Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Jeanne Devantier Stilling: Ledende Oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Pernille Harding Mellerkær Stilling:Klinisk underviser Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : I øjenafdelingen er ansat 1 klinisk underviser og 6 kliniske vejledere: Klinisk underviser (uddannelsesansvarlig i Øjenklinikken): Pernille Mellerkær Uddannelser: Uddannet sygeplejerske, Vendsyssel Sygeplejeskole Diplom i Sundhedsformidling og Master i Uddannelse og Læring, Roskilde Universitets Center Klinisk erfaring indenfor øjenspecialet: Ansat i Øjenklinikken siden 2004 Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på operationsafsnit: VB3):Birgitte Uhlott Uddannelser: Uddannet sygeplejerske, Hvidovre sygeplejeskole 1/6 diplom, klinisk vejleder, Metropol København Klinisk erfaring indenfor øjenspecialet: Ansat i Øjenklinikken siden 2010 Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på operationsafsnit: Ø36/46): Nicklas Pasztor Uddannelser: Sygeplejerskeuddannelsen klinisk vejleder, 1/6 diplom, UCC professionshøjskolen, København Klinisk erfaring: Øjenklinikken siden 2013 Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på sengeafsnit, Ø34): Anni Granum Uddannelser: Sygeplejerske Klinisk vejleder, 1/6 diplom Klinisk erfaring: Øjenklinikken siden 2004 Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på sengeafsnit, Ø34): Sascha Mogensen Uddannelser: sygeplejerske /6 del diplomuddannelse, klinisk vejleder, UCC professionshøjskolen, København 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 Klinisk erfaring: Siden 2011 på Øjenklinikken Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på ambulatorium, Ø44): Mette Riis Uddannelser: Uddannet sygeplejerske, Kliniskvejleder, 1/6 diplom Klinisk erfaring: Siden 2010 ansat på Øjenklinikken Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på ambulatorium, ØB1): Virginie Mwepele Uddannelser Uddannet sygeplejerske Klinisk vejleder, 1/6 diplom, CVU Øresund/Herlev Klinisk erfaring: Siden 2011 ansat på Øjenklinikken Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: De kliniske vejledere refererer til afdelingssygeplejerskerne i de enkelte afsnit. Den kliniske underviser refererer til klinikkens ledende oversygeplejerske. Der er i klinikken planlagt et fast netværksmøde 1 gang om måneden, hvor kliniske vejledere og klinisk underviser mødes, planlægger og strukturer fremtidige uddannelsesforløb for sygeplejestuderende i klinikken, men hvor også nuværende forløb evalueres og debatteres. Samme dag er tid sat af til studiesamtale, refleksion, fastlagt studieaktivitet og andet pædagogisk arbejde i klinikken. I forløb, hvor en studerende eller klinikken oplever læringsmæssige problemstillinger eller udfordringer, varetages dette i et tæt samarbejde mellem klinisk vejleder og den kliniske underviser. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Et gennemsnitligt timetal pr. uge må blive: 3-4 Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Afhænger af om det er gældende for klinisk vejleder i ambulatoriet, operationsafsnit eller sengeafdeling, men et gennemsnit må være ca 2 dage dvs ca 16 timer. Tallet afhænger dog meget af fremmødt personale i det enkelte afsnit, patientantal og afsnittes overordnede ressourcer og arbejdspres. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Sygeplejerskerne i Øjenklinikken, som varetager uddelegerede vejlederopgaver for studerende er en blanding af forholdsvis nyuddannede og erfarne sygeplejerker. Der er en del sygeplejersker, som har deltaget i og bestået Grunduddannelsen i Klinisk Oftalmologi, hvilket giver en større faglig viden og kompetence indenfor specialet. Der er sygeplejersker, som er nøglepersoner indenfor forskellige områder, fx hygiejne, mobilisering, dokumentation mm. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: På Øjenklinikken er uddannelsesopgaven og ansvaret fordelt, som beskrevet herunder: Klinisk underviser har det overordnede ansvar for, at læringsudbytter kan opnås i klinikken og for at skabe de bedste vilkår for et godt læringsmiljø. Den kliniske underviser er ansvarlig for den eksterne kontakt med diverse uddannelsesinstitutioner samt for pædagogiske opgaver på tværs af Glostrup Hospital, herunder undervisningsopgaver i form af Intro for nye studerende, IPLS-undervisning, faglig undervisning i specialet til studerende og elever fra andre klinikker. Den kliniske underviser har ansvaret for tilrettelæggelsen af hele 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 det kliniske forløb i klinikken, og koordinere det mellem udefunktioner på Rigshospitalet Blegdamsvej, Hillerød Hospital og Frederiksberg Hospital, når dette er muligt. Den kliniske underviser er ansvarlig for vejledning/supervision til de studerene i forbindelse med introduktion til klinikken, formaliseret undervisning i specialet, formaliserede refleksionsøvelser, evaluering af forløbet samt introduktion og vejledning til intern prøve. De kliniske vejlederes ansvar er afholdelse af studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet samt intern prøve for den/de studerende, der er tilknyttet det enkelte afsnit. Den kliniske vejleder er ansvarlig for vejledning i praksisnære situationer, hvor før-, under- og eftervejledning anvendes som læringsmetode, samt i den studerendes brug af læringskontrakter, praksisbeskrivelse, sygeplejefortælling eller andet. I tilfælde med studerende, som har særlige behov og/eller læringsvanskeligheder er det den kliniske underviser der varetager intern prøve og som afholder studiesamtaler i samarbejde med klinisk vejleder. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: ITværfagligt samarbejde i Øjenklinikken foregår mellem sygeplejersker, læger, sosu-assistenter, sekretærer, optikere, fotografer, og skeleterapeuter. Der er ressourcepersoner inden hygiejne, forflytning, medicinhåndtering, Personaet i Øjenafdelingen arbejder i teams, som er opdelt efter fagspecifikke subspecialer, og studerende vil derfor blive tilknyttet et team. Derudover samarbejdes med andre afdelinger/eksterne institutioner fx, narkose-afdelingen, dagkirurgisk afsnit samt kommunale instanser som Dansk Blinde Institut, hjemmepleje mm. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: I Øjenklinikken modtages både akutte og planlagte patienter, og der er patientforløb på sengeafsnit, ambulatorier samt flere operationsafsnit. Typiske forløb i klinikken kan være alt fra akutte patienter med nethindelidelser, forløb med kroniske diabetes patienter med behov for synsbevarende eller forebyggende behandlinger, patienter med grøn stær, som har risiko for at miste en stor del af synsfeltet, patienter med forskellige former for autoimmune sygdomme eller neurologiske lidelser, som kræver sygeplejerskens viden, forståelse og omsorg for den mere kroniske tilstand, de er i. Ydermere opleves forløb med patienter i isolation pga. smitsomme øjeninfektioner, som er indlagt til ivbehandling med antibiotika. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Inden klinikstart fremsendes skriftligt velkomstmateriale og de studerende starter deres forløb med en introduktionsperiode først til hele Øjenklinikken og specialet, derefter til det enkelte afsnit, som de er tilknyttet. Herefter udarbejdes den individuelle studieplan med temaer/overskrifter, som relaterer sig til det enkelte afsnit og de gældende læringsudbytter for modulet, hvilket fx kunne være dokumentation, patientforløb, patientens reaktion på sygdom/lidelse. De studerende kan have indflydelse på mødetider/dage, hvor det er muligt, samt på tilrettelæggelsens af timefordelingen jvf studieaktivitetsmodellen.. 4

5 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerene indgår i tæt samarbejdsrelation med klinisk vejleder og personale, på det enkelte afsnit. Den studerende arbejder i et team afstemt efter læringsudbytte og fokusområde med udgangspunkt i den individuelle studieplan. Før-, under- og eftervejledning i den daglige kliniske undervisning prioriteres, hvilket der laves aftale om ved 1. studiesamtale. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Der laves ved 1. studiesamtale aftale om hvordan portfolio skal anvendes i klinikforløbet, samt hvilke studiemetoder der er relevante i forhold til de enkelte fokusområder og læringsudbytte. Disse aftaler bliver en del af den individuelle studieplan, som uddybes, evalueres og justeres gennem perioden. Derudover er der planlagt en formaliseret refleksionsøvelse, hvor studerende i øjenspecialet samles.. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er i Øjenklinikken en forventning om, at den studerende er: Engageret, aktiv og målrettet i forhold til egen uddannelse Er indstillet på at indgå aktivt og ansvarsbevidst i samarbejdet med sin vejleder og den øvrige personalegruppe. Er aktivt deltagende i de uddannelsestilbud, vi har planlagt, fx refleksionsøvelse, litteratursøgning.mm. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er løbende udviklingstiltag i gang i klinikken, herunder revidering af nuværende og udvikling af nye instrukser i afdelingen samt stort fokus på patientsikkerhed og kvalitetssikring, hvilket medfører projekter indenfor disse områder Der er mulighed for at få indblik i en sygeplejerskes forskning i en P-hd stilling, samt planlagt formaliseret møde med klinikkens udviklingssygeplejerske. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: At udøve sygepleje til patienter med øjenlidelse afspejler ofte komplekse, mangfoldige og udfordrende situationer, hvor patienten føler sig truet på livskvaliteten. Synssansen er den sans, mennesket er mest bange for at miste. Gennem hele modulet har den studerende fokus på at udfolde og bearbejde en sygeplejefaglig problemstilling gennem indsamling og analyse af empirisk data i klinikken Arbejde med læringsudbytte for modul 12 i øjenklinikken At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. - Blive bekendt med praksis i afsnittet, men også i hele klinikken, såsom teamstruktur, arbejdsplanlægning samarbejdsrelationer mm. - Forholde sig kritisk til egen og andres sygepleje ud fra udvikling- og forskningsbaseret viden I det daglige arbejde med øjenpatienter, uanset om det er ambulante eller indlagte, anvendes den viden den studerende har tilegnet sig gennem forskellig litteratur og gennem afsnittets kliniske retningslinjer og instrukser. Den viden, den daglige udførelse af sygeplejehandlinger, beror på, kan komme i fokus under diskussioner og refleksioner bla. gennem daglige efter-vejledninger og under refleksionsøvelser. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. - Mulighed for at træne metoder til analyse af sygeplejeproblemstillinger, fx interview, fokusgruppe interview, spørgeskema undersøgelse mm. - Inddrage sygeplejeprocessen, som metode til at belyse en konkret sygeplejefaglig problemstilling evt i dialog med personalegruppen i afsnittet Eksempler på relevante analysemetoder som kan anvendes af den studerende til egen læring i Øjenklinikken er f.eks. læringskontrakter, sygeplejefortællinger, faglige oplæg til diskussion, refleksionsøvelser m.m. Metoder kan udvælges ud fra, hvad der skal læres og hvordan dette bedst kan læres. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. - Kvalitative og/eller kvantitative i form af interviews, spørgeskemaundersøgelser, audit og observationsstudier - Meningskondensering og fortolkning, statistik og komparativ analyse - Forskellige perspektiver data kan analyseres ud fra: patienten med øjenlidelse, de pårørende, sygeplejeperspektiv, ledelses og/eller samfundsøkonomisk perspektiv - Anvende relevante databaser til indsamling af viden. Sygeplejedokumentation anvendes på forskellige måder afhængig af afsnit og anvendelsesform, hvilket den studerende skal arbejde med i det daglige arbejde men også forholde sig kritisk til. Eksempler på forskellige dataindsamlingsmetoder er OPUS, BOB, ORBIT, KISO At indrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. - Anvend VIP-portalen bevidst i sygeplejeinterventioner og i samarbejdet med øvrige personale. - Forholde sig kritisk til anvendelsen og fortolkningen af disse retningslinjer. Inddragelsen og den direkte anvendelse af kliniske retningslinjer og instrukser fra VIP-portalen i det daglige arbejde med patienter bevirker fokus på dette læringsudbytte. Det bliver samtidig muligt at besøge de forskellige afsnit indenfor øjenafdelingen, hvilket muliggør, at se de kliniske retningslinjer i brug på forskellig vis. Ydermere planlægges dialogmøde med udviklingssygeplejerske Anette Holler med særlig fokus på temaet for dette læringsudbytte. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. - Opnå selvstændig udførelse af sygeplejeinterventioner. - Opnå kompetence til at lede sygepleje i mindre teams/grupper, herunder koordinere, prioritere og delegere sygeplejeinterventioner. Kunne argumentere fagligt for prioriteringerne - Tilegne sig viden og forståelse for medarbejderes og andre faggruppers kompetencer - Samarbejde med andre sektorer/afdelinger, bla. i forbindelse med udskrivning af patient efter øjenoperation. Den studerende har ansvar for planlægning, prioritering og koordinering af egen arbejdsdag og arbejdsopgaver samt uddelegering af opgaver til kollegaer efter kompetence. Samtidig fokuseres der på sammenhængende patientforløb ved at besøge forskellige andre afsnit i Øjenklinikken. Der vil under besøgene være særlig fokus på patientsikkerhed herunder afsnittenes anvendelse af retningslinjer, instrukser og forskellig metoder til dokumentation. Læringsudbyttet vil ydermere komme i spil i forbindelse med den enkeltes daglige arbejde i teams, hvor den studerende vil få den koordinerende funktion i det fungerende samarbejde. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. - Inddrage viden om og refleksion over de sygeplejeetiske retningslinjer i de daglige 6

7 sygeplejeinterventioner. - Vær bekendt med menneskers forskellige værdier og opfattelser af sundhed og sygdom og lad sygeplejeinterventionerne tage udgangspunkt i det enkelte individs behov. Der vil under hele modulet være fokus på dette læringsudbytte i kontakten med patienter og/eller pårørende. Samtidig vil temaet være i spil under refleksioner og diskussioner uanset tema eller emne for refleksionen, da patienten altid er i fokus. De sygeplejeetiske retningslinjer kan medtænkes i alle situationer med patienter og deres pårørende, som omhandler behandling og pleje. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. - Opmærksomhed på udviklingsprojekter i afsnittet, og på de reaktioner sådanne forandringer medfører. - Kritisk forholden til egen rolle i forhold til kvalitets- og udviklingsarbejde i afsnittet. Den studerende kan i sin daglige gang i afsnittene have fokus på, hvordan eksisterende udviklingsarbejde anvendes i de daglige arbejdsgange. De overvejelser og refleksioner den studerende oplever i den forbindelse skal italesættes og tydeliggøres. Der planlægges dialogmøde med udviklingssygeplejerske Anette Holler med specifik fokus på dette tema. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. - Opnå kompetence til at beherske relevant dokumentation i afsnittet - Forholde sig kritisk til procedurer og retningslinjer i afsnittet og hvordan disse er blevet implementeret - Forholde sig kritisk til kvaliteten af de udførte sygeplejeinterventioner i forhold til afsnittets gældende dokumentationspraksis Den studerende får mulighed for at lære at beherske enkelte gældende dokumentationsprocedurer på forskellige afsnit i Øjenklinikken og dermed forholde sig til de forskellige måder at anvende dem på. Derudover kan den studerende deltage aktivt i debat i afsnittene omhandlende dokumentation og administrative procedurer, hvor muligheden for, at forholde sig kritisk til anvendelsen af disse er til stede. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. - Mulighed for fokus på hvordan konkrete forslag og beslutninger bliver implementeret i afsnittene og observation af personalet reaktion herpå. Udviklingssygeplejerske Anette Holler introducerer ved tidligere omtalte dialogmøde med de studerende til hvilke udviklings- og forskningsarbejder der er i gang på det pågældende tidspunkt. Der bliver efterfølgende mulighed for at have særlig fokus på emnet ude i de enkelte afsnit. Yderligere bliver emnet diskuteret og debatteret ved en refleksionsøvelse for modul 12 studerende i Øjenklinikken, hvor udviklingstiltag i klinikken er temaet.. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Det forventes, at den studerende anvender Logbogen i sit klinikforløb i Øjenklinikken og at den medbringes ved studiesamtalerne. Det forventes, at den studerende er opsøgende i forbindelse med medicinadministration arbejder med sine kompetencer fra observerende til selvstændig udøvende i et samarbejde med vejleder og sygeplejepersonale i afdelingen. At den studerende beskriver i optegnelser, de hyppigst forekommende diagnoser for patienter med øjenlidelse, for at tilegne sig viden om relevante præparater, herunder virkning, bivirkning, kontraindikationer mm. Dette særligt gældende for den patientkategori, som den studerende arbejder med i sit klinikforløb. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7

8 Medicinsk: Ambulatorie Ø44, ambulatorie ØB1: Afsnittene modtager blandt andet medicinske patienter med kroniske lidelser som DM, reumatologiske samt neurologiske lidelser, hvor øjnene rammes som en konsekvens af patientens grundsygdom. Konkrete opgaver: Pleje og omsorg Information/rådgivning/vejledning/undervisning om sygdom, medicin, og relevante undersøgelser Fokus på forebyggelse og compliance Samarbejde med andre afdelinger i forbindelse med patientens grundlidelse og/eller andre lidelser Måle værdier (BS, BT, puls, Sat mm) og vurdere disse i forhold til patientens almentilstand Kirurgisk: Operationsafsnit (fuld narkose) VB3, operationsafsnit (lokal anæstesi) Ø36/46 og sengeafsnit Ø34 Afsnittene modtager kirurgiske patienter til operation for cataract, externe øjenlidelser, nethindelidelser (amotio/nethindeløsning), øjentraumer mm) Konkrete opgaver: Indlæggelsessamtale med patient og pårørende Informere patienten om præ- og postoperative forhold Klargøre patient til operation (præ-operativ pleje) samt modtage patient efter (post-operativ pleje) Klargøre og assistere til operation (per-operativ pleje) Deltage i stuegang og udskrive patient efter operation Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Øjenklinikken bliver evalueret gennem EDUVA, samt ydermere gennem individuelle evalueringer med beskrivelse af forløbet og forslag til evt. forbedringer. Der udarbejdes årligt handlingsplaner med udgangspunkt i de samlede evalueringer fra studerende. Dette med henblik på at ændre eventuelle områder indenfor den pædagogiske tilgang til de studerende og for at skabe bedre forløb med større læring fremadrettet. Evalueringer og handlingsplaner drøftes løbende med klinikkens ledelse Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Pernille Harding Mellerkær Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): pernille.harding.mellerkaer@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8