Sangen og det religiøse fællesskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sangen og det religiøse fællesskab"

Transkript

1 Religionsvidenskab på Københavns Åbne Universitet Sangen og det religiøse fællesskab Salmer, Gospelkor og Fællessang i en grundtvigiansk folkekirkelig kontekst. Manuela Lærke Maj 2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Problemformulering 2 Indhold 3 Baggrund: folkekirke og gospelkor 3 Teori: Durkheims effervescence 4 Effervescence collective 6 Grundtvigsk salmesang: en analyse 6 Gospelsangens baggrund 8 Gospelsang: en analyse 9 Gospel i moderne folkekirkelig sammenhæng: Etta Cameron 12 Sekulariseringstendenser i moderne folkekirkelig kontekst: et eksempel 14 De ikke troende gospelsangere 15 Det fysiologiske og alment menneskelige 16 Forskning i musik og følelsesmæssig opbrusen 16 Korsang, oxytocin og lykkefølelse 17 Opsamling 18 Konklusion 18 Summary 20 Litteraturliste 21 Bilag 22 1

3 Indledning Problemformulering I og omkring den danske folkekirke, såvel som i folkeoplysnings segmentet af det danske musik og kulturliv, har de seneste år budt på en sand opblomstring i brugen af korsang samt klassiske såvel som rytmiske musikaktiviteter. Folkekirken i Danmark har været og er ramme for et rigt kunst og kulturliv, samt et antal sociale tiltag og omsorgs funktioner, der i større eller mindre grad ligger i forlængelse af de traditionelle kirkelige handlinger og dertil hørende sjælesørger-funktioner. Der hvor den evangelisk-lutherske folkekirke synes at have oplevet nedgang i medlemstilslutning, mindsket politisk magt og en umiddelbar samfundsmæssig mindre indflydelse, tegner der sig et billede af, at nye kulturelle tiltag og musiske aktiviteter danner ramme om et moderne kirkeligt og socialt fællesskab. Den amerikansk inspirerede gospelmusik har vundet stor tilslutning i en bredere del af den danske befolkning og har givet nyt liv til den danske fællessangstradition, der traditionelt har sine kirkelige og historiske rødder i den grundtvigske salmesangstradition. Med udgangspunkt i N.F.S. Grundtvigs salmesang og fællesskabsvisioner vil jeg undersøge hvad der kan forklare, at den i kirkehistorisk forstand udanske gospeltradition har vundet så høj grad af folkelig opbakning i dansk kirke- og kulturliv. Kathrine Frøkjær Baunvig har i sin ph.d.-afhandling Forsamlingen Først 1 peget på en sammenhæng mellem Durkheim og Grundtvigs syn på fællesskab, som jeg vil trække på i min undersøgelse af gospel-korsangen i en grundtvigiansk folkekirkelig kontekst. Nyere forskning målt på blandt andet bio-markører for stress og lykkefølelse samt spørgeskemaundersøgelser 2 underbygger teorien om, at korsang fremmer trivselen på både individniveau og på gruppeniveau. Denne forskning vil jeg trække på, når jeg afsluttende vil pege på mulige fysiologiske forklaringer på fællessang som konstituerende for den kollektive bevidsthed og fællesskabsfølelsen, som den er begrebsliggjort hos Durkheim. Jeg vil i undersøgelsen søge svar på følgende: Hvilken rolle spiller salme- og gospelsangen for det religiøse fællesskab og den sociale solidaritet i en henholdsvis amerikansk og dansk kontekst? Er gospelsangen en vækkelse og fornyelse af den danske salmesangstradition forstået som en udvikling af det kirkelige og religiøse fællesskab og den grundtvigiansk folkekirkelige tradition for menighedsdeltagelse? Er gospelsang i folkekirken udtryk for en teologisk udvanding uden hold i folkekirkens luthersk-evangeliske grundlag? Er den betinget af noget træk i moderniteten og dermed sammenhængende sekulariserende tendenser? Og hvilken rolle spiller gospelmusikkens karismatiske formidling i det religiøse budskab og for individets oplevelse af fællesskab og samhørighed? 1 Ph.d. Kathrine Frøkjær Baunvig, Institut for Kultur og Samfund, Århus Universitet; om N.F.S. Grundtvigs og Émile Durkheims syn på fællesskab, August VAS-spørgeskemaer (Visuel analog skala) måler en selvoplevet her-og-nu tilstand målt før og efter en given intervention. Almindeligvis bruges et afkrydsningsskema med 5 muligheder for at graduere en oplevet tilstand. Det statistiske materiale herfra bruges ofte i kombination med kvalitative fokus gruppe undersøgelser. 2

4 Indhold Jeg tager teoretisk afsæt i Durkheims opfattelse af religion som samlende og sammenhængsskabende. Med udgangspunkt i Durkheims religionsdefinition og ritualbeskrivelse og i hans udredning af det rituelle grundlag for det religiøse livs elementære form, hvor musik og sang er en vigtig bestanddel, vil jeg forfølge temaet om kropsliggørelse af religionen igennem musik og sang. Teorien om en sammenhæng mellem det alment menneskelige og den fysiologiske opstemthed som en mulig parallelt til Durkheims religionsdefinition inddrager jeg i en universalistisk betragtning. Det empiriske materiale er hentet i den danske folkekirke, hvor jeg vil se på gospelsang på baggrund af den danske folkekirkes grundtvigske salmetradition. Jeg vil redegøre for gospeltraditionens afroamerikanske baggrund og for hvordan den indgår i en dansk folkekirkelig sammenhæng, der fungerer på modernitetens vilkår men med en grundtvigiansk baggrund. Disse linjer vil jeg forfølge i min undersøgelse af gospelsang i den danske folkekirke. Og endelig henter jeg empiri fra ny forskning indenfor musikterapi, kognition og stressforebyggelse, hvor blandt andet selvoplevet lykkefølelse og bio markører bruges til at kortlægge effekten af musikalske interventioner på individ niveau samt i grupper. Metodisk er undersøgelsen historisk såvel som komparativ. Jeg trækker en historisk linje fra den bevægende grundtvigske salmesang til modtageligheden for gospelsang og en mere universalistisk linje baseret på en almenmenneskelig fysiologisk opstemthed udløst af sådanne fælles udfoldelser. Endelig vil jeg forholde mig til synet på gospelsang i folkekirken; er den udtryk for en teologisk udvanding uden hold i folkekirkens luthersk-evangeliske grundlag? Er den en vækkelse og fornyelse af dette grundlag? Og er den betinget af noget træk i moderniteten og dermed sammenhængende sekulariserende tendenser? Baggrund: folkekirke og gospelkor Ind til 1975 var salmesang og kristen forkyndelse en integreret del af undervisningen i folkeskolen. Igennem salmesang og bøn var folkekirke og folkeskolen tæt forbundet igennem morgensangsritualet. I de fleste danske landsbyskoler var det almindeligt at sognepræsten eller organisten forestod den obligatoriske morgensang ledsaget af Fader Vor forud for dagens undervisning. Med den nye folkeskolelov i 1975 kom en skarpere opdeling mellem skole og det folkekirkelige og med denne også et opgør med den grundtvigianske salmesangstradition som en integreret del af folkeskolen. Over en periode på ca. to årtier forsvandt den danske salmesang næsten ud af grundskolen i Danmark. Morgensangsritualet og indstudering af kirkesalmerne forsvandt og med dette også en mere end 100 år gammel kirkeligt og kulturelt institueret tradition for fællesskab igennem salmesang. Folkekirken, der i samme periode og frem til i dag, har oplevet dalende medlemstal, et svigtende antal kirkegængere og et stigende antal kirkelukninger, - et emne der ikke her er plads til at analysere i dybden, men som er beskrevet af blandt andre Andersen & Riis 3, har medvirket til en stigende grad af folkekirkelig nytænkning og åbenhed overfor brugen af kirken og kirkerummet som kulturinstitution. Her har klassisk musik og siden op gennem 1980erne også rytmiske koncerter fundet vej ind i kirken. Særligt den afroamerikansk inspirerede gospelsang har vundet stor folkelig tilslutning. 3 For en mere uddybende gennemgang af sociologiske teorier om effekten af individualisering, sekularisering og religionsfrihed se Andersen og Riis Religionen bliver privat (2002:76-98). 3

5 Officielle optegnelser over internetdatabase-registrerede danske gospelkor ligger på ca. 170 kor 4, og det uofficielle skøn peger på, at det faktuelle tal i dag ligger i omegnene af 300. I Mark W. Lewis i The Diffusion of Black Gospel Music in Postmodern Denmark (2008:84), refererer Lewis tallet pr som opgjort til 123 registrerede gospelkor, dog med et lille fald frem til Langt fra alle gospelkor med kirkelig tilknytning deltager i traditionelle kirkelige handlinger, såsom lovsang med videre, men det er bemærkelsesværdigt, at der med kor og gospelsangen synes at kunne spores en arvtager til den grundtvigske tradition for folkelighed, folkeoplysning og folkekirkelig sammenhængskraft igennem fællessang. Teori: Durkheims effervescence Durkheim begrebsliggør kollektiv bevidsthed (conscience collective) som en overordnet menneskelig humanitet, som har religiøs karakter og som er kollektivt forpligtende (Tybjerg, 2010:167). Denne kollektive bevidsthed er det, som binder individet til det sociale liv med idealer, der har religiøs karakter (ibid.,:163). Baunvig kalder dette samfundets ånd, morale, eller hyper-spiritualitet (Baunvig 2013:165). Om fællesskabet i et samfund, en gruppe eller klan siger Durkheim: A society is to its members what a god is to its faithful. A god is first of all a being that man concieves of as superior to himself in some respects and one on whom he believes he depends. Durkheim (1912) 1995:208) For samfundets sociale institutioner, såsom kirke, stat og familie gælder det, at de besidder autoritet overfor individet i kraft af dets binding til fællesskabet. Kollektivet eller samfundet udøver social magt, hvis normer og regler individet underordner sig, uagtet at det ikke nødvendigvis korresponderer med individets egne tilskyndelser. (Durkheim (1912) 1995:209) Durkheim ønsker at kortlægge det religiøse livs elementære form, for igennem ritualerne at studere de grundformer, som kan findes repræsenteret i alle religioner. Denne grundlæggende form finder han i totemismen, igennem studier af centralaustralske 4 De registrerede danske gospelkor tæller alene dem, som typisk har egen hjemmeside og benytter nettet til promovering af koncert- og kor aktiviteter. De resterende kor er mindre kor, som enten ikke benytter nettet eller som ikke direkte promoverer deres koncertvirksomhed ud over lokalmiljøet. Mads Holm Andersen er manden bag kor-website-portalerne Gospel Danmark og Gospel Nation, der samtidig er en af de mest anvendte ved internetsøgning efter professionelle kor. Derfor er dette site valgt og fra hans database stammer disse tal. Der findes mig bekendt ikke nogen fuldkommen opgørelse over eksisterende gospelkor i DK. Det skal dog nævnes, at lignende web-site databaser så som Gospelkor.dk, booking agenturer og flere andre, ligeledes via web-databaser registrerer og promoverer en blanding af egne, andre og egen-relaterede danske gospelkor- og solister. Det er ikke her muligt at gå yderligere i dybden med en kritisk gennemgang af tallenes pålidelighed. Der er tale om er kvalificeret skøn. 5 Dette tal er genereret fra websitet Gospel Factory, der ejes af komponist og kordirigent Hans Christians Jochimsen som fortrinsvis både dengang og nu genererer data om gospelkor, kurser, koncerter, stævner og workshops, der primært udbydes med ham selv som instruktør. (I dag under navnet GospelNet.dk). Det må derfor betragtes som et overordentligt forsigtigt skøn, der dog vidner om en stigning i antallet af registrerede danske gospelkor i den mellemliggende periode og som også giver en mulig forklaring på det mindre fald i antallet af registrerede kor i Tallet for registrerede nye gospelkor er fortsat stigende om end der de seneste 3-5 år synes at være tegn på en vis mætning af markedet. 4

6 aboriginerstammer. Durkheim opfatter religionen som en social kendsgerning og ønsker at studere den som sådan. Der er ingen falsk religion: Religion ceases to be an inexplicable hallucination of some sort and gains a foothold in reality. Indeed we can say, that the faithful are not mistaken, when they believe in the existence of a moral power to which they are subject and from which they recieve what is the best in themselves. That power exists, and it is society. (Durkheim (1912) 1995:226-27) Totemmet repræsenterer det guddommelige og samfundet på samme tid. Det er selve religionens substrat (Baunvig 2013:164). Totemmet symboliserer fællesskabets værdier og mål og tager, med Durkheims ord, form af a play of abstract forces, eller af de kollektivt forpligtende idealer som Tybjerg beskriver dem (Tybjerg, 2010:167). Totemmet bliver, med andre ord, det symbol, man rituelt samles om medens det, der dyrkes er Gud/det sociale liv. Durkheim beskriver totemmet som sammenligneligt med hvad et flag betyder for soldaterne på en slagmark og skriver: The symbol, thus takes the place of the thing, and the emotions aroused are transferred to the symbol. It is the symbol that is loved, feared and respected. It is to the symbol, that one is grateful. (Durkheim (1912)1995: ). Flaget er klanen/samfundet i symbolsk form, idet klanen er for kompleks en realitet at forstå. Og jeg slutter herudaf, at totemmet kan siges at repræsentere og vække den kollektive bevidsthed om individets binding til det forpligtende fællesskab. I sin nærmere forklaring på hvordan det sociale liv kan vække fællesskabsfølelsen i samfundsmedlemmerne, henviser Durkkheim også til folketaleren, der kan bjergtage en forsamling, men især til de rituelle danse i de australske aboriginers centrale fester: passion so heated and so free from all control cannot help but spill over, from every side there are nothing but wild movements, shouts, downright howls, and deafening noises of all kinds that further intensify the state they are expressing. Probably because a collective emotion cannot be expressed collectively without some order that permits harmony and unison of movement, these gestures and cries tend to fall into rhythm and regularity, and from there into songs and dances. (Durkheim (1912)1995:218) It is in these effervescent social milieux, and indeed from that very effervescence, that the religious idears seems to have been born.(ibid.,:220). Det er denne rituelle effervescence, som er den udløsende faktor for den fællesskabsfølelse, som håndgribeliggøres i totemmet, og som forbinder gruppen i et forpligtende sammenhold, der giver den helt nødvendige livskraft og styrke til at klare det profane livs hverdag (Tybjerg, 2010:180). 5

7 Effervescence collective Den kollektive opbrusen fungerer som overgang fra det profane til det hellige og virker igennem en vis grad af systematik og orden i musikken, dansen og sangen. (Baunvig 2013: ). Baunvig kalder Durkheims effervescence for den følelsesmæssige kraft og resonans-begejstring, hvilket er en betegnelse som jeg finder ganske rammende for både den bevægende grundtvigianske salmesang med dens mere stille brusen - i hvert fald hvad angår den fysiske udfoldelse og også for gospelsangen med den mere højstemte brusen og fysiske aktivitet. Jeg vender tilbage til den følelsesmæssige kraft og resonans-begejstring i afsnittet om gospel. Grundtvigsk salmesang: en analyse Grundtvigs salmer er poetisk teologi og salmesangen er hos ham samtidig praktisk teologi. Hos Grundtvig (f.1783-d.1872) får det poetisk-opløftende forrang frem for det etisk belærende i kraft af Grundtvigs opgør med moraletikken (Thyssen 1994: ). Grundtvigs salme-gendigtninger beskrives af Svend Bjerg & Søren Holst i Den Gyldne Harpe som verbal billedkunst i skikkelse af salmer (Bjerg & Holst 2011:11). Salmedigtning har til formål at almengøre det teologiske billedsprog, som Poul Borum også kalder for poetologi (Borum 1983:209). Baunvig argumenterer i Forsamlingen Først for en kategorisering af Grundtvigs salmeprojekt som re-mytologisering af kristendommen, og hun undersøger systematisk de særlige greb i den grundtvigske salmetradition, der kan være befordrende for salmernes medinddragende indflydelse (Baunvig 2013:79). Meget vigtig er salmernes brug af 1. person pluralis, også kaldet Vi-salmer og også musik og billeder er vigtige (ibid., 86). Et eksempel på salmernes billedsprog ses i Lovsynger Herren (salme 3 i Den Danske Salmebog og 103 i Grundtvigs Sang-Værk, hvor han skriver: Menneskeliv er som græssets i enge, blomsten vi ligne fra isse til fod. (v.6) Der benyttes også indirekte vi-referencer som jeg vil vende tilbage til i afsnittet om poetisk teologi hos Grundtvig. Peter Thyssen understreger i Grundtvig, Laub og Kirkesangen, betydningen af sangen og musikkens forhold til billed-ordet. Her er lyden den kraft, der giver ordet liv og som gør det umiddelbart nærværende. Centralt hos Grundtvig kan fremhæves hans opfattelse af sangen som en kristen udtryksform, hvor særligt fællessangen har betydning for det religiøse fællesskab og samtidig kravet om, at salmerne skal være bibelske, poetiske og folkelige. Emnet, lydens kraft og fællessangens betydning for det sociale og kirkelige fællesskab vender jeg tilbage til. Det levende ord og den glade kirke skal, hos Grundtvig, fremhæve det herværende liv frem for det hinsides. Ordet i teologisk forstand levendegøres ved hjælp af brugen af en række ord, som i sig selv har karakter af at tale til øret, sammen med et rigt antal billedord, der appellerer til synet. (Bjerg & Holst 2011: ). Grundtvig skaber et samspil mellem de billeder, der skabes for det indre blik og de ord, som lyder. I eksemplet Lovsynger Herren benyttes: Og billedskabende er: Sjungende hjerte (v.1), Guds Pris du forkynder (v.2), alt som ordene lød (v.9) og Glæd dig min sjæl til for evigt at synge (v.10). tag Ånden i favn! (v.1), Sol-fuglen lig, bliver ung du igen (v.3), 6

8 Blomsten vi ligner fra isse til fod (v.6) og Stjernerne lig er om højsædet vrimlen (v.8). I Grundtvigs salmer og salmegendigtninger benyttes både direkte og indirekte vireferencer, hvoraf jeg i det foregående afsnit berørte direkte vi-referencer i 1. person pluralis. Den indirekte vi-reference er beskrevet hos Bjerg & Holst (2011:33) og er her eksemplificeret ved at salmisten 6, som i dette tilfælde er anonymiseret, henvender sig direkte til Gud i 1. person singularis på vegne af menigheden. Her i salme 3 Lovsynger Herren med: din nåde og din magt (v.7). Individet eller salmisten taler på vegne af menigheden idet der synges eller skrives. Den menighed, der deltager i fællessangen medvirker samtidig til at salmen virker idet den synges og bliver rituelt indstiftende i egenskab af forbøn/lovsang, samtidig med at billedsproget danner fælles følelsesmæssig referenceramme iblandt (den kristne) menighed. Med brugen af billedsproget og den lydelige appel om aktivt at synge (teologien ud) skriver Grundtvigs salmedigtning sig ind i en både teologisk og poetisk diskurs, der har aktivering af følelserne hos menigheden som både mål og middel. For Grundtvig er visionen om salmesangen som kirkelig og folkeoplysende redskab for det levende ord central, men også tanken om en kollektiv bevidsthed i egenskab af begrebet folket som en enhed og etableringen af et dansk folk er nyskabende i hans tid (Korsgaard 2012:26-27). Oplysning og åndelig dannelse af almuen skal løfte pøblen ud af sin sfære og derigennem forene folket med folket. Vilhelm Grønbech (f.1873-d.1948) skriver i Sprogets Musik 7 (1943:25) om forskellen på at bruge ordet mig (egoisten) og jeg (det sociale væsen): At bruge ordene er i virkeligheden det samme som at digte, få et billede eller en klang til at tage skikkelse i lydegruppen; derfor antager også ordene et forskelligt spil og det vil sige forskellig betydning og han fortsætter (ibid.,:43) Som filosofferne ofte har gjort opmærksom på, ligger begyndelsen til et højere åndsliv, altså ophavet til kulturen, i at mennesket lærer at sige jeg og føle sig som et subjekt i forhold til den omgivende verden. Hos Grønbech går det fællesskabskonstituerende igennem åndslivet, kulturen og det religiøse fællesskab. Hos Grundtvig er salmesangen og den poetiske teologi mål og middel til re-vitalisering af både det sociale og det kirkelige fællesskab. Fælles for begge eksempler er, at der vækkes en aktiv emotions- og billeddannelse, som virker direkte på individet og at det sker i en (religiøs) forsamling, der bliver rammen om det sociale fællesskab. En 6 I dette tilfælde er salmisten og forfatteren begge Grundtvig, men kan gå på flere personer, herunder det individ eller den menighed som synger og som på tidspunktet for sin i-stemmen og i kraft af anonymiseringen bliver til salmisten, der derved taler i vi-form på vegne af menigheden. 7 Vilhelm Grønbech var filolog og professor i religionshistorie ved Københavns Universitet fra 1915 til Hans arbejde gik igennem sproget på en indlevende, let forståelig og musikalsk måde. I Sprogets Musik demonstrerer Grønbech en nærmest poetisk sans for at lade emnet beskrive i eksemplarisk form. Hermed mener jeg at, Grønbechs formidlingsvirke (her i form af poetisk filologi) er på linje med den (poetiske teologi) hos Grundtvig. 7

9 anden fællesnævner for de to er, at de (re)præsenterer et nybrud i deres bud på løsning af et for samtiden kulturelt, menneskeligt eller socialt og institutionelt problem. Hos Grundtvig er udfordringen som tidligere nævnt behovet for re-vitalisering af det kirkelige fællesskab efter opgøret med moral-etikken og hos Grønbech er det det religiøse og kulturelle fællesskab og et kulturkritisk opgør med en kulturel splittelse i samtiden der er centralt. Hvordan jeg ser dette tema træde igennem i gospeltraditionen, vil jeg komme tilbage til. Grundtvigs fællesskabs-vision leder til etableringen af et dansk folk af: ansvarlige og oplyste individer, som selvvalgt kan indgå i et fællesskab (Grundtvig-Kold Skolen, inspiration til Grundtvig-koldsk skoletænkning). Dette sker igennem folkeoplysning, folkeskole, folkekirke, folketing og folkehøjskole med fælles højskolesang og bliver konstituerende for en kollektiv bevidsthed om et fælles bedste. Gospelsangens baggrund Gospelmusikken kan, med dens rod i afroamerikansk kultur og historie, betragtes som et musikalsk religiøst samlingspunkt, hvor det kirkelige fællesskab er en bærende del af det sociale netværk, som understøtter det enkelte individ, side om side med familien. Kirkens normsæt og de kristne værdier er primære autoriteter inden for gospelfællesskabet og er i den forstand på linje med Grundtvigs krav til salmesangen om at tage et bibelsk, poetisk og folkeligt afsæt. Musikken og teksterne afspejler følelser af længsel, frihedstrang, sorg, glæde, tro, bøn, håb, retfærdighed, fortvivlelse, taknemlighed og ydmyghed og har ydermere en performativ og fysisk kraftudfoldelses-dimension til forskel fra Grundtvigs salmesang, der er båret af en mere internaliseret brusen gennem den verbale billedkunst. Disse følelsesudtryk bringes til veje i gospelsangen gennem forskellige sangtekniske og stemmemæssige lydkvaliteter. Terminologien for disse stammer fra den amerikanske stemmeforsker og grundlægger af J.E. Voice Craft System & Estill Voice training EVI. Jo Estill (f.1921-d.2010). I perioden , har jeg deltaget i arbejdet med at kortlægge og dokumentere stemmens anatomiske fuktioner, der danner grundlag for udviklingen af Estill s Voice Craft system (Jo Estill, Basic Voice Qualities, Volumen two, 1995). 8 Den afroamerikanske gospelmusik trækker på en historicitet, der rækker tilbage til slavetiden i sydstaterne, hvor særligt baptistmenighederne bliver samlingspunkt og i nyere tid afsæt for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse anført af Martin Luther King Jr. (f.1929-d.1968). I Baptist kirken 9 står lovsang centralt sammen med voksendåb eller gendåb. Baptistkirken er det største protestantiske kirkesamfund i Amerika med 33 mio. medlemmer (Jensen, Lars Ulrik Baptistkirken, Kristeligt dagblad 2005:4.nov.). Gospelmusikken kan således siges at tage sit afsæt i et religiøst, socialt og samfundskritisk fællesskab som en underliggende og allestedsnærværende selvforståelse i sort amerikansk identitet og kultur. Den gospeltradition, som jeg i eksemplet fokuserer på kaldes Contemporary Christian Music eller Urban Contemporary Gospel og har sine rødder i Dorsey æraen. 8 Når stemmekvaliteterne i det følgende gennemgås, er de sang-tekniske termer holdt i Estill s oprindelige engelske terminologi, da ikke alt egner sig til oversættelse. 9 Protestantisk kirke, grundlagt i US 1639 af Roger Williams i kolonien Providence på Rhode Island, på princippet om lige religiøse og politiske frihedsrettigheder for alle og bygger på den europæiskangelsaksiske baptisme. Baptistkirken anerkender to sakramenter, dåb og nadver og Biblen er bekendelsesskriftet. (Baptistkirkens historie og udbredelse, artikel af Lars Ulrik Jensen, Kristeligt dagblad 4.november 2005) 8

10 Denne tradition tager sin begyndelse i 1930 erne og 40 erne og er opkaldt efter Pastor Thomas A. Dorsey (f.1899-d.1993). Dorsey er bedst kendt for at have skrevet sange som: Take My Hand Presious Lord, I m Going To Live The Life I Sing About In My Song og Peace In The Vally. Af lignende artister kan nævnes Mahalia Jackson (f.1911-d.1972), Sister Rosetta Tharpe (f.1915-d.1973), Albertina Walker (f.1929-d.2010), James Cleveland (f.1931-d.1991), Sam Cook (f.1931-d.1964) og Aretha Frankling (f.1942) (Michael Corcoran, History of Black Gospel:1-7), medens der fra den yngre generation af soul- r n b og hip hop artister indenfor samme genre kan nævnes eksempelvis Fred Hammon (f.1960) og Kirk Franklin (f.1970). Dorseys stil er nyskabende ved at kombinere tekster og religiøst tankegods hentet fra hymner og spirituals med variationer af bluesmusik. Hans stil er endvidere karakteristisk ved stor følelsesmæssig entusiasme og lovprisningsudråb - også kaldet shout. Shout er både en betegnelse for en lydkvalitet i den menneskelige sangstemme, der er kedetegnet ved det glade råb og som har en følelsesmæssig befriende karakter og som i øvrigt i folkemunde siges at være legitimeret i biblen, da biblen flere steder refererer til begrebet: Shout it aloud, do not hold back. Raise your voice like a trumpet. Declare to my people their rebellion and to the house of Jacob their sins (Isaiah 58:1). Shout aloud and sing for for joy, people of Zion, for great is the Holy One of Isreael among you (Isaiah 12:6). When the trumpets sounded, the people shouted, and at the sound of the trupet, when the people gave a loud shout, the wall collapsed (Joshua 6:20). Gospelteksternes emotions- og billeddannelse forstærkes på denne måde af den effervescence, der ligger i lydens kraft fra sangstemmen. Gospelsang: en analyse Musikeksemplet til brug for min analyse er valgt som udtryk for typiske træk i gospelsangen og skal samtidig tjene til at demonstrere et, i amerikansk kulturhistorisk sammenhæng, eksempel på hvad Durkheim kalder social solidaritet eller effervescence som revolutionær kraft og samfundsomstyrtende potentiale. Han skriver: Under the influence of some great collective shock in certain historical periods, social interactions become much more frequent and active. Individuals seek one another out and come together more. The result is the general effervecence that is characteristic of revolutionary or creative epochs. (Durkheim (1912) 1995:213) Bishop Paul Sylvester Morton (f.1950), præstesøn, musiker og uddannet fra The Theological Seminary of New Orleans overtager, efter at have fungeret som assisterende præst siden 1972, menigheden i Greater St. Stephen Missionary Baptist Church i Morton er karismatisk evangelieformidler og en kommercielt succesfuld udgivende kunstner, der i moderne amerikansk sammenhæng er et typisk eksempel på den gospeltradition, som går 9

11 under betegnelsen Contemporary Christian Music og som er funderet i afro-amerikansk kultur og i baptistkirken. Morton og The Full Gospel Baptist Church Fellowship Mass Choir samt orkester performer her Let it Rain, 10 hvor der stilistisk benyttes for-sang, kor-svar og ad-lib s. 11 Titelmæssigt referer sangen til Det Gamle Testamente (Malachi 3:10). Bring the whole tithe into the storehouse, that there may be food in my house. Test me in this, says the LORD Almighty, and see if I will not throw open the floodgates of heaven and pour out so much blessing that you will not have room enough for it (DGT Malachi 3:10). Brugen af tekstlige bibelske referencer ligger som nævnt i gospel-traditionen og giver samtidig legitimitet til ritualet. Her ses, som hos Grundtvig, en almengørelse af det teologiske billedsprog, som Poul Borum kalder poetologi i Gundtvigs salmedigtning. Link til video af sangen Let it rain https://www.youtube.com/watch?v=ysssipyww-y Bishop Morton indleder med forbøn på vegne af menigheden ved at i talesætte behovet for at bringe sig selv i Guds nærhed: get in to the very presence of God, - Dette medens orkestret spiller introen rubato, som betyder uden fast puls 12. Den ikke pulsfaste musik påtvinger sig nemlig en mindre høj grad af uniform fysisk respons fra forsamlingsdeltagerne, end den man opnår ved den mere rytmefaste. Den taktfaste puls kommer først senere. Han flytter sig fysisk fra et sted på scenen til et andet med hænder og ansigt vendt mod himlen og siger i en soft talestemmekvalitet: og herfra ved han: I see His presence, I m in His presence, What ever I need, He will supply. Ritualanalytisk betragtet, sætter dette performative greb præsten i en privilegeret position, forud for udførelsen af det ritual, som han skal stå i spidsen for at lede. Den softe talestemmekvalitet, som han her benytter, har en klangmæssig nænsom og intim karakter i lighed med den en omsorgsfuld bedstemor ville bruge overfor et kært barnebarn. Det er ingenlunde tilfældigt, at præsten bruger denne alfaderlige og fortroligheds-skabende form overfor menigheden på dette sted i forløbet. Det tjener til at samle flokken i en tryg og fælles ramme, der underbygger ritualets suggestive kraft. 10 Skrevet af Michael W. Smith, (f.1957). 11 Ad. lib s fra latin (ad libitum) er frie improvisatoriske og melodiske løb, som understøtter den tekstlige formidling i koret (menigheden), der typisk synger omkvædet eller temaet og dermed udlægger teksten. 12 Rubato er en musisk betegnelse for at der spilles uden fast puls, hvilket tillader melodi-intrumentet (her vokalen) en vis grad af fri improvisation og udtryksfuldhed. Her kan tales, forklares eller synges medens publikum indføres i den rette stemning. 10

12 Morton har indtil nu talt i 1. person singularis og skifter til at henvende sig på vegne af koret/menigheden: I believe tonight somebody just want s Him to open up the windows of heaven for you Jeg opfatter dette som værende på linje med (Bjerg & Holst s) definition af den indirekte vi-reference svarende til den, der ses beskrevet i Grundtvigs salmedigtning. Dette foregår medens orkestret overgår til at spille introen, stadig soft, men nu i tempo, altså med en klar angivelse af puls. Morton synger den egentlige bøn, som er sangens omkvæd: Open the floodgates of heaven let it rain, let it rain Omkvædet gentages, med tilføjelsen af lydeffekten cry. Effekten cry produceres ved at tilføre stemmen en snert af gråd, der tjener til at tilføre et inderligt udtryk. De påhørende rammes emotionelt af lyden, da den kalder på grundlæggende menneskelige kvaliteter som medfølelse og empati hos de medhørende. Open the floodgates of heaven let it rain, let it rain - help me sombody, say it tonight! Her trækkes endvidere på endnu en bibelsk reference fra Mattæus Evangeliet for at få bønnen til at virke, når menigheden stemmer i: Alt hvad to af jer bliver enige om i fællesskab at bede Gud om her på Jorden, det skal de få af min Fader i Himmelen. For hvor to eller tre er forsamlet i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem (DNT Mat.18:19-20). Denne inspiration til menighedsdeltagelse er et typisk virkemiddel indenfor gospeltraditionens karismatiske formidling. Det er, på trods af stilmæssig og performativ forskellighed, strukturelt sammenligneligt med Grundtvigs vision om fællesskab gennem bibelsk, poetisk og folkelig fællessang og med hans opfattelse af fællessangen som en kristen udtryksform. Koret i-sætter med trestemmig harmoni til trommehvirvel, chimes 13 og instrumentale fills 14, der samlet bidrager til at forstærke den følelsesmæssige kraft- og resonans-begejstring. Med den faste puls, som nu er sat ind, kan det fælles hjerteslag (både konkret og i overført betydning) tage sin begyndelse og dermed også generere den monotoni og taktfasthed, som tjener til at stimulere og øge den kollektive opbrusen (effervescence collective). II: Open the floodgates of heaven 13 Chimes er et percussions intrument, der giver en rislende/brusende lyd 14 Fills er frie improviserede melodiske forløb 11

13 Vokale fills, høj-energiske fraseringer fra forsangeren og forbønner i improviseret form fra præsten ligger her i kvaliteterne mix, belt, shout og cry. let it rain, let it rain :II Denne del gentages i forskellige former, kraft og dynamik og får over tid messende og nærmest inciterende karakter, der i samspil med de fysiske svingningspåvirkninger fra overtoner i kor-harmonierne, kan resultere i en ekstatisk oplevelse hos de deltagende. Kvaliteterne belt, shout og mix er relaterede. Dog indgår kvaliteten shout også i produktionen af belting, 15 (der kan betragtes som den ypperligste sangmæssige kraftpræstation) og som tillægges en let metallisk ringende lyd, - også kaldet twang. (Denne lyd forklarer den metalliske lyd, som i DGT sammenlignes med en trompet). Twang er den effekt som gør, at klangen tilføres en rigdom af ringende overtoner. Det er med til at gøre lyden og klangen fyldig og rig. På dette sted vil ritualet/sangen/menigheden derfor typisk nå et både performativt, lydeligt og følelsesmæssigt klimaks af det som Baunvig så rammende kalder kraft og resonans begejstring. Beatet, - det vil sige pulsen og teksten, sammen med harmoniernes overtonerækker og forsangerens høj-energiske ledelse vil løfte tilhørerne til et fælles rum, der kan karakteriseres som et kick, en samhørighedsfølelse eller en kollektiv rus-fornemmelse, svarende til fællesskabets ophidsende rus (Tybjerg 2010:180) som Durkheims skildrer i sine studier af aboriginernes natlige ild-dans: It is not difficult to imagine, that a man in such a state of exaltation should no longer know himself. Feeling possed and led on by some sort of external power that makes him think and act differently than he normally does, he natually feels he is no longer himself (Durkheim (1912) 1995:220). Der sker en re-implementering og en konsolidering af den kollektive bevidsthed i menigheden, den som Baunvig kalder samfundets ånd eller hyper-spiritualitet. Det sker igennem den fælles sammenkomst, erindring og fejring af de dagligdags- og historiske udfordringer, som er blevet adresseret eller overkommet med moralsk støtte hentet fra fællesskabet. Der riterderes ud af slutningen af sangen (hvilket vil sige, at tempoet bliver langsommere for til sidst at fade helt ud) og på en modulation (et skift til en ny toneart), føres forsamlingen, af orkestret, ud af den ekstatiske og monotone fornemmelse og tilbage til det profane nu fornyede herværende. Gospel i moderne folkekirkelig sammenhæng: Etta Cameron I det følgende vil jeg redegøre for hvordan gospelmusikken kommer til Danmark og hvordan den optræder i en moderne folkekirkelig sammenhæng, samt give eksempler på dens folkelige implementering. Gospelmusikken i Danmark eksisterer som kor-fællesskaber, der fungerer indenfor rammerne af mere eller mindre høj grad af kristen religiøs orientering og 15 Det er ikke ualmindeligt at de to termer forveksles, idet de dækker over en næsten identisk lyd. I Isaiah-henvisningen er det belt snarere end shout der tales om, når der sammenlignes med den ringende lyd af en trompet. Den hører hjemme i kvaliteten belt. 12

14 kirkelig tilknytning. Jeg har valgt at lægge vægten på den individualiserede tilgang til forkyndelses-gerningen med Etta Cameron som eksempel på en moderne karismatisk gospelsanger, der betoner det folkelige og nedtoner det forkyndende aspekt. I 1972 kommer den Bahama-fødte pop, disco- og jazz sanger Etta Cameron (f d.2010) til Danmark fra Østtyskland, hvor hun har været fanget i en problematisk kontraktlig- og ægteskabelig situation (Østlund 2007: ). Hun bliver den absolut primære drivkraft i introduktionen af amerikansk inspireret gospel musik i en dansk og folkekirkelig sammenhæng. Hendes historie er også beskrevet i Bo Østlunds biografiske portrætbog fra 2007, hvor hun fortæller om sit forhold til musikken, Gud og livet. Cameron var en karismatisk person, båd på og af scenen og også en meget sammensat person. Hun var en højt professionel, selvbevidst og selv-iscenesættende performer og hun lærte fra sig ved eksemplets magt og ved at brænde igennem og være fuldt og helt engageret i sit arbejde. 16 Og det var med en ærke-amerikansk: I can do whatever I set my mind to - attitude, at hun fra midten af 1980 erne for alvor indtog Danmark med gospelmusikken, sit orkester og koret The Voices Of Joy. Hun fortæller i et interview til Mark Lewis i 2006, at hun voksede op i en musikalsk baptist familie på Bahama-øerne og sang i et metodist kirke kor (i Miami) som 10 årig. Om gospelmusikken i Danmark fortæller hun, at den ikke til at begynde med var velkommen i de danske kirker. Den var opfattet som for vild og uraffineret og at den største modstand kom fra præsterne. Interessen for gospel i Danmark begyndte op igennem 70 erne og 80 erne som en folkelig efterspørgsel på kor-workshops, og som resultat heraf blev lokale gospelkor til rundt omkring i Danmark. Af de ting som Cameron fremhæver som særligt kendetegnende for gospelsangens tiltrækkende effekt, sådan som hun erfarer det hos folk er: i. of course the rhythm and energy, that allows you to open up, ii. and by opening up you find strength and courage, a faith and hope massage, that people need iii. the music allows people to belong, and then faith often comes as a result 17 (Lewis, 2006:276-78). Ud af disse tre nøgle-argumenter leder jeg følgende om den gospelopfattelse som Etta Cameron stod for og formidlede til den danske offentlighed: a) at rytmen og den energi, der udspringer fra gospel-fællessangen, genererer en oplevelse af åbenhed hos de deltagende, som indstiftende for en personlig følelse af 16 Mit kendskab til Cameron stammer blandt andet fra en tid som korsanger i The Voices of Joy ( ) og fra en kollegial relation. Det kan ikke udelukkes, at enkelte referencer kan stamme fra dette kendskab, men det vil optræde i kombination med det øvrige kildemateriale. 17 Der er i Lewis artikel om Cameron nogle historiske ukorrektheder, som vidner om slør i det, der fremstår som direkte citater, transskriptioner og hvad, der er hans egne beskrivelser. Eksempelvis citerer han, dog uden angivelse af kursiv og citationstegn Cameron for at sige: Jeg blev slået til Ridder af Dannebrog i (Året var 1997). Det højst usandsynligt, at Cameron, som var royalist om en hals, her er korrekt citeret. I Østlunds bog, der udkom et år senere end Lewis artiklen/bog er et helt kapitel dedikeret til netop den dag, hvor mødet med Dronning Margrethe fandt sted (Østlund 2007:265). Andre steder i interviewet benytter Lewis kursiv og citationstegn, når han citerer Camerons direkte tale. 13

15 styrke og mod. Og at denne oplevelse, (uanset hvor diffus, den umiddelbart må synes at være beskrevet), er reelt tilstede hos de syngende, som resultat af fællessangen. b) Teksternes indehold og budskab om håb og tro, synes at imødekomme et alment menneskeligt behov. c) Musikken tilvejebringer en oplevelse af fællesskab og samhørighed, og at behovet for netop den følelse går forud for det egentlige trosspørgsmål. Dette udsagn ligger i forlængelse af Durkheims teori om, at det er fællesskabet og samhørighedsfølelsen, som har guddommelig karakter og at det er ud af de opbrusende sociale miljøer (effervescent social milieux) at religiøsiteten fødes og får liv. Det er værd at bemærke at gospelmusikken, da den først introduceres i Danmark, ikke har en kirkelig opbakning, men at den opstår ud af en folkelig tiltrækning og ved tilsyneladende at have en iboende folkelig appel. Præsterne er, som Cameron beskriver det, til at begynde med forbeholdne. Sekulariseringstendenser i moderne folkekirkelig kontekst: et eksempel Med Etta Cameron introduceres i Danmark en kristen fællessangs-tradition med amerikansk oprindelse, men personen Etta Cameron er i høj grad repræsentant for en kultur, der hylder individualitet, sekularisering og det frie personlige initiativ, og det er som sådan, hun inspirerer med og igennem sin sang. I medleyet over Amen & This Little Light Of Mine ses et eksempel på Camerons individualiserede og karismatiske gospelsang. Link til video af sangen This little light og mine https://www.youtube.com/watch?v=zhdmf8gx1xg x3 II: This little light og mine, I m gonna let it shine, :II let it shine, let it shine let it shine x3 II: Everywhere I go, I m gonna let it shine, :II let it shine, let it shine let it shine x3 II: God gave it to me, I m gonna let it shine :II let it shine, let it shine let it shine. Det er det personlige gudsforhold, der tekstmæssigt træder i forgrunden. Det kommer til udtryk som: det er mit lille lys, som Gud gav til mig. Og i den indledende improviserede passage siger Cameron: Pas godt på hinanden og lad os prøve at være til stede for hinanden, - lad os alle sammen prøve, at gøre en forskel. Amen. Selv i udgaver af Camerons allermest performativt emotionelle og til tider teatralske efferviscence-udgave af The Lords Prayer (Fader Vor), er hendes udgangspunkt den personlige relation i højere grad end den forkyndende position. I Camerons gospel og i hendes sang- og tekstvalg møder man aldrig en egentlig missionerende kristendom. Hendes optræde er renset for det religiøst missionerende aspekt 14

16 på den måde at forstå, at hun ikke er optaget af at vinde folk over til en særlig religionsform. Camerons Guds-forhold er personligt, og hun prædiker det man kunne kalde næstekærlighed gennem selvkærlighed. Hendes styrke om man vil - ligger i hendes personlige vilje til succes, hendes individuelle kraft og hendes karismatiske fremtoning. Og det er denne individualiserede tilgang til forkyndelses-gerningen, der kan forklares i blandt andet hendes kulturelle baggrund, men samtidig også ses som en tendens til privatisering af religionen (Andersen & Riis 2002:81-82). Det kan være at det er i denne karismatiske, individualiserede og i en vis grad persondyrkende form, at noget af kritikken eller modstanden mod amerikansk inspireret gospel (især hos præsterne og i kirkerne og særligt i begyndelsen) skal findes. Det er samtidig absolut sandsynligt, at en del af forklaringen på Camerons succes med at vinde så bred en folkelig opbakning til gospelmusikken, som det er tilfældet, skal søges i at det grundtvig-koldske danske folk af ansvarlige og oplyste individer frit og selvvalgt kunne indgå i (gospelmusikkens) fællesskab. Grundtvigs fællesskabs-vision drejer sig om det folkelige og kirkelige fællesskab, Grønbechs om det kulturelle og det religiøse fællesskab, medens modernitetens vilkår synes at være en øget individualisering, kombineret med et reflekteret valg af livsanskuelse og religiøst tilhørsforhold. De ikke troende gospelsangere I et af korene under min daglige ledelse er der et antal sangere, som er erklærede ikke troende. Der er her tale om et blues-gospelkor som synger nyere gospel (contemporary gospel) og hvor musikken stilmæssigt læner sig op ad Dorsey traditionen 18. Både koret og dets medlemmer har eksisteret og sunget i denne form i en længere årrække. Jeg møder denne type sangere overalt i landet i både faste kor og i mere workshop-lignende sammenhænge. I et folkekirkeligt sekulariserings perspektiv er de ikke troende kirkegængere og gospelsangere et interessant emne, som bestemt kunne være et særskilt studie værd. Her vil jeg blot nævne et par understøttende argumenter, der taler for teorien om at gospelsangens opbrusen (effervescence) kan ses som primært glædesbringende og sekundært som forkyndelse. Jeg stillede dem følgende spørgsmål: Vil du hjælpe mig med en vidnesbyrdudtalelse fra en ikke-religiøs, der kan lide at synge gospelkor? Giv en kort forklaring på hvorfor du kan lide at synge gospel, også selvom du ikke går ind i og relaterer direkte til ordene. Gospelkor! Siger mine venner. Dig med dit ugudelige livssyn! Men ja, jeg synger gospel hver uge og er høj når jeg kører hjem. Det er muntert, fuld af liv og med Manuelas finurlige kompositioner er det en udfordring måske lidt svært med teksterne, som jeg ikke kan relatere til, men pyt. Jeg tager ikke skade af lidt gudelige ord. (Karen Marke). Først og fremmest giver det at synge mig en stor glæde. Teksten eller indholdet er mindre væsentligt. Og jeg har med tiden accepteret at vi synger i en kirke, selvom jeg jo er ikke-troende. Jeg har sunget fra jeg var barn. Sang har altid givet mig en meget stor glæde både mentalt og fysisk. Og den blir ikke mindre af at synge i kor hvor man også har glæde af fællesskabet. (Marianne Simsby). 18 Som beskrevet på s

17 Disse eksempler er ikke usædvanlige og vækker den tanke, at gospelsangen med dens befriende shout, inderlige cry, ringende belt, klare og taktfaste puls og de stimulerende rige overtoner måske i virkeligheden tilfredsstiller nogle alment menneskelige fysiske og sociale behov. Det fysiologiske og alment menneskelige Den påvirkning der opleves ved korsangen bliver beskrevet af de ikke troende såvel som de troende som stimmulerende, berusende, udfordrende, mentalt og fysisk givende og frem for alt glædesbringende. Jeg tillader mig at betragte dette som en social realitet og vil i det følgende pege på en mulig fysiologisk forklaring på den opbrusende fællessang, der er konstituerende for en kollektiv bevidsthed og fællesskabsfølelse. En enkel undersøgelse eller et enkelt undersøgelsesfelt kan sjældent stå alene, da emnerne ofte overlapper og gør det (nødvendige) sammenlignende studie aldeles omfattende. Der er ikke her plads til en fyldestgørende dækning af emnet, da undersøgelserne er mangeartede og spænder fra det neurovidenskabelige, hormonelt biologiske, psykologiske eller alment sundhedsfremmende. Der anes dog tendenser, som klart peger i retning af, at den fysiske effervescence og deraffølgende glædesfølelse kan forklares dels i kroppens frigivelse af lykke-hormonet oxytocin og dels i stigning puls- og hjerte frekvens som et resultat af reaktion på rytmiske impulser. Forskning i musik og følelsesmæssig opbrusen Forskning som peger på at lyd, klang- og pulspåvirkning af kroppen indvirker på det fysisk såvel som det mentale velbefindende er relativt ny forskning, der findes spredt over mange forskellige undersøgelsesfelter. Line Gebauer (Psykolog og Ph.d. i neurovidenskab) og Peter Vuust, (Professor i kognitiv neurovidenskab ved (CFIN) på Aalborg Universitet og Professor ved Det Jyske Musikkonservatorium) beskriver i et white paper om Music Interventions in Helthcare effekten af musik brugt i behandling af en række lidelser. Vuust forklarer om arousal (opbrusen) og emotions (følelser) der igangsættes af musik og som har en aktiverende effekt på både blodtryk hjertefrekvens, respiration og følelsesmæssige aktivering af: everyday emotions such as happiness, sadness, surprise and nostalgia, as well as emotions that are unique to music (Vuust og Gebauer 2014:11-12). How music is capable of creating such strong emotions and pleasure is not, however, a simple question to answer. Seven distinct mechanisms have been identified (Ibid., 2014:11-12) Af de syv distinkte mekanismer der gennemgås systematisk og som er medvirkende til at stimulere den følelsesmæssige opbrusen er: hjerne stamme refleks, der er forbundet til lyd-impulser og som er nært forbundet til opfattelsen af rytmiske mønstre. En anden er emotionel afsmitning, hvor kvaliteten af lyden, såsom kraft og tonehøjde, påvirker den følelsesmæssige respons: Music activates limbic and paralimbic brain regions. These brain structures also respond when observing emotional expressions from faces, visual scenes, or voices (Vuust og Gebauer 2014:21). 16

18 Korsang, oxytocin og lykkefølelse Nyere forskning målt på bio-markører for immunforsvar (S-IgA), niveau for stresshormon (målt i spytkortisol) og lykkefølelse (målt i oxitocin) samt VAS-spørgeskemaundersøgelser, 19 underbygger ideen om at korsang fremmer trivslen på både individniveau og på gruppeniveau. I tre undersøgelse er der med selv-registreret positiv følese fundet resultater, der peger på en forbindelse mellem korsangens brusende kick-effekt og frigivelse af kærligheds-hormonet oxytocin. Undersøgelse 1. Does Singing promote Well-being? var spørgsmålet i en svensk undersøgelse af sangs effekt på velvære efter en sangtime fra National Institue of Psychosocial Factors and Helth, Undersøgelsen peger overordnet på, at sang øger well-being/oplevet positiv effekt. VAS-skemaer samt koncentration af TNF-alph, prolactin, kortisol og oxytocin blev benyttet som måleenheder. Undersøgelsen viste forskelle mellem effekten på otte amatør-sangere og otte professionelle sangere for så vidt angår well-being/oplevet positiv effekt som arousal. Undersøgelsen viste, at de professionelle oplevede mindst well-being/oplevet positiv effekt og mest arousal/ophidselse grundet en mere teknisk resultatorienteret tilgang til arbejdet med sangen. Amatørsangerne oplevede mest well-bieng/oplevet positiv effekt og mindst arousa/ ophidselse grundet fornøjelsen ved at udtrykke sig. Oxytocin-koncentrationen (lykkehotmonet) steg signifikant for begge grupper ligesom begge grupper rapporterede om følelsen af øget energi og afslappelse. Undersøgelse 2. I en tysk undersøgelse af Effects of Choir Singing or Listening on Secretory Immunoglobulin A, Cortisol, and Emotional State fra Goethe-University Frankfurt am Main i 2004 deltog 31 medlemmer af et amatørkor i alderen år med en uges mellemrum i henholdsvis sang og at lytte til det samme stykke musik (Mozarts Requiem) igennem en time. Der blev lavet VAS-spørgeskema på oplevet effekt samt målt koncentration af S-IgA (immunforsvar) og på kortisol (stress-hormon). Undersøgelsen viste, at ved musiklytningerne registrerede man en stigning i oplevet negativ effekt i spørgeskemaundersøgelsen og samtidig et fald i koncentrationen af kortisol (stress-markør), samt et neutralt S-IgA niveau (immunforsvar). Ved sang-deltagelse viste der sig en stigning i oplevet positiv effekt, en øget koncentration af S-IgA,(immunforsvar) og et fald i koncentrationen af kortisol (stress-markør). Undersøgelse 3. I en dansk undersøgelse af Erfaringer fra en pilotundersøgelse af korsangs indflydelse på trivsel og humør af Center for dokumentation og forskning indenfor musikterapi ved Aalborg Universitet og Musikforeningen MusikrGodt i 2009, deltog tolv utrænede sangere i to på hinanden følgende korssangsforløb af to timers varighed. Sangerne arbejdede med rytme og pulsforståelse, harmoni og klangproduktion, improvisation og intonation. VAS-spørgeskemaer blev benyttet til måling af well-being/oplevet positiv effekt. 19 VAS-spørgeskemaer (Visuel analog skala) måler en selvoplevet her-og-nu tilstand målt før og efter en given intervention. Almindeligvis bruges et afkrydsningsskema med 5 muligheder for at graduere en oplevet tilstand. Det statistiske materiale herfra bruges ofte i kombination med kvalitative fokus gruppe undersøgelser. 17

19 Undersøgelsen viste, at der ved begge korsangs-sessioner var en statistisk signifikant stigning i well-being/oplevet positiv effekt. Disse tre undersøgelser er forskellige i design hvad angår antallet af respondenter, måleenheder og varighed over tid og kan således dårligt stå alene, men en af de gennemgående tendenser er, at korsangen vækker arousal og viser en stigende kurve hvad angår glædesfølelse, samt en stigende kurve hvad angår i hormonet oxytocin. Oxytocin kaldes også lykke-hormon, kramme eller ammehormon og produceres i hypothalamus hvorfra det frigives til hypofysens baglap. Det aktivers under fødsler og igangsætter ammefunktionen, samtidig med at det er virkningsfuldt i forbindelse med at knytte følelsesmæssige bånd mellem mor og barn. Oxytocin virker også på den ikke gravide livmoder og frigives under samleje (Jensen 1997:153). Opsamling I afsnittet om det fysiologiske og alment menneskelige ses tegn på at sangen og dens opbrusen kan tænkes at have forbindelser til grundlæggende fysiske og biologiske så vel som følelsesmæssige universelt menneskelige funktioner og behov. Jeg har konstateret, at den uniforme fysiske respons (dvs. dansen til en fast rytme som del af ritualet) korresponderer med aktivering af arousal via hjernestamme refleksen. Jeg har undersøgt hvordan brugen af billed-dannelse og lydens kraft med variationer i stemmekvalitet og rytmiske mønstre kan forstærke den følelsesmæssige resonansbegejstring. Jeg har demonstreret hvordan praktisk kristen teologi i den danske såvel som den amerikanske korsangstradition kan siges at trække på et fælles kristent tankegods og brug af bibelske tekstreferencer i musikken og teksterne. Derved har jeg tydeliggjort, at begge sangformer almengør det teologiske billedsprog igennem sangen. I den historiske gennemgang af gospelmusikken og salmesangen har jeg trukket en kulturel og kirkehistorisk linje igennem musikken og set på ligheder og forskelle mellem de to sangtraditioners udtryksform og deres virkemidler. Jeg har i analyseeksemplerne fornemmet hvordan den kollektive bevidsthed og fælles erindring kom til udtryk i korsangen og gennem udtrykket af følelser som sorg, bekymringer, glæde, tro, håb og længsel. Konklusion For dansk salmesang såvel som for den amerikansk inspirerede gospelsang gælder det, at der er klare ligheder mellem Grundtvigs salmer og gospelmusikkens forbøn, der lægger sig i tre overordnede spor: 1. de tjener begge som praktisk kristen teologi, 2. de gør brug af billedsprog, lyd-sprog og religiøse tekstreferencer i aktiveringen af den følelsesmæssige kollektive brusen, 3. de hylder og fejrer individets længsler og frihedstrang i en social ramme. Gospelsangen kan siges at hente sin kraft i den fælles kulturelle identitet og historie, som ligger i den afroamerikanske befolkning. Den bliver omsat til praktisk social solidaritet igennem korsangsfællesskabet. Det har jeg eksemplificeret igennem analysen af gospelsangene, hvor det i video-eksemplerne kunne ses hvordan gospelmusikken benytter selve koret i sangen, stemmekvaliteterne, harmonierne, overtonerne, beatet, pulsen, 18

20 gentagelserne, det høj-energiske, effekterne shou, cry og twang, de bibelske tekstreferencer, vi-referencerne, det performative element i den karismatisk forkyndende til at oppiske den kollektive effervescence, der er konstituerende for den sociale solidaritet. Salmesangens konstituering af den sociale solidaritet træder igennem i form af dannelsen af et dansk folk, der eksisterer i den danske kollektive bevidsthed. Salmerne benytter primært billedsprog, der taler til henholdsvis det indre øje og det indre øre og som derigennem inspirerer de deltagende til at danne associationsrækker, hvorfor salmesangen kan siges at have en mere internaliserede og stille brusen. Salmesangen har været helt central i Grundtvigs fællesskabs-vision og for det religiøse kristne fællesskab. Det kom blandt andet til syne i form af et kultur-tab ved indførelsen af den ny folkeskolelov i 1975, som var resultat af en øget sekularisering og vi så samtidig hvordan det afstedkom at salmesangs-traditionen over en årrække forsvandt ud af folkeskolen. Med denne forsvandt også en fælles sangskat og fællessangstradition som del af vores kulturelle identitet. Jeg skitserede endvidere hvordan vi i Danmark, i midt 70 erne som folk, og måske netop i kraft af vores kulturelle baggrund i den grundtvigianske fællesskabstanke og fællessangstradition havde et anlæg nedlagt i vores kollektive erindring med en særlig modtagelighed for et kristent funderet socialt sangfællesskab, sådan som det blev introduceret med den amerikanske gospelmusik i midt 80 erne. I gospeltraditionen har jeg vist, hvordan det religiøse fællesskab står helt centralt i gospelsangen med dens kollektive opbrusen. Men jeg har også påvist eksistensen af det man kunne kalde en sekulær dansk gospeltradition, der er betinget af træk i moderniteten. Det fandt jeg beskrevet hos de ikke troende gospelsangere, som tilvælger glæden i sangfællesskabet og det sociale samvær, medens det religiøse aspekt for dem træder i baggrunden. I den karismatisk individualiserede form for gospel med fremhævelse af det personlige Gudsforhold, som får forrang frem for den missionerende forkyndelse, har jeg ligeledes beskrevet et træk i modernitet som Etta Camerons gospelsang kan siges at repræsenterer. Den viser en karismatiske personlighed hos Cameron som lokomotiv for fællesskab igennem gospelsangen. Jeg har argumenteret for, at Etta Cameron på den måde forstod at agere indenfor rammen af en spirende dansk religiøs pluralisme, som forhindrede en indsnævring i religionens virkefelt for så vidt angår gospelmusikken brugt som kristen forkyndelse, og i den forstand har gospel om ikke fornyet salmetraditionen så i hvert fald vækket eller revitaliseret og re-aktualiseret en fællessangstradition i en folkelig form. Der kan næppe her være tale om at gospelsangen repræsenterer en teologisk udvanding i forhold til det kristne grundlag alt den stund, at de to sangtraditioner har så klare fællestræk og referenceramme i den sammen tro. Men man kan argumentere for, at gospelsangen i nogen grad er blevet afløser for den danske fællessangstradition og den i den forstand har overtaget salmesangens plads som folkelig, kristent funderet og menighedsinddragende fællessang. Overordnet kan det vel siges at sang, dans og effervescence i Durkheims forståelse som det rituelle grundlag for det religiøse livs elementære former, og som fejring af fællesskabet og den kollektive bevidsthed i et folk har og må have en fællesskabskonstituerende kraft både i dansk salmesang, i amerikansk gospelsang såvel som i eksempelvis sydafrikansk friheds sang- og dans, brasiliansk samba eller cubansk salsa og dette uanset om den udøves som del af en religiøs praksis og handlen eller ikke. 19

Du er den sande Jeg er 24 Du er hellig 25 Du er hellig, du er hel 26 Du er min Gud 27 Du er min klippe 138 Du frelste mig, du satte mig fri 28 Du

Du er den sande Jeg er 24 Du er hellig 25 Du er hellig, du er hel 26 Du er min Gud 27 Du er min klippe 138 Du frelste mig, du satte mig fri 28 Du Indholdsfortegnelse Sangene er nævnt både med første linje og med evt. titel/undertitel (angivet i parentes i sangene). Titler i kursiv er originaltitler, som kun findes i dansk oversættelse. Above all

Læs mere

Alt hvad som fuglevinger fik

Alt hvad som fuglevinger fik Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

Velkommen til gudstjeneste

Velkommen til gudstjeneste Velkommen til gudstjeneste Gospelkoret Emmaus Holy, holy, holy Velkommen til gudstjeneste Vision forandrer verden Vær du min glæde, vær du mit livs håb. Vær du den herre, der hører mit råb. Dagene glider

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room Appendix 14 Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting Sketch of the room Date, time, place and class: Generel observations 1. Shared understandings (meaning, knowledge)

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012 Og størst af dem er kærligheden Anne-May Müller 8. september 2012 Skabt til fællesskab Our main human drive is the drive for relationships Ronald Fairbairn Human connections shape the neural connections

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Høstgudstjeneste i Apostelkirken den 5.10.2014

Høstgudstjeneste i Apostelkirken den 5.10.2014 Høstgudstjeneste i Apostelkirken den 5.10.2014 Præludium Lars og frivillige musikere - dåbsprocession Beredelsesord v Niels Indgangsbøn Livgivende Gud, du lader verden åbne sig for dig. Du kalder på dagen

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Skole-kirkeprojekter

Skole-kirkeprojekter Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Udskoling er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere