Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne"

Transkript

1 Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne 13. april 2012 RAPPORT Der vil være betydelige klimamæssige gevinster i en mere hensigtsmæssig udformning af de høje danske energiafgifter. En afgiftsomlægning, hvor el og fjernvarme beskattes lempeligere end de fossile brændsler udenfor EU s kvotesystem (olie, naturgas og kul til opvarmning og transport) vil ifølge beregningerne i denne rapport kunne reducere CO2- emisssionen i de ikke-kvoteregulerede sektorer med hele 8 pct. frem mod Dertil kommer, at især lavindkomstfamilierne samt store dele af erhvervslivet vil få reduceret energiregningen markant. Samtidig foreslås støtten til biomasse omlagt til eksplicit VE-støtte i stedet for energiafgiftsfritagelse, da dette vil styrke den grønne omstilling i erhvervslivet. Forfatter: Frans Clemmesen Rapporten er støttet af: Villum Fonden Rosenørns Allé 9 DK-1970 Frederiksberg C Tel:

2 Sammenfatning Det er en myte, at høje energiafgifter er den eneste vej til en grønnere energiforsyning. Det er mindst lige så vigtigt, hvordan energiafgiftssystemet er designet. De danske energiafgifter er blandt verdens absolut højeste. Alligevel er miljøeffekten begrænset, fordi energiafgifterne i dag er indrettet på en meget uhensigtsmæssig måde. Der vil derfor være betydelige klimamæssige gevinster at hente på en mere hensigtsmæssig udformning af energiafgifterne. Et hovedproblem for de danske energiafgifter er den relativt hårde beskatning af el og fjernvarme. El og fjernvarmes CO2-emission reguleres i dag af EUs CO2-kvotesystem. Systemet indebærer, at el- og fjernvarmeproducenterne kun må bruge en begrænset mængde fossile brændsler. Øges brugen af fossile brændsler et sted i kraftvarmeproduktionen, sikrer kvoteloftet, at der sker en tilsvarende reduktion et andet sted. Den marginale el- og fjernvarmeproduktion er således CO2-neutral, når CO2-emissionen reguleres via et kvoteloft. Da reduktionsomkostningerne i de kvoteomfattede sektorer samtidig er op til 20 gange lavere end i de ikke-kvoteregulerede sektorer biler, bønder og boliger - er der et stort klimamæssigt potentiale i at flytte energiforbruget fra ikkekvotesektorerne til kvotereguleret energiproduktion dvs. el og fjernvarme - der på marginalen er CO2-neutrale energiformer. Når det er en politisk målsætning, at VE-baseret elektricitet skal erstatte de fossile brændsler som den centrale energikilde i det danske energisystem, holder det ikke, at vi samtidig beskatter strømmen tre gange så hårdt som fossile brændsler. Resultatet er, at vi oven i VE-støtten, bliver nødt til at bruge flere milliarder kroner på at udbygge elnettet til udlandet, så de kan få glæde af den billige danske vindenergi. Efter CONCITOs opfattelse er det bedre, at dansk erhvervsliv og danske husholdninger, som har betalt for støtten til den vedvarende energi, får glæde af den billige vindenergi, end at vi eksporterer den til udlandet. Det vil samtidig bidrage til at opfylde den danske CO2-reduktionsmålsætning. CONCITO foreslår på den baggrund en markant omlægning af energiafgifterne, hvor afgifterne på fjernvarme og især el, sænkes markant, mens afgifterne på brug af olie, naturgas og kul til opvarmning og transport øges. Samtidig foreslås støtten til biomasse omlagt, så denne sker som eksplicit VEstøtte i stedet for gennem energiafgiftsfritagelse. Dette vil styrke den grønne omstilling i erhvervslivet. Det er kun bæredygtig biomasse, der kan opnå VEstøtte. Ifølge beregninger fra Copenhagen Economics, vil CONCITOs energiafgiftsreform reducere CO2-emisssionen i de ikke-kvoteregulerede sektorer med 8 pct. 2

3 frem mod Dertil kommer, at lavindkomstfamilierne og store dele af erhvervslivet vil få reduceret energiregningen markant. Husholdninger der anvender olie eller naturgas til boligopvarmning vil opleve en stigning i energiregningen på ca kr. om året. Brugere af fjernvarme vil opleve et nogenlunde tilsvarende fald. Bruger man en varmepumpe falder varmeregningen med hele kr. om året. Rapporten er en del af CONCITOs store projekt om en grøn skattereform, der skal understøtte en langsigtet CO2-neutral omstilling af det danske energisystem. Projektet er støttet af Villum Fonden. 3

4 1. Indledning I denne rapport præsenteres en konkret model for en omlægning af energiafgifterne. Omlægningen har til formål at opfylde fire overordnede samfundsøkonomiske hensyn ved energibeskatningen, jf. figur 1. Figur 1. Mål med energiafgiftsreform Energiafgifter CO2-emission Ikkekvotesektor Indkomstfordeling Konkurrence evne Fiskal holdbarhed Det væsentligste formål med en omlægning af energiafgifterne er at understøtte en omkostningseffektiv reduktion af CO2-emissionen i de sektorer biler, bønder og boliger der ikke er reguleret af EU s CO2-kvotehandelssystem. Danmarks nationale CO2-reduktionsmål udspringer af EU s fælles klimapolitik og fordelingen af reduktionsmål på lande (landekvoter). I nogle sektorer kraftvarme og energiintensiv industri er kvoterne gjort omsættelige, dvs. at de kan handles mellem omfattede virksomheder på tværs af landegrænserne. Omsætteligheden har to væsentlige fordele. For det første at reduktionerne foretages, hvor omkostningerne ved at reducere er lavest. For det andet betyder kvoteloftet, at de kvoteomfattede virksomheder præcist udleder en mængde CO2 svarende til emissionsreduktionsmålsætningen (fastlagt ved antallet af kvoter). Omsætteligheden indebærer i sagens natur, at det er irrelevant at have reduktionsmål på landeniveauer. Medlemsstaternes klimapolitik bør derfor fokusere på at nå de nationale reduktionsmål på en omkostningseffektiv måde. Afgifter er effektive til at sikre dette, hvorfor de nationale energiafgifter bør indrettes, så de fremmer en omkostningseffektiv reduktion i ikke-kvotesektorerne. Indretningen af afgiftsstrukturen har også andre overordnede samfundsøkonomiske hensyn at varetage. Som det fremgår af figur 1, bør også hensyn som 4

5 fordelingsegenskaber, konkurrenceevne og fiskal holdbarhed inddrages. Disse egenskaber er dog ikke afgørende, men det bør tilstræbes, at vejen mod målopfyldelse i ikke-kvotesektorerne så vidt muligt tager hensyn til de øvrige samfundsøkonomiske mål. Nuværende afgiftsstruktur ikke hensigtsmæssig CO2-kvotesystemet virker afgiftsmæssigt som en (variabel) CO2-afgift. Fra og med 2013 vil provenuet fra salg af kvoter tilfalde statskassen. Den variable CO2-afgiftssats (kvoteprisen) afspejler samtidig pr. definition de marginale CO2-reduktionsomkostninger i kvotesektorerne. Kvoteprisen er p.t. lidt under 100 kr./tons og forventes ifølge Energistyrelsen at stige til omkring det dobbelte frem mod Som det fremgår af figur 2, er den gennemsnitlige nationale CO2-afgiftsbelastning udenfor kvotesektorerne i dag på ca kr./tons. Den meget høje energiafgift på el, svarer til en CO2- afgift på ca kr. pr. tons CO2 fra elproduktionen, dvs. ca. det dobbelte af den effektive CO2-afgiftsbelastning i ikke-kvotesektoerne. Figur 2. Danske energiafgifter omregnet til CO2-beskatning Kilde: Copenhagen Economics. Det Økonomiske Råd har vist, at CO2-afgiftsbelastningen i ikkekvotesektorerne skal stige med minimum yderligere kr./tons for at Danmark kan opfylde CO2-reduktionsmålsætningen i ikke-kvotesektorerne ved hjælp af afgifter. Det indebærer, at CO2-reduktionsomkostningerne i Danmarks tilfælde er minimum 10 gange så høje i ikke-kvote som i kvotesektorerne, der jf. figur 2 kun er få hundrede kroner pr. tons i Det er derfor oplagt, at Danmark udnytter mulighederne for at opfylde reduktionsmålet for ikke-kvotesektorerne ved at flytte energiforbrug fra ikke-kvotesektorerne (med høje reduktionsomkostninger) til kvotesektorerne (med lave reduktionsomkostninger). 5

6 En omkostningseffektiv og provenuneutral omlægning af energiafgifterne bur- de som udgangspunkt pålægge ikke-kvotesektorerne en national CO2-afgift som sikrer målopfyldelse i ikke-kvotesektorerne og herefter givet der mang- ler provenu pålægge alle energiarter samme fiskale energiafgift pr energien- hed (kr./gj). Grundprincippet i den nye energibeskatningsmodel er vist i figur 3. Kvotesek- torernes CO2-emission reguleres via EUs kvotesystem, mens ikke- kvotesektorernes CO2-emission reguleres via den nationale CO2-afgift. Denne hæves til 225 kr./ton CO2 i 2020, mens energiafgifterne harmoniseres på et ni- veau omkring 65 kr./gj. Af provenuhensyn sænkes husholdningernes el-afgift kun på marginalen til det harmoniserede niveau. Figur 3. Optimal energibeskatning hvis ikke-kvotesektors kvotesektors målopfyl- delse skal ske nationalt. Dette vil jf. ovenfor i Danmarks tilfælde betyde en væsentlig hårdere samlet national energi- og CO2-afgiftsbeskatning af ikke-kvotesektorerne kvotesektorerne i forhold til kvotesektorerne. Det fremgår med al tydelighed af figur 2, at især den hårde beskatning af el er uhensigtsmæssig og blokerer for at flytte energiforbruget fra ikke-kvote kvote til kvo- tesektorerne. Den skæve fiskale afgiftsbelastning mellem forskellige energiformer fremgår også af tabel 1. Her er opgjort den gennemsnitlige afgiftsbetaling pr. husstand ved alternative opvarmningsformer. Især elvarme er urimeligt hårdt beskattet. Også fjernvarme er relativt hårdt beskattet sammenlignet med især naturgas (og brændeovne). Endelig belønnes varmepumper ikke for deres meget høje 6

7 energieffektivitet (virkningsgrad på 300 pct.), der burde slå ud i lave driftsom- kostninger, som kan kompensere for de relativt høje anlægsomkostninger ved denne energiform. Tabel 1. En gennemsnitshusstands energiafgiftsbetaling ved alterna- tive opvarmningsformer Oliefyr Naturgas Fjernvarmovpumpe kr kr kr. 0 kr kr kr. Kilde: Dynamiske afgifter ; Skatteministeriet maj En energiafgiftsreform efter ovenstående principper vil i forhold til den nuværende energibeskatning betyde en reduktion af de nationale energiafgifter på el og fjernvarme og en hårdere beskatning af brug af fossile brændsler i ikke- kvotesektorerne primært boliger og transport. Den foreslåede afgiftsreform er ikke alene baseret på opdelingen på en kvote og Brænde- Elvarme Varme- en ikke-kvotereguleret kvotereguleret sektor. Regeringen har således udmeldt en målsætning om 100 pct. VE i el og fjernvarmesektoren i I denne kontekst, er det selv uden eksistensen af et kvotesystem hensigtsmæssigt at fremme brugen af fjernvarme og el på bekostning af fossile brændsler til boligopvarmning, erhvervsliv og transport. rt. En sådan omstilling vil endvidere også understøtte Danmarks forsyningssikkerhed, da VE-baseret el og fjernvarme ikke udgør et forsynings- sikkerhedsproblem. Figur 4: En samlet strategi for en CO2-neutral omstilling af energi- systemet I figur 4 er vist den overordnede strategi for en langsigtet CO2-neutral omstil- ling af det danske energisystem. VE-baseret og kvotereguleret el og fjernvarme bør i større grad end i dag anvendes til boligopvarmning, og som energi til 7

8 transport og erhvervsliv. El bør samtidig via brug af varmepumper i større omfang anvendes i fjernvarmeproduktionen. Samtidig bør der fokuseres på erhvervslivets grønne omstilling, dvs. forbrug af VE-baseret el og fjernvarme samt VE-brændsler til procesformål. Sidstnævnte problematik har hidtil været underprioriteret i den danske klimapolitik, selvom der er et betragteligt uudnyttet potentiale. En væsentlig årsag til det uudnyttede potentiale er afgiftsfritagelsen og dermed indirekte VEstøtte til biomasse, der som følge af relativt lempelige energiafgifter på proces i erhvervslivet, kun giver meget begrænsede incitamenter til at anvende VEbrændsler i stedet for fossile brændsler. 2. Konkret model for omlægning af energiafgifterne Der kan i praksis være visse begrænsninger på at gennemføre en optimal energi- og CO2-beskatning. Der tænkes her især på potentielle problemer med grænsehandel i relation til benzin og diesel samt hensynet til erhvervslivets konkurrenceevne, herunder også den interne konkurrence mellem kvote- og ikke-kvoteomfattede virksomheder. Dertil kommer, at provenuet fra elafgiften kan være svært at undvære af fiskale årsager. I figur 5 er vist indholdet i en konkret omlægning af energiafgifterne i kvotesektorerne. Figur 5. Ændring af energiafgiftssatserne i kvotesektorerne Input Grøn omlægning af energiafgifterne Kul, naturgas, olie, affald, biomasse CO2-kvotepris (VE-støtte til bæredygtig biomasse kr./gj gælder også erhvervsliv) Fjernvarme EL Output Proces: 21 -> 4,5 kr/gj Rumvarme: 61-> 48 kr/gj (CO2-afgift væk og lavere afgift på el til FV) Energiafgifter indekseres efter lønudviklingen Momsregistreret: kr/gj Proces Tung: kr./gj Let: kr./gj (CO2-afgift væk) Ej moms (finansiel + offentlig) 236 kr/gj Husholdning 236 kr/gj Etage >2.500 kwh kr/gj En familie >5000 kwh kr/gj Indekseres efter lønudviklingen 8

9 El og fjernvarme er på inputsiden (brændslerne) reguleret/beskattet af CO2- kvotesystemet. Ifølge Ea-analyse har effekten af CO2-kvotereguleringen betydet en stigning i el-prisen på ca. 7-8 øre/kwh, svarende til ca. 25 pct. af prisen på den fælles nordiske elbørs. I relation til CO2-målopfyldelsen for disse sektorer, er der ikke behov for yderligere afgifter, da kvoteprisen pr. definition sikrer målopfyldelse i kvotesektorerne. Der indføres afgift på biomasse til varmeproduktionen. VE-støtten til biomasse flyttes over til VE-støttesystemet, hvor der ydes en VE-støttesats på kr./gj til bæredygtig biomasse. Dvs. kun biomasse, der klassificeres som bæredygtigt, kan modtage VE-støtte. Omlægningen af støtten har til hensigt at give samme støtte til biomasse uanset hvor og hvordan den anvendes, dvs. om biomassen anvendes til el, fjernvarme eller proces i erhvervslivet. For erhvervslivet vil det betyde en stigning i VE-støttesatsen fra ca. 5 kr./gj til ca. det 10-dobbelte. En sådan omlægning af VE-støtten til biomasse vil kunne yde et afgørende bidrag til at udnytte det betydelige potentiale for VE til procesformål. I forbindelse med omlægning af støtten til biomasse gives de decentrale fjernvarmeværker frit brændselsvalg. Dette vil bidrage til målsætningen om, at fjernvarme i 2035 skal være baseret på 100 pct. VE. Det vurderes, at det frie brændselsvalg i sig selv vil betyde en substitution af naturgas med VE på 1/3 af naturgasforbruget frem mod Da ca. 1/3 af de decentrale fjernvarmeanlæg ikke er kvotereguleret, vil det også bidrage positivt til CO2- reduktionsmålopfyldelsen i ikke-kvotesektorerne. Fjernvarmen aflastes for CO2-afgiften, da denne er udtryk for dobbeltregulering. Dette vil styrke fjernvarmens konkurrenceevne overfor individuel boligopvarmning baseret på fossile brændsler, jf. også nedenfor. Afgiftssatsen på fjernvarme til proces reduceres fra 21 kr./gj til 4,5 kr./gj primært som følge af afskaffelsen af CO2-afgiften på fjernvarme, hvor 90 pct. af produktionen er reguleret af EUs kvotehandelssystem. Den tilbageværende fiskale energiafgift på fjernvarme er balanceret omkring 48 kr./gj svarende til afgiften på individuel rumvarme på 58 kr./gj, når der korrigeres for kraftvarmefordelen ved fjernvarme (faktor 1,2). Inkl. CO2-afgift er energiafgiften på naturgas til individuel boligopvarmning omkring 70 kr./gj i Dette er markant lavere end energiafgiften på el, hvilket er stærkt ulogisk og forhindrer el i at fortrænge fossile brændsler og brænde til individuel boligopvarmning. Tværtimod bliver el i stigende grad fortrængt af disse energikilder i den individuelle opvarmning. 9

10 Derfor sænkes den marginale energiafgift på el i husholdningerne fra ca. 200 kr./gj (inkl. PSO-afgift) til 70 kr./gj. Der er allerede i dag en lavere afgift på el til boligopvarmning, men dels er denne meget høj ift. afgiften på fossile brændsler, dels forudsætter den at boligen alene opvarmes med el, dvs. at el ikke kan få den lavere sats, hvis det f.eks. i stedet for afgiftsfri brænde bruges som supplement til olie- eller naturgasfyring. Samtidig kan den nuværende - BBR-baserede degressive elafgift på elvarme heller ikke håndtere opladning af elbiler i husstanden. El til transport vil derfor også blive beskattet med den meget høje energiafgift, også sammenlignet med energiafgiften på benzin og diesel på hhv. 125 og 79 kr./gj. Af provenuhensyn fastholdes den høje elafgift på husholdningernes grundforbrug og de ikke-momsregistrerede virksomheder, dvs. den offentlige og finansielle sektor. Harmoniseringen af den fiskale elafgift til niveauet for fossile brændsler omfatter for husholdningernes vedkommende således kun det marginale elforbrug. Dette sker i praksis ved, at afgiftssatsen for forbrug over kwh for enfamiliehuse og kwh for lejligheder og sommerhuse sænkes til 70 kr./gj, svarende til afgiftssatsen for naturgas inkl. CO2-afgift. Dette er en administrativ enkel måde at gøre det på, og opgørelser over husstandenes elforbrug viser, at elforbruget er relativt konstant omkring hhv (lejligheder) og kwh (enfamilieshuse). Elforbrug væsentlig over disse niveauer afspejler derfor primært at husstanden bruger el til opvarmning og/eller transport. Der kan argumenteres for, at elafgiften skulle harmoniseres på afgiftsniveauet for naturgas ekskl. CO2-afgift, da el jo betaler CO2-afgift via kvotesystemet. Dette undlades dog bl.a. for at fastholde fjernvarmens konkurrencekraft ift. elbaseret rumvarme. Den harmoniserede afgift på el til boligopvarmning og elbiler vil også give enfamilieshuse i udkantsdanmark et konkurrencedygtigt og klimavenligt alternativ til oliefyr eller de mest urentable fjernvarmeværker ( barmarksværkerne ), som så med fordel kan skrottes. Den harmoniserede afgiftssats for elvarme føres med over i momsregistrerede virksomheder. Her er det dog ikke kun det marginale elforbrug, der pålægges den harmoniserede afgiftssats, men alt elforbrug. Det er således ikke på samme måde som for husholdningerne muligt at fastlægge et fælles grundforbrug for virksomhederne. Samtidig er det uhensigtsmæssigt, hvis kraftigt subsidieret dansk vindstrøm sælges billigt til andre lande, i stedet for at danske forbrugere og erhvervsliv får glæde af denne billige og CO2-venlige energiform. 10

11 Som det fremgår af figur 6, risikerer en stor del af den vindproducerede el at skulle afsættes på eksportmarkederne, med en vindandel på 50 pct. vind i elproduktionen i Figur 6. Modelberegning for Danmark med 50 pct. vindenergi. Kilde: Fjernvarmen nr. 4, En større indenlandsk anvendelse vil derfor også begrænse behovet for etablering af dyr transmissionskapacitet til udlandet. Dette er helt i tråd med regeringens klimastrategi, hvor el er udset til at være den centrale energiform i et CO2-neutralt energisystem. jf. boks 1. Boks 1. Regeringen politik i relation til elektrificering af energisektoren. Elektricitet kommer til at stå endnu mere centralt i fremtidens energisystem. Det skyldes, at vi i Danmark især er begunstiget med gode vindressourcer, som vil kunne levere grøn elektricitet til relativt lave priser. Samtidig giver elektrificering i sig selv effektivisering både på forbrugs- og forsyningssiden. Mulighederne for at elektrificere forbruget er store. Både fjernvarme, individuel opvarmning og en del industriprocesser kan elektrificeres med varmepumper. Mange internationale analyser peger på, at det på længere sigt også vil være muligt at elektrificere det meste af persontransporten med elbiler og plug-in hybridbiler. De er betydelig mere effektive end benzin og dieselbiler. Kilde. Regeringens energistrategi Vores Energi. En reduktion af elafgiftssatsen til 70 kr./gj betyder ikke, at el bliver gratis. Det betyder, at forbrugsprisen på el falder fra de nuværende ca. 2 kr./kwh til 1,20 kr./kwh, hvilket fortsat er ca. tre gange engrosmarkedsprisen på Nordpool. Den reducerede afgift på elvarme vil gøre eldrevne varmepumper særdeles konkurrencedygtige i både erhvervslivet i og fjernvarmesektoren (se boks 2 for 11

12 en uddybning). Dette vil bidrage til at gøre fjernvarmen mere konkurrencedygtig sammenlignet med fossile brændsler til individuel rumopvarmning. Boks 2. Industriens overskudsvarme Når en industrivirksomhed har gjort alt for at energieffektivisere sine produktionsprocesser vil der oftest være en mængde varme som ikke kan anvendes yderligere i processerne. Denne varme går til spilde med mindre den nyttiggøres som overskudsvarme, enten internt i virksomheden til andre formål, f.eks. rumopvarmning, eller eksternt i den lokale fjernvarmeforsyning. En harmonisering af elafgiften til rumvarme i erhvervslivet vil afgørende kunne fremme brugen af varmepumper i erhvervslivet. Ved anvendelsen af varmepumper kan spildvarmen fra industrielle processer blive til fjernvarme, hvilket har værdi både for industrivirksomheden og for fjernvarmeforbrugerne. Den uudnyttede overskudsvarme kan også anvendes internt i virksomhederne til at opvarme virksomhedernes produktionslokaler, kontor mv. Nedenfor er vist, hvordan økonomien i en varmepumpe ser ud. Som det fremgår, er udgifterne til el til varmepumpen meget høj. Dette skyldes ikke mindst den meget høje energiafgift på el til varme. Den nuværende tilbagebetalingstid på 18 år, er ikke attraktiv for virksomhederne. En markant reduktion i afgiften på el til varme, vil således også i erhvervslivet kunne bidrage afgørende til at øge brugen af CO2-neutrale varmepumper. Økonomien i et overskudsvarmeprojekt investering i en varmepumpe. Projekt (CO 2-varmepumpe) Med afgift (kr./år) Udgift el og vand til køletårne Udgift el til varmepumpe Indtægt for salg af overskudsvarme Afgift af overskudsvarme på pct. af indtægten fra salget af overskudsvarme Drift og vedligehold Samlet driftsudgift efter investering Besparelse i forhold til tidligere årlig driftsudgift Investering (kr.) Tilbagebetalingstid 18,1 år Kilde: Dansk Industri 12

13 CO2-afgiften på el til proces fjernes, da denne er udtryk for dobbeltbeskatning. Energiafgiften på el til proces sænkes til EUs minimumsafgiftssats på 0,3 kr./gj. De facto afskaffelsen af energi- og CO2-afgift på el til proces vil betyde væsentlige administrative lempelser, da virksomhederne i dag har forskellige administrative muligheder for at få afløftet afgiften. El til proces vil herefter alene være pålagt PSO-afgift på ca. 30 kr./gj. Samlet vil afgiftsreformen betyde en væsentlig forbedring af erhvervslivets konkurrenceevne, især hvis de anvender klimavenlige energiformer som el, fjernvarme og bæredygtig biomasse (se bilag 1 for en uddybning af afgiftsomlægningerne og effekterne heraf). Afgiftssatser i ikke-kvotesektorerne Ikke-kvotesektorens CO2-reduktionsmål opnås mest omkostningseffektivt ved at hæve den nationale CO2-afgift. Denne hæves med 50 pct. frem mod 2020, dvs. fra 150 kr./tons til 225 kr./tons. Dog friholdes energi til proces for denne stigning, da det er uhensigtsmæssigt at skævvride konkurrencen mellem (store) kvote- og (mindre) ikke-kvoteregulerede virksomheder i samme branche. Når CO2-afgiften ikke hæves yderligere, skyldes det især hensynet til grænsehandelsudfordringer i relation til benzin og diesel. Figur 7. Afgiftssatser i ikke-kvote sektorerne CO2- afgift: 150 kr/tons 225 kr/tons(ej proces) (2012) (2020) Individuel Rumvarme Transport Brændeovne Energiafgift: 58 kr./gj (Indekseres med løn) Energiafgift: Benzin: 125 kr/ GJ Diesel: 79 kr/gj (Indekseres med løn) Brænde: 27,5 kr/gj (2012) Træpiller 27,5 kr/gj (2012) De eksisterende fiskale afgifter på fossile brændsler til rumvarme (og proces i erhvervslivet) fastholdes. Der indføres dog en fiskal energiafgift på brænde og træpiller på 27,5 kr./gj, svarende til regeringens forsyningssikkerhedsafgift. 13

14 Disse brændsler er i dag helt friholdt for energiafgifter. Når afgiftssatsen fortsat er lavere end for de øvrige energiformer fossile brændsler, el og fjernvarme skyldes det hensynet til grænsehandel. Det bør derfor overvejes, at supplere afgiften med en årlig afgift på brændeovne på kr. For at styrke energiafgifternes fiskale holdbarhed, og sikre provenumæssig neutralitet i 2020 indekseres alle fiskale energiafgiftssatser med lønudviklingen i stedet for som i dag mod prisudviklingen. Den kraftigere indeksering giver samtidig mulighed for at underfinansiere afgiftsreformen i begyndelsen, hvilket (politisk) kan være hensigtsmæssigt, når der laves markante forskydninger i afgiftssatserne, hvilket er tilfældet her (se bilag 1 for en uddybning af udviklingen i de enkelte energiafgiftssatser frem mod 2020). 3. Effekter af afgiftsomlægning Copenhagen Economics har udviklet en energiafgiftsmodel, som kan beregne provenu- og miljømæssige konsekvenser af CONCITOs energiafgiftsreform. I bilag 1 er modellen og resultaterne beskrevet nærmere. Nedenfor er gengivet hovedresultaterne. Forbrugerpriser Afgiftsreformen sænker afgifterne på el og fjernvarme og hæver afgifterne på fossile brændsler til individuel boligopvarmning. I tabel 2 er vist effekterne for en typisk husstand med alternative opvarmningsformer. Husstande med individuelle olie- og gasfyr vil opleve en årlig energiafgiftsstigning på ca kr. i 2020, hvor reformen er fuldt indfaset. Brugere af ren elvarme vil husstandens energifagift til opvarmning falde fra ca kr. årligt til kr. Det fremgår, at elvarme nu bliver konkurrencedygtig med olie og naturgasfyring. Elvarme bliver også væsentlig mere konkurrencedygtig med brændeovne, som supplement til olie og gasfyring. Tabel 2. Årlige energiafgifter ved forskellige varmeformer (incl. moms) Varmeform Oliefyr Naturgas Elvarme Varmepumpe Kraftvarme Nuværende kr kr kr kr kr. CONCITO kr kr kr kr kr. Forskel kr kr kr kr kr. Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger. Energiafgiften til eldrevne varmepumper falder med godt kr. årligt, og vil gøre denne varmeform til den billigste målt på årlige driftsomkostninger. Endelig reduceres prisen på fjervarme med 700 kr. årligt. 14

15 Miljøeffekter Hovedformålet med energiafgiftsomlægningen er at udnytte de lave reduktionsomkostninger i kvote-sektorerne ved at flytte energiforbrug fra ikke-kvote til kvotesektorerne. Kvotesystemet indebærer, at det marginale energiforbrug i de kvoteomfattede sektorer især el og fjernvarme er CO2-neutral. Som det fremgår af tabel 3, er konsekvensen af CONCITOs forslag til en omlægning af energiafgifterne, at CO2-emissionen i ikke-kvotesektorerne reduceres med ca. 8 pct. i Tabel 3. Ændring i CO 2 emission opdelt på kvote og ikke-kvote Nuværende CONCITO 2013 Nuværende CONCITO 2020 Mio. ton CO2 Ikke-kvote omfattet 20,59-0,8 % 20,67-8,1 % - Vejtransport 11,28 0,0 % 11,59-0,7 % - Øvrige anvendelser 9,30-1,7 % 9,08-17,5 % Kvote omfattet 18,80 1,1 % 16,27-2,5 % I alt 39,39 0,1 % 36,93-5,6 % Note: Der skelnes i modellen ikke mellem kvote og ikke-kvoteomfattet energiforbrug. Emissionerne er baseret på en fremskrevet fordeling af kvote og ikke-kvote relateret energiforbrug, som antages at være uændret i de to scenarier. Kilde: Copenhagen Economics Den største reduktion i de direkte emissioner sker via fortrængningen af fossile brændsler i erhvervslivet som følge af et større subsidie til vedvarende energi, når erhvervslivet får samme støtteniveau som fjernvarmeproduktionen. Reformen motiverer således til at forbrug af bæredygtige biobrændsler flyttes fra brændeovne hos husholdningerne, hvor energiudnyttelsen er lav og partikelforureningen høj, til forbrug i industrien, hvor energiudnyttelsen er høj og partikelforureningen lav. Det skal understreges, at det væsentligste reduktionspotentiale hos husholdningerne ligger efter Både i relation til transport (biler) og boligopvarmning er husholdningerne således på kort sigt bundet op på eksisterende teknologivalg, hvorfor elbaseret transport og boligopvarmning især har substitutionspotentiale på længere sigt. Fiskale effekter Som det fremgår af tabel 4, er CONCITOs energiafgiftsomlægning fuldt finansieret i I 2013 er der en underfinansiering på 2,5 mia. kr. Dette afspejler, at afgifterne på kvoteomfattet energi el og fjernvarme sænkes fuldt ud allerede i 2013, mens de primære finansieringskilder - en forhøjelse af CO2-afgiften med 50 15

16 pct. og en kraftigere indeksering af alle energiafgiftssatser - sker gradvist frem mod Det er relativt nemt at undgå den midlertidige underfinansiering, nemlig ved kun gradvist at reducere afgifterne på el og fjernvarme frem mod 2020 i takt med at den kraftigere indeksering slår igennem. Mio. kr. i 2010 priser Nuværende CONCITO Nuværende CONCITO Fjernvarme El Kul Olie Naturgas Benzin Tabel 4. Skatteprovenu afledt af energiforbrug til endelig anvendelse Diesel Biobrændsel, Hushold Vedvarende energi, Erhverv Provenu i alt heraf provenu fra CO2 afgift Note: Provenuet inkluderer Energi-, tillægs-, CO2-, NOX-, SO2-afgift, moms og subsidie til VE i proces. - PSO-afgift er ikke indregnet. Kilde: Copenhagen Economics Det ses, at især el og fjernvarme beskattes lempeligere, dels via en reduktion af de fiskale energiafgifter, dels via en afskaffelse af CO2-afgiften på disse kvoteregulerede energiformer, da denne er udtryk for dobbeltbeskatning. Fordelingseffekter En omlægning af energiafgifterne vil have væsentlige fordelingsmæssige konsekvenser. Det er imidlertid en myte, at energiafgifterne generelt rammer lavindkomstfamilierne hårdere end højindkomstfamilierne. Som det fremgår af 16

17 tabel 5, udgør udgifter til energi ca. 10 pct. af forbruget for både lav- og højindkomstfamilierne. Til gengæld er der markante forskelle i sammensætningen af energiforbruget, og derfor væsentlige fordelingspolitiske konsekvenser ved en omlægning. Højindkomstfamilierne bor typisk i enfamiliehuse og har bil, og bruger derfor relativt mange penge på individuel naturgasfyring, brændeovne samt benzin/diesel. Som det fremgår vejer disse forbrugsudgifter 4,8 pct. af højindkomstfamiliernes forbrug mod kun 3,26 pct. af lavindkomstfamilierne, altså næsten 50 pct. mere. Tabel 5. Udgift til energi i pct. af forbrug Progressiv: Benzin Naturgas Brænde Højindkomst (> kr.) 3,41 pct. 0,94 pct. 0,45 pct. Lavindkomst (< kr.) 2,47 pct. 0,60 pct. 0,19 pct. Højindkomst/ lavindkomst 1,38 1,57 2,37 I alt Degressiv: Fjernvarme El Olie 4,80 pct. 2,29 pct. 2,30 pct. 0,44 pct. 3,26 pct. 3,45 pct. 2,60 pct. 0,55 pct. 1,47 0,66 0,88 0,80 I alt 5,06 pct. 6,60 pct. I alt (pct.) 9,81 pct. 9,85 pct. I alt (kroner) kr kr. Kilde: Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse og egne beregninger 0,77 1,0 Til gengæld vægter især el og fjernvarme tungt i lavindkomstfamiliernes budget. Således er fjervarme den tungeste energipost i lavindkomstfamiliernes budget mens benzin vejer tungest hos højindkomstgrupperne. CONCITOs energiafgiftsreform vil hæve afgifterne på fossile brændsler til individuel opvarmning, brænde og benzin og sænke afgifterne på el og fjernvarme. Fordelingseffekterne er derfor entydigt til fordel for lavindkomstfamilierne. Dette ses også af tabel 5, hvoraf det fremgår, at forbruget af el og fjernvarme udgør næsten 90 pct. af energiforbruget hos beboere i lejligheder, hvilket er det dobbelte af forbrugsandelen hos enfamiliehusene, hvor olie-, brænde- og naturgasfyring samt brændstof til biler lægger beslag på hovedparten af energiforbruget. Det ses også, at især handels- og serviceerhvervene vil nyde godt af lavere afgifter på el og fjernvarme. Ikke mindst fordi elafgiften her ikke kun sænkes på marginalen, men på hele forbruget. 17

18 Afgiftsreformen vil derfor også give erhvervslivet en omkostningslempelse. Det er trods alt bedre, at anvende den megen ekstra vindbaserede strøm herhjemme end at sende den til udlandet - f.eks. Norge og Sverige hvor elafgifterne i dag er langt lavere end i Danmark. Tabel 6. El og fjernvarme som andel af energiforbrug på sektorer (2010) Sektor Energiforbrug El (pct.) Fjernvarme (pct.) I alt (pct.) (TJ) Transport Produktionserhverv Handel og service Enfamiliehuse Etageboliger I alt Kilde: Energistyrelsen og egne beregninger. Set med klimaøjne er der et stort potentiale for at øge anvendelsen af el til fjernvarmeproduktion og brugen af VE i erhvervslivets procesenergiforbrug og i transportsektoren. Afgiftsomlægningen vil tilskynde til at understøtte denne omstilling. 18

19 Bilag 1: Tabel 1. Nominelle energiafgifter (kr./gj i 2010-priser) Tabel 2. Nominelle CO2-afgiftssatser (kr./gj i 2010-priser) Kilde: Copenhagen Economics. 19

20 Kildehenvisning: Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne ; CONCITO Analyse af CONCITOs forslag til reform af energiafgifter i Danmark ; Copenhagen Economics

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne

Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne 13. april 2012 BAGGRUNDSRAPPORT Denne rapport er en uddybede baggrundsrapport til CONCITO-rapporten Billigere energi, bedre miljø grøn omlægning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN

KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN IV.1 Indledning Fokus på klima og reduktion af drivhusgasser Reduktionskrav i henhold til Kyoto for 2008-12 Dansk klima- og energipolitik har gennem de seneste

Læs mere

KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL

KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL III.1 Indledning Nogle energiafgifter virker ikke velbegrundede CO 2 -mål Fokus på det nationale ansvar Dansk energi- og klimapolitik indeholder nogle vigtige målsætninger,

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 6. september 2011 Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 Potentialet for en ambitiøs klimapolitik Af cheføkonom Frans Clemmesen, CONCITO, september 2011 Indledning og sammenfatning Som opfølgning

Læs mere

Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt

Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Afgifter på varmepumper til fjernvarme

Afgifter på varmepumper til fjernvarme Ea Energianalyse Afgifter på varmepumper til fjernvarme Indhold 1 Indledning og formål... 2 2 Det nuværende afgifts- og tilskudssystem... 3 2.1 Generelt om afgifter... 3 2.2 Afgifter og kraftvarme... 6

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 Dato: 12. December 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

- med fokus på fjernvarme

- med fokus på fjernvarme Forslag til ny struktur for CO2- og energiafgifter i Danmark Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark - med fokus på fjernvarme Udarbejdet af Ea Energianalyse for Fjernvarme Fyn,

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Notat / FCL Den 26. november 2012 Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk BL - Danmarks Almene

Læs mere

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 -

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 - Rapport Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme Juni 2006-1 - Indhold 1. Sammenfatning... 4 2. Introduktion... 5 3. Beskrivelse af overskudsvarmereglerne...

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Grønne afgifter for erhvervene

Grønne afgifter for erhvervene Grønne afgifter for erhvervene Edward James Smith og Mikael Togeby Ea Energianalyse for Det Økologiske Råd Januar 2009 Indhold Opgaven... 3 Sammenfatning... 4 Afgifterne i dag... 4 Højere afgifter med

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere