Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne"

Transkript

1 Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne 13. april 2012 RAPPORT Der vil være betydelige klimamæssige gevinster i en mere hensigtsmæssig udformning af de høje danske energiafgifter. En afgiftsomlægning, hvor el og fjernvarme beskattes lempeligere end de fossile brændsler udenfor EU s kvotesystem (olie, naturgas og kul til opvarmning og transport) vil ifølge beregningerne i denne rapport kunne reducere CO2- emisssionen i de ikke-kvoteregulerede sektorer med hele 8 pct. frem mod Dertil kommer, at især lavindkomstfamilierne samt store dele af erhvervslivet vil få reduceret energiregningen markant. Samtidig foreslås støtten til biomasse omlagt til eksplicit VE-støtte i stedet for energiafgiftsfritagelse, da dette vil styrke den grønne omstilling i erhvervslivet. Forfatter: Frans Clemmesen Rapporten er støttet af: Villum Fonden Rosenørns Allé 9 DK-1970 Frederiksberg C Tel:

2 Sammenfatning Det er en myte, at høje energiafgifter er den eneste vej til en grønnere energiforsyning. Det er mindst lige så vigtigt, hvordan energiafgiftssystemet er designet. De danske energiafgifter er blandt verdens absolut højeste. Alligevel er miljøeffekten begrænset, fordi energiafgifterne i dag er indrettet på en meget uhensigtsmæssig måde. Der vil derfor være betydelige klimamæssige gevinster at hente på en mere hensigtsmæssig udformning af energiafgifterne. Et hovedproblem for de danske energiafgifter er den relativt hårde beskatning af el og fjernvarme. El og fjernvarmes CO2-emission reguleres i dag af EUs CO2-kvotesystem. Systemet indebærer, at el- og fjernvarmeproducenterne kun må bruge en begrænset mængde fossile brændsler. Øges brugen af fossile brændsler et sted i kraftvarmeproduktionen, sikrer kvoteloftet, at der sker en tilsvarende reduktion et andet sted. Den marginale el- og fjernvarmeproduktion er således CO2-neutral, når CO2-emissionen reguleres via et kvoteloft. Da reduktionsomkostningerne i de kvoteomfattede sektorer samtidig er op til 20 gange lavere end i de ikke-kvoteregulerede sektorer biler, bønder og boliger - er der et stort klimamæssigt potentiale i at flytte energiforbruget fra ikkekvotesektorerne til kvotereguleret energiproduktion dvs. el og fjernvarme - der på marginalen er CO2-neutrale energiformer. Når det er en politisk målsætning, at VE-baseret elektricitet skal erstatte de fossile brændsler som den centrale energikilde i det danske energisystem, holder det ikke, at vi samtidig beskatter strømmen tre gange så hårdt som fossile brændsler. Resultatet er, at vi oven i VE-støtten, bliver nødt til at bruge flere milliarder kroner på at udbygge elnettet til udlandet, så de kan få glæde af den billige danske vindenergi. Efter CONCITOs opfattelse er det bedre, at dansk erhvervsliv og danske husholdninger, som har betalt for støtten til den vedvarende energi, får glæde af den billige vindenergi, end at vi eksporterer den til udlandet. Det vil samtidig bidrage til at opfylde den danske CO2-reduktionsmålsætning. CONCITO foreslår på den baggrund en markant omlægning af energiafgifterne, hvor afgifterne på fjernvarme og især el, sænkes markant, mens afgifterne på brug af olie, naturgas og kul til opvarmning og transport øges. Samtidig foreslås støtten til biomasse omlagt, så denne sker som eksplicit VEstøtte i stedet for gennem energiafgiftsfritagelse. Dette vil styrke den grønne omstilling i erhvervslivet. Det er kun bæredygtig biomasse, der kan opnå VEstøtte. Ifølge beregninger fra Copenhagen Economics, vil CONCITOs energiafgiftsreform reducere CO2-emisssionen i de ikke-kvoteregulerede sektorer med 8 pct. 2

3 frem mod Dertil kommer, at lavindkomstfamilierne og store dele af erhvervslivet vil få reduceret energiregningen markant. Husholdninger der anvender olie eller naturgas til boligopvarmning vil opleve en stigning i energiregningen på ca kr. om året. Brugere af fjernvarme vil opleve et nogenlunde tilsvarende fald. Bruger man en varmepumpe falder varmeregningen med hele kr. om året. Rapporten er en del af CONCITOs store projekt om en grøn skattereform, der skal understøtte en langsigtet CO2-neutral omstilling af det danske energisystem. Projektet er støttet af Villum Fonden. 3

4 1. Indledning I denne rapport præsenteres en konkret model for en omlægning af energiafgifterne. Omlægningen har til formål at opfylde fire overordnede samfundsøkonomiske hensyn ved energibeskatningen, jf. figur 1. Figur 1. Mål med energiafgiftsreform Energiafgifter CO2-emission Ikkekvotesektor Indkomstfordeling Konkurrence evne Fiskal holdbarhed Det væsentligste formål med en omlægning af energiafgifterne er at understøtte en omkostningseffektiv reduktion af CO2-emissionen i de sektorer biler, bønder og boliger der ikke er reguleret af EU s CO2-kvotehandelssystem. Danmarks nationale CO2-reduktionsmål udspringer af EU s fælles klimapolitik og fordelingen af reduktionsmål på lande (landekvoter). I nogle sektorer kraftvarme og energiintensiv industri er kvoterne gjort omsættelige, dvs. at de kan handles mellem omfattede virksomheder på tværs af landegrænserne. Omsætteligheden har to væsentlige fordele. For det første at reduktionerne foretages, hvor omkostningerne ved at reducere er lavest. For det andet betyder kvoteloftet, at de kvoteomfattede virksomheder præcist udleder en mængde CO2 svarende til emissionsreduktionsmålsætningen (fastlagt ved antallet af kvoter). Omsætteligheden indebærer i sagens natur, at det er irrelevant at have reduktionsmål på landeniveauer. Medlemsstaternes klimapolitik bør derfor fokusere på at nå de nationale reduktionsmål på en omkostningseffektiv måde. Afgifter er effektive til at sikre dette, hvorfor de nationale energiafgifter bør indrettes, så de fremmer en omkostningseffektiv reduktion i ikke-kvotesektorerne. Indretningen af afgiftsstrukturen har også andre overordnede samfundsøkonomiske hensyn at varetage. Som det fremgår af figur 1, bør også hensyn som 4

5 fordelingsegenskaber, konkurrenceevne og fiskal holdbarhed inddrages. Disse egenskaber er dog ikke afgørende, men det bør tilstræbes, at vejen mod målopfyldelse i ikke-kvotesektorerne så vidt muligt tager hensyn til de øvrige samfundsøkonomiske mål. Nuværende afgiftsstruktur ikke hensigtsmæssig CO2-kvotesystemet virker afgiftsmæssigt som en (variabel) CO2-afgift. Fra og med 2013 vil provenuet fra salg af kvoter tilfalde statskassen. Den variable CO2-afgiftssats (kvoteprisen) afspejler samtidig pr. definition de marginale CO2-reduktionsomkostninger i kvotesektorerne. Kvoteprisen er p.t. lidt under 100 kr./tons og forventes ifølge Energistyrelsen at stige til omkring det dobbelte frem mod Som det fremgår af figur 2, er den gennemsnitlige nationale CO2-afgiftsbelastning udenfor kvotesektorerne i dag på ca kr./tons. Den meget høje energiafgift på el, svarer til en CO2- afgift på ca kr. pr. tons CO2 fra elproduktionen, dvs. ca. det dobbelte af den effektive CO2-afgiftsbelastning i ikke-kvotesektoerne. Figur 2. Danske energiafgifter omregnet til CO2-beskatning Kilde: Copenhagen Economics. Det Økonomiske Råd har vist, at CO2-afgiftsbelastningen i ikkekvotesektorerne skal stige med minimum yderligere kr./tons for at Danmark kan opfylde CO2-reduktionsmålsætningen i ikke-kvotesektorerne ved hjælp af afgifter. Det indebærer, at CO2-reduktionsomkostningerne i Danmarks tilfælde er minimum 10 gange så høje i ikke-kvote som i kvotesektorerne, der jf. figur 2 kun er få hundrede kroner pr. tons i Det er derfor oplagt, at Danmark udnytter mulighederne for at opfylde reduktionsmålet for ikke-kvotesektorerne ved at flytte energiforbrug fra ikke-kvotesektorerne (med høje reduktionsomkostninger) til kvotesektorerne (med lave reduktionsomkostninger). 5

6 En omkostningseffektiv og provenuneutral omlægning af energiafgifterne bur- de som udgangspunkt pålægge ikke-kvotesektorerne en national CO2-afgift som sikrer målopfyldelse i ikke-kvotesektorerne og herefter givet der mang- ler provenu pålægge alle energiarter samme fiskale energiafgift pr energien- hed (kr./gj). Grundprincippet i den nye energibeskatningsmodel er vist i figur 3. Kvotesek- torernes CO2-emission reguleres via EUs kvotesystem, mens ikke- kvotesektorernes CO2-emission reguleres via den nationale CO2-afgift. Denne hæves til 225 kr./ton CO2 i 2020, mens energiafgifterne harmoniseres på et ni- veau omkring 65 kr./gj. Af provenuhensyn sænkes husholdningernes el-afgift kun på marginalen til det harmoniserede niveau. Figur 3. Optimal energibeskatning hvis ikke-kvotesektors kvotesektors målopfyl- delse skal ske nationalt. Dette vil jf. ovenfor i Danmarks tilfælde betyde en væsentlig hårdere samlet national energi- og CO2-afgiftsbeskatning af ikke-kvotesektorerne kvotesektorerne i forhold til kvotesektorerne. Det fremgår med al tydelighed af figur 2, at især den hårde beskatning af el er uhensigtsmæssig og blokerer for at flytte energiforbruget fra ikke-kvote kvote til kvo- tesektorerne. Den skæve fiskale afgiftsbelastning mellem forskellige energiformer fremgår også af tabel 1. Her er opgjort den gennemsnitlige afgiftsbetaling pr. husstand ved alternative opvarmningsformer. Især elvarme er urimeligt hårdt beskattet. Også fjernvarme er relativt hårdt beskattet sammenlignet med især naturgas (og brændeovne). Endelig belønnes varmepumper ikke for deres meget høje 6

7 energieffektivitet (virkningsgrad på 300 pct.), der burde slå ud i lave driftsom- kostninger, som kan kompensere for de relativt høje anlægsomkostninger ved denne energiform. Tabel 1. En gennemsnitshusstands energiafgiftsbetaling ved alterna- tive opvarmningsformer Oliefyr Naturgas Fjernvarmovpumpe kr kr kr. 0 kr kr kr. Kilde: Dynamiske afgifter ; Skatteministeriet maj En energiafgiftsreform efter ovenstående principper vil i forhold til den nuværende energibeskatning betyde en reduktion af de nationale energiafgifter på el og fjernvarme og en hårdere beskatning af brug af fossile brændsler i ikke- kvotesektorerne primært boliger og transport. Den foreslåede afgiftsreform er ikke alene baseret på opdelingen på en kvote og Brænde- Elvarme Varme- en ikke-kvotereguleret kvotereguleret sektor. Regeringen har således udmeldt en målsætning om 100 pct. VE i el og fjernvarmesektoren i I denne kontekst, er det selv uden eksistensen af et kvotesystem hensigtsmæssigt at fremme brugen af fjernvarme og el på bekostning af fossile brændsler til boligopvarmning, erhvervsliv og transport. rt. En sådan omstilling vil endvidere også understøtte Danmarks forsyningssikkerhed, da VE-baseret el og fjernvarme ikke udgør et forsynings- sikkerhedsproblem. Figur 4: En samlet strategi for en CO2-neutral omstilling af energi- systemet I figur 4 er vist den overordnede strategi for en langsigtet CO2-neutral omstil- ling af det danske energisystem. VE-baseret og kvotereguleret el og fjernvarme bør i større grad end i dag anvendes til boligopvarmning, og som energi til 7

8 transport og erhvervsliv. El bør samtidig via brug af varmepumper i større omfang anvendes i fjernvarmeproduktionen. Samtidig bør der fokuseres på erhvervslivets grønne omstilling, dvs. forbrug af VE-baseret el og fjernvarme samt VE-brændsler til procesformål. Sidstnævnte problematik har hidtil været underprioriteret i den danske klimapolitik, selvom der er et betragteligt uudnyttet potentiale. En væsentlig årsag til det uudnyttede potentiale er afgiftsfritagelsen og dermed indirekte VEstøtte til biomasse, der som følge af relativt lempelige energiafgifter på proces i erhvervslivet, kun giver meget begrænsede incitamenter til at anvende VEbrændsler i stedet for fossile brændsler. 2. Konkret model for omlægning af energiafgifterne Der kan i praksis være visse begrænsninger på at gennemføre en optimal energi- og CO2-beskatning. Der tænkes her især på potentielle problemer med grænsehandel i relation til benzin og diesel samt hensynet til erhvervslivets konkurrenceevne, herunder også den interne konkurrence mellem kvote- og ikke-kvoteomfattede virksomheder. Dertil kommer, at provenuet fra elafgiften kan være svært at undvære af fiskale årsager. I figur 5 er vist indholdet i en konkret omlægning af energiafgifterne i kvotesektorerne. Figur 5. Ændring af energiafgiftssatserne i kvotesektorerne Input Grøn omlægning af energiafgifterne Kul, naturgas, olie, affald, biomasse CO2-kvotepris (VE-støtte til bæredygtig biomasse kr./gj gælder også erhvervsliv) Fjernvarme EL Output Proces: 21 -> 4,5 kr/gj Rumvarme: 61-> 48 kr/gj (CO2-afgift væk og lavere afgift på el til FV) Energiafgifter indekseres efter lønudviklingen Momsregistreret: kr/gj Proces Tung: kr./gj Let: kr./gj (CO2-afgift væk) Ej moms (finansiel + offentlig) 236 kr/gj Husholdning 236 kr/gj Etage >2.500 kwh kr/gj En familie >5000 kwh kr/gj Indekseres efter lønudviklingen 8

9 El og fjernvarme er på inputsiden (brændslerne) reguleret/beskattet af CO2- kvotesystemet. Ifølge Ea-analyse har effekten af CO2-kvotereguleringen betydet en stigning i el-prisen på ca. 7-8 øre/kwh, svarende til ca. 25 pct. af prisen på den fælles nordiske elbørs. I relation til CO2-målopfyldelsen for disse sektorer, er der ikke behov for yderligere afgifter, da kvoteprisen pr. definition sikrer målopfyldelse i kvotesektorerne. Der indføres afgift på biomasse til varmeproduktionen. VE-støtten til biomasse flyttes over til VE-støttesystemet, hvor der ydes en VE-støttesats på kr./gj til bæredygtig biomasse. Dvs. kun biomasse, der klassificeres som bæredygtigt, kan modtage VE-støtte. Omlægningen af støtten har til hensigt at give samme støtte til biomasse uanset hvor og hvordan den anvendes, dvs. om biomassen anvendes til el, fjernvarme eller proces i erhvervslivet. For erhvervslivet vil det betyde en stigning i VE-støttesatsen fra ca. 5 kr./gj til ca. det 10-dobbelte. En sådan omlægning af VE-støtten til biomasse vil kunne yde et afgørende bidrag til at udnytte det betydelige potentiale for VE til procesformål. I forbindelse med omlægning af støtten til biomasse gives de decentrale fjernvarmeværker frit brændselsvalg. Dette vil bidrage til målsætningen om, at fjernvarme i 2035 skal være baseret på 100 pct. VE. Det vurderes, at det frie brændselsvalg i sig selv vil betyde en substitution af naturgas med VE på 1/3 af naturgasforbruget frem mod Da ca. 1/3 af de decentrale fjernvarmeanlæg ikke er kvotereguleret, vil det også bidrage positivt til CO2- reduktionsmålopfyldelsen i ikke-kvotesektorerne. Fjernvarmen aflastes for CO2-afgiften, da denne er udtryk for dobbeltregulering. Dette vil styrke fjernvarmens konkurrenceevne overfor individuel boligopvarmning baseret på fossile brændsler, jf. også nedenfor. Afgiftssatsen på fjernvarme til proces reduceres fra 21 kr./gj til 4,5 kr./gj primært som følge af afskaffelsen af CO2-afgiften på fjernvarme, hvor 90 pct. af produktionen er reguleret af EUs kvotehandelssystem. Den tilbageværende fiskale energiafgift på fjernvarme er balanceret omkring 48 kr./gj svarende til afgiften på individuel rumvarme på 58 kr./gj, når der korrigeres for kraftvarmefordelen ved fjernvarme (faktor 1,2). Inkl. CO2-afgift er energiafgiften på naturgas til individuel boligopvarmning omkring 70 kr./gj i Dette er markant lavere end energiafgiften på el, hvilket er stærkt ulogisk og forhindrer el i at fortrænge fossile brændsler og brænde til individuel boligopvarmning. Tværtimod bliver el i stigende grad fortrængt af disse energikilder i den individuelle opvarmning. 9

10 Derfor sænkes den marginale energiafgift på el i husholdningerne fra ca. 200 kr./gj (inkl. PSO-afgift) til 70 kr./gj. Der er allerede i dag en lavere afgift på el til boligopvarmning, men dels er denne meget høj ift. afgiften på fossile brændsler, dels forudsætter den at boligen alene opvarmes med el, dvs. at el ikke kan få den lavere sats, hvis det f.eks. i stedet for afgiftsfri brænde bruges som supplement til olie- eller naturgasfyring. Samtidig kan den nuværende - BBR-baserede degressive elafgift på elvarme heller ikke håndtere opladning af elbiler i husstanden. El til transport vil derfor også blive beskattet med den meget høje energiafgift, også sammenlignet med energiafgiften på benzin og diesel på hhv. 125 og 79 kr./gj. Af provenuhensyn fastholdes den høje elafgift på husholdningernes grundforbrug og de ikke-momsregistrerede virksomheder, dvs. den offentlige og finansielle sektor. Harmoniseringen af den fiskale elafgift til niveauet for fossile brændsler omfatter for husholdningernes vedkommende således kun det marginale elforbrug. Dette sker i praksis ved, at afgiftssatsen for forbrug over kwh for enfamiliehuse og kwh for lejligheder og sommerhuse sænkes til 70 kr./gj, svarende til afgiftssatsen for naturgas inkl. CO2-afgift. Dette er en administrativ enkel måde at gøre det på, og opgørelser over husstandenes elforbrug viser, at elforbruget er relativt konstant omkring hhv (lejligheder) og kwh (enfamilieshuse). Elforbrug væsentlig over disse niveauer afspejler derfor primært at husstanden bruger el til opvarmning og/eller transport. Der kan argumenteres for, at elafgiften skulle harmoniseres på afgiftsniveauet for naturgas ekskl. CO2-afgift, da el jo betaler CO2-afgift via kvotesystemet. Dette undlades dog bl.a. for at fastholde fjernvarmens konkurrencekraft ift. elbaseret rumvarme. Den harmoniserede afgift på el til boligopvarmning og elbiler vil også give enfamilieshuse i udkantsdanmark et konkurrencedygtigt og klimavenligt alternativ til oliefyr eller de mest urentable fjernvarmeværker ( barmarksværkerne ), som så med fordel kan skrottes. Den harmoniserede afgiftssats for elvarme føres med over i momsregistrerede virksomheder. Her er det dog ikke kun det marginale elforbrug, der pålægges den harmoniserede afgiftssats, men alt elforbrug. Det er således ikke på samme måde som for husholdningerne muligt at fastlægge et fælles grundforbrug for virksomhederne. Samtidig er det uhensigtsmæssigt, hvis kraftigt subsidieret dansk vindstrøm sælges billigt til andre lande, i stedet for at danske forbrugere og erhvervsliv får glæde af denne billige og CO2-venlige energiform. 10

11 Som det fremgår af figur 6, risikerer en stor del af den vindproducerede el at skulle afsættes på eksportmarkederne, med en vindandel på 50 pct. vind i elproduktionen i Figur 6. Modelberegning for Danmark med 50 pct. vindenergi. Kilde: Fjernvarmen nr. 4, En større indenlandsk anvendelse vil derfor også begrænse behovet for etablering af dyr transmissionskapacitet til udlandet. Dette er helt i tråd med regeringens klimastrategi, hvor el er udset til at være den centrale energiform i et CO2-neutralt energisystem. jf. boks 1. Boks 1. Regeringen politik i relation til elektrificering af energisektoren. Elektricitet kommer til at stå endnu mere centralt i fremtidens energisystem. Det skyldes, at vi i Danmark især er begunstiget med gode vindressourcer, som vil kunne levere grøn elektricitet til relativt lave priser. Samtidig giver elektrificering i sig selv effektivisering både på forbrugs- og forsyningssiden. Mulighederne for at elektrificere forbruget er store. Både fjernvarme, individuel opvarmning og en del industriprocesser kan elektrificeres med varmepumper. Mange internationale analyser peger på, at det på længere sigt også vil være muligt at elektrificere det meste af persontransporten med elbiler og plug-in hybridbiler. De er betydelig mere effektive end benzin og dieselbiler. Kilde. Regeringens energistrategi Vores Energi. En reduktion af elafgiftssatsen til 70 kr./gj betyder ikke, at el bliver gratis. Det betyder, at forbrugsprisen på el falder fra de nuværende ca. 2 kr./kwh til 1,20 kr./kwh, hvilket fortsat er ca. tre gange engrosmarkedsprisen på Nordpool. Den reducerede afgift på elvarme vil gøre eldrevne varmepumper særdeles konkurrencedygtige i både erhvervslivet i og fjernvarmesektoren (se boks 2 for 11

12 en uddybning). Dette vil bidrage til at gøre fjernvarmen mere konkurrencedygtig sammenlignet med fossile brændsler til individuel rumopvarmning. Boks 2. Industriens overskudsvarme Når en industrivirksomhed har gjort alt for at energieffektivisere sine produktionsprocesser vil der oftest være en mængde varme som ikke kan anvendes yderligere i processerne. Denne varme går til spilde med mindre den nyttiggøres som overskudsvarme, enten internt i virksomheden til andre formål, f.eks. rumopvarmning, eller eksternt i den lokale fjernvarmeforsyning. En harmonisering af elafgiften til rumvarme i erhvervslivet vil afgørende kunne fremme brugen af varmepumper i erhvervslivet. Ved anvendelsen af varmepumper kan spildvarmen fra industrielle processer blive til fjernvarme, hvilket har værdi både for industrivirksomheden og for fjernvarmeforbrugerne. Den uudnyttede overskudsvarme kan også anvendes internt i virksomhederne til at opvarme virksomhedernes produktionslokaler, kontor mv. Nedenfor er vist, hvordan økonomien i en varmepumpe ser ud. Som det fremgår, er udgifterne til el til varmepumpen meget høj. Dette skyldes ikke mindst den meget høje energiafgift på el til varme. Den nuværende tilbagebetalingstid på 18 år, er ikke attraktiv for virksomhederne. En markant reduktion i afgiften på el til varme, vil således også i erhvervslivet kunne bidrage afgørende til at øge brugen af CO2-neutrale varmepumper. Økonomien i et overskudsvarmeprojekt investering i en varmepumpe. Projekt (CO 2-varmepumpe) Med afgift (kr./år) Udgift el og vand til køletårne Udgift el til varmepumpe Indtægt for salg af overskudsvarme Afgift af overskudsvarme på pct. af indtægten fra salget af overskudsvarme Drift og vedligehold Samlet driftsudgift efter investering Besparelse i forhold til tidligere årlig driftsudgift Investering (kr.) Tilbagebetalingstid 18,1 år Kilde: Dansk Industri 12

13 CO2-afgiften på el til proces fjernes, da denne er udtryk for dobbeltbeskatning. Energiafgiften på el til proces sænkes til EUs minimumsafgiftssats på 0,3 kr./gj. De facto afskaffelsen af energi- og CO2-afgift på el til proces vil betyde væsentlige administrative lempelser, da virksomhederne i dag har forskellige administrative muligheder for at få afløftet afgiften. El til proces vil herefter alene være pålagt PSO-afgift på ca. 30 kr./gj. Samlet vil afgiftsreformen betyde en væsentlig forbedring af erhvervslivets konkurrenceevne, især hvis de anvender klimavenlige energiformer som el, fjernvarme og bæredygtig biomasse (se bilag 1 for en uddybning af afgiftsomlægningerne og effekterne heraf). Afgiftssatser i ikke-kvotesektorerne Ikke-kvotesektorens CO2-reduktionsmål opnås mest omkostningseffektivt ved at hæve den nationale CO2-afgift. Denne hæves med 50 pct. frem mod 2020, dvs. fra 150 kr./tons til 225 kr./tons. Dog friholdes energi til proces for denne stigning, da det er uhensigtsmæssigt at skævvride konkurrencen mellem (store) kvote- og (mindre) ikke-kvoteregulerede virksomheder i samme branche. Når CO2-afgiften ikke hæves yderligere, skyldes det især hensynet til grænsehandelsudfordringer i relation til benzin og diesel. Figur 7. Afgiftssatser i ikke-kvote sektorerne CO2- afgift: 150 kr/tons 225 kr/tons(ej proces) (2012) (2020) Individuel Rumvarme Transport Brændeovne Energiafgift: 58 kr./gj (Indekseres med løn) Energiafgift: Benzin: 125 kr/ GJ Diesel: 79 kr/gj (Indekseres med løn) Brænde: 27,5 kr/gj (2012) Træpiller 27,5 kr/gj (2012) De eksisterende fiskale afgifter på fossile brændsler til rumvarme (og proces i erhvervslivet) fastholdes. Der indføres dog en fiskal energiafgift på brænde og træpiller på 27,5 kr./gj, svarende til regeringens forsyningssikkerhedsafgift. 13

14 Disse brændsler er i dag helt friholdt for energiafgifter. Når afgiftssatsen fortsat er lavere end for de øvrige energiformer fossile brændsler, el og fjernvarme skyldes det hensynet til grænsehandel. Det bør derfor overvejes, at supplere afgiften med en årlig afgift på brændeovne på kr. For at styrke energiafgifternes fiskale holdbarhed, og sikre provenumæssig neutralitet i 2020 indekseres alle fiskale energiafgiftssatser med lønudviklingen i stedet for som i dag mod prisudviklingen. Den kraftigere indeksering giver samtidig mulighed for at underfinansiere afgiftsreformen i begyndelsen, hvilket (politisk) kan være hensigtsmæssigt, når der laves markante forskydninger i afgiftssatserne, hvilket er tilfældet her (se bilag 1 for en uddybning af udviklingen i de enkelte energiafgiftssatser frem mod 2020). 3. Effekter af afgiftsomlægning Copenhagen Economics har udviklet en energiafgiftsmodel, som kan beregne provenu- og miljømæssige konsekvenser af CONCITOs energiafgiftsreform. I bilag 1 er modellen og resultaterne beskrevet nærmere. Nedenfor er gengivet hovedresultaterne. Forbrugerpriser Afgiftsreformen sænker afgifterne på el og fjernvarme og hæver afgifterne på fossile brændsler til individuel boligopvarmning. I tabel 2 er vist effekterne for en typisk husstand med alternative opvarmningsformer. Husstande med individuelle olie- og gasfyr vil opleve en årlig energiafgiftsstigning på ca kr. i 2020, hvor reformen er fuldt indfaset. Brugere af ren elvarme vil husstandens energifagift til opvarmning falde fra ca kr. årligt til kr. Det fremgår, at elvarme nu bliver konkurrencedygtig med olie og naturgasfyring. Elvarme bliver også væsentlig mere konkurrencedygtig med brændeovne, som supplement til olie og gasfyring. Tabel 2. Årlige energiafgifter ved forskellige varmeformer (incl. moms) Varmeform Oliefyr Naturgas Elvarme Varmepumpe Kraftvarme Nuværende kr kr kr kr kr. CONCITO kr kr kr kr kr. Forskel kr kr kr kr kr. Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger. Energiafgiften til eldrevne varmepumper falder med godt kr. årligt, og vil gøre denne varmeform til den billigste målt på årlige driftsomkostninger. Endelig reduceres prisen på fjervarme med 700 kr. årligt. 14

15 Miljøeffekter Hovedformålet med energiafgiftsomlægningen er at udnytte de lave reduktionsomkostninger i kvote-sektorerne ved at flytte energiforbrug fra ikke-kvote til kvotesektorerne. Kvotesystemet indebærer, at det marginale energiforbrug i de kvoteomfattede sektorer især el og fjernvarme er CO2-neutral. Som det fremgår af tabel 3, er konsekvensen af CONCITOs forslag til en omlægning af energiafgifterne, at CO2-emissionen i ikke-kvotesektorerne reduceres med ca. 8 pct. i Tabel 3. Ændring i CO 2 emission opdelt på kvote og ikke-kvote Nuværende CONCITO 2013 Nuværende CONCITO 2020 Mio. ton CO2 Ikke-kvote omfattet 20,59-0,8 % 20,67-8,1 % - Vejtransport 11,28 0,0 % 11,59-0,7 % - Øvrige anvendelser 9,30-1,7 % 9,08-17,5 % Kvote omfattet 18,80 1,1 % 16,27-2,5 % I alt 39,39 0,1 % 36,93-5,6 % Note: Der skelnes i modellen ikke mellem kvote og ikke-kvoteomfattet energiforbrug. Emissionerne er baseret på en fremskrevet fordeling af kvote og ikke-kvote relateret energiforbrug, som antages at være uændret i de to scenarier. Kilde: Copenhagen Economics Den største reduktion i de direkte emissioner sker via fortrængningen af fossile brændsler i erhvervslivet som følge af et større subsidie til vedvarende energi, når erhvervslivet får samme støtteniveau som fjernvarmeproduktionen. Reformen motiverer således til at forbrug af bæredygtige biobrændsler flyttes fra brændeovne hos husholdningerne, hvor energiudnyttelsen er lav og partikelforureningen høj, til forbrug i industrien, hvor energiudnyttelsen er høj og partikelforureningen lav. Det skal understreges, at det væsentligste reduktionspotentiale hos husholdningerne ligger efter Både i relation til transport (biler) og boligopvarmning er husholdningerne således på kort sigt bundet op på eksisterende teknologivalg, hvorfor elbaseret transport og boligopvarmning især har substitutionspotentiale på længere sigt. Fiskale effekter Som det fremgår af tabel 4, er CONCITOs energiafgiftsomlægning fuldt finansieret i I 2013 er der en underfinansiering på 2,5 mia. kr. Dette afspejler, at afgifterne på kvoteomfattet energi el og fjernvarme sænkes fuldt ud allerede i 2013, mens de primære finansieringskilder - en forhøjelse af CO2-afgiften med 50 15

16 pct. og en kraftigere indeksering af alle energiafgiftssatser - sker gradvist frem mod Det er relativt nemt at undgå den midlertidige underfinansiering, nemlig ved kun gradvist at reducere afgifterne på el og fjernvarme frem mod 2020 i takt med at den kraftigere indeksering slår igennem. Mio. kr. i 2010 priser Nuværende CONCITO Nuværende CONCITO Fjernvarme El Kul Olie Naturgas Benzin Tabel 4. Skatteprovenu afledt af energiforbrug til endelig anvendelse Diesel Biobrændsel, Hushold Vedvarende energi, Erhverv Provenu i alt heraf provenu fra CO2 afgift Note: Provenuet inkluderer Energi-, tillægs-, CO2-, NOX-, SO2-afgift, moms og subsidie til VE i proces. - PSO-afgift er ikke indregnet. Kilde: Copenhagen Economics Det ses, at især el og fjernvarme beskattes lempeligere, dels via en reduktion af de fiskale energiafgifter, dels via en afskaffelse af CO2-afgiften på disse kvoteregulerede energiformer, da denne er udtryk for dobbeltbeskatning. Fordelingseffekter En omlægning af energiafgifterne vil have væsentlige fordelingsmæssige konsekvenser. Det er imidlertid en myte, at energiafgifterne generelt rammer lavindkomstfamilierne hårdere end højindkomstfamilierne. Som det fremgår af 16

17 tabel 5, udgør udgifter til energi ca. 10 pct. af forbruget for både lav- og højindkomstfamilierne. Til gengæld er der markante forskelle i sammensætningen af energiforbruget, og derfor væsentlige fordelingspolitiske konsekvenser ved en omlægning. Højindkomstfamilierne bor typisk i enfamiliehuse og har bil, og bruger derfor relativt mange penge på individuel naturgasfyring, brændeovne samt benzin/diesel. Som det fremgår vejer disse forbrugsudgifter 4,8 pct. af højindkomstfamiliernes forbrug mod kun 3,26 pct. af lavindkomstfamilierne, altså næsten 50 pct. mere. Tabel 5. Udgift til energi i pct. af forbrug Progressiv: Benzin Naturgas Brænde Højindkomst (> kr.) 3,41 pct. 0,94 pct. 0,45 pct. Lavindkomst (< kr.) 2,47 pct. 0,60 pct. 0,19 pct. Højindkomst/ lavindkomst 1,38 1,57 2,37 I alt Degressiv: Fjernvarme El Olie 4,80 pct. 2,29 pct. 2,30 pct. 0,44 pct. 3,26 pct. 3,45 pct. 2,60 pct. 0,55 pct. 1,47 0,66 0,88 0,80 I alt 5,06 pct. 6,60 pct. I alt (pct.) 9,81 pct. 9,85 pct. I alt (kroner) kr kr. Kilde: Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse og egne beregninger 0,77 1,0 Til gengæld vægter især el og fjernvarme tungt i lavindkomstfamiliernes budget. Således er fjervarme den tungeste energipost i lavindkomstfamiliernes budget mens benzin vejer tungest hos højindkomstgrupperne. CONCITOs energiafgiftsreform vil hæve afgifterne på fossile brændsler til individuel opvarmning, brænde og benzin og sænke afgifterne på el og fjernvarme. Fordelingseffekterne er derfor entydigt til fordel for lavindkomstfamilierne. Dette ses også af tabel 5, hvoraf det fremgår, at forbruget af el og fjernvarme udgør næsten 90 pct. af energiforbruget hos beboere i lejligheder, hvilket er det dobbelte af forbrugsandelen hos enfamiliehusene, hvor olie-, brænde- og naturgasfyring samt brændstof til biler lægger beslag på hovedparten af energiforbruget. Det ses også, at især handels- og serviceerhvervene vil nyde godt af lavere afgifter på el og fjernvarme. Ikke mindst fordi elafgiften her ikke kun sænkes på marginalen, men på hele forbruget. 17

18 Afgiftsreformen vil derfor også give erhvervslivet en omkostningslempelse. Det er trods alt bedre, at anvende den megen ekstra vindbaserede strøm herhjemme end at sende den til udlandet - f.eks. Norge og Sverige hvor elafgifterne i dag er langt lavere end i Danmark. Tabel 6. El og fjernvarme som andel af energiforbrug på sektorer (2010) Sektor Energiforbrug El (pct.) Fjernvarme (pct.) I alt (pct.) (TJ) Transport Produktionserhverv Handel og service Enfamiliehuse Etageboliger I alt Kilde: Energistyrelsen og egne beregninger. Set med klimaøjne er der et stort potentiale for at øge anvendelsen af el til fjernvarmeproduktion og brugen af VE i erhvervslivets procesenergiforbrug og i transportsektoren. Afgiftsomlægningen vil tilskynde til at understøtte denne omstilling. 18

19 Bilag 1: Tabel 1. Nominelle energiafgifter (kr./gj i 2010-priser) Tabel 2. Nominelle CO2-afgiftssatser (kr./gj i 2010-priser) Kilde: Copenhagen Economics. 19

20 Kildehenvisning: Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne ; CONCITO Analyse af CONCITOs forslag til reform af energiafgifter i Danmark ; Copenhagen Economics

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne

Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne 13. april 2012 BAGGRUNDSRAPPORT Denne rapport er en uddybede baggrundsrapport til CONCITO-rapporten Billigere energi, bedre miljø grøn omlægning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften Notat Udarbejdet af CONCITO i samarbejde med Dansk Energi Dok. ansvarlig: JKO/FCL Sekretær: Sagsnr: 99/360 Doknr: 50 09-12-2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften Regeringens

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet,

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet, Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0169 Bilag 1 Offentligt Notat 22.juni 2011 J.nr. 2009-241-0021 Grundnotat Om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne

Læs mere

Dansk Energis vækstpakke

Dansk Energis vækstpakke Dansk Energis vækstpakke Danmarks evne til at skabe fornyet vækst og arbejdspladser skal reetableres. Danmark har tabt betydelige markedsandele siden 1995, svarende til et tab i eksportmængder på godt

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Afgifter på energi i EU

Afgifter på energi i EU Europaudvalget 211-12 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Notat 9. maj 212 J.nr. 212-238-34 Afgifter på energi i EU I dette notat gives en redegørelse over de forskellige modeller og

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas. Afgiftsanalyse, sammenfatning

Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas. Afgiftsanalyse, sammenfatning Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas Afgiftsanalyse, sammenfatning 24- 2 Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas, Afgiftsanalyse, sammenfatning - 24- Udarbejdet

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften Notat J.nr. 13-0076486 Dato: 9. august 2013 Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre,

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 80 11. december 2013 Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Notatet viser, at regeringens

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Generelt højt dansk skafetryk Placering I EU Land Ska2er I pct. af BNP I 2011 1 Danmark

Læs mere

Generelt. Skatteministeriet Att.: Jens Peter Licht Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Generelt. Skatteministeriet Att.: Jens Peter Licht Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 27. april 2009 Skatteministeriet Att.: Jens Peter Licht Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høring af Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Nationale rammevilkår kan give nye muligheder

Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Aarhus Kommune arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser med et mål om CO 2 -neutralitet i 2030. Udfasning af fossile brændsler i fjernvarmeforsyningen

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Afgifter der forandrer. Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger

Afgifter der forandrer. Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 332 Offentligt Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Klimarådets hovedrapport 2016 1. Danmarks klimamålsætninger

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk

2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk CO 2 -neutralitet i det danske energisystem Direktør Lars Aagaard 1 og Ph.d. Stine Grenaa Jensen 2 Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C 1 Tlf.: +45 35 300 450, e-mail: laa@danskenergi.dk

Læs mere

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014 www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere