Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr."

Transkript

1 Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter og kvoter. Det indebærer et samfundsøkonomisk dødvægtstab. Det er en omkostning, som ligger ud over, hvad skatteyderne indbetaler i afgifter til staten. Det er umuligt at undgå et vist dødvægtstab, hvis de energipolitiske mål skal nås. Energipolitikken er imidlertid indrettet, så omkostningen er unødvendigt stor. Ifølge de samfundsøkonomiske beregninger i notatet koster klima- og energipolitikken 7½ mia. kr. om året i unødvendige meromkostninger (oven i 19½ mia. kr. i nødvendigt tab). Især husholdningerne betaler meget mere end nødvendigt og heraf udgør registreringsafgiften på benzinbiler en meget stor del. Ved en mere effektiv energi- og klimapolitik kunne danskerne spare 7½ mia. kr. eller der kunne ved samme omkostning som i dag udledes 10 pct. mindre CO 2 fra energiforbruget. Ved en effektiv udnyttelse af kvotesystemet i EU kunne effekten endog være endnu større. Den ekstra belastning af husholdningerne i forhold til især energiintensive erhverv kan ikke begrundes med konkurrenceevnehensyn eller bekæmpelse af CO 2 -lækage. I sidste ende fører energiafgifterne til mindre købekraft i husholdningerne, hvad enten afgifterne pålægges dem direkte eller lægges på erhvervene og resulterer i lavere produktivitet og løn. Den varige effekt på beskæftigelsen er også den samme. De unødvendige samfundsøkonomiske omkostninger på 7½ mia. kr. er allerede i dag en betydelig økonomisk belastning. Den vil vokse eksplosivt, hvis de meget ambitiøse politiske mål om fossilfri energi frem mod 2050 skal indfris. Den unødvendige ekstraomkostning kan kun undgås ved en ensartet pris på al CO2-udledning. Det kan først og fremmest opnås ved udnytte mulighederne for at handle med uudnyttede udledninger uden for kvotesektoren (non-ets) mellem EU-landene og ved at åbne for en mere aktiv anvendelse af kvotesystemet (ETS). Desuden skal registreringsafgiften på biler nedsættes markant. Hvis Danmark afstår fra at anvende udligningsmekanismerne i ETS og non-etssystemet, vil det i løbet af nogle år være uundgåeligt at øge afgifterne på de energiintensive erhverv for at nå de politiske ambitioner. Store udsving i skyggepriserne Størstedelen af energipolitikken i Danmark drives gennem afgifterne på energi og prisen på CO2- kvoter. De giver til sammen en såkaldt skyggepris på CO2-udledningerne. I princippet bør skyggeprisen svare til de eksterne skadesomkostninger ved de afgiftsbelagte aktiviteter. Forbrug af energi medfører udledning af sundhedsskadelige stoffer (primært svovl og NOx) og for trafikkens vedkommende trængsel, uheld og støj. Samtidig udleder forbrændingen af fossile brændsler CO2. CO2 er ikke sundhedsskadeligt, men kan resultere i klimaforandringer. Der er ikke nogen nævneværdig skadesomkostning i Danmark som følge af danske udledninger (fordi eksternaliteten er global og de danske emissioner er meget små sammenholdt med de globale), men Danmark har i internationale aftaler bundet sig til at reducere udslippet af klimagasser, herunder CO2. En del af udledningerne er reguleret af EU's kvotesystem (ETS), som lægger et loft over de samlede udledninger i EU. Derudover er medlemslandene forpligtet til at reducere de udledninger, som ikke er omfattet af kvotesystemet (non-ets). Afgifterne er det primære redskab (hvor til kommer tilskud og direkte regulering). CEPOS Landgreven 3, København K

2 Afgifter medfører imidlertid også samfundsøkonomiske omkostninger. Det er de omkostninger, som borgere og virksomheder har udover det provenu, der tilfalder staten 1. Det er omkostninger som følge af forvridninger af forbrug og produktion. Afgifter på energi til produktion medfører f.eks. lavere produktivitet og derfor lavere lønninger og overførselsindkomster. Omkostningerne kan også bestå i udgifter til isolering for at spare på energiomkostningerne. Et tredje eksempel er omkostninger ved at grænsehandle. Samfundsøkonomisk set burde afgifterne og dermed de marginale forvridningsomkostninger som nævnt svare til de marginale skadesomkostninger 2. I tilfældet med drivhusgasser er de isolerede skadesomkostninger dog ubetydelige ved rent danske initiativer, men Danmark er desuden bundet af internationale aftaler. De mest bindende målsætninger, Danmark er underkastet, er fastsat af EU 3. Ideelt burde alle udledninger af drivhusgasser i EU være omfattet af kvotesystemet, og drivhusgasser alene være beskattet med kvoteprisen. Det ville sikre, at udledningerne fandt sted, hvor det var billigst 4. Det har dog foreløbigt ikke været muligt at få alle udledninger med 5. Derfor er der fastsat nationale lofter for de ikke-kvoteomfattede udledninger. Udledningerne uden for kvotesektoren reguleres primært ved afgifter. I et sådant system bør afgifterne svare til kvoteprisen for at sikre, at omkostningerne ved at reducere udledningerne er så små som muligt. I Danmark er der sket en betydelig tilpasning af afgifterne for at gøre prisen på udledningen af klimagasser mere ensartet. CO2-afgifterne er således relativt ens, omend de i øjeblikket ligger en del over den aktuelle og forventede kvotepris 6. Når der tages hensyn til andre afgifter på energiforbrug mv., er der imidlertid store afvigelser. Som det fremgår af figur 1 og 2, er skyggepriserne på CO2-reduktion på en række punkter stærkt divergerende. 1 Dødvægtstabet = borgernes samlede omkostninger statens provenu. 2 Det marginale forvridningstab er et udtryk for, hvor store en samfundsøkonomisk omkostning eller skyggepris, der er forbundet med en afgift mv. Den marginale skadesomkostning er et udtryk for, hvor stor samfundsøkonomisk gevinst der er ved den, idet afgiften reducerer skadesomkostningen. Det optimale niveau er, hvor det marginale forvridningstab svarer til den marginale skadesomkostning altså hvor tab og gevinster balancerer på marginalen. 3 Regeringens målsætning om bl.a. en reduktion på 40 pct. i klimagasudledningen i 2020 er mere restriktiv end EU-kravene, men er ikke internationalt bindende og kan desuden opfyldes med helt frit instrumentvalg, herunder kvoter. Hvis der ikke anvendes kvoter, vil reduktioner i kvotesektoren i Danmark i øvrigt blive modsvaret af en helt tilsvarende merudledning i resten af EU. 4 Ved en ensartet kvotepris på drivhusgasser vil borgerne spare på den fossile energi, når det kan gøres billigere end kvoteprisen hvad enten det er vedvarende energi, energibesparelser, ny teknologi, bortfald af lavprioriteret forbrug eller lignende og betale kvoteprisen, hvis det er dyrere. Kvotesystemets absolutte loft over udledningerne betyder, at kvoteprisen tilpasser sig, så der spares præcis den mængde drivhusgasser, der skal til for at opfylde målet. Ved en ensartet afgift er der ikke samme sikkerhed for, at udledningerne svarer til målet, men det gælder også her, at borgerne sparer de udledninger bort, som er billigere for dem at undgå, end det er at betale afgiften. 5 Udledningerne uden for ETS stammer primært fra opvarmning, transport bortset fra fly samt andre drivhusgasser end CO2 (metan, lattergas) fra bl.a. landbruget. Populært sagt biler, boliger og bønder. 6 Den aktuelle kvotepris (medio 2014) er 45 kr./ton. Energinet.dk forventer en stigning til 199 kr./ton i 2020 (i 2014-priser). CO2-afgiften er 166,9 kr./ton. Kilder: %C3%A6tninger% %20maj%202014%20final.pdf, 2

3 Benzinbiler beskattes ifølge Skatteministeriets opgørelse med gennemsnitligt over kr., når samtlige afgifter medregnes (jf. figur 1). Også person- og varebiler, der kører på Diesel, beskattes højt. Lastbiler, busser, landbrugskøretøjer og elbiler er lempeligere beskattet, fordi de ikke betaler registreringsafgift eller grøn ejerafgift (som i høj grad er udmålt efter CO2- udledning). Trafik er generelt relativt hårdt beskattet. Der er dog også betydelige eksterne omkostninger ved kørsel udover drivhusgasudledning. I fugur 2 er disse eksterne omkostninger ud over drivhusgasudledning trukket fra. Der er samtidig taget hensyn til, at der er et betydeligt grænsehandelstab ved brændstofsafgifterne 7. Samlet betaler personbiler og varebiler på benzin og Diesel de klart højeste afgifter. Det betyder også, at det er dyrest at reducere CO2-udslippet yderligere på dette område. Også skyggeprisen på CO2-udledning ved rumopvarmning og husholdningernes elforbrug ligger relativt højt på kr/ton. Den laveste skyggepris gælder de udledninger, som alene betaler kvoteprisen (35-45 kr.). Det er bl.a. energisektoren. Skyggeprisen på udledninger fra energi til procesvirksomhed ligger på godt kr./ton. Der er altså omkring en faktor 100 i forskel på de højeste og laveste skyggepriser (når der ses bort fra elbiler, som får tilskud til CO2-udledning). Konkurrenceevne- og lækageproblemet er generelt De relativt lave afgifter til især procesvirksomhed skal bl.a. ses på baggrund af, at tilsvarende virksomheder tidligere var lavere beskattet i andre europæiske lande. Derfor har der med god grund været et betydeligt politisk fokus på disse virksomheders konkurrenceevne. 7 Grænsehandelsomkostningen er kun medregnet for lastbiler og busser, som ikke betaler registreringsafgifter og ejerafgifter. Udledningerne fra person- og varebiler kan derimod reduceres ved at øge registrerings- og ejerafgifter, som ikke medfører grænsehandel. 3

4 Der er imidlertid også en samfundsøkonomisk omkostning forbundet med høje skyggepriser på drivhusgasudledning fra energiforbrug i ikke-energiintensive virksomheder og husholdninger. Hvis Danmark som følge af internationale bindinger eller danske politiske målsætninger har et mål for den samlede udledning af drivhusgasser, skal hvert ton ekstra udledning på ét område modsvares af en tilsvarende udledning på et andet område. Virksomheder og husholdninger nedbringer deres CO2-udledning, indtil det sidst udledte ton koster det samme at fjerne som skyggeprisen. Ved differentierede afgifter og skyggepriser vil værdien af det sidst udledte ton fra lavafgiftssektoren derfor svare til den lave afgiftssats. Værdien af udledning i højafgiftssektoren vil svare til den høje sats. Derfor er der netto et samfundsøkonomisk tab ved at differentiere afgifterne. Gevinsten ved at erstatte et ton med lav skyggepris med et ton med høj skyggepris er forskellen mellem de to skyggepriser. Uanset om afgiftsbelastningen sker i husholdningerne eller i virksomhederne, er det endelige resultat lavere velstand i husholdningerne. En afgift direkte på husholdningernes energiforbrug reducerer købekraften af indkomsten, så der samlet kan forbruges mindre. Ved afgifter på erhvervene falder produktiviteten, hvilket resulterer i lavere indkomster og ad den vej lavere forbrugsmulighed. I de tilfælde, hvor afgifterne resulterer i udflytning af produktion og arbejdspladser, vil lønmodtagerne skulle flytte over i mindre produktive erhverv og på den måde få lavere lønindkomster. Den endelige beskæftigelsesvirkning afhænger tilsvarende heller ikke af, hvor afgiftsbelastningen finder sted. Det spiller ingen rolle for det endelige resultat, om udflytningen af produktion er fordelt på få, store udflytninger eller mange mindre. Det er ligeledes ikke afgørende, om virksomheder lukker helt eller blot indskrænker. Det har dog været anført, at omfanget af lækage kan være forskelligt i forskellige sektorer. Denne indvending er imidlertid tvivlsom. For det første er ikke alene Danmark, men også omverdenen, bundet af loft over udledningerne. I det tilfælde kan udlandet ikke øge sine nettoudledninger, selv om der sker en tilflytning af produktion fra Danmark, men må reducere andre udledninger. For det andet kan der ske lækage ved alle typer af udledningsbegrænsninger i Danmark og ikke kun de sektorer, som kan flytte ud. Om ikke andet sker der lækage gennem udenrigshandelspriserne: Selv en reduktion i husholdningernes biltrafik vil medføre lækage gennem mindre benzinpriser og øget kørsel i andre lande. I den forstand er udflytningen helt generel. Hvor stort er forvridningstabet ved uens afgifter? Der er opstillet en model til beregning af dødvægtstabet ved energibeskatningen. Metoden er nærmere beskrevet i appendiks. Der er flere dødvægtstab forbundet med energiafgifter og skyggeprisen i øvrigt: 1. Dødsvægtstab som følge af lavere arbejdsudbud. Dette dødvægtstab er dog ikke specielt for energiafgifter, og forvridningstabet vedrørende arbejdsudbuddet for det provenu, afgifterne indbringer, kan anvendes til at sænke en indkomstskat, der ligeledes forvrider arbejdsudbuddet (der er dog også en ekstra arbejdsudbudsforvridning som følge af dødvægtstabet fra punkt 2 og 3) 2. Et nødvendigt dødvægtstab for at opnå de givne politiske målsætninger. Der er tale om et dødvægtstab oven i dødvægtstabet fra punkt 1. Det er nødvendigt for at reducere udslippet af CO2. Der kan være en fordel ved at nå denne reduktion, men der er altså også en omkostning. 4

5 3. Et unødvendigt dødvægtstab ved, at afgifterne er sammensat mere forvridende end nødvendigt for at nå det politiske mål. Det unødvendige tab er en følge af differentieringen. Som det fremgår af tabel 3, kan det nødvendige dødvægtstab opgøres til 19,6 mia. kr. Det faktiske dødvægtstab er 27,1 mia. kr. Dermed er der et unødvendigt dødvægtstab på 7½ mia. kr. Den danske klima- og energipolitiks samfundsøkonomiske omkostninger er derfor 40 pct. højere end nødvendigt for at realisere de politiske mål, der er fastlagt. Den gennemsnitlige skyggepris i det nuværende afgiftssystem er kr. per ton CO2 fra energianvendelse. Udledningen af CO2 er knap 40,0 mio. ton CO2 (2012-opgørelse). En tilsvarende udledning kunne have været opnået med en ensartet afgift på kr. per ton. Rent faktisk betyder manglende effektivitet i energipolitikken, at der kunne nås mere ambitiøse resultater for samme forvridningstab som ved de nuværende afgifter. Udslippet af drivhusgasser fra energiområdet kunne således have været 4 mio. ton eller over 10 pct. lavere ved en ensartet beskatning. En del af forvridningstabet kan henføres til en uhensigtsmæssig sammensætning af den måde, EU's samlede mål bliver udmøntet på i Danmark. Danmark har således forpligtet sig til at reducere udledningerne uden for kvotesektoren (såkaldt non-ets) lineært med 20 pct. fra 2005 til Hvis energiforbruget alene (og altså ikke udledningerne af andre drivhusgasser end CO2) skal stå for hele tilpasningen til dette mål, og hvis der ikke bruges instrumenter fra kvotesektoren eller handel med uudnyttede non-ets-udledninger til at nå dette mål, kræver det en højere skyggepris i ikke-kvotesektoren. Denne pris er omkring kr. ton/co2 fra ikkekvotesektoren. Ved denne restriktion reduceres det samlede ekstra forvridningstab til 4½ mia. kr. Omkring 3 mia. kr. af det samlede forvridningstab på 7½ mia.kr. kan altså henføres til udmøntningen af ikke-kvotemålsætningen. Hvor kommer forvridningstabet fra? En meget stor del af det unødvendige tab skyldes den meget høje beskatning af CO2-udledning fra personbiler og navnlig fra benzinbiler. Som det fremgår af tabel 3, er det isolerede bidrag fra 5

6 personbiler over 8 mia. kr. eller næsten 1 mia. kr. større end det samlede unødvendige tab. De store samfundsøkonomiske omkostninger fra personbiler skyldes, at de udover brændstofsafgifter beskattes CO2-udledningen også gennem den grønne ejerafgift og registreringsafgiften, som begge i høj grad er udmålt efter, hvad bilen kan køre per liter. Danmark har internationalt set meget høje afgifter på biler og formentlig derfor også et forholdsmæssigt større unødvendigt forvridningstab end sammenlignelige lande. Derudover bidrager primært husholdningernes elforbrug og direkte forbrug af brændsler til det unødvendige tab. Derfor bidrager husholdningerne samlet mest til det unødvendige forvridningstab, jf. tabel 4. Også handel- og serviceerhverv bidrager, og her kan transporten tilskrives en væsentlig betydning. Derimod er forvridningstabet mindre i produktionserhvervene end ved ensartet skyggepris. Dødvægtstabet er altså mindre end nødvendigt for at opnå målsætningerne omkostningseffektivt. Konsekvenserne af afgifterne på energi er meget synlige i disse erhverv, og derfor er det valgt politisk at lægge afgifterne på et lavere niveau. De er endog blevet sænket i flere omgange de senere år, senest i Vækstpakken i De samfundsøkonomiske omkostninger ved høje afgifter uden for de energiintensive erhverv er imidlertid som nævnt lige så høje. De er blot mindre koncentreret og politisk synlige. 6

7 7

8 Hvordan kan energipolitikken gøres billigere? Det nuværende unødvendige samfundsøkonomiske tab på 7½ mia.kr. om året er i sig selv en betydelig belastning af dansk økonomi. Det svarer til knap én procent af det private forbrug. Hvis Danmark skal indfri sine forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningen frem mod 2020, og navnlig hvis de ambitiøse politiske mål om fossilfri energi i 2050 skal realiseres, vil denne omkostning vokse eksplosivt, medmindre der sker markante ændringer. Derfor bør energipolitikken indrettes mere omkostningseffektivt. Der er bred faglig og international konsensus om, at det kræver en ensartet pris på CO2. Det er også baggrunden for EU's kvotesystem, som imidlertid kompromitteres af nationale delmål og initiativer. Ideelt set burde EU's kvotesystem omfatte samtlige drivhusgasudledninger i EU 8. Danmark bør derfor arbejde for at udvide systemet mest muligt. Det vil sikre, at udledningerne finder sted i de sektorer og de steder, hvor reduktionsomkostningerne er mindst. EU bør samtidig gå bort fra fordyrende supplerende mål - for eksempel om, hvor stor en del af reduktionen, der skal komme fra vedvarende energi henholdsvis energibesparelser. I perioden frem til, at kvotesystemet omfatter alle udslip, bør der gives fuld mulighed for, at landene kan opfylde deres non-ets-krav ved hjælp af køb og destruktion af CO2-kvoter. Det vil udligne de store forskelle på reduktionsomkostningerne i og uden for kvotesektoren. Danmark bør samtidig benytte sig af, at der siden 2013 har været adgang i EU til, at lande, som ikke udnytter op til loftet for non-ets-udledninger, kan opspare eller sælge de ikke-udnyttede udledninger til andre lande. Det vil udligne reduktionsomkostningerne uden for ETS i EU. For Danmarks vedkommende betyder det, at gabet kan sænkes mellem kvote- og ikkekvoteomfattede CO2-udledninger. Et lavere unødvendigt forvridningstab fra afgiftsdifferentiering kræver for det første, at de højeste skyggepriser sænkes. En afskaffelse af størstedelen af registreringsafgiften på benzinbiler og en lidt mindre reduktion for dieselbiler vil fjerne den væsentligste årsag til forvridningerne. Desuden bør PSO-afgiften på el afskaffes. Der er dog navnlig behov for at sænke den høje elafgift på almindeligt elforbrug i husholdningerne. Også afgiften på naturgas til opvarmning er for høj. Til gengæld bør der indføres frit brændselsvalg på alle typer af værker, så ingen udelukkes fra at anvende biomasse i stedet for naturgas. Behovet for afgiftsforhøjelser på de områder, hvor skyggepriserne er lave, afhænger af, hvor fleksibelt og dækkende det lykkes at gøre EU's kvotesystem. Nationale mål og afgifter undergraver kvotesystemet, som vil fungere bedst, hvis der ikke er dobbeltregulering. I det omfang, kvotesystemet ikke er fuldt dækkende, bør ikke-kvoteudledningerne beskattes svarende til kvoteprisen 9. Derudover bør der fortsat være selvstændige afgifter på andre eksterne omkostninger (f.eks. svovlforurening, NOx-udledninger og kørselseksternaliteter) Ved endnu større nationale mål er det derimod nødvendigt at øge afgifterne på de områder, hvor skyggepriserne er forholdsvis lave. Det vil primært sige energi til proces. 8 Strengt taget bør skyggeprisen være ens globalt, men det er næppe realistisk at etablere et sådant system. Givet denne begrænsning kan det bedst opnåelige være et system, hvor størst mulige grupper af lande forpligter sig til bestemte reduktionskrav. 9 Hvis Danmark ikke desto mindre efterstræber selvstændige nationale mål, tilsiger omkostningseffektivitet, at skyggeprisen, inklusive kvotepris og afgifter, er ens i og udenfor kvotesektoren. Der skal altså være det samme omfang af dobbeltregulering i begge sektorer. 8

9 Bilag 9

10 Appendiks Der indgår energi i stort set al produktion og alt forbrug i dansk økonomi. Derfor er det som udgangspunkt komplekst at foretage en samlet beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved energipolitikken. Der kan imidlertid gøres en række forenklende antagelser, således at der kan opstilles en tilnærmelsesvis opgørelse. Velfærdstabet er approksimeret ved det såkaldte trekantstab. Metoden gør det muligt at anslå velfærdstabet direkte fra elasticiteter. Trekantstabet angiver tilnærmelsesvist det areal under efterspørgselskurven, som svarer til forskellen mellem energiprisen før skat og reservationsprisen. Det forudsættes altså, at reservationsprisen er udtryk for enten den direkte nytte af energiforbrug eller det produktive potentiale af energiforbrug ved fremstilling af andre varer og tjenester. Beregningen tager udgangspunkt i skyggeprisen på hvert enkelt brændsel til forskellige anvendelser (dels direkte og konverterede anvendelser, dels forskellige typer transport, rumvarme, proces mv.). Der er anvendt skyggepriser på CO2 ifølge Skatteministeriet 10. Heri indgår afgifter på energi, CO2, NOx, svovl, registreringsafgifter og grøn ejerafgift. Endvidere er eksterne omkostninger ud over CO2 trukket fra (herunder trafiktrængsel, -støj, -ulykker og luftforurening). Skatteministeriets skyggepriser indeholder ikke tab som følge af grænsehandel. Det er med udgangspunkt i Rapport om Grænsehandel beregnet, at grænsehandel med diesel vil forøge skyggeprisen på CO2 fra lastbiler og busser med godt kr./ton, hvilket i øvrigt svarer omtrent til de eksterne kørselsomkostninger fra disse transportformer. Der er taget udgangspunkt i samme egenpriselasticiteter som i energimodellen EMMA 12 ; for personbiler dog elasticiteten ifølge OECD (2006) 13. Der er set bort fra krydspriselasticiteter af de enkelte energipriser i forhold til andre energiprodukter og varer. Der kan alligevel (jf. Goulder og Williams III(2002) 14 ) undgås systematisk bias ved at inkludere effekten på arbejdsudbud af energipriser. Her er anvendt ministeriernes standardforudsætninger 15. Desuden er forudsat, at prisen (inkl. afgift) på fossil energi driver udbuddet af vedvarende energi. Der er i den forbindelse abstraheret fra, at produktionen af vedvarende el som følge af integrationen i udenlandske elmarkeder er drevet af tilskud (men finansieret via PSO-afgift). Det er forudsat, at VE-produktionen ville falde helt bort ved en skyggepris på 0 på CO2. Det kan diskuteres, om (langsigts)effekten dermed er overvurderet. Dette bias modsvares dog af et bias i retning af at undervurdere de samfundsøkonomiske omkostninger ved yderligere nedbringelse af CO2-udslippet. Målsætningen om fossilfri energiforsyning i 2050 vil således blive dyrere, hvis udbuddet af VE er mindre prisfølsomt. Samtidig er der som nævnt set bort fra forvridningstabet ved direkte tilskud, som kan skønnes 16 til 4,3 mia.kr. i Det unødvendige dødvægtstab er således estimeret ved 10 Op.cit OECD (2006), The Political Economy of Environmentally Related Taxes, OECD Publishing. DOI: / en 14 urden%20estim%20(goulder-williams).pdf /samfundsoek_metode_klimaplan_14_aug_2013.pdf 16 Den direkte støtte andrager ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet 7,2 mia.kr. i Dødsvægtstabet kan anslås til halvdelen heraf samt forvridningstab fra arbejdsudbud 10

11 V = a C " = C " " s " + p " 1 v " s + p " C " = C " " s " + p " 1 v " s " (C " C " ) s (C " C " ) hvor V er det unødvendige trekantstab a er den marginale arbejdsudbudsforvridning (fastsat til 0,2 som beregningsforskrift af ministerierne) s er skyggeprisen på CO2 p er den implicitte pris på CO2 før afgift v er VE-andelen i det samlede energiforbrug målt ved det fossile energiforbrug plus VE som er nært substitut. C er CO2-udledningen e er egenpriselasticiteten i og j refererer til henholdsvis brændselstyper (olie, benzin, diesel, kul, naturgas, affald) og anvendelser (energisektor, konverteringssektor (el og fjernvarme til industri, handel og service, husholdninger), transportmidler, husholdninger, proces mv.) Toptegnene (s,0,u) refererer til (ved faktisk skyggepris, ved skyggepris 0, ved ensartet skyggepris) Den ensartede afgift er bestemt, således at det samlede CO2-udslip ved denne afgift svarer til det faktiske udslip ved eksisterende skyggepriser: C " p " = C " Ved beregningen er det forudsat, at udledningerne af andre drivhusgasser end CO2 ikke bidrager til forvridningstabet til trods for, at de ikke er beskattet. Umiddelbart kunne der opnås en billigere reduktion af de samlede udledninger ved at inddrage dem under beskatning, således at den ensartede skat ville være mindre. Der er imidlertid kvantitative reguleringer af disse udledninger, og disse reguleringer er forbundet med omkostninger på linie med en skat. Det kan ikke umiddelbart afgøres, om disse omkostninger er større eller mindre end den ensartede skat, og der er derfor set bort fra disse udledninger i den samlede beregning. Det bør dog noteres, at kvantitative reguleringer alt andet lige indebærer større dødvægtstab end en skat med samme omkostning for skatteyderne. Det skyldes, at reguleringsomkostningerne generelt går tabt, mens provenuet fra en skat er en overførsel til statskassen. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i data for energiforbrug og emissioner i 2012, men i 2014 priser. " " 11

hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen

hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen EN MERE OMKOSTNINGSEFFEKTIV ENERGIPOLITIK Klima- og energipolitikken indebærer væsentlige omkostninger for husholdninger,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Hvad vil det koste at blive fossilfri?

Hvad vil det koste at blive fossilfri? Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 40 Februar 2015 Hvad vil det koste at blive fossilfri? Det er en politisk målsætning, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050.

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne

Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne 13. april 2012 RAPPORT Der vil være betydelige klimamæssige gevinster i en mere hensigtsmæssig udformning af de høje danske energiafgifter.

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Økonomi og Miljø 2013

Økonomi og Miljø 2013 Økonomi og Miljø 2013 Economy and Environment 2013 English Summary Energi- og klimapolitik Bilbeskatning, ulykker og miljø Affald Økonomi og Miljø, 2013 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL

KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL III.1 Indledning Nogle energiafgifter virker ikke velbegrundede CO 2 -mål Fokus på det nationale ansvar Dansk energi- og klimapolitik indeholder nogle vigtige målsætninger,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

RESUME. Energi- og klimapolitik

RESUME. Energi- og klimapolitik RESUME Årets rapport til Det Miljøøkonomiske Råd begynder med en kritisk gennemgang af EU s og Danmarks energi- og klimapolitik. Derefter følger en analyse af biltrafikkens beskatning, herunder om bilafgifternes

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN

KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN IV.1 Indledning Fokus på klima og reduktion af drivhusgasser Reduktionskrav i henhold til Kyoto for 2008-12 Dansk klima- og energipolitik har gennem de seneste

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

KAPITEL II GRØNNE AFGIFTER

KAPITEL II GRØNNE AFGIFTER KAPITEL II GRØNNE AFGIFTER II.1 Indledning Miljø- og provenumålsætning 9 pct. af skatter og afgifter Konkurrenceevne og fordeling leder til fritagelser Formålet med kapitlet Der er stort fokus på grønne

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne

Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne 13. april 2012 BAGGRUNDSRAPPORT Denne rapport er en uddybede baggrundsrapport til CONCITO-rapporten Billigere energi, bedre miljø grøn omlægning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ II.1 Indledning Et velfungerende transportsystem centralt for samfundet Gener ved bilkørsel Forskellige afgifter på biler og kørsel Et velfungerende transportsystem

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv

Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv N O T AT 18. oktober 2012, rev.juni 2013 J.nr. Ref. pb, lst, hdu Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv Dette notat beskriver reduktion af elforbruget i handel- og serviceerhverv

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Et omkostningseffektivt CO2- og energiafgiftssystem i en økonomi med CO2-kvoter

Et omkostningseffektivt CO2- og energiafgiftssystem i en økonomi med CO2-kvoter Arbejdsgruppe om CO2- og energiafgifter Dato: 28. marts 2007 J.nr. 2005-203-0001 Papir nr. 85 Et omkostningseffektivt CO2- og energiafgiftssystem i en økonomi med CO2-kvoter Indhold 1. Indledning... 4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 156 Offentligt. Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne

Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 156 Offentligt. Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 156 Offentligt Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne Marts 2011 I. Sammenfatning... 2 II. Indledning... 42 III. Oversigt over forbrug af energi i Danmark

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere