- grønne afgifter og grøn adfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- grønne afgifter og grøn adfærd"

Transkript

1 Økonomi og miljø hænger sammen - grønne afgifter og grøn adfærd fremtidens miljø skabes i dag

2 Tekst: Anne-Mette Wehmüller og Asbjørn Wejdling, Det Økologiske Råd Tak til Christian Ege for faglige råd, og tak til Carsten Munk for råd til målgruppekommunikation Layout: Hanne Koch, Design Konsortiet Korrektur: Ragnhild la Cour Bennedsen og Jesper Breining Tryk: Økotryk Trykt på Svanemærket papir Illustrationer/fotos: Hanne Koch, Colourbox Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Hæftet er støttet af Dansk Energi-Net s Energisparepulje. Udgivet af: Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf.: Web: Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi. Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem. Samtidig modtager du bladet Global Økologi.

3 Forord I disse dage er det svært at åbne en avis uden at blive konfronteret med nyheder om, at klimaproblemet er værre end man hidtil har troet. Klimaudfordringerne er ikke til at komme uden om og det er kun godt. Men hvad med løsningerne på udfordringerne? En bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. Vi har i Europa et princip om, at forureneren skal betale for forureningen men hvordan realiseres dette? Det er et af de grundlæggende temaer for dette undervisningshæfte. Hæftet henvender sig til gymnasieelever i 3.g i samfundsfag. Det kan ligeledes anvendes til samfundsfagselever i 2.g., som har gennemgået en almen introduktion til økonomi og er ligeledes anvendeligt i tværfaglige forløb. Til hvert afsnit er der en række arbejdsspørgsmål. Man kan vælge at plukke i spørgsmålene, f.eks. udvælge spørgsmål til et enkelt af de udvalgte cases, alt afhængig af hvad man ønsker at gå i dybden med. Endelig kan man i undervisningen overveje, hvilke miljøområder eleverne finder mest relevant for deres hverdag. I kapitel 1 skitseres udfordringerne vi står overfor og de forskellige perspektiver på den globale opvarmning udfoldes. Kapitel 2 præsenterer de grønne virkemidler historisk og fremadrettet - og det klargøres, at holdbare løsninger kræver et samarbejdet mellem økologi og økonomi. Hvordan anvender vi økonomiske incitamenter? - er det centrale spørgsmål i kapitel 3. Kapitel 4 har mere specifikt fokus på hvad vi kan gøre for at indføre en grøn skattereform,dvs. ændre beskatningen i en mere miljøvenlig retning. I det afsluttende kapitel 5 skitseres udvalgte sektorområder som berøres af en grøn skattereform, herunder trafikken, landbruget, andre erhverv, boliger, private husholdninger samt produkter. Hvert af disse er opstillet som selvstændige cases. Man kan således vælge de sektorer og konkrete eksempler på økonomiske virkemidler, som har ens største interesse. God læselyst! Det Økologiske Råd, februar 2010

4 Indeks 1.0 Den globale opvarmning forskellige perspektiver Det videnskabelige perspektiv Det humanitære perspektiv Det økonomiske perspektiv Grønne afgifter en del af den politiske løsning At regulere markedet: grøn og bæredygtig udvikling Nationale virkemidler skatter og afgifter i Danmark Økologisk sammenbrud eller bæredygtig vækst? Nationale og internationale virkemidler Betal skat på en intelligent måde Markedet regulerer ikke sig selv Kan man sætte pris på miljøet? Grønne afgifter giver et incitament til at handle miljørigtigt Social slagside ved grøn skattereform Påvirkes konkurrenceevnen negativt? Nationale og internationale indsatser Fra skattekommission til skatteaftale Principper for grøn skatteomlægning Nye skrappe CO2 krav til Danmark Behov for internationale aftaler Områder som berøres af en grøn skattereform Trafikken den store CO2-synder 35 CASE 1 Trafikken og udfordringen 38 CASE 2 Landbruget og udfordringen 43 CASE 3 Andre erhverv grønne afgifter i en finanskrise? 45 CASE 4 Bygninger og energiudfordringen 47 CASE 5 Husholdninger og energiudfordringen 50 CASE 6 Produkter og energiudfordringen Litteraturliste 57 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

5 1.0 Den globale opvarmning forskellige perspektiver Den globale opvarmning er et faktum. Den er med meget stor sandsynlighed menneskeskabt, og den udgør en trussel mod miljøet. For at få en forståelse af hvor store konsekvenserne af den globale opvarmning er, er det vigtigt at anlægge et helhedsperspektiv. I det følgende fremlægger vi tre perspektiver på den globale opvarmning: 1) Det videnskabelige perspektiv 2) Det humanitære perspektiv og 3) Det økonomiske perspektiv. Det videnskabelige perspektiv giver indblik i, hvad der er årsagen til den globale opvarmning, og hvilken indvirkning den har på jorden og dens økosystemer. Det humanitære perspektiv retter fokus mod den humanitære katastrofe, der vil ske som følge af de ændrede leveforhold, og som bl.a. kan føre til, at mange må flygte fra ramte områder, mens det økonomiske perspektiv kommer med bud på, hvad omkostningerne er ved at handle og ved ikke at handle. 1.1 Det videnskabelige perspektiv Klimaproblemerne skyldes med meget stor sandsynlighed den stigende udledning af drivhusgasser (se faktaboks 3). Drivhusgasserne spiller ind i forhold til ændringen i jordens temperatur - drivhuseffekten påvirker jorden og har konsekvenser for både mennesker og natur. Drivhuseffekten fungerer ligesom et drivhus, idet drivhusgasserne lader solens kortbølgede stråler komme ind Drivhuseffekten Solstråler passerer igennem atmosfæren og opvarmer jorden Infrarøde stråler (også kaldet varmestråler) udsendes fra jorden Figur 1 Drivhusgassernes påvirkning på jordens temperatur Kilde: i jordens atmosfære og stopper de langbølgede varmestråler fra at komme væk fra jordens atmosfære (se figur 1). Drivhuseffekten skyldes de forskellige drivhusgasser, der ligger omkring jorden. Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de gasser, der er i stand til at opfange den langbølgede varmestråling og reflektere den ned mod jorden igen. Tilstedeværelse af drivhusgasser er en betingelse for, at der kan være liv på jorden. Men forøgelsen i koncentrationen af drivhusgasserne kan øge jordens temperatur. Der er to faktorer, som afgør virkningen af en drivhusgas: 1) Hvor kraftig drivhusgassen er, dvs. hvor meget den reflekterer den langbølgede stråling. 2) Hvor længe drivhusgassen kan opholde sig i atmosfæren. Størstedelen af den infrarøde stråling slipper ud i rummet, hvilket køler jorden ned men noget af den infrarøde stråling returneres af gasser i atmosfæren (drivhusgasser), hvilket holder temperaturen på jorden høj nok til at der kan eksistere liv på jorden. Infrarød stråling Stigende drivhusgas niveauer i atmosfæren øger mængden af infrarødstråling, der returneres. Resultatet er, at jordens atmosfære og jordoverfladen bliver varmere. Drivhusgassernes oprindelse De stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren skyldes menneskelige aktivitet i form af afbrænding af fossile brændsler (kul, olie, gas), skovrydning og vores landbrugsformer. 1 Udledninger af drivhusgasser - som følge af menneskelige aktiviteter - er steget kraftigt siden industrialiseringen og frem til i dag (se figur 2). Faktisk overstiger den nuværende koncentration af CO2 de naturlige udsving (toppe), som har været igennem de sidste år. 2 CO2 er den vigtigste drivhusgas. Den bidrager med ca. 55 pct. af den menneskeskabte drivhuseffekt. 3 Samtidig er CO2 den drivhusgas, hvis koncen- 5

6 6 pct. Lattergas N2O Hvad er metan? 17 pct. Metan CH 4 55 pct. Kuldioxid CO2 FAKTABOKS 1 Metan (CH4) er en drivhusgas, som især kommer fra landbruget. Denne gasart er en 22 gange mere effektiv bidragyder til drivhuseffekten end kuldioxid. 22 pct. HFC- og HCFC-gasser Figur 1a: Opvarmning af kloden, opgjort (pct.) Kilde: Det Økologiske Råd FAKTABOKS 2 Hvad er lattergas? Dinitrogenoxid (N2O) eller lattergas virker også som drivhusgas. De kommer især fra landbruget. Dens drivhuseffekt er ca. 310 gange større end CO2. tration stiger hurtigst som følge af menneskeskabte aktiviteter. De næstvigtigste drivhusgasser er metan og lattergas. Figur 2: Hvad sker der, hvis vi ikke handler? ppm CO2 ppb metan/lattergas Tid til at handle Det er vigtigt, at vi handler nu. Det Kuldioxid (CO 2 ) 1800 understøttes af, at drivhusgasserne kan forblive i atmosfæren meget længe - CO2 f.eks. i år. 4 Konsekvensen af dette er, at selvom vi stoppede al udslip i dag, skal vi sta- 350 Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) digvæk vente mange årtier, før vi begynder at se drastiske fald i atmos færens indhold af CO Figur 2 viser indholdet af drivhusgasser, med lang levetid i atmosfæren: kuldioxid, metan og lattergas fra år 0 til Koncentrationen er opgjort som parts per million (ppm) eller parts per billion (ppb). På grafen ses en stor stigning i drivhusgas koncentrationerne fra 1750, hvor udledningen steg som følge af den industrielle revolution. Kilde: IPCC, 4 hovedrapport ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

7 Figur 3: Konsekvenserne af den globale opvarmning FAKTABOKS 3 IPCC rapporten I november 2007 offentliggjorde FN s internationale klimapanel (IPCC) sin fjerde hovedrapport. Bag rapporten står 2500 videnskabelige eksperter, 450 hovedforfattere og 800 medforfattere fra over 130 lande. De konkluderer, at klimaforandringerne er indiskutable, og at de vil bevirke temperaturstigninger, stigende havniveau samt afsmeltning af sne og is: Der er ingen tvivl om klimasystemets opvarmning, hvilket nu utvetydigt fremgår af observationer af stigninger i de gennemsnitlige globale luft- og havtemperaturer, omfattende smeltning af sne og is samt den stigende gennemsnitlige globale vandstand i havene.. IPCC siger også, at klimaforandringerne med 90 pct. sandsynlighed er menneskeskabte. Baseret på observationer fra alle kontinenter og de fleste verdenshave er det påvist, at mange naturlige systemer påvirkes af regionale klimaændringer, især temperaturstigninger. Figur 3 giver et indblik i hvilke konsekvenser den globale opvarmning vi få. Dertil kommer, at mange forskere har advaret om, at IPCC arbejder ud fra allerede forældede data. Verden er sandsynligvis - hvis der ikke bliver handlet - på vej mod betydeligt større stigninger i både temperatur og vandstand end antaget af IPCC. En temperaturstigning på 6 grader, som det antages muligt i den årlige rapport fra International Energy Agency (IEA), vil f.eks. lægge mange lande øde. 5 Viser steder der udsættes for mangel på rent drikkevand Viser områder med forøget risiko for storme og oversvømmelser 1.2 Det humanitære perspektiv Konsekvenserne af den globale opvarmning kommer til at ramme forskelligt rundt om i verden. Når vejrmønstrene ændrer sig i de første par år, vil det for de rigere dele af verden primært komme til at handle om klimatilpasning i form af højere diger, større kapacitet i kloakkerne, mere aircondition m.v. Derimod er konsekvenserne allerede nu alvorlige for millioner af verdens fattigste mennesker i U-landene i form af mere ekstremt vejr mere tørke, flere oversvømmelser, kraftigere storme, fejlslagen høst med sult til følge. 6 På lidt længere sigt vil en lang række ø-stater være i farezonen for at blive skyllet væk. Og på lang sigt vil også de rigere lande blive ramt. Klimaændringerne Viser områder med forringet fødevareproduktion Viser risiko for miljøflygtninge og mulighed for udvikling af voldelige konflikter Viser hvilke områder der er særligt udsatte Figur 3 illustrerer de områder i verden, der rammes af klimaændringernes følgevirkninger. Kilde: Climate change and security challenges for German Development Cooperation, Kruk et al., kan i værste fald betyde, at en milliard mennesker bliver fordrevet fra deres nuværende hjem. 7

8 Milliarder kroner FAKTABOKS 4 FN om klimaflygtninge Gletcherne på det tibetanske plateau vil forsvinde, hvilket medfører, at floderne i Syd Østasien tørrer ud. Dette vil tvinge milioner af folk til at udvandre nordpå mod Sibirien for at finde vand. Afsmeltninger i de Nord Amerikanske bjergkæder, vil tvinge millioner nord på ind i Canada på jagt efter vand. Når den Antarktiske og Grønlandske is smelter, vil det give en vandstandsstigning på 7 meter, som vil tvinge 330 millioner mennesker til at migrere. Vil lande fredeligt åbne deres grænser og tillade flygtningene at komme ind og overtage jord? Historien fortæller os: sandsynligvis ikke. Kilde Frit oversat efter: Two degrees of separation between hope and despair, FNs udviklingsorganisation (UNDP), s. 28, Det Økonomiske perspektiv Der er mange muligheder for at handle i forhold til den globale opvarmning. Det har længe været diskuteret, om det kan betale sig? Et svar herpå finder man bl.a. i Sternrapporten, som blev lavet for den britiske regering i Denne beregner, at det klart bedst kan betale sig at handle nu frem for senere at betale for tilpasningerne til klimaforandringerne. Forskellen mellem beregningerne i Stern-rapporten og tidligere rapporter ligger i to ting. For det første har man tidligere regnet på en Tilbagediskontering med 6 pct. Tilbagediskontering med 1 pct År Figur 4: Tilbagediskontering med en rente på 6 pct. og 1 pct. På figuren ses hvor stor en forskel der er på en rente på 1 pct. og 6 pct., når man ser på omkostninger langt ude i fremtiden her 100 år. Det antages, at omkostningen bliver 100 mia. kr. Bruger man 6 pct. bliver omkostningen, der falder om 100 år, langt mindre regnet om til nutidskroner (0,21 mia. kr.). Det vil sige. at størrelsen af de fremtidige konsekvenser betyder meget lidt for beslutningen i dag. Kilde: Det Økologiske Råd måde, hvor omkostninger langt ude i fremtiden talte meget lidt i forhold til omkostninger i nutiden. Man kalder det at bruge en høj diskonteringsrente. I Stern-rapporten bruges derimod en lav rente, hvor fremtiden tæller mere (se faktaboks 5). For det andet blev der i rapporten taget højde for, at klimaforandringerne kommer til at få store konsekvenser for fremtidens FAKTABOKS 5 økonomi. Et aspekt, som tidligere har været negligeret. Stern-rapportens beregninger viste bl.a., at handlede man i dag, ville det koste omkring 1 pct. af verdens bruttonationalprodukt (BNP) per år fra nu af og frem i tiden. Hvis vi derimod udskyder at handle, kan det koste fra 5 og op til 20 pct. af verdens BNP Hvad er diskonteringsrente? Man bruger diskontering, når man skal beregne, om det kan betale sig at etablere et projekt, f.eks. bygge en bro, som skal betales i dag, men hvor indtægterne først kommer i fremtiden. Så formindsker man indtægterne ved såkaldt tilbagediskontering. Man bruger typisk 5 eller 6 pct. Det giver mening, når en bro skal forrentes over 30 eller 40 år. Men bruger man samme metode over for klimaforandringerne, hvor de alvorligste konsekvenser først viser sig efter 100 eller 200 år, går det galt. Når vi taler klima drejer det sig om omkostninger (ikke indtægter) i fremtiden. Hvis man tilbagediskonterer med 5-6 pct., formindskes de fremtidige omkostninger så meget, at de bliver næsten uden betydning. Her er man nødt til at bruge en lav rente, f.eks. 1 eller højst 3 pct. 8 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

9 Vandstands-stigning i havene Stigning i drivhusgas niveauet Forøget overflade temperatur Årsager Effekter Konsekvenser Skovrydning Tørke Oversvømmelser og uønskede effekter på atmosfæren og nedbøren Figur 5: Årsager og sammenhænge i klimaproblematikken Årsagssammenhængen imellem drivhusgasudslippet, påvirkningen på jorden og konsekvenserne for mennesket og naturen. De stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren, der skyldes menneskelig aktivitet, medfører store påvirkninger på jorden. Disse ændringer har store konsekvenser for mennesker og natur. Kilde: Two degrees of separation between hope and despair, editor: Aoife O Grady, s. 7, Sundhed og uddannelse forringes Udryddelse af arter og miljømæssig ødelæggelser Tab af afgrøder Udtømning af vandforsyninger Økonomien får nedgang FAKTABOKS 6 Jo højere en diskonteringsrate man bruger, jo mindre vægt lægger de nuværende politikere på forholdene for fremtidens generationer. Peder Andersen, leder, Økonomisk Institut KUA om diskonteringsrate årligt. 7 Herudover behøver en reduktion i drivhusgasudledningerne ikke at betyde, at økonomien skal geares ned. Den økonomiske vækst skal derimod afkobles fra drivhusgasudledningen dvs. der kan være vækst i økonomien, uden at drivhusgasudledningen stiger. Denne afkobling kan være en fordel for Danmark primært fordi vi har et højt vidensniveau inden for grøn teknologi. Den danske eksport af grøn teknologi i 2008 var oppe på 64 milliarder kr. Den var således tæt på at være på højde med fødevarer, som er vores største eksportvare. 8 Figur 5 giver et simpelt indblik i den globale opvarmning og årsagssammenhænge, som relaterer sig til udviklingen. De stigende mængder af CO2 i atmosfæren, der skyldes menneskelig aktivitet medfører store påvirkninger på jorden. Disse ændringer har - som angivet i figur 5 - store konsekvenser for mennesker og for naturen. 1.4 Grønne afgifter en del af den politiske løsning Der skal handles nu. Den gode nyhed er, at det faktisk er muligt at gøre noget. Som beskrevet af UNDP mangler verden hverken økonomiske eller teknologiske ressourcer til at handle. Det forudsætter imidlertid politisk vilje til at samarbejde. 9 Politisk regulering af markedet og brugen af grønne afgifter er nogle af de instrumenter, politikerne har. Ved at bruge grønne afgifter bundet sammen i en grøn skattereform - kan markedet og forbrugerne gives incitamenter til en mere miljøvenlig adfærd og udviklingen af grønne teknologier. 9

10 Arbejdsspørgsmål til kapitel 1 1 Hvordan virker drivhuseffekten? Forklar drivhuseffekten i store træk ud fra nøgleordene: drivhusgasser, solens stråler og varmestråler fra jorden. 2 Gengiv og forklar med dine egne ord de forskellige perspektiver man kan anlægge på den globale opvarmning, som er nævnt i kapitlet og debattér disse 3 Nævn de 3 vigtigste drivhusgasser, og hvor de især dannes 4 Hvilke påvirkninger har den globale opvarmning på kloden? (giv fire eksempler på dette). Og hvilke konsekvenser har dette for de mennesker og dyr, der lever på jorden? Giv fire eksempler på dette. 5 Hvilken betydning kan den globale opvarmning få for dem, der ikke har råd til at tilpasse sig? Noter til kapitel 1 1 IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, IPCC Synteserapport, Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, CO2 som drivhusgas, faktark, climateminds.dk, Stine Krog-Pedersen, Eksperimentarium 5 Rapport World Energy Outlook 2008 fra International Energy Agency, IEA 6 UNDP Human Development Report , UNDP, s. 85, Stern review: The Economics of Climate Change - Summary of Conclusions, s. 6, Analyse fra Energistyrelsen og DI Energibranchen 9 UNDP Human Development Report , UNDP, s.8, ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

11 2.0 At regulere markedet: grøn og bæredygtig udvikling Der er en klar sammenhæng mellem økonomisk vækst og påvirkning af naturen og der er forskellige måder at regulere udvikling af et bæredygtigt samfund på. Nogle økonomiske reguleringsmetoder er nationale andre er internationale. I dette kapitel gennemgås de forskellige reguleringsmetoder, herunder miljøafgifter, omsættelige kvoter samt tilskudsordninger, ligesom brugen af miljøafgifter i Danmark berøres. Kapitlet forholder sig til de forskellige aktører, som er i spil, og baggrunden for hvorfor det er vigtigt, at politikere træffer beslutninger, der fremmer bæredygtighed, herunder griber ind over for forurening og overforbrug af naturens ressourcer. 2.1 Nationale virkemidler Danmark er et velfærdssamfund, hvor vi har fælles goder. Opretholdelse af Generelle offentlige tjenester 12,8 øre Erhvervsøkonomiske forhold 3,3 øre Transport 3,3 øre et velfærdssamfund forudsætter, at det i bund og grund bliver styret demokratisk. Samtidig er det væsentligt, at finansieringen er på plads, så velfærds Danmark kan finansieres gennem skatter og afgifter. Det danske velfærdssamfund er, billedligt set, bygget op omkring en stor fælles pengekasse. Fra denne kasse betales for alle de opgaver, samfundet har påtaget sig, f.eks. skoler, sygehuse, børnehaver, plejehjem m.v. Men der skal jo nogen til at betale til den fælles pengekasse. I Danmark sker dette ved at borgerne betaler både direkte og indirekte skatter. Skatter og afgifter i Danmark Grønne afgifter er en slags indirekte skatter. Netop derfor er man (som borger og forbruger) ikke nødvendigvis direkte bevidst om, at man betaler grønne afgifter. Hver gang du tager et bad, betaler du skat. Når du f.eks. Sundhed 14,4 øre Politi og forsvar 4,6 øre FAKTABOKS 7 Forskellige skatter og afgifter i DK I Danmark opererer man med to slags skatter de direkte og indirekte skatter Direkte skatter: Skatter, som direkte vedrører personens indtægt: Kommuneskat Statsskat, som indeholder et sundhedsbidrag (tidligere amtsskat). Statsskatten er yderligere delt op i bund- og topskat samt frem til og med 2009 også mellemskat. Indirekte skatter: De indirekte skatter er skatter, der følger varer og ydelser, fx moms, told, grønne afgifter og punktafgifter. Der findes bl.a. punktafgifter på flg. varer: Alkohol Tobak Sodavand Slik Plasticposer Social tryghed, velfærd og bolig 42,5 øre Figur 6: Fordeling af en skattekrone Uddannelse 14,8 øre Kultur, fritid og miljø 14,8 øre Kilde: fra Skat for unge, SKAT, s. 2, 2009, figuren er udarbejdet på baggrund af Statistisk Årbog kører i bil (i stedet for at cykle) og når du bruger en paptallerken (i stedet for en almindelig tallerken) betaler du grønne afgifter eller miljøafgifter. Fælles for disse grønne afgifter er, at de skal få dig til at spare. Forbruget af vand har været faldende igennem en længere årrække. Prisen på vand steg markant omkring

12 Fire begrundelser for at indføre grønne afgifter FAKTABOKS 8 1. Begrænsning af skadeligt forbrug/adfærd Grønne afgifter kan begrænse og på længere sigt hjælpe til at afskaffe skadeligt forbrug/adfærd. Det gælder f.eks. en afgift på blød PVC og de kemiske blødgørere såkaldte phthalater som indgår heri og bl.a. har været anvendt i børnelegetøj og sutter. Sådanne afgifter kan evt. berede vejen for et senere forbud mod sådanne stoffer. 2. Fremme adfærdsændringer Grønne afgifter kan give incitament til, dvs. fremme, adfærdsændringer uden at adfærden forsvinder (f.eks. trængselsafgifter og afgift på el og vand, som sigter på at begrænse, men ikke fjerne trafik eller brug af vand og el). Trængselsafgifter kan for eksempel give incitament til adfærdsændringer som i London, hvor man har høstet positive erfaringer med trængselsafgifter. Det kan f.eks. fungere som en betalingsring rundt om Københavns centrum men en sådan er endnu ikke indført. Afgifternes størrelse kan variere, alt efter hvornår på dagen, man bruger det offentlige. Stockholm, London og Oslo har alle høstet positive erfaringer med trængselsafgifter. I disse byer er biltrafikken i betalingszonen faldet med pct. 3. Fremme af renere teknologi Grønne afgifter giver øget incitament (via en konkurrencefordel) til udvikling af renere teknologi, der ikke er omfattet af afgiften. Det gælder f.eks. afgiftsfritagelse af køretøjer, som ikke kører på benzin/diesel. Dette kan være med til at kickstarte et marked (mere herom, kap 3). Elbiler er en miljømæssig fordel, men elbiler er generelt dyrere i anskaffelse end konventionelle biler. I Danmark trådte afgiftsfritagelsen for el- og brint-biler i kraft i sommeren Frem til foreløbig 2012 er elbiler på maks. to ton fritaget for registreringsafgift. 4. Fremme af langsigtede investeringer Grønne afgifter kan bruges til at give langsigtede signaler til markedet/investorer om og i hvilken retning f.eks. energipriserne vil bevæge sig. Forbruget af benzin og olie må og skal reduceres dramatisk for at sikre jordens fremtid. Dette åbner for spændende investeringer i vedvarende energi det danske vindmølleeventyr er et eksempel på, at det lønner sig at fremme langsigtede investeringer. Udnyttelse af vedvarende energi er vigtig for at kunne reducere forbruget af kul, olie og naturgas. 12 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

13 FAKTABOKS 9 Energienheden joule 1 Peta Joule (PJ) = Tera Joule (TJ) = J 1 Giga Joule (GJ) = J 1 Mega Joule (MJ) = J 1 kilo Joule (kj) = J 1 Joule ved indførelsen af vandafledningsbidrag, der finansierer rensningsanlæg og kloaknet. I 1994 blev vandafgiften indført, og herefter faldt det afgiftsbelagte vandforbrug med ca. 1/3. Sådanne afgifter følger princippet om, at det er forureneren (forbrugeren), som skal betale for den forvoldte forurening. Og det er selve essensen af en grøn skattereform. Forskellige typer af grønne afgifter Økonomiske virkemidler kan ændre vores adfærd ved at gøre miljøbelastende adfærd dyrere. Afgifterne kan kombineres med tilskud til mere miljøvenlig adfærd og kan derfor ses som indførelse af forureneren-betalerprincippet. Det kaldes også udbedring af markedsfejl. Det bygger på, at på et klassisk frit marked tager varernes pris ikke højde for de skader, som forvoldes, f.eks. i form af forurening. Det sker først. hvis man pålægger en grøn afgift. Der er groft skitseret fire gode grunde til at indføre grønne afgifter (se faktaboks 4 og 8). Det skal dog understreges, at nogle af begrundelserne ikke afgrænser sig til én kategori, alene. Vindkraft kan man f.eks. både kategorisere som en langsigtet investering, men også som en renere teknologi. Er de danske CO 2 -udledninger steget eller faldet? I klimadebatten er der ofte uenighed om, hvordan det står til med Danmarks udledning af CO2. Noget af uenigheden skyldes forskellige måder at regne på hvilket år man går ud fra, og hvorvidt man korrigerer for forskelle i vejrlig og im- og eksport af strøm. Danmark har en stor udveksling af strøm med især Norge og Sverige, hvor vi importerer strøm, når der er meget vand i elvene og eksporterer, når der er lidt vand i elvene. Derfor opgøres energiforbruget både som den faktiske udledning (blå kurve i figur 7) og korrigeret energiforbrug (grøn kurve i figur 7). Det korrigerede forbrug giver et bedre billede af, om der er gennemført nationale tiltag, f.eks. besparelser på strøm, varme, transport. Som det fremgår af kurven i figur 7 er det korrigerede forbrug steget frem til Derefter faldt til frem til Herefter steg det igen frem til 2007 for endelig at falde i Kurvens forløb modsvarer, at der i sidste halvdel af 90 erne blev gjort en stor indsats for at reducere energiforbruget, mens indsatsen blev bremset fra Tilsvarende viser en rapport fra Energistyrelsen, at det danske CO2 udslip af drivhusgasser er faldet med under 10pct. siden Erfaringer med grønne afgifter i Danmark I 1990 erne blev indført nogle nye grønne afgifter og en række grønne energiafgifter blev forhøjet både på husholdninger og erhverv. F.eks. blev Figur 7: Faktisk og korrigeret energiforbrug Kilde: Energistatistik 2006, Energistyrelsen, s. 16, 2007 PJ Faktisk forbrug Korrigeret forbrug * * Korrigeret for nettoeksport samt klima

14 FAKTABOKS 10 Vidste du? Om vand, benzin og diesel Vidste du? I 1992 brugte hver indbygger i gennemsnit 172 liter vand. I 2006 var det faldet til 131 liter. Vidste du? I 1993 var der personbiler på benzin og på diesel. I 2009 var der personbiler på benzin og på diesel. vandafgiften indført i Allerede fra omkring 1990 steg vandafledningsafgiften, fordi de kommunale rensningsanlæg blev udbygget som følge af den første vandmiljøplan. Indtil da lod familien Danmark ofte havevanderen køre dag og nat i sommerferien. Forbruget af vand har været faldende igennem en længere årrække, og siden afgiften blev indført, er det afgiftsbelagte vandforbrug faldet med ca. 1/3, se figur 9. Fra omkring 2005 er vandforbruget igen steget. Det kan skyldes den generelle højkonjunktur, som har medført en penge-rigelighed i husholdningerne, som formentlig har gjort dem mindre følsomme over for vandprisens størrelse. I 1997 blev vægtafgiften på biler ændret til den grønne ejerafgift, hvor biler med højt brændstofforbrug betaler langt mere end biler med lavt forbrug. Senere i 2007 ændrede man også afgiften på at købe bil, kaldet registreringsafgiften, så det nu er relativt billigere at købe en bil, der kører langt på literen. Det har bl.a. ført til, at flere mennesker køber dieselbiler, der som gennemsnit bruger mindre brændstof end benzinbiler. I dag kan man sammenligne bilmodeller og søge på forskellige kriterier, bl.a. energiklasse, mærke og model (se figur 8). Disse afgifter er eksempler på princippet om, at forureneren skal betale for den forvoldte forurening. Det har været med til at ændre vores adfærd i mere miljøvenlig retning. 14 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

15 Figur 8: Hjemmesiden Hvor langt på literen, hvor man kan vælge bilmodel efter bl.a. bilens energimærke og brændstofforbrug. Kilde: sw97161.asp Figur 9: Vandforbrug i husholdninger Kilde: Data indhentet fra Danmarks statistik Myter om grønne afgifter i Danmark Danmark ligger relativt højt, hvad angår niveauet af grønne skatter sammenlignet med andre europæiske lande (se figur 10). Dette skyldes dog primært afgifter på husholdninger. Sammenligner man f.eks. grønne afgifter på erhverv, ligger Danmark ikke særligt højt ( se figur 11). Der blev indført en række forhøjelser af energiafgifterne på husholdningerne i 1990 erne ligesom der blev indført CO2-afgift på erhverv. Ændringerne Mio. m skete bl.a. som led i Pinsepakken i Det blev af den daværende opposition (Venstre og Konservative) udlagt som et øget skattetryk. Det var imidlertid ikke tilfældet. For erhverv blev selskabsskatten samt arbejdsgiverafgifter sat ned, samtidig med at grønne afgifter steg. For husholdninger omfattede Pinsepakken ligesom de øvrige grønne afgifter i 1990 erne en kompensation i form af lettelser på indkomstskatten (se figur 12). Problemet var imidlertid, at kompensationen for de grønne afgifter var usynlig for borgerne. Partierne bag skattereformen blev derfor beskyldt for at ville indføre skatteforhøjelser ad bagdøren. Dette skabte i en årrække en modvilje imod øgede grønne afgifter. Ved regeringsskiftet i 2001 indførte VK-regeringen skattestoppet. Det indeholdt ganske vist en undtagelse, så det var muligt at indføre eller forhøje grønne afgifter, såfremt andre skatter blev sænket tilsvarende. Men denne mulighed blev næsten ikke anvendt frem til

16 pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Norge Irland Malta Grækenland Spanien Belgien Frankrig Litauen Finland Østrig Estland Cypern Storbritannien Danmark Sverige Tjekkiet Slovenien Bulgarien Luxemburg 0 Rumænien Tyskland Holland Ungarn Slovakiet Italien Letland Polen Figur 10: Energiafgifter i 27 europæiske lande i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2008, figur s. 99. pct. af BNP 3,0 Husholdninger 2,5 Erhvervsliv 2,0 1,5 Figur 11: Energiafgifter Belgien, UK, Sverige og Danmark fordelt på husholdninger og erhverv, Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervs- ministeriet, 2008 figur s ,0 0,5 0 Belgien Spanien Holland Storbritannien Sverige Danmark Figur 12: Skift i skattetrykket Kilde: Grønne afgifter sætter pris på miljøet Skatteministeriet, Personligt skattetryk, venstre akse Grønt skattetryk, højre akse Indkomstskatter i pct. af BNP Grønne afgifter i pct. af BNP ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

17 FAKTABOKS 11 Pinsepakken, 1998 Forlig vedtaget i Folketinget (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten) juni Med reformen blev de grønne afgifter på bl.a. elektricitet og benzin hævet. Pakkens hovedformål var at styrke den private opsparing; samtidig øgedes statens og kommunernes indtjening på skatter og afgifter. Med reformen ændredes den statslige indkomstskats satser, skatteloftet blev hævet, rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag (bl.a. for faglige kontingenter og befordringsudgifter) blev beskåret, beskatningen af ejerboliger og pensionsopsparing blev skærpet, bruttoskatten øget med 1 pct. (til ATP). En tredje myte om de grønne afgifter er, at afgifterne vender den tunge ende nedad (denne myte er beskrevet i kapitel 3). Hertil kan tilføjes myten om, at statens provenu forsvinder, når borgerne begynder at opføre sig mere bæredygtigt. Dette gælder imidlertid kun for de grønne afgifter som sigter mod et totalt forbud mod f.eks. et farligt stof eller produkt som CFC. De store afgifter på biler, benzin, olie, el, vand sigter altovervejende på at begrænse et forbrug - ikke at standse det. Dog vil forbruget af olie og benzin formentlig stoppe inden for de næste årtier, men det kan man forberede sig på i god tid og sørge for, at der skaffes et provenu til erstatning, når dette falder bort. Ændrede holdninger til miljøskatter... VK-regeringen foretog en generel nedprioritering af miljø- og klimapolitikken fra Skattestoppet medførte en fastfrysning af de grønne afgifters størrelse i faste kronebeløb. Dermed blev deres værdi udhulet år for år i takt med inflationen. To brede energiforlig i Folketinget satte imidlertid lidt mere gang i at fremme vedvarende energi og besparelser dels i marts 2004 og især i februar Fra 2007 genindførtes en regulering i takt med inflationen af energi- og CO2-afgifterne ikke af de øvrige grønne afgifter. Der skete dog ikke nogen genopretning af den udhuling, der var sket af energiafgifter i Dette betød, at frem til 2009 var der sket en udhuling af de grønne afgifters reelle værdi med ca. 10 mia. kr/år. Forårspakken fra marts 2009, (se faktaboks 12) medførte en omlægning over mod øgede grønne skatter på ca. 6 mia. kr/år 2 men altså betydeligt mindre end den udhuling der var sket siden Brugen af økonomiske virkemidler i miljø- og energipolitikken er således blevet genindført om end ikke på et særligt ambitiøst niveau. FAKTABOKS 12 Samtidig peger meget på, at der er sket et holdningsskred til grønne afgifter. Både i befolkningen og hos det danske erhvervsliv. Tre ud af fire danske virksomheder betaler gerne højere afgifter for deres elforbrug eller spildevand, hvis politikerne til gengæld sænker beskatningen på arbejde. Det viser en rundspørge blandt 350 danske virksomheder på tværs af brancher og geograf 3. Erhvervsledernes indstilling til de grønne afgifter er markant mere positiv, end da der blev diskuteret skattereformer i 1990 erne. Både i forbindelse med skattereformen i 1993 og Pinsepakken i 1998 blev SR-regeringen kritiseret - af både erhvervsledere og borgerlige politikere - for at bruge de grønne afgifter som skjulte røde skatter. Også selv om de grønne afgifter netop blev brugt til at sænke indkomstskat, arbejdsgiverafgifter m.v. Grønne afgifter er stadig ikke ligefrem populære i befolkningen. Alligevel lader det til, at de i dag accepteres uden de store protester og der er trods alt blevet flere tilhængere den seneste tid. Iflg. en Greens-analyse 4 fra februar 2009, vil hver tredje dansker sige ja til hørere afgifter på ener- Forårspakken, marts 2009 I januar 2009 barslede Skattekommissionen med sit forslag til en ny dansk skattereform. Et udspil, som i marts 2009 endte med en snæver skatteaftale mellem regeringen (Venstre, de Konservative) og Dansk Folkeparti med titlen Forårspakke 2.0 vækst, klima, lavere skat. Skatteaftalen består af to hovedelementer: en afskaffelse af mellemskatten og nedsættelse af topskatten. Dette finansieres ved færre særordninger for erhvervslivet og ved tiltag, der er målrettet højndkomstgrupper. For det andet finansieres lavere bundskat, højere beskæftigelsesfradrag og højere personfradrag ved grønne afgifter på erhvervslivet og nedsættelse af skatteværdien af fradrag. Der indføres fra 2010 en grøn check med en særlig kompensation for forhøjelser af grønne afgifter på husholdninger. 17

18 FAKTABOKS 13 Vi har brug for et skattesystem, hvor vi beskatter mindre på det vi har brug for (arbejde) og mere på det vi gerne vil af med (forurening). Daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, Venstres landsmøde, nov gi, og andelen er stigende (se figur 13). Spørgsmålet var stillet på en sådan måde, at deltagerne måtte opfatte det som en isoleret afgiftsstigning. Men i virkeligheden vil der altid være tale om skatteomlægning, idet man sænker andre skatter samtidig, Hvis dette havde fremgået af spørgsmålet, havde flere sandsynligvis været tilhængere. Samtidig svarede 55 pct. i januar 2008 ja til, at de i høj grad er opmærksomme på, hvor meget el deres husstand bruger på et år. Der er således tale om en begyndende holdningsændring både på politisk plan og i den brede offentlighed. 2.2 Økologisk sammenbrud eller bæredygtig vækst? Igennem de seneste årtier er det blevet mere almindeligt at forholde sig kritisk til, om den økonomiske vækst kan fortsætte, uden at det fører til et økologisk sammenbrud. Men der er stadig stor forskel på tankegangen hos den typiske økonom og den typiske økolog. De har forskellige opfattelse af, hvor stor forureningstruslen er og et forskelligt syn på menneskets forhold til naturen (se figur 14). De har forskellig holdning til konsekvenserne af den teknologiske udvikling en forskellig anskuelse af naturens sårbarhed og af, hvorvidt miljøproblemerne skal overlades til en regulering af markedsmekanismerne. Det er imidlertid i samarbejdet mellem økonomen og økologen, at løsningerne skal findes i dag. Opfattelse af, at der findes vandtætte skodder mellem den økologiske og økonomi- Figur 13: Danskernes holdning til energiforbrug Kilde: Green Analyseinstitut, opinionsanalyse, foretaget i januar 2008 og januar pct Mener du, at folketinget burde lægge en afgift på energi for at nedbringe danskernes energiforbrug? Ja Nej Ved ikke / vil ikke svare ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

19 Samarbejde mellem Økonom og Økolog Økologen siger, hvilke problemer der er i samspillet mellem natur og samfund. Økonomen kan så fortælle, hvordan der i samfundet kan udføres tiltag, der udbedrer problemerne med mindst muligt økonomisk tab for samfundet f.eks. igennem grønne skatter. 1. Økonomen Stor tiltro til teknologisk udvikling For økonomisk vækst og frihandel Naturen har en evne til at regenere sig selv Økosystemerne vil tilpasse sig Der er brug for at sætte pris på forurening 2. Økologen Ny teknologi fører til mere forurening Økosystemerne er sårbare, og der er mange uopdagede forureningsproblemer Markedsøkonomien er skyld i forurening Imod økonomisk vækst og frihandel Prissætning af forurening er udtryk for en urimelig forenkling, og for at mennesket gør sig til herre over naturen Figur 14: Økonomisk vs. økologisk tankegang og samarbejdet mellem økonomen og økologen ske tankegang er på mange måder forældet. Det er i fusionen mellem det økonomiske og økologiske tankesæt, at løsningerne skal findes i dag. Økonomen og Økologen, - som skitseret i figur 14- repræsenterer således yderpunkter. 2.3 Nationale og internationale virkemidler Nationalt er det muligt at regulere ved at indføre en grøn skattereform, som flytter mere beskatning fra arbejde over på forurening og brug af fossile ressourcer. Brugen af nationale grønne afgifter finder også opbakning på internationalt plan, hvor både den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD og EU-kommissionen i flere rapporter har konkluderet, at brugen af grønne afgifter er et hensigtsmæssigt miljøregulerende værktøj. De største miljøproblemer er grænseoverskridende. For klarhedens skyld kan man groft set dele miljøproblemerne i tre niveauer: 1) lokale problemer (f.eks. pesticider i grundvand) 2) regionale problemer (f.eks. syreregn, overgødskning med næringssalte i vandløb og kystnære farvande) og 3) globale problemer (f.eks. CO2 udslip, CFC-gasser). Langt fra alle miljøproblemer er lokale. Derfor er det vigtigt, at man forholder sig til miljøproblemernes rækkevidde, og efterfølgende hvilke redskaber man skal bruge til at løse dem (se faktaboks 15). 19

20 FAKTABOKS 15 Miljøproblemernes rækkevidde geografisk set Lokale og regionale problemer Pesticider i grundvand Skader helbredet Nedsivning af tungmetaller og organiske opløsningsstoffer fra affaldsdepoter Ødelægger jord og grundvand Svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx) til luft Sur nedbør (syreregn) Næringssalte i vandløb og have Opblomstring af alger og iltsvind Tungmetaller i spildevand til floder og have Oplagres i fødekæden Globale problemer CO2 udslip Drivhuseffekt, øger jordens globale temperatur, ændrer globalt klima CFC-gasser Reducerer ozonlaget i stratosfæren øget UVstrålling, hudkræft mv. Modificeret på baggrund af: Økonomi principper, praksis og perspektiver, p Arbejdsspørgsmål til kapitel 2 1. Redegør for mindst to forskellige måder man kan regulere markedet på med henblik på at sænke udslip af klimagasser. 2. Hvilke myter findes der om grønne afgifter, og hvad er din holdning til grønne afgifter? Mener du, at man skal betale for at forurene? 3. Redegør for de ændrede holdninger til miljøafgifter i Danmark. 4. Gør kort rede for den økonomiske og økologiske tilgang og forklar, hvordan man kan finde løsninger i fusionen mellem de to tilgange. Noter til kapitel 2 1 Samlede emissioner af drivhusgasser i Danmark , se Energistyrelsens årsrapport s. 40, Regeringen opgjorde det til 8 mia. kr./år, men heri var indregnet indtægt fra salg til danske virksomheder af CO 2 -kvoter (se afsnit ). Men disse kommer ind uafhængigt af dansk skattepolitik 3 foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4. Direktører vilde med grønne afgifter, Ugebrevet A4, nr. 3, 26. januar personer i alderen 18 år og derover har deltaget i undersøgelsen. 20 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere