- grønne afgifter og grøn adfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- grønne afgifter og grøn adfærd"

Transkript

1 Økonomi og miljø hænger sammen - grønne afgifter og grøn adfærd fremtidens miljø skabes i dag

2 Tekst: Anne-Mette Wehmüller og Asbjørn Wejdling, Det Økologiske Råd Tak til Christian Ege for faglige råd, og tak til Carsten Munk for råd til målgruppekommunikation Layout: Hanne Koch, Design Konsortiet Korrektur: Ragnhild la Cour Bennedsen og Jesper Breining Tryk: Økotryk Trykt på Svanemærket papir Illustrationer/fotos: Hanne Koch, Colourbox Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Hæftet er støttet af Dansk Energi-Net s Energisparepulje. Udgivet af: Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf.: Web: Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi. Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem. Samtidig modtager du bladet Global Økologi.

3 Forord I disse dage er det svært at åbne en avis uden at blive konfronteret med nyheder om, at klimaproblemet er værre end man hidtil har troet. Klimaudfordringerne er ikke til at komme uden om og det er kun godt. Men hvad med løsningerne på udfordringerne? En bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. Vi har i Europa et princip om, at forureneren skal betale for forureningen men hvordan realiseres dette? Det er et af de grundlæggende temaer for dette undervisningshæfte. Hæftet henvender sig til gymnasieelever i 3.g i samfundsfag. Det kan ligeledes anvendes til samfundsfagselever i 2.g., som har gennemgået en almen introduktion til økonomi og er ligeledes anvendeligt i tværfaglige forløb. Til hvert afsnit er der en række arbejdsspørgsmål. Man kan vælge at plukke i spørgsmålene, f.eks. udvælge spørgsmål til et enkelt af de udvalgte cases, alt afhængig af hvad man ønsker at gå i dybden med. Endelig kan man i undervisningen overveje, hvilke miljøområder eleverne finder mest relevant for deres hverdag. I kapitel 1 skitseres udfordringerne vi står overfor og de forskellige perspektiver på den globale opvarmning udfoldes. Kapitel 2 præsenterer de grønne virkemidler historisk og fremadrettet - og det klargøres, at holdbare løsninger kræver et samarbejdet mellem økologi og økonomi. Hvordan anvender vi økonomiske incitamenter? - er det centrale spørgsmål i kapitel 3. Kapitel 4 har mere specifikt fokus på hvad vi kan gøre for at indføre en grøn skattereform,dvs. ændre beskatningen i en mere miljøvenlig retning. I det afsluttende kapitel 5 skitseres udvalgte sektorområder som berøres af en grøn skattereform, herunder trafikken, landbruget, andre erhverv, boliger, private husholdninger samt produkter. Hvert af disse er opstillet som selvstændige cases. Man kan således vælge de sektorer og konkrete eksempler på økonomiske virkemidler, som har ens største interesse. God læselyst! Det Økologiske Råd, februar 2010

4 Indeks 1.0 Den globale opvarmning forskellige perspektiver Det videnskabelige perspektiv Det humanitære perspektiv Det økonomiske perspektiv Grønne afgifter en del af den politiske løsning At regulere markedet: grøn og bæredygtig udvikling Nationale virkemidler skatter og afgifter i Danmark Økologisk sammenbrud eller bæredygtig vækst? Nationale og internationale virkemidler Betal skat på en intelligent måde Markedet regulerer ikke sig selv Kan man sætte pris på miljøet? Grønne afgifter giver et incitament til at handle miljørigtigt Social slagside ved grøn skattereform Påvirkes konkurrenceevnen negativt? Nationale og internationale indsatser Fra skattekommission til skatteaftale Principper for grøn skatteomlægning Nye skrappe CO2 krav til Danmark Behov for internationale aftaler Områder som berøres af en grøn skattereform Trafikken den store CO2-synder 35 CASE 1 Trafikken og udfordringen 38 CASE 2 Landbruget og udfordringen 43 CASE 3 Andre erhverv grønne afgifter i en finanskrise? 45 CASE 4 Bygninger og energiudfordringen 47 CASE 5 Husholdninger og energiudfordringen 50 CASE 6 Produkter og energiudfordringen Litteraturliste 57 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

5 1.0 Den globale opvarmning forskellige perspektiver Den globale opvarmning er et faktum. Den er med meget stor sandsynlighed menneskeskabt, og den udgør en trussel mod miljøet. For at få en forståelse af hvor store konsekvenserne af den globale opvarmning er, er det vigtigt at anlægge et helhedsperspektiv. I det følgende fremlægger vi tre perspektiver på den globale opvarmning: 1) Det videnskabelige perspektiv 2) Det humanitære perspektiv og 3) Det økonomiske perspektiv. Det videnskabelige perspektiv giver indblik i, hvad der er årsagen til den globale opvarmning, og hvilken indvirkning den har på jorden og dens økosystemer. Det humanitære perspektiv retter fokus mod den humanitære katastrofe, der vil ske som følge af de ændrede leveforhold, og som bl.a. kan føre til, at mange må flygte fra ramte områder, mens det økonomiske perspektiv kommer med bud på, hvad omkostningerne er ved at handle og ved ikke at handle. 1.1 Det videnskabelige perspektiv Klimaproblemerne skyldes med meget stor sandsynlighed den stigende udledning af drivhusgasser (se faktaboks 3). Drivhusgasserne spiller ind i forhold til ændringen i jordens temperatur - drivhuseffekten påvirker jorden og har konsekvenser for både mennesker og natur. Drivhuseffekten fungerer ligesom et drivhus, idet drivhusgasserne lader solens kortbølgede stråler komme ind Drivhuseffekten Solstråler passerer igennem atmosfæren og opvarmer jorden Infrarøde stråler (også kaldet varmestråler) udsendes fra jorden Figur 1 Drivhusgassernes påvirkning på jordens temperatur Kilde: i jordens atmosfære og stopper de langbølgede varmestråler fra at komme væk fra jordens atmosfære (se figur 1). Drivhuseffekten skyldes de forskellige drivhusgasser, der ligger omkring jorden. Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de gasser, der er i stand til at opfange den langbølgede varmestråling og reflektere den ned mod jorden igen. Tilstedeværelse af drivhusgasser er en betingelse for, at der kan være liv på jorden. Men forøgelsen i koncentrationen af drivhusgasserne kan øge jordens temperatur. Der er to faktorer, som afgør virkningen af en drivhusgas: 1) Hvor kraftig drivhusgassen er, dvs. hvor meget den reflekterer den langbølgede stråling. 2) Hvor længe drivhusgassen kan opholde sig i atmosfæren. Størstedelen af den infrarøde stråling slipper ud i rummet, hvilket køler jorden ned men noget af den infrarøde stråling returneres af gasser i atmosfæren (drivhusgasser), hvilket holder temperaturen på jorden høj nok til at der kan eksistere liv på jorden. Infrarød stråling Stigende drivhusgas niveauer i atmosfæren øger mængden af infrarødstråling, der returneres. Resultatet er, at jordens atmosfære og jordoverfladen bliver varmere. Drivhusgassernes oprindelse De stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren skyldes menneskelige aktivitet i form af afbrænding af fossile brændsler (kul, olie, gas), skovrydning og vores landbrugsformer. 1 Udledninger af drivhusgasser - som følge af menneskelige aktiviteter - er steget kraftigt siden industrialiseringen og frem til i dag (se figur 2). Faktisk overstiger den nuværende koncentration af CO2 de naturlige udsving (toppe), som har været igennem de sidste år. 2 CO2 er den vigtigste drivhusgas. Den bidrager med ca. 55 pct. af den menneskeskabte drivhuseffekt. 3 Samtidig er CO2 den drivhusgas, hvis koncen- 5

6 6 pct. Lattergas N2O Hvad er metan? 17 pct. Metan CH 4 55 pct. Kuldioxid CO2 FAKTABOKS 1 Metan (CH4) er en drivhusgas, som især kommer fra landbruget. Denne gasart er en 22 gange mere effektiv bidragyder til drivhuseffekten end kuldioxid. 22 pct. HFC- og HCFC-gasser Figur 1a: Opvarmning af kloden, opgjort (pct.) Kilde: Det Økologiske Råd FAKTABOKS 2 Hvad er lattergas? Dinitrogenoxid (N2O) eller lattergas virker også som drivhusgas. De kommer især fra landbruget. Dens drivhuseffekt er ca. 310 gange større end CO2. tration stiger hurtigst som følge af menneskeskabte aktiviteter. De næstvigtigste drivhusgasser er metan og lattergas. Figur 2: Hvad sker der, hvis vi ikke handler? ppm CO2 ppb metan/lattergas Tid til at handle Det er vigtigt, at vi handler nu. Det Kuldioxid (CO 2 ) 1800 understøttes af, at drivhusgasserne kan forblive i atmosfæren meget længe - CO2 f.eks. i år. 4 Konsekvensen af dette er, at selvom vi stoppede al udslip i dag, skal vi sta- 350 Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) digvæk vente mange årtier, før vi begynder at se drastiske fald i atmos færens indhold af CO Figur 2 viser indholdet af drivhusgasser, med lang levetid i atmosfæren: kuldioxid, metan og lattergas fra år 0 til Koncentrationen er opgjort som parts per million (ppm) eller parts per billion (ppb). På grafen ses en stor stigning i drivhusgas koncentrationerne fra 1750, hvor udledningen steg som følge af den industrielle revolution. Kilde: IPCC, 4 hovedrapport ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

7 Figur 3: Konsekvenserne af den globale opvarmning FAKTABOKS 3 IPCC rapporten I november 2007 offentliggjorde FN s internationale klimapanel (IPCC) sin fjerde hovedrapport. Bag rapporten står 2500 videnskabelige eksperter, 450 hovedforfattere og 800 medforfattere fra over 130 lande. De konkluderer, at klimaforandringerne er indiskutable, og at de vil bevirke temperaturstigninger, stigende havniveau samt afsmeltning af sne og is: Der er ingen tvivl om klimasystemets opvarmning, hvilket nu utvetydigt fremgår af observationer af stigninger i de gennemsnitlige globale luft- og havtemperaturer, omfattende smeltning af sne og is samt den stigende gennemsnitlige globale vandstand i havene.. IPCC siger også, at klimaforandringerne med 90 pct. sandsynlighed er menneskeskabte. Baseret på observationer fra alle kontinenter og de fleste verdenshave er det påvist, at mange naturlige systemer påvirkes af regionale klimaændringer, især temperaturstigninger. Figur 3 giver et indblik i hvilke konsekvenser den globale opvarmning vi få. Dertil kommer, at mange forskere har advaret om, at IPCC arbejder ud fra allerede forældede data. Verden er sandsynligvis - hvis der ikke bliver handlet - på vej mod betydeligt større stigninger i både temperatur og vandstand end antaget af IPCC. En temperaturstigning på 6 grader, som det antages muligt i den årlige rapport fra International Energy Agency (IEA), vil f.eks. lægge mange lande øde. 5 Viser steder der udsættes for mangel på rent drikkevand Viser områder med forøget risiko for storme og oversvømmelser 1.2 Det humanitære perspektiv Konsekvenserne af den globale opvarmning kommer til at ramme forskelligt rundt om i verden. Når vejrmønstrene ændrer sig i de første par år, vil det for de rigere dele af verden primært komme til at handle om klimatilpasning i form af højere diger, større kapacitet i kloakkerne, mere aircondition m.v. Derimod er konsekvenserne allerede nu alvorlige for millioner af verdens fattigste mennesker i U-landene i form af mere ekstremt vejr mere tørke, flere oversvømmelser, kraftigere storme, fejlslagen høst med sult til følge. 6 På lidt længere sigt vil en lang række ø-stater være i farezonen for at blive skyllet væk. Og på lang sigt vil også de rigere lande blive ramt. Klimaændringerne Viser områder med forringet fødevareproduktion Viser risiko for miljøflygtninge og mulighed for udvikling af voldelige konflikter Viser hvilke områder der er særligt udsatte Figur 3 illustrerer de områder i verden, der rammes af klimaændringernes følgevirkninger. Kilde: Climate change and security challenges for German Development Cooperation, Kruk et al., kan i værste fald betyde, at en milliard mennesker bliver fordrevet fra deres nuværende hjem. 7

8 Milliarder kroner FAKTABOKS 4 FN om klimaflygtninge Gletcherne på det tibetanske plateau vil forsvinde, hvilket medfører, at floderne i Syd Østasien tørrer ud. Dette vil tvinge milioner af folk til at udvandre nordpå mod Sibirien for at finde vand. Afsmeltninger i de Nord Amerikanske bjergkæder, vil tvinge millioner nord på ind i Canada på jagt efter vand. Når den Antarktiske og Grønlandske is smelter, vil det give en vandstandsstigning på 7 meter, som vil tvinge 330 millioner mennesker til at migrere. Vil lande fredeligt åbne deres grænser og tillade flygtningene at komme ind og overtage jord? Historien fortæller os: sandsynligvis ikke. Kilde Frit oversat efter: Two degrees of separation between hope and despair, FNs udviklingsorganisation (UNDP), s. 28, Det Økonomiske perspektiv Der er mange muligheder for at handle i forhold til den globale opvarmning. Det har længe været diskuteret, om det kan betale sig? Et svar herpå finder man bl.a. i Sternrapporten, som blev lavet for den britiske regering i Denne beregner, at det klart bedst kan betale sig at handle nu frem for senere at betale for tilpasningerne til klimaforandringerne. Forskellen mellem beregningerne i Stern-rapporten og tidligere rapporter ligger i to ting. For det første har man tidligere regnet på en Tilbagediskontering med 6 pct. Tilbagediskontering med 1 pct År Figur 4: Tilbagediskontering med en rente på 6 pct. og 1 pct. På figuren ses hvor stor en forskel der er på en rente på 1 pct. og 6 pct., når man ser på omkostninger langt ude i fremtiden her 100 år. Det antages, at omkostningen bliver 100 mia. kr. Bruger man 6 pct. bliver omkostningen, der falder om 100 år, langt mindre regnet om til nutidskroner (0,21 mia. kr.). Det vil sige. at størrelsen af de fremtidige konsekvenser betyder meget lidt for beslutningen i dag. Kilde: Det Økologiske Råd måde, hvor omkostninger langt ude i fremtiden talte meget lidt i forhold til omkostninger i nutiden. Man kalder det at bruge en høj diskonteringsrente. I Stern-rapporten bruges derimod en lav rente, hvor fremtiden tæller mere (se faktaboks 5). For det andet blev der i rapporten taget højde for, at klimaforandringerne kommer til at få store konsekvenser for fremtidens FAKTABOKS 5 økonomi. Et aspekt, som tidligere har været negligeret. Stern-rapportens beregninger viste bl.a., at handlede man i dag, ville det koste omkring 1 pct. af verdens bruttonationalprodukt (BNP) per år fra nu af og frem i tiden. Hvis vi derimod udskyder at handle, kan det koste fra 5 og op til 20 pct. af verdens BNP Hvad er diskonteringsrente? Man bruger diskontering, når man skal beregne, om det kan betale sig at etablere et projekt, f.eks. bygge en bro, som skal betales i dag, men hvor indtægterne først kommer i fremtiden. Så formindsker man indtægterne ved såkaldt tilbagediskontering. Man bruger typisk 5 eller 6 pct. Det giver mening, når en bro skal forrentes over 30 eller 40 år. Men bruger man samme metode over for klimaforandringerne, hvor de alvorligste konsekvenser først viser sig efter 100 eller 200 år, går det galt. Når vi taler klima drejer det sig om omkostninger (ikke indtægter) i fremtiden. Hvis man tilbagediskonterer med 5-6 pct., formindskes de fremtidige omkostninger så meget, at de bliver næsten uden betydning. Her er man nødt til at bruge en lav rente, f.eks. 1 eller højst 3 pct. 8 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

9 Vandstands-stigning i havene Stigning i drivhusgas niveauet Forøget overflade temperatur Årsager Effekter Konsekvenser Skovrydning Tørke Oversvømmelser og uønskede effekter på atmosfæren og nedbøren Figur 5: Årsager og sammenhænge i klimaproblematikken Årsagssammenhængen imellem drivhusgasudslippet, påvirkningen på jorden og konsekvenserne for mennesket og naturen. De stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren, der skyldes menneskelig aktivitet, medfører store påvirkninger på jorden. Disse ændringer har store konsekvenser for mennesker og natur. Kilde: Two degrees of separation between hope and despair, editor: Aoife O Grady, s. 7, Sundhed og uddannelse forringes Udryddelse af arter og miljømæssig ødelæggelser Tab af afgrøder Udtømning af vandforsyninger Økonomien får nedgang FAKTABOKS 6 Jo højere en diskonteringsrate man bruger, jo mindre vægt lægger de nuværende politikere på forholdene for fremtidens generationer. Peder Andersen, leder, Økonomisk Institut KUA om diskonteringsrate årligt. 7 Herudover behøver en reduktion i drivhusgasudledningerne ikke at betyde, at økonomien skal geares ned. Den økonomiske vækst skal derimod afkobles fra drivhusgasudledningen dvs. der kan være vækst i økonomien, uden at drivhusgasudledningen stiger. Denne afkobling kan være en fordel for Danmark primært fordi vi har et højt vidensniveau inden for grøn teknologi. Den danske eksport af grøn teknologi i 2008 var oppe på 64 milliarder kr. Den var således tæt på at være på højde med fødevarer, som er vores største eksportvare. 8 Figur 5 giver et simpelt indblik i den globale opvarmning og årsagssammenhænge, som relaterer sig til udviklingen. De stigende mængder af CO2 i atmosfæren, der skyldes menneskelig aktivitet medfører store påvirkninger på jorden. Disse ændringer har - som angivet i figur 5 - store konsekvenser for mennesker og for naturen. 1.4 Grønne afgifter en del af den politiske løsning Der skal handles nu. Den gode nyhed er, at det faktisk er muligt at gøre noget. Som beskrevet af UNDP mangler verden hverken økonomiske eller teknologiske ressourcer til at handle. Det forudsætter imidlertid politisk vilje til at samarbejde. 9 Politisk regulering af markedet og brugen af grønne afgifter er nogle af de instrumenter, politikerne har. Ved at bruge grønne afgifter bundet sammen i en grøn skattereform - kan markedet og forbrugerne gives incitamenter til en mere miljøvenlig adfærd og udviklingen af grønne teknologier. 9

10 Arbejdsspørgsmål til kapitel 1 1 Hvordan virker drivhuseffekten? Forklar drivhuseffekten i store træk ud fra nøgleordene: drivhusgasser, solens stråler og varmestråler fra jorden. 2 Gengiv og forklar med dine egne ord de forskellige perspektiver man kan anlægge på den globale opvarmning, som er nævnt i kapitlet og debattér disse 3 Nævn de 3 vigtigste drivhusgasser, og hvor de især dannes 4 Hvilke påvirkninger har den globale opvarmning på kloden? (giv fire eksempler på dette). Og hvilke konsekvenser har dette for de mennesker og dyr, der lever på jorden? Giv fire eksempler på dette. 5 Hvilken betydning kan den globale opvarmning få for dem, der ikke har råd til at tilpasse sig? Noter til kapitel 1 1 IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, IPCC Synteserapport, Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, CO2 som drivhusgas, faktark, climateminds.dk, Stine Krog-Pedersen, Eksperimentarium 5 Rapport World Energy Outlook 2008 fra International Energy Agency, IEA 6 UNDP Human Development Report , UNDP, s. 85, Stern review: The Economics of Climate Change - Summary of Conclusions, s. 6, Analyse fra Energistyrelsen og DI Energibranchen 9 UNDP Human Development Report , UNDP, s.8, ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

11 2.0 At regulere markedet: grøn og bæredygtig udvikling Der er en klar sammenhæng mellem økonomisk vækst og påvirkning af naturen og der er forskellige måder at regulere udvikling af et bæredygtigt samfund på. Nogle økonomiske reguleringsmetoder er nationale andre er internationale. I dette kapitel gennemgås de forskellige reguleringsmetoder, herunder miljøafgifter, omsættelige kvoter samt tilskudsordninger, ligesom brugen af miljøafgifter i Danmark berøres. Kapitlet forholder sig til de forskellige aktører, som er i spil, og baggrunden for hvorfor det er vigtigt, at politikere træffer beslutninger, der fremmer bæredygtighed, herunder griber ind over for forurening og overforbrug af naturens ressourcer. 2.1 Nationale virkemidler Danmark er et velfærdssamfund, hvor vi har fælles goder. Opretholdelse af Generelle offentlige tjenester 12,8 øre Erhvervsøkonomiske forhold 3,3 øre Transport 3,3 øre et velfærdssamfund forudsætter, at det i bund og grund bliver styret demokratisk. Samtidig er det væsentligt, at finansieringen er på plads, så velfærds Danmark kan finansieres gennem skatter og afgifter. Det danske velfærdssamfund er, billedligt set, bygget op omkring en stor fælles pengekasse. Fra denne kasse betales for alle de opgaver, samfundet har påtaget sig, f.eks. skoler, sygehuse, børnehaver, plejehjem m.v. Men der skal jo nogen til at betale til den fælles pengekasse. I Danmark sker dette ved at borgerne betaler både direkte og indirekte skatter. Skatter og afgifter i Danmark Grønne afgifter er en slags indirekte skatter. Netop derfor er man (som borger og forbruger) ikke nødvendigvis direkte bevidst om, at man betaler grønne afgifter. Hver gang du tager et bad, betaler du skat. Når du f.eks. Sundhed 14,4 øre Politi og forsvar 4,6 øre FAKTABOKS 7 Forskellige skatter og afgifter i DK I Danmark opererer man med to slags skatter de direkte og indirekte skatter Direkte skatter: Skatter, som direkte vedrører personens indtægt: Kommuneskat Statsskat, som indeholder et sundhedsbidrag (tidligere amtsskat). Statsskatten er yderligere delt op i bund- og topskat samt frem til og med 2009 også mellemskat. Indirekte skatter: De indirekte skatter er skatter, der følger varer og ydelser, fx moms, told, grønne afgifter og punktafgifter. Der findes bl.a. punktafgifter på flg. varer: Alkohol Tobak Sodavand Slik Plasticposer Social tryghed, velfærd og bolig 42,5 øre Figur 6: Fordeling af en skattekrone Uddannelse 14,8 øre Kultur, fritid og miljø 14,8 øre Kilde: fra Skat for unge, SKAT, s. 2, 2009, figuren er udarbejdet på baggrund af Statistisk Årbog kører i bil (i stedet for at cykle) og når du bruger en paptallerken (i stedet for en almindelig tallerken) betaler du grønne afgifter eller miljøafgifter. Fælles for disse grønne afgifter er, at de skal få dig til at spare. Forbruget af vand har været faldende igennem en længere årrække. Prisen på vand steg markant omkring

12 Fire begrundelser for at indføre grønne afgifter FAKTABOKS 8 1. Begrænsning af skadeligt forbrug/adfærd Grønne afgifter kan begrænse og på længere sigt hjælpe til at afskaffe skadeligt forbrug/adfærd. Det gælder f.eks. en afgift på blød PVC og de kemiske blødgørere såkaldte phthalater som indgår heri og bl.a. har været anvendt i børnelegetøj og sutter. Sådanne afgifter kan evt. berede vejen for et senere forbud mod sådanne stoffer. 2. Fremme adfærdsændringer Grønne afgifter kan give incitament til, dvs. fremme, adfærdsændringer uden at adfærden forsvinder (f.eks. trængselsafgifter og afgift på el og vand, som sigter på at begrænse, men ikke fjerne trafik eller brug af vand og el). Trængselsafgifter kan for eksempel give incitament til adfærdsændringer som i London, hvor man har høstet positive erfaringer med trængselsafgifter. Det kan f.eks. fungere som en betalingsring rundt om Københavns centrum men en sådan er endnu ikke indført. Afgifternes størrelse kan variere, alt efter hvornår på dagen, man bruger det offentlige. Stockholm, London og Oslo har alle høstet positive erfaringer med trængselsafgifter. I disse byer er biltrafikken i betalingszonen faldet med pct. 3. Fremme af renere teknologi Grønne afgifter giver øget incitament (via en konkurrencefordel) til udvikling af renere teknologi, der ikke er omfattet af afgiften. Det gælder f.eks. afgiftsfritagelse af køretøjer, som ikke kører på benzin/diesel. Dette kan være med til at kickstarte et marked (mere herom, kap 3). Elbiler er en miljømæssig fordel, men elbiler er generelt dyrere i anskaffelse end konventionelle biler. I Danmark trådte afgiftsfritagelsen for el- og brint-biler i kraft i sommeren Frem til foreløbig 2012 er elbiler på maks. to ton fritaget for registreringsafgift. 4. Fremme af langsigtede investeringer Grønne afgifter kan bruges til at give langsigtede signaler til markedet/investorer om og i hvilken retning f.eks. energipriserne vil bevæge sig. Forbruget af benzin og olie må og skal reduceres dramatisk for at sikre jordens fremtid. Dette åbner for spændende investeringer i vedvarende energi det danske vindmølleeventyr er et eksempel på, at det lønner sig at fremme langsigtede investeringer. Udnyttelse af vedvarende energi er vigtig for at kunne reducere forbruget af kul, olie og naturgas. 12 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

13 FAKTABOKS 9 Energienheden joule 1 Peta Joule (PJ) = Tera Joule (TJ) = J 1 Giga Joule (GJ) = J 1 Mega Joule (MJ) = J 1 kilo Joule (kj) = J 1 Joule ved indførelsen af vandafledningsbidrag, der finansierer rensningsanlæg og kloaknet. I 1994 blev vandafgiften indført, og herefter faldt det afgiftsbelagte vandforbrug med ca. 1/3. Sådanne afgifter følger princippet om, at det er forureneren (forbrugeren), som skal betale for den forvoldte forurening. Og det er selve essensen af en grøn skattereform. Forskellige typer af grønne afgifter Økonomiske virkemidler kan ændre vores adfærd ved at gøre miljøbelastende adfærd dyrere. Afgifterne kan kombineres med tilskud til mere miljøvenlig adfærd og kan derfor ses som indførelse af forureneren-betalerprincippet. Det kaldes også udbedring af markedsfejl. Det bygger på, at på et klassisk frit marked tager varernes pris ikke højde for de skader, som forvoldes, f.eks. i form af forurening. Det sker først. hvis man pålægger en grøn afgift. Der er groft skitseret fire gode grunde til at indføre grønne afgifter (se faktaboks 4 og 8). Det skal dog understreges, at nogle af begrundelserne ikke afgrænser sig til én kategori, alene. Vindkraft kan man f.eks. både kategorisere som en langsigtet investering, men også som en renere teknologi. Er de danske CO 2 -udledninger steget eller faldet? I klimadebatten er der ofte uenighed om, hvordan det står til med Danmarks udledning af CO2. Noget af uenigheden skyldes forskellige måder at regne på hvilket år man går ud fra, og hvorvidt man korrigerer for forskelle i vejrlig og im- og eksport af strøm. Danmark har en stor udveksling af strøm med især Norge og Sverige, hvor vi importerer strøm, når der er meget vand i elvene og eksporterer, når der er lidt vand i elvene. Derfor opgøres energiforbruget både som den faktiske udledning (blå kurve i figur 7) og korrigeret energiforbrug (grøn kurve i figur 7). Det korrigerede forbrug giver et bedre billede af, om der er gennemført nationale tiltag, f.eks. besparelser på strøm, varme, transport. Som det fremgår af kurven i figur 7 er det korrigerede forbrug steget frem til Derefter faldt til frem til Herefter steg det igen frem til 2007 for endelig at falde i Kurvens forløb modsvarer, at der i sidste halvdel af 90 erne blev gjort en stor indsats for at reducere energiforbruget, mens indsatsen blev bremset fra Tilsvarende viser en rapport fra Energistyrelsen, at det danske CO2 udslip af drivhusgasser er faldet med under 10pct. siden Erfaringer med grønne afgifter i Danmark I 1990 erne blev indført nogle nye grønne afgifter og en række grønne energiafgifter blev forhøjet både på husholdninger og erhverv. F.eks. blev Figur 7: Faktisk og korrigeret energiforbrug Kilde: Energistatistik 2006, Energistyrelsen, s. 16, 2007 PJ Faktisk forbrug Korrigeret forbrug * * Korrigeret for nettoeksport samt klima

14 FAKTABOKS 10 Vidste du? Om vand, benzin og diesel Vidste du? I 1992 brugte hver indbygger i gennemsnit 172 liter vand. I 2006 var det faldet til 131 liter. Vidste du? I 1993 var der personbiler på benzin og på diesel. I 2009 var der personbiler på benzin og på diesel. vandafgiften indført i Allerede fra omkring 1990 steg vandafledningsafgiften, fordi de kommunale rensningsanlæg blev udbygget som følge af den første vandmiljøplan. Indtil da lod familien Danmark ofte havevanderen køre dag og nat i sommerferien. Forbruget af vand har været faldende igennem en længere årrække, og siden afgiften blev indført, er det afgiftsbelagte vandforbrug faldet med ca. 1/3, se figur 9. Fra omkring 2005 er vandforbruget igen steget. Det kan skyldes den generelle højkonjunktur, som har medført en penge-rigelighed i husholdningerne, som formentlig har gjort dem mindre følsomme over for vandprisens størrelse. I 1997 blev vægtafgiften på biler ændret til den grønne ejerafgift, hvor biler med højt brændstofforbrug betaler langt mere end biler med lavt forbrug. Senere i 2007 ændrede man også afgiften på at købe bil, kaldet registreringsafgiften, så det nu er relativt billigere at købe en bil, der kører langt på literen. Det har bl.a. ført til, at flere mennesker køber dieselbiler, der som gennemsnit bruger mindre brændstof end benzinbiler. I dag kan man sammenligne bilmodeller og søge på forskellige kriterier, bl.a. energiklasse, mærke og model (se figur 8). Disse afgifter er eksempler på princippet om, at forureneren skal betale for den forvoldte forurening. Det har været med til at ændre vores adfærd i mere miljøvenlig retning. 14 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

15 Figur 8: Hjemmesiden Hvor langt på literen, hvor man kan vælge bilmodel efter bl.a. bilens energimærke og brændstofforbrug. Kilde: sw97161.asp Figur 9: Vandforbrug i husholdninger Kilde: Data indhentet fra Danmarks statistik Myter om grønne afgifter i Danmark Danmark ligger relativt højt, hvad angår niveauet af grønne skatter sammenlignet med andre europæiske lande (se figur 10). Dette skyldes dog primært afgifter på husholdninger. Sammenligner man f.eks. grønne afgifter på erhverv, ligger Danmark ikke særligt højt ( se figur 11). Der blev indført en række forhøjelser af energiafgifterne på husholdningerne i 1990 erne ligesom der blev indført CO2-afgift på erhverv. Ændringerne Mio. m skete bl.a. som led i Pinsepakken i Det blev af den daværende opposition (Venstre og Konservative) udlagt som et øget skattetryk. Det var imidlertid ikke tilfældet. For erhverv blev selskabsskatten samt arbejdsgiverafgifter sat ned, samtidig med at grønne afgifter steg. For husholdninger omfattede Pinsepakken ligesom de øvrige grønne afgifter i 1990 erne en kompensation i form af lettelser på indkomstskatten (se figur 12). Problemet var imidlertid, at kompensationen for de grønne afgifter var usynlig for borgerne. Partierne bag skattereformen blev derfor beskyldt for at ville indføre skatteforhøjelser ad bagdøren. Dette skabte i en årrække en modvilje imod øgede grønne afgifter. Ved regeringsskiftet i 2001 indførte VK-regeringen skattestoppet. Det indeholdt ganske vist en undtagelse, så det var muligt at indføre eller forhøje grønne afgifter, såfremt andre skatter blev sænket tilsvarende. Men denne mulighed blev næsten ikke anvendt frem til

16 pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Norge Irland Malta Grækenland Spanien Belgien Frankrig Litauen Finland Østrig Estland Cypern Storbritannien Danmark Sverige Tjekkiet Slovenien Bulgarien Luxemburg 0 Rumænien Tyskland Holland Ungarn Slovakiet Italien Letland Polen Figur 10: Energiafgifter i 27 europæiske lande i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2008, figur s. 99. pct. af BNP 3,0 Husholdninger 2,5 Erhvervsliv 2,0 1,5 Figur 11: Energiafgifter Belgien, UK, Sverige og Danmark fordelt på husholdninger og erhverv, Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervs- ministeriet, 2008 figur s ,0 0,5 0 Belgien Spanien Holland Storbritannien Sverige Danmark Figur 12: Skift i skattetrykket Kilde: Grønne afgifter sætter pris på miljøet Skatteministeriet, Personligt skattetryk, venstre akse Grønt skattetryk, højre akse Indkomstskatter i pct. af BNP Grønne afgifter i pct. af BNP ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

17 FAKTABOKS 11 Pinsepakken, 1998 Forlig vedtaget i Folketinget (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten) juni Med reformen blev de grønne afgifter på bl.a. elektricitet og benzin hævet. Pakkens hovedformål var at styrke den private opsparing; samtidig øgedes statens og kommunernes indtjening på skatter og afgifter. Med reformen ændredes den statslige indkomstskats satser, skatteloftet blev hævet, rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag (bl.a. for faglige kontingenter og befordringsudgifter) blev beskåret, beskatningen af ejerboliger og pensionsopsparing blev skærpet, bruttoskatten øget med 1 pct. (til ATP). En tredje myte om de grønne afgifter er, at afgifterne vender den tunge ende nedad (denne myte er beskrevet i kapitel 3). Hertil kan tilføjes myten om, at statens provenu forsvinder, når borgerne begynder at opføre sig mere bæredygtigt. Dette gælder imidlertid kun for de grønne afgifter som sigter mod et totalt forbud mod f.eks. et farligt stof eller produkt som CFC. De store afgifter på biler, benzin, olie, el, vand sigter altovervejende på at begrænse et forbrug - ikke at standse det. Dog vil forbruget af olie og benzin formentlig stoppe inden for de næste årtier, men det kan man forberede sig på i god tid og sørge for, at der skaffes et provenu til erstatning, når dette falder bort. Ændrede holdninger til miljøskatter... VK-regeringen foretog en generel nedprioritering af miljø- og klimapolitikken fra Skattestoppet medførte en fastfrysning af de grønne afgifters størrelse i faste kronebeløb. Dermed blev deres værdi udhulet år for år i takt med inflationen. To brede energiforlig i Folketinget satte imidlertid lidt mere gang i at fremme vedvarende energi og besparelser dels i marts 2004 og især i februar Fra 2007 genindførtes en regulering i takt med inflationen af energi- og CO2-afgifterne ikke af de øvrige grønne afgifter. Der skete dog ikke nogen genopretning af den udhuling, der var sket af energiafgifter i Dette betød, at frem til 2009 var der sket en udhuling af de grønne afgifters reelle værdi med ca. 10 mia. kr/år. Forårspakken fra marts 2009, (se faktaboks 12) medførte en omlægning over mod øgede grønne skatter på ca. 6 mia. kr/år 2 men altså betydeligt mindre end den udhuling der var sket siden Brugen af økonomiske virkemidler i miljø- og energipolitikken er således blevet genindført om end ikke på et særligt ambitiøst niveau. FAKTABOKS 12 Samtidig peger meget på, at der er sket et holdningsskred til grønne afgifter. Både i befolkningen og hos det danske erhvervsliv. Tre ud af fire danske virksomheder betaler gerne højere afgifter for deres elforbrug eller spildevand, hvis politikerne til gengæld sænker beskatningen på arbejde. Det viser en rundspørge blandt 350 danske virksomheder på tværs af brancher og geograf 3. Erhvervsledernes indstilling til de grønne afgifter er markant mere positiv, end da der blev diskuteret skattereformer i 1990 erne. Både i forbindelse med skattereformen i 1993 og Pinsepakken i 1998 blev SR-regeringen kritiseret - af både erhvervsledere og borgerlige politikere - for at bruge de grønne afgifter som skjulte røde skatter. Også selv om de grønne afgifter netop blev brugt til at sænke indkomstskat, arbejdsgiverafgifter m.v. Grønne afgifter er stadig ikke ligefrem populære i befolkningen. Alligevel lader det til, at de i dag accepteres uden de store protester og der er trods alt blevet flere tilhængere den seneste tid. Iflg. en Greens-analyse 4 fra februar 2009, vil hver tredje dansker sige ja til hørere afgifter på ener- Forårspakken, marts 2009 I januar 2009 barslede Skattekommissionen med sit forslag til en ny dansk skattereform. Et udspil, som i marts 2009 endte med en snæver skatteaftale mellem regeringen (Venstre, de Konservative) og Dansk Folkeparti med titlen Forårspakke 2.0 vækst, klima, lavere skat. Skatteaftalen består af to hovedelementer: en afskaffelse af mellemskatten og nedsættelse af topskatten. Dette finansieres ved færre særordninger for erhvervslivet og ved tiltag, der er målrettet højndkomstgrupper. For det andet finansieres lavere bundskat, højere beskæftigelsesfradrag og højere personfradrag ved grønne afgifter på erhvervslivet og nedsættelse af skatteværdien af fradrag. Der indføres fra 2010 en grøn check med en særlig kompensation for forhøjelser af grønne afgifter på husholdninger. 17

18 FAKTABOKS 13 Vi har brug for et skattesystem, hvor vi beskatter mindre på det vi har brug for (arbejde) og mere på det vi gerne vil af med (forurening). Daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, Venstres landsmøde, nov gi, og andelen er stigende (se figur 13). Spørgsmålet var stillet på en sådan måde, at deltagerne måtte opfatte det som en isoleret afgiftsstigning. Men i virkeligheden vil der altid være tale om skatteomlægning, idet man sænker andre skatter samtidig, Hvis dette havde fremgået af spørgsmålet, havde flere sandsynligvis været tilhængere. Samtidig svarede 55 pct. i januar 2008 ja til, at de i høj grad er opmærksomme på, hvor meget el deres husstand bruger på et år. Der er således tale om en begyndende holdningsændring både på politisk plan og i den brede offentlighed. 2.2 Økologisk sammenbrud eller bæredygtig vækst? Igennem de seneste årtier er det blevet mere almindeligt at forholde sig kritisk til, om den økonomiske vækst kan fortsætte, uden at det fører til et økologisk sammenbrud. Men der er stadig stor forskel på tankegangen hos den typiske økonom og den typiske økolog. De har forskellige opfattelse af, hvor stor forureningstruslen er og et forskelligt syn på menneskets forhold til naturen (se figur 14). De har forskellig holdning til konsekvenserne af den teknologiske udvikling en forskellig anskuelse af naturens sårbarhed og af, hvorvidt miljøproblemerne skal overlades til en regulering af markedsmekanismerne. Det er imidlertid i samarbejdet mellem økonomen og økologen, at løsningerne skal findes i dag. Opfattelse af, at der findes vandtætte skodder mellem den økologiske og økonomi- Figur 13: Danskernes holdning til energiforbrug Kilde: Green Analyseinstitut, opinionsanalyse, foretaget i januar 2008 og januar pct Mener du, at folketinget burde lægge en afgift på energi for at nedbringe danskernes energiforbrug? Ja Nej Ved ikke / vil ikke svare ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

19 Samarbejde mellem Økonom og Økolog Økologen siger, hvilke problemer der er i samspillet mellem natur og samfund. Økonomen kan så fortælle, hvordan der i samfundet kan udføres tiltag, der udbedrer problemerne med mindst muligt økonomisk tab for samfundet f.eks. igennem grønne skatter. 1. Økonomen Stor tiltro til teknologisk udvikling For økonomisk vækst og frihandel Naturen har en evne til at regenere sig selv Økosystemerne vil tilpasse sig Der er brug for at sætte pris på forurening 2. Økologen Ny teknologi fører til mere forurening Økosystemerne er sårbare, og der er mange uopdagede forureningsproblemer Markedsøkonomien er skyld i forurening Imod økonomisk vækst og frihandel Prissætning af forurening er udtryk for en urimelig forenkling, og for at mennesket gør sig til herre over naturen Figur 14: Økonomisk vs. økologisk tankegang og samarbejdet mellem økonomen og økologen ske tankegang er på mange måder forældet. Det er i fusionen mellem det økonomiske og økologiske tankesæt, at løsningerne skal findes i dag. Økonomen og Økologen, - som skitseret i figur 14- repræsenterer således yderpunkter. 2.3 Nationale og internationale virkemidler Nationalt er det muligt at regulere ved at indføre en grøn skattereform, som flytter mere beskatning fra arbejde over på forurening og brug af fossile ressourcer. Brugen af nationale grønne afgifter finder også opbakning på internationalt plan, hvor både den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD og EU-kommissionen i flere rapporter har konkluderet, at brugen af grønne afgifter er et hensigtsmæssigt miljøregulerende værktøj. De største miljøproblemer er grænseoverskridende. For klarhedens skyld kan man groft set dele miljøproblemerne i tre niveauer: 1) lokale problemer (f.eks. pesticider i grundvand) 2) regionale problemer (f.eks. syreregn, overgødskning med næringssalte i vandløb og kystnære farvande) og 3) globale problemer (f.eks. CO2 udslip, CFC-gasser). Langt fra alle miljøproblemer er lokale. Derfor er det vigtigt, at man forholder sig til miljøproblemernes rækkevidde, og efterfølgende hvilke redskaber man skal bruge til at løse dem (se faktaboks 15). 19

20 FAKTABOKS 15 Miljøproblemernes rækkevidde geografisk set Lokale og regionale problemer Pesticider i grundvand Skader helbredet Nedsivning af tungmetaller og organiske opløsningsstoffer fra affaldsdepoter Ødelægger jord og grundvand Svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx) til luft Sur nedbør (syreregn) Næringssalte i vandløb og have Opblomstring af alger og iltsvind Tungmetaller i spildevand til floder og have Oplagres i fødekæden Globale problemer CO2 udslip Drivhuseffekt, øger jordens globale temperatur, ændrer globalt klima CFC-gasser Reducerer ozonlaget i stratosfæren øget UVstrålling, hudkræft mv. Modificeret på baggrund af: Økonomi principper, praksis og perspektiver, p Arbejdsspørgsmål til kapitel 2 1. Redegør for mindst to forskellige måder man kan regulere markedet på med henblik på at sænke udslip af klimagasser. 2. Hvilke myter findes der om grønne afgifter, og hvad er din holdning til grønne afgifter? Mener du, at man skal betale for at forurene? 3. Redegør for de ændrede holdninger til miljøafgifter i Danmark. 4. Gør kort rede for den økonomiske og økologiske tilgang og forklar, hvordan man kan finde løsninger i fusionen mellem de to tilgange. Noter til kapitel 2 1 Samlede emissioner af drivhusgasser i Danmark , se Energistyrelsens årsrapport s. 40, Regeringen opgjorde det til 8 mia. kr./år, men heri var indregnet indtægt fra salg til danske virksomheder af CO 2 -kvoter (se afsnit ). Men disse kommer ind uafhængigt af dansk skattepolitik 3 foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4. Direktører vilde med grønne afgifter, Ugebrevet A4, nr. 3, 26. januar personer i alderen 18 år og derover har deltaget i undersøgelsen. 20 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

- grønne afgifter og grøn adfærd

- grønne afgifter og grøn adfærd Økonomi og miljø hænger sammen - grønne afgifter og grøn adfærd fremtidens miljø skabes i dag Tekst: Anne-Mette Wehmüller og Asbjørn Wejdling, Det Økologiske Råd Tak til Christian Ege for faglige råd,

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Indirekte skatter. Seminar om skattesystemet m.v. for Folketingets Skatteudvalg den 17. januar Lene Skov Henningsen

Indirekte skatter. Seminar om skattesystemet m.v. for Folketingets Skatteudvalg den 17. januar Lene Skov Henningsen Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Indirekte skatter Seminar om skattesystemet m.v. for Folketingets Skatteudvalg den 17. januar 2012 Lene

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere