K L U B B L A D E T. Medlemsblad for Kongelundens Rideklub

Transkript

1 K L U B B L A D E T Medlemsblad for Kongelundens Rideklub Nr. 3 MAJ-JUNI 2007

2 T E L E F O N L I S T E KONGELUNDENS RIDEKLUB (KRK) TØMMERUPVEJ DRAGØR Sekretariatet: Cafeteriet: Webadresse: Springundervisning v. Kaj Ove Rasmussen. Henv. Anne Dorte Karlsson, tlf / Dressurundervisning v. Marianne Nielsen. Henv. Gitte Thomsen, tlf (ikke efter kl. 21) Bestyrelsen Formand, Tina Carlsen tina@kongelunden.com Næstfmd., Helle Mai Christiansen hellemai@kongelunden.com Kasserer, Karin Nielsen karin@kongelunden.com Sekretær, Anne Martens anne@kongelunden.com Medlem, Anne Dorte Karlsson / anne_dorte@kongelunden.com Medlem, Ann Dyhr ann@kongelunden.com Medlem, Brit Therkildsen brit@kongelunden.com Stævneudvalget Mie Kosmicki helge_mie@mail.dk Helene Nielsen leparde@hotmail.com Karin Nielsen karin@kongelunden.com Helle Andersen anja-kit@hotmail.com Christina Fenger christina_fenger@hotmail.com Betina Lynnerup betina.lynnerup@gmail.com Trine Bach chimona@sr.kvl.dk Lise Rohden zatogi@hotmail.com side 2

3 Juniorudvalg Kontaktperson, Vibeke Jensen / Klubbladets Redaktion Lise Rohden Trine Bach Skriv til os på Vi modtager altid gerne billeder, historier, side 9-heste, sladder, indlæg, opslag mv. Sommerlederen... Så er sommeren så småt kommet til Danmark desværre kom regnen med, og den kom i store mængder. Vi var heldige under landsstævnet med dejligt vejr. Desværre var klubstævnet i juni ikke ligeså heldigt, men 40 meter crawl op ad midterlinien kan de fleste ponyer jo klare... Sommertid er også græstid og på de fleste gårde på Amager går småtykke heste og dovner den i græsset. Der er kommet et par føl rundt omkring og vi nyder jo alle at se på de små nuttede kræ. Som du kan læse på side planlægger Movia at nedlægge buslinie 33. Dette vil betyde at mange mennesker vil få meget svært ved at komme ud til deres heste, og vi opfordrer alle til at protestere mod denne løsning. Sommerferien er lige om hjørnet for de fleste og det betyder sol, varme og hygge så vi ønsker jer alle god sommerferie og husk nu at nyde den. Med venlig hilsen Lise & Trine Deadline for næste blad: 20. aug 2007 side 3

4 side 4 KONGELUNDENS RIDEKLUB TAKKER ALLE SPONSORER FOR DERES STØTTE TIL KLUBBEN!

5 side 5

6 TIL INFORMATION Ved Landsstævnet i begyndelsen af maj 2007, forsvandt der en hængelås og en nøglering med nøgle til låsen og til cafeteriaets depot. (hængelåsen blev brugt til isvognen). Ca en uge efter stævnet foretog vi en optælling af vort lager. Da vi i week-enden d juni, igen havde stævne opdager vi, at en hel kasse kaffe fra Cafax (20 poser á ca. kr. 30) er væk fra depotet. Til orientering skal oplyses at låsen nu er skiftet ud. Mvh Cafeteriaet BESTYRELSENS KLUMME - UDGÅR I DETTE NUMMER (IGEN!) - OPFORDRING FRA GÅRDEJERNE! Nu er det blevet stævnetid og derfor skal mange ride den lange vej til TSR og DSM. Der er kommet opfordringer fra gårdejerne om at man passer på sig selv det er ikke smart at ride langs Tømmerupvej. Rid i stedet ad stierne bag gårdene (der starter bag det lille ridehus) og ad Inges sti, så I undgår trafikanterne. side 6

7 NYE REGLER FOR RIDEKORT KVITTERING ERSTATTER DET GAMLE RIDEKORT Fra 1. april 2007 er din kvittering for indbetaling af ridekort dit nye ridekort! Når du færdes til hest på KRK's område skal du have kvitteringen på dig. Vi udfører stikprøvekontrol, og har du ikke betalt eller kvitteringen på dig, skal du på forlangende oplyse navn og adresse, ligesom du skal forlade klubbens område med det samme. Er du under 18 år vil dine forældre/værge blive kontaktet. KRAV TIL KVITTERING: Skriv dit fulde navn og medlemsnummer med kuglepen på girokvitteringen. Bruger du netbank kan du printe en kvittering, den er også gyldig. Pas på din kvittering, du kan evt. laminere den eller tage en kopi, for det koster 50 kr. at få en erstatningskvittering hos bestyrelsen. Det nye ridekort træder i kraft 1. april - altså dagen efter sidste frist for at betale ridekort for sommerhalvåret. Derefter gælder det gamle ridekort altså ikke længere. BAGGRUNDEN FOR DET NYE RIDEHUSKORT: Hidtil skulle du ride med synligt ridekort i KRK, og tidligere skulle du afhente mærkater halvårligt, for at ridekortet var gyldigt. Desværre var det de færreste, der red med kortene synligt, og kun få mødte op, når mærkaterne skulle afhentes. Derfor har det været besværligt at kontrollere, og vi fornemmer, at ikke alle har husket at betale for ridekortet. Det koster rideklubben dyrt, og det går ud over jer, der betaler. Derfor indfører vi det nye system, og derfor udfører vi jævnligt stikprøvekontrol. Den er til for dig og rideklubbens økonomi, så tag den med et smil - du kører jo heller ikke i bus uden billet. Med venlig hilsen Bestyrelsen PS: Ingen regel uden undtagelse. Og har du f.eks. en potentiel partrytter eller hestekøber på besøg, så må vedkommende gerne prøve din hest uden ridekort, såfremt du er med på sidelinjen og kan fremvise dit gyldige ridekort. side 7

8 Juniornyt Juniorudvalget prøver at få stablet et pony/heste games arrangement på benene i løbet af sommeren, så læg mærke til opslag om arrangementet i ridehusene og klubhuset. Husk vores sløjfedressur den 21. eller den 22. oktober. Til alle juniormedlemmerne: meld jer til juniorudvalget, jo flere vi er jo bedre. Kontakt: Vibeke Jensen på vibeke@kongelunden.com eller På juniorudvalgets vegne Vibeke Jensen. Ponyholdets underviser Maria i fin stil over en oxer på sin dejlige Brian side 8

9 CASSANDRA - er 8 år og kommer fra Raagaarden Fulde navn: Cassandra Født: 15. juni 1999 Cassandra, i daglig tale kaldet Cassie står i boks 10 i ponystalden. Cassie er opvokset i Jylland og boede hos sin første ejer indtil Joana købte hende i juli Cassie har A-Dur som farfar og er en dame med sine egne meninger. Hun kan ikke så meget endnu men Joana og hendes part Trine knokler for at lære hende lidt mere. Cassie er begyndt at springe for 2 måneder siden og er dygtig til at springe. Hun har aldrig startet stævne før i juni Ud af 4 sløjfeklasser på 70 cm fik Cassie og Trine 3 sløjfer med hjem. Cassie elsker lidt nus bag sine laaaange ører. side 9

10 Anja har været til DSA på Carl Krumme og vandt over alle de store kanoner Tillykke!! Helle Andersen får en 5-års lånehest efter Carano hjem fra det mørke Jylland. Mercedes fra Raagaarden har fået et dejligt lille føl efter Casir Ask. Uge 31 er der køreuge på Raagaarden. Lisbeth og Pernille har været til deres første junior landsstævne i Randers den juni. De gjorde Kongelunden stolte Lisbeth fik en 2. plads i LB mens Pernille erobrede en 4. plads i LB samt en 7. plads i LA. Stort Tillykke......men men men - Kaj Ove skal ikke tage til stævner så langt væk som i Jylland, han fór nemlig vild på vej hjem fra Shannons forældres campingvogn... Trine spurgte Karin hvorfor de havde købt P8ny Girl i sin tid til det svarede Karin at hun skulle have en hest der kunne stå stille når hun drak øl så hun ikke slog tænderne ned i ølflasken. Dygtig hest!! P8ny Girl var fastelavnshest til landsstævnet og gjorde et godt job selvom hun fik en lille dreng i lidt for stort tøj på ryggen den ene dag. Dog blev P8ny Girl lidt muggen da en lille flabet stævnepony havde stjålet hendes hvileboks. Vejene omkring Kongelunden bliver snart usikre Birgitte Keis er ved at tage kørekort... Sir Grant er kommet hjem til Amager efter et år i eksil Merete og Malene er flyttet fra de røde stalde og i stedet har Mugge overtaget. Martin og Randi er blevet gift Tillykke Karin og Lisbeth syntes åbenbart ikke der er nok arbejde i Kongelunden. De blev begge set i DSM til klubstævnet i Juni med stopure og bomme. Jamen så må vi da finde noget mere arbejde til jer! Carlsson syntes vidst at linieføringen var helt forkert i LC'en til klubstævnet han valgte selv et yderst indbydende spring - Majbritt var vist ikke helt enig med ham. Det lykkedes dem dog at blive Klubmestre i LB en. Anne Lindgren blev nr. 3 på Jackpot til Ullerup Ringridnings Cup og vandt Dragør Ringridning med Rolf. Lisbeth bliver nr. 2 uanset hvilken ringridning hun starter men nummer 2 er da heller ikke værst. Billeder fra fastelavn kan ses på Tina Carlsens Ramses er i ridning hos Jørgen V. Stina og Pablo forsøgte sig med ringridning og de forstod at udnytte HELE banen. Måske Stinas nye pony Molly er bedre til det? side 10

11 Helene er startet til Oldboys på Naughty Girl men Naughty ville bevise over for Helene at hun stadig er frisk. Helene sad og plaprede med Helle da de var i skoven og Naughty kedede sig. Derfor sprang hun en vandpyt i bedste elevator stil hvorefter Helene hang i luften uden nogen som helst kontakt til hesten. Men hun landede sikkert på ryggen af Naughty igen så desværre ingen point i denne omgang Pernille Hørmann er kommet tilbage til KRK for at få undervisning af Kaj. Ponystalden på Raagaarden er snart blevet til en lille zoologisk have. Der er godt med aktivitet når Nadias hund, Christinas fritte, staldmisserne Simba & Mis Kit, Anton og lille frække Baloo spæner rundt i stalden. Svalerne bygger rede, i hjørnet kravler billen Bill rundt i Dundykes hø, og i Cashmirs sommertomme boks hygger en lille mus sig i halmen. Derudover sidder Raagaardens gode gamle labrador Lady og holder øje med det hele. Jo, vi hygger os på Raagaarden :) Rigola har fået egen fodermester, nemlig Yukis kæreste Martin. Martin cykler glad og gerne i Netto og ud til Rigola for at dyret kan få lidt varieret grønt. På menuen står der gerne gulerødder, blommer, bananer, appelsiner og æbler, som Rigola med stor fornøjelse indtager sammen med Martin. Han er vist blevet miljøskadet! Anne har svært ved at kende forskel på Hertz og Spencer. I hvert fald udbrød hun Prrrrrr Hertz! eller, jeg mener Spencer! på vej hen til en oxer til klubstævnet. side 11

12 Katrine/Mickey 4 points NY! Natasha/Privan 2 points NY! Ea/Pony 2 points NY! Kimmie Æbeløe/Ally 1 point Nadia Andersen/Verona 1 point Pernille Ørum/Bouffant 1 point Lisbeth Nielsen/Killerbanditten 1 point NY! Trine Bach/Cassandra 1 point NY! Lise Rohden/Rigola 1point NY! Bettina Lynnerup/Magic Joy 1 point NY! Henriette Jensen/Cielo 1 point NY! Som det ses sker der spændende ting og sager i toppen. Katrine og Mickey indtager førstepladsen med 4 imponerende hest/rytter-separationer. På en delt andenplads har vi ponyrytterne Natasha og Ea. Natasha var så uheldig at falde af hele to gange mens bladredaktørerne så det, og Eas ridelærer Maria sladrer (til glæde for os andre). Lisbeths mor sladrer også, måske fordi hun så hvor flot et underlag Lisbeth fik sidste år (aner vi en skjult agenda?). Her på bladet bidrager vi også selv lidt til statistikken - Lise skulle springe Rigola for første gang, og Rigola mente at det var Lise der skulle springe - dette blev lykkeligvis foreviget af Lises kæreste Andreas Trines parthest Cassandra, som ellers er så sød og rar, har et eller andet imod små hvide ponyer, så da hun fik øje på en sådan bag hækken tabte hun Trine. Bettina Lynnerup har som nybagt stævneudvalgsmedlem været nede og tjekke springbanens bundforhold, godt arbejdet Bettina! Slutteligt måtte Henriette en tur af Cielo ved klubstævnet efter en ellers super runde. side 12

13 En våd og træt Nickie sammen med dejlige Armani sammen blev de klubmestre i ponyspringning i år side 13

14 Dagsorden fra bestyrelsesmøde d. 29. maj 2007 * Marias poster hvem tager hvad? * Bund: Skal dem der har skrevet sig på listen, ikke være tilstede når vi snakker bund? Hvor meget er der afsat til bund? Skal noget af det bruges til udendørsareal? * Skal vi have en ny pumpe til springbanen, er det fonden eller os? * 40 års jubilæum evt. i forbindelse med PonyGames * Kontingent hvor fleksible er vi? * Generelle opgaver uddelegering * Fast mødedato * Evt. Referat af bestyrelsesmøde d. 19. juni 2007 Bund: Der er kommet tilbud fra Entreprenør Henning Stausholm på ny bund i det store og lille ridehus. Desværre er prisen højere end ventet, så vi har rettet henvendelse til fonden i håbet om flere midler og afventer svar. Flytning af dressurbane: Sten og Lea bliver kontaktet i forbindelse med dressurhegnet, så vi får en fast aftale og sikrer de bedst mulige forhold for vores ryttere. Undervisning: Springene må ingen omstændigheder flyttes mellem mandag og torsdag! Lørdag efter kl må der springes med instruktør. Tid bookes ved Anja. Kaj Ove underviser mandag og torsdag aften. Vil man benytte springfaciliteterne uden for disse tidsrum, skal man spørge om andre ryttere på banen og de har indvendinger. Underviserne: Hvis de underviser mere end 2 timer om ugen, skal de være medlem af klubben. Bestyrelsesmedlem: Vi søger et nyt bestyrelsesmedlem, der kan overtage for Maria. side 14

15 ULLERUP MARKED Endnu engang er det tid til Ullerup Marked og tid til at tjene penge til klubbens kasse. Dette er en stor opfordring til alle jer medlemmer om at komme over og deltage i at markedet bliver en succes til fordel for klubben. Der skal bruges en masse hjælpere i dagene torsdag til søndag den august. Der vil komme lister op i klubhuset i løbet af juli måned, så kom over og skrivjer på til et par hyggelige dage sammen med en masse af jeres klubkammerater. Mange sommerhilsner Maria Det er ikke dårligt at være Indurain... Billedet er fanget en søndag formiddag på vej til stævne i klubben af Lise Rohden side 15

16 ER HESTEN SYG? af Trine Bach Den 17 april 2007 gav Dyrlæge Vibeke Lund-Hansen foredrag om de mest almindelige hestesygdomme og om hvornår man skulle kontakte dyrlægen. Ideen til foredraget udsprang af hysteriet omkring kvæke som ramte Raagaarden. Vibeke gav et utroligt inspirerende og velforberedt oplæg og selvom der kun var 25 fremmødte kom der mange interessante og relevante spørgsmål. Ud fra Vibekes oplæg vil der i dette og de følgende blade komme artikler om de almindelige hestesygdomme. Denne gang er det basale ting som vil blivbe omtalt. Vibeke Lund- Hansen har telefontid hverdage kl 8:00 til 9:00 på telefon Temperatur Hestes temperatur kan svinge en smule. Man siger generelt at hestens normal temperatur er 37,4 og 37,8. En temperatur i intervallet 37,8 og 38,5 er lidt en gråzone. Det bedste forebyggende og opklarende arbejde kan man klare selv. I en periode på 14 dage tager man hesten temperatur hver dag skriv den ned og find middeltemperaturen. Når du kender din hests middeltemperatur vil du hurtigt opdage hvis der er noget galt selvom den ligger i gråzonen. Men husk aldrig at tage temperaturen efter træning da den er forhøjet p.g.a. arbejdet. Men hvordan tager man temperaturen korrekt? Før termometeret lige ind i endetarmen og drej det. Hvis ikke man drejer det vil man få temperaturen på afføringen hvilket er misvisende. Ved at dreje termometeret til man rammer noget får man temperaturen på slimhinden hvilket er korrekt. Sår Oftest skal et sår ikke sys. Rens såret og kig godt efter om det er helt åbent uden. Hvis underhuden holder det sammen skal det ikke sys. Medmindre det er et meget alvorligt sår så vent med at ringe til telefontiden. Orm Alle heste og marker har orm. Det kan ikke udryddes 100 % men dette er til dels en fordel da det er med til at opbygge antistoffer. Det anbefales at man tjekker side 16

17 hesten for orm 2 gange årligt: i april/maj og i september/oktober. Det er på ingen måde nødvendigt at tjekke alle heste samtidig men det giver en lille fordel rent økonomisk. For at teste for orm tæller man æggene i gødningen det er vigtigt at det er helt frisk gødning da æggene ellers er klækket. Da man ikke kan tælle larverne kan tallene være misvisende hvis gødningen er for gammel. For at få testet sin hest for orm skal man tage en frysepose og opsamle 1-2 kugler helt frisk gødning. Derefter presses al luften ud og der bindes en knude. Derefter opbevares den køligt. Vibeke anbefaler at man hænger gødningsprøven på Vibekes bil først på ugen om aftenen adressen er Frieslandsvej 403. Skriv navn osv. på posen så hesten kan identificeres. Prisen for en enkelt prøve er 125 kr. men er man over 6 personer koster det kun 100 kr. pr. prøve. side 17

18 FOKUS PÅ HESTENS TÆNDER Den 3. september får klubben besøg af dyrlæge Henrik Busch, der vil holde et foredrag hovedsageligt om tandbehandling hos heste. Henrik kendes af mange for sine år hos Højelse, men har nu startet en selvstændig praksis. Jeg er selv glad for, at Henrik ordner tænder på mine heste, ikke mindst fordi han er god til at involvere mig i selve processen. Han tegner og fortæller, ligesom jeg altid bliver bedt om at mærke kindtænderne både før og efter behandlingen og den forskel man mærker, er altid en skræmmende oplevelse og gør, at man ikke er i tvivl om, at tandbehandling er en nødvendighed, når man holder ridehest. Nedenfor fortæller Henrik lidt om, hvorfor det er vigtigt, at fokusere på hestens tænder. Henrik kan kontaktes på telefonnummer Mvh Anne Martens, Dortheasminde Fokus på hestens tænder Vi kender alle problemet. En rift eller blister i munden der gør, at vi konstant føler en irritation hver gang vi skal spise eller bevæge os. Hesten har det på samme måde. Forskellen er bare, at den ikke altid er i stand til at sige fra og fortælle, at den har ondt som følge af et sår i munden. I stedet viser den sit ubehag ved at slå med hovedet, bide sig fast på bidet eller gå med skæv hovedholdning. I værste fald går den fra foderet og nægter måske også at drikke, hvilket kan føre til dehydrering, spiserørsforstoppelse eller endnu værre, kolik. Tandspidser Hvorfor får hesten disse sår og rifter? Oftest er det på grund af det der, i daglig tale, kaldes tandspidser. De dannes på siden af kindtænderne, og spidserne skærer sig ind i indersiden af kinden og undersiden af tungen. Tandspidserne kan opstå af flere forskellige årsager. Den vigtigste er, efter min mening, den type foder vi tilbyder vores heste. Ser man på vildhestens tænder vil man meget sjældent finde tandspidser eller kroge, og der er derfor heller ingen sår på kindflader eller tunge. Dette skyldes side 18

19 at den primære bestanddel af vildhestens foder er stråfoder, dvs. græs, hø og andre planter. Stråfoderet gør, at kindtænderne slides så meget, at der ikke dannes tandspidser. Hos sportshesten, er den primære bestanddel af foderet derimod ofte havre eller andre typer af kraftfoder. Kraftfoder giver ikke det samme antal af tyggebevægelser som stråfoder og tyggemønsteret ændres også. Ændringen gør at tænderne ikke slides nær så meget, og der dannes derved spidser og evt. kroge. Undersøgelse af hestens tænder Som ved alle andre tilstande hos din hest, er det altid bedre at forebygge end at helbrede. Her er tænderne ingen undtagelse, og derfor er det, efter min mening, virkelig vigtigt, at man jævnligt får kontrolleret tænderne på sin hest. Og nej, kontrollen foretages ikke ved et flygtigt kig ind i hestens mund i forbindelse med den årlige vaccination! Som et minimum skal dyrlægen tage fat i hestens tunge og kigge munden og tænderne grundigt efter. Endnu bedre er det, hvis han har en god lygte der kan lyse det bagerste af hestens mund op. Herved kan dyrlægen sikre sig, at der på de bageste tænder ikke sidder kroge eller spidser, som man normalt ikke kan se ved blot at åbne hestens mund. HUSK AT SÆTTE KRYDS I KALENDEREN DEN 3. SEPTEMBER SÅ DU IKKE GÅ GLIP AF HENRIK BUSCHs FOREDRAG OM HESTETÆNDER OG TANDPLEJE! side 19

20 LIDT OM DEN ISLANDSKE HEST af Helle Hertzum Island var stort set ubeboet indtil omkring år 800. Islændingene regner selv år 874 for starten på det islandske samfund. Perioden fra 874 og til 930 kaldes landnamstiden landnam betyder at tage land. Det var oprørske og eventyrlystne vikingehøvdinge fra Norge og Keltere fra de nordlige britiske øer der tog derop. De medbragte naturligvis alle deres koner, børn, alle deres ejendele og deres dyr. Herunder deres bedste heste. På den tid var den lille vikingehest udbredt over det meste af nordeuropa som den almindeligste arbejds- og ridehest. I europa forsvandt racen efterhånden, idet man ønskede større og kraftigere heste til militært brug og som arbejdsheste. Tilbage blev kun en lille gruppe vildheste i det nordligste Norge, som først er opdaget for nylig og så mener man også at Shetlandsponyen har fælles blodlinier med islandshesten. På Island blev den islandske hest imidlertid uundværlig. Den tilpassede sig perfekt til klima og terræn og udvælgelsen til avl var den naturlige benhårde kun de stærkeste overlede de barske vintre og den magre kost. De var helt nødvendige for transport af mennesker, alle varer og til indfangning af fårene. Den eneste måde man kunne komme rundt på Island var på hesteryg, hvadenten man skulle på venligt nabobesøg eller på krigstien eller til Altinget. Helt op i nyere tid brugtes hesten, man fik f.eks. aldrig jernbaner på Island og helt op til først i år 1900 blev posten bragt rundt på karavaner af trækheste. Hvor vigtig hesten blev fremgår f.eks. af de islandske sagaer, hvor der er mange fortællinger om de små hestes fantastiske bedrifter og det blev naturligvis høj status i at have den bedste, hurtigste, stærkeste og klogeste hest. I år 930 vedtog Altinget, at der ikke måtte indføres heste til Island. Forbuddet blev overtrådt nogle gange, med ulykkelige følger med sygdom indbragt udefra. Hestene overlevede heldigvis og fra år 1100 er der med sikkerhed ikke indført heste til Island og de er stadig fri for mange af de hestesygdomme vi kender i Europa. Det er faktisk en af de ældste rene raceheste og kaldes derfor også for den nordiske fuldblodhest. Og det er sådan, at forlader en hest Island kommer den aldrig tilbage igen. Så når islændingene i dag kommer til Danmark for at deltage i konkurrencer, så må de sælge de medbragte heste bagefter. I årene efter 1.verdenskrig indførtes en del islændere, dels til England til arbejde i kulminerne, dels til Danmark som husmandsarbejdsheste. Men det ebbede ud, da de havde for megen energi og selvstændig vilje til det brug. Ingen tænkte på, at anvende den som ridehest, så den forsvandt igen. Først efter 2.verdenskrig, hvor industrialiseringen rigtig tog fat og hvor man begyndte at interessere sig mere for heste til sportsbrug, fik man øje på den islandske hest igen. Og i 50 erne tog importen af heste til specielt Tyskland og Danmark fart, idet der sad nogle engagerede mennesker, hvis begejstring for Islænderen bredte sig som ringe i vandet. Nu er her omkring islændere i Danmark og Dansk islænderforening er faktisk den næststørste forening under Dansk Rideforbund. Det alle faldt for, var Islænderens alsidighed, dens robusthed, dens sind og så selvfølgelig de fem gangarter. Islændere opdrættes stadig som på vikingernes tid. De går ude hele året i store flokke, de føder deres føl i det fri og føllet bliver i flokken indtil det er 5 år. Nu om dage driver man hestene ned omkring gårdene i vinterperioden og fodrer med hø og på de heste der skal tilrides og konkurrencetrænes starter ridningen i januar/februar. Der er selvfølgelig nu en nøje kontrolleret avl, men det er stadig den stærkes ret der gælder. Kan man ikke følge med side 20

21 flokken, lærer man ikke at bevæge sig sikkert i en forrygende fart over stenet terræn, op og ned af stejle skrænter og over fossende elve, ja så overlever man ikke. Og det er jo netop dette naturopdræt, som har bevaret og udviklet islænderen til en bomstærk, udholdende og klog hest. I dag bruges hesten kun arbejdsmæssigt til fåreindfangning og ellers til konkurrence- og hobbybrug. Man konkurrerer i den bedst mulige præsentation af de 5 gangarter: Skridt, trav, galop, tølt og pas. Tølt er en firtaktet gangart, hvor hesten kun har vægten på et ben ad gangen. Den bærer den meste vægt på bagparten, hvorfra bevægelsen bærer rytteren frem nærmest som på en bølge. Korrekt udført er det en utrolig behagelig gangart, men ikke så nemt som man umiddelbart skulle tro. Hesten skal være i perfekt balance for at det også for hesten er en behagelig gangart. Man bruger gangarten til langtursridning på nogenlunde jævnt og fast underlag og gennemsnitsfarten for middel-tølt er km i timen. Til konkurrencebrug trænes det smukke høje løft af forbenene og farten i den fri tølt kommer op omkring de 40 km i timen. Pasgangarten er en ren konkurrencegangart og den flyvende pas regnes nok for den fineste gangart. Det er et fanstastisk syn, og farten kommer op omkring 50 km i timen og momentvis har hesten ingen ben på jorden, idet benene bevæges parvis for hver side. Den islandske hest i Danmark De fleste islænderryttere bruger nok hestene som vi gør. Vi rider lange ture i naturen, Vi træner gangarterne i terræn og på bane, vi træner lydighed, som er nøjagtig den samme grundlæggende dressur som for store heste, vi træner spring, for at kunne forcere mindre forhindringer i naturen, grøfter, træstammer o.l., men man må ikke springe mere end højest 1 m i højden på islænderen. Det er den trods alt for lille til. Man kan udover at konkurrere i gangarterne, konkurrere i Alrid, som svarer til military for store heste og i free style som er islænderens dressurkonkurrence. Endelig er islænderen er herlig kammerat. Den går gennem ild og vand for sin rytter, er som regel klog og fornuftig med trafik o.s.v. og så er den fremfor alt glad, villig og energisk. Den er stadig sund og nøjsom vi har vores hyr med ikke at fodre dem for fede og så trives den bedst i flok, udendørs hele året, med adgang til læskur. Den islandske hest er færdigudviklet i en sen alder. Man begynder først med lettere arbejde i hestens fjerde år i en kortere periode. I den alder er hesten dog endnu ikke psykisk moden, og derfor har hesten godt af en tænkepause efter den første lette indlæringsfase. Først når hesten er 5 år kan vi begynde at stille større krav. Det gælder dog altid om at finde det rigtige program, som er tilpasset hvert enkelt individ i forhold til dets evner og anlæg. Den islandske hest vokser til den er 8 år gammel. Den islandske hest adskiller sig fra de fleste andre hesteracer ved at have anlægget for at bevæge sig i gangarten tölt. En stor del af islænderne har også anlæg for pasgang. Heste der ud over de gængse gangarter skridt, trav og galop, også har anlæg for tölt, kalder vi firgængere, og heste med anlæg for alle gangarter: tölt, pas, skridt, trav og galop benævner vi femgængere. Det er disse anlæg, der sammen med temperement, størrelse og charme har gjort den islandske utrolig populær gennem de sidste tredive år. Den danske hesteelsker har med den islandske hest fået adgang til en hesterace, der spænder vidt uanset i hvilken retning interesserne går. Fra ambitiøse konkurrenceryttere over passionerede avlere til naturelskere og ikke mindst fritidsryttere, der med islandshesteridningen har fundet en interesse, som ofte samler en hel familie. side 21

22 Dressuren bruges som skelet til at opbygge ridningen af den islandske hest, men den må endelig ikke gå ud over hestens vilje og lyst til at arbejde. Derfor er meget af træningen lagt i naturen, hvor hesten bevarer sin lyst og fremdrift. Man kan ikke få hesten til at gå nogle gode gangarter, selv om den har anlæggene herfor, hvis den ikke har viljen hertil. Derfor er det fundamentalt vigtigt, at omgangen med den islandske hest, hele tiden skytter om hestens sindstilstand. Det vil sige, giver hesten den bedste betingelser for at bevare ganglysten ikke blot under ridningen, men også gennem korrekt fodring og miljømæssige vilkår. Desværre har den islandske hest fået det ry, at det er en egnet hest til nybegyndere eller børn. Disse to påstande er sandheder med modifikationer. Du kan, såvel blandt islandske heste, som blandt store heste og ponyer finde eksemplarer af racerne, som er egnede til nybegyndere og børn. Udover gangartsridning er den islandske hest også velegnet til at gå for vogn, til at springe, til distanceridning og til en god og sikker skovtur for skovtursrytteren. Vi begynder som før skrevet først med den egentlige tilridning, når hesten er 5 år og først når hesten er omkring 8 år, er den fuldt udvokset. Til gengæld bliver den islandske hest, som regel, rigtig gammel. Den kan blive ml år og nogle enkelte over 40. Den islandske hest lever på Island, som regel i store flokke. Derfor giver man hesten navn, så man kan genkende den i flokken, enten på udseenet eller sindet. Her et par eksempler: Blidur betyder plet på siden af hovedet Lippa betyder uldtot Den islandske hest er fra naturens hånd en utrolig robust hest, og klimaet her i Danmark er ikke særlig barskt. På Island lader man hestene gå i store flokke og kun om vinteren driver man hestene ned omkring gårdene for at fodre dem med hø. Her i Danmark går den islandske hest også ude hele året, men på en stor fold med en løsdrift, som er så stor at alle kan være der på en gang og med massere af halm. Den islandske hest er kendt for at være meget nøjsom. Det er dog også rigtigt på den måde, at den let bliver fed. Men det betyder ikke, at den let optager vitaminer og mineraler. For at kunne optage næringen i sit foder skal den have forholdsvis mange fibre. Fodrer man med kerne, skal måltidet altid gives sammen med fibre f.eks. hø og halm. Den islandske hest har igennem mange hundrede af år gået på meget mineralfulde jorde, men de forskellige gevækster har været spredte, men mangeartede. Denne fordeling af næringsindholdet har naturligvis været medvirkende til at ovennævnte tendens til at give fedme, når hesten kommer på danske græsmarker. Det var lidt om min islandske hest. Er du interesseret i at høre lidt mere eller at se hvordan vi holder vores heste, er du meget velkommen til at gribe fat i mig, når vi mødes på banerne i KRK. Klubbladet siger mange tak til Helle Hertzum for det flotte indlæg! side 22

23 side 23

24 Klubmesterskabsstævne 2007 I weekenden d. 23. og 24. juni 2007 afholdtes klubstævne med klubmesterskab for både hest og pony i både dressur og spring. Det var først efter diverse omrokeringer af dressurklasserne, at det blev muligt at gennemføre stævnet. Vores store udendørsbane stod med 10 cm vand over det hele fredag aften. Det blev besluttet, at flyttet heste dressur samt alt springningen indendørs i det store ridehus, samtidig med at det lykkedes (med besvær) at pumpe vand af den gamle udendørs dressurbane, således at pony dressuren kunne afvikles dér. Heldigvis fik vi kun enkelte byger i løbet af lørdagen og søndagen, så rytterne havde mulighed for at skridte til og af udendørs. Vi siger tillykke til følgende ekvipager som blev klubmestre og TUSIND TAK til Naturligvis, der havde sponseret de meget flotte dækkener til alle 4 klubmestre. Hjælpere til stævnet: Som det er de fleste bekendt, havde stævneudvalget betinget sig et minimum på 12 hjælpere til at bygge springbane og efterfølgende rydde den væk igen. Deadline, der var d. 14. juni, var alt i skønneste orden det nødvendige antal stod på listerne. Desværre viste det sig så, at flere stregede sig igen, samt at adskillige valgte slet ikke at møde op. Derfor stod vi lørdag aften og var 8 personer til at bygge bane heraf var det kun de 4 der stod på listen. Ved oprydningen søndag, var der igen et flertal af de personer der havde skrevet sig på, som simpelthen ikke kom. Heldigvis var der så en god flok af de tilstedeværende der gav en hånd med, så vi hurtigt fik ryddet banen, MEN det er faktisk rigtig tarveligt og ukammeratligt bare at blive væk. Som stævneudvalg er det faktisk også i den grad umotiverende, ikke at kunne regne med at den nødvendige hjælp er tilstede. Under dressuren måtte sekretariatet hele lørdag formiddag hente kritikker fra 2 baner, samtidig med at der skulle tælles sammen, laves præmieoverrækkelser o.s.v. OG ikke én eneste var mødt op for at hjælpe med at bygge dressurbanerne om fredagen. Det er bare ikke i orden, husk lige på at stævnerne sidste år tjente over kr. ind til klubben. Penge der kommer alle til gode, uanset om man er stævnerytter eller ej. Hvis de penge ikke kommer ind, kan det blive nødvendigt igen at hæve kontingentet. Når alt det brok er lukket ud, skal der så selvfølgelig også lyde en stor tak til alle dem der kom og hjalp med til at afvikle stævnet til (forhåbentligt) stor glæde for alle de startende. Håber I synes det var hyggeligt og giver en hånd med næste gang også. Håber vi ser en masse hjælpere medio september, hvor vi skal afvikle distriktsstævne i spring for heste!!!!!! Stævneudvalget side 24