Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015"

Transkript

1 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015

2 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning nr. 2/2012) 7. januar 2015 RN 701/15 1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen, som blev indledt med en beretning i Sagsforløb for en større undersøgelse Beretning KONKLUSION Rigsrevisionens opfølgning har vist, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har gennemført de initiativer, som klima-, energi- og bygningsministeren i sit svar på beretningen stillede Statsrevisorerne i udsigt. Derudover har Finansministeriet færdiggjort arbejdet med at fastsætte en ny rentesats til brug for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende: Ministerredegørelse 18, stk. 4-notat Eventuelt fortsat(te) notat(er) Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har opgjort resultaterne af effekterne af de nationale reduktionstiltag. Dermed er det nu muligt at vurdere, i hvor høj grad de har bidraget til at opfylde Kyoto-målsætningen. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har opgjort statens omkostninger ved opfyldelsen af Kyoto-målsætningen. Dermed er det nu fx muligt at sammenligne de enkelte virkemidlers omkostningseffektivitet. Af regeringens klimaplan fra august 2013 fremgår det, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i Både mål og indfrielse af mål skal opgøres som de udledninger, der sker i Danmark. Folketinget har desuden vedtaget en klimalov i juni 2014 med det formål at skabe en overordnet strategisk ramme for den danske klimapolitik. Finansministeriet har i maj 2013 udmeldt en ny kalkulationsrente til brug for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Den danske kalkulationsrente er sat ned og er nu på niveau med kalkulationsrenten i sammenlignelige lande. Sagen afsluttes Du kan læse mere om forløbet og de enkelte step på

3 2 I. Baggrund 2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2012 en beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen. Beretningen handlede om Miljøministeriets og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets indsats for at sikre, at Danmark nåede sin Kyoto-målsætning i overensstemmelse med den danske klimastrategi. Kyoto-protokollen omfatter udledningen af 6 drivhusgasser, hvoraf CO2 står for langt hovedparten af udledningen. I opgørelserne over CO2-udledningen indgår alle 6 drivhusgasser, idet virkningen af de øvrige 5 bliver omregnet, så de har samme drivhuseffekt som CO2. For nemheds skyld omtalte Rigsrevisionen i beretningen drivhusgasserne som CO2. 3. Beretningen viste, at Miljøministeriet (der havde det overordnede ansvar for klimapolitikken frem til november 2007) havde efterlevet klimastrategiens målsætning om, at reduktionen af CO2-udledningen i perioden skulle ske med færrest mulige samfundsøkonomiske omkostninger. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet overtog ansvaret for klimapolitikken i Ministeriets foreløbige opgørelser af CO2-udledningen viste, at Danmark ville overopfylde Kyoto-målsætningen. Beretningen gav imidlertid også anledning til enkelte bemærkninger og anbefalinger, der gennemgås nedenfor. 4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de fandt det tilfredsstillende, at Danmark forventedes at overholde det gennemsnitlige udledningsloft for CO2 i perioden , og at reduktionen stort set var sket til lave samfundsøkonomiske omkostninger. 5. Som svar på beretningen afgav klima-, energi- og bygningsministeren, miljøministeren, finansministeren og udviklingsministeren redegørelser til Statsrevisorerne i perioden oktober januar Miljøministeren og udviklingsministeren oplyste, at beretningen ikke gav anledning til nogen bemærkninger. Både finansministeren og klima-, energi- og bygningsministeren noterede sig, at Statsrevisorerne fandt det tilfredsstillende, at Danmark forventedes at overholde det gennemsnitlige udledningsloft for CO2 i perioden , og at reduktionsindsatsen stort set var sket til lave samfundsøkonomiske omkostninger. Klima-, energi- og bygningsministeren noterede sig også, at Statsrevisorerne fandt, at den faktiske reduktion af CO2-udledningen fordelt på køb af klimakreditter, nationale reduktionstiltag og tiltag i de kvotebelagte sektorer stort set svarede til den planlagte fordeling. Klima-, energi- og bygningsministeren oplyste, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ville igangsætte en samlet vurdering af effekterne af nationale reduktionstiltag iværksat i perioden Desuden ville ministeriet foretage en samlet opgørelse af den danske stats samlede omkostninger ved at opfylde Kyoto-målsætningen. Endelig oplyste klima-, energi- og bygningsministeren, at regeringen snart ville offentliggøre en ny klimaplan, som sigtede mod en reduktion af CO2-udledningen med 40 % i 2020 i forhold til 1990, og at det var regeringens hensigt, at de nødvendige reduktioner til opfyldelse af dette mål skulle ske i Danmark.

4 3 6. På baggrund af ministerredegørelserne afgav Rigsrevisionen i februar 2013 et notat i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder: Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opgørelse af effekterne af de nationale reduktionstiltag Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opgørelse af statens omkostninger ved opfyldelsen af Kyoto-målsætningen omfanget af de nationale reduktionstiltag i regeringens næste klimaplan, herunder omfanget af langsigtede indenlandske reduktioner Finansministeriets arbejde med at fastsætte en ny rentesats i forbindelse med, at vejledningen om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger opdateres. 7. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på og på II. Ministeriernes initiativer 8. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Klima-, Energi- og Bygningsministeriets og Finansministeriets initiativer i forhold til de udestående punkter. Gennemgangen er baseret på redegørelser og dokumentation fra de 2 ministerier. Opgørelse af effekterne af de nationale reduktionstiltag 9. Beretningen viste, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ikke havde fulgt op på den CO2-reducerende effekt af de nationale reduktionstiltag, herunder hvilke reduktioner de enkelte tiltag havde bidraget med. Det var derfor ikke muligt at konkludere, om reduktionen skyldes disse tiltag. På den baggrund fandt Rigsrevisionen, at ministeriet inden for mulighedernes rammer burde opgøre effekten af de nationale reduktionstiltag. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren oplyste i sin redegørelse til Statsrevisorerne, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ville igangsætte en samlet vurdering af effekterne af disse reduktionstiltag og fremlægge resultaterne i løbet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sendte i december 2013 et notat til Rigsrevisionen, der indeholdt en effektvurdering af 8 af de i alt 9 nationale reduktionstiltag, som er behandlet i Rigsrevisionens beretning. Det sidste af de 9 nationale reduktionstiltag Landbruget en række initiativer i Grøn Vækst-aftalen fra 2009 var ikke indeholdt i notatet, fordi arbejdet med at evaluere effekten heraf ikke var færdigt. Ministeriet har i oktober 2014 sendt et supplerende notat til Rigsrevisionen, der indeholder en effektvurdering af det sidste nationale reduktionstiltag.

5 4 12. Tabel 1 viser den forventede og opgjorte CO2-reduktion for de 9 nationale reduktionstiltag, der er igangsat i perioden Tabel 1. Forventet og opgjort CO 2 -reduktion for de 9 nationale reduktionstiltag, der er igangsat i perioden (årlig effekt i perioden i mio. tons CO 2 ) Reduktionstiltag Forventet CO 2 -reduktion Opgjort CO 2 -reduktion 1. Varmepumper Udskiftning af oliefyr med varmepumper 0,03 0,02 2. Biogas Tilskud til biogasanlæg, når biogas anvendes sammen med naturgas Ukendt 0, Biobrændsel Biobrændstoffer til blanding i benzin og dieselolie 0,29 0,29 4. Landbruget En række initiativer på energi-, natur- og miljøområdet i Grøn Vækst-aftalen fra 2009, herunder reduktion af kvælstofudledning til vandmiljøet og permanente sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie zoner 0,24 0,24-0,26 5. Elbiler Pulje til forsøgsordning med elbiler Ukendt <0, Naturgasfyrede kraftvarmeværker Reduktion af metan fra gasmotorer ved indførelse af afgift svarende til CO 2 -afgiften 0,01 0,02 7. Energi- og CO 2 -afgifter Forhøjelse af energi- og CO 2 -afgifter i ikke-kvotebelagte sektorer 0,58 0,41 8. Energibesparelser og -effektiviseringer Øgede krav til energibesparelser i bygninger og elselskaber 0,13 1) 0,06 9. CO 2 -afgift på plast og affald Indførelse af samme afgift på plastic som afgift på fossile brændstoffer Ukendt - Samlet reduktion 1,28 1,06-1,08 1) Energistyrelsen har i december 2013 oplyst, at den oprindeligt forventede effekt af øgede krav til energibesparelser i bygninger og selskaber var 0,13 mio. tons og ikke 0,30 mio. tons, som Rigsrevisionen ved en beklagelig skrivefejl var blevet informeret om af Energistyrelsen, og som derfor indgår i tabel 5 i Rigsrevisionens beretning. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen fra april 2012, december 2013 og oktober Som det fremgår af tabel 1, estimerede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, at de 9 nationale reduktionstiltag i perioden samlet ville reducere Danmarks årlige CO2-udledning med 1,28 mio. tons. Ministeriets opgørelse af effekterne af de nationale reduktionstiltag viser, at de 9 tiltag samlet har reduceret Danmarks årlige CO2-udledning med 1,06-1,08 mio. tons. Effekten af de 9 tiltag har således været lavere end forventet. Det skyldes primært, at forhøjelsen af energi- og CO2-afgifter i ikke-kvotebelagte sektorer og de øgede krav til energibesparelser i bygninger og elselskaber ikke har reduceret den danske CO2-udledning så meget, som det var forventet. 13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har opgjort effekten af de nationale reduktionstiltag, så det nu er muligt at vurdere, i hvor høj grad de har bidraget til at opfylde Kyoto-målsætningen. Rigsrevisionen anbefaler, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet også fremadrettet opstiller mål for den forventede effekt af fremtidige nationale reduktionstiltag, og at ministeriet også følger op på, i hvor høj grad den forventede effekt bliver indfriet.

6 5 Opgørelse af statens omkostninger ved opfyldelsen af Kyoto-målsætningen 14. I beretningen fandt Rigsrevisionen, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet burde opgøre den danske stats samlede omkostninger ved at opfylde Kyoto-målsætningen. 15. Klima-, energi- og bygningsministeren oplyste i sin redegørelse til Statsrevisorerne, at der ville blive foretaget en samlet opgørelse af statens omkostninger i den vurdering af effekterne af nationale reduktionstiltag, som Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ville offentliggøre i løbet af Heri ville der også indgå en oversigt over de samlede udgifter til kreditkøbsprogrammet og antallet af leverede klimakreditter. 16. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opgørelse af den danske stats samlede omkostninger ved at opfylde Kyoto-målsætningen fremgår af de notater, som ministeriet har sendt til Rigsrevisionen i henholdsvis december 2013 og oktober 2014.

7 6 17. Tabel 2 viser de statsfinansielle omkostninger ved opfyldelse af Kyoto-målsætningen. Tabel 2. Statsfinansielle omkostninger ved de nationale reduktionstiltag og køb af klimakreditter i andre lande til opfyldelse af Kyoto-målsætningen (i mio. kr. i gennemsnit pr. år i perioden ) Reduktionstiltag 1. Varmepumper Statens udgiftsbudget Afgiftsprovenutab Samlede statsfinansielle omkostninger Udskiftning af oliefyr med varmepumper Biogas Tilskud til biogasanlæg, når biogas anvendes sammen med naturgas 3. Biobrændsel Biobrændstoffer til blanding i benzin og dieselolie 0 Op til 250 Op til Landbruget En række initiativer på energi-, natur- og miljøområdet i Grøn Vækst-aftalen fra 2009, herunder reduktion af kvælstofudledning til vandmiljøet og permanente sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie zoner Ikke muligt at isolere omkostningen til CO 2 Ikke muligt at isolere omkostningen til CO 2 Ikke muligt at isolere omkostningen til CO 2 5. Elbiler Pulje til forsøgsordning med elbiler Naturgasfyrede kraftvarmeværker Reduktion af metan fra gasmotorer ved indførelse af afgift svarende til CO 2 -afgiften 7. Energi- og CO 2 -afgifter Forhøjelse af energi- og CO 2 -afgifter i ikke-kvotebelagte sektorer 8. Energibesparelser og -effektiviseringer Øgede krav til energibesparelser i bygninger og elselskaber CO 2 -afgift på plast og affald Indførelse af samme afgift på plastic som afgift på fossile brændstoffer Klimakreditter CO 2 -reducerende klimaprojekter i andre lande via det statslige JI- og CDM-program ) I alt 260 Op til 310 2) Op til 570 1) Den 9. december 2013 var de forventede maksimale omkostninger opgjort til 1.241,9 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig årlig udgift over 5 år på 248 mio. kr. Energistyrelsen har oplyst, at der er tale om et estimat på det pågældende tidspunkt, idet JI-/CDM-programmet havde og fortsat har åbne kontrakter frem til 2016 og for et mindre fondsengagement (Verdensbanken og NEFCO) så langt som til 2020, hvor omkostningerne kan opgøres endeligt. 2) Energistyrelsen har oplyst, at det opgjorte afgiftsprovenutab er forbundet med stor usikkerhed. Det skyldes særligt grænsehandelseffekten ved biobrændsler, som udgør den største del af det opgjorte provenutab. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen fra april 2012, december 2013 og oktober 2014.

8 7 Som det fremgår af tabel 2, har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet opgjort de samlede statsfinansielle omkostninger ved opfyldelse af Kyoto-målsætningen til op til 570 mio. kr. årligt i perioden For hele perioden svarer det til knap 2,9 mia. kr. De statsfinansielle omkostninger består for det første af statens direkte udgifter, der er opgjort til 260 mio. kr. årligt. Heraf udgør køb af klimakreditter størstedelen af udgifterne med 248 mio. kr. årligt. For det andet er der statens afgiftsprovenutab, der er opgjort til op til 310 mio. kr. årligt. Heraf udgør afgiftsprovenutabet ved biobrændsler størstedelen af tabet med op til 250 mio. kr. årligt. For 3 af de nationale reduktionstiltag naturgasfyrede kraftvarmeværker, energi- og CO2- afgifter samt CO2-afgift på plast og affald er de statsfinansielle omkostninger ikke opgjort i tabel 2. Det skyldes, at de 3 tiltag alle har medført øgede indtægter for staten i form af CO2- afgifter. Indtægterne fra de enkelte reduktionstiltag er imidlertid ikke opgjort. Klima-, Energiog Bygningsministeriet har oplyst, at det skyldes, at der i perioden har været flere lovændringer og en række andre faktorer, herunder konjunkturforhold, som har betydning for indtægterne fra CO2-afgifter. Det er derfor svært at vurdere, hvordan de enkelte lovændringer bidrager til det samlede afgiftsprovenu. Endelig fremgår det af tabel 2, at det for initiativerne i Grøn Vækst-aftalen fra 2009 ikke er muligt at isolere omkostningen til reduceret CO2-udledning. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at Grøn Vækst-initiativernes hovedformål ikke var at reducere CO2- udledningen, men derimod at reducere kvælstofudledningen, forbedre naturtilstanden m.m. Reduktionen af CO2-udledningen er med andre ord en sideeffekt af Grøn Vækst-initiativerne. De statsfinansielle omkostninger til Grøn Vækst-initiativerne kan opgøres til ca. 220 mio. kr. årligt i perioden Kun en mindre og ikke nærmere defineret andel af midlerne kan tilskrives hensynet til at reducere Danmarks CO2-udledning. 18. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at den samlede CO2-reduktion ved køb af klimakreditter kan opgøres til 3,16 mio. tons CO2 årligt i perioden Sammenholdt med de årlige statsfinansielle omkostninger ved klimakreditter på 248 mio. kr. årligt svarer det til en omkostning på ca. 78 kr. pr. årligt reduceret ton CO Til sammenligning har de 5 nationale reduktionstiltag, hvor der kan opgøres statsfinansielle omkostninger, givet en CO2-reduktion på 0,39 mio. tons CO2 årligt i perioden , jf. tabel 1. De årlige statsfinansielle omkostninger ved disse 5 nationale reduktionstiltag kan opgøres til op til 322 mio. kr. årligt, hvilket svarer til en omkostning på ca. 826 kr. pr. årligt reduceret ton CO2, dvs. godt det 10-dobbelte af omkostningen ved køb af klimakreditter. 20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har opgjort statens omkostninger ved opfyldelsen af Kyoto-målsætningen, så det nu fx er muligt at sammenligne de enkelte virkemidlers omkostningseffektivitet. Omfanget af de nationale reduktionstiltag i regeringens næste klimaplan 21. Beretningen viste, at Danmark kun i begrænset omfang havde iværksat nationale reduktionstiltag, som kunne skabe grundlag for langsigtede CO2-reduktioner i Danmark. Det var derfor Rigsrevisionens opfattelse, at Danmark i kommende strategier i højere grad burde satse på at igangsætte langsigtede CO2-begrænsende tiltag, hvis Danmark skal indfri den meget ambitiøse målsætning om at udfase fossile brændstoffer i 2050.

9 8 Klimaplan 22. Klima-, energi- og bygningsministeren oplyste i sin redegørelse til Statsrevisorerne, at energiaftalen af 22. marts 2012 er et første, men ambitiøst eksempel på den omlægning, som Rigsrevisionen anbefalede. Aftalen sigter mod en samlet reduktion af CO2-udledningen i 2020 med godt 34 % i forhold til Ministeren oplyste desuden, at regeringen snart ville offentliggøre en ny klimaplan, som skulle sigte mod en reduktion af Danmarks samlede CO2- udledning med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i Endelig oplyste ministeren, at det var regeringens hensigt, at de nødvendige reduktioner til opfyldelse af dette mål skulle ske i Danmark. 23. Regeringen offentliggjorde i august 2013 den bebudede klimaplan, hvoraf det fremgår, at regeringens mål er at reducere Danmarks samlede CO2-udledning med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i Det fremgår af klimaplanen, at både mål og indfrielse af mål opgøres som de udledninger, der sker i Danmark. Det fremgår også af klimaplanen, at den ikke her og nu giver en samlet løsning på, hvordan reduktionsindsatsen skal tilrettelægges, eller hvilke konkrete tiltag der skal iværksættes hvornår. Det skyldes, at der er betydelig usikkerhed om, hvor mange nationale tiltag der er nødvendige for at indfri 40 %-målet. Derfor skal de enkelte løsninger fastlægges i en løbende dialog med både erhvervslivet og civilsamfundets aktører. 24. Regeringen offentliggjorde også i august 2013 et virkemiddelkatalog over potentialer og omkostninger ved en række nationale CO2-reducerende tiltag. Virkemiddelkataloget skal anvendes som et centralt redskab i regeringens løbende justering af klimapolitikken. 25. I februar 2014 indgik regeringen en aftale med Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om det nationale klimamål i Partierne aftalte, at de var enige om målet, at Danmarks CO2-udledning i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i 1990, og at der løbende fremsættes forslag, der kan reducere CO2-udledningen med henblik på at nå målet. 26. Rigsrevisionen kan konstatere, at regeringens klimaplan lægger op til, at de nødvendige reduktioner af CO2-udledningen for at indfri målet om 40 % mindre CO2-udledning i 2020 i forhold til niveauet i 1990 skal ske ved at iværksætte nationale reduktionstiltag. Klimaplanen angiver ikke, hvilke konkrete tiltag der skal iværksættes. Regeringen har dog samtidig med offentliggørelsen af klimaplanen offentliggjort et virkemiddelkatalog, der kan bidrage til at udvælge konkrete tiltag. Efter Rigsrevisionens vurdering giver klimaplanen og virkemiddelkataloget tilsammen et fornuftigt afsæt for de politiske beslutninger om valg af nationale CO2- reducerende tiltag. Rigsrevisionen finder Klima-, Energi- og Bygningsministeriets initiativer tilfredsstillende. Klimalov 27. I februar 2014 indgik regeringen også en aftale med Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om en ny klimalov. Partierne aftalte, at der skulle etableres en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik, og at der til det formål skulle vedtages en klimalov. Klimaloven blev vedtaget i Folketinget den 11. juni For det første fremgår det af klimaloven, at klima-, energi- og bygningsministeren skal nedsætte Klimarådet som et uafhængigt rådgivende ekspertorgan, så rådet kan gå i gang med arbejdet fra den 1. januar Formålet med Klimarådet er at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik. Klimarådet skal bidrage med uafhængig rådgivning mv. om omstillingen til et lavemissionssamfund, jf. boks 1.

10 9 BOKS 1. KLIMARÅDETS HOVEDOPGAVER 1. Vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser. 2. Analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner. 3. Udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje. 4. Bidrage til den offentlige debat. For det andet fremgår det af klimaloven, at klima-, energi- og bygningsministeren skal udarbejde en årlig klimapolitisk redegørelse til Folketinget, jf. boks 2. BOKS 2. INDHOLD I KLIMAPOLITISK REDEGØRELSE 1. Historisk drivhusgasudledning fordelt på sektorer. 2. Fremskrivninger for drivhusgasudledninger. 3. Planlagte klimatiltag og virkemidler og forventet fremtidig effekt heraf. 4. Beskrivelse af og status for opfyldelse af nationale klimamålsætninger. 5. Beskrivelse af og status for opfyldelse af internationale klimaforpligtelser. 6. Klimarådets anbefalinger m.v. til klima-, energi- og bygningsministeren. 7. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse for og stillingtagen til Klimarådets anbefalinger m.v. For det tredje fremgår det af klimaloven, at klima-, energi- og bygningsministeren fremover mindst hvert 5. år skal fastsætte nationale klimamålsætninger med et 10-årigt perspektiv over for Folketinget. 29. Rigsrevisionen kan konstatere, at Folketinget med vedtagelsen af klimaloven har ønsket at skabe en overordnet strategisk ramme for den danske klimapolitik. Rentesats ved samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger 30. Beretningen viste, at Miljøministeriet fulgte Finansministeriets vejledning om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger ved beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved de nationale reduktionstiltag, men at rentesatsen var højere end rentesatsen i andre lande. Rentesatsen var også højere end den rentesats, som De Økonomiske Råd anvendte, og EU s anbefaling. Det betød, at de nationale reduktionstiltag i Danmark fremstod som mindre rentable. Finansministeriet nedjusterede i 2011 kalkulationsrenten til 5 % og oplyste, at der var nedsat en arbejdsgruppe, som havde til opgave at opdatere vejledningen, herunder fastsætte en ny rentesats.

11 Finansministeriet offentliggjorde i maj 2013, at de havde gennemgået den faglige litteratur på området og de samfundsøkonomiske kalkulationsrenter, der anvendes i sammenlignelige lande. Ministeriet havde på den baggrund besluttet, at der fremover skal anvendes en lavere og faldende kalkulationsrente. Ændringen af kalkulationsrenten er vist i tabel 3. Tabel 3. Ændringen af den samfundsøkonomiske kalkulationsrente pr. 31. maj 2013 Hidtidig Fremover År % 4 % År % 3 % År 70 og efterfølgende år 5 % 2 % Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Finansministeriet. Som det fremgår af tabel 3, aftrappes kalkulationsrenten ved investeringer med lang tidshorisont. Aftrapningen betyder, at nutidsværdien af den effekt, der er af en investering, fx i år 50, udregnes ved at anvende en kalkulationsrente på 4 % de første 35 år og en kalkulationsrente på 3 % de efterfølgende 15 år. 32. Finansministeriet oplyste, at den lavere kalkulationsrente nu er på niveau med tilsvarende kalkulationsrenter i sammenlignelige lande. Desuden følger den nye kalkulationsrente i al væsentlighed anbefalingerne i en rapport fra et norsk ekspertudvalg fra oktober Klima-, Energi- og Bygningsministeriet opdaterede i juni 2013 ministeriets Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet på baggrund at de nye rentesatser fra Finansministeriet. 34. Rigsrevisionen konstaterer, at ændringen af den samfundsøkonomiske kalkulationsrente betyder, at særligt investeringer med relativt lang tidshorisont, og hvor gevinsterne typisk ligger sent i perioden, vil fremstå mere rentable end tidligere. Det gør sig bl.a. gældende for en række tiltag på klima- og energiområdet. Da den danske kalkulationsrente nu er på niveau med kalkulationsrenten i sammenlignelige lande, vil danske tiltag til reduktion af CO2 dermed alt andet lige fremstå lige så rentable som tilsvarende tiltag i andre lande. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. III. Afslutning 35. Rigsrevisionen finder ministeriernes initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes. Lone Strøm

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi. April 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi. April 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi April 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter (beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2014 om vagtplanlægning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsatsstrategi (II) (beretning nr. 13/2010) 27. maj 2014

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. Januar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. Januar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets administration

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S Maj 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finansiel Stabilitet A/S (beretning nr. 12/2011) 9. maj 2014 RN 1504/14

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

25/2013. Beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg

25/2013. Beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 25 Beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Offentligt 25/2013 Beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg 25/2013 Beretning om ændringen af støtten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Anbefalinger til klimalov og klimaråd i Danmark

Anbefalinger til klimalov og klimaråd i Danmark til klimalov og klimaråd i Danmark Energiens Tingsted 2014 1 Indhold Om Energiens Tingsted 2014 3 fra gruppe 1 4 4 4 fra gruppe 2 5 5 5 fra gruppe 3 6 6 6 fra gruppe 4 7 7 7 fra gruppe 5 8 8 8 Deltagere

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 14 Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

9/2011. Beretning om administrationen af CO 2. -kvoteregisteret

9/2011. Beretning om administrationen af CO 2. -kvoteregisteret Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 9 Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret Offentligt 9/2011 Beretning om administrationen af CO 2 -kvoteregisteret 9/2011 Beretning om administrationen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere