DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0"

Transkript

1 DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0 afholdt 12. november 2013 på Dansk Arkitektur Center 1 / 14

2 FORVENTNINGSAFSTEMNING Camp 0 blev kickstartet med en øvelse, der skulle afdække, hvad deltagere og partnere gerne vil opnå og hvad man gerne skal undgå i projektet. Nedenfor er en opsummering af udmeldinger og tanker, der kom til udtryk under øvelsen. HVAD SKAL VI OPNÅ MED DK2050? Videndeling Der var et stort ønske om, at projektet sætter fokus på og skaber videndeling på tværs af hele landet. Og at man derigennem vil kunne dyrke faglige netværk mellem kommuner, regioner og nationale institutioner. Der blev udtrykt håb om at skabe fælles visioner, og få debatteret begrebet byregioner hvad betyder det? Og hvad kommer det til at betyde i fremtidens Danmark? Projektet skal meget gerne inspirere i højden samtidig med, at det gerne skal gå i dybden og være med til at øge beslutningskraften i det økonomisk-politiske miljø. 2 / 14

3 Metode kobling til økonomi Flere deltagere pegede på vigtigheden af at blive klogere på scenariemetoden, og få den lært. Dertil kommer at der var et udpræget ønske om at få integreret økonomimodeller i scenarierne. Det er vigtigt, at der skabes konkrete udviklingsbilleder, som øger beslutningslyst og kompetence til at tage de rette beslutninger. Den valgte metode skal gerne kunne udfordre vanetænkning samtidigt med, at den skaber konkrete billeder/scenarier, der kan være med til at skabe holdningsændringer. Det blev ligeledes påpeget, at vækst og erhvervsliv næsten er synonymer og skal adresseres i såvel analyser som scenarier. Udvikling Projekter skal identificere de allervæsentligste hovedfaser i de kommende 40 års udvikling, og være klar til at debattere hellige køer, ud fra devisen om hvordan skaber man en by, der er værd at være i? Projektet skal gerne tænke forlæns og baglæns på samme tid. Med andre ord være i stand til at tolke på fortiden for at skabe en bedre fremtid. Projektet skal gerne kunne kobles til de forestående ændringer i kommuneplanerne. Herunder helt konkret gerne åbne op for flere offentligt-private partnerskaber (OPP). HVAD SKAL VI UNDGÅ MED DK2050? Projektet må ikke fortabe sig i et alt for stort fokus på hard facts frem for konkrete visioner. Projektet må ikke forfalde til klassisk vanetænkning og en dikotomi mellem storby og landsby. Dertil kommer, at projektet helst ikke må blive alt for domineret af storbyer og regioner. Projektet skal afsøge synergier i byernes forskeligheder og ikke lade sig bremse af et fokus på den gammeldags konkurrence mellem store og små. Projektet må ikke blive en alt for bred akademisk form-øvelse, og derved bare blive ved snakken og et alt for stort fokus på kommunikation og form. 3 / 14

4 TRENDSPOTTING På Camp 0 blev der introduceret til scenarieudviklingsdelen af projektet. Deltagerne arbejdede i grupper med at spotte både sikre trends og usikkerheder som forventes at få størst potentiel betydning for danske byregioners grønne omstillingsmuligheder frem mod år Byregionernes omstillingsmuligheder er også Danmarks omstillingsmuligheder. De identificerede trends og usikkerheder har efterfølgende været igennem en sorteringsproces hos analyse- og scenarieteamet. Resultatet skal bruges til målretning af det kommende analysearbejde og til udvikling af mulige scenariekombinationer frem til og under Camp 1. Det er således den første retningsgiver på scenarierne og dataindsamlingen. JERES INPUT FREM MOD CAMP 1 I de kommende uger vil scenarie- og analyseteamet arbejde med separate dybdebeskrivelser af hver trend og usikkerhed. Som I kan se nedenfor, så er der stor forskel på hvor mange detaljer, der er koblet på hver trend/usikkerhed. Derfor er den kommende proces og dialog med jer vigtig. De hovedspørgsmål vi forfølger og som vi gerne vil have jeres bidrag til afklaring af er: 1) Er det vi har på listen over trends og usikkerheder OK ud fra kriterier om høj relevans og betydning? 2) Savner vi trends og usikkerheder på listen? 3) Er der noget vi bør sortere væk? 4) Vedr. usikkerheder, på hvilken måde er de usikre? 5) Hvilke spirende, men usikre trends kan vi supplere med, hvis nogen? # 1 4 / 14

5 SIKRE TRENDS 1. Mere transport og pendling 1.1. Afstand mellem hjem og arbejde stiger. Afstanden øger i takt med øget specialisering i erhvervslivet og stigende og mere specialiseret uddannelsesniveau (øget mobilitet og pendling). Individernes og familiernes beslutninger om bosted og arbejde bliver mere frikoblede Øget koncentration af serviceydelser (detailhandel, offentlig service mv.) i/omkring de større byer øger mobilitets- og transportbehov. 2. Urbanisering en stadig voksende andel af befolkningen vil bo koncentreret i de største by-regioner 2.1. Unge og ikke mindst veluddannede unge vil bo i storbyens centrum, som følge af storbyens kombinerede tilbud til fritid og arbejde Stigende mangel på tilstrækkeligt veluddannet ung arbejdskraft uden for de store byer Øget pres på arealer øger multifunktionaliteten i storbyerne, som igen kan virke tiltrækkende Inter- (regionale) bysamarbejder vil øge (fx Øresundsregionen). 3. Trængselsproblemer vil vokse i de større byer 4. Teknologisk forandring og digitalisering vil påvirke den grønne omstilling 4.1. Mere og mere effektive vedvarende energiteknologier og lagringsteknologier Det er nemmere at etablere omkostningseffektive energiløsninger i de store byer end udenfor. 5. Voksende digitalisering og IT-anvendelse øger krav om ressourceoptimering i byer og bidrager til udvikling af smart cities 5.1. Udviklingen af smart cities sker især i større byer mens resten af landet ikke er med. 6. Energiforsyning og forbrug bliver mere og mere grøn 6.1. En voksende del af energiforsyningen bliver med vedvarende energi Viden på det grønne område i Danmark skaber stadig flere arbejdspladser. 7. Klimaforandringer vil øge presset på grøn omstilling 7.1. Klimaforandringer viser sig mere og mere sikkert (vind, vand, varme) Vandstanden stiger gradvis ved kysterne og der kommer kraftigere vinde og stormfloder som følge af varmere klima Voksende ønske om at gå fra traditionel BNP til grøn BNP måling. 8. Danmark ældes - Andelen af ældre over 65 år stiger markant 8.1. Faldende befolkningstal og stigende gennemsnitsalder, som følge af mindre indvandring og lavt fødselstal Færre til at betale (aldring af samfundet som ikke kan kompenseres af højere pensionsalder stiller krav om effektivisering). 5 / 14

6 9. Ressourcemangel vil påvirke den grønne omstilling 9.1. Enkelte naturressourcer bliver en mangelvare og priserne stiger fordi mellemklassen vokser Drikkevand bliver en mere og mere knap og kostbar ressource Voksende kamp om arealer til biomasse (større efterspørgsel til kødproduktion, men også til energiproduktion) Affald bliver en voksende ressource, hvilket betyder mindre forbrænding og mere genanvendelse. 10. Economic man: Økonomiske incitamenter hos borgere og virksomheder får stigende betydning for den grønne omstillingshastighed i fremtiden Resultater ses først på lang sigt, økonomi betyder mere. 11. Sociale medier vil få større anvendelse og indflydelse i den grønne omstilling Voksende andel af mellemfolkelig kommunikation er elektronisk (ikke-fysisk). 12. Voksende politisk beslutningstomrum og træghed i forhold til grøn omstilling Øget kompleksitet skaber beslutningstomrum Ændrede demokratiske relationer mod det nære og uformelle. 13. Individualisering Sociale strukturer er under opløsning i takt med at individet prioriteres Energiforsyningsområdet bliver mere individualiseret. 14. Globalisering og internationalisering påvirker grøn omstilling Stigende internationalisering/globalisering skaber mere åbent arbejdsmarked og presser finansiering af velfærdsstaten og dermed også prioritering af grøn omstilling Større international afhængighed af nye økonomier, BRIC, mfl Hjemflytning af arbejdspladser til Danmark for specialiseret produktion. 15. Dalende vilje i befolkningen til at tage personlig ansvar for den grønne omstilling Tid bliver opfattet som en mere og mere knap ressource. 16. Co-creation bølge skaber øget vilje til samarbejde på tværs og dele viden og ressourcer (crowd-funding og crowd-sourcing) og vil øge muligheder for grøn omstilling. 17. Voksende forventningskrav til det offentlige på alle områder (socialt, arbejdsmarked mv.) vil gøre, at den grønne dagsorden i højere grad vil skulle konkurrere om plads i offentligheden. 6 / 14

7 USIKKERHEDER 1. Brint- og elbiler erstatter i stort tal benzin og dieselbiler 1.1. Forsat høje afgifter på El-biler holder prisen oppe på benzin og dieselbiler El-bilen bliver den mest effektive transportform Den grønne bil (forsat øget behov for individuel transport skubber på udviklingen af en miljørigtig bil) Langvarig tvivl om vinderteknologier inden for drivstof til transport (gas, el eller brint) Stadig bedre og mere udviklet offentlig transport Kampen mellem kollektive og individuelle værdier vil blive skærpet i forhold til valg af transportformer. 2. Nationalstatens rolle mindskes i takt med den stigende betydning for storbysamfund (bystater) 3. Der vil forsat være en stor folkelig præference for parcelhuset vs flere og flere vil bo alene 4. Solenergiomkostninger falder mere end andre energiomkostninger 5. Virksomheder påtager sig en øget rolle i den grønne omstilling (omstiller egen produktion og udvikler nye mere bæredygtige produkter) 6. Mere lokal produktion (stigende efterspørgsel efter lokale, autentiske produkter, som ikke belastes af transport) 7. Manglende international enighed om energinormer vs. mere global enighed og samarbejde 7.1. Global økonomi præges i voksende grad af usikkerhed. 7 / 14

8 8. Tilstrækkelig mængde sort energi frem til 2050 vil bremse den grønne omstilling 8.1. Nye olie og gasressourcer og free-kicking i USA og Gasprom truer efterspørgsel (finansiering) efter grøn omstilling Natur og bevarelse bliver vigtigere for flertallet. 9. Økonomisk mathed og lavvækst fortsætter 9.1. Frivillighed/frivillig arbejdskraft stiger Danmark bliver relativt fattigere, hvilket flytter fokus væk fra omstilling til besparelser og vækst. 10. Digitalisering og adgang til grunddata for alle giver et gennembrud for udvikling og udbredelse af førerløse biler og droner (fx delivery drones) 11. Internettet giver ny bosætning og vækstbetingelser til mindre byområder langt fra de største byer 12. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter er i 2050 præget af avanceret produktion af grøn produktion, kvalitetsfødevarer og biomaterialer, forskning og oplevelsesturisme 13. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter vil i fremtiden finde nicher at satse på, som gør det muligt at skabe vækst og tiltrække og fastholde virksomheder og borgere 14. Nye typer af iværksættere og virksomheder vil bosætte sig uden for de store byer, fordi de ønsker at få del i nogle værdier, som de ikke finder i byerne 15. Der opstår en bred folkelig præference for at dele og have medejerskab fremfor at eje 8 / 14

9 FORELØBIG KATEGORISERING AF TRENDS OG USIKKERHEDER De 17 sikre trends og de 15 usikkerheder som blev identificeret på Camp 0, er tentativt kategoriseret i forhold til fire hovedområder. Analyseteamet arbejder videre med de fire grupperinger som strukturerende for indsamling og præsentation af data i en datarapport til camp 1. Grønne erhverv og økonomi Produktivitet, BNP Erhvervsstruktur Demografi Beskæftigelse og uddannelse Grønne borgere og samfund Mellemfolkelig kommunikation Deltagelse i grøn omstilling Individualisering Forventninger og præferencer Komplementaritet og interaktion mellem byens ressoucer Grøn infrastruktur og byudvikling Transport, pendling, trængsel Urbanisering Boformer og funktioner Smart cities Grøn energi og miljø Teknologier Energiforsyning Ressourcer Omkostninger En grundantagelse i projektet, som samtidig kan testes, vil være at danske byregioners mulighedsrum i forhold til at opnå grøn omstilling frem til 2050, er betinget af graden af komplementaritet og samspil mellem byernes ressourcer på tværs af de fire områder. JERES INPUT FREM MOD CAMP 1 Når analyseteamet i de kommende uger kontakter projektets deltagere, så vil der også blive afklaret interesser for særlige perspektiver og behov i forhold til data. Vi stiller i den forbindelse følgende tre spørgsmål til deltagerne: 1) Hvilke data må (nødvendigvis som minimum) med i en datasamling frem til Camp 1? 2) I hvilken grad kan vi supplere med underbyggende data, som udfordrer, hvad der nævnes som sikkert og usikkert? 3) Hvordan kan vi etablere selvstændige dataoversigter, som går på tværs og som alle kan have nytte af, fx et grønt omstillings-index, eller lokalt grønt BNP hvad skal/kan det i så fald dække? # 2 9 / 14

10 DE FIRE HOVEDOMRÅDER Hovedområde 1: Erhverv og økonomi 1. Danmark ældes - andelen af ældre over 65 år stiger markant 1.1. Faldende befolkningstal og stigende gennemsnitsalder, som følge af mindre indvandring og lavt fødselstal Færre til at betale (aldring af samfundet som ikke kan kompenseres af højere pensionsalder stiller krav om effektivisering). 2. Globalisering og internationalisering påvirker grøn omstilling 2.1. Stigende internationalisering/globalisering skaber mere åbent arbejdsmarked og presser finansiering af velfærdsstaten og dermed også prioritering af grøn omstilling Større international afhængighed af nye økonomier, BRIC, mfl Hjemflytning af arbejdspladser til Danmark for specialiseret produktion. 3. Co-creation bølge (øget vilje til samarbejde på tværs og dele viden og ressourcer (crowd-funding og crowd-sourcing) vil øge muligheder for grøn omstilling 4. Virksomheder påtager sig en øget rolle i den grønne omstilling (omstiller egen produktion og udvikler nye mere bæredygtige produkter) 5. Mere lokal produktion (stigende efterspørgsel efter lokale, autentiske produkter, som ikke belastes af transport) 6. Økonomisk mathed og lavvækst fortsætter 6.1. Frivillighed/frivillig arbejdskraft stiger Danmark bliver relativt fattigere, hvilket flytter fokus væk fra omstilling til besparelser og vækst. 10 / 14

11 7. Internettet giver ny bosætning og vækstbetingelser til mindre byområder langt fra de største byer 8. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter er i 2050 præget af avanceret produktion af grøn produktion, kvalitetsfødevarer og biomaterialer, forskning og oplevelsesturisme 9. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter vil i fremtiden finde nicher at satse som gør det muligt at skabe vækst og tiltrække og fastholde virksomheder og borgere 10. Nye typer af iværksættere og virksomheder vil bosætte sig uden for de store byer, fordi de ønsker at få del i nogle værdier, som de ikke finder i byerne 11. Der opstår en bred folkelig præference for at dele og have medejerskab fremfor at eje Hovedområde 2: Borgere og samfund 12. Economic man: Økonomiske incitamenter hos borger og virksomheder får stigende betydning for den grønne omstillingshastighed i fremtiden Resultater ses først på lang sigt, økonomi betyder mere. 13. Sociale medier vil få større anvendelse og indflydelse i den grønne omstilling Voksende andel af mellemfolkelig kommunikation er elektronisk (ikke-fysisk). 14. Voksende politisk beslutningstomrum og træghed i forhold til grøn omstilling Øget kompleksitet skaber beslutningstomrum Ændrede demokratiske relationer mod det nære og uformelle. 15. Individualisering Sociale strukturer er under opløsning i takt med at individet prioriteres Energiforsyningsområdet bliver mere individualiseret. 16. Dalende vilje i befolkningen til at tage personlig ansvar for den grønne omstilling Tid bliver opfattet som en mere og mere knap ressource. 17. Voksende forventningskrav til det offentlige på alle områder (socialt, arbejdsmarked mv.) vil gøre at den grønne dagsorden i højere grad vil skulle konkurrere om plads i offentligheden 18. Nationalstatens rolle mindskes i takt med den stigende betydning for storbysamfund (bystater) 11 / 14

12 Hovedområde 3: Infrastruktur og byudvikling 19. Mere transport og pendling Afstand mellem hjem og arbejde stiger. Afstanden øger i takt med øget specialisering i erhvervslivet og stigende og mere specialiseret uddannelsesniveau (øget mobilitet og pendling). Individernes og familiernes beslutninger om bosted og arbejde bliver mere frikoblede Øget koncentration af serviceydelser (detailhandel, offentlig service mv.) i/omkring de større byer øger mobilitets- og transportbehov. 20. Urbanisering en stadig voksende andel af befolkningen vil bo koncentreret i de største by-regioner Unge og ikke mindst veluddannede unge vil bo i storbyens centrum, som følge af storbyens kombinerede tilbud til fritid og arbejde Stigende mangel på tilstrækkeligt veluddannet ung arbejdskraft uden for de store byer Øget pres på arealer øger multifunktionaliteten i storbyerne, som igen kan virke tiltrækkende Inter- (regionale) bysamarbejder vil øge (fx Øresundsregionen). 21. Trængselsproblemer vil vokse i de større byer 22. Der vil forsat være en stor folkelig præference for parcelhuset vs. flere og flere vil bo alene 23. Voksende digitalisering og IT-anvendelse øger krav om ressourceoptimering i byer og bidrager til udvikling af smart cities Udviklingen af smart cities sker især i større byer mens resten af landet ikke er med. 24. Digitalisering og adgang til grunddata for alle giver et gennembrud for udvikling og udbredelse af førerløse biler og droner (fx delivery drones) Hovedområde 4: Energi og miljø 25. Teknologisk forandring og digitalisering vil påvirke den grønne omstilling Mere og mere effektive vedvarende energiteknologier og lagringsteknologier Det er nemmere at etablere omkostningseffektive energiløsninger i de store byer end udenfor. 26. Energiforsyning og forbrug bliver mere og mere grøn En voksende del af energiforsyningen bliver med vedvarende energi Viden på det grønne område i Danmark skaber stadig flere arbejdspladser. 12 / 14

13 27. Klimaforandringer vil øge presset på grøn omstilling Klimaforandringer viser sig mere og mere sikkert (vind, vand, varme) Vandstanden stiger gradvis ved kysterne og der kommer kraftigere vinde og stormfloder som følge af varmere klima Voksende ønske om at gå fra traditionel BNP til grøn BNP måling. 28. Ressourcemangel vil påvirke den grønne omstilling Enkelte naturressourcer bliver en mangelvare og priserne stiger fordi mellemklassen vokser Drikkevand bliver en mere og mere knap og kostbar ressource Voksende kamp om arealer til biomasse (større efterspørgsel til kødproduktion men også til energiproduktion) Affald bliver en voksende ressource hvilket betyder mindre forbrænding og mere genanvendelse. 29. Brint- og elbiler erstatter i stort tal benzin og dieselbiler Forsat høje afgifter på el-biler holder prisen oppe på benzin og dieselbiler El-bilen bliver den mest effektive transportform Den grønne bil (forsat øget behov for individuel transport skubber på udviklingen af en miljørigtig bil) Langvarig tvivl om vinderteknologier inden for drivstof til transport (gas, el eller brint) Stadig bedre og mere udviklet offentlig transport Kampen mellem kollektive og individuelle værdier vil blive skærpet i forhold til valg af transportformer. 30. Solenergiomkostninger falder mere end andre energiomkostninger 31. Manglende international enighed om energinormer vs. mere global enighed og samarbejde Global økonomi præges i voksende grad af usikkerhed. 32. Tilstrækkelig mængde sort energi frem til 2050 vil bremse den grønne omstilling Nye olie- og gasressourcer og free-kicking i USA og Gasprom truer efterspørgsel (finansiering) efter grøn omstilling Natur og bevarelse bliver vigtigere for flertallet. 13 / 14

14 DK2050 Kontakt: Søren Smidt-Jensen Senior projektleder, PhD M T E W dac.dk Strandgade 27B, DK København 14 / 14

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Kommuneplan med det lange lys

Kommuneplan med det lange lys Kommuneplan med det lange lys Af Michael Sloth, Direktør, Teknik & Miljø, maj, 2017 Kommuneplan omhandler arealer Den skal opfylde lovgivning Planloven Administrationsgrundlag 12 årigt perspektiv revideres

Læs mere

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Ved Camilla Hjortkjær Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter d. 30. oktober 2014 Ministeriets arbejde By, Bolig, landdistrikter og nordiske anliggender Bypolitik

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY A DK U SMART ALBERTSLUND ST STRATEGI FOR DEN SMARTE BY STRATEGIENS RAMME FUNDAMENT UDVIKLINGSOMRÅDER REDSKABER MÅL ALBERTSLUNDS VISION & STRATEGI BORGERNE BÆREDYGTIGHED ERHVERVSLIVET SERVICE- OG VELFÆRD

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Urbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014

Urbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014 Urbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014 Urbanisering optager sindene Både i Danmark, jf. diskussionen om nedrivning af landsbyer Og

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Michael Knørr Skov Afdelingschef, COWI A/S 1 AD 2200? 2 Mythbuster Vi er langt fra færdige med at udvikle Danmarks transportinfrastruktur

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk Jørgen Andersen Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S og medlem af en række energi- & eksport netværk Et OPP projekt i Vejle Baggrunden for Green Tech Centeret At skabe

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Planstrategi 2015

Velkommen til borgermøde om Planstrategi 2015 Velkommen til borgermøde om 27. oktober 2015 Formål Først og fremmest sige tak for jeres bidrag Fortælle om Byrådets Fremhæve det væsentlige i strategien Mulighed for høringssvar Opfølgning på Planstrategi

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst Ole Linnet Juul et fundament for fremtidig Branchedirektør Ole Linnet Juul DI Fødevarer Væksten skal tilbage Udviklingen i BNP Mia. kr., kædede 2005-priser, sæsonkorrigeret Mia kr. 1650 Mia kr. 1650 1600

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Godt liv på landet i fremtiden

Godt liv på landet i fremtiden Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk URBANISERING OG YDEROMRÅDER I DANMARK D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø tka@sbi.aau.dk Menu Urbanisering Mobilitet Boligmarkedet Udfordringer og løsninger 2 Urbanisering byerne vokser Aktiviteter

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere