DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0
|
|
- Agnete Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0 afholdt 12. november 2013 på Dansk Arkitektur Center 1 / 14
2 FORVENTNINGSAFSTEMNING Camp 0 blev kickstartet med en øvelse, der skulle afdække, hvad deltagere og partnere gerne vil opnå og hvad man gerne skal undgå i projektet. Nedenfor er en opsummering af udmeldinger og tanker, der kom til udtryk under øvelsen. HVAD SKAL VI OPNÅ MED DK2050? Videndeling Der var et stort ønske om, at projektet sætter fokus på og skaber videndeling på tværs af hele landet. Og at man derigennem vil kunne dyrke faglige netværk mellem kommuner, regioner og nationale institutioner. Der blev udtrykt håb om at skabe fælles visioner, og få debatteret begrebet byregioner hvad betyder det? Og hvad kommer det til at betyde i fremtidens Danmark? Projektet skal meget gerne inspirere i højden samtidig med, at det gerne skal gå i dybden og være med til at øge beslutningskraften i det økonomisk-politiske miljø. 2 / 14
3 Metode kobling til økonomi Flere deltagere pegede på vigtigheden af at blive klogere på scenariemetoden, og få den lært. Dertil kommer at der var et udpræget ønske om at få integreret økonomimodeller i scenarierne. Det er vigtigt, at der skabes konkrete udviklingsbilleder, som øger beslutningslyst og kompetence til at tage de rette beslutninger. Den valgte metode skal gerne kunne udfordre vanetænkning samtidigt med, at den skaber konkrete billeder/scenarier, der kan være med til at skabe holdningsændringer. Det blev ligeledes påpeget, at vækst og erhvervsliv næsten er synonymer og skal adresseres i såvel analyser som scenarier. Udvikling Projekter skal identificere de allervæsentligste hovedfaser i de kommende 40 års udvikling, og være klar til at debattere hellige køer, ud fra devisen om hvordan skaber man en by, der er værd at være i? Projektet skal gerne tænke forlæns og baglæns på samme tid. Med andre ord være i stand til at tolke på fortiden for at skabe en bedre fremtid. Projektet skal gerne kunne kobles til de forestående ændringer i kommuneplanerne. Herunder helt konkret gerne åbne op for flere offentligt-private partnerskaber (OPP). HVAD SKAL VI UNDGÅ MED DK2050? Projektet må ikke fortabe sig i et alt for stort fokus på hard facts frem for konkrete visioner. Projektet må ikke forfalde til klassisk vanetænkning og en dikotomi mellem storby og landsby. Dertil kommer, at projektet helst ikke må blive alt for domineret af storbyer og regioner. Projektet skal afsøge synergier i byernes forskeligheder og ikke lade sig bremse af et fokus på den gammeldags konkurrence mellem store og små. Projektet må ikke blive en alt for bred akademisk form-øvelse, og derved bare blive ved snakken og et alt for stort fokus på kommunikation og form. 3 / 14
4 TRENDSPOTTING På Camp 0 blev der introduceret til scenarieudviklingsdelen af projektet. Deltagerne arbejdede i grupper med at spotte både sikre trends og usikkerheder som forventes at få størst potentiel betydning for danske byregioners grønne omstillingsmuligheder frem mod år Byregionernes omstillingsmuligheder er også Danmarks omstillingsmuligheder. De identificerede trends og usikkerheder har efterfølgende været igennem en sorteringsproces hos analyse- og scenarieteamet. Resultatet skal bruges til målretning af det kommende analysearbejde og til udvikling af mulige scenariekombinationer frem til og under Camp 1. Det er således den første retningsgiver på scenarierne og dataindsamlingen. JERES INPUT FREM MOD CAMP 1 I de kommende uger vil scenarie- og analyseteamet arbejde med separate dybdebeskrivelser af hver trend og usikkerhed. Som I kan se nedenfor, så er der stor forskel på hvor mange detaljer, der er koblet på hver trend/usikkerhed. Derfor er den kommende proces og dialog med jer vigtig. De hovedspørgsmål vi forfølger og som vi gerne vil have jeres bidrag til afklaring af er: 1) Er det vi har på listen over trends og usikkerheder OK ud fra kriterier om høj relevans og betydning? 2) Savner vi trends og usikkerheder på listen? 3) Er der noget vi bør sortere væk? 4) Vedr. usikkerheder, på hvilken måde er de usikre? 5) Hvilke spirende, men usikre trends kan vi supplere med, hvis nogen? # 1 4 / 14
5 SIKRE TRENDS 1. Mere transport og pendling 1.1. Afstand mellem hjem og arbejde stiger. Afstanden øger i takt med øget specialisering i erhvervslivet og stigende og mere specialiseret uddannelsesniveau (øget mobilitet og pendling). Individernes og familiernes beslutninger om bosted og arbejde bliver mere frikoblede Øget koncentration af serviceydelser (detailhandel, offentlig service mv.) i/omkring de større byer øger mobilitets- og transportbehov. 2. Urbanisering en stadig voksende andel af befolkningen vil bo koncentreret i de største by-regioner 2.1. Unge og ikke mindst veluddannede unge vil bo i storbyens centrum, som følge af storbyens kombinerede tilbud til fritid og arbejde Stigende mangel på tilstrækkeligt veluddannet ung arbejdskraft uden for de store byer Øget pres på arealer øger multifunktionaliteten i storbyerne, som igen kan virke tiltrækkende Inter- (regionale) bysamarbejder vil øge (fx Øresundsregionen). 3. Trængselsproblemer vil vokse i de større byer 4. Teknologisk forandring og digitalisering vil påvirke den grønne omstilling 4.1. Mere og mere effektive vedvarende energiteknologier og lagringsteknologier Det er nemmere at etablere omkostningseffektive energiløsninger i de store byer end udenfor. 5. Voksende digitalisering og IT-anvendelse øger krav om ressourceoptimering i byer og bidrager til udvikling af smart cities 5.1. Udviklingen af smart cities sker især i større byer mens resten af landet ikke er med. 6. Energiforsyning og forbrug bliver mere og mere grøn 6.1. En voksende del af energiforsyningen bliver med vedvarende energi Viden på det grønne område i Danmark skaber stadig flere arbejdspladser. 7. Klimaforandringer vil øge presset på grøn omstilling 7.1. Klimaforandringer viser sig mere og mere sikkert (vind, vand, varme) Vandstanden stiger gradvis ved kysterne og der kommer kraftigere vinde og stormfloder som følge af varmere klima Voksende ønske om at gå fra traditionel BNP til grøn BNP måling. 8. Danmark ældes - Andelen af ældre over 65 år stiger markant 8.1. Faldende befolkningstal og stigende gennemsnitsalder, som følge af mindre indvandring og lavt fødselstal Færre til at betale (aldring af samfundet som ikke kan kompenseres af højere pensionsalder stiller krav om effektivisering). 5 / 14
6 9. Ressourcemangel vil påvirke den grønne omstilling 9.1. Enkelte naturressourcer bliver en mangelvare og priserne stiger fordi mellemklassen vokser Drikkevand bliver en mere og mere knap og kostbar ressource Voksende kamp om arealer til biomasse (større efterspørgsel til kødproduktion, men også til energiproduktion) Affald bliver en voksende ressource, hvilket betyder mindre forbrænding og mere genanvendelse. 10. Economic man: Økonomiske incitamenter hos borgere og virksomheder får stigende betydning for den grønne omstillingshastighed i fremtiden Resultater ses først på lang sigt, økonomi betyder mere. 11. Sociale medier vil få større anvendelse og indflydelse i den grønne omstilling Voksende andel af mellemfolkelig kommunikation er elektronisk (ikke-fysisk). 12. Voksende politisk beslutningstomrum og træghed i forhold til grøn omstilling Øget kompleksitet skaber beslutningstomrum Ændrede demokratiske relationer mod det nære og uformelle. 13. Individualisering Sociale strukturer er under opløsning i takt med at individet prioriteres Energiforsyningsområdet bliver mere individualiseret. 14. Globalisering og internationalisering påvirker grøn omstilling Stigende internationalisering/globalisering skaber mere åbent arbejdsmarked og presser finansiering af velfærdsstaten og dermed også prioritering af grøn omstilling Større international afhængighed af nye økonomier, BRIC, mfl Hjemflytning af arbejdspladser til Danmark for specialiseret produktion. 15. Dalende vilje i befolkningen til at tage personlig ansvar for den grønne omstilling Tid bliver opfattet som en mere og mere knap ressource. 16. Co-creation bølge skaber øget vilje til samarbejde på tværs og dele viden og ressourcer (crowd-funding og crowd-sourcing) og vil øge muligheder for grøn omstilling. 17. Voksende forventningskrav til det offentlige på alle områder (socialt, arbejdsmarked mv.) vil gøre, at den grønne dagsorden i højere grad vil skulle konkurrere om plads i offentligheden. 6 / 14
7 USIKKERHEDER 1. Brint- og elbiler erstatter i stort tal benzin og dieselbiler 1.1. Forsat høje afgifter på El-biler holder prisen oppe på benzin og dieselbiler El-bilen bliver den mest effektive transportform Den grønne bil (forsat øget behov for individuel transport skubber på udviklingen af en miljørigtig bil) Langvarig tvivl om vinderteknologier inden for drivstof til transport (gas, el eller brint) Stadig bedre og mere udviklet offentlig transport Kampen mellem kollektive og individuelle værdier vil blive skærpet i forhold til valg af transportformer. 2. Nationalstatens rolle mindskes i takt med den stigende betydning for storbysamfund (bystater) 3. Der vil forsat være en stor folkelig præference for parcelhuset vs flere og flere vil bo alene 4. Solenergiomkostninger falder mere end andre energiomkostninger 5. Virksomheder påtager sig en øget rolle i den grønne omstilling (omstiller egen produktion og udvikler nye mere bæredygtige produkter) 6. Mere lokal produktion (stigende efterspørgsel efter lokale, autentiske produkter, som ikke belastes af transport) 7. Manglende international enighed om energinormer vs. mere global enighed og samarbejde 7.1. Global økonomi præges i voksende grad af usikkerhed. 7 / 14
8 8. Tilstrækkelig mængde sort energi frem til 2050 vil bremse den grønne omstilling 8.1. Nye olie og gasressourcer og free-kicking i USA og Gasprom truer efterspørgsel (finansiering) efter grøn omstilling Natur og bevarelse bliver vigtigere for flertallet. 9. Økonomisk mathed og lavvækst fortsætter 9.1. Frivillighed/frivillig arbejdskraft stiger Danmark bliver relativt fattigere, hvilket flytter fokus væk fra omstilling til besparelser og vækst. 10. Digitalisering og adgang til grunddata for alle giver et gennembrud for udvikling og udbredelse af førerløse biler og droner (fx delivery drones) 11. Internettet giver ny bosætning og vækstbetingelser til mindre byområder langt fra de største byer 12. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter er i 2050 præget af avanceret produktion af grøn produktion, kvalitetsfødevarer og biomaterialer, forskning og oplevelsesturisme 13. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter vil i fremtiden finde nicher at satse på, som gør det muligt at skabe vækst og tiltrække og fastholde virksomheder og borgere 14. Nye typer af iværksættere og virksomheder vil bosætte sig uden for de store byer, fordi de ønsker at få del i nogle værdier, som de ikke finder i byerne 15. Der opstår en bred folkelig præference for at dele og have medejerskab fremfor at eje 8 / 14
9 FORELØBIG KATEGORISERING AF TRENDS OG USIKKERHEDER De 17 sikre trends og de 15 usikkerheder som blev identificeret på Camp 0, er tentativt kategoriseret i forhold til fire hovedområder. Analyseteamet arbejder videre med de fire grupperinger som strukturerende for indsamling og præsentation af data i en datarapport til camp 1. Grønne erhverv og økonomi Produktivitet, BNP Erhvervsstruktur Demografi Beskæftigelse og uddannelse Grønne borgere og samfund Mellemfolkelig kommunikation Deltagelse i grøn omstilling Individualisering Forventninger og præferencer Komplementaritet og interaktion mellem byens ressoucer Grøn infrastruktur og byudvikling Transport, pendling, trængsel Urbanisering Boformer og funktioner Smart cities Grøn energi og miljø Teknologier Energiforsyning Ressourcer Omkostninger En grundantagelse i projektet, som samtidig kan testes, vil være at danske byregioners mulighedsrum i forhold til at opnå grøn omstilling frem til 2050, er betinget af graden af komplementaritet og samspil mellem byernes ressourcer på tværs af de fire områder. JERES INPUT FREM MOD CAMP 1 Når analyseteamet i de kommende uger kontakter projektets deltagere, så vil der også blive afklaret interesser for særlige perspektiver og behov i forhold til data. Vi stiller i den forbindelse følgende tre spørgsmål til deltagerne: 1) Hvilke data må (nødvendigvis som minimum) med i en datasamling frem til Camp 1? 2) I hvilken grad kan vi supplere med underbyggende data, som udfordrer, hvad der nævnes som sikkert og usikkert? 3) Hvordan kan vi etablere selvstændige dataoversigter, som går på tværs og som alle kan have nytte af, fx et grønt omstillings-index, eller lokalt grønt BNP hvad skal/kan det i så fald dække? # 2 9 / 14
10 DE FIRE HOVEDOMRÅDER Hovedområde 1: Erhverv og økonomi 1. Danmark ældes - andelen af ældre over 65 år stiger markant 1.1. Faldende befolkningstal og stigende gennemsnitsalder, som følge af mindre indvandring og lavt fødselstal Færre til at betale (aldring af samfundet som ikke kan kompenseres af højere pensionsalder stiller krav om effektivisering). 2. Globalisering og internationalisering påvirker grøn omstilling 2.1. Stigende internationalisering/globalisering skaber mere åbent arbejdsmarked og presser finansiering af velfærdsstaten og dermed også prioritering af grøn omstilling Større international afhængighed af nye økonomier, BRIC, mfl Hjemflytning af arbejdspladser til Danmark for specialiseret produktion. 3. Co-creation bølge (øget vilje til samarbejde på tværs og dele viden og ressourcer (crowd-funding og crowd-sourcing) vil øge muligheder for grøn omstilling 4. Virksomheder påtager sig en øget rolle i den grønne omstilling (omstiller egen produktion og udvikler nye mere bæredygtige produkter) 5. Mere lokal produktion (stigende efterspørgsel efter lokale, autentiske produkter, som ikke belastes af transport) 6. Økonomisk mathed og lavvækst fortsætter 6.1. Frivillighed/frivillig arbejdskraft stiger Danmark bliver relativt fattigere, hvilket flytter fokus væk fra omstilling til besparelser og vækst. 10 / 14
11 7. Internettet giver ny bosætning og vækstbetingelser til mindre byområder langt fra de største byer 8. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter er i 2050 præget af avanceret produktion af grøn produktion, kvalitetsfødevarer og biomaterialer, forskning og oplevelsesturisme 9. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter vil i fremtiden finde nicher at satse som gør det muligt at skabe vækst og tiltrække og fastholde virksomheder og borgere 10. Nye typer af iværksættere og virksomheder vil bosætte sig uden for de store byer, fordi de ønsker at få del i nogle værdier, som de ikke finder i byerne 11. Der opstår en bred folkelig præference for at dele og have medejerskab fremfor at eje Hovedområde 2: Borgere og samfund 12. Economic man: Økonomiske incitamenter hos borger og virksomheder får stigende betydning for den grønne omstillingshastighed i fremtiden Resultater ses først på lang sigt, økonomi betyder mere. 13. Sociale medier vil få større anvendelse og indflydelse i den grønne omstilling Voksende andel af mellemfolkelig kommunikation er elektronisk (ikke-fysisk). 14. Voksende politisk beslutningstomrum og træghed i forhold til grøn omstilling Øget kompleksitet skaber beslutningstomrum Ændrede demokratiske relationer mod det nære og uformelle. 15. Individualisering Sociale strukturer er under opløsning i takt med at individet prioriteres Energiforsyningsområdet bliver mere individualiseret. 16. Dalende vilje i befolkningen til at tage personlig ansvar for den grønne omstilling Tid bliver opfattet som en mere og mere knap ressource. 17. Voksende forventningskrav til det offentlige på alle områder (socialt, arbejdsmarked mv.) vil gøre at den grønne dagsorden i højere grad vil skulle konkurrere om plads i offentligheden 18. Nationalstatens rolle mindskes i takt med den stigende betydning for storbysamfund (bystater) 11 / 14
12 Hovedområde 3: Infrastruktur og byudvikling 19. Mere transport og pendling Afstand mellem hjem og arbejde stiger. Afstanden øger i takt med øget specialisering i erhvervslivet og stigende og mere specialiseret uddannelsesniveau (øget mobilitet og pendling). Individernes og familiernes beslutninger om bosted og arbejde bliver mere frikoblede Øget koncentration af serviceydelser (detailhandel, offentlig service mv.) i/omkring de større byer øger mobilitets- og transportbehov. 20. Urbanisering en stadig voksende andel af befolkningen vil bo koncentreret i de største by-regioner Unge og ikke mindst veluddannede unge vil bo i storbyens centrum, som følge af storbyens kombinerede tilbud til fritid og arbejde Stigende mangel på tilstrækkeligt veluddannet ung arbejdskraft uden for de store byer Øget pres på arealer øger multifunktionaliteten i storbyerne, som igen kan virke tiltrækkende Inter- (regionale) bysamarbejder vil øge (fx Øresundsregionen). 21. Trængselsproblemer vil vokse i de større byer 22. Der vil forsat være en stor folkelig præference for parcelhuset vs. flere og flere vil bo alene 23. Voksende digitalisering og IT-anvendelse øger krav om ressourceoptimering i byer og bidrager til udvikling af smart cities Udviklingen af smart cities sker især i større byer mens resten af landet ikke er med. 24. Digitalisering og adgang til grunddata for alle giver et gennembrud for udvikling og udbredelse af førerløse biler og droner (fx delivery drones) Hovedområde 4: Energi og miljø 25. Teknologisk forandring og digitalisering vil påvirke den grønne omstilling Mere og mere effektive vedvarende energiteknologier og lagringsteknologier Det er nemmere at etablere omkostningseffektive energiløsninger i de store byer end udenfor. 26. Energiforsyning og forbrug bliver mere og mere grøn En voksende del af energiforsyningen bliver med vedvarende energi Viden på det grønne område i Danmark skaber stadig flere arbejdspladser. 12 / 14
13 27. Klimaforandringer vil øge presset på grøn omstilling Klimaforandringer viser sig mere og mere sikkert (vind, vand, varme) Vandstanden stiger gradvis ved kysterne og der kommer kraftigere vinde og stormfloder som følge af varmere klima Voksende ønske om at gå fra traditionel BNP til grøn BNP måling. 28. Ressourcemangel vil påvirke den grønne omstilling Enkelte naturressourcer bliver en mangelvare og priserne stiger fordi mellemklassen vokser Drikkevand bliver en mere og mere knap og kostbar ressource Voksende kamp om arealer til biomasse (større efterspørgsel til kødproduktion men også til energiproduktion) Affald bliver en voksende ressource hvilket betyder mindre forbrænding og mere genanvendelse. 29. Brint- og elbiler erstatter i stort tal benzin og dieselbiler Forsat høje afgifter på el-biler holder prisen oppe på benzin og dieselbiler El-bilen bliver den mest effektive transportform Den grønne bil (forsat øget behov for individuel transport skubber på udviklingen af en miljørigtig bil) Langvarig tvivl om vinderteknologier inden for drivstof til transport (gas, el eller brint) Stadig bedre og mere udviklet offentlig transport Kampen mellem kollektive og individuelle værdier vil blive skærpet i forhold til valg af transportformer. 30. Solenergiomkostninger falder mere end andre energiomkostninger 31. Manglende international enighed om energinormer vs. mere global enighed og samarbejde Global økonomi præges i voksende grad af usikkerhed. 32. Tilstrækkelig mængde sort energi frem til 2050 vil bremse den grønne omstilling Nye olie- og gasressourcer og free-kicking i USA og Gasprom truer efterspørgsel (finansiering) efter grøn omstilling Natur og bevarelse bliver vigtigere for flertallet. 13 / 14
14 DK2050 Kontakt: Søren Smidt-Jensen Senior projektleder, PhD M T E ssj@dac.dk W dac.dk Strandgade 27B, DK København 14 / 14
Nye løsninger for fremtidens byer
Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereStrategiske muligheder og anbefalinger
Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger
Læs mereHVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING I 2050? Serban Cornea, partner
HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING I 2050? Serban Cornea, partner DK2050 er et scenarieprojekt om Danmarks grønne omstilling til fossilfrit samfund i 2050 DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereHVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050
HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereRebild Kommune Hvad er visionsarbejde?
Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs merePERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER
PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereDenmark s politically independent think tank
Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereRegeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereRegion Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi
Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 VIRKSOMHEDER ARBEJDSMARKED VÆKSTOMRÅDER SAMMENHÆNG Oktober 2018 Forord sammen skaber vi en attraktiv region I går det godt. De fleste virksomheder
Læs mere1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om
1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereRegion Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi
Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 VIRKSOMHEDER ARBEJDSMARKED VÆKSTOMRÅDER SAMMENHÆNG Oktober 2018 Forord sammen skaber vi en attraktiv region I Region Sjælland går det godt. De fleste
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereBYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018
BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE 01.03.2018 AGENDA 1. Formål og tilgang til analysen 2. Overordnede megatrends 3. Vigtige sikre drivkræfter 4. Vigtige usikre drivkræfter og mulige udfaldsrum
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereRegion Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
s regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad 1 ReVUS 2015-2018 En regional vækst- og udviklingsstrategi - hvorfor ReVUS? Lavere vækst end sammenlignelige metropoler Væksten
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereMOBILITET FOR ALLE ANNE FROM REGION MIDT. By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI Tlf:
MOBILITET FOR ALLE REGION MIDT ANNE FROM By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI anfm@cowi.dk Tlf: 41763419 HVERDAGSLIVETS STRENGE Konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække borgere og virksomheder
Læs mereKOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Læs mereVækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune
Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mereTovholdergruppen for Internationalt Samarbejde
Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereHøringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019
Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål
Læs mereDanmark i forandring
Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring
Læs mereFORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING
FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING Præsentation ved Danske Vandværkers konference: Regulering af drikkevandet på Christiansborg den 21. februar 2018 KENDER I FRI? BRANCHEORGANISATION
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereHoldningspapir om radikal energipolitik
Holdningspapir om radikal energipolitik e energisystemer som dansk styrkeposition 1 Danmark forrest Holdningspapiret om radikal energipolitik er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 0.1.017 Med
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereKAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?
KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereSMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY
A DK U SMART ALBERTSLUND ST STRATEGI FOR DEN SMARTE BY STRATEGIENS RAMME FUNDAMENT UDVIKLINGSOMRÅDER REDSKABER MÅL ALBERTSLUNDS VISION & STRATEGI BORGERNE BÆREDYGTIGHED ERHVERVSLIVET SERVICE- OG VELFÆRD
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereArealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
Læs mereJørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk
Jørgen Andersen Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S og medlem af en række energi- & eksport netværk Et OPP projekt i Vejle Baggrunden for Green Tech Centeret At skabe
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereog verden Foto: Vibeke Meyling
Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereGeografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereVæksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland
Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereSmart borgerinddragelse i fremtidens byer
Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Ved Camilla Hjortkjær Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter d. 30. oktober 2014 Ministeriets arbejde By, Bolig, landdistrikter og nordiske anliggender Bypolitik
Læs mereFremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030
Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030 Ninette Pilegaard, Transport DTU Per Skrumsager Hansen, Transport- Bygnings- og Boligministeriet Trafikdage 27. August 2018 Kommissorium Analyse Mulige
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereKommuneplan med det lange lys
Kommuneplan med det lange lys Af Michael Sloth, Direktør, Teknik & Miljø, maj, 2017 Kommuneplan omhandler arealer Den skal opfylde lovgivning Planloven Administrationsgrundlag 12 årigt perspektiv revideres
Læs mereEnergi & ressourcer SMART EGEDAL. Erhvervsliv
Sundhed Borgere Energi & ressourcer SMART EGEDAL Erhvervsliv Mobilitet Kommune Den smarte kommune vokser frem! Den måde vi bor, lever, arbejder og driver virksomhed på i Egedal, ændres i takt med den øgede
Læs mereCopenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)
Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig
Læs mere1. Udvikling og organisering af samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols/Helgenæs for at styrke området som helhed.
Ingen har det hele Tilsammen har vi alt! Hvad er Mols i Udvikling? Mols i Udvikling er en paraplyorganisation på Mols, som har det hovedformål at udvikle Mols og Helgenæs på lokalbefolkningens præmisser.
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereOpsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017
Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017 73 respondenter fordelt på 61 kommuner har helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. Svarene kommer overvejende fra medarbejdere
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereTestbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer (TAPAS) Informationsdag 23. oktober, Aarhus. Program
Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer (TAPAS) Informationsdag 23. oktober, Aarhus Program 10:00 10:20 Velkomst og præsentation af dagens program Vicedirektør i Styrelsen for
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereBosætning som strategi
Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereUrbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014
Urbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014 Urbanisering optager sindene Både i Danmark, jf. diskussionen om nedrivning af landsbyer Og
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereNordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereHvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv
Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereRingsted hjertet ligger i midten
VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereFORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY
FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE
Læs mereNotat. Vedr. SMARTE løsninger
Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereKKR den 11. juni 2014
KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereFynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop
v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mere