DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0"

Transkript

1 DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0 afholdt 12. november 2013 på Dansk Arkitektur Center 1 / 14

2 FORVENTNINGSAFSTEMNING Camp 0 blev kickstartet med en øvelse, der skulle afdække, hvad deltagere og partnere gerne vil opnå og hvad man gerne skal undgå i projektet. Nedenfor er en opsummering af udmeldinger og tanker, der kom til udtryk under øvelsen. HVAD SKAL VI OPNÅ MED DK2050? Videndeling Der var et stort ønske om, at projektet sætter fokus på og skaber videndeling på tværs af hele landet. Og at man derigennem vil kunne dyrke faglige netværk mellem kommuner, regioner og nationale institutioner. Der blev udtrykt håb om at skabe fælles visioner, og få debatteret begrebet byregioner hvad betyder det? Og hvad kommer det til at betyde i fremtidens Danmark? Projektet skal meget gerne inspirere i højden samtidig med, at det gerne skal gå i dybden og være med til at øge beslutningskraften i det økonomisk-politiske miljø. 2 / 14

3 Metode kobling til økonomi Flere deltagere pegede på vigtigheden af at blive klogere på scenariemetoden, og få den lært. Dertil kommer at der var et udpræget ønske om at få integreret økonomimodeller i scenarierne. Det er vigtigt, at der skabes konkrete udviklingsbilleder, som øger beslutningslyst og kompetence til at tage de rette beslutninger. Den valgte metode skal gerne kunne udfordre vanetænkning samtidigt med, at den skaber konkrete billeder/scenarier, der kan være med til at skabe holdningsændringer. Det blev ligeledes påpeget, at vækst og erhvervsliv næsten er synonymer og skal adresseres i såvel analyser som scenarier. Udvikling Projekter skal identificere de allervæsentligste hovedfaser i de kommende 40 års udvikling, og være klar til at debattere hellige køer, ud fra devisen om hvordan skaber man en by, der er værd at være i? Projektet skal gerne tænke forlæns og baglæns på samme tid. Med andre ord være i stand til at tolke på fortiden for at skabe en bedre fremtid. Projektet skal gerne kunne kobles til de forestående ændringer i kommuneplanerne. Herunder helt konkret gerne åbne op for flere offentligt-private partnerskaber (OPP). HVAD SKAL VI UNDGÅ MED DK2050? Projektet må ikke fortabe sig i et alt for stort fokus på hard facts frem for konkrete visioner. Projektet må ikke forfalde til klassisk vanetænkning og en dikotomi mellem storby og landsby. Dertil kommer, at projektet helst ikke må blive alt for domineret af storbyer og regioner. Projektet skal afsøge synergier i byernes forskeligheder og ikke lade sig bremse af et fokus på den gammeldags konkurrence mellem store og små. Projektet må ikke blive en alt for bred akademisk form-øvelse, og derved bare blive ved snakken og et alt for stort fokus på kommunikation og form. 3 / 14

4 TRENDSPOTTING På Camp 0 blev der introduceret til scenarieudviklingsdelen af projektet. Deltagerne arbejdede i grupper med at spotte både sikre trends og usikkerheder som forventes at få størst potentiel betydning for danske byregioners grønne omstillingsmuligheder frem mod år Byregionernes omstillingsmuligheder er også Danmarks omstillingsmuligheder. De identificerede trends og usikkerheder har efterfølgende været igennem en sorteringsproces hos analyse- og scenarieteamet. Resultatet skal bruges til målretning af det kommende analysearbejde og til udvikling af mulige scenariekombinationer frem til og under Camp 1. Det er således den første retningsgiver på scenarierne og dataindsamlingen. JERES INPUT FREM MOD CAMP 1 I de kommende uger vil scenarie- og analyseteamet arbejde med separate dybdebeskrivelser af hver trend og usikkerhed. Som I kan se nedenfor, så er der stor forskel på hvor mange detaljer, der er koblet på hver trend/usikkerhed. Derfor er den kommende proces og dialog med jer vigtig. De hovedspørgsmål vi forfølger og som vi gerne vil have jeres bidrag til afklaring af er: 1) Er det vi har på listen over trends og usikkerheder OK ud fra kriterier om høj relevans og betydning? 2) Savner vi trends og usikkerheder på listen? 3) Er der noget vi bør sortere væk? 4) Vedr. usikkerheder, på hvilken måde er de usikre? 5) Hvilke spirende, men usikre trends kan vi supplere med, hvis nogen? # 1 4 / 14

5 SIKRE TRENDS 1. Mere transport og pendling 1.1. Afstand mellem hjem og arbejde stiger. Afstanden øger i takt med øget specialisering i erhvervslivet og stigende og mere specialiseret uddannelsesniveau (øget mobilitet og pendling). Individernes og familiernes beslutninger om bosted og arbejde bliver mere frikoblede Øget koncentration af serviceydelser (detailhandel, offentlig service mv.) i/omkring de større byer øger mobilitets- og transportbehov. 2. Urbanisering en stadig voksende andel af befolkningen vil bo koncentreret i de største by-regioner 2.1. Unge og ikke mindst veluddannede unge vil bo i storbyens centrum, som følge af storbyens kombinerede tilbud til fritid og arbejde Stigende mangel på tilstrækkeligt veluddannet ung arbejdskraft uden for de store byer Øget pres på arealer øger multifunktionaliteten i storbyerne, som igen kan virke tiltrækkende Inter- (regionale) bysamarbejder vil øge (fx Øresundsregionen). 3. Trængselsproblemer vil vokse i de større byer 4. Teknologisk forandring og digitalisering vil påvirke den grønne omstilling 4.1. Mere og mere effektive vedvarende energiteknologier og lagringsteknologier Det er nemmere at etablere omkostningseffektive energiløsninger i de store byer end udenfor. 5. Voksende digitalisering og IT-anvendelse øger krav om ressourceoptimering i byer og bidrager til udvikling af smart cities 5.1. Udviklingen af smart cities sker især i større byer mens resten af landet ikke er med. 6. Energiforsyning og forbrug bliver mere og mere grøn 6.1. En voksende del af energiforsyningen bliver med vedvarende energi Viden på det grønne område i Danmark skaber stadig flere arbejdspladser. 7. Klimaforandringer vil øge presset på grøn omstilling 7.1. Klimaforandringer viser sig mere og mere sikkert (vind, vand, varme) Vandstanden stiger gradvis ved kysterne og der kommer kraftigere vinde og stormfloder som følge af varmere klima Voksende ønske om at gå fra traditionel BNP til grøn BNP måling. 8. Danmark ældes - Andelen af ældre over 65 år stiger markant 8.1. Faldende befolkningstal og stigende gennemsnitsalder, som følge af mindre indvandring og lavt fødselstal Færre til at betale (aldring af samfundet som ikke kan kompenseres af højere pensionsalder stiller krav om effektivisering). 5 / 14

6 9. Ressourcemangel vil påvirke den grønne omstilling 9.1. Enkelte naturressourcer bliver en mangelvare og priserne stiger fordi mellemklassen vokser Drikkevand bliver en mere og mere knap og kostbar ressource Voksende kamp om arealer til biomasse (større efterspørgsel til kødproduktion, men også til energiproduktion) Affald bliver en voksende ressource, hvilket betyder mindre forbrænding og mere genanvendelse. 10. Economic man: Økonomiske incitamenter hos borgere og virksomheder får stigende betydning for den grønne omstillingshastighed i fremtiden Resultater ses først på lang sigt, økonomi betyder mere. 11. Sociale medier vil få større anvendelse og indflydelse i den grønne omstilling Voksende andel af mellemfolkelig kommunikation er elektronisk (ikke-fysisk). 12. Voksende politisk beslutningstomrum og træghed i forhold til grøn omstilling Øget kompleksitet skaber beslutningstomrum Ændrede demokratiske relationer mod det nære og uformelle. 13. Individualisering Sociale strukturer er under opløsning i takt med at individet prioriteres Energiforsyningsområdet bliver mere individualiseret. 14. Globalisering og internationalisering påvirker grøn omstilling Stigende internationalisering/globalisering skaber mere åbent arbejdsmarked og presser finansiering af velfærdsstaten og dermed også prioritering af grøn omstilling Større international afhængighed af nye økonomier, BRIC, mfl Hjemflytning af arbejdspladser til Danmark for specialiseret produktion. 15. Dalende vilje i befolkningen til at tage personlig ansvar for den grønne omstilling Tid bliver opfattet som en mere og mere knap ressource. 16. Co-creation bølge skaber øget vilje til samarbejde på tværs og dele viden og ressourcer (crowd-funding og crowd-sourcing) og vil øge muligheder for grøn omstilling. 17. Voksende forventningskrav til det offentlige på alle områder (socialt, arbejdsmarked mv.) vil gøre, at den grønne dagsorden i højere grad vil skulle konkurrere om plads i offentligheden. 6 / 14

7 USIKKERHEDER 1. Brint- og elbiler erstatter i stort tal benzin og dieselbiler 1.1. Forsat høje afgifter på El-biler holder prisen oppe på benzin og dieselbiler El-bilen bliver den mest effektive transportform Den grønne bil (forsat øget behov for individuel transport skubber på udviklingen af en miljørigtig bil) Langvarig tvivl om vinderteknologier inden for drivstof til transport (gas, el eller brint) Stadig bedre og mere udviklet offentlig transport Kampen mellem kollektive og individuelle værdier vil blive skærpet i forhold til valg af transportformer. 2. Nationalstatens rolle mindskes i takt med den stigende betydning for storbysamfund (bystater) 3. Der vil forsat være en stor folkelig præference for parcelhuset vs flere og flere vil bo alene 4. Solenergiomkostninger falder mere end andre energiomkostninger 5. Virksomheder påtager sig en øget rolle i den grønne omstilling (omstiller egen produktion og udvikler nye mere bæredygtige produkter) 6. Mere lokal produktion (stigende efterspørgsel efter lokale, autentiske produkter, som ikke belastes af transport) 7. Manglende international enighed om energinormer vs. mere global enighed og samarbejde 7.1. Global økonomi præges i voksende grad af usikkerhed. 7 / 14

8 8. Tilstrækkelig mængde sort energi frem til 2050 vil bremse den grønne omstilling 8.1. Nye olie og gasressourcer og free-kicking i USA og Gasprom truer efterspørgsel (finansiering) efter grøn omstilling Natur og bevarelse bliver vigtigere for flertallet. 9. Økonomisk mathed og lavvækst fortsætter 9.1. Frivillighed/frivillig arbejdskraft stiger Danmark bliver relativt fattigere, hvilket flytter fokus væk fra omstilling til besparelser og vækst. 10. Digitalisering og adgang til grunddata for alle giver et gennembrud for udvikling og udbredelse af førerløse biler og droner (fx delivery drones) 11. Internettet giver ny bosætning og vækstbetingelser til mindre byområder langt fra de største byer 12. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter er i 2050 præget af avanceret produktion af grøn produktion, kvalitetsfødevarer og biomaterialer, forskning og oplevelsesturisme 13. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter vil i fremtiden finde nicher at satse på, som gør det muligt at skabe vækst og tiltrække og fastholde virksomheder og borgere 14. Nye typer af iværksættere og virksomheder vil bosætte sig uden for de store byer, fordi de ønsker at få del i nogle værdier, som de ikke finder i byerne 15. Der opstår en bred folkelig præference for at dele og have medejerskab fremfor at eje 8 / 14

9 FORELØBIG KATEGORISERING AF TRENDS OG USIKKERHEDER De 17 sikre trends og de 15 usikkerheder som blev identificeret på Camp 0, er tentativt kategoriseret i forhold til fire hovedområder. Analyseteamet arbejder videre med de fire grupperinger som strukturerende for indsamling og præsentation af data i en datarapport til camp 1. Grønne erhverv og økonomi Produktivitet, BNP Erhvervsstruktur Demografi Beskæftigelse og uddannelse Grønne borgere og samfund Mellemfolkelig kommunikation Deltagelse i grøn omstilling Individualisering Forventninger og præferencer Komplementaritet og interaktion mellem byens ressoucer Grøn infrastruktur og byudvikling Transport, pendling, trængsel Urbanisering Boformer og funktioner Smart cities Grøn energi og miljø Teknologier Energiforsyning Ressourcer Omkostninger En grundantagelse i projektet, som samtidig kan testes, vil være at danske byregioners mulighedsrum i forhold til at opnå grøn omstilling frem til 2050, er betinget af graden af komplementaritet og samspil mellem byernes ressourcer på tværs af de fire områder. JERES INPUT FREM MOD CAMP 1 Når analyseteamet i de kommende uger kontakter projektets deltagere, så vil der også blive afklaret interesser for særlige perspektiver og behov i forhold til data. Vi stiller i den forbindelse følgende tre spørgsmål til deltagerne: 1) Hvilke data må (nødvendigvis som minimum) med i en datasamling frem til Camp 1? 2) I hvilken grad kan vi supplere med underbyggende data, som udfordrer, hvad der nævnes som sikkert og usikkert? 3) Hvordan kan vi etablere selvstændige dataoversigter, som går på tværs og som alle kan have nytte af, fx et grønt omstillings-index, eller lokalt grønt BNP hvad skal/kan det i så fald dække? # 2 9 / 14

10 DE FIRE HOVEDOMRÅDER Hovedområde 1: Erhverv og økonomi 1. Danmark ældes - andelen af ældre over 65 år stiger markant 1.1. Faldende befolkningstal og stigende gennemsnitsalder, som følge af mindre indvandring og lavt fødselstal Færre til at betale (aldring af samfundet som ikke kan kompenseres af højere pensionsalder stiller krav om effektivisering). 2. Globalisering og internationalisering påvirker grøn omstilling 2.1. Stigende internationalisering/globalisering skaber mere åbent arbejdsmarked og presser finansiering af velfærdsstaten og dermed også prioritering af grøn omstilling Større international afhængighed af nye økonomier, BRIC, mfl Hjemflytning af arbejdspladser til Danmark for specialiseret produktion. 3. Co-creation bølge (øget vilje til samarbejde på tværs og dele viden og ressourcer (crowd-funding og crowd-sourcing) vil øge muligheder for grøn omstilling 4. Virksomheder påtager sig en øget rolle i den grønne omstilling (omstiller egen produktion og udvikler nye mere bæredygtige produkter) 5. Mere lokal produktion (stigende efterspørgsel efter lokale, autentiske produkter, som ikke belastes af transport) 6. Økonomisk mathed og lavvækst fortsætter 6.1. Frivillighed/frivillig arbejdskraft stiger Danmark bliver relativt fattigere, hvilket flytter fokus væk fra omstilling til besparelser og vækst. 10 / 14

11 7. Internettet giver ny bosætning og vækstbetingelser til mindre byområder langt fra de største byer 8. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter er i 2050 præget af avanceret produktion af grøn produktion, kvalitetsfødevarer og biomaterialer, forskning og oplevelsesturisme 9. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter vil i fremtiden finde nicher at satse som gør det muligt at skabe vækst og tiltrække og fastholde virksomheder og borgere 10. Nye typer af iværksættere og virksomheder vil bosætte sig uden for de store byer, fordi de ønsker at få del i nogle værdier, som de ikke finder i byerne 11. Der opstår en bred folkelig præference for at dele og have medejerskab fremfor at eje Hovedområde 2: Borgere og samfund 12. Economic man: Økonomiske incitamenter hos borger og virksomheder får stigende betydning for den grønne omstillingshastighed i fremtiden Resultater ses først på lang sigt, økonomi betyder mere. 13. Sociale medier vil få større anvendelse og indflydelse i den grønne omstilling Voksende andel af mellemfolkelig kommunikation er elektronisk (ikke-fysisk). 14. Voksende politisk beslutningstomrum og træghed i forhold til grøn omstilling Øget kompleksitet skaber beslutningstomrum Ændrede demokratiske relationer mod det nære og uformelle. 15. Individualisering Sociale strukturer er under opløsning i takt med at individet prioriteres Energiforsyningsområdet bliver mere individualiseret. 16. Dalende vilje i befolkningen til at tage personlig ansvar for den grønne omstilling Tid bliver opfattet som en mere og mere knap ressource. 17. Voksende forventningskrav til det offentlige på alle områder (socialt, arbejdsmarked mv.) vil gøre at den grønne dagsorden i højere grad vil skulle konkurrere om plads i offentligheden 18. Nationalstatens rolle mindskes i takt med den stigende betydning for storbysamfund (bystater) 11 / 14

12 Hovedområde 3: Infrastruktur og byudvikling 19. Mere transport og pendling Afstand mellem hjem og arbejde stiger. Afstanden øger i takt med øget specialisering i erhvervslivet og stigende og mere specialiseret uddannelsesniveau (øget mobilitet og pendling). Individernes og familiernes beslutninger om bosted og arbejde bliver mere frikoblede Øget koncentration af serviceydelser (detailhandel, offentlig service mv.) i/omkring de større byer øger mobilitets- og transportbehov. 20. Urbanisering en stadig voksende andel af befolkningen vil bo koncentreret i de største by-regioner Unge og ikke mindst veluddannede unge vil bo i storbyens centrum, som følge af storbyens kombinerede tilbud til fritid og arbejde Stigende mangel på tilstrækkeligt veluddannet ung arbejdskraft uden for de store byer Øget pres på arealer øger multifunktionaliteten i storbyerne, som igen kan virke tiltrækkende Inter- (regionale) bysamarbejder vil øge (fx Øresundsregionen). 21. Trængselsproblemer vil vokse i de større byer 22. Der vil forsat være en stor folkelig præference for parcelhuset vs. flere og flere vil bo alene 23. Voksende digitalisering og IT-anvendelse øger krav om ressourceoptimering i byer og bidrager til udvikling af smart cities Udviklingen af smart cities sker især i større byer mens resten af landet ikke er med. 24. Digitalisering og adgang til grunddata for alle giver et gennembrud for udvikling og udbredelse af førerløse biler og droner (fx delivery drones) Hovedområde 4: Energi og miljø 25. Teknologisk forandring og digitalisering vil påvirke den grønne omstilling Mere og mere effektive vedvarende energiteknologier og lagringsteknologier Det er nemmere at etablere omkostningseffektive energiløsninger i de store byer end udenfor. 26. Energiforsyning og forbrug bliver mere og mere grøn En voksende del af energiforsyningen bliver med vedvarende energi Viden på det grønne område i Danmark skaber stadig flere arbejdspladser. 12 / 14

13 27. Klimaforandringer vil øge presset på grøn omstilling Klimaforandringer viser sig mere og mere sikkert (vind, vand, varme) Vandstanden stiger gradvis ved kysterne og der kommer kraftigere vinde og stormfloder som følge af varmere klima Voksende ønske om at gå fra traditionel BNP til grøn BNP måling. 28. Ressourcemangel vil påvirke den grønne omstilling Enkelte naturressourcer bliver en mangelvare og priserne stiger fordi mellemklassen vokser Drikkevand bliver en mere og mere knap og kostbar ressource Voksende kamp om arealer til biomasse (større efterspørgsel til kødproduktion men også til energiproduktion) Affald bliver en voksende ressource hvilket betyder mindre forbrænding og mere genanvendelse. 29. Brint- og elbiler erstatter i stort tal benzin og dieselbiler Forsat høje afgifter på el-biler holder prisen oppe på benzin og dieselbiler El-bilen bliver den mest effektive transportform Den grønne bil (forsat øget behov for individuel transport skubber på udviklingen af en miljørigtig bil) Langvarig tvivl om vinderteknologier inden for drivstof til transport (gas, el eller brint) Stadig bedre og mere udviklet offentlig transport Kampen mellem kollektive og individuelle værdier vil blive skærpet i forhold til valg af transportformer. 30. Solenergiomkostninger falder mere end andre energiomkostninger 31. Manglende international enighed om energinormer vs. mere global enighed og samarbejde Global økonomi præges i voksende grad af usikkerhed. 32. Tilstrækkelig mængde sort energi frem til 2050 vil bremse den grønne omstilling Nye olie- og gasressourcer og free-kicking i USA og Gasprom truer efterspørgsel (finansiering) efter grøn omstilling Natur og bevarelse bliver vigtigere for flertallet. 13 / 14

14 DK2050 Kontakt: Søren Smidt-Jensen Senior projektleder, PhD M T E W dac.dk Strandgade 27B, DK København 14 / 14

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Bilforhandleren 2020. Scenarier for fremtidens bilmarked og bilforhandler Kort fortalt

Bilforhandleren 2020. Scenarier for fremtidens bilmarked og bilforhandler Kort fortalt Bilforhandleren 2020 Scenarier for fremtidens bilmarked og bilforhandler Kort fortalt 2 damvad.com Velkommen til fremtiden! Med denne analyse Bilforhandleren 2020 scenarier for fremtidens bilmarked og

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Fremtidsstudier i trafikpolitikken internationale erfaringer. Indlæg ved Trafikdage 2007 Henrik Gudmundsson, DTF Anne Ohm, COWI

Fremtidsstudier i trafikpolitikken internationale erfaringer. Indlæg ved Trafikdage 2007 Henrik Gudmundsson, DTF Anne Ohm, COWI Fremtidsstudier i trafikpolitikken internationale erfaringer Indlæg ved Trafikdage 2007 Henrik Gudmundsson, DTF Anne Ohm, COWI Infrastruktur og fremtidsstudier Hvilke udviklingstendenser tegner sig? Hvilke

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grøn byudvikling og de socioøkonomiske gevinster

Grøn byudvikling og de socioøkonomiske gevinster Grøn byudvikling og de socioøkonomiske gevinster Referat af Mandag Morgen Klimaworkshop III d.14.september kl.14-17 Onsdag den 14. september samledes offentlige og private aktører til Mandag Morgens (MM)

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER

ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER PIONEERED BY: ENERGI DATA BRUGER VAND RESILIENCE LAB DENMARK ER ET QUATTRO HELIX SAMARBEJDE MELLEM FORSKNINGS- OG UDDANNELSESINSITUTIONER,

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Fire veje til grøn vækst

Fire veje til grøn vækst Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Fire veje til grøn vækst Scenarier for Danmark i 2050 Udarbejdet af DAMVAD & Kairos Future 1 / 06 Udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future En del af projekt DK2050

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk)

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) MIN SKY IVÆRKSÆTTER INNOVATION RÅDGIVER BYUDVIKLING FREMTIDENS BY KØBENHAVNS

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

DIGITALE DRIFTSMODELLER

DIGITALE DRIFTSMODELLER ØNSKET OM SUNDHED Sundhed kommer stadig til at fylde mere. Vi går længere og længere for det sunde liv og med smart teknologi bliver det både nemmere og mere målbart. CHARLOTTE DIGITALE DRIFTSMODELLER

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere