Trafikken i Esbjerg Kommune Mål og strategier

Transkript

1 Esbjerg Kommune Trafikken i Esbjerg Kommune Mål og strategier Baggrundsnotat Juli 2010

2 COWI A/S Havneparken Vejle Telefon Telefax wwwcowidk Esbjerg Kommune Trafikken i Esbjerg Kommune Mål og strategier Baggrundsnotat Juli 2010 Dokumentnr P Version 1 Udgivelsesdato 31 maj 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt FST MNAE KLEI

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Mål og strategier 3 21 Baggrund 3 22 Sammenhængende mål og indsatser 4 23 Fremkommelighed og tilgængelighed 6 24 Trafiksikkerhed og tryghed 7 25 Miljø og sundhed 7 3 Indsatsområder og virkemidler Vejanlæg Stianlæg Kollektiv trafik Terminaler Parkering Trafiksikkerhed Bymiljø og klima 18 Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

4 2 1 Indledning På baggrund af tiltagende trafik og trængsel i Esbjerg by ønsker Esbjerg Kommune en vurdering af den forventede trafikafvikling for biltrafikken på vejnettet i 2020 og en skitsering af mål og strategier for den fremtidige trafik i kommunen I dette notat er derfor opstillet en række mål for kommunens fremtidige arbejde med udvikling af trafikforholdene og infrastrukturen i Esbjerg by Forslagene til mål er formuleret med udgangspunkt i Esbjerg Kommunes foreliggende planer for trafikken og dens konsekvenser I sammenhæng med målene er der beskrevet, hvilke virkemidler og strategier Esbjerg Kommune kan benytte for at opnå de ønskede mål På baggrund af målene og strategierne vil Esbjerg Kommune udarbejde planer for trafikken og infrastrukturen, indledningsvis en analyse og planlægning med særligt sigte på tiltag til sikring af fremkommeligheden for biltrafikken Forslag til andre særlige indsatser for andre trafikarter vil indgå i kommunens videre trafikplanlægning, feks "Kollektiv Trafikplan 2010" og "Trafik- og Mobilitetsplan" Notatet er udarbejdet af COWI for Esbjerg Kommune Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

5 3 2 Mål og strategier 21 Baggrund Når de forskellige problemer omkring trafikken skal løses, er det vigtigt i prioriteringen af problemer og konkrete projekter at overveje hensynene til alle relevante mål, feks fremkommeligheden og trafiksikkerheden for alle trafikanter, tilgængeligheden for færdselshandicappede og miljøforholdene for omgivelserne Esbjerg Kommune ønsker, at bla vejstandarden skal sikres bedst muligt ved optimal udnyttelse af de afsatte penge For at optimere indsatserne er det således vigtigt, at de trafikale løsninger udformes, så de bredt tilgodeser de ønskede mål for trafiksystemet i Esbjerg Kommune De forskellige trafikanttyper stiller hver sine krav til infrastrukturen, og kravene er ofte indbyrdes modstridende, ligesom de kan være i konflikt med målene for omgivelserne Derfor er der i det følgende opstillet en overordnet skitse til mål og strategier med særlig vægt på vejtrafikken i Esbjerg Kommune Udgangspunktet er kommunens foreliggende målsætninger mv på trafikområdet Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

6 4 22 Sammenhængende mål og indsatser Trafikkens udfordringer Målene for trafikken i Esbjerg skal omfatte trafiksystemets mange forskellige problemstillinger og udfordringer Som i mange andre byområder fylder bilerne meget i gaderummene i Esbjerg, både som kørende trafik og som parkerede biler Cykel- og gangtrafikkens og den kollektive trafiks andele af transportarbejdet har potentiale for udvikling, og byens parkeringssituation kan optimeres og styres efter en valgt strategi Biltrafikken medfører en række konsekvenser for miljøet både lokalt og globalt I det lokale bymiljø indebærer biltrafikken en vis ulykkesrisiko og utryghed, en belastning af det visuelle miljø og en udledning af udstødningsgasser og støj I forhold til klimaproblemerne står biltrafikken for næsten en fjerdedel af udslippet af CO 2 Det skyldes, at langt størstedelen af bilernes store transportarbejde fortsat er baseret på fossile brændsler i form af benzin og diesel Hidtidige delplaner og mål Som beskrevet i Esbjerg Kommunes "Helhedsplan" fra 2009 er infrastrukturen af stor betydning, og det er vigtigt for Esbjerg Kommunes udvikling, at der opnås en endnu bedre tilgængelighed, satses på miljøvenlige transportformer, på at reducere energiforbruget og forureningen i bolig- og erhvervsområderne, ligesom bymiljøerne skal kvalitetsudvikles Esbjerg Kommunes vejsektor har tidligere udarbejdet delplaner i form af bla en trafiksikkerhedsplan og en stiplan, og kommunen har i forbindelse med såvel disse som helhedsplanen og den årlige budgetlægning beskrevet en række forskellige mål og indsatser til at forbedre forholdene I Klima- og bæredygtighedsplanen har kommunen beskrevet mål og tiltag for reduktion af bla det transportrelaterede CO 2 udslip Den kollektive trafik planlægges af Sydtrafik med tilskud fra bla Esbjerg Kommune og har hidtil feks resulteret i "Trafikplan " I kommunens arbejde med vejinfrastrukturen vil der være særligt fokus på målene om bedre fremkommelighed for biltrafikken i sammenhæng med hensynene til trafiksikkerheden og de lokale miljøkonsekvenser Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

7 5 Mål- og indsatsområder En samlet opstilling og afvejning af mål og indsatser for hele kommunens trafiksystem kan feks ske i en senere Trafik- og mobilitetsplan Den følgende skitse til målområder og tværgående indsatser er derfor foreløbig Indsatsområder Kollektiv trafik Vejanlæg Stianlæg Terminaler Parkering Trafiksikkerhed Bymiljø og klima Målområder Fremkommelighed og tilgængelighed Trafiksikkerhed og tryghed Miljø og sundhed Mål og strategier Delplaner og virkemidler Figur 1 Skitse til sammenhæng mellem mål- og indsatsområder som grundlag for konkrete delplaner Figuren viser, hvordan en sammenstilling kan ske på tværs mellem overordnede målområder konkrete indsatsområder Gennem delplanerne foretages den tværgående planlægning og prioritering af virkemidlerne i forhold til den politiske vægtning af målene og den økonomi, der er til rådighed I de følgende afsnit er der for hvert af foreslåede målområder skitseret et oplæg til mål og strategier for arbejdet med trafikken og dens konsekvenser i Esbjerg Kommune I fortsættelse heraf kan kommunen senere arbejde videre med forslag til delplaner og virkemidler Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

8 6 23 Fremkommelighed og tilgængelighed Med baggrund i vejlovgivningen er Esbjerg Kommune forpligtet til at holde vejnettet i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver En primær opgave er her at sikre geografisk mobilitet for alle, det vil sige dels fremkommelighed i form af god fremkommelighed på vejnettet, dels tilgængelighed bla for bevægelseshæmmede Mål: Trafikken skal afvikles i en infrastruktur, der under normale forhold sikrer de forskellige trafikanter muligheden for god fremkommelighed med forudsigelige rejsetider og tilgængelighed for alle Strategier: Sikring af en overordnet infrastruktur med gode vej-, bustrafik- og baneforbindelser internt i kommunen og til de øvrige landsdele Forbedring af fremkommeligheden for cyklister og fodgængere, herunder særligt i krydsningerne med biltrafikken Sikre en tilstrækkelig kapacitet for biltrafikken i trafikbelastede kryds, så unødige kødannelser undgås, bla ved - udarbejdelse af trafikledelsesplaner, der sikrer fremkommeligheden og prioriteringen af de forskellige trafikanttyper - opstilling af en signalstrategi som grundlag for at optimere den trafikog systemtekniske drift af signalanlæggene Fokus på bedre og mere attraktiv kollektiv trafik med sammenhængende, direkte og højfrekvent betjening af relationer mellem regionale rejsemål ("Trafikplan ") Sikre en acceptabel tilgængelighed med kollektiv trafik i tyndt befolkede udkantsområder ved opstilling af minimumskrav for stabil og pålidelig betjening ("Trafikplan ") Vejvisning og information for alle trafikanttyper for at sikre en let opfattelig og tilgængelig by uanset transportmiddel Sikring af god tilgængelighed til trafikmålene for de færdselshandicappede Udvikling af såvel bil- som cykelparkering, så parkeringsbehovene tilgodeses og byrummene ikke domineres af parkerede biler og cykler Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

9 7 24 Trafiksikkerhed og tryghed Esbjerg Kommunes vision er, at trafiksystemet på sigt bliver så sikkert, at ingen mister livet eller kommer alvorligt til skade i trafikken Mål: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % frem til år 2012 Udgangspunktet er gennemsnittet for årene ("Trafiksikkerhedsplan " 2008) Politiet må højst registrere 19 dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i år 2012 ("Stiplan" 2008) Trafiksystemet skal være tilstrækkelig trygt at færdes i, så ingen borger af den grund afholder sig fra at færdes, uanset transportmiddel Strategier: Forebyggelse af trafikulykker gennem påvirkning af trafikanternes adfærd og indretningen af vej- og stinettet, herunder: - Udformning af krydsningerne mellem trafikvejnettet og stinettet, så de er sikre og føles trygge for de lette trafikanter ("Stiplan" 2008) - Etablering af sikre skoleveje ("Stiplan" 2008) Udbedring af uheldsbelastede steder på vejnettet Trafiksikkerhedsplanen angiver endvidere en række mere specifikke mål og strategier 25 Miljø og sundhed Stigende fokus på at forbedre kvaliteten af det lokale bymiljø, på klimaproblemerne og på folkesundheden betyder, at der er øget opmærksomhed på en række af trafikkens konsekvenser på disse områder Mål: Transport af personer og gods er en uundværlig samfundsfunktion, hvor infrastrukturen og trafiksystemerne skal udvikles bæredygtigt i balance med hensynene til mennesker, samfund og miljø Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

10 8 Esbjerg Kommune har som ambition at blive CO 2 neutral så hurtigt som det er realistisk muligt, herunder på transportområdet ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010): - at forbedre mulighederne for at vælge de mindst CO 2 udledende transportformer - at medvirke aktivt til at vindenergi udnyttes som drivmiddel i transportsektoren - at medvirke til at forbedre energieffektiviteten i transporten Strategier: Transport er generelt en omkostning, der kan søges reduceret på kort sigt gennem brug af elektronisk kommunikation og på længere sigt ved en kommune- og lokalplanlægning med vægt på byudvikling ved fortætning og lokalisering langs kollektive trafiklinjer Påvirkning af transportmiddelvalget så en større andel af den samlede trafik i Esbjerg Kommune foregår til fods, på cykel og med kollektiv trafik bla ved: - forbedring af forholdene for cyklister med flere cykelstier og mulighed for at få cyklen med i tog og busser ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - videre udbygning af et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen, som skal forbinde de større byer indbyrdes og med de mindre bysamfund i deres oplande samt med kulturelle mål ("Stiplan" 2008) - forøgelse af antallet af cyklister i kommunen inden år 2012 med specielt fokus på at øge antallet af børn, som cykler til skole ("Stiplan" 2008) - at gøre det mere attraktivt at etablere delebilordninger gennem muligheder for centrale p-pladser med færre tidsbegrænsninger ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - etablering og udvikling af trafikale knudepunkter i form af terminaler for skift eller omstigning til mere bæredygtig transport - at byrummene i midtbyområderne i højere grad indrettes på de lette trafikanters præmisser Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

11 9 Forbedring af den kollektive trafik med - bedre attraktion, herunder med hensyn til rejseinformation, -hastighed og komfort - hyppigere og mere tværgående forbindelser ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) Bidrage til at forbedre folkesundheden for alle aldersgrupper ved at motivere til øget anvendelse af transportformer, der øger den daglige motion Reducere unødig trafik i bebyggede områder, herunder parkeringssøgende trafik Reduktion af antallet af stærkt støjbelastede boliger og byområder Fremme mere bæredygtige drivmidler i transportmidlerne ved at - indføre elbiler i den kommunale vognpark ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - indføre hybrid- og elbusser i den kollektive trafik ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - elektrificere jernbanen på strækningen fra Lunderskov til Esbjerg Begrænse eller optimere omfang og brug af den nuværende bilpark ved at - gøre det nemmere at praktisere samkørsel gennem samkørselspladser og samkørselsdatabaser ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - arbejde for placering af nye transporterminaler og logistikcentre, der kan gøre transporten på landevejene mere energieffektiv med modulvogntog ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

12 10 3 Indsatsområder og virkemidler I dette afsnit er opstillet de indsatsområder og mulige virkemidler, som Esbjerg Kommune kan arbejde med for at opnå de ønskede mål Oplægget kan feks behandles videre til konkrete projektforslag i en 'Trafik- og mobilitetsplan' Indsatsområder forstås her som de forskellige hovedelementer i arbejdet med transportinfrastrukturen, - feks veje og stier samt tværgående indsatsområder som trafiksikkerhed, der typisk udgør rammen for prioritering og budgetlægning Det bemærkes, at indsatser vedr luftfart ikke indgår i det følgende Virkemidler forstås her som kommunens konkrete handlemuligheder i form af fysiske og andre tiltag gennem drift eller anlæg, - feks forbedring af signalanlæg, anlæg af cykelstier og brug af kampagner i trafiksikkerhedsarbejdet I det følgende er der peget på følgende indsatsområder: Vejanlæg Stianlæg Kollektiv trafik Terminaler Parkering Trafiksikkerhed Bymiljø og klima Da Esbjerg Kommune på kortere sigt vil arbejde videre med fremkommeligheden i vejsystemet, er der i dette afsnit en særlig vægt på virkemidler inden for indsatsområdet 'Vejanlæg' Virkemidlerne på de enkelte indsatsområder opstilles og prioriteres typisk i særskilte handlingsplaner Dette plangrundlag for de enkelte indsatsområder er derfor i det følgende beskrevet med hensyn til, om Esbjerg Kommune eller andre parter allerede har udarbejdet en handlingsplan, eller om en sådan kan foreslås Der vil i mange tilfælde være et vist overlap mellem de tidligere beskrevne strategier og de her angivne virkemidler Med baggrund i 'En grøn transportpolitik' fra 2009 har staten oprettet en række puljeordninger Kommuner mfl kan søge om tilskud til gennemførelsen af projekter, der understøtter de transportpolitiske mål I forbindelse med en nærmere planlægning for her nævnte virkemidler og projekter, kan kommunen overveje at søge puljemidler til konkrete projekter Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

13 11 31 Vejanlæg Vejnettet bærer langt størstedelen af transportarbejdet for personer og gods, og det er derfor et helt centralt indsatsområde for Esbjerg Kommune Nye vejanlæg planlægges typisk i takt med byudviklingen, samtidig med at trafikvækst på det eksisterende vejnet over tid kan medføre behov for standardforbedringer i form af udvidelser af kryds og strækninger eller etablering af helt nye vejforbindelser Plangrundlag "Trafikken i Esbjerg Kommune 2020" (ny plan og rapport 2011) "Principper for byrumsforskønnelse i Esbjerg indre by og bydelen nord for indre by" 2007 "Kortlægning af vejtrafikstøj oplæg til handlingsplan" 2005 Virkemidler På indsatsområdet 'Vejanlæg' anvendes virkemidler, der typisk er fokuseret på mål og strategier inden for Fremkommelighed og tilgængelighed' Fremkommeligheden vurderes ud fra analyser af vejkapaciteten, hvorefter der kan opstilles forslag til konkrete indsatser Disse indsatser kan behandles videre i form af egentlige projekter, hvor de forventede effekter og omkostninger opgøres til brug for prioritering, herunder evt politisk behandling Ved udarbejdelsen af projekter inddrages også andre mål end for fremkommeligheden - feks trafiksikkerhed -, så det endelige projekt vil afspejle en afvejning af de relevante mål for trafiksystemet mv For at nå målene for indsatsområdet 'Vejanlæg' vil kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Fortsat udvikling af vejklassifikationen mht målene for fremkommelighed på det overordnede vejnet og målene for miljø og bæredygtighed i bymidterne Sikring af trafikafviklingen i den overordnede vejstruktur generelt med god kapacitet og fremkommelighed i overensstemmelse med vejklassificeringen og i takt med by- og trafikvæksten, herunder ved - Ombygning af vejkryds - Nyanlæg af veje Løbende overvågning af trafikkens udvikling og den konkrete trafikafvikling, bla ved trafiktællinger specielt i kryds, gennem data fra signalanlæg og ved data fra GPS-udstyr i køretøjsflåder Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

14 12 Målene om god tilgængelighed gælder specielt de færdselshandicappede, der feks er personer med varige funktionsnedsættelser i forhold til egen færden, eller personer med mindre eller midlertidige funktionsnedsættelser, som feks ældre, børn og personer med barnevogne, bagage mv Målene for denne gruppe trafikanter kan fremmes ved: at der i forbindelse med nye vejprojekter sker en omhyggelig planlægning med hensyn til, at alle brugergrupper skal kunne færdes mellem forskellige mål via et velordnet og sammenhængende trafiksystem Bedre tilgængelighed i øvrigt kan fremmes ved: at gøre det nemt for trafikanterne at komme derhen, hvor de ønsker det, herunder turister og besøgende, som ikke er kendte i Esbjerg at skabe en god tilgængelighed ved brug af skiltning, herunder etablering af vejvisning til større trafikmål feks også ved hjælp af SMS og GPS tjenester til vejvisning og formidling 32 Stianlæg Fodgængere og cyklister udgør et vigtigt element i byernes trafikbillede De bidrager både til bylivet på gader og pladser og som deltagere i handels- og kulturlivet mv Det er derfor vigtigt, at fodgængere og cyklister kan færdes uden risiko for at komme til skade i trafikken, samtidig med, at det som let trafikant skal være let fremkommeligt, tilgængeligt og trygt at færdes I dag foretages kun 18 % af turene i Esbjerg på cykel, så der er et potentiale for øget andel af cyklister i Esbjerg, specielt i fritiden og på indkøb mv Målet er generelt at få flere til at cykle og gå, og dermed også fremme folkesundheden, samtidig med at en større andel fodgængere og cyklister også kan bidrage til at løse nogle af kapacitetsproblemerne på vejene i Esbjerg Plangrundlag "Stiplan", Esbjerg Kommune, januar 2008 Virkemidler På indsatsområdet 'Stianlæg' anvendes virkemidler, der primært understøtter mål og strategier for Trafiksikkerhed og tryghed' samt 'Miljø og sundhed' For at nå målene vil kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Nye cykelstianlæg, herunder særligt på skolevejene Sikre og trygge krydsninger mellem stinettet og trafikvejnettet Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

15 13 Cykelprioritering generelt for at sikre god fremkommelighed på de primære cykelforbindelser, feks med: - kortere ruter ved at vejlukninger og ensretninger ikke omfatter cyklisterne - etablering af cykelsti 'shunt' for højresvingende cyklister - tilladt kørsel for rødt lys i T-kryds - før-grønt og fremskudt stoplinje for cyklister i signalanlæg 'Shared Space' løsninger som et virkemiddel til at skabe bedre gaderum og pladser, idet alle trafikarter her er tvunget til at være opmærksomme og tilpasse sig hinanden (i Esbjerg kan 'Shared Space' tænkes på Skolegade, Nørregade og Kirkegade samt på pladsen foran banegården) Anlæg af midterheller og -rabatter specielt for fodgængere Længere grøntid for fodgængere ved trafiklys eller nedtællingssignaler for at fremme trafiksikkerheden Mere fodgængervenlige gader som feks dels gågader kombineret med tidsbegrænset cykling, dels ensrettede gader med mere plads til fodgængerne Bycykler bla for turisterne, feks i form af 200 bycykler på gaden i Esbjerg og 100 bycykler i Ribe, idet stativer for bycyklerne placeres strategiske steder i Esbjerg feks ved færgehavnen og banegården og i Ribe by f eks på campingpladsen og på P-syd og P-nord Vedligeholdelse af stinettet, herunder - gode og jævne belægninger - fejning og snerydning - vedligeholdelse af afmærkning og udstyr 33 Kollektiv trafik Esbjerg Kommune bidrager økonomisk til trafikselskabet Sydtrafik og dermed til den løbende planlægning og udvikling af den kollektive bustrafik Et udgangspunkt for planlægningen af bustrafikken er sikring af sammenhæng og koordination med banetrafikken På baneområdet indgår kommunen i samarbejder med DSB og Banedanmark om forbedringer i hhv trafikbetjening og infrastruktur Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

16 14 Gennem vejsektoren bidrager kommunen generelt ved planlægning og gennemførelse af tiltag, der kan fremme bus- og banetrafikkens attraktion, så flere vælger den kollektive trafik frem for bilen Esbjerg Kommune har i øvrigt som beskrevet i 'Helhedsplan' ønsker om at fremme planerne for etablering af en nærbane Plangrundlag "Trafikplan ", Sydtrafik, september 2009 "Kollektiv Trafikplan 2010" (ny plan og rapport 2011) "Helhedsplan", Esbjerg Kommune, 2009 Virkemidler På indsatsområdet 'Kollektiv trafik' er primært beskrevet de virkemidler, som Esbjerg Kommune kan benytte for at understøtte mål og strategier for Fremkommelighed og tilgængelighed' samt 'Miljø og sundhed' For at bidrage til at nå målene kan kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Etablering af busprioritering i kryds og busbaner på strækninger, feks på større indfaldsveje Opsætning af intelligente køreplanskilte ved de største busstoppesteder med information til brugerne om forsinkelser og køreplanændringer (virkemidlet er beskrevet i særskilt oplæg til puljeprojekt) Figur 2 Eksempel på dynamisk køreplanskilt fra Aalborg Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

17 15 Signaltekniske løsninger og busbaner til forbedring af busfremkommeligheden, idet en reduktion af forsinkelsen ved signalanlæg vil øge bussernes rejsetid, forbedre regulariteten og dermed forbedre fremkommeligheden (virkemidlet er beskrevet i særskilt oplæg til puljeprojekt) Citybusser er en små, miljøvenlige og støjsvage busser, der med høj frekvens betjener gader og områder, som den almindelige busdrift ikke dækker, og som dermed øger tilgængeligheden og formindsker det trafikale pres af biler i midtbyen Citybusser kan feks betjene Skolegade og sygehuset, således at de store tunge bybusser ikke i fremtiden skal køre her, og de kan give forbindelse fra større p-anlæg til midtbyen (virkemidlet er beskrevet i særskilt oplæg til puljeprojekt) Indføre busser med miljørigtige drivmidler, herunder hybrid- og elbusser, der kan køre bla på elektricitet produceret ved vindkraft Forbedre mulighederne for at anvende cykel i kombination med den kollektive trafik, feks ved øget mulighed for at få cyklen med i tog og busser Etablering af nærbane, der bla skal forbinde Esbjerg og Ribe indbyrdes og med en række oplandsbyer 34 Terminaler Indsatser for et bedre samspil mellem den individuelle og den kollektive trafik rettes specielt mod de knudepunkter, hvor de forskellige trafiksystemer krydser eller grænser op til hinanden Hvor der er et særligt potentiale for skift til kollektiv trafik kan der arbejdes med egentlige terminalløsninger med fokus på at gøre skiftet mellem transportmidlerne så let bekvemt som muligt Plangrundlag "Trafikplan ", Sydtrafik, 2009 "Klima- og bæredygtighedsplan", Esbjerg Kommune, 2010 Virkemidler På indsatsområdet 'Terminaler' anvendes virkemidler, der primært understøtter mål og strategier for Fremkommelighed og tilgængelighed' samt 'Miljø og sundhed' For at nå målene kan kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Etablering og udvikling af større trafikale knudepunkter - terminaler-, som fremmer mulighederne for bæredygtige transportvalg, idet man kan skifte mellem forskellige transportmidler og feks bilisterne parkere længere fra midtbyen og i stedet stige om til feks bus Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

18 16 Terminalerne vil give mulighed for øget mobilitet, hvor gang, cykling og kollektiv trafik indgår i kæden, mens brugen af bil reduceres Park, ride and bike anlæg, bla ved den planlagte nærbane, herunder med faciliteter som aflåselig cykelparkering Et oplagt sted for en egentlig terminal er ved Esbjerg Banegård Når det planlagte shoppingcenter i tilknytning til banegården er etableret, vil der både være mulighed for at parkere i bil og rejse med kollektiv trafik Knudepunktet foreslås udviklet til også at indeholde feks delecykler eller bycykler Ved indfaldsvejene til Esbjerg kan der også etableres anlæg, hvor der kun er tale om 'park and bike', dvs hvor man parkerer bilen og fortsætter ind til midtbyen på cykel En anden mulighed er 'ride and bike', hvor der etableres cykelparkering i tilknytning til busstoppesteder Herved kan der opnås en bedre dækning af områder, hvor der kun er en lille efterspørgsel på kollektiv trafik For at gøre det attraktivt at benytte muligheden for at stige om på knudepunkter og terminaler, er det vigtigt at det er mærkbart billigere at parkere her frem for i midtbyen På 'ride and bike' anlæg kan der feks tænkes i en ordning, hvor busbilletten samtidigt er betaling for den første halve times brug af en delecykel 35 Parkering Generelt skal parkeringen i Esbjerg tilgodese tre grupper af parkanter, hhv kunder og besøgende, pendlere og beboere For at reducere unødig parkeringssøgende biltrafik bør der være parkeringspladser til de kunder, besøgende og beboere, der er nødt til at anvende bilen Pendlerne udgør derimod en gruppe, som i højere grad bør tilpasse deres daglige transport til andre transportmidler end bil Cykelparkering er i stigende grad i fokus, særligt i de centrale byområder og ved trafikterminaler, hvor det typisk er behov for bedre og mere strukturerede faciliteter for cykelparkering Plangrundlag Det foreslås, at kommunen udarbejder en parkeringspolitik eller -plan I en parkeringspolitik kan kommunen opstille sine mål, strategier og handlemuligheder med hensyn til feks P-anlæg, -zoner, -takster og -normer Virkemidler For at nå målene vil kommunen bla anvende følgende virkemidler: Kortlægning og regulering af udbuddet og placeringen af parkeringspladser for de forskellige grupper af p-søgende Anvendelse af tidsbegrænsninger eller afgifter på offentligt tilgængelige pladser, herunder lempelser for særlige trafikantgrupper som elbiler og delebiler Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

19 17 Etablering af P-ruter og p-vejvisning feks med variable tavler, som letter tilgængeligheden til p-pladserne og aflaster det omgivende vejnet Regulering af kommunens p-normer for forskellige områdetyper, herunder - fastlæggelse af behov for etablering af større cykelparkeringsanlæg samt forbedring af eksisterende cykelparkeringsfaciliteter - cykelparkeringsnorm med kvalitetskrav til etablering af cykelparkering i forbindelse med nybyggeri Cykelparkeringsplan, der kortlægger eksisterende cykelparkering mht placering, belægningsgrad, cykelstativtype mv samt opstiller og prioriterer en handleplan for udbygningstakt for de konkrete lokaliteter, stativtyper, behov for overdækning, aflåsning og bemanding 36 Trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsplanen er det centrale værktøj for kommunen i arbejdet med at anvise de nødvendige virkemidler til at nå målene for en reduktion af antallet af dræbte og alvorligt kvæstede i trafikken Trafiksikkerhedsarbejdet er en løbende proces, hvor Esbjerg Kommune dels årligt gennemfører aktiviteter, dels periodevis gennemfører en større revision af kortlægning, mål og strategier for virkemidlerne til uheldsreduktion Plangrundlag "Trafiksikkerhedsplan ", Esbjerg Kommune, 2008 Virkemidler For at nå målene vil kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Påvirkning af trafikanterne gennem information og kampagner Fysisk udformning af kryds mv med stor vægt på forebyggelse af uheld, herunder - tydeliggøre vigepligtsforhold for bilister blandt andet ved etablering af overkørsler ol Særlige indsatser mod uheld med cyklister og knallertkørere, herunder - kampagneindsatser og undervisning - fartdæmpning af veje og områder - tydeliggørelse af vigepligtsforhold - sikring af cyklister/knallerter i signalregulerede kryds Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

20 18 Sikring af skoleveje, bla ved - øget brug af skolepatruljer - etablering af stier - fartdæmpning af skoleveje - etablering af sikre krydsninger Forbedring af uheldsbelastede lokaliteter, udpeget i uheldsanalyser på grundlag af både politi- og skadestueregistrerede uheld Hastighedsplanlægning og -tilpasning for vejnettet i by og på land, så vejudformningen i højere grad understøtter den ønskede max bilhastighed Da den nuværende plan omfatter perioden frem til 2012 bør der tages initiativ til at sætte nye mål frem til Bymiljø og klima Biltrafikken og herunder den tunge trafik af lastbiler og busser belaster det lokale bymiljø med støj- og luft- og visuel forurening, ligesom udledningen af CO 2 fra benzin- og dieselmotorerne udgør en væsentlig andel af de drivhusgasser, der påvirker klimaet Esbjerg Kommune arbejder med forskellige indsatser som bidrag til at afhjælpe problemerne omkring det lokale miljø og klimaet, bla "Klima - og bæredygtighedsplanen", der indeholder forslag til, hvordan Esbjerg Kommune vil arbejde på at reducere udledningen af CO2 med 30 % inden for de næste 10 år Flere af virkemidlerne på de tidligere beskrevne indsatsområder bidrager også direkte eller indirekte til opfyldelse af målene om miljø og sundhed I det følgende er derfor fokuseret på indsatser og virkemidler, som ikke indgår i de øvrige indsatsområder Plangrundlag "Klima- og bæredygtighedsplan", Esbjerg Kommune, 2010 "Kortlægning af vejtrafikstøj - oplæg til støjhandlingsplan", Esbjerg Kommune, marts 2005 "Principper for byrumsforskønnelse i Esbjerg indre by og bydelen nord for indre by", Esbjerg Kommune, 2007 "Smukke byområder", Esbjerg Kommune, Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX