Trafikken i Esbjerg Kommune Mål og strategier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikken i Esbjerg Kommune 2020 - Mål og strategier"

Transkript

1 Esbjerg Kommune Trafikken i Esbjerg Kommune Mål og strategier Baggrundsnotat Juli 2010

2 COWI A/S Havneparken Vejle Telefon Telefax wwwcowidk Esbjerg Kommune Trafikken i Esbjerg Kommune Mål og strategier Baggrundsnotat Juli 2010 Dokumentnr P Version 1 Udgivelsesdato 31 maj 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt FST MNAE KLEI

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Mål og strategier 3 21 Baggrund 3 22 Sammenhængende mål og indsatser 4 23 Fremkommelighed og tilgængelighed 6 24 Trafiksikkerhed og tryghed 7 25 Miljø og sundhed 7 3 Indsatsområder og virkemidler Vejanlæg Stianlæg Kollektiv trafik Terminaler Parkering Trafiksikkerhed Bymiljø og klima 18 Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

4 2 1 Indledning På baggrund af tiltagende trafik og trængsel i Esbjerg by ønsker Esbjerg Kommune en vurdering af den forventede trafikafvikling for biltrafikken på vejnettet i 2020 og en skitsering af mål og strategier for den fremtidige trafik i kommunen I dette notat er derfor opstillet en række mål for kommunens fremtidige arbejde med udvikling af trafikforholdene og infrastrukturen i Esbjerg by Forslagene til mål er formuleret med udgangspunkt i Esbjerg Kommunes foreliggende planer for trafikken og dens konsekvenser I sammenhæng med målene er der beskrevet, hvilke virkemidler og strategier Esbjerg Kommune kan benytte for at opnå de ønskede mål På baggrund af målene og strategierne vil Esbjerg Kommune udarbejde planer for trafikken og infrastrukturen, indledningsvis en analyse og planlægning med særligt sigte på tiltag til sikring af fremkommeligheden for biltrafikken Forslag til andre særlige indsatser for andre trafikarter vil indgå i kommunens videre trafikplanlægning, feks "Kollektiv Trafikplan 2010" og "Trafik- og Mobilitetsplan" Notatet er udarbejdet af COWI for Esbjerg Kommune Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

5 3 2 Mål og strategier 21 Baggrund Når de forskellige problemer omkring trafikken skal løses, er det vigtigt i prioriteringen af problemer og konkrete projekter at overveje hensynene til alle relevante mål, feks fremkommeligheden og trafiksikkerheden for alle trafikanter, tilgængeligheden for færdselshandicappede og miljøforholdene for omgivelserne Esbjerg Kommune ønsker, at bla vejstandarden skal sikres bedst muligt ved optimal udnyttelse af de afsatte penge For at optimere indsatserne er det således vigtigt, at de trafikale løsninger udformes, så de bredt tilgodeser de ønskede mål for trafiksystemet i Esbjerg Kommune De forskellige trafikanttyper stiller hver sine krav til infrastrukturen, og kravene er ofte indbyrdes modstridende, ligesom de kan være i konflikt med målene for omgivelserne Derfor er der i det følgende opstillet en overordnet skitse til mål og strategier med særlig vægt på vejtrafikken i Esbjerg Kommune Udgangspunktet er kommunens foreliggende målsætninger mv på trafikområdet Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

6 4 22 Sammenhængende mål og indsatser Trafikkens udfordringer Målene for trafikken i Esbjerg skal omfatte trafiksystemets mange forskellige problemstillinger og udfordringer Som i mange andre byområder fylder bilerne meget i gaderummene i Esbjerg, både som kørende trafik og som parkerede biler Cykel- og gangtrafikkens og den kollektive trafiks andele af transportarbejdet har potentiale for udvikling, og byens parkeringssituation kan optimeres og styres efter en valgt strategi Biltrafikken medfører en række konsekvenser for miljøet både lokalt og globalt I det lokale bymiljø indebærer biltrafikken en vis ulykkesrisiko og utryghed, en belastning af det visuelle miljø og en udledning af udstødningsgasser og støj I forhold til klimaproblemerne står biltrafikken for næsten en fjerdedel af udslippet af CO 2 Det skyldes, at langt størstedelen af bilernes store transportarbejde fortsat er baseret på fossile brændsler i form af benzin og diesel Hidtidige delplaner og mål Som beskrevet i Esbjerg Kommunes "Helhedsplan" fra 2009 er infrastrukturen af stor betydning, og det er vigtigt for Esbjerg Kommunes udvikling, at der opnås en endnu bedre tilgængelighed, satses på miljøvenlige transportformer, på at reducere energiforbruget og forureningen i bolig- og erhvervsområderne, ligesom bymiljøerne skal kvalitetsudvikles Esbjerg Kommunes vejsektor har tidligere udarbejdet delplaner i form af bla en trafiksikkerhedsplan og en stiplan, og kommunen har i forbindelse med såvel disse som helhedsplanen og den årlige budgetlægning beskrevet en række forskellige mål og indsatser til at forbedre forholdene I Klima- og bæredygtighedsplanen har kommunen beskrevet mål og tiltag for reduktion af bla det transportrelaterede CO 2 udslip Den kollektive trafik planlægges af Sydtrafik med tilskud fra bla Esbjerg Kommune og har hidtil feks resulteret i "Trafikplan " I kommunens arbejde med vejinfrastrukturen vil der være særligt fokus på målene om bedre fremkommelighed for biltrafikken i sammenhæng med hensynene til trafiksikkerheden og de lokale miljøkonsekvenser Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

7 5 Mål- og indsatsområder En samlet opstilling og afvejning af mål og indsatser for hele kommunens trafiksystem kan feks ske i en senere Trafik- og mobilitetsplan Den følgende skitse til målområder og tværgående indsatser er derfor foreløbig Indsatsområder Kollektiv trafik Vejanlæg Stianlæg Terminaler Parkering Trafiksikkerhed Bymiljø og klima Målområder Fremkommelighed og tilgængelighed Trafiksikkerhed og tryghed Miljø og sundhed Mål og strategier Delplaner og virkemidler Figur 1 Skitse til sammenhæng mellem mål- og indsatsområder som grundlag for konkrete delplaner Figuren viser, hvordan en sammenstilling kan ske på tværs mellem overordnede målområder konkrete indsatsområder Gennem delplanerne foretages den tværgående planlægning og prioritering af virkemidlerne i forhold til den politiske vægtning af målene og den økonomi, der er til rådighed I de følgende afsnit er der for hvert af foreslåede målområder skitseret et oplæg til mål og strategier for arbejdet med trafikken og dens konsekvenser i Esbjerg Kommune I fortsættelse heraf kan kommunen senere arbejde videre med forslag til delplaner og virkemidler Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

8 6 23 Fremkommelighed og tilgængelighed Med baggrund i vejlovgivningen er Esbjerg Kommune forpligtet til at holde vejnettet i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver En primær opgave er her at sikre geografisk mobilitet for alle, det vil sige dels fremkommelighed i form af god fremkommelighed på vejnettet, dels tilgængelighed bla for bevægelseshæmmede Mål: Trafikken skal afvikles i en infrastruktur, der under normale forhold sikrer de forskellige trafikanter muligheden for god fremkommelighed med forudsigelige rejsetider og tilgængelighed for alle Strategier: Sikring af en overordnet infrastruktur med gode vej-, bustrafik- og baneforbindelser internt i kommunen og til de øvrige landsdele Forbedring af fremkommeligheden for cyklister og fodgængere, herunder særligt i krydsningerne med biltrafikken Sikre en tilstrækkelig kapacitet for biltrafikken i trafikbelastede kryds, så unødige kødannelser undgås, bla ved - udarbejdelse af trafikledelsesplaner, der sikrer fremkommeligheden og prioriteringen af de forskellige trafikanttyper - opstilling af en signalstrategi som grundlag for at optimere den trafikog systemtekniske drift af signalanlæggene Fokus på bedre og mere attraktiv kollektiv trafik med sammenhængende, direkte og højfrekvent betjening af relationer mellem regionale rejsemål ("Trafikplan ") Sikre en acceptabel tilgængelighed med kollektiv trafik i tyndt befolkede udkantsområder ved opstilling af minimumskrav for stabil og pålidelig betjening ("Trafikplan ") Vejvisning og information for alle trafikanttyper for at sikre en let opfattelig og tilgængelig by uanset transportmiddel Sikring af god tilgængelighed til trafikmålene for de færdselshandicappede Udvikling af såvel bil- som cykelparkering, så parkeringsbehovene tilgodeses og byrummene ikke domineres af parkerede biler og cykler Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

9 7 24 Trafiksikkerhed og tryghed Esbjerg Kommunes vision er, at trafiksystemet på sigt bliver så sikkert, at ingen mister livet eller kommer alvorligt til skade i trafikken Mål: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % frem til år 2012 Udgangspunktet er gennemsnittet for årene ("Trafiksikkerhedsplan " 2008) Politiet må højst registrere 19 dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i år 2012 ("Stiplan" 2008) Trafiksystemet skal være tilstrækkelig trygt at færdes i, så ingen borger af den grund afholder sig fra at færdes, uanset transportmiddel Strategier: Forebyggelse af trafikulykker gennem påvirkning af trafikanternes adfærd og indretningen af vej- og stinettet, herunder: - Udformning af krydsningerne mellem trafikvejnettet og stinettet, så de er sikre og føles trygge for de lette trafikanter ("Stiplan" 2008) - Etablering af sikre skoleveje ("Stiplan" 2008) Udbedring af uheldsbelastede steder på vejnettet Trafiksikkerhedsplanen angiver endvidere en række mere specifikke mål og strategier 25 Miljø og sundhed Stigende fokus på at forbedre kvaliteten af det lokale bymiljø, på klimaproblemerne og på folkesundheden betyder, at der er øget opmærksomhed på en række af trafikkens konsekvenser på disse områder Mål: Transport af personer og gods er en uundværlig samfundsfunktion, hvor infrastrukturen og trafiksystemerne skal udvikles bæredygtigt i balance med hensynene til mennesker, samfund og miljø Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

10 8 Esbjerg Kommune har som ambition at blive CO 2 neutral så hurtigt som det er realistisk muligt, herunder på transportområdet ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010): - at forbedre mulighederne for at vælge de mindst CO 2 udledende transportformer - at medvirke aktivt til at vindenergi udnyttes som drivmiddel i transportsektoren - at medvirke til at forbedre energieffektiviteten i transporten Strategier: Transport er generelt en omkostning, der kan søges reduceret på kort sigt gennem brug af elektronisk kommunikation og på længere sigt ved en kommune- og lokalplanlægning med vægt på byudvikling ved fortætning og lokalisering langs kollektive trafiklinjer Påvirkning af transportmiddelvalget så en større andel af den samlede trafik i Esbjerg Kommune foregår til fods, på cykel og med kollektiv trafik bla ved: - forbedring af forholdene for cyklister med flere cykelstier og mulighed for at få cyklen med i tog og busser ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - videre udbygning af et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen, som skal forbinde de større byer indbyrdes og med de mindre bysamfund i deres oplande samt med kulturelle mål ("Stiplan" 2008) - forøgelse af antallet af cyklister i kommunen inden år 2012 med specielt fokus på at øge antallet af børn, som cykler til skole ("Stiplan" 2008) - at gøre det mere attraktivt at etablere delebilordninger gennem muligheder for centrale p-pladser med færre tidsbegrænsninger ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - etablering og udvikling af trafikale knudepunkter i form af terminaler for skift eller omstigning til mere bæredygtig transport - at byrummene i midtbyområderne i højere grad indrettes på de lette trafikanters præmisser Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

11 9 Forbedring af den kollektive trafik med - bedre attraktion, herunder med hensyn til rejseinformation, -hastighed og komfort - hyppigere og mere tværgående forbindelser ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) Bidrage til at forbedre folkesundheden for alle aldersgrupper ved at motivere til øget anvendelse af transportformer, der øger den daglige motion Reducere unødig trafik i bebyggede områder, herunder parkeringssøgende trafik Reduktion af antallet af stærkt støjbelastede boliger og byområder Fremme mere bæredygtige drivmidler i transportmidlerne ved at - indføre elbiler i den kommunale vognpark ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - indføre hybrid- og elbusser i den kollektive trafik ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - elektrificere jernbanen på strækningen fra Lunderskov til Esbjerg Begrænse eller optimere omfang og brug af den nuværende bilpark ved at - gøre det nemmere at praktisere samkørsel gennem samkørselspladser og samkørselsdatabaser ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - arbejde for placering af nye transporterminaler og logistikcentre, der kan gøre transporten på landevejene mere energieffektiv med modulvogntog ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

12 10 3 Indsatsområder og virkemidler I dette afsnit er opstillet de indsatsområder og mulige virkemidler, som Esbjerg Kommune kan arbejde med for at opnå de ønskede mål Oplægget kan feks behandles videre til konkrete projektforslag i en 'Trafik- og mobilitetsplan' Indsatsområder forstås her som de forskellige hovedelementer i arbejdet med transportinfrastrukturen, - feks veje og stier samt tværgående indsatsområder som trafiksikkerhed, der typisk udgør rammen for prioritering og budgetlægning Det bemærkes, at indsatser vedr luftfart ikke indgår i det følgende Virkemidler forstås her som kommunens konkrete handlemuligheder i form af fysiske og andre tiltag gennem drift eller anlæg, - feks forbedring af signalanlæg, anlæg af cykelstier og brug af kampagner i trafiksikkerhedsarbejdet I det følgende er der peget på følgende indsatsområder: Vejanlæg Stianlæg Kollektiv trafik Terminaler Parkering Trafiksikkerhed Bymiljø og klima Da Esbjerg Kommune på kortere sigt vil arbejde videre med fremkommeligheden i vejsystemet, er der i dette afsnit en særlig vægt på virkemidler inden for indsatsområdet 'Vejanlæg' Virkemidlerne på de enkelte indsatsområder opstilles og prioriteres typisk i særskilte handlingsplaner Dette plangrundlag for de enkelte indsatsområder er derfor i det følgende beskrevet med hensyn til, om Esbjerg Kommune eller andre parter allerede har udarbejdet en handlingsplan, eller om en sådan kan foreslås Der vil i mange tilfælde være et vist overlap mellem de tidligere beskrevne strategier og de her angivne virkemidler Med baggrund i 'En grøn transportpolitik' fra 2009 har staten oprettet en række puljeordninger Kommuner mfl kan søge om tilskud til gennemførelsen af projekter, der understøtter de transportpolitiske mål I forbindelse med en nærmere planlægning for her nævnte virkemidler og projekter, kan kommunen overveje at søge puljemidler til konkrete projekter Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

13 11 31 Vejanlæg Vejnettet bærer langt størstedelen af transportarbejdet for personer og gods, og det er derfor et helt centralt indsatsområde for Esbjerg Kommune Nye vejanlæg planlægges typisk i takt med byudviklingen, samtidig med at trafikvækst på det eksisterende vejnet over tid kan medføre behov for standardforbedringer i form af udvidelser af kryds og strækninger eller etablering af helt nye vejforbindelser Plangrundlag "Trafikken i Esbjerg Kommune 2020" (ny plan og rapport 2011) "Principper for byrumsforskønnelse i Esbjerg indre by og bydelen nord for indre by" 2007 "Kortlægning af vejtrafikstøj oplæg til handlingsplan" 2005 Virkemidler På indsatsområdet 'Vejanlæg' anvendes virkemidler, der typisk er fokuseret på mål og strategier inden for Fremkommelighed og tilgængelighed' Fremkommeligheden vurderes ud fra analyser af vejkapaciteten, hvorefter der kan opstilles forslag til konkrete indsatser Disse indsatser kan behandles videre i form af egentlige projekter, hvor de forventede effekter og omkostninger opgøres til brug for prioritering, herunder evt politisk behandling Ved udarbejdelsen af projekter inddrages også andre mål end for fremkommeligheden - feks trafiksikkerhed -, så det endelige projekt vil afspejle en afvejning af de relevante mål for trafiksystemet mv For at nå målene for indsatsområdet 'Vejanlæg' vil kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Fortsat udvikling af vejklassifikationen mht målene for fremkommelighed på det overordnede vejnet og målene for miljø og bæredygtighed i bymidterne Sikring af trafikafviklingen i den overordnede vejstruktur generelt med god kapacitet og fremkommelighed i overensstemmelse med vejklassificeringen og i takt med by- og trafikvæksten, herunder ved - Ombygning af vejkryds - Nyanlæg af veje Løbende overvågning af trafikkens udvikling og den konkrete trafikafvikling, bla ved trafiktællinger specielt i kryds, gennem data fra signalanlæg og ved data fra GPS-udstyr i køretøjsflåder Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

14 12 Målene om god tilgængelighed gælder specielt de færdselshandicappede, der feks er personer med varige funktionsnedsættelser i forhold til egen færden, eller personer med mindre eller midlertidige funktionsnedsættelser, som feks ældre, børn og personer med barnevogne, bagage mv Målene for denne gruppe trafikanter kan fremmes ved: at der i forbindelse med nye vejprojekter sker en omhyggelig planlægning med hensyn til, at alle brugergrupper skal kunne færdes mellem forskellige mål via et velordnet og sammenhængende trafiksystem Bedre tilgængelighed i øvrigt kan fremmes ved: at gøre det nemt for trafikanterne at komme derhen, hvor de ønsker det, herunder turister og besøgende, som ikke er kendte i Esbjerg at skabe en god tilgængelighed ved brug af skiltning, herunder etablering af vejvisning til større trafikmål feks også ved hjælp af SMS og GPS tjenester til vejvisning og formidling 32 Stianlæg Fodgængere og cyklister udgør et vigtigt element i byernes trafikbillede De bidrager både til bylivet på gader og pladser og som deltagere i handels- og kulturlivet mv Det er derfor vigtigt, at fodgængere og cyklister kan færdes uden risiko for at komme til skade i trafikken, samtidig med, at det som let trafikant skal være let fremkommeligt, tilgængeligt og trygt at færdes I dag foretages kun 18 % af turene i Esbjerg på cykel, så der er et potentiale for øget andel af cyklister i Esbjerg, specielt i fritiden og på indkøb mv Målet er generelt at få flere til at cykle og gå, og dermed også fremme folkesundheden, samtidig med at en større andel fodgængere og cyklister også kan bidrage til at løse nogle af kapacitetsproblemerne på vejene i Esbjerg Plangrundlag "Stiplan", Esbjerg Kommune, januar 2008 Virkemidler På indsatsområdet 'Stianlæg' anvendes virkemidler, der primært understøtter mål og strategier for Trafiksikkerhed og tryghed' samt 'Miljø og sundhed' For at nå målene vil kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Nye cykelstianlæg, herunder særligt på skolevejene Sikre og trygge krydsninger mellem stinettet og trafikvejnettet Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

15 13 Cykelprioritering generelt for at sikre god fremkommelighed på de primære cykelforbindelser, feks med: - kortere ruter ved at vejlukninger og ensretninger ikke omfatter cyklisterne - etablering af cykelsti 'shunt' for højresvingende cyklister - tilladt kørsel for rødt lys i T-kryds - før-grønt og fremskudt stoplinje for cyklister i signalanlæg 'Shared Space' løsninger som et virkemiddel til at skabe bedre gaderum og pladser, idet alle trafikarter her er tvunget til at være opmærksomme og tilpasse sig hinanden (i Esbjerg kan 'Shared Space' tænkes på Skolegade, Nørregade og Kirkegade samt på pladsen foran banegården) Anlæg af midterheller og -rabatter specielt for fodgængere Længere grøntid for fodgængere ved trafiklys eller nedtællingssignaler for at fremme trafiksikkerheden Mere fodgængervenlige gader som feks dels gågader kombineret med tidsbegrænset cykling, dels ensrettede gader med mere plads til fodgængerne Bycykler bla for turisterne, feks i form af 200 bycykler på gaden i Esbjerg og 100 bycykler i Ribe, idet stativer for bycyklerne placeres strategiske steder i Esbjerg feks ved færgehavnen og banegården og i Ribe by f eks på campingpladsen og på P-syd og P-nord Vedligeholdelse af stinettet, herunder - gode og jævne belægninger - fejning og snerydning - vedligeholdelse af afmærkning og udstyr 33 Kollektiv trafik Esbjerg Kommune bidrager økonomisk til trafikselskabet Sydtrafik og dermed til den løbende planlægning og udvikling af den kollektive bustrafik Et udgangspunkt for planlægningen af bustrafikken er sikring af sammenhæng og koordination med banetrafikken På baneområdet indgår kommunen i samarbejder med DSB og Banedanmark om forbedringer i hhv trafikbetjening og infrastruktur Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

16 14 Gennem vejsektoren bidrager kommunen generelt ved planlægning og gennemførelse af tiltag, der kan fremme bus- og banetrafikkens attraktion, så flere vælger den kollektive trafik frem for bilen Esbjerg Kommune har i øvrigt som beskrevet i 'Helhedsplan' ønsker om at fremme planerne for etablering af en nærbane Plangrundlag "Trafikplan ", Sydtrafik, september 2009 "Kollektiv Trafikplan 2010" (ny plan og rapport 2011) "Helhedsplan", Esbjerg Kommune, 2009 Virkemidler På indsatsområdet 'Kollektiv trafik' er primært beskrevet de virkemidler, som Esbjerg Kommune kan benytte for at understøtte mål og strategier for Fremkommelighed og tilgængelighed' samt 'Miljø og sundhed' For at bidrage til at nå målene kan kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Etablering af busprioritering i kryds og busbaner på strækninger, feks på større indfaldsveje Opsætning af intelligente køreplanskilte ved de største busstoppesteder med information til brugerne om forsinkelser og køreplanændringer (virkemidlet er beskrevet i særskilt oplæg til puljeprojekt) Figur 2 Eksempel på dynamisk køreplanskilt fra Aalborg Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

17 15 Signaltekniske løsninger og busbaner til forbedring af busfremkommeligheden, idet en reduktion af forsinkelsen ved signalanlæg vil øge bussernes rejsetid, forbedre regulariteten og dermed forbedre fremkommeligheden (virkemidlet er beskrevet i særskilt oplæg til puljeprojekt) Citybusser er en små, miljøvenlige og støjsvage busser, der med høj frekvens betjener gader og områder, som den almindelige busdrift ikke dækker, og som dermed øger tilgængeligheden og formindsker det trafikale pres af biler i midtbyen Citybusser kan feks betjene Skolegade og sygehuset, således at de store tunge bybusser ikke i fremtiden skal køre her, og de kan give forbindelse fra større p-anlæg til midtbyen (virkemidlet er beskrevet i særskilt oplæg til puljeprojekt) Indføre busser med miljørigtige drivmidler, herunder hybrid- og elbusser, der kan køre bla på elektricitet produceret ved vindkraft Forbedre mulighederne for at anvende cykel i kombination med den kollektive trafik, feks ved øget mulighed for at få cyklen med i tog og busser Etablering af nærbane, der bla skal forbinde Esbjerg og Ribe indbyrdes og med en række oplandsbyer 34 Terminaler Indsatser for et bedre samspil mellem den individuelle og den kollektive trafik rettes specielt mod de knudepunkter, hvor de forskellige trafiksystemer krydser eller grænser op til hinanden Hvor der er et særligt potentiale for skift til kollektiv trafik kan der arbejdes med egentlige terminalløsninger med fokus på at gøre skiftet mellem transportmidlerne så let bekvemt som muligt Plangrundlag "Trafikplan ", Sydtrafik, 2009 "Klima- og bæredygtighedsplan", Esbjerg Kommune, 2010 Virkemidler På indsatsområdet 'Terminaler' anvendes virkemidler, der primært understøtter mål og strategier for Fremkommelighed og tilgængelighed' samt 'Miljø og sundhed' For at nå målene kan kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Etablering og udvikling af større trafikale knudepunkter - terminaler-, som fremmer mulighederne for bæredygtige transportvalg, idet man kan skifte mellem forskellige transportmidler og feks bilisterne parkere længere fra midtbyen og i stedet stige om til feks bus Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

18 16 Terminalerne vil give mulighed for øget mobilitet, hvor gang, cykling og kollektiv trafik indgår i kæden, mens brugen af bil reduceres Park, ride and bike anlæg, bla ved den planlagte nærbane, herunder med faciliteter som aflåselig cykelparkering Et oplagt sted for en egentlig terminal er ved Esbjerg Banegård Når det planlagte shoppingcenter i tilknytning til banegården er etableret, vil der både være mulighed for at parkere i bil og rejse med kollektiv trafik Knudepunktet foreslås udviklet til også at indeholde feks delecykler eller bycykler Ved indfaldsvejene til Esbjerg kan der også etableres anlæg, hvor der kun er tale om 'park and bike', dvs hvor man parkerer bilen og fortsætter ind til midtbyen på cykel En anden mulighed er 'ride and bike', hvor der etableres cykelparkering i tilknytning til busstoppesteder Herved kan der opnås en bedre dækning af områder, hvor der kun er en lille efterspørgsel på kollektiv trafik For at gøre det attraktivt at benytte muligheden for at stige om på knudepunkter og terminaler, er det vigtigt at det er mærkbart billigere at parkere her frem for i midtbyen På 'ride and bike' anlæg kan der feks tænkes i en ordning, hvor busbilletten samtidigt er betaling for den første halve times brug af en delecykel 35 Parkering Generelt skal parkeringen i Esbjerg tilgodese tre grupper af parkanter, hhv kunder og besøgende, pendlere og beboere For at reducere unødig parkeringssøgende biltrafik bør der være parkeringspladser til de kunder, besøgende og beboere, der er nødt til at anvende bilen Pendlerne udgør derimod en gruppe, som i højere grad bør tilpasse deres daglige transport til andre transportmidler end bil Cykelparkering er i stigende grad i fokus, særligt i de centrale byområder og ved trafikterminaler, hvor det typisk er behov for bedre og mere strukturerede faciliteter for cykelparkering Plangrundlag Det foreslås, at kommunen udarbejder en parkeringspolitik eller -plan I en parkeringspolitik kan kommunen opstille sine mål, strategier og handlemuligheder med hensyn til feks P-anlæg, -zoner, -takster og -normer Virkemidler For at nå målene vil kommunen bla anvende følgende virkemidler: Kortlægning og regulering af udbuddet og placeringen af parkeringspladser for de forskellige grupper af p-søgende Anvendelse af tidsbegrænsninger eller afgifter på offentligt tilgængelige pladser, herunder lempelser for særlige trafikantgrupper som elbiler og delebiler Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

19 17 Etablering af P-ruter og p-vejvisning feks med variable tavler, som letter tilgængeligheden til p-pladserne og aflaster det omgivende vejnet Regulering af kommunens p-normer for forskellige områdetyper, herunder - fastlæggelse af behov for etablering af større cykelparkeringsanlæg samt forbedring af eksisterende cykelparkeringsfaciliteter - cykelparkeringsnorm med kvalitetskrav til etablering af cykelparkering i forbindelse med nybyggeri Cykelparkeringsplan, der kortlægger eksisterende cykelparkering mht placering, belægningsgrad, cykelstativtype mv samt opstiller og prioriterer en handleplan for udbygningstakt for de konkrete lokaliteter, stativtyper, behov for overdækning, aflåsning og bemanding 36 Trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsplanen er det centrale værktøj for kommunen i arbejdet med at anvise de nødvendige virkemidler til at nå målene for en reduktion af antallet af dræbte og alvorligt kvæstede i trafikken Trafiksikkerhedsarbejdet er en løbende proces, hvor Esbjerg Kommune dels årligt gennemfører aktiviteter, dels periodevis gennemfører en større revision af kortlægning, mål og strategier for virkemidlerne til uheldsreduktion Plangrundlag "Trafiksikkerhedsplan ", Esbjerg Kommune, 2008 Virkemidler For at nå målene vil kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Påvirkning af trafikanterne gennem information og kampagner Fysisk udformning af kryds mv med stor vægt på forebyggelse af uheld, herunder - tydeliggøre vigepligtsforhold for bilister blandt andet ved etablering af overkørsler ol Særlige indsatser mod uheld med cyklister og knallertkørere, herunder - kampagneindsatser og undervisning - fartdæmpning af veje og områder - tydeliggørelse af vigepligtsforhold - sikring af cyklister/knallerter i signalregulerede kryds Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

20 18 Sikring af skoleveje, bla ved - øget brug af skolepatruljer - etablering af stier - fartdæmpning af skoleveje - etablering af sikre krydsninger Forbedring af uheldsbelastede lokaliteter, udpeget i uheldsanalyser på grundlag af både politi- og skadestueregistrerede uheld Hastighedsplanlægning og -tilpasning for vejnettet i by og på land, så vejudformningen i højere grad understøtter den ønskede max bilhastighed Da den nuværende plan omfatter perioden frem til 2012 bør der tages initiativ til at sætte nye mål frem til Bymiljø og klima Biltrafikken og herunder den tunge trafik af lastbiler og busser belaster det lokale bymiljø med støj- og luft- og visuel forurening, ligesom udledningen af CO 2 fra benzin- og dieselmotorerne udgør en væsentlig andel af de drivhusgasser, der påvirker klimaet Esbjerg Kommune arbejder med forskellige indsatser som bidrag til at afhjælpe problemerne omkring det lokale miljø og klimaet, bla "Klima - og bæredygtighedsplanen", der indeholder forslag til, hvordan Esbjerg Kommune vil arbejde på at reducere udledningen af CO2 med 30 % inden for de næste 10 år Flere af virkemidlerne på de tidligere beskrevne indsatsområder bidrager også direkte eller indirekte til opfyldelse af målene om miljø og sundhed I det følgende er derfor fokuseret på indsatser og virkemidler, som ikke indgår i de øvrige indsatsområder Plangrundlag "Klima- og bæredygtighedsplan", Esbjerg Kommune, 2010 "Kortlægning af vejtrafikstøj - oplæg til støjhandlingsplan", Esbjerg Kommune, marts 2005 "Principper for byrumsforskønnelse i Esbjerg indre by og bydelen nord for indre by", Esbjerg Kommune, 2007 "Smukke byområder", Esbjerg Kommune, Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Mobilitetspolitik. Januar 2015

Mobilitetspolitik. Januar 2015 Mobilitetspolitik Januar 2015 1 Indledning Byrådet har i juni 2014 vedtaget Vision 2021. For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 12 visionspolitikker herunder en mobilitetspolitik.

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER

TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER AUGUST 2013 ODDER KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER RAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2013 ODDER KOMMUNE

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

TÓRSHAVN KOMMUNE WORKSHOP OM MIDTBYEN D SEPTEMBER 2013

TÓRSHAVN KOMMUNE WORKSHOP OM MIDTBYEN D SEPTEMBER 2013 TÓRSHAVN KOMMUNE WORKSHOP OM MIDTBYEN D. 11-12 SEPTEMBER 2013 RAMBØLLS OPGAVER FOR TÓRSHAVN KOMMUNE 2002-2008: Helhedsplaner for kommunen (2022) 2006: Trafikplan for Midtbyen 2010: Forslag til parkeringspolitik

Læs mere

Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer

Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan 1 Indhold Indledning 2 Trafikale udfordringer i Hvide Sande

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By. Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder DEBATOPLÆG Trafik i Aarhus 2030 Debatoplæg Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse

Læs mere

Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg 2013-2030 ESBJERG TRAFIK OG MOBILITETSPLAN

Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg 2013-2030 ESBJERG TRAFIK OG MOBILITETSPLAN Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg 2013-2030 1 ESBJERG TRAFIK OG MOBILITETSPLAN Formål Formålet med Trafik- og Mobilitetsplanen er bl.a. at: Sikre mobiliteten i Esbjerg frem mod 2030 Gøre transporten

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere