Trafikken i Esbjerg Kommune Mål og strategier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikken i Esbjerg Kommune 2020 - Mål og strategier"

Transkript

1 Esbjerg Kommune Trafikken i Esbjerg Kommune Mål og strategier Baggrundsnotat Juli 2010

2 COWI A/S Havneparken Vejle Telefon Telefax wwwcowidk Esbjerg Kommune Trafikken i Esbjerg Kommune Mål og strategier Baggrundsnotat Juli 2010 Dokumentnr P Version 1 Udgivelsesdato 31 maj 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt FST MNAE KLEI

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Mål og strategier 3 21 Baggrund 3 22 Sammenhængende mål og indsatser 4 23 Fremkommelighed og tilgængelighed 6 24 Trafiksikkerhed og tryghed 7 25 Miljø og sundhed 7 3 Indsatsområder og virkemidler Vejanlæg Stianlæg Kollektiv trafik Terminaler Parkering Trafiksikkerhed Bymiljø og klima 18 Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

4 2 1 Indledning På baggrund af tiltagende trafik og trængsel i Esbjerg by ønsker Esbjerg Kommune en vurdering af den forventede trafikafvikling for biltrafikken på vejnettet i 2020 og en skitsering af mål og strategier for den fremtidige trafik i kommunen I dette notat er derfor opstillet en række mål for kommunens fremtidige arbejde med udvikling af trafikforholdene og infrastrukturen i Esbjerg by Forslagene til mål er formuleret med udgangspunkt i Esbjerg Kommunes foreliggende planer for trafikken og dens konsekvenser I sammenhæng med målene er der beskrevet, hvilke virkemidler og strategier Esbjerg Kommune kan benytte for at opnå de ønskede mål På baggrund af målene og strategierne vil Esbjerg Kommune udarbejde planer for trafikken og infrastrukturen, indledningsvis en analyse og planlægning med særligt sigte på tiltag til sikring af fremkommeligheden for biltrafikken Forslag til andre særlige indsatser for andre trafikarter vil indgå i kommunens videre trafikplanlægning, feks "Kollektiv Trafikplan 2010" og "Trafik- og Mobilitetsplan" Notatet er udarbejdet af COWI for Esbjerg Kommune Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

5 3 2 Mål og strategier 21 Baggrund Når de forskellige problemer omkring trafikken skal løses, er det vigtigt i prioriteringen af problemer og konkrete projekter at overveje hensynene til alle relevante mål, feks fremkommeligheden og trafiksikkerheden for alle trafikanter, tilgængeligheden for færdselshandicappede og miljøforholdene for omgivelserne Esbjerg Kommune ønsker, at bla vejstandarden skal sikres bedst muligt ved optimal udnyttelse af de afsatte penge For at optimere indsatserne er det således vigtigt, at de trafikale løsninger udformes, så de bredt tilgodeser de ønskede mål for trafiksystemet i Esbjerg Kommune De forskellige trafikanttyper stiller hver sine krav til infrastrukturen, og kravene er ofte indbyrdes modstridende, ligesom de kan være i konflikt med målene for omgivelserne Derfor er der i det følgende opstillet en overordnet skitse til mål og strategier med særlig vægt på vejtrafikken i Esbjerg Kommune Udgangspunktet er kommunens foreliggende målsætninger mv på trafikområdet Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

6 4 22 Sammenhængende mål og indsatser Trafikkens udfordringer Målene for trafikken i Esbjerg skal omfatte trafiksystemets mange forskellige problemstillinger og udfordringer Som i mange andre byområder fylder bilerne meget i gaderummene i Esbjerg, både som kørende trafik og som parkerede biler Cykel- og gangtrafikkens og den kollektive trafiks andele af transportarbejdet har potentiale for udvikling, og byens parkeringssituation kan optimeres og styres efter en valgt strategi Biltrafikken medfører en række konsekvenser for miljøet både lokalt og globalt I det lokale bymiljø indebærer biltrafikken en vis ulykkesrisiko og utryghed, en belastning af det visuelle miljø og en udledning af udstødningsgasser og støj I forhold til klimaproblemerne står biltrafikken for næsten en fjerdedel af udslippet af CO 2 Det skyldes, at langt størstedelen af bilernes store transportarbejde fortsat er baseret på fossile brændsler i form af benzin og diesel Hidtidige delplaner og mål Som beskrevet i Esbjerg Kommunes "Helhedsplan" fra 2009 er infrastrukturen af stor betydning, og det er vigtigt for Esbjerg Kommunes udvikling, at der opnås en endnu bedre tilgængelighed, satses på miljøvenlige transportformer, på at reducere energiforbruget og forureningen i bolig- og erhvervsområderne, ligesom bymiljøerne skal kvalitetsudvikles Esbjerg Kommunes vejsektor har tidligere udarbejdet delplaner i form af bla en trafiksikkerhedsplan og en stiplan, og kommunen har i forbindelse med såvel disse som helhedsplanen og den årlige budgetlægning beskrevet en række forskellige mål og indsatser til at forbedre forholdene I Klima- og bæredygtighedsplanen har kommunen beskrevet mål og tiltag for reduktion af bla det transportrelaterede CO 2 udslip Den kollektive trafik planlægges af Sydtrafik med tilskud fra bla Esbjerg Kommune og har hidtil feks resulteret i "Trafikplan " I kommunens arbejde med vejinfrastrukturen vil der være særligt fokus på målene om bedre fremkommelighed for biltrafikken i sammenhæng med hensynene til trafiksikkerheden og de lokale miljøkonsekvenser Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

7 5 Mål- og indsatsområder En samlet opstilling og afvejning af mål og indsatser for hele kommunens trafiksystem kan feks ske i en senere Trafik- og mobilitetsplan Den følgende skitse til målområder og tværgående indsatser er derfor foreløbig Indsatsområder Kollektiv trafik Vejanlæg Stianlæg Terminaler Parkering Trafiksikkerhed Bymiljø og klima Målområder Fremkommelighed og tilgængelighed Trafiksikkerhed og tryghed Miljø og sundhed Mål og strategier Delplaner og virkemidler Figur 1 Skitse til sammenhæng mellem mål- og indsatsområder som grundlag for konkrete delplaner Figuren viser, hvordan en sammenstilling kan ske på tværs mellem overordnede målområder konkrete indsatsområder Gennem delplanerne foretages den tværgående planlægning og prioritering af virkemidlerne i forhold til den politiske vægtning af målene og den økonomi, der er til rådighed I de følgende afsnit er der for hvert af foreslåede målområder skitseret et oplæg til mål og strategier for arbejdet med trafikken og dens konsekvenser i Esbjerg Kommune I fortsættelse heraf kan kommunen senere arbejde videre med forslag til delplaner og virkemidler Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

8 6 23 Fremkommelighed og tilgængelighed Med baggrund i vejlovgivningen er Esbjerg Kommune forpligtet til at holde vejnettet i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver En primær opgave er her at sikre geografisk mobilitet for alle, det vil sige dels fremkommelighed i form af god fremkommelighed på vejnettet, dels tilgængelighed bla for bevægelseshæmmede Mål: Trafikken skal afvikles i en infrastruktur, der under normale forhold sikrer de forskellige trafikanter muligheden for god fremkommelighed med forudsigelige rejsetider og tilgængelighed for alle Strategier: Sikring af en overordnet infrastruktur med gode vej-, bustrafik- og baneforbindelser internt i kommunen og til de øvrige landsdele Forbedring af fremkommeligheden for cyklister og fodgængere, herunder særligt i krydsningerne med biltrafikken Sikre en tilstrækkelig kapacitet for biltrafikken i trafikbelastede kryds, så unødige kødannelser undgås, bla ved - udarbejdelse af trafikledelsesplaner, der sikrer fremkommeligheden og prioriteringen af de forskellige trafikanttyper - opstilling af en signalstrategi som grundlag for at optimere den trafikog systemtekniske drift af signalanlæggene Fokus på bedre og mere attraktiv kollektiv trafik med sammenhængende, direkte og højfrekvent betjening af relationer mellem regionale rejsemål ("Trafikplan ") Sikre en acceptabel tilgængelighed med kollektiv trafik i tyndt befolkede udkantsområder ved opstilling af minimumskrav for stabil og pålidelig betjening ("Trafikplan ") Vejvisning og information for alle trafikanttyper for at sikre en let opfattelig og tilgængelig by uanset transportmiddel Sikring af god tilgængelighed til trafikmålene for de færdselshandicappede Udvikling af såvel bil- som cykelparkering, så parkeringsbehovene tilgodeses og byrummene ikke domineres af parkerede biler og cykler Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

9 7 24 Trafiksikkerhed og tryghed Esbjerg Kommunes vision er, at trafiksystemet på sigt bliver så sikkert, at ingen mister livet eller kommer alvorligt til skade i trafikken Mål: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % frem til år 2012 Udgangspunktet er gennemsnittet for årene ("Trafiksikkerhedsplan " 2008) Politiet må højst registrere 19 dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i år 2012 ("Stiplan" 2008) Trafiksystemet skal være tilstrækkelig trygt at færdes i, så ingen borger af den grund afholder sig fra at færdes, uanset transportmiddel Strategier: Forebyggelse af trafikulykker gennem påvirkning af trafikanternes adfærd og indretningen af vej- og stinettet, herunder: - Udformning af krydsningerne mellem trafikvejnettet og stinettet, så de er sikre og føles trygge for de lette trafikanter ("Stiplan" 2008) - Etablering af sikre skoleveje ("Stiplan" 2008) Udbedring af uheldsbelastede steder på vejnettet Trafiksikkerhedsplanen angiver endvidere en række mere specifikke mål og strategier 25 Miljø og sundhed Stigende fokus på at forbedre kvaliteten af det lokale bymiljø, på klimaproblemerne og på folkesundheden betyder, at der er øget opmærksomhed på en række af trafikkens konsekvenser på disse områder Mål: Transport af personer og gods er en uundværlig samfundsfunktion, hvor infrastrukturen og trafiksystemerne skal udvikles bæredygtigt i balance med hensynene til mennesker, samfund og miljø Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

10 8 Esbjerg Kommune har som ambition at blive CO 2 neutral så hurtigt som det er realistisk muligt, herunder på transportområdet ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010): - at forbedre mulighederne for at vælge de mindst CO 2 udledende transportformer - at medvirke aktivt til at vindenergi udnyttes som drivmiddel i transportsektoren - at medvirke til at forbedre energieffektiviteten i transporten Strategier: Transport er generelt en omkostning, der kan søges reduceret på kort sigt gennem brug af elektronisk kommunikation og på længere sigt ved en kommune- og lokalplanlægning med vægt på byudvikling ved fortætning og lokalisering langs kollektive trafiklinjer Påvirkning af transportmiddelvalget så en større andel af den samlede trafik i Esbjerg Kommune foregår til fods, på cykel og med kollektiv trafik bla ved: - forbedring af forholdene for cyklister med flere cykelstier og mulighed for at få cyklen med i tog og busser ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - videre udbygning af et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen, som skal forbinde de større byer indbyrdes og med de mindre bysamfund i deres oplande samt med kulturelle mål ("Stiplan" 2008) - forøgelse af antallet af cyklister i kommunen inden år 2012 med specielt fokus på at øge antallet af børn, som cykler til skole ("Stiplan" 2008) - at gøre det mere attraktivt at etablere delebilordninger gennem muligheder for centrale p-pladser med færre tidsbegrænsninger ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - etablering og udvikling af trafikale knudepunkter i form af terminaler for skift eller omstigning til mere bæredygtig transport - at byrummene i midtbyområderne i højere grad indrettes på de lette trafikanters præmisser Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

11 9 Forbedring af den kollektive trafik med - bedre attraktion, herunder med hensyn til rejseinformation, -hastighed og komfort - hyppigere og mere tværgående forbindelser ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) Bidrage til at forbedre folkesundheden for alle aldersgrupper ved at motivere til øget anvendelse af transportformer, der øger den daglige motion Reducere unødig trafik i bebyggede områder, herunder parkeringssøgende trafik Reduktion af antallet af stærkt støjbelastede boliger og byområder Fremme mere bæredygtige drivmidler i transportmidlerne ved at - indføre elbiler i den kommunale vognpark ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - indføre hybrid- og elbusser i den kollektive trafik ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - elektrificere jernbanen på strækningen fra Lunderskov til Esbjerg Begrænse eller optimere omfang og brug af den nuværende bilpark ved at - gøre det nemmere at praktisere samkørsel gennem samkørselspladser og samkørselsdatabaser ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) - arbejde for placering af nye transporterminaler og logistikcentre, der kan gøre transporten på landevejene mere energieffektiv med modulvogntog ("Klima- og bæredygtighedsplan" 2010) Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

12 10 3 Indsatsområder og virkemidler I dette afsnit er opstillet de indsatsområder og mulige virkemidler, som Esbjerg Kommune kan arbejde med for at opnå de ønskede mål Oplægget kan feks behandles videre til konkrete projektforslag i en 'Trafik- og mobilitetsplan' Indsatsområder forstås her som de forskellige hovedelementer i arbejdet med transportinfrastrukturen, - feks veje og stier samt tværgående indsatsområder som trafiksikkerhed, der typisk udgør rammen for prioritering og budgetlægning Det bemærkes, at indsatser vedr luftfart ikke indgår i det følgende Virkemidler forstås her som kommunens konkrete handlemuligheder i form af fysiske og andre tiltag gennem drift eller anlæg, - feks forbedring af signalanlæg, anlæg af cykelstier og brug af kampagner i trafiksikkerhedsarbejdet I det følgende er der peget på følgende indsatsområder: Vejanlæg Stianlæg Kollektiv trafik Terminaler Parkering Trafiksikkerhed Bymiljø og klima Da Esbjerg Kommune på kortere sigt vil arbejde videre med fremkommeligheden i vejsystemet, er der i dette afsnit en særlig vægt på virkemidler inden for indsatsområdet 'Vejanlæg' Virkemidlerne på de enkelte indsatsområder opstilles og prioriteres typisk i særskilte handlingsplaner Dette plangrundlag for de enkelte indsatsområder er derfor i det følgende beskrevet med hensyn til, om Esbjerg Kommune eller andre parter allerede har udarbejdet en handlingsplan, eller om en sådan kan foreslås Der vil i mange tilfælde være et vist overlap mellem de tidligere beskrevne strategier og de her angivne virkemidler Med baggrund i 'En grøn transportpolitik' fra 2009 har staten oprettet en række puljeordninger Kommuner mfl kan søge om tilskud til gennemførelsen af projekter, der understøtter de transportpolitiske mål I forbindelse med en nærmere planlægning for her nævnte virkemidler og projekter, kan kommunen overveje at søge puljemidler til konkrete projekter Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

13 11 31 Vejanlæg Vejnettet bærer langt størstedelen af transportarbejdet for personer og gods, og det er derfor et helt centralt indsatsområde for Esbjerg Kommune Nye vejanlæg planlægges typisk i takt med byudviklingen, samtidig med at trafikvækst på det eksisterende vejnet over tid kan medføre behov for standardforbedringer i form af udvidelser af kryds og strækninger eller etablering af helt nye vejforbindelser Plangrundlag "Trafikken i Esbjerg Kommune 2020" (ny plan og rapport 2011) "Principper for byrumsforskønnelse i Esbjerg indre by og bydelen nord for indre by" 2007 "Kortlægning af vejtrafikstøj oplæg til handlingsplan" 2005 Virkemidler På indsatsområdet 'Vejanlæg' anvendes virkemidler, der typisk er fokuseret på mål og strategier inden for Fremkommelighed og tilgængelighed' Fremkommeligheden vurderes ud fra analyser af vejkapaciteten, hvorefter der kan opstilles forslag til konkrete indsatser Disse indsatser kan behandles videre i form af egentlige projekter, hvor de forventede effekter og omkostninger opgøres til brug for prioritering, herunder evt politisk behandling Ved udarbejdelsen af projekter inddrages også andre mål end for fremkommeligheden - feks trafiksikkerhed -, så det endelige projekt vil afspejle en afvejning af de relevante mål for trafiksystemet mv For at nå målene for indsatsområdet 'Vejanlæg' vil kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Fortsat udvikling af vejklassifikationen mht målene for fremkommelighed på det overordnede vejnet og målene for miljø og bæredygtighed i bymidterne Sikring af trafikafviklingen i den overordnede vejstruktur generelt med god kapacitet og fremkommelighed i overensstemmelse med vejklassificeringen og i takt med by- og trafikvæksten, herunder ved - Ombygning af vejkryds - Nyanlæg af veje Løbende overvågning af trafikkens udvikling og den konkrete trafikafvikling, bla ved trafiktællinger specielt i kryds, gennem data fra signalanlæg og ved data fra GPS-udstyr i køretøjsflåder Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

14 12 Målene om god tilgængelighed gælder specielt de færdselshandicappede, der feks er personer med varige funktionsnedsættelser i forhold til egen færden, eller personer med mindre eller midlertidige funktionsnedsættelser, som feks ældre, børn og personer med barnevogne, bagage mv Målene for denne gruppe trafikanter kan fremmes ved: at der i forbindelse med nye vejprojekter sker en omhyggelig planlægning med hensyn til, at alle brugergrupper skal kunne færdes mellem forskellige mål via et velordnet og sammenhængende trafiksystem Bedre tilgængelighed i øvrigt kan fremmes ved: at gøre det nemt for trafikanterne at komme derhen, hvor de ønsker det, herunder turister og besøgende, som ikke er kendte i Esbjerg at skabe en god tilgængelighed ved brug af skiltning, herunder etablering af vejvisning til større trafikmål feks også ved hjælp af SMS og GPS tjenester til vejvisning og formidling 32 Stianlæg Fodgængere og cyklister udgør et vigtigt element i byernes trafikbillede De bidrager både til bylivet på gader og pladser og som deltagere i handels- og kulturlivet mv Det er derfor vigtigt, at fodgængere og cyklister kan færdes uden risiko for at komme til skade i trafikken, samtidig med, at det som let trafikant skal være let fremkommeligt, tilgængeligt og trygt at færdes I dag foretages kun 18 % af turene i Esbjerg på cykel, så der er et potentiale for øget andel af cyklister i Esbjerg, specielt i fritiden og på indkøb mv Målet er generelt at få flere til at cykle og gå, og dermed også fremme folkesundheden, samtidig med at en større andel fodgængere og cyklister også kan bidrage til at løse nogle af kapacitetsproblemerne på vejene i Esbjerg Plangrundlag "Stiplan", Esbjerg Kommune, januar 2008 Virkemidler På indsatsområdet 'Stianlæg' anvendes virkemidler, der primært understøtter mål og strategier for Trafiksikkerhed og tryghed' samt 'Miljø og sundhed' For at nå målene vil kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Nye cykelstianlæg, herunder særligt på skolevejene Sikre og trygge krydsninger mellem stinettet og trafikvejnettet Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

15 13 Cykelprioritering generelt for at sikre god fremkommelighed på de primære cykelforbindelser, feks med: - kortere ruter ved at vejlukninger og ensretninger ikke omfatter cyklisterne - etablering af cykelsti 'shunt' for højresvingende cyklister - tilladt kørsel for rødt lys i T-kryds - før-grønt og fremskudt stoplinje for cyklister i signalanlæg 'Shared Space' løsninger som et virkemiddel til at skabe bedre gaderum og pladser, idet alle trafikarter her er tvunget til at være opmærksomme og tilpasse sig hinanden (i Esbjerg kan 'Shared Space' tænkes på Skolegade, Nørregade og Kirkegade samt på pladsen foran banegården) Anlæg af midterheller og -rabatter specielt for fodgængere Længere grøntid for fodgængere ved trafiklys eller nedtællingssignaler for at fremme trafiksikkerheden Mere fodgængervenlige gader som feks dels gågader kombineret med tidsbegrænset cykling, dels ensrettede gader med mere plads til fodgængerne Bycykler bla for turisterne, feks i form af 200 bycykler på gaden i Esbjerg og 100 bycykler i Ribe, idet stativer for bycyklerne placeres strategiske steder i Esbjerg feks ved færgehavnen og banegården og i Ribe by f eks på campingpladsen og på P-syd og P-nord Vedligeholdelse af stinettet, herunder - gode og jævne belægninger - fejning og snerydning - vedligeholdelse af afmærkning og udstyr 33 Kollektiv trafik Esbjerg Kommune bidrager økonomisk til trafikselskabet Sydtrafik og dermed til den løbende planlægning og udvikling af den kollektive bustrafik Et udgangspunkt for planlægningen af bustrafikken er sikring af sammenhæng og koordination med banetrafikken På baneområdet indgår kommunen i samarbejder med DSB og Banedanmark om forbedringer i hhv trafikbetjening og infrastruktur Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

16 14 Gennem vejsektoren bidrager kommunen generelt ved planlægning og gennemførelse af tiltag, der kan fremme bus- og banetrafikkens attraktion, så flere vælger den kollektive trafik frem for bilen Esbjerg Kommune har i øvrigt som beskrevet i 'Helhedsplan' ønsker om at fremme planerne for etablering af en nærbane Plangrundlag "Trafikplan ", Sydtrafik, september 2009 "Kollektiv Trafikplan 2010" (ny plan og rapport 2011) "Helhedsplan", Esbjerg Kommune, 2009 Virkemidler På indsatsområdet 'Kollektiv trafik' er primært beskrevet de virkemidler, som Esbjerg Kommune kan benytte for at understøtte mål og strategier for Fremkommelighed og tilgængelighed' samt 'Miljø og sundhed' For at bidrage til at nå målene kan kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Etablering af busprioritering i kryds og busbaner på strækninger, feks på større indfaldsveje Opsætning af intelligente køreplanskilte ved de største busstoppesteder med information til brugerne om forsinkelser og køreplanændringer (virkemidlet er beskrevet i særskilt oplæg til puljeprojekt) Figur 2 Eksempel på dynamisk køreplanskilt fra Aalborg Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

17 15 Signaltekniske løsninger og busbaner til forbedring af busfremkommeligheden, idet en reduktion af forsinkelsen ved signalanlæg vil øge bussernes rejsetid, forbedre regulariteten og dermed forbedre fremkommeligheden (virkemidlet er beskrevet i særskilt oplæg til puljeprojekt) Citybusser er en små, miljøvenlige og støjsvage busser, der med høj frekvens betjener gader og områder, som den almindelige busdrift ikke dækker, og som dermed øger tilgængeligheden og formindsker det trafikale pres af biler i midtbyen Citybusser kan feks betjene Skolegade og sygehuset, således at de store tunge bybusser ikke i fremtiden skal køre her, og de kan give forbindelse fra større p-anlæg til midtbyen (virkemidlet er beskrevet i særskilt oplæg til puljeprojekt) Indføre busser med miljørigtige drivmidler, herunder hybrid- og elbusser, der kan køre bla på elektricitet produceret ved vindkraft Forbedre mulighederne for at anvende cykel i kombination med den kollektive trafik, feks ved øget mulighed for at få cyklen med i tog og busser Etablering af nærbane, der bla skal forbinde Esbjerg og Ribe indbyrdes og med en række oplandsbyer 34 Terminaler Indsatser for et bedre samspil mellem den individuelle og den kollektive trafik rettes specielt mod de knudepunkter, hvor de forskellige trafiksystemer krydser eller grænser op til hinanden Hvor der er et særligt potentiale for skift til kollektiv trafik kan der arbejdes med egentlige terminalløsninger med fokus på at gøre skiftet mellem transportmidlerne så let bekvemt som muligt Plangrundlag "Trafikplan ", Sydtrafik, 2009 "Klima- og bæredygtighedsplan", Esbjerg Kommune, 2010 Virkemidler På indsatsområdet 'Terminaler' anvendes virkemidler, der primært understøtter mål og strategier for Fremkommelighed og tilgængelighed' samt 'Miljø og sundhed' For at nå målene kan kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Etablering og udvikling af større trafikale knudepunkter - terminaler-, som fremmer mulighederne for bæredygtige transportvalg, idet man kan skifte mellem forskellige transportmidler og feks bilisterne parkere længere fra midtbyen og i stedet stige om til feks bus Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

18 16 Terminalerne vil give mulighed for øget mobilitet, hvor gang, cykling og kollektiv trafik indgår i kæden, mens brugen af bil reduceres Park, ride and bike anlæg, bla ved den planlagte nærbane, herunder med faciliteter som aflåselig cykelparkering Et oplagt sted for en egentlig terminal er ved Esbjerg Banegård Når det planlagte shoppingcenter i tilknytning til banegården er etableret, vil der både være mulighed for at parkere i bil og rejse med kollektiv trafik Knudepunktet foreslås udviklet til også at indeholde feks delecykler eller bycykler Ved indfaldsvejene til Esbjerg kan der også etableres anlæg, hvor der kun er tale om 'park and bike', dvs hvor man parkerer bilen og fortsætter ind til midtbyen på cykel En anden mulighed er 'ride and bike', hvor der etableres cykelparkering i tilknytning til busstoppesteder Herved kan der opnås en bedre dækning af områder, hvor der kun er en lille efterspørgsel på kollektiv trafik For at gøre det attraktivt at benytte muligheden for at stige om på knudepunkter og terminaler, er det vigtigt at det er mærkbart billigere at parkere her frem for i midtbyen På 'ride and bike' anlæg kan der feks tænkes i en ordning, hvor busbilletten samtidigt er betaling for den første halve times brug af en delecykel 35 Parkering Generelt skal parkeringen i Esbjerg tilgodese tre grupper af parkanter, hhv kunder og besøgende, pendlere og beboere For at reducere unødig parkeringssøgende biltrafik bør der være parkeringspladser til de kunder, besøgende og beboere, der er nødt til at anvende bilen Pendlerne udgør derimod en gruppe, som i højere grad bør tilpasse deres daglige transport til andre transportmidler end bil Cykelparkering er i stigende grad i fokus, særligt i de centrale byområder og ved trafikterminaler, hvor det typisk er behov for bedre og mere strukturerede faciliteter for cykelparkering Plangrundlag Det foreslås, at kommunen udarbejder en parkeringspolitik eller -plan I en parkeringspolitik kan kommunen opstille sine mål, strategier og handlemuligheder med hensyn til feks P-anlæg, -zoner, -takster og -normer Virkemidler For at nå målene vil kommunen bla anvende følgende virkemidler: Kortlægning og regulering af udbuddet og placeringen af parkeringspladser for de forskellige grupper af p-søgende Anvendelse af tidsbegrænsninger eller afgifter på offentligt tilgængelige pladser, herunder lempelser for særlige trafikantgrupper som elbiler og delebiler Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

19 17 Etablering af P-ruter og p-vejvisning feks med variable tavler, som letter tilgængeligheden til p-pladserne og aflaster det omgivende vejnet Regulering af kommunens p-normer for forskellige områdetyper, herunder - fastlæggelse af behov for etablering af større cykelparkeringsanlæg samt forbedring af eksisterende cykelparkeringsfaciliteter - cykelparkeringsnorm med kvalitetskrav til etablering af cykelparkering i forbindelse med nybyggeri Cykelparkeringsplan, der kortlægger eksisterende cykelparkering mht placering, belægningsgrad, cykelstativtype mv samt opstiller og prioriterer en handleplan for udbygningstakt for de konkrete lokaliteter, stativtyper, behov for overdækning, aflåsning og bemanding 36 Trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsplanen er det centrale værktøj for kommunen i arbejdet med at anvise de nødvendige virkemidler til at nå målene for en reduktion af antallet af dræbte og alvorligt kvæstede i trafikken Trafiksikkerhedsarbejdet er en løbende proces, hvor Esbjerg Kommune dels årligt gennemfører aktiviteter, dels periodevis gennemfører en større revision af kortlægning, mål og strategier for virkemidlerne til uheldsreduktion Plangrundlag "Trafiksikkerhedsplan ", Esbjerg Kommune, 2008 Virkemidler For at nå målene vil kommunen generelt anvende følgende virkemidler: Påvirkning af trafikanterne gennem information og kampagner Fysisk udformning af kryds mv med stor vægt på forebyggelse af uheld, herunder - tydeliggøre vigepligtsforhold for bilister blandt andet ved etablering af overkørsler ol Særlige indsatser mod uheld med cyklister og knallertkørere, herunder - kampagneindsatser og undervisning - fartdæmpning af veje og områder - tydeliggørelse af vigepligtsforhold - sikring af cyklister/knallerter i signalregulerede kryds Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

20 18 Sikring af skoleveje, bla ved - øget brug af skolepatruljer - etablering af stier - fartdæmpning af skoleveje - etablering af sikre krydsninger Forbedring af uheldsbelastede lokaliteter, udpeget i uheldsanalyser på grundlag af både politi- og skadestueregistrerede uheld Hastighedsplanlægning og -tilpasning for vejnettet i by og på land, så vejudformningen i højere grad understøtter den ønskede max bilhastighed Da den nuværende plan omfatter perioden frem til 2012 bør der tages initiativ til at sætte nye mål frem til Bymiljø og klima Biltrafikken og herunder den tunge trafik af lastbiler og busser belaster det lokale bymiljø med støj- og luft- og visuel forurening, ligesom udledningen af CO 2 fra benzin- og dieselmotorerne udgør en væsentlig andel af de drivhusgasser, der påvirker klimaet Esbjerg Kommune arbejder med forskellige indsatser som bidrag til at afhjælpe problemerne omkring det lokale miljø og klimaet, bla "Klima - og bæredygtighedsplanen", der indeholder forslag til, hvordan Esbjerg Kommune vil arbejde på at reducere udledningen af CO2 med 30 % inden for de næste 10 år Flere af virkemidlerne på de tidligere beskrevne indsatsområder bidrager også direkte eller indirekte til opfyldelse af målene om miljø og sundhed I det følgende er derfor fokuseret på indsatser og virkemidler, som ikke indgår i de øvrige indsatsområder Plangrundlag "Klima- og bæredygtighedsplan", Esbjerg Kommune, 2010 "Kortlægning af vejtrafikstøj - oplæg til støjhandlingsplan", Esbjerg Kommune, marts 2005 "Principper for byrumsforskønnelse i Esbjerg indre by og bydelen nord for indre by", Esbjerg Kommune, 2007 "Smukke byområder", Esbjerg Kommune, Projekt dokumenter/mål og strategier/mål_og_strategier_ Rev1_ DOCX

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune

Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune Parkeringspolitik 2012 Aarhus Kommune P P Indhold Indledning 2 Overordnede mål 4 Strategier Parkeringskrav ved nybyggeri 5 Offentlig tilgængelig parkering i Midtbyen 7 Særlige parkeringsordninger 10 Parkeringsafgifter

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

handlingsplan for grøn mobilitet kort version

handlingsplan for grøn mobilitet kort version handlingsplan for grøn mobilitet kort version Trafikken i København skaber i dag problemer med trængsel, forurening og udledning af CO2. Derfor skal vi fremover satse på de transportformer, der gør det

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012 6. Kommissionsmøde 12. december 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Afrapportering gruppe 7 Steen Christiansen 3. Afrapportering gruppe 1 Susanne Krawack 4. Afrapportering gruppe 2 Niels Buus Kristensen 5. Afrapportering

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag.

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag. Bilag 3 Oversigt over aktiviteter under Miljøtrafikugen 2004 Bilfri Dag fysiske foranstaltninger Bilfri Dag afholdes den onsdag 22. september mellem kl. 6.00 20.00, under forudsætning af Justitsministeriets

Læs mere

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum.

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. november 2014 offentlige rum For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Hvordan får Frederiksberg sadlet om til bæredygtig trafik?

Hvordan får Frederiksberg sadlet om til bæredygtig trafik? Hvordan får Frederiksberg sadlet om til bæredygtig trafik? Rådet for Bæredygtig Trafik Det økologiske inspirationshus 16. februar 2012 Kjeld A. Larsen Fra RBTs høringssvar: Det grundlæggende problem på

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Vibrg KOMMUNE Vibrg Kmmune Visiner g servicemål fr Vibrg Kmmune Målet på langt sigt må være gøre den kllektive trafik bedre, så det lette valg fr brgerne bliver bussen g tget frem fr privbilen.

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier 5. Trafik info 43 5.1 Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder

Læs mere

Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl. 15.45 og deltog kun i behandlingen af pkt. 1.

Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl. 15.45 og deltog kun i behandlingen af pkt. 1. Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag Kl. 14:00 Mødelokale 1, Svendborgvej 135, V. Skerninge Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel,

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere