Aalborg Universitet og de fremtidige uddannelsestilbud indenfor Geoinformatik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet og de fremtidige uddannelsestilbud indenfor Geoinformatik"

Transkript

1 Aalborg Universitet og de fremtidige uddannelsestilbud indenfor Geoinformatik Lars Bodum, Carsten Jahn Hansen og Michael Tophøj Sørensen Aalborg Universitet (AAU) har som flere andre universiteter i Danmark oplevet en stagnation og i enkelte tilfælde en tilbagegang i antallet af kandidater, der vælger uddannelser med et større eller mindre indhold af geoinformatik. Det er sket i en tid hvor behovet for kandidater med viden om geoinformatik og relaterede emner i samfundet generelt er vokset. Både massemarkedet og de mere specialiserede dele af branchen søger ofte kandidater, der har datalogiske kompetencer med indsigt i geografisk informationsteknologi. Samtidig er de fleste specialer på forvaltningsområdet såsom planlægning og administration af fødevareproduktion, natur- og miljøområdet samt hele det bebyggede område afhængige af at kandidaterne har viden om og kan anvende rumlige analyser og visualisere disse på kort. Der er med andre ord hårdt brug for folk med forstand på geoinformatik i Danmark såvel som internationalt. Der er bred enighed om at de danske ud dannelsesinstitutioner er nødt til at skærpe profilen og skabe klarhed omkring de uddannelsestilbud der er og vil komme i de nærmeste år indenfor faget geoinformatik. På AAU er vi klar over at indsatsen ikke har været så prangende og at resultaterne derfor er udeblevet. Vi har indtil nu brugt meget tid på at analysere og reflektere over situationen, men har ikke fundet entydige svar eller løsninger, der umiddelbart giver flere kunder i butikken. Nu er tiden ved at være kommet til at vi kan melde ud med nogle bud på, hvordan det kan se ud fremadrettet. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i den antagelse at der mangler kandidater med speciale indenfor geoinformatik. Vi har koncentreret indholdet til at handle om situationen på universitetsuddannelserne og mere specifikt vil vi kun omtale de aktiviteter der enten er sat i gang på AAU eller er under planlægning samme sted. Det er vigtigt at forstå at vi stadig ser det som et overordnet mål at kunne bibringe elementer til en koordineret indsats for hele uddannelsesområdet og at vi gerne stiller vores viden og kompetencer til rådighed for branchen når der bliver kaldt på os. Vi udbyder forskningsbaseret undervisning til højeste niveau på dette område, og ser os selv som aktører i et marked, der byder på mange andre spændende initiativer og uddannelser. Vores håb er at information og koordinering kan være med til at løfte hele uddannelsesmarkedet på området og dermed styrke branchen til en stærkere national såvel som international profil indenfor geoinformatik. Rammerne for universitetsuddannelser Den tid er ovre, hvor det frie initiativ herskede på de danske universiteter. Efter 1968 skete der en generel bundvending på de traditionelle universiteter, og masser af alternative modeller voksede frem. Der blev plads til nye universiteter og nye undervisningsformer. På AAU opdyrkede vi det såkaldte problembaserede projektarbejde, hvor de studerende arbejder i grupper. Det gør vi for øvrigt stadigvæk, men rammerne rundt omkring dette udmærkede koncept har forandret sig meget. Andre steder opfandt man helt nye uddannelser og der var i det hele taget en åbenhed omkring det at blande forskellige fag og teorier. Baggrunden og motivationen for de studerendes valg af uddannelse var også helt anderledes på den tid. De fleste valgte uddannelse ud fra nogle betragtninger om en bestemt faglighed og så kiggede man meget efter studieformen. Alle studerende vidste at når de startede på en bestemt uddannelse så skulle man gennem et helt fastlagt forløb for så efter 4 eller 5 års studier at kunne afslutte med en eksamen på samme sted og som regel kunne 48

2 man så kalde sig fx diplomingeniør, civilingeniør, arkitekt, landinspektør eller geograf. I takt med en stigende grad af internationalisering og harmonisering af regler og vilkår for universitetsuddannelser er forandringerne kommet. Det være sig i form af en ensartet udmåling af aktiviteternes arbejdsbelastning for de studerende (ECTS-label) eller ved at undervisningssproget er skiftet fra dansk til engelsk. Indenfor de seneste 10 år har især Bologna-processen haft stor betydning for de forandringer, der har været på uddannelserne, og derfor vil dette initiativ blive uddybet senere i artiklen. I en anden retning går de forandringer, der er ideologisk eller økonomisk begrunde de. Specielt på det ideologiske plan har AAU mærket en konkret indskrænkning i frihedsgraderne idet den siddende regering ( ) på et tidspunkt fik vedtaget et forbud mod afholdelse af gruppeeksamen, hvilket medførte en række vanskeligheder idet meget af undervisningen på AAU foregår i grupper. På det økonomiske område har AAU, som alle andre universiteter i Danmark, mærket den stramning der er sket på tildelingen af ressourcer til universiteterne. Ganske vist gives der flere midler end nogensinde til universiteterne, men mange af disse penge gives i dag som konkurrenceudsatte forskningsmidler specielt rettet mod forskning indenfor strategiske områder. Det har betydet at universiteterne er blevet tvunget til en prioritering af alle arbejdsopgaverne, og de vægter nu forskningen højere end undervisningen. Det er ikke i sig selv et problem hvis blot der foregår tilstrækkelig forskning på de områder hvor der også undervises. Så vil det på den lange bane faktisk kunne betyde en styrkelse af fagområdet. Men desværre har man ikke været nok fokuseret på geoinformatik i den sammenhæng, så resultatet har været derefter. Der er altså behov for at styrke forskningen på de områder, hvor man også ønsker at være stærke på uddannelsesområdet. Forskningsbaseret undervisning Universiteterne har en særlig forpligtelse til at sikre en forskningsbaseret udvikling af en lang række fag og discipliner, uafhængigt af særinteresser men ofte i samarbejde med mange forskellige interessenter. Universiteterne skaber, samler og formidler ny viden og forståelse. Udviklingen i et samfund under hastig globalisering viser meget klart, at både fagenes og erhvervenes udvikling i stigende grad er afhængige af betydelige forskningsindsatser og øget vidensindhold. Et fags eller fagområdes videre skæbne er i stigende grad afhængig af evnen til at være på videnskabelig forkant. Dette betyder ikke en løsrivelse fra praksis eller erfaringsbaseret læring slet ikke. Tværtimod er det et tværgående grundvilkår for videnskab, at der kan etableres empirisk belæg for teoretiske forståelser og påstande om sammenhænge. Professionalisering og videnskabeliggørelse hænger i den forbindelse tæt sammen. Videnskabeliggørelse af samfundet og dets virke (eks. gennem udvikling af fag og er - hverv) sker løbende og handler i høj grad om at forbedre evnen til at kunne dokumentere og argumentere sine påstande. Eller med andre ord; at kunne udsætte sig selv og sit arbejde for kritiske vurderingsprocesser med henblik på at øge kvaliteten og skabe bedre grobund for reel innovation. Der er opstået en stærkt øget konkurrence på skabelsen og anvendelsen af ny viden til brug for fags og erhvervs udvikling. Universiteterne har også en central forpligtelse til at skabe og udvikle uddannelser og undervisning baseret på denne forskning og viden. Dette er ikke nyt, men har hele tiden været et grundvilkår. Det medfører, at alle universitetets studier fra start til slut i princippet skal være videns- og forskningsbaserede. På bachelor-forløb viser dette sig ved, at der eksempelvis er krav om kendskab til teorier 49

3 og metoder indenfor faget svarende til thestate-of-the-art på nationalt niveau. På kandidat-forløb øges kravene yderligere, så ledes at der eksempelvis forventes en egentlig forståelse og kritisk stillingtagen til teo rier og metoder på et niveau svarende til international the-state-of-the-art. Både bachelor- og kandidatuddannelserne er således afhængige af og funderede på forsk ning. Bologna-processens betydning Formålet med Bologna-processen har været at gøre området for videregående uddannelse mere sammenligneligt og gennemsigtigt. Målet er bl.a. at øge mobiliteten for de stu derende og gøre studier og karakterer sammenlignelige på tværs af grænserne i Europa. I udgangspunktet er der tale om tre hovedformål: Sammenlignelige og gennemskuelige ud - dan nelsesgrader, som skal organiseres i en tredelt struktur (bachelor-kandidatdoktor). Det er et vigtigt, men stort krav, som har været under implementering siden aftalen om Bologna-processen blev underskrevet Sikkerhed for kvaliteten i relation til fælles retningslinjer og rammer for bedømmelsen af de tre niveauer. Kun på den måde kan man sikre at det vil være muligt at leve op til især mobilitetskravet Retfærdig anerkendelse af uddannelsesgrader på tværs af grænserne (ECTS-label) På AAU har vi længe arbejdet aktivt med im - plementering af Bologna-processens principper. Faktisk kan vi sige at processen er gennemført når de sidste brikker kommer på plads i løbet af Det har krævet vigtige tilpasninger, hvor vi ikke kun har kigget indad men i høj grad også udad. Vi er nu mere præget af åbenhed, hvor internationale studerende kommer for at følge dele af deres uddannelse på AAU samtidig med at det er blevet meget lettere for vores egne studerende at tage af sted på udlandsophold. Senest har en større reform betydet at alle uddannelser nu er bygget op efter den samme skabelon [1]. Den sidste del af Bologna-processen drejer sig om krav til anerkendelsen af uddannelsesgraderne på tværs af grænserne. Det handler for universiteterne om at opnå den såkaldte ECTS-label. ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Et ECTS-label er EU Kommissionens kvalitetsstempel for, at et universitet forvalter brugen af henholdsvis ECTS og DS (Diploma Supplement) på en tilfredsstillende måde. Den næste udfordring for AAU er at opfylde kravene til og opnå denne ECTS-label. Første skridt på vejen mod et ECTS-label tages i forbindelse med den forestående studieplansrevision, som uddannelserne netop har taget hul på. ECTS er også navnet på de point man udmåler uddannelser med. Hvert semester i uddannelsen svarer til 30 ECTSpoint, hvilket betyder at en bachelor uddannelse (6 semestre) udmåles til 180 ECTSpoint og en kandidatuddannelse (4 semestre) udmåles til 120 ECTS-point. For at få en fornemmelse af omfanget af et ECTSpoint, så plejer man at ækvivalere med 30 timers arbejdsindsats af den studerende. Da AAU har en lang tradition for problembaseret læring og projektarbejde i grupper, bliver et standardsemester (30 ECTS) i fremtiden defineret som bestående af 3 kur-susmoduler á 5 ECTS samt et projektmodul á 15 ECTS. Alle moduler afsluttes og eksamineres i reglen særskilt, og de deklareres med præcise mål, så det klart fremgår, hvilken viden samt hvilke færdigheder og kompetencer, den studerende erhverver gennem det pågældende kursus- eller projekt modul. Denne nye struktur og de meget klare målbeskrivelser giver bedre muligheder for de studerende for udveksling på tværs af grænserne både for at tage enkelte kursus- 50

4 moduler og hele semestre. De klare målbeskrivelser giver især hjemmeuniversitetet og den studerende et langt mere forudsigeligt billede af, hvad der kan opnås ved at følge undervisning på AAU. Dertil kommer, at en stor majoritet af kandidatuddannelserne fra efteråret 2010 udbydes som engelsksprogede uddannelser, hvorfor det bliver lettere at følge undervisningen, såfremt man som studerende helst ikke vil undervises på dansk [1]. Akkreditering af uddannelserne Der er også blevet strammet meget op omkring akkrediteringen af uddannelser i Danmark. I forbindelse med akkrediteringsloven fra 2007 oprettede man samtidig en akkrediteringsmyndighed (ACE Denmark), der fik til opgave at evaluere og godkende de videregående uddannelser på alle områder under Ministeriet for Videnskab, Teknologi & Udvikling. Det betyder at alle nye uddannelser skal igennem en tvungen akkreditering og samtidig er der vedtaget en turnus hvor alle uddannelser skal gennem akkreditering hvert 5. år. Studierne bliver i den forbindelse vurderet af uafhængige (og herunder internationale) eks perter, som tager stilling til, om ovenstå - ende forsknings- og undervisningsmæssige forudsætninger og vilkår er opfyldt på det en kelte studie, på de enkelte semestre, og ned i de enkelte kursus- og projektaktiviteter. En manglende eller utilfredsstillende op - fyldelse vil medføre krav om øjeblikkelige ændringer. AAU s uddannelser Alle uddannelser er nu klart delt op i to selvstændige dele. Bacheloruddannelsen ta - ger tre år, fordelt over seks semestre, og kon centrerer sig om at etablere et solidt og forsknings-baseret grundlag omkring relevante værktøjer og metoder, samt kendskab til grundlæggende teorier og forståelser. Kandidatuddannelsen varer yderligere to år, fordelt over fire semestre. Dette indebærer to kursustunge semestre (projekt á 15 ECTS plus 3x5 ECTS kurser). Dertil kommer et semester, hvor studerende har mulighed for virksomhedsophold, ophold på andre universiteter eller at skrive fordybelsesprojekt (eventuel som del af et langt afgangsprojekt). Endelig afsluttes med et afgangsprojekt. Kandidatstudier er kendetegnet ved at løfte den studerendes viden og kritiske tilgang til et niveau, som er internationalt konkurrencedygtigt og baseret på et internationalt niveau. Denne struktur og model er allerede internationalt velkendt og efterhånden så udbredt, at den i stadig stigende grad danner grundlag for studenter-mobilitet og faglig sparring omkring udvikling af uddannelser. Alle AAU-uddannelser under Tek-Nat fakultetet er faktisk bundet af et krav om at indordne sig denne struktur. Hvor rammebetingelserne for interaktion mellem beslægtede uddannelser tidligere var meget begrænsede og ofte umulige i praksis så er situationen i dag, at der åbnes for betydelige muligheder for udveksling, samarbejde og gensidigt udbytte. Den hidtidige erfaring er, at det medvirker til kvalitetsløft og højere grad af forskningsbaseret tilgang og indhold. Det er derfor også et afgørende vilkår, at uni - versitetsstudierne matcher denne struktur. En undladelse af dette afskærer et studie fra betydelige udviklingsmuligheder og i praksis fra samarbejde med beslægtede fag igennem undervisning. Det vil eksempelvis hæmme studiets mulighed for igennem et kandidatforløb at samarbejde med de bedste institutioner indenfor netop de fag som kendetegner forløbet og dermed opnå højest mulige niveau. Specialisering er nødvendig Kandidatuddannelserne er specialiseringer. Det er hensigten i Bologna-processen, og det er et grundlæggende vilkår for at kunne af - slutte universitetsuddannelserne på højest mulige niveau. Specialisering opstår ved at forfølge og diskutere et eller flere fagområder ned i deres grundsubstans og idé, og især at oparbejde en evne til at forholde 51

5 sig kritisk til fagenes grundlæggende forudsætninger, udfordringer og påståede sammenhænge. Derigennem opnås et niveau af reflekteret forståelse og indsigt, som stiller kandidaten i stand til: 1) at forholde sig til nye teorier, nu og fremover, og 2) at udvikle nye metoder, værktøjer og praksis, frem for kun at kunne anvende eksisterende. Kort fortalt: hvor bachelorer kan anvende teorier og metoder, så er kandidaten derudover i stand til bedre at kunne udvikle nye tilgange og forfølge nye forståelser over tid. Specialiseringsforløbet kræver derfor også en delikat balance mellem forskningsbase ret kursusaktivitet og tid til på egen hånd (men under vejledning) at afprøve og demonstrere nye færdigheder og kompetencer. Udover at være strukturelt (som nævnt ovenfor) og ressourcemæssigt uigennemførligt, så vil en overfyldt kursusflade således også være hæmmende for den afsluttende faglige udvikling og opnåelse af de kompetencer som forventes. Muligheden for at etablere sig som udvikler, efter de første to kursussemestre, hjælpes på vej igennem forskellige typer af forløb på kandidatstudiernes 3. semester, som skræddersyes i forhold til typen af den studerendes ambitioner. Men fælles for dem alle er netop, at de giver tid til at afprøve og diskutere hidtil opnået viden, færdigheder og kompetencer. Dette kan ske gennem et virksomhedsophold, ophold på andre universiteter eller gennem et fokuseret projektforløb. På det afsluttende semester kulminerer denne lærings- og udviklingsproces i et afgangsprojekt, som skal være både teoretisk og empirisk velfunderet, samt demonstrere en kritisk tilgang til anvendte teorier og metoder. Uddannelserne er i stigende grad afhængige af samarbejder mellem mange forskellige forsknings- og uddannelsesmiljøer. Det sker til dels af ressourcemæssige og effektiviseringsmæssige årsager, som det ganske rigtigt og ofte fremføres. Men det sker i mindst lige så høj grad som udtryk for et reelt behov for ikke at nøjes med det næstbedste, særligt i forbindelse med kandidatstudier. Specialisering beror på kontakt med og inspiration fra netop de aktører og parter, som kan levere det bedste på fagområdet, dvs. primært international the-stateof-the-art forskning og viden, som efterhånden nævnt nogle gange. Kandidatstudier er i dag en vægtig del af et om fattende internationalt uddannelsesmar - ked, hvor studerende afsøger muligheder, der matcher netop den specialisering de søger og ønsker. Dette er et faktum for både danske og internationale stude ren de. Nogle af de afgørende konkurrence vilkår på dette marked er: 1) udbud af (kandidat)uddannelsen på engelsk, 2) samarbejde med andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, og 3) at uddannelsens ind hold igennem kurser og projektmuligheder er konkurrencedygtig på et internationalt niveau. Bacheloruddannelserne Det vil kun være muligt her at nævne nogle få af de mange initiativer på uddannelsesområdet, og fokus vil selvfølgelig være på de uddannelser der indeholder elementer af geoinformatik. Derfor vil vi her på kort form omtale konkrete elementer af landinspektøruddannelsen, geografiuddannelsen og by- energi- og miljøingeniøruddannelsen som eksempler på de bacheloruddannelser som AAU tilbyder efter at alle forandringerne er gennemført. De har dels en række fælles elementer og samtidig gives de studerende her et godt teoretisk og vidensbaseret grundlag for at kunne arbejde med geografisk information. Samtidig er det vigtigt at understrege at stort set samtlige projekter på de tre bacheloruddannelser vil indeholde fremstillinger af geografisk information på den ene eller anden form. Landinspektør På landinspektøruddannelsen forsøges det fra starten af studiet at give de studerende en fornemmelse af begrebet rumlighed. Et af kursusmodulerne på 1. semester indeholder elementer af landmåling, hvorefter de stu- 52

6 derende modellerer en bygning i 3d og laver forskellige afbildninger af denne byg ning. På 2. semester afholdes et kursus i geografisk informationsvidenskab for øvrigt sammen med geografi og by-, energi- og miljøingeniørerne. På 3. semester afholdes et kursus i bygeografiske metoder, hvor byens rum beskrives og analyseres vha. geodata og geografisk informationsteknologi. På 4. semester er temaerne henholdsvis det åbne land, hvor bl.a. terrænmodellering indgår som element, samt detailmåling, hvor landmålingen bliver kombineret med kortkonstruktion og 3d modellering. På 5. og 6. semester benyttes geodata i udstrakt grad til at argumentere for de valg der foretages i projekterne og beskrive løsningerne med. Geografi På geografiuddannelsen starter de studerende på 1. semester med et kursus, der introducerer til fagets metoder, herunder arbejdet med geografisk informationteknologi. På 2. semester følger geograferne kurset i geografisk informationsvidenskab sam men med landinspektørerne og byenergi- og miljøingeniørerne. På 3. semester tager geograferne fat på naturgeografien og herunder et kursusmodul i de naturgeografiske metoder. Det indebærer også arbejde med geografisk informationsteknologi. På 4. semester er det kulturgeografien og herunder også de kulturgeografiske metoder, der også indeholder elementer af rumlig analyse og kortlægning. På 5. semester gælder det natur og miljø, som for øvrigt gennemføres sammen med by- energi- og miljøingeniøruddannelsen. Her bruges de metoder der er lært på foregående semestre til kortlægning af energistrømme samt natur- og energiressourcer. På 6. og sidste semester har geograferne endnu et metodekursus, hvor der specifikt er fokus på geografiske informationer og tilhørende rumlige analysemetoder. By-, Energi- og Miljøingeniør By- energi- og miljøingeniør er en bacheloruddannelse med fokus på netop de tre nævnte emneområder. På denne uddannelse er der ikke geoinformatik på 1. semester, mens de studerende på 2. semester følger kurset i geografisk informationsvidenskab sammen med landinspektørerne og geograferne. På 3. semester følger denne uddannelse samme forløb som landinspektørerne, og her ligger altså bl.a. kurset i bygeografiske metoder med fokus på byens rum og anvendelse af geodata i planlægningen. På 4. semester er der fokus på mobilitet. Her vil der også blive anvendt geodata i stor stil som argumentation for de forskellige problemstillinger på dette område. På 5. semester, der læses sammen med geografi, er det bæredygtighed der er temaet med fokus på natur og miljø. På 6. semester er et af emnerne klimaforandringer, hvilket også behandles med anvendelse af geografisk information om emnet. Kandidatuddannelserne På nuværende tidspunkt er kandidatuddannelserne ikke helt faldet på plads, og derfor vil det følgende tage udgangspunkt i nogle overordnede beskrivelser af de rammer der er lagt for uddannelsernes studieordninger. Vi har desuden valgt at koncentrere beskrivelserne om de 3 specialiseringer der ved af slutningen giver ret til titlen cand. geom. (ret til at bære titlen landinspektør hvis man bygger ovenpå en bachelor i landinspektørvidenseskab) eller cand. scient. techn. i landinspektørvidenskab (hvilket IKKE giver ret til titlen landinspektør eller efterfølgende beskikkelse som dette). Den sidste er aktuel når der kommer kvalificerede ansøgere med en anden bacheloruddannelse end en bachelor i landinspektørvidenskab, og det sker faktisk oftere og oftere. Landinspektørspecialiseringerne Der er planer om i første omgang at lave tre nye studieordninger og således tre kandi datuddannelser dels som overbygning på bachelor i landinspektørvidenskab og dels som stærke tilbud til andre studerende med en bachelor indenfor beslægtede emner samt ikke mindst for internationale studerende. En af modellerne, der dis- 53

7 kuteres i øjeblikket indeholder fælles kursuselementer for de tre specialiseringer på første semester, hvorefter hver specialisering bygger moduler på de studerende til et niveau hvor man med rette kan kalde dem specialister indenfor deres egen studieretning. Land Management Denne specialisering tager udgangspunkt i at forstå begreber som land og ejendom som vigtige ressourcer i en globaliseret verden. Der arbejdes i forskellige skalaer og foruden den umiddelbare rumlige forståelse af begreberne bliver de juridiske og forvaltningsmæssige sider af emnerne også taget op. Blandt kursusmodulerne er der også fag som byplanlægning og byudvikling både nationalt og internationalt. En vigtig forudsætning for forståelsen af de rumlige begreber er en forståelse af infrastrukturen for geografisk information. Derfor er netop dette område prioriteret, også på specialiseringen Land Management. Surveying and Mapping Specialiseringen går i en mere teknisk retning og beskæftiger sig med forskellige teknologier indenfor især positionering og sensor-systemer. Der er dog også her vigtige elementer af at forstå samfundets behov for at organisere og standardisere geodata. Systemudvikling og applikationsudvikling indgår også i denne specialisering. Der er ligeledes mulighed for at de studerende kan specialisere sig i fotogrammetri og digital kortlægning. Geoinformatics Her får de studerende viden og forståelse for geoinformatik på højeste niveau (lige før ph.d. niveau). De studerende undervises i geografiske informationsteknologi og services, geografisk information i en datalogisk sammenhæng og geovisualisering. Samtidig hæves deres færdigheder og kompetencer i brugen af rumlige analyser og hele den brogede palette af beslutningsstøtte-værktøjer. Hvor de to øvrige specialiseringer beskæftiger sig med infrastrukturen for geografisk in formation på et overordnet forståelsesniveau, så vil de studerende på denne specialisering gå endnu dybere og beskæftige sig indgående med international standardisering og afledte problemer heraf. Masteruddannelse og øvrige efteruddannelsesinitiativer Et andet vigtigt begreb på uddannelsesområdet på AAU har i mange år været livslang uddannelse. Det er et begreb, vi har brugt om et konkret initiativ, hvor tidligere kandidater fra AAU hvert år i august måned inviteres til en uges næsten gratis efteruddannelse. Udbuddet skifter hvert år, og initiativet er populært hos dem, der kommer. Men livslang uddannelse er meget mere end kursustilbud og gæsteforelæsninger i august. Det er samtidig et begreb, der beskriver et stort behov hos alle, der er aktive på arbejdsmarkedet. Det gælder naturligvis også alle, der beskæftiger sig med geoinformatik i større eller mindre grad. I perioden 1996 til 2007 udbød AAU en master uddannelse i geoinformatik, hvor mere end 100 studerende færdiggjorde, hvad der sva rede til 60 ECTS på to år. Uddannelsen, der havde egen bekendtgørelse, bød på geoinformatik lige fra introduktionen til fa get og til problemorienteret projektarbejde, der på et meget detaljeret niveau viste kan didaternes opnåede kompetencer på dette område. Efter nogle år, hvor antallet af ansøgninger til uddannelsen har været under 10 og den derfor ikke er startet op, har AAU igen planer om at udbyde en fornyet masteruddannelse i geoinformatik. Denne gang bliver ad - gangskravene sikkert slækket en del (fra 5 års erhvervserfaring til 2 års erhvervserfaring), men til gengæld vil undervisningen forudsætte, at man allerede har opnået viden, færdigheder og kompetencer svarende til geoinformatik på bachelorniveau. Elementer fra geoinformatik-specialiseringen på kandidatuddannelsen vil komme til at ind- 54

8 gå samtidig med, at uddannelsen geografisk vil komme til at sprede sig over både Aalborg og Ballerup. Ideen er også at udbyde enkeltfag fra uddannelsen, der kan være med til at supplere viden på specifikke områder. Disse initiativer er med til at understrege, at vi godt er klar over, at der er et stort udækket behov for efteruddannelsestilbud indenfor geoinformatik, som vi også anerkender, at vi har et medansvar for at fylde ud. Vi ønsker i høj grad at leve op til vores egen fortolkning af begrebet livslang uddannelse. Forventningen er, at vi kan udbyde disse uddannelsestilbud allerede fra efteråret Referencer [1] L. Bodum and M.T. Sørensen, Nordisk samarbejde på uddannelsesområdet, Kart og Plan, vol. 70, 2010, pp Om forfatterne Lars Bodum (lbo@land.aau.dk), Carsten Jahn Hansen (jahn@land.aau.dk) og Michael Tophøj Sørensen (tophoej@land.aau.dk) er alle lektorer ved, Aalborg Universitet, Institut for samfundsudvikling og planlægning 55

Nordisk samarbejde på uddannelsesområdet

Nordisk samarbejde på uddannelsesområdet Lars Bodum 1 og Michael Tophøj Sørensen 2 Lars Bodumog Michael Tophøj Sørensen: Nordic cooperation in the area of education KART OG PLAN, Vol. 70, pp 70 75. P. O. B. 5003, NO-1432 Ås, ISSN 0047-3278 Lars

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

M A S T E R I M AT E M AT I K

M A S T E R I M AT E M AT I K MASTER I MATEMATIK 2-årig masteruddannelse evu.aau.dk Master i Matematik Matematik er de naturvidenskabelige og tekniske videnskabers sprog, ligesom matematik spiller en stor rolle i økonomi og samfundsvidenskaber

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse

Læs mere

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer?

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer? TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer? KOMPETENCEUDVIKLING ER EN NATURLIG DEL AF VORES FORTSATTE SUCCES Nordjyske Bank har i de seneste år været igennem en større omstillingsproces,

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Skab værdi for dig selv og din virksomhed TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

Skab værdi for dig selv og din virksomhed TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET 2018 Skab værdi for dig selv og din virksomhed TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET 2 AAU EXECUTIVE / MBA Kompetente medarbejdere sikrer virksomhedens fremtidige indtjening En vigtig faktor for at sikre vores

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Skab værdi for dig selv og din virksomhed

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Skab værdi for dig selv og din virksomhed TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET 2019 Skab værdi for dig selv og din virksomhed 2 MBA MASTER OF BUSINESS ADMINISTRATION AAU s MBA er direkte værdiskabende for virksomheden Aalborg Havn har haft stor glæde

Læs mere

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen

Læs mere

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN SKAB MORGENDAGENS RAMMER ER DU VILD MED ARKITEKTUR, DESIGN, TEKNIK OG UDVIKLING? OG VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME FREMTIDENS RUM, BYER OG BYGGERIER? Så

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen

Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen Rektoratsmøde den 12. april 2010 Punkt 1, bilag 1b: Den faglige udviklingsproces Noter fra 2. faglige strategimøde i den samfundsvidenskabelige familie. AARHUS UNIVERSITET NOTAT Noter fra 2. faglige strategimøde

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Godkendelsesbrev. Aarhus Universitet. Afgørelse om godkendelse af nyt udbud

Godkendelsesbrev. Aarhus Universitet.   Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU)

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Tilbagemelding fra studienævnet: Studienævnet bemærker generel tilfredshed med semestret forløb og har ikke yderligere kommentarer.

Tilbagemelding fra studienævnet: Studienævnet bemærker generel tilfredshed med semestret forløb og har ikke yderligere kommentarer. Musikuddannelsen Forår 2018 Opsamling Musik forår 2018 Semester- og kursusevalueringer Semesterevalueringer 2. semester Almen (3 besvarelser) Generelt positiv respons. Få respondenter (3). De bruger mellem

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi

VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning:

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Studiestart februar 2020 Skab værdi for dig selv og din virksomhed 2 MBA MASTER OF BUSINESS ADMINISTRATION AAU s MBA skaber værdi for vores forretning Hos Fibertex Nonwovens

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Miljøplanlægning. HD 2. del - Efteruddannelse

Miljøplanlægning. HD 2. del - Efteruddannelse Miljøplanlægning Marketing Management (HDA) HD 2. del - Efteruddannelse S A M F U N D S V I D E N S K A B 2 3 Forøg din markedsværdi HD i Marketing Management (HDA) henvender sig til dig, der arbejder

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018

Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018 Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018-1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau?

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere