MEDIERNES DÆKNING AF ENERGI & KLIMA. En undersøgelse af de mest synlige aktører i de danske mediers dækning af Energi og Klima i 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDIERNES DÆKNING AF ENERGI & KLIMA. En undersøgelse af de mest synlige aktører i de danske mediers dækning af Energi og Klima i 2014."

Transkript

1 MEDIERNES DÆKNING AF ENERGI & KLIMA En undersøgelse af de mest synlige aktører i de danske mediers dækning af Energi og Klima i Undersøgelsen er foretaget af Infomedia Insight & Analytic 1

2 Velkommen til klimaet i medierne Infomedia har på afdrag fra Dansk Kommunikationsforening lavet en undersøgelse af synligheden om organisationer og personer i den offentlige debat angående energi og klima i de danske medier i Hensigten med undersøgelsen har været at lave et baggrundsmateriale til konferencen om energiog klimakommunikation, som Dansk Kommunikationsforening afholder den 19. maj Datagrundlaget er Infomedias søgedatabase. Infomedia har til lejligheden udviklet en avanceret søgestreng om energi- og klima-debatter/artikler/indslag, der har dannet baggrund for søgningen i databasen. Søgestrengen og Infomedias tagginsystem (der endnu ikke er tilgængeligt via har gjort det muligt at arbejde med enorme datamængder elektronisk, som ellers skulle være manuelt behandlet. Validiteten af datamaterialet er afhængigt af søgestrengens præcision, der bygger på booleansk logik, som er en række kommandoer og operatorer. Disse kan bruges til at kombinere nøgleord, så de forvandles til meningsfulde fraser i Infomedias database. Denne metodik indeholder en vis fejlmargin, da datamaterialet ikke er manuelt evalueret, og der må derfor påregnes en vis usikkerhed ikke desto mindre vil tallene være en solid strømpil i fht. repræsentation i medierne. Infomedia tilstræber en datasikker på et signifikansniveau på α 0,05. Infomedia ønsker god fornøjelse med læsningen af denne analyse. Infomedia Maj

3 Klimatopmøder har toppet i medierne Nedtur: Det er kun interessant, når det foregår i Danmark Mediernes interesse for klimatopmøderne er faldet betydeligt efter klimatopmødet i København i Derfor kan man spørge, om håbet om en fælles indsats for klimaet døde i 2009, eller om topmøderne kun er interessante (for de danske medier), når de foregår i Danmark. Men tendensen har været international. Det er således ikke kun i Danmark, at COP15 i 2009 toppede med mediedækningen. Ligesom vi i Danmark kan se en lille stigning i 2014, så steg den international dækning med næsten 70 pct. i forhold til året før og nåede næsten niveauet fra Driveren til den stigende internationale mediedækning var energi og politik: Fracking, kulregulationer og klimaforhandlinger i FN. I Danmark er der dog ikke noget, der tyder på en stigning i klimadækningen AMERIKANSK TV-DÆKNING AF KLIMAFORANDRINGER ABC, NBC, CBS & FOX Kilde: DailyClimate.org Internationale mediers dækning af klima (engelsksprogede historier). Kilde: DailyClimate.org COP COP COP COP COP COP COP og webmedier. Søgningen er foretaget indenfor det relevante år. Dvs. COP15 = 1.jan.2009 til og med 31. dec

4 Det er i Jylland det foregår Regioner: Det er medierne i region Midt- og Sydjylland, der skriver mest om energi & klima. Sydenergi og Energimidt er to regionale lokomotiver, der trækker megen medieomtale med sig. Århus Stiftstidende, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis og Dagbladet Ringkøbing- Skjern er normalt ikke medier, man forbinder med dækning af energi- og klimaområdet. Men de regionale og lokale medier i især Region Midt og Syd er særdeles flittige, når det handler om at bringe artikler/indslag om netop disse emner. I hvert fald hvis vi sammenligner med medierne i de andre regioner. Det skal her bemærkes, at disse medier til gengæld også bliver godt hjulpet af de store private energiselskaber i området. Her tænkes især på MidtEnergi og Energisyd. REGION NORDJYLLAND Energistyrelsen uddelte i 2014 næsten 20 mio. kr. til kommunale projekter inden for energiplanlægning, der skulle hjælpe til at fremme partnerskaber om energiplanlægning mellem kommuner, energiselskaber og lokale virksomheder. Det handlede om alt fra energiscenarier for en hel region til borgernær indsats for at fremme energibesparelser lokalt. Projekterne vil også undersøge, hvordan den langsigtede omstilling kan gennemføres mest omkostningseffektivt med bedst mulig indpasning af biogas, geotermi, vind og sol.»jeg er glad for, at så mange kommuner, regioner og øvrige aktører har ønsket at deltage i planlægningsprojekterne og ser frem til, at den nationale energipolitik og planlægningen af den grønne omstilling kan stimuleres yderligere gennem puljen, og at både kommunerne og de øvrige aktører i energisektoren samarbejder om den grønne omstilling,«* udtalte klima-, energiog bygningsminister Martin Lidegaard i en pressemeddelelse. REGION MIDTJYLLAND REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND Netop dette samspil mellem de forskellige lokale aktører (erhvervsliv, kommuner og store regionale energiselskaber) fungerer tilsyneladende især godt i Region Midt og Region Syd, hvis mediernes dækning kan ses som et parameter for denne succes. REGION SYDDANMARK Kilde: Infomedia. Kildeuniverset er alle landsdækkende dagblade, regionale og og webmedier. * Citeret fra Energiwatch

5 Ministrene sætter sig på dagsordenen Nationale politikere: Minister for Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rasmus Helveg Petersen (R) er ikke overraskende den mest synlige danske politiker i energi- og klimadebatten. Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen meldte i oktober ud, at han vil satse massivt på vindmøller på havet for at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen vil hver uge i 30 år have opsat en gigantisk vindmølle på havet for at nå målet om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer i Det skabte debat TOP 10 NATIONALE POLITIKERE 1. Rasmus Helveg Petersen Helle Thorning-Schmidt Lars Løkke Rasmussen Martin Lidegaard Morten Østergaard Kirsten Brosbøl Per Clausen Bjarne Corydon Mogens Jensen Lars Christian Lilleholt 719 KILDE: INFOMEDIA RASMUS HELVEG PETERSEN Ministerudnævnelse»Det betyder en firedobling af vindmøllekapaciteten, det betyder flere arbejdspladser, mindre luftforurening, og så betyder det energiuafhængighed, når Nordsøen løber tør for olie og gas,«sagde han til Politiken 30. oktober 2014 og tilføjede, at der er flere mulige veje til målet, men at de Radikale altså peger på vindmøller. Den omfattende satsning på flere vindmøller blev mødt med hård politisk modvind fra især Liberal Alliance.»Vi skal selvfølgelig sørge for miljøet, men det er vigtigt, at vi bevarer jordforbindelsen, og ikke - ligesom regeringen - bliver forblændet af grøn galskab,«sagde den ikke særligt mediesynlige Villum Christensen (LA) til Berlingske Tidende 31. oktober 2014.»Vi skal huske på, at en isoleret dansk omstilling til vindenergi ingen effekt har i det globale billede, hvor kvotesystemet gør, at et land som for eksempel Bulgarien kan udlede den mængde CO2, som vi undlader i Danmark. Forslaget vil udelukkende resultere i et definitivt dødsstød til flere danske virksomheder. Det minder mest af alt om en avanceret form for meningsløs selvpineri,«sagde Villum Christensen. FN klimamøde og debat om havvindmøller Uger i og webmedier.

6 * Putin-doktrinen: Energi er magt Internationale politikere: EU-Kommissionen ville i 2014 øge kravene til energibesparelser. Målet var at gøre EU mindre afhængig af energiimport. EU vil løsne Putins greb om gashanen. Putin demonstrerede i 2014 sin magtfulde position. Han truede med at presse prisen op på gas til ukrainerne og med at lukke for gashanerne til EU. Resultatet var, at EU s energimarked viste sin sårbarhed. Afhængigheden af russisk gas kunne få kedelige efterspil for forbrugere og virksomheder og kunne på meget kort tid fordyre danske virksomheders produktion af varer og derigennem ramme forbrugerne. TOP 10 INTERNATIONALE POLITIKERE 1. Vladimir Putin Barack Obama Connie Hedegaard Margrethe Vestager Angela Merkel Ban Ki-moon Jean-Claude Juncker Edward Snowden Margrete Auken Morten Messerschmidt 463 KILDE: INFOMEDIA n= og webmedier. Søgningen er foretaget i perioden *Overskriften er taget fra Ugebrevet Mandag Morgen 21. oktober ** danskenergi.dk 15. april 2014.»Uafhængigheden for EU af russisk energi kræver en langvarig og omfattende indsats. Formuleringen af ambitiøse europæiske mål for vedvarende energi og energieffektivitet frem mod 2030 er vigtige i den sammenhæng.«mens vi venter på, at det sker, kan Danmark spille en central rolle ved i praksis at demonstrere, at kombinationen af vind og bæredygtig biomasse kan levere sikker energi til en pris, som er til at betale. Det vil være første skridt til at mindske afhængigheden af russisk energi,«** skrev Lars Aagaard fra Dansk Energi. Men når den russiske præsident, Vladimir Putin, truede med, at lukningen af en gasledning til Ukraine kunne ramme flere europæiske lande, skulle dette tages med enkelte forbehold. Russerne er nemlig dybt afhængige af de enorme eksportindtægter fra gassen, lød det fra den danske energiforsker Jørgen Henningsen, der i 2006 blev pensioneret efter næsten 20 år i Europa-Kommissionen.»Rusland får fem gange så meget for gassen i Europa end på hjemmemarkedet, og de har ikke mulighed for at sælge til andre lande på tre-fireårig sigt. Hvis russerne boykottede EU, ville de amputere deres eget ben,«sagde han til DR. 11. april

7 Ambitiøse mål eller Grøn Realisme Energipolitiske ordførere: Det dårlige resultat i EU gør det endnu mere nødvendigt, at Danmark går i spidsen, og at vi snart aftaler mål for, hvad Danmark skal nå i Her bør målet mindst være en reduktion i CO2- udslippet på 60 procent, mente Per Clausen (EL). Enhedslisten var langt fra enige med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om, at den indgåede EU-klimaaftale var "ambitiøs" og "fantastisk vigtig". Klimaordfører Per Clausen mente, at EU's beslutninger var helt utilstrækkelige set i lyset af, hvad der skal til for at nå målet om at begrænse temperaturstigningerne til to grader, som er FN's målsætning.»helt katastrofalt og uforståeligt er det, at man ikke kunne blive enige om bindende mål for energieffektiviseringer. Det er den mest effektive og billige måde at reducere CO2-udslippet på. Men her stillede hensynet til den sorte industri sig tilsyneladende i vejen for at nå et acceptabelt resultat,«sagde Per Clausen til DR 24. oktober ENERGIPOLITISKE ORDFØRERE 1. Per Clausen Lars Christian Lilleholt Steen Gade Mike Legarth Jens Joel Andreas Steenberg Mikkel Dencker Villum Christensen 217 KILDE: INFOMEDIA n= Han ville sikre Grøn Realisme, hvor Danmark viser, at vi kan omstille vores energisystem og produktion på en måde, som er til at betale, og som giver grundlag for fortsat vækst og udvikling. Han advarede om, at bevidstløs udbygning med vedvarende energi eller en konstant overimplementering af miljøreglerne uden tanke for arbejdspladser og konkurrenceevne ikke er en holdbar vej.»grøn Realisme betyder, at vi skal være ambitiøse i den grønne omstilling uden at være tossegode. Sådan ser regeringen desværre ikke på tingene. Regeringen arbejder ud fra grøn fornuft, Venstre arbejder ud fra sund fornuft. Regeringen kan ikke få det grønt nok, og regningen til forbrugerne og virksomhederne er desværre underordnet. Det er den ikke for Venstre,«* skrev han i 21. oktober * Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, var den næstmest synlige energiordfører i mediebilledet i

8 Arven fra Svend Auken Politiske partier: Socialdemokraterne havde held til at være det danske parti, der fyldte mest i energi- og klimadebatten i mediemøllen i 2014.»De borgerlige siger, vi ikke har råd til at tænke grønt, når der er krise. Det er en kæmpe fejl. Sandheden er, at vi ikke har råd til at lade være. Den grønne omstilling er nødvendig både af hensyn til klimaet og for at skabe fremtidens arbejdspladser,«* sagde Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel. Men den radikale klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersens forslag om at firedoble vindkraften over de næste 30 år havde ikke opbakning i regeringen. Socialdemokraterne beskrev det som en radikal soloudmelding.»der er ikke nogen tvivl om, at når vi skal være fossilfri i 2050, så kommer vi også til at lave en massiv udbygning på vind, og det kan der være rigtig god fornuft i. Det giver bare ikke så meget mening på nuværende tidspunkt at lægge sig fast på, hvor mange møller man skal stille op om ugen i 2040,«sagde Jens Joel (S) til TV2 31. oktober POLITISKE PARTIER 1. Socialdemokraterne Venstre Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Radikale Venstre Dansk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Liberal Alliance KILDE: INFOMEDIA Høje energiafgifter koster konkurrenceevne og danske arbejdspladser, mener Venstre, der til årets finanslovforhandlinger foreslår NOxafgiften helt afskaffet. * Her citeret fra lolakavisen. dk 4. februar Der var tale om en vækstdræber, da regeringen og Enhedslisten femdoblede NOxafgiften, men det er ikke nok bare at rulle forhøjelsen tilbage. NOx-afgiften skal helt væk, hed det i Venstres forslag til finansloven for 2015, som partiet præsenterede i september 2014.»Det skubber arbejdspladser og eksportindtægter til udlandet, når danske energitunge virksomheder rammes af den høje danske NOx-afgift,«lød det fra Venstre i deres Finanslovs udspil 2015 i september

9 Amerikanerne kommer Virksomheder: Dong skulle i 2014 børsnoteres, og med investeringsbanken Goldman Sachs som køber havde Dong udsigt til 11 mia. kroner i kassen. Men til hvilken pris? Debatten om råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer gik højt i Kapitaltilførslen til DONG Energy handlede om DONGs ekspansion inden for havvindmøller. Dong var ikke længere interesseret i landmøller og lagde alle landmølleprojekter på hylderne. I stedet gik energikæmpen målrettet efter de milliardstore tilskud på havmøllemarkedet. Goldman Sachs havde et dårligt ry efter finanskrisen. Investeringsbanken havde angiveligt blandt andet tjent penge på at få selskabets kunder til at investere i papirer, der kostede kunderne milliarder af dollars og senere betød konkurser. Goldman Sachs fik en bøde på tre milliarder kroner.»i dag er offshore vindenergi den hurtigst voksende teknologi inden for vedvarende energi i Europa, og det er inden for offshore vindenergi, at Dong Energy har sine kernekompetencer,«* sagde Samuel Leupold, vicedirektør og chef for vindforretningen i Dong Energy. Tidligere havde Dong været en stor aktør på markedet for landvind, men de senere års økonomiske problemer fik i 2013 Dongtopchef Henrik Poulsen til at fyre op under frasalg af landmøller. Siden har Dong solgt ud af polske, danske og franske landmøller og senest solgte Dong, et svensk landmølleprojekt på 30 megawatt (MW) og en ejerandel i det norske udviklingsprojekt Zephyr med en samlet kapacitet på 800 MW. Men Danmarks anden vindmølle-gigant, Vestas, formåede også at gøre sig synlig i den danske energi- og klimadebat. Vestas havde i 2014 formået at vende skuden og vist, at de kunne tjene penge og levede i høj grad op til analytikernes forventninger. VIRKSOMHEDER 1. DONG Energy Vestas Wind Systems Goldman Sachs Volkswagen BMW Gazprom Audi Siemens Total Peugeot 886 KILDE: INFOMEDIA * Citeret fra Energiwatch 23. december

10 Statens energirådgiver Nationale myndigheder: Fra alt om energiforbrug og energiløsninger i hjemmet til fremtidssikrede klimaløsninger - nationalt og internationalt. Energistyrelsen dækker hele paletten i medierne. Kan du høre røgen? Træpiller giver mere energi. Uvidende husejere bruger formue på varme. Find den nyeste viden om energibesparelser. Er dine vinduer energirigtige? Energistyrelsen var den nationale myndighed, der satte flest spor i den offentlige debat i forbindelse med omtale og debatter om energi og klima. De lavpraktiske råd om energibesparelser etc. gjorde sig godt som læsestof og nåede bredt ud. Således var den slags især godt stof for de gratisomdelte ugeaviser. ENERGISTYRELSENS MEDIEOMTALE 3617 Webkilder 1194 Regionale og lokale dagblade 918 Lokale ugeaviser 548 Fagblade og magasiner 545 Landsdækkende dagblade 364 Radioindslag 34 TV-indslag 14 I 2014 offentliggjorde Energistyrelsen en analyse af energiområdet: Fjernvarme skal udvides betydeligt for at sikre den grønne omstilling. Til gengæld mangler der konkrete politiske tiltag. Energistyrelsens samlede konklusion for hele energiområdet er, at det er teknisk muligt at omstille det samlede energisystem til at være fossilfrit. Og det endda til en meget lav pris. Denne og andre analyser fra styrelsens side satte sine tydelige spor i medierne. Storebroderen Klima-, energi- og bygningsministeriet opnåede en andenplads, som primært foregik i de landsdækkende dagblade. NATIONALE MYNDIGHEDER 1. Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Transportministeriet Finansministeriet Energinet Udenrigsministeriet Miljøministeriet Naturstyrelsen Københavns Kommune Danmarks Meteorologiske Institut KILDE: INFOMEDIA

11 Industriens interesser Interesseorganisationer og NGOer: Kampen om dagsordenen i medierne udkæmpes dagligt mellem diverse interesseorganisationer. Både industrien og græsrødder sætter deres politiske aftryk. Industriens interesser fylder mest men er ikke altdominerende. Industriens interesseorganisationer sidder et mulehår tungere på den offentlige debat om energi og klima end NGOerne. Dansk Energi var den mest synlige Interesseorganisation i den danske debat om energi og klima. Og det kunne ses og høres. Det giver ingen mening at opsætte flere vindmøller, medmindre vi begynder at bruge el på en ny måde, lød det i oktober fra Dansk Energi. Organisationen efterlyste et nyt afgiftssystem. Klima- og energiministerens forslag om, at der skulle opføres hundredvis af nye havvindmøller frem mod 2050, var forfriskende, men han manglede at give et klart svar på, hvad den ekstra strøm skulle bruges til, hed det.»som udgangspunkt er det fint med en minister, der er ambitiøs. Men vi er nødt til at se på, hvad der sker på den korte bane og lidt længere frem. Vi skal jo allerede have 50 procent vindmøllestrøm i 2020, og allerede i dag er det sådan, at vi i visse perioder må sende meget af vores vindmøllestrøm til udlandet. Vi savner et fokus på, hvor den nye vindmøllestrøm skal anvendes. Skal den bruges til at opvarme boliger eller i transportsektoren i elbiler,«* spurgte vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi. INTERESSEORGANISATIONER & NGOer 1. Dansk Energi Dansk Industri Greenpeace WWF Verdensnaturfonden Landbrug & Fødevarer Dansk Byggeri Danmarks Naturfredningsforening Concito Folkekirkens Nødhjælp Vindmølleindustrien 542 KILDE: INFOMEDIA * Her citeret fra Viborg Folkeblad 31. oktober

12 Hvilken energi skal EU satse på? sol, vand og vind eller olie, kul og gas? Internationale myndigheder: EU topmøde om klima- og energidrøftelser. Europas rolle som verdens klimalokomotiv var på spil ved EU-topmøde i oktober EU er uden sammenligning den internationale organisation, der fylder mest i det danske mediebillede, når der diskuteres energi og klima. Hvert år bruger EU 500 milliarder kroner på at købe energi i udlandet. Det er et svimlende beløb, som der kan gøres noget ved, hvis man kan blive enige om det. Mere vedvarende energi og større energieffektivitet vil give forsyningssikkerhed, det vil gøre europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige, og omstillingen vil skabe arbejdspladser. EU's energipolitik hviler på tre ben: forsyningssikkerhed, bæredygtighed og konkurrenceevne. Spørgsmålet for fremtidige investeringer i Europas energimarked - spørgsmålet, om man skal gå i en grøn eller en sort retning. Og her er EU slagmarken, hvor disse debatter foregår. INTERNATIONALE MYNDIGHEDER 1. EU Forenede Nationer Europa-Parlamentet Intergovernmental Panel on Climate Change GGGI 928 KILDE: INFOMEDIA EU-topmødet i oktober 2014 førte til ny klimakurs frem mod EU vil udlede mindst 40 procent mindre CO2 i 2030 i forhold til EU-topmødet satte også mål på 27 procent for både vedvarende energi og energieffektivitet. Dermed kom EU med et klart udspil til det internationale klimatopmøde i Paris i år. Teksten er dog også formuleret sådan, at EU kan skrue ned for sine egne ambitioner igen, hvis ikke verden er med på ambitionsniveauet. Mens der er enighed om, at man samlet set skal reducere udledningen med mindst 40 procent, er der endnu ikke en klar fordeling af, hvor meget de enkelte lande skal levere for at nå den del, der ikke allerede er omfattet af EUs system for handel med forureningskvoter. Der er også enighed om, at mindst 27 procent af energiforbruget i EU som helhed i 2030 skal komme fra vedvarende energi. Det mål er bindende på EU-plan, men er heller ikke pindet ud på lande. Endeligt sættes et ikke-bindende mål om at udnytte energien bedre. Det sker med en blødere målsætning om, at man i 2030 for eksempel vil kunne støvsuge, opvarme boliger og køre bil med 27 procent mindre energi, end man bruger til samme formål i dag. 12

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 Ministrenes karakterbog 2012 TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 Feltperiode: Den 4.-11. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Vælgerne: Løkke leder dårligt

Vælgerne: Løkke leder dårligt Vælgerne: Løkke leder dårligt Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard gør det ifølge vælgerne godt som partiledere, mens Lars Løkke Rasmussen og især Lene Espersen vurderes som dårlige partiledere. Vælgerne udpeger

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Tilføjelse til tillægsbetænkning

Tilføjelse til tillægsbetænkning Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder 2014/1 BTL 150 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 16. april 2015 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Kun boliger vil få støtte til solceller

Kun boliger vil få støtte til solceller Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 199 Bilag 18 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 0. maj 2013 1. udkast til

Læs mere

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Faktaark om Klimakonsortiet

Faktaark om Klimakonsortiet Faktaark om Klimakonsortiet Konsortiets formål Formålet med Klimakonsortiets indsats er på kort sigt at sikre størst mulig opmærksomhed om klimaaktiviteterne i tilknytning til FN s Klimakonference i Danmark

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

06.06.2013 ENERGIENS TOPMØDE SPONSOR:

06.06.2013 ENERGIENS TOPMØDE SPONSOR: 06.06.2013 ENERGIENS TOPMØDE SPONSOR: sikker energi i en usikker verden Fukushima. Skifergas. Solceller. Det er bare tre ord, der har vendt antagelser i energiverdenen på hovedet. De pludselige forandringer

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene

2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene 2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene Dato: 11. august 2017 Regeringens målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi (VE) i 2030 sikrer ikke i sig selv en fremsynet

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014

Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 26. maj 2014 Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014 Dagsorden 1. Meddelelse fra Kommissionen

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Notater fra temamøde om bæredygtigt byggeri efter COP februar 2010

Notater fra temamøde om bæredygtigt byggeri efter COP februar 2010 Notater fra temamøde om bæredygtigt byggeri efter COP 15 1. februar 2010 Bygherreforeningens første temamøde i 2010 handlede om bæredygtigt byggeri efter klimatopmødet og startede med rundvisninger i Danmarks

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere