Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik

Transkript

1 Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik

2 INDHOLD 3 Grøn vækst og bæredygtighed 4 Energioptimerede bygninger 10 Et bæredygtigt byggeerhverv 12 Klimatilpasning Forside: Hovedsædet for Middelfart Sparekasse tegnet af 3XN. Bygget med et stærkt reduceret energiforbrug

3 Grøn vækst og bæredygtighed Vores energiforbrug, som i høj grad er baseret på de fossile brændsler kul, olie og naturgas, skal omlægges til grøn energi. Både fordi udledningen af CO 2 skader det globale miljø, men også for at undgå fortsat at være afhængige af fossile brændsler, og dermed styrke forsyningssikkerheden. Et flertal i Folketinget er således enige om, at Danmark skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i Vi står på denne måde i Danmark som i andre dele af verden - over for en række store udfordringer, der kræver at energi- og klimahensyn inddrages i flere relevante politikker, så som i landbrugs-, transport-, skatte- og boligpolitikken. For byggeerhvervet handler det om at blive så dygtige som muligt i forhold til at levere løsninger. Det vil særligt være samlet om følgende tre hovedområder: Det er en ambitiøs målsætning, og som et skridt på vejen arbejder regeringen for, at el- og varmeforsyningen i 2035 skal være omlagt til grøn energi. Det betyder, at vi kan se frem til, at bygningsbestanden om allerede 21 år vil være 100 % forsynet med vedvarende energi. Det løser på den korte bane ikke problemet for klimadelen, hvor vi fortsat har udsigt til ekstreme vejrfænomener som voldsomme skybrud og snefald, der udfordrer kloakker, veje, baner, bygninger mv. Her skal bygge- og anlægsbranchen være med til at klimasikre vores samfund. 1 Energioptimerede bygninger 2 Et bæredygtigt byggeerhverv 3 Klimatilpasning For hvert af de tre områder gælder, at jo dygtigere vi bliver til at finde løsninger og bæredygtige produkter, des bedre bliver resultatet for eksport, vækst og beskæftigelse i samfundet. For Dansk Byggeri handler det også om at være med til at fremme de ambitiøse målsætninger på klima- og energiområdet og bane vej for, at Danmark opnår en global førerposition. Der er også et stort fokus på bæredygtighed, der for byggeriet betyder, at vi vil blive mødt med skærpede krav vedrørende social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Det sker ved et nyt væsentlighedskriterium i byggevareforordningen, som omhandler bæredygtighed og dermed også har til formål at skåne klimaet mest muligt og blandt andet sikre en fornuftig energibalance. Januar 2014 Lars Storr-Hansen Adm. direktør, Dansk Byggeri 3

4 1. Energioptimerede bygninger STATUS Bygninger står for en stor andel af energiforbruget. Cirka % af Danmarks nuværende energiforbrug anvendes til drift og benyttelse af eksisterende bygninger. 3/4 af energiforbruget bruges til opvarmning, mens den resterende fjerdedel går til elforbrug, som i de senere år er kommet til at udgøre en stadig større del af det samlede energiforbrug. Især i nyere og bedre isolerede huse, hvor varmebehovet er mindre. Etablering af en CO 2-neutral bygningsbestand er en omfattende opgave, der vil strække sig over flere årtier. Der vil skulle bringes mange løsninger i spil, som er tilpasset de enkelte bygningers alder, ejerform, friværdi, benyttelse, nuværende opvarmningsform m.m. For bygningsejere er situationen præget af, at der udvikles stadigt flere muligheder at vælge imellem, når energiforbruget skal effektiviseres, og CO 2-udledningen nedbringes. I det følgende uddybes tre forskellige centrale tiltag, hvormed bygninger kan bidrage til omstillingen: Besparelser gennem mere energieffektive bygninger Vedvarende energiproduktion i tilknytning til bygninger Mere intelligente bygninger Det første nye aktivhus i Danmark I april 2009 blev det første nybyggede aktivhus (plusenergihus) i Danmark indviet. Det ligger i Lystrup ved Århus og har Velux/Velfac som bygherre og KFS Boligbyg som hovedentreprenør. Bygningen producerer ikke blot den el og varme, som benyttes af beboerne. I løbet af otte år vil huset også have afbetalt den CO 2-udledning, som produktionen af de medgåede materialer og opførelsen af huset har givet anledning til. 4

5 BESPARELSER GENNEM MERE ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Der er allerede taget initiativer til at sikre, at fremtidens byggeri har en høj energimæssig ydeevne. Det er sket med energirammer i Bygningsreglementet. I 2010 blev rammen skærpet med 25 %, i 2015 vil den blive yderligere skærpet med 25 % og i 2020 igen med 25 % Selv om byggeaktiviteten varierer fra år til år, vil nybyggeriet kun udgøre en mindre del af den samlede bygningsbestand frem til De resterende bygninger er allerede opført, og de rummer meget forskellige besparelsespotentialer afhængig af deres opførelsestidspunkt, deres udformning, beliggenhed, benyttelse og deres faktiske energiforbrug. I starten af 2014 vil regeringen komme med en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Herunder undersøges også muligheden for stramning af kravene til bygningskomponenter. Strategien bør i høj grad medvirke til at give et bedre indblik i de forskellige bygningers potentialer og muligheder for energibesparelser. Overordnet set kan der skelnes mellem tre hovedtyper af energibesparende renovering: 1 Renovering i form af lavthængende frugter, fx isolering, udskiftning a vinduer, m.m. 2 Renovering gennem udskiftning eller justering af bygningsinstallationer og -udstyr, så som hårde hvidevarer og ventilationssystemer. 3 Renovering af bygningers klimaskærme, især tag, ydervægge, yderdøre og fundament 5

6 Mens de to første typer renoveringstiltag er forholdsvis rentable eller vil blive det inden for en kortere årrække - er bygningers klimaskærme, som tegner sig for ca. halvdelen af det samlede energiforbrug, den store udfordring. Dette har flere årsager: For næsten alle bygninger vil en energimæssig renovering af klimaskærmen være markant mere rentabel, når klimaskærmen alligevel skal vedligeholdes eller forbedres, så der fx også isoleres, når taget alligevel skal skiftes. 1 Ydervægge, bygningsfundamenter og tage har lang leve- og afskrivningstid og udgør samtidig ca. halvdelen af den samlede bygningsværdi. 2 Efterisolering af klimaskærme kan forringe bygningens arkitektoniske og æstetiske kvalitet. 3 Klimaskærmsrenoveringer er dyre og medfører ofte betydelige efterreparationer. Samtidig er den type renovering vanskelig at billiggøre gennem standardløsninger og præfabrikation. Rationel energirenovering Energirenovering af 158 rækkehuse i Brøndby Strand med færdigproducerede elementer fra fabrik, som var malet indvendigt, og hvor døre og vinduer allerede var monteret før montage på bygningen. Entreprenør Enemærke & Petersen A/S, Bygherre DAB, BO-VEST, PAB og Brøndby Boligselskab, Arkitekt Witraz, Ingeniør Esben Kirkegård. 6

7 VEDVARENDE ENERGIPRODUKTION I TILKNYTNING TIL BYGNINGER Der er flere forskellige muligheder for, at bygningsejere kan blive helt eller delvist selvforsynende med vedvarende energi (VE), fx ved installering af varmepumper, solfangere, solceller mv. Og rigtig mange bygningsejere er interesseret i selv at producere vedvarende energi. En undersøgelse udført for Dansk Byggeri viser således, at to ud af tre boligejere finder en hel eller delvis selvforsyning med vedvarende energi attraktiv. Interessen ses også ved, at der er sket en stigning i salget af mindre VE-anlæg. Fordelene ved at installere VE-anlæggene er også blevet større og flere. Der er blevet flere typer af anlæg at vælge mellem, og det er kendetegnende, at de er blevet: Det er således oplagt at overveje, om ikke det kan svare sig at investere i et vedvarende energianlæg til forsyning af huset især hvis facaden, taget eller det gamle olie- eller naturgasfyr alligevel skal skiftes ud. Udbygningen med vedvarende energi vil også stille krav til byggeerhvervets parter om at kunne tilbyde bygningsejere kvalificeret vejledning og udførelse af de mange forskellige løsninger. En opgave erhvervet står klar til at kvalificere sig til og tage fat på. mere effektive mere driftsikre billigere kønnere Solceller integreret i tagpapmaterialer I marts 2010 lancerede Icopal en ny solcelleløsning, der næsten ikke ændrer et eksisterende tag. Det drejer sig om tyndfilmsolceller, der er integreret i tagpapmaterialet. Løsningen, som hedder IcoSun, er egnet til tage med en hældning mellem 3 og 60 grader og kan anvendes både ved nybyggeri og renoveringsprojekter. Bl.a. kan de selvrensende solceller lægges oven på eksisterende tage. 7

8 MERE INTELLIGENTE BYGNINGER Omstillingen til et samfund uafhængigt af fossile brændsler lykkes kun, hvis vi evner effektivt at udnytte de vedvarende energikilder. Her er den store udfordring at lagre denne energi, som populært sagt produceres, som vinden blæser. Det kræver ikke bare intelligent forbrug men også intelligente bygninger, der kan indgå som en del af et større energisystem i forhold til lagring af overskydende energi i bygninger, flytning af energiforbrug og effektivisering. Der forestår her en stor forskningsmæssig opgave, da andelen af uregulerbar vedvarende energiproduktion i form af sol- og især vindkraft vil stige markant frem mod Allerede i 2020 forventes vindkraft at udgøre 50 % af elforbruget, så i første omgang skal vi indpasse den store mængde uregulerbar energi i el-nettet. Der er altså behov for teknologier og komponenter, der kan sikre, at forbruget indrettes efter produktionen samtidig med, at der er gode muligheder for lagring af energien. Men også i forhold til lagring af varme skabes der nye synergimuligheder mellem bygninger og resten af energisystemet, fx ved lagring af strøm fra vindkraft i varmeakkumuleringstanke. Lagring af varme kan også ske i varmeakkumulerende materialer som fx beton. Det siger sig selv, at energiforbrugende aktiviteter skal foregå, når energiproduktionen er størst. I den intelligente bygning er der automatisk tidsstyring af de energiforbrugende teknologier. Det betyder fx, at når der er overskud af strøm - typisk om natten- så går opvaskemaskinen automatisk i gang. Samtidig overvåges og styres vand, varme, ventilation, køling og lys centralt og automatisk, hvilket medvirker til både øget komfort og energieffektivisering. Når installationerne kan begynde at tale sammen, så er der store energibesparelser at hente og dermed også kroner og øre. EcoGrid-projektet på Bornholm EcoGrid EU er et stort projekt, hvor mindst bornholmske el-forbrugere skal have opsat små computere, der kan styre en del af deres strømforbrug. Huscomputeren kan slukke og tænde udvalgte apparater i huset, og slutbrugeren kan for eksempel indstille computeren til at slukke for sin varmepumpe, når el-prisen er for høj, og tænde den igen, når prisen falder. Eller man kan bede computeren om at lade elbilen op netop på det tidspunkt i løbet af døgnet, hvor el er billigst. Følg projektet på Bornholm her: 8

9 ENERGIOPTIMEREDE BYGNINGER Dansk Byggeri foreslår 1 Energiselskabernes tariffastsættelse skal gøre det attraktivt at spare på energien. 2 For at understøtte langsigtede energimål skal der skabes langsigtede offentlige støtteordninger med det formål at sænke bygningers energiforbrug. 3 En større andel af de grønne afgifter skal anvendes til at fremme indsatsen for at energirenovere bygningsbestanden, og der skal skabes mulighed for at hensætte en del af en forbrugsbestemt CO 2-afgift på individuelle bygningskonti. 4 Energimærkeordningen skal gøres mere fleksibel, og der skal være fokus på ejendomme med et højt energiforbrug pr. m 2. 5 En handlingsplan, der prioriterer energirenoveringsindsatsen og sætter mål for henholdsvis erhvervsbygninger, offentlige institutioner og boliger. 6 Der skal fjernes barrierer for energibesparende tiltag i de forskellige ejerkategorier. 7 Den offentlige sektor skal leve op til forpligtelsen om at være frontløber, og kravene om energibesparelser til de statslige institutioner bør også omfatte regioner og kommuner. 8 Der skal ikke fastsættes krav til enkeltkomponenter ved nybyggeri, i stedet skal der fokuseres på bygningen som helhed. Ved energirenovering kan komponentkrav indgå. 9 Energiselskaberne bør hente minimum 25 % af deres spareforpligtelse fra forbedringer af bygningers klimaskærme mod hidtil kun 10 % Indsatsen skal samtidig gøres mere åben for andre energispareaktører som rådgivere, installatører, håndværkere m.fl. 10 Der bør sikres gode vilkår for vedvarende energiproduktion i tilknytning til bygninger. Herunder bør der sikres stabile og rimelige afregningsvilkår for decentral energiproduktion. 9

10 2. Et bæredygtigt byggeerhverv STATUS Energi er et væsentligt element i betragtningen om bæredygtighed. Omtrent 6 % af det samlede energiforbrug i Danmark anvendes til produktion af byggematerialer og komponenter. 2 % anvendes til transport af de materialer og personer, som indgår i produktionen, mens 1,5 % af bruttoenergiforbruget anvendes i selve byggeprocessen. Det betyder, at næsten 10 % af det samlede energiforbrug anvendes i byggeprocessen. Udover forbruget af energi er udvindingen og brugen af råstoffer, håndtering af affald, innovation og forskning i materialer, komponenter og processer andre væsentlige elementer i et bæredygtigt byggeerhverv. Det er frivilligt at bæredygtighedscertificere bygninger i Danmark. Såvel nybyggeri som renoveringsprojekter kan opnå bæredygtighedscertificering. Oftest vælger danske bygherrer at certificere efter Danish Green Building Councils system, baseret på den tyske DGNB ordning. Dog findes der også eksempler på certificering efter LEED og BREEAM. Ovennævnte bæredygtighedscertificering ligger i god forlængelse af de krav der stilles til byggematerialeproducenter i forhold til dokumentation af byggematerialer. Innovation af produkter og processer er en forudsætning for bæredygtighedsudvikling Facadeentreprenøren HS Hansen viser vejen ved bl.a. at præfabrikere facadeelementerne til KPMG s hovedsæde, i stedet for at bygge facaden traditionelt på pladsen. Denne præfabrikerede løsning gav bygherren en sikker byggeplads, højere kvalitet og samtidig væsentlig tidsbesparelse. Bygningen er optaget i European Green Building Programme, hvis mål er at forbedre erhvervsbygningers energieffektivitet. 10

11 ET BÆREDYGTIGT BYGGEERHVERV Dansk Byggeri foreslår: 1 At der skabes rammevilkår, som understøtter en fortsat innovation af produkter og processer som muliggør såvel direkte som indirekte reduktion af CO2 ved produktion, transport og bearbejdning 2 At der skabes incitamentsordninger hvorved markedet stimuleres til efterspørgsel af bæredygtige byggematerialer. 3 Der skal skabes bedre rammevilkår for innovation og designudvikling hen imod genbrug af materialer og komponenter 4 At stimulere den selektive nedrivning og renovering. Herved sikre, at miljøfremmede stof fer fjernes ved kilden, og øge genavendelsesgraden af brugte byggematerialer. 5 En ens implementering af krav til dokumentation af bæredygtige byg gematerialer i EU's medlemslande. FN-byen er bæredygtig E. Pihl & Søn var entreprenør på FN-byen, som den 18. april 2012 blev tildelt international anerkendelse ved at modtage prisen GreenBuilding Award uddelt af Europa- Kommissionen. Begrundelsen er den enestående energieffektivitet. Nogle af de forhold, der tæller den rigtige vej, er bl.a. et stort solcellesystem på taget samt, at afkøling sker med havvand. Huset er registreret til at modtage den internationale bæredygtighedscertificering LEED, hvor målet er Platinstatus. Bygningen er på knap m² og kan rumme op til arbejdspladser. FN-byen er tegnet af arkitektfirma 3XN, og Orbicon er rådgivende inge niør. Bygherren By & Havn udlejer byggeriet til den danske stat med et antal FN-organisationer som brugere. 11

12 3. Klimatilpasning STATUS Allerede i dag er der voldsomme vejrfænomener som skybrud, storme mv., der er behov for at håndtere. Og selv om Danmark lykkes med sine ambitiøse energi- og klimamål, er der kun ringe udsigt til, at den globale CO 2-udledning reduceres i et tempo, så klimaændringer helt kan undgås. Det skaber et stort behov for tilpasning af infrastruktur og de fysiske omgivelser såsom bygninger, kloakker, veje og baner. Der er naturligvis stor usikkerhed om, hvor store klimaændringerne vil blive, og hvad de kommer til at betyde for Danmark. Forventningerne er, at de vigtigste ændringer bliver: Mere regn - om vinteren og mindre om sommeren, hvor der er udsigt til både tørkeperioder og kraftigere regnskyl Mildere vintre - og fugtigere Varmere somre med hedebølger Højere vandstand Mere vind og kraftige storme Større skydække Klimaændringer frem til 2100 DMI har lavet modelberegninger for Danmark på baggrund af fremskrivningerne fra såvel FN s klimapanel som fra EU. Klimaændringerne og ændringerne i ekstremvejr ifølge DMI, ved sammenligning af perioden med perioden , giver følgende resultater: Klimaændringer frem til 2100 Årsmiddeltemperatur + 2,2 Vintertemperatur + 3,3 Sommertemperatur + 1,2 Årsnedbør + % Vinternedbør +20 % Sommernedbør +16 % Vind Middelvind over hav + 4 % Maximal stormstyrke + 4 % Indikator for ekstremvejr Antal døgn med frost (døgn/år med Tmin under 0 C) - 45 Vækstsæsonens længde (døgn i træk over 5 C) + 77 Årets længste hedebølge (døgn i træk, Tmax mere end 5 C over normal) + 8 Varme sommernætter (% døgn Tmin over normal 90 percentil) + 12 Antal døgn med >= 10mm nedbør (døgn/år) + 14 Årets største 5-døgnssum af nedbør (mm/5-døgn) + 14 Middelintensitet af nedbør for døgn med mere end 1mm (mm/døgn) + 0,9 Kraftige nedbørshændelser (pct. døgn over normal 95 percentil) + 10 Kilde: 12

13 Flere forsikringsselskaber er begyndt at varsle forhøjede præmier for bygninger med udsat beliggenhed, hvilket må forventes at øge interessen for at klimasikre de berørte ejendomme. Det er almindelig anerkendt, at omkostningerne ved forebyggelse af klimaskader vil være langt mindre end omkostningerne ved efterfølgende at skulle udbedre klimaskader. Kommunernes Landsforening har i april 2009 vurderet, at der er behov for årlige investeringer i forebyggelse af klimaskader på 1,3 mia. kr. Klimatilpasning har til formål at beskytte bygninger, anlæg og infrastruktur mod virkningerne af et mere aggressivt klima. Gøres der ikke noget, kan det få alvorlige følger for hele samfundet. Blandt de væsentlige opgaver, som vil skulle løses i de kommende årtier, kan nævnes: beskyttelse af infrastruktur kystsikring opgradering af kloaksystemer forsinkelsesbassiner lokal afledning af regnvand (LAR) sikring af lavt beliggende bygninger og kældre Vandafledningen af de store mængder nedbør efter skybrud er en stor udfordring. Den udfordring kræver, at der etableres en bred vifte af løsningsmuligheder herunder nedsivningsanlæg, renovering og udbygning af kloaknettet. Desuden skal der udvikles nye modeller og nye teknologier, så kapaciteten af anlæggene kan beregnes præcist og udnyttes optimalt. Klimastrategi i Greve Både i 2002 og 2007 oplevede Greve syd for København alvorlige oversvømmelser i forbindelse med øget nedbør. Det var baggrunden for, at Greve Kommune i 2008 vedtog en klimastrategi, der skal sikre, at regnvands- og vandløbssystemet i kommunen skal være tilpasset de forventede klimaændringer inden Strategien, som vil koste et trecifret millionbeløb at realisere, omfatter bl.a. terrænarbejder omkring eksisterende vandløb opgradering af regnvandsnettet anlæg af nye vandbassiner i grønne områder udvidelse af eksisterende rørsystemer udvidelse af kystudløb Det indgår i planen, at nye bassiner i byområder skal kunne anvendes til rekreative formål. 13

14 KLIMATILPASNING Dansk Byggeri foreslår: 1 En langsigtet national handlingsplan for klimatilpasning, som kan sætte rammerne for og være med til at sikre koordination af kommunernes udarbejdelse af lokale handlingsplaner for klimatilpasning 2 Koordinering af den kommunale indsats og ansvaret for beskyttelse af kystnære områder mod oversvømmelser skal ikke alene overlades til den enkelte lodsejer, som i dag selv fastlægger omfanget af beskyttelse 3 Investeringer i tiltag, der forebygger klimaskader, bør være undtaget loftet for kommunernes låntagning, og de kommunalt ejede spildevandsselskaber skal have øgede muligheder for at foretage investeringer i anlæg, der forebygger klimaskader 4 Indsatsen for klimatilpasning bør ses i et sektorintegreret perspektiv, så det sikres, at tiltag i de forskellige sektorer som veje, baner, byggeri, vandsektoren mv. understøtter hinanden 5 Der bør forskes i og udvikles nye metoder til at gøre infrastrukturanlæg herunder veje og jernbaner mere robuste over for klimapåvirkninger 14

15 Dansk Byggeris klima- og energipolitik Dansk Byggeri Nørre Voldgade København K Telefon: Redaktion: Dansk Byggeri Opsætning: MONTAGEbureauet Og Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Forsidefoto: Middelfart Sparekasse Øvrige fotos og illustrationer: BEE LINE fotoarkiv, Adam Mørk, Widex, Icopal, Colourbox og EcoGrid Udgivelse: 2012, revideret 2014

16 Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Nørre Voldgade København K 2 Telefon Maj 2012, revideret januar 2014