Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik"

Transkript

1 Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik

2 INDHOLD 3 Grøn vækst og bæredygtighed 4 Energioptimerede bygninger 10 Et bæredygtigt byggeerhverv 12 Klimatilpasning Forside: Hovedsædet for Middelfart Sparekasse tegnet af 3XN. Bygget med et stærkt reduceret energiforbrug

3 Grøn vækst og bæredygtighed Vores energiforbrug, som i høj grad er baseret på de fossile brændsler kul, olie og naturgas, skal omlægges til grøn energi. Både fordi udledningen af CO 2 skader det globale miljø, men også for at undgå fortsat at være afhængige af fossile brændsler, og dermed styrke forsyningssikkerheden. Et flertal i Folketinget er således enige om, at Danmark skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i Vi står på denne måde i Danmark som i andre dele af verden - over for en række store udfordringer, der kræver at energi- og klimahensyn inddrages i flere relevante politikker, så som i landbrugs-, transport-, skatte- og boligpolitikken. For byggeerhvervet handler det om at blive så dygtige som muligt i forhold til at levere løsninger. Det vil særligt være samlet om følgende tre hovedområder: Det er en ambitiøs målsætning, og som et skridt på vejen arbejder regeringen for, at el- og varmeforsyningen i 2035 skal være omlagt til grøn energi. Det betyder, at vi kan se frem til, at bygningsbestanden om allerede 21 år vil være 100 % forsynet med vedvarende energi. Det løser på den korte bane ikke problemet for klimadelen, hvor vi fortsat har udsigt til ekstreme vejrfænomener som voldsomme skybrud og snefald, der udfordrer kloakker, veje, baner, bygninger mv. Her skal bygge- og anlægsbranchen være med til at klimasikre vores samfund. 1 Energioptimerede bygninger 2 Et bæredygtigt byggeerhverv 3 Klimatilpasning For hvert af de tre områder gælder, at jo dygtigere vi bliver til at finde løsninger og bæredygtige produkter, des bedre bliver resultatet for eksport, vækst og beskæftigelse i samfundet. For Dansk Byggeri handler det også om at være med til at fremme de ambitiøse målsætninger på klima- og energiområdet og bane vej for, at Danmark opnår en global førerposition. Der er også et stort fokus på bæredygtighed, der for byggeriet betyder, at vi vil blive mødt med skærpede krav vedrørende social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Det sker ved et nyt væsentlighedskriterium i byggevareforordningen, som omhandler bæredygtighed og dermed også har til formål at skåne klimaet mest muligt og blandt andet sikre en fornuftig energibalance. Januar 2014 Lars Storr-Hansen Adm. direktør, Dansk Byggeri 3

4 1. Energioptimerede bygninger STATUS Bygninger står for en stor andel af energiforbruget. Cirka % af Danmarks nuværende energiforbrug anvendes til drift og benyttelse af eksisterende bygninger. 3/4 af energiforbruget bruges til opvarmning, mens den resterende fjerdedel går til elforbrug, som i de senere år er kommet til at udgøre en stadig større del af det samlede energiforbrug. Især i nyere og bedre isolerede huse, hvor varmebehovet er mindre. Etablering af en CO 2-neutral bygningsbestand er en omfattende opgave, der vil strække sig over flere årtier. Der vil skulle bringes mange løsninger i spil, som er tilpasset de enkelte bygningers alder, ejerform, friværdi, benyttelse, nuværende opvarmningsform m.m. For bygningsejere er situationen præget af, at der udvikles stadigt flere muligheder at vælge imellem, når energiforbruget skal effektiviseres, og CO 2-udledningen nedbringes. I det følgende uddybes tre forskellige centrale tiltag, hvormed bygninger kan bidrage til omstillingen: Besparelser gennem mere energieffektive bygninger Vedvarende energiproduktion i tilknytning til bygninger Mere intelligente bygninger Det første nye aktivhus i Danmark I april 2009 blev det første nybyggede aktivhus (plusenergihus) i Danmark indviet. Det ligger i Lystrup ved Århus og har Velux/Velfac som bygherre og KFS Boligbyg som hovedentreprenør. Bygningen producerer ikke blot den el og varme, som benyttes af beboerne. I løbet af otte år vil huset også have afbetalt den CO 2-udledning, som produktionen af de medgåede materialer og opførelsen af huset har givet anledning til. 4

5 BESPARELSER GENNEM MERE ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Der er allerede taget initiativer til at sikre, at fremtidens byggeri har en høj energimæssig ydeevne. Det er sket med energirammer i Bygningsreglementet. I 2010 blev rammen skærpet med 25 %, i 2015 vil den blive yderligere skærpet med 25 % og i 2020 igen med 25 % Selv om byggeaktiviteten varierer fra år til år, vil nybyggeriet kun udgøre en mindre del af den samlede bygningsbestand frem til De resterende bygninger er allerede opført, og de rummer meget forskellige besparelsespotentialer afhængig af deres opførelsestidspunkt, deres udformning, beliggenhed, benyttelse og deres faktiske energiforbrug. I starten af 2014 vil regeringen komme med en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Herunder undersøges også muligheden for stramning af kravene til bygningskomponenter. Strategien bør i høj grad medvirke til at give et bedre indblik i de forskellige bygningers potentialer og muligheder for energibesparelser. Overordnet set kan der skelnes mellem tre hovedtyper af energibesparende renovering: 1 Renovering i form af lavthængende frugter, fx isolering, udskiftning a vinduer, m.m. 2 Renovering gennem udskiftning eller justering af bygningsinstallationer og -udstyr, så som hårde hvidevarer og ventilationssystemer. 3 Renovering af bygningers klimaskærme, især tag, ydervægge, yderdøre og fundament 5

6 Mens de to første typer renoveringstiltag er forholdsvis rentable eller vil blive det inden for en kortere årrække - er bygningers klimaskærme, som tegner sig for ca. halvdelen af det samlede energiforbrug, den store udfordring. Dette har flere årsager: For næsten alle bygninger vil en energimæssig renovering af klimaskærmen være markant mere rentabel, når klimaskærmen alligevel skal vedligeholdes eller forbedres, så der fx også isoleres, når taget alligevel skal skiftes. 1 Ydervægge, bygningsfundamenter og tage har lang leve- og afskrivningstid og udgør samtidig ca. halvdelen af den samlede bygningsværdi. 2 Efterisolering af klimaskærme kan forringe bygningens arkitektoniske og æstetiske kvalitet. 3 Klimaskærmsrenoveringer er dyre og medfører ofte betydelige efterreparationer. Samtidig er den type renovering vanskelig at billiggøre gennem standardløsninger og præfabrikation. Rationel energirenovering Energirenovering af 158 rækkehuse i Brøndby Strand med færdigproducerede elementer fra fabrik, som var malet indvendigt, og hvor døre og vinduer allerede var monteret før montage på bygningen. Entreprenør Enemærke & Petersen A/S, Bygherre DAB, BO-VEST, PAB og Brøndby Boligselskab, Arkitekt Witraz, Ingeniør Esben Kirkegård. 6

7 VEDVARENDE ENERGIPRODUKTION I TILKNYTNING TIL BYGNINGER Der er flere forskellige muligheder for, at bygningsejere kan blive helt eller delvist selvforsynende med vedvarende energi (VE), fx ved installering af varmepumper, solfangere, solceller mv. Og rigtig mange bygningsejere er interesseret i selv at producere vedvarende energi. En undersøgelse udført for Dansk Byggeri viser således, at to ud af tre boligejere finder en hel eller delvis selvforsyning med vedvarende energi attraktiv. Interessen ses også ved, at der er sket en stigning i salget af mindre VE-anlæg. Fordelene ved at installere VE-anlæggene er også blevet større og flere. Der er blevet flere typer af anlæg at vælge mellem, og det er kendetegnende, at de er blevet: Det er således oplagt at overveje, om ikke det kan svare sig at investere i et vedvarende energianlæg til forsyning af huset især hvis facaden, taget eller det gamle olie- eller naturgasfyr alligevel skal skiftes ud. Udbygningen med vedvarende energi vil også stille krav til byggeerhvervets parter om at kunne tilbyde bygningsejere kvalificeret vejledning og udførelse af de mange forskellige løsninger. En opgave erhvervet står klar til at kvalificere sig til og tage fat på. mere effektive mere driftsikre billigere kønnere Solceller integreret i tagpapmaterialer I marts 2010 lancerede Icopal en ny solcelleløsning, der næsten ikke ændrer et eksisterende tag. Det drejer sig om tyndfilmsolceller, der er integreret i tagpapmaterialet. Løsningen, som hedder IcoSun, er egnet til tage med en hældning mellem 3 og 60 grader og kan anvendes både ved nybyggeri og renoveringsprojekter. Bl.a. kan de selvrensende solceller lægges oven på eksisterende tage. 7

8 MERE INTELLIGENTE BYGNINGER Omstillingen til et samfund uafhængigt af fossile brændsler lykkes kun, hvis vi evner effektivt at udnytte de vedvarende energikilder. Her er den store udfordring at lagre denne energi, som populært sagt produceres, som vinden blæser. Det kræver ikke bare intelligent forbrug men også intelligente bygninger, der kan indgå som en del af et større energisystem i forhold til lagring af overskydende energi i bygninger, flytning af energiforbrug og effektivisering. Der forestår her en stor forskningsmæssig opgave, da andelen af uregulerbar vedvarende energiproduktion i form af sol- og især vindkraft vil stige markant frem mod Allerede i 2020 forventes vindkraft at udgøre 50 % af elforbruget, så i første omgang skal vi indpasse den store mængde uregulerbar energi i el-nettet. Der er altså behov for teknologier og komponenter, der kan sikre, at forbruget indrettes efter produktionen samtidig med, at der er gode muligheder for lagring af energien. Men også i forhold til lagring af varme skabes der nye synergimuligheder mellem bygninger og resten af energisystemet, fx ved lagring af strøm fra vindkraft i varmeakkumuleringstanke. Lagring af varme kan også ske i varmeakkumulerende materialer som fx beton. Det siger sig selv, at energiforbrugende aktiviteter skal foregå, når energiproduktionen er størst. I den intelligente bygning er der automatisk tidsstyring af de energiforbrugende teknologier. Det betyder fx, at når der er overskud af strøm - typisk om natten- så går opvaskemaskinen automatisk i gang. Samtidig overvåges og styres vand, varme, ventilation, køling og lys centralt og automatisk, hvilket medvirker til både øget komfort og energieffektivisering. Når installationerne kan begynde at tale sammen, så er der store energibesparelser at hente og dermed også kroner og øre. EcoGrid-projektet på Bornholm EcoGrid EU er et stort projekt, hvor mindst bornholmske el-forbrugere skal have opsat små computere, der kan styre en del af deres strømforbrug. Huscomputeren kan slukke og tænde udvalgte apparater i huset, og slutbrugeren kan for eksempel indstille computeren til at slukke for sin varmepumpe, når el-prisen er for høj, og tænde den igen, når prisen falder. Eller man kan bede computeren om at lade elbilen op netop på det tidspunkt i løbet af døgnet, hvor el er billigst. Følg projektet på Bornholm her: 8

9 ENERGIOPTIMEREDE BYGNINGER Dansk Byggeri foreslår 1 Energiselskabernes tariffastsættelse skal gøre det attraktivt at spare på energien. 2 For at understøtte langsigtede energimål skal der skabes langsigtede offentlige støtteordninger med det formål at sænke bygningers energiforbrug. 3 En større andel af de grønne afgifter skal anvendes til at fremme indsatsen for at energirenovere bygningsbestanden, og der skal skabes mulighed for at hensætte en del af en forbrugsbestemt CO 2-afgift på individuelle bygningskonti. 4 Energimærkeordningen skal gøres mere fleksibel, og der skal være fokus på ejendomme med et højt energiforbrug pr. m 2. 5 En handlingsplan, der prioriterer energirenoveringsindsatsen og sætter mål for henholdsvis erhvervsbygninger, offentlige institutioner og boliger. 6 Der skal fjernes barrierer for energibesparende tiltag i de forskellige ejerkategorier. 7 Den offentlige sektor skal leve op til forpligtelsen om at være frontløber, og kravene om energibesparelser til de statslige institutioner bør også omfatte regioner og kommuner. 8 Der skal ikke fastsættes krav til enkeltkomponenter ved nybyggeri, i stedet skal der fokuseres på bygningen som helhed. Ved energirenovering kan komponentkrav indgå. 9 Energiselskaberne bør hente minimum 25 % af deres spareforpligtelse fra forbedringer af bygningers klimaskærme mod hidtil kun 10 % Indsatsen skal samtidig gøres mere åben for andre energispareaktører som rådgivere, installatører, håndværkere m.fl. 10 Der bør sikres gode vilkår for vedvarende energiproduktion i tilknytning til bygninger. Herunder bør der sikres stabile og rimelige afregningsvilkår for decentral energiproduktion. 9

10 2. Et bæredygtigt byggeerhverv STATUS Energi er et væsentligt element i betragtningen om bæredygtighed. Omtrent 6 % af det samlede energiforbrug i Danmark anvendes til produktion af byggematerialer og komponenter. 2 % anvendes til transport af de materialer og personer, som indgår i produktionen, mens 1,5 % af bruttoenergiforbruget anvendes i selve byggeprocessen. Det betyder, at næsten 10 % af det samlede energiforbrug anvendes i byggeprocessen. Udover forbruget af energi er udvindingen og brugen af råstoffer, håndtering af affald, innovation og forskning i materialer, komponenter og processer andre væsentlige elementer i et bæredygtigt byggeerhverv. Det er frivilligt at bæredygtighedscertificere bygninger i Danmark. Såvel nybyggeri som renoveringsprojekter kan opnå bæredygtighedscertificering. Oftest vælger danske bygherrer at certificere efter Danish Green Building Councils system, baseret på den tyske DGNB ordning. Dog findes der også eksempler på certificering efter LEED og BREEAM. Ovennævnte bæredygtighedscertificering ligger i god forlængelse af de krav der stilles til byggematerialeproducenter i forhold til dokumentation af byggematerialer. Innovation af produkter og processer er en forudsætning for bæredygtighedsudvikling Facadeentreprenøren HS Hansen viser vejen ved bl.a. at præfabrikere facadeelementerne til KPMG s hovedsæde, i stedet for at bygge facaden traditionelt på pladsen. Denne præfabrikerede løsning gav bygherren en sikker byggeplads, højere kvalitet og samtidig væsentlig tidsbesparelse. Bygningen er optaget i European Green Building Programme, hvis mål er at forbedre erhvervsbygningers energieffektivitet. 10

11 ET BÆREDYGTIGT BYGGEERHVERV Dansk Byggeri foreslår: 1 At der skabes rammevilkår, som understøtter en fortsat innovation af produkter og processer som muliggør såvel direkte som indirekte reduktion af CO2 ved produktion, transport og bearbejdning 2 At der skabes incitamentsordninger hvorved markedet stimuleres til efterspørgsel af bæredygtige byggematerialer. 3 Der skal skabes bedre rammevilkår for innovation og designudvikling hen imod genbrug af materialer og komponenter 4 At stimulere den selektive nedrivning og renovering. Herved sikre, at miljøfremmede stof fer fjernes ved kilden, og øge genavendelsesgraden af brugte byggematerialer. 5 En ens implementering af krav til dokumentation af bæredygtige byg gematerialer i EU's medlemslande. FN-byen er bæredygtig E. Pihl & Søn var entreprenør på FN-byen, som den 18. april 2012 blev tildelt international anerkendelse ved at modtage prisen GreenBuilding Award uddelt af Europa- Kommissionen. Begrundelsen er den enestående energieffektivitet. Nogle af de forhold, der tæller den rigtige vej, er bl.a. et stort solcellesystem på taget samt, at afkøling sker med havvand. Huset er registreret til at modtage den internationale bæredygtighedscertificering LEED, hvor målet er Platinstatus. Bygningen er på knap m² og kan rumme op til arbejdspladser. FN-byen er tegnet af arkitektfirma 3XN, og Orbicon er rådgivende inge niør. Bygherren By & Havn udlejer byggeriet til den danske stat med et antal FN-organisationer som brugere. 11

12 3. Klimatilpasning STATUS Allerede i dag er der voldsomme vejrfænomener som skybrud, storme mv., der er behov for at håndtere. Og selv om Danmark lykkes med sine ambitiøse energi- og klimamål, er der kun ringe udsigt til, at den globale CO 2-udledning reduceres i et tempo, så klimaændringer helt kan undgås. Det skaber et stort behov for tilpasning af infrastruktur og de fysiske omgivelser såsom bygninger, kloakker, veje og baner. Der er naturligvis stor usikkerhed om, hvor store klimaændringerne vil blive, og hvad de kommer til at betyde for Danmark. Forventningerne er, at de vigtigste ændringer bliver: Mere regn - om vinteren og mindre om sommeren, hvor der er udsigt til både tørkeperioder og kraftigere regnskyl Mildere vintre - og fugtigere Varmere somre med hedebølger Højere vandstand Mere vind og kraftige storme Større skydække Klimaændringer frem til 2100 DMI har lavet modelberegninger for Danmark på baggrund af fremskrivningerne fra såvel FN s klimapanel som fra EU. Klimaændringerne og ændringerne i ekstremvejr ifølge DMI, ved sammenligning af perioden med perioden , giver følgende resultater: Klimaændringer frem til 2100 Årsmiddeltemperatur + 2,2 Vintertemperatur + 3,3 Sommertemperatur + 1,2 Årsnedbør + % Vinternedbør +20 % Sommernedbør +16 % Vind Middelvind over hav + 4 % Maximal stormstyrke + 4 % Indikator for ekstremvejr Antal døgn med frost (døgn/år med Tmin under 0 C) - 45 Vækstsæsonens længde (døgn i træk over 5 C) + 77 Årets længste hedebølge (døgn i træk, Tmax mere end 5 C over normal) + 8 Varme sommernætter (% døgn Tmin over normal 90 percentil) + 12 Antal døgn med >= 10mm nedbør (døgn/år) + 14 Årets største 5-døgnssum af nedbør (mm/5-døgn) + 14 Middelintensitet af nedbør for døgn med mere end 1mm (mm/døgn) + 0,9 Kraftige nedbørshændelser (pct. døgn over normal 95 percentil) + 10 Kilde: 12

13 Flere forsikringsselskaber er begyndt at varsle forhøjede præmier for bygninger med udsat beliggenhed, hvilket må forventes at øge interessen for at klimasikre de berørte ejendomme. Det er almindelig anerkendt, at omkostningerne ved forebyggelse af klimaskader vil være langt mindre end omkostningerne ved efterfølgende at skulle udbedre klimaskader. Kommunernes Landsforening har i april 2009 vurderet, at der er behov for årlige investeringer i forebyggelse af klimaskader på 1,3 mia. kr. Klimatilpasning har til formål at beskytte bygninger, anlæg og infrastruktur mod virkningerne af et mere aggressivt klima. Gøres der ikke noget, kan det få alvorlige følger for hele samfundet. Blandt de væsentlige opgaver, som vil skulle løses i de kommende årtier, kan nævnes: beskyttelse af infrastruktur kystsikring opgradering af kloaksystemer forsinkelsesbassiner lokal afledning af regnvand (LAR) sikring af lavt beliggende bygninger og kældre Vandafledningen af de store mængder nedbør efter skybrud er en stor udfordring. Den udfordring kræver, at der etableres en bred vifte af løsningsmuligheder herunder nedsivningsanlæg, renovering og udbygning af kloaknettet. Desuden skal der udvikles nye modeller og nye teknologier, så kapaciteten af anlæggene kan beregnes præcist og udnyttes optimalt. Klimastrategi i Greve Både i 2002 og 2007 oplevede Greve syd for København alvorlige oversvømmelser i forbindelse med øget nedbør. Det var baggrunden for, at Greve Kommune i 2008 vedtog en klimastrategi, der skal sikre, at regnvands- og vandløbssystemet i kommunen skal være tilpasset de forventede klimaændringer inden Strategien, som vil koste et trecifret millionbeløb at realisere, omfatter bl.a. terrænarbejder omkring eksisterende vandløb opgradering af regnvandsnettet anlæg af nye vandbassiner i grønne områder udvidelse af eksisterende rørsystemer udvidelse af kystudløb Det indgår i planen, at nye bassiner i byområder skal kunne anvendes til rekreative formål. 13

14 KLIMATILPASNING Dansk Byggeri foreslår: 1 En langsigtet national handlingsplan for klimatilpasning, som kan sætte rammerne for og være med til at sikre koordination af kommunernes udarbejdelse af lokale handlingsplaner for klimatilpasning 2 Koordinering af den kommunale indsats og ansvaret for beskyttelse af kystnære områder mod oversvømmelser skal ikke alene overlades til den enkelte lodsejer, som i dag selv fastlægger omfanget af beskyttelse 3 Investeringer i tiltag, der forebygger klimaskader, bør være undtaget loftet for kommunernes låntagning, og de kommunalt ejede spildevandsselskaber skal have øgede muligheder for at foretage investeringer i anlæg, der forebygger klimaskader 4 Indsatsen for klimatilpasning bør ses i et sektorintegreret perspektiv, så det sikres, at tiltag i de forskellige sektorer som veje, baner, byggeri, vandsektoren mv. understøtter hinanden 5 Der bør forskes i og udvikles nye metoder til at gøre infrastrukturanlæg herunder veje og jernbaner mere robuste over for klimapåvirkninger 14

15 Dansk Byggeris klima- og energipolitik Dansk Byggeri Nørre Voldgade København K Telefon: Redaktion: Dansk Byggeri Opsætning: MONTAGEbureauet Og Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Forsidefoto: Middelfart Sparekasse Øvrige fotos og illustrationer: BEE LINE fotoarkiv, Adam Mørk, Widex, Icopal, Colourbox og EcoGrid Udgivelse: 2012, revideret 2014

16 Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Nørre Voldgade København K 2 Telefon Maj 2012, revideret januar 2014

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Strategi for energirenovering af bygninger. Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark

Strategi for energirenovering af bygninger. Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark Strategi for energirenovering af bygninger Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark Maj 2014 Strategi for energirenovering af bygninger Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens

Læs mere