Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik"

Transkript

1 Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik

2 INDHOLD 3 Grøn vækst og bæredygtighed 4 Energioptimerede bygninger 10 Et bæredygtigt byggeerhverv 12 Klimatilpasning Forside: Hovedsædet for Middelfart Sparekasse tegnet af 3XN. Bygget med et stærkt reduceret energiforbrug

3 Grøn vækst og bæredygtighed Vores energiforbrug, som i høj grad er baseret på de fossile brændsler kul, olie og naturgas, skal omlægges til grøn energi. Både fordi udledningen af CO 2 skader det globale miljø, men også for at undgå fortsat at være afhængige af fossile brændsler, og dermed styrke forsyningssikkerheden. Et flertal i Folketinget er således enige om, at Danmark skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i Vi står på denne måde i Danmark som i andre dele af verden - over for en række store udfordringer, der kræver at energi- og klimahensyn inddrages i flere relevante politikker, så som i landbrugs-, transport-, skatte- og boligpolitikken. For byggeerhvervet handler det om at blive så dygtige som muligt i forhold til at levere løsninger. Det vil særligt være samlet om følgende tre hovedområder: Det er en ambitiøs målsætning, og som et skridt på vejen arbejder regeringen for, at el- og varmeforsyningen i 2035 skal være omlagt til grøn energi. Det betyder, at vi kan se frem til, at bygningsbestanden om allerede 21 år vil være 100 % forsynet med vedvarende energi. Det løser på den korte bane ikke problemet for klimadelen, hvor vi fortsat har udsigt til ekstreme vejrfænomener som voldsomme skybrud og snefald, der udfordrer kloakker, veje, baner, bygninger mv. Her skal bygge- og anlægsbranchen være med til at klimasikre vores samfund. 1 Energioptimerede bygninger 2 Et bæredygtigt byggeerhverv 3 Klimatilpasning For hvert af de tre områder gælder, at jo dygtigere vi bliver til at finde løsninger og bæredygtige produkter, des bedre bliver resultatet for eksport, vækst og beskæftigelse i samfundet. For Dansk Byggeri handler det også om at være med til at fremme de ambitiøse målsætninger på klima- og energiområdet og bane vej for, at Danmark opnår en global førerposition. Der er også et stort fokus på bæredygtighed, der for byggeriet betyder, at vi vil blive mødt med skærpede krav vedrørende social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Det sker ved et nyt væsentlighedskriterium i byggevareforordningen, som omhandler bæredygtighed og dermed også har til formål at skåne klimaet mest muligt og blandt andet sikre en fornuftig energibalance. Januar 2014 Lars Storr-Hansen Adm. direktør, Dansk Byggeri 3

4 1. Energioptimerede bygninger STATUS Bygninger står for en stor andel af energiforbruget. Cirka % af Danmarks nuværende energiforbrug anvendes til drift og benyttelse af eksisterende bygninger. 3/4 af energiforbruget bruges til opvarmning, mens den resterende fjerdedel går til elforbrug, som i de senere år er kommet til at udgøre en stadig større del af det samlede energiforbrug. Især i nyere og bedre isolerede huse, hvor varmebehovet er mindre. Etablering af en CO 2-neutral bygningsbestand er en omfattende opgave, der vil strække sig over flere årtier. Der vil skulle bringes mange løsninger i spil, som er tilpasset de enkelte bygningers alder, ejerform, friværdi, benyttelse, nuværende opvarmningsform m.m. For bygningsejere er situationen præget af, at der udvikles stadigt flere muligheder at vælge imellem, når energiforbruget skal effektiviseres, og CO 2-udledningen nedbringes. I det følgende uddybes tre forskellige centrale tiltag, hvormed bygninger kan bidrage til omstillingen: Besparelser gennem mere energieffektive bygninger Vedvarende energiproduktion i tilknytning til bygninger Mere intelligente bygninger Det første nye aktivhus i Danmark I april 2009 blev det første nybyggede aktivhus (plusenergihus) i Danmark indviet. Det ligger i Lystrup ved Århus og har Velux/Velfac som bygherre og KFS Boligbyg som hovedentreprenør. Bygningen producerer ikke blot den el og varme, som benyttes af beboerne. I løbet af otte år vil huset også have afbetalt den CO 2-udledning, som produktionen af de medgåede materialer og opførelsen af huset har givet anledning til. 4

5 BESPARELSER GENNEM MERE ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Der er allerede taget initiativer til at sikre, at fremtidens byggeri har en høj energimæssig ydeevne. Det er sket med energirammer i Bygningsreglementet. I 2010 blev rammen skærpet med 25 %, i 2015 vil den blive yderligere skærpet med 25 % og i 2020 igen med 25 % Selv om byggeaktiviteten varierer fra år til år, vil nybyggeriet kun udgøre en mindre del af den samlede bygningsbestand frem til De resterende bygninger er allerede opført, og de rummer meget forskellige besparelsespotentialer afhængig af deres opførelsestidspunkt, deres udformning, beliggenhed, benyttelse og deres faktiske energiforbrug. I starten af 2014 vil regeringen komme med en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Herunder undersøges også muligheden for stramning af kravene til bygningskomponenter. Strategien bør i høj grad medvirke til at give et bedre indblik i de forskellige bygningers potentialer og muligheder for energibesparelser. Overordnet set kan der skelnes mellem tre hovedtyper af energibesparende renovering: 1 Renovering i form af lavthængende frugter, fx isolering, udskiftning a vinduer, m.m. 2 Renovering gennem udskiftning eller justering af bygningsinstallationer og -udstyr, så som hårde hvidevarer og ventilationssystemer. 3 Renovering af bygningers klimaskærme, især tag, ydervægge, yderdøre og fundament 5

6 Mens de to første typer renoveringstiltag er forholdsvis rentable eller vil blive det inden for en kortere årrække - er bygningers klimaskærme, som tegner sig for ca. halvdelen af det samlede energiforbrug, den store udfordring. Dette har flere årsager: For næsten alle bygninger vil en energimæssig renovering af klimaskærmen være markant mere rentabel, når klimaskærmen alligevel skal vedligeholdes eller forbedres, så der fx også isoleres, når taget alligevel skal skiftes. 1 Ydervægge, bygningsfundamenter og tage har lang leve- og afskrivningstid og udgør samtidig ca. halvdelen af den samlede bygningsværdi. 2 Efterisolering af klimaskærme kan forringe bygningens arkitektoniske og æstetiske kvalitet. 3 Klimaskærmsrenoveringer er dyre og medfører ofte betydelige efterreparationer. Samtidig er den type renovering vanskelig at billiggøre gennem standardløsninger og præfabrikation. Rationel energirenovering Energirenovering af 158 rækkehuse i Brøndby Strand med færdigproducerede elementer fra fabrik, som var malet indvendigt, og hvor døre og vinduer allerede var monteret før montage på bygningen. Entreprenør Enemærke & Petersen A/S, Bygherre DAB, BO-VEST, PAB og Brøndby Boligselskab, Arkitekt Witraz, Ingeniør Esben Kirkegård. 6

7 VEDVARENDE ENERGIPRODUKTION I TILKNYTNING TIL BYGNINGER Der er flere forskellige muligheder for, at bygningsejere kan blive helt eller delvist selvforsynende med vedvarende energi (VE), fx ved installering af varmepumper, solfangere, solceller mv. Og rigtig mange bygningsejere er interesseret i selv at producere vedvarende energi. En undersøgelse udført for Dansk Byggeri viser således, at to ud af tre boligejere finder en hel eller delvis selvforsyning med vedvarende energi attraktiv. Interessen ses også ved, at der er sket en stigning i salget af mindre VE-anlæg. Fordelene ved at installere VE-anlæggene er også blevet større og flere. Der er blevet flere typer af anlæg at vælge mellem, og det er kendetegnende, at de er blevet: Det er således oplagt at overveje, om ikke det kan svare sig at investere i et vedvarende energianlæg til forsyning af huset især hvis facaden, taget eller det gamle olie- eller naturgasfyr alligevel skal skiftes ud. Udbygningen med vedvarende energi vil også stille krav til byggeerhvervets parter om at kunne tilbyde bygningsejere kvalificeret vejledning og udførelse af de mange forskellige løsninger. En opgave erhvervet står klar til at kvalificere sig til og tage fat på. mere effektive mere driftsikre billigere kønnere Solceller integreret i tagpapmaterialer I marts 2010 lancerede Icopal en ny solcelleløsning, der næsten ikke ændrer et eksisterende tag. Det drejer sig om tyndfilmsolceller, der er integreret i tagpapmaterialet. Løsningen, som hedder IcoSun, er egnet til tage med en hældning mellem 3 og 60 grader og kan anvendes både ved nybyggeri og renoveringsprojekter. Bl.a. kan de selvrensende solceller lægges oven på eksisterende tage. 7

8 MERE INTELLIGENTE BYGNINGER Omstillingen til et samfund uafhængigt af fossile brændsler lykkes kun, hvis vi evner effektivt at udnytte de vedvarende energikilder. Her er den store udfordring at lagre denne energi, som populært sagt produceres, som vinden blæser. Det kræver ikke bare intelligent forbrug men også intelligente bygninger, der kan indgå som en del af et større energisystem i forhold til lagring af overskydende energi i bygninger, flytning af energiforbrug og effektivisering. Der forestår her en stor forskningsmæssig opgave, da andelen af uregulerbar vedvarende energiproduktion i form af sol- og især vindkraft vil stige markant frem mod Allerede i 2020 forventes vindkraft at udgøre 50 % af elforbruget, så i første omgang skal vi indpasse den store mængde uregulerbar energi i el-nettet. Der er altså behov for teknologier og komponenter, der kan sikre, at forbruget indrettes efter produktionen samtidig med, at der er gode muligheder for lagring af energien. Men også i forhold til lagring af varme skabes der nye synergimuligheder mellem bygninger og resten af energisystemet, fx ved lagring af strøm fra vindkraft i varmeakkumuleringstanke. Lagring af varme kan også ske i varmeakkumulerende materialer som fx beton. Det siger sig selv, at energiforbrugende aktiviteter skal foregå, når energiproduktionen er størst. I den intelligente bygning er der automatisk tidsstyring af de energiforbrugende teknologier. Det betyder fx, at når der er overskud af strøm - typisk om natten- så går opvaskemaskinen automatisk i gang. Samtidig overvåges og styres vand, varme, ventilation, køling og lys centralt og automatisk, hvilket medvirker til både øget komfort og energieffektivisering. Når installationerne kan begynde at tale sammen, så er der store energibesparelser at hente og dermed også kroner og øre. EcoGrid-projektet på Bornholm EcoGrid EU er et stort projekt, hvor mindst bornholmske el-forbrugere skal have opsat små computere, der kan styre en del af deres strømforbrug. Huscomputeren kan slukke og tænde udvalgte apparater i huset, og slutbrugeren kan for eksempel indstille computeren til at slukke for sin varmepumpe, når el-prisen er for høj, og tænde den igen, når prisen falder. Eller man kan bede computeren om at lade elbilen op netop på det tidspunkt i løbet af døgnet, hvor el er billigst. Følg projektet på Bornholm her: 8

9 ENERGIOPTIMEREDE BYGNINGER Dansk Byggeri foreslår 1 Energiselskabernes tariffastsættelse skal gøre det attraktivt at spare på energien. 2 For at understøtte langsigtede energimål skal der skabes langsigtede offentlige støtteordninger med det formål at sænke bygningers energiforbrug. 3 En større andel af de grønne afgifter skal anvendes til at fremme indsatsen for at energirenovere bygningsbestanden, og der skal skabes mulighed for at hensætte en del af en forbrugsbestemt CO 2-afgift på individuelle bygningskonti. 4 Energimærkeordningen skal gøres mere fleksibel, og der skal være fokus på ejendomme med et højt energiforbrug pr. m 2. 5 En handlingsplan, der prioriterer energirenoveringsindsatsen og sætter mål for henholdsvis erhvervsbygninger, offentlige institutioner og boliger. 6 Der skal fjernes barrierer for energibesparende tiltag i de forskellige ejerkategorier. 7 Den offentlige sektor skal leve op til forpligtelsen om at være frontløber, og kravene om energibesparelser til de statslige institutioner bør også omfatte regioner og kommuner. 8 Der skal ikke fastsættes krav til enkeltkomponenter ved nybyggeri, i stedet skal der fokuseres på bygningen som helhed. Ved energirenovering kan komponentkrav indgå. 9 Energiselskaberne bør hente minimum 25 % af deres spareforpligtelse fra forbedringer af bygningers klimaskærme mod hidtil kun 10 % Indsatsen skal samtidig gøres mere åben for andre energispareaktører som rådgivere, installatører, håndværkere m.fl. 10 Der bør sikres gode vilkår for vedvarende energiproduktion i tilknytning til bygninger. Herunder bør der sikres stabile og rimelige afregningsvilkår for decentral energiproduktion. 9

10 2. Et bæredygtigt byggeerhverv STATUS Energi er et væsentligt element i betragtningen om bæredygtighed. Omtrent 6 % af det samlede energiforbrug i Danmark anvendes til produktion af byggematerialer og komponenter. 2 % anvendes til transport af de materialer og personer, som indgår i produktionen, mens 1,5 % af bruttoenergiforbruget anvendes i selve byggeprocessen. Det betyder, at næsten 10 % af det samlede energiforbrug anvendes i byggeprocessen. Udover forbruget af energi er udvindingen og brugen af råstoffer, håndtering af affald, innovation og forskning i materialer, komponenter og processer andre væsentlige elementer i et bæredygtigt byggeerhverv. Det er frivilligt at bæredygtighedscertificere bygninger i Danmark. Såvel nybyggeri som renoveringsprojekter kan opnå bæredygtighedscertificering. Oftest vælger danske bygherrer at certificere efter Danish Green Building Councils system, baseret på den tyske DGNB ordning. Dog findes der også eksempler på certificering efter LEED og BREEAM. Ovennævnte bæredygtighedscertificering ligger i god forlængelse af de krav der stilles til byggematerialeproducenter i forhold til dokumentation af byggematerialer. Innovation af produkter og processer er en forudsætning for bæredygtighedsudvikling Facadeentreprenøren HS Hansen viser vejen ved bl.a. at præfabrikere facadeelementerne til KPMG s hovedsæde, i stedet for at bygge facaden traditionelt på pladsen. Denne præfabrikerede løsning gav bygherren en sikker byggeplads, højere kvalitet og samtidig væsentlig tidsbesparelse. Bygningen er optaget i European Green Building Programme, hvis mål er at forbedre erhvervsbygningers energieffektivitet. 10

11 ET BÆREDYGTIGT BYGGEERHVERV Dansk Byggeri foreslår: 1 At der skabes rammevilkår, som understøtter en fortsat innovation af produkter og processer som muliggør såvel direkte som indirekte reduktion af CO2 ved produktion, transport og bearbejdning 2 At der skabes incitamentsordninger hvorved markedet stimuleres til efterspørgsel af bæredygtige byggematerialer. 3 Der skal skabes bedre rammevilkår for innovation og designudvikling hen imod genbrug af materialer og komponenter 4 At stimulere den selektive nedrivning og renovering. Herved sikre, at miljøfremmede stof fer fjernes ved kilden, og øge genavendelsesgraden af brugte byggematerialer. 5 En ens implementering af krav til dokumentation af bæredygtige byg gematerialer i EU's medlemslande. FN-byen er bæredygtig E. Pihl & Søn var entreprenør på FN-byen, som den 18. april 2012 blev tildelt international anerkendelse ved at modtage prisen GreenBuilding Award uddelt af Europa- Kommissionen. Begrundelsen er den enestående energieffektivitet. Nogle af de forhold, der tæller den rigtige vej, er bl.a. et stort solcellesystem på taget samt, at afkøling sker med havvand. Huset er registreret til at modtage den internationale bæredygtighedscertificering LEED, hvor målet er Platinstatus. Bygningen er på knap m² og kan rumme op til arbejdspladser. FN-byen er tegnet af arkitektfirma 3XN, og Orbicon er rådgivende inge niør. Bygherren By & Havn udlejer byggeriet til den danske stat med et antal FN-organisationer som brugere. 11

12 3. Klimatilpasning STATUS Allerede i dag er der voldsomme vejrfænomener som skybrud, storme mv., der er behov for at håndtere. Og selv om Danmark lykkes med sine ambitiøse energi- og klimamål, er der kun ringe udsigt til, at den globale CO 2-udledning reduceres i et tempo, så klimaændringer helt kan undgås. Det skaber et stort behov for tilpasning af infrastruktur og de fysiske omgivelser såsom bygninger, kloakker, veje og baner. Der er naturligvis stor usikkerhed om, hvor store klimaændringerne vil blive, og hvad de kommer til at betyde for Danmark. Forventningerne er, at de vigtigste ændringer bliver: Mere regn - om vinteren og mindre om sommeren, hvor der er udsigt til både tørkeperioder og kraftigere regnskyl Mildere vintre - og fugtigere Varmere somre med hedebølger Højere vandstand Mere vind og kraftige storme Større skydække Klimaændringer frem til 2100 DMI har lavet modelberegninger for Danmark på baggrund af fremskrivningerne fra såvel FN s klimapanel som fra EU. Klimaændringerne og ændringerne i ekstremvejr ifølge DMI, ved sammenligning af perioden med perioden , giver følgende resultater: Klimaændringer frem til 2100 Årsmiddeltemperatur + 2,2 Vintertemperatur + 3,3 Sommertemperatur + 1,2 Årsnedbør + % Vinternedbør +20 % Sommernedbør +16 % Vind Middelvind over hav + 4 % Maximal stormstyrke + 4 % Indikator for ekstremvejr Antal døgn med frost (døgn/år med Tmin under 0 C) - 45 Vækstsæsonens længde (døgn i træk over 5 C) + 77 Årets længste hedebølge (døgn i træk, Tmax mere end 5 C over normal) + 8 Varme sommernætter (% døgn Tmin over normal 90 percentil) + 12 Antal døgn med >= 10mm nedbør (døgn/år) + 14 Årets største 5-døgnssum af nedbør (mm/5-døgn) + 14 Middelintensitet af nedbør for døgn med mere end 1mm (mm/døgn) + 0,9 Kraftige nedbørshændelser (pct. døgn over normal 95 percentil) + 10 Kilde: 12

13 Flere forsikringsselskaber er begyndt at varsle forhøjede præmier for bygninger med udsat beliggenhed, hvilket må forventes at øge interessen for at klimasikre de berørte ejendomme. Det er almindelig anerkendt, at omkostningerne ved forebyggelse af klimaskader vil være langt mindre end omkostningerne ved efterfølgende at skulle udbedre klimaskader. Kommunernes Landsforening har i april 2009 vurderet, at der er behov for årlige investeringer i forebyggelse af klimaskader på 1,3 mia. kr. Klimatilpasning har til formål at beskytte bygninger, anlæg og infrastruktur mod virkningerne af et mere aggressivt klima. Gøres der ikke noget, kan det få alvorlige følger for hele samfundet. Blandt de væsentlige opgaver, som vil skulle løses i de kommende årtier, kan nævnes: beskyttelse af infrastruktur kystsikring opgradering af kloaksystemer forsinkelsesbassiner lokal afledning af regnvand (LAR) sikring af lavt beliggende bygninger og kældre Vandafledningen af de store mængder nedbør efter skybrud er en stor udfordring. Den udfordring kræver, at der etableres en bred vifte af løsningsmuligheder herunder nedsivningsanlæg, renovering og udbygning af kloaknettet. Desuden skal der udvikles nye modeller og nye teknologier, så kapaciteten af anlæggene kan beregnes præcist og udnyttes optimalt. Klimastrategi i Greve Både i 2002 og 2007 oplevede Greve syd for København alvorlige oversvømmelser i forbindelse med øget nedbør. Det var baggrunden for, at Greve Kommune i 2008 vedtog en klimastrategi, der skal sikre, at regnvands- og vandløbssystemet i kommunen skal være tilpasset de forventede klimaændringer inden Strategien, som vil koste et trecifret millionbeløb at realisere, omfatter bl.a. terrænarbejder omkring eksisterende vandløb opgradering af regnvandsnettet anlæg af nye vandbassiner i grønne områder udvidelse af eksisterende rørsystemer udvidelse af kystudløb Det indgår i planen, at nye bassiner i byområder skal kunne anvendes til rekreative formål. 13

14 KLIMATILPASNING Dansk Byggeri foreslår: 1 En langsigtet national handlingsplan for klimatilpasning, som kan sætte rammerne for og være med til at sikre koordination af kommunernes udarbejdelse af lokale handlingsplaner for klimatilpasning 2 Koordinering af den kommunale indsats og ansvaret for beskyttelse af kystnære områder mod oversvømmelser skal ikke alene overlades til den enkelte lodsejer, som i dag selv fastlægger omfanget af beskyttelse 3 Investeringer i tiltag, der forebygger klimaskader, bør være undtaget loftet for kommunernes låntagning, og de kommunalt ejede spildevandsselskaber skal have øgede muligheder for at foretage investeringer i anlæg, der forebygger klimaskader 4 Indsatsen for klimatilpasning bør ses i et sektorintegreret perspektiv, så det sikres, at tiltag i de forskellige sektorer som veje, baner, byggeri, vandsektoren mv. understøtter hinanden 5 Der bør forskes i og udvikles nye metoder til at gøre infrastrukturanlæg herunder veje og jernbaner mere robuste over for klimapåvirkninger 14

15 Dansk Byggeris klima- og energipolitik Dansk Byggeri Nørre Voldgade København K Telefon: Redaktion: Dansk Byggeri Opsætning: MONTAGEbureauet Og Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Forsidefoto: Middelfart Sparekasse Øvrige fotos og illustrationer: BEE LINE fotoarkiv, Adam Mørk, Widex, Icopal, Colourbox og EcoGrid Udgivelse: 2012, revideret 2014

16 Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Nørre Voldgade København K 2 Telefon Maj 2012, revideret januar 2014

Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik

Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik Indhold 3 Grøn vækst og bæredygtighed 4 Energioptimerede bygninger 10 Et bæredygtigt byggeerhverv 12 Klimatilpasning Forside: Hovedsædet

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Høring af midtvejsevaluering af EU's handlingsplan for energieffektivitet

Høring af midtvejsevaluering af EU's handlingsplan for energieffektivitet NOTAT Dok. ansvarlig: RIS Sekretær: JLO Sagsnr: 08/5 Doknr: 55 13-08-2009 Høring af midtvejsevaluering af EU's handlingsplan for energieffektivitet Generaldirektoratet for Energi og Transport har på vegne

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne

Energibesparelser i kommunerne Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere