Klimahandlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimahandlingsplan 2011-2020"

Transkript

1

2 Sorø Kommune Klimahandlingsplan Juni 2011 Henvendelse om publikationen kan ske til: Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej Sorø Tlf Publikationen kan hentes under "planer" på Sorø Kommunes hjemmeside: 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 4 Klimakommissionens rapport... 5 Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer... 6 Den regionale klimastrategi... 6 Sorø Kommunes vision på klimaområdet... 7 Sorø Kommunes målsætninger og ideer til handlinger... 7 Energisystemet... 8 Samarbejde med erhvervslivet... 9 Transport Byer og bygninger Landbruget og det åbne land Sundhed og beredskab Sorø Kommune som virksomhed Borgere, virksomheder, organisationer og foreninger Beboerne i det åbne land Realisering af klimahandlingsplanen Bilag Resumé af kortlægningen af CO 2 -udledningen i Sorø Kommune Resultatet af kortlægningen Fremskrivning af CO 2 -udledningen til Mål for reduktion af CO 2 -udledningen

4 Forord Sorø Kommune ønsker at medvirke til, at den menneskeskabte klimapåvirkning reduceres. Der er stor sandsynlighed for, at klimaændringerne vil blive forstærkede, hvis ikke udledningen af CO 2 og andre klimagasser begrænses. Klimakommissionen har i sin rapport fra september 2010 redegjort for, at det er muligt også økonomisk at Danmark i 2050 kan have et energisystem, der er 100 % uafhængigt af fossile brændsler. Nogle klimaændringer er allerede i gang, f.eks. øgede regnmængder, så vi må også tilpasse os klimaændringerne. Regeringen udarbejdede i 2008 en strategi for klimatilpasning. Region Sjælland og de 17 kommuner udarbejdede i 2009 en regional klimastrategi, der omfatter både CO 2 -reduktion og klimatilpasning. Sorø Kommune tager udgangspunkt i disse initiativer. Denne klimahandlingsplan omfatter især de tiltag, der skal gennemføres for at reducere udledningen af CO 2 i kommunen, men omfatter også målsætninger og handlinger for tilpasning til klimaændringerne. Sorø Kommune har tilsluttet sig Klimapagten (Borgmesterpagten Covenant of Mayors), som forpligter kommunen til at arbejde for, at CO 2 - udledningen reduceres med mindst 20 % fra 2009 til Sorø Kommune har også indgået en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening og dermed forpligtet sig til en CO 2 -reduktion på mindst 2 % om året i kommunens egen drift. Målsætningen om en reduktion på mindst 20 % omfatter hele Sorø Kommune som geografisk område og tager udgangspunkt i kommunens kortlægning af niveauet for CO 2 -udledningen i Kortlægningen viser, at Sorø Kommune og kommunens borgere og virksomheder skal spare ca tons CO 2 om året for at nå 20 % s målet. Denne klimahandlingsplan omfatter konkrete handlinger svarende til ca tons CO 2 om året. Der skal med andre ord findes flere handlinger for at nå målet. Det vil Sorø Kommune arbejde på frem til revisionen af planen i Sorø Kommune vil samarbejde med borgere, virksomheder, organisationer og foreninger om at supplere klimahandlingsplanen, at udmønte handlingerne og at opnå reelle resultater på klimaområdet. Endelig ønsker kommunen et godt og tæt samarbejde med nabokommunerne, Region Sjælland og staten. Sorø Kommune kan gøre en del selv, men der er også brug for gode rammebetingelser og samarbejde på tværs for at nå målsætningen om en reduktion af CO 2 -udledningen. Et udkast til klimahandlingsplan har været i offentlig høring fra den 23. februar 2011 til den 20. april I høringsperioden er der afholdt tre offentlige møder med følgende temaer: Spar penge og CO 2, Ruds Vedby som energiby samt Landbruget og skovrejsning. Desuden er der kommet 13 høringssvar. Endelig har borgerpanelet besvaret en række spørgsmål om klima i januar Høringssvarene er sammenfattet i en hvidbog og behandlet i Byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse af klimahandlingsplanen i juni Fremdriften og realiseringen af planen vil afhænge budgetmidlerne til klima. Vi kan dog alle sammen gøre en forskel for klimaet hver dag. Derfor vil vi gerne opfordre alle til at medvirke til at realisere klimahandlingsplanen f.eks. ved at spare på energien. Det er helt nødvendigt for at nå målsætningen om en CO 2 -reduktion på 20 % i Linda Nielsen Formand for Teknik- og Miljøudvalget Ivan Hansen Borgmester 4

5 Klimakommissionens rapport Regeringens Klimakommission kom i september 2010 med sine anbefalinger på klimaområdet. I kommissionens rapport Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler 1 understreges udfordringerne: På klima- og energiområdet står det danske og internationale samfund overfor to store udfordringer. For det første skal den menneskeskabte globale opvarmning begrænses. Dette kræver en reduktion i udledningen af CO 2. For det andet vil den globale vækst i de kommende årtier kræve markant større mængder energi. Det vil give knaphed i adgangen til de fossile brændsler, som i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov. Fossilfri i 2050? Klimakommissionen vurderer, at der er reelle muligheder for, at Danmark i 2050 kan have et energisystem, som er 100 % uafhængigt af fossile brændsler. Kommissionen forventer, at det grønne energisystem kan komme til at se sådan ud: - Vi vil bruge energien meget mere effektivt, så vi blandt andet kan varme huse op med halvt så meget energi som i dag og køre længere på den samme mængde energi. - El bliver omdrejningspunktet for energisystemet pct. af energiforbruget skal dækkes af el, mod 20 pct. i dag. - Havvindmøller bliver centrale. Der skal opstilles mange flere møller, og møllerne skal dække op til halvdelen af Danmarks energiforbrug. - Energisystemet skal være intelligent. Med de mange vindmøller er det nødvendigt, at vi forbruger el mere fleksibelt end i dag. Intelligente elmålere, tidsstyret opladning af elbiler og varmepumper i kombination med varmelagre er blot nogle af de teknologier, der skal til for at vi kan udnytte vinden, når vinden blæser. Vi skal også udbygge vores elforbindelser til udlandet, så vi kan eksportere og importere mere el, når der er rigelig og for lidt vind. - Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren og som backup for vindmøllerne. - Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer energien og med fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen levere energien til fjernvarmen. - Biler skal i fremtiden køre på forskellige kombinationer af batterier og biobrændstoffer. De centrale anbefalinger i Klimakommissionens rapport er: - En ny afgift på fossile brændsler skal sikre, at markedet trækker udviklingen i den rigtige retning. En klar udmelding om gradvis indfasning skal skabe sikre rammer for investeringer. - En ny energisparekonto for samtlige bygninger i Danmark. Kontoen knyttes til den enkelte bolig. Jo dårligere energistand, jo mere skal man spare op. Pengene bruges målrettet til energieffektiviseringer af den konkrete bolig. - Afgiftsfritagelse for elbiler forlænges efter 2015 indtil der er kritisk masse med biler. - Udbygning med havvindmøller med 200 MW om året i perioden Anbefalinger til kommunerne Kommissionen har i alt 40 anbefalinger, herunder også - At kommunerne med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler gennemfører en strategisk energiplanlægning, som omfatter planlægning af fremtidige forsyningsformer. (3. anbefaling) - At kommunerne og regionerne: o Opgør og offentliggør deres årlige energiforbrug pr. kvadratmeter opvarmet areal på basis af BBR registerets oplysninger. o Laver en langsigtet plan for nedbringelse af energiforbruget og for konvertering væk fra fossile brændsler. Planen skal sikre, at alle rentable energieffektiviseringsprojekter realiseres og skal tages op til revision hvert femte år bl.a. på baggrund af nye energimærkninger. (21. anbefaling) - At der med henblik på at fremme udfasningen af olie til individuel opvarmning ikke må installeres nye oliefyr efter (27. anbefaling) - At det sikres, at individuelle varmepumper er konkurrencedygtige i forhold til biomassefyr samt, at de er forberedt til fleksibelt elforbrug, dvs. at den nødvendige styringselektronik og lagerkapacitet er til rådighed. (28. anbefaling) 1 Rapporten kan ses på 5

6 Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer Regeringen udarbejdede i 2008 en strategi for klimatilpasning 2. Baggrunden for strategien er, at FN s klimapanel (IPCC) vurderer, at den globale opvarmning med mere end 90 % sandsynlighed skyldes menneskeskabte drivhusgasser. Danmark får i løbet af de kommende årtier højere temperaturer, vandstanden i havene stiger, og der bliver nye mønstre i temperatur, nedbør og vind, som giver mere ekstremt vejr. Nogle af disse forandringer har vi allerede oplevet. Klimascenarie FN s klimapanel har udarbejdet en række klimascenarier. Klima- og energiministeren har i juni 2010 meldt ud, at kommunerne kan anvende det såkaldte A1B-scenarie i planlægningen. For perioden peger dette scenarie i retning af vintre, der i gennemsnit bliver 1 grad varmere, en vækstsæson, der i snit er tre uger længere samt ekstreme regnskyl, der kan bidrage med 6 % mere nedbør end i dag. Klimatilpasning på ti områder Klimaændringerne betyder, at det er nødvendigt at arbejde både med reduktion af CO 2 - udledningen og med tilpasning til ændringerne af klimaet. I strategien peges der på tilpasningsbehov inden for ti sektorer: Kyster, byggeri og anlæg, vandforsyning, energiforsyning, land- og skovbrug, fiskeri, natur, planlægning, sundhed, redningsberedskab og forsikring. Kraftigere nedbør kan oversvømme kældre og belaste anlæg som kloakker, veje, jernbaner og broer. Lokal afledning af regnvand kan afhjælpe dele af belastningen. Ændret nedbør med bl.a. tørre somre kan medføre begrænsninger i mulighederne for vandindvinding og behov for nye boringer i mere vandrige områder. Behov for mindre opvarmning om vinteren og mere køling om sommeren vil kræve en omlægning af energiforsyningen. Med øget nedbør bliver nogle områder vådere. Det kræver, at planlægningen fokuserer på disse områder og friholder dem for fremtidigt byggeri. Varmere og fugtigere klima kan give flere indeklimaproblemer og større sygelighed. Redningsberedskabet skal tilpasses til bl.a. storme, skybrud og naturbrande. Der er dog ikke nogle formelle krav til kommunerne om at udarbejde beredskabsplaner på klimatilpasningsområdet. Den regionale klimastrategi Kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland har i 2009 udarbejdet en 4-årig regional klimastrategi. 3 Strategien omfatter tre perspektiver: - Tilpasning i forhold til de igangværende klimaforandringer - Forebyggelse af klimaforandringer ved reduktion af CO2-udledningen - Innovationsmæssige potentialer i regionen som følge af klimaudfordringen Vision og handlinger Visionen er, at Region Sjælland i 2020 er internationalt kendt som én af de førende klimaregioner i Europa. Strategien omfatter otte handlingsprogrammer med målsætninger, indsatsfelter og realiseringsmuligheder. De otte handlingsprogrammer omfatter: - Det regionale energisystem - Landbruget - Industri og teknologi - Transport - Det åbne land - Byer og bygninger - Sundhed og beredskab - Kommunerne og regionen som virksomhed Tilslutningen til Klimapagten (Borgmesterpagten Covenant of Mayors) for byer og regioner i EU fremhæves som et af de vigtige led i realiseringen af klimastrategien. Det samme gælder bl.a. klimaaspektets indarbejdelse i kommune- og lokalplaner. I naturen vil nogle dyre- og plantearter svækkes, og der vil være risiko for uønskede arter. Problemer kan bl.a. afhjælpes ved omlægning til vådområder, naturgenopretning og etablering af grønne korridorer. 3 Den regionale klimastrategi kan ses på 2 Regeringens strategi kan ses på under Regionens opgaver > Natur og Miljø > Klima. 6

7 Sorø Kommunes vision på klimaområdet I Sorø Byråds Visioner og veje til virkeliggørelse fra 2010 indgår klimaområdet som en del af Visionen om Sorø som naturens kommune. Her fremgår det bl.a., at Sorø Kommune skal tage medansvar for beskyttelsen af naturen i bredeste forstand - både vores egen håndgribelige natur og den globale klimaudfordring. Sorø Kommune ønsker at medvirke til, at den menneskeskabte klimapåvirkning reduceres i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået nationalt og internationalt. Desuden ønsker Sorø Kommune at medvirke til en koordineret indsats, hvor natur og miljø også tænkes ind i forhold til de klimapåvirkninger, der allerede er en realitet eller som følger af det klimascenarie, som klima- og energiministeren har meldt ud. Sorø Kommune kan ikke løfte opgaven alene. Indsatsen på klimaområdet må ske i et tæt samarbejde med borgere, virksomheder, organisationer, foreninger og andre aktører i og uden for kommunen for at få størst mulig effekt. Målsætninger og handlinger for otte indsatsområder Der er udarbejdet målsætninger og handlinger for følgende indsatsområder: Energisystemet Samarbejde med erhvervslivet Transport Byer og bygninger Landbruget og det åbne land Sundhed og beredskab Sorø Kommune som virksomhed Borgere, virksomheder, organisationer og foreninger Beboerne i det åbne land På tværs af indsatsområderne er der også sat fokus på beboerne i det åbne land i afsnittet efter beskrivelsen af de otte indsatsområder. Sorø Kommunes målsætninger og ideer til handlinger Med udgangspunkt i de statslige initiativer og udmeldinger, Den Regionale Klimastrategi og kortlægningen af CO 2 -udledningen i hele Sorø Kommune i 2009 er der opstillet nedenstående målsætninger og handlinger i Sorø Kommune. Kortlægning Kortlægningen er nærmere omtalt i et resumé i bilag 1 og i rapporten Kortlægning af CO 2 - udledning fra Sorø Kommune som geografisk område mv. fra juli Kortlægningen viser, at de store kilder til CO 2 - udledningen er: transport (41 %) elforbrug (26 %) energiforbrug til individuel opvarmning (13 %) landbrug (14 %) Sorø Kommune har desuden fået lavet en simpel terrænanalyse af områder, der kan blive oversvømmet i forbindelse med ekstreme regnskyl. Analysen tager ikke højde for, at en del af vandet løber i kloaksystemet. 7

8 Energisystemet Energisektoren er den største producent af drivhusgasser. Udfordringen er derfor at udfase de fossile energikilder og gradvist erstatte dem med vedvarende energikilder. Samtidig er energibesparelser og en bedre udnyttelse af energien vigtige muligheder for at nedbringe CO 2 -udledningen. Ifølge kortlægningen for Sorø Kommune er elforbruget kilden til 26 % af CO 2 -udledningen. Elforbruget fordeler sig således: Handel og service 43 %, husholdninger 33 % og industrien 20 %. Sammen med elbesparelser er der et stort potentiale for omlægning fra fossile brændsler til CO 2 -neutrale energikilder som biomasse, biogas, vind mv. Energiforbruget til individuel opvarmning er kilden til 13 % af CO 2 -udledningen i kommunen. Her bidrager husholdningerne med 75 %. Her er der et stort potentiale for energibesparelser gennem bedre isolering og anvendelse af lavenergiløsninger. Derudover vil der være et stort potentiale for reduktion af CO 2 udledningen ved udskiftning af oliefyr til mere CO 2 -venlige opvarmningsformer. Målsætninger Medvirke til en væsentlig reduktion af energiforbruget Øge andelen af vedvarende energi i energisystemet i Sorø Kommune Medvirke til en mere effektiv udnyttelse af energien Handlinger Reduktion af CO 2 tons/år Tidsplan 1.1 Kampagner om energibesparelser i husholdninger og virksomheder Sorø Kommune vil ved kommende lokalplanlægning for nye bolig- og erhvervsområder uden for fjernvarmeområder stille krav om lavenergibyggeri. 1.3 Fokus på muligheder for anvendelse af eller supplering med vedvarende energi som solvarme og solceller ved udarbejdelse af lokalplaner. 1.4 Sorø Kommune vil udarbejde en strategisk energiplan for hele kommunen til erstatning for de nuværende tre varmeplaner for de tidligere kommuner. 1.5 Etablering af et nyt kraftvarmeværk på Tangagervej i Sorø baseret på biobrændsel samt ændring af driften på de øvrige kraftvarmeværker i Sorø Kommune. 1.6 Etablering af fjernvarme baseret på bio-brændsel i eksisterende boligområde med ca. 300 boliger i Sorø med individuel opvarmning med naturgas eller olie Opstilling af 2 vindmøller ved Tjørntved, Stenlille Ændring af individuel varmeforsyning i boliger uden for byer og landsbyer på ejendomme, svarende til ca. 25 % af ejendomme med eget centralvarmeanlæg, til fyring med træpiller. 1.9 Ændring af individuel opvarmning uden for byer og landsbyer fra elovne/elpaneler til varmepumper på 250 ejendomme, svarende til ca. 25 % med elopvarmning Oplysning til borgerne om muligheder for omstilling til vedvarende energikilder Solvarme- og solcelleanlæg ved Kolonien Filadelfia

9 Samarbejde med erhvervslivet Industriens og handels- og serviceerhvervenes energiforbrug kan reduceres og effektiviseres bl.a. gennem energistyring. Der kan etableres energi- og affaldssymbioser mv. Produkter kan designes med henblik på genanvendelse, så de ikke efter endt brug skal afbrændes eller deponeres. Industrien spiller også en nøglerolle i forhold til udvikling af produkter og services, som kan forebygge klimaforandringer og hjælpe med klimatilpasninger. Målsætninger Samarbejde med erhvervslivet i Sorø Kommune og andre relevante aktører om CO 2 - reduktion og klimatilpasning Tiltrække arbejdspladser bl.a. for at reducere andelen af pendlere ud af kommunen Handlinger Netværks- og dialogmøder med erhvervslivet om CO2-reduktion og klimatilpasning. 2.2 Vejledning om energieffektivisering ved virksomhedstilsyn, jf. Klimakommissionens anbefaling 18 om vilkår i miljøgodkendelse og krav om bedst tilgængelig teknologi ved nye anlæg. 2.3 Undersøgelse af mulighederne for salg af erhvervsjord til f.eks. test- og demonstrationsområder for grønne teknologier i forbindelse med en samlet markedsføringsplan for kommunens erhvervsjord. 2.4 Sorø Kommune efterspørger flere grønne/bæredygtige ydelser fra leverandører til kommunen via indkøbspolitikken. 2.5 Revision af Erhvervs-, Markedsførings- og Turismestrategien for Sorø Kommune. Reduktion af CO 2 tons/år Tidsplan

10 Transport En af de helt store udfordringer er transportsektoren, som helt overvejende er baseret på fossile brændstoffer. Ifølge kortlægningen for Sorø Kommune udgør CO 2 -udledningen fra transport 41 % af den samlede udledning mod ca. 25 % på landsplan. Det skyldes bl.a. den gennemkørende trafik på motorvejen og jernbane, som det er vanskeligt at ændre på som lokal myndighed. Personbilerne står for over halvdelen af udledningen inden for transportområdet. Udfordringen består i at mindske transportbehovet, øge brugen af cykler og kollektiv trafik og reducere anvendelsen af fossile brændstoffer i hele transportsektoren. Målsætninger Forbedre mulighederne for færdsel på cykel og til fods Øge anvendelsen af kollektiv trafik Øge anvendelsen af mere CO 2 -venlige biler og busser Handlinger Fremme af cykeltrafikken ved revisioner af trafiksikkerhedsplanen, stiplanen og stiprioriteringsplanen. 3.2 Sorø Kommune vil indgå i et samarbejde med frivillige foreninger om kampagner for at få flere til at benytte kollektiv trafik og flytte en del af transporten over på cykler i lokalområderne, fx transport til skolerne og daginstitutioner. 3.3 Cykelpendling i Sorø. På baggrund af erfaringer fra et samarbejde mellem hovedstadskommuner og DSB om lånecykler kan en lignende ordning eventuelt indføres ved Sorø Station. Reduktion af CO 2 tons/år Tidsplan Fremme brugen af kollektiv trafik Undersøgelse af mulighederne for mere CO2-venlige busser Elbil-projekt tilbud om afprøvning af mindre elbiler blandt familier i Sorø Kommune

11 Byer og bygninger Indretningen af byer og bygninger har stor betydning for belastningen af klimaet. Tættere byer, nærhed til stationerne og gode muligheder for at gå eller cykle eller for at tage bus og tog kan reducere CO 2 - udledningen. Det samme kan isolering af bygninger og anvendelse af lavenergi-løsninger. Klimaændringerne med bl.a. større mængder nedbør kan imødegås ved at anvende regnvandet til rekreative søer og åbne vandløb i byerne. Miljøministeriet, Region Sjælland og de 17 kommuner har i fællesskab udarbejdet Strukturbillede 2030 for den fremtidige by- og infrastrukturudvikling i regionen. Der er formuleret følgende principper for udviklingen: - At samle byvæksten i de største og transporteffektive stationsbyer - At placere nye boliger og arbejdspladser så tæt på en station som muligt - At øge bebyggelsestætheden i byerne - At anvende eksisterende bygninger i det åbne land og landsbyer, men ikke eller kun i ringe omfang udlægge ny rummelighed - At forbedre mulighederne for at fravælge bilen og at tilvælge tog, bus og cykel Målsætninger Samle byvæksten i de byområder, der er udpeget i kommuneplanen Formindske transportbehovet via større bytæthed og bedre tilgængelighed for kollektiv trafik, cykler og gående Nedbringe bygningernes andel af CO 2 -udledningen væsentligt Indrette byerne, så de bedre kan modstå ændringer i vejret Handlinger Sjællandsprojektets principper om bæredygtig udvikling af by- og infrastruktur søges indarbejdet i Udviklings- og Planstrategi 2011 og ved kommuneplanrevision Klima er et selvstændigt tema i Udviklings- og Planstrategi 2011 og ved kommuneplanrevision 2013, jf. Miljøministerens Landsplanredegørelse Udpegning og nærmere analyse af nuværende og fremtidige byområder med risiko for høj grundvandsstand eller oversvømmelse ved ekstreme regnskyl samt udpegning af arealer, der kan opmagasinere vand ved ekstreme regnskyl. 4.4 Udarbejdelse af en politik for bæredygtigt, energirigtigt byggeri, således at miljø og energi fremover bliver vigtige punkter, når nye lokalplaner skal udarbejdes og godkendes, herunder kombinere hensynet til klimaet med hensynet til bevarelse af kommunens værdier, når kommunens bygninger renoveres, jf. byrådets Visioner og veje til virkeliggørelse. 4.5 Revision af lokalplanskabelonen med fokus på krav om og muligheder for klimatiltag f.eks. bæredygtigt og energirigtigt byggeri samt lokal afledning og rekreativ brug af regnvand, jf. også spildevandsplanen. 4.6 Spildevandsplanens bestemmelser om lokal afledning af regnvand indarbejdes i alle nye lokalplaner. 4.7 Opfølgning på gennemførelsen af kloakseparering af fælleskloakerede områder, jf. tids- og investeringsplanen i spildevandsplanen. 4.8 Sorø Kommune oplyser generelt om adgangen til web-baserede beregningsmodeller for energitiltag, som kan reducere energiforbruget og hermed udledningen af CO2. Samlet for energirenoveringer af boliger i Sorø Kommune forventes, at oplysning om og brug af de web-baserede beregningsmodeller kan give en reduktion af udledningen af CO2 på tons pr. år i Energirenoveringer indgår også som en del af projektet Energiby Ruds Vedby. 4.9 Oplysning og inspiration til borgere og bygherrer om bæredygtigt og energirigtigt byggeri samt afledning af regnvand på egen grund. Reduktion af CO 2 tons/år Tidsplan

12 Landbruget og det åbne land Udfordringerne i landbruget er at bidrage til energiproduktionen med bl.a. biogas, at reducere energiforbruget i bygninger og produktion, at reducere udledningen af methan og lattergas, og at tilpasse afgrøder og dyrkningsformer til de ændrede klimaforhold. Ifølge kortlægningen for Sorø Kommune udgør CO 2 -udledningen fra landbruget 14 % af den samlede udledning i kommunen. Udledningen stammer primært fra drivhusgasser fra husdyr og fra udspredning af husdyrgødning på marker. Det vurderes vanskeligt at gennemføre indsatser, som kan påregnes at være vedvarende, idet landbruget konstant er underlagt markedets svingende konjunkturer m.m. Der vil dog kunne opnås en betydelig reduktion ved at udnytte de muligheder, der er givet i kommuneplanen til at lave skovrejsning og ved at udnytte en del af husdyrgødningen til biogas. Som opfølgning på vand- og naturplanerne skal Sorø Kommune udarbejde handlingsplaner. Disse planer skal bl.a. udpege vandløb med reduceret vedligeholdelse, der bl.a. vil medføre en forsinkelse af vandet fra ekstreme regnskyl ned gennem vandløbssystemet. Landmænd kan få erstatning for vandlidende arealer, der er en følge af denne udpegning. Etablering af vandplanernes vådområder har primært til formål at tilbageholde næringsstof. I visse tilfælde vil vådområderne samtidig kunne fungere som lagerkapacitet ved ekstreme regnskyl. Begge dele vil kunne modvirke oversvømmelse af byområder. Målsætninger Øge anvendelsen af husdyrgødning til biogas Øge skovrejsningen Handlinger Etablering af biogasanlæg baseret på husdyrgødning i samarbejde med landbrugets organisationer, nabokommuner, DONG Energy og eventuelle andre aktører. Her er regnet med en udnyttelse af 40 % af husdyrgødningen. 5.2 Sorø Kommune vil i samarbejde med landboforeninger og Skovdyrkerne søge at fremme skovrejsningen i kommunen. Det forventes, at der kan gennemføres skovrejsning på ca. 200 ha, svarende til ca. 17 % af de udlagte arealer til skovrejsning inden Reduktion af CO 2 tons/år Tidsplan

13 Sundhed og beredskab Flere ekstreme regnskyl kan betyde flere overløb med urenset spildevand til søer og vandløb med øget risiko for infektionssygdomme. Oversvømmelser af boligområder kan også indebære en sundhedsrisiko. Målsætninger Udvikle beredskabet i forhold til situationer med ekstrem regn og storm mv. Sikre rene søer og vandløb, herunder rent badevand Handlinger Udarbejde forslag til risikostyringsplan for områder med risiko for oversvømmelse fra vandløb og søer på baggrund af miljøministerens udpegninger inden december 2014, jf. lov nr af om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer. Reduktion af CO 2 tons/år Tidsplan Undersøge behovet for en beredskabsplan i forhold til klimaændringer Registrering og forbedring af kloakoverløb til søer og vandløb, jf. spildevandsplanen

14 Sorø Kommune som virksomhed Sorø Kommune råder over en stor bygningsmasse, der skal opvarmes, oplyses og ventileres. Her er udfordringen at gennemføre energibesparelser og optimere styringen af energiforbruget. Kortlægningen af CO 2 - udledningen viser, at Sorø Kommune som virksomhed udledte ca tons CO 2 i 2009 som følge af energiforbrug til opvarmning og el. Kommunens transportforbrug i 2009 var ca. 1 mio. km svarende til ca. 200 tons CO 2. Udfordringen består bl.a. i at udvikle klimarigtige indkøb og at ændre adfærden omkring forbrug af el, papir, printere, transport mv. Sorø Kommune bør fremstå som det gode eksempel og feje for egen dør. Målsætninger Leve op til de indgåede aftaler om CO 2 -reduktion Reducere egen CO 2 -udledning med mindst 2 % om året Arbejde med interne adfærdsændringer, der reducerer klimapåvirkningen Handlinger ESCO-projektet for renovering af kommunens bygninger, hvor de efterfølgende energibesparelser er med til at finansiere renoveringen. Reduktion af CO 2 tons/år Tidsplan Energistyring i kommunens bygninger Opfølgning på Klimapagten (Borgmesterpagten) hvert andet år Samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening om realisering af og opfølgning på klimahandlingsplanen i henhold til aftalen om Sorø som DN klimakommune 7.5 Opfølgning på Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden / Center for energibesparelser. 7.6 Opfølgning på indkøbspolitik fra august 2010 med hensyn til grønne indkøb. 7.7 For kommunens befæstede arealer og grønne områder ses der fremadrettet på muligheden for lokal afledning af regnvand samt energibesparelser. 7.8 Grønt regnskab for Sorø Kommune udarbejdes og offentliggøres for parametrene: El, varme, vand og transport bl.a. med angivelse af årligt energiforbrug pr. kvadratmeter opvarmet areal. 7.9 Mål om aktiviteter på klimaområdet medtages i kommunens styringsværktøj på chefniveau Klimahandlingsplanen formidles på kommunens hjemmeside Årlig status på realiseringen af klimahandlingsplanen første gang i foråret Revision af klimahandlingsplanen i Omlægning og opgradering af den kommunale gadebelysning forudsættes at medføre en reduktion af elforbruget på 300 MWh fra

15 Borgere, virksomheder, organisationer og foreninger For at kunne realisere målet om en CO 2 -reduktion på 20 % fra 2009 til 2020 svarende til ca tons CO 2 om året er det helt nødvendigt, at borgere, virksomheder, organisationer og foreninger bidrager med en væsentlig indsats. Sorø Kommune som virksomhed er en vigtig, men mængdemæssig lille spiller i denne sammenhæng. Målet om en årlig besparelse på mindst 2 % svarer til ca. 120 tons CO 2 om året. Målsætninger Borgere, virksomheder, organisationer og foreninger medvirker til at færdiggøre og realisere klimahandlingsplanen Handlinger Reduktion af CO 2 tons/år Tidsplan 8.1 Borgermøder og brug af borgerpanel, herunder Energiby Ruds Vedby Inddragelse af borgere, virksomheder og organisationer i arbejdet med realisering af klimahandlingsplanen 8.3 Det forudsættes, at indsatsen i Energiby Ruds Vedby kan medføre, at elforbruget generelt kan reduceres ved ændret adfærd og give en besparelse på 2 % om året, svarende til 18 % i Det samlede elforbrug i Ruds Vedby kan anslås til ca MWh. En reduktion på 18 % vil betyde en mindre udledning af CO 2 på ca. 200 tons pr. år Beboerne i det åbne land Uden for de største byer i kommunen bor der ca beboere i landsbyerne og det åbne land. Flere af de målsætninger, der er nævnt ovenfor, omfatter også disse beboere. Det gælder f.eks. målsætninger om, at reducere energiforbruget øge andelen af vedvarende energi forbedre mulighederne for færdsel på cykel og til fods nedbringe bygningernes andel af CO 2 -udledningen, og borgere, virksomheder, organisationer og foreninger medvirker til at færdiggøre og realisere klimahandlingsplanen. Mange af de handlinger, der er nævnt ovenfor, vil således omfatte beboerne i det åbne land. Det gælder f.eks. 1.1 Kampagner om energibesparelser 1.8 Ændring af individuel opvarmning fra oliefyr til træpillefyr 1.9 Ændring af individuel opvarmning fra elvarme til varmepumper 1.10 Oplysning af borgerne om muligheder for vedvarende energi 3.1 Fremme af cykeltrafikken 3.6 Elbil-projektet 4.8 Sorø Kommune oplyser om adgangen til web-baserede beregningsmodeller for energitiltag, som kan reducere energiforbruget og hermed udledningen af CO Oplysning og inspiration til borgere og bygherrer om bæredygtigt og energirigtigt byggeri samt afledning af regnvand på grunden 15

16 Klimahandlingsplan Realisering af klimahandlingsplanen Handlinger vil - i det omfang det ikke allerede er sket - blive konkretiseret i samarbejde med de relevante aktører og forsynet med økonomi og tidsplan for gennemførelsen. Der vil blive udpeget en ansvarlig for gennemførelsen. Formålet med klimahandlingsplanen er at skabe et samlet overblik over klimaudfordringen og handlemulighederne i Sorø Kommune. Der bliver peget på de målsætninger og handlinger, der skal satses på for at nå de overordnede mål om 20 % CO2-reduktion fra 2009 til 2020 og tilpasning til klimaændringerne i samarbejde med borgere, erhvervsliv, organisationer og foreninger. Før budgetlægningen for det kommende år, vil der blive udarbejdet et forslag til prioritering af handlinger og økonomi. I 2013 bliver klimahandlingsplanen taget op til revision. Læs mere om muligheder for at spare el og CO2 på 16

17 Bilag 1 Resumé af kortlægningen af CO 2 -udledningen i Sorø Kommune Sorø kommune har i samarbejde med Rambøll Danmark A/S i juli 2010 lavet en kortlægning af CO 2 - udledningen fra kommunen som geografisk område samt kortlægning af el-, varme- og vandforbruget samt transportarbejdet for kommunen som virksomhed. Resultatet af kortlægningen Kortlægningen af CO 2 -udledningen omfatter Sorø Kommune som geografisk område og som virksomhed. Tallene er fra Den samlede udledning var ca tons CO 2 svarende til ca. 11,2 tons pr. indbygger. Til sammenligning var landsgennemsnittet ca. 9,4 tons pr. indbygger i For Næstved Kommune er der beregnet en udledning på 10,2 tons pr. indbygger i 2007, hvor landsgennemsnittet var 9,2 tons pr. indbygger. For Kalundborg Kommune er der beregnet en udledning på 13,2 tons pr. indbygger i Den forholdsvis høje udledning i Sorø Kommune kan hænge sammen med meget gennemkørende trafik, mindre bygningstæthed, en stor andel af opvarmning med naturgas og en stor andel af boliger fra før Kortlægningen for Sorø Kommune viser, at de store kilder til udledningen er: transport (41 %) elforbrug (26 %) energiforbrug til individuel opvarmning (13 %) landbrug (14 %) Kommunen som virksomhed udledte på udvalgte områder ca tons CO 2 svarende til 1,9 % af den samlede udledning fra kommunen som geografisk område. Til sammenligning er udledningen i Næstved opgjort til henholdsvis ca tons CO 2 i Slagelse Kommune har kortlagt udledningen på udvalgte områder til ca tons CO 2 i De store kilder til Sorø Kommunes egen udledning er: varmeforbrug (58 %) elforbrug (35 %) Sorø Kommunes Ejendomscenter kortlægger det årlige el-, varme- og vandbrug i de kommunale bygninger. Fremskrivning af CO 2 -udledningen til 2020 Fremskrivningen af CO 2 -udledningen til 2020 uden brug af særlige virkemidler viser, at udledningen vil falde fra ca tons i 2009 til ca tons i 2020 svarende til et fald på 9 %. Det skyldes primært, at der på nationalt plan forventes produceret mere vindenergi, og at Sjælland beregningsmæssigt får større glæde af energien fra de jyske vindmøller efter ibrugtagningen af Storebæltskablet. Desuden forventes sammensætningen af brændslerne på kraftværkerne at ændre sig i mere klimavenlig retning, som vist på nedenstående figur. 17

18 På tilsvarende måde forventes en reduktion af udledningen af CO 2. på transportområdet. Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i CO 2 -emissionsfaktorerne for de forskellige transportmidler opstillet. Udviklingen for personbiler, varebiler og lastbiler bygger på gennemsnitlige nationale tal opstillet i rapporten Scenarier for udvikling i CO 2 -emissioner i Københavns Kommune 4. Fremskrivningen går her til Det antages, at CO 2 -emissionsfaktoren er konstant for busser, MC, persontog og godstog (g CO 2 /km) 2015 (g CO 2 /km) 2020 (g CO 2 /km) Afvigelse ( ) (g CO 2 /km) Transporttype Personbil, benzin ,5 12% Personbil, diesel ,5 3% Varebiler, benzin % Varebiler, diesel % Lastbiler % Busser* % MC % Persontog % Godstog % Tabel 1: Udvikling i CO 2-emissionsfaktorer for forskellige transporttyper frem mod *) opgjort i personkilometer Fremskrivningen er behæftet med en vis usikkerhed, da den er afhængig af forskellige prognoser og forudsætninger, som kan ændre sig. F.eks. har brændselspriserne stor betydning for udviklingen af energiforbrug, transportvaner, valg af brændsler til fjernvarme mv. 18

19 Mål for reduktion af CO 2 -udledningen For at Sorø Kommune kan leve op til målet om en reduktion på mindst 20 % i 2020, skal der findes indsatsområder svarende til en reduktion på mindst ca tons CO 2 om året inden 2020, jf. nedenstående tabel. Beskrivelse tons CO2 1. Udledning % reduktion i forhold til Udledning i 2020 ved 20 % reduktion (1 minus 2) Udledning i 2020 uden brug af særlige virkemidler Behov for virkemidler (4 minus 3)

20 20

Klimahandlingsplan

Klimahandlingsplan Sorø Kommune Juni 2011 Henvendelse om publikationen kan ske til: Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf. 5787 6000 Publikationen kan hentes på Sorø Kommunes hjemmeside: www.soroe.dk/klima

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 25. oktober 2010 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 14. oktober 2010 kl. 14:30 som Videokonference Holstebro / Viborg /

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018 Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere