Projektforslag for Biogasanlæg ved Grenaa

Transkript

1 Projektforslag for Biogasanlæg ved Grenaa NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK 2450 København SV Tel Fax Juni planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Rekvirent Djurs Bioenergi Sekshøjvej Grenaa Kontaktperson: Carsten Wolff Hansen cwh@djursbioenergi.dk Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Linn Laurberg Jensen llj@planenergi.dk og Peter Jacob Jørgensen pjj@planenergi.dk Kvalitetssikret af Niels From nf@planenergi.dk Projekt ref: 571/slutrapport Side 2 af 31

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 7 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Fysisk planlægning Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg Øvrige planer og strategier 9 3 Redegørelse for projektet Biomasseflow, biogas-, el- og varmeproduktion Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 11 4 Konsekvensberegninger Selskabsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold Samfundsøkonomi Tillægsberegninger af specifikke forhold (Følsomhed) Energi og miljø 15 5 Konklusion 18 6 Afsluttende bemærkninger 19 Bilag A: Selskabsøkonomiske forudsætninger og beregninger 20 Bilag B: Samfundsøkonomiske konsekvenser 23 Samfundsøkonomiske forudsætninger og beregninger 23 Forudsætninger 23 Varmeplanlægning 25 Forudsætnings- og resultattabeller 26 Tillægsberegning 29 Side 3 af 31

4 1 Indledning Nærværende rapport beskriver et projektforslag for etablering af et biogasfællesanlæg ved Grenaa. Anlægget skal årligt behandle tons biomasse og producere el og varme på basis af den producerede biogas. Udarbejdelsen af projektforslaget følger regler og normer i Varmeforsyningsloven. Anlægget forventes etableret af Djurs Bioenergi A.m.b.a. 1.1 Projektets baggrund Djurs Bioenergi er et A.m.b.a. med p.t. ca. 40 medlemmer, der blev stiftet i 2003 med det formål at etablere et biogasfællesanlæg til behandling af især husdyrgødning, for at sikre en bedre næringsstofudnyttelse og dermed et mindre tab til miljøet. Der er på indeværende tidspunkt lavet betingede aftaler om leverance af biomasse med en ti-årig varighed med en lang række medlemmer. Aftalerne forventes stadfæstet ved underskrift inden anlægsbyggeriet igangsættes. For at udnytte den producerede biogas optimalt, anvendes biogassen til kraftvarmeproduktion, hvor varmen sælges til Grenaa Varmeværk a.m.b.a. Ud over selve biogasanlægget skal samtidig etableres en tilhørende varmetransmissionsledning til Grenaa Varmeværks fjernvarmenet, med tilslutning på Bredstrupvej. Også den del, og investeringen heri, er omfattet af nærværende projektforslag, da det er en nødvendig forudsætning for selve biogasprojektet og muligheden for at komme af med overskudsvarmen. Det skal dog bemærkes, at ledningen etableres af Grenaa Varmeværk, der også har fået lavet selvstændig myndighedsgodkendelse for ledningen, hvis tracé dog ikke p.t. er endeligt fastlagt. Dette vil ske i detailprojekteringen af transmissionsledningen i dialog med vejmyndighed og eventuelle andre berørte parter. Fig. 1 viser dog det forventede forløb af varmetransmissionsledningen. Figur 1: Forventet forløb af varmetransmissionsledning. biogasledning. Side 4 af 31

5 I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr af 24/11/2014 med senere ændringer), og de senest opdaterede samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen, udmeldt i april Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere de forsyningsselskaber, der berøres af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens BEK nr. 566 af 02/06/2014 med senere ændringer. 1.3 Afgrænsning af projektet Biogasanlægget placeres på dele af matrikel 8b og 8s, Bredstrup, Grenaa Jorde (se figur 1). Figur 2 viser en situationsplan for anlægget. Adressen er p.t. Bredstrupvej Figur 2: Grundafgrænsning for det nye biogasanlæg i forhold til den kommende omfartsvej Side 5 af 31

6 Figur 3: Situationsplan for biogasanlægget på grunden. 1.4 Tilknyttede projekter I forbindelse med projektet etableres som nævnt en varmetransmissionsledning til Grenaa. Denne ledning vil blive etableret og ejet af Grenaa Varmeværk a.m.b.a. Det forventes at ledningen vil blive gravet ned i skel mod De Danske Gærfabrikker for at blive tilsluttet fjernvarmenettet på Bredstrupvej, se figur Indstilling Djurs Bioenergi indstiller til Norddjurs Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune ansøges om at godkende projektforslaget. Norddjurs kommune har tidligere indstillet, at projektet kan optage et kommunalt garanteret lån på 80 % af byggesummen, i alt ca. 67 mio. kr., på en række nærmere specificerede betingelser. Side 6 af 31

7 1.6 Organisatoriske forhold Djurs Bioenergi A.m.b.a., CVR nr , finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder biogasanlægget og kraftvarmemotorer. Den ansvarlige for projektet er: Djurs Bioenergi A.m.b.a. Sekshøjvej Grenaa Kontaktperson: Carsten Wolff Hansen Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade Skørping Kontaktperson: Peter Jacob Jørgensen 1.7 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse i 2016 kan projektet færdiggøres med øvrigt myndighedsarbejde og godkendelser ultimo 2016, og forventet driftsstart medio Side 7 af 31

8 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr af 24/11/2014 med senere ændringer. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens BEK nr af 23/09/2015 med senere ændringer. Det fremgår af bekendtgørelse nr stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse til kraftvarmeproduktion, såfremt der er lokalt ønske herom, og såfremt fjervarmeværket kan erhverve gassen (varmen) til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som fjernvarmeværket ellers har adgang til. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan godkende projektet, hvis biogasvarmeprisen ikke er betydeligt dyrere end den nuværende pris, og såfremt fjernvarmeværket har et ønske om at aftage biogasvarme. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at der etableres et biogas- og tilførende motorgeneratoranlæg til behandling af ca tons biomasse årligt samt en tilhørende varmetransmissionsledning til Grenaa Varmeværk. Denne ledning vil blive ejet af Grenaa Varmeværk, men investeringen er her medtaget i beregningerne, da den er en nødvendig forudsætning for projektet. Der gives i miljøgodkendelsen virksomheden ret til evt. at udvide behandlingen af biomasse med 20 %. Heraf følger at såvel el- som varmeproduktionen ligeledes eventuelt vil kunne forventes forøget med ca. 20 % efter optimering af anlæggets drift. Lovforslag nr. L 172: Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtteordninger til biogas), Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2016, har ikke indflydelse på projektet. 2.2 Fysisk planlægning Arealet, hvor biogasanlægget er placeret, er omfattet af kommuneplanen og udlagt som erhvervsområde til industri med særlige beliggenhedskrav. Der er udarbejdet en lokalplan for området, jf. figur Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Side 8 af 31

9 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Projektet omfatter køb af et areal på ca. 3 ha (matrikel 8b og 8s, Brendstrup, Grenaa Jorde) til etablering af biogasanlægget. Arealet ligger i kommuneplanområde 3E8 og anvendes p.t. til traditionel planteproduktion. Der foreligger en betinget købsaftale af grunden med ejeren, som er Norddjurs Kommune. 2.6 Øvrige planer og strategier På Norddjurs Kommunes hjemmeside ( oevrige_tekniske_anlaeg/oevrige_tekniske_anlaeg.htm) fremgår følgende i forhold til energiforsyning: Med hensyn til energiforsyning, er det målet at øge andelen af vedvarende energi i Norddjurs Kommune. Det indebærer blandt andet en øget andel af el- og varmeproduktion baseret på for eksempel vindmøller, biogas og biomasse. Der vil blive udarbejdet en varmeplan for kommunen for derigennem at medvirke til en miljøvenlig og energieffektiv varmeforsyningen. Norddjurs og Syddjurs Kommuner samarbejder tæt om udviklingen på energiområdet. I planperioden vil der blive udarbejdet en energihandlingsplan. I forhold til Grenaa Energiforsyningstrategi fremgår følgende under energimæssige prioriteringer ( Projektet vil tage sit udgangspunkt i aktuelle udfordringer omkring varmeforsyningen i Grenaa by, hvor det forventes at der skal ske en omstilling til kombination af udnyttelse af biomasse, biogas, anvendelse af industriel overskudsvarme og solvarme. Derudover kan projektet også inddrage andre dele af energisystemet, hvor der identificeres samarbejdsmuligheder mellem partnerskabets aktører. Det kan f.eks. være relevant at se på potentialet for også at indpasse biogas fra affald, geotermisk energi og vindkraft i energisystemet. Projektet med etablering af overskudsvarme fra biogasanlægget er således i tråd med kommunen og byens planer for den fremtidige energiforsyning. Der henvises endvidere til projektforslaget, godkendt 22. september 2015, vedrørende etablering af et nyt flisfyret varmeværk i Grenaa, hvor varmen antages leveret fra: - Flisfyret varmeværk med kedelstørrelse på 2x18 MW - 2 MW absorptionsvarmepumpe til driftsoptimering - Anvendelse af overskudsvarme fra Djurs Bioenergi Projektforslaget kan findes på følgende link: og godkendelse på dette link: Side 9 af 31

10 3 Redegørelse for projektet 3.1 Biomasseflow, biogas-, el- og varmeproduktion Af tabel 1 fremgår det forventede biomasseforbrug og den heraf følgende biogasproduktion af anlægget. Biomasseressourcer og gaspotentiale på Grenå Biogasanlæg Tons og m 3 pr. år Biomassetype Tons/år Tørstofprocent Nm 3 metan tn tp tk Gødninger: Kvæggylle Svinegylle Minkgylle Dybstrøelse Energiafgrøder Halm Gyllefibre 2) I alt/gennemsnit , ) Tabel 1: Årligt biomasseforbrug på biogasanlægget, samt potentiel metanproduktion og næringsstofindhold i biomasser. 1) Beregnet med ekstra gas på 5 % fra overdækket lagertank. Normalt vil kunne påregnes omkring 10 % ekstra ved 30 døgns ekstra opholdstid ved ca. 1 måneds opbevaringskapacitet med den aktuelle biomassesammensætning. Forventet metanprocent 60 = 8,9 mio. Nm 3 biogas. 2) Gyllefibre kommer fra gylle separeret på gårdene i en fiberfraktion og en væskefraktion, som bliver på gården. Separation på gårdene vil fortrinsvis ske på sobesætninger, som har den tyndeste gylle, og på fjernest beliggende besætninger for at mindske transportbehovet. Den nævnte fibermængde svarer til en gyllemængde på ca t. Ovenstående værdier er budgetværdier, som er anvendt som beslutningsgrundlag for at realisere projektet. Anlægget vil skønsmæssigt i praksis efter indkøring og optimering eventuelt kunne behandle ca. 20 % mere biomasse. I så fald vil naturligvis også biogasproduktionen blive forøget med mindst 20 %. Alle følgende beregninger, også de samfundsøkonomiske, bygger dog på ovennævnte værdier, men i ansøgning om miljøgodkendelse er ansøgt på ovenstående biomassemængde + 20 %, dvs tons. Al biogas anvendes til motordrift på biogasanlægget til produktion af el- og varme. Motoranlægget, der forventes at bestå af 2 stk. Jenbacher JMS 612 GS-B.L, har en varmevirkningsgrad på ca. 50,7 % og en elvirkningsgrad på 42,8 %. Dette anlæg kan maksimalt omsætte ca. 7 mio. Nm 3 metan pr. år med 95 % oppetid (= 11,7 mio. Nm 3 biogas). Motorerne er således forberedt på en eventuel fremtidig udvidelse af produktionen. Egetforbruget af procesvarme er ca MWh/år. Resten af varmen sælges til Grenaa Varmeværk. El sælges til nettet. Side 10 af 31

11 Energibalance Input El-forbrug MWh/år Dieselforbrug 600 MWh/år Biogas- Varmeforbrug MWh/år anlæg I alt MWh/år Tabel 2: Energibalance for biogasprojektet. Output El-produktion MWh/år Varmeproduktion MWh/år Energitab MWh/år I alt MWh/år Varmeproduktionen, MWh/år, minus egetforbruget, sælges til Grenaa Varmeværk, i alt ca MWh/år, svarer til en kontinuert varmeeffekt på 2,9 MW. Der er indgået aftale med Grenaa Varmeværk om en minimumslevering på 2,3 MW varme. El-produktionen sælges til nettet. I øvrigt henvises til rapporten Biogasanlæg ved Grenaa - VVM-redegørelse og Miljørapport, april 2016 for en nærmere redegørelse og beskrivelse af projektet. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Djurs Bioenergi har p.t. ca. 40 medlemmer, der har indvilliget i at levere den nødvendige gyllemængde, og indtil videre uforpligtende at stille garanti for en del af egenfinansieringen. Fjernvarmebehovet i Grenaa Varmeværks forsyningsområde udgør brutto ca MWh/år. Biogasvarmen udgør således omkring 15 % af varmegrundlaget. 3.3 Anlægsomfang Projektets anlægsomfang omfatter biogasanlæg og motorer. Eventuelt behov for ekstra decentrale gylletanke er ikke omfattet af investeringen. Der forventes afholdt et nyt udbud på anlægget i efteråret De samlede anlægsomkostninger, der er baseret på tidligere afholdt udbud, justeret i forhold til inflation etc., er ekskl. eventuelle ekstra decentrale lagertanke og nødvendige arbejder på leverandørlandbrug: Investering Biogasanlæg, motorer kr Grund kr Mobil decanter kr Diverse/uforudset kr Projektering og tilsyn, opstart og indregulering kr Transmissionsledning kr I alt ekskl. moms kr Tabel 3: Samlet investering, 2016-priser. Bemærk, at investeringen i transmissionsledningen holdes uden for selskabsøkonomien for biogasanlægget, dvs. den selskabsøkonomiske investering er på 84,8 mio. kr. jf. Bilag A. Investeringen i transmissionsledningen er medregnet i den samfundsøkonomiske analyse, da den er en nødvendig forudsætning for at kunne komme af med varmen. Transmissionsledningen ejes og betales dog, som tidligere nævnt, af Grenå Varmeværk, og indgår således ikke i Djurs Bioenergi s selskabsøkonomi. Side 11 af 31

12 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger af konsekvenserne af projektet mht. selskabsøkonomi og energi- og miljøforhold. Samfundsøkonomiske forhold er beregnet inkl. Grenaa Varmeværks køb og anvendelse af biogasvarmen, og dækker således hele systemet: Biogasanlæg Varmeværk. Forhold vedr. forbrugerøkonomi er ikke medtaget. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der er indregnet en varmesalgspris på 225 kr. pr. MWh. Denne pris er aftalt med Grenaa Varmeværk. Prisen indeksreguleres efter nettoprisindekset. I forhold til de selskabsøkonomiske budgetberegninger er indregnet en gennemsnitlig el-afregningspris på 110 øre/kwh over de første ti driftsår, (79 øre/kwh, der årligt reguleres med 60 % af inflationen, + 26 øre/kwh, der nedreguleres med 1 øre/kwh for hver kr./gj naturgasprisen stiger, samt 10 øre/kwh, der gradvist nedtrappes med 2 øre/kwh pr. år fra ). Desuden er indregnet en metan- og NO x-afgift på 6 øre/kwh. Af bilag A fremgår en række andre økonomiske forudsætninger for budgetberegningerne. Bl.a. købspriser på 350 kr./tons energiafgrøde (ensilage), og 600 kr./tons halm, samt en række indregnede transportomkostninger. 4.1 Selskabsøkonomi Beregningen i bilag A viser de selskabsøkonomiske konsekvenser ved etablering af biogasanlægget. Beregningen er uden anlægstilskud. Beregningen er i øvrigt baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet, og som fremgår af bilag A. Alle beløb er ekskl. moms. Som det fremgår, er selskabsøkonomien god. Figur 4: Årets selskabsøkonomiske resultat i kr og akkumuleret saldo over de første 10 driftsår. 1. års underskud skyldes byggerenter, 2 %. Side 12 af 31

13 Overskuddet over de ti første driftsår samlet ca. 14,1 mio. kr., hvilket giver et gennemsnitligt overskud pr. år på ca. 1,4 mio. kr. Den simple tilbagebetalingstid er beregnet til 13 år. Det skal bemærkes, at der med optagelse af et kommunalt garanteret lån i Kommunekredit muligvis ikke vil være behov for indregning af byggerenter. I så fald bliver det samlede overskud forbedret med ca. 1,7 mio. kr. allerede første år. 4.2 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes, at der med den aftalte biogasvarmepris vil der være en ikke ubetydelig besparelse for varmeforbrugerne i Grenaa ved gennemførelse af projektet. Størrelsen er dog ikke beregnet i denne sammenhæng. 4.3 Samfundsøkonomi De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt appendiks Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, senest opdateret april Kalkulationsrenten er 4 %, jf. opdateret tillægsblad til vejledning af juni Endvidere er der anvendt gældende tillægsblad vedrørende global warming potentials for metan og lattergas fra juni Samfundsøkonomien er beregnet over en periode på 20 år. Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyningen ved etablering af et biogasanlæg. Det vil sige, at der f.eks. ikke indgår energiafgifter i de samfundsøkonomiske brændselspriser, og at miljømæssige konsekvenser er indregnet. For at indregne virkningen på de offentlige finanser er der indregnet et såkaldt skatteforvridningstab, der modsvarer ændrede skatte- og afgiftsbetalinger fra den private sektor. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en diskonteringsrente på 4 %, hvorved nutidsværdien fremkommer for en situation med den nuværende drift for fjernvarmeforsyningen, sammenlignet med projektet for etablering af et biogasanlæg. Systemgrænsen er således, at der regnes med, hvad der tilføres biogasanlægget samt det output i form af varme og el, som produceres på biogasanlægget. Tabel 4 viser en beregning over omkostninger til drift og vedligehold i forbindelse med drift af biogasanlægget. Beregning af drift og vedligehold Driftsudgifter, jf. bilag A Minus behandlingsafgifter, jf. bilag A Minus mer-værdi af energiafgrøder Minus værdi af eksternaliteter Minus 8 arbejdspladser I alt Tabel 4: Opgørelse over drifts- og vedligeholdelsesudgifter kr I den samfundsøkonomiske beregning er scrapværdien af anlægget efter beregningsperioden på 20 år estimeret til samme værdi, da der i driftsbudgettet er afsat vedligeholdelsesomkostninger, der dækker lø- Side 13 af 31

14 bende renovering og vedligeholdelse af anlægget, således at anlægget står som det etablerede anlæg i starten af beregningsperioden. Scrapværdien af transmissionsledningen er antaget lineært afskrevet med en levetid på 50 år. De årlige omkostninger til drift og vedligehold er beregnet ud fra beregnede drift og vedligehold på biogasanlægget minus de positive samfundsøkonomiske effekter, der er i forbindelse med biogasanlægget, jf. tabel 4. Disse effekter er merværdien af energiafgrøder, eksternaliteter samt 8 nye arbejdspladser. Merværdien af energiafgrøder forekommer, da det forventes, at landmanden vil høste energiafgrøder, som tidligere ikke blev høstet - såsom græs på enge og græs i lufthavnsområdet. Denne merværdi er antaget at udgøre 20 % af indkøbet af energiafgrøderne til biogasanlægget. De 8 nye arbejdspladser er opgjort som en værdi på kr. pr. mand pr. år svarende til medarbejdernes løn 6 på værket + 2 chauffører. Eksternaliteterne er opgjort ud fra Fødevareøkonomisk Instituts Rapport nr. 136: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg. Der er taget udgangspunkt i tabel 2.1 fra rapporten. Denne ses i bilag B. I eksternaliteterne er alle de beregnede værdier i Resultat 3 (tabel B.2 i bilag B) taget med. Værdifastsættelsen af eksternaliteterne er vist i bilag B. I bilag B ses det, at følgende betydende samfunds- og miljøøkonomiske emner ikke er medregnet: Sparede ressourcer (energi og gødning) Valutabetydning for Danmark Erhvervsbetydning, afledt eksportvirkning Øget forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitisk værdi (se dog afsnit 4.3) Prisdæmpende effekt af VE-udbygning ift. fossil energi Vejslid ved øget gylletransport Andre luftforureningsforhold Værdi af hygiejnisering af gyllen Værdi af fleksibilitet ved produktionsudvidelse Beskæftigelse under etablering (ca. 135 mandeår, heraf skønsmæssigt halvdelen lokalt) Der er i den samfundsøkonomiske beregning taget udgangspunkt i det godkendte projektforslag fra september 2015, der står beskrevet på side 9 i nærværende projektforslag. På denne baggrund antages det således, at overskudsvarmen fra biogasanlægget fortrænger den godkendte biomasse. Det samfundsøkonomiske overskud er i grundberegningen på -165 mio. kr. Resultater ses i tabellerne i Bilag B, hvor de benyttede forudsætninger for beregningerne er beskrevet. 4.4 Tillægsberegninger af specifikke forhold (Følsomhed) Som nævnt er den samfundsøkonomiske værdi af nogle specifikke forhold beregnet separat og derfor ikke indeholdt i grundberegningen. Den samfundsøkonomiske værdi af de specifikke forhold fremgår af figur 4. Der er foretaget to tillægsberegninger til den samfundsøkonomiske grundberegning. Dette skyldes, at den samfundsøkonomiske grundberegning ikke viser det reelle billede, når der ikke inkluderes eksternaliteter, der er til gavn for samfundet. De to tillægsberegninger, der er foretaget, er Side 14 af 31

15 en beregning, hvor det antages, at der kan produceres og udnyttes 20 % mere biogas og en optimeret beregning for anlægget, som vil være et mere reelt billede af produktionen på anlægget på længere sigt. Den samlede nutidsværdi af de specifikke forhold er på mellem 633 og 694 mio. kr. Figur 5: Samfundsøkonomisk nutidsværdi for en række specifikke forhold. Indregnes det samlede overskud for de to tillægsberegninger, fås et samfundsøkonomiske overskud på 468 og 529 mio. kr. over beregningsperioden på 20 år. For at balancere samfundsøkonomien i grundberegningen, vil det med andre ord kræve at ca % af eksternaliteterne realiseres. Det anses for meget sandsynligt at minimum 30 % af eksternaliteterne realiseres, hvorved samfundsøkonomien vil være positiv. Derved anses projektet at have et robust samfundsøkonomisk overskud. En beskrivelse af beregningen for disse forhold er givet i Bilag B. 4.5 Energi og miljø Af tabel 2 fremgår energibalancen for biogasprojektet. Af tabellen fremgår også hvor stort el- og varmeforbruget på værket forventes at blive, samt forbruget af diesel til transport. Det fremgår at anlægget har en meget positiv energibalance, idet det samlede energiforbrug kun udgør ca. 10 % af nettoenergiproduktionen (el og varme). I tabel 5 fremgår den samlede reduktion af emission af drivhusgasser som følge af projektet. Side 15 af 31

16 Parameter Energiproduktion: Biogasproduktion El-produktion 1) Varmeproduktion 2) Mængde produceret, behandlet eller sparet pr. år MWh MWh MWh Mindsket emission af drivhusgasser Tons CO 2-ækvivalenter pr. år Mindsket drivhusgasemission: Lattergas og metan 5) t organisk tørstof 3) Energiforbrug: El-forbrug på anlægget 1) Transport diesel MWh m 3 diesel 4) -150 I alt Tabel 5: Reduktion af emission af drivhusgasser. 1) En faktor på 481 g CO 2 pr. produceret kwh er anvendt i henhold til Dong 2008, gennemsnitsberegning 2) Der regnet med at biogasvarmen fortrænger 50 % halm og 50 % kul. Fordeling oplyst af Grenaa varmeværk. I fremtiden vil fortrængningen blive mindre, efterhånden som værket overgår til 100 % biomasse 3) Mængde af organisk tørstof i husdyrgødning. 4) Der er regnet med en gennemsnitlig transport tur/retur på 20 km. 33 m 3 pr. læs, og et dieselforbrug på 2 km/l. 5) Et metantab fra motoren på 3 % af produktionen er modregnet. Det fremgår, at den mindskede emission er betydelig og udgør godt 130 kg CO 2-ækvivalenter pr. tons biomasse behandlet. Det skal bemærkes, at ovenstående reduktion af drivhusgasser ikke indgår direkte i de samfundsøkonomiske beregninger. I disse beregnes diverse fortrængninger på baggrund af de anvendte brændsler og den resulterende el- og varmeproduktion på basis af udmeldinger af faktorer fra Energistyrelsen. Den i økonomien faktisk indregnede CO 2-fortrængning, bliver således f.eks. kun ca. det halve af ovenstående faktor på 481 g CO 2/kWh. I forhold til de samfundsøkonomiske beregninger godskrives projektet således ikke fuldt ud for den reelle CO 2-fortrængning. Hertil kommer en række andre positive effekter af miljømæssig og økonomisk karakter, som enten ikke kan værdisætte - hvad er færre lugtgener værd i kroner og ører? - eller varierer betydeligt efter forholdene, og derfor er vanskelige at beregne i det konkrete tilfælde. Det drejer sig bl.a. om: Mindskede lugtgener ved gyllespredning Forbedret nyttevirkning af kvælstof (delvist integreret) Optimeret NPK-indhold og deklareret gødning Omfordeling af gylle og lavere spredeomkostninger Drab af smittekim og ukrudtsfrø Mindsket kvælstofudvaskning (delvist integreret) Mindre kvælstoffordampning og denitrifikation Tilbageførsel af organisk stof/humus Nedbrydning af miljøfremmede stoffer Mulighed for produktion af efterafgrøder og energiafgrøder Side 16 af 31

17 Effekterne skal ikke omtales nærmere her. Der henvises til den tidligere omtalte VVM-redegørelse for en nærmere beskrivelse og forklaring. De landbrugsmæssige effekter vurderes dog tilsammen at kunne medføre en bedre næringsstofhusholdning i landbruget og dermed et mindre tab af især kvælstof til omgivelserne, samt en forbedret økonomi på tilsluttede brug. Side 17 af 31

18 5 Konklusion Isoleret set viser resultaterne af beregningerne et samfundsøkonomisk overskud, når en række eksternaliteter medregnes (se bilag B), en positiv selskabsøkonomi samt en reduceret belastning af miljøet. Det anses som højest sandsynligt at minimum 30 % af de specifikke eksternaliteter realiseres, hvorved der vil være en positiv og robust samfundsøkonomi for projektet. Dermed anses kravene i 16 stk. 2 (bekendtgørelse nr. 1124) som nævnt i afsnit 2.1 at være overholdt. Kommunalbestyrelsen anmodes på denne baggrund om at godkende projektforslaget fra Djurs Bioenergi. Side 18 af 31

19 6 Afsluttende bemærkninger Såfremt Grenaa Varmeværk ikke kan aftage biogasvarme fra Djurs Bioenergi, er det ikke realistisk med placering af anlægget på den givne lokalitet. Dette ser dog ikke ud til at være tilfældet med det godkendte projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra biogasanlægget. Samfundsøkonomien for Djurs Bioenergi afspejles i det samfundsøkonomiske overskud på afsætning af biogaskraftvarme til Grenaa Varmeværk, som er præsenteret i det foregående, når en række eksternaliteter indregnes. Side 19 af 31

20 Bilag A: Selskabsøkonomiske forudsætninger og beregninger Side 20 af 31

21 Side 21 af 31

22 Side 22 af 31

23 Bilag B: Samfundsøkonomiske konsekvenser Notat Vedrørende: Samfundsøkonomisk beregning i forhold til afsætning af biogaskraftvarme til Grenaa Varmeværk. Dato: 20. juni 2016 Samfundsøkonomiske forudsætninger og beregninger Der er foretaget en samfundsøkonomisk beregning i forbindelse med etableringen af biogasanlæg nord for Grenaa. Den producerede varme aftages af Grenaa Varmeværk via en varmetransmissionsledning. Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i det samlede projekt, hvor Grenaa Varmeværk aftager varme fra biogasanlægget set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en kalkulationsrente på 4 %, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med den nuværende drift og en situation med varme fra biogasanlægget. Der benyttes en kalkulationsrente på 4 %. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt appendiks Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, senest opdateret i april Kalkulationsrenten er 4 %, jf. opdateret tillægsblad til vejledning af juni Endvidere er der anvendt gældende tillægsblad vedrørende global warming potentials for metan og lattergas fra juni Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud i grundberegningen på -165 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Forudsætninger De årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse af biogasanlægget er beregnet ud fra beregnede drift og vedligehold på biogasanlægget minus de positive samfundsøkonomiske effekter, der er i forbindelse med biogasanlægget. Disse effekter er merværdien af energiafgrøder, eksternaliteter samt 8 nye arbejdspladser. Merværdien af energiafgrøder forekommer, da det forventes, at landmanden vil høste energiafgrøder som ikke tidligere blev høstet, hvilket eksempelvis kan være græs på enge og i lufthavnsområdet. Denne merværdi er antaget at være 20 % af indkøbet af energiafgrøderne til biogasanlægget. Side 23 af 31

24 De nye arbejdspladser er opgjort som en værdi på kr./år pr. mand, hvilket er svarende til medarbejdernes årsløn. Beregning af drift og vedligehold Driftsudgifter, jf. bilag A Minus behandlingsafgifter, jf. bilag A Minus mer-værdi af energiafgrøder Minus værdi af eksternaliteter Minus 8 arbejdspladser I alt Tabel B.1: Opgørelse over drifts- og vedligeholdelsesudgifter for biogasanlægget kr Tabel B.2: Samfunds- og miljøøkonomisk oversigt (fra: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg, Fødevareøkonomisk institut, 2002, s. 21). Eksternaliteterne er opgjort ud fra Fødevareøkonomisk Instituts Rapport nr. 136: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg. Der er taget udgangspunkt i tabel 2.1 fra rapporten. I eksternaliteterne er alle de beregnede værdier i Resultat 3 taget med. Værdifastsættelsen af eksternaliteterne er vist i tabel B.3. Som det fremgår af tabellen er CO 2- ækvivalenterne ikke medregnet i dette beløb, idet de er medtaget i beregningen af den samfundsøkonomiske pris i forbindelse med emissioner. Sidetal og tabelhenvisninger i tabellen refererer til Fødevareøkonomisk Instituts Rapport nr Side 24 af 31

25 Følgende betydende samfunds- og miljøøkonomiske emner ikke er medregnet: Sparede ressourcer (energi og gødning) Valutabetydning for Danmark Erhvervsbetydning, afledt eksportvirkning Øget forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitisk værdi Prisdæmpende effekt af VE-udbygning i.f.t. fossil energi Vejslid ved øget gylletransport Andre luftforureningsforhold Værdi af hygiejnisering af gyllen Værdi af fleksibilitet ved produktionsudvidelse Beregning af eksternaliteter i.f.m. biogas Kilde: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg, Rapport nr. 136, Fødevareøkonomisk Institut, København Side Tabel Tekst Enhedspris Enhedspris Enhed Mængde Beløb Oversigt 2000-kr kr. ton/år 2016-kr/år Gyllelagring 1,00 1,40 kr/ton gylle Gylletransport 0,50 0,70 kr/ton gylle Biogødning 5,41 7,60 kr/ton biogødning Lugt 4,50 6,32 kr/ton gylle CO 2 -ækvivalenter -0,090 ton CO 2 -ækv./ton biomasse ton CO2-ækv./år Affald 125,00 175,54 kr/ton affald N-udvaskning 2,92 4,10 kr/ton afgasset biogødning Oversigt I alt Tabel B.3: Opgørelse af eksternaliteter. Varmeplanlægning Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelses nr. 566 af 2. juni 2014 med senere ændringer. I henhold til bekendtgørelse nr. 1124, er der i relation til anvendelse af biogas taget udgangspunkt i 16: 16. Ved projekter for kraft-varme-anlæg kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, hvis der anvendes et eller flere af følgende brændsler: 1) Naturgas. 2) Biomasse. 3) Biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse. 4) Affald. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse til kraftvarme-produktion i den kommunale varmeforsyning, hvis der er lokalt ønske herom og produktionsanlægget kan erhverve gassen til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som anlægget ellers har adgang til. Side 25 af 31

26 Samlet set betyder 16 stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan godkende projektet, hvis biogasprisen ikke er betydeligt dyrere end den nuværende pris på leveret varme, og såfremt fjernvarmeværket har ønske om at aftage biogasvarmen. Forudsætnings- og resultattabeller I det følgende præsenteres tabeller for de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, samt resultater. I tabel B.4, præsenteres el-produktionen og brændselsforbruget i reference-situationen og projektet for etablering af biogasanlæg. Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år Træflis, Kedel MWh/år Biogas, Motor MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion MWh/år El-forbrug MWh/år El-prod. minus forbrug MWh/år Tabel B.4: El-produktion og brændselsforbrug for reference situationen og det samlede projekt. Tabel B.5 viser de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, der er benyttet som input i den samfundsøkonomiske grundberegning. Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Reference Projekt Varmeproduktion MWh/år Biogasanlæg, eget forbrug MWh/år Overskudsvarme fra biogas jf. godkendt projektforslag MWh/år Overskudsvarme fra biogas jf. godkendt projektforslag MWh/år Brændselsforbrug Brændselsforbrug Flis 107% MWh/år Varme virkningsgrad 50,7% MWh/år El-virkningsgrad 42,8% MWh/år Biogas MWh/år El-produktion El-produktion Grenaa KV 0 MWh/år Biogas, jf. tabel MWh Biogas 0 MWh/år Økonomi Økonomi Drift og vedligehold Drift og vedligehold* Fliskedler + absorption 42 kr./mwh kr./år Biogas 60 kr./mwh el kr./år Tilskud kr./år Afgifter, flis Afgifter, biogas Nox 0,50 kr./gj kr./år Nox 1 kr./gj Methan 1 kr./gj Investering Transmission Scrapværdi, transmission kr kr kr. Tabel B.5: El-produktion og brændselsforbrug for reference situationen og det samlede projekt. I de følgende tabeller, tabel B.6 og tabel B.7 fremgår de samfundsøkonomiske beregninger, hvor resultatet ses i tabel B.6 med et samfundsøkonomiske underskud i grundberegningen på 165 mio. kr. Side 26 af 31

27 Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 26. april 2016 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, juni 2016 / LLJ Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, april Samt tillægsblade, juni Grenå Biogas Etablering af biogasværk Samfundsøkonomisk overskud: søkr. Intern rente -6,84% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Træflis, Kedel Brændsel 2 MWh/år Biogas, Motor El-produktion MWh/år El-forbrug MWh/år Prisniveau 2016-kr. Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2016-kr./år Afgifter minus tilskud 2016-kr./år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2016-kr kr. førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Tabel B.6: Forudsætninger for den samfundsøkonomiske beregning af projektet. Side 27 af 31

28 Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser SO 2 -, NO X - og I alt, nutidsværdi I alt CO 2 - PM 2,5 - Forvridningstab Invest. + D&V + brændsler + el Invest. + D&V + brændsler + el El-forbrug minus elproduktion Brændsler Investeringer + D&V År omkostninger omkostninger kr kr kr kr søkr søkr søkr søkr søkr søkr Tabel B.7: Resultatoversigt for den samfundsøkonomiske meromkostning. Nutidsværdi Side 28 af 31

29 Tillægsberegning Som nævnt i tabel B.2 i nærværende notat, er den samfundsøkonomiske værdi af nogle specifikke forhold beregnet separat og derfor ikke indeholdt i grundberegningen. Der er foretaget to tillægsberegninger, en beregning, hvor der udnyttes 20 % mere biogas og en optimeret beregning på driften, der illustrerer driften af anlægget efter indkøringsperioden. Den samfundsøkonomiske værdi af de specifikke forhold fremgår af figur B.1. Den samlede nutidsværdi af de specifikke forhold er mio. kr. Figur B.1: Samfundsøkonomisk nutidsværdi for en række specifikke forhold. Grundberegning Grundberegningen har pr. definition en nutidsværdi på 0 kr. Mere biogas Som nævnt i teksten er gasproduktionen i grundberegningen vurderet forsigtigt, og der er kun medtaget en potentiel merproduktion fra overdækket efterafgasningstank på 5 %. Med den aktuelle biomassesammensætning (forholdsvis store mængder dybstrøelse, energiafgrøder, gødningsfibre og halm langsomt omsættelig biomasse) kan der forventes en merproduktion af gas på omkring 10 % fra denne tank. Indregnes den øgede biogasmængde, forbedres nutidsværdien med 23,5 mio. kr. samtidig med at den leverede varmemængde øges med ca. 20 % (fra til MWh/år). Herudover forbedres biogasanlæggets selskabsøkonomi med omkring 1,5 mio. kr. pr. år pga. et mersalg af el og varme. Den samlede nutidsværdi for mere biogas er således 23,5 mio. kr. Optimeret beregning På samme måde som med øget biogas, opnås driftsfordele ved en optimeret drift. Side 29 af 31

30 Ved en optimeret drift, vil varmeproduktionen stige fra MWh i basis situationen til ca MWh i en optimeret driftssituation. Dette giver et forbedret selskabsøkonomisk resultat på 8 mio. kr. pr. år pga. et mersalg af el og varme, samt reducerede driftsomkostninger. Samlet set forbedres nutidsværdien til 101,5 mio. kr., hvorved der ses en forbedring af nutidsværdien på 87,4 mio. kr. Der er således indregnet en samlet mer-værdi på 87,4 mio. kr. ved en optimeret produktion af anlægget. Forvridningstab I grundberegningen er der regnet med et forvridningstab på 20 % af el-produktionstilskuddet. Hvis dette udelades, forbedres nutidsværdien med 42,6 mio. kr. Energiafgrøder I grundberegningen regnes med en samfundsøkonomisk gevinst på 20 % af omkostningerne til indkøb af energiafgrøder. Hvis energiafgrøderne i stedet indregnes med fuld værdi, forbedres nutidsværdien med mio. kr. Forsyningssikkerhed I grundberegningen er værdien af forsyningssikkerhed ikke indregnet. Biogas er en lokalt produceret, vedvarende energiressource, som kan erstatte importeret naturgas. Biogas er en uudtømmelig ressource i modsætning til naturgas, og biogas er mindre følsom overfor uro på de internationale markeder. Biogas belaster desuden ikke betalingsbalancen på samme måde som naturgas. Det er vanskeligt at prissætte værdien af ovenstående. I Forslag til ny struktur for CO 2- og energiafgifter i Danmark med fokus på fjernvarme af Ea-Energianalyse, maj 2011, foreslås en forsyningssikkerhedsafgift på 35 kr./gj på naturgas og 0 kr./gj på biogas. Det bemærkes, at: Forsyningssikkerhedselementet/resurseelementet foreslås at være størst for olie, mindre for naturgas og mindst for kul. De angivne talstørrelser for forsyningssikkerhed er dog ikke detaljeret analysemæssigt begrundet, og kan evt. justeres i forbindelse med yderligere detaljering af forslaget. Hvis man indregner en samfundsøkonomisk fordel for biogas på 35 kr./gj, forbedres nutidsværdien med ca. 100 mio. kr. Husdyrproduktion og Vandrammedirektivet (dyreenheder) Et af landbrugets vægtigste argumenter for at etablere biogasanlæg er, at sikre den fremtidige husdyrproduktion. Uden biogasanlæg, som et effektivt instrument til at reducere kvælstoftabet og øge udnyttelsen af husdyrgødningen, kan det givetvis blive vanskeligt i mange egne af landet, at opfylde Vandrammedirektivets krav om god økologisk kvalitet af vandmiljøet uden en væsentlig reduktion af husdyrproduktionen, (se f.eks. projektet Odense Pilot River Basin og Fyns Amt (2006): Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense-Fjord-oplandet. Resultatrapport). På Djursland er husdyrtætheden i sammenligning med andre egne af landet ikke voldsomt høj. I alt findes ca dyreenheder (DE), svarende til ca. 0,7 DE pr. ha (landsgennemsnit ca. 0,82 DE/ha). Alligevel spiller husdyrproduktionen også her en stor rolle for vandmiljøet, og det må formodes, at uden væsentlige effektiviseringer i udnyttelsen af husdyrgødningen og miljømæssige effektiviseringer i landbruget og/eller Side 30 af 31

31 reduktion i antallet af husdyr vil det også på Djursland blive vanskeligt at opfylde Vandrammedirektivets krav om en mindre kvælstofudvaskning. Men samtidig spiller husdyrproduktionen en meget stor samfundsøkonomisk rolle. Jordbrugsøkonomisk Institut har beregnet den samfundsøkonomiske værdi af 1 DE til kr. pr. år, (Abildtrup et al., (2004): Økonomisk analyse af virkemidler til reduktion af næringsstofbelastningen til Ringkøbing Fjord, FØI). Djurs Bioenergi skal behandle gødning fra ca DE, og det forekommer ikke urealistisk, at biogasprojektet vil kunne fremtidssikre en produktion af denne størrelse, idet potentialet for et mindre kvælstoftab, som følge af etablering af biogasanlægget og som gennemsnitsbetragtning, ligger omkring 64 t N pr. år (= ca. 640 DE ved 100 kg N/DE). Hvis etablering af biogasanlægget, pga. en effektiv anvendelse af husdyrgødningen, kan sikre en fortsat produktion af 640 DE, som ellers ville falde bort pga. Vandrammedirektivets krav kan disse dyreenheder indregnes i samfundsøkonomien med kr 2004/år/DE, svarende til 9,9 mio. kr 2012/år. Indregnes dette forbedres nutidsværdien med ca. 140 mio. kr. (opgjort i 2016-kr.). El-tilskud Folketinget har besluttet at yde tilskud til biogas i form af tilskud til el produceret på biogas. Tilskuddet gives primært fordi der er et politisk ønske om at få gylle behandlet på biogasanlæg, hvilket ikke er selskabsøkonomisk rentabelt uden tilskud. Der er regnet med et gennemsnitligt tilskud på 69,2 øre/kwh el. Indregnes dette tilskud som en samfundsøkonomisk gevinst, forbedres nutidsværdien med ca. 225 mio. kr. Balancebetragtning Indregnes det samlede overskud for de to tillægsberegninger, fås et samfundsøkonomisk overskud på 468 og 529 mio. kr. over beregningsperioden på 20 år. For at balancere samfundsøkonomien i grundberegningen, vil det derfor kræve at ca % af eksternaliteterne realiseres. Det anses for meget sandsynligt, at minimum 30 % af eksternaliteterne realiseres, hvorved samfundsøkonomien vil være positiv. Derved anses projektet at have et robust samfundsøkonomisk overskud. Side 31 af 31