Den sociale arv i Østdanmark.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale arv i Østdanmark."

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012

2 Den sociale arv i Østdanmark. - Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse 1. Indledning og opsummering Beskæftigelsesregionen har på baggrund af data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet følgende vurdering af sammenhængen vedrørende social arv på uddannelsesområdet i Østdanmark. Social arv på uddannelsesområdet måles her som andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Bemærk at unge i dette notat forstås som årige, at ungdomsuddannelse refererer til enhver ungdomsuddannelse udover folkeskolen, samt at den kommune, der refereres til, er forældrenes bopælskommune 10 år tidligere. Opsummering: 40,6 pct. af unge fra ufaglærte hjem i Østdanmark havde ikke og var ikke i gang med en ungdomsuddannelse i I 2009 var dette tal faldet til 36,5 pct. Sammenlignet med hele gruppen af unge i Østdanmark, dvs. uanset forældrenes uddannelsesbaggrund, er der en markant højere andel blandt unge fra ufaglærte hjem, der ikke tager en ungdomsuddannelse. Faldet i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller var i gang med en ungdomsuddannelse, er sket på baggrund af en fortsat mønsterbrydning frem til højkonjunkturens begyndelse omkring 2005, således at der i Østdanmark bliver færre børn af ufaglærte forældre, der ikke får en ungdomsuddannelse. 2

3 Fra vælger de unge fra ufaglærte hjem derimod i højere grad ungdomsuddannelse fra, formentlig fordi højkonjunkturen gav dem muligheden for at vælge det, de kender i forvejen, nemlig den ufaglærte beskæftigelse. Dette peger på, at mønsterbrydning til en vis grad kan have med mulighederne på arbejdsmarkedet at gøre. Når det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, træder uddannelse til som en mulighed. Der ses en tydelig sammenhæng mellem kommuner, hvor en stor andel af befolkningen generelt ikke har en ungdomsuddannelse, og hvor der er en stor andel ufaglærte børn af ufaglærte forældre. Det peger på, at der generelt er færre mønsterbrydere i kommuner med stor andel uden en ungdomsuddannelse formentlig fordi der i disse kommuner ikke generelt er tradition for uddannelse. Erhvervsstrukturen kan også have betydning, idet der ofte er flere ufaglærte job at få i disse kommuner. Andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem er højest i kommuner med høj andel af borgere fra ikke-vestlige lande, hvor der også traditionelt er mange uden en ungdomsuddannelse blandt forældrene. Også kommunerne langt fra hovedstaden, særligt i Region Sjælland, som har en høj andel i befolkningen uden ungdomsuddannelse, har generelt mange unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Dette billede er blevet tydeligere i

4 2. Social arv i Østdanmark I perioden fra 1990 til 2009 er der i Østdanmark sket et generelt fald i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse (også refereret til som ufaglærte unge fra ufaglærte hjem). I Østdanmark er andelen således faldet fra 40,6 pct. i 1990 til 36,5 pct. i 2009, jf. Figur 1. Figur 1: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse som årige i Østdanmark, , , ,4 35,5 36, Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Fra 1990, hvor der var lavkonjunktur i Danmark, sker der et jævnt dyk fra 40,6 pct. til 36,4 pct. i Andelen var lavest i 2005, hvor 35,5 pct. af unge fra ufaglærte hjem ikke havde eller var i gang med en ungdomsuddannelse. Herefter er andelen steget igen til 36,5 pct., hvilket tidsmæssigt falder sammen med det økonomiske opsving frem til Hvorvidt unge fra ufaglærte hjem vælger at få en uddannelse, lader således til i nogen grad at følge konjunkturerne. Jo bedre økonomien har det, desto færre unge fra ufaglærte hjem tager en ungdomsuddannelse. Dette kan hænge sammen med, at det i en højkonjunktur er lettere for unge at få et job uden uddannelse, og de har derfor bedre mulighed for at vælge det, de kender i forvejen, nemlig den ufaglærte beskæftigelse. Incitamentet til at tage en uddannelse er derfor mindre i højkonjunkturperioder, end når der er lavkonjunktur, og hænger således sammen med mulighederne på arbejdsmarkedet. Når det derimod er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, vælger flere at tage en uddannelse i stedet, og flere unge bryder den sociale arv på uddannelsesområdet. Det kræver dog nærmere undersøgelser på området før en sammenhæng mellem social arv på uddannelsesområdet og konjunktursvingninger kan fastslås endeligt. Det forventes, at andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem i dag vil være faldet igen. Flere unge i dag vælger uddannelse frem for arbejde, hvilket skyldes arbejdsmarkedssituationen efter krisens begyndelse i Forventningen om 4

5 lavere social arv på uddannelsesområdet er dog afhængigt af, at den stigende tendens til uddannelse også gælder for de unge fra ufaglærte hjem. 2.1 Betydningen af forældrenes uddannelsesniveau For at vurdere i hvor høj grad forældrenes uddannelsesniveau påvirker de unges tilbøjelighed til at tage en ungdomsuddannelse, sammenlignes andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem med den forældreuafhængige andel, dvs. den gennemsnitlige andel af ufaglærte unge i Østdanmark, jf. Tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Andel af unge, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse, generelt og fra ufaglærte hjem, 1990(1991) Østdanmark 1990 (1991) Andel af unge - uanset forældrebaggrund - der ikke har eller er i gang med en 25,1% 21,9% 18,6% 16,5% 15,7% ungdomsuddannelse Andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse 40,6% 38,5% 36,4% 35,5% 36,5% Kilde: BrHS på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Anm.: Der foreligger ikke oplysninger om den generelle andel fra Det er derfor valgt at bringe andelen fra Unge fra ufaglærte hjem er i markant højere grad ufaglærte som årige end den gennemsnitlige årige fra Østdanmark. Andelene for unge fra ufaglærte hjem ligger således væsentligt over gennemsnittet. Tallene indikerer dermed, at forældres uddannelsesniveau har betydning for unges tilbøjelighed til at tage en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem de to mål er steget støt i perioden. Det gælder både i reelle og relative termer. Der er således ikke tale om, at de unge fra ufaglærte hjem er ved at indhente andre unge. Tværtimod kan det se ud til at andelen af unge, der ikke tager en ungdomsuddannelse, i højere grad vil bestå af unge fra ufaglærte hjem. Denne antagelse bygger på, at andelene for inden for begge kategorier er faldet, men at andelen for de unge uanset forældrebaggrund er faldet markant mere. Jo færre der generelt får en ungdomsuddannelse, desto færre ufaglærte hjem vil der være. De ufaglærte hjem, der vil være tilbage, vil sandsynligvis udgøres af en svagere gruppe. Deres børn vil derfor alt andet lige have sværere ved at bryde den sociale arv. Det er måske det, der gør sig gældende, ved at de ufaglærte unge i højere grad kommer fra ufaglærte hjem. I dette notat vil der udelukkende blive fokuseret på de unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse. 2.2 De enkelte kommuner Andelene for ufaglærte unge fra ufaglærte hjem svinger meget både fra kommune til kommune samt inden for samme kommune over tid. I nedenstående figurer er de østdanske kommuner listet efter størrelsen på deres andel i hhv og

6 Figur 2: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse, opgjort på kommuner efter andel, ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dragør Rudersdal Hørsholm Gentofte Allerød Lyngby-Taarbæk Egedal Lejre Vallensbæk Glostrup Hillerød Guldborgsund Solrød Herlev Furesø Sorø Frederikssund Stevns Greve Gladsaxe Rødovre Kalundborg Bornholm Gribskov Roskilde Fredensborg Lolland Hvidovre Ballerup Næstved Holbæk Østdanmark Køge Odsherred Ringsted Vordingborg Faxe Tårnby Slagelse Høje-Taastrup Helsingør Albertslund Frederiksberg Halsnæs Brøndby København Ishøj Figur 3: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse, opgjort på kommuner efter andel, Rudersdal Hørsholm Gentofte Lyngby-Taarbæk Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Lejre Allerød Egedal Bornholm Solrød Køge Hillerød Vallensbæk Holbæk Glostrup Dragør Faxe Vordingborg Guldborgsund Ringsted Tårnby Sorø Frederikssund Roskilde Gladsaxe Furesø Greve Gribskov Halsnæs Næstved Odsherred Hvidovre Østdanmark Rødovre Slagelse Kalundborg Stevns Helsingør Sammenlignes Figur 2 og Figur 3, ses der et generelt fald i andelen over tid. Udover at fordelingen fra 2009 dermed ligger lavere end den fra 1990, ligner de to fordelinger hinanden. Bl.a. ser der ikke ud til at være væsentlige forskelle i spredningen. Der er dog store forskelle på kommunernes relative placering i de to 6 Herlev Fredensborg Ballerup Lolland Høje-Taastrup Frederiksberg København Ishøj Brøndby Albertslund

7 år. Se yderligere Tabel 2 i bilaget, der viser de enkelte østdanske kommuners andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, også i de mellemliggende perioder. Kommunerne nord for København er generelt stærkt repræsenteret blandt kommunerne med de laveste andele af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem. F.eks. ligger både Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk blandt de 10 kommuner med flest mønsterbrydere i både 1990 og Dette gælder også Egedal, Allerød og Lejre. I 2009 ligger en udkantskommune som Bornholm også i top 10. Det skal igen bemærkes, at kommunerne er bopælskommune for forældrene og ikke nødvendigvis den unge selv. Der er således taget højde for, at mange unge fra kommuner med en stor andel ufaglærte flytter til byer med muligheder for videre uddannelse. Blandt kommunerne med de højeste andele i både 1990 og i 2009 finder man flere kommuner på den københavnske vestegn samt Københavns og Frederiksbergs kommuner. I 1990 var det derudover især sjællandske kommuner i et bånd fra Odsherred i nordvest til Lolland i syd, der havde de højeste andele. I 2009 har billedet ændret sig. Foruden København og Frederiksberg og vestegnskommunerne er det nu i udpræget grad i udkantskommunerne mod vest, at man finder de højeste andele af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem, jf. den geografiske fremstilling i bilagets Figur 9 og Figur 10. København og Frederiksberg samt kommunerne fra den københavnske vestegn er præget af en høj andel af ikke-vestlige nydanskere, mens udkantskommunerne mod vest generelt har en høj andel af ufaglærte. Der ses nærmere på sammenhængen med disse faktorer i afsnit 2.3 og Udvikling i den sociale arv Det er kendetegnende for stort set alle kommuner, at udviklingen har været svingende. F.eks. har Rudersdal, der ligger i top mht. at have forbedret situation mellem 1990 og 2009, også oplevet forværring i den første periode. Her steg Rudersdals andel fra 27 pct. i 1990 til 32,9 pct. i Kun fire kommuner København, Slagelse, Vordingborg og Bornholm har oplevet fremgang, dvs. fald i andelen, i alle fire perioder. Resten af de østdanske kommuner har haft mindst én periode, hvor andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er ved at tage en ungdomsuddannelse, er steget. Ingen østdanske kommuner har dog oplevet en stigning i alle fire perioder. Der er desuden store forskelle i, hvor meget den enkelte kommunes andel er steget/faldet i de forskellige delperioder. Den samlede udvikling mellem 1990 og 2009 har også været meget forskellig fra kommune til kommune, jf. Figur 4 nedenfor. 7

8 Figur 4: Udviklingen fra 1990 til 2009 i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse, opgjort på kommuner efter udvikling. 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% Køge Bornholm Rudersdal Faxe Holbæk Vordingborg Lejre Tårnby Gentofte Ringsted Halsnæs Hørsholm Solrød Lyngby-Taarbæk Ishøj Odsherred Egedal Helsingør København Roskilde Slagelse Hillerød Næstved Allerød Østdanmark Hvidovre Gribskov Brøndby Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, egne beregninger. Tabel 3 i bilaget viser udviklingen mellem 1990 og 2009, både for den samlede periode og de enkelte perioder. I Tabel 4 i bilaget vises udviklingen gennem indeksering af andelene. Langt de fleste kommuner har samlet set oplevet et fald i den sociale arv på uddannelsesområdet mellem 1990 og I Østdanmark er andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem i gennemsnit faldet med 10,1 pct. i perioden. Der er imidlertid også 7 kommuner, hvor den sociale arv er steget, dvs. hvor der er færre mønsterbrydere i 2009, end der var i Blandt disse 7 er den sociale arv steget mest i Dragør, der i 1990 med 26,8 pct. havde den laveste andel i Østdanmark af de unge fra ufaglærte hjem, der ikke havde eller var i gang med en ungdomsuddannelse. Over hele perioden er denne andel imidlertid steget til 32 pct., dvs. en stigning på hele 19,4 pct., hvilket er den ubetinget største forværring. Det skal dog nævnes, at da Dragør er en lille kommune, kan meget små ændringer vise sig i store udsving på andelene. Dertil kommer, at Dragør i 2009 trods den store stigning stadig har en andel, der ligger under gennemsnittet for Østdanmark, jf. Figur 5. Gladsaxe Glostrup Guldborgsund Vallensbæk Sorø Frederikssund Greve Furesø Høje-Taastrup Fredensborg Kalundborg Frederiksberg Rødovre Ballerup Stevns Lolland Albertslund Herlev Dragør 8

9 Figur 5: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse - niveau i 2009 og udvikling fra 1990 til 2009, opgjort på kommuner. Udvikling i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en uddannelse ( ) Allerød Egedal Lyngby-Taarbæk Hørsholm Gentofte Lejre Rudersdal Bornholm Dragør Herlev Albertslund Lolland Stevns Rødovre Ballerup KalundborgFredensborg Frederiksberg Furesø Frederikssund Guldborgsund Greve Høje-Taastrup Vallensbæk Sorø Glostrup Gladsaxe Hvidovre Gribskov Østdanmark Brøndby Hillerød Næstved Slagelse Roskilde København Odsherred Helsingør Solrød Ringsted Tårnby Halsnæs Holbæk Vordingborg Faxe Køge Andel unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en uddannelse (2009) Ishøj Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, egne beregninger. De øvrige kommuner, hvor der samlet set er sket en forværring mellem 1990 og 2009, har i modsætning til Dragør alle en andel, der er højere end gennemsnittet i Østdanmark. Blandt disse findes Albertslund. Albertslund er gået fra at have en andel på 42,6 pct. i 1990 den 6. største andel af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem til at have den største andel i Østdanmark i 2009 (45,5 pct.). Det bør nævnes, at Ishøj Kommune, der i 1990 havde den højeste andel og stadig har en af de største i 2009, har oplevet væsentlige forbedringer. Her er andelen faldet med 18 pct. fra en andel på 53,5 i 1990 til 43,7 i Også Halsnæs kommune har haft en særlig positiv udvikling i perioden. Halsnæs havde i 1990 med 43,3 pct. den 7. højeste andel. I 2009 lå kommunen med en andel på 34,6 pct. under gennemsnittet for Østdanmark en forbedring på omkring 20 pct. Med et fald på 30,4 pct. er Køge den kommune, hvor andelen er faldet mest mellem 1990 og Også flere sjællandske kommuner som Faxe, Vordingborg, Holbæk og Lejre har oplevet forbedringer på mere end 20 pct., mens andelen på Bornholm er faldet med 26,9 pct. 9

10 De kommuner, der ligger bedst mht. andel, har tilmed oplevet en overgennemsnitlig udvikling. Især kommunerne nord for København har oplevet store relative forbedringer i den sociale arv. Bedst af disse er Rudersdal, hvor andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem er faldet med 24 pct. fra et i forvejen relativt lavt niveau. 2.4 Sammenligning med andel af befolkningen uden ungdomsuddannelse Figur 6: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse sammenholdt med befolkningsandelen uden ungdomsuddannelse, opgjort på kommuner, % Andel af unge fra ufaglærte hjem uden ungdomsuddannelse 45% 40% 35% 30% 25% 20% Albertslund Brøndby København Frederiksberg Ishøj Høje-Taastrup Ballerup Lolland Fredensborg Herlev Slagelse Helsingør Rødovre Stevns Kalundborg Østdanmark Hvidovre Greve Næstved Odsherred Furesø Roskilde Gribskov Sorø Halsnæs Gladsaxe Frederikssund Ringsted Tårnby Faxe Guldborgsund Dragør Vordingborg Vallensbæk Glostrup Holbæk Hillerød Køge Solrød Bornholm Egedal Allerød Lejre Lyngby-Taarbæk Gentofte Hørsholm Rudersdal 15% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Andel af befolkningen uden ungdomsuddannelse Kilde: BrHS på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Anm.: Befolkningsandelen er her taget som andelen af personer årige, der ikke har nogen ungdomsuddannelse. Denne begrænsning er foretaget, da inkludering af de unge ville gøre andelen kunstigt stor, da flere af disse stadig vil være under uddannelse. Figur 6 viser en tydelig tendens: Jo større en del af befolkningen i kommunen, der er uden ungdomsuddannelse, desto flere unge fra ufaglærte hjem, vil ligeledes være uden ungdomsuddannelse. Bl.a. kommunerne nord for København (Gentofte m.fl.) samt en del af kommunerne på den københavnske vestegn (Brøndby, Høje- Taastrup m.fl.) viser denne klare sammenhæng mellem de to mål. I kommunerne nord for København (f.eks. Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm m.fl.) er en lav andel af borgerne uden ungdomsuddannelse og samtidig er der en lav andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke får en ungdomsuddannelse. For 10

11 vestegnskommunerne (Brøndby, Albertslund, Ishøj m.fl.) er sammenhængen også tydelig, men her er befolkningen karakteriseret ved en høj andel uden ungdomsuddannelse, og tilsvarende er der mange unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Denne relation peger på, at der vil være færre mønsterbrydere i kommuner med stor andel uden en ungdomsuddannelse, hvilket formentlig skyldes, at der ikke generelt er tradition for uddannelse i disse kommuner. Uddannelse og derigennem mønsterbrydning ser således ud til at kunne have en afsmittende effekt. I kommuner, hvor forholdsvist mange får en ungdomsuddannelse, vil der således også være flere unge fra ufaglærte hjem, der tager en ungdomsuddannelse. Erhvervsstrukturen kan også spille ind. Der lader således til at være en høj grad af overensstemmelse mellem de kommuner, der har mange unge af ufaglærte forældre, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og de kommuner, hvor der generelt er flere ufaglærte job at få, jf. Figur 7. Figur 7: Andelen af beskæftigede med grundskolen som højeste uddannelse i forhold til samlede antal beskæftigede, opgjort på kommuner, % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Frederiksberg Gentofte Rudersdal Lyngby-Taarbæk Kilde: BrHS på baggrund af Danmarks Statistik. Hørsholm København Allerød Furesø Dragør Egedal Roskilde Hillerød Lejre Gladsaxe Fredensborg Solrød Vallensbæk Greve Helsingør Frederikssund Glostrup Ballerup Gribskov Rødovre Herlev Sorø Køge Næstved Hvidovre Holbæk Ringsted Tårnby Halsnæs Albertslund Høje-Taastrup Vordingborg Guldborgsund Slagelse Stevns Faxe Kalundborg Bornholm Odsherred Brøndby Lolland Der er dog også kommuner, der afviger fra den gennemgående tendens om at jo større en del af befolkningen i kommunen, der er uden ungdomsuddannelse, desto flere unge fra ufaglærte hjem, vil ligeledes være uden ungdomsuddannelse. Bornholm afviger fra tendensen ved at have en relativt lav andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har en ungdomsuddannelse, i forhold til andelen af befolkningen uden ungdomsuddannelse generelt. Bornholm virker således til at være bedre end f.eks. Frederiksberg til at bryde social arv på uddannelsesområdet 11 Ishøj

12 givet den generelle andel af befolkningen uden ungdomsuddannelse. 1 Bornholm er således også den eneste kommune i Østdanmark, hvor andelen af befolkningen uden en ungdomsuddannelse overstiger andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller i gang med at tage en ungdomsuddannelse. Der er ligeledes kommuner, der afviger ved at have en relativt høj andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har en ungdomsuddannelse, sammenholdt med andelen af befolkningen uden ungdomsuddannelse generelt. Denne sammenhæng ses f.eks. i København og Frederiksberg kommuner Sammenligning med andel af befolkningen med ikke-vestlig baggrund Figur 8: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse sammenholdt med andelen af indvandrere og efterkommere, opgjort på kommuner, Andel unge fra ufaglærte hjem uden ungdomsuddannelse Frederiksberg Lolland Ballerup Fredensborg Helsingør Stevns Kalundborg Slagelse Herlev Rødovre Odsherred Næstved Østdanmark Halsnæs Hvidovre Greve Gribskov Frederikssund Furesø Sorø Roskilde Gladsaxe Guldborgsund TårnbyRingsted Faxe Dragør Vordingborg Holbæk Glostrup Hillerød Vallensbæk Køge Solrød Bornholm Egedal Lejre Allerød Lyngby-Taarbæk Gentofte Hørsholm Rudersdal København Høje-Taastrup Brøndby Albertslund Ishøj Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Kilde: BrHS på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 1 Det bør bemærkes at kommunen henviser til forældrenes bopæl 10 år tidligere, ikke nødvendigvis den unges. Der kan derfor være mønsterbrydere, der er fraflyttet kommunen. 2 Igen kan målemetoden have indflydelse, blot i modsatte retning. København og Frederiksberg kommuner tiltrækker mange unge, der flytter til for at studere. De studerende vil tælle med i befolkningens andel med ungdomsuddannelse, men har ikke indflydelse på andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem, da denne andel baseres på forældrenes bopælskommune. Hvis man tog udgangspunkt i de unge, der ikke var tilflyttere, ville man derfor formentlig se et mere balanceret billede. 12

13 Figur 8 viser tydeligt, at de kommuner, der har en høj andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, også har en høj andel af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem. Bl.a. Ishøj og Albertslund har både en meget høj andel af borgere med ikkevestlig oprindelse samt en høj andel af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem. I disse kommuner er størstedelen af det samlede antal indvandrerne og efterkommerne af ikke-vestlig oprindelse, hvor der traditionelt er mange uden en ungdomsuddannelse blandt forældrene. Billedet er mere uklart for kommuner med lavere andele af indvandrere og efterkommere. Blandt disse kommuner skiller en mindre gruppe sig ud i mængden bestående af kommuner nord for København: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Hørsholm og Rudersdal. Selvom om der i disse kommuner også er en del ikkevestlige indvandrere og efterkommere, kan det formodes, at disse har andre karakteristika end f.eks. de indvandrere og efterkommere, der er bosat på f.eks. den københavnske vestegn. I kommunerne nord for København vil der formentlig være en overvejende del, der har høj uddannelse og beskæftigelsesgraden blandt dem vil være høj. Flere af kommunerne langt fra København skiller sig også ud. Selvom f.eks. Lolland har en forholdsvist lav andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, er der en høj andel af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem. Det samme gælder for bl.a. Kalundborg, Odsherred og Stevns. Disse kommuner ligger dog højt på andel af ufaglærte i befolkningen generelt. Metodeboks. Andelene, der er benyttet i dette notat, stammer fra en særkørsel for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Det har ikke været muligt at skaffe de faktiske tal bag andelene. Social arv er her målt som andelen unge fra ufaglærte hjem, der selv er ufaglærte som årige. Kun de unge, der ikke er i gang med en uddannelse eller har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen, tæller med som ufaglærte. Tallene for unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en uddannelse, er fundet ved at se på årgangen af de årige og deres uddannelsesniveau for det enkelte år. De åriges uddannelsesniveau er opgjort som det højeste niveau af fuldførte og igangværende uddannelser. Uddannelsesoplysningerne for de årige er koblet med oplysninger om forældrenes uddannelsesbaggrund og bopæl ti år tidligere. Når der refereres til en kommune, er det således den kommune, hvor den unges forældre havde bopæl 10 år tidligere og altså ikke nødvendigvis hvor den unge bor. Hvis forældrene ikke boede sammen, refereres der til moderens bopælskommune. Unge, der er indvandret til Danmark efter det 15. leveår, er ikke taget med i analysen. For forældrene er oplysningen for den forælder med den højest fuldførte uddannelse taget med. Hvis der ikke er oplysninger om forældrenes eller den unges uddannelsesniveau, er de ikke taget med i analysen. De år, der er medtaget i undersøgelsen, er 1990, 1995, 2000, 2005 og

14 Bilag Tabel 2: Oversigt over de østdanske kommuners andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Kommune Andel 1990 Andel 1995 Andel 2000 Andel 2005 Andel 2009 Rudersdal 27,0 32,9 21,9 20,3 20,5 Hørsholm 27,5 22,2 18,0 24,7 22,0 Gentofte 29,1 24,7 21,1 22,6 23,2 Lyngby-Taarbæk 30,4 30,6 28,1 28,3 24,7 Lejre 32,3 25,7 20,2 22,6 25,6 Allerød 29,3 28,1 29,1 20,6 26,1 Egedal 31,5 30,6 19,8 23,7 26,9 Bornholm 37,3 36,0 30,1 28,0 27,3 Solrød 35,0 32,2 29,4 23,0 28,1 Køge 41,2 34,2 35,6 31,8 28,7 Hillerød 34,4 29,5 26,7 27,7 30,3 Vallensbæk 32,8 23,1 34,0 28,7 30,9 Holbæk 40,2 40,9 36,9 32,0 31,5 Glostrup 34,1 30,0 38,0 35,0 31,9 Dragør 26,8 31,4 30,9 25,0 32,0 Faxe 41,5 38,8 34,4 31,0 32,3 Vordingborg 41,5 37,8 35,2 34,5 32,5 Guldborgsund 34,9 34,0 30,5 30,8 32,9 Ringsted 41,5 33,6 36,2 29,5 33,1 Tårnby 41,7 34,8 38,1 31,5 33,1 Sorø 35,3 34,7 31,2 28,0 33,3 Frederikssund 35,4 33,0 30,2 30,5 33,6 Roskilde 38,4 34,8 32,7 31,4 33,7 Gladsaxe 36,3 33,3 29,4 34,1 33,8 Furesø 35,3 27,9 33,5 36,7 34,4 Greve 36,1 35,4 35,1 37,2 34,4 Gribskov 37,9 37,8 28,8 32,3 34,6 Halsnæs 43,3 42,0 37,4 32,7 34,6 Næstved 39,4 38,5 31,5 32,6 35,1 Odsherred 41,4 40,6 37,2 32,8 35,2 Hvidovre 38,9 38,3 40,8 37,2 35,4 Rødovre 36,5 37,6 35,2 34,1 36,7 Slagelse 41,8 39,5 37,1 37,0 36,8 Kalundborg 37,2 34,7 29,9 30,7 36,8 Stevns 35,7 37,1 30,9 36,0 36,9 Helsingør 42,5 39,2 32,7 39,8 36,9 Herlev 35,2 40,3 40,9 37,4 37,7 Fredensborg 38,5 34,0 36,3 35,0 38,1 Ballerup 39,0 35,1 36,5 38,3 39,7 Lolland 38,7 36,6 35,7 34,6 40,5 Høje-Taastrup 42,4 44,2 45,2 41,8 41,4 Frederiksberg 42,9 38,8 39,5 42,1 42,7 København 49,8 48,2 45,2 44,2 43,3 Ishøj 53,5 54,5 45,3 46,1 43,7 Brøndby 49,5 45,5 39,8 41,5 45,3 Albertslund 42,6 42,3 45,4 43,3 45,5 Østdanmark 40,6 38,5 36,4 35,5 36,5 Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 14

15 Figur 9: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse opgjort på kommuner i 1990 Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Figur 10: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse opgjort på kommuner i 2009 Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 15

16 Tabel 3: Udviklingen i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse opgjort på kommuner i hhv og Ordnet efter samlet udvikling. Udvikling Samlet Køge -17,00 4,25-10,87-9,73-30,39 Bornholm -3,46-16,38-6,96-2,65-26,87 Rudersdal 21,93-33,53-7,04 0,88-23,99 Faxe -6,48-11,47-9,74 4,19-22,14 Holbæk 1,65-9,78-13,18-1,77-21,78 Vordingborg -8,91-6,79-2,11-5,75-21,66 Lejre -20,60-21,41 12,24 13,15-20,74 Tårnby -16,55 9,44-17,09 4,92-20,56 Gentofte -15,17-14,77 7,14 2,81-20,36 Ringsted -19,01 7,75-18,67 12,34-20,26 Halsnæs -2,90-10,89-12,79 5,87-20,11 Hørsholm -19,47-18,70 36,95-10,70-19,93 Solrød -7,89-8,67-21,97 22,19-19,80 Lyngby-Taarbæk 0,51-8,13 0,78-12,91-18,97 Ishøj 1,89-16,99 1,95-5,28-18,32 Odsherred -1,83-8,44-11,74 7,17-14,98 Egedal -2,69-35,31 19,65 13,30-14,66 Helsingør -7,78-16,57 21,50-7,18-13,23 København -3,24-6,23-2,19-1,95-12,99 Roskilde -9,29-6,07-3,86 7,29-12,11 Slagelse -5,60-6,08-0,31-0,42-11,99 Hillerød -14,36-9,39 3,65 9,66-11,80 Næstved -2,37-18,11 3,41 7,61-11,03 Allerød -4,05 3,52-29,00 26,66-10,68 Hvidovre -1,59 6,48-8,87-4,71-9,02 Gribskov -0,24-23,81 12,08 7,01-8,84 Brøndby -8,08-12,51 4,42 9,15-8,34 Gladsaxe -8,25-11,84 16,32-0,89-6,75 Glostrup -12,01 26,63-7,78-8,99-6,49 Guldborgsund -2,70-10,32 0,96 6,92-5,82 Vallensbæk -29,55 47,25-15,47 7,52-5,73 Sorø -1,96-10,05-10,08 18,94-5,69 Frederikssund -7,00-8,45 0,92 10,19-5,31 Greve -1,93-1,00 6,19-7,50-4,64 Furesø -21,06 20,27 9,46-6,30-2,62 Høje-Taastrup 4,25 2,28-7,52-0,89-2,27 Fredensborg -11,69 6,59-3,39 8,85-1,01 Kalundborg -6,58-13,91 2,76 19,84-0,97 Frederiksberg -9,73 1,79 6,68 1,43-0,57 Rødovre 2,96-6,32-3,24 7,80 0,61 Ballerup -9,97 3,84 4,89 3,72 1,70 Stevns 4,11-16,88 16,65 2,36 3,33 Lolland -5,21-2,63-3,08 17,00 4,66 Albertslund -0,74 7,37-4,70 5,17 6,82 Herlev 14,53 1,39-8,53 0,92 7,20 Dragør 17,10-1,67-19,00 28,00 19,38 Østdanmark -5,17-5,45-2,47 2,82-10,10 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, egne beregninger. 16

17 Tabel 4: Udviklingen i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse opgjort på kommuner i hhv og 2009 (indekseret). Andel Køge ,00 86,52 77,12 69,61 Bornholm ,54 80,73 75,11 73,13 Rudersdal ,93 81,05 75,34 76,01 Faxe ,52 82,80 74,73 77,86 Holbæk ,65 91,71 79,62 78,22 Vordingborg ,09 84,91 83,12 78,34 Lejre ,40 62,40 70,04 79,26 Tårnby ,45 91,33 75,72 79,44 Gentofte ,83 72,30 77,46 79,64 Ringsted ,99 87,27 70,97 79,74 Halsnæs ,10 86,52 75,45 79,89 Hørsholm ,53 65,47 89,67 80,07 Solrød ,11 84,12 65,64 80,20 Lyngby-Taarbæk ,51 92,33 93,05 81,03 Ishøj ,89 84,59 86,23 81,68 Odsherred ,17 89,89 79,33 85,02 Egedal ,31 62,95 75,32 85,34 Helsingør ,22 76,94 93,48 86,77 København ,76 90,73 88,74 87,01 Roskilde ,71 85,20 81,92 87,89 Slagelse ,40 88,66 88,38 88,01 Hillerød ,64 77,60 80,43 88,20 Næstved ,63 79,95 82,68 88,97 Allerød ,95 99,33 70,52 89,32 Hvidovre ,41 104,78 95,48 90,98 Gribskov ,76 76,00 85,18 91,16 Brøndby ,92 80,42 83,98 91,66 Gladsaxe ,75 80,88 94,08 93,25 Glostrup ,99 111,41 102,74 93,51 Guldborgsund ,30 87,26 88,09 94,18 Vallensbæk ,45 103,73 87,68 94,27 Sorø ,04 88,19 79,30 94,31 Frederikssund ,00 85,15 85,93 94,69 Greve ,07 97,09 103,10 95,36 Furesø ,94 94,95 103,93 97,38 Høje-Taastrup ,25 106,63 98,61 97,73 Fredensborg ,31 94,13 90,94 98,99 Kalundborg ,42 80,42 82,64 99,03 Frederiksberg ,27 91,89 98,03 99,43 Rødovre ,96 96,46 93,34 100,61 Ballerup ,03 93,48 98,06 101,70 Stevns ,11 86,53 100,94 103,33 Lolland ,79 92,30 89,46 104,66 Albertslund ,26 106,58 101,57 106,82 Herlev ,53 116,12 106,22 107,20 Dragør ,10 115,15 93,27 119,38 Østdanmark ,83 89,66 87,44 89,90 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, egne beregninger. 17

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen hos

Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen hos Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen hos Andre Aktører (ny betalingsmodel) Serviceudbuddet 3. kvartal 2009 Indholdsfortegnelse Side: Tabel: Antal ledige i forløb

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark HOVEDS TADEN & SJÆLLAND Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark - Udvikling fra februar 2008 til februar 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland April

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 17. januar 2012 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

OVERBLIK MINISTERMÅL 2

OVERBLIK MINISTERMÅL 2 OVERBLIK MINISTERMÅL 2 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 21. september 2011 J.nr.: / ESO Ledige på kanten af arbejdsmarkedet - Status efter 2. kvartal 2011 Resultater af indsatsen for at begrænse

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 April 2014 De 6 jobcenternetværk Bilagsoversigt 1. STRUKTURELLE KENDETEGN FOR RAMMERNE FOR INDSATSEN I JOBCENTRENE... 3 2. UDVIKLING

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Begrænsning af tilgangen til førtidspension Seminar d. 25. marts 2011 09.00-09.30

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Ledighedstal og Resultatopfølgning for september Halsnæs Kommune. Job og Arbejdsmarked

Ledighedstal og Resultatopfølgning for september Halsnæs Kommune. Job og Arbejdsmarked Notat Sagsnr.: 2012/0005116 Dato: 20. september 2013 Titel: Ledighedstal og Resultatopfølgning Sept. 2013 Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Borg Arbejdsmarkedskonsulent Ledighedstal og Resultatopfølgning

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere