Den sociale arv i Østdanmark.

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012

2 Den sociale arv i Østdanmark. - Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse 1. Indledning og opsummering Beskæftigelsesregionen har på baggrund af data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet følgende vurdering af sammenhængen vedrørende social arv på uddannelsesområdet i Østdanmark. Social arv på uddannelsesområdet måles her som andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Bemærk at unge i dette notat forstås som årige, at ungdomsuddannelse refererer til enhver ungdomsuddannelse udover folkeskolen, samt at den kommune, der refereres til, er forældrenes bopælskommune 10 år tidligere. Opsummering: 40,6 pct. af unge fra ufaglærte hjem i Østdanmark havde ikke og var ikke i gang med en ungdomsuddannelse i I 2009 var dette tal faldet til 36,5 pct. Sammenlignet med hele gruppen af unge i Østdanmark, dvs. uanset forældrenes uddannelsesbaggrund, er der en markant højere andel blandt unge fra ufaglærte hjem, der ikke tager en ungdomsuddannelse. Faldet i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller var i gang med en ungdomsuddannelse, er sket på baggrund af en fortsat mønsterbrydning frem til højkonjunkturens begyndelse omkring 2005, således at der i Østdanmark bliver færre børn af ufaglærte forældre, der ikke får en ungdomsuddannelse. 2

3 Fra vælger de unge fra ufaglærte hjem derimod i højere grad ungdomsuddannelse fra, formentlig fordi højkonjunkturen gav dem muligheden for at vælge det, de kender i forvejen, nemlig den ufaglærte beskæftigelse. Dette peger på, at mønsterbrydning til en vis grad kan have med mulighederne på arbejdsmarkedet at gøre. Når det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, træder uddannelse til som en mulighed. Der ses en tydelig sammenhæng mellem kommuner, hvor en stor andel af befolkningen generelt ikke har en ungdomsuddannelse, og hvor der er en stor andel ufaglærte børn af ufaglærte forældre. Det peger på, at der generelt er færre mønsterbrydere i kommuner med stor andel uden en ungdomsuddannelse formentlig fordi der i disse kommuner ikke generelt er tradition for uddannelse. Erhvervsstrukturen kan også have betydning, idet der ofte er flere ufaglærte job at få i disse kommuner. Andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem er højest i kommuner med høj andel af borgere fra ikke-vestlige lande, hvor der også traditionelt er mange uden en ungdomsuddannelse blandt forældrene. Også kommunerne langt fra hovedstaden, særligt i Region Sjælland, som har en høj andel i befolkningen uden ungdomsuddannelse, har generelt mange unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Dette billede er blevet tydeligere i

4 2. Social arv i Østdanmark I perioden fra 1990 til 2009 er der i Østdanmark sket et generelt fald i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse (også refereret til som ufaglærte unge fra ufaglærte hjem). I Østdanmark er andelen således faldet fra 40,6 pct. i 1990 til 36,5 pct. i 2009, jf. Figur 1. Figur 1: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse som årige i Østdanmark, , , ,4 35,5 36, Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Fra 1990, hvor der var lavkonjunktur i Danmark, sker der et jævnt dyk fra 40,6 pct. til 36,4 pct. i Andelen var lavest i 2005, hvor 35,5 pct. af unge fra ufaglærte hjem ikke havde eller var i gang med en ungdomsuddannelse. Herefter er andelen steget igen til 36,5 pct., hvilket tidsmæssigt falder sammen med det økonomiske opsving frem til Hvorvidt unge fra ufaglærte hjem vælger at få en uddannelse, lader således til i nogen grad at følge konjunkturerne. Jo bedre økonomien har det, desto færre unge fra ufaglærte hjem tager en ungdomsuddannelse. Dette kan hænge sammen med, at det i en højkonjunktur er lettere for unge at få et job uden uddannelse, og de har derfor bedre mulighed for at vælge det, de kender i forvejen, nemlig den ufaglærte beskæftigelse. Incitamentet til at tage en uddannelse er derfor mindre i højkonjunkturperioder, end når der er lavkonjunktur, og hænger således sammen med mulighederne på arbejdsmarkedet. Når det derimod er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, vælger flere at tage en uddannelse i stedet, og flere unge bryder den sociale arv på uddannelsesområdet. Det kræver dog nærmere undersøgelser på området før en sammenhæng mellem social arv på uddannelsesområdet og konjunktursvingninger kan fastslås endeligt. Det forventes, at andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem i dag vil være faldet igen. Flere unge i dag vælger uddannelse frem for arbejde, hvilket skyldes arbejdsmarkedssituationen efter krisens begyndelse i Forventningen om 4

5 lavere social arv på uddannelsesområdet er dog afhængigt af, at den stigende tendens til uddannelse også gælder for de unge fra ufaglærte hjem. 2.1 Betydningen af forældrenes uddannelsesniveau For at vurdere i hvor høj grad forældrenes uddannelsesniveau påvirker de unges tilbøjelighed til at tage en ungdomsuddannelse, sammenlignes andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem med den forældreuafhængige andel, dvs. den gennemsnitlige andel af ufaglærte unge i Østdanmark, jf. Tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Andel af unge, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse, generelt og fra ufaglærte hjem, 1990(1991) Østdanmark 1990 (1991) Andel af unge - uanset forældrebaggrund - der ikke har eller er i gang med en 25,1% 21,9% 18,6% 16,5% 15,7% ungdomsuddannelse Andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse 40,6% 38,5% 36,4% 35,5% 36,5% Kilde: BrHS på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Anm.: Der foreligger ikke oplysninger om den generelle andel fra Det er derfor valgt at bringe andelen fra Unge fra ufaglærte hjem er i markant højere grad ufaglærte som årige end den gennemsnitlige årige fra Østdanmark. Andelene for unge fra ufaglærte hjem ligger således væsentligt over gennemsnittet. Tallene indikerer dermed, at forældres uddannelsesniveau har betydning for unges tilbøjelighed til at tage en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem de to mål er steget støt i perioden. Det gælder både i reelle og relative termer. Der er således ikke tale om, at de unge fra ufaglærte hjem er ved at indhente andre unge. Tværtimod kan det se ud til at andelen af unge, der ikke tager en ungdomsuddannelse, i højere grad vil bestå af unge fra ufaglærte hjem. Denne antagelse bygger på, at andelene for inden for begge kategorier er faldet, men at andelen for de unge uanset forældrebaggrund er faldet markant mere. Jo færre der generelt får en ungdomsuddannelse, desto færre ufaglærte hjem vil der være. De ufaglærte hjem, der vil være tilbage, vil sandsynligvis udgøres af en svagere gruppe. Deres børn vil derfor alt andet lige have sværere ved at bryde den sociale arv. Det er måske det, der gør sig gældende, ved at de ufaglærte unge i højere grad kommer fra ufaglærte hjem. I dette notat vil der udelukkende blive fokuseret på de unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse. 2.2 De enkelte kommuner Andelene for ufaglærte unge fra ufaglærte hjem svinger meget både fra kommune til kommune samt inden for samme kommune over tid. I nedenstående figurer er de østdanske kommuner listet efter størrelsen på deres andel i hhv og

6 Figur 2: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse, opgjort på kommuner efter andel, ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dragør Rudersdal Hørsholm Gentofte Allerød Lyngby-Taarbæk Egedal Lejre Vallensbæk Glostrup Hillerød Guldborgsund Solrød Herlev Furesø Sorø Frederikssund Stevns Greve Gladsaxe Rødovre Kalundborg Bornholm Gribskov Roskilde Fredensborg Lolland Hvidovre Ballerup Næstved Holbæk Østdanmark Køge Odsherred Ringsted Vordingborg Faxe Tårnby Slagelse Høje-Taastrup Helsingør Albertslund Frederiksberg Halsnæs Brøndby København Ishøj Figur 3: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse, opgjort på kommuner efter andel, Rudersdal Hørsholm Gentofte Lyngby-Taarbæk Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Lejre Allerød Egedal Bornholm Solrød Køge Hillerød Vallensbæk Holbæk Glostrup Dragør Faxe Vordingborg Guldborgsund Ringsted Tårnby Sorø Frederikssund Roskilde Gladsaxe Furesø Greve Gribskov Halsnæs Næstved Odsherred Hvidovre Østdanmark Rødovre Slagelse Kalundborg Stevns Helsingør Sammenlignes Figur 2 og Figur 3, ses der et generelt fald i andelen over tid. Udover at fordelingen fra 2009 dermed ligger lavere end den fra 1990, ligner de to fordelinger hinanden. Bl.a. ser der ikke ud til at være væsentlige forskelle i spredningen. Der er dog store forskelle på kommunernes relative placering i de to 6 Herlev Fredensborg Ballerup Lolland Høje-Taastrup Frederiksberg København Ishøj Brøndby Albertslund

7 år. Se yderligere Tabel 2 i bilaget, der viser de enkelte østdanske kommuners andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, også i de mellemliggende perioder. Kommunerne nord for København er generelt stærkt repræsenteret blandt kommunerne med de laveste andele af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem. F.eks. ligger både Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk blandt de 10 kommuner med flest mønsterbrydere i både 1990 og Dette gælder også Egedal, Allerød og Lejre. I 2009 ligger en udkantskommune som Bornholm også i top 10. Det skal igen bemærkes, at kommunerne er bopælskommune for forældrene og ikke nødvendigvis den unge selv. Der er således taget højde for, at mange unge fra kommuner med en stor andel ufaglærte flytter til byer med muligheder for videre uddannelse. Blandt kommunerne med de højeste andele i både 1990 og i 2009 finder man flere kommuner på den københavnske vestegn samt Københavns og Frederiksbergs kommuner. I 1990 var det derudover især sjællandske kommuner i et bånd fra Odsherred i nordvest til Lolland i syd, der havde de højeste andele. I 2009 har billedet ændret sig. Foruden København og Frederiksberg og vestegnskommunerne er det nu i udpræget grad i udkantskommunerne mod vest, at man finder de højeste andele af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem, jf. den geografiske fremstilling i bilagets Figur 9 og Figur 10. København og Frederiksberg samt kommunerne fra den københavnske vestegn er præget af en høj andel af ikke-vestlige nydanskere, mens udkantskommunerne mod vest generelt har en høj andel af ufaglærte. Der ses nærmere på sammenhængen med disse faktorer i afsnit 2.3 og Udvikling i den sociale arv Det er kendetegnende for stort set alle kommuner, at udviklingen har været svingende. F.eks. har Rudersdal, der ligger i top mht. at have forbedret situation mellem 1990 og 2009, også oplevet forværring i den første periode. Her steg Rudersdals andel fra 27 pct. i 1990 til 32,9 pct. i Kun fire kommuner København, Slagelse, Vordingborg og Bornholm har oplevet fremgang, dvs. fald i andelen, i alle fire perioder. Resten af de østdanske kommuner har haft mindst én periode, hvor andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er ved at tage en ungdomsuddannelse, er steget. Ingen østdanske kommuner har dog oplevet en stigning i alle fire perioder. Der er desuden store forskelle i, hvor meget den enkelte kommunes andel er steget/faldet i de forskellige delperioder. Den samlede udvikling mellem 1990 og 2009 har også været meget forskellig fra kommune til kommune, jf. Figur 4 nedenfor. 7

8 Figur 4: Udviklingen fra 1990 til 2009 i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse, opgjort på kommuner efter udvikling. 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% Køge Bornholm Rudersdal Faxe Holbæk Vordingborg Lejre Tårnby Gentofte Ringsted Halsnæs Hørsholm Solrød Lyngby-Taarbæk Ishøj Odsherred Egedal Helsingør København Roskilde Slagelse Hillerød Næstved Allerød Østdanmark Hvidovre Gribskov Brøndby Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, egne beregninger. Tabel 3 i bilaget viser udviklingen mellem 1990 og 2009, både for den samlede periode og de enkelte perioder. I Tabel 4 i bilaget vises udviklingen gennem indeksering af andelene. Langt de fleste kommuner har samlet set oplevet et fald i den sociale arv på uddannelsesområdet mellem 1990 og I Østdanmark er andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem i gennemsnit faldet med 10,1 pct. i perioden. Der er imidlertid også 7 kommuner, hvor den sociale arv er steget, dvs. hvor der er færre mønsterbrydere i 2009, end der var i Blandt disse 7 er den sociale arv steget mest i Dragør, der i 1990 med 26,8 pct. havde den laveste andel i Østdanmark af de unge fra ufaglærte hjem, der ikke havde eller var i gang med en ungdomsuddannelse. Over hele perioden er denne andel imidlertid steget til 32 pct., dvs. en stigning på hele 19,4 pct., hvilket er den ubetinget største forværring. Det skal dog nævnes, at da Dragør er en lille kommune, kan meget små ændringer vise sig i store udsving på andelene. Dertil kommer, at Dragør i 2009 trods den store stigning stadig har en andel, der ligger under gennemsnittet for Østdanmark, jf. Figur 5. Gladsaxe Glostrup Guldborgsund Vallensbæk Sorø Frederikssund Greve Furesø Høje-Taastrup Fredensborg Kalundborg Frederiksberg Rødovre Ballerup Stevns Lolland Albertslund Herlev Dragør 8

9 Figur 5: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse - niveau i 2009 og udvikling fra 1990 til 2009, opgjort på kommuner. Udvikling i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en uddannelse ( ) Allerød Egedal Lyngby-Taarbæk Hørsholm Gentofte Lejre Rudersdal Bornholm Dragør Herlev Albertslund Lolland Stevns Rødovre Ballerup KalundborgFredensborg Frederiksberg Furesø Frederikssund Guldborgsund Greve Høje-Taastrup Vallensbæk Sorø Glostrup Gladsaxe Hvidovre Gribskov Østdanmark Brøndby Hillerød Næstved Slagelse Roskilde København Odsherred Helsingør Solrød Ringsted Tårnby Halsnæs Holbæk Vordingborg Faxe Køge Andel unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en uddannelse (2009) Ishøj Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, egne beregninger. De øvrige kommuner, hvor der samlet set er sket en forværring mellem 1990 og 2009, har i modsætning til Dragør alle en andel, der er højere end gennemsnittet i Østdanmark. Blandt disse findes Albertslund. Albertslund er gået fra at have en andel på 42,6 pct. i 1990 den 6. største andel af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem til at have den største andel i Østdanmark i 2009 (45,5 pct.). Det bør nævnes, at Ishøj Kommune, der i 1990 havde den højeste andel og stadig har en af de største i 2009, har oplevet væsentlige forbedringer. Her er andelen faldet med 18 pct. fra en andel på 53,5 i 1990 til 43,7 i Også Halsnæs kommune har haft en særlig positiv udvikling i perioden. Halsnæs havde i 1990 med 43,3 pct. den 7. højeste andel. I 2009 lå kommunen med en andel på 34,6 pct. under gennemsnittet for Østdanmark en forbedring på omkring 20 pct. Med et fald på 30,4 pct. er Køge den kommune, hvor andelen er faldet mest mellem 1990 og Også flere sjællandske kommuner som Faxe, Vordingborg, Holbæk og Lejre har oplevet forbedringer på mere end 20 pct., mens andelen på Bornholm er faldet med 26,9 pct. 9

10 De kommuner, der ligger bedst mht. andel, har tilmed oplevet en overgennemsnitlig udvikling. Især kommunerne nord for København har oplevet store relative forbedringer i den sociale arv. Bedst af disse er Rudersdal, hvor andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem er faldet med 24 pct. fra et i forvejen relativt lavt niveau. 2.4 Sammenligning med andel af befolkningen uden ungdomsuddannelse Figur 6: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse sammenholdt med befolkningsandelen uden ungdomsuddannelse, opgjort på kommuner, % Andel af unge fra ufaglærte hjem uden ungdomsuddannelse 45% 40% 35% 30% 25% 20% Albertslund Brøndby København Frederiksberg Ishøj Høje-Taastrup Ballerup Lolland Fredensborg Herlev Slagelse Helsingør Rødovre Stevns Kalundborg Østdanmark Hvidovre Greve Næstved Odsherred Furesø Roskilde Gribskov Sorø Halsnæs Gladsaxe Frederikssund Ringsted Tårnby Faxe Guldborgsund Dragør Vordingborg Vallensbæk Glostrup Holbæk Hillerød Køge Solrød Bornholm Egedal Allerød Lejre Lyngby-Taarbæk Gentofte Hørsholm Rudersdal 15% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Andel af befolkningen uden ungdomsuddannelse Kilde: BrHS på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Anm.: Befolkningsandelen er her taget som andelen af personer årige, der ikke har nogen ungdomsuddannelse. Denne begrænsning er foretaget, da inkludering af de unge ville gøre andelen kunstigt stor, da flere af disse stadig vil være under uddannelse. Figur 6 viser en tydelig tendens: Jo større en del af befolkningen i kommunen, der er uden ungdomsuddannelse, desto flere unge fra ufaglærte hjem, vil ligeledes være uden ungdomsuddannelse. Bl.a. kommunerne nord for København (Gentofte m.fl.) samt en del af kommunerne på den københavnske vestegn (Brøndby, Høje- Taastrup m.fl.) viser denne klare sammenhæng mellem de to mål. I kommunerne nord for København (f.eks. Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm m.fl.) er en lav andel af borgerne uden ungdomsuddannelse og samtidig er der en lav andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke får en ungdomsuddannelse. For 10

11 vestegnskommunerne (Brøndby, Albertslund, Ishøj m.fl.) er sammenhængen også tydelig, men her er befolkningen karakteriseret ved en høj andel uden ungdomsuddannelse, og tilsvarende er der mange unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Denne relation peger på, at der vil være færre mønsterbrydere i kommuner med stor andel uden en ungdomsuddannelse, hvilket formentlig skyldes, at der ikke generelt er tradition for uddannelse i disse kommuner. Uddannelse og derigennem mønsterbrydning ser således ud til at kunne have en afsmittende effekt. I kommuner, hvor forholdsvist mange får en ungdomsuddannelse, vil der således også være flere unge fra ufaglærte hjem, der tager en ungdomsuddannelse. Erhvervsstrukturen kan også spille ind. Der lader således til at være en høj grad af overensstemmelse mellem de kommuner, der har mange unge af ufaglærte forældre, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og de kommuner, hvor der generelt er flere ufaglærte job at få, jf. Figur 7. Figur 7: Andelen af beskæftigede med grundskolen som højeste uddannelse i forhold til samlede antal beskæftigede, opgjort på kommuner, % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Frederiksberg Gentofte Rudersdal Lyngby-Taarbæk Kilde: BrHS på baggrund af Danmarks Statistik. Hørsholm København Allerød Furesø Dragør Egedal Roskilde Hillerød Lejre Gladsaxe Fredensborg Solrød Vallensbæk Greve Helsingør Frederikssund Glostrup Ballerup Gribskov Rødovre Herlev Sorø Køge Næstved Hvidovre Holbæk Ringsted Tårnby Halsnæs Albertslund Høje-Taastrup Vordingborg Guldborgsund Slagelse Stevns Faxe Kalundborg Bornholm Odsherred Brøndby Lolland Der er dog også kommuner, der afviger fra den gennemgående tendens om at jo større en del af befolkningen i kommunen, der er uden ungdomsuddannelse, desto flere unge fra ufaglærte hjem, vil ligeledes være uden ungdomsuddannelse. Bornholm afviger fra tendensen ved at have en relativt lav andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har en ungdomsuddannelse, i forhold til andelen af befolkningen uden ungdomsuddannelse generelt. Bornholm virker således til at være bedre end f.eks. Frederiksberg til at bryde social arv på uddannelsesområdet 11 Ishøj

12 givet den generelle andel af befolkningen uden ungdomsuddannelse. 1 Bornholm er således også den eneste kommune i Østdanmark, hvor andelen af befolkningen uden en ungdomsuddannelse overstiger andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller i gang med at tage en ungdomsuddannelse. Der er ligeledes kommuner, der afviger ved at have en relativt høj andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har en ungdomsuddannelse, sammenholdt med andelen af befolkningen uden ungdomsuddannelse generelt. Denne sammenhæng ses f.eks. i København og Frederiksberg kommuner Sammenligning med andel af befolkningen med ikke-vestlig baggrund Figur 8: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse sammenholdt med andelen af indvandrere og efterkommere, opgjort på kommuner, Andel unge fra ufaglærte hjem uden ungdomsuddannelse Frederiksberg Lolland Ballerup Fredensborg Helsingør Stevns Kalundborg Slagelse Herlev Rødovre Odsherred Næstved Østdanmark Halsnæs Hvidovre Greve Gribskov Frederikssund Furesø Sorø Roskilde Gladsaxe Guldborgsund TårnbyRingsted Faxe Dragør Vordingborg Holbæk Glostrup Hillerød Vallensbæk Køge Solrød Bornholm Egedal Lejre Allerød Lyngby-Taarbæk Gentofte Hørsholm Rudersdal København Høje-Taastrup Brøndby Albertslund Ishøj Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Kilde: BrHS på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 1 Det bør bemærkes at kommunen henviser til forældrenes bopæl 10 år tidligere, ikke nødvendigvis den unges. Der kan derfor være mønsterbrydere, der er fraflyttet kommunen. 2 Igen kan målemetoden have indflydelse, blot i modsatte retning. København og Frederiksberg kommuner tiltrækker mange unge, der flytter til for at studere. De studerende vil tælle med i befolkningens andel med ungdomsuddannelse, men har ikke indflydelse på andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem, da denne andel baseres på forældrenes bopælskommune. Hvis man tog udgangspunkt i de unge, der ikke var tilflyttere, ville man derfor formentlig se et mere balanceret billede. 12

13 Figur 8 viser tydeligt, at de kommuner, der har en høj andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, også har en høj andel af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem. Bl.a. Ishøj og Albertslund har både en meget høj andel af borgere med ikkevestlig oprindelse samt en høj andel af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem. I disse kommuner er størstedelen af det samlede antal indvandrerne og efterkommerne af ikke-vestlig oprindelse, hvor der traditionelt er mange uden en ungdomsuddannelse blandt forældrene. Billedet er mere uklart for kommuner med lavere andele af indvandrere og efterkommere. Blandt disse kommuner skiller en mindre gruppe sig ud i mængden bestående af kommuner nord for København: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Hørsholm og Rudersdal. Selvom om der i disse kommuner også er en del ikkevestlige indvandrere og efterkommere, kan det formodes, at disse har andre karakteristika end f.eks. de indvandrere og efterkommere, der er bosat på f.eks. den københavnske vestegn. I kommunerne nord for København vil der formentlig være en overvejende del, der har høj uddannelse og beskæftigelsesgraden blandt dem vil være høj. Flere af kommunerne langt fra København skiller sig også ud. Selvom f.eks. Lolland har en forholdsvist lav andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, er der en høj andel af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem. Det samme gælder for bl.a. Kalundborg, Odsherred og Stevns. Disse kommuner ligger dog højt på andel af ufaglærte i befolkningen generelt. Metodeboks. Andelene, der er benyttet i dette notat, stammer fra en særkørsel for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Det har ikke været muligt at skaffe de faktiske tal bag andelene. Social arv er her målt som andelen unge fra ufaglærte hjem, der selv er ufaglærte som årige. Kun de unge, der ikke er i gang med en uddannelse eller har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen, tæller med som ufaglærte. Tallene for unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en uddannelse, er fundet ved at se på årgangen af de årige og deres uddannelsesniveau for det enkelte år. De åriges uddannelsesniveau er opgjort som det højeste niveau af fuldførte og igangværende uddannelser. Uddannelsesoplysningerne for de årige er koblet med oplysninger om forældrenes uddannelsesbaggrund og bopæl ti år tidligere. Når der refereres til en kommune, er det således den kommune, hvor den unges forældre havde bopæl 10 år tidligere og altså ikke nødvendigvis hvor den unge bor. Hvis forældrene ikke boede sammen, refereres der til moderens bopælskommune. Unge, der er indvandret til Danmark efter det 15. leveår, er ikke taget med i analysen. For forældrene er oplysningen for den forælder med den højest fuldførte uddannelse taget med. Hvis der ikke er oplysninger om forældrenes eller den unges uddannelsesniveau, er de ikke taget med i analysen. De år, der er medtaget i undersøgelsen, er 1990, 1995, 2000, 2005 og

14 Bilag Tabel 2: Oversigt over de østdanske kommuners andel af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Kommune Andel 1990 Andel 1995 Andel 2000 Andel 2005 Andel 2009 Rudersdal 27,0 32,9 21,9 20,3 20,5 Hørsholm 27,5 22,2 18,0 24,7 22,0 Gentofte 29,1 24,7 21,1 22,6 23,2 Lyngby-Taarbæk 30,4 30,6 28,1 28,3 24,7 Lejre 32,3 25,7 20,2 22,6 25,6 Allerød 29,3 28,1 29,1 20,6 26,1 Egedal 31,5 30,6 19,8 23,7 26,9 Bornholm 37,3 36,0 30,1 28,0 27,3 Solrød 35,0 32,2 29,4 23,0 28,1 Køge 41,2 34,2 35,6 31,8 28,7 Hillerød 34,4 29,5 26,7 27,7 30,3 Vallensbæk 32,8 23,1 34,0 28,7 30,9 Holbæk 40,2 40,9 36,9 32,0 31,5 Glostrup 34,1 30,0 38,0 35,0 31,9 Dragør 26,8 31,4 30,9 25,0 32,0 Faxe 41,5 38,8 34,4 31,0 32,3 Vordingborg 41,5 37,8 35,2 34,5 32,5 Guldborgsund 34,9 34,0 30,5 30,8 32,9 Ringsted 41,5 33,6 36,2 29,5 33,1 Tårnby 41,7 34,8 38,1 31,5 33,1 Sorø 35,3 34,7 31,2 28,0 33,3 Frederikssund 35,4 33,0 30,2 30,5 33,6 Roskilde 38,4 34,8 32,7 31,4 33,7 Gladsaxe 36,3 33,3 29,4 34,1 33,8 Furesø 35,3 27,9 33,5 36,7 34,4 Greve 36,1 35,4 35,1 37,2 34,4 Gribskov 37,9 37,8 28,8 32,3 34,6 Halsnæs 43,3 42,0 37,4 32,7 34,6 Næstved 39,4 38,5 31,5 32,6 35,1 Odsherred 41,4 40,6 37,2 32,8 35,2 Hvidovre 38,9 38,3 40,8 37,2 35,4 Rødovre 36,5 37,6 35,2 34,1 36,7 Slagelse 41,8 39,5 37,1 37,0 36,8 Kalundborg 37,2 34,7 29,9 30,7 36,8 Stevns 35,7 37,1 30,9 36,0 36,9 Helsingør 42,5 39,2 32,7 39,8 36,9 Herlev 35,2 40,3 40,9 37,4 37,7 Fredensborg 38,5 34,0 36,3 35,0 38,1 Ballerup 39,0 35,1 36,5 38,3 39,7 Lolland 38,7 36,6 35,7 34,6 40,5 Høje-Taastrup 42,4 44,2 45,2 41,8 41,4 Frederiksberg 42,9 38,8 39,5 42,1 42,7 København 49,8 48,2 45,2 44,2 43,3 Ishøj 53,5 54,5 45,3 46,1 43,7 Brøndby 49,5 45,5 39,8 41,5 45,3 Albertslund 42,6 42,3 45,4 43,3 45,5 Østdanmark 40,6 38,5 36,4 35,5 36,5 Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 14

15 Figur 9: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse opgjort på kommuner i 1990 Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Figur 10: Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med at tage en ungdomsuddannelse opgjort på kommuner i 2009 Kilde: Data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 15

16 Tabel 3: Udviklingen i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse opgjort på kommuner i hhv og Ordnet efter samlet udvikling. Udvikling Samlet Køge -17,00 4,25-10,87-9,73-30,39 Bornholm -3,46-16,38-6,96-2,65-26,87 Rudersdal 21,93-33,53-7,04 0,88-23,99 Faxe -6,48-11,47-9,74 4,19-22,14 Holbæk 1,65-9,78-13,18-1,77-21,78 Vordingborg -8,91-6,79-2,11-5,75-21,66 Lejre -20,60-21,41 12,24 13,15-20,74 Tårnby -16,55 9,44-17,09 4,92-20,56 Gentofte -15,17-14,77 7,14 2,81-20,36 Ringsted -19,01 7,75-18,67 12,34-20,26 Halsnæs -2,90-10,89-12,79 5,87-20,11 Hørsholm -19,47-18,70 36,95-10,70-19,93 Solrød -7,89-8,67-21,97 22,19-19,80 Lyngby-Taarbæk 0,51-8,13 0,78-12,91-18,97 Ishøj 1,89-16,99 1,95-5,28-18,32 Odsherred -1,83-8,44-11,74 7,17-14,98 Egedal -2,69-35,31 19,65 13,30-14,66 Helsingør -7,78-16,57 21,50-7,18-13,23 København -3,24-6,23-2,19-1,95-12,99 Roskilde -9,29-6,07-3,86 7,29-12,11 Slagelse -5,60-6,08-0,31-0,42-11,99 Hillerød -14,36-9,39 3,65 9,66-11,80 Næstved -2,37-18,11 3,41 7,61-11,03 Allerød -4,05 3,52-29,00 26,66-10,68 Hvidovre -1,59 6,48-8,87-4,71-9,02 Gribskov -0,24-23,81 12,08 7,01-8,84 Brøndby -8,08-12,51 4,42 9,15-8,34 Gladsaxe -8,25-11,84 16,32-0,89-6,75 Glostrup -12,01 26,63-7,78-8,99-6,49 Guldborgsund -2,70-10,32 0,96 6,92-5,82 Vallensbæk -29,55 47,25-15,47 7,52-5,73 Sorø -1,96-10,05-10,08 18,94-5,69 Frederikssund -7,00-8,45 0,92 10,19-5,31 Greve -1,93-1,00 6,19-7,50-4,64 Furesø -21,06 20,27 9,46-6,30-2,62 Høje-Taastrup 4,25 2,28-7,52-0,89-2,27 Fredensborg -11,69 6,59-3,39 8,85-1,01 Kalundborg -6,58-13,91 2,76 19,84-0,97 Frederiksberg -9,73 1,79 6,68 1,43-0,57 Rødovre 2,96-6,32-3,24 7,80 0,61 Ballerup -9,97 3,84 4,89 3,72 1,70 Stevns 4,11-16,88 16,65 2,36 3,33 Lolland -5,21-2,63-3,08 17,00 4,66 Albertslund -0,74 7,37-4,70 5,17 6,82 Herlev 14,53 1,39-8,53 0,92 7,20 Dragør 17,10-1,67-19,00 28,00 19,38 Østdanmark -5,17-5,45-2,47 2,82-10,10 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, egne beregninger. 16

17 Tabel 4: Udviklingen i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse opgjort på kommuner i hhv og 2009 (indekseret). Andel Køge ,00 86,52 77,12 69,61 Bornholm ,54 80,73 75,11 73,13 Rudersdal ,93 81,05 75,34 76,01 Faxe ,52 82,80 74,73 77,86 Holbæk ,65 91,71 79,62 78,22 Vordingborg ,09 84,91 83,12 78,34 Lejre ,40 62,40 70,04 79,26 Tårnby ,45 91,33 75,72 79,44 Gentofte ,83 72,30 77,46 79,64 Ringsted ,99 87,27 70,97 79,74 Halsnæs ,10 86,52 75,45 79,89 Hørsholm ,53 65,47 89,67 80,07 Solrød ,11 84,12 65,64 80,20 Lyngby-Taarbæk ,51 92,33 93,05 81,03 Ishøj ,89 84,59 86,23 81,68 Odsherred ,17 89,89 79,33 85,02 Egedal ,31 62,95 75,32 85,34 Helsingør ,22 76,94 93,48 86,77 København ,76 90,73 88,74 87,01 Roskilde ,71 85,20 81,92 87,89 Slagelse ,40 88,66 88,38 88,01 Hillerød ,64 77,60 80,43 88,20 Næstved ,63 79,95 82,68 88,97 Allerød ,95 99,33 70,52 89,32 Hvidovre ,41 104,78 95,48 90,98 Gribskov ,76 76,00 85,18 91,16 Brøndby ,92 80,42 83,98 91,66 Gladsaxe ,75 80,88 94,08 93,25 Glostrup ,99 111,41 102,74 93,51 Guldborgsund ,30 87,26 88,09 94,18 Vallensbæk ,45 103,73 87,68 94,27 Sorø ,04 88,19 79,30 94,31 Frederikssund ,00 85,15 85,93 94,69 Greve ,07 97,09 103,10 95,36 Furesø ,94 94,95 103,93 97,38 Høje-Taastrup ,25 106,63 98,61 97,73 Fredensborg ,31 94,13 90,94 98,99 Kalundborg ,42 80,42 82,64 99,03 Frederiksberg ,27 91,89 98,03 99,43 Rødovre ,96 96,46 93,34 100,61 Ballerup ,03 93,48 98,06 101,70 Stevns ,11 86,53 100,94 103,33 Lolland ,79 92,30 89,46 104,66 Albertslund ,26 106,58 101,57 106,82 Herlev ,53 116,12 106,22 107,20 Dragør ,10 115,15 93,27 119,38 Østdanmark ,83 89,66 87,44 89,90 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, egne beregninger. 17