7. Fremtidens system for ekstern kvalitetssikring på universitetsområdet

Transkript

1 Dagsorden Til: Akkrediteringsrådet (afbud fra Lone og Karin) Deltagere fra ACE Denmark: Anette Dørge Jessen, Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergård Andersen, Lars Pedersen, Rebekka Birkebo Byberg og Malene Hyldekrog Dagsorden til Akkrediteringsrådets møde 2/ marts 2011 Tid: 18. marts 2011 kl Sted: Studiestræde 5, 1455 København K 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af møde 1/2011 (bilag 2.1) 3. Meddelelser fra formand og direktør (bilag 3.1 og 3.2) 4. Mundtlig orientering om processen for Vestasiens Oldtidshistorie 5. Indlæg fra Berit om dialog med studieledere 6. Akkrediteringsinstitutionens kommentarer til UBSTs foreløbige model til nyt akkrediteringssystem (bilag 6.1 og 6.2) 7. Fremtidens system for ekstern kvalitetssikring på universitetsområdet 8. Rådets overgang 9. Rådets beretning (bilag 9.1) 10. Ændring af Rådets forretningsorden (bilag 10.1) Akkrediteringsrådet 11. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 11. Kommende møder (bilag 11.1) 12. Evt.

2 Bilag 2.1 Referat af møde 1/2011

3 Referat Deltagere fra Rådet: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Lone Broberg, Casper Christiansen, Berit Eika, Steen Pade, Karin Röding og Ivan Sørensen. Deltagere fra ACE: Anette Dørge Jessen, Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergård Andersen (ad 3 og 5-8), Lars Pedersen (ad 3 og 5-8), Rikke Warming og Rebekka Byberg Deltagere fra EVA: Tue Vinther-Jørgensen og Martin Sørensen (ad 3) Afbud: Asger Lundorff Jensen Referat af Akkrediteringsrådets møde 1/ februar 2011 Formanden bød velkommen til mødet. ad 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. ad 2. Godkendelse af referat af møde 8/2010 SBR roste referatet, og referatet blev efterfølgende godkendt uden kommentarer. Det blev derefter besluttet at drøfte ad 4 før ad 3. ad 4. Meddelelser fra formand og direktør Søren Barlebo Rasmussen (SBR) orienterede om udviklingen i forhold til akkreditering af nye uddannelser i Kina, som Rådet tidligere er kommet med en foreløbig tilkendegivelse om per mail. Der er stadig nogle forhold, der kalder på afklaring, herunder at præmissen for akkrediteringen af nye uddannelser gerne skal stå meget klart. Der er planlagt møde med VTU, som forhåbentlig kan bidrage til at komme nærmere nogle løsninger. SBR har d. 4. februar møde med Jens Peter Jacobsen, direktør i UBST, og Uffe Toudal Pedersen, departementschef i Videnskabsministeriet, hvor SBR vil fremhæve, at det skal være meget tydeligt, hvilket juridisk grundlag og konkret fortolkning, der lægger til grund for den akkreditering, som Akkrediteringsinstitutionen skal forestå. SBR nævnte desuden, at Rådet måske skal forholde sig til dialogen omkring nye uddannelser i Kina allerede inden det kommende rådsmøde det vil afhænge af dialogen med VTU. 16. februar 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rebekka Birkebo Byberg Telefon Telefax E-post rby@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr. Side 1/2 Anette Dørge Jessen (ANDJ) orienterede herefter om processen vedr. et fremtidigt eksternt kvalitetssikringssystem og lod i den forbindelse UBST s foreløbige model til et nyt akkrediteringssystem gå rundt. Med UBST s anbefalingspapir er der nu tre forslag til fremtidige modeller: DU s forslag, Akkrediteringsrådets forslag og UBST s forslag. De ligner i et vist omfang hinanden - hovedlinjen er i alle tre forslag institutionsakkreditering kombineret med stikprøver. En forskel i forslagene er dog, at UBST har en afslagskategori. UBST-papiret introducerer også ministerens kattelem og initiativret til ak-

4 kreditering af uddannelser. Kattelemmen kendes allerede i dag, og initiativretten handler om, at ministeren kan udpege uddannelser, der skal udtages til uddannelsesakkreditering eksempelvis på baggrund af lav beskæftigelse, stort frafald eller mistanke om, at kriterierne muligvis ikke længere er opfyldt. Desuden beskriver UBST-modellen, at uddannelsesakkrediteringer fortsætter indtil en institution har opnået en positiv institutionsakkreditering. ANDJ og SSB har sammen med rådsformandsskabet haft et møde med videnskabsministeren på baggrund af Rådets anbefalingspapir. Her fremgik det også, at der er enighed om hovedlinjerne. Ministeren er dog forbeholden overfor Rådets tidsplan og synes, at implementeringen af det nye system skal ske fra Hun er også usikker i forhold til, hvad karakteren af stikprøverne skal være. Ligeledes er hun bekymret for, hvad der kan ligge i en videncenterfunktion. ANDJ synes derfor, at det er vigtigt at begynde en proces, hvor det bliver fastlagt, hvad et videncenter konkret skal være, så det ikke bliver afskrækkende. Generelt var det et positivt møde, der afspejlede overordnet enighed. Der har derudover været et møde mellem UBST og universiteterne, hvor deres respektive papirer blev drøftet. UBST har informeret ANDJ om, at universiteterne på mødet udtrykte en accept af, at det nuværende system for uddannelsesakkreditering fortsætter, indtil der foreligger en ubetinget positiv akkreditering. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Universiteterne synes dog ikke at være udtalt begejstrede for ministerens initiativret til akkreditering af uddannelser. De tolker det som et tiltag til uddannelsesregulering. Desuden er der uenighed om genstandsfeltet for stikprøverne. Universiteterne forestiller sig, at genstandsfeltet er relateret til kvalitetssikringsspørgsmålet, mens UBST forestiller sig, at genstandsfeltet er uddannelsesakkreditering ud fra de fem kriterier, vi har i dag. Endelig er det til diskussion, hvad konsekvensen af stikprøverne skal være. F.eks. om en konsekvens kan være, at tidspunktet for institutionsakkrediteringen fremrykkes. Lone Broberg (LB) påpegede, at de uddannelser, som hun har været med til at akkreditere, alle har haft problemer med kvalitetssikrings-kriteriet. Det kunne derfor være godt at få en mere fokuseret diskussion af, hvilke vanskeligheder universiteterne har og om der er specielle forhold Rådet vil skulle se efter i relation til en institutionsakkreditering. LB var desuden interesseret i, om der i sekretariatet allerede nu var en rimelig klar viden om, hvor langt hvert enkelt universitet er med deres kvalitetssikringssystem. Sami Stephan Boutaiba (SSB) mente, at der på nuværende tidspunkt kan laves en noget grov kategorisering af de enkelte universiteter, men fremhævede samtidig, at en samlet og tilbundsgående institutionsakkreditering var en anden, større og mere fyldestgørende øvelse. Ivan Sørensen (IS) skitserede desuden, hvordan både universiteterne og Rådet gradvist er blevet mere opmærksomme på kvalitetssikring, og at den nye vejledning har strammet op på rammerne for, hvad Rådet præcist kigger efter, når det vurderer kvalitetssikring. Berit Eika (BE) mente, at det bliver en vigtig motivationsfaktor for universiteterne, at selve kvalitetssikringssystemet kommer i fokus med det nye system. BE nævnte desuden, at hun godt kunne have ønsket sig en hurtigere orientering om anbefalingspapiret fra UBST, gerne udsendt sammen med dagsordenen.

5 Karin Röding (KR) spurgte, hvad tidsangivelsen for et afslag skal være og hvad et afslag konkret betyder. ANDJ svarede, at UBST s forslag er, at Akkrediteringsrådet afgør, hvornår universitetet igen kan anmode om institutionsakkreditering efter et afslag. Et relevant spørgsmål er dog, hvor længe et universitet kan befinde sig på afslags-niveauet og hvilken rolle og interventionsmulighed, der evt. er for det politiske niveau. SBR påpegede, at der logikmæssigt ikke er den store forskel på betinget og på afslag. I begge tilfælde kører universitetet videre med uddannelsesakkreditering, og Rådet bestemmer, hvornår de kan rykke videre. KR mente, at det må blive et politisk spørgsmål, hvad der skal ske med universitet efter flere afslag, og at kategorien skal udvikles. ANDJ mente i den forbindelse, at det ville være oplagt, at Rådet kom med input til, hvad konsekvenserne kunne være. ANDJ henviste desuden til, at der i Altinget har været en fin artikel om Rådets anbefalingspapir med opbakning fra DU. ANDJ forelagde derefter tidsplanen: I marts/april kommer ministerens redegørelse, i efteråret forventes en ny lov formentlig vedtaget, hvorefter implementeringen vil ske i ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Christian Thune (CT) informerede herefter om et møde mellem Torben Kornbech Rasmussen fra Undervisnings-ministeriet, ANDJ, CT, Tue Vinther-Jørgensen og Agi Csonka fra EVA. Formålet med mødet var at orientere Undervisningsministeriet og EVA om udviklingen på Videnskabsministeriets område. CT nævnte desuden, at Laust Joen Jakobsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, i Altinget har opfordret undervisningsministeren til gå ind i processen omkring udviklingen af det nye system og til at arbejde på at give professionshøjskoler og universiteter samme akkrediteringsvilkår i fremtiden. Som sidste del af meddelelsespunktet nævnte SSB tilfredshedsundersøgelsen af sekretariatsbetjeningen af Rådet i Han sagde ganske kort, at Rådssekretariatet er glade for tilbagemeldingerne og for, at der er generel tilfredshed med betjeningen. ad 3. Metaakkrediteringsemnegruppe to afrapportering samt kort evaluering af processen Tue Vinther Jørgensen (TVJ) og Martin Sørensen (MS) fra EVA ankom til gennemgangen af ad 3. I den forbindelse benyttede SBR lejligheden til at foreslå en gensidig informationspligt mellem ACE, EVA og Rådet med hensyn til udviklingen af det nye akkrediteringssystem, hvor Rådssekretariatet kunne står for at modtage og videredistribuere nyheder. Der var tilslutning til forslaget fra både ACE, EVA og Rådet. IS fremlagde derefter arbejdet med metaakkreditering af emnegruppe to. Han begyndte med at fortælle, at det indledningsvist og på baggrund af arbejdet med emnegruppe 1 var blevet besluttet, at det kun var konsistens, der var genstandsfeltet for arbejdet samt sikringen af, at konsistenshensyn ikke reducerede kvalitetsstandarden for uddannelser og udbud til laveste fællesnævner. Operatørernes eksterne feedback procedurer, som oprindeligt indgik som et punkt i emnegruppe to, vil blive genstandsfelt på et senere tidspunkt. Det var indledningsvist også

6 blevet besluttet, at Rådets repræsentanter er ejere af processen og produktet, og at fremlæggelsen fra operatørerne kunne ske skriftligt og mundtligt med korte og præcise oplæg. IS havde oplevet processen med emnegruppe to som meget vellykket. Han roste ikke mindst dokumentationsmaterialet og informationen i bilagene, der havde været kort, overskuelig og informativ. Konklusionen på arbejdet med emnegruppe to var, at operatørerne har en meget professionel tilgang til konsistenssikring, som gør, at Rådet kan have fuld tillid til operatørernes processer omkring konsistenssikring. Rådets repræsentanter er desuden glade for, at operatørerne løbende arbejder med initiativer, der sikrer konsistens. IS kunne dog udpege et par ting, som Rådet og operatører skal have fokus på. For det første skal der være et fortsat fokus på at skabe den rette balance mellem panelernes faglige vurderinger og konsulenternes sikring af konsistens. For det andet skal der fokus på, hvordan man sikrer, at små uddannelsesmiljøer lever op til standarden, selvom de i nogle situationer kan have vanskelige kår. IS bemærkede desuden, at procedurer og rutiner selvfølgelig var vigtige i arbejdet med konsistens, men at der altid skal være fokus på den menneskelige faktor og helhedsblikket. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Steffen Westergård Andersen (SWA) mente også, at det det havde været en vellykket proces, og SWA var enig med IS i, at fokus på den menneskelige faktor er særdeles vigtig. MS samstemte og nævnte, at EVA er i gang med at udvikle flere ting både med inspiration fra metaakkrediteringen og uafhængigt af metaakkrediteringen. Blandt andet brug af workshops efter hver runde, dialog med institutioner om brugbarheden af de tværgående analyser, principper for genbrug af eksperter og kompetenceforløb for enheden med fokus på validitet af de informationer, man får af og på institutionerne. ANDJ tilføjede, at fælles kompetenceudvikling for EVA og ACE ville være er en god idé. KR understregede det vigtige i at lære af det, man arbejder med, og bakkede op om udvalgets arbejde og konklusion. Herefter indledte Casper Christiansen en diskussion om ændring af kvalitetsstandarden ved at spørge, om standarden ikke kun kan ændres, når der kommer nye vejledninger? SWA svarede, at der principielt kun ske ændringer af standarden, når der kommer nye vejledninger. På informationsmøderne bliver det desuden gjort klart, hvor der er sket ændringer. TVJ tilføjede, at der mellem runder uundgåeligt sker gradueringer, men at det skal kommunikeres via vejledning, hvis der sker en klar skærpelse. IS påpegede, at det vigtigste er at sikre, at standarden generelt ikke går nedad. Inden for den samme runde skal standarden ligge fast, men fra runde til runde går det forhåbentlig lidt opad. Men klare skift i kvalitetsforventninger forudsætter nye vejledninger.

7 CT tog derefter fat på balancen mellem operatør og panel. CT mente, at ACE og EVA har positioneret sig rigtigt ved at have en meget tydelig rolle og opgave med konsistenssikring, også i faciliteringen af eksperternes vurderingsproces. Steen Pade (SP) var enig med CT og medgav generelt, at metaakkrediteringen begrunder den tillid, Rådet har til operatørerne. TWJ nævnte, at der i NOQA sidste år blev lavet et projekt om selve besøget og balancen mellem konsulenter og eksperter. Projektet viste, at konsulenterne i Danmark har den mest styrende rolle. Det hænger ifølge TWJ sammen med, at vi i Danmark har programakkreditering efter et meget defineret koncept, og derfor er det vigtigt, at der er konsulenter, der sikrer konsistens. CT mente i den forbindelse, at konsistenssikring i endnu højere grad bliver vigtig med institutionsakkreditering ikke mindst fordi konsekvenserne af vurderinger bliver større. SSB tilføjede, at Högskolaverket i deres virke var blevet pålagt at have større fokus på netop konsistenssikring. SBR konkluderede på metaakkrediteringen af emnegruppe to, at Rådet kunne give operatørernes arbejde med konsistenssikring applaus, og at kvalitetssikringen af emnegruppens indhold er et helt centralt element i Rådets tillid til operatørerne. Således er det særligt vigtigt for Rådet, at begge operatører har velfungerende systemer til sikring af konsistens på tværs af de mange indstillinger. Desuden konkluderer Rådet, at operatørernes dobbelte rolle imellem at facilitere panelmedlemmernes vurderinger med henblik på konsistens og samtidig give panelmedlemmerne plads til deres faglige vurdering er en central del af det danske akkrediteringskoncept. Rådet vil løbende have fokus på operatørernes varetagelse af rollen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Endelig blev balancen mellem operatør og panel diskuteret i forhold udviklingen af det nye system. Her sagde ANDJ, at det er sandsynligt, at der i fremtiden kommer en formand for hvert panel, hvor formandsrollen i dag tilfalder operatørerne. Det vil betyde, at der skal tænkes over, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet med konsistenssikring bedst muligt kan foretages. IS tilføjede i den sammenhæng, at der skal fokus på, hvad det vil sige at være ekspert, og at eksperterne skal være bevidste om, hvilke områder, de kan bidrage til. IS spurgte derefter, hvor meget der fortælles om ekspert-rollen på informationsmøderne? SWA svarede, at der bruges meget energi på ekspert-rollen på uddannelsesdagene. Her bliver det forklaret, at eksperterne står for de faglige vurderinger af de enkelte kriterier, og at operatørerne står for konsistenssikringen. Den arbejdsdeling er desuden blevet skærpet i kontrakterne. MS svarede, at EVA også bruger uddannelsesdage og at det her betones, at eksperterne samlet skal nå frem til kvalitetsvurderinger. SBR påpegede, at det er yderst vigtigt, at eksperterne begrunder deres vurderinger nu som i fremtiden.

8 TVJ fortalte afslutningsvis, at EVA har haft besøg af ENQAs panel, at panelets rapport nu er sendt i høring og at rapporten er meget positiv. Det udløste klapsalver fra Rådet, og SBR takkede endelig TVJ og MS fra EVA for altid at komme velforberedte. Ad 5. Indstilling og proces for kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie SBR påpegede indledningsvist, at han løbende er blevet orienteret af ACE om processen vedrørende akkreditering af kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie. SBRs opfattelse er, at ACE har haft vanskeligt ved at få panelet til at forholde sig til uddannelsen inden for rammerne af akkrediteringskonceptet, og at ACE i øvrigt har gjort, hvad der var muligt for at få processen mellem ACE Denmark og panelet til at fungere. SWA forelagde derefter sagen. Det er ACE s grundlæggende opfattelse, at panelet har været meget tilbageholdende med at komme med egentlig kritik, og at panelet for så vidt angår Vestasiens Oldtidshistorie på centrale punkter har undladt at forholde sig til uddannelsen inden for rammerne af akkrediteringskonceptet. Efter ACE s vurdering mangler der væsentlig information om relevante forhold på uddannelsen, som universitetet ifølge vejledningen forventes at dokumentere. Derfor er det ACE s opfattelse, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag at vurdere uddannelsen på. I processen har det desuden været problematisk, at panelet ikke har givet konkrete begrundelser for deres vurderinger af nogle af disse centrale forhold, selvom ACE løbende har anmodet panelet om konkrete begrundelser. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6 På den baggrund er det ACE s indstilling, at panelet i vurderingen af kandidatuddannelsen i Vestasiens Oldtidshistorie ikke holder sig indenfor akkrediteringskonceptets rammer, herunder vejledningen. På baggrund af sagsfremstillingen udtrykte rådsmedlemmerne generelt, at det var en korrekt indstilling. BE og KR udtrykte dog bekymring for, at indtrykket på institutionerne bliver, at hvis ACE ikke får den vurdering fra panelet, de vil have, så udskifter man panelet. BE spurgte til muligheden for evt. at lade NOKUT vurdere processen som en uvildig professionel instans. CC fremhævede, at det kunne overvejes at skifte konsulenter på sagen, hvis sagen alligevel skulle gå om med brug af nyt panel. LB spurgte, om der skulle eller kunne have været interveneret tidligere i processen? Det fremgik af drøftelsen, at ACE ikke havde været i den situation før, samt at det var sket i en gradvis proces, hvor ACE generelt havde forsøgt at sikre, at uddannelsen ikke blev behandlet efter andre og mere lempelige standarder end alle andre uddannelser. SBR konkluderede foreløbigt, at ACE har gjort, hvad de kunne i processen. Udfordringen er at kommunikere, at sagens kerne er, at der simpelthen ikke har været det tilstrækkelige grundlag til at foretage begrundede vurderinger af netop denne uddannelse. Dette er grundproblemet, da alle uddannelser skal behandles lige og dermed også ud fra den samme standard.

9 IS var enig, men stillede også det spørgsmål, om der overhovedet er en uddannelse at tage stilling til, når man betragter KU s egen beskrivelse af uddannelsens nuværende status. SP mente, at det er vigtigt at sagen belyses så enkelt som muligt. Særligt vigtigt er det klart at fremhæve, at Rådet ikke har taget stilling til uddannelsen, men alene til akkrediteringsprocessen. Det er væsentligt, at dette budskab er klart for alle relevante interessenter, dvs. ministerier, ordførere, departementer osv. CC spurgte, hvordan udsigten til at få nye eksperter på området er, og noterede sig desuden, at der i panelet var to eksperter fra samme institut. SWA mente, at det var en mulighed at få nye akkrediteringskonsulenter på sagen. ACE overvejer eventuelt at finde eksperter uden for det nordiske område, hvilket vil give en vis sproglig udfordring dog blev det bemærket, at flere forskere fra miljøet på KU var internationale i udgangspunktet. Set i bagklogskabens lys vil det dog være en fordel at vælge forskere fra forskellige miljøer. SBR konkluderede på drøftelsen, at der er en klar opbakning til ACE i sagen. Konkret finder Rådet ikke, at der er et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere uddannelsen inden for rammerne af akkrediteringskonceptet. Det blev igen pointeret, at Rådet ikke havde taget stilling til selve uddannelsen, men alene til, at grundlaget for at vurdere uddannelsen er mangelfuldt og dermed ikke tilstrækkelig oplyst. Det blev desuden fremhævet, at det er væsentligt, at denne uddannelse ikke bliver vurderet på et anderledes grundlag end alle andre uddannelser. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 7/7 Processen med at lave en ny rapport er dog ikke uden problemer eksempelvis er materialet snart gammelt. SBR spurgte desuden Rådet, om der overhovedet er sikkerhed for, at KU rent faktisk har en uddannelse. SBR anbefalede derfor en dialog med KU om uddannelsen inden Rådet tager stilling til den videre proces. På næste rådsmøde skal ACE udarbejde en indstilling for processen fremadrettet, som Rådet kan tage stilling til. SP supplerede konklusionen og fremhævede, at det er væsentligt, at den videre proces sker med udgangspunkt i Rådets hurtige godkendelse af denne del af referatet. Desuden blev det fremhævet, at ACE og SBR hurtigst muligt herefter skal i dialog med KU, således at der kommer en fælles forståelse af processen. Afhængig af dialogen med KU skal Videnskabsministeriet og evt. ordførere også kontaktes. I den forbindelse er det væsentligt, at der bliver udarbejdet en konkret kommunikationsstrategi, der klart ekspliciterer kernebudskaberne til de forskellige interessenter i processen. Det derefter besluttet at drøfte ad 7 før ad 6. ad 7. Kommende møder Her blev det overvejet, om der skal være et rådsmøde d. 18. marts. CC påpegede, at man som rådsmedlem let kan blive afkoblet den politiske proces, hvis der ikke er rådsmøde før i maj. SSB tilføjede, at Rådets beretning kunne diskuteres på mødet. Der blev derefter besluttet, at mødet bliver stående i kalenderen. BE anmodede desuden om, at mødet kan begynde kl. 10 i stedet for kl

10 Under ad 5 og 6 blev det besluttet, at følgende emner skal drøftes på rådsmødet 18. marts: 1)Indstilling vedr. processen vedrørende kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie, som ACE udarbejder. 2) Brugen af nøgletal i vurderingerne, 3) Vurderingen af kvalitetssikringssystemet i det nuværende og det kommende system blandt andet hvor styrende og præskriptivt Rådet kan være i vurderingen af systemet. Desuden skal et udkast til et papir til universiteterne om vurderingen af kriterium 5 drøftes. Under ad 3 blevet det desuden besluttet, at Rådet på et kommende møde skal drøfte balance mellem operatør og ekspertpanel - både i forhold til det nuværende og kommende system. ad 6. Akkreditering af eksisterende VTU uddannelser (88 uddannelser samlet i ca. 55 rapporter) SBR indledte behandlingen af uddannelserne med at fremhæve kvaliteten af akkrediteringsrapporterne, som udgør et rigtig godt beslutningsgrundlag. (SBR deltog ikke i behandlingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi udbudt af CBS.) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 8/8 På foranledning af KR blev varigheden af de betingede indstillinger indledningsvist diskuteret. SWA forklarede, at ACE i runden overvejende har indstillet til etårs varighed ud fra diskussionerne på forudgående rådsmøder. De to-årige betingede indstillinger er hovedsaligt givet, når der var problemer med forskningsmiljøet. Rådet behandlede derefter uddannelserne. Under behandlingen blev flere principielle problematikker drøftet: SP tog en diskussion om nøgletal op og mente, at mekanikken i nøgletal skal diskuteres. SBR var enig og tilføjede, at det er vigtigt, at brugen af nøgletal og grænseværdier ikke trækker i retning af automatiske vurderinger. Brugen af nøgletal kunne derfor med fordel gøres til genstand for en mere fokuseret drøftelse på næste rådsmøde. Vurderingerne af kriterium fem inden for runden gav anledning til en principiel drøftelse om balancen mellem vurderingen af kvalitetssikring på institutionsniveau og på uddannelsesniveau. IS påpegede indledningsvist, at Rådet i vurderingen af kriterium fem skal tænke akkrediteringspolitisk, da kriteriet skal bære det nye system. Det skal f.eks. overvejes, at det kan skabe forvirring på en institution, hvis vurderingen af kriterium fem på uddannelser inden for samme institution varierer meget. CT tilsluttede sig dette. SBR mente, at Rådet skal kigge både på uddannelsesniveau og på institutionsniveau, og at denne praksis skal være helt tydelig f.eks. i afgørelsesbrevene, hvor der skal skelnes mellem niveauerne. SBR og ANDJ foreslog, at der bør skrives et lille papir, hvor der samles op på vurderingerne af kriterium fem på tværs af universiteterne. Det vil være en god opfølgning på de ændringer, der også er sket som følge af revisionen af bekendtgørelsen. Om muligt kan det med fordel diskuteres på næste rådsmøde.

11 SBR påpegede desuden, at selvom det er centralt, at Rådet afgør om institutionerne lever op til ESG-kravene til kvalitetssikring på institutionsniveau, så skal Rådet være påpasseligt med at diktere, hvordan det sker. Det skal være tydeligt i rapportskrivningen og i kommunikationen generelt. Endelig nævnte SBR, at kvalitetssikring generelt skal diskuteres på næste rådsmøde. Herunder hvor styrende og præskriptive Rådet kan og skal være i forhold til universiteterne. Diskussionen skal både handle om det nuværende og det kommende system. Heri indgår også spørgsmålet om, hvor meget og hvordan Rådet og ACE kan gå ind i, hvordan institutionerne monitorerer og kvalitetssikrer deres uddannelser generelt. Dette er et helt centralt emne ved en evt. overgang til institutionsakkreditering, hvor ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelser i højere grad er placeret hos institutionerne selv. I forbindelse med akkreditering af en uddannelse, hvor der i panelet havde været en studerende fra den institution, som udbød den uddannelse, der skulle akkrediteres, blev det besluttet, at ACE skal være opmærksomme på at undgå den situation i fremtiden. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 9/9 ad 8. Evt. Da der ikke var punkter under eventuelt, afsluttede SBR mødet med at konkludere, at Rådet og ACE skal arbejde med afgørelsesbreve og med kommunikation af afgørelser generelt. F.eks. skal der i højere grad være dialog med institutionerne om afgørelserne. Til allersidst sagde formanden tak til rådsmedlemmerne for et godt møde.

12 Bilag 3.1 Meddelelser Notat fra UBST Fortolkning af regelsættet om akkreditering af uddannelser ved SDC

13

14

15

16 Bilag 3.2 Meddelelser Akkrediteringsinstitutionens tilbagemelding på VTU s fortolkningsbidrag (bilag 3.1)

17 Notat Modtager(e): Uffe Toudal Pedersen Jens Peter Jacobsen Mette Ring Rossing Jacob Fuchs Kopi: Akkrediteringsinstitutionens tilbagemelding på VTU s fortolkningsbidrag vedr. regelsættet om akkreditering af uddannelser ved SDC 23. februar 2011 I forlængelse af mødet med UTP den 10. februar og som led i planlægningen af mødet med de ansøgende universiteter den 2. marts, finder akkrediteringsinstitutionen behov for at præcisere følgende vedr. VTU s fortolkningsbidrag af regelsættet for akkreditering af SDC-uddannelser: 1. Akkrediteringsinstitutionen forstår det som en grundlæggende præmis i regelgrundlægget, at uddannelserne skal akkrediteres som et hvert andet dansk udbud og efter de samme kriterier, der anvendes ved uddannelser, der udbydes i Danmark.. 2. Efter uddannelserne er akkrediteret til udbud i Danmark, siger regelsættet, at det danske universitet kan tage en kopi af uddannelsen og udbyde den i Kina. Kopieringen af uddannelsen, det vil sige ansvaret for den faktiske realisering af uddannelserne i Kina, ligger således ikke inden for rammerne af den akkreditering, som akkrediteringsinstitutionen foretager. Kvalitetssikringen af det faktiske udbud påhviler, ifølge regelsættet, det danske universitet og videnskabsministeriet gennem dets tilsyn. 3. I Akkrediteringsrådets afgørelser vil denne ansvarsfordeling eksplicit komme til at fremgå. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anette Dørge Jessen Telefon Telefax E-post andj@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr Side 1/1 4. Eftersom uddannelserne akkrediteres som et hvert andet dansk udbud og efter samme kriterier, anvendes ACE Denmarks normale vejledning for ansøgning af nye uddannelser. Der er således ikke en selvstændig begrundelse for at udarbejde en særskilt vejledning for disse uddannelser. 5. I ansøgningen skal universitetet redegøre for de bagvedliggende danske forhold og kun i det omfang, at de danske forhold ikke er tilstrækkelige for at udbyde en fuld uddannelse, skal de kinesiske forhold inddrages i dokumentationen. Selv med inddragelse af kinesiske forhold gælder dog stadig, at uddannelsen skal akkrediteres som en uddannelse, der skal udbydes i Danmark.

18 Bilag 6.1 UBST s udkast til model for institutionsakkreditering

19 Notat Modtager(e): Universiteterne UDKAST til model for institutionsakkreditering Væsentlige forudsætninger for det fremtidige kvalitetssikringssystem: Systemet skal leve op til European Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG erne) Afvejning af behovet for dokumentation over for hensynet til ikke at pålægge universiteterne unødvendige administrative byrder. Systemet skal fremme udviklingen af universiteternes interne kvalitetssikringssystemer samtidig med at der også indhentes et kvalificeret grundlag til at vurdere universiteternes systemer (kontrol og afrapportering). Modelforslag: Der indføres et system med obligatoriske institutionsakkrediteringer for alle universiteter. Institutionsakkrediteringerne skal have fokus på universiteternes systematiske arbejde med kvalitetssikring på alle niveauer. Som led i vurderingen af kvalitetssikringssystemet belyses blandt andet universitetets sikring af uddannelsernes relevans, forskningsbasering, pædagogiske kvalitet samt faglige niveau. Som led i selve institutionsakkrediteringen skal en eller flere af universitetets uddannelser samtidig underkastes uddannelsesakkreditering. Formålet er at efterse om universitetets kvalitetssikringssystemer leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveau. Institutionsakkrediteringer kan gennemføres samlet for et helt universitet eller på fakultetsniveau. Det besluttes af det pågældende universitets ledelse. Institutionsakkrediteringskriterier: Der udvikles et sæt kriterier, som giver mulighed for at vægte såvel udvikling som kontrol i institutionsakkrediteringerne, og som samtidig lever op til ESG erne. Kriterierne fastsættes således, at universiteternes kan udvikle deres kvalitetssikringssystemer med respekt for deres egne særlige karakteristika. 21. januar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Telefon Telefax E-post ubst@ubst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Nete Lerdahl Søgaard Camilla Badse Mette Garder Jensen Telefon E-post nls@ubst.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 De faglige vurderinger i forbindelse med institutionsakkrediteringerne foretages af nedsatte paneler bestående af eksperter, der bl.a. har international erfaring med kvalitetssikring og universitetssektoren generelt.

20 Udfald af en institutionsakkreditering samt konsekvenser: Udfaldet af en institutionsakkreditering på institutions- eller fakultetsniveau kan være: 1. Ubetinget positiv: Med undtagelse af meget få klart afgrænsede problemstillinger er universitetets/fakultetets kvalitetssikringssystem velbeskrevet, velargumenteret og fungerer godt i praksis. Dette indebærer: o frihed til at oprette nye uddannelser samt foretage justeringer af eksisterende indenfor klart udformede retningslinjer for de kvalitet- og relevansbetragtninger på uddannelsesniveau, der fremover skal foretages af universiteterne. o at afgørelsen er gældende i 6 år (hvorefter der sker ny institutionsakkreditering) o at der vil blive foretaget et meget begrænset antal stikprøver på uddannelsesniveau i den periode, som institutionsakkreditering gælder. 2. Betinget positiv: Hovedparten af universitetets/fakultetets kvalitetssikringssystem er velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis. Der er dog mindre velfungerende områder, som kræver opfølgning og medfører at der kun kan gives betinget positiv. Dette indebærer: o at alle nye uddannelser skal akkrediteres og godkendes efter den model for uddannelsesakkreditering, som anvendes i dag. o at eksisterende uddannelser, der allerede er udtaget til turnusakkreditering skal akkrediteres og godkendes efter den model for uddannelsesakkreditering, der anvendes i dag. o at afgørelsen er gældende i 1/2 2 år afhængig af Akkrediteringsrådets konkrete vurdering. o at universitetet inden for 1 måned skal udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre problematiske forhold. o at Akkrediteringsrådet inden udløbet af perioden træffer ny afgørelse om institutionsakkreditering på baggrund af en supplerende akkrediteringsrapport, der forholder sig til de identificerede forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen Side 2/2 3. Afslag: Der er flere væsentlige mangler i kvalitetssikringssystemets opbygning og/eller funktion i praksis, hvorfor universitetet/fakultetet meddeles afslag på institutionsakkreditering. Dette indebærer: o at alle nye og eksisterende uddannelser skal akkrediteres og godkendes efter den nuværende model for uddannelsesakkreditering o at Akkrediteringsrådet afgør, hvornår universitetet igen kan anmode om institutionsakkreditering. o at Akkrediteringsrådet på baggrund af en ny ansøgning om institutionsakkreditering træffer afgørelse om akkreditering baseret på en ny fuldstændig akkrediteringsrapport, der forholder sig til hele universitetet/fakultetet. Ministeriel godkendelse. Ministeriet skal i alle tilfælde - i lighed med i dag - for alle nye uddannelser godkende adgangskrav til bacheloruddannelser, tilskudsmæssig takstindplacering, titler, evt. fastsættelse af maksimumsrammer, normeret studietid, sprog og censorkorps.

21 Ministerens kattelem og initiativret til akkreditering af uddannelser Ministeren bevarer i alle situationer retten til at beslutte, at en uddannelse ikke kan godkendes/oprettes begrundet i samfundsøkonomiske betragtninger. Ministeren skal have mulighed for at træffe denne beslutning inden uddannelsen evt. akkrediteres. Ministeren og Akkrediteringsrådet kan desuden fortsat udpege uddannelser, der udtages til uddannelsesakkreditering. Dette vil ske på baggrund af fx lav beskæftigelse, stort frafald, på baggrund af en mistanke om at kriterierne muligvis ikke længere er opfyldt mv. Stikprøver i form af uddannelsesakkreditering Stikprøver på uddannelsesniveau gennemføres som uddannelsesakkrediteringer i den nuværende form. Uddannelsesakkrediteringerne dokumenterer uddannelsernes kvalitet og relevans. Et element heri er at undersøge, hvorvidt universiteterne sikrer, at der løbende følges op på kvalitetssikringssystemets evne til at indfange og tage hånd om problemstillinger på uddannelserne, herunder sikre at der opstilles mål, at kvalitetssikringsarbejdet organiseres med en klar ansvarsfordeling, samt at information indsamles, analyseres og anvendes. Universitets- og Bygningsstyrelsen Side 3/3 Overgangsordning/ikrafttrædelsesdato Det nye kvalitetssikringssystem kan tidligst træde i kraft i andet halvår af Indtil universiteterne/fakulteterne er akkrediterede, fortsætter det nuværende system med akkreditering og godkendelse på uddannelsesniveau. Der vil således blive tale om en overgangsfase, hvor endnu ikke positivt akkrediterede universiteter/fakulteter fortsat skal have deres nye og eksisterende uddannelser akkrediterede og godkendte som idag.

22 Bilag 6.2 Kommentarer til UBSTs foreløbige model for institutionsakkreditering

23 Kommentarer til Universitets- og Bygningsstyrelsens foreløbige model for institutionsakkreditering på universitetsområdet Som en del af den løbende dialog om udviklingen af ekstern kvalitetssikring på universitetsområdet og som nævnt på mødet den 10. februar 2011 har Akkrediteringsinstitutionen følgende kommentarer i punktform til UBSTs foreløbige model for institutionsakkreditering på universitetsområdet../. Helt overordnet er det væsentligt, at der er en fornuftig kontinuitet i den eksterne kvalitetssikring på universitetsområdet. Kontinuiteten synes netop også at være et hensyn i UBSTs udkast, hvor overgangen til akkreditering på institutionsniveau sker på det tidspunkt, hvor en ubetinget positiv akkreditering er opnået for det enkelte universitet/fakultet. Det er dog væsentligt at fremhæve, at den administrative byrde for universiteternes i en overgangsperiode kan blive stor, hvis alle universiteternes uddannelser skal akkrediteres efter en turnusplan indtil en ubetinget positiv institutionsakkreditering er opnået. Det er umiddelbart problematisk i lyset af ønsket om også på kort sigt at skabe et mere enkelt og mindre ressourcetungt system. Omfanget af turnusplanen bør derfor overvejes. I den sammenhæng kan det overvejes om turnusplanen evt skal. strækkes over en længere årrække (for at mindske det årlige antal akkrediteringer). Vi finder det ligeledes væsentligt, at modellen bidrager til at fremme udviklingen af universiteternes kvalitetssikringssystemer. Det kan evt. overvejes at motivere formålet med overgangen til en anden model mere tydeligt end tilfældet er i det nuværende udkast. Vi finder det ligesom UBST vigtigt, at den endelige model for institutionsakkreditering - udover at leve op til ESG - er så ressourceeffektiv som overhovedet muligt for alle parter. Det er meget væsentligt, at Akkrediteringsinstitutionens mandat til at iværksætte og i øvrigt indgå analyse- og formidlingsaktiviteter mere klart fremgår af den nye lovgivning. Som en opfølgning på blandt andet ENQA evalueringen kommer ACE Denmark inden sommerferien med et bud på en strategi for de analyse- og formidlingsaktiviteter, som institutionen vil iværksætte. Strategien vil være afstemt med Danske Universiteter (Jf. Resultatkontrakt og Direktørkontrakt for 2011). Vi finder det ligeledes væsentligt, at institutionsakkrediteringer kombineres med stikprøver. Det er dog væsentligt at bemærke, at stikprøver står i et uklart forhold til særakkreditering, som er nævnt andetsteds af Videnskabsministeriet. Vi foreslår derfor, at det tydeliggøres at stikprøver skal ses i sammenhæng med institutionsakkreditering (validering af praksis i perioden mellem institutionsakkreditering) mens særakkreditering er ministerens eller rådets mulighed for at kigge nærmere på en gruppe af uddannelser, der igennem en længere periode har lav beskæftigelse eller tilsvarende. Udfaldskategorien afslag fremstår uklar. Det fremgår, at et universitets/fakultets kvalitetssikringssystem skal revurderes i sin totalitet efter en ikke specificeret periode. Men hvad sker der f.eks. ved to afslag i træk? Er det politiske niveau ikke tiltænkt en rolle som en opfølgning på en så markant afgørelseskategori som et afslag? Regelsættet for et nyt system bør være så rummeligt, at der løbende kan ske justeringer af akkrediteringskonceptet i praksis i takt med erfaringerne.

24 Bilag 9.1 Udkast til Rådets beretning

25 Akkrediteringsrådet Studiestræde 5 DK-1455 København K Telefon: acedenmark@acedenmark.dk Akkrediteringsrådet

26 Akkrediteringsrådets beretning Akkrediteringsrådet

27 Side 2 Akkrediteringsrådets beretning Akkrediteringsrådets beretning Akkrediteringsrådet Citat med kildeangivelse er tilladt Version: 1 Sprog: Dansk Layout: ACE Denmark

28 Side 3 Akkrediteringsrådets beretning Indholdsfortegnelse Forord...4 Akkrediteringssystemets funktion og rolle...5 Akkrediteringsrådets sammensætning og arbejdsform...7 Tillid til de faglige operatører på baggrund af kvalitetssikring og dialog...9 International anerkendelse og internationalt samarbejde...10 Løbende effektivisering af akkrediteringssystemet...11 Bred dialog med interessenter...12 Øget fokus på kvalitets og relevans af uddannelser og udbud...13 Akkrediteringssystemet fanger kvalitets- og relevansproblemer Videnskabsministerens område - Undervisningsministerens område - Kulturministerens område Brugen af kvalifikationsrammen...18 Særligt om tværfaglige universitetsuddannelser...19 Ekstern kvalitetssikring på universitetsområdet - nu og i fremtiden...20 Ét råd for alle videregående uddannelser...21 Bilag...22

29 Forord Side 4 Akkrediteringsrådets beretning Akkrediteringsrådet er nu gået ind i sit fjerde år med vurdering af kvalitet og relevans i det videregående uddannelsessystem. Bagud ligger en periode med opbygning af akkrediteringssystemet og akkreditering af 758 uddannelser og udbud. Forud venter drøftelser om, hvordan fremtidens akkrediteringssystem kan udvikles. Det er derfor et godt tidspunkt at gøre status over de erfaringer og den læring, som vi i Rådet har fået. Som led i etableringen af et dansk akkrediteringssystem blev Rådet udpeget i foråret Baggrunden for etableringen var blandt andet, at Danmark i 1999 tilsluttede sig Bologna-deklarationen og dermed forpligtede sig til, at ekstern kvalitetssikring skal indgå i lovgivningen for videregående uddannelser. I regeringens Globaliseringsstrategi fra 2006 var det desuden en ambition, at alle danske videregående uddannelser skal leve op til internationale kvalitetsstandarder og være baseret på et klart behov for uddannelserne på arbejdsmarkedet, hvilket et akkrediteringssystem skulle bidrage til at sikre. Bagud ligger en periode med opbygning af akkrediteringssystemet og akkreditering af 758 uddannelser og udbud. Forud venter drøftelser om, hvordan fremtidens akkrediteringssystem kan udvikles. Allerede på første rådsmøde i maj 2007 gik vi i gang med den omfattende opgave, det har været at opbygge et solidt, dansk akkrediteringskoncept. Det er og har været et intensivt arbejde, som vi har udført i samarbejde med de faglige operatører, ACE Denmark og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og de mange andre interessenter. I december 2007 blev de første uddannelser akkrediteret, og siden har vi akkrediteret en lang række nye og eksisterende uddannelser og udbud på videnskabs-, undervisnings- og kulturministeriets ressortområder samt enkelte andre uddannelser og udbud inden for andre ministerieområder. Vi har lært og erfaret meget i processen, og vi har gjort os nogle generelle iagttagelser med akkrediteringssystemet, som vi her i beretningen vil komme ind på. Både for at gøre status over opstarten, og for at give input til alle dem, som er interesserede i det danske akkrediteringssystem - nu og i fremtiden, da vi opfatter dialogen med interessenter som yderst vigtig. Beretningen indeholder tre dele. Første del beskriver akkrediteringssystemet, og anden del fokuserer på de resultater og den effekt, som akkrediteringssystemet har haft. Endelig handler tredje del om tanker og overvejelser om fremtidens akkrediteringssystem for videregående uddannelser i Danmark. Målgruppen for beretningen er primært politikere, medarbejdere i ministerier og organisationer med interesse for kvalitetssikring af de videregående uddannelser, samt medarbejdere og studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner. Desuden er beretningen tænkt som en vigtig del af vores videreformidling af erfaring og læring til kommende rådsmedlemmer. God læselyst. Søren Barlebo Rasmussen Rådsformand Se en oversigt over Akkrediteringsinstitutionens historik i bilag 1

30 Akkrediteringssystemets funktion og rolle Side 5 Akkrediteringsrådets beretning Allerede før Akkrediteringsinstitutionen blev etableret, spillede ekstern kvalitetssikring en rolle inden for videregående uddannelse. Evalueringscentret blev således oprettet i 1992 og gennemførte indtil 1999 systematiske evalueringer af samtlige videregående uddannelser i Danmark. Fra 1999 blev Evalueringscentrets opgave med ekstern kvalitetssikring overtaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). EVA akkrediterede blandt andet professionsbacheloruddannelser, lavede akkrediteringer af institutioner, der ønskede at bruge betegnelsen University College, samt auditerede universiteter. I 2007 blev Akkrediteringsinstitutionen etableret med det formål at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved at foretage en faglig vurdering af uddannelser og uddannelsesudbud (herefter udbud) ud fra centralt fastsatte kriterier. Dermed blev akkreditering med klare konsekvenser en realitet for videregående uddannelser og udbud på både Videnskabs-, Undervisnings- og Kulturministeriets område - og efter aftale uddannelser og udbud fra andre ministerområder. Akkrediteringsinstitutionen består af Akkrediteringsrådet, et rådssekretariat, et ledelsessekretariat og et fagligt sekretariat. Sekretariaterne er i praksis er samlet som organisationen ACE Denmark. Akkrediteringsinstitutionen kan derfor siges at have to grene; Rådet og ACE Denmark. Akkrediteringsrådet foretager de endelige afgørelser om akkreditering af uddannelser og udbud på baggrund af akkrediteringsrapporter, der bliver udarbejdet af to faglige operatører. Den ene operatør er ACE Denmarks faglige sekretariat, der udarbejder akkrediteringsrapporter inden for Videnskabsministeriets område. Den anden operatør er EVA, der udarbejder akkrediteringsrapporter inden for områderne under Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og andre ministerier. Læs Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser fra 2007 på www. retsinformation.dk Akkrediteringsinstitutionen

31 Side 6 Akkrediteringsrådets beretning Akkrediteringssystemet Hensigten med hele akkrediteringssystemet er at skabe de bedst mulige og de mest relevante uddannelser gennem klare og konsistente standarder. Det har stor betydning for de studerende, der bruger en årrække af deres liv på en uddannelse, som gerne skulle kvalificere dem til arbejdslivet. Dermed har det også en værdi for de aftagere, der skal ansætte dimittenderne. I det hele taget er uddannelseskvalitet og -relevans værdifuldt for samfundet, der dels finansierer uddannelsessystemet, og dels er stærkt afhængigt af den viden og de kompetencer, de studerende får gennem deres uddannelser. Det er klart, at værdien i akkrediteringssystemet bygger på, at systemet er troværdigt. Det handler først og fremmest om, at systemet måler det, det skal måle kvalitet og relevans af videregående uddannelser og udbud. Det handler også om, at alle uddannelser og udbud skal behandles ud fra samme principper om gennemsigtighed, konsistens og uafhængighed i de faglige vurderinger. Desuden skal systemet løbende effektiviseres inden for de eksisterende rammer uden, at der gives køb på grundigheden i Rådets beslutningsgrundlag. Hensigten med hele akkrediteringssystemet er at skabe de bedst mulige og de mest relevante uddannelser gennem klare og konsistente standarder.

32 Akkrediteringsrådets sammensætning og arbejdsform Side 7 Akkrediteringsrådets beretning Rådet er bredt sammensat for at kunne sikre kvalitet og relevans inden for hele det videregående uddannelsesområde. Rådets medlemmer skal tilsammen have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Herudover skal Rådet også have international erfaring med akkreditering og en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Rådsmedlemmerne udpeges af videnskabsministeren for en fire-årig periode - undtagen studentermedlemmet, der udpeges for en et-årig periode. Til trods for at studentermedlemmet sidder i Rådet for en kortere periode end de øvrige medlemmer, er det væsentligt, at medlemmet er fuldt integreret i Rådet og dets arbejde. Studentermedlemmet bidrager ikke mindst med konkrete og daglige erfaringer med, hvor vigtigt det er, at ens uddannelse har høj kvalitet og er relevant. Derfor er medlemmets perspektiv centralt for Rådets arbejde. Alle medlemmer kan genudpeges én gang. Selvom rådsmedlemmerne er udpeget på baggrund af deres særlige kompetencer, har Rådet lagt vægt på, at alle rådsmedlemmer forholder sig til alle typer uddannelser og udbud, uanset hvilket ministerområde uddannelsen eller udbuddet ligger inden for. Den arbejdsform har bidraget til at skabe et kollektivt ansvar for alle afgørelser. På den måde er der samtidig skabt en vigtig fleksibilitet i tilrettelæggelsen af Rådets arbejde og en væsentlig mindre personafhængighed. Den kollektive arbejdsform og det faktum, at Rådet skal behandle et meget stort antal uddannelser og udbud, har krævet en løbende optimering af både Rådets forberedelse til rådsmøderne og af selve rådsmøderne. Eksempelvis har Rådet i samarbejde med de to faglige operatører udviklet klare principper for, hvilke akkrediteringsrapporter der kræver en særlig grundig behandling. Rådet er derfor blevet stadig bedre til at målrette drøftelser mod de mere principielle forhold, såvel som at fokusere på de konkrete afgørelser. Derudover er det en forudsætning for målrettetheden i drøftelserne og effektiviteten i beslutningsprocesserne, at der er en grundlæggende tillid til det beslutningsgrundlag, som operatørerne leverer. Se en detaljeret beskrivelse af Rådets sammensætning i bilag 2

33 Side 8 Akkrediteringsrådets beretning Gennem kvalitetssikringen skabes en begrundet tillid til operatørerne og deres daglige arbejde.

34 Side 9 Akkrediteringsrådets beretning Tillid til de faglige operatører på baggrund af kvalitetssikring og dialog Som en tværgående beslutningsinstans har Rådet et særligt ansvar for troværdigheden af det samlede akkrediteringssystem, herunder at processer, procedurer og standarder anvendt af de faglige operatører i forbindelse med udarbejdelsen af akkrediteringsrapporterne lever op til de europæiske standarder og retningslinger The European Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG). Et væsentligt element i Rådets varetagelse af dette ansvar er, at Rådet løbende kvalitetssikrer operatørerne. Konkret er kvalitetssikringen af operatørernes metodiske arbejde tilrettelagt som en systematisk og gennemsigtig proces, hvor Rådet med udgangspunkt i en række prioriterede emner, og med et særligt tilrettelagt forløb for hvert emne, drøfter operatørernes arbejde. Gennem kvalitetssikringen skabes en begrundet tillid til operatørerne og deres daglige arbejde. Udover selve kvalitetssikringen giver forløbene desuden anledning til, at operatørerne får mulighed for at få indblik i hinandens processer og metoder. Forløbene er et udtryk for, at det daglige ansvar for operatørernes metoder og procedurer er lagt ud til operatørerne selv. Af centrale emner i kvalitetssikringen kan eksempelvis nævnes operatørernes anvendelse og træning af eksperter til akkrediteringspanelerne, samt det løbende og systematiske arbejde med at skabe konsistens i Rådets beslutningsgrundlag. Udover de systematiske og periodisk fastlagte kvalitetssikringsprocesser har Rådet en løbende dialog med de faglige operatører. Denne ofte meget tætte dialog med operatørerne var afgørende i akkrediteringssystemets etableringsfase, og den løbende dialog og gensidige orientering er stadig vigtig, ikke mindst fordi der er ganske væsentlige forskelle på akkrediteringskoncepterne ministerområderne imellem. Relationen mellem Rådet og operatørerne har en forankring i den tætte dialog og i Rådets vished om operatørernes grundighed og konsistens i udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag. Men relationen bygger i høj grad også på Rådets viden om, at begge operatører på den ene side på professionel vis indarbejder de faglige eksperters vurderinger i akkrediteringsrapporterne i så høj grad som muligt, og på den anden side arbejder på at præcisere dokumentationskrav og effektivisere processer i så vid udstrækning som muligt.