Årbog 2009 December Årgang 38 nr. 5 ISSN Smakker fra FTSF ved Snekkersten, foto: Sven Bülow

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årbog 2009 December 2009. Årgang 38 nr. 5 ISSN 0905-1635. Smakker fra FTSF ved Snekkersten, foto: Sven Bülow"

Transkript

1 Årbog 2009 December Årgang 38 nr. ISSN Smakker fra FTSF ved Snekkersten, foto: Sven Bülow

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Nøjsomhedsvej 7, kld. tv., 2100 Ø Grafiker Jesper Rossing, Nøjsomhedsvej 1, st.th., 2100 Ø Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk / Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / net Næstformand Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 200 Aabenraa, Kasserer Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Best. medlem Alexander Feirup, Søndergade 7, 720 Lemvig Best. medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 900 Rudkøbing com Best. medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 240 SV Best. medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive suppleant Karsten Heide, Dalbyvej 3, Nr. Dalby, 4140 Borup suppleant Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 00 Middelfart Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov Revisor. supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør TS-LOKALFOLK: Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 7, 9000 Aalborg aau.dk Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive / Vestkysten Svend Lykke, Sandgade 9, 980 Hirtshals Østjylland Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 1, Ølsted, 8380 Trige / Sønderjylland Maria Heebøll, Jormorvej 11, 100 Haderslev / Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 300 Kerteminde / Vestfyn Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 00 Middelfart Sydfyn Peter Ladefoged, Strandvejen 1a, 720 V. Skerninge Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 3, 3140 Aalsgaarde mail.dk Vestsjælland Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirst. mik. tele.dk Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads, 30 Ølstykke / Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 400 Køge 03 / Kbh. Chr. havn Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 141 K tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S / Bornholm Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne / REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 10 Assens / com John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) REPRÆSENTANT I TRÆSKIBENES FOND Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 3, 4720 Præstø (hverdage 8-1) Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N

3 Formanden har ordet Af Poul-Erik Clausen, formand TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Postbox 14, 700 Telefon: Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Andrea Gotved (se redaktionen side 2) Medlemskontingent for 2010, kr. 30, - Ungdomskontingent u. 2 år, kr. 10, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 00, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 0 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 1 er 1. januar 2010 Tiden er med os... Den forgangne tid, hvor vi oplevede det ene store havneprojekt efter det andet blive skudt i gang, er passé. Hvor der tidligere blev fokuseret på havnen som det centrale boområde, er øjnene blevet rettet mere mod de værdier, som disse friarealer indeholder. Rundt om i landet ser vi græsrodsarbejdet med at etablere aktiviteter i og omkring de gamle beddinger og værfter bære frugt. Ved at der er åbenhed omkring disse tiltag, oplever vi, at der etableres mange forskelligartede aktiviteter omkring værftsbygningerne, som måske ikke har en direkte berøring med det maritime, men som er med til at der kan skabes en økonomisk forudsætning for, at værftsbygning og bedding kan bevares. Dette er lig med, at vore medlemmers både kan blive vedligeholdt. Kystkulturen blomster som aldrig før, og vi er en del af kystkulturen. Og vi kan snart begynde at høste, af det arbejde vi alle har været med til at så og pleje. Der skyder flere og flere projekter op som Lillebælt Værft Middelfart. Vort tilsagn fra Friluftsrådet om økonomisk støtte til en registrering af vore værfter og beddinger rundt om i landet, sætter bestyrelsen nu i gang, og forhåbentligt er dette arbejde færdigt til sommer. På nordisk plan arbejdes der også med vore kulturværdier i og omkring vore kyster. TS er sammen med Landsforeningen Kystkultur med i et nordisk kystkulturprojekt, der vil blive afholdt på skift mellem landene, men derom nyt i næste nummer. God vind ind i det nye år Poul-Erik Clausen Formand TS 1

4 Træskibsammenslutningens Love 1 Navn Sammenslutningens navn er Træskibs Sammenslutningen - Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer. 2 Formål Sammenslutningens formål er at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug, samt medvirke til at fartøjerne bevares under videst mulig hensyntagen til deres kulturhistoriske værdi. Sammenslutningen skal være et forum for gensidig vejledning og støtte i alle forhold, der vedrører medlemmernes fartøjer. Sammenslutningens fartøjer bør følge skibstilsynets krav. Alle ombygninger skal foretages under videst mulig hensyntagen til håndværksmæssig kvalitet og fartøjets oprindelige udseende. Sammenslutningen søger samarbejde med foreninger med nærbeslægtede formål. I den sammenhæng har TS medvirket ved udarbejdelsen af et fælles europæisk charter for fartøjsbevaring - Barcelona Charteret, der redegør for filosofi og retningslinjer for det kulturelle fartøjsbevaringsarbejde for sejlende skibe. TS har tiltrådt charteret, der udgør et selvstændigt bilag til denne paragraf 3 Bemyndigelse TS repræsenterer træskibenes sag overfor offentlige myndigheder og andre institutioner. Lokale træ-skibsforeninger / TS-afdelinger kan dog bemyndiges til at repræsentere Sammenslutningen vedrørende lokale spørgsmål. 4 Medlemskab Alle interesserede, der vil støtte foreningens arbejde, kan optages i Træskibs Sammenslutningen som stemmeberettigede medlemmer. Medlemmerne kan få deres fartøjer optaget i fartøjsregisteret - med ret til at føre foreningens stander - under følgende forudsætninger: 1. at der er tale om et ældre brugsfartøj eller en materiale-ægte kopibygning. 2. at rigningen er i overensstemmelse med skibstypen, hvis fartøjet er sejlførende. 3. at ejeren (fartøjsrepræsentanten) udfylder foreningens fartøjsoplysningsskema, samt erklærer sig enig i Træskibs Sammenslutningens målsætning som formuleret i at fartøjet til enhver tid er ansvars forsikret. Eksklusion af et medlem skal varsles skriftligt af bestyrelsen sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen og vedtages på denne af et flertal af de fremmødte medlemmer. Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i forbindelse med pinseregatta. Generalforsamlingen indvarsles til alle medlemmer senest 1 måned før. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen. Har medlemmet et fartøj, betales tillige et gebyr for dette. Gebyrets størrelse afhænger af fartøjets tonnage. Årskontingent og gebyr betales forud i januar kvartal. Kun fremmødte medlemmer uden kontingentrestance har stemmeret. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag. Fastsættelse af kontingent. Valg i henhold til 7: a. formand/kasserer b. bestyrelsesmedlemmer c. bestyrelsessuppleanter d. 1 revisor e. 1 revisorsuppleant f. godkendelse af lokalfolk 7. Eventuelt Regnskab Regnskabet revideres af den valgte revisor og skal forelægges på den årlige ordinære generalforsamling. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet offentliggøres ved udsendelse til medlemmerne inden generalforsamlingen. 2 7 Bestyrelse Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Valgperioden er 2 år. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige årstal. Kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige årstal. Farmandsposten og mindst 3 af de øvrige bestyrelsesposter skal besættes med fartøjsrepræsentanter. Valgperioden for suppleanter og revisor er1 år. 8 Lokalfolk Landet opdeles i lokalområder, der repræsenteres ved en kontaktperson, der skal godkendes på generalforsamlingen. Efter behov kan bestyrelsen opfordre andre personer til at indgå i udvalg med bestemte arbejdsområder. Formanden for disse udvalg samt lokalfolk tilsendes bestyrelses-korrespondance. Bestyrelsen afholder mindst I gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for ovennævnte personer, bladfolk, bestyrelse o.a. 9 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling indvarsles på samme måde som den ordinære. Beslutning herom kan træffes af bestyrelsen eller mindst 1/ af medlemmerne. Dagsorden skal angives. Bestyrelsen er pligtig til at afholde en sådan generalforsamling senest uger efter begæring er indgivet, dog således at juni, juli og august ikke medregnes. 10 Opløsning Forslag til sammenslutningens opløsning skal forelægges for en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Til opløsnings vedtagelse kræves mindst 2/3 af de fremmødte stemmer. Derudover kræves, at oplægning vedtages med samme majoritet på en ny generalforsamling, der afholdes indenfor 2 måneder derefter. Generalforsamlingen afgør, hvilken institution, museum eller lignende, sammenslutningens aktiver skal tilfalde.

5 Oprettelse og virke Ideen til Træskibs Sammenslutningen opstod i pinsen I971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe var forsamlet i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl påny. Under samlingen blev der sendt et brev til Kulturministeriet og Handelsministeriet, hvori ministerierne opfordredes til at støtte arbejdet med at sikre bevaringen af de gamle danske skibe, inden de blev solgt til udlandet eller hugget op. Efter et større forberedende arbejde kunne der den 2. marts 1972 afholdes stiftende generalforsamling i Nyborg for foreningen, som fik navnet Træskibsejernes Sammenslutning -senere ændret til Træskibs Sammenslutningen. TS er i dag en forening, der er åben for enhver, som interesserer sig for bevaring af ældre brugsfartøjer af alle typer og størrelser. Man behøver således ikke at være fartøjsejer for at blive optaget som medlem. Alle, som gerne vil støtte bevaringssagen, herunder også bevaringen af de dele af vores kystkultur, som har betydning for, at træskibe fortsat kan blive vedligeholdt i Danmark, er velkomne i TS. Gennem sin bestyrelse, tilknyttede lokalfolk og nedsatte udvalg søger TS at varetage medlemmernes interesser på en lang række områder, og, som udtrykt i foreningens formålsparagraf, at arbejde på at»fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug, samt medvirke til, at fartøjerne bevares under videst mulig hensyntagen til deres kulturhistoriske værdi«. Hvert år afholdes generalforsamling i forbindelse med et pinsestævne i skiftende danske havne. I 2008 fandt stævnet sted i, 2009 i Stubbekøbing, 2010 bliver i Århus, 2011 i Nyhavn og i 2012 bliver Marstal vært for pinsestævne og generalforsamling. Under stævnet hædres et TS-fartøj med trofæet Jomfruen, som gives for særlig god bevaring. Jomfruen pryder også TS foreningsstander. Den er hvid med en sort jomfru og føres af alle TS s fartøjer. I træskibsverdenen er en jomfru en rund træskive med huller, der blev brugt i sejlskibenes rigninger, og originale jomfruer bruges stadig på mange af fartøjerne. TS udsender årligt fire foreningsblade og en årbog, som rummer en fartøjsfortegnelse og en medlemsliste. I 2007 har foreningen desuden udsendt jubilæumsbogen Arv og Gæld, som skildrer sammenslutningens første 3 år og giver et indblik i dansk søfarts historie. Artikelregister 2009 Den blå rute, af Poul-Erik Clausen, blad 1, s. 9 Kystkultur en opfordring, af Ulf Brammer, blad 1, s Søsætning, af Jørn Jønne Hansen, blad 1, s. 11 Bob bob bob små slag de store koster penge, af Ole Vistrup, blad 1, s Replik, af Arne Gotved, blad 1, s Ib Engholm in memoriam m.m., af Flemming Olsen, blad 1, s. 1 Registrering af bevaringsværdige marinemotorer, af Peter Ladefoged, blad 1, s. 1 Nyt fra Århus, TSA, blad 1, s Generationsskifte i træskibsflåden, af Alexander Feirup, blad 1, s. 18 Kursus i træbådens vedligeholdelse, af Jens Glindvad, blad 1, s. 19 Interviewundersøgelsen af læserinteressen, TS, blad 1, s var et godt år for jollerne i Øresund, af Ulf Brammer, blad 1, s SVALAN, nu med master, SVALAN, blad 2, s Landsforeningen Kystkultur, af Poul-Erik Clausen, blad 2, s. 13 Medlemsmøde i København og PR til skibene, af Arne Gotved, blad 2, s Strynø får en ny havn med respekt for fortiden, af Poul Henrik Harritz, blad 2, s Ret op mand, af Rikke de Neergaard, blad 2, s. 21 Foreningsskibe LOTTE BRINCH, af Eric Erichsen, blad 2, s Norske sjægter fra Sørlandet, af Ulf Brammer, blad 2, s Per Hjort er død., af Arne Gotved, blad 3, s. 10 Så langt du kan kaste en åre, af Ulf Brammer, blad 3, s Foreningsskibe BONA GRATIA, af Karsten Heide, blad 3, s.1-17 Pinsetræffet, af Jørgen Junge Busch, blad 3, s. 20 Mere Pinsetræf, af Tina og Thomas LARUS, blad 3, s. 21 LOA igen, af Jens Thidemann, blad 3, s S.O.S. fra Nyhavn, af Arne Gotved, blad 3, s Hilsen fra Hardanger, af Arne Gotved, blad 4, s. Farled i endring og Fartøyvernmagasinet, af Karsten Mæhl, blad 4, s. Historien og SKJOLD, af Winnie og Kjeld Larsen, blad 4, s. -9 Fyn Rundt 2009, af Andrea Gotved, blad 4, s Jollen VILHELMs genskabelse, af Kristian Fribo, blad 4, s Bedding i Kerteminde, af Jens Kristensen, blad 4, s 14-1 Sol, regn, blæst, skumsprøjt, himmel og hav, af Annette Dres, blad 4, s1-17 Hollandske både, af Arne Gotved, blad 4, Vinden drar 2009 på Fejø, af Hans Christian Nielsen, blad 4, s Boganmeldelser Lys langs Kysten, anmeldt af Arne Gotved, blad 3, s. 28 Orlogsbriggen Lougen, anmeldt af Anders Monrad Møller, blad 4, s. 27

6 Barcelona Charteret I 194 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som bærere af et åndens budskab fra fortiden er folkenes historiske mindesmærker det levende vidnesbyrd i nutiden om overleveringer gennem århundreder. Menneskeheden, der dag for dag bliver sig stærkere bevidst, at de menneskelige værdier er en enhed, betragter mindesmærkerne som en fælles arv og erkender sig over for fremtidens generationer solidarisk ansvarlig for bevaringsarbejdet. Den forpligter sig til at give dem uforfalsket videre i deres rigdom. Det er følgelig af væsentlig betydning, at de principper, som bør gælde for konservering og restaurering, udvikles i fællesskab og formuleres på internationalt plan, hvorefter det helt må overlades hver enkelt nation at sørge for gennemførelsen indenfor rammerne af egen kultur og egne traditioner. Ved for første gang at formulere disse grundlæggende principper bidrog Athen-charteret af 1931 til udviklingen af et omfattende internationalt fælles virke, som har givet sig tydeligt udslag i nationale vedtagelser, i ICOM s og UNESCO s arbejde og i sidstnævnte organisations oprettelse af det Internationale Center for Studiet af Konservering og Restaurering af Genstande af Kulturel Betydning«. Begge dokumenter omfatter monumenter og områder på land. Den maritime kulturarv de bevaringsværdige skibe - er ikke indbefattet på trods af det nære slægtskab. Derfor besluttede den 4de EMH kongres der fandt sted i Barcelona i at oversætte VENEDIG CHARTERET til et specielt charter for den maritime arv i Europa under navnet BARCELONA CHARTERET: DEFINITIONER ARTIKEL 1 Begrebet den flydende maritime kulturarv omfatter det enkelte traditionelle skib hvor der findes vidnesbyrd om en særlig civilisation eller en betydningsfuld udvikling, samt fartøjets særlige håndtering, sømandsskabet og det maritime håndværk. Det gælder for såvel større skibe som for beskedne småfartøjer der har en særlig kulturhistorisk værdi. ARTIKEL 2 Restaurering, vedligehold og brug af traditionelle skibe (»bevaringsarbejdet«) må have tilknytning til alle de videnskaber og tekniske fagområder, der kan bidrage til udforskning og beskyttelse af den maritime kulturarv. MÅL ARTIKEL 3 Formålet med at bevare, restaurere og holde de traditionelle skibe sejlende er at beskytte dem som kunstværker og historiske vidnesbyrd samt bevare og videreføre fortidens færdigheder i håndværk og sejlads. BEVARELSE ARTIKEL 4 Forudsætningen for en fortsat overlevelse for de sejlende traditionelle skibe er en permanent og fortsat vedligeholdelse. ARTIKEL Brugen af traditionelle skibe i en samfundsmæssig brugbar sammenhæng letter altid deres bevarelse. En sådan brug er derfor at foretrække, men formålet må ikke på afgørende måde ændre skibets ydre fremtræden. Nødvendige ændringer forårsaget af ændret brug, bør holdes inden for disse grænser. ARTIKEL Et traditionelt skib er uadskillelig fra den historie det bærer vidnesbyrd om og det farvand det besejlede. Derfor bør skibets hjemhavn og sejlområde ideelt afspejle denne historie. RESTAURERING ARTIKEL 7 At restaurere et skib er en højt specialiseret indsats. Målet er at bevare og tydeliggøre skibets æstetiske, funktionelle og historiske værdi med respekt for originalt materialevalg og autentiske dokumenter. Restaureringen må i alle tilfælde tage udgangspunkt i skibets foreliggende historie suppleret med opfølgende studier. 4 ARTIKEL 8 Restaureringen af traditionelle skibe udføres bedst ved hjælp af tidstro materialer og teknikker. Hvor det viser sig at tidstro materialer og teknikker ikke kan bruges, kan bevarelsen af det sejlende skib opnås ved brug af moderne konserveringsmaterialer, hvis egnethed er blevet påvist videnskabeligt og efterprøvet i praksis. ARTIKEL 9 Restaureringen af et historisk skib behøver ikke at føre skibet tilbage til sin oprindelse. Nogle skibe har stor historisk værdi fra en senere periode i deres aktive arbejdsliv. Restaureringen til en hvilken som helst periode bør kun udføres efter omhyggelige overvejelser med hensyn til kvaliteten af den historiske og tekniske dokumentation tilgængelig fra den valgte periode. ARTIKEL 10 Obligatorisk navigations- og sikkerhedsudstyr skal indgå så harmonisk i helheden som muligt, men samtidig afvige så meget fra det originale skib, at restaureringen hverken æstetisk eller historisk bliver forfalsket. ARTIKEL 11 Tilføjelser kan ikke tillades, medmindre de respekterer skibets vigtigste dele, den traditionelle opbygning, helhedsbilledet og balancen i kompositionen. ARTIKEL 12 Ved restaureringer bør der altid være præcis dokumentation i form af analytiske og kritiske rapporter, illustreret med tegninger og/eller fotografier og videofilm m.m. Hvert trin i arbejdet med adskillelse, materialebehandling, samling og tilføjelse af nye dele, såvel som tekniske og strukturelle særpræg som afdækkes i løbet af restaureringen, bør indeholdes i dokumentationen. BARCELONA CHARTERET blev vedtaget af EMHs repræsentantskab 28. september 2002 i Enkhuizen. Underskrevet på Fregatten JYL- LAND den 30. marts 2003, hvor originaldokumentet opbevares.

7 Kadrejerer og bumbådsmænd Af Henning Henningsen Forord ved Ulf Brammer Som knægt lærte jeg at sejle Havmændenes ålborgjoller. Det var en søspejdertrop i Skovshoved og vores patruljejolle hed HAJEN. Den sejler stadig i det sydfynske. Efter Krigen flyttede min familie til Helsingør. Kammeraten Niels og jeg sejlede ud i piratjolle fra Aalsgaarde. Jeg var maskinlærling og arbejdede af og til på Helsingør Skibs- og Maskinværft. Det var stort: kæmpe fragtskibe af stål og voldsomt når værftsarbejdere myldrede ud af porten til fyraften. I nogle år boede jeg i Skyttenstræde, mens flere af vennerne boede i Strandgade. I 1970 erne udskiftede jeg min folkebåd med smakkejollen SOFIE på 17½ fod og sejlede vandet tyndt på begge sider af Sundet. Tidligere var det lige så almindeligt at tage sin jolle og sejle ud til de store, som vi i dag ta r vores cykel og kører til bageren. Og dog! Der er den væsentlige forskel, at kadrejerne skulle tjene til livets opretholdelse. De var handelsfolk og mange af dem levede godt. Ved en god handel skal begge parter ha noget ud af det! Det er ikke noget galt ved, selv om de pæne borgere i land kaldte det tuskhandel. Levevejen ved den trafik var både indbringende og farlig. Det krævede godt sømandsskab at holde gående på siden af et stort handelsskib, der ikke sagtnede farten synderlig, trods chancen for at få friske forsyninger. eller ankerliggere på reden og tilbød dem, hvad de havde brug for, først og fremmest proviant, men også knap så vigtige luksus- og brugsting. De handlede åbenlyst med skipperen eller styrmanden og i smug med mandskabet. De tog mod rede penge eller tuskede mod varer. De var ikke bange for at snyde søfolkene lidt, og også toldvæsnet, hvor de kunne, og de havde ikke altid det bedste ry. Men der stod en vis nimbus om deres vejrbidte, skæggede hoveder, og der var lidt af en eventyrstemning over deres færden. Ordet kadrej har ikke noget at gøre med at»dreje om kajen«eller»sejle langs kajen«, som det har været foreslået. Det er i virkeligheden et portugisisk ord catraia eller catraio, og det betyder lille fartøj (med sejl eller årer), specielt på Tajo-floden. Til dansk er ordet kommet via hollandsk kadraai. 13 træffes det første gang i skrift i formen kaydray. 1 Til ordet er dannet kadraaien og kadraaier, som vi har overtaget på dansk som kadreje (drive handel i lille båd) og kadrejer (den der driver en sådan handel). Hvornår det er blevet almindeligt i dansk vides ikke. I 100-tallet talte man i Helsingør om dem, der ror til skibs, Inden for de maritime service-fag har kadrejerne spillet en ikke uvigtig rolle, ikke mindst i sejlskibstiden. Tilmed står der ligefrem en vis glans om dem på grund af deres frie og dristige erhverv. Kadrejeriet fandt i Danmark især sted i Øresund. Kadrejerne var i sejlskibstiden havets ambulante småhøkere, bissekræmmere og tuskhandlende. De sejlede deres små og letmanøvrede både ud til kunderne: forbisejlende sejlskibe

8 Den danske ostindierfarer Oldenborg passerer Shetlandsøerne 172, og lokale fiskere kommer ud for at sælge helleflyndere, kabliau, sild o.s.v. til skibet. Oprindelsen til kadrejeriet ligger formentlig i fiskernes handel med forbisejlende skibe. Tegning af skibslæge J. P. Cortemünde i hans dagbog, Kgl. Bibliotek, Ny kgl Saml hvilket både synes at have omfattet færgemænd og kadrejere. I lodsreglementet for Århus 170 nævnes, at lodserne også var udroere, dvs. færgemænd. På Bornholm brugte man endnu i forrige århundrede udtrykket at ro til skibs og kaldte kadrejerne skibsroere ( sjevroara ). 2 Ordet kadrejer er måske først blevet almindeligt i Helsingør i 1700-tallet og er i Danmark aldrig blevet brugt uden for Øresund. Det er heller ikke trængt ind i andre sprog, for svensk kattdrejare og tysk Kattdreiers benyttes kun om kadrejerne i Sundet og må stamme derfra. I stedet for brugte man verden over sammensætninger med det engelske bumboat, som første gang træffes 18 3 og som til syvende og sidst også stammer fra hollandsk, nemlig fra boomboot, et bredt bygget fisker-og lodsfartøj (boom betyder træ, men også»dam«i fiskerbåd). Man har også prøvet at forklare det som båd, der fastgøres ved den bom, som rigges ud fra skibssiden; sådanne bomme fandtes dog kun på orlogsskibe. På tysk bruger man Bumboot, og på dansk er det også almindeligt, når det drejer sig om fremmede forhold, både i formen bum- og bombåd. Betingelsen for at et kadrejeri kan opstå er, at der kommer mange skibe forbi, eller at der ligger mange skibe på reden. I Danmark var dette især tilfældet i Øresund, og Helsingør, hvor skibene op til 187 måtte stoppe op for at erlægge øresundstold, var så givet midtpunktet. Her kunne under kontrære vindforhold ligge hundreder af fartøjer i dage-, ja ugevis. I det følgende skal vi berette om det helsingørske kadrejeri, men også tage oplysninger med fra de små steder langs kysten: Gilleleje, Hornbæk, Ålsgårde, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten, hvorfra der ligeledes blev drevet en livlig kadrejervirksomhed. 4

9 Begyndelsen til kadrejervæsnet ligger tilbage i fjern tid. Det er ikke usandsynligt, at dets oprindelse er den handel med fiskere, som vel til alle tider har været drevet på søen, når langfarere passerede udeliggende fiskerbåde. Det har været naturligt, at de af dem har tiltusket sig friskfangede fisk. Så tidligt som fra slutningen af 1300-tallet fortæller en fransk pilgrim, der kom gennem Øresund, at de fik sild fra fiskerbådene, og omkring 1900 hører vi, at en thurinerskonnert i Sundet blev stoppet af en fisker i sin lille jolle og blev lokket til at købe en stor torsk, han holdt op. Fiskerne fra den jyske vestkyst slog ofte en handel af med de forbisejlende skibe, der trængte til fersk fisk. Det samme hører vi fra Skotlands kyst, på Doggerbanken, i Kanalen, ud for Labrador, ved Japans kyst og mange andre steder. Man kan tænke sig, at fiskerne, hvor dette skete på et befærdet strøg, har været så forsynlige at tage levnedsmidler og drikkevarer med hjemmefra for eventuelt at sælge dem på den måde. Kadrejeri på Sundet ved Helsingør Allerede i 100-tallet hører vi, at kadrejere har handlet med søfolk på Helsingørs red, og vi ved, at der f.eks. fra Rostock kom skibe op for at sælge øl og viktualier til de opankrede skibe, så det har givetvis været en god forretning. 128 var Christian IV vred over, at folk i Helsingør sejlede ud til skibene, der kom fra Spanien, for at bytte med dem mod pommeranser, citroner osv., hvorved de forhindrede tolderen i at indkøbe sådanne frugter til kongens eget brug. Kadrejeriet var ikke noget borgerligt erhverv, som man kunne løse næringsbevis til. Kadrejerne optræder simpelthen som»fiskere«eller»søfarende og fiskere«. Uden tvivl har også lodser og færgemænd i det små tusket lidt med de skibe, de kom i forbindelse med, som det nævnes i 1743, da byens købmænd klagede derover forbødes det direkte i reglementet for færgefarten, at færgemændene drev kadrejhandel. Til gengæld tilbød fiskerne også i en snæver vending at sætte folk i land fra skibene, hvad der var strengt forbudt, da det var et privilegium, som færgemændene havde. I Færgelavets protokol 1882 ff. (Helsingør havnekontor) klages der langt op i tiden over, at kadrejerne mod penge eller gammelt tovværk færgede kaptajner i land. Så sent som i 1909 fik en fisker fra Espergærde en advarsel af havnerådet derfor. I forskellige familier i Helsingør, hvor man mere drev handel end fiskeri, opstod der en hel kadrejertradition, således at kadrejeriet gik i arv fra far til søn. Sønnerne lærte fra den tidligste barndom af at tumle en båd i al slags vejr. De fik lov til at gå ud med deres far, og efter konfirmationen gik de til søs som skibsdrenge og kom hjem som helbefarne, hvorefter de giftede sig og ernærede sig ved det spændende kadrejeri. Af gamle kadrejerslægter nævnes i Helsingør Knoblauch, Seifert, Lind, Holm, Larsen (ved Trykkerdammen); i Snekkersten Petersen, Andersen, Børresen; i Espergærde Aanonsen. Sømændene kendte nogle af kadrejerne ved navn, som f.eks. Ole Petersen i Aalsgaarde, kaldet Ole Peter, Peter Petersen i Humlebæk, Slæde-Jens i København, men ofte brugte de et fællesnavn, som de tiltalte dem alle med, nemlig Christian Kadrejer. Kadrejerne var særdeles modige og dygtige folk, rene akrobater til at sejle deres små, tit overlastede, fartøjer i al slags vejr og til at løbe op på siden af kunderne. Deres kendskab til farvandene med grunde og strøm og til kystens smuthuller var eminent; de kunne godt, når de så deres snit til det, optræde som lods. Når alle lodser og reservelodser var ude, tog kadrejere og for den sags skyld også fiskere chancen som»kendt mand«og lodsede skibene gennem Sundet. Nogle af kadrejerne, som f.eks. Jens Holm, var Petersborglodser, der påtog sig at lodse fremmede skibe gennem Østersøen til St. Petersborg. De menige søfolk var glade for kadrejerne, som de ofte kendte, hvis de tit passerede Helsingør. Kadrejerne var ægte sømandstyper, besindige og rolige, godlidende, ofte fåmælte, indtil man blev fortrolig med dem; så kunne de spinde en ende så godt som nogen. De regnede sig selv som gode samfundsborgere, der passede deres arbejde, gav enhver sit, levede ædrueligt, var gode familiefædre, der opdrog deres børn godt. 7

10 Ankerbakken på Strandgades sydside ug for Grollowstræde, Helsingør. Det var en af de pladser, hvor kadrejernes både lå. Navnet kommer af, at blinde ankre, som fiskerne bjergede, blev oplagt her. Efter maleri Alligevel rangerede de ret lavt i det pæne borgerskabs omdømme. Deres handel ansås for lyssky, og de selv for smuglere og på sin vis tyveknægte. Digteren Holger Drachmann siger som sin mening, at det kun var de dårligste fiskere, der blev kadrejere. På den anden side var der mange, der betragtede dem som en slags hverdagens helte. Kadrejernes fartøjer var hurtige og velsejlende, og altid meget velholdte. I Sundet var de af den lokale type. Fiskerne i Aalsgaarde brugte store 22 fods både. Midtskibs stod en stor kiste til varerne, dækket med sejldug. Der var mindst to mands besætning, da en mand ikke kunne klare manøvrering og handel alene. Kadrejeren havde derfor altid en medhjælper med. I Snekkersten byggede bådebyggerdynastiet Svendsen i 1800-tallet 18 fods åbne, spidsgattede både, i klink, og rigget med sprydsejl og løs gaffel; de førte klyver, fok, stor- og topsejl og var meget hurtige. Spanterne var forstærkede, så bådene tålte at skure mod siden af skibene, hvad der selvfølgelig tog på dem, selvom de havde fendere ude. Derfor var materialet af det bedste. Plankerne skulle f.eks. være af godt lagret eg, som gerne måtte have ligget år. Kadrejerne udvalgte selv kævlerne, der så blev kløvet i op til 12 fod lange planker med økse og høvlet. De skulle spejlhugges for være rigtig stærke. Der eksisterer forøvrigt stadig en del af de gamle kadrejerbåde. Kadrejernes både lå ikke i havnen i Helsingør, men ved de forskellige»bakker«ved kysten neden for Strandgade, hvor de ligesom flere færgemænd havde lejet plads. Det var små afgrænsede strandstykker, ialt en halv snes; nogle af dem eksisterer endnu som smågader. Der nævnes f.eks. Ankerbakken ud for Grollowstræde (her var oplagsplads for opfiskede ankre), Bornholms bakke ud for Skyttenstræde, nu Blicherbakken (vist opkaldt efter færgemand Bornholm), Holms bakke ud for Gyldenstræde (opkaldt efter bådebygger Holm; her holdt forøvrigt lodserne til, indtil de omkr fik deres egen»lodsbakke«på nordre mole), Jens Hansens bakke (opkaldt efter den senere nævnte tovværkshandler, der aftog kadrejernes varer) og Anthonis bakke (opkaldt efter færgemand Anthoni). En del kadrejere gik også ud fra den lille Trykkerdamshavn ud for vejen, der førte op til Trykkerdammen, en god halv kilometer syd for statshavnen. De fleste kadrejere var så velstående, at de selv ejede deres båd og selv kunne investere de trods alt ret beskedne beløb, der var tale om, i varelageret, så de handlede for egen regning. Det hændte dog også, at de arbejdede for en bestemt købmand, som leverede båd og varer og til gengæld tog en del af profitten. Man handlede i reglen med skibe, der stod Sundet ind, mest i tiden fra sidst i april til hen i oktober. Kadrejerne gik f.eks. helt op til Sundets indløb ved KulIen og Nakkehoved og lå her og spejdede efter de indkommende skibe. Om natten lå de i bådene og sov under en presenning. Fik de øje på et skib, kunne der være en hel kapsejlads mellem de mange konkur- 8

11 rerende kadrejere for at komme først ud til dem. Når de kom på prajehold, prajede de dem med en slags faste tilråb, som f.eks.»æg, skæg, tobak eller brændevin!«eller»æg, skæg, skråtobak og cigarer!«hvis ikke de råbte noget lignende som»ohøj! Har I ikke noget I vil sælge, eller penge? Så skal I få noget godt at drikke i stedet.«viste ingen ombord sig interesserede, kunne kadrejerne for at animere søfolkene holde en prøve på deres varer i frem, f.eks. et stykke kul (til opfyring i kabyssen) eller andet, skipperen havde brug for. Ingen sejlere bakkede sejl og stoppede for kadrejernes skyld. Det var også for besværligt. Var der brug for ham, kastede de en tovende eller line ud til ham. For at gribe denne måtte han med sin båd tit smutte klos forbi forstævnen og langs den side, hvor den kastedes ud. Nåede han ikke at gribe den, drev skibet fra ham, og kom han ikke hurtigt nok rundt om forstævnen, blev han sejlet i sænk. Manøvren kaldte man en kadrejvending, og der skulle både koldblodighed og øvelse til at klare den. Undertiden gik det da også galt; i tidens løb skal flere kadrejere være blevet sejlet ned af større skibe eller knust mod skibssiden. Vanskeligst var det at manøvrere, når skibene krydsede sig frem i det smalle farvand. Det var forøvrigt heller ikke helt farefrit at ligge på siden af de store skibe og drive med dem, når de var i fart; båden kunne let tage vand ind og kæntre, og så gjaldt det for kadrejerne at redde sig ombord på skibet eller klare sig med svømning. Langs bådens sider var der en række fendere, hvad der simpelthen var nødvendigt for at forhindre skuring mod skibssiden. De varer, kadrejerne tilbød, var f.eks. rugbrød (lange brød, som fra ældgammel tid kaldtes ankerstokke; de var hårde og ofte gamle; det fortælles, at kadrejerne vaskede muggen af dem, så de skinnede som nybagte; nordmændene kaldte rugbrød for jydestump); sigtebrød; kartofler (fiskerne købte dem op og tilbød dem i sække og tønder; især skibene fra Østersøen var begærlige efter nye kartofler; prisen var ca. år 1900 pr. tønde 8 kr.); fersk kød; grøntsager; frugt; frisk fisk; vin (en engelsk søofficer, som i 1807 var med den engelske flåde, fortalte i et brev, at kadrejerne fra Helsingør solgte vin af alleslags og til en billig pris; selv champagne kunne fås for 34 shillings pr. dusin flasker, en femtedel af hvad den kostede i England); spiritus, især brændevin i flasker eller ankre, men også kognac og rom (når søfolk i ældre tid passerede KulIen, var det gammel skik, at de unge, som første gang kom forbi, måtte hønse, dvs. give en omgang brændevin til de ældre; kadrejerne vidste dette, og de var på pletten med drikkevarer til dette brug); te; kaffe; sukker; tobak (shagtobak, skråtobak i bundter, pakker og dåser; cigarer, senere cigaretpapir); piber (kridtpiber); trækul (til kabyssen); uldtøj; dongeribukser; sydvester; sømandsknive; sæbe; kamme; spejle (især barberspejle); hårvand (f.eks. det bekendte Florida-vand); synåle og tråd; alle slags billige galanterivarer til at tage med hjem til kæresten eller konen. En kadrejer måtte være ret velassorteret for at imødekomme alle behov. Når den ene af parterne slap sin ende, var forretningen forbi. Ulige lettere var det selvfølgelig at handle med de skibe, der lå opankrede. Havde skipperen ikke lyst til at handle med kadrejeren, jog han ham simpelthen væk eller undlod at kaste en ende ud til ham, Han kunne så hage fast i vantet med bådshagen og lade sig slæbe med, hvis han ikke blev forhindret deri. Afvisningen skete ikke altid med lige høflige ord. Kaptajnen havde dog tit brug for kadrejeren, når han kom med frisk proviant. Oftest var det vel styrmanden, der på skibets vegne handlede og betalte. En sådan handel var helt legitim, og betalingen foregik i reglen pr. kontant. Ofte var kaptajnen og kadrejeren gode gamle bekendte, som kunne lide hinanden og havde tillid til hinanden. Ikke sjældent tog kadrejeren breve og pakker fra skibet med i land. Mere tvivlsom var handelen med mandskabet, for officererne ombord vidste godt, at deres folk mest havde interesse 9

12 i nydelsesmidler som spiritus og tobak, og at de, der jo ikke ejede kongens mønt, kun kunne betale ved at tage af skibets tilbehør eller ladning. Handelen i smug,»gennem kanonportene«, var derfor ikke velset af dem. Den foregik af den grund bedst, når kaptajnen var i land, eller om natten. Det var en udpræget tuskhandel, og mandskabet tog det sjældent så nøje med at»låne«lidt af skibets overflod. Hvad de fik for det var sjældent så meget værd som det de gav. Kadrejerne var ikke lærde folk, og deres kundskaber i fremmede sprog var nærmest lært ved naturmetoden. Men som alle handelsfolk til alle tider kunne de, de nødvendigste brokker af mange sprog, så der var sjældent sprogvanskeligheder, selvom samtalerne udartede til et besynderligt kaudervælsk. Om ikke andet kunne de klare sig med fingersproget. Russerne talte gerne lidt tysk og finnerne svensk, og fra deres søfartstid besad kadrejerne et nødtørftigt kendskab til engelsk. Ofte kendte de ikke de mønter, de fik stukket i næven som betaling fra fremmede skibe, men de blev dog sjældent snydt, for de tog dem forsigtighedsvis til meget lav kurs, selvom det tit var på bedste beskub. Kadrejerne var som alle danskere flinke forretningsfolk, siger en norsk sømand. Forøvrigt var kadrejernes priser meget rimelige. I 1800 erne kostede en flaske akvavit f.eks. kun øre, og også tobakken var billig. Alligevel var der en prutten frem og tilbage, inden købet gik i orden. Det hørte simpelthen med til fornøjelsen. Mandskabet havde som sagt ikke penge på sig - dem behøvede de jo ikke ombord, og hyren udbetaltes først ved afmønstring - og hvad de havde at bytte med af personlige ting var så godt som intet. En gammel skjorte, et par do. bukser, et par slidte sko var ikke meget værd, men blev dog af og til taget i bytte. Undertiden opsparede søfolkene deres ration, f.eks. af kakao, at bytte med. Styrmændene, der havde eneret på det kasserede gods ombord: sejldug og gammelt tovværk (ol ropes), gav dette i bytte. Kan hænde at kokken, hvem kabysfedtet, det afskummede fedt, tilfaldt, kunne bruge dette som bytteobjekt, eller f.eks. gamle kødben. Det mest fristende var for mandskabet - som sagt - simpelthen at stjæle noget af skibsinventaret: en ende tov, en lodline, en blok, en håndspage, en rulle sejldug, et par kofilnagler, lidt saltkød fra provianten, en bøtte maling, og give dette. Kadrejerne tog det gerne uden at spørge, hvor det kom fra. Selv en skibshund kunne blive smidt ned til ham som betaling, hvis man tør tro Holger Drachmann. Var der adgang til lastrummet, eller kunne man brække lugen op og dække den til igen, uden det blev set, kunne man låne lidt af ladningen. Det var jo ikke nemt at kontrollere. Man kunne f.eks. give korn (især rug fra skibene der kom fra Østersøen), ris, kaffe og te, stenkul (på skibe fra England), lammekød (på islandsfarerne), uldvarer (do.), tjære, oliekager, vin, sydfrugter, planker (trælastfarerne). Sommetider blev der slået hårdt ned på søfolk, der havde forgrebet sig på lasten blev således en første og anden styrmand på et norsk skib ved retten i Christiania idømt 30 dages fængsel på vand og brød, fordi de, da de på rejse fra Riga passerede Helsingør med en ladning hørfrø, havde solgt to sække heraf for 4 speciedalere til kadrejere. Det blev i retsmødet oplyst, at der på strækningen fra København til Helsingør kom i hundredvis af fiskere ved siden af fartøjerne og fristede besætningen til at sælge af ladningen. Ved at lokke med fisk, tobak osv. fik de nemt kontakt med dem. 7 Det var nu ikke altid at tuskhandelen foregik i en atmosfære af gensidig tillid. Kunne man på diskret måde snyde hinanden lidt, gjorde man det gerne. F.eks. kunne søfolkene, når kadrejerne var langt borte, opdage, at brændevinen i det anker, de havde tiltusket sig, var spædet rigeligt op med vand, og deres eneste trøst var så måske, at de vidste at den rulle sejldug, de havde givet i bytte, indvendig havde store huller efter rotternes gnaven. Når man solgte fisk til finnerne, afsatte man gerne de magre skrubber til dem; de var nøjsomme og tog til takke dermed, mens andre ville have bedre fisk. På den anden side betalte gensidig ærlighed sig nok bedst i det lange løb. Mange af skibene kom jo igen. Peter Petersen i Humlebæk solgte engang 1/2 sæk hvedemel for 130 kr. til en nordmand, som ikke havde rede penge, men gav ham et skyldbevis. Det varede ikke mere end ti dage, før beløbet blev sendt. Det påstås hyppigt, at kadrejerne gav sig af med smugleri, og deraf skal deres dårlige ry bl.a. være kommet. I reglen drejede det sig dog nok mest om, at de forsøgte at få de tiltuskede varer toldfrit i land. Mellem dem og tolderne var der ikke megen kærlighed, og hvor de kunne snyde dem, gjorde de det gerne. De var mestre i at narre dem og kendte mange kneb, og de vidste, at mange øjne fulgte den spændende dyst. De løb ikke ind i havnen, men til deres tidligere omtalte landingspladser, bakkerne neden for Strandgade. Her var det svært for tolderne at kontrollere dem, ikke mindst, når de kom ind 10

13 Udsigt over Sundet fra Snekkersten det kuler op, og talrige sejlskibe, der længe har ligget i vindstille, er på vej nordpå. Flere kadrejerbåde (i forgrunden) går ud for at slå en handel af med dem. Træsnit efter Carl Baagøe i Illustreret Tidende XXI ( ) 11

14 i mørke. Et meget anvendt trick var at styre mod et punkt på kysten langt fra det sted, de i virkeligheden havde til hensigt at gå ind. Tolderne kunne i timevis følge efter dem på land for at snappe dem, men de ændrede så kursen brat, når mørket brød frem, og havde forlængst fået ladningen bragt af vejen, når tolderne rasende ankom til stedet. Nogle af kadrejerne kan selvfølgelig også have drevet smugleri i lidt større stil. Det fortælles, at de undertiden tog engelsk klæde, franske silketøjer, lærreder, kulørte og hvide varer, sølv- og guldure i land for kaptajnerne. Af og til bragte de også spiritus ud til skipperne, som tog det med til russiske havne og solgte det der til høj pris uden om toldvæsnet. Det siges endvidere, at kadrejerne i mørke nætter ikke veg tilbage for at sejle brændevin til Sverige. Det var en trafik, som var ret brugt, og som ikke ansås for at være uhæderlig. Både svenskere og danskere deltog deri. Ikke bare toldvæsnet, men også politiet havde et godt øje til kadrejerne. Blev der klaget til Helsingør politi over, at mandskabet havde solgt skibets, dvs. rederens ejendom, og kunne man finde ud af hvilken kadrejer der havde overtaget disse varer, konfiskerede politiet dem og satte synderen i kachotten. Men ofte måtte man lade ham gå igen af mangel på bevis. De der aftog kadrejernes tiltuskede varer var ofte byens købmænd og skibshandlere. Kornet blev i reglen solgt til møllerne. Selvom det ikke var svært at finde aftagere, ansås det dog ikke altid for hæderligt at modtage sådanne ting, som man vidste kunne være røvet gods. Det kunne hænde, at en kaptajn, som savnede sin lodline og gik til skibshandleren for at købe en ny, fik tilbudt sin egen forsvundne line. Den kendte købmand I. S. Pontoppidan modtog gerne gammelt tovværk fra kadrejerne. Han fik det opplysset i byens og omegnens arrester og i fattighuset, så det igen kunne bruges til nyt tovværk. Arbejdslønnen var ikke stor: 8-10 øre pr. kg fik han opplysset 134 skippund (= kg). I de sidste tiår af forrige århundrede nævnes Jens Hansen, der boede på hjørnet af Gyldenstræde og Anna Quienstræde over for Norske Løve, som aftager. Han havde næsten eneret på køb af tovværk og sejldug fra kadrejerne. Han var en meget dygtig mand og blev ikke fattigere af at handle med kadrejerne. Det fortælles, at de gensidigt søgte at pudse hinanden, uden at det dog gjorde skår i deres venskab. Kadrejerne kunne f.eks. bruge det gamle trick at sænke tovværket i søen et par dage og så lade det ligge i solen til det blev tørt udvendig, men stadig var vådt indvendig. Det hjalp på vægten. Om en kromand i byens omegn, som samtidig drev købmandshandel, fortælles det, at han hvert år kunne køre adskillige læs kadrejerkorn til mølle. For ikke at vække mistanke måtte han fordele leverancen til en række forskellige møllere i omegnen. I Snekkersten havde en fisker slået sig op til en slags grosserer, som overtog varer fra kadrejerne. Kadrejerne i Humlebæk solgte ofte tovværk i Dragør, den sydligste grænse for deres sejlads, eller til Vorbech i Kvæsthusgaden i København. Engang solgte Peter Petersen fra Humlebæk 12 sække kartofler til en italiener; værdien var i indkøb 48 kr., men han fik gammelt tovværk derfor, og det indbragte ham 13 kr., så det var en god forretning. Også private aftagere fandtes. F.eks. ville fiskerne gerne have et billigt sejl eller en fin manilatrosse, hvis en kadrejer kunne skaffe ham det. Kadrejeriet kunne selvfølgelig give en god ekstrafortjeneste til de fiskere, som gav sig af med det. Det påstås, at Ålsgårdefiskerne på heldige dage kunne have en fortjeneste af 100 kr. pr. mand (sidst i 1800-tallet). De professionelle kadrejere kunne leve af deres erhverv, uden at det dog kan siges, at de blev rige derved. Det var uden tvivl deres leverandører, hvis der fandtes sådanne, og i hvert fald aftagerne, der tjente mest derved. Alt i alt drejede omsætningen sig kun om småpenge, selvom de handlende i Helsingør klagede over det tab, kadrejerne forvoldte dem. Og det var et vovsomt foretagende, der kunne koste liv og helbred, at gå ud i al slags vejr. Alene landingen på åben strand, hvor de måtte hoppe i til bæltestedet, var risikabel. Kun folk, der følte sig bedst tilpas på søen, kunne finde behag i det. Det fortælles dog, at en fhv. koffardikaptajn i Ålsgårde slog sig på kadrejervirksomheden og svang sig op til at grundlægge sin egen købmandsgård. Byens handlende, der som nævnt følte sig gået i næringen af kadrejerne, og kaptajnerne på skibene, som især var imod salget af spiritus, forsøgte med mellemrum at få kadrejerhandelen standset. Allerede i Frederik IV s søartikler af 1700 blev det forøvrigt forbudt i almindelighed at sælge tobak og brændevin til orlogsskibene mod varernes fortabelse. I 1822 henvendte skibsklarererne i Helsingør sig til chefen for vagtskibet, der hver sommer lå stationeret på reden, for at anmode ham om at standse spiritussalget. Kaptajnerne var rasende over gang på gang at komme tilbage til deres skibe efter 12

15 Kadrejeren løber op på siden af et skib og hager sig fast med en bådshage i røstet for at lade sig drive med under handelen. Tegning af H. Schøsler Pedersen Handelog Søfartsmuseet. at have været i land for at klarere, og finde at deres besætninger havde brækket lastelugen op og stjålet af ladningen for at købe brændevin, hvilket resulterede i, at de var så døddrukne, at de ikke kunne sejle videre, og det havde de besværet sig over. Chefen, der var meget nidkær, udsendte da patruljer for at efterspore denne sag, og de fandt også et kadrejerfartøj med brændevin ombord. Mandskabet blev ført med til vagtskibet, hvor der blev gjort kort proces; to af dem fik hver 27 slag tamp, mens to andre, en gammel mand og en dreng, slap med færre slag. Denne form for selvtægt var dog mindre heldig 27 slag var en meget hård straf og den ivrige chef fik en næse. En sådan politimyndighed lå helt uden for hans kompetence, og vagtskibet var ingen straffeanstalt. Sådanne sager skulle kaptajnen henvise til den civile myndighed iland, nemlig politimesteren, og skulle der blive klaget derover, kunne han ikke vente nogen hjælp fra admiralitetskollegiet. Historien vakte vild opsigt, som man kan tænke sig. Fiskerne indklagede sagen til politimesteren, og det blev oplyst, at hverken politi, toldvæsen eller andre myndigheder kendte noget forbud mod at handle med spirituøse drikke på søen. Fiskerne triumferede dog for tidligt, for der fandtes faktisk en politiplakat af 1. okt. 181, der indeholdt et absolut forbud mod salg af spiritus på Helsingør red. På grund af denne plakat, som alle åbenbart havde glemt, slap vagtskibets chef med at betale en bøde på en måneds gage til Søkvæsthuset, fordi han ikke havde overleveret fiskerne til politiet. 8 I 18 klagede de engelske kaptajner igen, især over brændevinssalget, men fra helsingørsk side svarede man, at 13

16 kadrejerbådene ikke ejedes af den helsingørske handelsstand, som altså ikke kunne være ansvarlig derfor. Formanden for Helsingørs Handelsstandsforening, Regnar Ulstrup, erklærede i 1870 erne, at kadrejeriet var et fortidslevn, som havde en demoraliserende karakter og skadede byens renommé og interesser. Det lykkedes dog heller ikke denne gang at komme det til livs, selvom foreningen henvendte sig til justitsministeren herom. Efter øresundstoldens afskaffelse 187 blev mange sejlskibe ved med at stoppe op ved Helsingør for at proviantere, modtage ordrer, vente på gunstig vind osv., så kadrejervæsnet hørte aldeles ikke op. Der fremkom endda forslag om, at købmænd og færgemænd i Helsingør skulle slå sig sammen og sætte et stort kadrejeri i system, med varer i frilager og selvfølgelig med omsætning som sædvanlig pr. kontant eller ved tuskhandel. Det blev dog ikke til noget. Det der efterhånden slog kadrejeriet ud, blev overgangen fra sejl til damp. Endnu op til 1914 blev der drevet noget kadrejeri med de forbipasserende sejlskibe, men deres tal var i aftagende. Langt senere end dette tidspunkt er småkadrejere dog i beskeden målestok sejlet ud og har solgt tobak og spiritus til mandskabet på skibe, der lå på reden og ikke kunne komme i land. Dampskibene havde ikke brug for kadrejervarer. De havde bedre opbevaringsmuligheder for provianten, og de sejlede hurtigere end sejlskibene. Kadrejeri andetsteds i Danmark Også fra København kadrejedes der fra gammel tid efter samme mønster som i Helsingør. Medlemmerne af det Forenede Pram- og Stenførerlav, der fik deres lavsartikler 1784, drev ind imellem kadrejernæring. I 1898 siges, at der kom mange både roende ud med øl og brændevin; øllet kostede 20 og brændevinen 0 øre pr. flaske. Omkr sejlede en bager på Christianshavn ud med en lille båd til sejlskibene i Drogden og solgte brød. Han havde malet en bagerkringle i sejlet. Endnu 1911 nævnes kadrejerbåde i København. For kuriositetens skyld skal nævnes en særlig slags kadrejervirksomhed fra København. En fhv. styrmand Johan Marcussen sejlede i tiden ud i en 20 fods båd til sejlskibene; på storsejlet havde han malet»missionen«, og i båden havde han en ladning bibler og anden passende litteratur på forskellige sprog, som han afsatte til Kadrejer på siden af en brig i sundet ca Tegning i tusch og sepia af C. Fr. Sørensen i dennes skitsebog på Handel- og Søfartsmuseet. 14

17 søfolkene. Han spillede på zither og sang og holdt kristelige møder fra sin båd. Ved Sundets sydlige grænse dreves også noget kadrejeri fra Dragør. En kadrejerjolle, bygget i Skovshoved 1888 til kadrejer Martin Smith, Dragør, skildres på følgende måde. 9 Den er klinkbygget, af eg, spidsgattet og fyldig med stort spring; er grønmalet, i bunden sorttjæret; fenderlisten og essingen er grå, skvætbordet hvidt; den er 18 fod og tommer lang, fod og 4 tommer bred og har et dybgående på I fod og 7 tommer; den er kragerigget med sprydsejl, topsejl, fok og klyver. Når den ikke var på kadrejeri, brugtes den til fiskeri. Også fra Bornholm drev fiskerne en indbringende kadrejerhandel. Den ældste omtale er fra 147, hvor en engelsk rejsende, Peter Mundy, fortæller, at de fra Neksø kom ud i små joller med fisk, får, høns osv. I Rønne var der kadrejere, men de fleste boede i Allinge og Sandvig, 10 hvor de drev god handel med de mange ankerliggere, der kunne ligge i læ bag kysten fra Hammeren ned til Svaneke, når vindforholdene var ugunstige. Om deres virksomhed, der især florerede i 1800-tallet, fortælles: Skibsroerne, som de som før nævnt kaldtes, roede til skibs i deres både, der rummede 2-4 personer; det var fiskere, og de var i reglen klædt i skinddragt. De fik kastet en tovende ud, en af dem kom ombord og tilbød skipperne fisk, høns, ænder, æg, rugbrød, tobak og selvfølgelig drikkevarer, som de skænkede flittigt af. Til gengæld fik de gammelt tovværk og sejldug, men sjældent penge. Helst ville de dog have en sæk sæd, f.eks. rug, i bytte, og til det brug havde de af meget stærkt stof konstrueret en lille, uskyldigt udseende pose, kaldt alijnaposza (Allinge-posen), om hvilken der gik sære frasagn. Den var nemlig indrettet så snedigt med kunstig bund, at den udvidede sig, jo mere der skovledes i den, så den til sidst var så stor, at den næppe kunne ligge i båden. Den skal have kunnet rumme 2-3 tønder. Mange skippere har følt sig snydt ved det bytte de gjorde, og har vel lovet sig selv aldrig at foretage en sådan handel mere. I kystboernes øjne var der ikke noget uhæderligt i at gøre et sådant kup. I 184 gav Generaltoldkammeret tilladelse til, at den fattige kystbefolkning på Bornholm kunne drive deres næringsvej, kadrejhandelen, videre. De anvendte både skulle være små, og de skulle have deres registrerede løbenummer malet på begge sider af agterstævnen, samt midt i sejlet, - selvfølgelig for toldkontrollens skyld. En sådan bestemmelse kendes ikke andetsteds fra. Kadrejerjolle fra Dragør, bygget i 1888 i Skovshoved til kadrejer Martin Smith. Jollen er opmålt og modellen i skala 1:12 bygget af konservator Christian Nielsen, Handel- og Søfartsmuseet. Kadrejeriet hørte op på Bornholm henved år Selvom Sundet og farvandene om Bornholm var der hvor der fandtes mest kadrejeri, var der dog også andre steder, hvor det var kendt. Omkring 1900 fortælles, at der lå en masse bumbåde ud for Skagen og forsøgte at kapre de norske nordsøfarere for at handle med dem bl.a. med tobak og nyfanget fisk. I begyndelsen af 1800-tallet sejlede kaptajn J. H. Ginge med sluppen»skiønheden«, som ejedes af en Arhus-købmand, flere år til Storebælt»paa Negocie & Tobakshandel«. 11 Mærkeligt nok er der ikke overleveret noget om kadrejere i Nyborg og Korsør. Formodentlig var skibsfarten gennem Bæltet 1

18 alligevel ikke stor nok til at det kunne betale sig. Lokalt kunne det selvfølgelig ske, at der blev sejlet proviant og andet ud til de opankrede skibe, som f.eks. i Troense, hvor det fortælles, at Hanne Pottemager omkr. århundredskiftet roede ud til skibene i Pilekrogen og solgte sygarn, vaskesæbe og andre småfornødenheder til søfolkene. De berømte krejlere i Limfjorden kan ikke sammenlignes helt med kadrejerne, idet deres handelsmetode var en anden. De sejlede rundt med fødevarer, pottemagervarer, træsko, kramgods osv., som de købte på produktionsstederne, og solgte dem til folk, der boede langs fjorden. 12 Artiklen og illustrationer er bragt med tilladelse fra Handelsog Søfartsmuseet på Kronborgs årbog Forfatteren dr. phil. Henning Henningsen var daværende direktør for museet. NOTER: 1 Groot Placaet-Boeck I (Haag 18), 9. 2 J. Hansen: En Bornholmsk Haandværkers Erindringer (Rønne 1934), Encyclopedia Britannica IV (Chicago 194), Et udvalg af kilder: Den helsingørske Færgemand Lars Bache (Kbh. 190). M. Galschiøt: Helsingør (Kbh. 1921). Fra det gamle Gilleleje 193, 194. Henn. Henningsen: Skippere, klarerere og toldere (Hillerød 199). Illustreret Tidende XXI ( ). Hans Kurre i Hist. Meddelelser om Kbh. (1917). Ole Lund: Smaabilleder fra Helsingør (Kbh. 1900). Asger Schmelling: Humlebæks historie ( ). Regnar L. Ulstrup: Helsingør og Øresundstolden (Helsingør 18). Vikingen 1941, hft. 22. Mundtlige meddelelser af byarkivar S.K.Petersen, Helsingør. Handels- og Søfartsmuseet ejer en model fra ca af en sådan båd, jfr. Medlemsmøde Odden Havn.marts 2010 Det nystiftede Laug, Odden Træskibslaug, inviterer til TS medlemsmøde, hvor vi udover at se bestyrelsen, håber at se rigtig mange medlemmer som kan give hinanden inspiration og videns deling omkring de temaer vi lægger op til i programmet. Kl. 13:00 Sjællands Odde Bådeværft, Odden havn, Luftfugtighed i træskibe om vinteren v. Finn Henriksen. Kl. 14:00 Besøg på Marine og Motormuseet, Odden havn, v. Steen Noes. Opstart af glødehovedmotor m.m. Kl. 1:00 Kaffe på Café Sjællands Rev, Odden havn. Kl. 1:00 Sejlmager faget? Kl. 18:00 Fællesspisning, Kl. 20:00 Nyt fra lokalområderne & medlemspleje m.m. Pris: kr. 100,- Tilmelding til Torben Arendal Tlf , mail: Tilmeldingsfrist: Fredag d Mange hilsener fra Odden Træskibslaug. Museets årbog 1949, s Paa Sømands Tro og Love (Kbh. 1878). 7 Helsingørs Avis / J.H.Schultz: Den danske Marine Orlogsfarten I (Kbh. 190). 9 Opmålt ved konservator Chr. Nielsen Museets årbog The Travels of Peter Mundy (Hakluyt, London 192). H.P.Haagensen: Mit jemland (Allinge 193). Bornholms Tid. 17/ Johan Hendrich Ginges optegnelser, Handels- og Søfartsmus. 12 Hugo Matthiessen: Limfjorden. (Kbh. 1941). 1

19 17 LILLE ORBE på vej - forrest i feltet - til afdansningsbal i Dragør september Forrest sidder jollens ejer Benny Andersen, ved roret Ulf Brammer. Foto: Viktoria-Hans.Bondo Jacobsen

20 TS Havne 2010 Oversigt og praktiske oplysninger For at opnå friplads i havnene skal skibet være optaget på TS s fartøjsliste samt føre TS-standeren. Desuden skal der føres en mærkat på forkanten af forreste mast. Mærkaten udsendes til hvert skib, når kontingentindbetalingen er registreret. Mærkaten er selvklæbende og skifter farve hvert år. Under rubrikken Lokal TS er oplyst navn på TS-lokalfolk, som vil være behjælpelig med oplysningerom lokale forhold. De havne, som ikke har denne rubrik, har ikke tilknyttet en lokal TS-person. De fleste havne oplyser, om de giver friplads eller ej til udenlandske TS-fartøjer. Havnen, hvor denne rubrik ikke optræder, har ikke meddelt os deres stillingtagen til udenlandske TS-fartøjer. Redaktionen af denne oversigt er afsluttet sidst i november Eventuelle ændringer vil løbende blive oplyst på TS s hjemmeside. Amtoft Havn Position: 7 00, 3 N - 8, E Telefon: VHF: ikke oplyst Antal fridøgn: 3 døgn EL: Ja Vand: Ja Bad: Ja Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: Købmand på havnen TS-kaj: Ja, 30 m kaj, 3, m. dyb. Lokal TS: Ingen oplysninger Vær at vide: ingen oplysninger Udenlandske TS fartøjer: ingen oplysninger Assens Havn Position: 1, 3 N , 2 E Telefon: VHF: Nej Antal fridøgn: 3 døgn EL: 220 V i begrænset omfang. 380 V mod betaling ( kun på en kaj) Vand: Frit fra 1, 2 haner. Med havnens slanger mod betaling Bad: Ja, kr., 00 for 4 min. Diesel: Kun i lystbådehavn ellers med tankvogn Indkøbsmuligheder: Ja TS-kaj: Nej Lokal TS: Jørgen Josephsen, Tlf.: Vær at vide: Ved anløb af større fartøj, er det en fordel at melde dette i forvejen: Ved tømning af spildevand, skal dette meldes 24 timer før ankomst og mod betaling for fartøjer, der ikke betaler havneafgift Udenlandske TS fartøjer: Ja, hvis de er dansk bygget Bogense Havn Position: 34, 2 N , 7 E Telefon: og VHF: Ja Antal fridøgn: 3 døgn EL: Gratis, dog ikke til opvarmning Vand: Gratis Bad: Ja, kr., 00 på Østre Mole og i Marina Diesel: Marinaen Indkøbsmuligheder: 00 til 1000 meter TS-kaj: Østmolen og erhvervskaj ved værftet Lokal TS: Ingen Vær at vide: Ikke oplyst Udenlandske TS fartøjer: Ja, hvis de er dansk bygget Bogø Havn Position: 4 4, 8 N , 1E Telefon: VHF: Antal fridøgn: 3 døgn EL: ja Vand: ja Bad: ja Diesel:1 km Indkøbsmuligheder: Dagligbrugsen. 1 km. TS-kaj: Lokal TS: 18 Vær at vide: Max. dybgang er 2 m Udenlandske TS fartøjer: Ja S/I Brøndby Havn Position: 3, 428 N , 41 E Telefon: / VHF: Lytter på 77 og 1 fra 1.maj - 30.sept. Antal fridøgn: 3 overnatninger EL: 20 kr. pr. nat. Kun 3 amp. til gæster Vand: Ja Bad: Ja, kort trækkes i automat Diesel: Ja, kontakthavnekontoret i kontortiden Indkøbsmuligheder: 3 km TS-kaj: Ja, 80 m. øst for molehoved ved TS-stander* Lokal TS: Vær at vide: Kontakt Turistkontoret Udenlandske TS fartøjer: Ja Andet: *Ved hård vestlig vind anbefaler vi at finde plads længere inde i havnen Dragør Havn Position: 3, 7 N , 9 E Telefon: VHF: Ja, lejlighedsvis Antal fridøgn: 2 og kun for fartøjer der drives ukommercielt EL: Ja, 2, 0 kr. pr. Kw/h Vand: Ja Bad: Ja Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: 200 meter

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens generalforsamling. søndag 19. maj 2013 kl. 10.00 i Stark-hallen, Holbæk

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens generalforsamling. søndag 19. maj 2013 kl. 10.00 i Stark-hallen, Holbæk REFERAT af Træskibs Sammenslutningens generalforsamling søndag 19. maj 2013 kl. 10.00 i Stark-hallen, Holbæk Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft. Deltagere: Gæster: Afbud: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup

Læs mere

Juli 2009. Årgang 38 nr. 3 ISSN 0905-1635. Stubbekøbing havn, pinsen 2009. Foto Niels Jakobsen

Juli 2009. Årgang 38 nr. 3 ISSN 0905-1635. Stubbekøbing havn, pinsen 2009. Foto Niels Jakobsen Juli 2009 Årgang 38 nr. 3 ISSN 0905-1635 Stubbekøbing havn, pinsen 2009. Foto Niels Jakobsen REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Nøjsomhedsvej 7, kld. tv. 2100 Ø 2275 5135 andrea@ts-skib.dk Arne Gotved,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. VEDTÆGTER 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat Bestyrelsens beretning til den kommende generalforsamling pinsedag i Flensborg. Som noget nyt bringer vi beretningen i bladet før generalforsamlingen, den vil således ikke blive læst op i sin fulde længde,

Læs mere

Vedtægter. for. Frederikshavn Træskibslaug.

Vedtægter. for. Frederikshavn Træskibslaug. Vedtægter for Frederikshavn Træskibslaug. 1 Navn og hjemsted. Laugets navn er Frederikshavn Træskibslaug. Laugets hjemsted er Frederikshavn Kommune. 2 Formål. Laugets formål er at opbygge og bevare træskibsmiljøet

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A.

Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A. Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A. 1 Foreningens navn Foreningens navn er Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A. (forkortet FBL) 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er Brejning Strand

Læs mere

Vedtægt for Borup Kino

Vedtægt for Borup Kino Vedtægt for Borup Kino Side 1 af 11 8. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side: 1 Navn og hjemsted 3 2 Formål 3 3 Medlemskab 4 4 Hæftelse 5 5 Foreningens ledelse 5 6 Bestyrelsen 6 7 Arbejdsgrupper 7 8 Administration

Læs mere

Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn.

Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn. Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn. 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er: Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 FYN Hjemsted: Fyn og Øerne 2. Medlemskab af organisationer

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Forslag til nye Vedtægter

Forslag til nye Vedtægter Snekkersten Borgerforening Forslag til nye Vedtægter Vedtægter for Snekkersten Borgerforening (SBF) 1. Foreningens navn og hjemsted. Foreningens navn er Snekkersten Borgerforening og den er stiftet den

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Cykel Club

Vedtægter for Middelfart Cykel Club Vedtægter for Middelfart Cykel Club 1 Navn og hjemsted Stk.1. Foreningens navn er "Middelfart CykelClub". Stk. 2. Foreningen har hjemsted i Middelfart Kommune. Stk.3. Foreningen er medlem af Danmarks Cykle

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Aalborg Klatreklub, og dens hjemsted er Aalborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at varetage klatring

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

VEDTÆGTER. DTF Dansk Telemarketing Forening. Vedtægter side 1 af 10

VEDTÆGTER. DTF Dansk Telemarketing Forening. Vedtægter side 1 af 10 VEDTÆGTER Vedtægter side 1 af 10 INDHOLD Indhold... 2 1. PARAGRAF 1: NAVN OG HJEMSTED... 4 2. PARAGRAF 2: FORMÅL... 4 3. PARAGRAF 3: MEDLEMMER... 5 3.1 Anmodning om optagelse... 5 3.2 Medlemmernes forpligtelser...

Læs mere

VEDTÆGTER NYHAVNSGRUPPEN FREDERIKSSTADEN KONGENS NYTORV - NYHAVN

VEDTÆGTER NYHAVNSGRUPPEN FREDERIKSSTADEN KONGENS NYTORV - NYHAVN Vedtaget 18. marts 2015 VEDTÆGTER NYHAVNSGRUPPEN FREDERIKSSTADEN KONGENS NYTORV - NYHAVN 1 Navn og hjemsted Foreningens navn: NYHAVNSGRUPPEN Område: FREDERIKSSTADEN KONGENS NYTORV NYHAVN Hjemsted: København

Læs mere

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R 2009 Navn 1 Foreningens navn er Falsterske Fodregiments 5. Regiments Soldaterforening. Hjemsted 2 Foreningens hjemsted er på Repræsentantskabets

Læs mere

Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi

Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi Vedtægter for Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi Danish Society for Shoulder and Elbow Surgery 1 NAVN Selskabets navn er: Dansk Selskab for Skulder- og Albuekirurgi (DSSAK). Selskabet er medlem

Læs mere

Referat af stiftende generalforsamling Tirsdag 11.1. 2011 kl. 19 Støberiet, Blågårds Plads 3

Referat af stiftende generalforsamling Tirsdag 11.1. 2011 kl. 19 Støberiet, Blågårds Plads 3 Referat af stiftende generalforsamling Tirsdag 11.1. 2011 kl. 19 Støberiet, Blågårds Plads 3 1. Præsentation De tilstedeværende præsenterede sig selv. 2. Valg af dirigent og referent Som dirigent valgtes

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GREVE SKYTTEFORENING

VEDTÆGTER FOR GREVE SKYTTEFORENING VEDTÆGTER FOR GREVE SKYTTEFORENING Side 1 Vedtægter for Greve Skytteforening 1 Foreningens navn er Greve Skytteforening. Foreningens hjemsted er Greve kommune. Foreningen er stiftet den 7. marts 1902.

Læs mere

Vedtægter for foreningen "BumbleBees"

Vedtægter for foreningen BumbleBees Vedtægter for foreningen "BumbleBees" 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn: BumbleBees (underafdelinger Mini og Biografklub) Stk. 2. Foreningen er stiftet den 24. januar 2014. Stk. 3. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Sportsdykkerklub Calypso

Vedtægter for Bornholms Sportsdykkerklub Calypso Vedtægter for Bornholms Sportsdykkerklub Calypso Punkt 1: Punkt 2: Punkt 3: Punkt 4: Punkt 5: 1. Klubbens navn: Bornholms Sportsdykkerklub Calypso 2. Klubben er hjemmehørende i Rønne Kommune Klubbens formål:

Læs mere

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Medlemsblad for EDR Horsens Afdeling, Gasvej 21, 2. sal, 8700 Horsens Pr. 1/2-2005: Kildegade 8-10, 8700 Horsens 3 Nytårshilsen Indhold 4 Nye lokaler, Kildegade 8-10

Læs mere

Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og leve op til foreningens formålsbestemmelse.

Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og leve op til foreningens formålsbestemmelse. Vedtægter 1 Navn og hjemsted Foreningen København Karateklub er stiftet i 1985 og har hjemsted i Frederiksberg kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Karate Forbund, Frederiksberg Idræts-Union, Landsforeningen

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Vedtægter for STRANDPARKENS BÅDELAUG

Vedtægter for STRANDPARKENS BÅDELAUG Vedtægter for STRANDPARKENS BÅDELAUG Forord. Det er ethvert medlems pligt at gennemlæse og overholde disse love 1 Bådelaugets navn og hjemsted Bådelaugets navn er STRANDPARKENS BÅDELAUG (SBL) og hjemsted

Læs mere

Vedtægter for STARRIDERS DENMARK

Vedtægter for STARRIDERS DENMARK 1. Navn og hjemsted. Vedtægter for STARRIDERS DENMARK Stk. 1. Foreningens navn er STARRIDERS DENMARK Stk. 2. Foreningens hjemsted er Danmark. 2. Formål og medlemskab. Stk. 1. Foreningens formål er at varetage

Læs mere

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD Vedtægter for Svømmeklubben SYD Stiftet den 1. januar 2007 af Svømmeklubben Nykøbing F. Sakskøbing og Omegns Svømmeklub Svømmeklubben START Stubbekøbing og Nordfalster SVØM Side 1 af 6 1 Navn og hjemsted

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

Foreningen RAA billardklub der har hjemsted i Aabenraa kommune, er stiftet den 11. september 2005.

Foreningen RAA billardklub der har hjemsted i Aabenraa kommune, er stiftet den 11. september 2005. Vedtægter for RAA billardklub pr. 23. april 2013. 1 Navn og hjemsted. Foreningen RAA billardklub der har hjemsted i Aabenraa kommune, er stiftet den 11. september 2005. Foreningen er tilsluttet Den Danske

Læs mere

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister Vedtægter Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Ateistisk Selskab (på engelsk: "Danish Atheist Society") Foreningens hjemsted afgøres af bestyrelsen 2 Foreningens formål er: 3 1. at være en forening

Læs mere

Love for Ebeltoft judo klub

Love for Ebeltoft judo klub Love for Ebeltoft judo klub 1 Navn og hjemsted: Klubbens navn er Ebeltoft judo klub, stiftet 1. november 1969, forkortet EJK. Klubbens hjemsted er i Ebeltoft. 2 Formål: Klubben har til formål at udbrede

Læs mere

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 1 Navn og hjemsted Foreningsnavn er Bokseklubben AIK Roskilde og har hjemsted i Roskilde Kommune. 2 Formål Bokseklubben AIK Roskildes formål er at virke

Læs mere

Kerteminde Jollehavn

Kerteminde Jollehavn Kerteminde Jollehavn 1 Navn og hjemsted Vedtægter Foreningens navn er Kerteminde Jollehavn og har hjemsted Jollehavnen 1, 5300 Kerteminde 2 Formål Foreningens formål er at drive og udvikle en jollehavn

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012.

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Referat T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Dato: 4. marts 2012 i København. Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand. Helsingør d. 27-12-2011 Vedtægter for Trinord 1 Navn og hjemsted Foreningen Trinord er stiftet den 27-12-2011 og har hjemsted i Helsingør kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

landsdelen, at udpege medlemmer til Nakskov Handel & Erhvervs Understøttelsesfond og Lolland Handelsskoles uddannelses- og udviklingsfond.

landsdelen, at udpege medlemmer til Nakskov Handel & Erhvervs Understøttelsesfond og Lolland Handelsskoles uddannelses- og udviklingsfond. Navn og formål 1. Foreningens navn er Foreningen Nakskov Handel og Erhverv. Den er stiftet den 23. november 1877 i Nakskov. Foreningens hjemsted er Lolland Kommune. 2. Foreningens formål er: a. at varetage

Læs mere

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D Vedtægter for foreningen Multisal i 1 Navn 1.1 Foreningens navn er Multisal i 1.2 Foreningen er stiftet den 19. august 2011 1.3 Foreningens hjemsted er, 1.4 Foreningen er ikke medlem af landsdækkende organisationer

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Vedtægter for Scramasax

Vedtægter for Scramasax Vedtægter for Scramasax Forening for håndværk, klædedragter og krigskunst. Paragraf 1 : Foreningens navn er Middelalderforeningen Scramasax og den hører hjemme i Odense Kommune. Navnet Scramasax er forbeholdt

Læs mere

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB Vedtægter for SKAGEN HAVKAJAKKLUB 1. Navn, hjemsted og formål. Klubbens navn er Skagen Havkajkklub. Hjemsted er Skagen by, Frederikshavn Kommune. Klubben er stiftet den 12. september 2009 og har til formål

Læs mere

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent.

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent. Referat af generalforsamling mandag den 25. marts 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Aflæggelse af det reviderede regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse

Læs mere

Vedtægter for foreningen Frøbjerg Festspil

Vedtægter for foreningen Frøbjerg Festspil Vedtægter for foreningen Frøbjerg Festspil Gældende fra 19. marts 2015. 1. Foreningens navn og organisation. Foreningens navn er Frøbjerg Festspil. Foreningen har siden 1. januar 2007 været hjemmehørende

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Marineforening. Stiftet 1917

Vedtægter for Aalborg Marineforening. Stiftet 1917 Vedtægter for Aalborg Marineforening Stiftet 1917 Marinestuen Vestre Fjordvej 79, 9000 Aalborg Tlf: 98130461 Åben hver søndag fra kl. 1100 til 1500 Hjemmeside: www.aalborg-marineforening.dk E-mail: mf-aalborg@mail.tele.dk

Læs mere

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28.

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6 Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Vedtaget på stiftende generalforsamling 29. juni 2006 Ændret på ordinær generalforsamling 28. marts 2007

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Præstbro Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er "Kom og Dans, Præstbro". Foreningen er hjemhørende i Frederikshavn Kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

1 Navn og hjemsted. 2 Formål

1 Navn og hjemsted. 2 Formål 1 Navn og hjemsted Foreningen Ulsted Klatreklub er stiftet den 30/9-2011 og har hjemsted på houvej 198, 9370, Hals, Aalborg kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Klatreforbund under Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012 Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012 1. Valg af dirigent og referent Til dirigent valgtes Leif, Bent Erik blev referent. Leif konstaterede at generalforsamlingen var korrekt indkaldt.

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR RIBE BOLDKLUB. Navn og formål. Værdier og holdninger. Medlemmer

VEDTÆGTER FOR RIBE BOLDKLUB. Navn og formål. Værdier og holdninger. Medlemmer VEDTÆGTER FOR RIBE BOLDKLUB Forslag/2015 Navn og formål Foreningens navn er Ribe Boldklub. Foreningen er hjemmehørende i Esbjerg kommune. 1. 2. Foreningens hovedformål er at fremme fodbolden i lokalområdet

Læs mere

for Atletikforeningen Fremad Holbæk

for Atletikforeningen Fremad Holbæk atletikforeningen Fremad Holbæk Vedtægter for Atletikforeningen Fremad Holbæk Stiftet den 21. marts 1930 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Atletikforeningen Fremad Holbæk. Dens hjemsted

Læs mere

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken.

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken. Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken. På de næste sider følger de fulde vedtægter. Der hvor bestyrelsen foreslår ændringer, er den nuværende tekst markeret med kursiv,

Læs mere

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING Side 1 Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING 1. NAVN, ADRESSE OG HJEMSTED Foreningens navn er SYDVESTJYSK FUGLEFORENING. Foreningens adresse/hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningens formål er:

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014. NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2014. I dette nummer: Bestyrelsen Indkaldelse til generalforsamling Regnskab 2013 Budget 2014 Året i billede og tekst af Bente. Kalenderen Formandens side Bestyrelsen: Formand:

Læs mere

Vedtægter for Jægerspris Sejlklub gældende fra 24. oktober 2012

Vedtægter for Jægerspris Sejlklub gældende fra 24. oktober 2012 Navn og formål 1 Foreningens navn er Jægerspris Sejlklub, forkortet JSK. Foreningen er hjemmehørende i Frederikssund Kommune. 2 Jægerspris Sejlklub har som formål at være ramme om et fællesskab af sejl-

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Vedtægter for Ry Cycle Club

Vedtægter for Ry Cycle Club Vedtægter for Ry Cycle Club 1 Navn og hjemsted Foreningen Ry Cycle Club. (RyCC), der har hjemsted i Skanderborg kommune, er stiftet den 14. oktober 2010. Foreningen er tilsluttet Danmarks Cykelunion (DCU-

Læs mere

Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677

Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Indhold: 1 Foreningens navn og formål 2 Optagelse, udmeldelse, sletning og eksklusion af medlemmer. 3 Kontingent. 4 Ordinær generalforsamling. 5 Ekstraordinær generalforsamling.

Læs mere

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD Vedtægter for Svømmeklubben SYD Stiftet den 1. januar 2007 af Svømmeklubben Nykøbing F. Sakskøbing og Omegns Svømmeklub Svømmeklubben START Stubbekøbing og Nordfalster SVØM Side 1 af 6 1 Navn og hjemsted

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

1 Navn og formål Stk. 1 Foreningens navn er T3 Klub Danmark og dens adresse er: Formandens adresse.

1 Navn og formål Stk. 1 Foreningens navn er T3 Klub Danmark og dens adresse er: Formandens adresse. Vedtægter for T3 Klub Danmark 1 Navn og formål Stk. 1 Foreningens navn er T3 Klub Danmark og dens adresse er: Formandens adresse. Stk. 2 Foreningens formål er:.. at bevare motorkøretøjer af mærket Volkswagen

Læs mere

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2016

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2016 Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 016 1 ) Der stemmes samlet om de mærkede ændringer i 3 stk.1 og 3 stk. 5 ) Der stemmes samlet om de mærkede ændringer i 5 stk. 1, 5 stk. og 6 stk. 3 pkt. 6c Gældende

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM 1 Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er Sejl- og Motorbådsklubben FREM. Stiftet den 16. november 1953. Klubbens hjemsted er Gammelsø 49, 5000 Odense C 2 Klubbens formål. Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Vedtægter for Holbæk klatreklub

Vedtægter for Holbæk klatreklub Vedtægter for Holbæk klatreklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Holbaek Klatreklub der har hjemsted i Holbæk kommune, er stiftet den 26.04.2008. Foreningen er tilsluttet Dansk Klatreforbund. 2 Formål Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Nysted Smakkelaug

Vedtægter for Nysted Smakkelaug Vedtægter for Nysted Smakkelaug 28. maj 2015 Navn og formål 1 Navn, tilhørsforhold og hjemsted 2 Smakkelaugets formål Medlemmer 3 Optagelse af medlemmer 4 Smakkelaugets Venner 5 Udmeldelse og eksklusion

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Vedtægter per 9. april 2016 VEDTÆGTER

Vedtægter per 9. april 2016 VEDTÆGTER VEDTÆGTER Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (SHS). Dens hjemsted er Hundige Havn, Mågen i Greve kommune. Foreningens formål 2 Foreningens formål er at varetage

Læs mere

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. Vedtægter for Hørsholm Rungsted løbeklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. 2 Formål Hørsholm Rungsted løbeklub

Læs mere

Vedtægter for Blovstrød Løverne

Vedtægter for Blovstrød Løverne Vedtægter for Blovstrød Løverne Stiftet den 15. december 1980 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Blovstrød Løverne. Dens hjemsted er Allerød Kommune. 2 Foreningens formål Blovstrød Løvernes formål

Læs mere

4 - Udmeldelse Udmeldelse sker ved henvendelse til foreningen via eller brev. Udmeldelse sker til udgangen af en kontingentperiode.

4 - Udmeldelse Udmeldelse sker ved henvendelse til foreningen via  eller brev. Udmeldelse sker til udgangen af en kontingentperiode. DINNødhjælp Vedtægter 1 Navn, Stiftelse, hjemsted Den humanitære forening DINNødhjælp er stiftet den 12. december 2012 og har hjemsted i Århus kommune. 2 - Værdier/mission og formål/vision Foreningens

Læs mere

Indmeldelse sker via klubbens hjemmeside. Indmeldelsen er bindende for et år fra indmeldelsesdatoen.

Indmeldelse sker via klubbens hjemmeside. Indmeldelsen er bindende for et år fra indmeldelsesdatoen. Skovshoved Triathlon Klub vedtægter: 1 - Navn og hjemsted Foreningen Skovshoved Triathlon Klub har hjemsted i Gentofte kommune og er stiftet den 17. oktober 2004. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlonforbund

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Klubbens navn er Vejle Aikido og har hjemsted i Vejle kommune. Klubben er stiftet den 22.06.2010

Klubbens navn er Vejle Aikido og har hjemsted i Vejle kommune. Klubben er stiftet den 22.06.2010 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Vejle Aikido og har hjemsted i Vejle kommune. Klubben er stiftet den 22.06.2010 2 Formål Klubbens formål er at dyrke Tendoryu Aikido, som er den stilart af Aikido, der

Læs mere

Vedtægter for Team Haderslev KFUM

Vedtægter for Team Haderslev KFUM Vedtægter for Team Haderslev KFUM Foreningen er fremkommet ved en fusion pr. 1. juli 2003 af foreningerne Haderslev KFUM s Idræt og Haderslev Håndbold Klub. Disse foreninger er stiftet henholdsvis 7. april

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Vedtægter for Syddjurs Sportsrideklub

Vedtægter for Syddjurs Sportsrideklub Vedtægter for Syddjurs Sportsrideklub Syddjurs Sportsrideklub Møllevej 6 8420 knebel info@syddjurssportsrideklub.dk 1 Foreningen Syddjurs Sportsrideklub er stiftet den 18. oktober 2006. og har hjemsted

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Munkebjerg Gymnastikforening Vedtægter

Munkebjerg Gymnastikforening Vedtægter 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Inno-Sense

Vedtægter for Foreningen Inno-Sense 197-174673 TTC/ttc Vedtægter for Foreningen Inno-Sense Advokatfirma HjulmandKaptain Indholdsfortegnelse 1. Foreningens navn, hjemsted, virke og formål... 3 2. Medlemskab... 4 3. Ledelse... 4 4. Inhabilitet...

Læs mere

Lergravens Sejl og Fiskeriklub. Prinsholmvej 14, 4800 Nykøbing F. Formand: Flemming Kristensen tlf

Lergravens Sejl og Fiskeriklub. Prinsholmvej 14, 4800 Nykøbing F. Formand: Flemming Kristensen tlf Lergravens Sejl og Fiskeriklub Prinsholmvej 14, 4800 Nykøbing F. Formand: Flemming Kristensen tlf. 29 24 60 42 Klubbens love 1. Klubbens navn og hjemsted... 2 2. Klubbens formål... 2 3. Optagelse af medlemmer...

Læs mere

Vedtægter. Fork: HRR. Klubbens stiftelsesdato xx.xx.1902

Vedtægter. Fork: HRR. Klubbens stiftelsesdato xx.xx.1902 Vedtægter - for Horsens Rideklub efter fusion mellem Horsens Rideklub og Kværnbækgaard Rideklub, vedtægter ændret den 12. marts 1996 ændret den xx.xx.2014 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Horsens Rideklub

Læs mere

Rhododendronforeningens vedtægter

Rhododendronforeningens vedtægter 1 Navn, hjemsted og stiftelse Foreningens navn er Rhododendronforeningen, Chapter of The American Rhododendron Society (ARS) Foreningen er stiftet den 20. januar 1974 og har hjemsted i Egedal Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Kom og Dans Roskilde

Vedtægter for Kom og Dans Roskilde Vedtægter for Kom og Dans Roskilde 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er Kom og Dans Roskilde. Foreningen er hjemhørende i Roskilde Kommune. 2 - Tilknytning Foreningen er en selvstændig lokalforening,

Læs mere

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danske Hospitalsklovne. Foreningen anvender navnet Danish Hospital Clowns i internationale sammenhænge. 2. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Jyderup

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Jyderup Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Jyderup 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er Kom og Dans, Jyderup. Foreningen er hjemhørende i Holbæk Kommune. 2 - Tilknytning Foreningen er en selvstændig lokalforening,

Læs mere

Bueskyttelauget VIKING

Bueskyttelauget VIKING Vedtægter Bueskyttelauget VIKING 1. Bueskyttelauget VIKING, Esbjerg Bueskyttelauget Viking, Esbjerg har hjemsted i Esbjerg kommune, er stiftet den 16. maj 1984. Foreningen Bueskyttelauget Viking, Esbjerg

Læs mere

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Morten Børup Koret Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med

Læs mere

Vedtægter for Tambourforeningen Den Kongelige Livgarde

Vedtægter for Tambourforeningen Den Kongelige Livgarde Vedtægter for Tambourforeningen Den Kongelige Livgarde Stiftet den 7. oktober 1964 Revideret og vedtaget på den ordinære generalforsamling 6. marts 1994, 28. marts 2009 og 26. februar 2011 Motto: At tjene

Læs mere