Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2)"

Transkript

1 AGWAPLAN Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2) Christen D. Børgesen 1, Søren K. Hvid 2, Uffe Jørgensen 1, Inge T. Kristensen 1, Karin H. Nilsson 3, Christian Thirup 4, Mette Thorsen 3, Lisbeth Wiggers 3, Hans S. Østergaard 2 og Finn P. Vinther 1 1 Danmarks JordbrugsForskning, Jordbrugsproduktion og Miljø 2 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret 3 Århus Amt, Natur og Miljø 4 Watertech, Århus Oktober 2006 LIFE05 ENV/DK/000155: Integrated Protection of Surface and Groundwater in Agricultural Regions (AGWAPLAN)

2 2 Indhold Sammendrag...5 English summary Indledning Oplandsbeskrivelser og projektbedrifter indenfor de tre oplande Norsminde Fjord Ravn Sø Hinnerup Vandværk N og P tilførsel fra landbruget til vandområderne Hinnerup Vandværk Norsminde Fjord og Ravn Sø Metodebeskrivelse Modeller til beregning af N-udvaskning/-overskud Grønne Regnskaber CTtools Daisy Norsminde Fjord Ravn sø Hinnerup SKEP/Daisy NLES Jordbundsbeskrivelse Data fra DJF Data fra Århus Amt CTtools rodzonedatabase Diskussion sammenligning af DJF jord og CTtools rodzonedatabase Resultater Grønne Regnskaber CTtools N-balancer for projektbedrifter N-balancer for oplande Daisy SKEP/Daisy og N-LES 3 beregnet udvaskning...51

3 N balancer for projektbedrifter N balancer for de tre oplande N balancer for Århus amt Sammenligninger og diskussion af resultater vedr. N-udvaskning fra rodzone Registerdata CTtools datakontrol for Balancer på bedriftsniveau Grønne regnskaber og Daisy CTtools og SKEP/Daisy Balancer på oplandsniveau Sammenfattende diskussion af N-balancer Status på oplandsberegninger...72 Husdyrgødning...73 Handelsgødning...73 N-fiksering...73 Deposition...73 Ammoniakfordampning...74 N-høst...74 Denitrifikation...75 Udvikling i organisk pulje...75 Konklusion vedr. oplandsberegningerne Status på bedrifts- og markniveau Kvælstoreduktion mellem rodzone og vandløb Rodzonekoncentrationen Vandløbskoncentration Gennemsnitlig reduktion for oplandet Forsinkelse mellem rodzone og vandløb Reduktionen i oplandene til Rævs Å og til Knud Å Geografisk differentieret beskrivelse af reduktionen inden for oplande Fosforbalancer og tilførsel til vandmiljøet Metoder til beregning af fosforoverskud Grønne Regnskaber CTtools SKEP/Daisy...84

4 4 9.2 Resultater vedr. P-overskud Grønne Regnskaber CTtools SKEP/Daisy Sammenligning og diskussion af resultater vedr. fosfor Sammenligning af balancer på bedriftsniveau SKEP/Daisy og CTtools Tab af N og P fra landbruget i relation til miljømål Litteratur Appendiks Udbyttekalibrering og N-respons i SKEP/Daisy Udbyttekalibrering N-respons Sammenhæng mellem harmoniareal og hektarstøtteareal i CTtools i Valg af nedbørsdata og periode betydning for vand- og kvælstofbalance...102

5 5 SAMMENDRAG Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Afrapportering af Task 1.2). Det overordnede formål med denne rapport er at fastsætte kvælstof (N) og fosfor (P) tab og overskud fra landbruget, samt fastsættelse af reduktionsmål. Fastsættelse af miljømålene vil imidlertid være foreløbige, idet de endelige mål afventer EU's interkalibrering i Vandrammedirektivet. Dermed vil reduktionsmålene ikke kunne fastsættes endeligt, og der opstilles derfor foreløbige reduktionsmål for de tre oplande, som omfatter et grundvandsfølsomt område ved Hinnerup, et område der afvander til den kvælstofbelastede Norsminde fjord og et område der afvander til den fosforbelastede Ravn Sø. Beregninger af N- og P-overskud og N-udvaskning fra rodzonen er foretaget med vha. Grønne regnskaber, CT-tool, Daisy og SKEP/Daisy for årene 2003 og 2005 med det formål dels at sammenligne modellerne og dels at beregne et udgangspunkt (baseline) for de tre projektområder. En sammenligning af balanceposterne beregnet med Grønne regnskaber og med Daisy viser overordnet set, at der som gennemsnit er rimelig god overensstemmelse i kvælstoftilførsel og areal ved de to metoder. På bedriftsniveau er der en variation mellem de to metoder som kan skyldes at den ene metode omfatter et væsentligt større areal end den anden, hvilket gør det vanskeligt at foretage en reel sammenligning. Dette kan sammen med forskellig arealanvendelse i de to beregninger, være medvirkende til en dårlig overensstemmelse mht. høstudbytter. Hovedårsagen hertil vurderes dog, at være overestimering af udbyttet i vinterhvede i Daisy beregningerne, som korrigeres i senere beregninger. Endvidere baserer udbyttet i Grønne Regnskaber sig på ét år (2005), hvorimod det i Daisy beregningerne baseres på et gennemsnit over en 10-årig klimaperiode. Sammenligning mellem CTtools og SKEP/Daisy er gennemført for i alt 204 bedrifter, heraf de 20 projektbedrifter og yderligere 184 bedrifter med adresse inden for et af de tre områder. Sammenlagt indgår 10543ha. Således er der udvalgt et betydeligt datasæt, hvor forskelle imellem de to metoder til både beregning af de enkelte bidrag til N og P tilførsel, samt til beregning af N- og P-udbytter, N-tab og P-overskud kommer til udtryk. Reduktionsprocesser i forbindelse med transport af N fra rodzonen til vandløb eller grundvand er beskrevet og vurderet for de tre projektområder. Modellerne for miljøkvalitet i Norsminde Fjord og Ravn Sø viser, at opfyldelse af de foreløbige miljømål for Norsminde Fjord primært vil kræve, at tilførslen af kvælstof reduceres med ca. 50 %. For Ravn Sø vil det primært være tilførslen af fosfor, der skal reduceres. For drikkevandsindsatsområdet ved Hinnerup er det koncentrationen i rodzoneudvaskningen, der skal kunne opfylde drikkevandskvalitetskriteriet. ENGLISH SUMMARY Determination of N and P baseline loss from agriculture and definition of reduction targets (Deliverable 1.2) The overall purpose of this report is to determine the nitrogen (N) and phosphorus (P) losses and surpluses from agriculture, and setting reduction targets. Setting of environmental targets will be provisional, since the final target is awaiting EU intercalibration of the Water Framework Directive. That means that the reduction targets could not be established definitively, and therefore set interim reduction targets for the three pilot areas, which includes a sensitive groundwater area at Hinnerup,

6 6 an area that drains to the nitrogen-loaded Norsminde fjord and an area that drains to the phosphorus-loaded Ravn Sø. Calculations of the N-and P-surplus and N leaching from the root zone were performed by using Green Accounting, CT-tool, Daisy and SKEP/Daisy for years 2003 and 2005 with the purpose of comparing the models and to calculate a starting point (baseline) for the three project areas. A comparison of the nutrient balances calculated with Green Accounting and with Daisy shows overall that the average is fairly good agreement between the two models regarding nitrogen inputs and land use. However, at farm level, there is a variation between the two models which may be due to one method of covering a significantly larger area than the other, making it difficult to make a real comparison. This compares with different land uses in the two calculations, contribute to poor compliance in terms of crop yields. The main reason for this assessment, however, could probably be over estimation of the yield of winter wheat in Daisy calculations, as corrected in later calculations. Furthermore, the yields in Green Accounting are for only one year (2005), whereas the Daisy calculations are based on average values over a 10-year climate period. Comparison between CTtools and SKEP/Daisy were made for a total of 204 farms, of which the 20 were project farms and a further 184 farms located in one of the three areas. Overall included ha were included. Thus, selecting this large dataset, where differences between the two methods for both the calculation of the individual contributions to the N and P supply, and to calculate N and P yields, N-loss and P-surplus are expressed. Reduction processes during the transport of N from the root zone to water courses or groundwater is described and evaluated for the three project areas. The models for estimating environmental quality in Norsminde Fjord and Lake Ravn indicates that to attain the interim environmental targets for Norsminde Fjord, primary will require the input of nitrogen is reduced by approx. 50%. For Lake Ravn, primarily the input of phosphorus has to be reduced. For the drinking water reservoirs at Hinnerup the nitrate concentration under the root zone has to be reduced by app. 40% to be able to meet drinking water quality criterion.

7 7 1. INDLEDNING Det overordnede formål med denne task er at fastsætte N og P tab fra landbruget samt fastlægge reduktionsmål i de tre oplande. Der er imidlertid her tale om en statusrapport, idet den endelige fastsættelse af miljømålene i task 1.1. afventer EU's interkalibrering af miljømålene i Vandrammedirektivet. Dermed vil reduktionsmålene ikke kunne fastsættes endeligt. Det foreløbige reduktionsmål fastlægges på oplandsniveau i de tre oplande. Det fastlægges som den mængde N og/eller P, som tilførsel fra landbrug og naturområder skal reduceres med, for at nå miljømålet. Beregning af N og P overskud og tab sker både på oplandsniveau og på bedrifts/markniveau. N og P tabene på bedrifterne og for oplandene bestemmes således forud for den ændrede dyrkningspraksis, som den integrerede rådgivning og GAP giver anledning til (task 2.1.). Tabene beregnes ved forskellige metoder, og metodernes egnethed på forskellig skala diskuteres i rapporten. Det er væsentligt at kunne håndtere næringsstoftab både på oplands- og bedriftsniveau. Det er fordi miljø- og reduktionsmål fastsættes på oplandsniveau, hvorimod ændret dyrkningspraksis besluttes og gennemføres på den enkelte bedrift. Derved fastlægges effekten af den også på den enkelte bedrift. Dette betyder, at det datagrundlag der bruges ved beregninger på bedriftsniveau, skal være helt identisk med den virkelige landbrugspraksis for at kunne danne grundlag for rådgivningen. Men effekterne af driftsændringer skal samtidig kunne opskaleres til oplandsniveau for at vurdere om reduktionsmålet for området er nået. På oplandsniveau beregnes N og P overskud samt N udvaskning med metoderne CTtools, Skep- Daisy og Nles3. Datagrundlaget er her landbrugsregistre og eksisterende jordbundskortlægning. På de medvirkende 20 bedrifter beregnes N og P overskud samt N udvaskning på bedriftsniveau med udvaskningsmodellen Daisy og med Grønne Regnskaber. Datagrundlaget er her indsamlede oplysninger om dyrkning om geoelektrisk kortlægning af jordbunden.

8 8 2. OPLANDSBESKRIVELSER OG PROJEKTBEDRIFTER INDENFOR DE TRE OPLANDE Bestemmelserne af N og P tab fra landbruget er foretaget inden for 3 projektområder: Norsminde Fjord, Ravn Sø og Hinnerup Vandværk.

9 9 2.1 Norsminde Fjord Norsminde Fjord ligger ca. 20 km syd for Århus. Den er ca. 3 km lang og ½ km bred. Fjorden er meget lavvandet med en gennemsnitsdybde på kun 60 cm. Den største dybde på 2 m findes kun i et lille område ved slusen og i den korte rende, som løber fra slusen og ind i fjorden. Umiddelbart omkring fjorden findes smalle bræmmer af strandeng og rørsump, der danner grænse til det omgivende intensivt dyrkede agerland. I den vestligste del af fjorden udmunder Rævså, som afvander et område med agerland og by med Odder som den største. I den østligste del af fjorden reguleres vandtilførslen fra Århus Bugt af en højvandssluse. I takt med forbedret spildevandsrensning fra Malling og Odder i begyndelsen af 80'erne er fosfortilførslerne fra spildevand reduceret med 90 %. Kvælstof tilførslen er uændret og stammer primært fra landbrugsarealer. Reduktionerne i tilførslerne af fosfor har haft en tydelig effekt på miljøtilstanden i fjorden, idet tidligere tiders lugtgener i forbindelse med massive forekomster af rådden søsalat i fjorden er reduceret væsentligt. Fjorden er dog stadig forurenet af næringsstoffer. I de senere år er der set tegn på, at miljøtilstanden i fjorden er i bedring. Som et naturområde tæt ved Århus by og nærliggende sommerhusområder bruges Norsminde Fjord som rekreativt område. Der foregår lidt fiskeri i fjorden, og området besøges af mange fugleinteresserede. Siden 1942 har Norsminde Fjord været udlagt som vildtreservat, som bl.a. forbyder jagt på Norsminde Fjord og de umatrikulerede tilstødende arealer og sejlads med motorbåde. Dele af de tilstødende landarealer sydøst for den nordlige del af fjorden og Norsminde Kro er fredet for at sikre den smukke udsigt over fjorden fra landevejen mod Norsminde fra syd. Hele fjorden og store dele af de tilstødende landarealer er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde (nr. 30), idet området er et vigtigt overvintrings- og rasteområde for andefugle og blishøns. Norsminde Fjord indgår i det regionale overvågningsprogram for fjorde. Vegetationen er blevet undersøgt næsten hvert år siden Tilførslen af kvælstof og fosfor fra Rævs Å er målt hvert år siden I 1992 blev der foretaget en større undersøgelse af fjorden, som er fulgt op med et omfattende måleprogram i Norsminde Fjord har i Århus Amts Vandkvalitetsplan 2005 en skærpet målsætning (A). Havnebassinerne og vandområdet i umiddelbar nærhed af ydermolerne ved Norsminde Havn har en lempet målsætning (C). Målsætningen er ikke opfyldt på grund af for stor tilførsel af både fosfor og kvælstof. For at målsætningen kan opfyldes, skal tilførslen af næringsstoffer fra landbrugsarealer i fjordens afstrømningsområde nedbringes. Etablering af våde enge i oplandet til fjorden kan være en mulighed for at reducere tilførslerne af kvælstof fra landbrugsarealerne. Desuden mangler der stadig en indsats i forhold til spildevand.der er i vandkvalitesplan 2005 stillet krav om maksimal fjernelse (mindst 90%) af fosfortilførslen fra spredt bebyggelse uden for kloakeret område, og kvoten for spildevandsanlæg på 550 kg fosfor pr. år skal overholdes. 9 landmænd inden for Norsminde Fjord projektområdet deltager i projektet. Placering af deres arealer fremgår af nedenstående figur 2.2.

10 10

11 Ravn Sø Ravn Sø ligger i Ry kommune ca. 5 km øst for Ry. Søen ligger i en øst/vest vendt tunneldal dannet under sidste istid. Som i den øvrige del af det midtjyske søhøjland er jordbunden i søens opland hovedsageligt lermoræne. De nærmeste omgivelser er skovklædte bakker med spredt bebyggelse. Der findes ingen større byer i oplandet, men søen er tidligere blevet forurenet af spildevand fra mindre byer. Denne forurening er ophørt efter afskæring af spildevand. Søen modtager dog stadig forurenende stoffer (især fosfor) fra spredt bebyggelse, regnbetingede spildevandsudledninger og landbrugsaktivitet. Hovedtilløbet er Knud Å, som løber til søen fra øst. Åen fortsætter som afløb i vestenden til Knud Sø og Gudenåen. Foruden Knud Å løber en række mindre vandløb til søen bl.a. Jaungyde Bæk og Hylte Bæk. Søen er efter danske forhold meget dyb og med den vindbeskyttede beliggenhed opstår der en temperaturlagdeling af vandmasserne hver sommer. Lagdelingen medfører en naturlig betinget iltfri periode i bundvandet. Den rekreative udnyttelse af Ravn Sø omfatter badning og især lystfiskeri. Søen byder i perioder på et godt fiskeri efter gedde, aborre, søørred og krebs. Ravn Sø har siden 1989 indgået i det nationale overvågningsprogram for søer. I NOVANA programmet er Ravn Sø udpeget som intensiv overvåget sø med årlige prøvetagninger. Der udtages prøver i tilløb og afløb, så tilførslen af forurenede næringsstoffer som fosfor og kvælstof kan beregnes. Desuden udtages der vandprøver til vandkemiske og biologiske undersøgelser. Ravn Sø har i Århus Amts Vandkvalitetsplan 2005 en B2-målsætning (generel målsætning og badevandsmålsætning). Fosforkoncentrationen skal være mindre end 0,030 mg P/l (sommergennemsnit), hvilket kan opnås, når indløbskoncentrationen af fosfor er under 0,100 mg P/l (årsgennemsnit). Herved vil der være mulighed for en sigtdybde på ca. 3,0 meter (sommergennemsnit). Der er opstillet fosforkvoter for tilførslen af spildevand til Ravn Sø. Spildevandsanlæg (sum af renseanlæg og regnvandsbetingede udledninger) må således ikke overstige 27 kg P/år, og kvoten for spredt bebyggelse er 0. Der må ikke ske nogen forøgelse af tilførslen af fosfor fra landbrugsarealer i oplandet. Bidraget herfra skal derimod søges nedbragt for at forbedre miljøtilstanden i søen yderligere. Målsætningen er ikke opfyldt på grund af for stor fosfortilførsel. 8 landmænd inden for Ravn Sø projektområdet deltager i projektet. Placering af deres arealer fremgår af nedenstående figur 2.3.

12 12

13 Hinnerup Vandværk Hinnerup Vandværk oplandet ligger ca. 17 kg nord for Århus inden for Indsatsområdet til drikkevandsbeskyttelse Truelsbjerg. Den overordnede geologiske struktur i indsatsområdet udgøres af et system af begravede dale med højtliggende ler-plateauer imellem (Århus Amt, 2005). De begravede dale udgøres overvejende af sandholdige aflejringer med store mængder grundvand. De omkranses af højere liggende lerplateauer, hvorfra der foregår en væsentlig grundvandsdannelse og tilledning af vand via render til de dybe grundvandsmagasiner i dalene. Den vestlige del af Hinnerup Vandværks opland gennemskæres af en nord-syd gående begravet dal med bund i -20 til -60 m under D.N.N gennem oplandet. Her er grundvandsmagasinet op til m tyk. Den østlige del af Hinnerup Vandværk opland ligger over et højtliggende lerplateau. Umiddelbart nord for oplandet gennemskærer en øst-vest gående begravet dal området. Kvaliteten af grundvandet i indsatsområdet er overvejende god. En del steder er der dog problemer med nitrat. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt ved jordoverfladen findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. I området mellem Hinnerup og Grundfør i de dybe begravede dale er nitrat trængt langt ned, og nitratfrontens dybeste beliggenhed er her på omkring 60 m under terræn. I området ved Hinnerup Vandværk er den samlede lertykkelse inden for de øverste 30 m under terræn gennemgående under 15 m, hvilket tyder på en dårlig beskyttelse over for nitrat. Alligevel er vandkvaliteten ved vandværket fortsat god, hvilket skyldes, at filtrene (hvorfra vandet pumpes) er sat i så stor dybde, at nitratfronten endnu ikke er nået ned til filterniveau. Der er dog tale om ungt vand med højt sulfatindhold, og dermed forøget risiko for visse pesticider. Nitratfronten vurderes at ligge tæt på det filtersatte niveau, idet der optræder mindre mængder nitrat ca. 5 mg/l. 5 landmænd inden for oplandet til Hinnerup vandværk deltager i projektet. Placering af deres arealer fremgår af nedenstående figur 2.4.

14 14

15 15 3. N OG P TILFØRSEL FRA LANDBRUGET TIL VANDOMRÅDERNE 3.1 Hinnerup Vandværk Hinnerup Vandværk tilføres kvælstof fra det grundvandsdannende opland til vandværket. Der er udarbejdet en indsatsplan til drikkevandsbeskyttelse i området (Indsatsplan Truelsbjerg, en plan for sikring af drikkevandsinteresser, Århus Amt, 2006) efter lov om vandforsyning. I den forbindelse er der gennemført en række undersøgelser og beregninger for at muliggøre vurdering af grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse ligesom de områder, hvorfra grundvandet dannes til de nuværende vandværker herunder Hinnerup Vandværk- er beregnet. Dette arbejde er grundlaget for den nuværende viden om oplandet til Hinnerup Vandværk. Hinnerup Vandværksopland ligger inden for indsatsområde Truelsbjerg, som er 4400 ha stort, mens det grundvandsdannende opland til Hinnerup Vandværk er 363 ha stort (Fig. 3.1). Med isolinierne vises, hvor stor en andel af nettonedbøren, der oppumpes på vandværket. Til fastlæggelse af det grundvandsdannende opland til Hinnerup Vandværk er undersøgelsesresultaterne sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb integreret i en hydrologisk model. Her er grundvandets strømningsveje bestemt, herunder de områder hvor grundvandet dannes de grundvandsdannende oplande til de enkelte vandværker i Truelsbjerg indsatsområde. De centrale dele af oplandet bidrager med den største andel af det oppumpede vand. 330 ha (91%) af oplandet er nitratfølsomt. Dvs. at den nitrat der udvaskes fra rodzonen på de 330 ha i beregningerne forudsættes at fortsætte ureduceret ned til grundvandet. Derimod vil nitrat fra rodzonen på

16 16 den velbeskyttede del af oplandet (33 ha) blive reduceret under rodzonen, så grundvandet herfra er nitratfrit. Den beregnede vandbalance i Hinnerup Vandværk oplandet viser, at der er en total afstrømning på 262 mm. Sammenholdes oplandets størrelse med afstrømningen kan det beregnes, at ca. 45 % af afstrømningen oppumpes i Hinnerup Vandværk (ved den tilladte oppumpning på m 3 ). Resten afdrænes til vandløb eller bliver til grundvand, der ikke oppumpes her. På ler siger erfaringstal, at drænafstrømningen udgør omkring 40 % heraf, og på sandjord vurderes drænafstrømningen at udgøre knap 15 % heraf. Den gennemsnitlige nitratkoncentration i det vand, der forlader rodzonen i det grundvandsdannende opland til vandværket er beregnet til 67 mg nitrat/l +/- 5 mg/l. Det svarer til en gennemsnitlig tilførsel til grundvandet på ca. 40 kg N/ha/år i den nitratfølsomme del af oplandet. Medregnes det nitratfrie nedsivende vand fra den velbeskyttede del af oplandet, tilføres i gennemsnit 36 kg N/ha/år fra hele oplandet. Ved indregning af afstrømning, fordeling mellem oppumpet vand og afstrømmet samt nitratkoncentration kan det beregnes, at Hinnerup Vandværk oplandet tilføres ca. 7 tons N i det oppumpede vand årligt. 3.2 Norsminde Fjord og Ravn Sø Norsminde Fjord tilføres kvælstof og fosfor fra oplandet. Den største tilstrømning sker via Rævs Å, hvor der måles vand- og stofafstrømning ved Assedrup Bro kort før udløbet i Norsminde Fjord. For resten af oplandet (umålt opland) beregnes en yderligere afstrømning. Ravns Søs største tilløb er Knud Å. Projektområdet ved Ravn Sø udgør en del af Knud Å s opland. I Knud Å er der foretaget målinger gennem en årrække. Vand- og stofafstrømning til Norsminde Fjord og i Knud Å er målt og beregnet igennem en årrække (Århus Amt, 2005) se Fig Stofafstrømningen er fordelt på bidraget fra forskellige kil-

17 17 der. Baggrundsbidraget er en beregnet størrelse som udtrykker den stofafstrømning, der ville have været fra oplandet, hvis det lå hen i naturtilstand. Beregningen er baseret på målinger i vandløb i naturområder. Bidraget fra byspildevand er målt ved udløbet fra renseanlæg. Regnbetingede udløb dækker dels over overløb fra renseanlæg ved kraftig nedbør og dels over afstrømning fra veje m.v. i separatkloakerede områder. Beregningen af denne størrelse er baseret på kendskab til kloakeringsforhold, nedbørsforhold samt på normtal for afstrømningen. Bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse er normtalsberegnet ud fra kendskab til kloakeringsforhold og afløbsforhold fra ejendommene i det åbne land, som ikke er tilsluttet fælles kloakering. Landbrugsbidraget er beregnet som differensen mellem den målte stofafstrømning og de øvrige kilder. For fosfor vil det, der kaldes landbrugsbidrag, indeholde både fosfor, der strømmer fra landbrugsarealet enten som overfladisk afstrømning eller via dræn eller øvre grundvand samt eventuelt et bidrag fra brinkerosion, såfremt denne er større i landbrugsoplandet end den naturligt forekommende. For kvælstof vil der tilsvarende kunne tilføres kvælstof via forskellige transportveje og processer, men udvaskningen fra landbrugsarealet vil være den helt dominerende. I Fig. 3.2 er der vist to forskellige præsentationer for fosfor dels en opgjort som beskrevet ovenfor og dels en, hvor baggrundsbidrag, landbrugsbidrag og bidrag fra spredt bebyggelse er samlet i det, der betegnes som diffus fosforafstrømning. Den diffuse kvælstof- og fosforafstrømning beregnet for den samlede periode er for Norsminde Fjords opland hhv. 13,2 kg N/ha og 0,24 kg P/ha og vandafstrømningen i samme periode 246 mm. For Knud Å s opland er kvælstof- og fosforafstrømningen tilsvarende 17,7 kg N/ha og 0,27 kg P/ha og vandafstrømningen 261 mm. Kvælstof- og fosforafstrømningen ved den pågældende vandafstrømning ligger inden for det interval, som der typisk findes for landbrugsoplande (Århus Amt, 2004 (Vandløb og kilder, 2003)). Kvælstoftransporten ses at være tæt relateret til vandafstrømningen i de enkelte år. For begge oplande ses der dog et fald i kvælstoftransporten ud over, hvad der skyldes vandføringsvariationer. Generelt ses det, at landbrugsbidraget udgør langt størstedelen af afstrømningen punktkilderne har meget lille betydning for kvælstofafstrømningen. For Norsminde Fjords opland udgør landbrugsbidraget beregnet som gennemsnit for de % af den samlede tilførsel, for Knud Å 75 %. Fosfortilførslen til specielt Norsminde Fjord er reduceret markant gennem årene som følge af, at spildevandet fra Odder siden 1994 er blevet ført uden om Norsminde Fjord. Også for Malling er spildevandsrensningen blevet væsentlig forbedret (P udledningen reduceret med mere end 98% siden 1980). For Knud Å har spildevandet fra Søballe været afskåret siden Der ses dog et fald i transporten, som ikke kan forklares ved fald i spildevandsbidrag. Årsagen er formentlig, at der i tidligere tid har været forskellige ulovlige udledninger til vandløbet, som efterhånden er blevet stoppet. For specielt Norsminde Fjord og i mindre grad for Knud Å er landbrugets fosforbidrag i nogle år beregnet til at være negativt. Landbrugets fosforbidrag er mere usikkert opgjort end kvælstofbidraget. Dette skyldes flere forhold. For det første er transporten af fosfor ikke så sikkert opgjort som kvælstoftransporten. En større del at fosfortransporten sker som partikulært stof, der typisk føres

18 18 gennem vandløbet i forbindelse med store vandføringer over kort tid. Ved en normal prøvetagning i vandløbet udtages der typisk vandprøver med 14 dages interval, og de kortvarige høje vandføringer vil derfor oftest ikke blive fanget i prøvetagningen. Dette betyder, at stoftransporten af fosfor oftest vil være underestimeret specielt i vandløb, hvor der kan være store vandføringsvariationer på grund af hurtig afstrømning fra dræn og mere lerede jorde. Både Rævs Å og Knud Å hører til denne type vandløb. Såfremt stoftransporten er beregnet for lavt, vil også landbrugsbidraget blive underestimeret eller evt. negativt. En anden årsag til underestimering af landbrugsbidraget kan være beregningen af baggrundsbidraget. Baggrundsbidraget af fosfor varierer mere mellem forskellige oplande end baggrundsbidraget af kvælstof, og samtidig udgør det en større andel af den samlede transport end for kvælstof. Vi kender ikke specifikt baggrundsbidraget for disse oplande, men anvender gennemsnitstal baseret på målinger i en række andre oplande. Beregnet på denne vis udgør baggrundsbidraget i nogle år næsten hele fosforafstrømningen, hvilket kunne indikere, at baggrundsbidraget kan være overestimeret og landbrugsbidraget hermed underestimeret. De målte fosforkoncentrationer ved sommervandføring i vandløbene er i de to vandløb desuden så lave, at også dette kan indikere, at det reelle baggrundsbidrag i disse to oplande ligger lavere end det, som vi beregner ved den anvendte metode. Vi har dog ikke så specifik viden om oplandene, så vi er i stand til at fastsætte en mere lokalt specifikt baggrundsbidrag. Endelig er bidraget fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb også behæftede med en usikkerhed. Disse størrelser er som omtalt i høj grad normtalsberegnede og mindre sikkert opgjort. For at imødegå den store usikkerhed, der er ved at kildeopsplitte fosforbidraget til baggrunds- og landbrugsbidrag og til bidrag fra spredt bebyggelse, er disse tre bidrag samlet til det, som også betegnes som diffus fosforafstrømning. Denne størrelse vil være væsentligt mindre usikkert opgjort men kan dog stadig være påvirket af den generelle tendens til underestimering af fosfortransporten. Fra slutningen af 2005 er der igangsat en intensiv måling af fosforafstrømning i Rævs Å. Der udtages vandprøver hver time i vandløbet med en automatisk prøvetager. Prøverne puljes og analyseres således, at man vil få en mere sikker opgørelse af transporten. Stoftransporten af fosfor vil således kunne bestemmes med større sikkerhed i 2006.

19 19 4. METODEBESKRIVELSE 4.1 Modeller til beregning af N-udvaskning/-overskud Den mængde kvælstof, der tilføres et vandområde, vil være afhængig af flere forhold. Som udgangspunkt har udvaskningen fra rodzonen betydning. Men herudover har det stor betydning, hvor meget af det udvaskede kvælstof, der reduceres undervejs, enten ved vandets vej gennem reducerede grundvandsmagasiner eller i lavbundsområder, hvor vandet trænger frem. Kvælstofafstrømningen til et vandområde i et konkret år kan desuden være stærkt påvirket af klimatiske forhold. Endelig kan der i nogle oplande, hvor grundvandstilstrømningen udgør en væsentlig del af den samlede tilstrømning, være en forsinkelse imellem rodzoneudvaskningen og den kvælstofafstrømning, der måles i vandløbene, idet grundvandsdelen kan være længere tid undervejs. En forståelse for sammenhængen mellem landbrugspåvirkningen og kvælstoftilførslen til et vandområde fordrer, at man forholder sig og prøver at beskrive og kvantificere både rodzoneudvaskningen, reduktionen og eventuelt en forsinkelse. Den klimatisk betingede variation vil selvfølgelig også spille en rolle for miljøtilstanden på et givent tidspunkt i et vandområde, og såfremt der skal kunne angives en usikkerhed eller en frekvens, hvormed en given situation overskrides, bør denne variation også beskrives. Den klimatiske variation kan forstyrre beskrivelsen af den generelle sammenhæng mellem rodzoneudvaskning og tilførslen til vandområdet, men såfremt man i stedet for enkelt-år betragter en periode over nogle år, kan man i nogen grad se bort fra denne faktor. Dette afsnit omhandler kvælstofudvaskningen fra rodzonen. I første omgang præsenteres forskellige modelværktøjer til beregning af rodzoneudvaskning. Nitratudvaskningen fra rodzonen vil være stærkt afhængig af jordbundsforholdene. I et efterfølgende afsnit er jordbundsbeskrivelsen behandlet. Resultater for nitratudvaskning beregnet med de forskellige modeller og for kvælstofbalancer og Grønne regnskaber præsenteres dels på bedriftsniveau (anonymiseret) og også for de samlede projektområder. Modeller til beregning af kvælstofudvaskning samt balanceberegninger I dette projekt anvendes en række forskellige modeller og balanceberegninger til beskrivelse af kvælstofudvaskningen. Valget af model eller metode bør afhænge af formålet og datagrundlaget. Det er relevant at forholde sig til, med hvilken sikkerhed en model kan beskrive udvaskningen på forskellig skala (f.eks. for et opland eller for specifikke marker). Desuden om der er behov for en dynamisk beskrivelse, der viser udvaskning gennem året og år til år variationen eller om det er den gennemsnitlige udvaskning over en årrække, der er målet for beskrivelsen. Datagrundlaget er væsentligt for resultatet. Skal en model beskrive udvaskningen på markniveau, er behovet for stor datatæthed og kvalitet væsentlig større end hvis modellen skal beskrive udvaskningen på oplandsniveau. I de tilfælde, hvor målet er en beskrivelse for et større område eller et helt opland, vil kravet være, at en model skal kunne give en beskrivelse af nitratudvaskningen, der ligger i den rigtige størrelsesorden for området. Desuden skal modellen kunne afspejle geografiske forskelle inden for området. Dette vil f.eks. kunne danne baggrund for en vurdering af, om der samlet set er en udvaskning, der er i overensstemmelse med en miljømålsætning, og beskrivelsen vil også kunne indikere, hvor

20 20 der eventuelt er risikoområder (høj udvaskning og lav reduktion) med behov for en indsats samt områder, hvor udvaskningen ikke skønnes at udgøre nogen væsentlig miljømæssig risiko. Modeller til beskrivelse af udvaskning i større områder vil typisk skulle baseres på input data fra de forskellige landbrugsregistre. Såfremt beregningen af nitratudvaskningen sker med henblik på en eventuel regulering, hvor der vil blive stillet konkrete krav til en bedrift, vil der være et andet behov for sikkerhed. Resultatet bør i så høj grad som muligt afspejle både de lokale naturgivne forhold og landbrugspraksis - herunder afgrøder og gødskning. Både datatæthed og kvalitet er af betydning for, at der kan beregnes et så lokalt specifikt og sikkert resultat som muligt. For både modeller til oplandsberegninger og til beregninger ved konkret regulering vil det desuden være nødvendigt at forholde sig, med hvilken tidshorisont et resultat skal vurderes. En regulering eller ændring i landbrugsforhold vil typisk give et respons i udvaskning, hvor effekten efter et eller 2-3 år kan være forskellig fra effekten efter år. Følgende modeller eller opstilling af kvælstofbalancer er anvendt i AGWAPLAN og vil blive gennemgået i det følgende: Grønne Regnskaber, markoverskud beregnet i CTtools, Daisy, Skep- Daisy og N-LES Grønne Regnskaber Hovedparten af projektlandbrugene får udarbejdet et grønt regnskab. Det grønne regnskab indeholder et næringsstofregnskab på bedriftsniveau samt stald- og markbalancer. En markbalance i denne sammenhæng er et samlet næringsstofregnskab for hele markbruget på en bedrift. Der er ikke tale om balancer for enkeltmarker. Der udarbejdes næringsstofregnskaber for kvælstof og fosfor. I næringsstofregnskabet på bedriftsniveau gøres rede for alle input af næringsstoffer til bedriften i regnskabsperioden, dvs. indkøbt foder og halm, indkøbte dyr, handelsgødning, modtaget husdyrgødning og anden organisk gødning, kvælstoffiksering, indkøbt udsæd og deposition samt beholdninger af foder, afgrøder, husdyrgødning mv. ved periodens start. Endvidere gøres der rede for output af næringsstoffer fra bedriften i produkter, dvs. solgte afgrøder, dyr og mælk, afsat husdyrgødning samt beholdninger af foder, afgrøder og husdyrgødning ved periodens slutning. Input af næringsstoffer minus output af næringsstoffer er bedriftens næringsstofoverskud. Det er den del af næringsstoftilførslen, der ikke er indlejret i produkter. Kvælstofoverskuddet på bedriftsniveau omfatter kvælstof, der er tabt til det omgivende miljø ved nitratudvaskning, denitrifikation og ammoniakfordampning i stalde, lagre og marker samt ændringer i jordpuljen af kvælstof. Størrelsen af tabsposterne og ændringen i jordpuljen forsøges ikke kvantificeret i det grønne regnskab. Et næringsstofregnskab på bedriftsniveau kan opgøres med relativ stor sikkerhed, fordi de fleste input og output er veldokumenterede i form af fakturaer mv. Som supplement til næringsstofregnskabet på bedriftsniveau udarbejdes endvidere stald- og markbalancer. I et grønt regnskab er staldog markbalancer automatisk afstemt med næringsstofregnskabet på bedriftsniveau. Ud over de oplysninger, der ligger til grund for næringsstofregnskabet på bedriftsniveau, kræves der oplysning om forbruget af hjemmeavlet foder og strøelse. På nogle bedrifter er forbruget af hjemmeavlet foder veldokumenteret på grundlag af produktionsopgørelser og vejetal. På andre bedrifter er opgørelserne mere usikre. Det skal dog bemærkes, at den usikkerhed, der er på opgørelsen af hjemmeavlet foder på nogle bedrifter, har meget lille betydning for beregningen af næringsstofoverskuddene på markniveau. Outputtet i markbalancerne er nemlig baseret på nettoudbytter, dvs. solgte og opfodrede afgrøder, og inputtet af husdyrgødning i markbalancerne er bestemt ud fra det beregnede indhold

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Christen Duus Børgesen

Læs mere

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Afsluttende eksamensprojekt af Anne Kirkegaard Juni 2007 Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Damgårdsallé 5 8330 Beder Projektperiode:

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord Scenarier for reduktion af næringsstoffer Faglig rapport fra DMU, nr. 485 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Juli 2013 Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Arealgodkendelse. Martin Riisgaard-Jensen Vanstedvej 61 9670 Løgstør. Indledning

Arealgodkendelse. Martin Riisgaard-Jensen Vanstedvej 61 9670 Løgstør. Indledning Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Martin Riisgaard-Jensen Vanstedvej 61 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 18. juni 2014

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof December 2003 1 Afrapportering fra Arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Kortmateriale er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 651-600/2000.

Kortmateriale er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 651-600/2000. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk 16 Miljøgodkendelse af udbringningsarealer Jakob Kjærsgård Fastrupvej 30 7400 Herning Afgørelsesdato: xx.xxxx

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 2015 ddd Der Der 2 Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Titel: Pilotprojekt for ny målrettet

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Miljøprojekt nr. 1566, 2014 Titel: Estimering af risiko for nitratudvaskning fra

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande

Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Det danske P- indeks Markdata kontra registerdata Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Følgende personer har bidraget til rapporten Rita Hørfarter og Leif Knudsen,

Læs mere

Indtryk fra studietur til England 24. 27. november 2008

Indtryk fra studietur til England 24. 27. november 2008 Indtryk fra studietur til England 24. 27. november 2008 Deltagere: Landmand Jens Gammelgaard, tlf. 86554138, 21274014, mail: jens.gammelgaard@mail.tele.dk Landmand Hans Jakob Fenger, tlf. 86540357, 21420357,

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende. Sortemosevej 20, 5892 Gudbjerg Sydfyn

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende. Sortemosevej 20, 5892 Gudbjerg Sydfyn Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Sortemosevej 20, 5892 Gudbjerg Sydfyn Godkendelsen omfatter: Ejede og forpagtede arealer Adresse: Sortemosevej 20, 5892 Gudbjerg Sydfyn Godkendelsen er

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere