Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2)"

Transkript

1 AGWAPLAN Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2) Christen D. Børgesen 1, Søren K. Hvid 2, Uffe Jørgensen 1, Inge T. Kristensen 1, Karin H. Nilsson 3, Christian Thirup 4, Mette Thorsen 3, Lisbeth Wiggers 3, Hans S. Østergaard 2 og Finn P. Vinther 1 1 Danmarks JordbrugsForskning, Jordbrugsproduktion og Miljø 2 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret 3 Århus Amt, Natur og Miljø 4 Watertech, Århus Oktober 2006 LIFE05 ENV/DK/000155: Integrated Protection of Surface and Groundwater in Agricultural Regions (AGWAPLAN)

2 2 Indhold Sammendrag...5 English summary Indledning Oplandsbeskrivelser og projektbedrifter indenfor de tre oplande Norsminde Fjord Ravn Sø Hinnerup Vandværk N og P tilførsel fra landbruget til vandområderne Hinnerup Vandværk Norsminde Fjord og Ravn Sø Metodebeskrivelse Modeller til beregning af N-udvaskning/-overskud Grønne Regnskaber CTtools Daisy Norsminde Fjord Ravn sø Hinnerup SKEP/Daisy NLES Jordbundsbeskrivelse Data fra DJF Data fra Århus Amt CTtools rodzonedatabase Diskussion sammenligning af DJF jord og CTtools rodzonedatabase Resultater Grønne Regnskaber CTtools N-balancer for projektbedrifter N-balancer for oplande Daisy SKEP/Daisy og N-LES 3 beregnet udvaskning...51

3 N balancer for projektbedrifter N balancer for de tre oplande N balancer for Århus amt Sammenligninger og diskussion af resultater vedr. N-udvaskning fra rodzone Registerdata CTtools datakontrol for Balancer på bedriftsniveau Grønne regnskaber og Daisy CTtools og SKEP/Daisy Balancer på oplandsniveau Sammenfattende diskussion af N-balancer Status på oplandsberegninger...72 Husdyrgødning...73 Handelsgødning...73 N-fiksering...73 Deposition...73 Ammoniakfordampning...74 N-høst...74 Denitrifikation...75 Udvikling i organisk pulje...75 Konklusion vedr. oplandsberegningerne Status på bedrifts- og markniveau Kvælstoreduktion mellem rodzone og vandløb Rodzonekoncentrationen Vandløbskoncentration Gennemsnitlig reduktion for oplandet Forsinkelse mellem rodzone og vandløb Reduktionen i oplandene til Rævs Å og til Knud Å Geografisk differentieret beskrivelse af reduktionen inden for oplande Fosforbalancer og tilførsel til vandmiljøet Metoder til beregning af fosforoverskud Grønne Regnskaber CTtools SKEP/Daisy...84

4 4 9.2 Resultater vedr. P-overskud Grønne Regnskaber CTtools SKEP/Daisy Sammenligning og diskussion af resultater vedr. fosfor Sammenligning af balancer på bedriftsniveau SKEP/Daisy og CTtools Tab af N og P fra landbruget i relation til miljømål Litteratur Appendiks Udbyttekalibrering og N-respons i SKEP/Daisy Udbyttekalibrering N-respons Sammenhæng mellem harmoniareal og hektarstøtteareal i CTtools i Valg af nedbørsdata og periode betydning for vand- og kvælstofbalance...102

5 5 SAMMENDRAG Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Afrapportering af Task 1.2). Det overordnede formål med denne rapport er at fastsætte kvælstof (N) og fosfor (P) tab og overskud fra landbruget, samt fastsættelse af reduktionsmål. Fastsættelse af miljømålene vil imidlertid være foreløbige, idet de endelige mål afventer EU's interkalibrering i Vandrammedirektivet. Dermed vil reduktionsmålene ikke kunne fastsættes endeligt, og der opstilles derfor foreløbige reduktionsmål for de tre oplande, som omfatter et grundvandsfølsomt område ved Hinnerup, et område der afvander til den kvælstofbelastede Norsminde fjord og et område der afvander til den fosforbelastede Ravn Sø. Beregninger af N- og P-overskud og N-udvaskning fra rodzonen er foretaget med vha. Grønne regnskaber, CT-tool, Daisy og SKEP/Daisy for årene 2003 og 2005 med det formål dels at sammenligne modellerne og dels at beregne et udgangspunkt (baseline) for de tre projektområder. En sammenligning af balanceposterne beregnet med Grønne regnskaber og med Daisy viser overordnet set, at der som gennemsnit er rimelig god overensstemmelse i kvælstoftilførsel og areal ved de to metoder. På bedriftsniveau er der en variation mellem de to metoder som kan skyldes at den ene metode omfatter et væsentligt større areal end den anden, hvilket gør det vanskeligt at foretage en reel sammenligning. Dette kan sammen med forskellig arealanvendelse i de to beregninger, være medvirkende til en dårlig overensstemmelse mht. høstudbytter. Hovedårsagen hertil vurderes dog, at være overestimering af udbyttet i vinterhvede i Daisy beregningerne, som korrigeres i senere beregninger. Endvidere baserer udbyttet i Grønne Regnskaber sig på ét år (2005), hvorimod det i Daisy beregningerne baseres på et gennemsnit over en 10-årig klimaperiode. Sammenligning mellem CTtools og SKEP/Daisy er gennemført for i alt 204 bedrifter, heraf de 20 projektbedrifter og yderligere 184 bedrifter med adresse inden for et af de tre områder. Sammenlagt indgår 10543ha. Således er der udvalgt et betydeligt datasæt, hvor forskelle imellem de to metoder til både beregning af de enkelte bidrag til N og P tilførsel, samt til beregning af N- og P-udbytter, N-tab og P-overskud kommer til udtryk. Reduktionsprocesser i forbindelse med transport af N fra rodzonen til vandløb eller grundvand er beskrevet og vurderet for de tre projektområder. Modellerne for miljøkvalitet i Norsminde Fjord og Ravn Sø viser, at opfyldelse af de foreløbige miljømål for Norsminde Fjord primært vil kræve, at tilførslen af kvælstof reduceres med ca. 50 %. For Ravn Sø vil det primært være tilførslen af fosfor, der skal reduceres. For drikkevandsindsatsområdet ved Hinnerup er det koncentrationen i rodzoneudvaskningen, der skal kunne opfylde drikkevandskvalitetskriteriet. ENGLISH SUMMARY Determination of N and P baseline loss from agriculture and definition of reduction targets (Deliverable 1.2) The overall purpose of this report is to determine the nitrogen (N) and phosphorus (P) losses and surpluses from agriculture, and setting reduction targets. Setting of environmental targets will be provisional, since the final target is awaiting EU intercalibration of the Water Framework Directive. That means that the reduction targets could not be established definitively, and therefore set interim reduction targets for the three pilot areas, which includes a sensitive groundwater area at Hinnerup,

6 6 an area that drains to the nitrogen-loaded Norsminde fjord and an area that drains to the phosphorus-loaded Ravn Sø. Calculations of the N-and P-surplus and N leaching from the root zone were performed by using Green Accounting, CT-tool, Daisy and SKEP/Daisy for years 2003 and 2005 with the purpose of comparing the models and to calculate a starting point (baseline) for the three project areas. A comparison of the nutrient balances calculated with Green Accounting and with Daisy shows overall that the average is fairly good agreement between the two models regarding nitrogen inputs and land use. However, at farm level, there is a variation between the two models which may be due to one method of covering a significantly larger area than the other, making it difficult to make a real comparison. This compares with different land uses in the two calculations, contribute to poor compliance in terms of crop yields. The main reason for this assessment, however, could probably be over estimation of the yield of winter wheat in Daisy calculations, as corrected in later calculations. Furthermore, the yields in Green Accounting are for only one year (2005), whereas the Daisy calculations are based on average values over a 10-year climate period. Comparison between CTtools and SKEP/Daisy were made for a total of 204 farms, of which the 20 were project farms and a further 184 farms located in one of the three areas. Overall included ha were included. Thus, selecting this large dataset, where differences between the two methods for both the calculation of the individual contributions to the N and P supply, and to calculate N and P yields, N-loss and P-surplus are expressed. Reduction processes during the transport of N from the root zone to water courses or groundwater is described and evaluated for the three project areas. The models for estimating environmental quality in Norsminde Fjord and Lake Ravn indicates that to attain the interim environmental targets for Norsminde Fjord, primary will require the input of nitrogen is reduced by approx. 50%. For Lake Ravn, primarily the input of phosphorus has to be reduced. For the drinking water reservoirs at Hinnerup the nitrate concentration under the root zone has to be reduced by app. 40% to be able to meet drinking water quality criterion.

7 7 1. INDLEDNING Det overordnede formål med denne task er at fastsætte N og P tab fra landbruget samt fastlægge reduktionsmål i de tre oplande. Der er imidlertid her tale om en statusrapport, idet den endelige fastsættelse af miljømålene i task 1.1. afventer EU's interkalibrering af miljømålene i Vandrammedirektivet. Dermed vil reduktionsmålene ikke kunne fastsættes endeligt. Det foreløbige reduktionsmål fastlægges på oplandsniveau i de tre oplande. Det fastlægges som den mængde N og/eller P, som tilførsel fra landbrug og naturområder skal reduceres med, for at nå miljømålet. Beregning af N og P overskud og tab sker både på oplandsniveau og på bedrifts/markniveau. N og P tabene på bedrifterne og for oplandene bestemmes således forud for den ændrede dyrkningspraksis, som den integrerede rådgivning og GAP giver anledning til (task 2.1.). Tabene beregnes ved forskellige metoder, og metodernes egnethed på forskellig skala diskuteres i rapporten. Det er væsentligt at kunne håndtere næringsstoftab både på oplands- og bedriftsniveau. Det er fordi miljø- og reduktionsmål fastsættes på oplandsniveau, hvorimod ændret dyrkningspraksis besluttes og gennemføres på den enkelte bedrift. Derved fastlægges effekten af den også på den enkelte bedrift. Dette betyder, at det datagrundlag der bruges ved beregninger på bedriftsniveau, skal være helt identisk med den virkelige landbrugspraksis for at kunne danne grundlag for rådgivningen. Men effekterne af driftsændringer skal samtidig kunne opskaleres til oplandsniveau for at vurdere om reduktionsmålet for området er nået. På oplandsniveau beregnes N og P overskud samt N udvaskning med metoderne CTtools, Skep- Daisy og Nles3. Datagrundlaget er her landbrugsregistre og eksisterende jordbundskortlægning. På de medvirkende 20 bedrifter beregnes N og P overskud samt N udvaskning på bedriftsniveau med udvaskningsmodellen Daisy og med Grønne Regnskaber. Datagrundlaget er her indsamlede oplysninger om dyrkning om geoelektrisk kortlægning af jordbunden.

8 8 2. OPLANDSBESKRIVELSER OG PROJEKTBEDRIFTER INDENFOR DE TRE OPLANDE Bestemmelserne af N og P tab fra landbruget er foretaget inden for 3 projektområder: Norsminde Fjord, Ravn Sø og Hinnerup Vandværk.

9 9 2.1 Norsminde Fjord Norsminde Fjord ligger ca. 20 km syd for Århus. Den er ca. 3 km lang og ½ km bred. Fjorden er meget lavvandet med en gennemsnitsdybde på kun 60 cm. Den største dybde på 2 m findes kun i et lille område ved slusen og i den korte rende, som løber fra slusen og ind i fjorden. Umiddelbart omkring fjorden findes smalle bræmmer af strandeng og rørsump, der danner grænse til det omgivende intensivt dyrkede agerland. I den vestligste del af fjorden udmunder Rævså, som afvander et område med agerland og by med Odder som den største. I den østligste del af fjorden reguleres vandtilførslen fra Århus Bugt af en højvandssluse. I takt med forbedret spildevandsrensning fra Malling og Odder i begyndelsen af 80'erne er fosfortilførslerne fra spildevand reduceret med 90 %. Kvælstof tilførslen er uændret og stammer primært fra landbrugsarealer. Reduktionerne i tilførslerne af fosfor har haft en tydelig effekt på miljøtilstanden i fjorden, idet tidligere tiders lugtgener i forbindelse med massive forekomster af rådden søsalat i fjorden er reduceret væsentligt. Fjorden er dog stadig forurenet af næringsstoffer. I de senere år er der set tegn på, at miljøtilstanden i fjorden er i bedring. Som et naturområde tæt ved Århus by og nærliggende sommerhusområder bruges Norsminde Fjord som rekreativt område. Der foregår lidt fiskeri i fjorden, og området besøges af mange fugleinteresserede. Siden 1942 har Norsminde Fjord været udlagt som vildtreservat, som bl.a. forbyder jagt på Norsminde Fjord og de umatrikulerede tilstødende arealer og sejlads med motorbåde. Dele af de tilstødende landarealer sydøst for den nordlige del af fjorden og Norsminde Kro er fredet for at sikre den smukke udsigt over fjorden fra landevejen mod Norsminde fra syd. Hele fjorden og store dele af de tilstødende landarealer er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde (nr. 30), idet området er et vigtigt overvintrings- og rasteområde for andefugle og blishøns. Norsminde Fjord indgår i det regionale overvågningsprogram for fjorde. Vegetationen er blevet undersøgt næsten hvert år siden Tilførslen af kvælstof og fosfor fra Rævs Å er målt hvert år siden I 1992 blev der foretaget en større undersøgelse af fjorden, som er fulgt op med et omfattende måleprogram i Norsminde Fjord har i Århus Amts Vandkvalitetsplan 2005 en skærpet målsætning (A). Havnebassinerne og vandområdet i umiddelbar nærhed af ydermolerne ved Norsminde Havn har en lempet målsætning (C). Målsætningen er ikke opfyldt på grund af for stor tilførsel af både fosfor og kvælstof. For at målsætningen kan opfyldes, skal tilførslen af næringsstoffer fra landbrugsarealer i fjordens afstrømningsområde nedbringes. Etablering af våde enge i oplandet til fjorden kan være en mulighed for at reducere tilførslerne af kvælstof fra landbrugsarealerne. Desuden mangler der stadig en indsats i forhold til spildevand.der er i vandkvalitesplan 2005 stillet krav om maksimal fjernelse (mindst 90%) af fosfortilførslen fra spredt bebyggelse uden for kloakeret område, og kvoten for spildevandsanlæg på 550 kg fosfor pr. år skal overholdes. 9 landmænd inden for Norsminde Fjord projektområdet deltager i projektet. Placering af deres arealer fremgår af nedenstående figur 2.2.

10 10

11 Ravn Sø Ravn Sø ligger i Ry kommune ca. 5 km øst for Ry. Søen ligger i en øst/vest vendt tunneldal dannet under sidste istid. Som i den øvrige del af det midtjyske søhøjland er jordbunden i søens opland hovedsageligt lermoræne. De nærmeste omgivelser er skovklædte bakker med spredt bebyggelse. Der findes ingen større byer i oplandet, men søen er tidligere blevet forurenet af spildevand fra mindre byer. Denne forurening er ophørt efter afskæring af spildevand. Søen modtager dog stadig forurenende stoffer (især fosfor) fra spredt bebyggelse, regnbetingede spildevandsudledninger og landbrugsaktivitet. Hovedtilløbet er Knud Å, som løber til søen fra øst. Åen fortsætter som afløb i vestenden til Knud Sø og Gudenåen. Foruden Knud Å løber en række mindre vandløb til søen bl.a. Jaungyde Bæk og Hylte Bæk. Søen er efter danske forhold meget dyb og med den vindbeskyttede beliggenhed opstår der en temperaturlagdeling af vandmasserne hver sommer. Lagdelingen medfører en naturlig betinget iltfri periode i bundvandet. Den rekreative udnyttelse af Ravn Sø omfatter badning og især lystfiskeri. Søen byder i perioder på et godt fiskeri efter gedde, aborre, søørred og krebs. Ravn Sø har siden 1989 indgået i det nationale overvågningsprogram for søer. I NOVANA programmet er Ravn Sø udpeget som intensiv overvåget sø med årlige prøvetagninger. Der udtages prøver i tilløb og afløb, så tilførslen af forurenede næringsstoffer som fosfor og kvælstof kan beregnes. Desuden udtages der vandprøver til vandkemiske og biologiske undersøgelser. Ravn Sø har i Århus Amts Vandkvalitetsplan 2005 en B2-målsætning (generel målsætning og badevandsmålsætning). Fosforkoncentrationen skal være mindre end 0,030 mg P/l (sommergennemsnit), hvilket kan opnås, når indløbskoncentrationen af fosfor er under 0,100 mg P/l (årsgennemsnit). Herved vil der være mulighed for en sigtdybde på ca. 3,0 meter (sommergennemsnit). Der er opstillet fosforkvoter for tilførslen af spildevand til Ravn Sø. Spildevandsanlæg (sum af renseanlæg og regnvandsbetingede udledninger) må således ikke overstige 27 kg P/år, og kvoten for spredt bebyggelse er 0. Der må ikke ske nogen forøgelse af tilførslen af fosfor fra landbrugsarealer i oplandet. Bidraget herfra skal derimod søges nedbragt for at forbedre miljøtilstanden i søen yderligere. Målsætningen er ikke opfyldt på grund af for stor fosfortilførsel. 8 landmænd inden for Ravn Sø projektområdet deltager i projektet. Placering af deres arealer fremgår af nedenstående figur 2.3.

12 12

13 Hinnerup Vandværk Hinnerup Vandværk oplandet ligger ca. 17 kg nord for Århus inden for Indsatsområdet til drikkevandsbeskyttelse Truelsbjerg. Den overordnede geologiske struktur i indsatsområdet udgøres af et system af begravede dale med højtliggende ler-plateauer imellem (Århus Amt, 2005). De begravede dale udgøres overvejende af sandholdige aflejringer med store mængder grundvand. De omkranses af højere liggende lerplateauer, hvorfra der foregår en væsentlig grundvandsdannelse og tilledning af vand via render til de dybe grundvandsmagasiner i dalene. Den vestlige del af Hinnerup Vandværks opland gennemskæres af en nord-syd gående begravet dal med bund i -20 til -60 m under D.N.N gennem oplandet. Her er grundvandsmagasinet op til m tyk. Den østlige del af Hinnerup Vandværk opland ligger over et højtliggende lerplateau. Umiddelbart nord for oplandet gennemskærer en øst-vest gående begravet dal området. Kvaliteten af grundvandet i indsatsområdet er overvejende god. En del steder er der dog problemer med nitrat. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt ved jordoverfladen findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. I området mellem Hinnerup og Grundfør i de dybe begravede dale er nitrat trængt langt ned, og nitratfrontens dybeste beliggenhed er her på omkring 60 m under terræn. I området ved Hinnerup Vandværk er den samlede lertykkelse inden for de øverste 30 m under terræn gennemgående under 15 m, hvilket tyder på en dårlig beskyttelse over for nitrat. Alligevel er vandkvaliteten ved vandværket fortsat god, hvilket skyldes, at filtrene (hvorfra vandet pumpes) er sat i så stor dybde, at nitratfronten endnu ikke er nået ned til filterniveau. Der er dog tale om ungt vand med højt sulfatindhold, og dermed forøget risiko for visse pesticider. Nitratfronten vurderes at ligge tæt på det filtersatte niveau, idet der optræder mindre mængder nitrat ca. 5 mg/l. 5 landmænd inden for oplandet til Hinnerup vandværk deltager i projektet. Placering af deres arealer fremgår af nedenstående figur 2.4.

14 14

15 15 3. N OG P TILFØRSEL FRA LANDBRUGET TIL VANDOMRÅDERNE 3.1 Hinnerup Vandværk Hinnerup Vandværk tilføres kvælstof fra det grundvandsdannende opland til vandværket. Der er udarbejdet en indsatsplan til drikkevandsbeskyttelse i området (Indsatsplan Truelsbjerg, en plan for sikring af drikkevandsinteresser, Århus Amt, 2006) efter lov om vandforsyning. I den forbindelse er der gennemført en række undersøgelser og beregninger for at muliggøre vurdering af grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse ligesom de områder, hvorfra grundvandet dannes til de nuværende vandværker herunder Hinnerup Vandværk- er beregnet. Dette arbejde er grundlaget for den nuværende viden om oplandet til Hinnerup Vandværk. Hinnerup Vandværksopland ligger inden for indsatsområde Truelsbjerg, som er 4400 ha stort, mens det grundvandsdannende opland til Hinnerup Vandværk er 363 ha stort (Fig. 3.1). Med isolinierne vises, hvor stor en andel af nettonedbøren, der oppumpes på vandværket. Til fastlæggelse af det grundvandsdannende opland til Hinnerup Vandværk er undersøgelsesresultaterne sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb integreret i en hydrologisk model. Her er grundvandets strømningsveje bestemt, herunder de områder hvor grundvandet dannes de grundvandsdannende oplande til de enkelte vandværker i Truelsbjerg indsatsområde. De centrale dele af oplandet bidrager med den største andel af det oppumpede vand. 330 ha (91%) af oplandet er nitratfølsomt. Dvs. at den nitrat der udvaskes fra rodzonen på de 330 ha i beregningerne forudsættes at fortsætte ureduceret ned til grundvandet. Derimod vil nitrat fra rodzonen på

16 16 den velbeskyttede del af oplandet (33 ha) blive reduceret under rodzonen, så grundvandet herfra er nitratfrit. Den beregnede vandbalance i Hinnerup Vandværk oplandet viser, at der er en total afstrømning på 262 mm. Sammenholdes oplandets størrelse med afstrømningen kan det beregnes, at ca. 45 % af afstrømningen oppumpes i Hinnerup Vandværk (ved den tilladte oppumpning på m 3 ). Resten afdrænes til vandløb eller bliver til grundvand, der ikke oppumpes her. På ler siger erfaringstal, at drænafstrømningen udgør omkring 40 % heraf, og på sandjord vurderes drænafstrømningen at udgøre knap 15 % heraf. Den gennemsnitlige nitratkoncentration i det vand, der forlader rodzonen i det grundvandsdannende opland til vandværket er beregnet til 67 mg nitrat/l +/- 5 mg/l. Det svarer til en gennemsnitlig tilførsel til grundvandet på ca. 40 kg N/ha/år i den nitratfølsomme del af oplandet. Medregnes det nitratfrie nedsivende vand fra den velbeskyttede del af oplandet, tilføres i gennemsnit 36 kg N/ha/år fra hele oplandet. Ved indregning af afstrømning, fordeling mellem oppumpet vand og afstrømmet samt nitratkoncentration kan det beregnes, at Hinnerup Vandværk oplandet tilføres ca. 7 tons N i det oppumpede vand årligt. 3.2 Norsminde Fjord og Ravn Sø Norsminde Fjord tilføres kvælstof og fosfor fra oplandet. Den største tilstrømning sker via Rævs Å, hvor der måles vand- og stofafstrømning ved Assedrup Bro kort før udløbet i Norsminde Fjord. For resten af oplandet (umålt opland) beregnes en yderligere afstrømning. Ravns Søs største tilløb er Knud Å. Projektområdet ved Ravn Sø udgør en del af Knud Å s opland. I Knud Å er der foretaget målinger gennem en årrække. Vand- og stofafstrømning til Norsminde Fjord og i Knud Å er målt og beregnet igennem en årrække (Århus Amt, 2005) se Fig Stofafstrømningen er fordelt på bidraget fra forskellige kil-

17 17 der. Baggrundsbidraget er en beregnet størrelse som udtrykker den stofafstrømning, der ville have været fra oplandet, hvis det lå hen i naturtilstand. Beregningen er baseret på målinger i vandløb i naturområder. Bidraget fra byspildevand er målt ved udløbet fra renseanlæg. Regnbetingede udløb dækker dels over overløb fra renseanlæg ved kraftig nedbør og dels over afstrømning fra veje m.v. i separatkloakerede områder. Beregningen af denne størrelse er baseret på kendskab til kloakeringsforhold, nedbørsforhold samt på normtal for afstrømningen. Bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse er normtalsberegnet ud fra kendskab til kloakeringsforhold og afløbsforhold fra ejendommene i det åbne land, som ikke er tilsluttet fælles kloakering. Landbrugsbidraget er beregnet som differensen mellem den målte stofafstrømning og de øvrige kilder. For fosfor vil det, der kaldes landbrugsbidrag, indeholde både fosfor, der strømmer fra landbrugsarealet enten som overfladisk afstrømning eller via dræn eller øvre grundvand samt eventuelt et bidrag fra brinkerosion, såfremt denne er større i landbrugsoplandet end den naturligt forekommende. For kvælstof vil der tilsvarende kunne tilføres kvælstof via forskellige transportveje og processer, men udvaskningen fra landbrugsarealet vil være den helt dominerende. I Fig. 3.2 er der vist to forskellige præsentationer for fosfor dels en opgjort som beskrevet ovenfor og dels en, hvor baggrundsbidrag, landbrugsbidrag og bidrag fra spredt bebyggelse er samlet i det, der betegnes som diffus fosforafstrømning. Den diffuse kvælstof- og fosforafstrømning beregnet for den samlede periode er for Norsminde Fjords opland hhv. 13,2 kg N/ha og 0,24 kg P/ha og vandafstrømningen i samme periode 246 mm. For Knud Å s opland er kvælstof- og fosforafstrømningen tilsvarende 17,7 kg N/ha og 0,27 kg P/ha og vandafstrømningen 261 mm. Kvælstof- og fosforafstrømningen ved den pågældende vandafstrømning ligger inden for det interval, som der typisk findes for landbrugsoplande (Århus Amt, 2004 (Vandløb og kilder, 2003)). Kvælstoftransporten ses at være tæt relateret til vandafstrømningen i de enkelte år. For begge oplande ses der dog et fald i kvælstoftransporten ud over, hvad der skyldes vandføringsvariationer. Generelt ses det, at landbrugsbidraget udgør langt størstedelen af afstrømningen punktkilderne har meget lille betydning for kvælstofafstrømningen. For Norsminde Fjords opland udgør landbrugsbidraget beregnet som gennemsnit for de % af den samlede tilførsel, for Knud Å 75 %. Fosfortilførslen til specielt Norsminde Fjord er reduceret markant gennem årene som følge af, at spildevandet fra Odder siden 1994 er blevet ført uden om Norsminde Fjord. Også for Malling er spildevandsrensningen blevet væsentlig forbedret (P udledningen reduceret med mere end 98% siden 1980). For Knud Å har spildevandet fra Søballe været afskåret siden Der ses dog et fald i transporten, som ikke kan forklares ved fald i spildevandsbidrag. Årsagen er formentlig, at der i tidligere tid har været forskellige ulovlige udledninger til vandløbet, som efterhånden er blevet stoppet. For specielt Norsminde Fjord og i mindre grad for Knud Å er landbrugets fosforbidrag i nogle år beregnet til at være negativt. Landbrugets fosforbidrag er mere usikkert opgjort end kvælstofbidraget. Dette skyldes flere forhold. For det første er transporten af fosfor ikke så sikkert opgjort som kvælstoftransporten. En større del at fosfortransporten sker som partikulært stof, der typisk føres

18 18 gennem vandløbet i forbindelse med store vandføringer over kort tid. Ved en normal prøvetagning i vandløbet udtages der typisk vandprøver med 14 dages interval, og de kortvarige høje vandføringer vil derfor oftest ikke blive fanget i prøvetagningen. Dette betyder, at stoftransporten af fosfor oftest vil være underestimeret specielt i vandløb, hvor der kan være store vandføringsvariationer på grund af hurtig afstrømning fra dræn og mere lerede jorde. Både Rævs Å og Knud Å hører til denne type vandløb. Såfremt stoftransporten er beregnet for lavt, vil også landbrugsbidraget blive underestimeret eller evt. negativt. En anden årsag til underestimering af landbrugsbidraget kan være beregningen af baggrundsbidraget. Baggrundsbidraget af fosfor varierer mere mellem forskellige oplande end baggrundsbidraget af kvælstof, og samtidig udgør det en større andel af den samlede transport end for kvælstof. Vi kender ikke specifikt baggrundsbidraget for disse oplande, men anvender gennemsnitstal baseret på målinger i en række andre oplande. Beregnet på denne vis udgør baggrundsbidraget i nogle år næsten hele fosforafstrømningen, hvilket kunne indikere, at baggrundsbidraget kan være overestimeret og landbrugsbidraget hermed underestimeret. De målte fosforkoncentrationer ved sommervandføring i vandløbene er i de to vandløb desuden så lave, at også dette kan indikere, at det reelle baggrundsbidrag i disse to oplande ligger lavere end det, som vi beregner ved den anvendte metode. Vi har dog ikke så specifik viden om oplandene, så vi er i stand til at fastsætte en mere lokalt specifikt baggrundsbidrag. Endelig er bidraget fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb også behæftede med en usikkerhed. Disse størrelser er som omtalt i høj grad normtalsberegnede og mindre sikkert opgjort. For at imødegå den store usikkerhed, der er ved at kildeopsplitte fosforbidraget til baggrunds- og landbrugsbidrag og til bidrag fra spredt bebyggelse, er disse tre bidrag samlet til det, som også betegnes som diffus fosforafstrømning. Denne størrelse vil være væsentligt mindre usikkert opgjort men kan dog stadig være påvirket af den generelle tendens til underestimering af fosfortransporten. Fra slutningen af 2005 er der igangsat en intensiv måling af fosforafstrømning i Rævs Å. Der udtages vandprøver hver time i vandløbet med en automatisk prøvetager. Prøverne puljes og analyseres således, at man vil få en mere sikker opgørelse af transporten. Stoftransporten af fosfor vil således kunne bestemmes med større sikkerhed i 2006.

19 19 4. METODEBESKRIVELSE 4.1 Modeller til beregning af N-udvaskning/-overskud Den mængde kvælstof, der tilføres et vandområde, vil være afhængig af flere forhold. Som udgangspunkt har udvaskningen fra rodzonen betydning. Men herudover har det stor betydning, hvor meget af det udvaskede kvælstof, der reduceres undervejs, enten ved vandets vej gennem reducerede grundvandsmagasiner eller i lavbundsområder, hvor vandet trænger frem. Kvælstofafstrømningen til et vandområde i et konkret år kan desuden være stærkt påvirket af klimatiske forhold. Endelig kan der i nogle oplande, hvor grundvandstilstrømningen udgør en væsentlig del af den samlede tilstrømning, være en forsinkelse imellem rodzoneudvaskningen og den kvælstofafstrømning, der måles i vandløbene, idet grundvandsdelen kan være længere tid undervejs. En forståelse for sammenhængen mellem landbrugspåvirkningen og kvælstoftilførslen til et vandområde fordrer, at man forholder sig og prøver at beskrive og kvantificere både rodzoneudvaskningen, reduktionen og eventuelt en forsinkelse. Den klimatisk betingede variation vil selvfølgelig også spille en rolle for miljøtilstanden på et givent tidspunkt i et vandområde, og såfremt der skal kunne angives en usikkerhed eller en frekvens, hvormed en given situation overskrides, bør denne variation også beskrives. Den klimatiske variation kan forstyrre beskrivelsen af den generelle sammenhæng mellem rodzoneudvaskning og tilførslen til vandområdet, men såfremt man i stedet for enkelt-år betragter en periode over nogle år, kan man i nogen grad se bort fra denne faktor. Dette afsnit omhandler kvælstofudvaskningen fra rodzonen. I første omgang præsenteres forskellige modelværktøjer til beregning af rodzoneudvaskning. Nitratudvaskningen fra rodzonen vil være stærkt afhængig af jordbundsforholdene. I et efterfølgende afsnit er jordbundsbeskrivelsen behandlet. Resultater for nitratudvaskning beregnet med de forskellige modeller og for kvælstofbalancer og Grønne regnskaber præsenteres dels på bedriftsniveau (anonymiseret) og også for de samlede projektområder. Modeller til beregning af kvælstofudvaskning samt balanceberegninger I dette projekt anvendes en række forskellige modeller og balanceberegninger til beskrivelse af kvælstofudvaskningen. Valget af model eller metode bør afhænge af formålet og datagrundlaget. Det er relevant at forholde sig til, med hvilken sikkerhed en model kan beskrive udvaskningen på forskellig skala (f.eks. for et opland eller for specifikke marker). Desuden om der er behov for en dynamisk beskrivelse, der viser udvaskning gennem året og år til år variationen eller om det er den gennemsnitlige udvaskning over en årrække, der er målet for beskrivelsen. Datagrundlaget er væsentligt for resultatet. Skal en model beskrive udvaskningen på markniveau, er behovet for stor datatæthed og kvalitet væsentlig større end hvis modellen skal beskrive udvaskningen på oplandsniveau. I de tilfælde, hvor målet er en beskrivelse for et større område eller et helt opland, vil kravet være, at en model skal kunne give en beskrivelse af nitratudvaskningen, der ligger i den rigtige størrelsesorden for området. Desuden skal modellen kunne afspejle geografiske forskelle inden for området. Dette vil f.eks. kunne danne baggrund for en vurdering af, om der samlet set er en udvaskning, der er i overensstemmelse med en miljømålsætning, og beskrivelsen vil også kunne indikere, hvor

20 20 der eventuelt er risikoområder (høj udvaskning og lav reduktion) med behov for en indsats samt områder, hvor udvaskningen ikke skønnes at udgøre nogen væsentlig miljømæssig risiko. Modeller til beskrivelse af udvaskning i større områder vil typisk skulle baseres på input data fra de forskellige landbrugsregistre. Såfremt beregningen af nitratudvaskningen sker med henblik på en eventuel regulering, hvor der vil blive stillet konkrete krav til en bedrift, vil der være et andet behov for sikkerhed. Resultatet bør i så høj grad som muligt afspejle både de lokale naturgivne forhold og landbrugspraksis - herunder afgrøder og gødskning. Både datatæthed og kvalitet er af betydning for, at der kan beregnes et så lokalt specifikt og sikkert resultat som muligt. For både modeller til oplandsberegninger og til beregninger ved konkret regulering vil det desuden være nødvendigt at forholde sig, med hvilken tidshorisont et resultat skal vurderes. En regulering eller ændring i landbrugsforhold vil typisk give et respons i udvaskning, hvor effekten efter et eller 2-3 år kan være forskellig fra effekten efter år. Følgende modeller eller opstilling af kvælstofbalancer er anvendt i AGWAPLAN og vil blive gennemgået i det følgende: Grønne Regnskaber, markoverskud beregnet i CTtools, Daisy, Skep- Daisy og N-LES Grønne Regnskaber Hovedparten af projektlandbrugene får udarbejdet et grønt regnskab. Det grønne regnskab indeholder et næringsstofregnskab på bedriftsniveau samt stald- og markbalancer. En markbalance i denne sammenhæng er et samlet næringsstofregnskab for hele markbruget på en bedrift. Der er ikke tale om balancer for enkeltmarker. Der udarbejdes næringsstofregnskaber for kvælstof og fosfor. I næringsstofregnskabet på bedriftsniveau gøres rede for alle input af næringsstoffer til bedriften i regnskabsperioden, dvs. indkøbt foder og halm, indkøbte dyr, handelsgødning, modtaget husdyrgødning og anden organisk gødning, kvælstoffiksering, indkøbt udsæd og deposition samt beholdninger af foder, afgrøder, husdyrgødning mv. ved periodens start. Endvidere gøres der rede for output af næringsstoffer fra bedriften i produkter, dvs. solgte afgrøder, dyr og mælk, afsat husdyrgødning samt beholdninger af foder, afgrøder og husdyrgødning ved periodens slutning. Input af næringsstoffer minus output af næringsstoffer er bedriftens næringsstofoverskud. Det er den del af næringsstoftilførslen, der ikke er indlejret i produkter. Kvælstofoverskuddet på bedriftsniveau omfatter kvælstof, der er tabt til det omgivende miljø ved nitratudvaskning, denitrifikation og ammoniakfordampning i stalde, lagre og marker samt ændringer i jordpuljen af kvælstof. Størrelsen af tabsposterne og ændringen i jordpuljen forsøges ikke kvantificeret i det grønne regnskab. Et næringsstofregnskab på bedriftsniveau kan opgøres med relativ stor sikkerhed, fordi de fleste input og output er veldokumenterede i form af fakturaer mv. Som supplement til næringsstofregnskabet på bedriftsniveau udarbejdes endvidere stald- og markbalancer. I et grønt regnskab er staldog markbalancer automatisk afstemt med næringsstofregnskabet på bedriftsniveau. Ud over de oplysninger, der ligger til grund for næringsstofregnskabet på bedriftsniveau, kræves der oplysning om forbruget af hjemmeavlet foder og strøelse. På nogle bedrifter er forbruget af hjemmeavlet foder veldokumenteret på grundlag af produktionsopgørelser og vejetal. På andre bedrifter er opgørelserne mere usikre. Det skal dog bemærkes, at den usikkerhed, der er på opgørelsen af hjemmeavlet foder på nogle bedrifter, har meget lille betydning for beregningen af næringsstofoverskuddene på markniveau. Outputtet i markbalancerne er nemlig baseret på nettoudbytter, dvs. solgte og opfodrede afgrøder, og inputtet af husdyrgødning i markbalancerne er bestemt ud fra det beregnede indhold

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod nitrat i indsatsplaner i Aarhus Kommune

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod nitrat i indsatsplaner i Aarhus Kommune 20. september 2011 Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod nitrat i indsatsplaner i Aarhus Kommune Bilag til indsatsplan Beder Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Vandvision 2100... 2 1.2 Resumé... 2 2 Principper

Læs mere

AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE. september. ConTerra Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1

AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE. september. ConTerra Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1 AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE september ConTerra 2011 Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1 2 ConTerra Titelblad Titel: Rekvirent: Rådgiver: Arealanvendelse

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont 1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof

Læs mere

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted. Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 65113 Version 3 Dato 15 05 2014 00:00:00 Navn Richard Peeters Adresse Slaugvej 8 Telefon 75 33 32 51 Mobil 20992150 E Mail Kort

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Nitratudvaskning i indsatsområde Tunø

Nitratudvaskning i indsatsområde Tunø Nitratudvaskning i indsatsområde Tunø Århus Amt Rapport Oktober 2006 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Watertech a/s Søndergade 53 DK-8000

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere