19 tilladelse. Udlægning af jernslagge og ovnfor på skovveje i Myremalm og Sunds Plantager

Transkript

1 TEKNIK OG MILJØ Dato: 7. marts 2014 Sagsnr.: P tilladelse Udlægning af jernslagge og ovnfor på skovveje i Myremalm og Sunds Plantager Matr. nr. 2dk, 2di, 2dh 2df og 1l Ilskov By, Ilskov

2 Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning Afgørelse tilladelse Vilkår Baggrund for tilladelsen Oplysninger i ansøgningen Herning Kommunes bemærkninger Sandsynlig miljøbelastning fra projektet Grundvandsforhold Samlet vurdering Vurdering af Natura 2000-områder Retsbeskyttelse, offentliggørelse og klagevejledning Liste over modtagere af kopi af tilladelsen... 9 Bilag 1: Oversigt over skovveje i Myremalm og Sunds Plantager Bilag 2: Lovgrundlag Bilag 3: Sagsdokumenter Bilag 4: VVM-screening Stamdata for ansøger Ansøgers navn på vegne af Myremalm Plantage, Aaen & Co Statsautoriseret revisor, Kongevejen 3, Postboks 42, 3000 Helsingør Projektets adresse Skovveje i Myremalm Plantage, Karupvej 4, Ilskov Sunds, matr. Nr. 2dk, 2di, 2dh og 2df Ilskov By, Ilskov og Sunds Plantage, matr. Nr. 1l Ilskov By, Ilskov Ansøgers kontaktpersoner Skovfoged Finn Bøgedal, , bogedal@mail.tele.dk Lene Andersen, , lene@leneandersen.dk Ansøgt Ansøgt Udlægning af et 0,3 m tykt lag af jernslagge og ovnfor på lavtliggende skovveje i Myremalm og Sunds Plantager Herning Kommune Sagsbehandler Jannie K. Pedersen, Jord og Grundvand Kvalitetssikret af Eric Farley, Jord og Grundvand Telefon Telefon Mail bjgjp@herning.dk Mail bjgef@herning.dk Side 2 af 20

3 1. Ansøgning Lene Andersen fra Lene Andersen Miljø og Kvalitet har den 4. april 2013 og 26. juni 2013 på vegne af søgt om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til udlægning af et 30 cm tykt lag af jernslagge og ovnfor (benævnes herefter kun jernslagge) på lavtliggende skovveje i Myremalm Plantage, Karupvej 4, Ilskov, 7451 Sunds, matr. nr. 2dk, 2di, 2dh og 2df Ilskov By, Ilskov og Sunds Plantage, matr. nr. 1l Ilskov By, Ilskov. Der er p.t. en eksisterende 19 tilladelse efter MBL fra det forhenværende Ringkøbing Amt meddelt den 2. maj 2003 til udlægning af et 15 cm tykt lag jernslagge på ca. 23 km skovveje i Myremalm Plantage. Jernslaggen har et lille indhold af tungmetaller og organiske stoffer i forhold til andre typer slagger. En udvaskningstest viser en meget lille udvaskning af tungmetaller fra slaggen. 2. Afgørelse tilladelse Herning Kommune tillader hermed det ansøgte på de i afsnit 3 nævnte vilkår. Tilladelsen er givet på grundlag af ansøgningen og oplysningerne i sagen i øvrigt. Afgørelsen omfatter tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven 19. Retsbeskyttelsen er nærmere beskrevet i afsnit 6.2. Det anvendte lovgrundlag er nærmere beskrevet på bilag 2. Herning Kommune har afgjort, at det ansøgte ikke kræver en VVM-redegørelse efter VVMbekendtgørelsen, nr af 15. december Se bilag Vilkår Der må kun anvendes jernslagge fra (Vald. Birn, Holstebro og Tasso, Odense) til udlægning på de lavtliggende skovveje, som er udpeget (se bilag 1) i Myremalm og Sunds Plantager Jernslaggen må ikke indeholde andre former for affald Jernslaggen må udlægges i lag, som maksimalt er 30 cm tykt Jernslaggen skal udlægges over højeste grundvandsspejl Afstand fra den udlagte jernslagge til boringer, som benyttes til almen og ikke-almen drikkevandsforsyning, skal være mindst 30 m Der må ikke være direkte udledning af overfladevand til recipient fra de områder, hvorpå der er udlagt jernslagge. Side 3 af 20

4 Hvis jernslaggen senere skal genopgraves, skal bortskaffelsen ske efter Herning Kommunes anvisninger På tilsynsmyndighedens forlangende skal der foretages en ny repræsentativ analyse af jernslaggen, som udlægges på skovvejene. Analysen skal være repræsentativ for den udlagte jernslagge og i givet fald omfatte tørstofsanalyse for relevante stoffer og udvaskningstest for relevante metaller På tilsynsmyndighedens forlangende skal der udtages nye repræsentative vandprøver til efterprøvning af udvaskningspotentialet af den udlagte jernslagge i Myremalm og Sunds Plantager. Efterprøvningen skal bestå af udtagne vandprøver fra filtersatte boringer hhv. 0,5 m syd og nord samt 50 m nord for en repræsentativ skovvej. Vandprøven skal analyseres for relevante tungmetaller Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra tilladelsesdatoen. 4. Baggrund for tilladelsen 4.1. Oplysninger i ansøgningen Formål producerer årligt ca tons jernslagge på deres jernstøberi og i Holstebro og 600 tons jernslagge på deres jernstøberi i Odense. Jernslaggen vurderes generelt at have et lille indhold af tungmetaller og organiske stoffer i forhold til andre typer slagge. Myremalm Plantage har siden 2002 anvendt slagge fra til befæstelse af skovveje. I den eksisterende 19 tilladelse er det tilladt at udlægge jernslaggen i et lag på 15 cm s tykkelse. Aaen og Co ønsker nu en ny 19 tilladelse til erstatning for den eksisterende, som giver mulighed for at udlægge jernslaggen i lag på op til 30 cm s tykkelse på lavtliggende skovveje i Myremalm og Sunds Plantager. Der er ca. 24,6 km s skovveje i Myremalm og Sunds Plantager, og skovveje er typisk ca. 3 m brede Karakterisering af jernslaggen Jernslaggen er ikke omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen 1. Praksis ved det tidligere Ringkøbing Amt var, at slaggens forurenede egenskaber blev vurderet ud fra de kriterier, der er fastlagt i Genanvendelsesbekendtgørelsen. Jernet smeltes, så der opnår en temperatur i ovnene på over grader. Slagge og oxider opstår ved smeltning af metaller. Ilt fremkalder dannelsen af oxider under smeltningen, og de reagerer hyppigt med udmuringsmaterialerne (ovnfor) eller reagerer med askerester fra koksene, og der dannes slagge, i de fleste tilfælde silicat slagge. Også stærkt oxiderede tilsatser og podemiddel kan være ansvarlig for dannelse af slagge. 1 Bek. om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og affalds, nr af 22/ Side 4 af 20

5 Restproduktet består af jernslagge (ca. 85 %) og ovnfor (ca. 15 %). Jernslaggen udgøres hovedsageligt af silicum- og jernoxider, mens ovnfor består af en varmebestandig cement. Ovnfor og jernslagge kan indeholde en mindre mængde restjern, som skimmes af ovnen sammen med slaggen Faststofanalyse De kemiske analyser er udført i henhold til retningslinjer i Genanvendelsesbekendtgørelsen. Værdierne er sammenstillet med grænseværdien kategori 1 i Genanvendelsesbekendtgørelsen og jordkvalitetskriterier fra Jordforureningsloven. Indholdet af udvalgte tungmetaller (Bly, Cadmium, Chrom, kobber og Zink) i jernslaggen er relativt lave. De overholder grænseværdien for kategori 1 i Genanvendelsesbekendtgørelsen. Det gennemsnitlige indhold af nikkel i jernslaggen fra Vald. Birn, Holstebro på baggrund af 11 målinger ligger på 38 mg/kg TS, hvilket er en overskridelse af grænseværdien på 30 mg/kg TS på ca. 25 %. I jernslaggen fra Tasso, Odense ligger det gennemsnitlige indhold af nikkel på 25 mg/kg TS på baggrund af 6 målinger. Der er generelt påvist relativt lave indhold af arsen i prøverne, men i to af prøverne er der påvist hhv. 24 og 94 mg/kg TS. Det gennemsnitlige indhold af arsen på baggrund af 11 målinger ligger på 20 mg/kg TS, hvilket er på niveau med grænseværdien på 20 mg/kg TS Udvaskningstest Udvaskningstests er udført i henhold til retningslinjer i Genanvendelsesbekendtgørelsen. Værdierne er sammenstillet med grænseværdien kategori 1 i Genanvendelsesbekendtgørelsen og grundvandskvalitetskriterier fra Jordforureningsloven. Der er ikke påvist indhold af tungmetaller i eluaten fra udvaskningstestene udført på jernslagge fra Vald. Birn, Holstebro, som overskrider de opstillede grænseværdier. Dette gælder også for slaggeprøver, hvor der er udført sammenhørende udvaskningstest, og hvor faststofindholdet af nikkel og arsen overstiger de opstillede grænseværdier. Sidste nævnte forhold viser, at tungmetalindholdet i slaggen generelt må vurderes som værende relativt hårdt bundet i jernslaggen. I eluaten fra udvaskningstest udført på jernslagge fra Tasso, Odense overskrides grundvandskvalitetskriteriet for chrom på 25 µg/l i en enkelt prøve. Ved at betragte gennemsnittet over 3 prøver, så overskrides grundvandskvalitetskriteriet ikke Vandprøver Der er etableret 3 filtersatte boringer i Myremalm Plantage. To boringer er placeret på hver side af en nøje udvalgt skovvej (B1 og B2), hvor der tidligere er udlagt jernslagge og den 3. boring (B3) er placeret ca. 50 m nord for skovvejen, hvor der er udlagt jernslagge. Der er udtaget vandprøver til analyse for at vurdere, om der er tegn på udvaskning fra restproduktet til toppen af det sekundære grundvandsmagasin. Nikkel er valgt som indikatorparameter, da indholdet af nikkel typisk ligger på niveau med grænseværdierne. Side 5 af 20

6 Grænseværdien for nikkel i grundvand er fastsat til 10 µg/l. Der er målt et indhold af nikkel på 1,2 µg/l i B1, 1,9 µg/l i B2 samt 3,5 µg/l i B3. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at genanvendelse af jernslagge fra på lavtliggende skovveje i Myremalm Plantage giver anledning til forhøjet indhold af nikkel i det øvre sekundære grundvandsmagasin beliggende under skovvejene Risikovurdering Det vurderes på baggrund af ovenstående, at anvendelse af jernslagge ikke vil medføre en væsentlig risiko for påvirkning af grundvandskvaliteten Tidsplan Projektet er planlagt til at starte i sensommeren Herning Kommunes bemærkninger 5.1. Sandsynlig miljøbelastning fra projektet Der er i perioden 1999 til 2008 udført 11 analyser på jernslaggen fra Vald. Birn, Holstebro fordelt med 11 faststofanalyser og 4 udvaskningstest. I perioden 2008 til 2011 er der udført 6 analyser på jernslaggen fra Tasso, Odense fordelt med 6 faststofanlyer og 4 udvaskningstest. Jernslagge er ikke omfattet af bek. anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr af 22/ Det er oplagt, at vurdere jernslaggens forurenende karakter ud fra de kriterier, der er fastlagt i Genanvendelsesbekendtgørelsen. Kategori 1 slagge kan efter Genanvendelsesbekendtgørelsen frit anvendes til: etablering af veje, stier, pladser, ledningsgrave, ramper, støjvolde samt under fundamenter og opfyldning i gulve. Sammenlignes jernslaggen med affaldsforbrændingsslagge, der sandsynligvis ligger i kategori 3 i Genanvendelsesbekendtgørelsen, er indholdet af tungmetaller lavt. Jernslaggen fra Vald. Birn, Holstebro overholder gennemsnitlig faststofindholdet for kategori 1 i Genanvendelsesbekendtgørelsen for alle tungmetaller på nær arsen og nikkel. Arsen lå gennemsnitlig på 20 mg/kg TS, der er grænseværdien for afskæringskriteriet (AKK), men med to målinger, der overskred AKK. Nikkel lå gennemsnitlig på 38 mg/kg TS, der er en overskridelse på ca. 25 % i forhold til grænseværdien på 30 mg/kg TS. Jernslaggen fra Tasso, Odense overholder gennemsnitlig faststofindholdet for kategori 1 i Genanvendelsesbekendtgørelsen for alle tungmetaller. Jordkvalitetskriteriet (JKK) og afskæringskriteriet (AKK) er for nikkel sammenfaldende med en grænseværdi på 30 mg/kg TS. Kriterierne er vejledende grænseværdi for følsom arealanvendelse, med følsom arealanvendelse menes her jord ved institutioner for børn, boliger, køkkenhaver og lignende. Anvendelse af jernslagge på private skovveje anses ikke for særlig følsom arealanvendelse. Endvidere overstiger analyseresultatet ikke JKK/AKK væsentlig. Jernslaggen fra Vald. Birn, Holstebro overholder kategori 1 eluatkoncentrationen for alle stoffer. Eluatkoncentrationen for nikkel svinger mellem 1,22, 4,74, 8,5 og 1,2 µg/l. Side 6 af 20

7 Jernslaggen fra Tasso, Odense overskrider eluatkoncentrationen for kategori 1 slagge for chrom (0-10 µg/l) i én analyse. Eluatkoncentrationen for chrom svinger mellem 0,5, 6,5, 39 og 3,9 µg/l. Den 26. februar 2014 meddelte Region Midtjylland endeligt, at en mindre del af Myremalm Plantage er V2-kortlagt pga. sandsynligheden for at der er foregået dypning af træer i DDT og udlægning af jernslagge og ovnfor på skovveje Grundvandsforhold Myremalm og Sunds Plantager ligger i område med drikkevandsinteresse (OD) og ligger uden for indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Der er beliggende en privat vandindvindingsboring inde i området, der periodevis benyttes af et jagtkonsortium. Myremalm og Sunds Plantager er beliggende på Karup Hedeslette, som ligger øst for Skovbjerg Bakkeø. Topografien er flad og plantagen ligger ca. i kote 55. Geologien i plantagen består øverst af ca. 30 meter overvejende smeltevandssand med indslag af smeltevandsler, smeltevandssilt og morænesand. Grundvandet i det øvre grundvandsmagasin vurderes at have en overordnet strømningsretning mod nordvest. Grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin vurderes at ligge inden for de øverste 2 m under terræn med en nedadrettet grundvandsgradient Samlet vurdering Herning Kommune vurderer fortsat, at jernslagge kan sidestiles med kategori 1 restprodukter i Genanvendelsesbekendtgørelsen. Hvorfor ansøgning fortsat behandles som en 19 tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Det forhenværende Ringkøbing Amt vurderede i 19 tilladelsen af 2. maj 2003, at udlægning af et op til 15 cm tykt lag af jernslagge på ca. 23 km skovveje i Myremalm Plantage ikke vil kunne påvirke jord, undergrund og grundvand i væsentlig omfang. Da eluatkoncentrationen for nikkel (der er brugt som indikatorparameter) generelt ligger i den lave ende, vurderes nikkel (tungmetaller) derfor at være hårdt bundet til jernslaggen med et lille udvaskningspotentiale til følge. Vandprøver udtager i 2008 i det sekundære grundvandsmagasin viser et nikkelindhold på hhv. 1/10-del og 1/3-del af grundvandskvalitetskriteriet for nikkel på 10 µg/l. For at kunne kontrollere, at der ikke sker en øget udvaskning til det sekundære grundvandsmagasin stilles der krav om, at virksomheden på forlangende af tilsynsmyndigheden skal foretages en ny efterprøvning af det udlagte jernslagges udvaskningspotentiale med nikkel som indikatorparameter. Efterprøvningen af udvaskningspotentialet skal være sammenlignelig med den udvaskningstest, der er indsendt sammen med ansøgningsmaterialet. Herning Kommune vurderer, at der kan gives tilladelse til at udlægge et op til 30 cm tykt lag af jernslagge i Myremalm og Sunds Plantager, som opfyldning på lavtliggende skovveje, på en række nærmere fastsatte vilkår, da det vurderes, at genanvendelsen af jernslagge i et op til 30 cm tykt lag ikke vil kunne påvirke jord, grundvand og undergrund i væsentlig opfang. Side 7 af 20

8 5.4. Vurdering af Natura 2000-områder Ifølge 7 stk. 1 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 skal der før, der træffes afgørelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder samt Ramsarområder). Dette omfatter en vurdering af projektets potentielle indflydelse på udpegningsgrundlaget (naturtyper samt arter) for de internationale naturbeskyttelsesområder. Projektområdet er placeret uden for et Natura 2000-område. Nærmeste Natura 2000-område er Hessellund Hede, der ligger ca. 7 km mod nord. En negativ påvirkning af vandløb, ådal, naturtyper, flora og fauna i Natura 2000 området vurderes ikke mulig. Herning Kommune har ikke kendskab til forekomst af dyre- eller plantearter inden for projektområdet, som er optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke kan skade eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter på bilag IV eller ødelægge plantearter optaget på samme bilag. 6. Retsbeskyttelse, offentliggørelse og klagevejledning Tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes af kommunen, uden erstatning, ved risiko for forurening af vandforsyningsanlæg eller ved risiko for miljøbeskyttelsen i øvrigt, jf. 20 i miljøbeskyttelsesloven. Påbud, forbud og ændringer i henhold til miljøbeskyttelseslovens 20 kan påklages. Tilladelsen bliver annonceret på Herning Kommunes hjemmeside ( den 7. marts Derudover orienteres en række interessenter direkte. Jf. liste over modtagere af kopi af tilladelse. Klagevejledning - 19 tilladelse: Der kan efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over kommunens afgørelse. Klageperioden er 4 uger. Eventuel klage over afgørelsen skal være kommunen i hænde senest den 4. april 2014 inden for kommunens åbningstid. Følgende kan klage: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen - Embedslægeinstitutionen Midtjylland samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens Klagevejledning VVM-afgørelse I henhold til planlovens 58, stk. 1 nr. 4 kan VVM-afgørelsen alene påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det vil sige spørgsmål om overholdelse af planlovens og VVM-bekendtgørelsens bestemmelser i forbindelse med VVM-sagens behandling. Side 8 af 20

9 Der kan efter planlovens 60 stk. 1 klages over kommunens afgørelse. Klageperioden er 4 uger. Eventuel klage over afgørelsen skal være kommunen i hænde senest den 4. april 2014 inden for kommunens åbningstid. Afgørelsen kan påklages af enhver med retlige interesse i sagens udfald. Ifølge planlovens 62 kan afgørelsen prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Klagevejledning generelt Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Herning Kommune, Teknik og Miljø, Rådhuset, Torvet, 7400 Herning eller pr. teknik@herning.dk. Klagen vil herfra blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. (2012-niveau). Klagen afvises, hvis betalingsfristen overskrides. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis - afgørelsen ændres eller ophæves, - klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller - klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling af gebyr afgøres af Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ved klage kan Miljøklagenævnet dog bestemme, at klagen har opsættende virkning. Udnyttelse i klageperioden og mens eventuel klage behandles sker på eget ansvar. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Ifølge miljøbeskyttelseslovens 101 kan afgørelsen prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Herning Kommune Jannie Kragelund Pedersen 7. Liste over modtagere af kopi af tilladelsen Lene Andersen Kvalitet*Miljø, Att.: Lene Andersen, [lene@lene-andersen.dk], Att.: Henrik Gregersen, [hg@birn.dk] Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Midtjylland [senord@sst.dk] Side 9 af 20

10 Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening (Herning lokalkomité), Friluftsrådet, Region Midtjylland, Miljø, Side 10 af 20

11 - Bilag til 19 tilladelsen - Bilag 1: Oversigt over skovveje i Myremalm og Sunds Plantager Myremalm Plantage Side 11 af 20

12 - Bilag til 19 tilladelsen - Sunds Plantage Side 12 af 20

13 - Bilag til 19 tilladelsen - Bilag 2: Lovgrundlag Tilladelsen er givet på følgende lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der er gældende på godkendelsestidspunktet): Miljøministeriets lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbek. nr. 879 af 26. juni 2010, om miljøbeskyttelse. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr af 15. december 2010 (VVMbekendtgørelse). Bekendtgørelsen om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejdr og anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- anlægsaffald, nr af 21. december 2010 (Genanvendelsesbekendtgørelsen) Bilag 3: Sagsdokumenter Ved sagens behandling er der indgået følgende dokumenter: Afsender Emne Dato Lene Andersen Kvalitet*Miljø Lene Andersen Kvalitet*Miljø Lene Andersen Kvalitet*Miljø Lene Andersen Kvalitet*Miljø Lene Andersen Kvalitet*Miljø Kaspar Ruegg, Region Midtjylland Ansøgning om 19 tilladelse til anvendelse af ovnfor og jernslagge på skovveje i Myremalm Plantage 4. marts 2013 Supplerende oplysninger 8. maj 2013 Kommentarer til udkast 17. maj 2013 Supplerende oplysninger 26. juni 2013 Supplerende oplysninger 29. januar 2014 Bemærkninger til afgørelse om kortlægningsstatus 6. marts 2014 Bilag 4: VVM-screening VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen Herning Kommune Tekst Der er ansøgt om 19 tilladelse til at udlægge ovnfor og jernslagge (herefter jernslagge) i et lag med en tykkelse på 30 cm på lavtliggende skovveje i Myremalm Plantage (matr. nr. 2dk, 2di, 2dh og 2df Ilskov By, Ilskov) og Sunds Plantage (1l Ilskov By, Ilskov). Det forhenværende Ringkøbing Amt har tidligere meddelt 19 tilladelser (j.nr ) til at udlægge jernslagge i et lag med en tykkelse på Side 13 af 20

14 - Bilag til 19 tilladelsen - 15 cm i Myremalm Plantage, matr. nr. 2dk, 2di, 2dh og 2df Ilskov By, Ilskov. Jernslaggen stammer fra jernstøberierne Vald. Birn, Holstebro og Tasso, Odense, som er ejet af. Jernslaggen er i ansøgningsmaterialet oplyst til at består af 85 % jernslagge (restprodukt fra smeltning af metaller) og 15 % ovnfor (varmebestandig cement). Jernslaggen fra Vald. Birn er over en årrække analyseret til at have et forhøjet indhold af tungmetallerne arsen og nikkel, der ligger jordkvalitetskriteriet på hhv. 20 og 30 mg/kg TS. Jernslaggen fra Tasso er ligeledes analyseret til at have et forhøjet indhold af tungmetallet nikkel. Der er udtaget prøver af det sekundære grundvandsmagasin hhv. ca. 0,5 m nord og syd fra en skovvej i Myremalm Plantage og ca. 50 m nord for skovvejen (referenceprøve) til undersøgelse af udvaskning af tungmetaller fra jernslaggen. Undersøgelsen viser, at referenceprøve har et højere indhold af nikkel end de øvrige prøver. Det er derfor ikke sandsynligt, at der er sket en udvaskning af tungmetaller. Der er i ansøgningsmaterialet oplyst, at der ikke er dræn eller grøfter i plantagen. Det er planen, at der årligt skal udlægges jernslagge på lavtliggende skovveje i Myremalm og Sunds Plantager med start i Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Birn A/S ansøger på vegne af Myremalm Plantage, Aaen og Co Statsautoriseret revisor, Kongevejen 3, postboks 42, 300 Helsingør Skovfoged Finn Bøgedal; ; bogedal@mail.tele.dk Lene Andersen Kvalitet & Miljø v/ Lene Andersen; ; lene@leneandersen.dk Skovveje i Myremalm Plantage, Karupvej 4, Ilskov, 7451 Sunds, matr. nr. 2dk, 2di, 2dh og 2df Ilskov By, Ilskov og Sunds Plantage, matr. Nr. 2l Ilskov By, Ilskov. Herning Kommune Oversigtskort i målestok - Kortbilag i målestok - Side 14 af 20

15 - Bilag til 19 tilladelsen - Forholdet til VVM reglerne Tekst Nej Ja Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010? Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010? Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM-reglerne og skal derfor ikke screenes Punkt 12b Nej Bør undersøges Ja Ikke relevant Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet Projektarealet udgør ca m 2 skovveje jf. 24,6 km med en gennemsnits bredde på 3 m 2. Er der andre ejere end Bygherre? 3. Det bebyggede areal í m 2 og bygningsmasse i m 3 4. Projektets maksimale bygningshøjde i m 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af Råstoffer type og mængde Mellemprodukter type og mængde Færdigvarer type og mængde Der er ingen bygningsmasse i projektet. 0,3 m over terræn, hvor udlægningen på lavtliggende skovvej er størst. I denne screening betegnes jernslaggen, som en færdigvare. Der kan nyttiggøres op til tons jernslagge årligt til stabilisering af lavtliggende skovveje, som er Vald. Birns (2.000 tons) og Tassos (600 tons) årlige produktion. Side 15 af 20

16 - Bilag til 19 tilladelsen - 6. Projektets kapacitet for strækningsanlæg 7. Projektets længde for strækningsanlæg 8. Projektets behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen I driftsfasen 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen Der kan forekomme behov for vanding i tørre periode. Den eksisterende vandforsyning vil blive benyttet. Minimal mængde. I driftsfasen 10. Forudsætter projektet etablering af yderlige- re vandforsyningskapacitet 11. Affaldstype og mængder, som følge af projektet Farligt affald Anlægsfasen er af kortvarig karakter, så der forventes ingen farligt affald. Evt. spildolie fra entreprenørmaskiner opsamles og bortskaffes i forbindelse med service på disse. Andet affald Der vil som udgangspunkt ikke forekomme affald i forbindelse med anlægsfasen. Skulle det forekomme vil det blive opbevaret og bortskaffet i henhold til gældende regler. Spildevand 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj? 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening? 15. Vil projektet give anledning til vibrationsgener? En mindre mængde støj kan forekommer i forbindelse med udlægning af jernslaggen. De vejledende støjgrænser forventes ikke overskredet. Udlægning af jernslaggen i anlægsfasen forventes ikke at medføre overskridelse af vejledende grænseværdier for luftforurening. Der anvendes ikke maskiner og andet materiel i anlægsfasen, der kan give anledning til vibrationer. Projektet i sig selv giver ikke anledning til vibrationer. Side 16 af 20

17 - Bilag til 19 tilladelsen Vil projektet give anledning til støvgener? 17. Vil projektet give anledning til lugtgener? 18. Vil projektet give anledning til lysgener? 19. Må projektet forventes at udgøre en særlig risiko for uheld? Projektets placering Udlægning med lastbil/entreprenørmaskiner kan give anledning til frembringelse af støv, men ikke mere end ved andre bygge- og anlægsprojekter. Projektet forventes under drift ikke at give anledning til støvgener ud over hvad der normalt er fra skovveje i en plantage. Det vurderes, at der ved de aktuelle forureningsniveau og -komponenter ikke vil være risiko for afdampning af stoffer fra jorden i et omfang, der kan være af lugtmæssig betydning for omgivelserne. Ingen belysning på området. Vurderes usandsynligt. 20. Forudsætter projektet ændring af den eksisterende arealanvendelse? 21. Forudsætter projektet ændring af en eksisterende lokalplan for området? 22. Forudsætter projektet ændring af kommuneplanen? 23. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner? 24. Vil projektet udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand? 25. Indebærer projektet en mulig påvirkning af sårbare vådområder? 26. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? 27. Forudsætter projektet rydning af skov? 28. Vil projektet være i strid med eller til hinder for etableringen af re- Der er ingen lokalplan for området og kræver ikke i sig selv, at der skal lave en lokalplan. Det indsendte projekt kræver ikke ændring af kommuneplanen. Det indsendte projekt forbliver på egne matrikler. I det tilfælde at områdets grundvand og råstoffer ønskes anvendt kan den udlagte jernslagge fjernes igen. Det nærmeste sårbare vandområde Røjenkjær Bæk - ligger, hvor det er nærmest ca m syd for projektområdet. Projektet vurderes pga. afstanden til ikke at have en mulig påvirkning af Røjenkjær Bæk. Side 17 af 20

18 - Bilag til 19 tilladelsen - servater eller naturparker 29. Tænkes projektet placeret i Vadehavsområdet? 30. Kan projektet påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder: Nationalt? Der er inden for projektområdet ikke 3 registrerede naturarealer, andre beskyttede områder eller fredede Internationalt (Natura 2000)? områder. Nærmeste Natura 2000 område er Hessellund Hede, som ligger mere end 5 km nord for den nærmeste skovvej. Der er ikke kendskab til bilag 4 arter på eller ved skovvejene i Myremalm og Sunds Plantager. Der er ikke kendskab til rødlistede arter på eller ved skovvejene i Myremalm og Sunds Plantager. Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV? Forventes området at rumme danske rødlistearter? 31. Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet for Overfladevand? Der er ansøgningsmaterialet oplyst, at der generelt ikke sker dræning af overfladevand via grøfter i plantagen. Pga. afstanden til nærmeste vandløb vurderes projektet ikke at påvirke dette negativt. Grundvand? I området er der almindelige drikkevandsinteresser. Der er mere end 4 km til den nærmeste almene vandværksboring tilhørende Munkelinde Vandværk i Ikast-Brande Kommune. Nærmeste private drikkevandboring er beliggende ved en af de skovveje, hvor der skal udlægges jernslagges. Drikkevandsboringen er ejet af et jagtkonsortium. De indsendte analyser af det sekundære grundvandsmagasin, som er udtaget hhv. 0,5 m nord og syd for en skovvej med jernslagge, viser et indhold på hhv. 1,2 og 1,9 µg nikkel/l. Disse ligger væsentlig lavere end grundvandskvalitetskriteriet på 10 mg nikkel/l, hvorved det vurderes, at projektet ikke kommer til at udgøre en væsentlig risiko for grundvandet. Naturområder? Der er ikke registreret 3 områder eller andre beskyttede naturområder ved/på skovvejene. Boligområder (støj/lys og luft)? 32. Tænkes projektet etableret i et tæt befolket område Side 18 af 20