Skoler 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse
|
|
- Mathias Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NCS Nationalt Center for Skoleforskning, DPU Aarhus Universitet Skoler 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse Niels Egelund Thomas Nordahl Lars Qvortrup
2 Skoler 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse
3 10 klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse Niels Egelund, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup 1. oplag, 1. udgave 2016 Forfatterne: Professor Niels Egelund, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet Professor Thomas Nordahl, leder af Senter for Praksisrettet Utdanningsforskning, SePU, Høgskolen i Hamar Professor Lars Qvortrup, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet Redigering og korrektur: Lars Qvortrup Annemette Helligsø Udgiver: NCS, Nationalt Center for Skoleforskning DPU Aarhus Universitet Niels Juels Gade Aarhus N Udgiver og forfatterne
4 Indhold 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse... 5 Indledning... 5 Om 10. klasse... 5 Tidligere undersøgelser af 10. klasse klasserne i Program for Læringsledelse... 7 Metode... 8 Resultater... 9 Forskelle mellem 10. klassecentre og almindelige 10. klasser... 9 Forskelle mellem de kommunale 10. klassecentre Lærerdata om egne kompetencer og om undervisnings- og læringsmiljø Konklusion Litteratur
5 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse Indledning I Program for Læringsledelses kortlægning indgår ti 10.klasseskoler/centre, hvor 10. klasser er samlet i selvstændige enheder, i fem tilfælde selvstændigt eller sammen med ungdomsuddannelser, i fem tilfælde som 10. klasser tilknyttet almindelige folkeskoler, idet den ene dog kun har fra 7. til 10. klasse. Der er yderligere to 10. klassecentre i de tretten kommuner, som deltager i Program for Læringsledelse, men de har ikke deltaget i kortlægningen. Om 10. klasse Den valgfri 10. klasse har eksisteret siden skoleloven af 1975 som et ekstra tilbud til elever, der har lyst til at få et skoleår mere inden valg og påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. 10. klasse er et tilbud, der ikke findes i de andre nordiske lande, hvor eleverne derfor som hovedregel efter 9. klasse forventes at gå videre til en ungdomsuddannelse. Siden 2004 har man da også fra centralt hold søgt at begrænse søgningen til 10. klasse, hvad især efterskolesegmentet har kæmpet imod. Efter 2008/2009 henvender 10. klasse sig primært til elever, som efter at have afsluttet grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er derfor i 10. klasse fokus på, at eleven bliver parat til videre uddannelse, herunder: En uges obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelse En række fag målrettet ungdomsuddannelserne En uddannelsesplan, der skal anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om elevens fremtidige uddannelsesvalg. Ud over den ene uges obligatoriske brobygning, har eleverne mulighed for frivillig brobygning, der kan udgøre fem uger i forløb, der varer mere end 20 uger, og fire uger i forløb, der varer 20 uger eller mindre. Obligatorisk del og valgfri del 10. klasse består af en obligatorisk del (folkeskolelovens 19 c) og en valgfri del (folkeskolelovens 19 d). Den obligatoriske del indeholder fagene: Dansk Matematik Engelsk Den valgfrie del indeholder følgende fag, som skal tilbydes eleverne, idet det dog skal tilføjes, at der er særlige regler for tysk og fransk, jf. folkeskolelovens 19 d, stk. 3: 5
6 Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Desuden skal skolerne tilbyde mindst tre fag fra den række, der er angivet i folkeskolelovens 19 d stk. 4 (almindelige skolefag og værkstedsfag). 10. klasse kan udbydes ikke bare af folkeskoler, men også af frie skoler, efterskoler, ungdomsskoler samt i et samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler. 10. klasse vælges af ca. 50 % af hver ungdomsårgang, og af disse vælger to næsten lige store dele folkeskolernes 10. klassetilbud og efterskolernes 10. klasse, mens de øvrige former er mindre søgt. Mange kommuner har, især siden 2009, ændret organiseringen af 10. klasse, så den tilbydes i et 10. klasse center, som regel tilknyttet en eller flere af kommunens større skoler, nogle gange i et selvstændigt center. Formålet har været at skabe attraktive ungdomsmiljøer med en tilstrækkelig volumen til at udbyde mange valgfag og at oprette tonede spordelinger. Det gælder også, at der gennem de sidste fem år i mange kommuner været har været fokus på skolestrukturændringer og herunder også om placeringen af 10. klasse. Endelig sker der også i flere kommuner fusioner mellem den lokale ungdomsskole og 10. klasse og nogle steder også UU eller SSP, så der etableres ungecentre, ligesom campustankerne er i spil. Med de nyeste tiltag omkring EUD10, der er en kombination af 10. klasse og grundforløb på erhvervsuddannelser, er det sandsynligt, at flere kommuner vælger at placere 10. klasse på en erhvervsskole. På grund af de mange ændringer er det vanskeligt at få et præcist billede af situationen i august 2016, men i følge Landsforeningen af 10. klasseskoler 1, der som medlemmer optager folkeskoler med kun 10. klasse, folkeskoler og ungdomsskoler i kommuner, hvor 10. klasse samles på én skole som selvstændig afdeling med egen ledelse og bestyrelse, er der medlemmer fra 57 ud af landets 98 kommuner, hvad der svarer til 58 %. 10. klasse har i mange tilfælde dermed en helt anderledes profil end udskolingen, både strukturelt og med hensyn til elevklientel, og derfor er der god grund til at foretage en særskilt undersøgelse af 10. klasseskoler/centre. Tidligere undersøgelser af 10. klasse Danmarks Evalueringsinstitut (2011, 2012) har evalueret 10 klasse, og har gennemført en egentlig effektundersøgelse af 10. klasse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2016). Den første del af evalueringen viste, at der er stor forskel på elever, som tager 10. klasse på efterskole, og elever, som tager et kommunalt 10. klassetilbud. Førstnævnte har typisk højere karakterer, deres forældre har højere uddannelser, og de har et mere positivt syn på deres egen faglige kunnen end elever, der tager 10. klasse i et kommunalt tilbud. Anden del af evalueringen viste, at elever, 1 6
7 som i folkeskolens 9. klasse trivedes dårligt og havde lav motivation og uddannelsesparathed, i egne øjne var blevet stærkere efter et år i 10. klasse. Effektundersøgelsen angår kommunale 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/2009 til 2012/2013. I tilknytning forstås som at 10. klassetilbuddet er placeret på en folkeskole eller på samme vej som en folkeskole. Undersøgelsen afdækker derfor ikke effekten af 10.-klassecentre, der ikke er placeret på en folkeskole eller på samme vej som en folkeskole, ligesom den naturligvis ikke siger noget om 10. klasse på efterskoler eller EUD-centre. Resultaterne fra effektundersøgelsen er ret negativ over for de undersøgte 10. klassetilbud, hvor der er tre konklusioner, der går på tværs af tre delanalyser: Et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole mindsker sandsynligheden for, at eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse, både kort og lang tid efter at eleverne har afsluttet grundskolen. Et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole påvirker ikke sandsynligheden for, at eleverne påbegynder, fastholdes på eller gennemfører en erhvervsuddannelse. Et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole påvirker enten ikke eller mindsker sandsynligheden for, at eleverne påbegynder, fastholdes på eller gennemfører en gymnasial uddannelse. En efterundersøgelse af elever, der gik i 10. klasse efter at have deltaget i LP-modellens kortlægning i 2012, viser imidlertid ganske positive resultater (Krassel m.fl. 2016). Da eleverne bliver fulgt op i Danmarks Statistik to år efter gennemført 9. klasse viser det sig, at gennemført 10. klasse indikerer højere sandsynlighed for at påbegynde en gymnasial uddannelse, ligesom gode faglige relationer blandt eleverne mens de gik i 9. klasse også giver større sandsynlighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse. I modsætning til forudsigelse af status første år efter 9. klasse spiller elevernes selvopfattelse i 9. klasse ingen rolle for deres status andet år efter 9. klasse. Dette tyder på, at elever, som kæmper med selvopfattelsen, blot behøver lidt ekstra tid, før de er klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. 10. klasserne i Program for Læringsledelse Som nævnt ligger de ti 10. klasseskoler/-centre i Program for Læringsledelses kortlægning i fem tilfælde selvstændigt eller sammen med ungdomsuddannelser, i fem tilfælde som 10. klasser tilknyttet almindelige folkeskoler. Det betyder, at kun fem af skolerne/centrene har kunnet indgå i Danmarks Evalueringsinstituts effektundersøgelse. Der går i alt elever i de ti 10. klasseskoler/-centre, hvoraf der er besvarelser for 851 elever, hvad der giver en svarprocent på 80 %. Der foreligger lærersvar for 885 elever, hvad der giver en svarprocent på 83,2 % (klasse- eller kontaktlærer har skullet besvare en række spørgsmål for hver enkelt elev). 316 forældre har afgivet svar, og det giver en svarprocent på 29,7 %. Ud over ti 10. klasseskolerne/-centrene går der 198 elever i 10. klasser på almindelige folkeskoler. Der er her svar for 155 elever (svarprocent 78,3 %), 177 lærere (svarprocent 89,5 %) og 54 forældre (svarprocent 27,3 %). 7
8 Metode Eleverne på 10. klassetrin har svaret på i alt 86 spørgsmål, som falder inden for 16 områder. For disse områder er foretaget beregninger af, om spørgsmålenes svar faktisk falder inden for områderne (Chronbach Alpha), og der er derfor ved hjælp af faktoranalyse beregnet en samlet værdi for den pågældende faktor, der til slut er omsat til 500-skalaen. Elevernes klasselærere eller kontaktlærere har svaret på 66 spørgsmål, der falder inden for seks områder. Også her er spørgsmålenes svar kontrolleret og omsat til samlede værdier på områderne. Svarene fra forældrene kommer fra 44 spørgsmål, hvis svar også er kontrolleret og omsat til faktorværdier for hvert område. Som nævnt præsenteres resultaterne af gennemsnitsberegninger for grupper af elever på den såkaldte 500-skala, hvor det samlede gennemsnit for samtlige elever i Program for Læringsledelses kortlægninger er sat til en værdi på 500 med en såkaldt standardafvigelse på 100. Dette svarer til, at to tredjedele af kommunerne/skolerne vil ligge med værdier mellem 400 og 600 point. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at den tager højde for både variation i gennemsnit og spredning og samtidig giver en stor overskuelighed. Når man skal sammenligne gennemsnit, er det vigtigt at inddrage overvejelser om såkaldt statistisk signifikans. Dermed menes, om der er sikkerhed for, at de forskelle, som observeres, ikke alene skyldes tilfældighedernes spil. Det er en generelt vedtaget norm, at for at man kan tale om statistisk signifikans eller sikkerhed, skal der være mindre end 5 % chance for, at forskellen skyldes statistisk tilfældighed. Dette svarer på 500-skalaen til 5 point. Ved sammenligninger mellem kommunale gennemsnit og samtlige kommuners gennemsnit, skal der dermed være tale om en forskel på +/- 5 point, eller omsat til tal på skalaen resultater på mindre end 495 eller mere end 505 point. Det er som ved de kommunale gennemsnit vigtigt at inddrage spørgsmålet om statistisk signifikans, og ved et 5 % sikkerhedsinterval, vil det stadig være +/- 5 point, der gælder. Når det gælder sammenligninger mellem skoler, er der på grund af de betydelige forskelle, der altid vil være mellem skoler, og den mindre datamængde, der bygges på, fornuft i at vælge en mere restriktiv fremgangsmåde, og derfor er det i kortlægningsrapporterne valgt, at gå op til, at forskelle i gennemsnit skal være mere end +/- 10 point, for at de betragtes som statistisk sikre. Omsat til 500 skalaen skal der dermed være tale om mindre end 490 point eller mere end 510 point, for at en skole falder ud under eller over det gennemsnitlige. 8
9 Resultater Forskelle mellem 10. klassecentre og almindelige 10. klasser I de følgende tabeller 1 til 3 vises de forskelle, der er på resultater for 10. klasse elever i henholdsvis 10. klassecentre og i almindelige 10. klasser. Først vises resultater baseret på elevsvar, dernæst resultaterne fra svarene afgivet af lærere og endelig resultaterne fra forældresvar. Det fremgår, at der er betydelige forskelle mellem de to elevgrupper. Som det vises i tabel 2, skal man dog være opmærksom på, at en meget væsentlig forskel på de to typer 10. klassetilbuds elever er, at mens det på 10. klasseskoler/-centre er 2,7 %, som modtager specialundervisning (9 timer eller mere om ugen) og 7,2 % der modtager individuel støtte / særlig tilrettelagt undervisning (under 9 timer om ugen), er det på 10. klasser på almindelige folkeskoler 66,7 %, som modtager specialundervisning og 58,2 %, der modtager individuel støtte / særlig tilrettelagt undervisning. Der er altså tale om en væsentlig anderledes elevgruppe, og det vil influere på resultaterne af kortlægningen. Det kan i den forbindelse bemærkes, at forskellene kan være med til at give en væsentlig forklaring på EVA-rapportens relativt negative resultater. Tabel 1. Svar fra elever i 10. klasse i 10. klassecentre og almindelige 10. klasser Undersøgelsesområde 10. klassecentre Alm. 10. klasser Faglig trivsel Social trivsel Undervisnings- og læringshæmmende adfærd Social isolation Udadreagerende adfærd Alvorlige adfærdsproblemer Støtte og interesse fra lærer Oplevet retfærdighed og ligeværd Læringskultur i klassen Sociale relationer i klassen Struktur i undervisningen Feedback Matematik Dansk Naturfagene Forventning om mestring
10 Det ses af tabel 1, at eleverne i 10. klassecentre på fire områder efter deres egen opfattelse ligger mindst fem point bedre end gennemsnittet, nemlig med hensyn til social trivsel, (lav) social isolation, (lav forekomst af) udadreagerende adfærd og (lav forekomst af) alvorlige adfærdsproblemer. Når det gælder eleverne fra almindelige 10. klasser er der meget betydelige afvigelser fra gennemsnittet for alle elever. På seks områder ligger de højere end gennemsnittet, nemlig med hensyn til faglig trivsel, støtte og interesse for læreren, struktur i undervisningen, feedback, matematik og naturfag. På seks områder, nemlig social trivsel, undervisnings- og læringshæmmende adfærd, social isolation, udadreagerende adfærd, alvorlige adfærdsproblemer og sociale relationer i klassen ligger de væsentligt under gennemsnittet. Forklaringen på, at faglig trivsel, støtte og interesse for læreren, struktur i undervisningen og feedback ligger højt hænger formentlig sammen med, at der er tale om elever, der får specialundervisning og eller individuel støtte / særlig tilrettelagt undervisning, hvor der er mindre faglige krav og større hensyntagen fra lærerne. At eleverne placerer sig selv højt i matematik og naturfag skyndes sandsynligvis også lavere faglige krav, som gør, at eleverne føler sig dygtigere, end de egentlig er. Tabel 2. Svar fra lærere om deres elever i 10. klasse i 10. klassecentre og almindelige 10. klasser Undersøgelsesområde 10. klassecentre Alm. 10. klasser Tilpasning til skolens normer Selvkontrol Positiv selvhævdelse Motivation og arbejdsindsats Elevens faglige præstationer Elevens sidst opnåede karakter Andel med ikke-vestlig baggrund 13,1 % 13,1 % Andel som får specialundervisning 2,7 % 66,7 % Andel som får individuel støtte / særlig tilrettelagt undervisning 7,2 % 58,2 % Eleverne i 10. klassecentre ligger på fem ud af seks undersøgelsesområder mindst fem point over gennemsnittet, højest ligger selvkontrol. Der er 13,1 %, som har ikke-vestlig baggrund, 2,7 % modtager specialundervisning og 7,2 % modtager individuel støtte / særlig tilrettelagt undervisning. Modsat ligger eleverne i almindelige 10. klasser på alle seks områder ganske betydeligt under gennemsnittet, i særdeleshed når det angår selvkontrol og sidst opnåede karakter. Som for eleverne i centrene er der 13,1 %, som har ikke-vestlig baggrund, og 66,7 % modtager specialundervisning og 58,2 % modtager individuel støtte / særlig tilrettelagt undervisning. 10
11 Tabel 3. Svar fra forældre om deres unge i 10. klasse i 10. klassecentre og almindelige 10. klasser Undersøgelsesområde 10. klassecentre Alm. 10. klasser Støtte til skolearbejdet Samarbejde med skolen Kontakt mellem forældrene i klassen Forældrene til elever i 10. klassecentre vurderer deres samarbejde med skolen lavere end folkeskoleforældre som helhed. Dette er formentlig et produkt af, at deres unge er mere modne og selvstændige, ligesom afstanden til centrene er større end til den lokale folkeskole. Til gengæld vurderer forældrene til elever i almindelige 10. klasser deres samarbejde med skolen og kontakten mellem forældrene i klassen højere end gennemsnittet for alle forældre. Dette må formodes at hænge sammen med, at mange af eleverne er specialundervisningselever eller modtager individuel støtte / særlig tilrettelagt undervisning. Forskelle mellem de kommunale 10. klassecentre På samme måde som for de ordinære skoler er der kommunale forskelle mellem de kommunale 10. klassecentre. Forskellene er dels betinget af kommunale forskelle i socioøkonomisk indeks, dels betinget i forskellige skolekulturer. I det følgende vises de kommunale forskelle i en anonymiseret form. De ni kommuner, hvis 10. klassecentre har deltaget i kortlægningen er betegnet med bogstaverne A til I. Da der er tale om relativt beskedne elevgrupper fra den enkelte kommuner (mellem 43 og 143, gennemsnit 96) antages en forskel kun at være statistisk sikker, hvis der er en forskel på 10 point eller mere i forhold til gennemsnittet. I det følgende gennemgås først de data, der stammer fra eleverne, dernæst data fra lærere og til slut data fra forældre. 11
12 Elevdata Tabel 4. Kommunale forskelle i elevsvar i 10. klassecentre, trivsel, læringshæmmende adfærd og social isolation Kommune Faglig trivsel Social trivsel Læringshæmmende Social isolation adfærd A B C D E F G H I Gennemsnit Ved faglig trivsel er der beskeden spredning, en kommune (C) ligger over gennemsnit og en kommune ligger under (D). For social trivsel gælder, at der er lidt større variation. En kommune ligger over gennemsnit (H) og to kommuner ligger under (E, I). Læringshæmmende adfærd fremtræder sjældent i en kommune (C) og hyppigt i to kommuner (D, I). Social isolation forekommer sjældnere i to kommuner (C, H) og hyppigere i to kommuner (D, E). Tabel 5. Kommunale forskelle i elevsvar i 10. klassecentre, adfærd, støtte og retfærdighed Kommune Udadreagerende adfærd Alvorlige adfærdsproblemer Støtte og interesse fra læreren Retfærdighed og ligeværd A B C D E F G H I Gennemsnit
13 For udadreagerende adfærd gælder, at der er fire kommuner, der skiller sig ud fra gennemsnittet. To kommuner på den positive måde (C, F) to kommuner i negativ retning (D, I). Alvorlige adfærdsproblemer varierer kun tydeligt for to kommuner. Kommune F viser lavere hyppighed og kommune D højere hyppighed. Ved støtte og interesse fra læreren er der fire kommuner, der markerer sig. To ligger højere end gennemsnittet (A, C), og to ligger lavere (G, I). For retfærdighed og ligeværd gælder, at to kommuner ligger markant lavt (D, I). Tabel 6. Kommunale forskelle i elevsvar i 10. klassecentre, kultur, relationer, struktur og feedback Kommune Læringskultur i Sociale relationer Struktur Feedback klassen i klassen A B C D E F G H I Gennemsnit Variablen læringskultur i klassen udviser meget betydelig variation. Tre kommuner ligger markant højt (B, C, H) og seks kommuner lavt (A, D, E, F, G, I). Sociale relationer i klassen varierer også ganske meget. Her ligger to kommuner højt (A, C) og fire kommuner lavt (D, F, G, I). Struktur i undervisningen findes i særlig grad i kommune C, mens to kommuner ligger lavt (B, D). Feedback opleves hyppigt i kommune C, og sjældnest i tre kommuner (B, E, H). 13
14 Tabel 7. Kommunale forskelle i elevsvar i 10. klassecentre, faglige niveauer og forventning om mestring Kommune Matematik niveau Dansk niveau Naturfag niveau Forventning om mestring A B C D E F G H I Gennemsnit Når det gælder det faglige niveau, som det bedømmes af eleverne selv, finder man de største variationer i forhold til gennemsnittet for samtlige folkeskoleelever i de 12 kommuner i Program for Læringsledelse. For matematik ligger tre kommuner over gennemsnittet (B, C, H) og fem kommuner under (A, D, E, F, I). I dansk er der tre kommuner, som ligger højt (A, C, H), og tre der ligger lavt (B, D, G). Ved naturfag er spredningen højest, idet kun en kommune ligger inden for gennemsnitsintervallet (F). Fire ligger højt (A, C, H, I) og fire ligger lavt (B, D, E, G). Betragter man samtlige elevsvar under et, ligger kommune C højest efterfulgt af H med henholdsvis 13 og seks høje placeringer. Lavest finder man kommune D og I med henholdsvis 12 og otte lave placeringer. Det bliver derefter nærliggende at sammenligne med de ni kommuners socialøkonomiske indeks for 2015, der fremgår af Ved socialøkonomisk indeks forstås et nøgletal, som måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som fx 'Antal årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. Den præcise definition kan findes i Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation 'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008', side 40. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et relativt større udgiftsbehov i forhold til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et relativt lavere udgiftsbehov i forhold til gennemsnittet. Kommune C og H har indeksværdier på henholdsvis 0,96 og 1,05. Kommunerne D og I har indeksværdier på 0,94 og 0,78. Kommunernes socialøkonomiske vilkår 14
15 har dermed ingen sammenhæng med de relative placeringer af elevernes udsagn, og forklaringen må derfor findes i centrenes skolekultur. Lærerdata om elever Tabel 8. Kommunale forskelle i lærersvar i 10. klassecentre, tilpasning, selvkontrol, selvhævdelse samt motivation og arbejdsindsats Kommune Tilpasning til skolens normer Selvkontrol Positiv selvhævdelse Motivation og arbejdsindsats A B C D E F G H I Gennemsnit NB! For kommune B er der ikke afgivet lærersvar Lærersvar er afgivet for eleverne individuelt, men da hver klasselærer/kontaktlærer har besvaret skemaerne for alle elever i klassen/gruppen, er der kun tale om besvarelser fra ca. 45 lærere fordelt på de ni kommuner, dvs. ca. 5 lærere pr. kommune. Derfor skal forskelle mellem kommuner betragtes med stor forsigtighed. Dette skyldes, at der kan være betydelige forskelle mellem forskellige læreres vurderinger af elevers såvel faglige som sociale kompetencer. Af denne grund må der sættes en mere konservativ grænse for, hvornår en forskel antages at være forskellig for gennemsnittet. Hvis man sætter denne til 20 point eller mere, er der for tilpasning til skolens normer fem kommuner, der skiller sig ud, tre i den positive retning (A, C, H) og to i negativ retning (F; G). For selvkontrol er der fire kommuner, der er forskellige fra gennemsnittet, tre over (C; E; I) og en under (G). Positiv selvhævdelse rummer tre uden for midterområdet, to over (C, E) og en under (D). Ved motivation og arbejdsindsats ligger to over (C, H) og to under (F, G). 15
16 Tabel 9. Kommunale forskelle i lærersvar i 10. klassecentre, faglige præstationer, karakterer, specialundervisning og individuel støtte / særlig tilrettelagt undervisning Kommune Elevens faglige præstationer Elevens sidst opnåede karakter Andel der modtager specialundervisning Andel der modtager støtte A ,2 % 3,6 % B C ,0 % 11,6 % D ,7 % 0,0 % E ,2 % 4,8 % F ,3 % 18,0 % G ,0 % 4,2 % H ,0 % 0,0 % I ,0 % 20,4 % Gennemsnit ,7 % 7,2 % NB! For kommune B er der ikke afgivet lærersvar For elevens faglige præstationer gælder, at fire kommuner er forskellige fra gennemsnittet, tre over (C, E, H) og en under(f). Elevens sidst opnåede karakter udviser en lidt mindre variation, muligvis fordi der foreligger et lidt mere objektivt grundlag at vurdere på der er to kommuner, der begge ligger over midterområdet (C, G). Når det gælder specialundervisning og individuel støtte /særlig tilrettelagt undervisning, er der meget markante udsving, der meget vel kan afspejle, at forskellen mellem begrebet specialundervisning og begrebet individuel støtte /særlig tilrettelagt undervisning endnu ikke er helt klart, når man står i daglig praksis. I hvert fald er forskellene mellem kommune D og I påfaldende. Hvis man med udgangspunkt i forskelle på 20 point eller mere fra gennemsnittet ser på de otte kommuner, hvor der foreligger data, ligger kommune C over gennemsnitsintervallet på alle seks parametre, mens kommune F har flest under gennemsnittet (tre områder ud af seks). 16
17 Forældredata Tabel 10. Kommunale forskelle i forældresvar i 10. klassecentre, støtte i skolearbejdet, samarbejde med skolen, kontakt mellem forældrene i klassen og tilfredshed med skolen Kommune Støtte i skolearbejdet Samarbejde med skolen Kontakt med forældrene i klassen A B C D E F G H I Gennemsnit NB! For kommune B er der ikke afgivet forældresvar. Besvarelsesprocenterne for forældrene til elever i 10. klassecentre er kun på 27,7 %, og de i alt 316 forældresvar er fordelt på otte kommuner. Hvis man indlægger et kriterie på 20 point eller mere som et resultat, der er forskelligt fra gennemsnitsintervallet, og videre kun ser på de afgivne svar, vil der ikke være forskelle i støtte i skolearbejdet. For samarbejde med skolen vil to kommuner placere sig lavt (F, G), og for kontakt med forældrene i klassen ligger to lavt (G, I). Hvis man lægger kriteriet på 15 point, vil kommune A ligge over midten i støtte i skolearbejdet og kontakt med forældre i klassen og kommune C ligge over midten i samarbejde med skolen. Med samme kriterie opnår kommune I at placere sig lavt i samarbejde med skolen, mens kommunerne D og E ligger lavt i kontakt med forældrene i klassen. Lærerdata om egne kompetencer og om undervisnings- og læringsmiljø Ud over at klasselærere/kontaktlærere har afgivet oplysninger om eleverne, har samtlige lærere i de tretten kommuner besvaret spørgsmål om deres egne kompetencer og om undervisnings- og læringsmiljøet på deres skole. Dette giver muligheder for at få indsigt i, om der er forskelle mellem 10. klassecentre og de almindelige skoler. Der er data for i alt lærere, hvoraf 83 (2,1 %) underviser i 10. klassecentre. Der er, hvis man alene ser på lærernes køn, en meget betydelig forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler. På 10. klassecentrene er 42,6 % af lærerne mænd, mens de i de almindelige skoler udgør 26,6 %. Forskellen er stærkt statistisk signifikant (Chi-Square = 14,9; p<0,001). 17
18 Når man ser på lærerkompetencer, som de opleves af lærerne selv, samt undervisning- og læringsmiljø, optræder der interessante forskelle. Lærerne har skullet besvare 59 spørgsmål, som indgår i 11 forskellige områder. Spørgsmålene på hvert område er brugt til at beregne en gennemsnitsværdi for området, hvor en lav værdi betegner forhold, der er utilfredsstillende, og en høj værdi betegner forhold, som er tilfredsstillende. Der er derefter foretaget en variansanalyse for at se, i hvor høj grad forskelle i gennemsnittene for lærerne i 10. klasse og i almindelige skoler er statistisk sikre. Variationens størrelse er statistisk set angivet som en F-værdi. Statistisk sikkerhedsgrad eller signifikans angives som procent sandsynlighed for, at forskellene kan skyldes tilfældige variationer. Sikkerhedsgraden vises i tabellen nedenfor som symboler, der er internationalt anerkendt, og hvis betydning er som følger: NS Ikke signifikant (*) Signifikant på 10 % niveauet * Signifikant på 5 % niveauet ** Signifikant på 1 % niveauet *** Signifikant på 0,1 % niveauet Tabel 11. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til lærerkompetence Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 3,248 3,369 (*) Almindelig skole 3,243 Tabel 12. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til lærersamarbejde om undervisning Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 2,361 0,866 NS Almindelig skole 2,448 Tabel 13. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til skolens vedligehold Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 2,425 2,556 NS Almindelig skole 2,453 Tabel 14. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til lærersamarbejde om eleverne Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 2,631 1,142 NS Almindelig skole 2,913 Tabel 15. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til struktur i undervisningen Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 4,463 2,974 (*) Almindelig skole 4,453 18
19 Tabel 16. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til feedback i undervisningen Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 3,914 14,415 *** Almindelig skole 3,805 Tabel 17. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til udvikling af læringsstrategier Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 3,737 1,028 NS Almindelig skole 3,919 Tabel 18. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til elevernes motivation og arbejdsindsats i lærerens timer Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 2,848 5,142 NS Almindelig skole 3,097 Tabel 19. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til forekomst af forstyrrende adfærd i lærerens timer Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 3,200 16,042 *** Almindelig skole 2,997 Tabel 20. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til lærerens relation (støtte og kontakt) til eleverne Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 3,788 0,779 NS Almindelig skole 3,867 Tabel 21. Forskel mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til relation mellem eleverne Skoletype Gennemsnit F-værdi Signifikansgrad 10. klassecenter 3,037 2,036 NS Almindelig skole 3,051 Der viser sig i tabellerne 11 til 21 at være fire områder, hvor der er statistisk signifikante forskelle mellem 10. klassecentre og almindelige skoler. Det er på områderne lærernes oplevelse af egne kompetencer, struktur i undervisningen, feedback i undervisningen og fravær af forstyrrende adfærd, hvor 10. klassecentrene placerer sig bedre end de almindelige skoler. Fravær af forstyrrende adfærd har høj grad af sammenhæng med elevernes alder, idet problemerne er jævnt aftagende hen over skoleforløbet, et forhold som Undervisningsministeriets uroundersøgelse allerede viste for knap 20 år siden 19
20 (Egelund og Hansen, 1997), og som genfindes i Program for Læringsledelses kortlægning (F = 99,188. p<0,001). Lærernes oplevelse af egne kompetencer, struktur i undervisningen, feedback i undervisningen kan derimod næppe have med klassetrinnet at gøre, så der er formentlig en selektionseffekt i forbindelse med at vælge at være lærer på et 10. klassecenter og muligvis også en ledelseseffekt. Dog kan man også notere sig, at der ikke, som man måske kunne have forventet, er signifikante forskelle mellem 10. klassecentre og almindelige skoler med hensyn til lærernes oplevelse af samarbejde om undervisning og om elever. 20
21 Konklusion Mens Danmarks Evalueringsinstitut (2011, 2012, 2016) i høj grad har sat spørgsmål ved nytten af at have 10. klassetrin, peger Program for Læringsledelses kortlægning af ti 10. klasseskoler/centre på et billede af, at 10. klassecentre har nogle særlige værdier. De analyserede data peger på, at disse 10. klassecentre har potentialer til at give faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes. Data er ganske vist indsamlet i september til oktober, dvs. fra 1 til 3 måneder efter eleverne er startet i 10. klasse. Ikke desto mindre tyder elevernes svar på, at de i 10. klassecentrene har en relativt høj grad af trivsel, en lav gad af social isolation og en lav forekomst af adfærdsproblemer. Sidstnævnte er dog også et produkt af, at eleverne er ældre og mere modne. Lærernes vurderinger af eleverne i centrene ligger også højere end vurderinger af hele folkeskolens elevklientel. Forældrenes svar giver heller ikke anledning til bekymring. Hvis man ser nærmere på de enkelte kommuners 10. klassecentre, dukker der interessante forskelle op. Det er muligt at identificere en kommune, der konsekvent ligger højt, mens der er lidt variation i lave placeringer for de undersøgte funktionsområder. Det skal også noteres, at der ikke er sammenhæng mellem disse forskelle og kommunernes socialøkonomiske situation. Det må derfor antages, at forskellene beror på forskelle mellem skolekultur (ledelse, organisering, lærerkompetencer osv.). Med hensyn til personalekompetencer samt undervisnings- og læringsmiljø er der interessante resultater. Lærernes oplevelse af egne kompetencer, struktur i undervisningen, feedback i undervisningen er på 10. klassecentrene gunstigere end for folkeskolen som helhed. Hvad der ligger bag sammenhængene vil kun kunne afdækkes ved brug af kvalitative undersøgelsesmetoder, fx ved observation af undervisning og interview med ledelse, lærere og elever på et udvalg af 10. klassecentre. Hvor der gennemføres interview med elever, bør det foregå i samme skoleår som interview med ledelse og lærere, da der ofte vil være forskelle mellem forskellige klassers og årganges funktion. Det ultimative effektmål vil naturligvis være overgangfrekvens til ungdomsuddannelse og gennemførelse kontra frafald, og det må anbefales, at kommunerne følger dette over de kommende år. 21
22 Litteratur Danmarks Evalueringsinstitut (2011): Karakteristik af 10. klasse elever. Danmarks Evalueringsinstitut (2011): 10. klasse på vej mod en ungdomsuddannelse. København: EVA. Danmarks Evalueringsinstitut (2016): Effekten af kommunale 10. klassetilbud. København: EVA. Egelund, N. og Hansen, K.F. (1997): Uroundersøgelsen. Elever som forstyrrer sig selv og andre i undervisningen. København: Undervisningsministeriet. Krassel, K.F., Egelund, N. og Nordahl, T. (2016): Fra grundskole til ungdomsuddannelserne. En register og surveyundersøgelse af LP-modellens elever. København: KORA. 22
23 NCS, Nationalt Center for Skoleforskning, DPU Aarhus Universitet
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted
Læs mereDer fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:
Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016
Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse
Læs mereProjektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse
Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs mere10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger
10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2018
Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereOvergangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?
Læs mereSkoler Læringsrapport 2017 Holbæk Kommune
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Kommune Niels Egelund Lars Qvortrup Skoler Kommune Resultater fra Kortlægningsundersøgelse
Læs mereUPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse
UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og
Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,
Læs mereTabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse
Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereKapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for
Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg
Læs mereFagligt lavt præsterende elever
Niels Egelund, Thomas Nordahl, Ole Hansen, Pia Guttorm Andersen og Lars Qvortrup Fagligt lavt præsterende elever Hvem får støtte? Empirisk skole- og dagtilbudsforskning ncs #2 2017 Aarhus Universitetsforlag
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereHvor udbydes 10. klasse?
Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereSkoler Læringsrapport 2017 Kolding Kommune
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Kommune Niels Egelund Lars Qvortrup Skoler Kommune Resultater fra Kortlægningsundersøgelse
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mere10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune
center for skole & institution 10. klassecenter Stevns Statusrapport 10. klassecenter Stevns Indhold Formålet med denne rapport... 3 Hvad er 10. klasse med udgangspunkt i lovgivningen - hvad er det den
Læs mereSøgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne
Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne 1 Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2016
Notat om udskolingen 2016 Juni 2016 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2016...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereVEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016
VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 Indledning Hvad vælger de unge efter skolen, og er de vurderet uddannelsesparate til deres valg? Primo marts 2016 afleverede
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereBilleder af situationen i den danske grundskole
Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser
TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling
Læs mereDet ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereHvor udbydes 10. klasse?
Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.
Læs mereBilag vedr. 10. klasse
Bilag vedr. 10. klasse Lovgivning om 10. klasse Folkeskolelovens 19 a: Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereVidere efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
Læs mereKarakteristik af 10.-klasse-elever
Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2012
TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereHolbæk Kommune: Tabel 1
Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereTRIVSELSRAPPORT Silkeborg Gymnasium. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser
TRIVSELSRAPPORT 2015 Silkeborg Gymnasium Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips... 4 Udvikling
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium
TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser Indhold To læsetips...3 Fortolkning af målgruppeanalyserne...4 Skolens overordnede resultat
Læs mereOrientering om nye regler for folkeskolen April 2008
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2016 EUC Nord Hjørring Htx Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser
TRIVSELSRAPPORT 2016 EUC Nord Hjørring Htx Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser Indhold To læsetips... 3 Fortolkning af målgruppeanalyserne... 4 Skolens overordnede resultat
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereUU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL KVT. 2017
UU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 219 GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR BØRN & LÆRING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EGGERTSVEJ 2 48 NYKØBING F. TLF 5482243 WWW.UUGULDBORGSUND.DK 2-3-218 TSC 3.
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSAMMENFATNING. Skoler Læringsrapport Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund,
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereAnalyse af fokuselever. En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse
Analyse af fokuselever En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse Indhold 1. Baggrund og formål 2. Analysedesign 3. Analyseresultater 4. Baggrundskarakteristika
Læs mereFaglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv
Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv Karl Fritjof Krassel CSER afslutningskonference DPU, Aarhus Universitet 9. februar 2016 Introduktion 95-procent-målsætningen har været
Læs mereHele Danmarks efterskole og den sociale udfordring
www.eva.dk Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse
Læs mereUDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse
Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereIndstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereSocioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske
Læs mereHADERSLEV HANDELSSKOLE
EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...
Læs mere2014/2015. klassecenter HOLBÆK
2014/2015 klassecenter 10. HOLBÆK Holbæk 10. klassecenter Vores tilbud på Holbæk 10. klassecenter er til dig, der har brug for at blive stærkere fagligt eller personligt. Vi bestræber os på at hjælpe dig
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mere