Dansk Statistisk Forening

Transkript

1 Dansk Statistisk Forening Stiftet 23. november 1922 Adresse: Sejrøgade København Ø Hjemmeside dsf.dst.dk Telefon: Bankforbindelse Nykredit Medlemstal: 259 (feb. 2005) Kontingent 50 kr. årlig Bestyrelse m.v. Formand: Søren Kristensen Danmarks Statistik Kasserer: Jesper Ellemose Jensen Danmarks Statistik Bestyrelsesmedlemmer: Lars Knudsen Dansk Arbejdsgiverforening Tue Mollerup Danmarks Nationalbank Kirsten Balling Danmarks Statistik Ulla Strøger Nykredit Suppleanter: Timmi Rølle Graversen Danmarks Statistik Revisor: Jacob Solander

2 Danmarks Statistik Revisorsuppleant: Martin Rasmussenr Danmarks Statistik

3 Forord Indhold: Bilag: Oplysningerne er baseret på foreningens forhandlingsprotokoller, medlemslister m.v., hvori der kan forekomme fejl og mangler. Bestyrelsen modtager gerne korrigerende og supplerende oplysninger.

4 Foreningens stiftelse Forhandlingsprotokollens referat af foreningens stiftelse Torsdag den 23. november 1922 samledes Det statistiske Departements sekretærer og højere embedsmænd til møde i Forligsinstitutionens lokaler Kalvebod Brygge nr. 2. På et nedsat udvalgs vegne bød fuldmægtig O.B. Kofoed velkommen. Inden overgangen til dagsordenen foreslog han oprettelse af en forening af danske statistikere. Dette vedtoges uden afstemning. Ligeledes uden afstemning vedtoges foreningens love, hvoraf her skal anføres 1, efter hvilken foreningens formål var at samle medlemmerne til drøftelser af fælles interesse for statistikere, 2, hvorefter der i foreningen ikke kunne finde afstemninger sted, hvis nogen blandt medlemmerne modsatte sig det, 3, der tillod foreningen at optage som medlemmer statistikere fra andre institutioner end Det statistiske Departement. Uden afstemning valgtes derefter fuldmægtig O.B. Kofoed til formand og til medlemmer af bestyrelsen i øvrigt de andre medlemmer af det nedsatte udvalg, nemlig: Fuldmægtig Rode, fuldmægtig Chr. Olsen og sekretær Korst. Formanden redegjorde for det nedsatte udvalgs arbejde og gav derefter - for så vidt angik selve det rejste spørgsmål - ordet til sekretær Bramsnæs, der indkaldte diskussionen om "Betimeligheden ved at søge Det statistiske Departement overført fra Finansministeriet til Indenrigsministeriet". O.B. Kofoed

5 De 23 medlemmer ved foreningens stiftelse 23. november ) Departementschef Adolph Jensen (f. 1866) 2) Kontorchef Henrik Pedersen (f. 1862) 3) Kontorchef Einar Cohn (f. 1885) (senere departementschef) 4) Kontorchef J. Dalhoff (f. 1880) (senere dep. chef handelsmin.) 5) Ekspeditionssekretær N.C. Christensen (f. 1862) 6) Ekspeditionssekretær Svend Rode (f. 1872) 7) Fuldmægtig W. Elberling (f.1873) 8) Fuldmægtig O.B. Kofoed (f. 1883) (senere forsikringsrådsform.) 9) Fuldmægtig H.C. Nybølle (f. 1885) (senere professor) 10) Fuldmægtig Meta Hansen (f. 1865) (første kvindelige polit.) 11) Fuldmægtig Chr. Olsen (f. 1887) (senere amtsforvalter) 12) Fuldmægtig H. Høst (f. 1891) (senere hovedrevisor) 13) Sekretær Anna Christensen (f. 1861) 14) Sekretær Margrethe Juel (f. 1868) 15) Sekretær C.V. Bramsnæs (f. 1879) (senere nationalbankdirektør) 16) Sekretær K.J. Kristensen (f. 1890) (senere ligningschef) 17) Sekretær H.N. Skade (f. 1892) (senere kontorchef) 18) Sekretær Knud Korst (f. 1894) (senere toldgeneraldirektør) 19) Sekretær Esther Heckscher (f. 1892) 20) Sekretær Svend Nielsen (f. 1893) (senere nationalbankdirektør) 21) Sekretær C.Fl. Steenstrup (f. 1896) (senere kontorchef) 22) Sekretær Mads Iversen (f. 1893) (senere kontorchef) 23) Sekretær Chr. Bonde (f. 1897) (senere ekspeditionssekretær) Ved generalforsamlingen den 4. december 1923 optogs følgende 4 ansatte ved Københavns Kommunes statistiske Kontor: 1) Kontorchef Bertel Dahlgaard (f. 1887) (senere indenrigsminister) 2) Fuldmægtig Knud Dalgaard (f. 1895) (senere økonomidirektør) 3) Fuldmægtig Kjeld Johansen (f. 1895) (senere direktør) 4) Sekretær Axel Holm (f. 1897) (senere kontorchef)

6 De første år De uskrevne love Ved stiftelsen af en forening er det normalt, at den stiftende generalforsamling starter med at vedtage love for foreningen. Sådan gik det da også, da Det Statistiske Departements sekretærer og højere embedsmænd den 23. november 1922 samledes til møde i Forligsinstitutionens lokaler på Kalvebod Brygge 2. Det unormale bestod i, at der for denne forening var tale om uskrevne love, og der skulle for at gå 15 år, før foreningen fik sine første skriftlige love. Som det fremgår af den gengivne udskrift af forhandlingsprotokollens referat af foreningens stiftelse, kunne fuldmægtig O.B. Kofoed som formand for det forberedende udvalg dog oplyse ordlyden af 3 paragraffer, og på generalforsamlingen 3 år senere i november 1925 omtaltes yderligere 2 paragraffer, som tilsammen gav følgende "uskrevne" love: 1. Foreningens formål er at samle medlemmerne til drøftelser af fælles interesse for statistikere. 2. I foreningen kan der ikke finde afstemninger sted, hvid nogen blandt medlemmerne modsætter sig det. 3. Det er tilladt at optage som medlemmer statistikere fra andre institutioner end Det statistiske Departement. 4. Formanden vælges for 2 år og kan ikke genvælges. 5. Bestyrelsens øvrige medlemmer vælges for 1 år, således at der hvert år vælges nye medlemmer. 2 er interessant, fordi den er modsat normal praksis, og den blev da også senere ændret, så afstemning kun finder sted, når begæring herom fremsættes skriftligt. 4 og 5 sikrer en hurtig udskiftning af bestyrelsen på bekostning af kontinuiteten, og de blev senere ændret til valgperioder på 3 år, dog således at ét medlem skulle afgå hvert år. En yderligere paragraf i de uskrevne love blev omtalt på generalforsamlingen i november 1930, idet det blev citeret af kontorchef Einar Cohn, at kontorchefer ifølge de uskrevne love ikke kunne være formænd. Anledningen var, at foreningens daværende formand, fuldmægtig K.J. Kristensen, på generalforsamlingen i november 1929 var blevet valgt for 2 år og ikke var sat på valg, uanset at han den 1. april fratrådt sin stilling i Det Statistiske Departement. Foreningens "fader", nu selv kontorchef, O.B. Kofoed forklarede, at det i sin tid havde været afgørende for bestemmelsen, at man ikke ønskede, at en formand skulle have nogle af medlemmerne tjenstligt under sig, ligesom man ville give fuldmægtige en chance for formandskab. Bestemmelsen kunne begrænses til kontorcheferne i Det Statistiske Departement og Københavns kommunes statistiske Kontor, og det endte derfor med, at K.J. Kristensen fortsatte sin 2-årige formandsperiode ud. Den eksklusive forening En mulig forklaring på de uskrevne love kan være den uenighed om medlemskredsens afgrænsning, som prægede foreningens første mange år. Allerede i de uskrevne loves 3 var det præciseret, at det var tilladt at optage statistikere fra andre institutioner end Det statistiske Departement. Mest nærliggende var her de ansatte i Københavns kommunes statistiske Kontor, og de blev da også inviteret med som gæster ved foreningens medlemsmøde i marts Et forslag på generalforsamlingen i december 1923 om deres optagelse blev vedtaget med akklamation. Det drejede sig om de 4, der er anført i oversigten side 3. Efter det 1. nordiske statistikermøde i Stockholm i september 1927 kom spørgsmålet op, om den danske forening i lighed med den svenske burde udvide sine rammer for medlemsoptagelse. Ved en drøftelse på den efterfølgende generalforsamling i marts 1928 var meningerne dog så delte, at man henlagde sagen indtil videre. På generalforsamlingen i november 1929 tog departementschef Adolph Jensen imidlertid spørgsmålet op igen under punkt "eventuelt" med henvisning til, at Det internationale statistiske Institut overvejede en reorganisation, der måske skulle baseres på de statistiske foreninger i de enkelte lande. Dette førte til, at bestyrelsen nedsatte et udvalg med departementschefen som formand, som på et medlemsmøde i juni 1930 forelagde et forslag til love for en helt ny forening med udvidet medlemskreds. Blandt argumenterne for en udvidet forening var, at det ville gøre det lettere at skaffe foredragsholdere og påtage sig arrangementer af nordiske møder, men samtidig konstateres i medlemskredsen en så stor modstand imod en udvidet

7 forening, at det vedtoges at fortsætte drøftelserne i udvalget suppleret med 2 repræsentanter for oppositionen. Resultatet blev et kompromis, der blev forelagt og vedtaget på generalforsamlingen i november 1930 i form af en beslutning om ikke for tiden at udvide foreningen i det påtænkte omfang med deraf følgende skriftlige love, men at videreføre foreningen under de hidtidige former, blot tilført "nyt blod" i form af følgende 9 håndplukkede nye medlemmer: 1) Kontorchef K.O. Vedel-Petersen, Centralarbejdsanvisningen 2) Kontorchef W. Herschend, Statsbanernes statistiske Kontor 3) Fuldmægtig J.A. Tork, Statsbanernes statistiske Kontor 4) Fuldmægtig Johannes Jensen, Generaldirektoratet for Postvæsenet 5) Fuldmægtig Holger Koed, Banktilsynet 6) Sekretær Marie Lindhardt, Sundhedsstyrelsen 7) Professor, dr. polit. Frederik Zeuthen, Københavns Universitet 8) Underdirektør G.E. Riemann, Nordisk Livsforsikring A/S 9) Konsulent Jørgen S. Dich, Socialministeriet DE FØRSTE SKREVNE LOVE Herefter var der ro om spørgsmålet indtil generalforsamlingen i december 1936, hvor departementschef Einar Cohn i forbindelse med bestyrelsesvalget foreslog, at valgene skulle gælde for en længere periode end ét år, mens fhv. departementschef Adolph Jensen foreslog, at man skulle foretage valgene efter de hidtidige "uskrevne" love og udskyde Cohns forslag til næste generalforsamling. Sidstnævnte forslag blev vedtaget, og på et bestyrelsesmøde i april 1937 blev det besluttet at udarbejde et udkast til skrevne love bl.a. indeholdende bestemmelser om den fremtidige optagelse af nye medlemmer, om bestyrelsens afgang efter tur, fx efter en 3-årig turnus, og om at ethvert af foreningens medlemmer skulle kunne vælges som formand. Forud for generalforsamlingen den 1. december 1937 udsendtes bestyrelsens forslag til love, og sammen med et senere fra en kreds af medlemmer stillet ændringsforslag kom det under afstemning punkt for punkt. Det endelige resultat blev enstemmigt vedtaget, og foreningen havde dermed endelig 15 år efter sin stiftelse fået sine første skriftlige love. Som medlem af foreningen kunne herefter optages enhver, som gennem sit embede eller dermed ligestillet virksomhed var beskæftiget med statistik. Det var dog en betingelse for optagelse, at det skete på forslag enten af bestyrelsen eller af mindst 5 af foreningens medlemmer, at forslaget blev optaget i den skriftlige mødeindkaldelse, og at optagelsen skete ved en skriftlig afstemning, hvor der til valg krævedes 2/3 af de afgivne stemmer og mindst 15 stemmer. Det blev lovfæstet, at ingen af bestyrelsens medlemmer ved valget måtte have højere charge end ekspeditionssekretær. Der indførtes en 3-årig valgperiode for såvel formanden som de 3 bestyrelsesmedlemmer, og denne bestemmelse blev straks taget i brug i form af genvalg af den siddende bestyrelse. Kontingentet blev i lovene fastsat til 4 kr. årligt, og den hidtidige praksis med nærmest mødepligt for medlemmerne gav sig udtryk i en bestemmelse om, at ethvert medlem, der ikke rettidigt har sendt afbud, deltager i mødeudgifterne. På indkaldelsen til generalforsamlingen i november 1940 var der forslag fra bestyrelsen om optagelser af 2 nye medlemmer, nemlig inspektør Karl-Gustav Hasselbalch, Banktilsynet, og sekretær Lauge Kallestrup, Arbejdsdirektoratet. Ved afstemningen fik Hasselbalch 25 ja, 2 nej og 6 blanke stemmer og var dermed medlem, mens Kallestrup fik 14 ja, 10 nej og 2 blanke, hvorfor han ifølge lovene ikke kunne optages som medlem. I konsekvens heraf blev der efterlyst nærmere retningslinjer for optagelse af medlemmer, og til afklaring af spørgsmålet blev der nedsat et udvalg på 3 medlemmer, som sammen med bestyrelsen skulle fremlægge et forslag på næste generalforsamling. OPTAGELSESUDVALGET Resultatet blev foreningens første lovændring, idet generalforsamlingen i december 1941 vedtog indførelsen af et optagelsesudvalg på 5 generalforsamlingsudvalgte medlemmer foruden bestyrelsen. Optagelsesudvalget kunne med mindst 6 stemmer afgøre optagelse af foreslåede personer, som ikke i forvejen var ansat som tjenestemænd med embedseksamen i Det statistiske Departement eller Københavns kommunes statistiske Kontor, idet det samtidig blev lovfæstet, at de pågældende tjenestemænd alle var berettiget til optagelse i foreningen. Optagelsesudvalget begyndte sin virksomhed i november 1942, men det skal lige nævnes, at Lauge Kallestrup, hvis optagelsesforslag i november 1940 havde givet stødet til lovændringen og optagelsesudvalgets oprettelse, først blev optaget på udvalgets møde i november Ved generalforsamlingen i december 1955 fandt bestyrelsen tiden inde til at stille forslag om en modernisering af lovene. Et endeligt forslag blev efter langvarig diskussion vedtaget på generalforsamlingen i november 1956, og det er med ganske få ændringer disse love, der stadig gælder. En væsentlig ændring var, at foreningen skiftede navn fra "Danske Statistikeres Forening" til det nuværende "Dansk Statistisk Forening". Optagelsesudvalget blev afskaffet, idet det blev overladt til

8 bestyrelsen, som samtidig blev udvidet fra 4 til 5 medlemmer (særskilt valg af kasserer), med mindst 4 stemmer at afgøre optagelse. Det lovfæstede kontingent på 4 kr. om året blev afløst af en årlig fastsættelse på generalforsamlingen, og afbudsreglen blev afskaffet. Også forbudet mod valg til bestyrelsen af ansatte med højere charge end ekspeditionssekretær blev afskaffet, og det førte bl.a. til, at man på generalforsamlingen i januar 1959 valgte kontorchef Axel Holm fra Københavns kommunes statistiske Kontor til formand. Det blev samtidig også noteret som en nyskabelse, at man herved for første gang i foreningens historie besatte formandsposten med et medlem, der ikke var ansat i Det statistiske Departement. Senere er der kun sket to mindre ændringer af lovene. Ved generalforsamlingen den 6. december 1961 indførtes efter forbillede af den svenske forenings love bestemmelsen om, at "medlemmer, der afgår fra deres tjeneste på grund af alder, betaler intet medlemskontingent" for dermed at bevare kontakten mellem den yngre og ældre generation og hindre de sidstnævnte i ud fra en naturlig sanering af deres udgiftsbudget som pensionist at udmelde sig af foreningen. Og ved generalforsamlingen den 23. november 1976 vedtoges det at udvide bestyrelsen fra 5 til 6 medlemmer. KONTINGENT OG MEDLEMSTAL Efter indførelsen i 1956 af den årlige fastsættelse af kontingentet på generalforsamlingen, blev dette med virkning fra 1958 fastsat til 10 kr., fra 1965 forhøjet til 15 kr., fra 1971 til 25 kr., fra 1974 til 35 kr. og endelig fra 1978 til de nuværende 50 kr. Under forberedelserne til det 10. nordiske statistikermøde i København 1964 opkrævedes dog herudover et årligt ekstrakontingent på 20 kr. i årene Medlemstallet, der ved stiftelsen i 1922 var 23, var i 1930 endnu kun 32 før udvidelsen med de 9 håndplukkede medlemmer, og først i 1937 nåede man op over 50 medlemmer. Sidst i 1950 erne passerede man de 100 medlemmer, og en medlemsfortegnelse udsendt i januar 1962 rummer 119 navne. En ny medlemsfortegnelse udsendt 10 år senere ved 50-års jubilæet i november 1972 indeholdt 186 navne. Ved 60-års jubilæet i 1982 var medlemstallet nået op på 244, jf. medlemsstatistikken side 39 og i 1987 er medlemstallet 262. Medlemstallet opgøres nu ved hver regnskabsaflæggelse og offentliggøres ved den årlige generalforsamling. I 1999 var medlemstallet 211 efter en grundig medlemsundersøgelse og derefter sletning af medlemmer, som ikke betalte. I 2000 var medlemstallet 228, i 2001 var medlemstallet 232, i 2002 var medlemstallet 236 og i 2003 var medlemstallet 238. Endnu en gang blev der gennemført en medlemsundersøgelse således at medlemstallet ved regnskabsaflæggelsen i 2004 var 247. MEDLEMSARRANGEMENTERNE Selv om lovene med deres regler for optagelse af medlemmer og valg af bestyrelse er vigtige, er det dog medlemsarrangementerne, der er foreningens egentlige formål. Traditionen med mindst ét forårsmøde og ét efterårsmøde er med få undtagelser blevet fulgt. Siden 1983 har mødeaktiviteten dog været ret konstant over dette minimum, jf. oversigten over medlemsarrangementerne side 18 ff. De unormale forhold i besættelsesårene skabte naturligvis visse problemer. Forårsmødet 1940 blev aflyst på grund af mørkelægnings-vanskeligheder, og i januar 1941 vedtog bestyrelsen at ændre det traditionelle mødetidspunkt fra kl. 20 til kl. 17,15 under hensyn til de vanskelige trafikforhold, dog under forudsætning af, at der kunne serveres varm mad i Departementets marketenderi! Det kunne der, for efter foredraget kunne man samles til flæskesteg og ostemad, dertil øl og kaffe, og senere whisky, gin og vermouth. Senere vendte man tilbage til mødetidspunktet kl. 20, men ved fastsættelsen af mødedatoen foretrak man den uge, hvor der var fuldmåne. I november 1943 vedtog bestyrelsen ikke foreløbig at holde almindeligt møde, da spærretiden lagde hindringer i vejen, når folk skulle være hjemme inden kl. 20. I efteråret 1943 blev der derfor alene afholdt generalforsamling kl. 16,30 i Det statistiske Departement. Der har fra foreningens stiftelse været lagt vægt på spisning i tilknytning til medlemsmøderne, og dette har derfor været afgørende for valg af mødesteder. Fra 1922 til 1957 var det tilbagevendende tilholdssted Forligsinstitutionens lokaler, dog undertiden i Det statistiske Departements lokaler i Frederiksholms Kanal, som blev taget i brug i Herefter fulgte "restaurationsperioden" fra 1957 til 1973, hvor restaurationspriserne efterhånden var blevet vel høje, og hvor man nu havde fået mulighed for at benytte Danmarks Statistiks nye kantine i Sejrøgade. Samtidig ændredes mødetidspunktet fra kl. 19,30 til kl. 17 med deraf følgende stærkt stigende mødedeltagelse.

9 I enkelte år forsøgte man sig med sommerudflugter med ledsagere, men ellers har det kun været i forbindelse med de nordiske statistikermøder og enkelte jubilæer, at ledsagere har haft adgang. JUBILÆER OG ÆRESMEDLEMMER 20-års jubilæet blev markeret ved et medlemsmøde på selve dagen i Forligsinstitutionens lokaler, hvor departementschef Adolph Jensen efter generalforsamlingen fortalte "Nogle erindringer fra Statistisk Bureau i gamle dage". Derefter serveredes en mindre souper (sildeanretning, boeuf Stroganoff og lagkage) med øl, snaps, hedvin, kaffe og senere punch (10 g smørmærker og 40 g rugbrødsmærker skulle afleveres!). 25-års jubilæet blev fejret den 22. november 1947 ved en fest med ledsagere, men mødeprotokollen savner yderligere oplysninger. Derimod er det nøje refereret, at 40-års jubilæet blev markeret på selve dagen den 23. november 1962 ved en festsouper i Håndværkerforeningens Moltke-sal, mens 50-års jubilæet blev fejret den 30. november 1972 hos Josty på Frederiksberg med en festmiddag efterfulgt af keglespil. 60-års jubilæet blev fejret på dagen, den 23. november 1982, med medlemsmøde og jubilæumsmiddag i Danmarks Statistik og med udgivelsen af 1. udgave af jubilæumsbogen. Som led i jubilæumsarrangementerne havde foreningen ladet opstille en montre i forhallen til Danmarks Statistik til udstilling af de bordregnemaskiner, der har været anvendt i Det statistiske Departement/Danmarks Statistik. Montren blev på jubilæumsdagen overdraget til Danmarks Statistik. Foreningens love har til stadighed indeholdt regler om udnævnelse af æresmedlemmer, og ved flere lejligheder er de benyttet i forbindelse med foreningens jubilæer. Ved generalforsamlingen i december 1936 blev departementschef Adolph Jensen kort efter sin fratræden udnævnt til æresmedlem, og tilsvarende blev departementschef Einar Cohn udnævnt til æresmedlem på generalforsamlingen i december 1955 umiddelbart efter sin fratræden. Ved foreningens 35-års jubilæum blev rådsformand O.B. Kofoed udnævnt til æresmedlem på generalforsamlingen i november 1957 og hyldet som foreningens stifter. Ved 50-års jubilæet den 30. november 1972 udnævntes 5 æresmedlemmer, der alle havde været medlemmer fra foreningens første år, nemlig ekspeditionssekretær Chr. Bonde, amtsforvalter Chr. Olsen og kontorcheferne Mads Iversen, H.N. Skade og Axel Holm. Ved generalforsamlingen i november 1976 udnævntes som æresmedlem afdelingschef Kjeld Bjerke og kontorchef Henry Stjernqvist samt formanden for den svenske forbindelse med denne forenings 70-års jubilæum. Ved foreningens 60-års jubilæum i 1982 udnævntes som æresmedlemmer fhv. direktør C.J. Clemmensen, Dansk Arbejdsgiverforening, fhv. direktør Henning Friis, Socialforskningsinstituttet, og fhv. arbejdsformidlingschef i København, Lauge Kallestrup. Endvidere har bestyrelsen i forbindelse med foreningens 65-års jubilæum den 23. november 1987 som æresmedlem indstillet kommitteret Aage la Cour, Danmarks Statistik, fhv. underdirektør A.H. Dahl, Arbejdsgiverforeningen og ekspeditionssekretær Rita Knudsen, Danmarks Statistik. Ved foreningens 70-års jubilæum, der blev afholdt den 11. november 1992, blev kontorchef Leo Meyer, Danmarks Statistik udnævnt til æresmedlem. DET NORDISKE SAMARBEJDE Til slut skal blot knyttes et par bemærkninger til samarbejdet mellem de nordiske statistiske foreninger, som har bestået i hele den danske forenings levetid, idet foreningerne i både Finland, Norge og Sverige blev stiftet før den danske. Det 1. nordiske statistikermøde blev afholdt i Stockholm i 1927 og det 17. i Stockholm i Ind imellem har der været tradition for at invitere repræsentanter for de andre landes foreninger ved særlige lejligheder som jubilæer. Arrangementet af de nordiske statistikermøder har efter tur påhvilet værtslandets statistiske forening, således den danske i 1936, 1952, 1964 og 1979 med deraf følgende betydelige arbejdsmæssige udfordring for især bestyrelsen.

10 **************************************** EXCEL REGNEARK OG WORD-DOKUMENT Bestyrelsen gennem årene ****************************************

11 MEDLEMSARRANGEMENTER "x" efter mødets løbenummer angiver, at der er afholdt ordinær generalforsamling i forbindelse med mødet. -- angiver den tidsmæssige placering af de nordiske statistikermøder, jf. i øvrigt det særskilte afsnit herom. Hvor der ikke er anført ansættelsessted for foredragsholderen, er dette som hovedregel Det statistiske Departement/Danmarks Statistik. 1.x Torsdag, den 23/ i Forligsinstitutionen: Betimeligheden ved at søge Det statistiske Departement overført fra finansministeriet til indenrigsministeriet v/sekretær C.V. Bramsnæs. 2. Onsdag, den 24/ hos departementschef Adolph Jensen: Oplysning om arbejdet i den internationale statistiske "commission d etudes" for så vidt angår møderne i London i december 1922 og i Haag i januar 1923 v/departementschef Adolph Jensen. 3. Onsdag, den 21/ i Forligsinstitutionen: En bedriftstælling i Danmark v/kontorchef J. Dalhoff. 4.x Tirsdag, den 4/ i Forligsinstitutionen: Den repræsentative metode v/departementschef Adolph Jensen. 5. Tirsdag, den 12/2 1923: Besøg i Folkeregistret v/kontorchef B. Dahlgaard, Københavns statistiske Kontor. 6. Torsdag, den 14/ hos fuldmægtig H. Høst: Statistikkens betydning for undersøgelse af valutaproblemet v/kontorchef Einar Cohn. 7. Onsdag, den 28/ i Forligsinstitutionen: Industriens produktionsstatistik v/departementschef Adolph Jensen. 8.x Tirsdag, den 25/ i Forligsinstitutionen: Nogle former for offentliggørelse af statistik i Danmark v/fuldmægtig Chr. Olsen. 9. Mandag, den 9/ i Forligsinstitutionen: Principperne for beregning af engrospristal v/kontorchef Einar Cohn. 10.x Onsdag, den 25/ i Forligsinstitutionen: Lidt fra 2. kontor v/kontorchef O.B. Kofoed. 11. Onsdag, den 10/ i Forligsinstitutionen: Forholdet mellem lands- og kommunal statistik v/kontorchef B. Dahlgaard, Københavns statistiske Kontor. 12.x Onsdag, den 17/ i Forligsinstitutionen: Folkeregistrenes betydning for befolkningsstatistikken og departementet v/kontorchef H.C. Nybølle. 13. Mandag, den 28/ i Forligsinstitutionen: Produktionsstatistikken i Danmark, dens mål og midler v/fuldmægtig H. Høst /9 1927: Det 1. nordiske statistikermøde i Stockholm. 14.x Mandag, den 5/ i Forligsinstitutionen: Departementets bibliotek v/sekretær C.Fl. Steenstrup. 15. Fredag, den 23/ i Forligsinstitutionen: Befolkningen på landet 1840 til 1921 v/fuldmægtig W. Elberling. 16.x Onsdag, den 21/ i Forligsinstitutionen:

12 Folketælling 1930 v/kontorchef H.C. Nybølle. 17. Tirsdag, den 12/ i Forligsinstitutionen: Valgaften i anledning af borgerrepræsentationsvalgene i København med adgang for hele departementets personale, heraf ca. 35 damer, sluttede med et improviseret "radiobal". 18. Tirsdag, den 9/ i Forligsinstitutionen: De sønderjydske landsdele i den officielle statistik v/sekretær, dr.rer.pol. M. Iversen. 19.x Onsdag, den 20/ i Forligsinstitutionen: Realindtægten v/sekretær Jørgen Pedersen. 20. Tirsdag, den 25/3 1930, kl i Forligsinstitutionen: Handelsstatistikkens teknik v/fuldmægtig K. Korst. 21. Onsdag, den 4/6 1930, kl i Departementets mødesal: Beretning fra udvalg til overvejelse af en udvidelse af Danske Statistikeres Forening v/udvalgets formand, departementschef Adolph Jensen. 22.x Onsdag, den 26/ , kl i Forligsinstitutionen: Bolig- og huslejestatistikken v/kontorchef Kjeld Johansen, Københavns statistiske Kontor. 23. Fredag, den 17/ i Forligsinstitutionen: Jernbanestatistik v/kontorchef W. Herschend, DSB. 24.x (Efterårsmøde 1931 ikke protokolleret). 25. Onsdag, den 30/ i Forligsinstitutionen: Statistikken og den lokale administration v/kontorchef Kjeld Johansen, Københavns statistiske Kontor. 26.x Onsdag, den 23/ i Forligsinstitutionen: Nogle bemærkninger om befolkningsstatistikken v/cand.polit. Inger Alsing. 27. Tirsdag, den 4/ i Forligsinstitutionen: Indkomst- og formuestatistikken v/fuldmægtig Axel Holm, Københavns statistiske Kontor. 28.x Tirsdag, den 7/ i Forligsinstitutionen: Muligheden for en dansk konjunkturstatistik v/dr.polit. Jørgen Pedersen, Københavns Universitet. 29. Onsdag, den 25/ i Forligsinstitutionen: Bankregnskab og bankstatistik v/inspektør Holger Koed, Banktilsynet. 30.x Torsdag, den 15/ i Forligsinstitutionen: De statistiske kilder til belysning af landbrugets økonomiske stilling v/kontorchef K.J. Kristensen. 31. Fredag, den 26/ i Forligsinstitutionen: Afstemningen i Saar v/kontorchef Kjeld Johansen, Københavns statistiske Kontor, og Folkeafstemninger i almindelighed v/fuldmægtig W. Elberling. 32.x Onsdag, den 27/ i Forligsinstitutionen: Arbejdsløshedsproblemet fra et statistisk synspunkt v/kontorchef H.C. Nybølle /5 1936: Det 2. nordiske statistikermøde i København. 33.x Tirsdag, den 8/ i Forligsinstitutionen: Nogle rejseindtryk fra en statistisk rejse v/departementschef Einar Cohn. 34 Tirsdag, den 11/ i Forligsinstitutionen: Om den fulde udnyttelse af den officielle statistik v/sekretær Helge Larsen.

13 35.x Onsdag, den 1/ i Forligsinstitutionen: Statistikkens belysning af kvindespørgsmålet v/fuldmægtig Rigmor Skade. 36. Tirsdag, den 10/ i Forligsinstitutionen: Folketællingen 1940 v/sekretær H. Colding-Jørgensen. 37.x Fredag, den 25/ , kl. 20 i Forligsinstitutionen: Omkring valgloven v/fuldmægtig W. Elberling. 38. Fredag, den 14/ i Forligsinstitutionen: Opgørelsen af landbrugets gældsforhold i 1937 v/fuldmægtig Kjeld Bjerke /6 1939: Det 3. nordiske statistikermøde i Oslo. 39.x Torsdag, den 30/ i Forligsinstitutionen: Arbejdsløshedsstatistikkens teoretiske og praktiske anvendelighed v/kontorchef Jørgen S. Dich, Socialministeriet. (Forårsmødet 1940 aflyst på grund af forholdene). 40.x Fredag, den 22/ , kl. 20 i Departementets mødesal: Opgørelsen af den danske nationalindkomst v/sekretær V. Villadsen. 41. Torsdag, den ¾ 1941, kl i Departementets mødesal: Beregning af akkumulering af arbejdsløn v/kontorchef H.N. Skade. 42.x Fredag, den 5/ , kl. 20 i Forligsinstitutionen: Kriseadministration og statistik v/departementschef Einar Cohn. 43. Fredag, den 17/4 1942, kl. 20 i Forligsinstitutionen: Om forbrugsundersøgelser v/ekspeditionssekretær Chr. Olsen. 44.x Mandag, den 23/ , kl i Forligsinstitutionen: Nogle erindringer fra Statistisk Bureau i gamle dage v/departementschef Adolph Jensen. 45. Fredag, den 16/4 1943, kl. 19 i Forligsinstitutionen: Husassistentspørgsmålet statistisk belyst v/kontorchef H. Stjernqvist. 46.x Efter indførelsen af spærretid, hvor folk skulle være hjemme inden kl. 20, vedtog bestyrelsen ikke foreløbig at holde almindeligt møde, og den 26/ afholdtes derfor alene ordinær generalforsamling i Departementets mødesal. 47. Mandag, den 20/3 1944, kl i Forligsinstitutionen: Om sygdomsstatistikkens udvikling og nuværende stade v/fuldmægtig Marie Lindhardt, Sundhedsstyrelsen. 48.x Tirsdag, den 12/ , kl i Forligsinstitutionen: Grønlands statistik v/kontorchef P.P. Svejstrup, Grønlands styrelse. 49. Mandag, den 18/6 1945, kl. 18 i Forligsinstitutionen: Indtryk fra en rejse v/departementschef Einar Cohn. 50.x Onsdag, den 28/ , kl i Departementets marketenderi: Skæve fordelinger v/universitetsadjunkt, cand.act. Anders Hald /8 1946: Det 4. nordiske statistikermøde i Stockholm. 51. Torsdag, den 12/ , kl i Forligsinstitutionen: Statistik, offentlig administration og økonomisk forskning v/kontorchef V. Kampmann, Skattedepartementet. 52. Lørdag, den 22/ :

14 Foreningen fejrer sit 25. års jubilæum ved en fest med ledsagere (nærmere oplysninger mangler). 53.x Tirsdag, den 27/1 1948, kl i Forligsinstitutionen: Erhvervstællingen 1948 v/fuldmægtig Johs. Nielsen. 54. Fredag, den 29/ , kl i Forligsinstitutionen: Det danske nationalbudget v/ekspeditionssekretær Kjeld Bjerke. 55. Tirsdag, den 3/5 1949, kl i Forligsinstitutionen: Kommunalstatistik v/kontorchef Oluf Ingvartsen, Aarhus kommunes statistiske Kontor /6 1949: Det 5. nordiske statistikermøde i Helsingfors. 56.x Fredag, den 9/ , kl i Departementet: En svensk undersøgelse angående studenternes sociale oprindelse, uddannelse, erhvervsvalg m.v. v/professor Carl- Erik Quensel, Lunds Universitet. 57. Torsdag, den 22/6 1950, kl på restaurant Beaulieu: En rejse til Amerika v/kontorchef H.N. Skade 58.x Torsdag, den 1/2 1951, kl i Forligsinstitutionen: Velstandstal og lønregulering v/kontorchef Kjeld Bjerke. 59. Tirsdag, den 22/5 1951, kl. 20 i Studiegårdens fællesauditorium: New Developments in U.S.Census Procedures v/dr. Roy V. Peel, director of the Bureau of Census, USA (arrangeret i samarbejde med Socialøkonomisk Samfund). 60. Mandag, den 11/ på Restaurant Fortunen, Dyrehaven: Ægyptiske eventyr på statistikkens og tilgrænsende områder v/arbejds- og socialministeriets statsvidenskabelige konsulent Henning Friis. 61.x Fredag, den 30/ , kl i Forligsinstitutionen: Labour-force statistik v/sekretær Th. Hjortkjær /6 1952: Det 6. nordiske statistikermøde i København. 62.x Tirsdag, den 2/ , kl i Forligsinstitutionen: Hvad kan vi lære om statistik i USA? v/kontorchef H. Stjernqvist, kontorchef Kjeld Bjerke, ekspeditionssekretær Inger Alsing, fuldmægtig Curt Hansen og sekretær Gunnar Klavsen. 63. Tirsdag, den 16/ på Aldershvile Slotspavillon, Bagsværd: En pessimists betragtninger v/kontorchef Henry Stjernqvist. 64.x Onsdag, den 25/ , kl i Forligsinstitutionen: En vurdering af den officielle statistiks metoder v/fuldmægtig Henry Holm, Københavns statistiske Kontor. 65. Onsdag, den 28/4 1954, kl. 20 i Departementets marketenderi: Pressens brug af og behov for officiel statistik v/redaktør J. Bøggild-Christensen, Berlingske Tidende /6 1954: Det 7. nordiske statistikermøde i Oslo. 66.x Tirsdag, den 23/ , kl i Departementets marketenderi: De store årgange v/fuldmægtig Per Kirstein, Arbejdsmarkedskom-missionen. 67. Onsdag, den 20/4 1955, kl i Departementets marketenderi: Tre års liv og virke i Iran v/kontorchef Mads Iversen. 68.x Tirsdag, den 6/ , kl. 19 i Departementets marketenderi: Danmarks administrative inddeling v/professor O. Strange Petersen, Århus Universitet.