Projektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering Allerød kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering Allerød kommune"

Transkript

1 Projektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering Allerød kommune Randi Køhler okt. 2013

2 Indholdsfortegnelse Baggrund:...3 Formål:...3 Rehabiliteringsdefinition:...3 Målgruppen:...4 Succeskriterier:...4 Organisering i projektperioden:...4 Rammer for projektet:...5 Organisering af hverdagsrehabiliteringen:...5 Risikovurdering:...6 Overordnet tids- og aktivitetsplan:...8 Planlægningsfasen:...8 Opstartsfasen:...8 Gennemførelsesfasen:...8 Opsamlingsfasen:...8 Kompetence udvikling:...9 Kommunikationsplan:...9 Borgerforløb:...10 Dokumentation:...12 Ydelser:...12 Evaluering:...12 Bilag: Bilag 1: Fordeling af arbejdsopgaver i projektet 2

3 Baggrund: Den demografiske fremskrivning viser, at der i fremtiden er færre hænder til at håndtere flere borgere. Således vil antallet af borgere over 65 år stige, dertil kommer at borgerne kommer tidligere hjem fra sygehusene og flere borgere får kroniske sygdomme. Samtidig viser forskningsresultater, at en ekstra indsats som er rehabiliterende frem for kompenserende, kan forebygge, reducere eller udskyde borgernes behov for varig hjælp. Det er en ny måde at arbejde på, som skal sikre borgerne en koordineret og individuelt tilrettelagt rehabiliterings indsats samtidig med at sikre en sundere økonomi for kommunen. Kernen i hverdagsrehabilitering handler om at øge borgerens aktive deltagelse i en meningsfuld hverdag. Formål: Med hverdagsrehabilitering ønsker Allerød kommune at indføre en ny tilgang, der med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer ændrer den passive pleje til en aktiv indsats, og dermed gør de borgere, der kan mest muligt selvhjulpne. Grundtanken er, at en målrettet tværfaglig indsats kan medvirke til at forsinke borgerens entre i forhold til praktisk hjælp og pleje, herunder at mindske, udskyde og forebygge behovet for kompenserende hjælp. Borgeren er selv med til at sætte mål for indsatsen. Formålet er endvidere, at medarbejderne via kompetence løft øger deres viden og handlemønstre i forhold til de faglige- tværfaglige- samarbejdsmæssige- kommunikative- og pædagogiske udfordringer. Rehabiliteringsdefinition: Projektet tager udgangspunkt i følgende rehabiliteringsdefinition og har særlig fokus på den funktions- og deltagelsesrettede rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Kilde: Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Marselisborg Centret

4 Målgruppen: Alle borgere som henvender sig til visitationen med behov for hjælp til rengøring og/eller personlig hjælp Borgere som modtager praktisk hjælp og efterspørger pleje og omvendt Borgere som har modtaget midlertidig hjælp til praktisk hjælp, og som viser sig ikke at kunne klarer opgaven efter ophør af midlertidig hjælp og vil få behov for varig hjælp Borger som modtager personlig pleje eller praktisk hjælp Hvilke borgere vil ikke få tilbudt hverdagsrehabilitering: o Borger med midlertidig hjælp o Terminale borgere (medmindre dette er borgerens eget ønske eller efter individuel vurdering) o Svært demente borgere o Borgere med svær psykisk sygdom (som ikke er i stand til at samarbejde eller modtage instruktioner) o Borgere der ikke modtager hjælp og ikke søger om dette. Succeskriterier: Af de borgere som modtager hverdagsrehabilitering forventes det efter indsatsen at: 80 borgere deltager årligt. Heraf 50 ny-visterede borgere og 30 borgere, der modtager ydelser i forvejen, ( 60 borgere i 2014) 1/5 bliver selvhjulpne (ikke behov for personale hjælp mere) 2/5 har mindre behov end oprindeligt vurderet ved første besøg. 2/5 har behov for samme hjælp som vurderet ved første besøg. Organisering i projektperioden: Projekt ejer: Sundhedschef Lisbeth Pedersen Styregruppe: Leder af genoptræningen Lone Gade, Områdeleder i hjemmeplejen Susanne Dyremose, Leder af visitationen Birgitte Harild, Økonomisk konsulent Vibeke Jensen. Projekt gruppe: Ergoterapeut Unnur Johannesdott, Fysioterapeut Lea Bragh Andersen, Socialog sundhedsassistent aftenvagt Gitte Nygaard, Områdeleder i hjemmeplejen Jeanette Braaunlich, Hjemmesygeplejerske Tine Mauritson, Visitator helle Dahl. Referenceperson: Forebyggelseskonsulent Dorthe Andersen (indgår ad hoc i alle grupper). Projektleder: Udviklingskonsulent Randi Køhler. 4

5 Rammer for projektet: Projektet gennemføres i projektperioden i den kommunale hjemmepleje, i alle teams. Private leverandører i Allerød kommune tilgår projektet september Denne forsinkelse på de private leverandørers tilgang er afledt af, at der i maj 2014 er udbud på hjemmehjælp og de private leverandører, der vinder udbuddet kan efter sommeren 2014 tilgå projektet. Tilbuddet om hverdagsrehabilitering er obligatorisk og er ikke frivilligt for borgerne. Projektet er startet med drift i 2015 for øje. Projektet er ikke et pilotprojekt for at afsondre hvorvidt hverdagsrehabilitering skal gennemføres i kommunen eller fravælges. Der ønskes med projektet at udvikle en model for hverdagsrehabilitering i kommunen. Organisering af hverdagsrehabiliteringen: Der er valgt, at etablere et tværfagligt tilbud om rehabilitering i hjemmeplejen ved at ansætte særlige faglige ressourcer, i form af to rehabiliteringsterapeuter direkte i hjemmeplejen. Disse er organisatorisk placeret under den kommunale hjemmeplejen, men arbejder med samme tværfaglige tilbud til de private leverandører. De to rehabiliteringsterapeuter ansættes 1. marts Herudover organiseres hverdagsrehabilitering som et samarbejde mellem hjemmepleje, træningen og visitationen. Den sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tilgang i mødet med borgeren skal være grundlæggende og integreret i organisationen. Dette således at alle medarbejdere, som i hverdagen er tæt på borgeren i alle sammenhænge, har fokus på at udvikle og fastholde den enkelte borgers funktionsevne. Ved hverdagsrehabilitering tages udgangspunkt i, at mål og delmål sættes ud fra borgerens ønsker og muligheder. Det skal give mening for borgeren. Derfor planlægges mål og delmål omkring aktiviteterne altid i samarbejde med borgeren, og medarbejderne skal sikre, at borgeren oplever en helhed i indsatserne. Rehabiliteringskonsulenternes arbejde består i at aftale mål med borger, udarbejde rehabiliteringsplan, støtte op om hverdagsrehabilitering, så der sker en effektiv implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen, herunder i samarbejde med projektlederen formidling af processer og resultater. I forbindelse med implementering af hverdagsrehabilitering er det nødvendigt at fokusere på to organisatoriske indsatser, der afhængigt af hinanden vil danne fundamentet for at opnå de ønskede resultater set i relation til borgeren, medarbejderen samt økonomi og ressourcer. Det ene fokus rettes mod organisationens struktur og indsatser i forhold til borgerens forløb gennem en rehabiliteringsindsats. Hvad skal der ske, hvordan, hvornår, hvem er involveret, hvilke roller samt ansvarsfordeling. Det andet fokus skal rettes mod medarbejderne i forhold til viden og faglighed. Men også kulturen i organisationen er af afgørende betydning for medarbejderens tilgang til borgeren og for det tværfaglige samarbejde. I forbindelse med paradigmeskiftet ses kompetenceudviklingsforløbet som en forandringsproces. 5

6 I relation til de strategiske fokusområder er samarbejdsprocessen, sammenhæng og koordination nøgleord for hverdagsrehabilitering, hvorfor den relationelle koordinering vil få stor betydning for at opnå de ønskede resultater. Derfor vil der i forbindelse med implementeringen være fokus på koordinering af arbejdet ved hjælp af fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Risikovurdering: Risk 1:For få borgere er motiveret for at deltage. Forholdsregel: Fokus på formidling til og kommunikation med borgeren om projektet. Dette kan indgå som en del af medarbejdernes kursus i opstartsfasen. Medarbejderne kan også have fokus på værktøjer fra den motiverende samtale. standard notat der fokuserer på borgers motivation, således dette bliver dokumenteret og rehabiliteringsterapeuten kan inddrages til hurtig sparring på dette. Risk 2: Medarbejderne i hjemmeplejen har svært ved at forstå og benytte hverdagsrehabiliteringstankegangen. Kulturændringen udebliver. Forholdsregel: Sikre at der er løbende opfølgning i hjemmepleje teams. Opfølgning på kompetenceudviklingen og tæt sparring med rehabiliteringsterapeuterne. Risk 3: Udskiftning af medarbejder i hjemmeplejen og dermed nye medarbejderne, som ikke har fået oplæringen i rehabiliteringstankegangen. Forholdsregel: De nye medarbejdere får sidemandsoplæring af kollegaerne, som del af øvrigt introduktions program. Risk 4: Medarbejderne i hjemmeplejen bakker ikke op om projektet. Forholdsregel: Lederne af hjemmeplejen og områdelederne samt rehabiliteringsterapeuterne har fokus på at motiverer medarbejderne ved hjælp af anerkendende tilgang. Risk 5: Projekt fundering i organisationen og systemer. Særligt udfordringsfelt er at sikre fundering af dokumentationen. Udfordringen er at projektet er tværfagligt, og det kræver nytænkning i en søjleopdelt organisation. Medarbejderne dokumenterer i forskellige dele af omsorgsjournalen, hvilket medfører et fragmenteret rehabiliteringsarbejde. Forholdsregel: Sikre tværfaglig dokumentation med klare retningslinjer, en dokumentation samme sted. Et forenklet journal system, som alle medarbejderne har direkte adgang til. Dokumentationen understøttes med standardnotater. Tydelig kommunikation og understøttelse af at nogen dokumentation er bedre end ingen og usikkerhed om hvorvidt der dokumenteres rigtigt, skal ikke afholde medarbejderne fra at dokumentere. Der udarbejdes standardnotater, således dokumentation er nem og ensrettet. Risk 6: Projektets udstrækning: Styregruppen har besluttet at projektet skal igangsættes i hele den kommunale hjemmepleje. Dette skaber følgende forholdsregler: 1. Erfaringer fra andre kommuner viser at den rehabiliterende tankegang indebære betydelige kulturændringer blandt flere faggruppe. Når der startes med et enkelt område kan de gode eksempler være med til at lette processen når projektet udbredes. Forholdsregel: Fokus på at fejre sejre og dele disse. 6

7 2. Eventuelle startproblematikker vil ramme alle områder. Forholdsregel: Meget tæt opfølgning fra styregruppen ved start og mulighed for hurtig ændring og redigering af projektets kurs. Risk 7: Samarbejde mellem visitator og udfører: Det er afgørende for projektets succes, at der er et godt og åbent samarbejde mellem visitator og udfører. Risiko for splittelse i organisationen er til stede. Forholdsregel: Fokus på dialog og forståelse for projektets formål. Det skal forhindres, at der opstår uenighed om arbejdsdelingen mellem bestiller og udfører, ved at der er udarbejdet skriftlig klart defineret ansvarsområder. Der arbejdes på at skaffe budget til afholdelse af fælles opfølgende temadag og undervisning, hvor visitationen personale også deltager mhp at skabe fælles sprog og fælles forståelse. Risk 8: Hurtige resultater udebliver eller kommunikeres ikke, hvilket medfører at medarbejderne mister modet. Forholdsregel: Tydelig kommunikation og fejring af milepæle. Risk 9: HH3 (håndholdt 3 system til dokumentation hjemmeplejen) til virker ikke efter hensigten, hvorfor medarbejderne ikke kan dokumentere på denne. Hvilket medfører ringe dokumentation til følge. Forholdsregel: Tæt kontakt til CSC i forhold til at få HH3 til at virke optimalt. Eventuel indgåelse af aftaler om fysisk konsulent tilstede. Risk 10: Øget tilgang til 86 holdtræning. Forholdsregel: Træningen trækker statistik på nuværende tilgang og sammenligner med samme periode efter start af hverdagsrehabilitering. Såfremt der er en markant øget stigning, tages dette til drøftelse med sundhedschef. 7

8 Overordnet tids- og aktivitetsplan: Planlægningsfasen: Projekt beskrivelse, godkendt af styregruppe og projekt ejer. Økonomi godkendt af projekt ejer og styregruppe. Politisk notat godkendt af SVU. Undervisning planlagt og bestilt ved leverandør. Rehabiliterings terapeuter er ansat. Rehab plan (dokumentationsmetode) og standardnotater udarbejdet og indlagt i CSC. Ydelser udarbejdet og indlagt i SKS kataloget. Afgørelsesbrev, borgerpjece, borgerinformationsbrev udarbejdet. Medarbejderne informeret fra projekt leder på korte informationsmøder. Informationsmateriale i form af plakater til info om undervisningen udarbejdet. Opstartsfasen: Undervisning en dag til alle medarbejdere er gennemført Ambassadør undervisning gennemført Lederne har gennemført lederworkshop Borgere der skal deltage i april måned er informeret skriftligt Pressemeddelelse udarbejdet og godkendt af kommunikationschef i kommunen Planlægning af opstartsmøder er planlagt i henhold til plan for borgerforløb. Skitse af workflow er udarbejdet Der er løbende iværksat målrettede kommunikationsaktiviteter til de forskellige interessenter jf. kommunikationsplanen Gennemførelsesfasen: Afholdelse af startmøder med borgerne Aftalte rehab plan er gennemført på ny startede borgere Økonomisk udtræk på ydelser udarbejdet efter de første 4 mdr. og forelagt styregruppen Afholdelse af styregruppemøde september og november 2014 Opsamlingsfasen: Analyse af de økonomiske perspektiver er udarbejdet Projektet tilrettes til drift start 2015 Der er udarbejdet afsluttende evaluerings notat til SVU 8

9 Kompetence udvikling: Hverdagsrehabilitering kræver en rehabiliterende adfærd hos medarbejderen. Rehabilitering sker ud fra en grundlæggende antagelse om, at alle borgere helst vil klare sig selv uden hjælp fra andre, og dermed bevare den personlige frihed. Med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov sættes der mål og arbejdes ud fra hjælp til selvhjælp og fokus rettes mod borgerens muligheder og ressourcer. Den tværfaglige indsats er en nødvendighed for at opnå et helhedssyn på borgeren. Grundlaget for at kunne lykkedes med en tværfaglig og rehabiliterende tilgang er et fælles fundament og et fælles sprog. Den rehabiliterende tilgang vil kræve en bevægelse i organisationen, hvor medarbejdernes adfærd bevæger sig fra den serviceorienterede tilgang til en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang. Organisationen vil derfor skulle gennem en forandringsproces med fokus på kulturen og de grundlæggende antagelser, værdier, holdninger og følelser. Kompetence udviklingen af medarbejdere og lederne købes af Type2dialog og består af nedenstående: Alle medarbejdere ansat i den kommunale hjemmepleje tilbydes en dags undervisning, dette foregår på 4 hold, i alt ca. 85 personer. Der udpeges 18 ambassadører og disse tilbydes foruden den ene dags undervisning, yderligere en dags undervisning af hold på 9 personer. Ledere af hjemmeplejen og styregruppen tilbydes en dags undervisning i form af workshop i relation til implementeringen af hverdagsrehabilitering. Udbytte af den ene dags undervisning defineres som: Fælles sprog Forståelse af sundhedsbegrebet og dets betydning for livskvalitet Forståelse af rehabiliteringsbegrebet, herunder den kompenserende og aktiverende tilgang Tværfaglighed og den rehabiliterende tilgang Dokumentationen Kommunikationsplan: Projektet formidles løbende til relevante interne og eksterne interessenter i start og gennemførelses fasen. Information til borgerne: Der udarbejdes en informationspjece til borgerne, som medsendes afgørelsesbrevet. 9

10 I starten af gennemførelsesfasen udarbejdes der en pressemeddelelses, som sendes til Allerød nyt og som også er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Information til medarbejderne ansat i hjemmeplejen, visitationen og genoptræningen: Der afholdes 3 informationsmøder i hjemmeplejen, et i genoptræningen og et i visitationen, hvor projektleder informere om projektets formål, borger forløb m.v. På gangen ved hjemmeplejens grupperum på Engholm, oprettes en fysisk rehabiliterings væg, hvor der opsætte relevante nyheder, pointer fra undervisningen, gode historier m.v. Løbende information udsendes på mail til ambassadørerne. Budskab: Information til øvrige medarbejdere i kommunen: På kommunens intranet lægges ved start april meddelelse om projektet. Information til politisk niveau: Der udarbejdes politisk notat til SVU ved start og ved slut evalueringen af projektet. Borgerforløb: For at sikre en høj kvalitet og effektivitet er det besluttet, at implementere nedenstående Flowchart, der viser borgerens vej, gennem et rehabiliteringsforløb. Denne metode vil sikre, at der opnås hurtige og synlige resultater. Målet er, at metoden og kulturen implementeres hos alle medarbejdere, så samtlige kan agere ud fra den rehabiliterende tilgang til borgeren under supervision af rehabiliteringsterapeuterne. Rehabiliteringsindsatsen skal være målrettet, tidsbestemt, koordineret og sammenhængende. Hverdagsrehabilitering foregår i en samarbejdsproces med borgeren, dennes pårørende, netværk og frivillige. Borgeren ses som en aktiv og central medspiller, og der sættes fokus på hjælp til selvhjælp. Borgeren og evt. pårørende er således altid aktører i forbindelse med rehabilitering. Flowchat: 1. Borger eller pårørende henvender sig i visitation mhp hjælp til en ydelse pga. fald i funktionsniveau. a. Borgerne der har hjælp i forvejen inkluderes i projektet ved at områdeleder i samarbejde med medarbejderne udvælger de borger der skal deltage. Borgerne sendes på en samlet liste til visitationen som opretter rehab pakker til de der skal starte. 2. Visitator besøger nye borger og udarbejder helhedsvurdering i fælles sprog 2 og vurderer borgers rehabiliteringspotentiale. Borgerne får hjemmehjælp til uopsættelige opgaver. 10

11 3. Visitator sender advir til hjemmepleje planlægger idet pågældende distrikt om at der er kommet en ny borger som har rehabiliteringspotentiale udfra om borger er i målgruppen.. 4. Rehabiliteringsterapeuten (RT) ser på borgers ydelser og vælger en ydelse som vedkomne overtager. Dette aftales med planlægger der derved ikke sender en medarbejder ud til dette besøg. Har borger ingen ydelser planlægger RT en ADL aktivitet for at vurderer borger. 5. RT vurdere borger i en ADL situation som er den valgte ydelse. 6. RT planlægger et start møde i borgers hjem med deltagelse af kontakt personen. Mødet ligges i forlængelse af den tid hvor borgers ydelse er planlagt til levering. 7. På startmødet udarbejdes en rehab plan i samarbejde med borgeren, hvor mål, delmål og handling fremgår. 8. Borgerens hjemmehjælpere træner med borgeren i de daglige aktiviteter og der evalueres løbende på mål og delmål. 9. RT planlægger et midtvejsevalueringsmøde, hvor RT og kontaktpersonen mødes 10. Kontaktpersonen sparre med RT undervejs i forløbet. 11. Efter ca. 10 uger afsluttes rehabiliteringsindsatsen. 12. RT planlægger et slut evalueringsmøde hvor RT og kontaktperson mødes med borger. 13. Visitator kontaktes af RT såfremt denne vurderer borger har behov for fortsat kompenserende ydelser. Visitator vurderer om muligt administrativt omfanget af ydelser og tildeler disse. 14. RT er i løbende kontakt med visitationen ift. justering af tid, således denne modsvarer borgers fremgang i selvhjulpenhed. 11

12 Dokumentation: Der udarbejdes rehab plan, som er udarbejdet som specialark. Rehab planer skal være udarbejdet håndgribeligt og relatere sig til hverdags aktiviteter, som borger har sat mål for. Beskrivelse af hvad gør borgeren og hvad gør hjemmetræneren og hvad gør hjemmeplejen ikke. Så det er tilgængeligt at følge for alle medarbejderne. Den daglige hjemmetræning og borgerens funktioner dokumenteres i notater under ledeord hverdagsrehabilitering. Der udarbejdes tre standardnotater. Ydelser: Ved nye borger oprettes uopsættelige ydelser i katalog 2 og ved borgere der i forvejen har ydelser beholder borger disse ydelser i indsatskatalog 2 Der oprettes af visitationen en rehabiliteringsydelsespakke i katalog 1. Der sættes af visitationen ikke tid på denne ydelse og den sættes ej heller i gang. Når der har været afholdt opstartsmøde med borger, sætter rehabiliteringsterapeuten rehabiliteringspakken i gang og sætter tid på denne. Evaluering: Formål med evalueringen er at undersøge indsatsens effekt, dette måles på behovet for hjemmepleje ydelser. Hver 4 måned udføres økonomiske udtræk, disse foreligges med tilhørende status rapport til styregruppen og november 2014 evalueres på den samlede effekt. Controller i ældre og sundhed og økonomisk konsulent i Ældre og sundhed varetager de økonomiske udtræk. 12

13 Bilag 1 - Fordeling af arbejdsopgaver i projektet. Visitationen. Visitator modtager henvendelse om borger. Visitator vurderer om borger er omfattet af den beskrevne målgruppe. Hvis borger inkluderes: De uopsættelige ydelser oprettes, planlægning af hjemme besøg i hjemmet af visitator. Visitator sender advis til planlægger og rehabiliteringsterapeut, hvor det anføres hvilken hjælp borger skal have i opstartsforløb samt besked om, at borgeren indgår i hverdagsrehabilitering, og at indsatsen iværksættes så hurtig som muligt. Visitator modtager ved endt forløb fra rehabiliteringsterapeuten en slut evaluering. Visitator vurderer borgers behov og tildeler hjælpen. Rehabiliteringsterapeut (RT): Når advis modtages, kontaktes borger mhp opstartsbesøg i hjemmet. Ved opstartsbesøg deltager RT og kontaktpersonen. RT sørger for at koordinere med borger og kontaktpersonen. Ved opstartsbesøget sørger RT for at der udarbejdes mål og handleplan. RT er ansvarlig for planlægning og iværksættelse af træningen som hjemmeplejen skal udfører. RT er ansvarlig for at der bliver udført midtvejsevaluering og løbende opfølgning og sparring om borgers hverdagsrehabilitering. RT planlægger og iværksætter slutevaluering hvor der evalueres på handleplanen i borgers hjem med deltagelse af kontaktpersonen. RT er efterfølgende ansvarlig for i samarbejde med hjemmeplejen løbende at vurderer den visiterede tid hos borgeren og orientere planlægger og visitationen om dette. RT har ansvaret for at sparre med hjemmeplejen om hverdagsrehabilitering og der lægges vægt på uformel sparring hvor tilstedeværelse i grupperne er påkrævet. Der lægges endvidere vægt på den formelle sparring i hjemmeplejegrupperne og der kræves tilstedeværelse ved gruppemøder. RT sætter tid og frekvens på rehabiliteringspakken Medarbejder i hjemmeplejen: Deltager ved opstartsbesøg i hjemmet med RT og bidrager til udarbejdelse af mål og rehab plan. Udfører hjemmetræning i de daglige aktiviteter som beskrevet i rehabplanen. Dette gælder alle medarbejdere der er omkring borger. Dokumentere i notater hvordan træningen skrider frem. Er ansvarlig for at kontakte planlægger, såfremt borgers visiterede tid skal ændres som følge af borgers fremskridt. Deltager i midtvejsevaluering med RT, hvor rehabplanen justeres og der opsamles på træningen. Deltager i slutevaluering i borgers hjem med RT. 13

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Rehabiliteringsstrategier

Rehabiliteringsstrategier Rehabiliteringsstrategier Fagligt selskab for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker og sygeplejersker i Kommunerne 18. Marts 2013 Susanne Ormstrup Partner, Type2dialog Resultatorienteret ForandringsPartner

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission og vision 4 Funktionsevne og mestringsevne 6 Målgruppe

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis 10. maj 2011 Workshop 2 Hverdagsrehabilitering i praksis Midlertidig indsats Kører i hele kommunen Dækker alle ydelser Ca. 45-50 borgere i gang Hverdagsrehabilitering Fast gruppe fra 1. februar 2010 12

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og

Læs mere

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi 1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Ledelse af hverdagsrehabilitering

Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledertemadag DF og ETF 1-2-2012 Lone Vesterman Rasmussen, Seniordirektør Kolding kommune Velfærdsklemmen. Kontekst Hvad er innovation og hvordan arbejder vi med det. Det

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Projekt. Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009.

Projekt. Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009. Projekt Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009. 1 Indholdsfortegnelse. 1. Projektets baggrund.... 3 2. Organisering / metode... 3 3. Budget... 4 4. Projektets formål, mål og

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune

- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Delprojektbeskrivelse Styrk din Hverdag - en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Baggrund Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af

Læs mere

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering Udbudsbetingelser Undervisning i Hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Ordregivende myndighed 1 3. Tildelingskriterier 1 4. Tidsplan 2 5. Spørgsmål 2 6. Afgivelse af tilbud 2 7.

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Oprettet den 8. oktober Projektets titel Projektbeskrivelse - akutteam

Projektbeskrivelse. Oprettet den 8. oktober Projektets titel Projektbeskrivelse - akutteam Projektbeskrivelse Oprettet den 8. oktober 2012 1. Projektets titel Projektbeskrivelse - akutteam 2. Projektets baggrund Her beskrives den aktuelle baggrund for, at projektet igangsættes netop nu. 3. Formål

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Det ser anderledes ud Tør jeg prøve?? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Hmmm Hvordan mon? Kan jeg - - hele turen? FARVEL - og tak Agenda Rehabilitering hvad, hvor, hvem Hjemmel Ydelser Velfærdsteknologi

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

Tyngde Start-Slut, Alle

Tyngde Start-Slut, Alle Evaluering af Korttidscenter I 2013 blev der oprettet et korttidscenter i Center Sundhed, og det blev besluttet at indsatsen skulle evalueres i 2014. Formålet med Korttidscenteret er, at borgeren skal

Læs mere

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Bremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse.

Bremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse. Delprojektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering. J.nr. 29.09.00-G01-6-10 Programtitel Projekttitel Programformål Delprojektformål Paradigmeskifte For hele programmet Paradigmeskifte for delprojekt Hverdagsrehabilitering

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Projektbeskrivelse for projektet: Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade 1. Projektets baggrund Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Det sammenhængende borgerforløb i praksis

Det sammenhængende borgerforløb i praksis Det sammenhængende borgerforløb i praksis Et kommunalt perspektiv på det sammenhængende borgerforløb Hvilke visioner har kommunen? Hvordan har kommunen grebet det an i praksis? Udfordringerne Betydningen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere