Statusnotat vedrørende Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger

Transkript

1 Statusnotat vedrørende Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger Indholdsfortegnelse Baggrund...1 Et paradigmeskifte...2 Forebyggelse...2 Træning og rehabilitering...4 Hjælp til svage borgere...7 Organisering og ledelse...7 Medarbejdernes kompetencer...10 Dokumentation...11 Digital velfærd...12 Den frivillige sociale indsats...13 Konklusion...14 Baggrund Folketinget besluttede i juni 2012 at nedsætte en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet og komme med forslag til, hvordan ressourcerne kan anvendes bedst muligt på området. I juni 2013 udkom Hjemmehjælpskommissionens rapport med 29 konkrete anbefalinger, som tilsammen skal bidrage til at sikre en bedre og mere sammenhængende indsats for ældre borgere i eget hjem, der på grund af funktionsnedsættelser har brug for hjælp i dagligdagen. Kommissionen lægger bl.a. vægt på, at ældre borgere via systematiske og tværfaglige rehabiliterende forløb hjælpes til at kunne klare sig selv længst muligt i eget hjem og at svage ældre, der ikke kan blive helt eller delvist selvhjulpne, tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats af høj kvalitet. Nærværende notat indeholder en gennemgang af de 29 anbefalinger individuelt efterfulgt af en redegørelse fo,r hvilke tiltag Rudersdal Kommune har iværksat og vil iværksætte for at efterleve Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. 1

2 Et paradigmeskifte Hjemmehjælpskommissionen peger overordnet på behovet for et paradigmeskifte i måden at anskue hjemmehjælp på, således at der i højere grad fokuseres på at forbedre funktionsevnen fremfor at løse de opgaver, som borgeren ikke selv kan klare. Anbefaling 1: Kommissionen anbefaler, at fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det igangværende paradigmeskifte i kommunerne, hvor: Borgere, der har et potentiale for at forbedre deres funktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klare dagligdagen og dermed forblive uafhængige af hjælp længst muligt. Borgere, der har omfattende og komplekse plejebehov, modtager en mere kompenserende hjælp, der er koordineret med sygeplejefaglige indsatser. Ad 1. Den rehabiliterende indsats startede i Rudersdal Kommune i december 2010 som et projekt målrettet borgere, der søgte om hjælp til daglig personlig pleje, bad, kompressionsstrømper, tøjvask, indkøb og rengøring. Indsatsen, bestående af træning og hjælpemidler, blev udført af terapeuter i Det rehabiliterende team "Aktiv hver dag" med det formål at støtte borgere i at bevare livet på egne betingelser i længere tid og dermed udskyde behovet for hjælp i hverdagen. I 2012 blev indsatsen udvidet til også at omfatte træning i tilberedelse/anretning af måltidet, og Aktiv hver dag overgik til drift som en integreret del af Ældreområdets indsatsområder. Vurderes det, at en borger kan have gavn af en rehabiliterende indsats, bliver borgeren visiteret til denne, før en eventuel bevilling af varig hjælp. I dag er den rehabiliterende indsats udbredt til at omfatte alle borgere, hvor der vurderes at være mulighed for udvikling, også selvom borgeren tidligere har modtaget kompenserende hjælp. Selv borgere med komplekse behov kan således godt modtage en kombination af en rehabiliterende indsats og kompenserende hjælp. Afhængig af borgerens funktionsnedsættelse tilrettelægges den rehabiliterende indsats i samarbejde med de relevante fagområder. Indsatsen tager udgangspunkt i de hverdagsaktiviteter borgeren aktuelt ikke selv kan udføre, og der sættes mål for indsatsen i samarbejde med borgeren Borgere med omfattende og komplekse plejebehov modtager fortsat en kompenserende hjælp, som tilrettelægges og koordineres i et tæt samarbejde mellem sygeplejersker, socia-l og sundhedsmedarbejdere og øvrige relevante samarbejdsparter. Forebyggelse Hjemmehjælpskommissionen peger på potentialet i at styrke den tidlige forebyggende indsats, før borgerne selv henvender sig for at få hjælp og med et særligt fokus på gruppen af socialt udsatte ældre. 2

3 Anbefaling 2: Kommissionen anbefaler, at kommunerne i den forebyggende indsats øger opmærksomheden på gruppen af socialt udsatte ældre, og at dette arbejde understøttes gennem tilvejebringelse af ny viden om effektive indsatser på området. Anbefaling 3: Kommissionen anbefaler, at forebyggende hjemmebesøg tilrettelægges mere målrettet og fleksibelt, herunder: at aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om forebyggende hjemmebesøg forhøjes fra 75 til 80 år at ældre under 80 år i særlige risikogrupper skal have tilbud om forebyggende hjemmebesøg at der i øget omfang anvendes screeningsværktøjer til vurdering af borgerens behov for forebyggende indsatser at der åbnes op for gruppebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem Ad 2 og 3. Alle borgere +75 år tilbydes årligt forebyggende hjemmebesøg i henhold til Servicelovens 97a. Nye borgere kontaktes med tilbud om konkret dato for besøg, øvrige borgere inviteres til at lave aftale med forebyggende medarbejder. Det forebyggende besøg er et bredt sundhedsfremmende besøg, hvor udgangspunktet er borgerens aktuelle behov/motivation for forandring. Der anvendes ikke systematisk screeningsværktøjer for særlige sygdomme/funktionstab, men der arbejdes ud fra en interviewguide, hvor der er fokus på de forskellige faktorer. Det Forebyggende Team tilbyder oplæg i Seniorråd/-grupper og deltager i diverse borgermøder på aktivitetscentre m.m. Ved særlige behov og hos socialt udsatte borgere, kan Det Forebyggende Team tilbyde et ekstra forebyggende hjemmebesøg ud over det årlige tilbud, når det skønnes relevant. Dette foregår ved udsendelse af datobrev. Kommunen afventer evt. ændring i de lovmæssige krav til alderskriterium og mulighederne for risikovurdering og vil fremadrettet vurdere muligheder for alternative forebyggende tilbud end de forebyggende hjemmebesøg, der tilbydes i dag. Anbefaling 4: Kommissionen anbefaler, at kommunerne styrker forebyggelsesindsatsen i hjemmeplejen, herunder: Implementerer eksisterende effektive værktøjer til tidlig opsporing hos ældre borgere. Sikrer kompetenceudvikling af medarbejderne inden for forebyggelse. For at styrke en systematisk forebyggelsesindsats er Ældreområdet i 2013, i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1, påbegyndt implementering af værktøjer til tidlig opsporing 1 Sundhedsstyrelsens Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter -Værktøjer til hverdagsobservationer

4 af borgere med symptomer på faldende funktionsniveau/- almen tilstand. I kombination anvendes Triagemodellen og Ændringsskemaet, hvor: Triagemodellen er en tavle i tre niveauer: Grøn, gul, rød til stratificering af borgerne efter habitueltilstand og ændringer fra denne. Triagemodellen bidrager til en skærpet opmærksomhed overfor borgere med faldende funktionsniveau. Ændringsskemaet er et afkrydsningsskema inddelt i fem fokusområder, som udfyldes for den enkelte borger af social- og sundhedsmedarbejdere samt rehabiliterende terapeuter. Skemaet lægger på en enkel måde op til en beskrivelse af borgerens habituelle tilstand og ændringer fra denne og anvendes til indplacering af borgeren på det aktuelle niveau i Triagemodellen samt udarbejdelse af en sygeplejefaglig handleplan for borgeren i samarbejdet med sygeplejersken. Formålet er, at styrke den tidlige og målrettede forebyggende og sygeplejefaglige indsats for at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Kommunen deltager desuden i et 3-kommunalt samarbejde med Gentofte og Lyngby- Taarbæk Kommune om at udarbejde sygeplejefaglige standarder målrettet de forebyggelige indlæggelsesdiagnoser 2. I fortsættelse af dette arbejde har Ældreområdet i efteråret 2013 påbegyndt arbejdet med at udarbejde sygeplejefaglige instrukser i henhold til standarderne. Opgaven bliver i de kommende år at forankre værktøjer, standarder og instrukser til tidlig opsporing i driften og sikres en systematisk anvendelse af disse. Derudover vil screeningsværktøjer til understøttelse af tidlig opsporing specifikt målrettet funktionsnedsættelse og underernæring samt en mere systematisk anvendelse af målrettede handleplaner i den sygeplejefaglig dokumentation, skulle udbredes i driften. Sidst men ikke mindst kalder arbejdet med tidlig opsporing på en løbende kompetenceudvikling, så det systematiske arbejde forankres som en meningsfuld del af arbejdet. Træning og rehabilitering Hjemmehjælpskommissionen peger på en bred og fælles forståelse af rehabiliteringsbegrebet, samt behovet for en mere systematisk dokumentation af kommunernes rehabiliterende indsatser, så der tilvejebringes en mere evidensbaseret viden om effekterne. Anbefaling 5: Kommissionen anbefaler, at kommuner og relevante statslige myndigheder sikrer, at der sker en systematisk dokumentation og at der tilvejebringes mere evidensbaseret viden om effekter af rehabilitering. toejer_tidlig_opsporing.aspx 2 Nedre luftvejssygdom Knoglebrud Væskemangel Forstoppelse Blærebetændelse Tarminfektion - Ernæringsbetinget blodmangel Tryksår. 4

5 Ad 5 Effekten af hverdagsrehabiliteringen måles på andelen af borgere, der efter hverdagsrehabilitering er blevet helt eller delvist selvhjulpne. I forbindelse med visitation til rehabiliterende indsatser, udarbejder Bevillingsenheden en skinvisitation i forhold til, hvilke kompenserende indsatser, der ville være iværksat, såfremt borgeren ikke havde modtaget rehabiliterende indsatser. Efter den rehabiliterende indsats er afsluttet, foretager Bevillingsenheden en revisitation for at kunne måle effekten af den rehabiliterende indsats. Det rehabiliterende team Aktiv hver dag anvender derudover en særlig struktureret og evidensbaseret interviewmetode: Canadian Occupational Performance Mode (COPM), som giver mulighed for at måle på borgers tilfredshed efter endt forløb. Der pågår en del aktiviteter på landsplan med henblik på at udvikle og kvalitetssikre den rehabiliterende indsats, som Rudersdal Kommune deltager i. Blandt andet har kommunen deltaget i udarbejdelsen af en national klinisk retningslinje om hverdagsrehabilitering, der er evidensbaseret og som implementeres i den rehabiliterende indsats i efteråret 2013 Derudover arbejder Rudersdal Kommune i samarbejde med Københavns Universitet på videnskabelig dokumentation og publicering af effekten af hverdagsrehabilitering i kommunen Anbefaling 6: Kommissionen anbefaler, at kommunerne arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb på hjemmehjælpsområdet ud fra en bred og fælles forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske og sociale dimension indgår. Indsatsen bør baseres på følgende grundprincipper: Borgerens aktive deltagelse i forløbet Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov og ressourcer Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation Målorientering og tidsperspektiv Tværfagligt og tværsektorielt Koordinering Planlægning Videns basering og kvalitet. Ad 6 Ældreområdet arbejder med at sikre en tværfaglig koordineret indsats via borgersatte mål, teamkonferencer og udarbejdelse af fælles handleplan Den strukturerede interviewmetode COPM (se foregående afsnit) støtter borgeren i at prioritere og vurdere egne aktivitetsproblematikker og åbner dermed op for, at borgeren selv sætter dagsordenen for egen rehabilitering. I efteråret 2013 er påbegyndt Aktiv hver dag version II, hvor den rehabiliterende og udviklende indsats udbredes og implementeres i Hjemmeplejen for at sikre en tværfaglig 5

6 koordineret rehabiliterende indsats for borgere, der søger om/modtager praktisk hjælp eller personlig pleje til gavn for borgeren og organisationen. Der er gennemført kompetenceudvikling i hverdagsrehabilitering for medarbejdere i Bevillingsenheden, den kommunale Hjemmepleje, de 13 private leverandører af hjemmehjælp samt rehabiliterende terapeuter med henblik på at skærpe fokus på grundlaget for og formålet med udviklende indsatser og et tættere koordineret samarbejde herom. Derudover implementeres i efteråret 2013 tværfaglige hjemmebesøg fra genoptræningscenter med deltagelse af hjemmepleje og hverdagsrehabiliteringsteamet, når borgeren er i et udviklingsforløb. Målet er at sikre flow og sammenhæng i borgerens samlede forløb. Anbefaling 7: Kommissionen anbefaler, at målgruppen for rehabilitering på hjemmehjælpsområdet defineres bredt, således at målgruppen både omfatter borgere, som kan profitere af et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, samt borgere med meget komplekse behov, der kan have gavn af længerevarende hjælp med et rehabiliterende sigte. Ældreområdet er enig og der henvises til Ad 1, side 2. Anbefaling 8: Kommissionen anbefaler, at kommunerne løbende har fokus på, at motivationen af og dialogen med den enkelte borger og dennes pårørende er et vigtigt omdrejningspunkt i et rehabiliteringsforløb. Hvis borgeren er vedvarende demotiveret og ikke magter opgaven, indgår det i en faglig vurdering, om borgeren skal tilbydes anden hjælp. Som anført i ovenstående afsnit anvendes interviewmetoden COPM, der styrker borgerinddragelsen og borgerens egen prioritering af indsatsen. Borgeren bliver her støttet i at sætte mål for egen indsats og efterfølgende opgøres tilfredsheden med indsatsen. Når borgerne starter rehabiliteringsforløb, tages der således udgangspunkt i borgerens mål, inden for rammerne af den visiterede udviklende indsats. Anbefaling 9: Kommissionen anbefaler, at der tilvejebringes et lovgrundlag, som understøtter kommunerne i at arbejde med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles og bred forståelsesramme. Anbefaling 10: Kommissionen anbefaler, at servicelovens sondring mellem midlertidig og varig hjælp på hjemmehjælpsområdet ophæves. Ad 9-10 Kommunen støtter op om anbefalingerne, idet den rehabiliterende indsats medfører en gråzone træning (servicelovens 86) og hjælp til selvhjælp (servicelovens 83) Samme oplevelse gør sig gældende i skelnen mellem varig og midlertidig hjælp, der udviskes i forbindelse med den rehabiliterende indsats. Dette har også betydning for bevilling af hjælpemidler, da hjælpemidler efter Servicelovens 112 bevilges til varigt brug. 6

7 Hjælp til svage borgere Hjemmehjælpskommissionen påpeger, at den rehabiliterende indsats fremover skal være styrende på hjemmehjælpsområdet, men at de svage borgere, der ikke kan profitere af en rehabiliterende indsats, fortsat skal kunne tilbydes kompenserende hjælp. Anbefaling 11: Kommissionen anbefaler, at kompenserende hjælp målrettes svage ældre, som efter en faglig vurdering enten ikke har potentiale til at indgå i et rehabiliteringsforløb, eller som efter endt rehabiliteringsforløb fortsat har brug for hjælp. Anbefaling 12: Kommissionen anbefaler, at kommunerne i tilrettelæggelsen af indsatsen over for svage borgere med omfattende og komplekse behov arbejder ud fra følgende 3 kvalitetsparametre: at skabe sammenhængende og koordinerede borgerforløb at tage afsæt i borgernes egne mål og ressourcer og sikre løbende opfølgning at sikre fagligt kompetente medarbejdere, som kan løfte de mere komplekse plejeog behandlingsopgaver. Ad Det koordinerede borgerforløb starter før udskrivning fra hospital/midlertidigt plejeophold eller døgngenoptræning ved koordinerende sygeplejerske eller visitatorer. Borgere visiteres til rehabiliterende træning eller kompenserende hjælp efter en individuel faglig vurdering af borgerens ressourcer og behov. Den konkrete indsats, hvad enten den er rehabiliterende, kompenserende, lindrende eller palliativ eller en kombination af disse, koordineres mellem relevante faggrupper som koordinerende sygeplejerske, visitator, sagsbehandlende- og trænende terapeuter samt hjemmesygeplejersken og den praktiserende læge. Den enkelte borger får tilknyttet en kontaktperson med det formål at skabe sammenhængende og koordinerede borgerforløb. Ældreområdet har i dag en høj uddannelsesprocent på 91% for de fastansatte medarbejdere i den kommunale Hjemmepleje. Derudover gennemføres løbende kompetenceudvikling både lokalt og på tværs i organisationen. I 2014 sætter Ældreområdet fokus på den sygeplejefaglige kompetenceprofil for at styrke den sygeplejefaglige kvalitet og for at løfte de mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Organisering og ledelse Kommissionen ser organiseringen af hjemmehjælpsområdet som betydningsfuld for kvaliteten og sammenhængen i indsatsen over for borgerne med dialog og samarbejde mellem visitator og leverandør som en forudsætning for, at borgerne oplever et godt og sammenhængende forløb. 7

8 Kommissionen peger på en løbende koordinering af indsatser på tværs af faggrupper både internt i kommunen og på tværs af sektorer. Anbefaling 13: Kommissionen anbefaler, at kommunerne sikrer hyppig og relevant opfølgning og dialog mellem myndighed og leverandør i borgerforløbet. Ad 13 Bevillingsenheden gennemfører i 2013 et projekt, som forventes implementeret i driften i foråret 2014, hvor en visitator en gang om ugen møder ude i de kommunale hjemmeplejedistrikter for at drøfte konkrete borgerforløb Tilsvarende er planen, at de koordinerende sygeplejersker fremadrettet skal møde på de midlertidige pladser en gang om ugen for at sikre relevant opfølgning og styrke dialogen om de komplekse borgerforløb I særlige komplekse borgerforløb gennemføres tværfaglig konference mellem visitator, hjemmehjælpsleverandør, hjemmesygeplejerske og evt. terapeut Der afholdes faste møder mellem Bevillingsenheden og de private leverandører. Anbefaling 14: Kommissionen anbefaler, at kommunerne begrænser den detaljerede styring af tid og enkeltydelser med henblik på at sikre større fleksibilitet og mere plads til faglighed i mødet mellem borger og medarbejder. Ad 14 Implementering af Fælles sprog II i 2010 har betydet en større fleksibilitet i de leverede indsatser, idet den kompenserende hjælp i dag overvejende bevilliges som servicepakker f.eks. personlig plejepakke, rengøringspakke etc. svarende til borgerens funktionsniveau. I pakkerne er indlagt en tidsmæssig elastik, der muliggør fleksibilitet, således at leverandøren i samarbejde med borgeren kan planlægge hjælpen i henhold til borgerens funktionsmæssige begrænsninger. Anbefaling 15: Kommissionen anbefaler, at kommunernes organisation og ledelse effektivt og tydeligt understøtter en rehabiliterende indsats med tværfaglige og sammenhængende borgerforløb. Ad 15 Der henvises til Ad 1, side 1-2 og Ad 6 side 5. Anbefaling 16: Kommissionen anbefaler, at kommunerne udvikler og arbejder med afregningsmodeller, der giver både private og offentlige leverandører et økonomisk incitament til at arbejde målrettet med en rehabiliterende indsats og forfølge øget kvalitet, målopfyldelse og effekt for borgerne. Ad 16 Ældreområdet afregner i dag hjemmehjælpsleverandørerne efter leveret tid. Incitamentet for at forfølge øget kvalitet, målopfyldelse og effekt for borgerne består i konkurrence mellem leverandørerne. I Rudersdal Kommune er der pr. 1. oktober 2013 godkendt 1 kommunal og 8

9 13 private (inkl. Lions Park) leverandører af hjemmehjælp. Heraf er 7 leverandører godkendt til både personlig pleje og praktisk hjælp og 7 alene til praktisk hjælp. I Hjemmeplejen afregnes udelukkende for leveret tid og dette tilskynder leverandørerne til at levere de visiterede ydelser. Anbefaling 17: Kommissionen anbefaler, at kommunerne arbejder med en tværfaglig visitation på Ældreområdet, hvor behovet for hjemmehjælp sammenholdes med behovet for fx hjælpemidler, træning og hjemmesygepleje. Ad 17 Bevillingsenheden er sammensat af koordinerende sygeplejersker, sygeplejefaglige og terapeutfaglige visitatorer, træningsvisitator samt sygeplejefaglig demenskoordinator. Visitationen tager udgangspunkt i Fælles Sprog II, hvor visitator udarbejder en helhedsvurdering. Visitator har stor viden om de øvrige fagområder og inddrager relevante samarbejdsparter efter behov. Bevillingsenheden har netop udarbejdet et oplæg til en reorganisering for at kunne imødegå nye udviklingstendenser, krav og anbefalinger og de deraf følgende udfordringer. I oplægget peges blandt andet på, at den koordinerende sygeplejerskefunktion og det tværfaglige samarbejde med leverandørerne styrkes. Anbefaling 18: Kommissionen anbefaler, at kommunerne organiserer sig med henblik på at sikre tæt samarbejde og faglig sparring mellem udførende medarbejdere i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Ad 18 I Rudersdal Kommune er hjemmesygeplejen og hjemmeplejen, det vil sige hjemmesygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere fysisk placeret samme sted og refererer til en og samme distriktsleder. Denne organisering er med til at sikre løbende faglig sparring og et tæt samarbejde om den enkelte borger i dagligdagen. Det tværfaglige samarbejde er øget væsentligt de senere år med hospitalernes accelererede patientforløb, ambulant kirurgi og tidlig udskrivning til pleje, rehabilitering og træning i kommunalt regi. Med det stigende antal private leverandører af hjemmehjælp er udfordringen, at sikre et tilsvarende tæt samarbejde om borgeren mellem hjemmesygeplejen og de private leverandører. For at imødekomme dette har Bevillingsenheden afholdt møder med sygeplejersker og private leverandører med fokus på arbejdsgange, ansvarsfordeling og løsningsmodeller til nemmere kontakt og et styrket samarbejde med de private leverandører. Alle private leverandører anvender nu kommunens elektroniske omsorgsjournal, hvilket har lettet kommunikationen og synligheden. I 2014 forventes alle private leverandører at være koblet på planlægningsmodulet og dermed have direkte adgang til borgerdata i hjemmet via mobile enheder i lighed med den kommunale hjemmepleje 9

10 Anbefaling 19: Kommissionen anbefaler, at kommunerne udarbejder en samlet handleplan for indsatsen over for ældre borgere, der har komplekse behov og modtager flere forskellige kommunale ydelser fx både hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning. Ad 19 Ældreområdet arbejder og dokumenterer i en fælles elektronisk omsorgsjournal, som danner grundlag for og som skaber synlighed over den samlede indsats. Ældreområdet ønsker at styrke det tværfaglige samarbejde om ældre borgere med komplekse behov og målet e,r at der udarbejdes en samlet tværfaglig handleplan. Med udbredelsen af den rehabiliterende arbejdsform til hjemmeplejeleverandørerne følger et tættere koordineret samarbejde om fælles tværfaglig handleplan, hjemmehjælp, hjemmesygepleje og træning imellem. I 2014 udrulles en ny og forbedret udgave af den elektroniske omsorgsjournal Avaleo Omsorg og Avaleo Myndighed, som i højere grad understøtter den tværfaglige handleplan. Medarbejdernes kompetencer Kommissionen peger på, at udviklingen i hjemmeplejen og omlægningen til rehabiliterende indsatser, stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer med et øget fokus på at arbejde tværfagligt og støtte borgerne i at gøre tingene selv gennem motiverende og pædagogiske tiltag. Ligeledes stiller de accelererede patientforløb, de digitale muligheder for at monitorere og behandle borgere i eget hjem uden indlæggelse, samt øget mulighed for ambulant kirurgisk behandling krav til, at medarbejderne er klædt på til at håndtere den mere komplekse behandlende - og palliative plejeindsats samt den øgede brug af digital velfærd Anbefaling 20: Kommissionen anbefaler, at det fremadrettet sikres, at medarbejderne hos både kommunale og private leverandører har de nødvendige faglige kompetencer og relevante uddannelser til at udføre de nye opgaver på hjemmehjælpsområdet. Ad 20 Alle leverandører af hjemmehjælp skal ved de årlige møder med Bevillingsenheden fremlægge oversigt over medarbejdernes uddannelse og faglige kompetencer. De private leverandørers uddannelsesprocent bliver løbende holdt op med den kommunale hjemmeplejes uddannelsesprocent. Medarbejderne gennemgår løbende kompetenceudvikling i takt med de krav, som stilles til gaveløsning og dokumentation. De private leverandører er forpligtet til at deltage i kompetenceudvikling i det omfang, der er nødvendigt 10

11 Dokumentation Kommissionen peger på, at kernen i de udførende medarbejderes dokumentationsindsats bør være kvalitetsopfølgning og koordination. Anbefaling 21: Kommissionen anbefaler, at kommunerne sikrer en høj faglig kvalitet i dokumentationen af det enkelte borgerforløb, herunder at der arbejdes systematisk med beskrivelse af og opfølgning på mål, indsatser og effekter. Ad 21 Som anført i Ad 19 dokumenterer Ældreområdet i en fælles elektronisk omsorgsjournal, som danner grundlag for og som skaber synlighed over den samlede indsats hos borgeren. Ældreområdet ønsker at højne kvaliteten af den sygeplejefaglige dokumentation og herunder sikre en ensartet systematisk anvendelse af målrettede handleplaner i hele Ældreområdet. Der påbegyndes kompetenceudvikling ultimo 2013 med løbende opfølgning og forankring i Den nye elektroniske omsorgsjournal Avaleo Omsorg (Ad 19, side 9) understøtter dette arbejdet med et forbedret og mere anvendeligt handleplansmodul. Anbefaling 22: Kommissionen anbefaler, at kommunerne anvender it-løsninger, som giver mulighed for udveksling af oplysninger dels internt i kommunerne på tværs af funktioner og faggrupper, dels eksternt i forhold til sygehuse og praktiserende læger. Ad 22 Ældreområdet anvender, som tidligere nævnt, IT-løsning i form af elektronisk omsorgssystem til planlægning og dokumentation af rehabiliterende og kompenserende indsatser samt hjemmesygepleje, træning, hjælpemidler, bolig m.m. for alle borger tilknyttet Ældreområdet, ligesom alle private leverandører af hjemmehjælp i dag anvender kommunens elektroniske omsorgsjournal. Kommunen anvender desuden: MedCom til udveksling af oplysninger hospital, praktiserende læger, apotek imellem. Netforvaltning-Sundhed til indhentning af oplysninger vedrørende borgere og til at sikre hurtig sagsgang. Kommunen afventer en endelig national handleplan for implementering af et fælles elektronisk medicinkort, som dog forventes implementeret inden medio Anbefaling 23: Kommissionen anbefaler, at der udarbejdes nationale kvalitetsindikatorer på hjemmehjælpsområdet, som kan: Fungere som et monitoreringssystem for kvaliteten i indsatsen. Sætte borgerne i stand til at foretage sammenligninger af kvalitet på tværs af kommuner og leverandører. Ad 23 (nationalt indsatsområde) 11

12 Digital velfærd Hjemmehjælpskommissionen peger på, at velafprøvede velfærdsteknologier og digitale løsninger implementeres og bruges på hensigtsmæssig vis i dialog med borgerne som en central del af løsningen på de kommende års udfordringer på ældreområdet. Anbefaling 24: Kommissionen anbefaler, at de relevante myndigheder kontinuerligt har fokus på at udnytte de perspektiver og potentialer, som er forbundet med brug af velfærdsteknologi og digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet. Ad 24 Rudersdal Kommune indgår i et 4-kommunesamarbejde om strategi, udvikling implementering og afprøvning af nye og kendte velfærdsteknologiske løsninger. Der er i Ældreområdet nedsat en velfærdsteknologisk styregruppe, som skal sikre, at Ældreområdet er opdateret på nye velfærdsteknologiske muligheder på området herunder i andre kommuner og fastholde et kontinuerligt fokus på at anvende velfærdsteknologi, hvor det giver forøget livskvalitet til borgerne, forbedret arbejdsmiljø til medarbejderne og/eller mere effektive arbejdsgange. Anbefaling 25: Kommissionen anbefaler, at brugerne sættes i centrum for arbejdet med velfærdsteknologi på hjemmehjælpsområdet, herunder at den brugeroplevede kvalitet får en central plads i såvel udvikling som implementering af teknologien, at borgere, der er utrygge ved teknologien mødes med forståelse og særlig opmærksomhed, hvis en borger ikke kan gøres tryg ved eller ikke magter at bruge teknologien, eller hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skal kommunen vurdere behovet for andre løsninger. Ad 25 Ældreområdet ønsker at investeringer i velfærdsteknologi skal øge borgernes selvstændighed og kvalitet. Forud for implementering af velfærdsteknologier afprøves teknologierne for at undersøge i hvilket omfang og for hvilke borgergrupper de giver mening. Der tages højde for borgernes funktionsniveau i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. Ældreområdet har indrettet en velfærdsteknologisk inspirationsbolig. Boligen skal øge borgernes kendskab til de mange teknologiske hjælpemidler på markedet. I forlængelse heraf vil der være mulighed for udlån af de teknologiske hjælpemidler for borgere i kommunen. 12

13 Anbefaling 26: Kommissionen anbefaler, at medarbejderne i Hjemmeplejen er fagligt klædt på til at håndtere teknologierne og til at introducere dem over for borgerne. Ad 26 I forbindelse med velfærdsteknologiske projekter får flere medarbejdere i Ældreområdet mulighed for at afprøve teknologierne før borgerne bliver præsenteret for dem. Ligeledes inddrages medarbejderne i udformningen af projekterne for at sikre medarbejderopbakning. Ældreområdet har desuden oprettet en velfærdsteknologisk følgegruppe, som skal sikre, at medarbejderne inddrages i den velfærdsteknologiske dagsorden i kommunen. Følgegruppen er et forum, hvor der udveksles ideer og viden om velfærdsteknologi på tværs af Ældreområdet og hvor der behandles lokale problemstillinger i relation til velfærdsteknologi. Det er planen, at følgegruppens deltagere skal fungere som velfærdsteknologiske ambassadører og formidlere på deres arbejdspladser, ligesom det er ønsket at deltagerne kan bidrage med viden om dagligdags udfordringer, som der er behov for velfærdsteknologske løsninger på. Anbefaling 27: Kommissionen anbefaler, at der sker en systematisk opsamling af viden om kommunale erfaringer med udvikling og implementering af velfærdsteknologier og digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet. Ad 27 Rudersdal Kommune er involveret i et 4-kommunesamarbejde om velfærdsteknologi med fokus på vidensdeling og fælleskommunale teknologiprojekter. Den frivillige sociale indsats Kommissionen peger på potentialet for at udvikle det frivillige sociale arbejde over for ældre borgere i eget hjem, hvor hjemmeplejen fortsat skal stå for de indsatser, som borgeren er visiteret til, men hvor de frivillige i højere grad skal ses som en vigtig samarbejdspartner, der kan hjælpe de ældre borgere på mange forskellige måder. Anbefaling 28: Kommissionen anbefaler, at der både nationalt og kommunalt fortsat arbejdes for at skabe gode rammer for den frivillige sociale indsats på ældreområdet. Anbefaling 29: Kommissionen anbefaler, at kommunerne løbende har fokus på at inddrage foreninger, organisationer og øvrige frivillige i indsatsen over for ældre borgere i eget hjem. Ad 28 og 29 Ældreområdet har et tæt samarbejde med Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal, Rudersdal Seniorråd og de tilhørende arbejdsgrupper, ÆldreSagen og kommunens pensionistforeninger. Den frivillige sociale indsats afspejler sig på de fleste af institutionerne i Ældreområdet, hvor frivillige medarbejdere er fast tilknyttet. 13

14 Ældreområdet har deltaget aktivt i udformningen af kommunens frivillighedspolitik, der i 2013 er blevet til i et samspil mellem kommunens mange frivillige aktører, borgere, foreninger, organisationer, politikere og kommunens fagområder. Med den nye frivillighedspolitik ønsker Rudersdal Kommune i højere grad at involvere, tage højde for og sætte fokus på den individuelle og netværksbaserede frivillighed, som også er med til at styrke det aktive medborgerskab til gavn for både den der modtager, som den der yder en frivillig indsats. Konklusion Nærværende redegørelse giver et indblik i kommunens mangfoldighed af iværksatte og kommende indsatser til at imødegå udviklingen og til at sikre ældre borgere, med behov for hjælp, en bedre og mere sammenhængende indsats af høj kvalitet. Sammenfattende viser statusnotatet, at Rudersdal Kommune i høj grad arbejder med Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger på stort set alle områder på nuværende tidspunkt. Rudersdal Kommune er blandt forgangskommunerne på landsplan i forhold til det igangværende paradigmeskifte med fokus på den rehabiliterende indsats samt i forhold til den digitale velfærd. Aktuelt er den rehabiliterende og udviklende indsats udbredt til at omfatte alle borgere, hvor der vurderes mulighed for udvikling ligesom indsatsen er ved at blive udbredt og implementeret i hjemmeplejen, for at sikre en tværfaglig koordineret indsats. Rudersdal Kommune deltager desuden aktivt i aktiviteter på landsplan med henblik på at udvikle, kvalitetssikre den rehabiliterende indsats og tilvejebringe en mere evidensbaseret viden om effekter af rehabilitering Rudersdal Kommune har et stort fokus på at investere i velfærdsteknologi for at øge borgernes selvstændighed og livskvalitet. For eksempel har Ældreområdet indrettet en velfærdsteknologisk inspirationsbolig for at øge borgernes kendskab til de mange teknologiske hjælpemidler, som findes i dag. Rudersdal Kommune lægger stor vægt på borgerinddragelse, hvilket afspejler sig i kommunens tætte samarbejde med de frivillige sociale foreninger og organisationer i Ældreområdet. Ældreområdet arbejder fokuseret og fremadrettet på at styrke den systematisk tidlige opsporing og forebyggende indsats, den tværfaglig og koordinerede borgerindsats og den systematiske og målrettede dokumentation Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger kan imødekommes på mange niveauer og Ældreområdet vil fortsat arbejde fokuseret med Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger i forhold til at sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt i plejen af de ældre. 14