INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Forhistorien SIDE 5. Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Forhistorien SIDE 5. Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2"

Transkript

1 STATUS

2 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Forhistorien SIDE 5 Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2

3 SE Borgerperspektivet SIDE 10 Medarbejdernes læringshistorie SIDE 11 Fremadrettede pejlemærker for Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 16 Fremtidens Hjemmehjælp Status Juli 2016 SIDE 3

4 1: INDLEDNING I april 2015 blev Fremtidens Hjemmehjælp kørt i drift i hele Hjørring Kommune. I forbindelse med implementeringer af så store forandringer som Fremtidens Hjemmehjælp kræves der tid og en stor arbejdsindsats fra de involverede parter. Nu er der gået et år siden udbredelsen, og der ønskes en overordnet status på, hvordan det går med Fremtidens Hjemmehjælp. Det paradigmeskifte og den kulturændring, som er igangsat med implementeringen af den rehabiliterende indsats på ældreområdet er både vigtig og interessant at følge tæt fremadrettet. Formålet med denne statusrapport er at følge op på implementeringen af Fremtidens Hjemmehjælp set ud fra forskellige perspektiver nemlig et økonomisk, borgernes og medarbejdernes perspektiv. Der ønskes fulgt op på, om indsatserne i Fremtidens Hjemmehjælp er på rette vej, og hvor der eventuelt er behov for øget opmærksomhed i den resterende implementeringsperiode. SIDE 4

5 2 : FORHISTORIEN TIL FREMTIDENS HJEMMEHJÆLP VISIONEN OM HJÆLP TIL SELVHJÆLP OG HJEMMETRÆNING Februar 2012 April 2014 April 2015 Vision Hjælp til selvhjælp Forberedelse af Hjemmetræning Hjemmetræning i drift Anbefalinger til Fremtidens Hjemmehjælp Fremtidens Hjemmehjælp i drift Hjørring Kommunes arbejde med hverdagsrehabilitering tager afsæt i den politiske vision om Hjælp til Selvhjælp. Et af delprojekterne herunder var Hjemmetræning, som efter et større forarbejde blev opstartet 1. februar Det konkrete projekt var stærkt inspireret af de metoder og resultater som oplevedes i Fredericia og Östersund i Sverige, som har været pionerer indenfor hverdagsrehabilitering. Sigtet med Hjemmetræning var at lette den daglige tilværelse og øge livskvaliteten for den enkelte borger, og samtidig udskyde den aldersbetingede svækkelse, sygdom og evt. indlæggelse. Derved sigtedes både mod at øge borgernes livskvalitet, og samtidig opnå en økonomisk gevinst som følge af den øgede selvhjulpenhed. De overordnede principper for hjemmetræning var: Hjemmetræning forud for og/eller i stedet for hjemmehjælp Aktiverende og rehabiliterende indsats i stedet for kompenserende og passiviserende Aktiv understøttelse af borgernes motivation og evne til at være selvhjulpne Intensiv, målrettet og tværfaglig indsats i en tidsbegrænset periode Den konkrete indsats i hjemmetræning adskilte sig fra den traditionelle hjemmehjælp ved at være tværfaglig og målrettet. Efter at være bevilget en hjemmetræningsindsats, modtog borgeren sin rehabiliterende hjemmehjælp fra et særligt team af hjemmehjælpere, sygeplejersker og terapeuter fra træningsenheden, som havde været på videreuddannelse i hverdagsrehabilitering og teamsamarbejde. Et meget vigtigt element i hjemmetræning var ugentlige rehabiliteringskonferencer, hvor medarbejderne kunne drøfte indsatser og udfordringer både med egen og andre faggrupper. SIDE 5

6 Samtidig var hjemmetræning begyndelsen på en målrettet indsats og en ny dokumentationsform, rehabiliteringsplanen, som er et fælles værktøj for de medarbejdere og faggrupper, som har med hjemmetræningsborgeren at gøre. Allerede da hjemmetræning blev beskrevet, blev det besluttet, at der efter to år skulle ske en udbredelse af denne arbejdsform til hele hjemmeplejen. Dette ønske forstærkedes af, at man så gode resultater af hjemmetræningsindsatsen i form af selvhjulpne borgere og tilfredse medarbejdere. Det skal dog i den forbindelse også nævnes, at der undervejs har været en del organisatoriske udfordringer, som har krævet et konstant fokus fra både projektledelsen og den øvrige ledelse. Ligeledes var hjemmetræning aldrig blevet en succes, hvis det ikke havde været for de ildsjæle blandt medarbejderne, som trods skiftende opbakning fra deres kollegaer har fastholdt den nye måde at levere hjælp på. FREMTIDENS HJEMMEHJÆLP - UDBREDELSE AF HJEMMETRÆNING Februar 2012 April 2014 April 2015 Vision Hjælp til selvhjælp Forberedelse af Hjemmetræning Hjemmetræning i drift Anbefalinger til Fremtidens Hjemmehjælp»» Fremtidens Hjemmehjælp i drift I april 2014 fremlagdes en ny rapport, Fremtidens hjemmehjælp, med anbefalinger til, hvordan hjemmetræning kunne udbredes til hele hjemmeplejen. Rapporten var udarbejdet af en arbejdsgruppe med medlemmer fra hele forvaltningen herunder også medarbejderrepræsentanter udpeget af Område-MED. Afsættet var dels erfaringerne med Hjemmetræning, og dels en række anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen, som netop havde afsluttet deres arbejde. Hovedkernen i den nye rapport var, at Fremtidens Hjemmehjælp skal bygges på tre bærende principper. SIDE 6

7 HJEMMEHJÆLP DE BÆRENDE PRINCIPPER Rehabiliterende tilgang Fælles forankring og forståelse Støtteredskaber Den rehabiliterende tilgang handler om at udvide det rehabiliterende arbejde, så det i højere grad også kommer de hjemmehjælpsmodtagere til gode, som ikke er i et decideret rehabiliteringsforløb. Samtidig styrkes tværfagligheden ved, at Myndighedsfunktionen og sygeplejen i endnu større grad involveres i rehabiliteringsforløbene. Det anbefales ligeledes, at det fremover er samtlige medarbejdere i hjemmeplejen, som kan indgå i rehabiliteringsforløb, og ikke kun særskilte teams. Den fælles forankring handler om, at den nye tankegang skal udmøntes i hele organisationen lige fra medarbejdere til politikere for at sikre, at der arbejdes i samme retning. Støtteredskaberne er fx forebyggelse, velfærdsteknologi samt bedre redskaber til dokumentation. For at kunne implementere tankerne om Fremtidens hjemmehjælp, var der behov for et større konkretiseringsarbejde, og en lang række beskrivelser af de forskellige indsatser, roller og principper. Derfor blev der nedsat en ny arbejdsgruppe, som beskrev det endelige oplæg, så Fremtidens Hjemmehjælp kunne gå i drift 1. april SIDE 7

8 FREMTIDENS HJEMMEHJÆLP I DRIFT Februar 2012 April 2014 April 2015 Vision Hjælp til selvhjælp Forberedelse af Hjemmetræning Hjemmetræning i drift Anbefalinger til Fremtidens Hjemmehjælp Fremtidens Hjemmehjælp i drift En af de væsentligste ændringer i den model, som gik i drift 1. april 2015 er lovgrundlaget for rehabiliteringsindsatsen. Hvor rehabiliteringsindsatsen tidligere var bevilget efter Servicelovens 86 er den pr. 1. januar 2015 lovbunden som Servicelovens 83a. I forbindelse med opstarten af Fremtidens Hjemmehjælp var samtlige medarbejdere på efteruddannelse. Dette blev tilrettelagt i samarbejde med Type2dialog, som har specialiseret sig i hverdagsrehabilitering. Det gælder også for de private leverandører, som nu for første gang leverer hverdagsrehabilitering på lige fod med den kommunale leverandør. Opbygningen af Omsorgssystemet Care gennemgik en større forenkling inden opstarten, så det bedre understøtter den nødvendige tværfaglige dokumentation. De ydelsespakker, som borgerne kan visiteres til opdateredes i forhold til både ny lovgivning, og de bedst mulige forudsætninger for en rehabiliterende tilgang. Al den nødvendige viden omkring Fremtidens Hjemmehjælp er beskrevet i Håndbogen således, at hele organisationen altid kan holde sig opdateret på både de overordnede principper, samt de enkelte faggruppers roller i hjemmehjælpen. HÅNDBOG SIDE 8

9 3 : LEDELSESINFORMATION - DEN ØKONOMISKE VINKEL Den økonomiske vinkel i Fremtidens Hjemmehjælp følges på flere niveauer. Først og fremmest er der i økonomistyringen anlagt nogle grundforudsætninger, som har til formål at holde udgifterne indenfor den ramme, som er afsat til hjemmehjælpsområdet trods en stigning i antallet af ældre. Den første grundforudsætning omhandler de visiterede timer. Der er naturligvis tale om en alt andet lige -betragtning, at den økonomiske ramme overholdes, hvis de visiterede timer holder sig under målkurven - alt andet lige. De visiterede timer ligger i 2016 betydeligt over målkurven, hvilket skyldes en stigning i antallet af sundhedslovsydelser, som uddelegeres fra primærsygeplejen til hjemmeplejen. Kurven kan derfor ikke ses som et eksempel på manglende succes i forhold til at gøre borgerne selvhjulpne. Den anden grundforudsætning er, at udfører skal levere 93 % af de visiterede timer. Den resterende tid er borgeren fraværende af kortere eller længere varighed. Der ses især i 2016 store udfordringer med denne forudsætning, men det vurderes ikke at have sammenhæng til Fremtidens Hjemmehjælp. De visiterede timer følges også opdelt i Servicelovens 83 og 83a. Sker der en stigning i timerne på 83a skulle denne gerne følges af et fald i timerne på 83. Afregningen for de to typer hjælp er den samme. Hvis man skal have et meget håndfast bevis for, om Fremtidens Hjemmehjælp medfører et reduceret behov for hjælp, er der brug for en skyggevisitering. Den kan vise, hvor meget hjælp man ville have bevilget, hvis man bevilgede traditionel hjemmehjælp efter 83 i stedet for 83a. Der er valgt ikke at arbejde med skyggevisitering, da det er et stort ekstraarbejde, samt fordi potentialerne ved hverdagsrehabilitering kan ses i andre kommuner. Det tyder på, at der er periodiske effekter af Fremtidens Hjemmehjælp i forhold til, at der visiteres færre timer til hjemmehjælp efter 83. Derudover viser den første opfølgning på de borgere, der gennemgik rehabiliteringsforløb i uge til uge , at en stor andel bliver selvhjulpne. Tallene indikerer, at 33 % af borgerne er selvhjulpne efter rehabiliteringsforløbet. Ses der udelukkende på de borgere, som fik hjemmehjælp før rehabiliteringsforløbet bliver 24 % selvhjulpne, mens det er gældende for 45 % af de borgere, som ikke fik hjemmehjælp før rehabiliteringsforløbet. Der mangler dog yderligere opfølgning på nye grupper borgere samt opfølgning på længere sigt for den første gruppe borgere. SIDE 9

10 4 : BORGERPERSPEKTIVET Revas har i efteråret 2015 på vegne af Hjørring Kommune gennemført tilsyn med henblik på bl.a. at vurdere kvaliteten af rehabiliteringen til borgere i eget hjem efter Servicelovens 83 a, som leveres af i alt 9 leverandører, heraf to private og syv kommunale. Revas rapport om uanmeldt kvailitetsyn med den kommunale og private hjemmepleje blev præsenteret på udvalgsmødet den 14. juni Det vurderes, at for de borgere der modtager rehabiliteringsforløb kan begrebet om rehabilitering opleves som diffus. Der er dog en bevidsthed hos borgerne om, at de træner, øver sig i at genvinde eller udvikler færdigheder med henblik på at kunne mestre et mere selvstændigt og uafhængigt liv. Borgerne oplever at blive guidet på en ordentlig og værdig måde, samt bliver inddraget i forhold til deres ønsker til målsætningen. Mit mål er snart opnået, da jeg snart selv kan bade Måske kommer jeg snart ud i haven igen Vi træner også støvsugning Jeg er nu kommet op af kørestolen og bliver bedre og bedre til at varetage det hele selv igen Det vurderes, at selvom man fortsat øver sig i Fremtidens Hjemmehjælp, har organiseringen og den strategiske undervisning af samtlige medarbejdere resulteret i, at medarbejderne har fået et fælles sprog på området. Implementeringen af Fremtidens Hjemmehjælp opleves af Revas generelt til at have en positiv afsmittende effekt på den daglige dokumentation i hjemmeplejen. Medarbejderne understøtter borgernes ønsker og mulighed for at kunne klare sig bedst og længst muligt i eget liv. Det medvirker til at give borgerne en oplevelse af at være selvhjulpne samt at have selvbestemmelse i forhold til hverdagen - dette giver borgerne livskvalitet. FREMTIDIGE PEJLEMÆRKER Denne status på borgerperspektivet i forhold til Fremtidens Hjemmehjælp giver anledning til, at der fremover fortsat ønskes fokus på, hvordan der generelt kan arbejdes aktiverende og rehabiliterende med borgerne. Derudover vil et fremtidigt fokusområde være at arbejde videre med at fastsætte individuelle mål for hjælp efter SEL 83, hvor hjælpen løbende tilpasses borgerens behov. SIDE 10

11 5 : MEDARBEJDERNES LÆRINGSHISTORIE Der er et ønske om at få en status på den læring, som har fundet sted i de tværfaglige teams i Fremtidens Hjemmehjælp. Dette gøres ved at sætte fokus på, hvordan Fremtidens Hjemmehjælp opleves hos medarbejderne i organisationen, og herunder en forståelse af medarbejdernes fælles læringshistorie. Det ønskes bl.a. undersøgt, hvordan medarbejderne oplever arbejdet i de rehabiliterende teams og rehabiliteringsforløbene, samt den relationelle koordinering mellem fagpersonerne. For at undersøge disse forhold er der gennemført to fokusgruppeinterviews med to udvalgte tværfaglige teams. Udvælgelsen af disse teams er baseret på vilkårlig lodtrækning blandt det samlede antal dagteams på 14 stk. Til hvert interview deltog ni personer fra hvert af de udvalgte teams bestående af forskellige faggrupper samt en afdelingsleder for hjemmeplejen. Fokusgruppeinterview giver mulighed for, at teammedlemmer sammen kan reflektere over forskellige erfaringer og oplevelser forbundet med læringen i Fremtidens Hjemmehjælp. ORGANISERINGEN AF FREMTIDENS HJEMMEHJÆLP I Hjørring Kommune er det tværfaglige samarbejde forankret i tværfaglige teams. I hvert tværfaglige team indgår social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeut(er), fysioterapeut(er), visitator fra Myndighed Ældre, Visitator fra Myndighed Sundhed (hjælpemiddelvisitator), en planlægger samt en afdelingsleder fra hjemmeplejen. De tværfaglige konferencer startede op d. 1. april Social- & Sundhedsassistent Social- & Sundhedshjælper Visitator Sygeplejerske Planlægger BORGERS MÅL OG BEHOV Fysioterapeut Afdelingsleder Ergoterapeut Hjælpemiddelvisitator Det tværfaglige team skal sikre, at både hjemmehjælp og rehabilitering udmåles, tilrettelægges og udføres med fokus på Hjælp til Selvhjælp, og ud fra et helhedsorienteret og sammenhængende borgerperspektiv. SIDE 11

12 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Medarbejderne giver under interviewene alle udtryk for, at de i starten oplevede de tværfaglige konferencer, som forvirrende og til dels forstyrrende i forhold til den dagligdag, som de var vant til. Der skulle arbejdes med strukturen på møderne, som var ny for alle også for mødelederen-, for at få møderne til at forløbe effektivt. Der skulle også arbejdes med at skabe nye relationer i teamet i forhold til arbejdet med hverdagsrehabilitering. Efterhånden som deltagerne i de tværfaglige konferencer lærte hinandens faglige og personlige kompetencer at kende blev også trygheden større. Rammerne for mødeafviklingen blev justeret og tilpasset løbende i de første mange måneder således, at formen efterhånden begyndte at blive god. Om strukturen fortæller de interviewede bl.a.: Fra starten da vi sad på teamkonferencerne, var vi ikke så konkrete, vi kunne godt drøfte brugeren i lang tid. Nu er dem, der kommer til konferencen klar på, hvad vi skal have snakket om, og er hurtige. Der er blevet mere struktur på møderne end der var i starten. Al begyndelse er svær og vi skal Medarbejderne giver under interviewene udtryk for, at efterhånden som tiden er gået, bliver der mere og mere jo lære alle sammen, hvordan det er. tillid og tryghed blandt teamets medlemmer - og det har i sidste ende stor betydning for den faglighed, som borgerne møder. Under begge interviews oplevedes desuden en meget respektfuld og lyttende tilgang medarbejderne imellem. Der er ingen tvivl om, at et samarbejde er noget lettere, noget mere indbydende og har sin berettigelse, når man har ansigtet på. Umiddelbart tænker jeg, at vi får mere ud af hinanden. Vi formår at udnytte hinandens kompetencer bedre og vores samarbejde bliver af den grund også bedre. SIDE 12

13 Som hjælper vil jeg sige, at der er mange gode ting, der kommer frem, fordi man også får hørt alle de andre, der kommer i de forskellige hjem, og selvom man kommer på en fast tur hver Jeg dag, så får man de dér input man føler at tingene sker hurtigere oplever, at vi er blevet meget klarere på hinandens roller. Vi ved, hvad vi kan forvente af hinanden hvem kan være forløbsansvarlige og hvem kan vi spørge? Det at vi mødes her (i det tværfaglige team red.), det gør også, at vi holder hinanden lidt op både på vores egne og hinandens kompetencer og arbejdsopgaver. Man føler også, at tingene går hurtigere på den måde vi arbejder på nu - resultaterne kommer hurtigere, synes jeg. Det skyldes helt sikkert det der med, at vi er blevet gode til at arbejde sammen tværfagligt. Det er noget man kan mærke - der er sket en stor udvikling. Og det er godt! Jeg synes, at man kommer mere frem som hjælper - man får mulighed for at udnytte de kvalifikationer man har, det er blevet godt. Man føler, at man bliver hørt på en anden måde. Der er ikke nogen af os der kan undværes Man har lært, at i samlet flok, så løfter man opgaven bedre, end hvis man står alene. SIDE 13

14 BORGEREN I CENTRUM I de to interviews giver medarbejderne udtryk for, at den nye måde at samarbejde på gør, at opgaverne løses mere effektivt i forhold til borgeren. Flere peger på, at dét, at der er så hurtig adgang til det tværfaglige samarbejde - og at man ved, hvilke kompetencer de tværfaglige kolleger har, gør samarbejdet med borgeren i forhold til hverdagsrehabilitering meget mere effektivt. Jeg har haft en borger i et forløb på 12 uger, som nu er afsluttet, og der synes jeg, det var rigtig rart, at man lige kunne ringe til ergo/fys, hvis der var noget, man var i tvivl om, for så kunne man aftale at mødes næste dag eller et par dage efter, og så havde man noget at arbejde videre ud fra. Hvis man havde fundet ud af, at det skulle gøres på en anden måde, så kunne man det fra dag tre - dét synes jeg har været godt. Før der gjorde man det bare selv på sin måde Det handler om, at alle er trygge ved hinanden og alle føler, at de bliver respekteret. Alt hvad der kommer på bordet er lige vigtigt, når det drejer sig om vores borgere. Jeg synes, at vi har en god dialog omkring, hvad gør vi med denne her borger - de andre er eksperter på deres område, og vi er på vores område - og det hand- ler om at finde løsningen. Nogle af medarbejderne peger også på, at der er skabt en bedre helhed og overblik omkring de enkelte borgere, og at dette naturligt påvirker den enkelte borgers livskvalitet: Man får en helhed og det går hurtigere ude ved borgeren - og det skaber også lige lidt bedre livskvalitet for borgeren. Der er et andet overblik nu du kan have været væk i 14 dage og så stadig have overblik over, hvor borgeren er. Arbejdet med hverdagsrehabilitering fordrer, at alle medarbejdere arbejder med borgerens egne mål, og der skal gøres en stor indsats fra starten af et rehabiliteringsforløb for at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte borger. Arbejdet med specifik målsætning, som borgeren er med til at sætte ord på, har været en udfordring for mange medarbejdere.især når målene skal være tydelige for alle tværfaglige samarbejdspartnere og borgeren. Dette har været, og er stadig noget der arbejdes intenst på at forbedre - men i de to interviews er der ikke tvivl om, at målsætningsarbejdet er vigtigt for at sikre borgerens udbytte af rehabiliteringsforløbet: SIDE 14

15 Mål har altid skullet være målbare og specifikke - nu har vi bare sat flere ord på. Når nu man sidder og laver målene, så tænker man virkelig over, om det er realistisk, og om borgeren nu også er med på det - man tænker alle de der ord ind, når man laver målene. Jeg oplever nogle gange, at hvis man har nået et mål, så giver det også motivationen til, at nu vil jeg (borge- ren red.) gerne noget mere. Medarbejderne mærker også, at der er ved at ske en ændring i borgernes oplevelse af hverdagsrehabilitering. Mange borgere har et inderligt ønske om at klare sig selv - og derfor er de glade for at få muligheden for at blive rehabiliteret inden der bevilliges hjemmehjælp. FREMTIDIGE PEJLEMÆRKER Der er også sket en holdningsændring hos borgerne vi kommer jo til fremadrettet at arbejde med en generation, som vil dét, de vil så længe som muligt, og ikke dem der: det har vi krav på. I de to interviews peger medarbejderne på nogle fokusområder, som de stadig arbejder for at blive gode til. Nogle af dem nævner dokumentationen i rehabiliteringsplanerne som et specifikt indsatsområde, som med fordel kan gøres bedre. Målsætningsarbejdet - både i forhold til samarbejde med borgeren og i forhold til den tværfaglige indsats, bliver der også peget på, som et fokusområde, som kræver fortsat opmærksomhed. Nu er jeg jo ikke involveret i at lave mål (visitator red.) Men jeg kan se i mange af rehabiliteringsplanerne, at det er der vi godt kan blive bedre generelt og få dem formuleret korrekt som SMARTE mål, så der bliver de dér succesoplevelser og motivation til at arbejde videre. Derudover kom der i begge interviews konkrete forslag til løsningen af praktiske udfordringer, som kan være med til at gøre de tværfaglige konferencer og samarbejdet fagpersonerne imellem endnu bedre og mere effektivt. Det at lære at arbejde rehabiliterende i et tæt tværfagligt samspil kræver vedvarende understøttelse, opbakning og velvilje fra ledere på alle niveauer: I starten var der faktisk mange, der syntes, at det var et reelt tidsspilde at sidde her (til den tværfaglige konference red.) - men det var også usikkerheden i forhold til, hvem der gør hvad, og hvem skal sørge for, at borgerne står på de tværfaglige (på dagsordenen red.), og hvem skal skrive i planerne også for hjælperne, der var så meget nyt Så det har været en kæmpe læring henad vejen. Fokus er blevet meget mere skarpt SIDE 15

16 6 : FREMADRETTEDE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS HJEMMEHJÆLP Med udgangspunkt i denne status på Fremtidens Hjemmehjælp ønskes der fremadrettet særligt fokus på følgende områder: Fortsat fokus på, hvordan der kan arbejdes aktiverende og rehabiliterende med borgerne. Der skal arbejdes videre med at fastsætte individuelle mål for hjælp efter SEL 83, hvor hjælpen løbende tilpasses borgerens behov. Fortsat opmærksomhed rettet mod dokumentation i rehabiliteringsplanerne samt på målsætningsarbejdet i forhold til borgeren og den tværfaglige indsats. Vedvarende understøttelse og opbakning fra ledere på alle niveauer i forhold til det at lære at arbejde rehabiliterende i tværfagligt samarbejde. SIDE 16

17

18

19

20 Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Juli 2016

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Hjørring Kommune 14. november 2016 Side 1. Mødedato: 14. november 2016 Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: R-122 Fraværende: Karen Pedersen,

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Øst, Sindal

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Øst, Sindal 1 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november 2015 Hjørring Kommune 2015 Leverandør: Distrikt Øst, Sindal (personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og rehabilitering til borgere i eget

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Kommunalt tilsyn 2015 Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 Rapportens opbygning Rapporten indeholder resultaterne

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra 15. marts 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra 15. marts 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra 15. marts 2016 Forord Formålet med Kvalitetsstandarder, Hjørring Kommune 2016 er at informere om Hjørring Kommunes serviceniveau. Heri findes kvalitetstandarder

Læs mere

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2014-2017 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, Lokale 319 Fraværende: Peter Duetoft

Læs mere

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Åben dagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Åben dagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet Åben dagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: R-122 Fraværende: Lars J. Lind Jakobsen, Carsten Møller Nielsen Bemærkninger Følgende

Læs mere

Gør borgeren til mester

Gør borgeren til mester Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: 1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Tværfaglig ernæringsintervention

Tværfaglig ernæringsintervention Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen Projektaftale Fremtidens medarbejder Fase 2 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) Version af projektaftalen 00.01.10.10-P20-11-13 Version 1: Indstilling til politisk behandling godkendelse november 2014.

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn NOTAT SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Baldersbo Plejecenter 13. oktober 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr.

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 7. december 2015. Hjørring Kommune. Leverandør: Blæksprutten

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 7. december 2015. Hjørring Kommune. Leverandør: Blæksprutten 1 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn den 7. december 2015 Hjørring Kommune Leverandør: Blæksprutten (Personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og rehabilitering til borgere i eget hjem) Centrale konklusioner

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 KVALITETSSTANDARD 2016 Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2 Godkendt: Byrådet 26. juni 2014 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 Hvilket behov dækker Hjælp og støtte udenfor hjemmet

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp 1 Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp Årsrapport Faxe Kommune 2016 2 Indledning Vi har på vegne af Faxe Kommune gennemført tilsyn med det formål at vurdere

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg

Psykisk pleje og omsorg Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven

Læs mere

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Sag: 13/11077 Dok: 110767-13 August 2013 / SAMO Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Resume Folketinget nedsatte i juni 2012 en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere