Sted, (U)lighed og Køn. En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderomra der

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sted, (U)lighed og Køn. En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderomra der"

Transkript

1 Sted, (U)lighed og Køn En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderomra der

2

3

4

5 Sted, (U)lighed og Køn En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderområder Stine Thidemann Faber, Helene Pristed Nielsen og Kathrine Bjerg Bennike TemaNord 2015:557

6 Sted, (U)lighed og Køn En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderomra der Stine Thidemann Faber, Helene Pristed Nielsen og Kathrine Bjerg Bennike ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ISBN (EPUB) 557 TemaNord 2015:557 ISSN Nordisk Ministerråd 2015 Layout: Hanne Lebech Omslagsfoto: ImageSelect Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Printed in Denmark Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45)

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 7 Kønnede udviklingstendenser i Nordens yderområder... 7 Udvalgte temaer og tendenser på tværs af Norden... 9 Forord...17 Indledning...19 Et kønsperspektiv på udfordringerne i Nordens yderområder...20 Hvad og hvem fokuserer kortlægningen på?...24 Tilrettelæggelse og gennemførelse af kortlægningen...27 Best practice cases...28 Rapportens opbygning Levevilkår, demografiske ændringer og køn Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland Færøerne Åland Uddannelse, (im)mobilitet og køn Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland Færøerne Åland Stedtilknytning, hverdagsliv og køn Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland...96 Færøerne Åland

8 4. Køn, arbejdsmarked og arbejdsliv under forandring Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland Færøerne Åland Kønsrelationer og normer i opbrud Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland Færøerne Åland Unge mænd og maskulinitet(er) i yderområderne Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland Færøerne Åland Anvendt litteratur Executive summary Gendered challenges in Nordic peripheral areas Themes and trends accross the Nordic countries Oversigt over best practice cases i rapporten Suomen opiskelija-asunnot (SOA) Finland Tiltakssonen i Finnmark og Nord-Troms Norge West Nordic Master Færøerne, Island, Norge og Grønland Projektet Lokal Opplæring i Samarbeid med Arbeidlivet (LOSA) Norge Fjernundervisningscentret i Vágur Færøerne Råd & Dåd Danmark E-forum Grønland Nätverket för kommunala lärcentra (NITUS) Sverige Projektet Kvalificering til nye job fra ufaglært til faglært Danmark Brautargengi Projekt for kvindelige entreprenører Island North Atlantic Law Programme (NALP) Danmark, Færøerne og Grønland Projektet Menn i Helse Norge

9 Sammenfatning Denne rapport præsenterer en tværnordisk kortlægning af eksisterende forskning og faglitteratur om køn, uddannelse og befolkningsstrømme i yderområder i henholdsvis Norge, Danmark, Sverige, Finland, Island og de selvstyrende områder Grønland, Færøerne samt Åland. Kortlægningen er lavet på opdrag af Nordisk Ministerråd og det danske Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Formålet med kortlægningen har været at belyse udviklingstendenser og identificere best practice cases på tværs af Nordens yderområder, og dermed bidrage til erfaringsudveksling og skabe grundlag for fælles drøftelser og diskussion. Et helt central ærinde med denne kortlægning har været at belyse disse udfordringer og samtidig sætte fokus på den tætte sammenhæng, der er mellem køn og sted/lokalitet. Som det fremgår af kortlægningen, er de steder, mænd og kvinder bor, og de sfærer, som de færdes i (fx i familien, på uddannelsesinstitutionerne, på arbejdspladsen, osv.) alle forankret i specifikke geografiske lokaliteter, der er med til at definere både hvilke mulighedsstrukturer der eksisterer, og hvilke grader af frihed det enkelte individ oplever at have. Kortlægningen tager således afsæt i en forståelse af, at køn må medtænkes, hvis man til fulde skal forstå udviklingstendenserne i Nordens yderområder. Kønnede udviklingstendenser i Nordens yderområder Kortlægningen fokuser på en række bestemte udviklingstendenser, som har en særlig betydning for yderområdernes levedygtighed og sammenhængskraft, og for de mennesker som bor her. Dette gælder fx udfordringer vedrørende ændrede levevilkår, stagnerende eller negativ økonomisk udvikling og lav vækst, nedgang i antallet af arbejdspladser (især i de traditionelle mandefag) samt ikke mindst migration og affolkning. Det faktum, at kvinderne i højere grad end mændene flytter fra Nordens yderområder og ind mod byerne har givet anledning til begreber som f.eks. kvindeflugt og kvindeunderskud. Som det fremgår af kortlægningen er det på sin vis ikke nogen ny problemstilling, at kvinderne i de tyndere befolkede områder i Norden flytter ind mod byerne; rent faktisk har forskning i over 100 år peget på

10 denne problemstilling, omend de globale udviklingstendenser i nyere tid synes at have bidraget til, at de negative tendenser forstærkes. Samtidig er der indenfor de senere år kommet et stigende fokus på de tilbageblevne mænd, og det fremføres, at omstruktureringerne på arbejdsmarkederne i yderområderne (og en markant nedgang i antallet af de såkaldte mandearbejdspladser ) har sat de mere traditionelle former for maskulinitet under pres. I denne debat er mændene i yderområderne blevet beskrevet som omstillingsmodvillige, uuddannede og som tabere, der er ude af trit med samfundsudviklingen. Vi har altså igennem de senere år set et skifte, hvor det ikke bare bliver italesat som et problem, at kvinderne i Nordens yderområder vælger at flytte, dvs. at de forsvinder fra områderne, men nu også italesættes som et problem, at mændene i disse områder ikke vælger at flytte. Det er med udgangspunkt i denne problemstilling, at vi i denne rapport har arbejdet på at afdække, hvilken sammenhæng der er mellem sted/lokalitet og køn, og herunder kortlægge den litteratur der findes på området. I kortlægningen inddrages frem for alt udfordringer, som har med uddannelse/efteruddannelse, arbejde og fritid at gøre. Som det fremgår, rummer de beskrevne udfordringer mange dimensioner både på individ-, gruppe- og samfundsniveau, og i samspillet niveauerne imellem. Samlet set er der en række relevante lighedstræk på tværs af disse forskellige nordiske lokaliteter. Dette kommer til udtryk i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og generelt i lokalsamfundene i de nordiske yderområder. Når man betragter de nordiske lande samlet er der imidlertid også en række kontrasterende forskelligheder, som bidrager til at gøre de udfordringer, som kortlægningen fokuserer på, endnu mere komplekse. Forskellighederne angår eksempelvis geografiske distancer, befolkningstæthed, fordelingen af naturressourcer, organisering af den sociale infrastruktur, hastigheden hvormed de nationale, regionale og lokale uddannelses- og arbejdsmarkeder ændrer sig, forskelle i karakteristikken af disse arbejdsmarkeder, og hvilke sektorer der dominerer. På Island, Færøerne og i Grønland samt Åland gælder det, at der er tale om mindre øsamfund med mærkbart færre indbyggere end i det øvrige Norden. Det har betydning for karakteren af forandringerne, samt for diskussionerne om hvordan de kan imødegås. Også på disse steder gælder det dog, at udviklingstendenserne rummer en tydelig kønsdimension. 8 Sted, (U)lighed og Køn

11 Udvalgte temaer og tendenser på tværs af Norden I dette kapitel, som udgør rapportens sammenfatning, er det vigtigt at understrege, at et sådant format ikke levner særlig megen plads til forskelle, variationer og nuancer; hverken i forhold til at berøre forskelle og variationer i de forskellige nordiske lande eller i forhold til at medtage variationer og nuancer, hvad angår køn. Det er desværre en dimension, som det er svært at komme udenom, når man sammenfatter og opsummerer, især når emnet har været så bredt og omfattende, som det er tilfældet i denne kortlægning. Vi vil derfor gerne understrege, at de enkelte kapitler i kortlægningen bør læses, hvis man som læser ønsker en indgående forståelse af hvilken rolle køn, uddannelse og befolkningsstrømme spiller i Nordens yderområder. Med ovennævnte forbehold prøver vi ikke desto mindre i det følgende at opsummeres en række gennemgående temaer og tendenser, som kortlægningen har identificeret: Der er nationale variationer i typen og mængden af litteratur på området Kortlægningen har haft som ærinde at identificere forskning og faglitteratur om køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Norden. Vores desk research viser, at der er nationale variationer i typen og mængden af litteratur, fx er der tydeligvis i Norge et rigt felt af forskere, der beskæftiger sig med uddannelse, befolkningsstrømme og yderområdeproblematikker og i nogen grad også med en kønsvinkel mens det i andre af de nordiske lande har været vanskeligere at identificere litteratur på området. Der mangler forskning og faglitteratur med et kønsperspektiv På baggrund af den identificerede litteratur kan vi konstatere, at køn som kategori er fraværende i en stor del af litteraturen på området. Det er litteratur, som bl.a. er skrevet af uddannelsesforskere, landdistriktsforskere, osv. og heri præsenteres der som udgangspunkt analyser af unge og uddannelse generelt, eller af yderområdeproblematikker generelt, og ofte uden at forskelle og/eller ligheder mellem henholdsvis drenge/unge mænd og piger/unge kvinder analyseres. Der er altså tale om, at kønsanalyser i en stor del af litteraturen på feltet er ikkeeksisterende, eller i hvert fald ofte er nedtonet, mens andre kategorier (som fx etnicitet eller social klasse eller endnu helt andre kategorier som fx uddannelsesparathed eller udsathed ) vies større opmærksomhed. Denne tendens gælder ikke kun indenfor forskningen, men gør sig også gældende, når køn, uddannelse og befolkningsstrømme diskuteres Sted, (U)lighed og Køn 9

12 blandt politiske aktører eller indenfor praksis (fx på uddannelsesinstitutionerne). Også her diskuteres køn sjældent i nævneværdigt omfang; ofte fordi køn opfattes som irrelevant eller fordi køn forstås ud fra et biologisk perspektiv, dvs. betragtes som naturlige iboende egenskaber ved individuelle unge, som det derfor ikke vurderes muligt at ændre på. Udviklingstendenserne i Nordens yderområder bør/kan ikke analyseres og ej heller løses uden af medtænke kønsperspektivet Køn er imidlertid ikke bare noget man er eller har, men ogsa noget som gøres. Køn handler m.a.o. ogsa om sociale handlinger, om forestillinger og forventninger samt om mulighedsstrukturer, og derfor rummer udviklingstendenserne i Nordens yderomra der som kortlægningen ogsa illustrerer dimensioner, som ikke bør/kan analyseres og ej heller løses uden at medtænke kønsperspektivet. Det drejer sig bl.a. om ændrede lokale erhvervstraditioner og uddannelsesmønstre i yderomra derne, udfordringer vedr. transport, social infrastruktur, lokale tilknytningsmønstre eller mangel pa samme, arbejdsmarkedernes kønsopdeling, ændring af rekrutteringsmønstre, osv. Som et resultat af processer knyttet til strukturelle, økonomiske og socio-kulturelle ændringer viser litteraturen, at yderomra derne sta r overfor en del udfordringer. Mens nogle tilpasser sig de nye vilka r, hægtes andre af, og som kortlægningen illustrerer synes, især mændene at blive ramt af udviklingen i yderomra derne. De unge i yderområderne føler et stort pres for at forlade deres lokalsamfund Litteraturen viser, at de unge afhængigt af hvor de bor, træffer deres valg på baggrund af meget forskellige vilkår, fordi de unge i Nordens yderområder ofte enten er decideret tvunget til og/eller føler et stort pres for at forlade deres lokalsamfund. Man kan med andre ord tale om, at ungdommen i de nordiske yderområder mærker de ændrede mønstre for uddannelse og erhverv samt stigende krav om mobilitet særligt tydeligt. I modsætning til de unge, der bor centralt, føler de unge og især kvinderne et pres for at forlade deres lokalsamfund. I visse yderområder har de unge slet ikke adgang til hverken en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, eller kun adgang til et begrænset udvalg af uddannelser og/eller studieretninger, hvilket i praksis kan betyde, at de er tvunget til at flytte hjemmefra i en ganske tidlig alder. Tidligere studier viser, at det især er de unge kvinder i yderområderne, der flytter tidligt hjemmefra. Dog skal det her siges, at der er forskellige traditioner på tværs af de Nordiske lande; fx er der i både Grønland, Island og på Færøerne tradition for at unge forlader stederne og rejser væk (primært til Danmark) for at tage en uddannelse. Men hvor en stor del af grøn- 10 Sted, (U)lighed og Køn

13 landske og færøske unge ikke vender hjem igen, er der i Island større tradition for, at de unge vender hjem igen og bruger deres erhvervede uddannelse her. Den afdækkede litteratur understreger altså, at unge af begge køn forlader deres hjemstavn i yderområderne, ikke kun fordi de ønsker at se og opleve verden eller fordi dét at flytte er et naturligt led i at blive voksen, men også fordi det føles umuligt for dem at blive enten pga. manglende uddannelses- og jobmuligheder, eller fordi de finder lokalsamfundene i yderområderne begrænsende eller klaustrofobiske. Litteraturen viser, at det ofte er uddannelses- eller arbejdsrelateret, når unge (især kvinderne) flytter fra yderområderne Kortlægningen viser endvidere, at de unge i Nordens yderområder har forskellige forhåbninger om, hvorvidt der på længere sigt er en plads til dem det sted, de bor. Og netop her viser litteraturen, at køn synes at spille en væsentlig rolle, idet der på tværs af den nordiske litteratur peges på, at de ændrede vilkår i yderområderne gør, at de unge kvinder her i højere grad oplever, at der er begrænsninger knyttet til deres køn. Dette synes i højere grad, end det gør sig gældende for de unge mænd, at kollidere med de unge kvinders ønsker om, hvordan de gerne vil leve på sigt, og hvad der faktisk er muligt de steder, de bor. Således fremgår det af kortlægningen, at de unge kvinder i yderområderne synes at satse på videregående uddannelse i højere grad end de unge mænd. Litteraturen på området peger endvidere på, at kvindernes ønske om at flytte fra yderområderne i nogen grad kan knyttes sammen med et ønske fra kvindernes side om at få adgang til flere og lige muligheder indenfor uddannelse, arbejdsliv og i hverdagslivet samt en større grad af frihed fra kønstraditionelle forventninger og normer. Stedet, hvor de unge bor, danner præmisserne for deres muligheder og valg i forhold til uddannelse Selvom vi i Norden på nationalt plan har et politisk ideal om ligestilling, er der, som kortlægningen viser, kontekstspecifikke variationer. På den måde kan man tale om, at den norm om lige muligheder for alle, som kommunikeres i de nordiske uddannelsessystemer ikke altid korresponderer med den faktiske situation i Nordens yderområder. Kortlægningen peger således på, at det på tværs af Norden er vigtigt at stille spørgsmålet om, hvorvidt mænd og kvinder nu også reelt har lige adgang til at opnå den uddannelse/efteruddannelse, de måtte ønske sig. Det sted, de unge bor, sætter sine begrænsninger for, hvad der er realistisk og tilgængeligt, og således er stedet med til at forme den mulighedshorisont, som de unge forholder sig til. Sted, (U)lighed og Køn 11

14 Stedet, hvor de unge bor, danner tillige præmisserne for engagement og lyst til læring At de steder, de unge bor, er med til at danne præmisserne gælder ikke bare for de unges muligheder og valg, hvad anga r uddannelse og arbejdsliv, men i nogen grad ogsa for deres engagement og lyst til læring. I nogle yderomra der tilsiger det lokale arbejdsmarked og erhvervsliv mindre uddannelse, hvormed det at fravælge uddannelse fremsta r som et fornuftigt og rationelt valg, eller uddannelsesinstitutionernes kultur opleves af nogle elever som fremmed, fordi deres identiteter er forankret i et lokalsamfund, hvor fokus er pa andre værdier og former for kulturel/social kapital end dem som er værdsat indenfor uddannelsessystemet. Her tales der indenfor forskningen pa omra det om, at de unge i yderomra derne, især de unge mænd, potentielt oplever en kulturel kollision; en kollision mellem pa den ene side de værdier og den opfattelse af hvad der kendetegner det gode liv de unge mænd har, og pa den anden side den uddannelses- og karriereorienterede fortælling (diskurs), som fremføres bl.a. i medierne og af politikere pa den nationale scene, og som cementerer, at man kun er noget, hvis man bliver til noget eller at man er mest og na r længst, hvis man tager en boglig uddannelse. Den geografiske mobilitet er ofte koblet til social mobilitet Som det fremgår af forskningen på området, er uddannelse af central betydning for unges livsforløb både i form af tilpasninger til det omgivende arbejdsmarked og udformning af levevis, livsstil og identitet. For unge fra de nordiske yderområder og fra de mindre bysamfund i disse områder indebærer det at vælge en videregående uddannelse ofte også flytning fra hjemstedet. Samtidig er den geografiske mobilitet i mange tilfælde tillige koblet til social mobilitet, idet en del af de unge fra yderområderne kommer fra hjem og/eller lokale miljøer, hvor det at tage videregående uddannelse ikke har været sædvane. De unge kvinder i periferien oplever at have færre muligheder på de lokale arbejdsmarkeder, i det lokale foreningsliv samt ved fritidsaktiviteter og kulturelle udbud Litteraturen på området fremhæver på tværs af Norden, at de unge i yderområderne i høj grad er underlagt en række strukturelle vilkår ikke bare i forbindelse med deres valg af uddannelse, men også hvad angår erhverv og arbejdsliv (adgang til arbejdsmarkedet, geografiske afstande, infrastruktur, mulighed for praktikpladser, osv.). Når de unge kvinder i periferien ofte oplever at have færre muligheder end de unge mænd, handler det bl.a. om, at jobmulighederne i yderområderne (ofte indenfor den primære sektor) ofte ikke er tilgængelige for dem i samme omfang. 12 Sted, (U)lighed og Køn

15 Men der er også andre aspekter, der fremhæves i forskningen på området; bl.a. at typen og graden af foreningsliv, fritidsaktiviteter og kulturelle udbud spiller en vigtig rolle i de unges valg om enten at blive i yderområderne eller at flytte og her peger litteraturen på, at de aktiviteter, som de unge mænd deltager i, synes at knytte dem mere til stedet, end de aktiviteter, som de unge kvinder deltager i. Kønsrelationer og kønsnormer er en vigtig del af ungdommens syn på det lokale arbejdsmarked og på deres følelse af stedtilknytning Det lokale (og regionale) arbejdsmarked i yderområderne danner en ramme, som de unge vurderer deres muligheder op i mod. Litteraturen på området peger på, at det ikke kun er uddannelsesmulighederne, men også mulighederne på arbejdsmarkedet, der har betydning for ungdommens, især kvindernes, ønske om at ville flytte væk eller på sigt vende hjem igen. Både det kønsopdelte uddannelsesvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked er udtalt i Nordens yderområder. Noget tyder på, at flere og flere unge kvinder bryder med de traditionelle grænser/forventninger, og dermed statuerer eksempler som andre kan lade sig inspirere af, men spørgsmålet er, om de unge mænd i yderområderne i samme grad opmuntres til at vælge utraditionelt? Litteraturen på området peger under alle omstændigheder på, at der er en tendens til, at de unge mænd har en større grad af stedtilknytning end de unge kvinder. Dette kan skyldes, at de unge mænd ofte er tættere forbundet med de typer af erhverv og livsmønstre, som samtidig har historisk og geografisk forankring i yderområdernes lokaliteter. Det er vigtigt at kunne udbyde mere varierede muligheder og arbejdsformer i yderområderne Når forskningen på området viser, at det for ungdommen, især for kvinderne, særligt er uddannelses- og arbejdsmulighederne, der forklarer, hvorfor de ønsker at flytte væk, peger det på vigtigheden af at arbejde på at kunne udbyde mere varierede muligheder og arbejdsformer i yderområderne. Med henblik på at kunne sikre at flere af de unge kvinder vælger at blive eller vælger at flytte tilbage til deres lokalområder efter endt uddannelse, synes det helt konkret at være nødvendigt at skabe lokale arbejdsmuligheder i yderområderne, som forudsætter videregående uddannelse. Sted, (U)lighed og Køn 13

16 Den stærke kønssegregering af de nordiske arbejdsmarkeder forstærker de negative udviklingstendenser i yderområderne Et fællestræk på tværs af de nordiske landes arbejdsmarkeder er en stærk tendens til kønssegregering mere udtalt i visse lande fremfor andre, men ikke desto mindre er der en generel tendens til, at kvinderne arbejder i den offentlige sektor og mændene i den private og at særligt den primære sektor (landbrug, skovbrug, råstofudvinding) i høj grad er domineret af mænd. Denne kønssegregering af arbejdsmarkedet har i flere nordiske yderområder været medvirkende årsag til, at særligt mændene har været hårdt ramt af den økonomiske krise, idet antallet af traditionelle mandejobs er faldet betydeligt i flere områder. Kortlægningen af litteraturen vedr. udviklingstendenser på arbejdsmarkederne i yderområderne understreger, at en vigtig nøgle til at skabe forandringer i uddannelsesmønstrene og befolkningsstrømningerne, kan ligge i at bløde op for forestillinger om mandejobs og kvindejobs. Hvis de lokale arbejdsmarkeder kan afmontere disse skel, ville det dels udvide udbuddet af oplevede job- og uddannelsesmuligheder for såvel unge mænd som kvinder, og dels medvirke til at skabe det opgør med traditionelle kønsnormer, som de unge kvinder ellers opsøger via deres flytning til større lokaliteter. Yderområderne rummer potentielt iboende patriarkalske strukturer, der skubber de unge kvinder væk I en del af litteraturen er det blevet fremhævet, at yderområderne har en tendens til at skubbe kvinderne væk bl.a. pga. deres iboende patriarkalske strukturer. Således bliver det bl.a. i en del af litteraturen konkluderet, at flere af de unge kvinder betragter dét at flytte bort fra de små lokalsamfund i yderområderne og tage en uddannelse som afgørende for at kunne udforme egen identitet og skabe en livsstil frikoblet fra lokale kulturelle og strukturelle begrænsninger; herunder kønnede forventninger til kvinders rolle/ansvar, parforhold og moderskab kønnede forventninger som disse unge kvinder oplever vil begrænse deres handlingsrum. Vores desk research peger på, at der mangler forskning om, hvilke uskrevne regler og normer, der regulerer relationerne mellem mænd og kvinder i yderområderne. 14 Sted, (U)lighed og Køn

17 I yderområderne bor også mænd, som har truffet bevidste valg som bliver boende, fordi de trives netop her I diskussionen om det kvindeunderskud, der præger mange af Nordens yderområder, er det også relevant at understrege, at det ikke kun handler om at lokke nye tilflyttere (især kvinder) til yderområderne, men at det også kan handle om at værne om dem (især mænd), som bliver boende og i forlængelse herfra at løfte mere positive billeder frem. Tendensen til at de unge mænd har en større grad af stedtilknytning end de unge kvinder handler nemlig ikke kun om en særlig type livsmønster, om faglige fællesskaber i relation til lokale erhvervstraditioner eller om at fritidstilbuddene i yderområderne harmonerer godt med traditionelle mandeinteresser det handler ifølge litteraturen også om, at de unge mænd bliver boende, fordi de foretrækker livet på landet, og fordi de oplever, at der er nogle værdier, som de kun/bedst kan praktisere her. At de tilbageblevne mænd i yderområderne kan hænde at have truffet bevidste og velovervejede valg om bopæl, uddannelse og erhverv, indgår i mindre grad som et element i den tværnordiske debat. Nogle mænd i yderområderne bliver særligt ramt af de lokale arbejdsmarkeders restrukturering og de ændrede levevilkår i yderområderne Af litteraturen på området fremgår det, at mændene synes at blive særligt ramt af den restrukturering af arbejdsmarkedet og de ændrede livsvilkår, som kendetegner yderområderne i alle de nordiske lande. Det er ydermere blevet fremhævet, at de senere års finanskrise har skubbet denne udvikling yderligere på vej, hvorfor man i et ligestillingsperspektiv ikke taler om the recession, men om the mancession. Dette skal sammenholdes med, at der i dag er stor fokus på mobilitet og fleksibilitet, hvilket ifølge forskningslitteraturen er med til at skabe en særlig negativ fortælling om de tilbageblevne mænd i yderområderne. Litteraturen peger på, at der er mænd i yderområderne, som oplever ambivalens, og nogle udviser også tegn på det, der inden for forskningslitteraturen, er blevet omtalt som melankolsk maskulinitet. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange af de unge mænd i yderområderne er vokset op med en traditionel kønsforståelse, hvor maskulinitet og hårdt fysisk arbejde er tæt forbundet. Med omstruktureringen på de lokale arbejdsmarkeder, og stigende arbejdsløshed indenfor de traditionelle mandefag, bliver denne forståelse udfordret. Sted, (U)lighed og Køn 15

18 Yderområdernes negative stigma påvirker de unge af begge køn Af kortlægningen fremga r det endvidere, at der findes forskellige negative forestillinger om og italesættelser af de nordiske yderomra der, og de mennesker som bor her. Dette negative stigma er ikke kun forankret i medierne; det høres ogsa jævnligt blandt politikere, praktikere, forskere og ikke mindst registreres det hos de mennesker, især de unge, der bor i yderomra derne. Indenfor forskningen tales der her om sa kaldte overlokale strømninger; herunder bl.a. billeder af hvad der kendetegner det gode liv og fortællinger knyttet til yderomra derne, og som fremføres i ba de trykte, digitale og sociale medier og pa nettet i øvrigt. Netop internettet og de sociale medier er vigtige arenaer i de unges daglige liv, og de udgør for mange unge ogsa i yderomra derne en vigtig referenceramme for den ma - de, hvorpa de ser sig selv, og de tanker de gør sig om fremtiden. Der må nye fortællinger til: Yderområderne som steder, der skal næres og bevares? Ifølge den afdækkede litteratur spiller yderområdernes negative stigma en ganske central rolle i forhold til de udviklingstendenser, som kortlægningen fokuserer på dog peger kortlægningen på, at der mangler yderligere viden om denne dimension, og eventuelle kønsforskelle knyttet hertil. Noget tyder på, at unge af begge køn i yderområderne har en negativ vurdering af deres egen hjemstavn, og ungdommen her, og især de unge mænd, oplever tilsyneladende, at det forventes, at de flytter for ikke at være/fremstå som tilbagestående (som umoderne). Den negative fortælling om de nordiske yderområder indikerer, at de opfattes som steder, der må forandres (moderniseres), snarere end steder, der skal næres og bevares. Her peger forskning på, at den opfattelse, som de unge får af yderområderne er vigtigere end de faktiske forhold. Her er det i litteraturen blevet påpeget, at man ved at fremme andre billeder og muligheder kan medvirke til, at nye mønstre og strategier udvikles. 16 Sted, (U)lighed og Køn

19 Forord Formålet med denne kortlægning er at belyse udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i yderområderne i de nordiske lande. Kortlægningen skal bidrage til erfaringsudveksling på tværs af Norden og skabe et inspirationsgrundlag for beslutningstagere, praktikere med en interesse for emnet samt studerende og forskere indenfor området. Kortlægningen er udarbejdet af Centre for Equality, Diversity and Gender (EDGE) på Aalborg Universitet på opdrag af Nordisk Ministerråd. Kortlægningen er gennemført i perioden januar 2015 til maj Kortlægningen præsenterer en selekteret oversigt over eksisterende forskning og faglitteratur om køn, uddannelse og befolkningsstrømme. Der er tale om et forskningsområde, der er bredt og som trækker tråde ind i mange forskellige, og forskelligartede, fagtraditioner. Det styrende element i identificeringen af litteratur har imidlertid været bidrag fra kønsforskningen, eller på andre typer af bidrag som har en kønnet vinkel, da opdraget netop har været at belyse betydningen af køn i forhold til udviklingstendenserne i de nordiske yderområder. Arbejdet med kortlægningen er pågået i dialog med Nordisk Ministerråd samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, og vi ønsker at takke begge parter for et godt og konstruktivt samarbejde. Vi vil også takke den følgegruppe, som har bidraget med indspil til kortlægningen, bestående af Lektor Gestur Hovgaard ved det Færøske Universitet, som har bidraget med viden om især færøske forhold, professor Gry Paulgaard fra UIT Norges Arktiske Universitet for hendes viden om især unge i Norges yderområder, samt sidst men ikke mindst Seniorforsker ved Nordregio Rasmus Ole Rasmussen, der særligt har givet input om de grønlandske forhold. I forbindelse med kortlægningen har vi desuden fået assistance fra en række nordiske forskerkollegaer, og fra diverse kønsforskningsmiljøer og -centre i Norden. En stor tak til alle for den store imødekommenhed og de mange input, vi har fået undervejs.

20 Undertegnede har forfattet rapporten og er ansvarlige for identificering af litteratur/best practice cases. I sidste ende er rapportens indhold, med eventuelle mangler, fuldt og helt vores ansvar. Aalborg Universitet, EDGE Lektor, Stine Thidemann Faber Lektor, Helene Pristed Nielsen Videnskabelig assistent, Kathrine Bjerg Bennike 18 Sted, (U)lighed og Køn

STED, (U)LIGHED og KØN

STED, (U)LIGHED og KØN STED, (U)LIGHED og KØN En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderområder. Stine Thidemann Faber Helene Pristed Nielsen Kathrine

Læs mere

Sted, (U)lighed og køn. Place, (In)Equality and Gender

Sted, (U)lighed og køn. Place, (In)Equality and Gender Sted, (U)lighed og køn En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderomra der Place, (In)Equality and Gender A Mapping of Challenges

Læs mere

Køn, uddannelse og befolkningsstrømme. Opsamling af tværnordiske indspil, erfaringer og praksiseksempler

Køn, uddannelse og befolkningsstrømme. Opsamling af tværnordiske indspil, erfaringer og praksiseksempler Køn, uddannelse og befolkningsstrømme Opsamling af tværnordiske indspil, erfaringer og praksiseksempler Køn, uddannelse og befolkningsstrømme Opsamling af tværnordiske indspil, erfaringer og praksiseksempler

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd

Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 ISBN 978-92-893-4596-5 (PRINT) ISBN 978-92-893-4597-2

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Karin Topsø Larsen Ph.d. studerende Local and Regional Development Institut for Planlægning Aalborg Universitet Introduktion til mig og til opgaven

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

sektorprogram Ligestilling

sektorprogram Ligestilling sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3

Læs mere

Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning. Karin Topsø Larsen UTA-udvalg

Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning. Karin Topsø Larsen UTA-udvalg Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning Karin Topsø Larsen 6.3.2013 UTA-udvalg Fakta Ph.d. er en forskeruddannelse på 3 år (½ år undervisning, ½ år selv på kursus,

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog

Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Malene Freudendal-Pedersen ENSPAC, Roskilde Universitet At forstå for at forandre The mobilities turn

Læs mere

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Karrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring

Karrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring Karrierelæringsmodellen Dimensioner af Karrierelæring arbejdsmarkedet Viden om og erfaring med uddannelse, job og fag uddannelsessystemet i forhold til interesser og styrker Viden om og erfaring med mig

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere