Sted, (U)lighed og Køn. En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderomra der

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sted, (U)lighed og Køn. En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderomra der"

Transkript

1 Sted, (U)lighed og Køn En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderomra der

2

3

4

5 Sted, (U)lighed og Køn En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderområder Stine Thidemann Faber, Helene Pristed Nielsen og Kathrine Bjerg Bennike TemaNord 2015:557

6 Sted, (U)lighed og Køn En kortlægning af udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Nordens yderomra der Stine Thidemann Faber, Helene Pristed Nielsen og Kathrine Bjerg Bennike ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ISBN (EPUB) 557 TemaNord 2015:557 ISSN Nordisk Ministerråd 2015 Layout: Hanne Lebech Omslagsfoto: ImageSelect Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Printed in Denmark Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45)

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 7 Kønnede udviklingstendenser i Nordens yderområder... 7 Udvalgte temaer og tendenser på tværs af Norden... 9 Forord...17 Indledning...19 Et kønsperspektiv på udfordringerne i Nordens yderområder...20 Hvad og hvem fokuserer kortlægningen på?...24 Tilrettelæggelse og gennemførelse af kortlægningen...27 Best practice cases...28 Rapportens opbygning Levevilkår, demografiske ændringer og køn Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland Færøerne Åland Uddannelse, (im)mobilitet og køn Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland Færøerne Åland Stedtilknytning, hverdagsliv og køn Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland...96 Færøerne Åland

8 4. Køn, arbejdsmarked og arbejdsliv under forandring Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland Færøerne Åland Kønsrelationer og normer i opbrud Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland Færøerne Åland Unge mænd og maskulinitet(er) i yderområderne Sverige Norge Danmark Finland Island Grønland Færøerne Åland Anvendt litteratur Executive summary Gendered challenges in Nordic peripheral areas Themes and trends accross the Nordic countries Oversigt over best practice cases i rapporten Suomen opiskelija-asunnot (SOA) Finland Tiltakssonen i Finnmark og Nord-Troms Norge West Nordic Master Færøerne, Island, Norge og Grønland Projektet Lokal Opplæring i Samarbeid med Arbeidlivet (LOSA) Norge Fjernundervisningscentret i Vágur Færøerne Råd & Dåd Danmark E-forum Grønland Nätverket för kommunala lärcentra (NITUS) Sverige Projektet Kvalificering til nye job fra ufaglært til faglært Danmark Brautargengi Projekt for kvindelige entreprenører Island North Atlantic Law Programme (NALP) Danmark, Færøerne og Grønland Projektet Menn i Helse Norge

9 Sammenfatning Denne rapport præsenterer en tværnordisk kortlægning af eksisterende forskning og faglitteratur om køn, uddannelse og befolkningsstrømme i yderområder i henholdsvis Norge, Danmark, Sverige, Finland, Island og de selvstyrende områder Grønland, Færøerne samt Åland. Kortlægningen er lavet på opdrag af Nordisk Ministerråd og det danske Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Formålet med kortlægningen har været at belyse udviklingstendenser og identificere best practice cases på tværs af Nordens yderområder, og dermed bidrage til erfaringsudveksling og skabe grundlag for fælles drøftelser og diskussion. Et helt central ærinde med denne kortlægning har været at belyse disse udfordringer og samtidig sætte fokus på den tætte sammenhæng, der er mellem køn og sted/lokalitet. Som det fremgår af kortlægningen, er de steder, mænd og kvinder bor, og de sfærer, som de færdes i (fx i familien, på uddannelsesinstitutionerne, på arbejdspladsen, osv.) alle forankret i specifikke geografiske lokaliteter, der er med til at definere både hvilke mulighedsstrukturer der eksisterer, og hvilke grader af frihed det enkelte individ oplever at have. Kortlægningen tager således afsæt i en forståelse af, at køn må medtænkes, hvis man til fulde skal forstå udviklingstendenserne i Nordens yderområder. Kønnede udviklingstendenser i Nordens yderområder Kortlægningen fokuser på en række bestemte udviklingstendenser, som har en særlig betydning for yderområdernes levedygtighed og sammenhængskraft, og for de mennesker som bor her. Dette gælder fx udfordringer vedrørende ændrede levevilkår, stagnerende eller negativ økonomisk udvikling og lav vækst, nedgang i antallet af arbejdspladser (især i de traditionelle mandefag) samt ikke mindst migration og affolkning. Det faktum, at kvinderne i højere grad end mændene flytter fra Nordens yderområder og ind mod byerne har givet anledning til begreber som f.eks. kvindeflugt og kvindeunderskud. Som det fremgår af kortlægningen er det på sin vis ikke nogen ny problemstilling, at kvinderne i de tyndere befolkede områder i Norden flytter ind mod byerne; rent faktisk har forskning i over 100 år peget på

10 denne problemstilling, omend de globale udviklingstendenser i nyere tid synes at have bidraget til, at de negative tendenser forstærkes. Samtidig er der indenfor de senere år kommet et stigende fokus på de tilbageblevne mænd, og det fremføres, at omstruktureringerne på arbejdsmarkederne i yderområderne (og en markant nedgang i antallet af de såkaldte mandearbejdspladser ) har sat de mere traditionelle former for maskulinitet under pres. I denne debat er mændene i yderområderne blevet beskrevet som omstillingsmodvillige, uuddannede og som tabere, der er ude af trit med samfundsudviklingen. Vi har altså igennem de senere år set et skifte, hvor det ikke bare bliver italesat som et problem, at kvinderne i Nordens yderområder vælger at flytte, dvs. at de forsvinder fra områderne, men nu også italesættes som et problem, at mændene i disse områder ikke vælger at flytte. Det er med udgangspunkt i denne problemstilling, at vi i denne rapport har arbejdet på at afdække, hvilken sammenhæng der er mellem sted/lokalitet og køn, og herunder kortlægge den litteratur der findes på området. I kortlægningen inddrages frem for alt udfordringer, som har med uddannelse/efteruddannelse, arbejde og fritid at gøre. Som det fremgår, rummer de beskrevne udfordringer mange dimensioner både på individ-, gruppe- og samfundsniveau, og i samspillet niveauerne imellem. Samlet set er der en række relevante lighedstræk på tværs af disse forskellige nordiske lokaliteter. Dette kommer til udtryk i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og generelt i lokalsamfundene i de nordiske yderområder. Når man betragter de nordiske lande samlet er der imidlertid også en række kontrasterende forskelligheder, som bidrager til at gøre de udfordringer, som kortlægningen fokuserer på, endnu mere komplekse. Forskellighederne angår eksempelvis geografiske distancer, befolkningstæthed, fordelingen af naturressourcer, organisering af den sociale infrastruktur, hastigheden hvormed de nationale, regionale og lokale uddannelses- og arbejdsmarkeder ændrer sig, forskelle i karakteristikken af disse arbejdsmarkeder, og hvilke sektorer der dominerer. På Island, Færøerne og i Grønland samt Åland gælder det, at der er tale om mindre øsamfund med mærkbart færre indbyggere end i det øvrige Norden. Det har betydning for karakteren af forandringerne, samt for diskussionerne om hvordan de kan imødegås. Også på disse steder gælder det dog, at udviklingstendenserne rummer en tydelig kønsdimension. 8 Sted, (U)lighed og Køn

11 Udvalgte temaer og tendenser på tværs af Norden I dette kapitel, som udgør rapportens sammenfatning, er det vigtigt at understrege, at et sådant format ikke levner særlig megen plads til forskelle, variationer og nuancer; hverken i forhold til at berøre forskelle og variationer i de forskellige nordiske lande eller i forhold til at medtage variationer og nuancer, hvad angår køn. Det er desværre en dimension, som det er svært at komme udenom, når man sammenfatter og opsummerer, især når emnet har været så bredt og omfattende, som det er tilfældet i denne kortlægning. Vi vil derfor gerne understrege, at de enkelte kapitler i kortlægningen bør læses, hvis man som læser ønsker en indgående forståelse af hvilken rolle køn, uddannelse og befolkningsstrømme spiller i Nordens yderområder. Med ovennævnte forbehold prøver vi ikke desto mindre i det følgende at opsummeres en række gennemgående temaer og tendenser, som kortlægningen har identificeret: Der er nationale variationer i typen og mængden af litteratur på området Kortlægningen har haft som ærinde at identificere forskning og faglitteratur om køn, uddannelse og befolkningsstrømme i Norden. Vores desk research viser, at der er nationale variationer i typen og mængden af litteratur, fx er der tydeligvis i Norge et rigt felt af forskere, der beskæftiger sig med uddannelse, befolkningsstrømme og yderområdeproblematikker og i nogen grad også med en kønsvinkel mens det i andre af de nordiske lande har været vanskeligere at identificere litteratur på området. Der mangler forskning og faglitteratur med et kønsperspektiv På baggrund af den identificerede litteratur kan vi konstatere, at køn som kategori er fraværende i en stor del af litteraturen på området. Det er litteratur, som bl.a. er skrevet af uddannelsesforskere, landdistriktsforskere, osv. og heri præsenteres der som udgangspunkt analyser af unge og uddannelse generelt, eller af yderområdeproblematikker generelt, og ofte uden at forskelle og/eller ligheder mellem henholdsvis drenge/unge mænd og piger/unge kvinder analyseres. Der er altså tale om, at kønsanalyser i en stor del af litteraturen på feltet er ikkeeksisterende, eller i hvert fald ofte er nedtonet, mens andre kategorier (som fx etnicitet eller social klasse eller endnu helt andre kategorier som fx uddannelsesparathed eller udsathed ) vies større opmærksomhed. Denne tendens gælder ikke kun indenfor forskningen, men gør sig også gældende, når køn, uddannelse og befolkningsstrømme diskuteres Sted, (U)lighed og Køn 9

12 blandt politiske aktører eller indenfor praksis (fx på uddannelsesinstitutionerne). Også her diskuteres køn sjældent i nævneværdigt omfang; ofte fordi køn opfattes som irrelevant eller fordi køn forstås ud fra et biologisk perspektiv, dvs. betragtes som naturlige iboende egenskaber ved individuelle unge, som det derfor ikke vurderes muligt at ændre på. Udviklingstendenserne i Nordens yderområder bør/kan ikke analyseres og ej heller løses uden af medtænke kønsperspektivet Køn er imidlertid ikke bare noget man er eller har, men ogsa noget som gøres. Køn handler m.a.o. ogsa om sociale handlinger, om forestillinger og forventninger samt om mulighedsstrukturer, og derfor rummer udviklingstendenserne i Nordens yderomra der som kortlægningen ogsa illustrerer dimensioner, som ikke bør/kan analyseres og ej heller løses uden at medtænke kønsperspektivet. Det drejer sig bl.a. om ændrede lokale erhvervstraditioner og uddannelsesmønstre i yderomra derne, udfordringer vedr. transport, social infrastruktur, lokale tilknytningsmønstre eller mangel pa samme, arbejdsmarkedernes kønsopdeling, ændring af rekrutteringsmønstre, osv. Som et resultat af processer knyttet til strukturelle, økonomiske og socio-kulturelle ændringer viser litteraturen, at yderomra derne sta r overfor en del udfordringer. Mens nogle tilpasser sig de nye vilka r, hægtes andre af, og som kortlægningen illustrerer synes, især mændene at blive ramt af udviklingen i yderomra derne. De unge i yderområderne føler et stort pres for at forlade deres lokalsamfund Litteraturen viser, at de unge afhængigt af hvor de bor, træffer deres valg på baggrund af meget forskellige vilkår, fordi de unge i Nordens yderområder ofte enten er decideret tvunget til og/eller føler et stort pres for at forlade deres lokalsamfund. Man kan med andre ord tale om, at ungdommen i de nordiske yderområder mærker de ændrede mønstre for uddannelse og erhverv samt stigende krav om mobilitet særligt tydeligt. I modsætning til de unge, der bor centralt, føler de unge og især kvinderne et pres for at forlade deres lokalsamfund. I visse yderområder har de unge slet ikke adgang til hverken en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, eller kun adgang til et begrænset udvalg af uddannelser og/eller studieretninger, hvilket i praksis kan betyde, at de er tvunget til at flytte hjemmefra i en ganske tidlig alder. Tidligere studier viser, at det især er de unge kvinder i yderområderne, der flytter tidligt hjemmefra. Dog skal det her siges, at der er forskellige traditioner på tværs af de Nordiske lande; fx er der i både Grønland, Island og på Færøerne tradition for at unge forlader stederne og rejser væk (primært til Danmark) for at tage en uddannelse. Men hvor en stor del af grøn- 10 Sted, (U)lighed og Køn

13 landske og færøske unge ikke vender hjem igen, er der i Island større tradition for, at de unge vender hjem igen og bruger deres erhvervede uddannelse her. Den afdækkede litteratur understreger altså, at unge af begge køn forlader deres hjemstavn i yderområderne, ikke kun fordi de ønsker at se og opleve verden eller fordi dét at flytte er et naturligt led i at blive voksen, men også fordi det føles umuligt for dem at blive enten pga. manglende uddannelses- og jobmuligheder, eller fordi de finder lokalsamfundene i yderområderne begrænsende eller klaustrofobiske. Litteraturen viser, at det ofte er uddannelses- eller arbejdsrelateret, når unge (især kvinderne) flytter fra yderområderne Kortlægningen viser endvidere, at de unge i Nordens yderområder har forskellige forhåbninger om, hvorvidt der på længere sigt er en plads til dem det sted, de bor. Og netop her viser litteraturen, at køn synes at spille en væsentlig rolle, idet der på tværs af den nordiske litteratur peges på, at de ændrede vilkår i yderområderne gør, at de unge kvinder her i højere grad oplever, at der er begrænsninger knyttet til deres køn. Dette synes i højere grad, end det gør sig gældende for de unge mænd, at kollidere med de unge kvinders ønsker om, hvordan de gerne vil leve på sigt, og hvad der faktisk er muligt de steder, de bor. Således fremgår det af kortlægningen, at de unge kvinder i yderområderne synes at satse på videregående uddannelse i højere grad end de unge mænd. Litteraturen på området peger endvidere på, at kvindernes ønske om at flytte fra yderområderne i nogen grad kan knyttes sammen med et ønske fra kvindernes side om at få adgang til flere og lige muligheder indenfor uddannelse, arbejdsliv og i hverdagslivet samt en større grad af frihed fra kønstraditionelle forventninger og normer. Stedet, hvor de unge bor, danner præmisserne for deres muligheder og valg i forhold til uddannelse Selvom vi i Norden på nationalt plan har et politisk ideal om ligestilling, er der, som kortlægningen viser, kontekstspecifikke variationer. På den måde kan man tale om, at den norm om lige muligheder for alle, som kommunikeres i de nordiske uddannelsessystemer ikke altid korresponderer med den faktiske situation i Nordens yderområder. Kortlægningen peger således på, at det på tværs af Norden er vigtigt at stille spørgsmålet om, hvorvidt mænd og kvinder nu også reelt har lige adgang til at opnå den uddannelse/efteruddannelse, de måtte ønske sig. Det sted, de unge bor, sætter sine begrænsninger for, hvad der er realistisk og tilgængeligt, og således er stedet med til at forme den mulighedshorisont, som de unge forholder sig til. Sted, (U)lighed og Køn 11

14 Stedet, hvor de unge bor, danner tillige præmisserne for engagement og lyst til læring At de steder, de unge bor, er med til at danne præmisserne gælder ikke bare for de unges muligheder og valg, hvad anga r uddannelse og arbejdsliv, men i nogen grad ogsa for deres engagement og lyst til læring. I nogle yderomra der tilsiger det lokale arbejdsmarked og erhvervsliv mindre uddannelse, hvormed det at fravælge uddannelse fremsta r som et fornuftigt og rationelt valg, eller uddannelsesinstitutionernes kultur opleves af nogle elever som fremmed, fordi deres identiteter er forankret i et lokalsamfund, hvor fokus er pa andre værdier og former for kulturel/social kapital end dem som er værdsat indenfor uddannelsessystemet. Her tales der indenfor forskningen pa omra det om, at de unge i yderomra derne, især de unge mænd, potentielt oplever en kulturel kollision; en kollision mellem pa den ene side de værdier og den opfattelse af hvad der kendetegner det gode liv de unge mænd har, og pa den anden side den uddannelses- og karriereorienterede fortælling (diskurs), som fremføres bl.a. i medierne og af politikere pa den nationale scene, og som cementerer, at man kun er noget, hvis man bliver til noget eller at man er mest og na r længst, hvis man tager en boglig uddannelse. Den geografiske mobilitet er ofte koblet til social mobilitet Som det fremgår af forskningen på området, er uddannelse af central betydning for unges livsforløb både i form af tilpasninger til det omgivende arbejdsmarked og udformning af levevis, livsstil og identitet. For unge fra de nordiske yderområder og fra de mindre bysamfund i disse områder indebærer det at vælge en videregående uddannelse ofte også flytning fra hjemstedet. Samtidig er den geografiske mobilitet i mange tilfælde tillige koblet til social mobilitet, idet en del af de unge fra yderområderne kommer fra hjem og/eller lokale miljøer, hvor det at tage videregående uddannelse ikke har været sædvane. De unge kvinder i periferien oplever at have færre muligheder på de lokale arbejdsmarkeder, i det lokale foreningsliv samt ved fritidsaktiviteter og kulturelle udbud Litteraturen på området fremhæver på tværs af Norden, at de unge i yderområderne i høj grad er underlagt en række strukturelle vilkår ikke bare i forbindelse med deres valg af uddannelse, men også hvad angår erhverv og arbejdsliv (adgang til arbejdsmarkedet, geografiske afstande, infrastruktur, mulighed for praktikpladser, osv.). Når de unge kvinder i periferien ofte oplever at have færre muligheder end de unge mænd, handler det bl.a. om, at jobmulighederne i yderområderne (ofte indenfor den primære sektor) ofte ikke er tilgængelige for dem i samme omfang. 12 Sted, (U)lighed og Køn

15 Men der er også andre aspekter, der fremhæves i forskningen på området; bl.a. at typen og graden af foreningsliv, fritidsaktiviteter og kulturelle udbud spiller en vigtig rolle i de unges valg om enten at blive i yderområderne eller at flytte og her peger litteraturen på, at de aktiviteter, som de unge mænd deltager i, synes at knytte dem mere til stedet, end de aktiviteter, som de unge kvinder deltager i. Kønsrelationer og kønsnormer er en vigtig del af ungdommens syn på det lokale arbejdsmarked og på deres følelse af stedtilknytning Det lokale (og regionale) arbejdsmarked i yderområderne danner en ramme, som de unge vurderer deres muligheder op i mod. Litteraturen på området peger på, at det ikke kun er uddannelsesmulighederne, men også mulighederne på arbejdsmarkedet, der har betydning for ungdommens, især kvindernes, ønske om at ville flytte væk eller på sigt vende hjem igen. Både det kønsopdelte uddannelsesvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked er udtalt i Nordens yderområder. Noget tyder på, at flere og flere unge kvinder bryder med de traditionelle grænser/forventninger, og dermed statuerer eksempler som andre kan lade sig inspirere af, men spørgsmålet er, om de unge mænd i yderområderne i samme grad opmuntres til at vælge utraditionelt? Litteraturen på området peger under alle omstændigheder på, at der er en tendens til, at de unge mænd har en større grad af stedtilknytning end de unge kvinder. Dette kan skyldes, at de unge mænd ofte er tættere forbundet med de typer af erhverv og livsmønstre, som samtidig har historisk og geografisk forankring i yderområdernes lokaliteter. Det er vigtigt at kunne udbyde mere varierede muligheder og arbejdsformer i yderområderne Når forskningen på området viser, at det for ungdommen, især for kvinderne, særligt er uddannelses- og arbejdsmulighederne, der forklarer, hvorfor de ønsker at flytte væk, peger det på vigtigheden af at arbejde på at kunne udbyde mere varierede muligheder og arbejdsformer i yderområderne. Med henblik på at kunne sikre at flere af de unge kvinder vælger at blive eller vælger at flytte tilbage til deres lokalområder efter endt uddannelse, synes det helt konkret at være nødvendigt at skabe lokale arbejdsmuligheder i yderområderne, som forudsætter videregående uddannelse. Sted, (U)lighed og Køn 13

16 Den stærke kønssegregering af de nordiske arbejdsmarkeder forstærker de negative udviklingstendenser i yderområderne Et fællestræk på tværs af de nordiske landes arbejdsmarkeder er en stærk tendens til kønssegregering mere udtalt i visse lande fremfor andre, men ikke desto mindre er der en generel tendens til, at kvinderne arbejder i den offentlige sektor og mændene i den private og at særligt den primære sektor (landbrug, skovbrug, råstofudvinding) i høj grad er domineret af mænd. Denne kønssegregering af arbejdsmarkedet har i flere nordiske yderområder været medvirkende årsag til, at særligt mændene har været hårdt ramt af den økonomiske krise, idet antallet af traditionelle mandejobs er faldet betydeligt i flere områder. Kortlægningen af litteraturen vedr. udviklingstendenser på arbejdsmarkederne i yderområderne understreger, at en vigtig nøgle til at skabe forandringer i uddannelsesmønstrene og befolkningsstrømningerne, kan ligge i at bløde op for forestillinger om mandejobs og kvindejobs. Hvis de lokale arbejdsmarkeder kan afmontere disse skel, ville det dels udvide udbuddet af oplevede job- og uddannelsesmuligheder for såvel unge mænd som kvinder, og dels medvirke til at skabe det opgør med traditionelle kønsnormer, som de unge kvinder ellers opsøger via deres flytning til større lokaliteter. Yderområderne rummer potentielt iboende patriarkalske strukturer, der skubber de unge kvinder væk I en del af litteraturen er det blevet fremhævet, at yderområderne har en tendens til at skubbe kvinderne væk bl.a. pga. deres iboende patriarkalske strukturer. Således bliver det bl.a. i en del af litteraturen konkluderet, at flere af de unge kvinder betragter dét at flytte bort fra de små lokalsamfund i yderområderne og tage en uddannelse som afgørende for at kunne udforme egen identitet og skabe en livsstil frikoblet fra lokale kulturelle og strukturelle begrænsninger; herunder kønnede forventninger til kvinders rolle/ansvar, parforhold og moderskab kønnede forventninger som disse unge kvinder oplever vil begrænse deres handlingsrum. Vores desk research peger på, at der mangler forskning om, hvilke uskrevne regler og normer, der regulerer relationerne mellem mænd og kvinder i yderområderne. 14 Sted, (U)lighed og Køn

17 I yderområderne bor også mænd, som har truffet bevidste valg som bliver boende, fordi de trives netop her I diskussionen om det kvindeunderskud, der præger mange af Nordens yderområder, er det også relevant at understrege, at det ikke kun handler om at lokke nye tilflyttere (især kvinder) til yderområderne, men at det også kan handle om at værne om dem (især mænd), som bliver boende og i forlængelse herfra at løfte mere positive billeder frem. Tendensen til at de unge mænd har en større grad af stedtilknytning end de unge kvinder handler nemlig ikke kun om en særlig type livsmønster, om faglige fællesskaber i relation til lokale erhvervstraditioner eller om at fritidstilbuddene i yderområderne harmonerer godt med traditionelle mandeinteresser det handler ifølge litteraturen også om, at de unge mænd bliver boende, fordi de foretrækker livet på landet, og fordi de oplever, at der er nogle værdier, som de kun/bedst kan praktisere her. At de tilbageblevne mænd i yderområderne kan hænde at have truffet bevidste og velovervejede valg om bopæl, uddannelse og erhverv, indgår i mindre grad som et element i den tværnordiske debat. Nogle mænd i yderområderne bliver særligt ramt af de lokale arbejdsmarkeders restrukturering og de ændrede levevilkår i yderområderne Af litteraturen på området fremgår det, at mændene synes at blive særligt ramt af den restrukturering af arbejdsmarkedet og de ændrede livsvilkår, som kendetegner yderområderne i alle de nordiske lande. Det er ydermere blevet fremhævet, at de senere års finanskrise har skubbet denne udvikling yderligere på vej, hvorfor man i et ligestillingsperspektiv ikke taler om the recession, men om the mancession. Dette skal sammenholdes med, at der i dag er stor fokus på mobilitet og fleksibilitet, hvilket ifølge forskningslitteraturen er med til at skabe en særlig negativ fortælling om de tilbageblevne mænd i yderområderne. Litteraturen peger på, at der er mænd i yderområderne, som oplever ambivalens, og nogle udviser også tegn på det, der inden for forskningslitteraturen, er blevet omtalt som melankolsk maskulinitet. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange af de unge mænd i yderområderne er vokset op med en traditionel kønsforståelse, hvor maskulinitet og hårdt fysisk arbejde er tæt forbundet. Med omstruktureringen på de lokale arbejdsmarkeder, og stigende arbejdsløshed indenfor de traditionelle mandefag, bliver denne forståelse udfordret. Sted, (U)lighed og Køn 15

18 Yderområdernes negative stigma påvirker de unge af begge køn Af kortlægningen fremga r det endvidere, at der findes forskellige negative forestillinger om og italesættelser af de nordiske yderomra der, og de mennesker som bor her. Dette negative stigma er ikke kun forankret i medierne; det høres ogsa jævnligt blandt politikere, praktikere, forskere og ikke mindst registreres det hos de mennesker, især de unge, der bor i yderomra derne. Indenfor forskningen tales der her om sa kaldte overlokale strømninger; herunder bl.a. billeder af hvad der kendetegner det gode liv og fortællinger knyttet til yderomra derne, og som fremføres i ba de trykte, digitale og sociale medier og pa nettet i øvrigt. Netop internettet og de sociale medier er vigtige arenaer i de unges daglige liv, og de udgør for mange unge ogsa i yderomra derne en vigtig referenceramme for den ma - de, hvorpa de ser sig selv, og de tanker de gør sig om fremtiden. Der må nye fortællinger til: Yderområderne som steder, der skal næres og bevares? Ifølge den afdækkede litteratur spiller yderområdernes negative stigma en ganske central rolle i forhold til de udviklingstendenser, som kortlægningen fokuserer på dog peger kortlægningen på, at der mangler yderligere viden om denne dimension, og eventuelle kønsforskelle knyttet hertil. Noget tyder på, at unge af begge køn i yderområderne har en negativ vurdering af deres egen hjemstavn, og ungdommen her, og især de unge mænd, oplever tilsyneladende, at det forventes, at de flytter for ikke at være/fremstå som tilbagestående (som umoderne). Den negative fortælling om de nordiske yderområder indikerer, at de opfattes som steder, der må forandres (moderniseres), snarere end steder, der skal næres og bevares. Her peger forskning på, at den opfattelse, som de unge får af yderområderne er vigtigere end de faktiske forhold. Her er det i litteraturen blevet påpeget, at man ved at fremme andre billeder og muligheder kan medvirke til, at nye mønstre og strategier udvikles. 16 Sted, (U)lighed og Køn

19 Forord Formålet med denne kortlægning er at belyse udfordringer og best practices i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i yderområderne i de nordiske lande. Kortlægningen skal bidrage til erfaringsudveksling på tværs af Norden og skabe et inspirationsgrundlag for beslutningstagere, praktikere med en interesse for emnet samt studerende og forskere indenfor området. Kortlægningen er udarbejdet af Centre for Equality, Diversity and Gender (EDGE) på Aalborg Universitet på opdrag af Nordisk Ministerråd. Kortlægningen er gennemført i perioden januar 2015 til maj Kortlægningen præsenterer en selekteret oversigt over eksisterende forskning og faglitteratur om køn, uddannelse og befolkningsstrømme. Der er tale om et forskningsområde, der er bredt og som trækker tråde ind i mange forskellige, og forskelligartede, fagtraditioner. Det styrende element i identificeringen af litteratur har imidlertid været bidrag fra kønsforskningen, eller på andre typer af bidrag som har en kønnet vinkel, da opdraget netop har været at belyse betydningen af køn i forhold til udviklingstendenserne i de nordiske yderområder. Arbejdet med kortlægningen er pågået i dialog med Nordisk Ministerråd samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, og vi ønsker at takke begge parter for et godt og konstruktivt samarbejde. Vi vil også takke den følgegruppe, som har bidraget med indspil til kortlægningen, bestående af Lektor Gestur Hovgaard ved det Færøske Universitet, som har bidraget med viden om især færøske forhold, professor Gry Paulgaard fra UIT Norges Arktiske Universitet for hendes viden om især unge i Norges yderområder, samt sidst men ikke mindst Seniorforsker ved Nordregio Rasmus Ole Rasmussen, der særligt har givet input om de grønlandske forhold. I forbindelse med kortlægningen har vi desuden fået assistance fra en række nordiske forskerkollegaer, og fra diverse kønsforskningsmiljøer og -centre i Norden. En stor tak til alle for den store imødekommenhed og de mange input, vi har fået undervejs.

20 Undertegnede har forfattet rapporten og er ansvarlige for identificering af litteratur/best practice cases. I sidste ende er rapportens indhold, med eventuelle mangler, fuldt og helt vores ansvar. Aalborg Universitet, EDGE Lektor, Stine Thidemann Faber Lektor, Helene Pristed Nielsen Videnskabelig assistent, Kathrine Bjerg Bennike 18 Sted, (U)lighed og Køn

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

sektorprogram Ligestilling

sektorprogram Ligestilling sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Indhold LIGESTILLING I EN TVÆRNORDISK KONTEKST 1 UDBYTTE AF AT FORETAGE LIGESTILLINGSVURDERINGER

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere