Profilmodel Ungdomsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profilmodel Ungdomsuddannelser"

Transkript

1 Profilmodel Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Dette notat præsenterer fremskrivningerne vedrørende ungdomsuddannelser på landsplan. Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side 8-9, hvor også centrale begreber står defineret. Hovedresultater: 214-ungdomsårgangen For ungdomsårgang 214 forventes 93 procent at få mindst en ungdomsuddannelse Som for ungdomsårgangene forventes 93 procent at opnå mindst en ungdomsuddannelse indenfor 25 år, hvilket betyder, at de forventes at opnå en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Dette gælder for 95 procent af pigerne og for 91 procent af drengene. Størstedelen af både pigerne og drengene opnår en gymnasial uddannelse: 75 procent af piger af dansk herkomst og 71 procent af piger af udenlandsk herkomst forventes at opnå en gymnasial uddannelse. Til sammenligning forventes 62 procent af drenge af dansk herkomst og 57 procent af drenge af udenlandsk herkomst at opnå en gymnasial uddannelse. Meget få begynder aldrig på en ungdomsuddannelse: Kun 1 procent forventes ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse. Elever, der gennemfører en gymnasial uddannelse, er hurtigere til at komme i gang end elever, der forventes at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse: Gymnasiale uddannelser bliver i høj grad fuldført inden for 5 år efter endt niende klasse, mens andelen der tager en erhvervsuddannelse stiger markant også efter de fem år, faktisk helt op til 15 år stiger andelen. Det betyder, at det ikke kun er de helt unge, der fuldfører erhvervsuddannelser.

2 Styrelsen for It og Læring, september 215 Side 2 af 1 En andel af eleverne forventes at opnå både en erhvervsfaglig og en gymnasial uddannelse: 6 procent af ungdomsårgang 214 forventes at opnå både en erhvervsfaglig og en gymnasial uddannelse inden for 1 år af endt niende klasse og 12 procent inden for 25 år. Desuden forventes 1 procent af eleverne at opnå to erhvervsuddannelser inden for 1 år og 5 procent inden for 25 år. Derfor er andelene med to ungdomsuddannelser højere, end hvis man kun tager højde for elever, der forventes at opnå både en erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse. Udviklingen for ungdomsårgangene Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er uændret fra 211 og ligger derfor fortsat på 93 procent: Forventningerne er, at 87 procent af årgang 25 forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, mens det gælder for 91 procent af årgang 21. Der er således sket en stigning fra Samme andel som sidste år forventes at opnå en almen gymnasial uddannelse: Henholdsvis 39 og 19 procent af årgang 25 forventes at opnå en almen gymnasial (stx og hf) og erhvervsgymnasial (hhx og htx) uddannelse. For årgang 214 forventes 18 procent at opnå en erhvervsgymnasial uddannelse mod 52 procent, der forventes at opnå en almen gymnasial uddannelse. Niveauet for elever, der opnår mere end én ungdomsuddannelse, har ligget jævnt de seneste år. 6 procent af ungdomsårgang 214 forventes at opnå både en erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse inden for 1 år. I 25 lå niveauet på 7 procent. 12 procent af ungdomsårgang 214 forventes at opnå både en erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse inden for 25 år. For 25 var den forventede andel også 12 procent. Der er flere resultater, også vedrørende de videregående uddannelser og højeste fuldførte uddannelse på Resultaterne for ungdomsårgangene er genberegnet på det opdaterede datagrundlag fra Danmarks Statistik. Hvert år genberegnes alle tal på baggrund af opdateringer i datagrundlaget fra Danmarks Statistik, hvorfor resultaterne oftest vil afvige fra de resultater, der blev præsenteret tidligere år for de samme årgange. Se evt. mere om dette på samme link i notatet Om profilmodel 214. Ovenstående hovedresultater uddybes og illustreres i det følgende. Ungdomsårgang 214: For ungdomsårgang 214 forventes 93 procent at få mindst en ungdomsuddannelse

3 Andel i procent Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 215 Side 3 af 1 Profilmodel 214 viser, at 93 procent af ungdomsårgang 214 forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Derved er den forventede andel uændret i forhold til ungdomsårgang Figur 1 Andel af ungdomsårgang 214, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse, fordelt på køn og herkomst Alle Drenge Piger 92 Alle Dansk herkomst Udenlandsk herkomst Som det fremgår af figur 1, ligger drenge af udenlandsk herkomst lavest med en forventet andel, der minimum vil opnå mindst en ungdomsuddannelse, på 81 procent. Drenge af dansk herkomst og piger af udenlandsk herkomst ligger på samme niveau med en forventet andel på 92 procent. Danske piger ligger højst med en forventet andel på 95 procent. Størstedelen af både pigerne og drengene opnår en gymnasial uddannelse. 61 procent af drengene og 75 procent af pigerne forventes at opnå en gymnasial uddannelse (fremgår ikke af figur 2). Figur 2 Andel af ungdomsårgang 214, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse, fordelt på køn og herkomst Alle Drenge - dansk herkomst Piger - dansk herkomst 57 Drenge - udenlandsk herkomst 71 Piger - udenlandsk herkomst Gymnasial ungdomsuddannelse heraf begge kompetencer Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse STU Figur 2 viser, at 75 procent af pigerne af dansk herkomst og 71 procent af piger af udenlandsk herkomst forventes at opnå en gymnasial uddannelse. Derimod forven-

4 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 215 Side 4 af 1 tes andelene for drenge af dansk herkomst og drenge af udenlandsk herkomst at være henholdsvis 62 og 57 procent. Uanset herkomst er der således en højere andel af piger, der forventes at opnå en gymnasial uddannelse. Andelen af ungdomsårgang 214, der forventes at opnå en erhvervsuddannelse, er 32 procent. Drenge af dansk herkomst ligger højest med en forventet andel på 37 procent, piger af dansk herkomst har en forventet andel på 28 procent, og både piger og drenge af udenlandsk herkomst har en forventet andel, der opnår en erhvervsuddannelse, på 24 procent. Meget få begynder aldrig på en ungdomsuddannelse. En procent af ungdomsårgang 214 forventes ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse. Som vist i figur 3, ligger andelen markant højere for drenge og piger af udenlandsk herkomst sammenlignet med drenge og piger af dansk herkomst. For elever af dansk herkomst er den forventede andel 1 procent. For piger af udenlandsk herkomst er den forventede andel, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, lidt over 2 procent for piger og lidt over 3 procent for drenge af udenlandsk herkomst. Figur 3 Andel af ungdomsårgang 214, som ikke forventes at påbegynde en ungdomsuddannelse, fordelt på køn, etnicitet og antal år efter 9. klasse År efter niende klasse Alle Drenge - dansk herkomst Piger - dansk herkomst Drenge - udenlandsk herkomst Piger - udenlandsk herkomst Elever, der gennemfører en gymnasial uddannelse, er hurtigere til at komme i gang end elever, der forventes at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 4 viser, at 72 procent af ungdomsårgang 214 forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse inden for de første 5 år efter niende klasse. Efter 1 år er tallet 87 procent og efter 2 år er andelen 93 procent. Derved er stigningen størst inden for de første 1 år, hvilket betyder, at langt de fleste elever vil afslutte en ungdomsuddannelse inden for de første 1 år efter endt niende klasse. For elever, der opnår en gymnasial uddannelse, vil størstedelen fuldføre indenfor 5 år af afsluttet niende klasse. Andelen af ungdomsårgang 214, der forventes at opnå en gymnasial uddannelse, stiger fra 6 procent til 68 procent over perioden fra 5 år efter endt niende klasse til 25 år efter. Dette mønster er anderledes for de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Her opnår 11 procent af ungdomsårgangen en

5 Andel Styrelsen for It og Læring, september 215 Side 5 af 1 erhvervsfaglig ungdomsuddannelse inden for de første 5 år. Efter 15 år har 28 procent opnået en erhvervsfaglig uddannelse og efter 25 år har 32 procent opnået en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Således kommer eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser senere i gang og er længere tid om det. Som vist i figur 4, er stigningen inden for erhvervsuddannelser højest inden for de første 1 år. Figur 4 Andel af ungdomsårgang 214, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på type af ungdomsuddannelse og antal år efter niende klasse År efter 9. klasse Mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse En andel af eleverne forventes at opnå både en erhvervsfaglig og en gymnasial uddannelse. I figur 5 ses andelen af ungdomsårgang 214, der forventes at opnå flere ungdomsuddannelser inden for 1 og 25 år efter afsluttet niende klasse. Andelen, der forventes at opnå to gymnasiale uddannelser, er lidt under 1 procent inden for 1 år, og er et udtryk for, at de få elever, der tager adgangseksamen til ingeniør efter endt gymnasium. Andelen, der forventes at opnå to erhvervsuddannelser er 1 procent, og er bl.a. et udtryk for, at man for eksempel både kan tage en social og sundhedshjælperuddannelse og senere en social og sundhedsassistent uddannelse, dvs. man kan opgradere inden for samme uddannelse. Der er også nogle, som tager beslægtede uddannelser og derved dækker flere kompetencefelter, fx bager og konditor. Derved er der i alt 8 procent, der forventes at opnå to eller flere ungdomsuddannelser inden for 1 år af afsluttet niende klasse, og inden for 25 år er det 17 procent. Inden for 1 år forventes to ungdomsuddannelser at være et tegn på opkvalificering eller bredere kompetencedækning, hvorimod det inden for 25 år også kan være et udtryk for omskoling. Langt de fleste elever opnår først en gymnasial uddannelse og derefter en erhvervsfaglig uddannelse. Det er i mindre grad elever fra erhvervsfaglige uddannelser, der bagefter supplerer med en gymnasial uddannelse. For årgang 214 forventes 6 procent at afslutte en gymnasial uddannelse først, mens en halv procent afslutter en erhvervsfaglig uddannelse først (inden for 1 år).

6 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 215 Side 6 af 1 Figur 5 Andel af ungdomsårgang 214, der forventes at opnå mere end en ungdomsuddannelse, opgjort på type af kombination år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Dobbelt gymnasial uddannelse Dobbelt erhvervsfaglig uddannelse Både erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse To ungdomsuddannelser Udviklingen for ungdomsårgangene : Andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, er uændret fra og ligger derfor fortsat på 93 procent for ungdomsårgang 214. Fra 211 til 214 er der ikke sket en ændring i andelen af elever, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. For alle fire år ligger andelen på 93 procent. Fra 29 til 21 steg andelen markant fra 88 procent til 91. Tendensen er således, at andelen er stagneret de seneste år. Andelen, der opnår en gymnasial ungdomsuddannelse, er derimod fortsat stigende. Fra et niveau omkring procent i steg andelen til 62 procent i 21. Niveauet steg til 213 til 68 procent, hvilket også er det forventede niveau for 214- ungdomsårgangen. Tendensen for erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er modsat gymnasiale uddannelser faldende. Fra 25 til 21 faldt andelen fra 39 procent til 34 procent. Fra 211 til 214 faldt andelen ligeledes fra 34 til 32 procent.

7 Andel i procent Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 215 Side 7 af 1 Figur 6 Andel af ungdomsårgangene , som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse Ungdomsårgang Mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Både erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse En stigende andel forventes at opnå en almen gymnasial uddannelse blandt de unge, som forventes at opnå en gymnasial uddannelse. Der er sket en lille ændring i, hvilke gymnasiale uddannelser eleverne forventes at opnå. For årgang 25 forventedes 19 procent at tage en erhvervsgymnasial uddannelse (hhx eller htx), mod 39 procent, der forventedes at tage stx eller hf. For ungdomsårgang 214, forventes 18 procent at tage en erhvervsgymnasial uddannelse og 52 procent at tage stx eller hf. Dermed har der været en stigning i antallet, der får en almen gymnasial uddannelse. Figur 7 Andelen af elever, der forventes at tage henholdsvis en erhvervsgymnasial og almen gymnasial uddannelse inden for 25 år fordelt på ungdomsårgange Almene gymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Bemærk: Summen af andelen som forventes at opnå en almen gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse summer ikke til andelen, der forventes at opnå en gymnasial uddannel-

8 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 215 Side 8 af 1 se. Det skyldes at andelen der forventes at få både en almen gymnasial uddannelse og en erhvervsgymnasial uddannelse indgår i begge kategorier. Niveauet for elever, der opnår mere end én ungdomsuddannelse, er efter et fald for årgangene nu atter på vej op Andelen, der opnår mere end én ungdomsuddannelse inden for 1 år af afsluttet niende klasse, er faldet en smule siden 25. Det fremgår af figur 8. For årgang 25 forventes 7 procent at opnå både en erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Andelen faldt til 6 procent for årgang 214. Andelen, der forventes at opnå to ungdomsuddannelser, inklusiv dobbelt erhvervs og gymnasiale uddannelser, er også faldet fra 11 procent i 25 til 8 procent i 214. For 25 år efter endt niende klasse har tendensen overordnet været faldende fra og derefter stigende frem til 214. For årgang 29 forventes 14 procent at opnå både en erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse inden for 25 år efter afsluttet niende klasse, mens 17 procent af ungdomsårgang 214 forventes at opnå to ungdomsuddannelser. Figur 8 Andelen af ungdomsårgange , der forventes at opnå mere end én ungdomsuddannelse, fordelt på kombination og inden for 1 og 25 år efter 9. klasse Ungdomsårgang 1 år: To ungdomsuddannelser 1 år: Både erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse 25 år: To ungdomsuddannelser 25 år: Både erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse Mere om profilmodellen og resultaterne derfra Der findes flere notater vedrørende profilmodellen og resultater derfra på På websiden finder man også profilfigurer og adgang til data via databanken. På samme side finder man også notater om metoden bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre og opgørelse af historiske 9. klasse årganges faktiske uddannelsesniveau.

9 Styrelsen for It og Læring, september 215 Side 9 af 1 Væsentlige definitioner og forudsætninger Vi redegør for de antagelser om fremtidig studieadfærd og uddannelsessystem, som fremskrivningen bygger på. Det er vigtigt, at du har disse antagelser i erindring, når du læser, bruger og fortolker profilmodellens resultater. Blandt andet er ungdomsårgang, ungdomsuddannelse og mindst en ungdomsuddannelse væsentlige begreber i dette dokument og defineres derfor nedenfor. Ungdomsårgang: Vi definerer her en ungdomsårgang som en niende klasse årgang. Fx betegner 214- ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en niende klasse i skoleåret 213/214. Ungdomsuddannelse: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). STU er en relativ ny uddannelse. Indtil 211 blev uddannelsen udbudt under betegnelsen Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, forkortet USB. Mindst en ungdomsuddannelse: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx for sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Vi tæller unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, med under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen: Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse.

10 Styrelsen for It og Læring, september 215 Side 1 af 1 Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse efter 5, 1, 15, og 2 år efter niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed.

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2013

Fakta og myter om det almene gymnasium 2013 Fakta og myter om det almene gymnasium 2013 Fakta og myter om det almene gymnasium Hvordan kan det være et problem, at 39 procent af alle 20-årige unge er i gang med eller har gennemført en almengymnasial

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere