Undersøgelse af ydernummerpsykologers samarbejde med netværksfirmaer DANSK PSYKOLOG FORENING
|
|
- Gabriel Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2014 Undersøgelse af ydernummerpsykologers samarbejde med netværksfirmaer JULI 2014 DANSK PSYKOLOG FORENING
2 Undersøgelse af ydernummerpsykologers samarbejde med netværksfirmaer, juli 2014 I forbindelse med Dansk Psykolog Forenings arbejde med at sikre medlemmernes vilkår og kvalitet i ydelserne i forbindelse med samarbejde med netværksfirmaer, har vi på sekretariatet foretaget en undersøgelse af ydernummerpsykologernes samarbejde med netværksfirmaerne. Vi har undersøgt i hvor stort et omfang ydernummerpsykologerne samarbejder med netværksfirmaer, hvorvidt de er tilfredse eller utilfredse med samarbejdet, samt hvad de er hhv. tilfredse og utilfredse med. Vi har desuden fokuseret særligt på, hvorvidt ydernummerpsykologernes samarbejde med netværksfirmaerne begrænser dem i at overholde praksisoverenskomsten og sundhedsloven. I det følgende beskriver vi undersøgelsen og præsenterer undersøgelsens resultater. 1. Om undersøgelsen Undersøgelsens formål er at få viden om ydernummerpsykologernes samarbejde med netværksfirmaerne. Denne viden skal blandt andet understøtte foreningens arbejde for at sikre medlemmernes vilkår og kvalitet i ydelserne i forbindelse med psykologers samarbejde med netværksfirmaer. Undersøgelsen er gennemført i perioden 23. juni til 3. juli 2014 i forbindelse med ventetidsundersøgelse blandt ydernummerpsykologer. 420 ydernummerpsykologer har afgivet brugbare besvarelser. Respondenterne er blevet introduceret til undersøgelsen via en introtekst, der er vedhæftet som bilag. 2. Resultater 2.1 Opsamling - To tredjedele af de ydernummerpsykologer, der har deltaget i denne undersøgelse og afgivet brugbare besvarelser, samarbejder med netværksfirmaer. - Flertallet af disse er meget eller i overvejende grad tilfredse med deres samarbejde med netværksfirmaerne. - Blandt de ydernummerpsykologer, der samarbejder med et eller flere netværksfirmaer er tendensen, at få af klienterne kommer gennem samarbejdet med netværksfirmaerne. Kun blandt ca. en tredje af de ydernummerpsykologer, der samarbejder med et eller flere netværksfirmaer kommer halvdelen eller de fleste af klienterne fra samarbejdet. - Adspurgt hvad det bedste ved samarbejdet med netværksfirmaerne er, svarer flest tilgangen af klienter, samt at indkomsten sikres. Der er desuden mange, der fremhæver mulighed for sparing, fællesskab, faglig variation og udfordringer samt administrative fordele. - Adspurgt hvad den største udfordring er ved samarbejdet med netværksfirmaerne, svarer flest at honorarerne presses nedad, at samarbejdet er forbundet med meget besværlig administration, samt at netværksfirmaerne limiterer antallet af timer. - Blandt de ydernummerpsykologer, der samarbejder med netværkene, er der ca. en tredjedel, der lader klienter med sundhedsforsikring komme foran i køen, og dermed ikke overholder sundhedsloven. - Cirka halvdelen af ydernummerpsykologerne oplever, at deres klienter skifter til en anden psykolog, fordi ydernummerpsykologen ikke selv er en del af det netværk, som klientens forsikringsselskab samarbejder med. Dermed begrænses klienterne i overenskomstens ret til frit psykologvalg. Side 1 af 18
3 2.2 Omfang af og tilfredshed med samarbejde Respondenterne er blevet bedt om at angive, hvorvidt de samarbejder med netværksfirmaer og i så fald, hvor mange de samarbejder med. Desuden er de blevet bedt om at angive, hvorvidt de er tilfredse med de enkelte samarbejdsrelationer. Figur 1: Ydernummerpsykologers tilknytning til netværksfirmaer: Er du tilknyttet et eller flere netværksfirmaer? Vist i antal. n = 420 Nej, ingen 126 Ja, et enkelt 93 Ja, to 97 Ja, tre 62 Ja, flere end tre Figur 1 viser, at mere end to tredjedele af ydernummerpsykologerne samarbejder med et eller flere netværksfirmaer (294 ud af 420). Figur 2: Tilfredshed med samarbejdet i det ene netværk blandt de ydernummerpsykologer, der samarbejder med et eller flere netværk. Vist i antal. n = 288. Nej, meget utilfreds 17 Nej, i overvejende grad utilfreds 54 Ja, i overvejende grad tilfreds 152 Ja, meget tilfreds Side 2 af 18
4 Figur 3: Tilfredshed med samarbejdet i det andet netværk blandt de ydernummerpsykologer, der samarbejder med to eller flere netværk. Vist i antal. n = 201. Nej, meget utilfreds 11 Nej, i overvejende grad utilfreds 56 Ja, i overvejende grad tilfreds 107 Ja, meget tilfreds Figur 4: Tilfredshed med samarbejdet i det tredje netværk blandt de ydernummerpsykologer, der samarbejder med tre eller flere netværk. Vist i antal. n = 111. Nej, meget utilfreds 10 Nej, i overvejende grad utilfreds 38 Ja, i overvejende grad tilfreds 51 Ja, meget tilfreds Figurerne 2, 3 og 4 viser, at flertallet af de ydernummerpsykologer, der samarbejder med netværksfirmaer, er meget eller i overvejende grad tilfredse med at samarbejde med netværksfirmaerne. Andelen af tilfredse falder med henholdsvis andet og tredje netværk, der samarbejdes med, i tilfælde hvor psykologerne samarbejder med flere end et netværk. Dette kan dels skyldes, at respondenterne opgør deres tilfredshed med samarbejdet relativt, og det kan skyldes, at jo flere netværk en psykolog samarbejder med, jo større er sandsynligheden for, at der opstår utilfredshed med netværket i én af samarbejdsrelationerne. Side 3 af 18
5 Figur 5: Fordeling i forhold til andelen af klienter, der kommer gennem samarbejde med netværksfirmaerne. Vist i antal. n = 283. Alle eller næsten alle 0 De fleste 9 Cirka halvdelen 83 Nogle få 179 Ingen eler næsten ingen Figur 5 viser, at blandt de psykologer, der samarbejder med et eller flere netværksfirmaer er tendensen, at det er få af klienterne, der kommer gennem samarbejdet med netværksfirmaerne. Således angiver 179 ud af 283, at det er få klienter, der kommer gennem samarbejdet. Kun blandt ca. en tredjedel af de ydernummerpsykologerne, der samarbejder med et netværk (92 ud af 283), kommer halvdelen eller de fleste af klienterne fra samarbejdet. Side 4 af 18
6 2.3 Det bedste ved samarbejdet Respondenterne er blevet bedt om at skrive, hvad det bedste ved samarbejdet med netværksfirmaerne er i et åbent kommentarfelt. På baggrund af besvarelserne har vi grupperet dem i en række kategorier. Besvarelsernes fordeling i kategorier præsenteres i figur 6 herunder. Figur 6: Hvad er det bedste ved at samarbejde med netværksfirmaet/-erne? (Besvarelser i antal opdelt i kategorier). Udenfor kategori 25 Ingen fordele / Manglende tilfredshed 32 Frihed, uafhængighed, arbejdssted og metode 8 Hensyn til klienten 34 Etik og holdninger 4 Nemmere henvisning af klienter pga. praktisk varetagelse hos 71 Administrative fordele: betaling, smidigt, hurtigt, enkelt, styr 49 Markedsføringsmæssige fordele 3 Økonomiske fordele (tilgang af klienter) 59 Typen af klienter 19 Variation i opgaverne, mere spændende/andre opgaver Fællesskab, samarbejde og sparring Kurser Figur 6 viser, at ydernummerpsykologerne er tilfredse med en bred vifte af forhold ved samarbejdet med netværksfirmaerne. Der er flest respondenter, der fremhæver tilgangen af klienter samt de økonomiske fordele, der følger heraf. Men respondenter nævner også andre fordele ved samarbejdet, herunder mulighed for sparing, fællesskab, faglig variation og udfordringer samt administrative fordele. Tabel 1 indeholder eksempler på kommentarer fra de forskellige kategorier. Side 5 af 18
7 Tabel 1. Eksempler på kommentarer vedr. det bedste ved samarbejdet opdelt i kategorier. Kategori Kommentar Kurser At der afholdes møder/kurser, hvor vi psykologer kan mødes på landsplan om den samme klientgruppe. Det er ellers et fint netværk med gode kurser og god sparring hvis man har brug for det Fællesskab, samarbejde og sparring En kvalificeret samarbejdspartner i telefonen, som kender sagen grundigt. Netværksmøder - social kontakt med andre i faget. Kompetente og venlige konsulenter, som i høj grad forstår at navigere i det ofte svære job, God forståelse af klientens behov og rettigheder og vores vilkår som psykologer. Variation i opgaverne, mere spændende/andre opgaver Mangeartede, fagligt udfordrende problemstillinger, herunder arbejdspsykologiske problemstillinger. At jeg får mange forskellige problematikker ind, ud over de almindelige kategorier fra ydernummeret. Fx stress, familieproblematikker, børn med ADHD og angst. Typen af klienter Det er andre problematikker klienterne henvender sig med - de er ofte mere velfungerende, man får klienter med stress som eksempel. At der kommer klienter med flere ressourcer end de med Økonomiske fordele (tilgang af klienter) Markedsføringsmæssige fordele Administrative fordele: betaling, smidigt, hurtigt, enkelt, styr på tingene, fleksibilitet Nemmere henvisning af klienter pga. praktisk varetagelse hos netværket (denne kategori hænger meget sammen med den økonomiske fordel) Etik og holdninger Hensyn til klienten henvisning Fast arbejde i modsætning til de lægehenviste hvor vi nu bliver mere afhængig af netværkene pga. økonomiske kvoter Jeg tænker, at det er godt at have flere forskellige indtægtskilder At de giver adgang til klienter = omsætning Markedsføring - er mere synlig på nettet God profilering Honoraret er mere sikkert, at få udbetalt end ved egenbetaling Næsten ingen administration. Let afregning og hurtig betaling (fra det ene netværk) At de henviser og at man ikke skal bruge tid på folk, der ikke betaler Det giver mulighed for at få udfyldt ledige tider i kalenderen fra dag til dag. Stabil og regulerbar tilgang af arbejde At klienterne er visiteret på forhånd, at der sker en automatisk tilstrømning af klienter Det gode netværk har høje faglige og etiske standarder og arbejder sammen med virksomhederne mhp. at hjælpe dem med at ændre på stressende vilkår og implementere stress politik. God service betaling Ok og til tiden Etik og pris på plads Klienten er fri for at betale egenbetalingen Det er let for klienten. Side 6 af 18
8 Frihed, uafhængighed, arbejdssted og metode Ingen fordele / Manglende tilfredshed Klienten oplever ofte de får en god service. At der tages hånd om dem fra dag ét. Flere oplever det som en hjælp, at de i en krisetid, får nogen til at finde en kvalificeret psykolog til dem. Store frihedsgrader - f.eks. intet krav om udførlig tilbagemelding. Begge netværk accepterer, at jeg som et ufravigeligt princip ikke tager sygesikringssager for dem. For mig er der ingen fordele i det. Jeg stoppede, da jeg oplevede, at hverken mine interesser eller klienternes interesse blev dækket Der er ikke noget godt ved det. Det er en del af virkeligheden 2.4 De største udfordringer ved samarbejdet Respondenterne er blevet bedt om at skrive, hvad de største udfordringer ved samarbejdet med netværksfirmaerne er. På baggrund af besvarelserne, har vi grupperet dem i en række kategorier. Besvarelsernes fordeling i kategorier i figur 7 herunder. Tabel 2 indeholder eksempler på kommentarer fra de forskellige kategorier. Figur 7: Hvad er de største udfordringer ved samarbejdet? (Besvarelser i antal opdelt i kategorier). Administration 135 Manglende hensyn til psykologfaglige vurderinger, samt 42 Ukvalificeret sagsbehandling 12 Limitering af timer uklarhed over rammer for 81 Prispres 114 Kontrol samt krav om dokumentation og bestemte 38 Direkte misbrug af sygesikringen Kommunikationsvanskeligheder 4 3 På kant med tavshedspligten For store krav om hurtig behandling Ingen ulemper Figur 7 viser, at ydernummerpsykologerne er utilfredse med en bred vifte af forhold i samarbejdet med netværksfirmaerne. Der er hyppigst utilfredshed med, at honorarerne presses nedad, at samarbejdet er forbundet med meget besværlig administration, samt at netværksfirmaerne limiterer antallet af timer. Desuden er der eksempelvis utilfredshed med det manglende hensyn til den psykologfaglige vurdering. Side 7 af 18
9 Tabel 2. Eksempler på kommentarer vedr. de største udfordringer ved samarbejdet opdelt i kategorier. Kategori Kommentar Administration Den lange ventetid på udbetalt honorar, masser af administration, samt ofte tidsforbrug på at spørge om ekstra timer. Administrativt besvær og urimelige begrænsninger i brug af timer og evindelige ansøgninger og for lav timeløn. Dobbelt administration - især i fh.t. sygesikringsklienter. Meget lang ventetid på at få betaling. Manglende hensyn til psykologfaglige vurderinger, samt etisk At de giver så relativ få timer til et forløb, og at man løbende skal forhandle sig frem til flere timer over for en der ikke har den psykologfaglige indsigt. uforsvarlighed Ufaglige diskussioner om timetal Jo færre samtaler vi gennemføre pr. klient, jo mere fortjeneste har netværket, hvilket jeg mener er et etisk problem. Den største udfordring er at fastholde etikken i behandlingen idet der ofte ligger et pres om at anvende så få konsultationer som Ukvalificeret sagsbehandling Limitering af timer uklarhed over rammer for behandlingsforløb Prispres muligt Omstændelighed omkring sagsgang, etikken omkring, hvad der er rimeligt, der bliver formidlet til instanser omkring klienten. Flere af netværkene er yderst uprofessionelle i deres sagsvideregivelse. Og den første intervention, deres visitation, er fagligt/etisk tvivlsom. Det er uetisk at andre end læge og psykolog skal ind og "rode" i folks svære problemer af økonomiske hensyn (til forsikringsselskaberne). At de kun bevilger klienten meget få timer ad gangen, hvorefter jeg skal begrunde via mail for at få eks. 3 mere Deres forsøg på at hæmme forsikringstagers/klientens brug af timer. At man kommer i klemme mellem klient og netværk, fordi man ikke må diskutere timer med klienten, som ofte mener, at de har flere timer end hvad netværket ønsker at give til den pågældende klient- og at man vistnok risikerer at blive droppet af netværket, hvis man kræver for mange timer Lavt honorar. Masser af administration. At netværket tjener voldsomt på mine ydelser. Løntrykket som desværre er blevet ret massivt Jeg oplever at nogen af netværkene underbetaler psykologerne og skaber ulige vilkår for os praktiserende psykologer. Et eksempel herpå at netværk sænker honoraret. Et af netværkene jeg er tilknyttet tilbyder, at psykologen kan være en del af kerne netværket, hvilket indebærer at denne får et lavere honorar, end dem der ikke er en del af "kernen". Jeg ser det ligeledes som en udfordring, at jeg er nødsaget til at fortælle netværket om, hvad der sker i psykoterapien i forbindelse med, at jeg ansøger om flere behandlingstimer. Dette mener jeg er et dilemma i forhold til at varetage min tavshedspligt. Side 8 af 18
10 Kontrol samt krav om dokumentation og bestemte arbejdsmetoder Direkte misbrug af sygesikringen Kommunikationsvanskeligh eder På kant med tavshedspligten For store krav om hurtig behandling Ingen ulemper Har ofte oplevet ekstra arbejde og høj grad af irritation over netværkets "indblanding"- Ud over, at priserne bliver holdt nede. At de holder "snor i een", dvs. at de skal ind over hvis man vurderer der f.eks. skal mere end 5 konsultationer Alle deres umulige regler og kontrolsystemer. At man ikke må være gennemsigtig over for klienten med hensyn til antal samtaler etc. De misbruger sygesikringssystemet ved altid at bede klienterne om at gå til egen læge og få en henvisning så det offentlige kommer til at betale 60 % Arbejdspresset - de ringer ofte. De er begyndt at anvende sygesikringssager - det er jeg principielt meget i mod, og jeg håber, at der bliver lovgivet om, at det er forbudt for forsikringsselskaberne at "suge" på sygesikringen. Lønnen er for lav. De tildeler få timer til en start. Nogle netværk modtager man først sine penge flere måneder efter. Jeg har valgt de netværk fra, der var mest ufordelagtige at arbejde for. Dårlige kommunikation i telefon samarbejdet. De presser forløb til at blive meget forkortet hvis det er muligt for dem. De kan være besværlige at kommunikere med fordi de har en overvejende økonomisk interesse (presse psykologen til forsøge at lave et arbejde på meget få timer) og kan være utilbøjelige til at lytte til psykologfaglige synspunkter. At der kræves skriftlig tilbagemelding, hvilket er vanskeligt at imødekomme uden at kompromittere tavshedspligten. Rapporterne bliver fuldstændig intetsigende og opleves dermed som spild af både min og netværkets tid. At der er en 3 part indover og de problemstillinger dette kan indebære ift. tavshedspligt og andre etiske problemstillinger. Dette kræver en høj grad af bevidsthed og etisk refleksion for den enkelte psykolog. Der kræves også tilbagemeldinger ved afslutningen som nok er på kant med tavshedspligtsreglerne. Der forventes hurtig tid til forløbet kan starte: Foran i køen At skulle kunne tilbyde en tid inden for relativ kort tid Behandlingsgaranti inden for 24 timer - jeg bryder mig ikke om at skulle skubbe andre til side. Ingen af betydning Der er ingen udfordring. Det foregår ordentligt og respektfuldt Har ikke nogen udfordringer, der er anderledes end i mit øvrige psykolog arbejde. Side 9 af 18
11 2.5 Samarbejdets betydning for overholdelse af praksisoverenskomsten: Foran i køen Kombinationen af, at der i nogle forsikringsbetingelser er stillet krav om en lægehenvisning, at nogle forsikringsselskaber stiller krav om, at forsikringskunden skal anvende psykologer tilknyttet bestemte netværk, og at nogle netværk stiller krav om, at psykologerne tager imod forsikringskunder inden for en vis tidsfrist, kan have den konsekvens, at private forsikringskunder kommer foran borgere uden sundhedsforsikring i køen til delvis offentligt finansieret psykologhjælp, hvor der forekommer ventetider, og at ydernummerpsykologerne dermed ikke overholder sundhedsloven, der stiller krav om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. I dette afsnit belyses omfanget af problemstillingen. Figur 8: Andelen af de psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer, der har/ikke har aftale med netværksfirmaet om tidsfrist for første konsultation med den henviste klient. Vist i antal. n = 282. Har aftale om frist 166 Har ikke aftale om frist Figur 9: Den aftale frist for første konsultation med henviste klient, efter aftale med netværksfirmaet. Vist i antal. Indenfor 24 timer 11 Indenfor to dage 21 Indenfor tre dage 14 Indenfor fire dage 9 Indenfor fem dage 43 Indenfor seks dage 2 Indenfor en uge 61 Indenfor 14 dage 46 Indenfor en måned 4 Længere frist end ovenstående muligheder Note: Respondenten har kunnet sætte flere krydser, hvis denne samarbejder med flere netværksfirmaer. Side 10 af 18
12 Figur 8 viser, at cirka seks ud af ti (166 ud af 282) af de ydernummerpsykologer, der har samarbejdsaftaler med et eller flere netværksfirmaer, efter aftale har forpligtet sig på at tilbyde klienterne første konsultation inden for et bestemt tidsrum efter henvisningen er foretaget. Figur 9 viser, at blandt de, der har en sådan aftale er tendensen, at første konsultation skal ligge inden for den første uge, og i mange tilfælde også inden for de første en, to eller tre dage. Figur 10: Overholdelse af de aftalte tidsfrister samt konflikt i forbindelse hermed: Overholder du tidsfristerne? Vist i antal. n = 165. Ja 88 Kun nogle gange, og det giver anledning til konflikt med netværksfirmaet 11 Kun nogle gange, men det giver ikke anledning til konflikt med netværksfirmaet 50 Nej aldrig, og det giver anledning til konflikt med netværksfirmaet 1 Nej aldrig, men det giver ikke anledning til konflikt med netværksfirmaet Figur 10 viser, at ca. halvdelen af de psykologer, der har aftalt tidsfrister for første konsultation med en netværkshenvist klient, altid overholder disse tidsfrister (88 ud af 165). Blandt de, der ikke gør, giver den manglende overholdelse af tidsfristen i et fåtal af tilfældene (for i alt 15 af 76 psykologer) anledning til konflikt med netværkene. Side 11 af 18
13 Figur 11: Medfører de aftalte frister mellem dig og netværket, at du er nødsaget til at påbegynde forløb med de netværkshenviste klienter, før andre sygesikringsklienter (som ikke er henvist via et netværk)? Vist i antal. n = 166. Ja, i alle tilfælde hvor klienten kommer via samarbejde med netværket, og samarbejdet er omfattet af frister 16 Ja, i mange tilfælde hvor klienten kommer via samarbejde med netværket, og samarbejdet er 22 Ja, i nogle tilfælde hvor klienten kommer via samarbejde med netværket, og samarbejdet er 26 Ja, i få tilfælde hvor klienten kommer via samarbejde med netværket, og samarbejdet er omfattet af frister 31 Nej, aldrig Figur 11 viser, at mere end halvdelen (95 ud af 166 svarende til 57 pct.) af de psykologer, der har aftalt tidsfrister for første konsultation med en netværkshenvist klient, i hhv. få, nogle, mange eller alle tilfælde påbegynder forløb med disse klienter før andre sygesikringshenviste klienter og dermed begår brud på overenskomsten. Hos 10 pct. af psykologerne sker dette brud i alle tilfælde, hvor klienten kommer via samarbejdet med et netværk, og samarbejdet er omfattet af frister. Side 12 af 18
14 2.6 Samarbejdets betydning for overholdelse af praksisoverenskomsten: Begrænsning af frit psykologvalg Mange sundhedsforsikringsselskaber stiller krav om, at forsikringstageren anvender en psykolog, der er tilknyttet et bestemt netværksfirma. Dette begrænser klienternes frie psykologvalg og er dermed et brud på overenskomst om psykologhjælp 17, stk. 1.: Patienten kan frit vælge mellem de til overenskomsten tilmeldte psykologer. I dette afsnit belyses omfanget af ovenstående problemstilling. Figur 12 neden for viser, hvor stor en andel af respondenternes sygesikringsklienter, der samtidig var omfattet af en privat sundhedsforsikringsaftale med mulighed for dækning af psykologhjælp. Figur 12: Andelen af sygesikringsklienter fra januar til juni 2014 med en sundhedsforsikringsaftale med mulighed for dækning af psykologhjælp. Vist i antal og procent. n = 392. Figur 12 viser, at de fleste (80 procent) af ydernummerpsykologerne har haft mellem 0 og 3 ud af 10 sygesikringsklienter, der samtidig har været omfattet af en sundhedsforsikring. 16 procent af psykologerne har haft mellem 4 og 5 ud af 10, og kun 5 procent af ydernummerpsykologerne har haft mellem 6 og 9 ud af 10 sygesikringsklienter, der samtidig har været omfattet af en sundhedsforsikring. Side 13 af 18
15 Figur 13: Oplever du følgende: Sygesikringsklienter med en sundhedsforsikringsaftale med mulighed for dækning af psykologhjælp, der overvejer eller er startet med at få psykologhjælp hos dig, skifter til en anden psykolog, fordi du ikke er del af det netværk, som deres forsikringsselskab samarbejder med? n = 404. Figur 13 viser, at cirka halvdelen af ydernummerpsykologerne oplever, at deres klienter skifter til en anden psykolog, fordi ydernummerpsykologen ikke selv er en del af det netværk, som klientens forsikringsselskab samarbejder med. De fleste af disse oplever det dog sjældent. Figur 14: Oplever du følgende: Sygesikringsklienter med en sundhedsforsikring med mulighed for dækning af psykologhjælp går glip af egenbetalingen fra deres forsikringsselskab, fordi du ikke er en del af det netværk, men alligevel fortsætter forløbet hos dig? n = 401. Figur 14 viser, at cirka halvdelen af ydernummerpsykologerne oplever, at sygesikringsklienter går glip af at få dækket egenbetalingen fra deres forsikringsselskab, fordi psykologen ikke er en del af forsikringsselskabets netværk. Disse klienter har dermed ikke mulighed for at kombinere deres sundhedsforsikring med retten til frit psykologvalg, og i disse tilfælde overholdes sundhedsloven bestemmelse om lige adgang ikke. Side 14 af 18
16 Figur 15: Har du haft sygesikringsklienter, der fortæller dig, at deres forsikringsselskab, som forudsætning for sundhedsforsikringens dækning, har bedt dem om at gå til deres praktiserende læge med henblik på henvisning til eller anbefaling om psykologhjælp? Figur 15 viser at cirka tre fjerdele af ydernummerpsykologerne har haft sygesikringsklienter, hvis dækning fra deres sundhedsforsikring afhænger af, at de har fået henvisning eller anbefaling fra praktiserende læge. Dermed tyder det på, at problemet med, at forsikringsselskaberne maksimerer deres profit på bekostning af offentlige midler, er ganske omfattende. 2.7 Yderligere kommentarer til undersøgelsen Respondenterne er afslutningsvist i spørgeskemaet blevet bedt om at give yderligere kommentarer til undersøgelsen. Besvarelserne er grupperet i en række kategorier. Besvarelsernes fordeling i kategorier er vist i figur 16 herunder. Tabel 3 indeholder eksempler på kommentarer fra de forskellige kategorier. Figur 16: Har du yderligere kommentarer til undersøgelsen? (Besvarelser opdelt i kategorier). Ønske om retningslinjer/lovgivning for samarbejde med netværksfirmaer Administration Pres på pris og tid Klienterne begrænses Netværksfirmaers misbrug af sygesikringen/systemet Opsigelse/fravalg af samarbejde med netværksfirmaer samt overvejelser herom Positive kommentarer til undersøgelsen Positive kommentarer til netværkssamarbejde Kritik af undersøgelsen samt praktiske kommentarer Kategorier Side 15 af 18
17 Tabel 3: Eksempler på yderligere kommentarer til undersøgelsen. Ønske om retningslinjer/lovgivning for samarbejde med netværksfirmaer Administration Pres på pris og tid Klienterne begrænses Netværksfirmaers misbrug af sygesikringen/systemet Opsigelse/fravalg af samarbejde med netværksfirmaer samt overvejelser herom Positive kommentarer til undersøgelsen Jeg ville ønske, at netværkene ikke var en realitet. Men det er de og dermed ønsker jeg, at der bliver lovgivet om rammerne for deres forvaltning. Det ville være ønskeligt, hvis DP kunne udstikke konkrete retningslinjer for samarbejdet med netværkene. Det er fint at det bliver undersøgt. Der er brug for retningslinier, som også er etisk forsvarlige. Der burde stilles krav til sundhedsforsikringer om, at behandlingen varetages af specialistgodkendte psykologer. At der er en del administration i de tilfælde hvor et forsikringsselskab dækker udgifterne og at det tager lang tid at få sine penge. Jeg synes det vil være relevant at tale om prisdumpning. Det er et liberalt marked, men netværkene er meget store og "dikterer" prisen. Det er min generelle opfattelse, at netværkene er et filter nedbringer psykologens indkomst. Og at sundhedsordninger er med til at fjerne kl.s ansvar for sig selv. Jeg oplever en del telefoniske forespørgsler eller via mail om jeg er tilknyttet dette eller hint netværk. Jeg må her afvise klienterne. Det er ikke et problem for mig, jeg har klienter nok, men det kan være det for klienterne, der må finde en anden eller betale fuld pris. Jeg har haft klienter henvist, som ringer og melder afbud inden opstart, fordi deres forsikringsselskab har egne psykologer tilknyttede Det undre mig, at det er lovligt fra forsikringens side at kræve, at de skal have en henvisning. Det presser psykologer uden ydernummer og giver et unødvendigt pres på midlerne fra regionen. Jeg mener klart, at der finder et misbrug af henvisningerne sted fra flere af forsikringernes side Jeg har efterhånden trukket mig ud af de fleste netværk, jeg har været medlem af, fordi jeg synes, de søger at lægge forskellige begrænsninger eller dikteringer på mit faglige virke Vigtigt at man kan melde fra i forhold til netværkerne. Jeg mener, at netværkernes monopol er uetiske og utidssvarende i 2014, hvor samfundet fokuserer på frihed til selv at vælge. Der er ingen grund til at netværkerne skal tjene på os psykologer. Vi er autoriserede og mange er specialister i psykoterapi og er derfor kompetente til at modtage klienter uden om netværker Rigtig godt om psykolog foreningen kan tage fat i denne problematik. Side 16 af 18
18 Positive kommentarer til netværkssamarbejde Kritik af undersøgelsen samt praktiske kommentarer Godt at I interesserer jer for området. Især tænker jeg det er væsentligt at få belyst forholdet omkring hvor mange forsikringsklienter, der bliver bedt om at få en henvisning for på denne måde at blive billigere for selskabet. Det er godt at dette belyses. Da det er min klare oplevelse, at sundheds forsikringer skaber øget ulighed i sundheds systemet. Mange i gode job med høje lønninger er omfattet af disse ordninger og kan få behandling inden for en uge, mens lavtlønnede, uddannelses søgende og folk på overførsels indkomster må betale fuld pris og yderligere sættes tilbage på ventelisterne. Jeg har i flere tilfælde oplevet, at jeg, selvom jeg ikke er med i et netværk, har haft et samarbejde om dækning via en klients sundhedsforsikring fra et netværk som et enkeltstående samarbejde. Og dette har fungeret rigtig godt. Mange af spørgsmålene var ikke relevante for mig fordi jeg ikke længere er med i netværk. Mit svar på sidste spørgsmål er relateret til da jeg tidligere var med i netværk. Jeg tror at usikkerhedsmomenterne ved jeres undersøgelser er store - grunder sig for meget på skøn Vores besvarelser afhænger af, om vi er fastansatte netværkspsykologer - eller som mig blot bliver lønnet fra time til time. Det gør det jo lettere for mig at sige nej til opgaver fra netværksfirmaerne, og derfor oplever jeg mig ikke så fanget i deres krav og fiduser... Side 17 af 18
19 Bilag 1: Introtekst til undersøgelse Stadig flere psykologer samarbejder med såkaldte netværksfirmaer, der formidler kontakt mellem de klienter, der er dækket af en sundhedsforsikring og de psykologer, der er tilknyttet deres netværk. I den forbindelse arbejder foreningen målrettet på, at foreningens medlemmer sikres de bedst mulige vilkår, at kvaliteten i psykologydelserne er høj, og at sundhedslovgivning, etiske principper og praksisoverenskomsten overholdes i forbindelse med samarbejdet. Vi er blevet opmærksomme på, at de aftaler, der er indgået i samarbejdet med nogle netværksfirmaer medfører, at praksisoverenskomstens bestemmelser ikke overholdes. Praksisoverenskomsten forudsætter, at klienten har frit psykologvalg en bestemmelse som også fremgår af sundhedsloven. Eksemplet er følgende: Du er privatpraktiserende psykolog med ydernummer og har en klient i behandling. Klienten bliver under forløbet opmærksom på, at det er muligt at få forsikringen til at dække udgifterne til psykologen, idet klienten har en sundhedsforsikring. Klienten retter henvendelse til sit forsikringsselskab, som har en aftale med et netværk. Netværket har tilknyttet en gruppe privatpraktiserende psykologer, som modtager forsikringssager via netværket. Situationen er den, at du ikke er med i dette netværk. Derfor bliver din klient tvunget til at skifte psykolog, hvis forsikringen skal dække psykologudgifterne. Klienten kommer dermed i klemme, idet denne ikke har mulighed for at fortsætte sin igangværende behandling hos dig med betaling fra forsikringsselskabet. Klienten må derfor skifte til en netværkspsykolog, og dermed i nogle tilfælde starte behandling op på ny eller alternativt gå glip af dækningen fra forsikringsselskabet. Dette spørgeskema handler om psykologers samarbejde med netværksfirmaer og søger blandt andet at belyse omfanget af ovennævnte problemstilling. Dine besvarelser vil blive anonymiseret. Vi er opmærksomme på, at det ofte forekommer, at forsikringsselskabet anviser en klient til en psykolog, der er en del af det netværk, som forsikringsselskabet arbejder med. Dette mener vi også er en begrænsning af det frie psykologvalg. Dog kan omfanget af denne udfordring ikke måles ved denne undersøgelse. Side 18 af 18
Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017
Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017
Læs mereNår privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer
Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Dansk Psykolog Forening Marts 2015 Når privatpraktiserende
Læs mereVejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk
Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter
Læs mereVejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression
Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse
Læs mereVÆRD AT VIDE OM PSYKO LOG HJÆLP. Dansk Psykolog Forening I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING
VÆRD AT VIDE OM Dansk Psykolog Forening PSYKO LOG HJÆLP I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING HAR I STYR PÅ JERES MEDARBEJDERES SUNDHEDSORDNING? Mange arbejdsgivere tilbyder i dag deres medarbejdere en
Læs mereVejledning om ANSÆTTELSE
Tidsbegrænset ansættelse i ydernummerpraksis med henblik på autorisation Vejledning om ANSÆTTELSE Denne vejledning sigter på en aftale, hvor psykologen midlertidigt ansættes af ydernummerpsykologen. Der
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereI alt ti. Sag A AFGØRELSER AF LISBETH JARLOV
AFGØRELSER AF LISBETH JARLOV S Y G E S I K R I N På to møder i 2005 har LSU behandlet klager over psykologer, som ikke har levet op til sygesikringsoverenskomsten. Klagerne er få, men der blev uddelt enkelte
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer.
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 20 1 Indhold Indledning... 3 Henvisningskategori 10 og 11... 4 Gennemsnitlig
Læs mereEvaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016 Indledning Ventetidsundersøgelse I november 2016 udsendte Dansk Psykolog
Læs mereBEHANDLINGSFORSIKRING
codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din
Læs mereInformationsmøde om faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser. Aarhus, 10. september 2015
Informationsmøde om faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser Aarhus, 10. september 2015 Velkomst og præsentation Merete Strømming, næstformand Mikkel Hesselbæk Andreasen, konsulent Program
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mere1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereRapport om brugerundersøgelsen af Gladsaxe Kommunes foreningsportal 2010
Rapport om brugerundersøgelsen af Gladsaxe Kommunes foreningsportal 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 3 3. Baggrund og metode 5 3.1 Baggrund for undersøgelsen 5 3.2 Metode 5 4.
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2018
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 20 Indhold Indledning... 3 Henvisningskategori 10 og 11... 4 Ventetid på behandling
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereBygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012
Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens
Læs mereDokumentation og tidsregistrering blandt FOAs medlemmer i hjemmeplejen
Side 1 af 7 FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 30. juli 2007 og tidsregistrering blandt FOAs medlemmer i hjemmeplejen FOA har i perioden fra d. 25. maj til den 3. juni 2007 gennemført en undersøgelse
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereBedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser
Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle
Læs mereBrugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
Læs mereLønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017
Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til
Læs mereVirksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket
Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret
Læs mereUndersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen
Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2017
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 20 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Henvisningskategori 10 og 11... 4 1.1
Læs mereDanskernes syn på sundhedsforsikringer
Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.
Læs mereHovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune
Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening
Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en
Læs mereRapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 348 Offentligt Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereKundetilfredshedsanalyse
Kundetilfredshedsanalyse for "VIRKSOMHED" Analysebeskrivelse Afsender: "VIRKSOMHED" Analysebureau: FACITanalyse Analysetype: Kundetilfredshedsanalyse Startdato: Slutdato: Formidling: Elektronisk via e-mail
Læs mereKOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009
KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereArbejde i weekender og på helligdage
18. juni 2018 Arbejde i weekender og på helligdage 61 procent af FOAs medlemmer arbejder hver tredje weekend eller oftere. Blandt dem med weekendarbejde synes 7 ud af 10, at weekendarbejde går ud over
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereRegion Midtjylland Sundhed. Åben dagsorden
Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 14. september 2009 /METANE Åben dagsorden til mødet i Samarbejdsudvalget på psykologområdet 21. september 2009 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C1 Indholdsfortegnelse
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereBorgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport
Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereHjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012
Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion
Læs mereBilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse
Bilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsen er en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt patienter og pårørende, der har
Læs mereMødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010
Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereHovedresultater: Forandringer
Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder
Læs mereSpørgsmål og svar - ny sundhedsordning
Notatark Sagsnr. 88.00.00-Ø54-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 27.11.2014 Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning 1. Kan der gives en nærmere beskrivelse af hvad der ligger i ydelsen psykomotorisk terapi,
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereFaglig kritik og sparring
15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereMin arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 1 Ventetidsundersøgelse I sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse om ventetider ud til
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereRESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereLandbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017
Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs
Læs mereMarkederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling
Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereReferat af åben dagsorden
Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 7. oktober 2009 /METANE Refer af åben dagsorden til mødet i Samarbejdsudvalget på psykologområdet 21. september 2009 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C1 Indholdsfortegnelse
Læs mereEvalueringsrapport af Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgining i Ringsted Et samarbejde mellem Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk
Evalueringsrapport af Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgining i Ringsted Et samarbejde mellem Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk indgik i december 2014 en samarbejdsaftale
Læs mereBettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Læs mereDet siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd
Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereEn spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning
En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten
Læs mereYdelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger
Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. Ejendomsstab, Økonomistab, HR-stab, IT og indkøb
Brugertilfredshedsundersøgelse Ejendomsstab, Økonomistab, HR-stab, IT og indkøb Baggrund Direktionen har besluttet at gennemføre en intern brugertilfredshedsundersøgelse af stabsfunktionerne i kommunen.
Læs mereRef. MBH Selvstændige Djøf undersøgelser
Ref. MBH 18.07.2016 2016 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 6 Den typiske selvstændige... 7 Karakteristika... 7 Erfaring som lønmodtager og selvstændig...
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereBedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser
Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereFØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereRapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012
Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til
Læs mereHvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?
Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,
Læs mereHELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015
1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereProjekt Tab Ud. Før-måling. Holbæk Kommune
Projekt Tab Ud Før-måling Holbæk Kommune Baggrundsoplysninger Andet fagområde - uddybning Socialpædagogik, udviklingshæmmede, neurologiske borgere. Hjemmevejleder for udviklingshæmmede og sen hjerneskadet.
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereBorgerne skal opleve øget tilfredshed med jobcentrets service Langt flere virksomheder skal se fordele ved at samarbejde med jobcentret
Brugerundersøgelser februar-marts 2019 Kerneområdet Alle Kan Bidrage Kerneområdet Alle Kan Bidrage gennemførte februar/marts 2019 to brugerundersøgelser henvendt til henholdsvis borgere og virksomheder.
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mere