Bilag 24. Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale operationer.

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11. juli 2007 Bilag 24 Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale operationer.

2 Indholdsfortegnelse Resumé INDLEDNING PROTECTION TEAM SOLDAT Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering Uddannelse Problemområder Rekruttering Uddannelse Løsningsmuligheder Rekruttering Uddannelse LANMAN/IT PERSONEL Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering Uddannelse Problemområder Rekruttering Uddannelse Løsningsmuligheder Rekruttering Uddannelse ELECTRONIC WARFARE OPERATØR/SPROG Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering Uddannelse Behovsopgørelse Problemområder Rekruttering Uddannelse Løsningsmuligheder SANITETSFAGLIGT PERSONEL Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering Uddannelse Problemområder Generelle problemområder Problemstillinger, taktisk sanitetsuddannelse for enkeltmand Problemstillinger, sygehjælper Problemstillinger, ambulancemand Problemstillinger, kører i sanitetsgruppe Problemstillinger, sygepasser Problemstillinger, sanitetsgast Løsningsforslag Side 2/20

3 Generelt Sanitetsuddannelse for enkeltmand Sygehjælper Ambulancemand Kører i sanitetsgruppe Sygepasser (ny betegnelse: Sanitetsassistent) Sanitetsgast BJÆRGNINGSPERSONEL, HJULKØRETØJ Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering Uddannelse Problemområder Strukturmæssige problemer Rekruttering og fastholdelse Uddannelse Løsningsforslag ANBEFALING...20 Bilag 1. Forslag til kompetenceprofil protection team soldat. 2. Forslag til kompetenceprofil LAN manager/informatik tekniker Forslag til kompetenceprofil LAN manager/informatik tekniker Forslag til kompetenceprofil electronic warfare operatør/sprog. 5. Forslag til kompetenceprofil militær ambulancemand. 6. Forslag til kompetenceprofil bjærgningsmand, hjul. Side 3/20

4 Resumé I forbindelse med opstilling af enheder til internationale operationer (INTOPS) er der en række funktioner ud over de i delrapport vedr. militært faglært personel behandlede funktionsområder - der er særligt vanskelige at besætte. Delrapporten behandler følgende fem funktionsområder: Protection team soldat, LAN manager/informatik tekniker (LANMAN/IT personel), electronic warfare operatør, sanitetsfagligt personel og bjærgningspersonel, hjulkøretøj. Enkelte af funktionsområderne og de relaterede problemstillinger er værnsfælles og kan ikke udelukkende henføres til INTOPS. I det følgende er de væsentligste problemerområder og løsningsforslag beskrevet. Protection Team Soldat: Forsvaret har siden 2003 løst opgaven med at beskytte personer med VIP-status i f.m. forsvarets internationale missioner. Opgaven er hidtil løst af militærpoliti og specialoperationsstyrkerne. Med henblik på at reducere belastningen på specialoperationsstyrkerne og militærpolitiet har Forsvarskommandoen iværksat en forsøgsordning for uddannelse af personbeskyttere, der i højere grad baseres på personel fra den øvrige del af strukturen. Ordningen bliver evalueret ved udgangen af Følgende løsninger foreslås bl.a.: Der er behov for en snæver koordination imellem de operative kommandoer og Forsvarets Personeltjeneste i forbindelse med optagelse af personel på uddannelsen m.h.p. at tilsikre, at udvælgelse af personel til uddannelsen, ikke kompromitterer afgivende enheds muligheder for at løse sine primære opgaver. Militærpoliti på manuelt niveau skal meddeles den fulde militærpolitiuddannelse (inkl. personbeskytteruddannelsen). Der skal stilles ensartede krav til personellet og gennemføres en overordnet certificering inden udsendelse. De opnåede kvalifikationer skal konsekvent registreres i DeMars, ligesom tidligere uddannede protection team soldater skal opdateres heri. LANMAN/IT personel: I INTOPS sammenhæng er der for hærens vedkommende et generelt behov for funktionerne LANMAN 1 og LANMAN 2. Funktionen LANMAN findes ikke i hærens hjemlige operative struktur, hvorfor der ikke findes en organisatorisk personelpulje at udsende fra. Endvidere vurderes der at være behov for LAN- MAN til at forestå drift og vedligeholdelse af enhedernes operative IT-systemer i nationalt regi. Flyvevåbnet opererer med samme struktur både hjemme og ude, hvorfor en struktur i balance kan understøtte flyvevåbnets operationer. Såfremt hærens behov overstiger kapaciteten, kan flyvevåbnet blive nødsaget til at afgive IT-personel, hvilket kan få indflydelse på flyvevåbnets øvrige opgaveløsning. Flyvevåbnet har problemer med at tiltrække tilstrækkeligt antal ansøgere til IT-uddannelser, hvorfor strukturen ikke kan bemandes. Følgende løsninger foreslås bl.a.: Der bør oprettes funktioner som LANMAN 1 og 2 i de hjemlige operative strukturer i hæren. Med henblik på fastholdelse af IT-personellet bør der være mulighed for forhøjelse af tillæg under udsendelse. I forlængelse af IT-supporteruddannelse bør der stilles krav om deltagelse i som minimum en udsendelse i mission, alternativt kan tjenestepligtserklæring overvejes anvendt. Side 4/20

5 Electronic Warfare Operatør/sprog: Det politiske varsel vedrørende nye indsættelsesområder kan være for kort til at kunne tilvejebringe de nødvendige sprogkapaciteter i tide, og forsvaret har ikke mulighed for at opbygge sprogsagkyndige i puljer til forventet brug. Det er af afgørende vigtighed, at de første enheder i et indsættelsesområde kan kommunikere med befolkningen. Der er problemer med rekruttering og uddannelseskapacitet til denne opgave. Følgende løsninger foreslås bl.a.: Forsvaret gives mulighed for at opbygge en pulje af sprogkyndige (hovedsprog) inden for de sandsynlige fremtidige indsættelsesområder. Rekrutteringsindsatsen målrettes personel med de nødvendige sproglige kvalifikationer. Der etableres enten et lokalt eller mobilt sprog-laboratorium med kapacitet til op til 15 elever ved electronic warfare kompagniet på Ryes Kaserne i Fredericia. Sanitetsfagligt Personel: NATO har defineret krav til sanitetstjenestens faglige og operative niveau. Forsvarets sanitets- og sundhedsfaglige uddannelser afspejler ikke til fulde de ændrede krav og afspejler kun i begrænset omfang værnsfælles tilgang til opgaveløsningen. Niveauet for samtlige sanitetsuddannelser i forsvaret vurderes at være utilstrækkelige. Tiden til rådighed i reaktionsstyrkeuddannelsen muliggør ikke tilstrækkelig uddannelse af det sanitetsfaglige personel inden for både det militære og sanitetsfaglige område. En styrkelse af de sanitetsfaglige uddannelser vil yderligere svække den militære uddannelse. Der er identificeret og beskrevet et antal mere specifikke problemstillinger for hver af følgende sanitetsfaglige funktioner: Sygehjælper, ambulancemand, kører i sanitetsgruppe, sygepasser og sanitetsgast. Følgende løsninger foreslås bl.a.: Ved opbygning af sanitetskompagniet tilvejebringes mulighed for ansættelse af sanitetspersonel i stående reaktionsstyrke. Forsvaret bør gennemføre en målrettet rekrutteringsindsats på det sanitetsfaglige område såvel eksternt som internt. Der bør indføres en sanitetsuddannelse for enkeltmand i rammen af reaktionsstyrkeuddannelsen byggende på den uddannelse, der er givet i førstehjælp under basisuddannelsen. Værnsfælles sanitetshjælperuddannelse bør etableres. Den sanitetsfaglige uddannelse bør modulopbygges således, at den honorerer og giver merit i forhold til de civile krav til uddannelse af ambulancepersonale. Det bør forsøges at rekruttere civile ambulancemænd (Falck-reddere), som gives supplerende militær uddannelse forud for udsendelse i INTOPS. Der forudses et behov for formaliseret samarbejde med civile udbydere af ambulancetjenester. Den nuværende sygepasseruddannelse bør omlægges til en sanitetsfaglig grunduddannelse med tyngde på præhospital indsats frem for sygepleje. Forsvaret bør intensivere hverve- og fastholdelsesindsatsen af såvel sanitetsgaster som læger til søværnet. Uddannelsesbehovet for sanitetsgasten bør analyseres nærmere. Bjærgningspersonel, hjulkøretøj: Der er ikke et tilstrækkeligt antal relevante stillinger i den hjemlige struktur til at understøtte ansættelse af bjærgningspersonel efter endt tjeneste i INTOPS. Forsvaret har derfor vanskeligt ved at fastholde Side 5/20

6 bjærgningspersonellet blandt andet på grund af manglende faglige udfordringer. Mangel på bjærgningspersonel medfører endvidere, at udsendelsesfrekvensen for bjærgningsbesætninger er stor, hvilket forstærker fastholdelsesproblemerne. Følgende løsninger foreslås bl.a.: Der bør oprettes flere stillinger som Bjærgningsmand, hjul i den hjemlige struktur 1. Gennem samarbejdsaftaler med civile udbydere af bjærgningsassistance etableres mulighed for on the job training af forsvarets bjærgningspersonel samt mulighed for ansættelse af civilt uddannet bjærgningspersonel med henblik på udsendelse i INTOPS. Der bør anskaffes et tilstrækkeligt antal køretøjer og øvrigt bjærgningsmateriel til uddannelsesbrug, således uddannelsen i den hjemlige struktur kan gennemføres på relevante køretøjer og flere kan uddannes. Mulighederne for at hele eller dele af bjærgningsuddannelsen kan gennemføres i samarbejde med civile udbydere af bjærgningsassistance bør undersøges. Delrapporten anbefaler, at hvor løsningsforslagene retter sig mod efteruddannelse af i forvejen grunduddannet personel, og hvor uddannelseskapaciteten allerede er til stede, iværksættes disse umiddelbart. Øvrige løsningsforslag anbefales i fornødent omfang analyseret yderligere og herunder ressourceberegnet. Såfremt forslagene herefter kan godkendes, anbefales de iværksat hurtigst muligt, idet opmærksomheden skal henledes på, at visse løsningsforslag helt eller delvist kan være omfattet af aftaleområdet. 1 Hæren indfører, som en del af indeværende forlig, en decentral bjærgningskapacitet ved alle underafdelinger i hæren, hvorved de nødvendige strukturelle stillinger vil blive oprettet. Side 6/20

7 1. INDLEDNING I forbindelse med opstilling af enheder til internationale operationer (INTOPS) er der en række funktioner ud over de i delrapport vedr. militært faglært personel behandlede funktionsområder - der er særligt vanskelige at besætte. Denne delrapport behandler følgende fem funktionsområder: Protection team soldat, LAN manager/informatik tekniker (LANMAN/IT personel), electronic warfare operatør, sanitetsfagligt personel og bjærgningspersonel, hjulkøretøj. Der er flere forhold, der medfører særlige vanskeligheder i forbindelse med tilvejebringelse og fastholdelse af de udvalgte personelkategorier, idet der både er tale om strukturelle, bemandingsmæssige, materielmæssige og kapacitetsmæssige problemstillinger. Delrapporten fokuserer på ovennævnte 5 funktioner, idet disse vurderes at udgøre et repræsentativt udsnit af funktionsområder, hvor problemerne er særligt udtalte. Enkelte af funktionsområderne og de relaterede problemstillinger er værnsfælles og kan ikke udelukkende henføres til INTOPS. Øvrige manuelle personelgrupper/funktionsområder behandles ikke i nærværende delrapport, men de senere beskrevne løsningsforslag vurderes for en stor dels vedkommende anvendelige for disse. I de efterfølgende afsnit behandles de enkelte personelgrupper. Hvert afsnit beskriver for en personelgruppe nuværende situation, problemområder og løsningsforslag. I afsnit 7 anføres delrapportens samlede anbefalinger. 2. PROTECTION TEAM SOLDAT Tidligere er der bidraget med personel til protection teams således: Hæren: Udsendelse af personel fra hhv. Jægerkorpset, militærpolitiet og særligt uddannet protection team personel. Søværnet: Udsendelse af personel fra Frømandskorpset og militærpolitiet. Flyvevåbnet: Udsendelse af personel fra militærpolitiet og særligt uddannet protection team personel. Udsendelse finder sted som beordring af enkeltpersoner i forbindelse med opstilling af protection teams. For at opretholde et beredskab for opstilling og udsendelse af PT hold er det pt. nødvendigt at uddanne 2 i alt 160 PT soldater over en 3 års periode. Protection team soldater indgår ikke i den nationale struktur Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering. Rekruttering sker enten ved ekstern rekruttering via Forsvarets Personeltjeneste eller gennem intern rekruttering blandt personellet i forsvaret. Målgruppen dækker bredt i forsvaret (inkl. Hjemmeværnet) samt hjemsendt personel. 2 Se bilag 1, forslag til kompetenceprofil protection team soldat. Side 7/20

8 Uddannelse. Uddannelsen er hidtil blevet gennemført flere steder. Et nyt tiltag på området medfører, at uddannelsen nu gennemføres centralt ved Jægerkorpset. Dette betyder, at personel uden baggrund i militærpolitiet, der gennemfører uddannelsen til protection team soldat, fremover alle er ens uddannet. Forud for protection team uddannelsen foretages screening, afprøvning m.v. af 1 uges varighed. Protection team uddannelsen indeholder særlige moduler og kurser på i alt ni uger, grundlæggende VIP beskyttelsesuddannelse på to uger, international VIP beskyttelsesuddannelse på tre uger samt missionsforberedende uddannelse på to uger, i alt 16 uger. Militærpoliti fra søværnet og flyvevåbnet bibringes personbeskytteruddannelse som efteruddannelse ved Hærens Logistikskole. Med dette uddannelsessupplement af 5 ugers varighed kan militærpoliti fra de to værn indgå i protection teams. Hærens militærpoliti modtager uddannelsen som en integreret del af militærpolitiuddannelsen Problemområder. Forsvaret har siden 2003 løst opgaven med at beskytte personer med VIP-status i f.m. forsvarets internationale missioner. Opgaven er hidtil løst af militærpoliti og specialoperationsstyrkerne. Med henblik på at reducere belastningen på specialoperationsstyrkerne og militærpolitiet har Forsvarskommandoen iværksat en forsøgsordning for uddannelse af personbeskyttere, der i højere grad baseres på personel fra den øvrige del af strukturen. Ordningen bliver evalueret ved udgangen af Rekruttering. Rekruttering isoleret set vurderes ikke at være problematisk. I den udstrækning rekruttering finder sted blandt allerede ansat personel, kan dette dog medføre, at afgivende enheders muligheder for opgaveløsning svækkes, i særdeleshed hvis der er tale om nøglepersonel Uddannelse. Personel på manuelt niveau med militærpolitimæssig baggrund, der hverves til at indgå i protection teams har ikke nødvendigvis modtaget personbeskytterdelen af uddannelsen. De gennemførte uddannelser og opnåede kvalifikationer bliver ikke konsekvent registreret. Der er behov for efteruddannelse af tidligere uddannede militærpolitifolk, såfremt disse fortsat påtænkes indsat i protection team funktionen. Der stilles ikke ensartede krav til personellet og gennemføres ikke en overordnet certificering inden udsendelse Løsningsmuligheder. Den iværksatte forsøgsordning for uddannelse af personbeskyttere under Hærens Operative Kommando løber til udgangen af En endelig beslutning om personbeskytteruddannelsens rammer, indhold og strukturelle forankring vil tage udgangspunkt i evalueringen af forsøgsordningen Rekruttering Der er behov for en snæver koordination imellem de operative kommandoer og Forsvarets Personeltjeneste i forbindelse med optagelse af personel på uddannelsen m.h.p. at tilsikre, at udvælgelse af per- 3 Nøglepersonel: Personel, der bestrider kritiske funktioner ved enhederne (f.eks. fagligt personel). Side 8/20

9 sonel til uddannelsen, ikke kompromitterer afgivende enheds muligheder for at løse sine primære opgaver Uddannelse Militærpoliti på manuelt niveau skal meddeles den fulde militærpolitiuddannelse (inkl. personbeskytteruddannelsen). Der skal stilles ensartede krav til personellet og gennemføres en overordnet certificering inden udsendelse. De opnåede kvalifikationer skal konsekvent registreres i DeMars, ligesom tidligere uddannede protection team soldater skal opdateres heri. 3. LANMAN/IT PERSONEL En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 28 uddannede 4 LANMAN 1. For LANMAN 2 er behovet Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering. I hæren rekrutteres IT-personel primært fra Stående Reaktionsstyrke 5 eller blandt militært manuelt personel, der har gennemført Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt en efterfølgende udsendelse i INTOPS. Flyvevåbnet benytter ikke betegnelsen LANMAN, men rekrutterer og uddanner personer med sammenlignelige kompetencer. Rekrutteringen foregår både internt eller eksternt. Søværnet anvender ikke betegnelsen LANMAN, men uddanner elektronisk krigsførelse fagteknikere til håndtering af skibenes IT herunder C4I 6. Rekruttering hertil foregår primært eksternt Uddannelse. Uddannelsen gennemføres for nuværende i tre tempi: Den grundlæggende uddannelse er IT-administrator uddannelsen. Uddannelsen finder sted i et samarbejde imellem Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, EUC-Midt, Hærens Operative Kommando/Combat Information Support Centre og Hærens Føringsstøtte Skole. Uddannelsen er finansieret via AMU og er en økonomisk favorabel løsning for forsvaret. IT-administratoruddannelsen gennemføres over 6 uger (5 uger civilt og 1 uge militært og systemspecifikt). Blandt personel med denne uddannelsesmæssige baggrund udpeges egnet personel til taktisk lokalnet administrator (TAKLAN) kursus. TAKLAN uddannelse giver forudsætninger for at kunne varetage funktionen som LANMAN 2 7. TAKLAN gennemføres ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskoles foranstaltning. Uddannelsen til LANMAN 2 er af 7 ugers varighed. Taktisk IT uddannelse er en relativ ny uddannelse (påbegyndt i 2006) og egentlige erfaringer af gennemførte kurser kan endnu ikke afspejles i organisationen. 4 Se bilag 2 og 3, forslag til kompetenceprofil LANMAN-1 hhv. LANMAN-2. 5 Stående Reaktionsstyrke udgøres af 5. Telegrafbataljon, Jægerkorpset, Det Danske Internationale Logistikcenter, divisionstropper og 1. brigade. 6 C4I: Command, Control, Communication, Computer and Intelligence systems. 7 LANMAN 1 er den ansvarlige for IT-driften i INTOPS og LANMAN 2 er dennes hjælper. Side 9/20

10 IT-supporter uddannelsen (der som uddannelse kan stå alene) kræves for at være LANMAN 1. Uddannelsen, der gennemføres ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, er en civil kompetencegivende uddannelse med svendebrev. Uddannelsen er af 2,5 års varighed. Flyvevåbnet og hærens IT-supportere gennemfører samme uddannelse. Efterfølgende uddannes de på værnsspecifikke systemer. Søværnet er ved at etablere egen IT-supporter uddannelse med henblik på anvendelse inden for C4I Problemområder. I INTOPS sammenhæng er der for hærens vedkommende et generelt behov for funktionerne LANMAN 1 og LANMAN 2. Funktionen LANMAN findes ikke i den hjemlige operative struktur, hvorfor der ikke findes en organisatorisk personelpulje at udsende fra. Der vurderes behov for LANMAN i de hjemlige operative strukturer til at forestå drift og vedligeholdelse af enhedernes operative IT-systemer. I takt med at hæren implementerer flere IT tunge systemer til anvendelse i INTOPS, forudses et forøget behov for IT-kapaciteter. Dette kan medføre begrænsninger for løsningen af opgaver i den hjemlige struktur, herunder opstilling og klargøring af enheder til udsendelse. Flyvevåbnet opererer med samme struktur både hjemme og ude, hvorfor en struktur i balance kan understøtte flyvevåbnets operationer. Såfremt hærens behov overstiger kapaciteten, kan flyvevåbnet blive nødsaget til at afgive IT-personel, hvilket kan få indflydelse på flyvevåbnets øvrige opgaveløsning Rekruttering. Det er ikke muligt for hæren at tilvejebringe det nødvendige antal kvalificerede IT medarbejdere til INTOPS, idet det generelt er vanskeligt at rekruttere og fastholde disse. Samtidig er den hjemlige struktur ikke fyldt op, hvilket påvirker den hjemlige opgaveløsning. Flyvevåbnet har problemer med at tiltrække tilstrækkeligt antal ansøgere til IT-uddannelser, hvorfor strukturen ikke kan bemandes Uddannelse. Varigheden af IT-supporter uddannelsen (2½ år) medfører, at forsvaret er sårbart over for uforudset afgang Løsningsmuligheder. Der bør oprettes funktioner som LANMAN 1 og 2 i de hjemlige operative strukturer i hæren. Herigennem kan en organisatorisk personelpulje til udsendelse i INTOPS tilvejebringes. Dette vil også medføre mulighed for horisontale karriereforløb for manuelt IT-personel i de operative enheder. Endvidere vil det medføre at LANMAN har opdateret viden og færdigheder når denne skal udsendes. I takt med at hæren implementerer flere IT tunge systemer, skal den IT-mæssige personelstruktur tilsvarende opbygges for at kunne understøtte dette materiel. Dette med henblik på at imødekomme et fremtidigt øget behov for udsendelse af IT-personel til brug i INTOPS. Side 10/20

11 Rekruttering. Forsvaret bør gennemføre en målrettet rekrutteringsindsats på IT-området såvel eksternt som internt. Dette vurderes på sigt at kunne medvirke til at afhjælpe bemandingsproblemer, da forsvaret her kan tilbyde en attraktiv og civilt kompetencegivende uddannelse. Med henblik på fastholdelse af IT-personellet bør der være mulighed for forhøjelse af tillæg under udsendelse Uddannelse. I forlængelse af IT-supporteruddannelse bør der stilles krav om som minimum deltagelse i en udsendelse i mission, alternativt kan tjenestepligtserklæring overvejes anvendt. 4. ELECTRONIC WARFARE OPERATØR/SPROG Funktionen anvendes alene i hæren. Der er i opstillingsgrundlaget 9 det nødvendige antal funktioner som electronic warfare operatører/sprog, således at Electronic Warfare Kompagniet kan føde de missioner, der p.t. gennemføres af hæren. Strukturen er således afpasset opgaverne. En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 35 uddannede 10 EW-operatør/sprog. For søværnet er gældende, at der ikke er etableret en struktur i fredstid. Ved deltagelse i INTOPS løses opgaven pt. af Søværnets Operative Kommandos stab, sprogofficerer eller af andre myndigheder, hvilket ikke er tilstrækkeligt ved kontinuerlig deltagelse i INTOPS. Søværnets Operative Kommando ønsker ikke at uddanne eller opbygge en standard struktur til håndtering af denne problematik. Flyvevåbnet har for tiden hverken struktur eller behov for manuelt personel med denne eller lignende uddannelsesmæssige baggrund Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering. Rekruttering finder sted både ved Forsvarets Dag, hvor der bl.a. orienteres om uddannelsen, fra Hærens Basisuddannelse ved føringsstøttetropperne og efter Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Uddannelsen til electronic warfare operatør er meget sprogligt rettet. De respektive sprogelever skal have en grammatisk forståelse i dansk samt latin. Derudover skal de beherske engelsk på et relativt højt niveau (sprogkode ). Den enkelte skal ydermere være motiveret for teoretisk sprogundervisning i 11 mdr Uddannelse. Uddannelsen til electronic warfare operatør/sprog gennemføres ved føringsstøttetropperne i Fredericia således: måned gennemføres konstabelelev grunduddannelsen. 8 Denne løsning har bæring på personel til INTOPS generelt. 9 Organisationsskema G Electronic Warfarekompagni/Danske Division. 10 Se bilag 4, forslag til kompetenceprofil EW-operatør/sprog. Side 11/20

12 5. måned gennemføres konstabelelevuddannelsen i enkeltmands- og funktionsfag måned gennemføres electronic warfare grunduddannelsen måned gennemføres den fortsatte stående reaktionsstyrkeuddannelse i rammen af Electronic Warfare Kompagniet måned gennemføres sproguddannelse måned gennemføres enten fortsat stående reaktionsstyrkeuddannelse i rammen af Electronic Warfare Kompagniet, eller der gennemføres missionsforberedende uddannelse i rammen af den enhed, der skal udsendes. Samlet uddannelsesvarighed: 30 måneder Behovsopgørelse. Under opbygningsfasen af Electronic Warfare Kompagniet (med 113 mand i fredstid) vil der være et behov for et indtag af ca. 12 personer halvårligt for at have egnede soldater nok til et sproghold. Det anslås, at ud af ca. 12 nye soldater vil forventeligt 8 af disse være egnede til gennemførelse af et sprogkursus Problemområder. Det politiske varsel vedrørende nye indsættelsesområder kan være for kort til at kunne tilvejebringe de nødvendige sprogkapaciteter i tide 11 og forsvaret har ikke mulighed for at opbygge sprogsagkyndige i puljer til forventet brug. Det er af afgørende vigtighed, at de første enheder i et indsættelsesområde kan kommunikere med befolkningen. Electronic Warfare Kompagniet forestår ansættelse af sproglærere i pasthu, hvilket medfører meget administrativt arbejde, som kompagniet er ikke dimensioneret til. Uddannelsesplanlægningen af sproguddannelser er et problem for Electronic Warfare Kompagniet, da kapaciteten til planlægning ikke findes ved kompagniet Rekruttering. Rekrutteringsprofilen for denne personelgruppe er ikke målrettet mod de sproglige kvalifikationer. Da enkelte sprog af ansøgerne anses for ikke anvendelige i civil sammenhæng medfører dette et begrænset ansøgerfelt. Det korte politiske varsel for nye indsættelsesområder kan medføre ændringer i sprogretning under uddannelsesforløbet, hvilket kan medføre frafald under de igangværende uddannelser Uddannelse. Følgende uddannelsesmæssige forhold er problematiske: Electronic Warfare Kompagniet gennemfører undervisningen i sprog (p.t. pasthu samt repetition af klassisk arabisk). Electronic Warfare Kompagniet er grundet aktuel lærermangel ikke i stand til at gennemføre repetitionskursus for tidligere pasthuelever, hvilket medfører at kompetencen vanskeligt opretholdes. Tilsvarende forhold er gældende indenfor klassisk arabisk. De fysiske faciliteter (sprog-laboratorier) til gennemførelse og vedligeholdelse af sproguddannelser mangler. 11 En electronic warfare operatører, der har sprog som skråstregsfunktion, står overfor en længerevarende uddannelse, for at kunne bestride funktionen som electronic warfare operatører/sprog. Alene sproguddannelsen har varighed er ca. 11 måneder. Hertil kommer et antal repetitionskurser. Side 12/20

13 4.3. Løsningsmuligheder. Forsvaret gives mulighed for at opbygge en pulje af sprogkyndige (hovedsprog) inden for de sandsynlige fremtidige indsættelsesområder. Vedligeholdelse af disse kompetencer kan gennemføres gennem tjeneste på ambassader, genopbygningsprojekter eller lignende, hvor sproget anvendes. Ved at oprette en pulje af sprogkyndige, vil allerede meddelte sproguddannelser ikke være overflødige, men vil kunne finde anvendelse i anden sammenhæng. Dette vil endvidere kunne dæmme op for en uforudset afgang fra uddannelserne. Forsvarsakademiet meddeles sproguddannelserne til electronic warfare operatør som produktionsmål, således Forsvarsakademiets Institut for Sprog pålægges at tilvejebringe og administrere lærerkapaciteter samt at planlægge, tilrettelægge og gennemføre de nødvendige sprogkurser indenfor pasthu og arabisk (både fuldtids- og repetitionskurser) 12. Rekrutteringsindsatsen målrettes personel med de nødvendige sproglige kvalifikationer. Der etableres enten et lokalt eller mobilt sprog-laboratorium med kapacitet til op til 15 elever ved electronic warfare kompagniet på Ryes Kaserne i Fredericia således sprogfærdighederne kan udbygges og vedligeholdes. 5. SANITETSFAGLIGT PERSONEL. Samfundets og ikke mindst de enkelte soldaters forventning om at modtage korrekt og fyldestgørende indledende behandling ved tilskadekomst er en grundlæggende forudsætning. Det betyder, at sanitetsfunktionerne hurtigt og professionelt skal være i stand til at foretage en nøje visitation og indledende behandling af den skadelidte. Det er derfor vigtigt for løsningen af INTOPS opgaver, at det sanitetsfaglige personel er veluddannet. Alle tre værn anvender sanitetsuddannet personel: Hæren: Alle enheder har sanitetsuddannet personel. Den sanitetsfaglige struktur er under revision samt under opbygning. Søværnet: Større sejlende enheder har sanitetsuddannet personel om bord. Flyvevåbnet: Sanitetsuddannet personel anvendes ved Combat Support Wing samt redningseskadrillen Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering. Rekruttering finder primært sted fra basisuddannelserne i de tre værn samt fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Hærens Konstabelelevuddannelse Uddannelse. Forsvarets Sundhedstjeneste har ansvaret for, at forsvarets sanitets- og sundhedsfaglige personel er tilstrækkeligt uddannet. De operative kommandoer har uddannelsesansvaret for det præ-hospitale område frem til afdelingsforbindepladsniveau (førstehjælp, sygehjælper og sanitetsgruppepersonel), medens Forsvarets Sundhedstjeneste har det for sygepasseruddannelsen og det sundhedsfaglige område. 12 Forsvarsakademiet har allerede uddannelsen af arabisk på plads (Forsvarsakademiet gennemførte kurset i 2004), og det vurderes derfor, at Forsvarsakademiet bør være i stand til at gennemføre sådanne kurser (fuldtidskurser), såfremt Forsvarsakademiet får meddelt opgaven som produktionsmål. Side 13/20

14 Grundlæggende førstehjælpsuddannelse. Alt militært personel gives under basisuddannelsen en uddannelse i førstehjælp, som er autoriseret af Dansk Førstehjælpsråd. Uddannelsesvarighed: Ca. 30 timer. Under reaktionsstyrkeuddannelsen i hæren gives der ikke yderligere sanitetsfaglig uddannelse for enkeltmand, heller ikke i sanitetstjeneste under taktiske indsættelser Funktions- og enhedsuddannelse. De efterfølgende sanitetsfaglige uddannelser gennemføres alle som funktions- og enhedsuddannelse i rammen af den operative enhed Sygehjælper/den frie sygehjælper (hæren). En sygehjælper indgår i grupperne 13 og har flere kompetencer end den basale førstehjælp, der gives under basisuddannelsen. Sygehjælpere har blandt andet modtaget uddannelse i håndtering af tilskadekomne og taktisk medicin for sanitetshjælpere. De er således i stand til at stabilisere en patient indtil egentlig sanitetshjælp ankommer. Uddannelsen er specifikt møntet på personel i hæren. Uddannelsesvarighed: 10 dage. En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 1988 uddannede sygehjælpere/den frie sygehjælper Ambulancemand. Uddannelsen til ambulancemand i hæren forudsætter gennemgang af uddannelse til sygehjælper med tilfredsstillende resultat. Uddannelsen indeholder bl.a. frigørelseskursus og kursus i udrykningskørsel. Ved flyvevåbnet gives endvidere et kursus i pre-hospital trauma life support. Uddannelsesvarighed: 18 dage. Den soldat, der er kører i sanitetsgruppen, modtager samme uddannelse. Den eksisterende ambulancemandsuddannelse er en midlertidig uddannelse, som er etableret ved Hærens Logistikskole, da der pt. ikke forefindes godkendt ambulanceuddannelse i forsvaret. En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 210 uddannede ambulancemand Sygepasser. Formålet med sygepasseruddannelsen er at give soldaten viden og færdigheder i pleje og behandling af syge og sårede, således at soldaten efter gennemgang af uddannelsen kan virke som sygepasser i en sanitetsdeling med en infirmerigruppe og en forbindepladsgruppe. Sygepasseren anvendes ligeledes ved sanitetskompagnier og felthospitaler, samt ved forsvarets infirmerier. Denne uddannelse gennemføres ved Forsvarets Sundhedstjeneste. Uddannelsesvarighed: 17 uger. En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 84 uddannede sygepassere Sanitetsgast. Søværnets sanitetsgaster gennemfører grundlæggende sygepasseruddannelsen ved Forsvarets Sundhedstjeneste. Tidligere blev uddannelsen suppleret med Forsvarets Sundhedstjenestes Sygepasser trin III uddannelse 14 for at give kompetence til at fungere mere selvstændigt på søværnets enheder uden 13 Gruppe: Mindste operative enhed (7-12 mand). 14 Svarende til kompetencer og beføjelser som paramedic. Side 14/20

15 læge. Trin III er af forskellige grunde nedlagt og etablering af et alternativ afventer resultatet af arbejdet omtalt nedenfor i Behovet for et alternativ er ikke til diskussion og der er mangel på sanitetsgaster. Behovet for sanitetsgaster i søværnet er 10 personer i slutmålsstrukturen Problemområder Generelle problemområder. For at forbedre de sanitets- og sundhedsfaglige uddannelser i forsvaret nedsatte Forsvarets Sundhedstjeneste i 2005 en arbejdsgruppe (AG SASUUDD) med repræsentanter fra de operative kommandoer, Forsvarets Personeltjeneste og Beredskabsstyrelsen. Arbejdsgruppens formål var at afdække de operative kommandoers behov for og krav til sanitets- og sundhedsfagligt personel og deres uddannelse, og med baggrund heri udarbejdede arbejdsgruppen en rapport (JAN 2007) med anbefalinger til forbedring af det sanitetsfaglige uddannelsesniveau i forsvaret med værnsfælles tilgang til løsningsmodeller. Problemområder og løsningsforslag i nærværende delrapport tager udgangspunkt i AG SASUUDD rapport 15. NATO har defineret krav til sanitetstjenestens faglige og operative niveau. Forsvarets sanitets- og sundhedsfaglige uddannelser afspejler ikke til fulde de ændrede krav og afspejler kun i begrænset omfang værnsfælles tilgang til opgaveløsningen. Niveauet for samtlige sanitetsuddannelser i forsvaret vurderes at være utilstrækkelige. Det er for tiden ikke muligt at ansætte sanitetsfagligt personel i relevante stillinger i Stående Reaktionsstyrke, da opbygning af disse enheder endnu ikke er påbegyndt. Dette vanskeliggør tilvejebringelse af sanitetspersonel til INTOPS. Forsvarets sanitetsfaglige uddannelser er ikke sammenlignelige med præhospitale civile uddannelser, og forsvarets personel har som konsekvens deraf svært ved at opnå merit for de militære uddannelser ved civile uddannelsesinstitutioner. Dette vurderes begrænsende for rekruttering og fastholdelse Rekruttering. Det sanitetsfaglige område bærer generelt præg af at være et lavstatusområde i forsvaret, hvilket vurderes at vanskeliggøre rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personel til dette fagområde. Det er samtidigt vanskeligt at rekruttere sygepassere til Forsvarets Sundhedstjenestes infirmeri- og uddannelsesvirksomhed, der skal præstere afgivelse af specialister til primært hærens INTOPS. Den hidtidige fødekæde forsvandt, da Forsvarets Sundhedstjeneste med dette forlig ophørte med at uddanne værnepligtige sygepassere. Der er ikke etableret et alternativ og der sker ikke en tilgang fra den operative struktur til støttestrukturen. Rekruttering direkte til de sanitetsfaglige uddannelser finder ikke sted, hvilket vurderes at være en begrænsende faktor for tilvejebringelse af sanitetsfagligt personel Uddannelse. 15 Ref. FSU SST skr af (AG SASUUDD RAPPORT) Side 15/20

16 Tiden til rådighed i reaktionsstyrkeuddannelsen muliggør ikke tilstrækkelig uddannelse af det sanitetsfaglige personel inden for både det militære og sanitetsfaglige område. En styrkelse af de sanitetsfaglige uddannelser vil yderligere svække den militære uddannelse Problemstillinger, taktisk sanitetsuddannelse for enkeltmand. Der er identificeret et behov for taktisk sanitetsuddannelse for enkeltmand. Uddannelsen andrager ca. 25 timer, men da standarduddannelsesforløbet tidsmæssigt er fyldt, er det vanskeligt at finde tid til ekstra uddannelse Problemstillinger, sygehjælper. Der er behov for styrkelse af sygehjælperuddannelsen, idet uddannelsen vurderes utilstrækkelig. En sådan ændring af uddannelsen vil medføre, at den i højere grad imødekommer det operative behov, men kan samtidig betyde en forlængelse af uddannelsen. Dette giver anledning til problemer mht. til øvrige uddannelser under standarduddannelsesforløbet Problemstillinger, ambulancemand. Forsvaret er ikke juridisk forpligtet 16 til at overholde de civile bekendtgørelser vedr. bemanding og uddannelse af ambulancepersonel. Danmark har imidlertid tiltrådt internationale konventioner 17, hvori det er angivet, at personellet skal kunne leve op til best medical practice, hvilket i praksis betyder honorering af gældende civile standarder. Dette medfører væsentlige ændringer af uddannelserne af militært ambulancepersonel. Hærens Operative Kommando erfaringer fra INTOPS har afdækket, at ambulancemandsuddannelsen ikke lever op til best medical practice. Det er i forhold til civile krav til ambulanceredderuddannelsen ikke muligt at uddanne til et tilstrækkeligt fagligt niveau i rammen af reaktionsstyrkeuddannelsen, idet ambulanceredderuddannelsen har en varighed af ca. 3 år. Såfremt forsvaret højner uddannelsesniveauet 18 vil dette kræve instruktører med nødvendige kompetencer indenfor uddannelse af ambulancepersonel. Forsvaret råder i øjeblikket ikke over denne instruktørkapacitet. Samtidig vil det være vanskeligt for forsvaret at sikre vedligeholdelse af kompetencer mellem udsendelsesperioder, idet der i forsvarets hjemlige struktur ikke forekommer nævneværdige realistiske opgaver inden for området Problemstillinger, kører i sanitetsgruppe. Kører i sanitetsgruppen har behov for en sanitetsfaglig uddannelse, og såfremt den nuværende ambulancemandsuddannelse ændres, vil der i relation til uddannelse af kører i sanitetsgruppen være behov for fastlæggelse af uddannelsesniveau for denne funktion. Uddannelsesniveauet vil skulle højnes væsentligt, men uddannelsen skal fortsat kunne gennemføres i rammen af reaktionsstyrkeuddannelsen Problemstillinger, sygepasser. Sygepasseruddannelsen er i dag rettet mod pleje af patienter og assistance af læger og sygeplejersker. Der er behov for at uddannelsen ændres, således at den i højere grad imødekommer de operative krav, herunder den præhospitale indsats. 16 Ref. FPT LA4 notat af 13. april MC326/2 NATO Principles and Policies of Operational Medical Support og AJP-4.10 Allied Joint Medical Support Doctrine. 18 Som anbefalet i FSU SST skr af (AG SASUUDD RAPPORT) Side 16/20

17 Problemstillinger, sanitetsgast. Der er mangel på sanitetsgaster. Operationsvilkår sammenholdt med lægemangel 19 medfører behov for en styrket uddannelse af sanitetsgasten om bord. I søværnets sanitetsfaglige struktur er sanitetsgasten den eneste sanitetsuddannede personelgruppe. Der er således ingen underliggende struktur i søværnet, i hvilken en trinvis kompetenceudvikling mod sanitetsgast kan finde sted Løsningsforslag Generelt. Ved opbygning af sanitetskompagniet tilvejebringes mulighed for ansættelse af sanitetspersonel i stående reaktionsstyrke 20. Forsvarets bør højne det faglige niveau af sanitetsfaglige uddannelser, således at de svarer til NATO krav samt ækvivalerer civile sanitetsfaglige uddannelser. Herefter bør Forsvarets Personeltjeneste profilere de sanitetsfaglige uddannelser som civilt meritgivende uddannelser. Forsvaret bør gennemføre en målrettet rekrutteringsindsats på det sanitetsfaglige område såvel eksternt som internt Sanitetsuddannelse for enkeltmand. Der bør indføres en sanitetsuddannelse for enkeltmand i rammen af reaktionsstyrkeuddannelsen byggende på den uddannelse, der er givet i førstehjælp under basisuddannelsen. Uddannelsen skal omfatte en kortvarig uddannelse i taktisk sanitetstjeneste og anvendelse af en sanitetspakning for enkeltmand. Den forøgede uddannelsestid (ca. 25 timer) bør findes i rammen af standarduddannelsesforløbet Sygehjælper 21. Værnsfælles sanitetshjælperuddannelse bør etableres indeholdende håndtering af tilskadekomne samt nødbehandlerkursus, som er et kursus i avanceret førstehjælp. Herefter suppleres med et kursus i taktisk sanitetstjeneste. Uddannelsen tilpasses den nuværende sygehjælperuddannelse i flyvevåbnet og vil således dække behovet i alle 3 værn for uddannelse af personel med sanitetsfunktion uden for sanitetsenhederne. Uddannelsesvarigheden på 3-4 uger skal indpasses i standarduddannelsesforløbet Ambulancemand. Den sanitetsfaglige uddannelse bør modulopbygges således, at den honorerer og giver merit i forhold til de civile krav til uddannelse af ambulancepersonale. Det faglige indhold og de faglige niveauer i den militære ambulancemandsuddannelse 22 skal således afspejle henholdsvis civil ambulanceassistent (niveau 1), civil ambulancebehandler (niveau 2) samt civil ambulancebehandler med særlig kompetence (niveau 3). 19 Forsvaret kan ikke rekruttere og fastholde læger til søværnets operative enheder i et tilstrækkeligt omfang. 20 Sanitetskompagniets opbygning forventes iværksat ultimo Som anbefalet i FSU SST skr af (AG SASUUDD RAPPORT) ændres betegnelsen for sygehjælper til sanitetshjælper. Uddannelsen ændres ligeledes fra sygehjælperuddannelse til sanitetshjælperuddannelse. 22 Se bilag 5, forslag til kompetenceprofil militær ambulancemand. Side 17/20

18 Hæren ønsker fortsat at uddanne til ambulancemand/hru ved Hærens Logistikskole. Den nuværende uddannelse har en varighed af 2 uger og øges fremadrettet til 4 uger. Denne uddannelse kan således indpasses i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelsesforløb 23. Hæren ønsker såvel en militær ambulanceassistent som en ambulancebehandleruddannelse, der inden for en række relevante områder kan ækvivalere de tilsvarende civile uddannelser. En forbedret ambulancemandsuddannelse ækvivalerende civil standard vil medføre, at mindst en af de to behandlerfunktioner i sanitetsgrupperne i reaktionsstyrkebataljonerne må bemandes med fast personel fra Stående Reaktionsstyrke. Civilt kompetencegivende uddannelse til ambulancemand i hæren bør derfor henføres til Stående Reaktionsstyrke. Denne uddannelse skal således være overbygning på sanitetsuddannelse modtaget under reaktionsuddannelsen. I en periode frem til, at forsvaret har tilstrækkeligt uddannet ambulancepersonel, kan det forsøges at rekruttere civile ambulancemænd (Falck-reddere), som gives supplerende militær uddannelse forud for udsendelse i INTOPS. 24 Ved etablering af civilt kompetencegivende ambulanceuddannelse forudses et behov for formaliseret samarbejde med civile udbydere af ambulancetjenester, idet der vil være behov for samarbejde omkring praktikophold, både under uddannelse og som del af vedligeholdelse af opnåede kompetencer. 25 En løsningsmodel for imødegåelse af akut instruktørmangel vil være at anvende civilt uddannet ambulancepersonel som instruktører i uddannelsen af forsvarets ambulancepersonel. Denne model anvendes allerede, men samarbejdet bør dog formaliseres af hensyn til kvalitet og stabilitet Kører i sanitetsgruppe. Uddannelsesniveauet for denne funktion er endnu ikke fastlagt. Dette skal afklares i forbindelse med udarbejdelse af kompetenceprofil for funktionen, når ambulancemandsuddannelsen er endeligt fastlagt. Funktionen ses fordelagtigt anvendt som et udviklingstrin på vejen mod uddannelse som ambulancemand (underliggende struktur) Sygepasser (ny betegnelse: Sanitetsassistent). Den nuværende sygepasseruddannelse bør omlægges til en sanitetsfaglig grunduddannelse med tyngde på præhospital indsats frem for sygepleje. Dette vil imødekomme de operative krav. Omlægning af uddannelsen bør baseres på kompetenceprofil for funktionen. Ambulancemandsuddannelsen og sygepasseruddannelsen bør sammensmeltes i denne fælles sanitetsfaglige grunduddannelse for personel i sanitetsenheder/-funktioner i alle tre værn. Denne uddannelse skal afløse den nuværende sygepasseruddannelse. Betegnelsen sygepasser bør derfor ændres til sanitetsassistent. Indtil denne uddannelse er implementeret, skal Hærens Logistikskole fortsat uddanne militære ambulancemænd som hidtil. (Uddannelsesvarighed: 17 uger). 23 Der henvises til Rapport fra Underarbejdsgruppe Værnsfælles Sanitetsfaglige Uddannelser (UAG VFSANUDD), justeret version af HOK af 31. maj For at imødegå hvervnings- og uddannelsesmæssige mangler ved at forsvaret ikke kan leve op til målet om militære ambulanceassistenter og behandlere ved alle udsendte enheder, kan den forbedrede ambulancemandsuddannelse/hru anvendes. 24 Mulighederne for ansættelse af civil uddannet ambulancepersonel undersøges for nærværende. 25 Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere forventes endvidere at medføre behov for afklaring vedrørende problematikker omkring lægelig delegering og forsikringsansvar i praktikperioder. Side 18/20

19 Der bør etableres formel mulighed for meritering af uddannelsen i forhold til den civile ambulanceassistent uddannelse. Pt. er undersøgelse af meritering af uddannelsen iværksat i samarbejde mellem Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste og Transporterhvervets Uddannelsesråd. Resultat af disse undersøgelser forventes at foreligge juni Sanitetsgast. Forsvaret bør intensivere hverve- og fastholdelsesindsatsen af såvel sanitetsgaster som læger til søværnet. Uddannelsesbehovet for sanitetsgasten bør analyseres nærmere, således akut lægemangel på sejlende enheder evt. midlertidigt kan imødekommes gennem supplerende uddannelse af sanitetsgaster. Med henblik på imødegåelse af den manglende underliggende struktur for søværnets sanitetsgaster bør der etableres formaliserede kompetenceudviklingsmuligheder for hærens og flyvevåbnets sanitetsfaglige personel, således de kan uddannes og virke som sanitetsgaster i søværnet BJÆRGNINGSPERSONEL, HJULKØRETØJ Funktionen anvendes alene i hæren. En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 56 uddannede 27 bjærgningsmand, hjul Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering. Rekruttering sker enten fra enheder af logistiktropperne 28 eller ved Det Danske Internationale Logistikcenter Uddannelse. Uddannelsen af bjærgningsmand (BJMD, Hjul) gennemføres ved Hærens Logistikskole, som et omskolings-/bjærgningskursus af en hel køretøjsbesætning. Kursus er dels et omskolingskursus til bjærgningskøretøj dels et kursus i anvendelse af det materiel, som er på køretøjet. Det forudsættes, at eleverne før indtræden på kursus har gennemgået flg. uddannelser: Stort kørekort Anhængerkørekort, samt Krankursus ved AMU (ca. 4 uger). Uddannelsesvarighed: 5 uger Problemområder Strukturmæssige problemer. Efter endt tjeneste i INTOPS er der ikke tilstrækkeligt antal stillinger i den hjemlige struktur til at kunne ansætte bjærgningspersonel i tilsvarende stillinger. 26 Det kan endvidere overvejes om sanitetsgast i søværnet med fordel kunne bære et løft til korporalsniveau. Se i øvrigt delrapport vedr. kompetenceudvikling og karrieremuligheder for konstabler. 27 Se bilag 6, forslag til kompetenceprofil bjærgningsmand, hjul. 28 Logistiske enheder ved brigaderne eller divisionen. Side 19/20

20 Rekruttering og fastholdelse. Opbygningstakten af vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon er fremadskridende og det er ikke forbundet med komplikationer at rekruttere bjærgningsmand, hjul fra basisuddannelsen til reaktionsstyrkeuddannelsen med efterfølgende udsendelse. Forsvaret har vanskeligt ved at fastholde bjærgningspersonellet blandt andet på grund af manglende faglige udfordringer. Mangel på bjærgningspersonel medfører endvidere, at udsendelsesfrekvensen for bjærgningsbesætninger er stor, hvilket forstærker fastholdelsesproblemerne Uddannelse. Behovet for bjærgningspersonel i INTOPS er større end den uddannelsesmæssige kapacitet i den hjemlige struktur kan understøtte. Blandt andet råder Logistikskolen ikke over et tilstrækkeligt antal bjærgningsinstruktører 29, hvorfor der i kursusperioderne tilvejebringes instruktører fra andre enheder. Der er herudover mangel på bjærgningskøretøjer og materiel til uddannelsesbrug. Det er således vanskeligt at tilvejebringe (uddanne) det nødvendige antal bjærgningspersonel til IN- TOPS Løsningsforslag. Der oprettes flere stillinger i den hjemlige struktur 30. Gennem samarbejdsaftaler med civile udbydere af bjærgningsassistance etableres mulighed for on the job training af forsvarets bjærgningspersonel samt mulighed for ansættelse af civilt uddannet bjærgningspersonel med henblik på udsendelse i INTOPS, hvilket kan være medvirkende til at reducere udsendelsesfrekvensen og bibringe faglige udfordringer for det uddannede personel. Der skal tilsikres højere grad af overensstemmelse mellem bemandingsniveau og antallet af pålagte opgaver for bjærgningspersonel. Forsvaret skal undersøge og udnytte muligheder for øget samarbejde med koalitionspartnere i missionsområderne om tilvejebringelse af bjærgningskapacitet. Der bør anskaffes et tilstrækkeligt antal køretøjer og øvrigt bjærgningsmateriel til uddannelsesbrug, således uddannelsen i den hjemlige struktur kan gennemføres på relevante køretøjer og flere kan uddannes. Mulighederne for at hele eller dele af bjærgningsuddannelsen kan gennemføres i samarbejde med civile udbydere af bjærgningsassistance bør undersøges. 7. ANBEFALING Hvor løsningsforslagene retter sig mod efteruddannelse af i forvejen grunduddannet personel og hvor uddannelseskapaciteten allerede er til stede anbefales disse iværksat umiddelbart. Øvrige løsningsforslag anbefales i fornødent omfang analyseret yderligere og herunder ressourceberegnet. Såfremt forslagene herefter kan godkendes, anbefales de iværksat hurtigst muligt, idet opmærksomheden skal henledes på, at visse løsningsforslag helt eller delvist kan være omfattet af aftaleområdet. 29 Denne problematik omhandler mellemlederniveauet og behandles ikke yderligere i denne delrapport. 30 Hæren indfører, som en del af indeværende forlig, en decentral bjærgningskapacitet ved alle underafdelinger i hæren, hvorved de nødvendige strukturelle stillinger vil blive oprettet. Side 20/20