Bilag 24. Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale operationer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 24. Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale operationer."

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11. juli 2007 Bilag 24 Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale operationer.

2 Indholdsfortegnelse Resumé INDLEDNING PROTECTION TEAM SOLDAT Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering Uddannelse Problemområder Rekruttering Uddannelse Løsningsmuligheder Rekruttering Uddannelse LANMAN/IT PERSONEL Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering Uddannelse Problemområder Rekruttering Uddannelse Løsningsmuligheder Rekruttering Uddannelse ELECTRONIC WARFARE OPERATØR/SPROG Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering Uddannelse Behovsopgørelse Problemområder Rekruttering Uddannelse Løsningsmuligheder SANITETSFAGLIGT PERSONEL Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering Uddannelse Problemområder Generelle problemområder Problemstillinger, taktisk sanitetsuddannelse for enkeltmand Problemstillinger, sygehjælper Problemstillinger, ambulancemand Problemstillinger, kører i sanitetsgruppe Problemstillinger, sygepasser Problemstillinger, sanitetsgast Løsningsforslag Side 2/20

3 Generelt Sanitetsuddannelse for enkeltmand Sygehjælper Ambulancemand Kører i sanitetsgruppe Sygepasser (ny betegnelse: Sanitetsassistent) Sanitetsgast BJÆRGNINGSPERSONEL, HJULKØRETØJ Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering Uddannelse Problemområder Strukturmæssige problemer Rekruttering og fastholdelse Uddannelse Løsningsforslag ANBEFALING...20 Bilag 1. Forslag til kompetenceprofil protection team soldat. 2. Forslag til kompetenceprofil LAN manager/informatik tekniker Forslag til kompetenceprofil LAN manager/informatik tekniker Forslag til kompetenceprofil electronic warfare operatør/sprog. 5. Forslag til kompetenceprofil militær ambulancemand. 6. Forslag til kompetenceprofil bjærgningsmand, hjul. Side 3/20

4 Resumé I forbindelse med opstilling af enheder til internationale operationer (INTOPS) er der en række funktioner ud over de i delrapport vedr. militært faglært personel behandlede funktionsområder - der er særligt vanskelige at besætte. Delrapporten behandler følgende fem funktionsområder: Protection team soldat, LAN manager/informatik tekniker (LANMAN/IT personel), electronic warfare operatør, sanitetsfagligt personel og bjærgningspersonel, hjulkøretøj. Enkelte af funktionsområderne og de relaterede problemstillinger er værnsfælles og kan ikke udelukkende henføres til INTOPS. I det følgende er de væsentligste problemerområder og løsningsforslag beskrevet. Protection Team Soldat: Forsvaret har siden 2003 løst opgaven med at beskytte personer med VIP-status i f.m. forsvarets internationale missioner. Opgaven er hidtil løst af militærpoliti og specialoperationsstyrkerne. Med henblik på at reducere belastningen på specialoperationsstyrkerne og militærpolitiet har Forsvarskommandoen iværksat en forsøgsordning for uddannelse af personbeskyttere, der i højere grad baseres på personel fra den øvrige del af strukturen. Ordningen bliver evalueret ved udgangen af Følgende løsninger foreslås bl.a.: Der er behov for en snæver koordination imellem de operative kommandoer og Forsvarets Personeltjeneste i forbindelse med optagelse af personel på uddannelsen m.h.p. at tilsikre, at udvælgelse af personel til uddannelsen, ikke kompromitterer afgivende enheds muligheder for at løse sine primære opgaver. Militærpoliti på manuelt niveau skal meddeles den fulde militærpolitiuddannelse (inkl. personbeskytteruddannelsen). Der skal stilles ensartede krav til personellet og gennemføres en overordnet certificering inden udsendelse. De opnåede kvalifikationer skal konsekvent registreres i DeMars, ligesom tidligere uddannede protection team soldater skal opdateres heri. LANMAN/IT personel: I INTOPS sammenhæng er der for hærens vedkommende et generelt behov for funktionerne LANMAN 1 og LANMAN 2. Funktionen LANMAN findes ikke i hærens hjemlige operative struktur, hvorfor der ikke findes en organisatorisk personelpulje at udsende fra. Endvidere vurderes der at være behov for LAN- MAN til at forestå drift og vedligeholdelse af enhedernes operative IT-systemer i nationalt regi. Flyvevåbnet opererer med samme struktur både hjemme og ude, hvorfor en struktur i balance kan understøtte flyvevåbnets operationer. Såfremt hærens behov overstiger kapaciteten, kan flyvevåbnet blive nødsaget til at afgive IT-personel, hvilket kan få indflydelse på flyvevåbnets øvrige opgaveløsning. Flyvevåbnet har problemer med at tiltrække tilstrækkeligt antal ansøgere til IT-uddannelser, hvorfor strukturen ikke kan bemandes. Følgende løsninger foreslås bl.a.: Der bør oprettes funktioner som LANMAN 1 og 2 i de hjemlige operative strukturer i hæren. Med henblik på fastholdelse af IT-personellet bør der være mulighed for forhøjelse af tillæg under udsendelse. I forlængelse af IT-supporteruddannelse bør der stilles krav om deltagelse i som minimum en udsendelse i mission, alternativt kan tjenestepligtserklæring overvejes anvendt. Side 4/20

5 Electronic Warfare Operatør/sprog: Det politiske varsel vedrørende nye indsættelsesområder kan være for kort til at kunne tilvejebringe de nødvendige sprogkapaciteter i tide, og forsvaret har ikke mulighed for at opbygge sprogsagkyndige i puljer til forventet brug. Det er af afgørende vigtighed, at de første enheder i et indsættelsesområde kan kommunikere med befolkningen. Der er problemer med rekruttering og uddannelseskapacitet til denne opgave. Følgende løsninger foreslås bl.a.: Forsvaret gives mulighed for at opbygge en pulje af sprogkyndige (hovedsprog) inden for de sandsynlige fremtidige indsættelsesområder. Rekrutteringsindsatsen målrettes personel med de nødvendige sproglige kvalifikationer. Der etableres enten et lokalt eller mobilt sprog-laboratorium med kapacitet til op til 15 elever ved electronic warfare kompagniet på Ryes Kaserne i Fredericia. Sanitetsfagligt Personel: NATO har defineret krav til sanitetstjenestens faglige og operative niveau. Forsvarets sanitets- og sundhedsfaglige uddannelser afspejler ikke til fulde de ændrede krav og afspejler kun i begrænset omfang værnsfælles tilgang til opgaveløsningen. Niveauet for samtlige sanitetsuddannelser i forsvaret vurderes at være utilstrækkelige. Tiden til rådighed i reaktionsstyrkeuddannelsen muliggør ikke tilstrækkelig uddannelse af det sanitetsfaglige personel inden for både det militære og sanitetsfaglige område. En styrkelse af de sanitetsfaglige uddannelser vil yderligere svække den militære uddannelse. Der er identificeret og beskrevet et antal mere specifikke problemstillinger for hver af følgende sanitetsfaglige funktioner: Sygehjælper, ambulancemand, kører i sanitetsgruppe, sygepasser og sanitetsgast. Følgende løsninger foreslås bl.a.: Ved opbygning af sanitetskompagniet tilvejebringes mulighed for ansættelse af sanitetspersonel i stående reaktionsstyrke. Forsvaret bør gennemføre en målrettet rekrutteringsindsats på det sanitetsfaglige område såvel eksternt som internt. Der bør indføres en sanitetsuddannelse for enkeltmand i rammen af reaktionsstyrkeuddannelsen byggende på den uddannelse, der er givet i førstehjælp under basisuddannelsen. Værnsfælles sanitetshjælperuddannelse bør etableres. Den sanitetsfaglige uddannelse bør modulopbygges således, at den honorerer og giver merit i forhold til de civile krav til uddannelse af ambulancepersonale. Det bør forsøges at rekruttere civile ambulancemænd (Falck-reddere), som gives supplerende militær uddannelse forud for udsendelse i INTOPS. Der forudses et behov for formaliseret samarbejde med civile udbydere af ambulancetjenester. Den nuværende sygepasseruddannelse bør omlægges til en sanitetsfaglig grunduddannelse med tyngde på præhospital indsats frem for sygepleje. Forsvaret bør intensivere hverve- og fastholdelsesindsatsen af såvel sanitetsgaster som læger til søværnet. Uddannelsesbehovet for sanitetsgasten bør analyseres nærmere. Bjærgningspersonel, hjulkøretøj: Der er ikke et tilstrækkeligt antal relevante stillinger i den hjemlige struktur til at understøtte ansættelse af bjærgningspersonel efter endt tjeneste i INTOPS. Forsvaret har derfor vanskeligt ved at fastholde Side 5/20

6 bjærgningspersonellet blandt andet på grund af manglende faglige udfordringer. Mangel på bjærgningspersonel medfører endvidere, at udsendelsesfrekvensen for bjærgningsbesætninger er stor, hvilket forstærker fastholdelsesproblemerne. Følgende løsninger foreslås bl.a.: Der bør oprettes flere stillinger som Bjærgningsmand, hjul i den hjemlige struktur 1. Gennem samarbejdsaftaler med civile udbydere af bjærgningsassistance etableres mulighed for on the job training af forsvarets bjærgningspersonel samt mulighed for ansættelse af civilt uddannet bjærgningspersonel med henblik på udsendelse i INTOPS. Der bør anskaffes et tilstrækkeligt antal køretøjer og øvrigt bjærgningsmateriel til uddannelsesbrug, således uddannelsen i den hjemlige struktur kan gennemføres på relevante køretøjer og flere kan uddannes. Mulighederne for at hele eller dele af bjærgningsuddannelsen kan gennemføres i samarbejde med civile udbydere af bjærgningsassistance bør undersøges. Delrapporten anbefaler, at hvor løsningsforslagene retter sig mod efteruddannelse af i forvejen grunduddannet personel, og hvor uddannelseskapaciteten allerede er til stede, iværksættes disse umiddelbart. Øvrige løsningsforslag anbefales i fornødent omfang analyseret yderligere og herunder ressourceberegnet. Såfremt forslagene herefter kan godkendes, anbefales de iværksat hurtigst muligt, idet opmærksomheden skal henledes på, at visse løsningsforslag helt eller delvist kan være omfattet af aftaleområdet. 1 Hæren indfører, som en del af indeværende forlig, en decentral bjærgningskapacitet ved alle underafdelinger i hæren, hvorved de nødvendige strukturelle stillinger vil blive oprettet. Side 6/20

7 1. INDLEDNING I forbindelse med opstilling af enheder til internationale operationer (INTOPS) er der en række funktioner ud over de i delrapport vedr. militært faglært personel behandlede funktionsområder - der er særligt vanskelige at besætte. Denne delrapport behandler følgende fem funktionsområder: Protection team soldat, LAN manager/informatik tekniker (LANMAN/IT personel), electronic warfare operatør, sanitetsfagligt personel og bjærgningspersonel, hjulkøretøj. Der er flere forhold, der medfører særlige vanskeligheder i forbindelse med tilvejebringelse og fastholdelse af de udvalgte personelkategorier, idet der både er tale om strukturelle, bemandingsmæssige, materielmæssige og kapacitetsmæssige problemstillinger. Delrapporten fokuserer på ovennævnte 5 funktioner, idet disse vurderes at udgøre et repræsentativt udsnit af funktionsområder, hvor problemerne er særligt udtalte. Enkelte af funktionsområderne og de relaterede problemstillinger er værnsfælles og kan ikke udelukkende henføres til INTOPS. Øvrige manuelle personelgrupper/funktionsområder behandles ikke i nærværende delrapport, men de senere beskrevne løsningsforslag vurderes for en stor dels vedkommende anvendelige for disse. I de efterfølgende afsnit behandles de enkelte personelgrupper. Hvert afsnit beskriver for en personelgruppe nuværende situation, problemområder og løsningsforslag. I afsnit 7 anføres delrapportens samlede anbefalinger. 2. PROTECTION TEAM SOLDAT Tidligere er der bidraget med personel til protection teams således: Hæren: Udsendelse af personel fra hhv. Jægerkorpset, militærpolitiet og særligt uddannet protection team personel. Søværnet: Udsendelse af personel fra Frømandskorpset og militærpolitiet. Flyvevåbnet: Udsendelse af personel fra militærpolitiet og særligt uddannet protection team personel. Udsendelse finder sted som beordring af enkeltpersoner i forbindelse med opstilling af protection teams. For at opretholde et beredskab for opstilling og udsendelse af PT hold er det pt. nødvendigt at uddanne 2 i alt 160 PT soldater over en 3 års periode. Protection team soldater indgår ikke i den nationale struktur Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering. Rekruttering sker enten ved ekstern rekruttering via Forsvarets Personeltjeneste eller gennem intern rekruttering blandt personellet i forsvaret. Målgruppen dækker bredt i forsvaret (inkl. Hjemmeværnet) samt hjemsendt personel. 2 Se bilag 1, forslag til kompetenceprofil protection team soldat. Side 7/20

8 Uddannelse. Uddannelsen er hidtil blevet gennemført flere steder. Et nyt tiltag på området medfører, at uddannelsen nu gennemføres centralt ved Jægerkorpset. Dette betyder, at personel uden baggrund i militærpolitiet, der gennemfører uddannelsen til protection team soldat, fremover alle er ens uddannet. Forud for protection team uddannelsen foretages screening, afprøvning m.v. af 1 uges varighed. Protection team uddannelsen indeholder særlige moduler og kurser på i alt ni uger, grundlæggende VIP beskyttelsesuddannelse på to uger, international VIP beskyttelsesuddannelse på tre uger samt missionsforberedende uddannelse på to uger, i alt 16 uger. Militærpoliti fra søværnet og flyvevåbnet bibringes personbeskytteruddannelse som efteruddannelse ved Hærens Logistikskole. Med dette uddannelsessupplement af 5 ugers varighed kan militærpoliti fra de to værn indgå i protection teams. Hærens militærpoliti modtager uddannelsen som en integreret del af militærpolitiuddannelsen Problemområder. Forsvaret har siden 2003 løst opgaven med at beskytte personer med VIP-status i f.m. forsvarets internationale missioner. Opgaven er hidtil løst af militærpoliti og specialoperationsstyrkerne. Med henblik på at reducere belastningen på specialoperationsstyrkerne og militærpolitiet har Forsvarskommandoen iværksat en forsøgsordning for uddannelse af personbeskyttere, der i højere grad baseres på personel fra den øvrige del af strukturen. Ordningen bliver evalueret ved udgangen af Rekruttering. Rekruttering isoleret set vurderes ikke at være problematisk. I den udstrækning rekruttering finder sted blandt allerede ansat personel, kan dette dog medføre, at afgivende enheders muligheder for opgaveløsning svækkes, i særdeleshed hvis der er tale om nøglepersonel Uddannelse. Personel på manuelt niveau med militærpolitimæssig baggrund, der hverves til at indgå i protection teams har ikke nødvendigvis modtaget personbeskytterdelen af uddannelsen. De gennemførte uddannelser og opnåede kvalifikationer bliver ikke konsekvent registreret. Der er behov for efteruddannelse af tidligere uddannede militærpolitifolk, såfremt disse fortsat påtænkes indsat i protection team funktionen. Der stilles ikke ensartede krav til personellet og gennemføres ikke en overordnet certificering inden udsendelse Løsningsmuligheder. Den iværksatte forsøgsordning for uddannelse af personbeskyttere under Hærens Operative Kommando løber til udgangen af En endelig beslutning om personbeskytteruddannelsens rammer, indhold og strukturelle forankring vil tage udgangspunkt i evalueringen af forsøgsordningen Rekruttering Der er behov for en snæver koordination imellem de operative kommandoer og Forsvarets Personeltjeneste i forbindelse med optagelse af personel på uddannelsen m.h.p. at tilsikre, at udvælgelse af per- 3 Nøglepersonel: Personel, der bestrider kritiske funktioner ved enhederne (f.eks. fagligt personel). Side 8/20

9 sonel til uddannelsen, ikke kompromitterer afgivende enheds muligheder for at løse sine primære opgaver Uddannelse Militærpoliti på manuelt niveau skal meddeles den fulde militærpolitiuddannelse (inkl. personbeskytteruddannelsen). Der skal stilles ensartede krav til personellet og gennemføres en overordnet certificering inden udsendelse. De opnåede kvalifikationer skal konsekvent registreres i DeMars, ligesom tidligere uddannede protection team soldater skal opdateres heri. 3. LANMAN/IT PERSONEL En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 28 uddannede 4 LANMAN 1. For LANMAN 2 er behovet Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering. I hæren rekrutteres IT-personel primært fra Stående Reaktionsstyrke 5 eller blandt militært manuelt personel, der har gennemført Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt en efterfølgende udsendelse i INTOPS. Flyvevåbnet benytter ikke betegnelsen LANMAN, men rekrutterer og uddanner personer med sammenlignelige kompetencer. Rekrutteringen foregår både internt eller eksternt. Søværnet anvender ikke betegnelsen LANMAN, men uddanner elektronisk krigsførelse fagteknikere til håndtering af skibenes IT herunder C4I 6. Rekruttering hertil foregår primært eksternt Uddannelse. Uddannelsen gennemføres for nuværende i tre tempi: Den grundlæggende uddannelse er IT-administrator uddannelsen. Uddannelsen finder sted i et samarbejde imellem Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, EUC-Midt, Hærens Operative Kommando/Combat Information Support Centre og Hærens Føringsstøtte Skole. Uddannelsen er finansieret via AMU og er en økonomisk favorabel løsning for forsvaret. IT-administratoruddannelsen gennemføres over 6 uger (5 uger civilt og 1 uge militært og systemspecifikt). Blandt personel med denne uddannelsesmæssige baggrund udpeges egnet personel til taktisk lokalnet administrator (TAKLAN) kursus. TAKLAN uddannelse giver forudsætninger for at kunne varetage funktionen som LANMAN 2 7. TAKLAN gennemføres ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskoles foranstaltning. Uddannelsen til LANMAN 2 er af 7 ugers varighed. Taktisk IT uddannelse er en relativ ny uddannelse (påbegyndt i 2006) og egentlige erfaringer af gennemførte kurser kan endnu ikke afspejles i organisationen. 4 Se bilag 2 og 3, forslag til kompetenceprofil LANMAN-1 hhv. LANMAN-2. 5 Stående Reaktionsstyrke udgøres af 5. Telegrafbataljon, Jægerkorpset, Det Danske Internationale Logistikcenter, divisionstropper og 1. brigade. 6 C4I: Command, Control, Communication, Computer and Intelligence systems. 7 LANMAN 1 er den ansvarlige for IT-driften i INTOPS og LANMAN 2 er dennes hjælper. Side 9/20

10 IT-supporter uddannelsen (der som uddannelse kan stå alene) kræves for at være LANMAN 1. Uddannelsen, der gennemføres ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, er en civil kompetencegivende uddannelse med svendebrev. Uddannelsen er af 2,5 års varighed. Flyvevåbnet og hærens IT-supportere gennemfører samme uddannelse. Efterfølgende uddannes de på værnsspecifikke systemer. Søværnet er ved at etablere egen IT-supporter uddannelse med henblik på anvendelse inden for C4I Problemområder. I INTOPS sammenhæng er der for hærens vedkommende et generelt behov for funktionerne LANMAN 1 og LANMAN 2. Funktionen LANMAN findes ikke i den hjemlige operative struktur, hvorfor der ikke findes en organisatorisk personelpulje at udsende fra. Der vurderes behov for LANMAN i de hjemlige operative strukturer til at forestå drift og vedligeholdelse af enhedernes operative IT-systemer. I takt med at hæren implementerer flere IT tunge systemer til anvendelse i INTOPS, forudses et forøget behov for IT-kapaciteter. Dette kan medføre begrænsninger for løsningen af opgaver i den hjemlige struktur, herunder opstilling og klargøring af enheder til udsendelse. Flyvevåbnet opererer med samme struktur både hjemme og ude, hvorfor en struktur i balance kan understøtte flyvevåbnets operationer. Såfremt hærens behov overstiger kapaciteten, kan flyvevåbnet blive nødsaget til at afgive IT-personel, hvilket kan få indflydelse på flyvevåbnets øvrige opgaveløsning Rekruttering. Det er ikke muligt for hæren at tilvejebringe det nødvendige antal kvalificerede IT medarbejdere til INTOPS, idet det generelt er vanskeligt at rekruttere og fastholde disse. Samtidig er den hjemlige struktur ikke fyldt op, hvilket påvirker den hjemlige opgaveløsning. Flyvevåbnet har problemer med at tiltrække tilstrækkeligt antal ansøgere til IT-uddannelser, hvorfor strukturen ikke kan bemandes Uddannelse. Varigheden af IT-supporter uddannelsen (2½ år) medfører, at forsvaret er sårbart over for uforudset afgang Løsningsmuligheder. Der bør oprettes funktioner som LANMAN 1 og 2 i de hjemlige operative strukturer i hæren. Herigennem kan en organisatorisk personelpulje til udsendelse i INTOPS tilvejebringes. Dette vil også medføre mulighed for horisontale karriereforløb for manuelt IT-personel i de operative enheder. Endvidere vil det medføre at LANMAN har opdateret viden og færdigheder når denne skal udsendes. I takt med at hæren implementerer flere IT tunge systemer, skal den IT-mæssige personelstruktur tilsvarende opbygges for at kunne understøtte dette materiel. Dette med henblik på at imødekomme et fremtidigt øget behov for udsendelse af IT-personel til brug i INTOPS. Side 10/20

11 Rekruttering. Forsvaret bør gennemføre en målrettet rekrutteringsindsats på IT-området såvel eksternt som internt. Dette vurderes på sigt at kunne medvirke til at afhjælpe bemandingsproblemer, da forsvaret her kan tilbyde en attraktiv og civilt kompetencegivende uddannelse. Med henblik på fastholdelse af IT-personellet bør der være mulighed for forhøjelse af tillæg under udsendelse Uddannelse. I forlængelse af IT-supporteruddannelse bør der stilles krav om som minimum deltagelse i en udsendelse i mission, alternativt kan tjenestepligtserklæring overvejes anvendt. 4. ELECTRONIC WARFARE OPERATØR/SPROG Funktionen anvendes alene i hæren. Der er i opstillingsgrundlaget 9 det nødvendige antal funktioner som electronic warfare operatører/sprog, således at Electronic Warfare Kompagniet kan føde de missioner, der p.t. gennemføres af hæren. Strukturen er således afpasset opgaverne. En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 35 uddannede 10 EW-operatør/sprog. For søværnet er gældende, at der ikke er etableret en struktur i fredstid. Ved deltagelse i INTOPS løses opgaven pt. af Søværnets Operative Kommandos stab, sprogofficerer eller af andre myndigheder, hvilket ikke er tilstrækkeligt ved kontinuerlig deltagelse i INTOPS. Søværnets Operative Kommando ønsker ikke at uddanne eller opbygge en standard struktur til håndtering af denne problematik. Flyvevåbnet har for tiden hverken struktur eller behov for manuelt personel med denne eller lignende uddannelsesmæssige baggrund Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering. Rekruttering finder sted både ved Forsvarets Dag, hvor der bl.a. orienteres om uddannelsen, fra Hærens Basisuddannelse ved føringsstøttetropperne og efter Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Uddannelsen til electronic warfare operatør er meget sprogligt rettet. De respektive sprogelever skal have en grammatisk forståelse i dansk samt latin. Derudover skal de beherske engelsk på et relativt højt niveau (sprogkode ). Den enkelte skal ydermere være motiveret for teoretisk sprogundervisning i 11 mdr Uddannelse. Uddannelsen til electronic warfare operatør/sprog gennemføres ved føringsstøttetropperne i Fredericia således: måned gennemføres konstabelelev grunduddannelsen. 8 Denne løsning har bæring på personel til INTOPS generelt. 9 Organisationsskema G Electronic Warfarekompagni/Danske Division. 10 Se bilag 4, forslag til kompetenceprofil EW-operatør/sprog. Side 11/20

12 5. måned gennemføres konstabelelevuddannelsen i enkeltmands- og funktionsfag måned gennemføres electronic warfare grunduddannelsen måned gennemføres den fortsatte stående reaktionsstyrkeuddannelse i rammen af Electronic Warfare Kompagniet måned gennemføres sproguddannelse måned gennemføres enten fortsat stående reaktionsstyrkeuddannelse i rammen af Electronic Warfare Kompagniet, eller der gennemføres missionsforberedende uddannelse i rammen af den enhed, der skal udsendes. Samlet uddannelsesvarighed: 30 måneder Behovsopgørelse. Under opbygningsfasen af Electronic Warfare Kompagniet (med 113 mand i fredstid) vil der være et behov for et indtag af ca. 12 personer halvårligt for at have egnede soldater nok til et sproghold. Det anslås, at ud af ca. 12 nye soldater vil forventeligt 8 af disse være egnede til gennemførelse af et sprogkursus Problemområder. Det politiske varsel vedrørende nye indsættelsesområder kan være for kort til at kunne tilvejebringe de nødvendige sprogkapaciteter i tide 11 og forsvaret har ikke mulighed for at opbygge sprogsagkyndige i puljer til forventet brug. Det er af afgørende vigtighed, at de første enheder i et indsættelsesområde kan kommunikere med befolkningen. Electronic Warfare Kompagniet forestår ansættelse af sproglærere i pasthu, hvilket medfører meget administrativt arbejde, som kompagniet er ikke dimensioneret til. Uddannelsesplanlægningen af sproguddannelser er et problem for Electronic Warfare Kompagniet, da kapaciteten til planlægning ikke findes ved kompagniet Rekruttering. Rekrutteringsprofilen for denne personelgruppe er ikke målrettet mod de sproglige kvalifikationer. Da enkelte sprog af ansøgerne anses for ikke anvendelige i civil sammenhæng medfører dette et begrænset ansøgerfelt. Det korte politiske varsel for nye indsættelsesområder kan medføre ændringer i sprogretning under uddannelsesforløbet, hvilket kan medføre frafald under de igangværende uddannelser Uddannelse. Følgende uddannelsesmæssige forhold er problematiske: Electronic Warfare Kompagniet gennemfører undervisningen i sprog (p.t. pasthu samt repetition af klassisk arabisk). Electronic Warfare Kompagniet er grundet aktuel lærermangel ikke i stand til at gennemføre repetitionskursus for tidligere pasthuelever, hvilket medfører at kompetencen vanskeligt opretholdes. Tilsvarende forhold er gældende indenfor klassisk arabisk. De fysiske faciliteter (sprog-laboratorier) til gennemførelse og vedligeholdelse af sproguddannelser mangler. 11 En electronic warfare operatører, der har sprog som skråstregsfunktion, står overfor en længerevarende uddannelse, for at kunne bestride funktionen som electronic warfare operatører/sprog. Alene sproguddannelsen har varighed er ca. 11 måneder. Hertil kommer et antal repetitionskurser. Side 12/20

13 4.3. Løsningsmuligheder. Forsvaret gives mulighed for at opbygge en pulje af sprogkyndige (hovedsprog) inden for de sandsynlige fremtidige indsættelsesområder. Vedligeholdelse af disse kompetencer kan gennemføres gennem tjeneste på ambassader, genopbygningsprojekter eller lignende, hvor sproget anvendes. Ved at oprette en pulje af sprogkyndige, vil allerede meddelte sproguddannelser ikke være overflødige, men vil kunne finde anvendelse i anden sammenhæng. Dette vil endvidere kunne dæmme op for en uforudset afgang fra uddannelserne. Forsvarsakademiet meddeles sproguddannelserne til electronic warfare operatør som produktionsmål, således Forsvarsakademiets Institut for Sprog pålægges at tilvejebringe og administrere lærerkapaciteter samt at planlægge, tilrettelægge og gennemføre de nødvendige sprogkurser indenfor pasthu og arabisk (både fuldtids- og repetitionskurser) 12. Rekrutteringsindsatsen målrettes personel med de nødvendige sproglige kvalifikationer. Der etableres enten et lokalt eller mobilt sprog-laboratorium med kapacitet til op til 15 elever ved electronic warfare kompagniet på Ryes Kaserne i Fredericia således sprogfærdighederne kan udbygges og vedligeholdes. 5. SANITETSFAGLIGT PERSONEL. Samfundets og ikke mindst de enkelte soldaters forventning om at modtage korrekt og fyldestgørende indledende behandling ved tilskadekomst er en grundlæggende forudsætning. Det betyder, at sanitetsfunktionerne hurtigt og professionelt skal være i stand til at foretage en nøje visitation og indledende behandling af den skadelidte. Det er derfor vigtigt for løsningen af INTOPS opgaver, at det sanitetsfaglige personel er veluddannet. Alle tre værn anvender sanitetsuddannet personel: Hæren: Alle enheder har sanitetsuddannet personel. Den sanitetsfaglige struktur er under revision samt under opbygning. Søværnet: Større sejlende enheder har sanitetsuddannet personel om bord. Flyvevåbnet: Sanitetsuddannet personel anvendes ved Combat Support Wing samt redningseskadrillen Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering. Rekruttering finder primært sted fra basisuddannelserne i de tre værn samt fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Hærens Konstabelelevuddannelse Uddannelse. Forsvarets Sundhedstjeneste har ansvaret for, at forsvarets sanitets- og sundhedsfaglige personel er tilstrækkeligt uddannet. De operative kommandoer har uddannelsesansvaret for det præ-hospitale område frem til afdelingsforbindepladsniveau (førstehjælp, sygehjælper og sanitetsgruppepersonel), medens Forsvarets Sundhedstjeneste har det for sygepasseruddannelsen og det sundhedsfaglige område. 12 Forsvarsakademiet har allerede uddannelsen af arabisk på plads (Forsvarsakademiet gennemførte kurset i 2004), og det vurderes derfor, at Forsvarsakademiet bør være i stand til at gennemføre sådanne kurser (fuldtidskurser), såfremt Forsvarsakademiet får meddelt opgaven som produktionsmål. Side 13/20

14 Grundlæggende førstehjælpsuddannelse. Alt militært personel gives under basisuddannelsen en uddannelse i førstehjælp, som er autoriseret af Dansk Førstehjælpsråd. Uddannelsesvarighed: Ca. 30 timer. Under reaktionsstyrkeuddannelsen i hæren gives der ikke yderligere sanitetsfaglig uddannelse for enkeltmand, heller ikke i sanitetstjeneste under taktiske indsættelser Funktions- og enhedsuddannelse. De efterfølgende sanitetsfaglige uddannelser gennemføres alle som funktions- og enhedsuddannelse i rammen af den operative enhed Sygehjælper/den frie sygehjælper (hæren). En sygehjælper indgår i grupperne 13 og har flere kompetencer end den basale førstehjælp, der gives under basisuddannelsen. Sygehjælpere har blandt andet modtaget uddannelse i håndtering af tilskadekomne og taktisk medicin for sanitetshjælpere. De er således i stand til at stabilisere en patient indtil egentlig sanitetshjælp ankommer. Uddannelsen er specifikt møntet på personel i hæren. Uddannelsesvarighed: 10 dage. En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 1988 uddannede sygehjælpere/den frie sygehjælper Ambulancemand. Uddannelsen til ambulancemand i hæren forudsætter gennemgang af uddannelse til sygehjælper med tilfredsstillende resultat. Uddannelsen indeholder bl.a. frigørelseskursus og kursus i udrykningskørsel. Ved flyvevåbnet gives endvidere et kursus i pre-hospital trauma life support. Uddannelsesvarighed: 18 dage. Den soldat, der er kører i sanitetsgruppen, modtager samme uddannelse. Den eksisterende ambulancemandsuddannelse er en midlertidig uddannelse, som er etableret ved Hærens Logistikskole, da der pt. ikke forefindes godkendt ambulanceuddannelse i forsvaret. En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 210 uddannede ambulancemand Sygepasser. Formålet med sygepasseruddannelsen er at give soldaten viden og færdigheder i pleje og behandling af syge og sårede, således at soldaten efter gennemgang af uddannelsen kan virke som sygepasser i en sanitetsdeling med en infirmerigruppe og en forbindepladsgruppe. Sygepasseren anvendes ligeledes ved sanitetskompagnier og felthospitaler, samt ved forsvarets infirmerier. Denne uddannelse gennemføres ved Forsvarets Sundhedstjeneste. Uddannelsesvarighed: 17 uger. En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 84 uddannede sygepassere Sanitetsgast. Søværnets sanitetsgaster gennemfører grundlæggende sygepasseruddannelsen ved Forsvarets Sundhedstjeneste. Tidligere blev uddannelsen suppleret med Forsvarets Sundhedstjenestes Sygepasser trin III uddannelse 14 for at give kompetence til at fungere mere selvstændigt på søværnets enheder uden 13 Gruppe: Mindste operative enhed (7-12 mand). 14 Svarende til kompetencer og beføjelser som paramedic. Side 14/20

15 læge. Trin III er af forskellige grunde nedlagt og etablering af et alternativ afventer resultatet af arbejdet omtalt nedenfor i Behovet for et alternativ er ikke til diskussion og der er mangel på sanitetsgaster. Behovet for sanitetsgaster i søværnet er 10 personer i slutmålsstrukturen Problemområder Generelle problemområder. For at forbedre de sanitets- og sundhedsfaglige uddannelser i forsvaret nedsatte Forsvarets Sundhedstjeneste i 2005 en arbejdsgruppe (AG SASUUDD) med repræsentanter fra de operative kommandoer, Forsvarets Personeltjeneste og Beredskabsstyrelsen. Arbejdsgruppens formål var at afdække de operative kommandoers behov for og krav til sanitets- og sundhedsfagligt personel og deres uddannelse, og med baggrund heri udarbejdede arbejdsgruppen en rapport (JAN 2007) med anbefalinger til forbedring af det sanitetsfaglige uddannelsesniveau i forsvaret med værnsfælles tilgang til løsningsmodeller. Problemområder og løsningsforslag i nærværende delrapport tager udgangspunkt i AG SASUUDD rapport 15. NATO har defineret krav til sanitetstjenestens faglige og operative niveau. Forsvarets sanitets- og sundhedsfaglige uddannelser afspejler ikke til fulde de ændrede krav og afspejler kun i begrænset omfang værnsfælles tilgang til opgaveløsningen. Niveauet for samtlige sanitetsuddannelser i forsvaret vurderes at være utilstrækkelige. Det er for tiden ikke muligt at ansætte sanitetsfagligt personel i relevante stillinger i Stående Reaktionsstyrke, da opbygning af disse enheder endnu ikke er påbegyndt. Dette vanskeliggør tilvejebringelse af sanitetspersonel til INTOPS. Forsvarets sanitetsfaglige uddannelser er ikke sammenlignelige med præhospitale civile uddannelser, og forsvarets personel har som konsekvens deraf svært ved at opnå merit for de militære uddannelser ved civile uddannelsesinstitutioner. Dette vurderes begrænsende for rekruttering og fastholdelse Rekruttering. Det sanitetsfaglige område bærer generelt præg af at være et lavstatusområde i forsvaret, hvilket vurderes at vanskeliggøre rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personel til dette fagområde. Det er samtidigt vanskeligt at rekruttere sygepassere til Forsvarets Sundhedstjenestes infirmeri- og uddannelsesvirksomhed, der skal præstere afgivelse af specialister til primært hærens INTOPS. Den hidtidige fødekæde forsvandt, da Forsvarets Sundhedstjeneste med dette forlig ophørte med at uddanne værnepligtige sygepassere. Der er ikke etableret et alternativ og der sker ikke en tilgang fra den operative struktur til støttestrukturen. Rekruttering direkte til de sanitetsfaglige uddannelser finder ikke sted, hvilket vurderes at være en begrænsende faktor for tilvejebringelse af sanitetsfagligt personel Uddannelse. 15 Ref. FSU SST skr af (AG SASUUDD RAPPORT) Side 15/20

16 Tiden til rådighed i reaktionsstyrkeuddannelsen muliggør ikke tilstrækkelig uddannelse af det sanitetsfaglige personel inden for både det militære og sanitetsfaglige område. En styrkelse af de sanitetsfaglige uddannelser vil yderligere svække den militære uddannelse Problemstillinger, taktisk sanitetsuddannelse for enkeltmand. Der er identificeret et behov for taktisk sanitetsuddannelse for enkeltmand. Uddannelsen andrager ca. 25 timer, men da standarduddannelsesforløbet tidsmæssigt er fyldt, er det vanskeligt at finde tid til ekstra uddannelse Problemstillinger, sygehjælper. Der er behov for styrkelse af sygehjælperuddannelsen, idet uddannelsen vurderes utilstrækkelig. En sådan ændring af uddannelsen vil medføre, at den i højere grad imødekommer det operative behov, men kan samtidig betyde en forlængelse af uddannelsen. Dette giver anledning til problemer mht. til øvrige uddannelser under standarduddannelsesforløbet Problemstillinger, ambulancemand. Forsvaret er ikke juridisk forpligtet 16 til at overholde de civile bekendtgørelser vedr. bemanding og uddannelse af ambulancepersonel. Danmark har imidlertid tiltrådt internationale konventioner 17, hvori det er angivet, at personellet skal kunne leve op til best medical practice, hvilket i praksis betyder honorering af gældende civile standarder. Dette medfører væsentlige ændringer af uddannelserne af militært ambulancepersonel. Hærens Operative Kommando erfaringer fra INTOPS har afdækket, at ambulancemandsuddannelsen ikke lever op til best medical practice. Det er i forhold til civile krav til ambulanceredderuddannelsen ikke muligt at uddanne til et tilstrækkeligt fagligt niveau i rammen af reaktionsstyrkeuddannelsen, idet ambulanceredderuddannelsen har en varighed af ca. 3 år. Såfremt forsvaret højner uddannelsesniveauet 18 vil dette kræve instruktører med nødvendige kompetencer indenfor uddannelse af ambulancepersonel. Forsvaret råder i øjeblikket ikke over denne instruktørkapacitet. Samtidig vil det være vanskeligt for forsvaret at sikre vedligeholdelse af kompetencer mellem udsendelsesperioder, idet der i forsvarets hjemlige struktur ikke forekommer nævneværdige realistiske opgaver inden for området Problemstillinger, kører i sanitetsgruppe. Kører i sanitetsgruppen har behov for en sanitetsfaglig uddannelse, og såfremt den nuværende ambulancemandsuddannelse ændres, vil der i relation til uddannelse af kører i sanitetsgruppen være behov for fastlæggelse af uddannelsesniveau for denne funktion. Uddannelsesniveauet vil skulle højnes væsentligt, men uddannelsen skal fortsat kunne gennemføres i rammen af reaktionsstyrkeuddannelsen Problemstillinger, sygepasser. Sygepasseruddannelsen er i dag rettet mod pleje af patienter og assistance af læger og sygeplejersker. Der er behov for at uddannelsen ændres, således at den i højere grad imødekommer de operative krav, herunder den præhospitale indsats. 16 Ref. FPT LA4 notat af 13. april MC326/2 NATO Principles and Policies of Operational Medical Support og AJP-4.10 Allied Joint Medical Support Doctrine. 18 Som anbefalet i FSU SST skr af (AG SASUUDD RAPPORT) Side 16/20

17 Problemstillinger, sanitetsgast. Der er mangel på sanitetsgaster. Operationsvilkår sammenholdt med lægemangel 19 medfører behov for en styrket uddannelse af sanitetsgasten om bord. I søværnets sanitetsfaglige struktur er sanitetsgasten den eneste sanitetsuddannede personelgruppe. Der er således ingen underliggende struktur i søværnet, i hvilken en trinvis kompetenceudvikling mod sanitetsgast kan finde sted Løsningsforslag Generelt. Ved opbygning af sanitetskompagniet tilvejebringes mulighed for ansættelse af sanitetspersonel i stående reaktionsstyrke 20. Forsvarets bør højne det faglige niveau af sanitetsfaglige uddannelser, således at de svarer til NATO krav samt ækvivalerer civile sanitetsfaglige uddannelser. Herefter bør Forsvarets Personeltjeneste profilere de sanitetsfaglige uddannelser som civilt meritgivende uddannelser. Forsvaret bør gennemføre en målrettet rekrutteringsindsats på det sanitetsfaglige område såvel eksternt som internt Sanitetsuddannelse for enkeltmand. Der bør indføres en sanitetsuddannelse for enkeltmand i rammen af reaktionsstyrkeuddannelsen byggende på den uddannelse, der er givet i førstehjælp under basisuddannelsen. Uddannelsen skal omfatte en kortvarig uddannelse i taktisk sanitetstjeneste og anvendelse af en sanitetspakning for enkeltmand. Den forøgede uddannelsestid (ca. 25 timer) bør findes i rammen af standarduddannelsesforløbet Sygehjælper 21. Værnsfælles sanitetshjælperuddannelse bør etableres indeholdende håndtering af tilskadekomne samt nødbehandlerkursus, som er et kursus i avanceret førstehjælp. Herefter suppleres med et kursus i taktisk sanitetstjeneste. Uddannelsen tilpasses den nuværende sygehjælperuddannelse i flyvevåbnet og vil således dække behovet i alle 3 værn for uddannelse af personel med sanitetsfunktion uden for sanitetsenhederne. Uddannelsesvarigheden på 3-4 uger skal indpasses i standarduddannelsesforløbet Ambulancemand. Den sanitetsfaglige uddannelse bør modulopbygges således, at den honorerer og giver merit i forhold til de civile krav til uddannelse af ambulancepersonale. Det faglige indhold og de faglige niveauer i den militære ambulancemandsuddannelse 22 skal således afspejle henholdsvis civil ambulanceassistent (niveau 1), civil ambulancebehandler (niveau 2) samt civil ambulancebehandler med særlig kompetence (niveau 3). 19 Forsvaret kan ikke rekruttere og fastholde læger til søværnets operative enheder i et tilstrækkeligt omfang. 20 Sanitetskompagniets opbygning forventes iværksat ultimo Som anbefalet i FSU SST skr af (AG SASUUDD RAPPORT) ændres betegnelsen for sygehjælper til sanitetshjælper. Uddannelsen ændres ligeledes fra sygehjælperuddannelse til sanitetshjælperuddannelse. 22 Se bilag 5, forslag til kompetenceprofil militær ambulancemand. Side 17/20

18 Hæren ønsker fortsat at uddanne til ambulancemand/hru ved Hærens Logistikskole. Den nuværende uddannelse har en varighed af 2 uger og øges fremadrettet til 4 uger. Denne uddannelse kan således indpasses i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelsesforløb 23. Hæren ønsker såvel en militær ambulanceassistent som en ambulancebehandleruddannelse, der inden for en række relevante områder kan ækvivalere de tilsvarende civile uddannelser. En forbedret ambulancemandsuddannelse ækvivalerende civil standard vil medføre, at mindst en af de to behandlerfunktioner i sanitetsgrupperne i reaktionsstyrkebataljonerne må bemandes med fast personel fra Stående Reaktionsstyrke. Civilt kompetencegivende uddannelse til ambulancemand i hæren bør derfor henføres til Stående Reaktionsstyrke. Denne uddannelse skal således være overbygning på sanitetsuddannelse modtaget under reaktionsuddannelsen. I en periode frem til, at forsvaret har tilstrækkeligt uddannet ambulancepersonel, kan det forsøges at rekruttere civile ambulancemænd (Falck-reddere), som gives supplerende militær uddannelse forud for udsendelse i INTOPS. 24 Ved etablering af civilt kompetencegivende ambulanceuddannelse forudses et behov for formaliseret samarbejde med civile udbydere af ambulancetjenester, idet der vil være behov for samarbejde omkring praktikophold, både under uddannelse og som del af vedligeholdelse af opnåede kompetencer. 25 En løsningsmodel for imødegåelse af akut instruktørmangel vil være at anvende civilt uddannet ambulancepersonel som instruktører i uddannelsen af forsvarets ambulancepersonel. Denne model anvendes allerede, men samarbejdet bør dog formaliseres af hensyn til kvalitet og stabilitet Kører i sanitetsgruppe. Uddannelsesniveauet for denne funktion er endnu ikke fastlagt. Dette skal afklares i forbindelse med udarbejdelse af kompetenceprofil for funktionen, når ambulancemandsuddannelsen er endeligt fastlagt. Funktionen ses fordelagtigt anvendt som et udviklingstrin på vejen mod uddannelse som ambulancemand (underliggende struktur) Sygepasser (ny betegnelse: Sanitetsassistent). Den nuværende sygepasseruddannelse bør omlægges til en sanitetsfaglig grunduddannelse med tyngde på præhospital indsats frem for sygepleje. Dette vil imødekomme de operative krav. Omlægning af uddannelsen bør baseres på kompetenceprofil for funktionen. Ambulancemandsuddannelsen og sygepasseruddannelsen bør sammensmeltes i denne fælles sanitetsfaglige grunduddannelse for personel i sanitetsenheder/-funktioner i alle tre værn. Denne uddannelse skal afløse den nuværende sygepasseruddannelse. Betegnelsen sygepasser bør derfor ændres til sanitetsassistent. Indtil denne uddannelse er implementeret, skal Hærens Logistikskole fortsat uddanne militære ambulancemænd som hidtil. (Uddannelsesvarighed: 17 uger). 23 Der henvises til Rapport fra Underarbejdsgruppe Værnsfælles Sanitetsfaglige Uddannelser (UAG VFSANUDD), justeret version af HOK af 31. maj For at imødegå hvervnings- og uddannelsesmæssige mangler ved at forsvaret ikke kan leve op til målet om militære ambulanceassistenter og behandlere ved alle udsendte enheder, kan den forbedrede ambulancemandsuddannelse/hru anvendes. 24 Mulighederne for ansættelse af civil uddannet ambulancepersonel undersøges for nærværende. 25 Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere forventes endvidere at medføre behov for afklaring vedrørende problematikker omkring lægelig delegering og forsikringsansvar i praktikperioder. Side 18/20

19 Der bør etableres formel mulighed for meritering af uddannelsen i forhold til den civile ambulanceassistent uddannelse. Pt. er undersøgelse af meritering af uddannelsen iværksat i samarbejde mellem Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste og Transporterhvervets Uddannelsesråd. Resultat af disse undersøgelser forventes at foreligge juni Sanitetsgast. Forsvaret bør intensivere hverve- og fastholdelsesindsatsen af såvel sanitetsgaster som læger til søværnet. Uddannelsesbehovet for sanitetsgasten bør analyseres nærmere, således akut lægemangel på sejlende enheder evt. midlertidigt kan imødekommes gennem supplerende uddannelse af sanitetsgaster. Med henblik på imødegåelse af den manglende underliggende struktur for søværnets sanitetsgaster bør der etableres formaliserede kompetenceudviklingsmuligheder for hærens og flyvevåbnets sanitetsfaglige personel, således de kan uddannes og virke som sanitetsgaster i søværnet BJÆRGNINGSPERSONEL, HJULKØRETØJ Funktionen anvendes alene i hæren. En udsendelse hver 3. år af den enkelte medarbejder svarer til et behov på minimum 56 uddannede 27 bjærgningsmand, hjul Beskrivelse af rekruttering og uddannelse Rekruttering. Rekruttering sker enten fra enheder af logistiktropperne 28 eller ved Det Danske Internationale Logistikcenter Uddannelse. Uddannelsen af bjærgningsmand (BJMD, Hjul) gennemføres ved Hærens Logistikskole, som et omskolings-/bjærgningskursus af en hel køretøjsbesætning. Kursus er dels et omskolingskursus til bjærgningskøretøj dels et kursus i anvendelse af det materiel, som er på køretøjet. Det forudsættes, at eleverne før indtræden på kursus har gennemgået flg. uddannelser: Stort kørekort Anhængerkørekort, samt Krankursus ved AMU (ca. 4 uger). Uddannelsesvarighed: 5 uger Problemområder Strukturmæssige problemer. Efter endt tjeneste i INTOPS er der ikke tilstrækkeligt antal stillinger i den hjemlige struktur til at kunne ansætte bjærgningspersonel i tilsvarende stillinger. 26 Det kan endvidere overvejes om sanitetsgast i søværnet med fordel kunne bære et løft til korporalsniveau. Se i øvrigt delrapport vedr. kompetenceudvikling og karrieremuligheder for konstabler. 27 Se bilag 6, forslag til kompetenceprofil bjærgningsmand, hjul. 28 Logistiske enheder ved brigaderne eller divisionen. Side 19/20

20 Rekruttering og fastholdelse. Opbygningstakten af vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon er fremadskridende og det er ikke forbundet med komplikationer at rekruttere bjærgningsmand, hjul fra basisuddannelsen til reaktionsstyrkeuddannelsen med efterfølgende udsendelse. Forsvaret har vanskeligt ved at fastholde bjærgningspersonellet blandt andet på grund af manglende faglige udfordringer. Mangel på bjærgningspersonel medfører endvidere, at udsendelsesfrekvensen for bjærgningsbesætninger er stor, hvilket forstærker fastholdelsesproblemerne Uddannelse. Behovet for bjærgningspersonel i INTOPS er større end den uddannelsesmæssige kapacitet i den hjemlige struktur kan understøtte. Blandt andet råder Logistikskolen ikke over et tilstrækkeligt antal bjærgningsinstruktører 29, hvorfor der i kursusperioderne tilvejebringes instruktører fra andre enheder. Der er herudover mangel på bjærgningskøretøjer og materiel til uddannelsesbrug. Det er således vanskeligt at tilvejebringe (uddanne) det nødvendige antal bjærgningspersonel til IN- TOPS Løsningsforslag. Der oprettes flere stillinger i den hjemlige struktur 30. Gennem samarbejdsaftaler med civile udbydere af bjærgningsassistance etableres mulighed for on the job training af forsvarets bjærgningspersonel samt mulighed for ansættelse af civilt uddannet bjærgningspersonel med henblik på udsendelse i INTOPS, hvilket kan være medvirkende til at reducere udsendelsesfrekvensen og bibringe faglige udfordringer for det uddannede personel. Der skal tilsikres højere grad af overensstemmelse mellem bemandingsniveau og antallet af pålagte opgaver for bjærgningspersonel. Forsvaret skal undersøge og udnytte muligheder for øget samarbejde med koalitionspartnere i missionsområderne om tilvejebringelse af bjærgningskapacitet. Der bør anskaffes et tilstrækkeligt antal køretøjer og øvrigt bjærgningsmateriel til uddannelsesbrug, således uddannelsen i den hjemlige struktur kan gennemføres på relevante køretøjer og flere kan uddannes. Mulighederne for at hele eller dele af bjærgningsuddannelsen kan gennemføres i samarbejde med civile udbydere af bjærgningsassistance bør undersøges. 7. ANBEFALING Hvor løsningsforslagene retter sig mod efteruddannelse af i forvejen grunduddannet personel og hvor uddannelseskapaciteten allerede er til stede anbefales disse iværksat umiddelbart. Øvrige løsningsforslag anbefales i fornødent omfang analyseret yderligere og herunder ressourceberegnet. Såfremt forslagene herefter kan godkendes, anbefales de iværksat hurtigst muligt, idet opmærksomheden skal henledes på, at visse løsningsforslag helt eller delvist kan være omfattet af aftaleområdet. 29 Denne problematik omhandler mellemlederniveauet og behandles ikke yderligere i denne delrapport. 30 Hæren indfører, som en del af indeværende forlig, en decentral bjærgningskapacitet ved alle underafdelinger i hæren, hvorved de nødvendige strukturelle stillinger vil blive oprettet. Side 20/20

RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE JUSTERING AF FORSVARETS PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR

RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE JUSTERING AF FORSVARETS PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE JUSTERING AF FORSVARETS PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR DEL II INDHOLDSFORTEGNELSE Bilagssamling...ii KAPITEL 8 INDLEDNING...1 Grundlag... 1 Udviklingen siden arbejdsgrupperapport

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

Bilag 23. Delrapport vedrørende militært faglært personel

Bilag 23. Delrapport vedrørende militært faglært personel Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 30. oktober 2007 Bilag 23 Delrapport vedrørende militært faglært personel Indholdsfortegnelse Resumé...4 1. INDLEDNING...7 2.

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Opbrydning

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau.

Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Generelle forudsætninger: Det styrende for den civile chef/leders kompetenceudvikling

Læs mere

HKKF Juni 2006. Ny personel- og uddannelsesstruktur i forsvaret.

HKKF Juni 2006. Ny personel- og uddannelsesstruktur i forsvaret. HKKF Juni 2006 Ny personel- og uddannelsesstruktur i forsvaret. Betænkning 902 angående forsvarets fremtidige personel- og uddannelsesstruktur indeholder overordnede målsætninger om, at der skal opnås

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Kompetenceprofil for militær ambulancemand

Kompetenceprofil for militær ambulancemand Kompetenceprofil for militær ambulancemand HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktionsbetegnelse Militær ambulancemand (AMBMD). Funktionsniveau M 112 - M2xx og værnstilhørsforhold Antal stillinger Stillinger i hærens

Læs mere

Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret. i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6.

Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret. i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6. Bilag 7 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6 I dette bilag omtales forhold omkring indtag

Læs mere

STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER.

STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Bilag til besvarelsen af FOU-spørgsmål 324 STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Initiativ 1. Der oprettes

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 8. december 2009 MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Underbilag 1 til bilag 14. Delrapport vedr. kontraktofficerer i hæren

Underbilag 1 til bilag 14. Delrapport vedr. kontraktofficerer i hæren Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Underbilag 1 til bilag 14 Delrapport vedr. kontraktofficerer i hæren 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2.

Læs mere

IT-uddannelser i Forsvaret

IT-uddannelser i Forsvaret IT-uddannelser i Forsvaret Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Faggruppe Informatik Bygning 131, Flyvestation Værløse 3500 Værløse http://sps.net-u.dk Teori & praktik Hvem er vi? Faggruppe Informatik

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Bilag 25. Delrapport vedrørende konstablernes individuelle kompetenceudvikling samt karrieremuligheder.

Bilag 25. Delrapport vedrørende konstablernes individuelle kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 30. oktober 2007 Bilag 25 Delrapport vedrørende konstablernes individuelle kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Bilag 28 Delrapport vedrørende kompetenceudvikling af forsvarets civile chefer og ledere

Bilag 28 Delrapport vedrørende kompetenceudvikling af forsvarets civile chefer og ledere Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 5. juli 2007 Bilag 28 Delrapport vedrørende kompetenceudvikling af forsvarets civile chefer og ledere 1 Indholdsfortegnelse Resumé...

Læs mere

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:

Læs mere

Bilag 22. Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen

Bilag 22. Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 8. juni 2007 Bilag 22 Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen i forsvaret Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 13. Delrapport vedrørende aldersdifferentieret afgang

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 13. Delrapport vedrørende aldersdifferentieret afgang Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 13 Delrapport vedrørende aldersdifferentieret afgang Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Forudsætninger 3

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer.

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. NOTAT Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk

Læs mere

FOKUS BEDØMMELSE. 1.1 Efternavn, fornavn(e) *: Biering, Christian 1.2 MA-nr. *: Grad/Stilling *: KN 1.4 Værn *: FLV

FOKUS BEDØMMELSE. 1.1 Efternavn, fornavn(e) *: Biering, Christian 1.2 MA-nr. *: Grad/Stilling *: KN 1.4 Værn *: FLV FOKUS BEDØMMELSE Bedømmer 0.1 Grad/stilling *: MJ 0.2 Efternavn, fornavn(e) *: Christensen, Finn 0.3 Stillingsbetegnelse og CH A5 tjenestested *: 0.4 MA-nr. *: 152977 1. Bedømte 1.1 Efternavn, fornavn(e)

Læs mere

Bilag 17. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser

Bilag 17. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 17 Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets understøttelse

Læs mere

Bilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel

Bilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 10 Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

1. LOGISTIKBATALJON. En professionel bataljon, i en moderne hær

1. LOGISTIKBATALJON. En professionel bataljon, i en moderne hær 1. LOGISTIKBATALJON En professionel bataljon, i en moderne hær 1. Logistikbataljon er inde i en særdeles spændende periode med mange forandringer og nye opgaver, indledningsvis med fokus på rekruttering

Læs mere

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Lanmanager-2 (LANMAN-2). M100 (hæren). Ingen

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Bilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012

Bilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 7 Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Indholdsfortegnelse Resume 3 Indledning

Læs mere

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSKOMMANDOEN FKO PSF2 UM 323.11 0206262-029 2005-01-11 (Bedes anført ved henvendelser) Til Forsvarsministeriet Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Centralforeningen

Læs mere

Kompetenceprofil for sanitetsassistent HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for sanitetsassistent HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for sanitetsassistent HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Konstabel, Sanitetsassistent M112 (flyvevåbnet) Ca. 15

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Forsvarets Personelpolitik. Sundhedstriaden fysik helbred vaccination

Forsvarets Personelpolitik. Sundhedstriaden fysik helbred vaccination Forsvarets Personelpolitik Sundhedstriaden fysik helbred vaccination Udgiver: Forsvarets Personeltjeneste Oktober 2006 Udarbejdelse af tekst: Personelpolitiksektionen Layout: Tanja Weikop, Forsvarets Mediecenter

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET 1. FORMÅL 1.1. Formålet med uddannelsen er, at deltageren tilegner sig den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter vedkommende i stand til

Læs mere

Visuel profil Forsvaret 2002

Visuel profil Forsvaret 2002 Visuel profil Forsvaret 2002 En samlet forsvarsprofil Forsvaret gennemgår i disse år en rivende udvikling, der stiller store krav til os på flere områder. Kursen for fremtiden er sat i Vision 2010, og

Læs mere

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007 April 2015 BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG AF STUDERENDE VED FORSVARSAKADEMIETS UDDANNELSER. Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder-

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Status oktober 2015 på det Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Formålet med forløbet er at få ikke umiddelbart uddannelsesmotiverede ledige, med behov for

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt-

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- og krigsområder som del af speciallægeuddannelsen har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået i opdrag at etablere en model for forhåndsgodkendelse

Læs mere

SØVÆRNETS TEKNIKSKOLE MAJ 2004 SØVÆRNETS TEKNIKSKOLES DIREKTIV FOR DEN FAGLIGE GRUNDUDDANNELSE, TEORI FOR ELEKTRONIK- OG SVAGSTRØMSUDDANNELSEN

SØVÆRNETS TEKNIKSKOLE MAJ 2004 SØVÆRNETS TEKNIKSKOLES DIREKTIV FOR DEN FAGLIGE GRUNDUDDANNELSE, TEORI FOR ELEKTRONIK- OG SVAGSTRØMSUDDANNELSEN SØVÆRNETS TEKNIKSKOLE MAJ 2004 SØVÆRNETS TEKNIKSKOLES DIREKTIV FOR DEN FAGLIGE GRUNDUDDANNELSE, TEORI FOR ELEKTRONIK- OG SVAGSTRØMSUDDANNELSEN (ELEKTRONIKFAGTEKNIKER) 1. INDLEDNING Nærværende direktiv

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Forsvarets nye officers- og sergentuddannelsessystem

Forsvarets nye officers- og sergentuddannelsessystem Bilag 3 til FKO skr. 2012/011844-703240 Forsvarets nye officers- og sergentuddannelsessystem INDLEDNING Forsvaret står over for forandringer, og forsvaret skal vedvarende tilpasse sig. Det stiller krav

Læs mere

Samaritter uddannelsen

Samaritter uddannelsen Samaritter uddannelsen Din uddannelse til FIRSTaid-REDliv s Behandlerteam Som samarit hos FIRSTaid-REDliv bliver du uddannet til at håndtere de skader og ulykker, som man risikerer at komme ud for ved

Læs mere

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 30. oktober Bilag 32. Delrapport vedrørende seniorordninger

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 30. oktober Bilag 32. Delrapport vedrørende seniorordninger Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 30. oktober 2007 Bilag 32 Delrapport vedrørende seniorordninger Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning...5 Ansættelse

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN 1. FORMÅL Formålet er, at sergenteleven erhverver sig den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder og på grundlag heraf tilegner

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Karrierespor. Forsvarsminister Søren Gade

Karrierespor. Forsvarsminister Søren Gade Karrierespor Vi må løbe den risiko, at soldaterne forlader forsvaret til fordel for erhvervslivet. For hvis forsvaret skal være et attraktivt valg for de unge, bliver vi nødt til at kunne tilbyde dem noget,

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Flyvertaktisk Kommando Ledelsessekretariatet Herningvej 30 7490 Karup Produceret i 2013 Formål Denne folder informerer om Flyvevåbnets mission, vision og værdier.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE

UDDANNELSESBESKRIVELSE Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Militærpolitiets Grunduddannelse Uddannelsesbeskrivelse Praktiske oplysninger Formål Deltageren

Læs mere

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget

Læs mere

Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse

Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse Bilag 9.1 20150618 Dato 29. maj 2015 lazw og riba Initialer Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse i Sikring og sikkerhed 1.0 Beslutning Det indstilles, at bestyrelsen godkender:

Læs mere

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige Team Danmark og Svendborg Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Svendborg Kommune. Parterne som

Læs mere

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Vejledningsopgaven for uddannelse til ambulanceassistent, ambulancebehandler og paramediciner ved Hospitalsenheden Vest

Vejledningsopgaven for uddannelse til ambulanceassistent, ambulancebehandler og paramediciner ved Hospitalsenheden Vest Vejledningsopgaven for uddannelse til ambulanceassistent, ambulancebehandler og paramediciner ved Beskrivelsen omhandler vejledningsopgaven i (HEV) i forhold til erhvervsuddannelsen Redder med speciale

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

rekruttering til hærens reaktionsstyrker

rekruttering til hærens reaktionsstyrker Beretning til statsrevisorerne om rekruttering til hærens reaktionsstyrker Januar 2005 RB A301/05 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning... 14 A. Undersøgelsens baggrund...

Læs mere

Uddannelseskalender 2014 Version 3, opdateret 09-04-2014

Uddannelseskalender 2014 Version 3, opdateret 09-04-2014 Version 3, opdateret 09-04-2014 Introduktionsuddannelse (sagsnr. 2013/031397) Ansættelsesforløb for nye frivillige ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Ansøgere bliver informeret om BRSH opgavesæt og krav

Læs mere

ERHVERVSPRAKTIK I FORSVARET

ERHVERVSPRAKTIK I FORSVARET FORSVARSKOMMANDOEN Postboks 202 2950 Vedbæk Telefon: 45 67 45 67 Gennemvalg: 45 67 + lok.nr. Telefax: 45 89 07 48 E-mail: fko@fko.dk ERHVERVSPRAKTIK I FORSVARET Ref.: a. Lov om folkeskolen, nr. 534 af

Læs mere

Ambulancetjenesten 2013

Ambulancetjenesten 2013 Ambulancetjenesten 2013 Ambulancetjenesten 2013 Det præhospitale landskab i Danmark. Et kig over skulderen. Hvor er vi i dag. Erfaringer med de nuværende 3 niveauer. Fremtiden for uddannelser. Det præhospitale

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

LOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version

LOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version LOGO Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE Version 26112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens

Læs mere

DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007

DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007 SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007 1. INDLEDNING Dette direktiv udgør planlægningsgrundlaget for officersgrunduddannelsen

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere