Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri"

Transkript

1 beskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri Dansk Pædiatrisk Selskab Juni

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning De pædiatriske hospitalsafdelinger Speciallægen i pædiatri Specialets videre udvikling Uddannelsen Kompetencekrav De syv roller Introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen Definitioner vedr. mål og konkretiseringer Læringsstrategier Evalueringsstrategier Om evaluering generelt Uddannelsesprogram og uddannelsesplan Kurser Generelle tværfaglige kurser Specialespecifikke kurser Børnepsykiatri Infektioner-Immunologi-Hæmatologi-Onkologi Generel pædiatri - Social pædiatri Neuropædiatri Gastroenterologi og ernæring Neonatologi-Kardiologi-Børnekirurgi Det normale barn (IT-undervisning) Akut pædiatri Nefrourologi Urologisk børnekirurgi Genetik Endokrinologi Allergologi Pulmonologi Forskningstræningsmodul Medicinsk ekspert Generel pædiatri Akut pædiatri Praktiske færdigheder Allergologi og pulmonologi Børnekirurgi Børneortopædi Børnepsykiatri og psykosomatiske tilstande Endokrinologi Ernæring Gastroenterologi Genetik Hepatologi Hæmatologi og onkologi Infektioner Immunologi Kardiologi Lungesygdomme

3 Nefrourologi Neonatologi Neuropædiatri Socialpædiatri Kommunikator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Samarbejder Leder/administrator

4 Indledning Pædiatrien omfatter diagnostik, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede lidelser og afvigelser fra normal funktion i barnealderen, dvs. fra fødslen til overstået pubertet. Inden for gruppen af kronisk syge er pædiatriens målgruppe flere steder udvidet til også at omfatte årige unge. Området adolescensmedicin hører naturligt til det pædiatriske speciale. Foruden diagnostik og behandling omfatter pædiatrien rådgivning vedr. børns psykiske og fysiske udvikling samt forebyggelse af sygdomme og funktionsforstyrrelser. Specialet pædiatri er således i modsætning til de fleste andre medicinske specialer aldersdefineret og ikke organdefineret. Det betyder, at pædiatri er et meget bredt fag, der kræver tæt samarbejde med mange andre lægelige specialer og sundhedsprofessioner, med andre pædiatriske afdelinger samt med amtslige og kommunale instanser. De fleste funktioner inden for pædiatri varetages således i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessioner. I løbet af 1990 erne er der sket en tiltagende subspecialisering inden for pædiatri. Specialet er ikke formelt blevet opdelt i grenspecialer, men der er internt i specialet opstillet retningslinier for videreuddannelse til ekspert inden for de fleste fagområder. I Danmark udøves pædiatri både i den primære og sekundære sektor og i den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge. I 2001 havde Danmark 380 speciallæger i pædiatri og der uddannes årligt 18 speciallæger. Almen praksis foretager lovbestemte børneundersøgelser samt diagnostik, behandling og/eller visitation af akut opståede sygdomme hos børn. Desuden foretages i almen praksis kontrol af mindre komplicerede sygdomme efter indlæggelse på pædiatrisk afdeling. Speciallægepraksis varetager ambulant pædiatri inden for de basale funktionsområder. De allergiske lidelser indgår med stor vægt. Der er ligeledes stor aktivitet inden for visse af de øvrige pædiatriske fagområder. Af de patienter, som henvises til speciallægepraksis, færdigbehandles 97% der. Der er hel- og deltidspraktiserende speciallæger i Københavns og Frederiksberg kommuner og i alle amter bortset fra Viborg, Ribe og Ringkøbing amter. Kommunallægers funktion er baseret på Lov om forebyggende Sundhedsordninger for børn og unge. I skoleforløbet tilbydes profylaktiske konsultationer. Herudover ydes speciel indsats over for børn med kroniske sygdomme/handicaps og over for børn med problemer med vækst, udvikling og generel trivsel. Kommunallæger indgår i tæt samarbejde med andre fagpersoner og medvirker til koordinering af indsatsen over for børn med specielle behov, bl.a. i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Kommunallæger har konsulentfunktion i forhold til børneinstitutioner vedr. generelle og specifikke problemer inden for områderne hygiejne, indeklima og sygdomme hos børn. Pædiatri er et vigtigt rekrutteringsspeciale, idet funktionen som kommunallæge forudsætter generel pædiatrisk viden på basisniveau med speciel kompetence inden for socialpædiatri, neuropædiatri og børnepsykiatri De pædiatriske hospitalsafdelinger Basisniveau. Specialet pædiatri udøves væsentligst på de pædiatriske afdelinger med basisfunktion. Der er for tiden i alt i Danmark 20 pædiatriske afdelinger med basisfunktion, enten amtsafdelinger, der udelukkende har basisfunktion eller universitetsafdelinger, med kombineret basisfunktion og lands- landsdelsfunktion. Den pædiatriske afdeling på basisniveau varetager diagnostik, behandling og kontrol inden for funktionsområderne almenpædiatri, neonatologi, allergologi og pulmonologi samt neurologi. Herudover varetages endokrinologi, kardiologi, gastroenterologi herunder hepatologi, immunologi og reumatologi, hæmatolo- 4

5 gi, onkologi, nefro-urologi og specielle infektioner samt metaboliske sygdomme i varierende grad på basisniveau evt. i samarbejde med landslandsdelsafdelinger. Lands- og landsdelsniveau. Varetager diagnostik og behandlingsmæssige opgaver, der bør samles få steder, enten fordi sygdommene er meget komplicerede eller meget sjældne. Oftest behandles disse patienter i et tæt forpligtende samarbejde med en pædiatrisk afdeling på basisniveau, eller patienterne overgår til basisniveau efter primær udredning på landslandsdelsniveau Speciallægen i pædiatri De egenskaber, der forventes af en speciallæge i pædiatri er udover en faglig viden, evnen til samarbejde. Det drejer sig både om samarbejde med andre specialer, med andre faggrupper og med amtslige og kommunale instanser. Speciallægen skal være i stand til at kommunikere med børn og deres familier og skal evne dels at viderebringe information om alvorlig sygdom hos et barn, dels kunne indtage rollen som barnets advokat, herunder at iværksætte underretninger til sociale myndigheder mhp. foranstaltninger, herunder tvangsfjernelse. I sagens natur vil lægen skulle evne at behandle umyndige personer og skal i denne forbindelse kunne tage del i de etiske overvejelser dette medfører, f.eks. i forbindelse med behandling mod forældres eller barnets vilje eller ophør af behandling. Lægen skal have evnen til at erhverve sig ny viden, både inden for lægefaglige, pædagogiske og sociale områder. Brugen af IT-teknologi vil i de kommende år være tiltagende, både hvad angår kommunikation, erhvervelse af ny viden og dokumentation af behandling. Anvendelse af IT-teknologi vil især hos de yngre generationer, dvs. børn og deres forældre, være i hastig udvikling. Speciallægen i pædiatri bør også af denne grund kunne benytte IT-teknologi Specialets videre udvikling Pædiatriens kerneområde vil fortsat være sundhedsfremme, diagnostik og behandling af børn og unge. Hidtil har grænsen for pædiatrien været børn og unge til og med 15 år, dog ved visse kroniske sygdomme 18 år. I fremtiden må forventes en mere glidende overgang mellem pædiatri og voksenspecialerne, idet adolescensmedicin vil være en naturlig del af pædiatrien. Børn og unge vil således blive fulgt i pædiatrisk regi indtil de er udvoksede. Som følge af bedre overlevelsesmuligheder må man forvente behov for særlige funktioner for sjældne kroniske sygdomme opstået i barnealderen. En sådan funktion findes i dag for cystisk fibrose, og man kan forvente lignende behov inden for metaboliske sygdomme, neuropædiatri og medfødte misdannelser. I den anden ende af det pædiatriske spektrum må forventes en tiltagende integration af obstetrik og neonatologi, perinatalmedicin. Pædiatrien vil fortsat være et tværfagligt speciale, hvor den pædiatriske speciallæge har en central koordinerende rolle. I kraft af hastigt voksende muligheder for diagnostik og behandling, vil der være behov for en faglig profilering inden for et fagområde efter afsluttet speciallægeuddannelse. Speciallæge i pædiatri er en naturlig baggrund for kommunallæger på børne- unge området og antallet af speciallæger i pædiatri inden for dette område forventes at stige. 5

6 1.4. Uddannelsen Uddannelsen har en samlet varighed af 60 mdr. (heraf 48 mdr. hoveduddannelse) og herefter er der mulighed for en personlig profilering. Denne faglige profilering bør være struktureret for at sikre et ensartet højt kompetenceniveau. Efter endt turnusuddannelse indledes speciallægeuddannelsen med en ét-årig introduktionsstilling. Lægen er her ansat som reservelæge ved en afdeling med en betydelig almen pædiatrisk funktion. Under ansættelsen gennemgår lægen et teoretisk undervisning gerne fælles for alle introduktionslæger i regionen. Herefter følger hoveduddannelsen, hvor lægen er ansat ved en pædiatrisk afdeling med betydelig almen pædiatrisk funktion (FBE). I løbet af uddannelsesstillingen vil lægen have mindst et års ansættelse ved en lands-landsdelsafdeling med henblik på oplæring i de pædiatriske subspecialer, der ikke findes på FBE. I løbet af uddannelsen vil der være afsat 3 måneder til forskningstræning. I løbet af hele uddannelsesforløbet vil lægen skulle deltage i dels generelle tværfaglige dels specialespecifikke teoretiske kurser. 6

7 2. Kompetencekrav 2.1. De syv roller Speciallægens kompetencer omfatter syv områder: medicinsk ekspert kommunikator sundhedsfremmer akademiker professionel samarbejder leder/administrator Alle syv roller er væsentlige for en speciallæge i pædiatri. Den medicinske ekspert udgør en central rolle og kommunikator- og samarbejdsrollerne er ligeledes særdeles centrale i pædiatrien Introduktionsuddannelsen I kompetencelisten er de kompetencer, der skal være opnået efter introduktionsuddannelsen, markeret med (I). Introduktionsuddannelsen skal give den uddannelsessøgende læge et dækkende indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres. For introduktionsuddannelsen dækker de opstillede mål nøglefunktioner i specialet. Vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed i specialet foretages senest ved afslutningen af introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen I det følgende beskrives de kompetencer en speciallæge i pædiatri skal besidde. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at alle kommende speciallæger i pædiatri skal have opnået samtlige kompetencer, uanset sammensætningen af uddannelsesforløbet. mængden i forhold til den anbefalede uddannelsesvarighed tillader, at den uddannelsessøgende læge får mulighed for at fordybe sig i og opnå større viden eller rutine inden for de arbejdsområder, der er angivet som overskrifter i matrix under medicinsk ekspert. Det forventes således, at alle speciallæger i pædiatri inden for dele af specialet udvikler kompetencer, der ligger langt ud over minimumskompetencerne Definitioner vedr. mål og konkretiseringer Listen over kompetencer er opdelt i fire kolonner: - konkretisering læringsstrategi evalueringsstrategi. I kolonnen er anført det overordnede mål, som mere konkret beskrives under det vil sige hvad lægen skal kunne. I kolonnerne læringsstrategi og evalueringsstrategi angives metoder til hvordan den pågældende kompetence kan læres, og hvordan det kan evalueres om kompetencen faktisk er opnået. For begge kolonner gælder, at strategier angivet med fed skrift er obligatoriske. De øvrige er forslag til supplerende strategier, som kan erstattes eller suppleres med andre metoder, hvis det er hensigtsmæssigt. Under mål er anvendt følgende begreber: Angive indebærer at lægen skal kunne gengive det stillede krav. Redegøre for angiver at lægen skal kunne forklare emnet for kolleger, barn og forældre. 7

8 Vurdere angiver at lægen skal kunne tage stilling til om et undersøgelsesresultat er normalt under hensyntagen til barnets alder og udvikling. Dette forudsætter at lægen også kan anvende kundskaber og analysere undersøgelsesresultater o.lign. Identificere angiver at lægen skal kunne få mistanke om, at en patient lider ef den nævnte sygdom og kunne foretage indledende diagnostiske undersøgelser, men skal ikke kunne foretage nøjere udredning eller behandling med mindre dette er anført specifikt. Varetage angiver at lægen skal kunne varetage den fulde behandling af patienten, herunder diagnostik, iværksættelse af behandling, nødvendige håndgreb, information af familien og evt. visitation Læringsstrategier er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfælleskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium, m.v. Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling og foregår i en længre periode. er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Superviseret ambulatorium. Lægen udfører det kliniske arbejde superviseret af en mere erfaren læge.. En læringsstrategi for mere sjældne tilstande er case-præsentation. Casepræsentationen kan dreje sig om en patient, som er indlagt i afdelingen, uden at lægen behøver være den primære læge for patienten. Case fremlægges for afdelingens øvrige læger og evalueringen vil være, at vejlederen eller den læge, som er ansvarlig for patienten, godkendelse præsentationen. Simulation. Indlæring af en klinisk behandlingssituation ved hjælp af et fantom, behandlingsudstyr og samarbejdspartnere. Simulationen bør være så virkelighedstro som muligt og kan finde sted i et færdighedslaboratorium eller på en klinisk afdeling. Ved simulation indøves foruden håndgreb evnen til at tage kliniske beslutninger, ledelse og samarbejde. Simulationen ledes af en vejleder uddannet i simulation og efter simulationen foretages en de-briefing, hvor vejleder og den uddannelsessøgende læge gennemgår forløbet. Teoretisk undervisning og deltagelse i teoretisk kursus vil typisk foregå i forbindelse med det speciale specifikke kursus samt tværfaglige kurser. Deltagelse i kurset kræver egenindsats ud over tilstedeværelse. Det er en forudsætning for opnåelse af de nødvendige kompetencer, at den uddannelsessøgende læge møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner og udarbejder de anviste opgaver. Det forventes, at der gerne regionalt etableres teoretisk fagspecifik undervisning i introduktionsuddannelse. Porteføljeoptegnelser. Relevante journalforløb, sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen mhp. at blive fremlagt som er og gennemgået under vejledersamtalerne. Fokuseret ophold. Størstedelen af kompetencerne i målbeskrivelsen kan læres under ansættelse på FBE. En del læres under de teoretiske kurser og i forbindelse med forskningstræning. For at sikre, at alle kompetencer dækkes, bør der i hoveduddannelsen indlægges fokuserede korterevarende ophold, f.eks. 14 dage, på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. Den uddannelsessøgende læge indgår under sådanne ophold i det daglige arbejde i institutionen uden eget behandlingsansvar, og under fortsat ansættelse på FBE. Det forudsættes, at de ansættelsessteder, der påtager sig at tilbyde fokuserede ophold, udarbejder et program for opholdet inklusive program for tilknyttet teoretisk læsestof. I målbeskrivelsen er der angivet krav om konkrete dokumenterede kompetencer, som kan opnås under disse fokuserede ophold. De konkrete aftaler om fokuserede ophold indgås mellem hovedvejleder og den enkelte uddannelsessøgende læge samt med stedet for opholdet. 8

9 2.6. Evalueringsstrategier af arbejdspraksis. Vejlederen evaluerer løbende lægens kliniske arbejde ved gennemgang af udvalgte journaler og ved fælles stuegang eller superviseret ambulatorium Samtale med vejleder. En samtale, hvor der foregår en vurdering af er, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner m.m. Her er ikke tale om den løbende daglige korrektion og vejledning, som påhviler alle på en arbejdsplads, der samtidig er et uddannelsessted, men om strukturerede aftalte samtaler med en udpeget hovedvejleder. case-præsentation. Case fremlægges for afdelingens øvrige læger og evalueringen vil være, at vejlederen eller den læge, som er ansvarlig for patienten, godkender præsentationen. Rapport fra fokuseret ophold. Efter et fokuseret ophold udarbejder lægen en kort rapport, som forelægges vejlederen. Struktureret kollegial bedømmelse. Herved forstås en umiddelbar vurdering, som den uddannelsessøgende læge har demonstreret i udførelsen af arbejdsopgaver. Det er en forudsætning for feedback, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Der er ved den umiddelbare feedback tale om en formativ evaluering beregnet på at korrigere og vejlede den uddannelsessøgende læge, mens den summative evaluering finder sted i de strukturerede vejledersamtaler efterfølgende. For at gøre vurderingen ensartet er der udarbejdet logbog, som benyttes ved bedømmelsen. Alle logbogens punkter skal ikke nødvendigvis opnås i ét forsøg. er en form for evalueringsstrategi når et kursus er en del af erhvervelse af en kompetence. Kursuslederen afgør hvilke metoder der skal bruges og kriterierne for godkendelse Om evaluering generelt Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer og vurdering af læringsrammerne Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og evt. justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. De anvendte metoder til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. Vurdering af læringsrammerne. Læringsrammer henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Det kan eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider, organisatoriske forhold etc Uddannelsesprogram og plan, funktioner Det regionale sekretariat udarbejder uddannelsesprogram ud fra målbeskrivelsen. Heri skal indgå et afsnit om læringsrammerne, inklusive definition af vejlederfunktionen. Endvidere skal det ved udfærdigelse af uddannelsesprogrammer angives, hvorledes læringsrammerne skal vurderes. Uddannelsesplanen udarbejdes i et samarbejde mellem vejleder og uddannelsessøgende læge på baggrund af uddannelsesprogrammet og den enkelte uddannelsessøgende læges forudsætninger. 9

10 Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, og ikke på undervisning. Den pædagogiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagogisk tænkning men også ledelse, organisation og administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette og ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der også findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt og af ideelle grunde uden ansvar som ansat og deltager således ikke i planlægning og gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver og støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor og fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprogrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold og sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge og sikre program for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Engagere og instruerer daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders og daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte og gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle og pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb. 10

11 Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprogrammet bliver gennemført. Anvende pædagogiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning og give feed back. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere og attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprogrammet. Anvende pædagogiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning og give feed back. Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapportere til hovedvejleder. 11

12 Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder og Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprogram Uddannelsesplan - Sikrer at der forefindes uddannelsesprogram-mer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold og sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet Introduktionsprogram - Sikrer program for introduktion i afdelingen Klinisk vejledning den uddannelsessøgende uddannelsen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere og instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders og daglige kliniske vejleders arbejds-opgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer og instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter og gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at programmet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagogiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning og giver feed back - Gennemfører fortløbende vejledersamtaler - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af program for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagogiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning og giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapporterer til hovedvejleder 12

13 3. Kurser 3.1. Generelle tværfaglige kurser De overordenede rammer for disse kurser er fastsat af Sundhedsstyrelsen. Den praktiske og indholdsmæssige del tilrettelægges af regionerne. De tværfaglige kurser sikrer minimumskompetencer inden for kommunikation, pædagogik, ledelse, administration og samarbejde. De tværfaglige kurser er inddelt i: - kursus i kommunikation (afholdt under turnusuddannelsen). - kursus i pædagogik: turnus-/introduktionsuddannelsen. - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Inddelt i 3 moduler, hvor modul 1 er tidsmæssigt placeret i introduktionsuddannelsen og modul 2 og 3 er placeret under hoveduddannelsen Specialespecifikke kurser Alle kompetencer en speciallæge i pædiatri skal opnå kræver en teoretisk baggrundsviden. Omfanget af den nødvendige viden varierer fra mål til mål. En stor del af denne viden forventes lægen at opnå ved selvstudium og gennem det kliniske arbejde. En del områder er dog så komplekse, at selvstudium bør kombineres med undervisning. Undervisningen, som gives i form af kurser, giver desuden mulighed for opøvelse af diskussion og andre akademiske færdigheder. Visse håndgreb og procedurer udføres så sjældent at de bør indlæres gennem et kursus, f.eks. ved simulation. Der udpeges to delkursusledere i henhold til Dansk pædiatrisk Selskabs retningslinier. Delkursuslederne planlægger kurserne således, at de som minimum omhandler nedenstående emner. Kurset og kursister evalueres efter hvert kursus. Der er afsat max 210 timer til de specialespecifikke kurser Børnepsykiatri Børnepsykiatriske problemstillinger er jævnligt forekommende på børneafdelinger. Speciallægen bør derfor have mulighed for at genkende disse problemstillinger mhp. korrekt visitation. Fagområdet kræver desuden indarbejdelse af holdninger. Kurset ligger i hoveduddannelsen Infektioner-Immunologi-Hæmatologi-Onkologi Disse emner har mange fælles grænseflader og omhandler komplekse problemstillinger. En del af sygdommene forekommer sjældent, men sygdommenes alvorlighed gør, at alle børnelæger skal kende til sygdommene mhp. genkendelse, korrekt visitation og evt. indlede behandlingen. Kurset ligger i hoveduddannelsen. 13

14 Generel pædiatri - Social pædiatri Den generelle del af pædiatrien kræver teoretisk viden og afklaring af egne holdninger mhp. kommunikation med børn og deres familier. Desuden kræves indsigt i de krav lovgivningen stiller til omsorg for børn. Kurset er derfor både vidensformidlende og holdningsbearbejdende. Kurset bør ligge tidligt i hoveduddannelsesuddannelsesforløbet Neuropædiatri Neuropædiatri er et af pædiatriens store emner. Området omfatter dels komplekse problemstillinger dels sjældent forekommende sygdomme, som speciallæger skal kunne genkende og viderevisitere. Kompetencerne inden for dette område kræver megen baggrundsviden., Kurset vil desuden være holdningsbearbejdende i kraft af at området omfatter mange kronisk syge og handicappede børn. Kurset ligger i hoveduddannelsen Gastroenterologi og ernæring Gastroenterologien omhandler dels meget almindeligt forekommende sygdomme, dels sjældne sygdomme, som en speciallæge skal kunne få mistanke om og visitere til specialafdeling. Viden om ernæring er en basal del af en speciallæges kunnen. Kurset ligger i hoveduddannelsen Neonatologi-Kardiologi-Børnekirurgi Neonatologien lægger beslag på ca. 1/3 af de pædiatriske sengedage. Området omfatter dels komplekse problemstillinger dels holdningsafhængige problemstillinger. Kardiologie og børnekirurgi omfatter komplicerede og sjældne problemstillinger, mange med debut i neonatalperioden. Kurset vil således både være vidensformidlende og holdningsbearbejdende. Kurset ligger i hoveduddannelsen Det normale barn (IT-undervisning) En meget hyppigt forekommende problemstilling i pædiatrien er vurdering af om børn er raske og alderssvarende udviklet. Dette kræver klinisk erfaring, men for at gøre indlæring mere målrettet og effektiv er en teoretisk baggrund nødvendig. Undervisningen kan med fordel etableres som IT-baseret undervisning, som den uddannelsessøgende læge gennemgår hjemme eller på arbejdspladsen. Der afholdes således ikke et formelt kursus og indlæringen evalueres på ansættelsesstedet. Undervisningen bør finde sted tidligt i uddannelsesforløbet, gerne i introduktionsuddannelsen Akut pædiatri En meget stor del af pædiatrien udgøres af akutte sygdomstilstande. Lægen skal være i stand til at behandle akutte komplikationer. Disse forekommer sjældent, men korrekt behandling kan være livreddende. Procedurer og håndgreb bør derfor indlæres på et kursus, som dels omhandler indlæring af håndgreb m.v. dels simulation af akutte tilstande. Kurset bør ligge tidligt i hoveduddannelsesuddannelsesforløbet Nefrourologi Urologisk børnekirurgi 14

15 Nefrourologien udgør et område, alle børnelæger skal have viden om. Der er dels tale om hyppige sygdomme, som enhver børnelæge skal kunne behandle, dels sjældne sygdomme, som børnelægen skal kunne genkende og viderevisitere. For forståelsen af emnet er en teoretisk viden nødvendig. Kurset ligger i hoveduddannelsen Genetik De genetiske sygdomme omfatter arvelige sygdomme, men de diagnostiske metoder, der anvendes finder også anvendelse inden for flere andre områder i pædiatrien, især inden for hæmatologi, onkologi og immunologi. Problemstillingerne er ofte komplekse og der er behov for en basal viden for at kunne opfylde målbeskrivelsens krav. Kurset ligger i hoveduddannelsen Endokrinologi Pædiatrisk endokrinologi omfatter sygdomme, som børnelæger skal kunne genkende, men behandlingen er for mange af sygdommenes vedkommende centraliseret. Da området omfatter dels komplekse problemstillinger dels sjældent forekommende sygdomme, bør der være teoretisk undervisning i dette område. Kurset ligger i hoveduddannelsen Allergologi Pulmonologi Dette er et af de store områder i pædiatrien. Forståelsen for behandling og udredning kræver en betydelig baggrundsviden og problemstillingerne er ofte komplekse. For pulmonologien er flere af sygdommene sjældne, men en speciallæge skal kunne genkende tilstandene mhp. visitation. Kurset ligger i hoveduddannelsen Forskningstræningsmodul Der er afsat 12 uger til forskningstræning, der kan placeres delt eller samlet i hoveduddannelsen. Under uddannelsen genemføres et pædiatrisk orienteret forskningsprojekt. For at sikre kvaliteten i forskningstræningen kan den uddannelsessøgende tilbydes deltagelse i kurser som kan have en støttende funktion for den planlagte forskningsaktivitet. Det skal sikres, at den uddannelsessøgende læge bliver fortrolig med de problemstillinger, der knytter sig til forskning, der omhandler ymyndige personer. Efter forskningstræningsmodulet er afsluttet skal projektet afrapporteres skriftligt og mundtligt, eksempelvis som en videnskabelig artikel og som et foredrag præsenteret ved et nationalt eller internationalt møde. Ved opnået ph.d.- eller dr.med.-grad kan forskningstræningsmodulet alternativt omfatte forskningsmæssig vejledningsfunktioner af andre inden for emner med pædiatriskrelevans eller gennemførelse af kvalitetsudviklingsprojekt inden for det pædiatriske område. 15

16 Medicinsk ekspert Generel pædiatri Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen af barnet Kunne udføre målrettet objektiv undersøgelse på børn og unge Kunne smertebehandle børn Indhente relevante og tilstrækkelige oplysninger fra barn og pårørende m.h.p. arbejdsdiagnoser samt informere forældrene om vurderingen af barnet, herunder brug af medicinsk tolkning (I) Foretage en problemorienteret klinisk undersøgelse af raske og syge børn i alle aldre og videregive fundene til forældre og kolleger (I) Kunne udføre korrekt måling af vægt, længde/højde og hovedomfangsmåling og beskrive afvigelser fra normal vækst (I) Vurdere barnets udvikling (I) Fysiologisk Grov- og finmotorisk Socialt Sprogligt Psykisk Emotionelt Kunne ordinere, monitorere og justere smertebehandling under hensyntagen til barnets alder, udvikling og funktionsniveau Rollespil Superviseret ambulatorium Superviseret ambulatorium Teoretisk undervisning (I) Fokuseret ophold i: - fysioterapi - kommunikationscenter Struktureret kollegial bedømmelse OSCE Struktureret kollegial bedømmelse Vejldersamtale

17 Kunne varetage den lægelige omsorg for kronisk syge børn Redegøre for de psykiske og sociale problemer hos børn og familier forbundet med langvarig eller kronisk sygdom Vurdere behov og iværksætte og overvåge relevante lægelige og sociale foranstaltninger for det kronisk syge barn og nærmeste pårørende (kommunikationskursus) Vejldersamtale Kunne transportere syge børn Visitere barnet til transport Gøre barnet transportabelt Gennemføre transport Struktureret kollegial bedømmelse Akut pædiatri Kunne varetage behandling af akut svært syge børn Genkende det akut svært syge barn og varetage udredning, behandling og tværfagligt samarbejde ved: Simulation efterfulgt af Meningitis/sepsis debriefing Dehydrering, kunne iværksætte væske- og elektrolytterapi Case præsentation Bevidsthedssvækket barn Respirationsinsufficiens, herunder fremmedlegeme Kramper Anafylaksi Akut abdomen og skrotum Iværksætte og lede genoplivning af børn i alle aldre Struktureret kollegial bedømmelse Godkendt simulation

18 Praktiske færdigheder Kunne anlægge i.v.- adgang Kunne foretage lumbalpunktur Kunne anvende knoglemarvsundersøgelse Kunne anlægge navlevenekateter Kunne foretage blærepunktur Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Kunne anlægge ventrikelsonde Anlægge venflon på børn i alle aldersgrupper. Redegøre for alternative adgange i de tilfælde, hvor perifer venflon ikke kan anlægges (I) Redegøre for indikationen og kunne anlægge en intraossøs adgang ved manglende iv-adgang på et svært syge barn (I) Redegøre for indikationer, kontraindikationer Udføre lumbalpuntur Redegøre for indikationer for knoglemarvspuntur Tolke fundene ved knoglemarvsundersøgelse Anlægge en iv-adgang i navlen på et nyfødt barn Redegøre for indikationer og kontraindikationer herfor Redegøre for indikationer og kunne udføre bærepunktur på et barn under 2 år Evakuere en pneumothorax i en akut situation. Redegøre for indikationen for anlæggelse af pleuradræn Udføre maske-cpap og anlægge nasal-cpap Redegøre for indikationer og kontraindikationer herfor Anlægge ventrikelsonde og kontrollere dens placering (I) Fantomøvelser Øvelse på fantom (placenta) Fantomøvelser Fantomøvelser Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse

19 Allergologi og pulmonologi Kunne varetage allergologisk udredning Kunne anvende lungeundersøgelser og bronkial provokation Redegøre for og identificere de hyppigste allergisymptomer (atopisk dermatitis, astma, høfeber, nældefeber, Superviseret ambulatorie- fødevareallergi) og allergisygdommenes forekomst, funktion forløb og prognose Redegøre for mulige årsagssammenhænge og risikofaktorer Angive indikationer for allergologisk udredning ved: Fødevarereaktioner Atopisk dermatitis og urticaria Astmatisk bronkitis Astma bronchiale Rhinoconjunctivitis Medikamentelle reaktioner Insektallergi Latexreaktioner Udvælge og fortolke allergologiske undersøgelser ud fra kendskab til almindeligt forekommende allergener Selvstændigt udføre peakflowmåling, spirometri og anstrengelsesprovokationstest og fortolke resultaterne Redegøre for metoder til undersøgelse for bronkial hyperreaktivitet under hensyntagen til barnets alder Struktureret kollegial be- Redegøre for indikationer for billeddiagnostiske proceduredømmelse Fortolke røntgenundersøgelse af thorax Redegøre for indikationer for bronkoskopi, biopsi, broncho alveolær lavage (BAL) og ciliefunktionsundersøgelser

20 med allergiske sygdomme Kunne identificere og varetage udredning og behandling af børn med astma Kunne behandle med inhalationsdevices Kunne identificere cystisk fibrose og ciliedyskinesi Varetage udredning og behandling af: Fødevareallergi Atopisk dermatit Astma Høfeber Redegøre for indikationer og principper for allergenspecifik behandling Allergenelimination Allergivaccination Etablere astmadiagnosen og angive differentialdiagnostiske overvejelser og relevante undersøgelser hos små og store børn med astmatiske symptomer Klassificere astma sværhedsgraden Iværksætte behandling og kontrol i henhold til astma sværhedsgrad Anbefale strategier for kontrol af provokerende faktorer Etablere en skriftlig behandlingsplan Varetage undervisning af familien i self-management Detaljeret redegøre for de almindeligste devices (I) Kunne instruere i brugen heraf i forskellige aldersgrupper Iværksætte udredningsprogram ved mistanke om sygdommene og behandle disse i samarbejde med landsdelsafdeling Superviseret ambulatorium Case præsentation Superviseret ambulatorium Case præsentation Fokuseret ophold i specialambulatorium Vejldersamtale Vejldersamtale Struktureret kollegial bedømmelse Afrapportering fra fokuseret ophold

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Målbeskrivelse Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Målbeskrivelse Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer beskrivelse Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen af

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri Dansk Pædiatrisk Selskab Juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 1.1. De pædiatriske hospitalsafdelinger 4 1.2. Speciallægen i pædiatri 5 1.3.

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord. Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Ansættelsessted: Uddannelsesprogram, introduktionsuddannnelsen i pædiatri 1 INDHOLD

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Videreuddannelsesregion Nord. Hoveduddannelse. Forløb nr. : Ansættelsessteder: Aalborg og Herning

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Videreuddannelsesregion Nord. Hoveduddannelse. Forløb nr. : Ansættelsessteder: Aalborg og Herning Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Videreuddannelsesregion Nord Hoveduddannelse Forløb nr. : Ansættelsessteder: Aalborg og Herning 2 INDHOLD 1. Generel beskrivelse af pædiatrien 2. Beskrivelse

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM. Hoveduddannelsen i pædiatri

UDDANNELSESPROGRAM. Hoveduddannelsen i pædiatri NAVN KURSIST: UDDANNELSESPROGRAM Hoveduddannelsen i pædiatri H1+H2-forløb nr.6 Ansættelsessteder: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet, Børneafdelingen, Amtssygehuset i Glostrup Børneafdelingen, Hillerød

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Udd.program Pædiatri (GN/Glo/HH). Godkendt Dec 2005 Side 1 / 49 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Ansættelsessteder: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet,

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Blok 10

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Blok 10 http://www.rigshospitalet.dk/nr/rdonlyres/11e2e75e-d36c-490c-8117- FAA99FBFEC6E/0/SLBlok10GNRHGEN.doc Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Blok 10 Ansættelsessteder:

Læs mere

Hoveduddannelsen i pædiatri

Hoveduddannelsen i pædiatri NAVN KURSIST: UDDANNELSESPROGRAM Hoveduddannelsen i pædiatri H1+H2-forløb nr.5 Ansættelsessteder: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet, Børneafdelingen, Amtssygehuset i Glostrup Børneafdelingen, Rigshospitalet.

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Ansættelsessted: Odense Universitets Hospital

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Ansættelsessted: Odense Universitets Hospital Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Ansættelsessted: Odense Universitets Hospital Intro uddan program national skabelon. PM 271107 1 INDHOLD 1. Generel

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Ansættelsessteder: De pædiatriske klinikker RH, Neonatalklinikke

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Ansættelsessteder: De pædiatriske klinikker RH, Neonatalklinikke Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Ansættelsessteder: De pædiatriske klinikker RH, Neonatalklinikke RH og Hillerød børneafdeling Blok 2 1. INDLEDNING... 4 1.1

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Ansættelsessted: Kolding

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Ansættelsessted: Kolding Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Ansættelsessted: Kolding Uddannelsesprogram introduktions stilling, Kolding 1 INDHOLD 1. Generel beskrivelse af pædiatrien

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM. Hoveduddannelsen i pædiatri. H1+H2-forløb nr.8

UDDANNELSESPROGRAM. Hoveduddannelsen i pædiatri. H1+H2-forløb nr.8 Udd. program 8 Pædiatri (GN/Glo/Hol) Godkendt Dec 2005 Side 1/ 65 NAVN KURSIST: UDDANNELSESPROGRAM Hoveduddannelsen i pædiatri H1+H2-forløb nr.8 Ansættelsessteder: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet,

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 4

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 4 Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 4 Ansættelsessteder: H1: BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet, 12 mdr. N: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet, 6 mdr. H2: Børneafdelingen,

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 6

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 6 Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 6 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 5

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 5 Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 5 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 10

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 10 Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 10 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Dansk Pædiatrisk Selskab Maj Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i pædiatri

Sundhedsstyrelsen Dansk Pædiatrisk Selskab Maj Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i pædiatri Sundhedsstyrelsen Dansk Pædiatrisk Selskab Maj 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i pædiatri Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i pædiatri Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok B

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok B Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok B Ansættelsessteder: H1: De Pædiatriske klinikker, Rigshospitalet H1: Neonatalklinikken, Rigshospitalet H2: Børneafdelingen, Hillerød

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 11

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 11 Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 11 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 8

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 8 Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 8 Ansættelsessteder: N: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Herlev Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Rollen som medicinsk ekspert - børn

Rollen som medicinsk ekspert - børn Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Børne- og Ungdomspsykiatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Børne- og Ungdomspsykiatri Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Børne- og Ungdomspsykiatri Sundhedsstyrelsen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 1.1 BESKRIVELSE

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram Region Syddanmark Pædiatri

Uddannelsesprogram Region Syddanmark Pædiatri Uddannelsesprogram Region Syddanmark Pædiatri H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital Børne-Unge-Klinik, Familiecenter Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001738 Afdelingsnavn Nefrologisk Klinik P Hospitalsnavn Rigshospitalet Besøgsdato 21-01-2016 Temaer

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000101 Afdelingsnavn Børneafdeling Hospitalsnavn Hvidovre hospital Besøgsdato 24-02-2015 Temaer

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere