Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri"

Transkript

1 beskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Pædiatri Dansk Pædiatrisk Selskab Juni

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning De pædiatriske hospitalsafdelinger Speciallægen i pædiatri Specialets videre udvikling Uddannelsen Kompetencekrav De syv roller Introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen Definitioner vedr. mål og konkretiseringer Læringsstrategier Evalueringsstrategier Om evaluering generelt Uddannelsesprogram og uddannelsesplan Kurser Generelle tværfaglige kurser Specialespecifikke kurser Børnepsykiatri Infektioner-Immunologi-Hæmatologi-Onkologi Generel pædiatri - Social pædiatri Neuropædiatri Gastroenterologi og ernæring Neonatologi-Kardiologi-Børnekirurgi Det normale barn (IT-undervisning) Akut pædiatri Nefrourologi Urologisk børnekirurgi Genetik Endokrinologi Allergologi Pulmonologi Forskningstræningsmodul Medicinsk ekspert Generel pædiatri Akut pædiatri Praktiske færdigheder Allergologi og pulmonologi Børnekirurgi Børneortopædi Børnepsykiatri og psykosomatiske tilstande Endokrinologi Ernæring Gastroenterologi Genetik Hepatologi Hæmatologi og onkologi Infektioner Immunologi Kardiologi Lungesygdomme

3 Nefrourologi Neonatologi Neuropædiatri Socialpædiatri Kommunikator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Samarbejder Leder/administrator

4 Indledning Pædiatrien omfatter diagnostik, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede lidelser og afvigelser fra normal funktion i barnealderen, dvs. fra fødslen til overstået pubertet. Inden for gruppen af kronisk syge er pædiatriens målgruppe flere steder udvidet til også at omfatte årige unge. Området adolescensmedicin hører naturligt til det pædiatriske speciale. Foruden diagnostik og behandling omfatter pædiatrien rådgivning vedr. børns psykiske og fysiske udvikling samt forebyggelse af sygdomme og funktionsforstyrrelser. Specialet pædiatri er således i modsætning til de fleste andre medicinske specialer aldersdefineret og ikke organdefineret. Det betyder, at pædiatri er et meget bredt fag, der kræver tæt samarbejde med mange andre lægelige specialer og sundhedsprofessioner, med andre pædiatriske afdelinger samt med amtslige og kommunale instanser. De fleste funktioner inden for pædiatri varetages således i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessioner. I løbet af 1990 erne er der sket en tiltagende subspecialisering inden for pædiatri. Specialet er ikke formelt blevet opdelt i grenspecialer, men der er internt i specialet opstillet retningslinier for videreuddannelse til ekspert inden for de fleste fagområder. I Danmark udøves pædiatri både i den primære og sekundære sektor og i den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge. I 2001 havde Danmark 380 speciallæger i pædiatri og der uddannes årligt 18 speciallæger. Almen praksis foretager lovbestemte børneundersøgelser samt diagnostik, behandling og/eller visitation af akut opståede sygdomme hos børn. Desuden foretages i almen praksis kontrol af mindre komplicerede sygdomme efter indlæggelse på pædiatrisk afdeling. Speciallægepraksis varetager ambulant pædiatri inden for de basale funktionsområder. De allergiske lidelser indgår med stor vægt. Der er ligeledes stor aktivitet inden for visse af de øvrige pædiatriske fagområder. Af de patienter, som henvises til speciallægepraksis, færdigbehandles 97% der. Der er hel- og deltidspraktiserende speciallæger i Københavns og Frederiksberg kommuner og i alle amter bortset fra Viborg, Ribe og Ringkøbing amter. Kommunallægers funktion er baseret på Lov om forebyggende Sundhedsordninger for børn og unge. I skoleforløbet tilbydes profylaktiske konsultationer. Herudover ydes speciel indsats over for børn med kroniske sygdomme/handicaps og over for børn med problemer med vækst, udvikling og generel trivsel. Kommunallæger indgår i tæt samarbejde med andre fagpersoner og medvirker til koordinering af indsatsen over for børn med specielle behov, bl.a. i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Kommunallæger har konsulentfunktion i forhold til børneinstitutioner vedr. generelle og specifikke problemer inden for områderne hygiejne, indeklima og sygdomme hos børn. Pædiatri er et vigtigt rekrutteringsspeciale, idet funktionen som kommunallæge forudsætter generel pædiatrisk viden på basisniveau med speciel kompetence inden for socialpædiatri, neuropædiatri og børnepsykiatri De pædiatriske hospitalsafdelinger Basisniveau. Specialet pædiatri udøves væsentligst på de pædiatriske afdelinger med basisfunktion. Der er for tiden i alt i Danmark 20 pædiatriske afdelinger med basisfunktion, enten amtsafdelinger, der udelukkende har basisfunktion eller universitetsafdelinger, med kombineret basisfunktion og lands- landsdelsfunktion. Den pædiatriske afdeling på basisniveau varetager diagnostik, behandling og kontrol inden for funktionsområderne almenpædiatri, neonatologi, allergologi og pulmonologi samt neurologi. Herudover varetages endokrinologi, kardiologi, gastroenterologi herunder hepatologi, immunologi og reumatologi, hæmatolo- 4

5 gi, onkologi, nefro-urologi og specielle infektioner samt metaboliske sygdomme i varierende grad på basisniveau evt. i samarbejde med landslandsdelsafdelinger. Lands- og landsdelsniveau. Varetager diagnostik og behandlingsmæssige opgaver, der bør samles få steder, enten fordi sygdommene er meget komplicerede eller meget sjældne. Oftest behandles disse patienter i et tæt forpligtende samarbejde med en pædiatrisk afdeling på basisniveau, eller patienterne overgår til basisniveau efter primær udredning på landslandsdelsniveau Speciallægen i pædiatri De egenskaber, der forventes af en speciallæge i pædiatri er udover en faglig viden, evnen til samarbejde. Det drejer sig både om samarbejde med andre specialer, med andre faggrupper og med amtslige og kommunale instanser. Speciallægen skal være i stand til at kommunikere med børn og deres familier og skal evne dels at viderebringe information om alvorlig sygdom hos et barn, dels kunne indtage rollen som barnets advokat, herunder at iværksætte underretninger til sociale myndigheder mhp. foranstaltninger, herunder tvangsfjernelse. I sagens natur vil lægen skulle evne at behandle umyndige personer og skal i denne forbindelse kunne tage del i de etiske overvejelser dette medfører, f.eks. i forbindelse med behandling mod forældres eller barnets vilje eller ophør af behandling. Lægen skal have evnen til at erhverve sig ny viden, både inden for lægefaglige, pædagogiske og sociale områder. Brugen af IT-teknologi vil i de kommende år være tiltagende, både hvad angår kommunikation, erhvervelse af ny viden og dokumentation af behandling. Anvendelse af IT-teknologi vil især hos de yngre generationer, dvs. børn og deres forældre, være i hastig udvikling. Speciallægen i pædiatri bør også af denne grund kunne benytte IT-teknologi Specialets videre udvikling Pædiatriens kerneområde vil fortsat være sundhedsfremme, diagnostik og behandling af børn og unge. Hidtil har grænsen for pædiatrien været børn og unge til og med 15 år, dog ved visse kroniske sygdomme 18 år. I fremtiden må forventes en mere glidende overgang mellem pædiatri og voksenspecialerne, idet adolescensmedicin vil være en naturlig del af pædiatrien. Børn og unge vil således blive fulgt i pædiatrisk regi indtil de er udvoksede. Som følge af bedre overlevelsesmuligheder må man forvente behov for særlige funktioner for sjældne kroniske sygdomme opstået i barnealderen. En sådan funktion findes i dag for cystisk fibrose, og man kan forvente lignende behov inden for metaboliske sygdomme, neuropædiatri og medfødte misdannelser. I den anden ende af det pædiatriske spektrum må forventes en tiltagende integration af obstetrik og neonatologi, perinatalmedicin. Pædiatrien vil fortsat være et tværfagligt speciale, hvor den pædiatriske speciallæge har en central koordinerende rolle. I kraft af hastigt voksende muligheder for diagnostik og behandling, vil der være behov for en faglig profilering inden for et fagområde efter afsluttet speciallægeuddannelse. Speciallæge i pædiatri er en naturlig baggrund for kommunallæger på børne- unge området og antallet af speciallæger i pædiatri inden for dette område forventes at stige. 5

6 1.4. Uddannelsen Uddannelsen har en samlet varighed af 60 mdr. (heraf 48 mdr. hoveduddannelse) og herefter er der mulighed for en personlig profilering. Denne faglige profilering bør være struktureret for at sikre et ensartet højt kompetenceniveau. Efter endt turnusuddannelse indledes speciallægeuddannelsen med en ét-årig introduktionsstilling. Lægen er her ansat som reservelæge ved en afdeling med en betydelig almen pædiatrisk funktion. Under ansættelsen gennemgår lægen et teoretisk undervisning gerne fælles for alle introduktionslæger i regionen. Herefter følger hoveduddannelsen, hvor lægen er ansat ved en pædiatrisk afdeling med betydelig almen pædiatrisk funktion (FBE). I løbet af uddannelsesstillingen vil lægen have mindst et års ansættelse ved en lands-landsdelsafdeling med henblik på oplæring i de pædiatriske subspecialer, der ikke findes på FBE. I løbet af uddannelsen vil der være afsat 3 måneder til forskningstræning. I løbet af hele uddannelsesforløbet vil lægen skulle deltage i dels generelle tværfaglige dels specialespecifikke teoretiske kurser. 6

7 2. Kompetencekrav 2.1. De syv roller Speciallægens kompetencer omfatter syv områder: medicinsk ekspert kommunikator sundhedsfremmer akademiker professionel samarbejder leder/administrator Alle syv roller er væsentlige for en speciallæge i pædiatri. Den medicinske ekspert udgør en central rolle og kommunikator- og samarbejdsrollerne er ligeledes særdeles centrale i pædiatrien Introduktionsuddannelsen I kompetencelisten er de kompetencer, der skal være opnået efter introduktionsuddannelsen, markeret med (I). Introduktionsuddannelsen skal give den uddannelsessøgende læge et dækkende indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres. For introduktionsuddannelsen dækker de opstillede mål nøglefunktioner i specialet. Vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed i specialet foretages senest ved afslutningen af introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen I det følgende beskrives de kompetencer en speciallæge i pædiatri skal besidde. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at alle kommende speciallæger i pædiatri skal have opnået samtlige kompetencer, uanset sammensætningen af uddannelsesforløbet. mængden i forhold til den anbefalede uddannelsesvarighed tillader, at den uddannelsessøgende læge får mulighed for at fordybe sig i og opnå større viden eller rutine inden for de arbejdsområder, der er angivet som overskrifter i matrix under medicinsk ekspert. Det forventes således, at alle speciallæger i pædiatri inden for dele af specialet udvikler kompetencer, der ligger langt ud over minimumskompetencerne Definitioner vedr. mål og konkretiseringer Listen over kompetencer er opdelt i fire kolonner: - konkretisering læringsstrategi evalueringsstrategi. I kolonnen er anført det overordnede mål, som mere konkret beskrives under det vil sige hvad lægen skal kunne. I kolonnerne læringsstrategi og evalueringsstrategi angives metoder til hvordan den pågældende kompetence kan læres, og hvordan det kan evalueres om kompetencen faktisk er opnået. For begge kolonner gælder, at strategier angivet med fed skrift er obligatoriske. De øvrige er forslag til supplerende strategier, som kan erstattes eller suppleres med andre metoder, hvis det er hensigtsmæssigt. Under mål er anvendt følgende begreber: Angive indebærer at lægen skal kunne gengive det stillede krav. Redegøre for angiver at lægen skal kunne forklare emnet for kolleger, barn og forældre. 7

8 Vurdere angiver at lægen skal kunne tage stilling til om et undersøgelsesresultat er normalt under hensyntagen til barnets alder og udvikling. Dette forudsætter at lægen også kan anvende kundskaber og analysere undersøgelsesresultater o.lign. Identificere angiver at lægen skal kunne få mistanke om, at en patient lider ef den nævnte sygdom og kunne foretage indledende diagnostiske undersøgelser, men skal ikke kunne foretage nøjere udredning eller behandling med mindre dette er anført specifikt. Varetage angiver at lægen skal kunne varetage den fulde behandling af patienten, herunder diagnostik, iværksættelse af behandling, nødvendige håndgreb, information af familien og evt. visitation Læringsstrategier er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfælleskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium, m.v. Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling og foregår i en længre periode. er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Superviseret ambulatorium. Lægen udfører det kliniske arbejde superviseret af en mere erfaren læge.. En læringsstrategi for mere sjældne tilstande er case-præsentation. Casepræsentationen kan dreje sig om en patient, som er indlagt i afdelingen, uden at lægen behøver være den primære læge for patienten. Case fremlægges for afdelingens øvrige læger og evalueringen vil være, at vejlederen eller den læge, som er ansvarlig for patienten, godkendelse præsentationen. Simulation. Indlæring af en klinisk behandlingssituation ved hjælp af et fantom, behandlingsudstyr og samarbejdspartnere. Simulationen bør være så virkelighedstro som muligt og kan finde sted i et færdighedslaboratorium eller på en klinisk afdeling. Ved simulation indøves foruden håndgreb evnen til at tage kliniske beslutninger, ledelse og samarbejde. Simulationen ledes af en vejleder uddannet i simulation og efter simulationen foretages en de-briefing, hvor vejleder og den uddannelsessøgende læge gennemgår forløbet. Teoretisk undervisning og deltagelse i teoretisk kursus vil typisk foregå i forbindelse med det speciale specifikke kursus samt tværfaglige kurser. Deltagelse i kurset kræver egenindsats ud over tilstedeværelse. Det er en forudsætning for opnåelse af de nødvendige kompetencer, at den uddannelsessøgende læge møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner og udarbejder de anviste opgaver. Det forventes, at der gerne regionalt etableres teoretisk fagspecifik undervisning i introduktionsuddannelse. Porteføljeoptegnelser. Relevante journalforløb, sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen mhp. at blive fremlagt som er og gennemgået under vejledersamtalerne. Fokuseret ophold. Størstedelen af kompetencerne i målbeskrivelsen kan læres under ansættelse på FBE. En del læres under de teoretiske kurser og i forbindelse med forskningstræning. For at sikre, at alle kompetencer dækkes, bør der i hoveduddannelsen indlægges fokuserede korterevarende ophold, f.eks. 14 dage, på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. Den uddannelsessøgende læge indgår under sådanne ophold i det daglige arbejde i institutionen uden eget behandlingsansvar, og under fortsat ansættelse på FBE. Det forudsættes, at de ansættelsessteder, der påtager sig at tilbyde fokuserede ophold, udarbejder et program for opholdet inklusive program for tilknyttet teoretisk læsestof. I målbeskrivelsen er der angivet krav om konkrete dokumenterede kompetencer, som kan opnås under disse fokuserede ophold. De konkrete aftaler om fokuserede ophold indgås mellem hovedvejleder og den enkelte uddannelsessøgende læge samt med stedet for opholdet. 8

9 2.6. Evalueringsstrategier af arbejdspraksis. Vejlederen evaluerer løbende lægens kliniske arbejde ved gennemgang af udvalgte journaler og ved fælles stuegang eller superviseret ambulatorium Samtale med vejleder. En samtale, hvor der foregår en vurdering af er, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner m.m. Her er ikke tale om den løbende daglige korrektion og vejledning, som påhviler alle på en arbejdsplads, der samtidig er et uddannelsessted, men om strukturerede aftalte samtaler med en udpeget hovedvejleder. case-præsentation. Case fremlægges for afdelingens øvrige læger og evalueringen vil være, at vejlederen eller den læge, som er ansvarlig for patienten, godkender præsentationen. Rapport fra fokuseret ophold. Efter et fokuseret ophold udarbejder lægen en kort rapport, som forelægges vejlederen. Struktureret kollegial bedømmelse. Herved forstås en umiddelbar vurdering, som den uddannelsessøgende læge har demonstreret i udførelsen af arbejdsopgaver. Det er en forudsætning for feedback, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Der er ved den umiddelbare feedback tale om en formativ evaluering beregnet på at korrigere og vejlede den uddannelsessøgende læge, mens den summative evaluering finder sted i de strukturerede vejledersamtaler efterfølgende. For at gøre vurderingen ensartet er der udarbejdet logbog, som benyttes ved bedømmelsen. Alle logbogens punkter skal ikke nødvendigvis opnås i ét forsøg. er en form for evalueringsstrategi når et kursus er en del af erhvervelse af en kompetence. Kursuslederen afgør hvilke metoder der skal bruges og kriterierne for godkendelse Om evaluering generelt Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer og vurdering af læringsrammerne Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og evt. justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. De anvendte metoder til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. Vurdering af læringsrammerne. Læringsrammer henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Det kan eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider, organisatoriske forhold etc Uddannelsesprogram og plan, funktioner Det regionale sekretariat udarbejder uddannelsesprogram ud fra målbeskrivelsen. Heri skal indgå et afsnit om læringsrammerne, inklusive definition af vejlederfunktionen. Endvidere skal det ved udfærdigelse af uddannelsesprogrammer angives, hvorledes læringsrammerne skal vurderes. Uddannelsesplanen udarbejdes i et samarbejde mellem vejleder og uddannelsessøgende læge på baggrund af uddannelsesprogrammet og den enkelte uddannelsessøgende læges forudsætninger. 9

10 Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, og ikke på undervisning. Den pædagogiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagogisk tænkning men også ledelse, organisation og administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette og ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der også findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt og af ideelle grunde uden ansvar som ansat og deltager således ikke i planlægning og gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver og støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor og fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprogrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold og sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge og sikre program for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Engagere og instruerer daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders og daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte og gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle og pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb. 10

11 Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprogrammet bliver gennemført. Anvende pædagogiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning og give feed back. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere og attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprogrammet. Anvende pædagogiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning og give feed back. Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapportere til hovedvejleder. 11

12 Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder og Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprogram Uddannelsesplan - Sikrer at der forefindes uddannelsesprogram-mer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold og sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet Introduktionsprogram - Sikrer program for introduktion i afdelingen Klinisk vejledning den uddannelsessøgende uddannelsen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere og instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders og daglige kliniske vejleders arbejds-opgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer og instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter og gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at programmet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagogiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning og giver feed back - Gennemfører fortløbende vejledersamtaler - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af program for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagogiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning og giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapporterer til hovedvejleder 12

13 3. Kurser 3.1. Generelle tværfaglige kurser De overordenede rammer for disse kurser er fastsat af Sundhedsstyrelsen. Den praktiske og indholdsmæssige del tilrettelægges af regionerne. De tværfaglige kurser sikrer minimumskompetencer inden for kommunikation, pædagogik, ledelse, administration og samarbejde. De tværfaglige kurser er inddelt i: - kursus i kommunikation (afholdt under turnusuddannelsen). - kursus i pædagogik: turnus-/introduktionsuddannelsen. - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Inddelt i 3 moduler, hvor modul 1 er tidsmæssigt placeret i introduktionsuddannelsen og modul 2 og 3 er placeret under hoveduddannelsen Specialespecifikke kurser Alle kompetencer en speciallæge i pædiatri skal opnå kræver en teoretisk baggrundsviden. Omfanget af den nødvendige viden varierer fra mål til mål. En stor del af denne viden forventes lægen at opnå ved selvstudium og gennem det kliniske arbejde. En del områder er dog så komplekse, at selvstudium bør kombineres med undervisning. Undervisningen, som gives i form af kurser, giver desuden mulighed for opøvelse af diskussion og andre akademiske færdigheder. Visse håndgreb og procedurer udføres så sjældent at de bør indlæres gennem et kursus, f.eks. ved simulation. Der udpeges to delkursusledere i henhold til Dansk pædiatrisk Selskabs retningslinier. Delkursuslederne planlægger kurserne således, at de som minimum omhandler nedenstående emner. Kurset og kursister evalueres efter hvert kursus. Der er afsat max 210 timer til de specialespecifikke kurser Børnepsykiatri Børnepsykiatriske problemstillinger er jævnligt forekommende på børneafdelinger. Speciallægen bør derfor have mulighed for at genkende disse problemstillinger mhp. korrekt visitation. Fagområdet kræver desuden indarbejdelse af holdninger. Kurset ligger i hoveduddannelsen Infektioner-Immunologi-Hæmatologi-Onkologi Disse emner har mange fælles grænseflader og omhandler komplekse problemstillinger. En del af sygdommene forekommer sjældent, men sygdommenes alvorlighed gør, at alle børnelæger skal kende til sygdommene mhp. genkendelse, korrekt visitation og evt. indlede behandlingen. Kurset ligger i hoveduddannelsen. 13

14 Generel pædiatri - Social pædiatri Den generelle del af pædiatrien kræver teoretisk viden og afklaring af egne holdninger mhp. kommunikation med børn og deres familier. Desuden kræves indsigt i de krav lovgivningen stiller til omsorg for børn. Kurset er derfor både vidensformidlende og holdningsbearbejdende. Kurset bør ligge tidligt i hoveduddannelsesuddannelsesforløbet Neuropædiatri Neuropædiatri er et af pædiatriens store emner. Området omfatter dels komplekse problemstillinger dels sjældent forekommende sygdomme, som speciallæger skal kunne genkende og viderevisitere. Kompetencerne inden for dette område kræver megen baggrundsviden., Kurset vil desuden være holdningsbearbejdende i kraft af at området omfatter mange kronisk syge og handicappede børn. Kurset ligger i hoveduddannelsen Gastroenterologi og ernæring Gastroenterologien omhandler dels meget almindeligt forekommende sygdomme, dels sjældne sygdomme, som en speciallæge skal kunne få mistanke om og visitere til specialafdeling. Viden om ernæring er en basal del af en speciallæges kunnen. Kurset ligger i hoveduddannelsen Neonatologi-Kardiologi-Børnekirurgi Neonatologien lægger beslag på ca. 1/3 af de pædiatriske sengedage. Området omfatter dels komplekse problemstillinger dels holdningsafhængige problemstillinger. Kardiologie og børnekirurgi omfatter komplicerede og sjældne problemstillinger, mange med debut i neonatalperioden. Kurset vil således både være vidensformidlende og holdningsbearbejdende. Kurset ligger i hoveduddannelsen Det normale barn (IT-undervisning) En meget hyppigt forekommende problemstilling i pædiatrien er vurdering af om børn er raske og alderssvarende udviklet. Dette kræver klinisk erfaring, men for at gøre indlæring mere målrettet og effektiv er en teoretisk baggrund nødvendig. Undervisningen kan med fordel etableres som IT-baseret undervisning, som den uddannelsessøgende læge gennemgår hjemme eller på arbejdspladsen. Der afholdes således ikke et formelt kursus og indlæringen evalueres på ansættelsesstedet. Undervisningen bør finde sted tidligt i uddannelsesforløbet, gerne i introduktionsuddannelsen Akut pædiatri En meget stor del af pædiatrien udgøres af akutte sygdomstilstande. Lægen skal være i stand til at behandle akutte komplikationer. Disse forekommer sjældent, men korrekt behandling kan være livreddende. Procedurer og håndgreb bør derfor indlæres på et kursus, som dels omhandler indlæring af håndgreb m.v. dels simulation af akutte tilstande. Kurset bør ligge tidligt i hoveduddannelsesuddannelsesforløbet Nefrourologi Urologisk børnekirurgi 14

15 Nefrourologien udgør et område, alle børnelæger skal have viden om. Der er dels tale om hyppige sygdomme, som enhver børnelæge skal kunne behandle, dels sjældne sygdomme, som børnelægen skal kunne genkende og viderevisitere. For forståelsen af emnet er en teoretisk viden nødvendig. Kurset ligger i hoveduddannelsen Genetik De genetiske sygdomme omfatter arvelige sygdomme, men de diagnostiske metoder, der anvendes finder også anvendelse inden for flere andre områder i pædiatrien, især inden for hæmatologi, onkologi og immunologi. Problemstillingerne er ofte komplekse og der er behov for en basal viden for at kunne opfylde målbeskrivelsens krav. Kurset ligger i hoveduddannelsen Endokrinologi Pædiatrisk endokrinologi omfatter sygdomme, som børnelæger skal kunne genkende, men behandlingen er for mange af sygdommenes vedkommende centraliseret. Da området omfatter dels komplekse problemstillinger dels sjældent forekommende sygdomme, bør der være teoretisk undervisning i dette område. Kurset ligger i hoveduddannelsen Allergologi Pulmonologi Dette er et af de store områder i pædiatrien. Forståelsen for behandling og udredning kræver en betydelig baggrundsviden og problemstillingerne er ofte komplekse. For pulmonologien er flere af sygdommene sjældne, men en speciallæge skal kunne genkende tilstandene mhp. visitation. Kurset ligger i hoveduddannelsen Forskningstræningsmodul Der er afsat 12 uger til forskningstræning, der kan placeres delt eller samlet i hoveduddannelsen. Under uddannelsen genemføres et pædiatrisk orienteret forskningsprojekt. For at sikre kvaliteten i forskningstræningen kan den uddannelsessøgende tilbydes deltagelse i kurser som kan have en støttende funktion for den planlagte forskningsaktivitet. Det skal sikres, at den uddannelsessøgende læge bliver fortrolig med de problemstillinger, der knytter sig til forskning, der omhandler ymyndige personer. Efter forskningstræningsmodulet er afsluttet skal projektet afrapporteres skriftligt og mundtligt, eksempelvis som en videnskabelig artikel og som et foredrag præsenteret ved et nationalt eller internationalt møde. Ved opnået ph.d.- eller dr.med.-grad kan forskningstræningsmodulet alternativt omfatte forskningsmæssig vejledningsfunktioner af andre inden for emner med pædiatriskrelevans eller gennemførelse af kvalitetsudviklingsprojekt inden for det pædiatriske område. 15

16 Medicinsk ekspert Generel pædiatri Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen af barnet Kunne udføre målrettet objektiv undersøgelse på børn og unge Kunne smertebehandle børn Indhente relevante og tilstrækkelige oplysninger fra barn og pårørende m.h.p. arbejdsdiagnoser samt informere forældrene om vurderingen af barnet, herunder brug af medicinsk tolkning (I) Foretage en problemorienteret klinisk undersøgelse af raske og syge børn i alle aldre og videregive fundene til forældre og kolleger (I) Kunne udføre korrekt måling af vægt, længde/højde og hovedomfangsmåling og beskrive afvigelser fra normal vækst (I) Vurdere barnets udvikling (I) Fysiologisk Grov- og finmotorisk Socialt Sprogligt Psykisk Emotionelt Kunne ordinere, monitorere og justere smertebehandling under hensyntagen til barnets alder, udvikling og funktionsniveau Rollespil Superviseret ambulatorium Superviseret ambulatorium Teoretisk undervisning (I) Fokuseret ophold i: - fysioterapi - kommunikationscenter Struktureret kollegial bedømmelse OSCE Struktureret kollegial bedømmelse Vejldersamtale

17 Kunne varetage den lægelige omsorg for kronisk syge børn Redegøre for de psykiske og sociale problemer hos børn og familier forbundet med langvarig eller kronisk sygdom Vurdere behov og iværksætte og overvåge relevante lægelige og sociale foranstaltninger for det kronisk syge barn og nærmeste pårørende (kommunikationskursus) Vejldersamtale Kunne transportere syge børn Visitere barnet til transport Gøre barnet transportabelt Gennemføre transport Struktureret kollegial bedømmelse Akut pædiatri Kunne varetage behandling af akut svært syge børn Genkende det akut svært syge barn og varetage udredning, behandling og tværfagligt samarbejde ved: Simulation efterfulgt af Meningitis/sepsis debriefing Dehydrering, kunne iværksætte væske- og elektrolytterapi Case præsentation Bevidsthedssvækket barn Respirationsinsufficiens, herunder fremmedlegeme Kramper Anafylaksi Akut abdomen og skrotum Iværksætte og lede genoplivning af børn i alle aldre Struktureret kollegial bedømmelse Godkendt simulation

18 Praktiske færdigheder Kunne anlægge i.v.- adgang Kunne foretage lumbalpunktur Kunne anvende knoglemarvsundersøgelse Kunne anlægge navlevenekateter Kunne foretage blærepunktur Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Kunne anlægge ventrikelsonde Anlægge venflon på børn i alle aldersgrupper. Redegøre for alternative adgange i de tilfælde, hvor perifer venflon ikke kan anlægges (I) Redegøre for indikationen og kunne anlægge en intraossøs adgang ved manglende iv-adgang på et svært syge barn (I) Redegøre for indikationer, kontraindikationer Udføre lumbalpuntur Redegøre for indikationer for knoglemarvspuntur Tolke fundene ved knoglemarvsundersøgelse Anlægge en iv-adgang i navlen på et nyfødt barn Redegøre for indikationer og kontraindikationer herfor Redegøre for indikationer og kunne udføre bærepunktur på et barn under 2 år Evakuere en pneumothorax i en akut situation. Redegøre for indikationen for anlæggelse af pleuradræn Udføre maske-cpap og anlægge nasal-cpap Redegøre for indikationer og kontraindikationer herfor Anlægge ventrikelsonde og kontrollere dens placering (I) Fantomøvelser Øvelse på fantom (placenta) Fantomøvelser Fantomøvelser Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret kollegial bedømmelse

19 Allergologi og pulmonologi Kunne varetage allergologisk udredning Kunne anvende lungeundersøgelser og bronkial provokation Redegøre for og identificere de hyppigste allergisymptomer (atopisk dermatitis, astma, høfeber, nældefeber, Superviseret ambulatorie- fødevareallergi) og allergisygdommenes forekomst, funktion forløb og prognose Redegøre for mulige årsagssammenhænge og risikofaktorer Angive indikationer for allergologisk udredning ved: Fødevarereaktioner Atopisk dermatitis og urticaria Astmatisk bronkitis Astma bronchiale Rhinoconjunctivitis Medikamentelle reaktioner Insektallergi Latexreaktioner Udvælge og fortolke allergologiske undersøgelser ud fra kendskab til almindeligt forekommende allergener Selvstændigt udføre peakflowmåling, spirometri og anstrengelsesprovokationstest og fortolke resultaterne Redegøre for metoder til undersøgelse for bronkial hyperreaktivitet under hensyntagen til barnets alder Struktureret kollegial be- Redegøre for indikationer for billeddiagnostiske proceduredømmelse Fortolke røntgenundersøgelse af thorax Redegøre for indikationer for bronkoskopi, biopsi, broncho alveolær lavage (BAL) og ciliefunktionsundersøgelser

20 med allergiske sygdomme Kunne identificere og varetage udredning og behandling af børn med astma Kunne behandle med inhalationsdevices Kunne identificere cystisk fibrose og ciliedyskinesi Varetage udredning og behandling af: Fødevareallergi Atopisk dermatit Astma Høfeber Redegøre for indikationer og principper for allergenspecifik behandling Allergenelimination Allergivaccination Etablere astmadiagnosen og angive differentialdiagnostiske overvejelser og relevante undersøgelser hos små og store børn med astmatiske symptomer Klassificere astma sværhedsgraden Iværksætte behandling og kontrol i henhold til astma sværhedsgrad Anbefale strategier for kontrol af provokerende faktorer Etablere en skriftlig behandlingsplan Varetage undervisning af familien i self-management Detaljeret redegøre for de almindeligste devices (I) Kunne instruere i brugen heraf i forskellige aldersgrupper Iværksætte udredningsprogram ved mistanke om sygdommene og behandle disse i samarbejde med landsdelsafdeling Superviseret ambulatorium Case præsentation Superviseret ambulatorium Case præsentation Fokuseret ophold i specialambulatorium Vejldersamtale Vejldersamtale Struktureret kollegial bedømmelse Afrapportering fra fokuseret ophold

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Blok 10

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse. Blok 10 http://www.rigshospitalet.dk/nr/rdonlyres/11e2e75e-d36c-490c-8117- FAA99FBFEC6E/0/SLBlok10GNRHGEN.doc Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i den pædiatriske speciallægeuddannelse Blok 10 Ansættelsessteder:

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok B

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok B Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok B Ansættelsessteder: H1: De Pædiatriske klinikker, Rigshospitalet H1: Neonatalklinikken, Rigshospitalet H2: Børneafdelingen, Hillerød

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 10

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 10 Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 10 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 11

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 11 Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 11 Ansættelsessteder: N: Neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 8

Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri. Hoveduddannelse. Blok 8 Uddannelsesprogram Speciallægeuddannelse i pædiatri Hoveduddannelse Blok 8 Ansættelsessteder: N: Neonatalklinikken GN, Rigshospitalet, 6 mdr. H1: Børneafdelingen, Herlev Hospital, 12 mdr. H2: BørneUngeKlinikken,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi Sundhedsstyrelsen Dansk Dermatologisk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 2. Uddannelsens

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1 Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme samt seksuelt

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger Dette kapitel vil trække nogle hovedlinjer op fra de vurderinger og forslag, som Speciallægekommissionen fremlægger i denne betænkning. Kapitlet indeholder

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Psykiatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Psykiatri Målbeskrivelse for uddannelsen i Psykiatri Sundhedsstyrelsen Dansk Psykiatrisk Selskab Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 INDLEDNING 1.1 BESKRIVELSE AF SPECIALET 1.2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Hvidovre Gynækologi og obstetrik

Hvidovre Gynækologi og obstetrik Hvidovre Gynækologi og obstetrik Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Pædiatri 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 3 a og b Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Hvidovre 01.12.2012

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Målbeskrivelser og logbøger;

Målbeskrivelser og logbøger; ISBN nr. 87-9109-7-6 Retningslinier for udfærdigelse af: Målbeskrivelser og logbøger; Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier Sundhedsstyrelsen 2001 Forord Anbefalingerne

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen. I Anæstesiologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen. I Anæstesiologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen I Anæstesiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst For stillingen Radiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus og Radiologisk Klinik, Rigshospitalet Hoveduddannelseslæge: Stillingsnummer:

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Århus Sygehus Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Videreuddannelsesregion Nord 2010 Indhold

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere