Skolens opgaver og formål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens opgaver og formål"

Transkript

1 LØGSTØR SKOLE

2 Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Klaus Toft Adresse Bøgevej Løgstør Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Folkeskoleloven. Undervisning elever klasse AKT klasser Fritidsdel: elever fra kl. I skolen : 494 elever inkl. AKT-klasser SFO en: 67,4 enheder. Rammebetingelser Klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning 5/ ,54 13,65 40,40 % 5/ ,17 15,73 40,61 %

3 Overordnede politiske mål for området Fokusområde Mål Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse Målene forventes nået i Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Mål Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.

4 Forvaltnings mål for DBA Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Efter tiltrædelse af en ny skoleleder har vi brugt de første møder på en forventningsafklaring og dialog om, hvor vi kan bruge hinanden. Hver faggruppe har fortalt om sit område, og hvor vi som skole, kan trække på deres ressourcer. Sparring til skolens ledelse om konkrete men selvfølgelig anonyme sager. Sparring til skolens medarbejdere om konkrete men selvfølgelig anonyme sager. Mål i Vesthimmerlands Kommune Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. At få udbredt kendskabet om det tværfaglige team til lærerne og pædagogerne, så de også ser det som en ressource i deres arbejde, da de er frontmedarbejdere. At det tværfaglige samarbejde er med til at nuancere problemstillingerne, når man har alle parter til stede. Veje til målet / konkrete tiltag den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Tydeliggør eksistensen af det tværfaglige team overfor frontmedarbejderne samt konkret opfordre dem til at bruge det tværfaglige team i forlængelse af skolens andre støtteforanstaltninger.

5 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. At lærerne og pædagogerne bruger det tværfaglige team som sparringspartner. At møderne i det tværfaglige team giver mening for de deltagende parter. Status for målopfyldelse / evaluering Det tværfaglige team evaluerer møderne og indsatsen i slutningen af skoleåret med henblik på at tilpasse til det kommende skoleår. Lærere og pædagoger evaluerer i vinterhalvåret deres sparring fra både det tværfaglige team samt bistanden fra særligt PPR. Ledelsen bringer denne evaluering videre, også særskilt med hele PPR-teamet omkring deres sparring og tilbud samt de fremadrettede behov for skolens medarbejdere

6 Fokusområde Status 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. Skolen har i mange år arbejdet med projekt Den Røde Tråd i bevidstheden om, at en tidlig indsats har betydning for målet. Dette arbejde har vi nu overført til arbejdet med de gode overgange. Skolen arbejder intensivt med at hæve eleverne faglighed igennem supplerende undervisning og holddannelse. Skolen har indledt et tæt samarbejde med dagplejen, børnehaverne, kulturskolen og folkebiblioteket om en fælles indsats for at øge elevernes faglige udbytte i særligt dansk og engelsk. Vi tror på, at motivation betyder meget for elevernes faglige udbytte, hvorfor vi også arbejder på to væsentlige områder, nemlig den gode relation og dialogen med den enkelte elev, som har krav på, at blive mødt der, hvor det er, såvel fagligt som socialt. Det andet aspekt er inddragelsen af IT i den daglige undervisning. Netop IT kan, hvis det bliver brugt rigtigt, være med til at motivere netop drengene til at arbejde med det faglige indhold. Mål i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes Veje til målet / konkrete tiltag Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af

7 sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september Som en del af vores samarbejde med dagplejen, børnehaverne, kulturskolen og folkebiblioteket har vi et fælles mål om at hæve elevernes faglighed i både dansk og engelsk. Skolen implementerer fra 1/ projekt Fremtidens skole. Konkret er det 7. årgang, der starter op på dette projekt. Projektet indeholder 3 faglige linjer Sport/sundhed, Science/innovation samt Internationalitet. Den ugentlige linjedag skal gerne være med til at motivere eleverne yderligere, samt at de oplever et interessefællesskab på tværs af årgangen. Projektet vil løbende blive udrullet op i ottende og niende årgang også. Mellemtrinnet har fokus på, om de også kan arbejde ud fra en lignende tankegang for netop at motivere eleverne mere. Vi fokuserer på endnu større kontakt og inddragelse af erhvervslivet omkring skolen, hvor eleverne vil møde realistiske udfordringer og problemstillinger, som vil udfordre deres faglighed og dermed også anspore dem til at gøre sig endnu mere umage og motiverede for at lære mere. Vi har indkøbt en hel del Lego til hele skoleforløbet for at motivere yderligere, da dette lægger op til både problemløsning og konkrete læringsaktiviteter som ofte tiltaler netop drengene. Vi har som et etårigt forsøg arbejdet med udskudt klassedannelse, hvor vi fokuserer på den enkelte elev, og hvad der skal til, for at alle elever arbejder på deres niveau. Dette gøres selvfølgelig i tæt dialog mellem både forældre, pædagoger og lærere samt i nogle tilfælde det tværfaglige samarbejde med PPR. Hvis dette bliver en succes, kan forsøget udvides længere op gennem skolen, hvor vi allerede nu gør forsøg med mere fleksible holddannelser. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Målet er, at eleverne på Løgstør skole opnår tilfredsstillende resultater i fagene dansk og engelsk, således at eleverne som minimum ligger på det forventede resultat taget de socioøkonomiske forhold i betragtning. At eleverne trives i den daglige læring, og at skolegangen giver mening for dem.

8 Status for målopfyldelse / evaluering Målene evalueres hvert år efter afsluttet FSA. Projekt fremtidens skole evalueres med elever, forældre, medarbejdere og ledelse ift. at tilpasse linjerne og indholdet til den kommende 7. årgang, Projekt udskudt klassedannelse i 0. årgang evalueres ultimo januar 2014 med henblik på både kommende 0. årgang men også for den nuværende årgangs start i første klasse, hvor det vil være oplagt også at tænke i fleksible holddannelser. Udbygge kontakten til erhvervslivet, så vi får en større palette at vælge imellem, så vi kan målrette forløbene endnu mere.

9 Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. Skolens trådløse netværk fungerer slet ikke optimalt. Vi oplever stor ventetid på hastigheden, og at en stor del af eleverne slet ikke kan komme på netværket! Løgstør skole har udleveret mini-pc erne til klasse. En del elever har fået udleveret IT rygsække. Der anvendes digitale lærermidler, når det skønnes, at disse læremidler er bedre end andre. Alle fagudvalg forholder sig fremadrettet aktivt til indkøb af digitale lærermidler. Skolen benytter det etablerede ressourceteam til vidensdeling samt til at udbygge kulturen. Skolens serviceleder er den tekniske IT person på Løgstør skole. SFO har indkøbt Ipads for at undersøge læringspotentialet i dette medie. Vi er godt undervejs med at udarbejde en digitaliseringsstrategi. Skolen deltager i projekt forandringsledelse under ministeriet. Dette har skabt et stort fokus på IT og brugen af samme. Mål Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. At skolens medarbejdere formår at udnytte forskellige medier for at højne elevernes faglige niveau. At klæde medarbejderne på til at kunne håndtere forskellige medier såvel didaktisk som pædagogisk. Veje til målet / konkrete tiltag Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling.

10 Vidensdeling omkring brug af IT i undervisningen er fast punkt på alle afdelingsmøderne. Skolens afsætter hvert år midler til IT indkøb på budgettet. Skolen har meldt ud, at den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem primært foregår via intra. Udnytte de ressourcer det giver, at vi får uddannet fire IT-didaktikere. Deltagelsen i projekt Forandringsledelse under ministeriet har været medvirkende til, at vi har haft særligt fokus på IT og de muligheder det giver. Etablering af en IT-skolepatrulje, som hjælper den tekniske IT-administrator, men som også er med til at tydeliggøre elevernes ansvar overfor vores udstyr. Nedlæggelse af vores to IT-lokaler med stationære maskiner. I stedet ønsker vi at prioritere, at vi får et bedre trådløst netværk, bærbare maskiner, elektroniske tavler i alle klasselokaler. På den måde bliver IT også et mere naturligt redskab i det daglige arbejde. Lokalt kursus kaldet mediepædagogiske kreatører skal gerne være med til at udforske og udfordre de pædagogiske og didaktiske overvejelser den professionelle gør sig i mødet med eleven ift. elevens læring. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation At skolens serviceleder får færre henvendelser vedr. tekniske udfordringer. At skolens personale oplever, at IT fungerer hver dag og at de kan se det som en pædagogisk og didaktisk ressource. At skolen bruger færre midler på indkøb af boglige undervisningsmaterialer men tilsvarende flere på digitale lærermidler og forløb. At eleverne klarer sig bedre til FSA. Højere motivation blandt eleverne og mindre eksklusion af elever. Status for målopfyldelse / evaluering GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten Skolen benytter skolens ressourceteam til den løbende evaluering. Skolens ledelse evaluerer tiltagene i projekt forandringsledelse. Tæt dialog med skolens IT pædagogiske konsulent om udvikling og tiltag. Evaluering af kurset mediepædagogiske kreatører og måske efterfølgende en udrulning til alle skolens pædagogiske medarbejdere. I forbindelse med den årlige fagbudgettering/ budgetopfølgning evalueres udviklingen og revurdering af indkøb og prioriteringer.

11 Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Skolen lavede i forbindelse med planlægningen af skoleåret 2012/13 en inklusionsplan. Denne er i korte træk beskrevet under veje til målet. Løgstør Skole har stor fokus på at løse inklusionsopgaven gennem øget dialog med medarbejderne om netop inklusion. Fokus på at det ikke er den enkelte elev, der er problemet, men at eleven udfordrer os. Hvad kan vi som professionelle derfor gøre anderledes? Udarbejdelse af tilbudskatalog fra skolens ressourceteam. Brug af IT som et redskab til faglig og social inklusion. Diskussion af inklusionsbegrebet i AKT-temaet. Mål Veje til målet / konkrete tiltag Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp.

12 Ressourceteamet og ledelsen mødes for at afklare deres opgaver samt evaluering af samme. Ressourceteamet og ledelsen skal være tæt på opgaveløsningen, særligt der, hvor inklusionen kommer på prøve. Samtidig deltager en fra ressourceteamet gerne i møder med PPR og forældre omkring den enkelte elev. I AKT drøftes og evalueres inklusion løbende. Derfor har vi også ændret i vores struktur i AKT for at tilpasse forløbene til de elever, som vi har i tilbuddet lige nu. Større fokus på praktikmulighederne for AKT-eleverne for at øge elevernes selvværd. Vi har som en del af de gode overgange fokus på, hvad der gøres for netop at inkludere alle. Vi har fra skoleåret 2013/2014 lavet en anderledes løsning i 0. årgang, hvor vi har 33 elever. Vi har beholdt årgangen som en stor gruppe, hvor der gennem skoleåret afprøves forskellige konstellationer for at give plads til alle både fagligt og socialt, og møde alle der, hvor de har behov. Samtidig er håbet, at alle har større mulighed for at finde nogle de svinger med både socialt og fagligt, når de har 32 at vælge imellem, end hvis de kun havde 16. Tættere dialog mellem skole og SFO, så vi bliver en enhed. Tættere dialog mellem skole og AKT-team, så vi bliver en enhed. Tæt dialog mellem ledelse, kompetenceteamet og lærere omkring elevernes faglige udbytte i særligt dansk og engelsk. Tæt dialog med PPR og sagsbehandlere for at sikre de nære professionelle sparring på opgaven, særligt når inklusionen bliver svær. Fordeling af ansvar, så det ikke er den enkelte lærer der står alene med ansvaret, men at teamet skal opfattes som en ressource. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. når fokuselever udvikles sprogligt, socialt og fagligt i fællesskaberne. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. der arbejdes praktisk pædagogisk samt i forbindelse med inklusionslærernes vejledningssamtaler med lærere og pædagoger. Ledelsen fremmer inklusion, når. der udarbejdes handleplaner for fokuselever, samt når der foretages evaluering af indsatsen. Forældre fremmer inklusion, når. de tager aktivt del i inklusionsprocessen bl.a. igennem trivselsrådene. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. der afholdes møder med pædagogisk personale, der ønsker tværfaglig rådgivning vedr. fortsat inklusion af fokuselever. I forbindelse med skoleårets planlægning revurderes skolens handlingsplan for inklusion. At der ekskluderes færre elever.

13 Status for målopfyldelse / evaluering Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Opfølgning i GUS med frontmedarbejderne om inklusion, om udnyttelse af ressourceteamet, om samarbejdet og sparringen med PPR. Evaluering i ledelsen omkring skoleårets planlægning og lærerbemanding ift. det enkelte barn.

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål 10. KL. CENTER Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Henriette Qvist Adresse Østre Boulevard 10 9600 Aars Lovgrundlag

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål OVERLADE SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Brian Svendsen

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål ØSTERMARK SKOLEN Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Solveig Ø. Kristensen Østermarken 22a 9600 Aars

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål AALESTRUP SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Helle G. Anesen Adresse Vestergade 95 9620 Aalestrup Lovgrundlag

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål STRANDBY SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Anne Mette Rasmussen LBO leder Pia Johansen Farsøvej

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål FARSØ SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & skolechef Kirsten Jensen Skoleleder John Andersen Adresse Skolegade 14 9640 Farsø Lovgrundlag og

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål ULLITS SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Susanne Lauritsen

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål TOPPEDAL SKOLEN Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Erik Krogh

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål AARS SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Lars Olsen Adresse Kirkegade 4 9600 Aars Lovgrundlag og opgaver

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål RANUM SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Hanne Hollænder Adresse Seminarievj 31 9681 Ranmum Lovgrundlag

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål BLÆRE SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Niels Erik Jensen Skolevænget 2, Blære 9600 Aars Lovgrundlag

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål HORNUM SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Morten Birk

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål VESTERMARK SKOLEN Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Anders Skinnerup Adresse Vestre Boulevard 17 9600 Års

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

2015-2016 Aftale mellem Overlade Skole og Børne og Skoleforvaltningen

2015-2016 Aftale mellem Overlade Skole og Børne og Skoleforvaltningen 2015-2016 Aftale mellem Overlade Skole og Børne og Skoleforvaltningen DialogBaseret Aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune Indhold 1. Formål... 1 2. Aftalevilkår... 1 3. Opgaver og formål... 2 4. Overordnede

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale

Skoler Udvalgsaftale Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Forvaltningens vurdering af det faglige niveau samt målene i kontrakten for den dialogbaserede aftalestyring.

Forvaltningens vurdering af det faglige niveau samt målene i kontrakten for den dialogbaserede aftalestyring. Forvaltningens vurdering af det faglige niveau samt målene i kontrakten for den dialogbaserede aftalestyring. To skoler tildeles 5 ugentlige lektioner til modersmålsundervisning. Holdundervisning på en

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Aftale mellem Aldersintegreret institution Børnehuset Aalestrup og Børne og Skoleforvaltningen

Aftale mellem Aldersintegreret institution Børnehuset Aalestrup og Børne og Skoleforvaltningen 2015-2016 Aftale mellem Aldersintegreret institution Børnehuset Aalestrup og Børne og Skoleforvaltningen DialogBaseret Aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune 96 Indhold 1. Formål... 1 2. Aftalevilkår...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget 2011-2012 1 1. Formål Formålet med dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune er : At udvikle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere