Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer"

Transkript

1 Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer Formål Overordnede rammer 4 2. Praktiske forhold Beskrivelse af det intern medicinske specialeområde Kompetencekrav Lærings- evalueringsstrategier Kompetenceområder for den fælles intern medicinske introduktionsuddannelse Medicinsk ekspert Generelle kliniske kompetencer Specielle kliniske færdigheder Samarbejder Leder/administrator Sundhedsfremmer Professionel 29 3

4 1. Formål rammer 1.1. Formål Formålet med Introduktionsuddannelsen i de Internmedicinske specialer er: At kvalificere til ansættelse i hoveduddannelse i de 9 internmedicinske specialer At sikre den uddannelsessøgende læges specialets beslutningsgrundlag for valg af speciale At konsolidere udvide den i turnus påbegyndte erhvervede kliniske kompetence til selvstændigt at kunne: 1. varetage for- eller mellemvagt med ansvar for modtagelse af patienter med akutte medicinske problemer 2. vurdere behandlingseffekt ved hyppige internmedicinske tilstande efter akut indlæggelse, herunder stuegangsfunktion for udvalgte grupper, revurdere behandlingsplan på baggrund af vurderingen 3. afslutte patientforløb for udvalgte patientgrupper, herunder ambulant efterkontrol Introduktionsuddannelsen er placeret efter turnusuddannelsen vil derfor være en ansættelsesperiode, hvor den uddannelsessøgende læge står med en vis praktisk kunnen, der d fortsat skal integreres videreudvikles i den kliniske hverdag. Forudsætningen for introduktionsuddannelsen er dokumenteret opnåelse af samtlige de i målbeskrivelsen for turnusuddannelsen fastsatte minimumskompetencer Overordnede rammer Det tidsmæssige perspektiv i introduktionsuddannelsen er 12 måneder. Ansættelsen kan omfatte længerevarende ophold på indtil 2 separate afdelinger. Varigheden af det enkelte ophold bør da være minimum 6 måneder. Det regionale videreuddannelsesråd godkender de enkelte uddannelsesforløb på baggrund af uddannelsesprram udarbejdet af de ansættende afdelinger. Fokus er på erhvervelse uddybelse af generelle lægelige kompetencer. Efter afsluttet introduktionsuddannelse skal et antal almindelige internmedicinske tilstande kunne håndteres på det niveau som ovenstående formålsbeskrivelsen angiver. Udover dette skal den uddannelsessøgende opnå fortrolighed med de patientkategorier diagnosegrupper den/de ansættende afdelinger kan tilbyde. Introduktionsuddannelsen kan således gennemføres på såvel internmedicinske afdelinger med et bredt klientel som højspecialiserede enheder under forudsætning at disse varetager en akut vagtfunktion. Ansættelsesforløbet bør sikre, at introduktionslægen har været præsenteret for bredest muligt udsnit af patienter som afdelingerne kan byde på, både hvad angår køn, alder sygdomsspektrum, således at målbeskrivelsen kan opfyldes. Det bør i øvrigt sikres at uddannelsesforløbet omfatter deltagelse i stuegangsfunktion, ambulatoriefunktion, specialets instrumentelle procedurer etc., ikke alene deltagelse i det akutte arbejde. Vurdering af kompetencer foretages kontinuerligt gennem hele uddannelsesforløbet. Rammen for hvordan denne samlede vurdering foregår, fastlægges af de regionale videreuddannelsesråd. 4

5 2. Praktiske forhold Målbeskrivelsen er grundlaget for indholdet i uddannelsen danner basis for uddannelsesprram individuelle uddannelsesplaner. Målbeskrivelsen skal derfor være kendt af vejledere, overlæger, øvrige læger den uddannelsessøgende selv. Det regionale videreuddannelsesråd skal sikre, at der foreligger et sammenhængende uddannelsesprram for de enkelte uddannelsesforløb. Prrammet skal indeholde en beskrivelse af såvel uddannelsesvejlederens rolle, opgaver ansvar, såvel som den uddannelsessøgendes ansvar. Til hver uddannelsessøgende bliver der, på basis af regionens uddannelsesprram, oprettet en individuelt uddannelsesplan. Denne uddannelsesplan oprettes i forbindelse med introduktionssamtalen i samarbejde med de uddannelsessøgende læge. Arbejdstilrettelæggelsen, herunder fordeling af dagarbejdstid vagtarbejdstid, skal understøtte, at målbeskrivelsens krav til kompetenceopfyldelse tilgodeses. Arbejdstilrettelæggelsen skal tilgodese mulighederne for direkte supervision ved uddannelsesgivende læge. For at lette introduktionslægens indføring i arbejdet i sundhedsvæsenet skal følgende gennemføres: Forud for hvert delelement i introduktionsuddannelsen skal lægen have tilsendt en informationsmappe med praktiske oplysninger om: Præsentation af sygehuset Præsentation af uddannelsesenheden, herunder aktuelle målsætninger værdisæt Arbejdsplan Beskrivelse af introduktionsprram Beskrivelse af de funktioner introduktionslægen forventes at varetage under ansættelsen Oplysning om introduktionslægens vejleder Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Den pædagiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. 5

6 Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge sikre prram for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Engagere instruerer daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Gennemføre fortløbende r. 6

7 Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. Anvende pædagiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 7

8 Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan Introduktionsprram Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende - Sikrer at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet - Sikrer prram for introduktion i afdelingen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Gennemfører fortløbende r - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder

9 Evaluering af uddannelsen - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde 3. Beskrivelse af det intern medicinske specialeområde Det intern medicinske specialeområde er et multidisciplinært tværgående fagområde, der primært omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling rehabilitering af patienter med medicinske sygdomme, der afficerer et eller flere organer eller organsystemer. Den typiske intern medicinske patient er en ofte ældre, ofte akut indlagt patient, som er henvist til indlæggelses pga. lidelser inden for et eller flere af de intern medicinske specialer. Akut indlagte patienter vil blive indlagt på større eller mindre akutte modtage afdelinger, enten specielle visitationsafsnit eller medicinske afdelinger med speciel modtage funktion. På disse akutte modtage afdelinger, forgår den initiale diagnostik, behandling evt. videre visitation til specialeafsnit/afdelinger. Omkring 90 % af alle intern medicinske indlæggelser er akutte indlæggelser, hvor mange kræver hurtig livsreddende behandling. Fordelingen af arbejdsopgaver mellem dag nat mellem de forskellige niveauer varierer regionalt. De fleste ikke akutte patienter behandles enten under indlæggelse, i ambulant regi, almen praksis eller i speciallægepraksis. På grund af det meget store akutte patientindtag er der stor aktivitet døgnet rundt. Det betyder for de fleste læger, at en væsentlig del af arbejdstiden ligger uden for normal dagsarbejdstid. Da mange patienter har symptomer sygdomme, der involverer flere intern medicinske specialer andre specialers område, kræves at den eller at de modtagende læger har en bred basisviden indenfor hele det intern medicinske område. Behandlingen baseres i vid udstrækning på et videnskabeligt grundlag, der hele tiden udvikles. Det er derfor vigtigt at alle intern medicinske læger har kendskab til videnskabelige forskningsmetodolier, at der på de fleste medicinske afdelinger er et aktivt forskningsmiljø, med deltagelse af de fleste læger. Det daglige kliniske arbejde omfatter for den enkelte læge typisk kontakt med forskellige patienter enten ved stuegang, i et ambulatorium/dagafsnit eller ved funktioner i den akutte modtagelse. Herudover komme der for visse af specialerne udførelse af specielle diagnostiske terapeutiske procedurer. Meget klinisk arbejde varetages i stigende omfang af tværfaglige team for at sikre velkoordineret patientforløb med få patientkontakter. Tæt interkollegialt tværfagligt samarbejde, fælleskonferencer gensidig undervisning, samt på visse afdelinger ligeledes prægraduat undervisning, er en vigtig del af den medicinske hverdag. Der er intern medicinske afdelinger på alle sygehuse med akut modtagelse, faget er repræsenteret på alle niveauer i sygehusvæsenet. Ved reformen af speciallægeuddannelsen 2003 på basis af betænkning fra Speciallægekommissionen (Fremtidens speciallæge. Betænkning fra Speciallægekommissionen, Sundhedsministeriet maj 2000, betænkning nr. 1384) etableredes 9 medicinske specialer: 9

10 Intern Medicin:Endokrinoli Intern Medicin:Gastroenteroli Hepatoli Intern Medicin:Geriatri Intern Medicin:Hæmatoli Intern Medicin:Infektionsmedicin Intern Medicin:Kardioli Intern Medicin:Lungemedicin Intern Medicin:Nefroli Intern Medicin:Reumatoli 4. Kompetencekrav Den generelle kompetence hos en speciallæge kan overordnet defineres som evnen til at mestre en flerhed af roller egenskaber, som: Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Administrator/leder Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Den intern medicinske introduktionsuddannelse indeholder kompetencer der knytter sig til samtlige syv roller. Specielt inden for rollerne som kommunikator, samarbejder, sundhedsfremmer, leder/administrator, akademiker professionel vil fællesmængden udgøre en særlig stor andel af målene i disse roller for specialernes uddannelse, således at stort set alle kompetencer inden for disse kan anses for intern medicinsk fælleskompetencer. 5. Lærings- evalueringsstrategier Strategi er bevidst valg af metoder til opnåelse af i forvejen opsatte mål. Læringsmetoder For hvert af de i kapitel 6 opstillede mål er angivet, hvordan målet kan nås med én eller oftest flere af læringsmetoderne (tabellens søjle 3), herunder: (i klinisk arbejde) Opgave 10

11 Kursus Deltagelse i videnskabeligt projekt Definition beskrivelse af læringsmetoder: : mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling i en specifik social struktur foregår over en længere periode. er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. : er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer. Opgave: er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx Internet, til belysning af et problem. : er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne. Kursus: er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. Deltagelse i videnskabeligt projekt: er at aktivt deltage i formulering af problemstilling, hypotesedannelse, design af studie, indsamling bearbejdelse af data skrive rapport. Evalueringsmetoder For hvert af de i kapitel 6 opstillede mål er beskrevet, hvordan målet kan evalueres (tabellens søjle 4). 360 graders evaluering Bedømmelse af opgave Godkendt kursus Definition beskrivelse af evalueringsmetoder: : er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdighedsniveau. 11

12 : er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed. : er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der afhandler i forvejen definerede områder, med henblik på at fastlægge om et mål er opnået eller ikke, men som ikke har præg af overhøring. 360-graders-evaluering: en evaluering der bliver udført af flere sundhedsfaglige medarbejdere, mod i forvejen opstillede kriterier. : er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Bedømmelse af opgave: er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave. Godkendt kursus: er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Disse metoder anvendes i forbindelse med afgørelsen om hvorvidt en given kompetence er erhvervet (målet nået). Herudover vil der, i dial med vejledere, naturligt ske en løbende uformel vurdering af tilbagemelding til den uddannelsessøgende i det kliniske arbejde med vurdering af prressionen i kompetence erhvervelsen, hvor den uddannelsessøgende efter eget ønske kan medinddrage selvvurdering refleksioner over praksis samt andre forhold beskrevet i læringsdagben. Der er for mange mål foretaget en konkretisering, dvs. en eksemplificering af hvad det pågældende mål blandet andet indeholder. Bemærk at det er målet som skal evalueres. Konkretiseringerne skal således kunnes, men et mål kan være opnået uden at samtlige punkter nævnt under konkretisering er særskilt evalueret. 12

13 6. Kompetenceområder for den fælles intern medicinske introduktionsuddannelse 6.1. Medicinsk ekspert Generelle kliniske kompetencer Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Optage anamnese, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer på biomedicinske, sociale psykoliske områder Sætte en ramme for samtalen strukturere den Anvende åbne spørgsmål fulgt af hensigtsmæssige lukkede spørgsmål Sikre fakta ved eksplorative spørgsmål Opsummere afstemme med patienten Lytte til varetage patientens anskuelser Tværfagligt kommunikations- kursus Godkendt kursus Bedømme nødvendigt brug af tolk 13

14 Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Gennemføre objektiv undersøgelse, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer Forklare undersøgelsen for patienten gennemføre den med mindst mulige gene Bruge undersøgelsesinstrumenter på en hensigtsmæssig måde Spore afsløre afvigelser fra struktur funktion, herunder diskrete manifestationer af sygdom Systematisere fundene Redegøre for anatomisk fysiolisk basis for normale patoliske kliniske fund Anvende relevant tilstrækkelig paraklinisk diagnostik, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer Vælge relevante prøver på en problemorienteret måde Redegøre for biokemisk, fysisk fysiolisk basis for prøver i internmedicinsk klinisk arbejde Redegøre for fysisk baggrund til almindelige billeddiagnostiske undersøgelser i internmedicinsk klinisk arbejde 14

15 Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Opsøge anvende information, der er nødvendig for patientvaretagelsen på et niveau svarende til introduktionsuddannel sens formål Fremlægge klinisk problemstilling for erfarne kolleger Opsøge anvende databaser, afdelingens retningslinier, tidsskrifter, mv. Opgave Bedømmelse af opgave Fortolke anvende de opnåede data i patientbehandlingen på et niveau svarende til introduktionsuddannel sens formål Opstille sandsynlig diagnose motivere differentialdiagnoser Opstille en problemorienteret undersøgelsesplan ved almindelige symptomkomplekser indenfor intern medicin Træffe kliniske beslutninger på niveau svarende til introduktionsuddannel sens formål Være fleksibel, herunder parat til at revurdere diagnostisk strategi diagnose, handle på det Anvende afdelingens retningslinier Redegøre for principper i Evidence Based Medicine Selvstudier /eller 15

16 Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Vurdere den enkelte patients prnose i relation til relevante risikofaktorer den givne behandling på niveau svarende til introduktionsuddannel sens formål Fastlægge risikofaktorer for den enkelte patient Udvikle en ikke diskriminerende holdning til alle patienter erkende deres individuelle behov Rådgive om ønskelige forandringer af livsstil, herunder fx vægtreduktion, ophøre med rygning begrænsning af alkoholforbrug vejledersdamtale Vurdere tage højde for den enkelte patients evne indstilling til at gennemføre en behandling (compliance) Forklare udredning, fund diagnose sikre sig patientens forståelse Informere om bedst mulige behandling sikre sig patientens forståelse vejldersamtale Vurdere følge op på behandlingen på niveau svarende til introduktionsuddannel sens formål Vælge hensigtsmæssige prøver undersøgelser til opfølgning Vælge evidensbaseret optimalt tidsinterval til opfølgning Være bevidst om anvende afdelingens retningslinier til opfølgning Selvstudier 16

17 Nedenstående liste af sygdomme repræsenterer de hyppigste diagnoser i medicinske afdelingen ifm. DGMA tværsnitundersøgelser Specielle kliniske færdigheder Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen, i henhold til introduktionsuddannelsen formålsbeskrivelse, kunne: Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere behandle akut svær respirationsinsufficiens Kunne gennemføre: Differentialdiagnostik akut behandling, herunder nonfarmakolisk, af KOL, pneumoni, astma lungeemboli Justering af anfaldsforebyggende behandling / eller /eller 17

18 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere behandle apoplexia cerebri (herunder TCI SAH) Kunne gennemføre: Akut diagnostik Initial understøttende behandling, herunder relevant behandling af forhøjet blodtryk blodglucose Identifikation af patienter med potentielt akut neurokirurgisk behandlingsbehov / eller /eller Diagnosticere behandle diabetes mellitus, herunder akut hyper- hyplycæmi Kunne gennemføre: Akut udredning behandling af diabetespatienter Enkel justering af igangværende diabetesbehandling. / eller /eller 18

19 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Varetage initial diagnostik behandling af patienter med akutte hæmodynamisk betydende arrytmier Kunne gennemføre: Relevant initial farmakoterapi / eller /eller Varetage initial diagnostik behandling af patienter med akut koronar syndrom Kunne gennemføre: Differentialdiagnostik mellem coronarsygdom noncoronar sygdom Iværksætte initial kardiovaskulær farmakoterapi / eller /eller 19

20 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere behandle akut kardiel inkompensation Kunne gennemføre: Differentialdiagnostik til skelnen mellem akut højre venstresidigt hjertesvigt Initial diagnostik behandling af akut kardient lungeødem / eller /eller Diagnosticere, behandle visitere dyb venetrombose, herunder farmakolisk ikkefarmakolisk behandling Kunne gennemføre: Diagnostik initial behandling, herunder nonfarmakolisk Foretage henvisning til relevant afdeling / eller /eller 20

21 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Varetage initial diagnostik behandling af patienter med akut gastrointestinal blødning samt visitere Kunne gennemføre: Initial stabilisering Relevant visitation på baggrund af individuel risikostratificering / eller /eller Varetage initial diagnostikkunne gennemføre: behandling af patienter med bevidsthedspåvirkning Identifikation af grad af bevidsthedspåvirkning Tentative diagnostik Opstille prioritere udredningsprram / eller /eller 21

22 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Varetage initial diagnostik behandling af patienter med forgiftninger Kunne gennemføre: Diagnostik, initial behandling visitere, herunder kunne visitere til monitorering af ukomplicerede forgiftninger med: Medicin Andet / eller /eller Udrede behandle akut urinvejsinfektion / pyelonefrit Kunne gennemføre: Udredning behandling. Differentialdiagnostik til skelnen mellem cystitis den komplicerende urosepsis / eller /eller 22

23 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere initialt behandle akut nyreinsufficiens Kunne gennemføre: Kunne foretage relevant visitation på baggrund af initielle undersøgelser mhp. differentialdiagnostik mellem post-, renal - prerenal uræmi Gennemføre initial behandling heraf. / eller /eller Initialt diagnosticere behandle dehydratio akutte elektrolytforstyrrelser Kunne gennemføre: Initial diagnostik akut behandling af - hyper- hypokalkæmi - hyper- hyponatriæmi - hyper- hypokaliæmi - syre/base forstyrrelser / eller /eller 23

24 Mål: Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Diagnosticere, initialt behandle visitere akut konfusion hos ældre. Angive årsager til konfusion i forbindelse med sygdom Udrede ved mistanke om subduralt hæmatom / eller /eller 24

25 6.2 Kommunikator Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Inddrage patienten i diagnostiske terapeutiske beslutninger udvise respekt for patientens anskuelser Informere patienten om diagnostiske terapeutiske overvejelser sikre forståelse Fremlægge alternativer rådgive Udvise respekt for patientens stillingstagen Håndtere patienters ambivalens 6.3 Samarbejder Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Samarbejde med sundhedspersonale af alle kategorier Erkende egne begrænsninger Udvise respekt for andres kompetencer anskuelser 360-graders evaluering 25

26 6.4 Leder/administrator Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Aktivt deltage i afdelingskonference Varetage stuegang, fokusere på væsentligt problemstillinger, identificere problempatienter fremlægge patienthistorie Varetage konferencefremlægning opfølgning på konference beslutninger Stille indikation for akut undersøgelse behandling for udvalgte patientgrupper Erkende når patienten kan udskrives for udvalgte patientgrupper Effektivt samarbejde med personale af alle kategorier tværfagligt kursus /eller 360-graders evaluering 26

27 6.5 Sundhedsfremmer Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Rådgive om rygning, alkohol, overvægt, kost motion Informere om konsekvenser af livsstil sikre forståelse Rådgive om i øjeblikket realistiske forandringer af livsstil Afdelingsundervisnin g 27

28 6.6 Akademiker Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Foretage litteratursøgning Med rutine anvende databaser, fx Medline, videnskabeligt bibliotek Internet Formidle et videnskabeligt budskab til kolleger andet personale Bruge forskellige hjælpemidler som overhead, grafiske IT-prrammer ol. Angive struktur af effektiv præsentation Opgave /eller Deltagelse i videnskabelige projekter Opgave /eller Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave 28

29 6.7 Professionel Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Vurdere egen faglige formåen åbent tilkendegive grænser for samme opsøge assistance ved behov. Være bevidst om sine begrænsninger hvornår mere erfarne kollegaer skal konsulteres Være villig til at konsultere kollegaer respektere dem Koncist kunne opsummere et patientforløb stille relevante spørgsmål ved konsultation med andre Arbejde under stress Identificere symptomer på negativ stress hos selv andre Tilegne sig et overblik over den almindelige interne medicinske patient i den aktuelle situation fremdrage det væsentlige. Udvikle copingmekanismer for negativ stress Angive effekter af positiv negativ stress Analysere kliniske problemer Kunne prioritere Udvise fleksibilitet /eller Selvstudier /eller 360-graders evaluering Vejledersamtale 360-graders evaluering 360-graders evaluering 29

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram for ekstraordinær hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Januar 2011 1. Indledning Klinisk farmakoli er et lægeligt speciale,

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Psykiatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Psykiatri Målbeskrivelse for uddannelsen i Psykiatri Sundhedsstyrelsen Dansk Psykiatrisk Selskab Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 INDLEDNING 1.1 BESKRIVELSE AF SPECIALET 1.2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM OG LOGBOG FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I PSYKIATRI I BOGEN. Region Øst, Syd, Nord Revideret februar 2008

UDDANNELSESPROGRAM OG LOGBOG FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I PSYKIATRI I BOGEN. Region Øst, Syd, Nord Revideret februar 2008 UDDANNELSESPROGRAM OG LOGBOG FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I PSYKIATRI I BOGEN Region Øst, Syd, Nord Revideret februar 2008 VUU, Dansk Psykiatrisk Selskab, marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 INDLEDNING

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus

Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Indholdet i uddannelsesprogrammet

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelse i KLINISK ONKOLOGI. Region Nord

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelse i KLINISK ONKOLOGI. Region Nord Side 1 Uddannelsesprram for ntroduktionsuddannelse i KLNSK ONKOLOG Region Nord Onkolisk afdeling, Århus Sygehus Onkolisk afdeling, Aalborg Sygehus Medicinsk afdeling, Viborg Sygehus Medicinsk afdeling,

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg 2009 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser

Læs mere

De Intern Medicinske Specialer

De Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i De Intern Medicinske Specialer Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, Terje Erdal Knudsen, Medicinsk Afdeling,

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital: Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Aarhus Sygehus. Sammensætning af

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Specialet Intern Medicin: Reumatoli...4

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I Intern Medicin ENDOKRINOLOGISK AFDELING AALBORG SYGEHUS Hans-Henrik Lervang, Uddannelsesansvarlig overlæge HHL@RN.DK Februar 2009 INDHOLD 1. Indledning Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Neurokirurgisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Specialet neurokirurgi 3 1.1.1 Neurokirurgi i

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 3 a og b Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Hvidovre 01.12.2012

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesprogram for. for. hoveduddannelsen i psykiatri. Region Hovedstaden. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for. for. hoveduddannelsen i psykiatri. Region Hovedstaden. Region Sjælland Uddannelsesprogram for for hoveduddannelsen i psykiatri Region Hovedstaden og Region Sjælland Uddannelsesforløb Region Sjælland Region Hovedstaden Bloknr. Neurologi Psykiatri 1 ½ år Næstved Sygehus 1½

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet... 4 2. Uddannelsens

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Urologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Urologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Uroli Sundhedsstyrelsen Dansk Urolisk Selskab Maj 2008. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Læsevejledning... 4 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger Dette kapitel vil trække nogle hovedlinjer op fra de vurderinger og forslag, som Speciallægekommissionen fremlægger i denne betænkning. Kapitlet indeholder

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere