Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i sundhed og produktion. Bacheloruddannelsen i sundhed og produktion (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Danmarks Tekniske Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. redigerede udgave, oktober Akkrediteringsrådet 14. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. juli 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid,

2 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i sundhed og produktion Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Human Life Science Engineering) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelig hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7925 AUDD 7925 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumsramme for tilgangen på 60 studerende. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne - fagområdet kemi.

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Høring Idet universitetets indstilling vedr. titlen ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 26. juli 2010 kl på mail acedenmark@acedenmark.dk. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige.

4 Fristen for at klage retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bacheloruddannelse i sundhed og produktion Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for sundhed og produktion Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for sundhed og produktion Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i sundhed og produktion består af: Kernefaglig ekspert Professor i food engineering, Christian Trägårdh, Lunds Universitet Aftagerrepræsentant Principal scientist, Ernst Broberg Hansen, Novo Nordisk Studerende Studerende, Niels Højsgaard Jørgensen, Københavns Universitet, lægemiddelvidenskab Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 26. februar 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 26. maj 2010 Det bemærkes, at universitetets høringssvar har medført ændringer af den samlede vurdering af kriterium 6 og 9 fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende opfyldt. Sagsbehandling afsluttet 3. juni 2010 Bemærkninger 17. februar 2010: Modtaget supplerende dokumentation vedr. oversigt over seneste semesters undervisning, undervisere og forskningsområde for bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi frafaldstal studieprogression 26. marts 2010: Modtaget supplerende dokumentation vedr.: Oversigt over fordeling af personer på institutterne Procentuel opgørelse af institutternes bidrag til publikationer Oversigt over antal forskere, der bidrager til internationale samarbejder 5

10 7. april 2010: Modtaget supplerende dokumentation vedr. DTU s regulering af optagelse samt optag og studenterbestand pr. 1/ april 2010: Modtaget supplerende dokumentation vedr. STÅ-produktion for bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi. 19. april 2010: DTU s svar vedr. ændring i indstilling af titel for DTU s bachelor- og kandidatuddannelse i byggeteknologi og bacheloruddannelse i sundhed og produktion 3. maj 2010: Modtaget supplerende dokumentation vedr. antallet af nye studerende samlet bestand og dimittender i 2007 og 2008 censorkorps hvilke kandidatuddannelser bacheloruddannelsen i sundhed og produktion giver direkte adgang til antallet af forskningspublikationer i 2007 og juni 2010: Modtaget supplerende materiale vedrørende internationale forskningssamarbejder i 2007 og

11 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Sundhed og Produktion til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i sundhed og produktion på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1) - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at Studiehåndbogen for uddannelsen indeholder regler om praktik (s. 14, 81 og 98). Jf. uddannelsesbekendtgørelsen kan en universitetsuddannelse ikke indeholde praktik. Det bemærkes, at der er uoverensstemmelse mellem de pt. godkendte danske og engelske titler og de af universitetet indstillede danske og engelske titler. 7

12 Grundoplysninger Udbudssted Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Teknisk videnskab/ Naturvidenskab Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 2007: : : 48 Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2007: : : 106 Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) 2007: : : 25 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Det er ikke muligt at være tilvalgs-/sidefagsstuderende på uddannelsen 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil Profil BSc En bachelor i Sundhed og Produktion fra Danmarks Tekniske Universitet har en forskningsbaseret ingeniørfaglig grunduddannelse, der kvalificerer til videre studier på kandidatniveau (civilingeniør, cand. polyt.). Bacheloruddannelsen i Sundhed og Produktion har fokus på produkter som fremmer menneskets sundhed, enten i form af lægemidler eller som sundhedsfremmende fødevarer. Uddannelsen er tværvidenskabeligt opbygget og kombinerer kompetencer inden for kemi, biologi og sundhed med udvikling af nye innovative produkter og industriel produktion af disse. Den studerende lærer at forstå baggrunden for sygdomsudvikling og behandling af sygdomme, og om betydningen af det enkelte menneskes genetiske profil for både sygdomsrisiko og resultat af behandling. Kompetencer i biokemisk procesteknik samt effektiv og miljørigtig produktion i stor skala, er ligeledes centrale fokusområder i uddannelsen. Bacheloruddannelsen giver via valgfrie elementer mulighed for variation i de faglige kompetencer, herunder mulighed for at opnå særlige dybde og bredde indenfor uddannelsens kerneområder. Viden En bachelor fra DTU - har en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, it og naturvidenskab - har forståelse for et specifikt teknologisk fagområdes teoretiske grundlag, begreber og modeller - har et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof og kan benytte dette til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng - har kendskab til arbejdsmiljø med hensyn til maskin- og elsikkerhed - har et grundlæggende kendskab til matematiske begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af matematikkens aksiomatiske og deduktive karakter - har grundlæggende kendskab til naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af naturvidenskabernes empiriske og induktive karakter - har en basal forståelse af generel naturvidenskabelig metode forholdet mellem eksperiment og teoridannelse, deduktion og induktion, opbygget gennem eksempler - har viden om basale programmeringsbegreber og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver - har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og kan identificere de teknologiske, økonomiske, sociale og etiske problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde. En bachelor i Sundhed og Produktion - har kendskab til arbejdsmiljø med hensyn til generel laboratoriesikkerhed, stoffer og materialer og biologisk risiko i kemiske og biologiske laboratorier - kan redegøre for principperne for atomers valens og evne til at indgå i forbindelser med andre atomer, og hvorledes disse egenskaber afspejler sig i deres biologiske funktion - kan overordnet gøre rede for de grundlæggende processer inden for humanfysiologi og ernæring samt samspillet mellem ernæring og fysiologisk respons - kender principperne for, hvordan bioaktive komponenter identificeres, effektkarakteriseres og sikkerhedsvurderes - kan beskrive organiske molekylers struktur og fysisk-kemiske egenskaber, funktionelle grupper og reaktionsmekanismer Færdigheder En bachelor fra DTU - er i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder 9

14 - kan arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger, samt anskue en kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler - har indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på og kan anskue teknologiske løsninger i et bredt samfundsmæssigt perspektiv - har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder, og kan udføre relevant og kritisk informationssøgning - er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og dokumentation - kan præsentere teorier og resultater både skriftligt og mundtligt, kan sammenfatte og tolke teknisk information og er i stand til at fremlægge dette for andre faggrupper - behersker et teknisk fagsprog primært på dansk og i et vist omfang på engelsk En bachelor i Sundhed og Produktion - forstår og kan anvende centrale begreber inden for biokemi og bioinformatik, human fysiologi og ernæring, generel organisk kemi og samt procesteknologi - kan foretage grundlæggende analyser af bioaktive molekylers indvirkning på de metaboliske processer på molekylært niveau med udgangspunkt i kendskabet til cellens opbygning og funktion samt de centrale biokemiske processer - kan bruge matematiske værktøjer til analyse af store datamængder i analyser af genaktivering og kan anvende de vigtigste databaser til sekvens- og strukturbestemmelser af makromolekyler - foreslå syntesereaktioner i et eller flere trin af simple organiske molekyler samt designe simple reaktioner med almindelige funktionelle grupper - kan opstille masse- og energibalancer for kemiske processer og procesanlæg Kompetencer En bachelor fra DTU - kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af disse og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, samfunds-, og miljømæssige forhold - er disciplineret og motiveret og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering - kan tænke systemmæssigt og er i stand til at tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden - kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet i samarbejde med andre - behersker teknisk problemløsning gennem projektarbejde - tænker kreativt og kritisk og har forståelse for eksperimentet som en kilde til ny viden En bachelor i Sundhed og Produktion - kan gøre rede for principperne hvormed et molekyles potentiale som sundhedsfremmende fødevarekomponent kan vurderes - kan forudsige reaktivitet af simple organiske molekyler samt foreslå syntese af sådanne molekyler - kan designe og dimensionere enklere biokemiske procesanlæg, med de mest udbredte enhedsoperationer (bilag 3, Mål for læringsudbytte) 10

15 Uddannelsens struktur Uddannelsen er delt op i fire blokke: naturvidenskabelige fag (grønne moduler), teknologiske linjefag (blå moduler), projekter og almene fag (gule moduler) samt valgfag (hvide moduler). Den studerende skal tage 45 ECTS inden for hver blok. For den naturvidenskabelige blok gælder det, at der er fire obligatoriske kurser svarende til 35 ECTS. De studerende skal derudover vælge fag svarende til 10 ECTS fra en bestem gruppe af naturvidenskabelige kurser svarende til 35 ECTS. For blokken af teknologiske linjefag gælder det, at den studerende frit kan vælge kurser svarende til 45 ECTS fra en gruppe af kurser bestemt af instituttet svarende til 60 ECTS. De teknologiske linjefag er fagspecifikke for uddannelsen. For blokken af projekter og almene fag gælder det, at alle kurser svarende til 45 ECTS er obligatoriske, men at den studerende til dels selv kan bestemme, hvor i forløbet kurset skal ligge. Bachelorprojektet er indeholdt i de 45 ECTS. Denne blok er fagspecifik for uddannelsen. For den valgfrie blok gælder det, at den studerende frit kan vælge kurser svarende til 45 ETCS blandt de udbudte civilingeniørkurser. Nedenstående skema viser det generelle anbefalede studieforløb (dokumentationsrapporten s. 18). 11

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er etableret en løbende dialog med aftagerpanel, aftagere og dimittender, samt at dialogen bruges meget aktivt. På DTU kaldes et aftagerpanel for advisory board. Bacheloruddannelsen hører under Institut for Systembiologi. Institut for Systembiologis aftagerpanel mødes 3-4 gange om året og består af seks medlemmer, der af akkrediteringspanelet alle vurderes at komme fra relevante virksomheder. Som eksempel kan nævnes Danisco A/S, ActiFood A/S og Novo Nordisk A/S (dokumentationsrapporten, s. 3). Under besøget forklarede ledelsen, at man lægger stor vægt på aftagerpanelets inputs. De har blandt andet været med i diskussionen omkring oprettelsen af kandidatuddannelsen i farmateknologi, der forventes at aftage mange dimittender fra bacheloruddannelsen i sundhed og produktion. DTU har desuden et aftagerpanel for hele DTU, der består af 1-2 medlemmer fra hver af institutternes aftagerpaneler. Her diskuteres alle uddannelser, herunder målsætning, indhold, opbygning, rekruttering og relevans (dokumentationsrapporten, s. 3). Nærværende uddannelse blev senest drøftet den 15. december 2009 og har afstedkommet en udtalelse, der støtter uddannelsen (bilag 2). Dimittender Da alle dimittender er gået videre på en kandidatuddannelse på DTU, er kandidatuddannelserne foreløbig aftager, inden de studerende når arbejdsmarkedet. Det fremgik af besøget på universitetet, at ledelse og VIP erne har en uformel, men hyppig kontakt til de forskellige kandidatuddannelser på DTU. DTU har et fælles alumnenetværk, der består af studerende, dimittender og pensionerede dimittender. Instituttet har benyttet alumnenetværket til at afdække, om de studerendes kompetencer, svarer til aftagernes behov (dokumentationsrapporten, s. 3). Det fremgik desuden af besøget, at man har planer om at lave undersøgelser blandt kandidatstuderende med bacheloruddannelse i sundhed og produktion for at afdække, om bacheloruddannelsen giver dem tilstrækkelige kompetencer til at fortsætte på en kandidatuddannelse. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3 Bilag 2, udtalelse fra DTU s aftagerpanel 12

17 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens dimittender videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra hovedområdet. Af de 25 bachelorer, der har afsluttet uddannelsen, er 100 % fortsat på en kandidatuddannelse på DTU (dokumentationsrapporten s. 6). Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 6 13

18 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at de fagområder, der undervises i, er dækket af forskningsområder tilknyttet uddannelsen, herunder uddannelsens konstituerende fagelementer. Det er ligeledes dokumenteret, hvilke VIP er der er tilknyttet fagelementerne og forskningsområderne (supplerende dokumentation 17. februar 2010). Eksempelvis forsker underviseren i kurset ernæring i ernæringsimmunologi, mens underviseren i kurset introduktion til eksperimentel biomedicin forsker i pre- og probiotika, alternativ til antibiotika i svin samt intestinal mikrobiotia. Undervisningen foretages overvejende af VIP er fra uddannelsens tre kerneinstitutter: Institut for Systembiologi, Institut for Kemi og Institut for Kemiteknik. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Akkrediteringspanelet vurderer, at sammenhængen mellem de enkelte fagelementers læringsmål og de overordnede mål i uddannelsens kompetenceprofil er dokumenteret (bilag 3 og bilag 4). Kompetenceprofilen er inddelt i mål for viden, færdigheder og kompetencer i henhold til Den Danske Kvalifikationsramme. Sammenholdes kompetenceprofilen med målbeskrivelserne for de enkelte fagelementer, fremgår det, at fagelementerne samlet set bidrager til kompetenceprofilens mål. Akkrediteringspanelet bemærker, at dele af kompetenceprofilen kan opnås gennem deltagelse i to eller flere kurser, mens andre dele kun kan opnås via deltagelse i et enkelt kursus, jf. kriterium 6. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder samt færdigheder i at vurdere og anvende disse. De videnskabelige teorier indgår i alle fagelementerne. Som eksempel kan nævnes kurset sundhed, sygdom og teknologi. Her lærer de studerende om de forskellige metoder, der bliver brugt i studier af sundhedseffekter samt får træning i kritisk analyse af disse, med særligt fokus på evidenshierarkiets betydning for forskningsresultaternes lødighed (dokumentationsrapporten s. 14). Det obligatoriske kursus ingeniørfagets videnskabsteori har desuden overordnet til formål at lære de studerende, hvordan man opnår viden og vurderer denne (dokumentationsrapporten, s. 14). Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 3 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 14 Bilag 3, Mål for læringsudbytte Bilag 4, Sammenhæng mellem mål for læringsudbytte og kurser Supplerende dokumentation modtaget 17. februar

19 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne af uddannelsen er aktive forskere, der forsker inden for områder med relevans for uddannelserne. Vurderingen er foretaget på baggrund af CV er og publikationslister for studielederen og de øvrige seks medarbejdere, der listes som ansvarlige for uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 15). En enkelt af uddannelsens tilrettelæggere kommer fra institut for kemi, mens resten kommer fra Institut for Systembiologi. Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for at have kontakt til forskerne og derigennem et aktivt forskningsmiljø med relevans for uddannelsen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at 50 VIP er bidrager til undervisningen af 105 studerende, hvilket svarer til ca. 2 studerende per VIP (dokumentationsrapporten s. 15). De 50 VIP er bidrager med undervisning svarende til 15 årsværk. De studerende gav på besøget udtryk for, at de altid kan komme i kontakt med underviserne, at underviserne er engagerede, og at der aldrig er problemer med at finde vejledere. VIP/DVIP-ratio Akkrediteringspanelet vurderer, at en tilfredsstillende andel af undervisningen varetages af VIP er. Kun i et enkelt fag varetages undervisningen af en DVIP er, nemlig i faget human fysiologi. Faget er på 5 ECTS og er ikke obligatorisk. Underviseren er ph.d. fra det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og inddrager eksempler fra aktuel forskning i undervisningen (dokumentationsrapporten s. 15). Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 4 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 15 CV er og publikationslister jf. nedenstående links pe=person =person pe=person 15

20 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelserne er af tilfredsstillende kvalitet. Det er dokumenteret, at forskningsmiljøet er koblet til uddannelserne, idet langt størstedelen af underviserne også forsker i det, de underviser i (supplerende dokumentation indsendt 17. februar 2010 s. 9-11). Dokumentationsrapporten redegør for, at uddannelsens fagspecifikke kurser (teknologiske linjefag og projektkurserne) varetages af Institut for Systembiologi, Veterinærinstituttet, Institut for Kemiteknologi og Fødevareinstituttet (dokumentationsrapporten s. 16). Forskningsmiljøet er desuden fysisk placeret der, hvor uddannelserne udbydes. På baggrund af publikationsopgørelser samt VIP ernes CV er vurderes det, at der er et aktivt forskningsmiljø bag uddannelsen (Institut for Systembiologi, Institut for Kemi samt Institut for Kemiteknik). Som det fremgår af nedenstående tabel, gælder dette både peer-reviewed artikler såvel som andre videnskabelige publikationer (supplerende dokumentation modtaget 26. marts 2010 og 3. maj 2010 samt dokumentationsrapporten s. 16). Antal forskningspublikationer Artikler i tidsskrifter med peer-review Bidrag til konferencer Bidrag til bøger Ph.d.- afhandlinger Forskningsmiljøets internationale samarbejde Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at forskningsmiljøet bag uddannelserne deltager aktivt i internationale forskningsaktiviteter inden for fagområder med relevans for uddannelserne. Det internationale samarbejde foregår på det formelle plan via arrangementer, såsom internationale konferencer og forskningsnetværk, medlemskaber af internationaleforskningskomiteer samt forfatter- og redaktørarbejde for internationale tidsskrifter (dokumentationsrapporten s samt supplerende dokumentation af 2. juni 2010) Antal medlemskaber af editorial boards Antal arrangerede internationale konferencer Antal forskere på ophold i udlandet 29 34* 44 Antal gæsteforskerophold 29 34* 32 Deltagelse i internationale forskningsprojekter * antallet af forskere på ophold i udlandet og antallet af gæsteforskerophold er opgjort til samlet at være 34 Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 5 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 16 Supplerende dokumentation modtaget 17. februar Supplerende dokumentation modtaget 26. marts 2010 Supplerende dokumentation modtaget 2. juni

21 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Uddannelsen er delt op i fire blokke: naturvidenskabelige fag, teknologiske linjefag, projekter og almene fag samt valgfag. Den studerende skal tage 45 ECTS inden for hver blok. For den naturvidenskabelige blok gælder det, at der er fire obligatoriske kurser svarende til 35 ECTS. De studerende skal derudover vælge kurser svarende til 10 ECTS fra en af bestemt gruppe af naturvidenskabelige kurser på i alt 35 ECTS. For blokken af teknologiske linjefag gælder det, at den studerende frit kan vælge kurser svarende til 45 ECTS fra en gruppe af kurser på i alt 60 ECTS bestemt af instituttet. For blokken af projekter og almene fag gælder det, at alle kurser svarende til 45 ECTS er obligatoriske. Bachelorprojektet er indeholdt i de 45 ECTS. For den valgfrie blok gælder det, at den studerende frit kan vælge kurser svarende til 45 ETCS blandt de udbudte civilingeniørkurser. Uddannelsen indeholder således obligatoriske kurser, kurser der er valgfri inden for en defineret gruppe samt helt valgfrie kurser. Bilag 3 og 4 viser henholdsvis kompetenceprofilens mål for læringsudbytte samt kursernes mål for læringsudbytte. Sammenholdning af de to bilag viser, i hvilke kurser de studerende opnår de enkelte kompetencer. Det fremgår desuden, at de for uddannelsen specifikke kompetencer opnås, hvis de studerende følger det anbefalede studieforløb. Sammenligningen viser, at der er dele af kompetenceprofilen, der kun kan opnås via deltagelse i ét bestemt kursus. Eksempelvis er kursus i organisk kemi er det eneste kursus, hvori man opnår kompetencer i - at beskrive organiske molekylers struktur og fysisk-kemiske egenskaber, funktionelle grupper og reaktionsmekanismer samt - på den baggrund af kunne forudsige reaktivitet af simple organiske molekyler samt foreslå syntese af sådanne molekyler (bilag 4). Kurset bidrager således til to af kompetenceprofilens mål for læringsudbytte. Kurset er imidlertid valgfrit, og vælges dette ikke, opnår den studerende ikke to af kompetenceprofilens mål. Samme forhold gør sig gældende for kurserne kemisk og biokemisk procesteknik, hvor to af kompetenceprofilens mål opnås, og introduktion til bioinformatik, hvor et af kompetenceprofilens mål opnås (bilag 4). På besøget gav de studerende udtryk for, at de indleder studiet med at følge det anbefalede studieforløb, men at mange studerende senere hen finder deres egne kombinationer af fag. Desuden oplyste en stor del af de studerende, at de ikke prioriterer produktionsdelen, men nærmere vælger den aktivt fra, idet de har valgt uddannelsen på grund af de sundhedsmæssige elementer og ikke de produktionsmæssige. Underviserne i kurserne, der giver kompetencer i det produktionsmæssige, bekræftede da også, at der er meget få studerende fra uddannelsen tilmeldt deres kurser. Eksempelvis oplyste underviseren i kurset kemisk og biokemisk procesteknik, at der er 5 studerende fra uddannelsen, der følger kurset i dette semester, og at antallet plejer at være lavere (besøg på universitetet 26. februar 2010). Kurset er, som berørt ovenfor, det eneste 17

22 kursus, der giver kompetencer i at opstille masse- og energibalancer for kemiske processer og procesanlæg, samt [at] designe og dimensionere enklere biokemiske procesanlæg, med de mest udbredte enhedsoperationer (bilag 4). Desuden er der dele af kompetenceprofilen, der kan opnås ved deltagelse i et ud af to eller tre valgfrie kurser. Dette gælder for kompetencen: kan overordnet gøre rede for de grundlæggende processer inden for humanfysiologi og ernæring samt samspillet mellem ernæring og fysiologisk respons, som opnås ved deltagelse i kurserne ernæring og human fysiologi. Begge kurser er i blokken af teknologiske linjefag og kan vælges blandt en række andre fag inden for denne (bilag 3 og 4). Det samme gælder for kompetencen: kan foretage grundlæggende analyser af bioaktive molekylers indvirkning på de metaboliske processer på molekylært niveau, med udgangspunkt i kendskabet til cellens opbygning og funktion samt de centrale biokemiske processer. Denne kompetence kan de studerende kun opnå ved deltagelse i det naturvidenskabelige fag biovidenskab eller i de teknologiske linjefag biokemi og bioaktive stoffer og nutrigenomics alle kurser der kan vælges fra (bilag 3 og 4). Universitetet anfører i sit høringssvar af 25. maj 2010 følgende: 18

23 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets høringssvar, at det er sandsynliggjort, at ændringerne af de teknologiske linjefag samt ændringerne i den eksisterende kompetenceprofil vil medføre, at de studerende opnår den fulde kompetenceprofil, også selvom de ikke vælger at følge det anbefalede studieforløb. Adgangskrav Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau er tilpasset adgangskravene. Ifølge studieplanen gennemgår de studerende grundlæggende fag i kemi, fysik og matematik i løbet af de første tre semestre (dokumentationsrapporten s. 21). Det fremgik på besøget, at de studerende generelt har en positiv studiestart, og at de oplever, der bliver taget hensyn til eventuelle forskellige niveauer blandt de studerende. Det vurderes, at der er stor fokus på vejledning omkring studiestarten. Nye studerende bliver inddelt i små grupper og tilknyttet en ældre studerende, der har ansvaret for at hjælpe gruppen i løbet af det første semester. Desuden afholder studievejledningen to fælles møder samt en workshop i løbet af første semester (dokumentationsrapporten s. 20). På besøget gav de studerende udtryk for, at der tages hånd om dem i studiestarten, og at den giver dem grundlag for et godt socialt studiemiljø resten af studiet. Frafald Frafaldet på uddannelsen efter 4 år vurderes at være på niveau med hovedområdet. Uddannelsen startede i 2005, og der er derfor kun tal fra 2009 at sammenligne med. Disse viser et frafald på 32,3 % (dokumentationsrapporten s. 20). Hovedområdet havde mellem frafald efter 4 år på %. Frafaldet efter første år ligger under landsgennemsnittet for hovedområdet tekniskvidenskab og naturvidenskab for årene

24 År Frafald efter første år DTU* Frafald efter første år for hovedområdet** ,4 % 18 % ,2 % 18 % ,5 % 16 % *: Dokumentationsrapporten s. 20 **: notat om sammenligningsgrundlag, november 2009 Studieprogression Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i nogen grad har sandsynliggjort, at de studerendes studieprogression på uddannelsen ikke er markant lavere end gennemsnittet på det teknisk- og naturvidenskabelig hovedområde. Universitetet følger som udgangspunkt ikke den årlige studieprogression på den enkelte uddannelse, og den fremsendte opgørelse bygger således på en manuel optælling blandt to studenterårgange. Det betyder, at opgørelsen ikke omfatter den fulde studieprogression (STÅ) i de enkelte opgørelsesår, men er en opgørelse af den enkelte årgangs studieprogression i det enkelte år. Opgørelsen gør det heller ikke muligt at fastslå det præcise antal studerende, som danner grundlag for studieprogressionen, hvorfor studieprogressionen er angivet i intervaller. Nedenstående tabel er dannet på baggrund af tal oplyst af DTU i supplerende materiale modtaget 13. april Studieprogressionsopgørelse for bacheloruddannelsen i sundhed og produktion, optag Produktionsår Årgang Antal ressourceudløsende studerende (note 1) Optjent STÅ (note 2) Studieprogression (note 3) ,8 0,61-0, ,0 0,88-0, ,6 0,68-0, ,7 0,68-0, ,4 0,86-1, ,5 0,84-0,90 (Beregninger foretaget af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget 13. april 2010) Note 1: Intervallet for de indskrevne studerende er beregnet på baggrund af indskrevne studerende ved årets start og indskrevne studerende ved årets slutning. Note 2: Optjent STÅ er beregnet på baggrund af årgangens samlede optjente STÅ efter det givne antal års studium fratrukket det samlede optjente STÅ efter det foregående år Note 3: Intervallet for studieprogression i produktionsåret for hver årgang er beregnet som følger: Optjent STÅ for den givne årgang i det givne år divideret med yderpunkterne i intervallet for indskrevne studerende. For eksempel er der optaget 31 studerende i 2005, hvoraf 6 faldt fra på det første år. Det fremgår ikke af det supplerende materiale, hvornår de studerende falder fra, hvorfor de kan have optjent STÅ, som dermed indgår i kategorien optjent STÅ i produktionsåret Antallet af studerende, der har optjent 18,8 STÅ, kan således være mellem 31 og 25 studerende. Derfor må den samlede beregning af studieprogressionen ligge i intervallet mellem 0,61-0,75. Opgørelsen er således forbundet med en betydelig usikkerhed. Sammenholdes opgørelsen, uanset den statistiske usikkerhed, med gennemsnittet på det teknisk- og naturvidenskabelige hovedområde ligger studieprogressionen for årgangene på linje med eller over landsgennemsnittet. Studieprogression for det teknisk- og naturvidenskabelige hovedområde, * 20

25 Produktionsår Antal ressourceudløsende studerende Optjent STÅ Studieprogression , , ,68 *notat om sammenligningsgrundlag, november 2009 På baggrund af universitetets opgørelse og den gennemsnitlige studieprogression på hovedområdet, vurderer panelet, at universitetet i nogen grad har dokumenteret, at studieprogressionen på de opgjorte årgange ligger på linje med eller over gennemsnittet på det teknisk- og naturvidenskabelige hovedområde. Inddragelse af praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen inddrager praksisfeltet, så kompetenceprofilen understøttes. Som eksempel gives kurset sundhed, sygdom og teknologi, hvor repræsentanter fra erhvervslivet afholder forelæsninger om ingeniørarbejdet i praksis. Derudover har de studerende mulighed for at lave deres bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed (dokumentationsrapporten s. 22). Internationalt studiemiljø Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Det skrives i dokumentationsrapporten, at udenlandsophold typisk lægges på femte semester (dokumentationsrapporten s. 22). Panelet bemærker, at de studerende på besøget gav udtryk for, at det kan være en udfordring at få et udlandsophold til at passe ind i et studieforløb på grund af fagenes placering på uddannelsen. Samtidig bemærker panelet dog, at 6 ud af 50 studerende trods disse udfordringer har været på udenlandsophold siden uddannelsens start, og 5-6 studerende har lavet aftale om udenlandsophold i Desuden udgjorde udenlandske studerende 7 % af den samlede studenterbestand i I selve underviserstaben på uddannelsen er der 5 udenlandske forskere. På Institut for Systembiologi er ca. 25 % af de faste VIP er udenlandske (dokumentationsrapporten s. 23). Samlet vurdering af kriteriet Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kriterium 6 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 3, Mål for læringsudbytte Bilag 4, Sammenhæng mellem mål for læringsudbytte og kurser Supplerende materiale modtaget 13. april Høringssvar indsendt den 25. maj

26 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder samt prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Uddannelsen er tilrettelagt således, at de første semestre består af begrebsdannende undervisning kombineret med projektarbejde (dokumentationsrapporten s. 24). Den didaktiske metode i undervisningen af de begrebsdannende fag er forelæsninger, mens projektundervisningen er valgt for at træne de studerende i at definere, begrænse og belyse et bestemt problemfelt (dokumentationsrapporten s. 24). Senere i uddannelsen udvides brugen af sekundære kilder, hvilket skal medvirke til at skærpe de studerendes evner i videnssyntese. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er fin balance mellem de valgte undervisningsformer, herunder auditorieundervisning, laboratorieøvelser, gruppe- og projektarbejde samt individuelle skriftlige opgaver. Akkrediteringspanelet vurderer ligeledes, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de centrale elementer i kompetenceprofilen. Eksempelvis anvendes en fire timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler i kurset biovidenskab. Dette er et begrebsdannende kursus, hvor de studerende skal tilegne sig en basal forståelse for industrielt vigtige biologiske processer ( Det vurderes, at forståelsen af områdets nomenklatur understøttes af evalueringsformen såvel som den udprøver en central del af kompetenceprofilen. Undervisernes pædagogiske kompetencer Akkrediteringspanelet vurderer det i nogen grad dokumenteret, at der er en konkret praksis og en strategi for udviklingen af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer. Det er dokumenteret, at nye undervisere tilbydes et omfattende pædagogisk uddannelsesforløb på ca. 250 timer (dokumentationsrapporten s. 26). Akkrediteringspanelet bemærker, at der afholdes kortere pædagogiske kurser, som tilbydes alle undervisere. På besøget på uddannelsen fortalte underviserne, at de benytter sig at tilbuddene, men ikke systematisk. Institut for Systembiologi har lavet en plan over udviklingsmål og virkemidler (UMV) gældende for Heri nævnes det, at man vil have konstant fokus på undervisernes pædagogiske udvikling samt udviklingen af en best practice (bilag 7 s. 14). Den enkelte medarbejders behov for kompetenceudvikling drøftes via MUS, og derudover opfordrer man underviserne til at deltage i kurser (bilag 7 s. 6). Det vurderes ikke at være dokumenteret, hvordan strategien efterleves i praksis. Akkrediteringspanelet vurderer dog på baggrund af besøget på universitetet, at ledelsen i tilstrækkelig grad sikrer strategien udført i praksis. Fysiske forhold Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at uddannelsens fysiske rammer understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Dokumentationsrapporten redegør for de studerendes adgang til de for uddannelsen nødvendige faciliteter, herunder laboratorier, bibliotek og IT-faciliteter. Der lægges desuden stor vægt på konstant at have state-of-the-art forskningsfaciliteter, som også skal være til rådighed for de studerende (dokumentationsrapporten s. 27). På besøget gav de studerende udtryk for stor tilfredshed med de fysiske rammer både i faglig og social sammenhæng. Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 7 er tilfredsstillende opfyldt. 22

27 Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 7: Udviklings Mål & Virkemidler 23

28 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at universitetet har en institutionel politik for kvalitetssikring. Dokumentationsrapporten redegør for, at der er en klar ansvarsfordeling, samt at kvalitetssikringen involverer alle ledelsesniveauer. Ifølge dokumentationsrapporten fastlægges kvalitetssikringssystemet i fire dokumenter: - DTU s strategi for DTU s uddannelsespolitik fra DTU s delpolitik for kvalitetsarbejde - DTU s årshjul DTU s strategi skal tjene som grundlag for den langsigtede udvikling af universitetet på et overordnet plan. Strategien består derfor ikke af konkrete politikker, procedurer, projekter eller penge (DTU s strategi s. 1). DTU s uddannelsespolitik fra 2004 er ligeledes et overordnet dokument, der har til formål at etablere et fælles holdningsgrundlag som uddannelsesaktiviteterne på hele DTU skal bygge på (DTU s uddannelsespolitik 2004 s. 2). DTU s delpolitik for kvalitetsarbejde beskriver blandt andet processen bag kvalitetsarbejdet. Processen foregår på tre niveauer: overordnet er kvalitetssikringsarbejdet forankret i universitetets direktion. Direktionen fastlægger rammer for udvikling og gennemførelse af arbejdet på tværs af organisationen. På institutniveau planlægges og gennemføres kvalitetsudviklingen på grundlag af instituttets aftale om UdviklingsMål og Virkemidler (UMV). Resultaterne rapporteres i Institut Årsrapporten. På individuelt niveau systematiseres udviklingen og opfølgningen via MUS (DTU s delpolitik for kvalitetsarbejde s. 2). Det beskrives, at kvalitetssikringen gennemføres som en cyklus, der går fra målsætning og planlægning over udførelse til opfølgning og evaluering af gennemførte tiltag, herunder evt. anvisning om korrigerende handling (DTU s delpolitik for kvalitetsarbejde s. 2). Delpolitikken redegør desuden kort for hvordan kvaliteten vurderes for henholdsvis uddannelse, undervisning, forskning og innovation. DTU s årshjul er et diagram, der beskriver rutiner og sekvenser for planlægning og opfølgning af aktiviteter samt samspil mellem direktion og institutterne (dokumentationsrapporten s. 29). Kvalitetssikringen på institutniveau sker således i UMV og efterfølgende afrapportering i Institut Årsrapporten. Akkrediteringspanelet vurderer, at UMV omfatter de væsentlige elementer i kvalitetssikringen, og at der opstilles strategiske mål. Panelet bemærker kritisk, at det mangler en klar ansvarsfordeling med hensyn til realiseringen og implementeringen af de oplistede mål. Det er derfor vanskeligt at identificere, hvordan instituttet rent praktisk når målene. Panelet bemærker, at der ikke er vedlagt et eksemplar af den årlige Institut Årsrapport, hvor resultaterne beskrives. Akkrediteringspanelet vurderer dog på baggrund af de oplysninger, der kom frem på besøget, at implementeringen sker i tilfredsstillende grad. Eksempelvis forklarede ledelsen, hvordan der arbejdes med udvikling af best teaching practice, jf. målet i UMV om, at der vil være fokus på at udvikle den mest egnede undervisningsform i det forskellige fag (bilag 7, s.12). 24