En ny verdensforståelse

Transkript

1 Juni En ny verdensforståelse Af Katrine Ingemann Nielsen og Mikkel Mattsson Green Konspirationsteorier er på én gang vidtfavnende, allestedsværende, mystiske og fascinerende. Men mest af alt virker teorierne på de fleste af os som noget fremmedgjort og uforståeligt Ja, måske ligefrem som noget problematisk. Når man tænker på hvordan konspirationsteorier fremlægges i medierne og i offentligheden, finder vi det sociologisk interessant at nogle mennesker drives og motiveres af for at udbrede noget, der tages useriøst af de fleste andre. Yderligere finder vi det interessant hvordan en teori der udadtil virker til at have et godt videnskabeligt grundlag, kan blive kategoriseret som konspirationsteori hvad lægges der i dette begreb? Studiet vil dog tage afstand Om forfatterne fra vurdering af de videnskabelige beviser, primært fordi beviserne knytter sig til videnskabelige fagområder, der bevæger sig udenfor det sociologiske. Studiet ønsker derimod at undersøge konspirationsteori og konspirationsteoretikere som fænomener og de sociologisk relevante problemstillinger der knytter sig hertil. Vi forestillede os før vi gik i gang med studiet, at kategoriseringen konspirationsteoretiker måtte have en vis betydning for hvordan informationer bliver modtaget af andre, der ikke har hørt om disse informationer før: Lytter man til en konspirationsteoretiker? Hvordan oplever konspirationsteoretikeren selv sine muligheder for at deltage og sætte sit præg på de offentlige debatter? Hvordan ser konspirationsteoretikeren verden og samfundet? Disse spørgsmål var motivationen for at kaste sig over netop dette felt. Katrine Ingemann Nielsen (f. 1988) har fået sin bachelorgrad i sociologi fra Aalborg Universitet, sommeren Er oprindeligt fra Århus og er nu flyttet tilbage med sin kæreste og venter sammen deres første barn til september Hun forventer at komme ind på kandidatuddannelsen i Antropologi på Århus Universitet efter færdiggjort barsel. Mikkel Mattsson Green (f. 1988) er opvokset i Næstved på sydsjælland. Har kortvarigt studeret på Københavns universitet og CBS, men flyttede til Aalborg i 2010 og har netop færdiggjort sin bachelor i sociologi på Aalborg universitet. Nu er han flyttet til Århus med sin kæreste (Katrine Ingemann Nielsen) hvor de venter barn. Han håber på i løbet af sommeren at blive optaget på en samfundsfaglig journalistisk uddannelse som en overbygning til sociologien. Litteraturstudie Der er mange meninger om konspirationsteorier. Trods de mange holdninger til emnet, er det de færreste forskere som ønsker at undersøge fænomenet og forsøge at finde grunden til, hvordan det kan være at konspirationsteorierne ses på med vidt forskellige øjne: Nogle ønsker slet ikke at lytte til teorierne, hvor andre går ind i teorierne med alt hvad de ejer og har. Når man foretager en simpel søgning på databasen Google fremkommer resultater*, hvor ordet konspirationsteori indgår. Hvis man skimmer oversigten ses begrebet oftest i sammenhæng med ord som myter, mystik og skepticisme. Ydermere er de fleste konspirationsteorier listet op i forbindelse med religion, UFOer, hemmelige ordener og magteliter. I det følgende vil vi gennem et casestudie forsøge at gøre rede for hvilke teorier der anskues som konspirationsteorier, hvem der ellers har undersøgt konspirationsteorier i et forskningsøjemed, samt hvilke begreber der kendetegnende ses i forbindelse med teorierne. Ydermere finder vi det væsentligt at få den etablerede forståelse af hvad begrebet konspirationsteori indebærer, hvorfor vi har set på ordbøgernes forskellige definitioner i det følgende. Ordbogens definition af konspirationsteori Begrebet konspirationsteori henviser naturligvis til en teori, der bygger på en konspiration. Første del af begrebet, konspiration stammer fra latin og er et sammensat udtryk af con og verbumet spi rare (Brüel 1977: 233). Direkte oversat vil det sige at sammen-ånde eller mere ordret dansk: at ånde sammen. Det vil sige, at de der konspirerer, må være drevet af den samme ånd. Ifølge Gyldendals fremmedordbog er den egentlige danske betydning af ordet konspiration: sammensværgelse (Brüel 1977: 233). I Politikens Nudanskordbog er definitionen den samme: At begrebet konspiration henfører til ordet sammensværgelse (Becker-Christensen 2005: 620). Dette er altså ordbøgernes definition. Gyldendals encyklopædi Den Store Danske, giver et forsøg på en mere specifik forståelse af hvad begrebet indebærer: Konspirationsteori, forestillingen om, at en begivenhed eller et fænomen sker som resultat af en sammensværgelse mellem interesserede grupper, der typisk arbejder uden for lovens rammer; især i form af en skjult, men indflydelsesrig politisk motiveret organisation, der står bag en uopklaret hændelse (Grage 2012). Casestudiet Ovenstående definition finder vi dog meget bred, hvorfor vi 1/24

2 vil forsøge at få en forståelse af hvordan begrebet bliver anvendt i praksis. For at skabe en rammeforståelse for emnet som helhed og finde sociologisk relevans indenfor feltet, har vi derfor foretaget et omfattende casestudie. Casestudiet består af litteratursøgning omkring forskning på feltet, beskrivelse af fire konspirationsteorier som vi har en forståelse af er dem, der er fokus på i øjeblikket, samt en overfladisk gennemgang af mange små konspirationsteorier, der blandt andet er udledt af de fire cases vi primært har arbejdet med. Casene vil ikke som sådan danne baggrund for projektets fokus, da det primært omhandler bevisførelse og forklaring omkring de enkelte teorier. De udvalgte cases omhandler 9/11, Chemtrails, Loger og Pengesystemet og kan findes i bilag 3 til den interesserede læser. Vi ønsker af faglige og sociologiske grunde ikke at fokusere på bevisførelsen, da det i de fleste tilfælde rækker ud af vores fagkompetencer og ind i det naturvidenskabelige felt. Casestudiet har forsøgt at skabe en forståelse af forskellene og lighederne mellem de forskellige konspirationsteorier gennem en udarbejdet model, der defineres: Konspirationsteoriens niveauer (Figur 1). Gennem casestudiet så vi hvordan man kan adskille konspirationsteorier i primært to lejre: Dem der baserer sig på beviser og dem der baserer sig på indicier. Disse skillelinjer optegnes i vores model og beskrives yderligere nedenfor med forklaring gennem de udvalgte cases. Konspirationsteoriens niveauer Inspirationen til at indfange konspirationsteoriens niveauer er fundet hos Maria Brockhoff. Vi mener at hun formår at skabe en balanceret måde at forstå konspirationsteorier på, netop ved at inddele teorierne på tre niveauer. Det er i vores forståelse en fejl ikke at inddele konspirationsteorier i niveauer, idet teorierne har så forskellig videnskabelig og teoretisk baggrund. Vi deler Brockhoffs forståelse af at man bør anskue konspirationsteoriernes tolkning af verden på tre differentierede niveauer, dog med den forståelse at der kan forekomme et bindeled mellem dem alle. Niveauerne udgøres af et dagligdags, et politisk og et kosmisk niveau. Skønt vores grundlæggende fælles forståelse, adskiller vores model sig ved måden niveauerne ses og forstås. Brockhoff forbinder niveauerne nedefra og op, hvor vi ser det omvendt. Dette grundet at det kosmiske niveau styrer de andre niveauer og skaber en større sammenhæng. Det er her hvor de forskellige mønstre i teorierne kommer til udtryk. For at illustrere niveauinddelingerne har vi forsøgt at illustrere dem gennem den konspirationsteoretiske model (Figur 1). Figur 1: Forskningsoversigt Udover casestudiet har vi forsøgt at danne et overblik over hvilken form for forskning der ellers er udarbejdet indenfor emnet. Megen dansk forskning er der ikke foretaget. Men de mest markante forskere indenfor feltet er Kasper Lippert-Rasmussen, Dan Andersen og Maria Brockhoff. På dagligdagsniveauet fremkommer teorier om de hændelser, der har en direkte indflydelse på den borger der indgår i det samfundssystem, hvor loven er indtruffen eller hvor begivenheden har fundet sted der knytter sig noget sanseligt til disse teorier, som kan bindes direkte op på den begivenhed, som teorien fokuserer på. Casene omhandlende 9/11 og Chemtrails bevæger sig på dagligdagsniveauet, idet det bryder direkte ind i vores hverdagsliv og at der er tale om nogle sanselige begivenheder. Chemtrails-casen peger på at miljøet kraftigt forværres, hvor 9/11-casen problematiserer den stigende overvågning der er fundet sted efter begivenheden. 9/11-casen bevæger sig i visse tilfælde ind på det politiske niveau, grundet mistillid til de lovforslag der er blevet foretaget på baggrund af begivenheden, samt de stigende krigsførelser. Et andet eksempel er de mange kontrolmetoder og overvågningssystemer, som skal gøre rede for folks færden, eksempelvis NEM-ID og CPRnummer. Ydermere er der nogle teorier der bygger på de mange sundhedsskadelige tiltag der bliver lavet, såsom fluor i drikkevandet, tilladelse af E-numre og vacciner, der i visse teorier er et led i en reducering af menneskeheden. Dagligdagsniveauet er herfor kendetegnet ved, at der i disse kan indgå helt håndgribelige data, som der er mulighed for at skabe dokumentation for. Dog kan resultaterne af denne data bruges til at skabe konklusioner, som bevæger sig op i mere spekulative højder og hvor det bliver svære at skabe videnskabelig dokumentation. Dette sker som regel i teorier der forsøger at gå bag om og finde formålet med en foretagende lov eller begivenhed. Dette ses for eksempel i den før omtalte teori om tilladelser af forskellige kemikalier, som et led i en plan om masseudryddelse af mennesker. Den type teorier peger op mod det politiske niveau. På det politiske niveau findes der en forestilling om et større mønster, der binder alle dagligdagsteorierne sammen. På dette niveau finder man ofte den grundlæggende forståelse, at alle konspirationerne indgår som et led i en større agenda, der er underlagt skjulte politiske dagsordener og er udenfor individets handlingsramme. Her skabes der ofte forklaringer der peger i retning af overpolitiske organisationers indflydelse, militærets egentlige formål eller forskellige eliter der kan kontrollere på særlige områder, såsom politi eller internationale banker. De to cases omhandlende loger og pengesystemet viser 2/24

3 nogle teorier der bevæger sig på det politiske niveau. Dette er teorier der er præget af dårlig belæg og er svære at bevise med håndgribelig data. Begge teorier underbygges af en måde at forstå verdenen og de historiske sammenhænge på. Skal man sammenligne tankegangen med noget, ville den være snært beslægtet med en ideologi der tilbyder en måde at se sammenhænge mellem historiske begivenheder, samt en mulig forklaring på ensartetheden i måden der føres politik på mellem partier, lande og kontinenter. Når det kommer til disse to teorier, er det med andre ord snarere et spørgsmål om det mønster der viser sig mellem teorierne; om man finder den plausibel og om man vælger at tænke verdenssamfundet herudfra, end et spørgsmål om at få klare beviser lagt på bordet. Teorier der befinder sig på det kosmiske niveau, har vi ikke udarbejdet cases om, da vi ikke har fundet dem repræsentative for de teorier vi har fundet debatteret i en dansk kontekst. Disse teorier forsøger at indfange det helt abstrakte mønster, der forbinder alle teorierne og kobler dem sammen i én stor universel forklaring, hvor man eksempelvis ser på konflikterne som et resultat af en skjult krig mellem det gode og det onde. Her forsøges teorierne at blive forklaret gennem en forestilling om noget der er guddommeligt og større end menneskeheden. Alle tre studier af konspirationsteorier fokuserer på det mystiske ved teorierne og forsøger at komme med forklaringer på hvorfor nogle mennesker drives af dem. Det er oftest fremlagt som noget religiøst eller som en besættelse af at kritisere siddende regeringer eller andre institutioner. Dan Andersens interesse for konspirationsteorier blomstrede efter at have læst skønlitteraturen fra Dan Brown, herunder Da Vinci Mysteriet, som Dan Andersen lægger særligt vægt på i sin bog Skjulte Magter (2006). I værket formår han ikke at se teorierne adskilt, hvilket vi argumenterer for at man bør gennem vores casestudie (Bilag 3). Hans bidrag til emnet er herfor noget snævert, idet han forsøger at redegøre for hvorvidt konspirationsteorierne i en overordnet vurdering har en sandhedsværdi i sig eller ej, hvilket vi finder vanskeligt at vurdere og hvilket kun giver mening når man anser alle konspirationsteorier som én og samme ting. Dans konklusion spiller på at mennesket har brug for en ny form for religion for at kunne forklare samfundet og verdensstrukturerne (Andersen 2006: 156). I modsætning til Dan Andersen, ser Maria Brockhoff konspirationsteorierne på tre forskellige niveauer; et dagligdags, et politisk og et kosmisk niveau (Brockhoff 2009: 47). At fordele teorierne på forskellige abstraktionsniveauer finder vi meget anvendeligt og i god overensstemmelse med den forståelse vi selv fik gennem vores casestudie. Dog ønsker vi at belyse niveauerne på en lidt anden måde end den der anvendes i Maria Brockhoffs studie. Hun kigger ikke på teorierne som helt adskilte fra hinanden, hvilket er det vi umiddelbart finder problematisk ved hendes fremgangsmåde, idet teorierne bygger på forskellige videnskabelige baggrunde og beviser (Bilag 3). Idéen om de tre niveauer og navnet til disse, har vi dog ladet os inspirere af (Figur 1). Brockhoffs forståelse ligger tæt op af Kasper Lippert- Rasmussens, som forsøger at give et bud på om konspirationsteorierne som en helhed kan af- eller bekræftes. Det er svært at vurdere teoriernes sandhedsværdi ud fra en samfundsfaglig eller humanistisk vidensforståelse, når mange af teorierne bygger på naturvidenskabelige beviser (Bilag 3). I forhold til Lipperts artikel placeres konspirationerne igen under én og samme hat. Teorierne bliver narrativt analyseret ved at Lippert finder lighedstegn mellem teoriens plot og andre teoriers plot, for til sidst at samle og vurdere teorierne herudfra som var de én (Lippert-Rasmussen 2007). Som Lippert selv skriver, er der et hav af konspirationsteorier i omløb og selv hvis Lipperts analyse skulle være repræsentativ for en stor andel af disse, så anskuer dette studie først og fremmest den enkelte teori, som værende en teori for sig selv. Måden hvorpå man kan anskue konspirationsteorier ud fra en sociologisk vinkel er ved det at se på strukturerne og mønstrene i de enkelte teorier, for at få en forståelse af hvorfor lige netop disse teorier bliver kategoriseret som konspirationsteorier, men samtidig behandle dem enkeltvis. Analysen af konspirationsteorierne ud fra forskellige niveauer, viste sig også anvendelig i forhold til at se hvordan konspirationsteorierne bliver fremstillet i medierne. Det lader til at når en person der omtaler en teori, der ellers har en videnskabelig dokumentationsførelse, bliver teorien oftest sat i sammenhæng med de mere kosmiske niveauer, som er abstrakte, mangelfulde på beviser og ofte spekulative (Figur 1). For at sætte dette i perspektiv kan vi henvise til Godmorgen Danmark, hvor ingeniør Frank Rasmussen er inde og fortælle om 9/11 (TV 2: 2010). Her bliver han suppleret af forskellige informationsbokse på skærmen, hvor en af dem har skriften: Ifølge den engelske forfatter David Icke, var rumvæsener ansvarlige for terrorangrebet (TV 2: 2010). Her bliver seerens fokus ført væk fra de data som Frank Rasmussen taler om og hen på noget andet, som ville befinde sig på det kosmiske niveau. Med dette risikerer Frank Rasmussens udtalelser at blive usandsynliggjort for den enkelte seer af Godmorgen Danmark. Dette er et eksempel på én af vores bekymringer ved fænomenet, idet alle konspirationsteorier bliver associeret med hinanden som var de én og samme ting. Herved skjules den enkelte teoris budskaber og argumenter. En anden bekymring, som vi ikke er ene om, er forskeres generelle tien omkring alternative forklaringer, herunder både indenfor politik, økonomi, medicin etc. Ifølge den politiske skribent Rune Engelbreth Larsen, er en række forskere bekymret for deres kollegaers manglende engagement i samfundets store diskussioner og deres generelle inaktivitet: For mange forskere nøjes imidlertid med at opfylde publikationskrav og deltage i konferencer med ligesindede, mens offentligheden ofte går glip af deres saglige og faglige input til samfundsrelevante spørgsmål:»efter min mening er forskeren også forpligtiget til at ytre sig og korrigere, når fejlagtige påstande benyttes som grundlag for vigtige samfundsmæssige beslutninger (Larsen 2013). Debatten er ganske ny på Politiken.dk, men har allerede et stort debatforum, hvor han bliver bekræftet i at forskningen bør være mere modig. Én af de vigtigste pointer i artiklen er at der skal være plads til uenighed i den offentlige sfære, da det netop er der vi har vores force gennem ytringsfriheden, som efter hans mening ikke bliver benyttet tilstrækkeligt (Larsen 2013). Der er forskere, som tager deres forskning så alvorligt, at de godt tør kaste sig ud i debatter med landets politikere, men der er desværre også alt for mange, som dukker sig, måske af frygt for at blive stemplet for at sige og skrive noget, der er politisk upopulær (Larsen 2013). Hans egentlige bekymring er ikke blot ytringsfriheden, men netop forskernes frygt for stempling, hvor de kan miste deres autoritet indenfor deres videnskabelige fag. Larsen nævner det ikke selv, men for nærværende studie er det værd at nævne, at en sådan stempling for eksempel kunne være: konspirationsteoretiker. Projektets placering Gennem casestudiet har vi fået indtryk af at fænomenet konspi- 3/24

4 rationsteori er blevet behandlet mangelfuldt. De tidligere studier fokuserer på bevisførelse og beskriver fænomenet som noget religiøst og fundamentalistisk. Det kan være en mulighed, men det vil dette studie ikke have som fokus. Ydermere ønsker vi ikke at redegøre for hvorvidt beviserne i de enkelte cases kan diskuteres eller ej, da det ligger udenfor vores fagområde. Ønsket med studiet er derimod at få en forståelse af konspirationsteori som fænomen, ved at redegøre for konspirationsteoretikernes verden med øjne for hvilke problematikker det kan føre med sig, samt opnå en forståelse for forskellen mellem konspirationsteoretikernes verdensforståelse og den almene forståelse. Når vi omtaler den almene forståelse, menes der en forståelse der ikke grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved om magten i den vestlige civilisation er skruet sammen på den måde den foregiver. Dermed ikke sagt, at der ikke i denne almene forståelse kan opstå uenigheder om hvordan magten bør anvendes og hvordan den bør være skruet sammen. Denne almene forståelse kan siges grundlæggende at være tro overfor de forskellige autoriteter der indgår i samfundet forstået derhen, at de er her for at løse de opgave, som de påstår der er ikke de store skjulte dagsordner. Denne almene forståelse kan måske forekomme en smule diffus, men den vil blive uddybet længere fremme, når vi tager fat på den empiriske del af projektet. Sociologisk relevans Spørgsmålet, der er sociologisk relevant at stille og som sociologisk metode kan håndtere, er hvorvidt begrebet konspirationsteori yder indflydelse i menneskelige interaktioner og kommunikative evner til at drøfte og udvikle samfunds- og verdenssyn. Ydermere kan sociologien være behjælpelig til at danne en forståelse af fænomenet, hvilke mennesker der indgår i fænomenet og hvilke konsekvenser de udsættes for. Ved at undersøge emnet ud fra et sociologisk perspektiv, er der mulighed for at udforske relationen mellem det enkelte individ, der forsøger at i talesætte konspirationsteorier og den omverden individet taler til. Igennem casestudiet kom vi frem til at det egentlige bindeled mellem teorierne er deres kontroversielle anfægtelser af noget der kan kategoriseres som grundpiller i vores vestlige demokratiske selvforståelse. Vi argumenterede i kølvandet herpå for eksistensen af et problem bestående i at disse teorier blev klassificeret som værende noget bestemt som værende konspirationsteorier. Den sociologiske fænomenologi kan give et indblik i konspirationsteoretikernes verden og deres forståelse heraf. Ønsket er herfor at afdække empirisk hvad teoretikerne har af oplevelser og erfaringer som knytter sig til fænomenet, samt hvilke begrænsninger og konsekvenser de ser herved. Problemstilling Hvilke konsekvenser har fænomenet konspirationsteori for de individer der forsøger at udbrede kendskabet til teorierne, samt måden teorierne modtages på? Studiets formål er at gøre rede for de to fænomener 1) konspirationsteori og 2) konspirationsteoretiker. Dette for at få en forståelse for hvad det har af konsekvenser for relationen mellem den der er kategoriseret som sådan, og dem der forsøges at opnå kommunikation med modtagerne af budskaberne. Ønsket er at have en åben tilgang til fænomenet og lade både casestudier og interviews vise vejen til hvordan man kan forstå og fortolke fænomenet og dets problematikker. Projektet er opdelt i tre dele og disse håndterer forskellige elementer fra ovenstående problemstilling. Første del af projektet beskriver fænomenet konspirationsteori gennem litteraturstudiet. Anden del beskriver individerne der forsøger at udbrede kendskabet til teorierne. Beskrivelsen skabes via empiri i form af interviews og observationsnoter. Den tredje og sidste del beskæftiger sig med problematikken der binder problemstillingen sammen, nemlig konsekvenserne bag fænomenerne konspirationsteori, som er beskrevet i del et og konspirationsteoretiker, som er beskrevet i del to. Del tre vil rumme udarbejdet sociologisk teori, litteraturstudiet og bearbejdet empiri til besvarelsen. Derudover vil der i denne sidste del af opgaven, blive udarbejdet et nyt bud på en teoretisk forståelse af fænomenet. Designovervejelser Den kvalitative metode har den særlige karakteristika, at der er mulighed for et fleksibelt undersøgelsesdesign. Her er studiets retningslinjer ikke lagt på forhånd og formålet er at lade studiet udvikle sig undervejs, gennem den hermeneutiske optik. Man må sige at studiets design afspejler dette fænomen på flere punkter, hvorfor vi også har valgt at opdele studiets udvikling gennem tre stadier for at overskueliggøre det. Det foreliggende casestudie er foretaget med en ren åbenhed overfor feltet og de følgende induktive interviews vil danne ramme for studiets videreudvikling. Hermed bliver det vanskeligt at fastlægge et klart undersøgelsesdesign. Det er feltet der vil tages afsæt i for både design, datafremkomst og første del af det analytiske arbejde, hvorefter vi vil arbejde mere abduktivt. Induktion Induktionen er altafgørende for indledningen af studiets form og vil danne ramme for vores primære metodiske fremgang. Vi har ladet feltet åbne sig i et bredt bælte, hvorefter vi har spændt det indtil studiets forskningsspørgsmål. Grundet at fænomenet ikke har været undersøgt på denne måde før, har vi følt os nødsaget til at skabe et fundament inden selve studiets udgangspunkt, hvilket er grunden til det udarbejdede casestudie. Dette har gjort at vi er stødt på foredrag vi har opsøgt, informanter vi har interviewet og generelt føler at have fået en stor indsigt i feltets muligheder og begrænsninger. Ved at opdele studiet i tre stadier, forsøger vi 1) at skabe en forståelse af fænomenet, 2) at danne en fortolkning af fænomenet ud fra informanternes synsvinkel og 3) at sætte det i en sociologisk teoretisk kontekst. Ved dette åbne design opnår vi at definere fænomenet på en sociologisk relevant måde og samtidig lade feltet styre os. Abduktion Som nævnt er studiet opdelt i tre dele, hvoraf de første to dele hovedsagligt er induktivt præget. Den tredje del ønsker gennem sociologiske perspektiver at analysere de bearbejdede fænomener. Dette sociologiske perspektiv vil blive defineret gennem tidligere udarbejdede teoretiske begreber og hypoteser. Det induktive element vil derfor ikke være med til at skabe en endegyldig slutning for problemstillingen, men derimod vise os vejen til fænomenet og gennem fænomenet vise os vejen til de sociologiske begreber, der senere vil blive taget fat på. Derfor har vi benyttet os af den overkodet abduktion til at bevæge os frem til det redegjorte fænomen konspirationsteori (Kristiansen 2002: 332). Vi ønsker derimod at anvende den kreative abduktion, som kan være behjælpelig når man ønsker at tolke et nyt fænomen, da man her har muligheden for at skabe en anderledes tolkningsramme. Adaptiv teori Den metodologiske hæmning udgør en parallel til begrebsfetichismen Empiriske data er blinde uden teori, og teori er indholdsløs uden data (Jacobsen 2007: 249). Ovenfor ses et citat af Charles Wright Mills, som beskriver grundprincipperne i den adaptive teori: Dét at man må forbinde den induktive og deduktive tilgang, hvorved det skal forstås således at man indsamler observationer fra den virkelige verden og forklarer dem ved hjælp 4/24

5 af eksisterende teoretiske forklaringsmønstre. Herved tilgodeser man hverken det empiriske eller det teoretiske fundament. Desuden formår teorien at holde et dialektisk udgangspunkt mellem objektivitet og subjektivitet (Jacobsen 2007: 258), hvilket vi overkommer via en objektiv tilgang gennem vores casestudie og en subjektiv beskrivelse af konspirationsteoretikernes verden ud fra deres synsvinkel. Dette med fokus på følelserne og oplevelserne omkring det at være kategoriseret som konspirationsteoretiker. På dette grundlag formår vi at skabe et fyldestgørende billede af den sociale verden konspirationsteorierne befinder sig i, netop fordi det objektive og det subjektive domæne overlapper hinanden (Jacobsen 2007: 259). Yderligere foreskriver den adaptive teori at man benytter det teoretiske fundament kreativt, hvorved der er et grundlag for at være teorigenerende. Når et nyt fænomen bearbejdes, kan det være svært og upræcist at forsøge at placere det i en eksisterende teoretisk ramme. Herfor ser vi det praktisk anvendeligt at forsøge at forme nye teoretiske konklusioner som kan danne ramme for et nyt anvendeligt teoriapparat, der kan anvendes i kontekster lignende den vi arbejder under. I forbindelse med den metodiske strategi, åbner den adaptive teori op for metodekombination. Dette projekt vil se bort fra den kvantitative metode, da vores primære fokus ligger på den subjektive opfattelse af en konspirationsteoretikers verden. Derimod ønsker vi at kombinere casestudie, interviews og observationer fra foredrag og samtaler. På denne måde får vi et bredt empirisk fundament, der kan adapteres til teoretiske perspektiver og skabe vejen frem til forståelse af fænomenet og dets konsekvenser i en sociologisk rammeforståelse. Den adaptive teori giver derfor plads til en kreativ teoretisk slutløsning, men skaber også en åbenhed for en mudret metodisk anvendelse (Jacobsen 2007: 279). Dette føler vi dog at vi kan komme over ved at dele studiet op i de tre nævnte dele, netop for at skabe en balance mellem de metodiske udfordringer. Vi får derimod mulighed for at udvide vores erfaringshorisont på et nyt emne med en sociologisk vinkel, uden at lade os styre og vejlede af særlige teoretiske slutninger eller metodiske hæmninger. Den måde tilgangen er benyttet i studiet ses beskrevet gennem forklaringen af vores induktive og abduktive indvielse af projektet. Heri ment at vi er startet studiet med at være induktive for at forstå og beskrive et ukendt fænomen, senere har vi inddraget nogle relevante sociologiske begreber som fundament, for at forstå fænomenet i en sociologisk kontekst. Her må også nævnes at teorierne ikke er fuldstændige, men at der derimod er udvalgt anvendelige begreber til det analytiske arbejde. Slutteligt vil vi forsøge at skabe et nyt teoriapparat der kan danne grundlag for senere undersøgelser indenfor konspirationsteorier i det sociologiske felt. Videnskabsteoretisk grundlag Et fænomenologisk studie med en hermeneutisk proces Studiets metodologi bærer et tydeligt præg af hermeneutikkens grundprincipper både i forhold til forståelse af felten, men også i forhold til den proces studiet er gennemgået. Formålet er at forstå konspirationsteoretikernes hverdagsliv og de eventuelle konsekvenser der er forbundet hermed. Det studiet har som hovedfokus er dog inkluderende et fænomenologisk træk, i og med at vi forsøger en indfangelse af et fænomen. Herved forsøger vi at skabe en synergieffekt mellem det forklarende fra fænomenologien og det forstående fra hermeneutikken, for at forstå fænomenet og dets interne delelementer. Fænomenologien sætter fokus på det enkelte individs erfaringer og erkendelser af et givent fænomen. Fænomenologien kan dermed være behjælpelig til at give vores informanter plads til at beskrive deres oplevelse af fænomenet konspirationsteoretiker, samt dét at være defineret således. Det handler om at klargøre fænomenet med en vis åbenhed og forsøge ikke at trække kendte forklaringsmodeller ned over det. Fænomenet kan ikke beherskes gennem en menneskelig tabula rasa, da alle har en forforståelse som ligger til grund for det fænomen man har til ønske at undersøge hvilket indenfor hermeneutikken kaldes erfaringshorisont (Berg-Sørensen 2012: 222). Man må dog forsøge at sætte en parentes om den naturlige indstilling, for at skærpe koncentrationen om det enkelte fænomen (Berg-Sørensen 2012: 236). Vi oplevede at vores erfaringshorisont ændrede sig flere gange i løbet af processen. Blandt andet havde vi den forforståelse at flere af vores informanter interesserede sig for de politiske og kosmiske teorier, da det primært var disse der kom op i søgefeltet under vores litteraturstudie. Men gennem interviewene kan vi se at størstedelen holder afstand fra disse og fokuserer på de håndgribelige teorier med videnskabelige beviser som baggrund. Yderligere tager informanterne afstand fra at der er tale om konspirationer, da de ikke lægger vægt på hvem der står bag angrebene, men på de beviser der kan spores. De ser derfor ikke sig selv som konspirationsteoretikere, som vi havde en forståelse af, men derimod nærmere som noget, man kunne kalde magtskeptikere. Den hermeneutiske cirkel er herfor benyttet både i henhold til skrive- og læringsprocessen gennem studiets opbygning, men også til at revidere den forforståelse som enhver forsker har inden man begiver sig ud i feltet. Inden de bearbejdede interviews havde vi på fornemmelsen at ingen tog konspirationsteorierne seriøst, hvilket vi har fået både af- og bekræftet, da vores informanter efter eget udsagn har opnået en større lytterskarre. Vores forståelse af fænomenet og de individer der indgår i det, er derfor blevet revideret processuelt i takt med den hermeneutiske cirkel og gennem den adaptive teori, der har sat de teoretiske begreber i spil med den empiriske virkelighed. Yderligere måtte vi tilpasse vores interviewguide til at have tydeligere definerede spørgsmål i forhold til informanternes oplevelser, da de oftest blev betaget af at snakke om selve teorierne. Vores udførte interviews skabte en grobund for at opdele analysen i delelementer, som er givet ud fra informanternes svar. Dette har gjort at de enkelte dele i en vekselvirkning har skabt et billede som giver en god forståelse af fænomenet som en helhed, hvilket må ses som et resultat af den hermeneutiske proces. Således blev vores forståelse af fænomenet flere gange revideret og vi blev nødsaget til tilpasning af informanternes præmisser, i forlængelse af vores induktive tilgang. Dette var dog med til at give et unikt og særligt billede af skeptikernes hverdag, oplevelser og erfaringer, som vi formentlig ikke havde fået, ved at have et klart og defineret teoretiske fokus. Et kvalitativt udgangspunkt Den overordnede nysgerrighed stammer fra et fænomen, som ikke er undersøgt tilstrækkeligt nemlig konspirationsteorier og konspirationsteoretikere. Nysgerrigheden ligger særdeles op ad hvilke mennesker fænomenet indebære, hvilke konsekvenser medfører og hvad fænomenet egentlig er. Gennem vores research på området fandt vi personer som forsøgte at udbrede denne type teorier, hvormed majoriteten af befolkningen ikke bruger tid på dem. Nysgerrigheden ligger altså også i hvad det er der driver konspirationsteoretikerne og hvordan deres opfattelse af teorierne er. Der opstod altså et behov for empirisk at afdække personers oplevelse af at komme med udsagn, der blot blev sorteret fra i kategorien konspirationsteori. 5/24

6 Vi håber gennem vores interviews med udvalgte informanter der har erfaring med emnet, at nå frem til en forklaring af fænomenet og opnå forståelse ved at være en del af det. Interviewpersonerne befinder sig indenfor forskellige faggrupper, hvorfor vi opnår en stor indsigt i hvordan fænomenet kan opfattes og defineres, samt hvilke konsekvenser og fordele fænomenet kan indebære. Feltet består af individer der alle ønsker at udbrede budskaber som af andre defineres som konspirationsteorier. Disse personer deler herigennem en fælles skæbne. Trods de individuelle fagkundskaber hos interviewpersonerne, vil dette ikke være fokus eller styre interviewene. Der vil derimod blive taget hensyn til den enkeltes budskab og oplevelser. Det kvalitative element der findes gennem den induktive metode, kan fungere som et godt modspil til de teoretiske hypoteser, idet man får mulighed for at sætte hypoteserne i et nyt perspektiv og sætte fokus på de individuelle forklaringer ved et givent fænomen. Særligt når man arbejder med et fænomen der ikke tidligere har været belyst kvalitativt, så er de individuelle opfattelser væsentlige. Før vi kunne begynde at konstruere videnskabelige forklaringer, så vi det nødvendigt at starte med at finde det empiriske grundlag for undersøgelsens udformning. Derfor er vores ønske med den kvalitative metode at få en empirisk udgravning af konspirationsteoretikernes verden og deres erfaringer med den. Yderligere startede studiets proces med et dybdegående litteratur- og casestudie, hvor ønsket var at blive klog på emnet, få en forståelse af hvordan fænomenet bliver omtalt og en fornemmelse af hvordan konspirationsteoretikerne og deres budskaber umiddelbart ser ud til at blive modtaget i det offentlige rum. Dette med ønsket om at indfange et bredt billede af feltet og kaste lys på de problemstillinger som ville opstå gennem researchen. Ønsket med den induktive metode, er ikke blot at afdække fænomenet som det opfattes af nogle få individer, men derimod at benytte den information vi får herigennem til at belyse de sociologiske perspektiver der senere vil blive diskuteret. Dette vil foregå gennem den adaptive teoris principper. Det induktive element vil bane vejen frem, mens det mere teoretiske vil bearbejde de data som vi opnår gennem interviews og observationer. Etiske overvejelser De enkelte interviewpersoner adskiller sig fra hinanden, både uddannelsesmæssigt og personligt. De har alle haft en individuel oplevelse i forhold til emnets problematik, hvilket er noget vi måtte tage højde for. Dette i forhold til at mærke efter hvor langt vi kunne spørge ind til det erfaringsmæssige, samt hvorledes vi kunne styre interviewet eller om interviewpersonen skulle styre. Herfor er valget af et semi-struktureret interview gjort, da interviewpersonen selv får lov til at uddybe de områder som ikke er følsomme for vedkommende, samtidig med at vi som forskere styrer interviewets gang igennem de opsatte temaer. Dette gør også, at der trods de forskellige oplevelser og teoretiske synspunkter, vil blive skabt en ensartethed i interviewet. Identitetsbeskyttelse Konspirationsteorier er et følsomt emne indenfor den videnskabelige verden, hvorfor det er nødvendigt at klargøre hvorledes de ønsker at optræde med deres fulde position og identitet i studiet. Det er et emne som kan have betydning for deres position. Alle blev herfor spurgt indtil anonymitet i forhold til offentliggørelse, samt brug af mailkorrespondance og citater. Yderligere spurgte vi om informanterne ønskede at få tilsendt opgaven efter studiets afslutning, hvilket de alle har sagt ja til. Dog ikke i forhold til at se hvorledes de er identitetsbeskyttede, da det ikke var et krav fra nogen af informanternes side, men derimod af ren og skær interesse for at læse projektet. Studiets kategorisering Følgende er nok mere af moralsk karakter end decideret etik, men uanset hvad finder vi det relevant at nævne. Trods at informanterne beskæftiger sig med teorier der i offentligheden omtales som konspirationsteorier, tager de afstand fra at identificere sig selv som konspirationsteoretikere. Vi ønsker ikke at omtale vores informanter som noget de ikke finder passende, hvorfor vi fremover omtaler dem som skeptikere. Vi følte at emnet havde en velovervejet plads under etik i forhold til vores ageren omkring vores informanter. Fluen på væggen Som observatører måtte vi gøre os mange overvejelser i forhold til hvad der ville være bedst for studiet, os selv og de observerede. Vi valgte at fungere som den totale deltager hvis formål er at holde sin identitet skjult (Kristensen 1999: 104). Formålet var ikke at holde identiteten skjult overfor vores interviewpersoner, da de var klar over at vi lavede et studie omhandlende dette emne. Derimod ønskede vi at agere skjult i forhold til det publikum der skulle møde op og bedømme vores interviewpersoners færden og udtalelser, da en implicit del af studiet omhandler modtagelsen af interviewpersonernes teorier i det offentlige rum. Vi havde derfor nogle opfølgende diskussioner omkring hvad der ville være bedst i forhold til at tage observationsnotater, men da vi nåede frem til foredragene kunne vi se at flere havde blokke med til at nedskrive informationer, hvorfor det ikke ville vække opsigt at vi også skrev i en blok. Det største etiske dilemma ved at agere som den totale deltager er at de observerede, som i dette tilfælde var publikum, ikke har nogen anelse om at de medvirker i en undersøgelse. Herfor behandlede vi også vores observationsnotater neutralt, ved blandt andet at undlade at forklare specifikke detaljer omkring de mennesker der indgik i feltens publikum. Det kunne herfor være en hvilken som helst Hr. og Fru Jensen der medvirkede i publikummet. Herved mener vi at behandle det etiske dilemma på bedst mulig vis. Denne neutralitet har heller ingen indflydelse på studiets afklaring, da publikum til felten ikke er ligeså interessant som selve feltens deltagere, altså skeptikerne. Del 2: En skeptikers verden Kontakt til feltet Gennem vores dybdegående casestudie af konspirationsteorier, er vi stødt på blandt andet hjemmesider hvor vi har kontaktet forfatterne på nogle af artiklerne, samt taget kontakt til den danske radiokanal Radio Frihed, som er kendt for at have frirum til at tage imod personer med holdninger der rækker udover den anerkendte medieflade. Tanken var at det umiddelbart synes mest oprigtigt at tage kontakt gennem brevformat, men efter research på personerne vi ønskede at kontakte, gik det op for os, at de alle var vandt til at blive kontaktet gennem diverse foredragssider eller per . Derfor valgte vi at udfordre vores udforskningstrang og finde frem til samtlige s, hvilket var lidt af en prøve, da nogle af personerne har meget traditionelle navne. Heldigvis er alle syv personer engageret i miljøet og det tog ikke meget længere tid end en søndag eftermiddag før alle kontakter var fundet og kontaktet. De kontaktede var meget imødekommende overfor emnet og svarede alle tilbage med stort engagement. Der var endda tre kontakter der indgik i aftalen om at medvirke i telefonisk interview allerede samme dag som vi tog kontakt, uden at stille yderligere spørgsmål til 6/24

7 hvad undersøgelsen omhandlede, andet end at temaet var konspirationsteorier og den åbne debat (Bilag 1). Ikke nok med den hurtige tilbagemelding, forsøgte alle de kontaktede at tilpasse sig vores tidspunkter og tilsidesatte egne behov, for at kunne deltage, hvilket peger i retning af et brændende ønske om at blive hørt. Ydermere oplevede vi fire informanter der frivilligt sendte os links til diverse foredrag og film, hvorved de indirekte har hjulpet os med at få felten til at åbne nye dimensioner i studiets første fase, vi ikke selv var stødt på. To uger efter indledende kontakt, sendte vi yderligere materiale omkring interviewet ud til de medvirkende interviewpersoner, samt dato og tidspunkt for opringning. I informationsbrevet indgik også formalier (Bilag 2). Mødet med feltet Første reelle møde med feltet foregik til et foredrag af Niels Harrit, der blev afholdt af Frit Forum i Århus. Dette foredrag omhandlede hans undersøgelser af bygning 7 s sammenstyrtning og da det var et politisk arrangement havde han kortet foredraget ned, så der var mere plads til politiske diskussioner og spørgsmål derefter. Tre uger senere afholdte han endnu et foredrag på Café Casablanca i Århus. Her mødte vi også op. Foredraget var her på to timer og der var endnu engang sat tid af til spørgsmål. Det første foredrag vi deltog i bar præg af at det primært var unge, samfundsfaglige studerende der havde kritiske magtspørgsmål i forhold til planlægningen bag 9/11. Han understregede her at det var uden for hans fagområde at snakke om de bagvedliggende motiver, men han kom med det forslag, at kigge på den historiske kontekst og tolke sig frem til om man tidligere havde oplevet en stat der angreb sig selv af egeninteresse (Bilag 5: 1). Det andet foredrag vi overværgede var planlagt til et mere alsidigt publikum, hvortil han også inddrog flere af hans fysiske beviser omkring særligt bygning 7. Her var der deltagere i alle aldersgrupper, det var dog primært ældre og unge mennesker som var mødt op. Det er tydeligt, hvilket vi også får understreget senere, at det er de middelaldrene der mangler. Under dette foredrag er der mere vidtfavnende spørgsmål, lige fra politiske til de fysiske beviser, og efter spørgerunden ser størstedelen overbeviste og skræmte ud. Det var i det hele taget et chok for de deltagende parter ved begge foredrag at høre historien om bygning 7, da de fleste aldrig havde hørt den nævnt før (Bilag 5: 3). Han spurgte publikum til begge foredrag: Er der nogen der har beviser for den officielle forklaring? og begge steder var der tavst. Hertil tilføgede han, at det skal man ikke være ked af, for det har medierne eller den amerikanske regering for den sags skyld heller ikke (Bilag 5: 3-4). Ved det andet foredrag blev vi introduceret til én af Niels Harrit kammerater fra Århus, Anders Dahl, som vi fik arrangeret et interview med. Den generelle fornemmelse af feltets hovedpersoner er at det er ivrige, åbne mennesker der alle ønsker at bidrage til udbredelsen af alternative forklaringer. Herunder særligt vedrørende 9/11, da det har været en øjenåbner for de fleste af de udvalgte informanter. Et lille observationsstudie Trods vores observationer ikke benyttes som direkte forklaringer i vores analyse, er de væsentlige i forhold til at underbygge vores informanters udsagn, omkring offentlighedens modtagelse af deres teorier. Vi valgte at forholde os som den totale deltager i felten, hvilket betød at ingen vidste noget om vores studie. Dog var vores interviewpersoner informeret om at vi ville benytte vores observationsnotater, både fra foredrag og interviews. Det vil altså sige, at dem vi holdte vores identitet skjult overfor var publikum modtagerne af konspirationsteorierne. Vi interagerede derfor så naturligt som muligt når vi fremmødte til de to foredrag, hvorfor publikum ikke har fattet mistanke. Rollen egner sig godt til at udforske sociale miljøer, men kan have konsekvenser for måden hvorpå feltet udfolder sig, hvis forskeren ikke har skjult sin rolle godt nok (Kristiansen 1999: 104). Dog mener vi ikke at vi har overført usikkerhed til feltet, da vi agerede præcis som publikum. Yderligere kan der være fare for at forskeren kan go native i disse observationsstudier, hvilket vi også mener at være kommet udenom, grundet at observationerne har været af kort varighed og at det ikke har indebåret en decideret konverserende kontakt til publikum. Publikum var meget individuelt og ikke som sådan en samlet masse, hvilket gjorde det lettere at holde en facade som den totalt observatør. Kvalitative udtalelser For at få en bred forståelse af fænomenet, har vi forsøgt at indfange flere forskellige typer mennesker, der repræsenterer feltet. Vores interviews består af personer fra forskellige geografiske områder og forskellige fag- og aldersgrupper. Dette er helt bevidst valgt, da fænomenet ikke er undersøgt på denne måde tidligere, hvorfor vi mener at kunne indfange det bedst muligt ved at nå ud til en bred skare. Alsidigheden blandt informanterne viste sig at komme helt af sig selv. Det lader til at de folk der forsøger at råbe op om skepsissen, breder sig ud over mange fagområder, mange uddannelsesniveauer og fordeler sig jævnt i landet. Dog er der en klar overvægt af mænd blandt vores informanter: 6 ud af 7 er mænd. Ingen af de interviewede har ønsket at være anonyme i studiet, hvormed vi har fået mulighed for at fortælle om deres personbaggrund. Dette er nyttigt, når man afdækker et nyt fænomen, da det bidrager med menneskelige dimensioner i forståelsen af feltet. Dette afsnit vil derfor være en beskrivelse af de interviewpersoner vi har mødt på vores vej, samt måden hvorpå vi kom i kontakt med dem. Ydermere vil dette afsnit give indsigt i vores oplevelse af de samtaler vi har haft med dem efterfølgende og samtidig give læseren et præg om, hvorfor vi har udvalgt den teori vi har til den senere analyse. Den udvalgte teori beror på nogle emner vores informanter direkte og indirekte har peget på gennem deres udtalelser. Josef Hanji Josef er én af de informanter som har taget personlig kontakt til os i ønsket om at deltage. Han hørte om vores interview gennem Radio Frihed, som vi havde kontaktet. Josef er vokset op i Vangede, som er en forstad til København. Her var han efter eget udsagn den eneste mørke dreng i klassen og hans første politiske engagement handlede om de sortes rettigheder. Josefs trang til at gøre en forskel indenfor politik er fortsat op gennem hans liv og da han begyndte at læse til lærer på Frederiksberg seminarium, bliver han formand for Frederiksberg i de lærerstuderendes landskreds (Hanji: 10,23). Josef fik øjnene op for konspirationsteorierne da han fik den erkendelse at demokratiet, som han troede på og kæmpede for, byggede på en løgn (Hanji: 7,37). Allerede omkring 2001 begynder Josef at undre sig i forbindelse med den nye terrorlovgivning. Han har altid villet være politisk aktiv, men ser nu ikke et formål med det, da vores styre er blevet dybt udemokratisk (Hanji: 26,45). Medierne, som ellers betegnes som den fjerde statsmagt, oplever Josef som løgnere og manipulatorer der forsøger at skabe fordele for den linje, der er fuldt af de tre andre 7/24

8 magtinstanser (Hanji: 18,18). Josef styrede interviewet med selvsikkerhed og fik besvaret nærmest alle spørgsmålene af sig selv. Man kunne mærke hans iver for emnet og han havde mange metaforiske billeder at give på den situation som vi, efter hans mening, befinder os i. Der var ingen tvivl om at frustrationen fra Josefs side var på demokratiets vegne. Interviewet blev afholdt over Skype uden videokamera, hvorfor vi ikke kunne aflæse Josefs ansigtsudtryk. Men at dømme ud fra hans ivrighed og sommetider høje toneleje, var der ingen tvivl om at dette var noget han gik ind i med ild og sjæl. Der var heller ingen tvivl om at han gerne ville støtte op om vores studie, da han mente at det er et emne som er overset i videnskaben. Josef udtalte sig særligt om den fornægtelse han mødte blandt mennesker. For at indfange denne fornægtelse, benyttede han det socialpsykologiske begreb: kognitiv dissonans. Begrebet har vi valgt at benytte os af i den senere teoretiske analyse. Niels Harrit Niels Harrit er pensioneret lektor i kemi ved Københavns universitet. Han figurer fortsat på universitetet som emeritus, hvilket vil sige, at han stadig har sit gamle kontor på universitetet, hvor han bedriver forskning. Meget af hans tid i privaten går med 9/11, hvor han med sin kone Pernille Grumme, skriver klager til Danmarks Radio og derudover holder han foredrag i hele landet. Lige nu har han en injuriesag kørende, fordi han i Politiken er blevet kaldt holocaustfornægter og tosse, hvilket Niels har anklaget den pågældende journalist og ansvarlige redaktør for. Ellers går hans tid med at spille jazzmusik, hvilket han har gjort i store dele af sit liv. Hans kone Pernille Grumme introducerede ham for 9/11, gennem en videofilm hvor man ser bygning 7 styrte sammen. Hidtil troede Niels Harrit at World Trade Center udelukkende bestod af de to tårne og at det kun var disse to bygninger, der var styrtet sammen på grund af flysammenstød. Det gik nu op for Niels, at der var en tredje bygning som han igennem sine medier aldrig var blevet fortalt om, selvom det nu var seks år siden at tragedien fandt sted. Det i sig selv fik Niels til at undre sig (Harrit: 4,00). Desuden fik videoklippet Niels til at undre sig, fordi bygningen falder fuldstændig lodret og symmetrisk sammen og tilsyneladende uden grund. I modsætning til de to tårne, var bygning syv ikke ramt af noget fly og der var ingen øjensynlige skader på bygningen. For Niels var denne underen noget, der var forankret i selve hans position som naturvidenskabsmand. Som han selv udtrykker det, så er han som naturvidenskabsmand trænet i at forstå hvad der foregår rent fysisk rundt omkring ørene på ham. Her stod han overfor et fænomen han ikke kunne forklare med den officielle teori medierne havde præsenteret for ham. Han vidste derfor at dette var en sag, som han måtte gå ind i. Han var nødt til at finde en ny forklaring på den observation han havde gjort sig (Harrit: 4,17). Vi mødte Niels Harrit første gang ved et foredrag hos Frit Forum i Århus, hvor han fortalte om bygning 7. Her forhørte vi os om muligheden for et personligt interview om hans oplevelser omkring at komme ud med budskaberne, oplevelsen af at være stemplet som konspirationsteoretiker og andres modtagelse af teorierne. Han var vældig glad for at blive kontaktet og oplyste om at han kom til Århus igen i midten af april, hvor vi fik mulighed for at invitere ham hjem til kaffe og chokolade. Her oplevede vi en åben mand, hvor det første han ønskede sig var en rugbrødsmad med hamburgerryg, hvilket vi fandt. Der var ingen tvivl om at Niels følte sig berørt over at særligt hans kollegaer ikke ønskede at tage emnet op, når det for ham var så åbenlyst at vi bliver løget overfor. Ydermere bragte han vores samfund i et primitivt perspektiv, hvor han sammenlignede det med en stammekultur, hvor det er let at fryse nogen ude. Dette var interviewets primære samtale, hvilket gav os indsigt i benyttelse af det sociologiske begreb Kollektiv Bevidsthed af Emilé Durkheim til en senere analyse. Pernille Grumme Niels Harrit anbefalede os at interviewe hans kone Pernille Grumme. Det er egentlig hende som har introduceret Niels til fænomenet, da hun siden den tidlige ungdom har kæmpet for fred. Hun fortæller i interviewet hvordan hun siden ungdommen blandt andet har arbejdet med kampen for de sortes rettigheder, atomkraft og vietnamkrigen (Grumme: 3,09). Pernille er uddannet skuespiller og bruger sin karriere til at være instruktør og underviser på den danske filmskole. Yderligere har hun skrevet en del satire-tekster til revyer. Nu fylder 9/11 hele hendes tid, hvor både hun og Niels skriver læserbreve, deltager i debatter og er i konstant konfrontation med pressen (Grumme: 2,20). Hun udtrykker tydeligt at problemet er at journalisterne ikke gør deres job og derfor må hun jo være med til at fortælle dem, at de ikke gør deres arbejde ordentligt og selv agere journalist (Grumme: 2,36). Interviewet foregik over Skype med kamera, hvor man tydeligt kunne se at emnet berørte Pernille. Hun benyttede sig af store fagter, rørte ved ting på skrivebordet som hun placerede hårdt igen, brugte citationstegn og det var flere gange tydeligt på hendes stemmeføring at hun både var vred og ked af de situationer hun beskrev for os. Vi hørte om hendes erfaringer med at udtrykke budskaber, som hun har gjort siden ungdommen, hvor hun fortæller at hendes primære erfaring er at det bliver opdaget på et tidspunkt, så hun kan ikke forstå at hverken pressen eller politikere ikke vil høre på det. Hun føler at de må sidde med en stor dårlig samvittighed, som de færreste mennesker ville kunne rumme. Morten Lindhard Morten er også én af de personer der har kontaktet os frivilligt og har fået besked om studiet gennem Radio Frihed. Han er fra 1957 og har masteruddannelsen i biologi fra Århus Universitet og arbejder som naturskoleleder og naturvejleder, hvorfor de biologiske spørgsmål optager ham meget (Lindhard: 1,20). Han begyndte at interessere sig for 9/11 på dagen for begivenheden, for allerede her oplevede han hvordan medierne og den amerikanske stats repræsentanter modsagde sig selv. Her blev han også kritisk overfor pressen, idet han ikke kunne forstå de ikke ville gå ind og være en kritisk presse, som de jo ellers plejede (Bilag 14: 1). Noget andet der interesserer Morten er både mediernes og politikernes mod og åbenlyshed i at hemmelig- 8/24

9 hedsholde eller ødelægge beviser, der tidligere har set det offentliges lys (Bilag 14: 2). Morten har vi haft to forskellige former for interviews med, idet han i interviewperioden ikke havde tid til et mundtligt. Herfor fremsendte vi ham spørgsmålene på mail, hvorefter han svarede skriftligt. Vi forsøgte at kontakte ham igen i slutningen af perioden, da vi mente at det var bedre at alle interviews foregik mundtligt og for at få nogle uddybelser på det han havde svaret i mailen, hvorved vi fik et Skype interview uden kamera. Morten er velformuleret og har primært fokus på den retning samfundet bevæger sig og mener at vi befinder os i en Orwellsk tidsalder, uden nogen egentlig har bemærket det. Morten har været meget ivrig i forhold til studiet og har sendt os s med debatter, læserbreve og artikler som han mente kunne have relevans for vores forskningsspørgsmål. Tommy Hansen Tommy er 55 år og freelance journalist. Efter eget udsagn beskæftiger han sig med forskellige former for journalistik, hvoraf nogle af disse blot er for at tjene til smørret på brødet. Den form for journalistik som Tommy anser for at være hans egentlige pligt at drive, og den som interesserer ham at skrive, er den kritiske og skeptiske journalistik (Hansen: 04,19). Tommy kalder selv denne form for forbudt journalistik (Hansen: 05,00). Dette skal nok ikke tages bogstaveligt i en juridisk forstand, men forstås på en sådan måde at denne journalistik ikke afkaster indtægter, da de store mediehuse ikke køber og trykker den. Indholdet i denne journalistik bliver derfor heller ikke udbredt til danskerne, hvorfor Tommy har åbnet en internetavis, som hedder stikimod.dk. Det var særligt 9/11 der ændrede Tommys verdensforståelse. Han mener at den verdenshistorie vi bliver fortalt og den vestlige civilisations selvforståelse peger i retningen af at vi i Vesten er de gode og så er der alle fanatikerne i de andre lande som vi skal belære et anderledes liv, ligesom vi tidligere gjorde det via korstogene (Hansen: 06,05). Tommy var utrolig snaksaglig gennem interviewet som vi foretog over Skype med kamera. Her oplevede vi at han havde styr på sin argumentation. Desuden var han helt klar over projektets fokus og snakkede derfor meget om oplevelserne han havde haft som journalist og dét ikke at kunne komme ud med sine budskaber, trods han mente, at det er det hans job skal mestre. Tommy var god til at holde hovedet koldt gennem interviewet, hvilket man også kan mærke i det litteratur han skriver. Vi har blandt andet læst hans bog 11. September - Stadig ingen svar, som har givet inspiration til vores casestudie omkring 9/11 (Bilag 3). Anders Dahl Anders er 38 år og uddannet elektriker. Men efter nogle brud på privatfronten valgte han et mere fleksibelt job og er nu handicaphjælper for en med muskelsvind. Dette giver ham tid til at sætte sig ind i teorierne, finde mønstre og føle at han har mulighed for at skabe en bedre verden (Dahl: 10,25). Anders føler sig løget overfor og føler at hans mission er at få andre til at indse løgnene: Det er hele The Western Civilisation der er faldet til jorden (Dahl: 15,09). Det var Niels Harrit der introducerede os for Anders Dahl, da han boede i vores nærområde og derfor var ideel at interviewe. Anders har altid interesseret sig for konspirationsteorier og startede som ung med at være interesseret i rumvæsener og det generelle liv i rummet (Dahl: 02,11). Da han blev ældre, og særligt efter 9/11, begyndte han at fokusere på de mere videnskabelige beviser (Dahl: 02,22). 9/11 var den første teori han tog decideret seriøst og har beskæftiget sig med for alvor (Dahl: 15,46). Dette er grundet at der er konkrete beviser, hvilket der ikke er for rumvæsener, som han ellers havde haft som interesse. Han beskriver at han tidligere havde set konspirationsteorierne som popkorn og ren underholdning (Dahl: 17,50). Vi hilste første gang på Anders ved et foredrag af Niels Harrit der blev afholdt på Café Casablanca i Århus, hvor vi blev introduceret af Niels Harrit. Han bor i Åbyhøj, ligesom os selv, hvorfor det var ideelt at invitere ham hjem på kaffe og chokolade. Her afholdte vi et afteninterview, da han skulle have puttet børnene først. Vi oplevede en vældig snaksaglig og åben person, der havde mange oplevelser at byde ind med. Yderligere gav han os et andet perspektiv end mange af de andre informanter, idet han tidligere havde beskæftiget sig med de mere politiske og kosmiske konspirationsteorier. Han gav os nogle navne på personer der diskuterede fænomenet i Århus, men vi måtte oplyse ham om at vi nu havde nok interviewpersoner. Dette var endnu et eksempel på den ivrighed vi har mødt overfor emnet gennem studiets fremtræden. Stephen Egede Glahn Niels Harrit introducerede os for Stephen, hvilket vi var utroligt glade for. Stephen er en mand på 76 år der stadig har utroligt meget livsgejst, hvilket han mener kan bunde i at hans mission her i livet er at oprette fred og orden, hvilket ikke er opnået endnu (Stephen: 03,06). Han har brugt 24 år af sit liv i forsvaret, hvor han blandt andet har været løjtnant og premierløjtnant, arbejdet for FN-tjenesten i Gaza og været jægersoldat. I Jægerkorpset var han uddannelsesofficer, delingsfører og næstkommanderende. Ydermere har han arbejdet for Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor han selv mener han har fået øjnene op for en hemmelighedsbehandling af mange magtfulde hændelser (Bilag 13: 1). Efter hans tid i forsvaret, har han brugt 26 år af sit liv som Sognepræst, idet Guds udsagn også er væsentlige i forhold til fred. Han sørger for at engagere sig og følge med i tiden, hvorfor han skriver mange læserbreve. Men han har oplevet at når man skriver læserbreve omkring 9/11 bliver de aldrig godtaget, hvilket er én af grundene til at han ikke vil holde visse aviser længere (Stephen: 56,41). Herfor udtrykker han sin mening omkring 9/11 ved at være medlem af i11time.dk (Bilag 13: 1), holde foredrag og forsøge at komme igennem med læserbreve. Stephen mener det er farligt at orientere sig om disse ting på internettet, hvorfor det er vigtigt at folk der interesserer sig for disse ting søger informationerne gennem skrevet litteratur. Dette oplevede vi at Stephen havde gjort, da han kunne citere samtlige værker. Det kom ikke som et chok for ham at der skulle have været nogen højtstående embedsmænd fra den amerikanske regering, der havde stået bag et sådant angreb, grundet hans tid hos forsvaret hvor han ofte stødte på skjult magtbegær (Stephen: 07,05). Vi sendte Stephen den samme som vi havde tilsendt de andre, efter vi fik ham anbefalet af Niels Harrit. Dagen efter blev vi ringet op, hvor han roste vores studie og idéen bag det, 9/24

10 og oplyste at han vældig gerne ville deltage. Stephen havde en rolig fortællerstemme, som gjorde at man følte sig tryg i hans nærvær. Der var ingen tvivl om at han var god til hans tidligere job som sognepræst med de mange bibelske referencer han kunne nævne, som gjorde at den situation vi sidder i blev sat i et andet lys end det lys den tidligere var sat i gennem de mere håndgribelige referencer til eksempelvis grundloven. Vi afholdte interviewet over Skype uden kamera, men trods dette, kunne vi mærke Stephens engagement gennem de mange citater han læste op fra bøger, læserbreve og artikler. Flere gange kan man høre papir blive rodet med gennem interviewet, hvilket gjorde at de ting vi fik at vide var noget han primært var inspireret af gennem litteratur. Stephen ville gerne hjælpe os yderligere med informationer, og tilbød derfor at tilsende os nogle læserbreve med posten, som han havde forsøgt at få i diverse danske medier. Dette takkede vi ja til, eftersom det kunne give os et præg af hvorfor de eventuelt ikke var blevet optaget. En lille eftertanke Overordnet set har vi oplevet at vores informanter alle har forstået at det primært var deres oplevelse af det at være stemplet som konspirationsteoretiker der var vores fokus, hvorfor de fleste undlod at fokusere på konkrete undersøgelser. Deres ivrighed gjorde at vihar fået tilsendt en masse materiale, er blevet inviteret til foredrag rundt om i landet (her har vi deltaget i to af Niels Harrits begge i Århus) og alle havde da også svært ved at se bort fra at nævne beviserne, særlig til underbyggelse af hvor frustrerende det var, ikke at blive lyttet på. Det har herfor været givtigt at holde interviewene åbne, da det oftest var deres egne ord der fik dem hen på rette kurs og gjorde at vi fik nogle gode, uddybende interviews, hvor vi har fået en bred mængde data at bearbejde og analysere disse menneskers verden igennem. Om interviewguiden Formålet med det kvalitative forskningsinterview ( ) er at forstå temaer i den oplevede dagligdag ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale 2009: 41). Forskningsinterviewet vil blive benyttet i projektet for at få en indsigt i det oplevede hos interviewpersonerne. Ved at benytte os af semistrukturerede interviews er det muligt at konstruere en række emner med dertilhørende forskningsspørgsmål, samtidig med at der er gjort plads til interviewpersonens medvirken og indflydelse. Temarækken er inspireret af henholdsvis vores litteraturstudie og den forståelse vi har fået af problematikken af feltet derigennem, samt vores sociologiske forforståelse, hvormed guiden er formet af forestillinger om hvordan de adspurgtes oplevelser og erfaringer har været. I det alle de adspurgte har et stort kendskab til feltet, har vi anvendt begreber der tilhører fænomenets verden som vejledende til at udforme temarækkerne, samt fået interviewguiden op på et videnskabeligt niveau der passer til de adspurgte. Vi forventede at de fleste af de adspurgte ville være kompetente til at svare på akademiske spørgsmål, idet de alle har arbejdet med feltet i en længere periode, samt har en stor forståelse for emnet og dets problematikker. Interviewguiden kan findes i Bilag 15. Temaramme Den tematiske opbygning af interviewguiden består primært af informanternes egen forståelse, oplevelse af dét at være konspirationsteoretiker og hvad konsekvenserne er ved denne kategorisering. Yderligere ønskede vi at komme ind på livet af de forskellige personer, for at få en personlig fortælling omkring deres erfaringer, hvorfor vi spørger indtil blandt andet personbaggrund, første møde med teorierne og deres passioner indenfor feltets rammer. Der er i alt kun fem temaer; 1) Personbaggrund, 2) Informantens interesse for feltet, 3) Grundlæggende omkring konspirationsteorier, 4) Forholdet til offentligheden og 5) Hvilke konsekvenser det kan have for videnskaben og den åbne debat. De få temaer gjorde at informanterne fik rig mulighed for at uddybe temaerne som de ville. Under hvert tema havde vi foretaget nogle guidende spørgsmål til hvis samtalen gik i stå og for at lede informanten hen mod de svar vi havde brug for, hvis det blev nødvendigt. Dette var stort set ikke nødvendigt, da alle talte frit og bredt indenfor feltets rammer. Udførsel af interviews Grundet de store geografiske afstande mellem vores informanter, blev vi nødt til at tænke alternativt i forhold til at nå ud til dem alle på bedst mulig vis. Vi tilbød i vores kontaktbrev at vi kunne afholde interviewet over Skype (Bilag 1). Ved at afholde interviews over Skype kunne vi optage dem i god kvalitet gennem QuickTime Players lydoptagelse og gemme lydfilen med det samme i flere arkiver, så den ikke blev mistet. Yderligere har Skype den fordel, i forhold til telefoniske interviews, at man kan lave en videosamtale så man kan se hinanden. Dette er en fordel i forhold til at observere folks ansigtsudtryk, reaktioner, grin og underen, hvorfor vi stadigvæk havde mulighed for at tage noter til disse former for observationer under interviewet, ligesom ved et interview der foregår tête-á-tête. Ulempen ved Skype er at man får en større afstand til informanten, da der automatisk bliver dannet en distance mellem de to skærme. Vi var dog også så heldige at få to interviews, hvor vi sad overfor informanten. Dette giver en helt anden dynamik, hvorfor vi ville ønske at alle interviews havde forgået på denne måde. Dog har vores informanter vist stor åbenhed, om det var over Skype eller samtaleinterviews, hvilket har gjort at interviewmetoden ikke har været af den store betydning. Oplevelse af samtaler Den generelle oplevelse af de samtaler vi havde med vores informanter var åben og positiv. I alle tilfælde var vi nødt til at stoppe informanterne for at få plads til at indvie dem i formalierne. Vi sørgede dog for ikke at stoppede dem gennem noget, der havde relevans for emnet. Åbenheden gjorde at vi fik nogle lange interviews, som alle indebar en masse brugbar data for studiets vækst. Trods den lange taletid, var de gode til at holde sig indenfor temaerne, men sommetider kunne man godt mærke at de havde hang til at tale om teoriernes beviser. Dette kan være en arbejdsskade i forhold til at de er vandt til at forsvare deres teorier. Vi oplevede også stærke reaktioner fra informanterne, såsom hævede stemmer eller ting der blev stillet hårdt på bordet, særligt når vi snakkede om den offentlige modtagelse af budskaberne. Noget der var særligt interessant var at mange af interviewpersonerne havde et godt begrebsligt ordforråd, hvorfor den udvalgte teori i studiet er valgt med inspiration fra interviewene. Dette gjorde at vores studie fik mulighed for at gennemgå en meget induktiv proces, som vi mener har højnet særligt den interne validitet, da det rammer vores informanters felt både ud fra deres egne ord, men også i et teoretisk perspektiv de har været med til at præge. Analytisk oplevelse af en ny verdensforståelse Den følgende analyse er inddelt i to sektioner, hvoraf den første vil være en induktiv forklaring af skeptikernes verden og konsekvenserne ved at indgå i den. Den anden del vil være en teoretisk analytisk stillingstagen til denne verden gennem sociologiske perspektiver. Den induktive del vil danne en ramme om fænomenet, som vi ikke har fundet lignende i 10/24

11 tidligere forskning om fænomenet. Der er tale om en ramme, som er tiltænkt at kunne indfange skeptikernes verden og den epistemologi de synes at føre. Herefter vil vi kigge på de konsekvenser de møder i hverdagen, både på det offentlige plan, på det nære plan og slutteligt på det individuelle plan, hvor vi ser på hvordan skeptikerne formår at tilpasse sig. Konspirationsteorier Definition og konsekvens Noget der var særligt interessant, var at få informanternes syn på konspirationsteorier i forhold til det, vi fandt ud af gennem Del 1. Her peger de især på de teorier vi har placeret på dagligdagsniveauet som noget der ikke kan kategoriseres som konspirationsteorier. Morten udtaler at man ikke kan tale om deciderede teorier, men at der nærmere er tale om oplysninger, informationer og data om et pågældende fænomen, hvorfor han mener det i sin egentlighed er forkert at kategorisere eksempelvis 9/11-skepsissen som en konspirationsteori (Lindhard: 02,06). Det er uvidenskabeligt på forhånd at afvise data på den baggrund at man ikke forstår data. Det er først her data bliver interessant, for så er der noget at finde ud af (Lindhard: 02,29). Ovenstående viser at Lindhard er træt af, at når man som forsker beskæftiger sig indenfor et felt, som andre ikke kan sætte sig ind i eller har interesse for, så er det pludseligt en konspirationsteori. Dette bakker Stephen op om. Han mener at når der er tilstrækkeligt mange beviser mod en teori, bør man lave en ny undersøgelse, hvorfor han i forhold til den officielle udlægning af 9/11 udtaler: efter min mening er det den officielle forklaring der er den virkelige konspirationsteori (Glahn: 08,56). Tommy har samme synspunkt, og formulerer det således: Den største konspirationsteori over dem alle, det er at 19 arabere bevæbnet med plastik hobbyknive, de overmandede det amerikanske luftforsvar De blev styret af en mand der sad i en jordhule på den anden side af kloden, og han var endda dialysepatient på det tidspunkt. Her bippede han med sin SMS og koordinerede det hele derovre fra. Det er dog den største og mest fantastiske konspirationsteori jeg har hørt om (Hansen: 1,07,27). Niels Harrit omtaler den officielle teori, på samme måde som Tommy gør ovenfor, i sit interview (Harrit: 36:45). Niels tilføjer yderligere den pointe, at han inddrager data i sin vurdering af den officielle teori som umuliggør denne teori og kalder sig derfor: antikonspirationsteoretiker (Harrit: 37:10). Dét som Niels, og de andre informanter mener, er at den officielle teori om hvad der foregik den 11. september, sagtens kunne placeres som en konspirationsteori, hvis man holder teorien op mod ordbøgernes forklaring på hvad en konspirationsteori er. Noget andet som vores informanter indirekte kommer ind på, er de forskellige niveauer der findes blandt konspirationsteorier, som vi også nåede frem til gennem det forebyggende casestudie. Bevidst afstandstagen fra konspirationsteorier Inden udførelsen af vores interviews, var vi gennem vores casestudie kommet frem til en model over de forskellige abstraktionsniveauer der findes blandt konspirationsteorier (Figur 1). En af pointerne med modellen er, at der på dagligdagsniveauet er mulighed for at finde videnskabelig dokumentation. På det politiske niveau bliver det sværere, fordi det kræver indsigter, som ikke umiddelbart er tilgængelige. Dette i endnu større grad, når det gælder det kosmiske niveau. Noget af det der overraskede os i forhold til informanterne var, at 9/11 ikke lod til at føre alle informanter op på et større abstraktionsniveau end det der findes på dagligdagsniveauet. Der er dog også en del af vores informanter, der siger, at efter deres 9/11-skepsis er indtruffet, har de søgt forklaringer gennem teorier som bevæger sig på det politiske niveau dog ikke det kosmiske. Nogle informanter har dog valgt helt bevidst ikke at udtale sig om teorier der befinder sig på det politiske eller kosmiske niveau, da det er en direkte billet til at blive taget useriøs. Om dette siger Morten: Det ens modstander vil, er netop at man kommer så langt ud, for så kan man rigtigt placeres på en hylde (Lindhard: 06,16). Selvom de fleste af vores informanter kan se sammenhænge mellem eksempelvis 9/11 og andre teorier eller oplysninger, som de har beskæftiget sig med tidligere, er det farligt at udtale sig offentligt om mønsteret, da man ikke kan lave en direkte bevisførelse for at det forholder sig således (Lindhard: 05,30). Der er dog, hos alle informanterne, en samhørighed omkring, at der må være et belæg for at det kunne hænge sådan sammen, grundet særligt økonomiske henseender (Glahn: 49,32). Josef udtrykker et ønske om at finde den eller de personer, der trækker i trådene (Hanji: 21,50), hvorfor han også fortæller om hans interesse i at undersøge historiens nuværende og tidligere magtforhold (Hanji: 24,36). Niels Harrit er videnskabsmand og har den tilgang, at man må kunne skelne mellem at agere som videnskabsmand og agere som samfundsborger (Harrit: 35,39), dels for ikke at bevæge sig ud i spekulationer, som principielt ligger uden for videnskabens håndgribelige rækkevidde og dels for at holde tingene adskilt, og undgå at skabe forvirring hos folk. Niels fortalte til et af sine foredrag, at det her er noget der tager tid at sætte sig ind i, og at man er nødt til overvejende at gøre det for sig selv (Bilag 5: 3). Anders har ellers altid interesseret sig for teorier på det kosmiske niveau, men ændrede fokus da han hørte om 9/11 og begyndte at interessere sig for de håndgribelige beviser, som oftere er at finde på dagligdagsniveauet. Det skal dog nævnes, at Anders aldrig har taget de kosmiske teorier seriøst, ligesom han gør med teorien om 9/11. For ham var de kosmiske teorier ren underholdning (Dahl: 27,55) popcorn, som han kalder det (Dahl 17,50). Det er nødvendigt at holde det simpelt, hvis det er noget man ønsker at komme ud med. Flere af vores informanter oplever eksempelvis at deres teorier bliver associeret med teorier om julenisser (Glahn: 55,03), UFOer (Hanji: 36,35) eller om hvorvidt Elvis er i live (Tommy: 10,20), når de præsenterer teorierne i offentlige sammenhænge. For informanternes synsvinkel er der altså en tendens til, at folk per automatik hiver det op på et plan, hvor de ikke selv kan forstå eller forholde sig til det. Derfor oplever vores informanter at teorierne ikke kan tages seriøst: Det er som om, at konspirationsteorier er sat i bås med okkulte fænomener, som loch ness-uhyret, den afskyelige snemand og bermudatrekanten. Folk ser det som om at der indgår en form for fiktion i teorierne (Hanji: 3:30). Josef mener, at der er en generel forståelse af at konspirationsteorier defineres og anses for at være noget fiktivt. Hvis man har den forståelse, så kan man bruge begrebet konspirationsteori som en kasse: Man kan putte informationerne ned i kassen med mærkatet konspirationsteori og undgå at forholde sig til dem, for de er nu blot en del af noget fiktivt (Hanji: 30:05). Pernille udtaler at hun tror det er et stempel man kan påføre kritiske skeptikere, for at lukke munden på dem. I forlængelse heraf siger hun blandt andet at begrebet konspirationsteoretiker første gang blev brugt af CIA i forbindelse med de mennesker, der var skeptiske overfor forklaringen på Kennedymordet (Grumme: 11/24

12 16,00). Stephen tilføjer: Man mistænkeliggør alle der ikke har troet på den officielle forklaring fra starten og karakteriserer deres udtalelser som konspirationsteorier, som man ikke skal tage alvorligt. Derved så stempler man disse folk som tosser - som tåber, som man kun kan have et skuldertræk og et smil tilovers for (Stephen: 14,17). Morten bekræfter at begrebet fungerer som et stempel og betegner dette som en dummepeter-hat (Lindhard: 03,16). Samtlige informanter peger på en form for latterliggørelse som værende forbundet med det at blive kaldt konspirationsteoretiker. Her er de alle enige om at der er en masse uvidenskabelige udsagn og teorier, som også kategoriseres som konspirationsteorier. Men man må kunne skille skidt fra kanel (Stephen: 10,12). Der er altså flere af vores informanter der udtaler sig om, at de ikke kan forstå hvorfor de bliver kaldt konspirationsteoretikere. Særligt når de er ude og afholde foredrag eller de få gange nogle af dem har haft tid i mediebilledet. Josef deltog blandt andet i et ungdomsprogram på DR, hvor der stod på skærmen at han var konspirationsteoretiker i stedet for lærestuderende. Josef mener at det ville være mere passende, hvis man omtalte denne form for konspirationsteoretikere, som kritiske tænkere. På denne måde ville man også undgå at folk ville associere ham med UFOer og aliens (Hanji: 36,35). Niels ser heller ikke sig selv som konspirationsteoretiker, netop på det grundlag at han ikke udtaler sig om spekulationer om hvem der kunne stå bag 9/11. Han forholder sig udelukkende til data, og påpeger umuligheden ved den officielle teori (Harrit: 35,29 ; Bilag 5: 3). Ifølge Josef må man kunne skelne mellem dem som udtaler sig videnskabeligt og begrundet, og dem der udtaler sig uden at hænge det op på noget. Der findes konspirationsteoretikere, men han vil beskrive den kategori af mennesker som han er havnet i, som kritiske tænkere. Dette indbefatter folk for hvem der er faldet nogle brikker på plads. Han kalder det også for dem, der har fundet nøglen. Med metaforen mener Josef, at man skal have stødt på nogle forskellige fænomener i systemet, der tilsammen kan give mening. Hvis man ikke har disse brikker på plads så kan man, ifølge Josef, ikke fange pointen med de kontroversielle teorier (Hanji: 5:35). En ny verdensforståelse Konspirationsteoretikerens epistemologi Josef selv begyndte at beskæftige sig med teorierne da han blev, som han selv kalder det: rystet i sin grundvold (Hanji: 6,45). Josef begyndte at se fænomener udspille sig, som han ikke kunne forklare ud fra det han havde lært i skolen og i sin opdragelse om demokrati. For Josef var det en traumatisk oplevelse. Han citerer Carl Gustav Jung: Ud af traumer opstår nye erkendelser (Hanji: 7,06). Det var, ifølge Josef, hvad der skete for ham og disse erkendelser har altså udløst alternative forklaringer på hvordan magt er skruet sammen. Før dette traume, beskriver Josef sin politiske forståelse og sit politiske engagement som værende fanget i højre/ venstre paradigmet (Hanji: 16,58). For Josef er det altså et kendetegn for de der beskæftiger sig med teorierne, at teorierne frigør vedkommende fra det dualistiske højre/venstre paradigme med de karakteristiske to modpoler. Det giver derfor ikke mening ud fra Josefs tilgang til teorierne, at tale om nogen bestemt politisk observans der ligger til grund for at beskæftige sig med disse teorier. I hvert fald ikke en politisk observans, som umiddelbart kan placeres på højre/venstre skalaen. 9/11 har også ændret Tommys verdensforståelse. Han mener at den verdenshistorie vi bliver fortalt og den vestlige civilisations selvforståelse peger i retningen af, at vi i Vesten er de gode som er mod alle de onde muslimer. Alt dette mener Tommy bygger på en kæmpe løgn og løgnen gik op for ham ved at kaste et skeptisk blik på 9/11 (Hansen: 6:05). Da Anders Dahl blev 9/11-skeptiker fik han en chokoplevelse (Dahl: 14,46). Han følte sig løget for, da hans tro på The Western Civilisation ligesom faldt til grunden (Dahl: 15,09). Faktisk tog Anders ikke sit liv nævneværdigt alvorligt før han blev 9/11-skeptiker. Han opfattede alt omkring sig som noget der dybest set bare var fis og ballade (Dahl: 15,57). På den måde lader det ikke til, at der for Anders er tale om en ny verdensforståelse i forbindelse med at blive 9/11-skeptiker. Faktisk udlægger han det således: Dét at blive 9/11-skeptiker var for ham, indgangsvinklen til overhovedet at danne sig en verdensforståelse. Skepsissen imod den officielle udlægning af 9/11 er den første såkaldte konspirationsteori han har beskæftiget sig med, som han for alvor har taget seriøst (Dahl: 15,46). Det skal siges, at indgangen til en magtskeptisk teori ikke ændrede fuldstændig på alle informanters verdensbillede. I hvert fald siger Stephen Glahn at han som tidligere major i forsvarets efterretningstjeneste, er stødt på sager som gør, at hans nye viden om 9/11 ikke direkte kom som et chok. Stephen finder det heller ikke umuligt, at der kunne være nogen i toppen af det amerikanske magtembede, der kunne have til interesse at udøve angreb mod sig selv for at tjene egne interesser (Glahn: 7,05). Alligevel var den skeptiske teori om 9/11, selv for Stephen en kamel som det krævede tid at sluge. Selvom det ikke kom som et chok og selvom teorien godt kunne passe sammen med den verdensforståelse han havde i forvejen, var det overvældene. Han prøvede i nogen tid at overbevise sig selv om, at det ikke var noget han skulle beskæftige sig med, da han ikke mente at kunne rumme det på daværende tidspunkt. Men efter et par måneder, sad det stadigvæk i ham og han begyndte at forholde sig aktivt til sagen (Glahn: 46,19). Pernille har siden hun var 12 år beskæftiget sig med fred (Grumme: 3,09). De eksempler hun nævner i interviewet er de sortes rettigheder i USA (Grumme: 3,22), fred i Vietnam (Grumme: 4,49) og modstand mod atomvåben i Danmark (Grumme: 3,36). Hendes skepsis for 9/11 starter omkring sommeren 2006 (Grumme: 6,20). Siden har hun sammen med sin mand (Niels Harrit) brugt stort set al tid på at komme ud med budskabet. For Pernille er kampen for at få budskabet om 9/11 udbredt en kamp for fred, fordi 9/11 er blevet brugt til at retfærdiggøre de krige som magter i USA ønskede (Grumme: 7,32). Der er penge i krig [..] Man måtte opfinde en fjende og så opfandt man simpelthen at det skulle være muslimerne (Grumme: 8,35 ; Grumme: 8,50;). For Pernille Grumme lader 9/11-skepsissen ikke til at have ændret hendes grundlæggende verdensforståelse. I hvert fald drager hun paralleller mellem hendes kamp for at udbrede skeptiske budskaber om 9/11, med andre begivenheder der har udspillet sig op gennem historien. For eksempel mener Pernille, at hvis budskaberne om 9/11 skal komme frem i lyset og hvis historien skal ændres, så er det de unge der skal overbevise deres forældre. Dette mener hun ud fra det argument, at ungdomsoprøret tilbage i 60 erne startede i Tyskland og at det netop startede som et oprør mod den tidligere generations mangel på erkendelse og handling over for nazismen (Grumme: 39,29). 9/11 er således en begivenhed, der for Pernille Grumme ligger i forlængelse af den historiske virkelighed, hun altid har rettet kritik imod og som hun altid har forsøgt at yde demokratisk modstand over for. Niels går ikke så meget ind i hvorfra hans verdensforståelse stammer, men han nævner dog at 9/11 har ført ham videre ud i en informationssøgning, som han ikke før beskæftigede sig 12/24

13 med. Niels indsigt i 9/11 har ændret hans syn på hvordan magten er skruet sammen og hans umiddelbare forståelse af de konflikter der foregår rundt om i verden (Harrit: 9:24). Som tidligere nævnt, er det for Niels vigtigt at adskille dét at være videnskabsmand og dét at være samfundsborger. Derfor er Niels verdensforståelse ikke en han udbreder i det offentlige rum og han bruger derfor ikke tid på at tale om den slags i sit foredrag. Der forsøger han udelukkende at forholde sig til hvad der skete den 11. September i USA ud fra sin profession som lektor i kemi. Han foretrækker at holde sig til data, og påpeger umuligheden af den officielle teori herudfra. En anden grund til at Niels ikke inkluderer sin personlige verdensforståelse i foredraget, er at det er noget der ifølge ham kræver lang tid. Til et af Niels foredrag blev han spurgt, hvis det ikke var muslimske terrorister, hvem skulle det da så være? Hvorfor skulle nogen dog gøre noget så ondt? Niels svarede, at det ønskede han ikke at komme ind på. Det er noget han har undersøgt for sig selv, men 9/11 set med hans briller, er noget der kræver tid at sluge og det kræver meget lang tid efterfølgende at danne sig en ny verdensforståelse, der har plads til at en begivenhed som 9/11 kunne finde sted på en sådan måde, som han til foredraget udlægger det (Bilag 5: 3). Det skal siges, at en enkel af informanterne, Morten, ikke rigtig taler om en bestemt verdensforståelse. Vi har derfor ikke kunne vurdere hvilken indflydelse skeptiske teorier har haft på ham set i det perspektiv. For Tommy og Josef har det at blive 9/11-skeptiker medført, at deres helt grundlæggende verdensforståelse er blevet revideret. For Pernille og Stephen har det at blive 9/11-skeptiker snare blot bidraget og givet en ekstra dybde i en kritisk verdensforståelse, som i forvejen eksisterede hos dem. Niels går ikke så meget ind i hvorfra hans verdensforståelse stammer, men han nævner dog, at 9/11 har ført ham videre ud i en informationssøgning, som han ikke før beskæftigede sig med. Hans verdensforståelse lader til at være revideret, om det så er på det helt grundlæggende plan, eller som Stephen og Pernille snarere er en fordybning i en i forvejen eksisterende verdensforståelse kunne vi ikke analysere os frem til. For Anders var det at blive 9/11-skeptiker det der gjorde, at han overhovedet begyndte seriøst at reflektere over meningen med den måde verden er skruet sammen på grundlaget for overhovedet at gøre sig bevidst om en verdensforståelse. Ud fra vores analyse er der altså en relativt stor variation i hvor grundlæggende indflydelse, særligt 9/11-skepsissen, har haft for deres individuelle verdensforståelse hvori sammenhæng mellem forskellige historiske begivenheder indgår. Fælles for dem alle er dog, at det at blive skeptisk over for 9/11, har haft indflydelse på den måde de forstår og anskuer verden i dag. Den epistemologiske tilgang Josef har erfaret at en vigtig grund til at andre ikke ser på 9/11 som han gør det, er på grund af vidt forskellige epistemologiske tilgange. Josef har oplevet, at nogle hurtigt forkaster teorien om at det var placerede springstoffer i de tre bygninger, der fik bygningerne til at eksplodere. Dette med den begrundelse, at det for dem virker urealistisk, at nogen har kunne placere al denne springstof i bygningerne. Josef mener, at den data der foreligger umuliggør at bygningerne kunne eksplodere sådan som de gjorde, uden brug af springstoffer, og derfor er han principielt ligeglad med hvordan det kunne lade sig gøre at placere dem. Josef mener, at det er denne forskel i hvordan man erkender virkeligheden, som er styrende for hvem der tager teorien seriøst og hvem der hurtigt forkaster den (Hanji: 27,17). Nye medievaner I interviewene blev der ikke spurgt direkte indtil informanternes medievaner. Alligevel kom de fleste af informanterne ind på emnet. Det viste sig, at deres skepsis overfor 9/11 har haft indflydelse på deres måde at anvende medier på i dag. Stephen holder ikke ligeså mange aviser som tidligere, fordi aviserne ikke vil modtage de af hans læserbreve der omhandler 9/11. Her mener han at de udelukker information, hvilket kan mislede befolkningen eller misinformere (Glahn: 56,41): Avisen videregiver løgne, samtidig med at de tilbageholder sandheder og det bebrejder jeg dem og der bliver trangt til håndvasken når sandheden kommer frem (Glahn: 59,50). Josef har ikke fjernsyn den dag i dag, han gider det ikke længere (Josef: 50,28). Tommy smed sit fjernsyn på lossepladsen for ca. et år siden. For ham har det været befriende at slippe af med sit tv (Hansen: 30,20). Hvorvidt Niels har ændret sine medievaner eller ej, kommer han ikke ind på i interviewet. Dog nævner han, at alle samfundets sociale klasser er lige dårligt informeret og at dette netop skyldes den, efter hans mening, ensidige og mangelfulde mediedækning på Danmarks Radio og TV2 som han lidt implicit siger, er de kilder som alle samfundets lag hovedsageligt bliver fodret af, hvad angår informationer (Harrit: 21,45). Det lader altså til at der i kølvandet på det at blive 9/11-skeptiker, samtidig opstår en skepsis for pressen generelt, som dog udmønter sig på forskellig vis hos informanterne. Medier Den offentlige latterliggørelse For Niels er forholdet til pressen en lang kamp i forskellige retninger. Niels er flere gange blevet interviewet af store mediehuse som BBC, Russian Today, den danske TV2 og Danmarks Radio. I Danmark har han deltaget i programmerne Godmorgen Danmark, Detektor og en enkelt nyhedsudsendelse på TV2 News (Bilag 5: 4). Niels er dog træt af at hans teori altid bliver præsenteret som konspirationsteori og at medierne fortsat i andre sammenhænge, præsenterer den officielle teori om de muslimske flykaprere, som en kendsgerning. Han er derfor gået Danmarks Radio på klingen for at finde ud af, om Danmarks Radio ligger inde med nogen som helst form for belæg for at den teori er sand. Ifølge Niels, har Danmarks Radio indtil videre, igennem tre instanser, indrømmet at de ikke har præsenteret deres seere og lyttere for noget belæg og at de heller ikke ligger inde med nogen beviser (Harrit: 23,08). Næste trin i den sag er Kulturministeriet, men dem har han indtil nu ikke haft tid til at kontakte (Harrit: 24,55). Dette er blandt andet fordi en injuriesag er dukket op, som har krævet tid. Niels Harrit har sagsøgt Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen og avisens eksterne skribent Søren K. Willemoes for i en artikel at kalde ham og andre 9/11-skeptikere for tosser og holocaustfornægtere (Harrit: 25,05). Selvom Niels ikke bryder sig om at blive kaldt en tosse, så finder han dog noget positivt ved sagen. Ifølge Niels, er det at skrive en kritisk artikel om hvad der foregik ved 9/11 for en journalist, ensbetydende med en fyreseddel. Han kan dog mærke en ny tendens til, at mange journalister gerne vil skrive om det, men de kan ikke. Når en sag som injuriesagen mod Weekendavisen bliver aktuel, så må journalisterne gerne skrive om det, siger Niels, for så handler det kun indirekte om 9/11-skepsis og mere principielt om presseetik (Harrit 25,20). På den måde kan journalisterne, følge Niels, indirekte få spredt kendskabet til 9/11-skepsissen. Desuden er Niels ikke tilfreds med mediernes dækning, set i forhold til de konsekvenser 9/11 har haft. Han føler sig i den grad negligeret, fordi han har skrevet per- 13/24

14 sonligt til et stort antal journalister om at dække sagen. Efter hans eget udsagn så hader journalisterne ham, på grund af hans mange henvendelser. Niels har flere sager kørende med pressenævnet, han har været hele klagesystemet igennem hos Danmarks Radio og hos Radio/TV-nævnet (Harrit: 22:45). I 2008 blev Josef interviewet af en ungdomsredaktion på Danmarks Radio. Han deltog i interviewet hvilket handlede om konspirationsteorier i sin brede forstand. Her undrer Josef sig over, at der på skærmen ud fra hans navn stod, at han var konspirationsteoretiker og ikke at han var lærestuderende. Ifølge Josef fortalte Danmarks Radio inden interviewet gik i gang, at konspirationsteoretikere er sådan nogen, som tror at Michael Jackson var en alien og på UFO er. Ifølge Josef, så fik indslaget på den måde en karakter af latterliggørelse (Hanji: 36,35). Josef følte sig latterliggjort, og fik ikke nogen reaktion på indslaget fra andre mennesker, hvormed hans budskab lod ikke til at være blevet taget i mod. Derfor prøver Josef med en ny strategi. Han åbner sammen med en kammerat hjemmesiden ved navn verdenversion2.dk. Josef kalder det en nyhedsportal for kritiske tænkere. Her forsøger han sammen med sin kammerat at formidle noget af al den viden, der ikke kommer frem i pressen og som ikke er blevet formidlet på dansk noget der ifølge Josef manglede den gang siden blev åbnet, men som der i dag er flere der er gået i gang med. Blandt andet derfor bliver der ikke længere uploadet artikler på verdenversion2.dk (Hanji: 39,30). Det er ifølge Josef heller ikke uden problemer at få budskabet om eksempelvis 9/11-skepsis ud på internettet. Josef har flere gange deltaget i debatter på nettet og er her stødt på folk som, efter hans mening, ødelægger debatten. Josef finder det underligt at nogen tilsyneladende bruger tid på systematisk at sidde og svine teorierne og de mennesker der forsøger at i talesætte dem til (Hanji: 42:13). Josef siger, at noget af det der holder ham tilbage i forhold til at søge offentligheden med sin skepsis, er hans muslimske baggrund. Josefs far er Pakistaner og muslim. Han mener selv, at hans muslimske baggrund i manges øjne kan medvirke til, at folk tænker om ham, at det er for at forsvare muslimer, at han stiller spørgsmålstegn ved 9/11 (Hanji: 46:49). Derfor hjælper Josef Niels Harrit med praktiske gøremål i forbindelse med hans foredrag, og som Josef udtrykker det: Hjælpe ham så han kan gøre det, han er bedst til (Hanji: 46:38). Josef har det derfor bedst med at holde sig lidt i baggrunden og gøre det, han mener han er bedst til: At informere sine medmennesker og hive kritisk tænkning ind i sin undervisningen på den friskole, han er lærer på (Josef: 47:45). Stephen skrev et læserbrev angående 9/11 i Politiken i Politiken trykte læserbrevet. Siden dengang har han ikke fået noget igennem i nogen danske aviser om 9/11 (Glahn: 31,46). Argumentet fra en af aviserne var: Hvis vi tager fat på denne sag, så har vi ikke tid og plads til andet (Glahn: 32,36). Stephen skriver stadigvæk mange læserbreve som ikke omhandler 9/11, de kan handle om vidt forskellige ting. Men hver gang 9/11 er nævnt, så er der ikke plads (Glahn: 01,02,36). Morten forsøger ofte at skrive læserbreve til forskellige medier, men har ikke oplevet at komme igennem mediemuren endnu og har indtil videre kun oplevet afvisninger med svaret Vi får så mange, der er ikke plads til dem alle sammen (Lindhard: 12,42). Ifølge Morten, har dette en afsmittende effekt på videnskaben og vores samfund i det hele taget. Samfundet udvikler sig, ifølge Morten, i retning af det han kalder: En Orwellsk mareridt-tilstand (Lindhard: 13,07). Pernille bekræfter at det ikke kan lade sig gøre at få trykt læserbreve der udtrykker skeptiske perspektiver på den officielle udlægning af 9/11 (Grumme: 11,24). Dette ifølge Pernille, fordi vi ikke har nogen fri presse: Der er nogle få, få hænder der sidder på alle medierne (Grumme: 10,30). En af de ting som Pernille gør i stedet for at skrive læserbreve og artikler, er derfor at skrive indlæg på Politikens blog. Pernille har måtte sande, at end ikke Politikens blog, lader til at være fri for censur. Pernilles indlæg bliver slettet. Hun har reklameret med problemet overfor Politikens administration. Ifølge Pernille er deres tilbagemelding, at det må skyldes et teknisk problem. Et problem, som Pernille undrer sig over ikke kan løses og at det tilsyneladende kun går ud over hendes indlæg (Grumme: 11,58). Pernilles forargelse går netop til de store tv kanaler og bladhuse, som ikke vil kaste lys på sagen. Det er journalisterne Pernille er vred på, for det er ifølge hende deres job at lytte og videreformidle vigtig information (Grumme: 20,58). Vækker du en klokken fem om natten og spørger ind til 9/11, så ser han straks for sig tvillingetårnene (Hansen: 1,26). Dette mener Tommy er tilfældet, fordi de store medier udelukkende viser sammenstyrtningen af de to tårne, fremfor en gang imellem at vise den tredje skyskraber, bygning 7, styrte sammen. Der er ifølge Tommy i det hele taget mange billeder som aldrig bliver vist i den etablerede presse, hvilket han ser som et stort problem (Hansen: 1,03). Da Tommy i 2008 havde trykt sin bog om 9/11, valgte han at sende et eksemplar ud til alle folketingspolitikere, der sad på pinden på daværende tidspunkt. Der var ikke en eneste af politikerne, som reagerede på forsendelserne hverken med henvendelser af negativ eller positiv karakter (Hansen: 31:57). I 2011 blev Tommy færdig med en fornyet udgave af samme bog. Den sendte han denne gang i elektronisk udgave til de siddende folketingspolitikere, men fik igen ingen respons (Hansen: 32:21). Anders søger bevidst ikke mediebilledet, da han føler at man ikke vil blive taget seriøst der og ikke vil kunne komme igennem med sine budskaber (Dahl: 43,40). Han har taget kontakt til Niels Harrit for at kunne gøre noget, uden at være i direkte konfrontation med andre mennesker. Han fik mulighed for at hjælpe Niels til foredrag og sprede reklame for ham (Dahl: 47,20). Anders udnytter sine fleksible arbejdstider til at få udbredelse af 9/11-skepsissen presset ind i kalenderen - primært i lokalområdet (Dahl: 01,05,13): Jeg har brug for at lave en boble omkring mig, hvor folk ved det (Dahl: 01,05,18). Han synes det er hårdt at gå med den viden han har og føler at han bliver mindre skør, når han uddeler sin viden og informationerne (Dahl: 50,08). Alle informanterne, undtagen Anders, har taget kontakt til forskellige medier for at få budskabet bragt ud. Her har de alle, efter egne beretninger, mødt store begrænsninger. Læserbrevene bliver afvist, interviewene bliver fordrejet og fremstår latterlige, debatter på nettet bliver afsporet, indlæg bliver slettet og personer bliver hånet. Flere af informanterne har forsøgt med mere indirekte metoder, at forsøge at informere politikere og journalister, sådan at de kan stå frem med budskaberne. Her oplever informanterne ingen respons fra dem de henvender sig til debatten bliver så at sige dødsfødt. Anders kender til andres negative erfaring med at kontakte Christiansborg, Danmarks Radio osv. Han har derfor aldrig haft lyst til at anvende sine kræfter i den retning. Han satser mere på udbredelse fra mund til mund og forsøger at råbe sit lokalområde op. Stempling At være skubbet 14/24

15 væk fra stammen Alle vores informanter oplever flere konsekvenser af at blive benævnt konspirationsteoretiker. Heraf er én af de største ulemper ved titlen det stempel de finder heri. Ved modtagelsen af dette stempel er man udelukket fra det større sociale samspil, idet folk ikke bakker op om den stemplede, da det er lidt pinligt at holde med de andre. Det er blevet en form for mobbe- eller stemplingsbegreb (Dahl: 01,06,46). Anders beskriver det med en frygt for at miste sin sociale status, da man er bange for at blive stødt ud af flokken (Dahl: 01,06,58). Det handler om at nogle mennesker har fået mulighed for at smide nogle særlige informationer ned i en kasse med mærkatet konspirationsteori, så andre kan undgå at forholde sig til dem, da de nu blot er en del af noget fiktivt (Hanji: 30,05). Det vil sige, at vores informanter oplever, at hver gang man udtrykker utilfredshed overfor noget eller påpeger at tingene ikke kan hænge sammen som de er udlagt, så er man konspirationsteoretiker og dette særligt når man har modtaget stemplet tidligere (Grumme: 15,39). Niels beskriver det samfund vi lever i som yderst primitivt og sammenligner det med et samfund der er lig et traditionelt, gammelt stammesamfund. Her mener han, at hvis man ytrer sig om noget, der ikke er i tråd med flertallets grundlæggende holdninger, så er man tosse og konsekvensen herved er at man ryger ud af stammen (Harrit: 15,34). Det kan også være grunden til at andre ikke bakker op om teorierne, netop af frygten for udelukkelse af stammesamfundet ligesom Anders tidligere beskrev som en mobbe- eller stemplingsfunktion. Niels sammenligner sin forståelse af det primitive samfund med 1400-tallets landsbyer, hvor man kunne blive smidt ud af landsbyen og fælleskabet. Her var man så godt som dødsdømt. Han tilføjer, at man måske ville kunne overleve nogen tid ude i skoven, men man ville virkelig være i problemer. Det samme mener Niels gør sig gældende i dag, hvor stammen dog er blevet mange gange større og hvor straffen er af mere psykologisk karakter (Harrit: 16,40). Denne problematik kan i sin essens siges at stemme overens med dét stemplingsbegreb som de øvrige informanter taler om, som af dem opleves som havende en nærmest mobbende effekt. Pernille ser stemplingsprocessen som en måde hvorpå man kan lukke munden på folk der er kritiske. Dette begrundet igennem hændelser hun har oplevet, ved at deltage i offentlige debatmøder, hos blandt andet Politiken og Information. Her har hun spurgt indtil hvor dokumentationen ligger for den officielle teori, og har ikke fået noget svar. Hun mener at grunden til at pressen kan slippe afsted med en sådan behandling er, at når man stiller den slags spørgsmål, så er man konspirationsteoretiker og det sænker automatisk værdien i spørgsmålet der bliver stillet, set med pressens øjne det behøver man ikke besvare (Grumme: 16,24). Morten beskriver fænomenet med et lidt kulørt udtryk. Han kalder stemplet for en dummepeter-hat som man får sat på sig (Lindhard: 3,16). Stemplet kan derved tolkes som et mobbebegreb der er af mere psykologisk karakter, som Niels tidligere var inde på, da folk bliver defineret som tosser (Grumme: 16,24) eller crazy guy (Dahl: 20,09). Når stemplet associeres med noget der enten refererer til noget fiktivt, som Josef nævner, eller som noget der tales om blandt folk der defineres tosser, så er det derved tåber som man kun kan have skuldertræk og et smil tilovers for (Glahn: 14,17). Der er altså tale om en gruppe mennesker, der på forskellige måder udtrykker eksistensen af et latterliggørende element i måden, hvorpå begrebet konspirationsteoretiker anvendes. Nogle af vores informanter tænker også at det kan have konsekvenser for deres liv, da flere af dem kommer med eksempler på at andre skeptikere er afgået ved døden på mærkeligvis. Dette er dog ikke forekommet i Danmark endnu (Bilag 5: 4 ; Grumme: 29,38). Pernille fortæller også at hun ikke ville turde at rejse ind i USA, da både hun og Niels (hendes mand) har nogle særlige og iørefaldende efternavne (Grumme: 29,38). De oplever herfor både en begrænsning ved deres private udfoldelse, men flere af dem oplever også konsekvenser på jobbet: Jeg tror ikke at jeg har mange chancer i teater- og filmbranchen mere, medmindre det engang vender Man vil ikke være sammen med det her Det er for farligt (Grumme: 38,33). De oplever yderligere at deres tanker bliver beskrevet som skøre og som nogle man holder for sig selv og ikke råber højt om i offentligheden (Dahl: 25,09). Anders beskriver en frustration ved disse tilfælde, idet han finder at der foreligger grundigt bevismateriale for alle de udsagn han kommer med. Hvis han bliver udsat for en situation, hvor tilfældet er at han ikke kan svare på et spørgsmål, så bruger han timer på at finde svaret, så han kan bevise det næste gang han får et lignende spørgsmål (Dahl: 26,28). Anders forholder sig således til problematikken: Dybest set så synes jeg ikke at folk skal blande sig i hvilke tanker andre mennesker render rundt med oppe i deres hoved (Dahl: 51,33). Trods ytringsfriheden oplever vores informanter herfor stadigvæk begrænsninger ved at få stemplet konspirationsteoretiker. Der er visse emner man derfor ikke kan tage op uden at møde sociale sanktioner (Harrit: 18,00). Det sikreste er at forblive en del af stammen, ved blandt andet at følge de nyheder som bliver vist, så man ikke er anderledes og kommer med andre meninger end den gængse nemlig flertallets eller den offentliges (Hansen: 12,52). Flere af vores informanter kommer med referencer til stammen eller det kollektive, som man ikke længere har mulighed for at være en del af: Man bliver frosset ude Der sker en kollektiv udfrysning (Lindhard: 14,44). Det der er det mest frustrerende for vores informanter, er at folk giver udtryk for at de er bevidste om en særlig magtstruktur. Problemet ligger i at folk ikke tør at tænke tanken ud, da den er for skræmmende og uoverkommelig (Dahl: 32,46). Dét folk har særligt svært ved er at forstå hvordan så store begivenheder, som eksempelvis 9/11, kan hemmeliggøres og hvem der kan stå bag en sådan begivenhed (Dahl: 36,49). Derved føles det for informanterne meningsløst at stemplet overhovedet kan finde sted, da alle godt kan se at en del af det informanterne udtaler sig om reelt set finder sted. Endvidere udtaler informanterne, at det er lige svært at kommunikere til alle samfundets sociale klasser, så det føles som en kamp at komme igennem den offentlige mur. Her uddyber Niels særligt med hans kollegaer, som ellers burde have en interesse i emnet, da de forsker indenfor fysik og kemi. Han mener at 9/11-forklaringen er i strid med de helt fundamentale naturlove, som eksempelvis Newtons lov, hvorfor han udtaler at der kun kan være tale om ren fornægtelse fra hans kollegaers side. Han nævner blandt andet en ven og professor i fysik ved Niels Bohr Instituttet, som fortalte Niels at de data der foreligger, for blandt andet bygning 7 i forbindelse med 9/11, ikke er af betydning. Dette er ifølge Niels ren fornægtelse (Harrit: 21,00). Til det følger Niels op med: Kernen i det her er at se hvad man ser, og det er meget svære end man tror (Harrit: 21:24). Dét at alle sociale klasser i Danmark er lige svære at trænge igennem til, kunne bunde i en autoritetstro til medier, som Danmarks Radio og TV2. En autoritetstro, han mener der 15/24

16 i realiteten, er lige stærk uanset uddannelsesniveau. Her understreger han at folk er lige dårligt informeret på det overordnede plan (Harrit: 21:50). Omverdens reaktioner Frygt og kognitiv dissonans Første gang et menneske hører disse historier, bliver man fuldstændigt overvældet og ens verdensbillede vælter sammen (Glahn: 6,07). Den generelle udmelding fra vores informanter, når man spurgte indtil omverdenens reaktioner, var at folk blev overvældet, trætte, frustrerede og kede af det. Tanken om at det kunne hænge sådan sammen, er simpelthen for stor (Grumme: 20,35 ; Glahn: 26,33). Informanterne fornemmer at folk ikke vil konfronteres med teorierne, da det er for stort at rumme og derved bliver for ubehageligt (Glahn: 8,00). Oftest konfronteres de med tvivl og raseri (Glahn: 56,26). Vi lever i et Orwellsk samfund, og folk har ikke engang opdaget det (Lindhard: 13,14). Informanterne er enige om, at det der sker fra magthavernes side er et omsorgssvigt i allerhøjeste grad. Svigtet ligger helt grundlæggende i, at de mennesker, som af befolkningen er blevet valgt til at tage vare på os, ikke gør det (Harrit: 12,23). Niels afslutter endda pointen i denne sammenhæng med, at når børn bliver udsat for omsorgssvigt, så er deres reaktion hverken vrede eller gråd. De oplever skam, hvilket kan skabe en depressionsreaktion. Niels mener at skam og depression overordnet set er den tilstand som vores samfund befinder sig i nu, og i tillæg hertil er alle nødsaget til at lyve, for at holde skammen på afstand (Harrit: 12,31). Informanterne bestræber sig på ikke at fornægte, at tingene er som de er. Hertil tillægger Anders, at man må se historierne fra begge vinkler: Man kan ikke bare udvælge en historie, hvis den virker mest spændene eller synes mest sand. Man skal kunne veje begge to indtil man føler man har tilpas nok beviser fra den ene eller den anden til at det virker mest sandsynligt Man må se på de historier som udelukker hinanden, modbeviser hinanden og kan usandsynliggøres (Dahl: 29,25). Fornægtelsen handler i bund og grund om, at folk gerne vil passes på. Grundet tryghed, finder vi os i at mange ting bliver os frataget, helt ned til ansvar overfor os selv og vores nærmeste (Dahl: 53,28). Josef oplever også at folk har svært ved at forstå, at mennesker som ham vil bruge deres tid på at undersøge sådanne teorier: Der er mange der tror, at det er underholdning for os. De forstår ikke hvorfor vi er drevet af det, og de forstår ikke hvorfor vi bruger timevis på det. De tror det er ren underholdning (Hanji: 4:20). Han kommer selv med et bud på hvordan det kan være at folk mener der er tale om ren underholdning. Han mener, at vi lever i en tid hvor alting går op i underholdning og at det er en underholdene kvalitet der generelt søges, når folk søger nyheder. Når folk så møder en person med den form for passion som vores informanter har, så forsøger de at forstå passionen ud fra den samme forståelse: At dette kan tilføre personer som dem en vis underholdningsværdi (Hanji: 04,39). Josef mener det er farligt at den debat vi bliver tilbudt er drevet af underholdning, da han mener at det får debatten til at passere forbi virkeligheden. Folk beskriver vores informanter som blinde eller døve. Informanterne har oplevelsen af, at de fleste mennesker ikke tør åbne øjnene for det informanterne finder problematisk i samfundet: Jeg ser det i folks øjne ( ) Folk er helt væk. Der er vitterligt folk der er helt væk i deres forbrugslån og deres fucking speedbåd og deres ruccola med pinjekerner og deres pis og deres lort ( ). De er droner (Dahl: 57,24). Både Josef og Anders uddyber denne situation med det socialpsykologiske begreb kognitiv dissonans. Hertil skal det siges, at alle informanter taler om lignende tilstande hos befolkningen, men at det kun er de to der nævner det ved begreb. Det handler om at vi modtager så mange informationer hver dag, hvorfor vi er nødsaget til at vælge de informationer fra, som vi ikke kan magte at forholde os til. Josef mener at alle lider af kognitiv dissonans i en eller anden form og kommer selv med det eksempel, at han ryger selvom han udmærket er klar over hvor mange konsekvenser det kan have for ham. Han mener, at samme fænomen kan opstå for andre, når de bliver præsenteret for hvor alvorlige konsekvenser 9/11 har haft på vores samfundsudvikling (Hanji: 29,20). Her mener Josef at konspirationsteori som stempel skaber en forudsætning for, at informationer forbundet med teorierne hurtigt bliver sorteret fra hos modtageren. Hertil bekræfter flere af vores informanter også, at folk ikke husker informationer de har givet dem et utal af gange. Det lader til at informationerne bliver filtreret fra hos andre, der ikke er af samme forståelse (Hanji: 30,30). Dette begrunder Anders med den misklang, der sker i forbindelse med kognitiv dissonans. Dette gør at folk simpelthen ikke kan rumme det i hovedet og derved bliver informationerne hurtigt skubbet ud igen (Dahl: 01,02,57). Det gælder også familie og nære venner, at vores informanter oplever en vis berøringsangst. Tommy tolker denne berøringsangst som et udtryk for at de frygter at blive stemplet eller erklære sig selv som skeptikere, fordi størstedelen af deres egen omgangskreds formentlig så vil ryste på hovedet af vedkommende (Hansen: 37,35). En frygt, der da også bunder i en reel trussel. I hvert fald ifølge Morten: Jeg er fuldstændig ved at ødelægge hele min familie og vennekreds ved at snakke om det her [9/11] (Lindhard: 6,57). Alle informanter har forsøgt at tale med enten familie, nære venner eller begge dele om emnerne. Når de har forsøgt at åbne op for de ting der interesserer dem, så oplever de at omgangskredsen søger væk fra dem. Dette særligt grundet at vores informanter har svært ved at tale om andet, da passionen for at udbrede disse teorier er stor og noget de er meget optaget af: Har talt med mange af mine venner om det, og så gider de ikke at snakke med mig mere. Så fiser det ud. For det er jo svært når jeg er så optaget af det. Så kan jeg altså ikke sidde og snakke om ligegyldigheder og en eller anden dansk filmpræmiere eller sådan noget, når jeg synes at dette er så titusinder gange vigtigere (Grumme: 14,35). De oplever at folk ikke kan lide at blive konfronteret med den mulighed at tingene forholder sig sådan som vores informanter udlægger dem og det er derfor for stort at kapere (Glahn: 29,53). Niels omtaler sin og sins kones tidligere vennekreds som stor og inkluderende størstedelen af Københavns elite, men folk begyndte stille og roligt at vende dem ryggen (Harrit: 18,10). Derfor er vores informanter overordnet set stoppet med at tale om kendsgerningerne med deres venner og familie, da informationerne er for smertefulde og noget de kan mærke at dem de har kær gerne vil være fri for at være en del af (Glahn: 41,12). De holder sig herfor til det offentlige rum, hvor de har mulighed for at komme igennem og folk frivilligt kan møde op (Harrit: 19,59). Dog håber Niels på, at hans børnebørn om nogle år vil spørge ham: Morfar, hvilken side var du på? Til dette vil Niels så svare: Jeg var på jeres side (Harrit: 20:21). 16/24

17 Josef har også oplevet hvordan relationer fra familie og den nære omgangskreds er svundet ind. Dette gælder også på lærerværelset, hvor han arbejder. Her oplevede han hvordan at folk rykkede væk fra ham, af frygt for hvilke emner der ville blive taget op. Det er heldigvis blevet bedre, hvilket Josef påpeger at det er blevet de sidste par år (Hanji: 52:55). En lille opvågning Indenfor de sidste par år har vores informanter dog oplevet en lille åbning. Dette er faktisk en tendens, som samtlige informanter peger på (Dahl: 20,44 ; Lindhard: 7,17 ; Grumme: 24,14 ; Glahn: 38,48 ; Hanji: 51:52 ; Harrit: 17:20 ; Hansen: 12:25). De oplever at der nu er flere folk som gerne vil tale om emnerne frivilligt, fordi de selv støder på modsatte udsagn og beviser, i forbindelse med at tingene er blevet mere udbredt og lettere tilgængelige på internettet. Det er derfor blevet langt bedre de sidste par år at få talt ud om teorierne, men de fleste har det ligesom Anders her udtrykker det: Jeg har virkeligt stødt nogen fra mig (Dahl: 20,44). Selvom det opleves som om det er blevet lettere at overbevise folk, er Morten i tvivl om det mere bunder i en: han får ret, vi får fred -situation (Lindhard: 07,17). Folk ønsker stadigvæk ikke at se den gennemsyrede magtstruktur og kan slet ikke overskue at tage et ansvar overfor den. Dette er selvom flere og flere måske får øjnene op for at der muligvis er noget om teorierne (Lindhard: 07,31 ; Grumme: 24,14 ; Hanji: 51,52). Det er særligt de unge og ældre vores informanter søger deres lid til, da det er dem der tør og dem der har tiden. Vores informanter kan se en tendens til at det ikke er gruppen der er etableret med job og familie, som kan se at den er gal. Pernille mener at det er livsfase bestemt, hvem der indser at den er gal. Det er de unge der tør, fordi de endnu ikke har stiftet familie og gæld de har ikke gjort sig afhængige af systemet endnu. De ældre tør, for de har fået deres pension og har ikke længere meget at miste. Dette mener Pernille er grunden til, at de midaldrende i års alderen er de sværeste at råbe op. De er ifølge Pernille dem der er mest bange for at miste deres sikkerhed (Grumme: 39,12). Pernille mener derfor, det er endnu et ungdomsoprør vi skal have (Grumme: 40,17). Medierne er dem der er sværest at komme igennem til, selvom at de indrømmer de ikke har nogen beviser for det de snakker om (Grumme: 32,48). Det er netop i forhold til den problematik, at Tommy kommer med udsagn, der bakker Pernille op i, at det er de yngre generationer der er i stand til at gennemskue tingens tilstand. Han kommer med en forklaring, der tager udgangspunkt i en erkendelse af, at pressen ikke er fri (Hansen: 11,28). Det er der mange steder i verden, hvor den ikke er, understreger Tommy. Ifølge Tommy er det farlige i Vesten, at vi tror pressen er fri og at vil fortælle os en så objektiv sandhed som muligt (Hansen: 11,52). Styrken ved den nye generation af unge, er ifølge Tommy Hansen, at den i modsætning til de tidligere generationer, ikke har andægtighed og hengivenhed til nyhedsudsendelser fra Danmarks Radio og TV2 som autoritære sandheder. Ifølge Tommy er dette en stor lykke, fordi han mener at denne hengivenhed overfor, som han selv udtrykker det: De folk med slips og jakkesæt, der sidder i skærmen og taler til os (Hansen: 12,25), er grundet at medierne har kunne holde kritisk tænkning i skak med snak og åbenlyse mangelfulde forklaringer (Hansen: 12,25). Der synes altså en tydelig tendens blandt de mennesker vores informanter møder. De peger alle sammen på at folk er begyndt at lytte mere, men at der er lang vej igen. Dette uddyber Stephen med, noget han særligt ofte får at vide: Så kig dog fremad i stedet for (Glahn: 39,15). For to år siden kunne man splitte et hvilket som helst middagsselskab ad ved at tale om religion, politik eller 11. september så var stemningen ødelagt. Fordi alle ved godt at det her må vi ikke tale om, puha. Så må vi hellere lige Har du set AGF s sidste kamp, ikke? (Harrit: 17:23). Folk er ifølge Niels blevet lidt mere lydhør, blandt andet overfor hans budskaber (Harrit: 17,20). Til foredragene får Niels et klart indtryk af, at folk tager hans ord til sig og bliver motiveret til at gå hjem og undersøge sagen nærmere (Harrit: 28:00). Dette oplevede vi også selv, da vi overværgede to af hans foredrag i Århus, hvor vi kunne se at størstedelen tog det materiale med hjem som han uddelte (Bilag 5: 3). Niels har også selv været ude at uddele flyers om sit foredrag. Der er ifølge Niels nu flere der stopper op og vil høre nærmere end der har været tidligere (Harrit: 27,30). Tilpasning At leve med sit stempel Hvis man gerne vil accepteres bredt i offentligheden, så har jeg allerede bevæget mig for langt ud (Lindhard: 5,59). Alle vores informanter er enige om, at hvis man ønsker at beholde sit job eller at få et, er det smarteste at holde lav profil med teorierne. Pernille understreger dog at dette er en kortsigtet løsning og én hun ikke længere tager sig af (Grumme: 35,50). Men hun kender mange der siger der er så meget andet dejligt man kan beskæftige sig med. Hertil nikker hun og tilføjer så: Jeg vil da også hellere beskæftige mig med musik, teater og sidde at drikke en fadøl nede i Nyhavn. Det vil jeg da også hellere. Det andet står bare og banker på hele tiden (Grumme: 36,50). Det er herfor primært fordi vores informanter ikke føler, at de har mulighed for at fralægge sig de tanker om samfundet, de ligger inde med. Stephen tilpasser sig også sin familie og deres behov, ved at snakke om andre emner i deres nærvær. Dette begrunder han med, at han ikke kan klare at de skal konfronteres med alt det onde samfundet indeholder (Glahn: 41,12). Det samme gælder for Niels, som uddyber det med, at han ikke ønsker at presse smerte ned over hovedet på folk han holder af og som han fornemmer gerne vil være fri for det (Harrit: 18,10). Pernille deler også samme tilpasningsstrategi som Niels og Stephen, men for hende er det svært at forstå at nogle emner skal være tabubelagte når man er i et familiært fællesskab: Jeg bliver rasende, harm og ked af det. Det er meget anstrengende at sidde og være sammen med nogen og sidde og spise og snakke og lege med ungerne og sådan noget. Og så er der noget der er et tabu. Det er det der hedder en elefant i rummet. Der er en kæmpe elefant i rummet, og vi lader som om vi ikke kan se den (Grumme: 44,07). Josef turde i starten ikke at undervise i 9/11-skepsis, hvormed man kan tale om en professionel tilpasning. Efter at stemningen på skolen er lettet lidt hos kollegaerne, har han nu valgt at undervise i emnet (Hanji: 53:50). Anders Dahl ønsker ikke at søge mediebilledet, da han har på fornemmelsen, at det ikke ville blive taget seriøst (Dahl: 43,40). Han har derfor også taget kontakt til Niels Harrit, og hjælper ham med hans arrangementer Del 3: En højteknologisk stamme og dens konsekvenser Følgende vil sætte skeptikernes verdensforståelse i et sociolo- 17/24

18 gisk perspektiv gennem tre teoretiske begreber. Ydermere vil vi forsøge at bygge bro mellem skeptikernes verdensforståelse og den etablerede almene forståelse i et diskuterende perspektiv, der hænges op på en case: Scandinavian Star. Dette vil være studiets tredje og afsluttende del. Der sættes her fokus på de konsekvenser der er ved fænomenet konspirationsteori, både for de mennesker der indgår i det, men også hvilke konsekvenser det kan have for videnskaben og den åbne debat. Det teoretiske fundament Teoriafsnittet vil bestå af et bredt teoriapparat, som vi ønsker at anvende efter den kreative abduktions principper. Eftersom konspirationsteori som fænomen ikke er alment anerkendt indenfor sociologien endnu, har den kreative abduktion, i dette tilfælde, til formål at viderebygge kendte og udvikle nye teoretiske begreber til fænomenet. Den anvendte teori vil således både bidrage med strukturelle teoretiske begreber og begreber som henviser til et mere mikroorienteret aktørniveau, for at indfange et bredt perspektiv i forhold til en forståelse af emnet og dets relevans. Den udvalgte teori er primært valgt af vores informanter, idet de nævnte nogle kendte teorier og direkte brugte teoretiske begreber til interviewbesvarelsen. Dette gjorde, at vi i forlængelse af den hermeneutiske metodologi, har ladet vores interviews styre fænomenets udvikling. Dette mener vi giver en stærk og subjektiv konsensus om fænomenet fra vores informanters synsvinkel, hvilket gør forståelsen af deres verden endnu mere tydelig for os. Teoriafsnittet vil ikke være af en klassisk art, men derimod vil det bestå af teorier der er skåret indtil benet. Der vil derfor udelukkende vil være anvendelige begreber til den sociologiske forståelse, hvorefter muligheden for at skabe et nyt teoretisk perspektiv bliver forstærket. For at skabe et konsekvensperspektiv i teorifremstillingen benyttes Jürgen Habermas begreb om den borgerlige offentlighed, for at definere den problematik der bliver nævnt i interviewene omkring manglende debat og verdensforståelser i det offentlige rum. Ydermere nævnte nogle af vores informanter en primitivitet i samfundet og omtalte det som et stammesamfund, hvorfor vi mente at Emilé Durkheims teoretiske begreb om kollektiv bevidsthed kunne være interessant at benytte. I forlængelse af at vi spurgte informanterne indtil folks modtagelse og accept af deres budskaber, kom de alle ind på det socialpsykologiske begreb kognitiv dissonans, eller kom med udtalelser, der kunne tolkes i denne retning. Redegørelsen af de teoretiske begreber vil ikke kun fremkomme som teorien fremlægger dem, men derimod prøve at skabe en synergieffekt mellem de teoretiske forklaringer og de empiriske forklaringer af begreberne, vi har fundet frem til hos vores informanter. Jürgen Habermas Habermas er kendt for sin kreative måde at skrive på, og det gælder uden undtagelse også hans værk Borgerlige offentlighed. Vi ønsker i studiet at benytte os af definitionen af den borgerlige offentlighed, hvordan den svækkes og hvordan den kan tilkomme igen. Herfor kræver det en del afgrænsning fra Habermas studier omkring emnet, hvorfor det historiske vil være skåret fra i et håb om, at kunne indramme begreberne på en måde, hvor de bliver mere anvendelige. Definition af den borgerlige offentlighed For at forstå og definere begrebet borgerlig offentlighed, er man først og fremmest nødsaget til at kunne adskille den private sfære fra den offentlige, da dette er elementært for Habermas beskrivelse af begrebet (Habermas 2009: 47). Her forstås den private sfære som personers egeninteresser og personlige liv, eksempelvis familiesfæren. Den offentlige sfære derimod er det politiske organ, som udøver og varetager samfundets interesser. Habermas lange historiske beskrivelse af hvorledes den borgerlige offentlighed blev skabt har ikke relevans for begrebets anvendelse, hvorfor studiet afgrænser sig fra hans definitioner af de tidlige offentlige rum, omgivet af eksempelvis kaffehuse (Habermas 2009: 52). Noget væsentligt er at den borgerlige offentlighed er skabt som en modsætning til enevælden, for at skabe et demokratisk instrument til diskussion i det offentlige rum (Habermas 2009: 57). I det offentlige rum er formålet at alle skal have lige adgang til information, samt at det skal være et sted hvor meninger kan luftes og diskuteres frit. Til at imødekomme formålet oprettede man offentlige rum, hvor folk kunne mødes og diskutere samfundsdebatter og holdninger. Her var der tale om et rum, hvor privatinteresserne ikke spillede en rolle, hvormed der skulle holdes en adskillelse mellem den private og den offentlige sfære. Formålet er ikke at tale ud fra subjektivitetens pointer, men derimod at skabe en diskussion bestående af objektive funderinger om samfundets forbedring og vedligeholdelse forankret i rationalitet (Habermas 2009: 58). Man udtaler sig i og for samfundet. I den borgerlige offentlighed blev udfoldet en politisk bevidsthed, der artikulere- de begrebet og kravet om generelle og abstrakte love mod det absolutte herredømme og til slut også selv lærte at hævde sig selv, nemlig den offentlige mening, som den eneste legitime kilde til disse love (Habermas 2009: 111). Den offentlige diskussion er organiseret på en sådan måde, at der fordomsfrit bliver modtaget og givet opfattelser mellem mennesker, der indgår i det offentlige rum. Dette definerer Habermas som et publikum, hvilket består af en lige stor mængde mennesker der modtager, som at der giver opfattelser til diskussionen (Habermas 2009: 115). En modpol til publikummet, i Habermas teoretiske billede af den borgelige offentlighed, er massen. Massen består af færre mennesker der udtrykker deres mening, end folk der modtagere den, hvormed den er mere tilbøjelig til at fungere i samfund, hvor eksempelvis enevælden finder sted, som jo faktisk er det den borgerlige offentlighed var i modstand til. Ydermere er den organisering af kommunikation der forekommer under massen, lavet på en sådan måde at det er svært for individet at svare, da den nærmere minder om envejskommunikation. Svækkelsen af den borgerlige offentlighed Det er gennem oprettelsen af det direkte demokrati, at den borgerlige offentlighed som idégrundlag svækkes (Habermas 2009: 62). Dette skete blandet andet gennem folkeafstemninger, som skulle symbolisere flertallets mening. Ved at indføre et sådant system, svækkes behovet for kommunikation og debat blandt borgerne. Gennem denne metode repræsenterer enkelte personer mange menneskers holdning, hvorfor folk selv holder op med at deltage i samfundsdebatten. Denne form for demokrati definerer Habermas som den offentlige mening, hvis opgave er at sætte sig ud over enkeltpersoners privatinteresser (Habermas 2009: 122). Det var en samfundsmæssig beslutning, for at adskille den private sfære fra den offentlige, som egentlig også er kravet ved den egentlige borgerlige offentlighed. Idéen med den offentlige mening, ser Habermas sådan set som god nok, men det har været en milepæl til at svække den borgerlige offentlige debat. Yderligere mistede den offentlige mening sit greb omkring dét at holde den private og den offentlige sfære adskilt. Dette skete gennem valgretsreformen, den almene stemmeret, som skabte en privatiseret offentlighed 18/24

19 (Habermas 2009: 126). Når Habermas mener at der er sket en privatisering, eller kolonisering, af offentligheden, mener han, at det offentlige forsøgte at tage vare på privatinteresserne, blandt andet gennem sociale reformer. Denne socialstat mener Habermas har overtaget retssamfundet som det burde være. Opretholdelsen af den borgerlige offentlighed Habermas er klar fortaler for den borgerlige offentlighed med idealet om at holde den private og den offentlige sfære adskilt. Det er væsentligt at holde det familiære og egeninteresser adskilt fra samfundets institutioner og love, idet man ikke kan afdække befolkningens interesser over hele linjen. Muligheden for opretholdelsen af den borgerlige offentlighed ligger herfor i at varetage de offentlige interesser, såsom politik og kultur, og holde privatinteresserne udenfor disse rammer. Informanternes udlægning Avisen videregiver løgne, samtidig med at de tilbageholder sandheder og det bebrejder jeg dem og der bliver trangt til håndvasken når sandheden kommer frem (Glahn: 59,50). Vores informanter mener at er der sket en klar svækkelse af den borgerlige offentlighed, da mediernes udlægning ikke er tilfredsstillende. Ifølge Anders har medierne endda manipuleret med informationerne, så man føler at man har mange valgmuligheder, men i virkeligheden stammer al information fra samme sted (Dahl: 56,15, Grumme: 10,30). Stephen uddyber dette med, at fortælle om sin fornemmelse af, at medierne udelukker visse informationer og informationskilder, hvilket kan mislede befolkningen eller misinformere (Glahn: 56,41). Denne misvejledning af befolkningen har stor konsekvens for menneskers verdenssyn og debat, da man udelukkende snakker om det der bliver vist fra de store mediehuse. Tommy mener endda at størstedelen af befolkningen har den holdning, at hvis der er noget der ikke bliver vist, så er det ikke sket (Hansen: 12:52). Dette mener informanterne har en afgørende konsekvens for videnskaben og den åbne samtale i offentligheden, hvilket Morten sammenligner med en Orwellsk mareridt-tilstand (Lindhard: 13,07). Emilé Durkheim For at beskrive hvad vores informanter omtalte som et primitivt stammesamfund, har vi valgt at inddrage Durkheims teori om kollektiv bevidsthed. Han benævner det særligt gennem Den sociale arbejdsdeling (2000) og The Elementary Forms of the Religious Life (2012), hvoraf vi har valgt at tage udgangspunkt i hans konklusion af sidstnævnte. Kollektiv bevidsthed Ifølge Durkheim er det sociale liv ikke bestemt af individer, men derimod en overindividuel orden som styrer individers handlinger og forestillinger (Durkheim 2012: 208). Det er netop denne orden man kan kalde kollektiv bevidsthed; at man er bevidst om det kollektive væsen. Mennesket opdrages til en god moral, hvilket medfører at de handlinger man udfører er fornuftige set i forhold til fællesskabet (Durkheim 2012: 209). Vi er underlagt en social tvang, der gør at vi handler i overensstemmelse med nogle givne normer i den kontekst vi indgår i, hvorfor den enkelte skabes og dannes af det miljø man omgives (Durkheim 2012: 225): Society requires us to make ourselves its servants, forgetful of our own interest (Durkheim 2012: 209). Durkheim er af den mening, at hvis der ikke var denne sociale tvang, ville samfundet blot bestå af egocentriske individer. Den verdensforståelse mennesker har dannet er derfor på baggrund af nogle kulturelle og sociale betingelser, der er givet af det overindividuelle og ikke individuelt udvalgt (Durkheim 2012: 213). It is by shouting the same cry, saying the same words, and performing the same action in regard to the same object that they arrive at and experience agreement (Durkheim 2012: 232). Ifølge Durkheim er dette positivt for samfundets orden, da der skabes et ligeværdigt tankemønster for hvert enkelt individ og hvis denne orden ikke var til stede, ville der opstå anomi i det kollektive, som ville skabe usikkerhed blandt mennesker (Durkheim 2012: 232). Et vigtigt begreb for Durkheims forståelse af det kollektive samfund er herfor holisme, da samfundet eksisterer uafhængigt af de enkelte individer, men sørger for at der er en særlig organisering og orden blandt dem (Durkheim 2012: 211). Svækkelsen af det kollektive Der hvor den kollektive bevidsthed bliver svækket, er i områder hvor volumen og tætheden af mennesker er så markant, at der forårsages et pres på det enkelte individ. Her peger Durkheim blandt andet på den kommunikative ændring mellem mennesker gennem det teknologiske fremspring, hvilket har medført at individerne ikke blot må tage hensyn til stammens betingelser, men også de ydre der er blevet lettere tilgængelige (Guneriussen 2007: 76). Disse ydre betingelser sat overfor stammens betingelser bliver anskuet i et andet perspektiv af vores informanter, end det Durkheim udlægger her. Informanternes udlægning Hvis vi tolker på Niels Harrit og Anders Dahls udmeldinger om at de oplever folk, som værende bange for at blive smidt ud af det de betegner henholdsvis stammen og flokken (Harrit 15,34 ; Dahl: 01,06,58), så bliver Durkheims teori interessant. Vores informanter peger på disse ydre betingelser, som noget der ikke står udenfor stammen. Det har overtaget stammen og er i dag den stamme, som man må tilpasse sig, og som man risikerer at blive smidt ud af. Der er flere eksempler på denne anskuelse blandt vores informanter. Tommy beskriver sin generation og den der gik forud for sin, som kendetegnet ved at disse var andægtige og hengivende over for mennesker der talte til dem gennem fjernsynet pressen var en autoritet (Hansen: 12,25). Fjernsynet var på den tid som Tommy refererer til, en relativt ny opfindelse og det må ses som et resultat af teknologiske fremspring, som Durkheim refererer til som noget der udfordrer stammen. Tommys udlægning peger dog på fjernsynet som en enormt magtfuld genstand og et middel til at have holdt kritiske spørgsmål i ave (Hansen: 12,25). Tommys anskuelse peger altså ligesom Anders og Niels i retning af, at teknologien ikke længere er en udfordring til stammens værdier, men i dag udgør en ny stamme, som befolkningen nu et par generationer har tilegnet sig. Stein Bråten For at definere kognitiv dissonans, har vi taget udgangspunkt i socialpsykologen Stein Bråtens værk Kommunikation og samspil (1999). Dette grundet at Bråten har sit særlige fagområde på interaktion, adfærd og dialog mellem mennesker, set i et sociologisk perspektiv. Kognitiv dissonans Ifølge Stein Bråten bygger teorien om kognitiv dissonans på idéen om, at personer udreder inkonsistens i deres tankemønstre og meningsdannelser, ved for eksempel at undgå kilder, der hvis personen lytter til dem, udfordrer personens i forvejen etablerede meningsdannelse (Bråten 1999: 174). I sit værk kommunikation og samspil udfolder Bråten begrebet kognitiv dissonans og teorien der ligger bag, ved at inddrage adskillige eksempler hvor begrebet har en forklarende 19/24

20 virkning. Blandt andet inddrager Bråten det eksempel, at forskere oftest er styret af en bestræbelse på at bekræfte et givent paradigme. Bråten mener at teorien om kognitiv dissonans forklarer dette fænomen. Bråten kalder fænomenet der udspiller sig blandt forskere, for en tendens til teoretisk enøjethed (Bråten 1999: 176). Konsekvensen ved den kognitive dissonans på dette område er, at forskeren i jagten på at skabe kognitiv konsistens, overser eller på forhånd afviser data og fænomener, som vedkommende ved er i strid med eget paradigme. Bråten drager også den lidt paradoksale pointe, at dette fænomen naturligvis også kan gælde for de forskere, der anvender begrebet kognitiv dissonans, som en forklaringsmodel på andre menneskers adfærd. Heri ligger en risiko for at blive ensporet, og glemme indikationer på alternative muligheder eller måske data, der ligefrem modsiger at kognitiv dissonans er på spil (Bråten 1999: 176). Informanternes udlægning Som vi tidligere var inde på, så brugte både Josef og Anders begrebet kognitiv dissonans til at indfange den fornægtelse af informationer, som de mener finder sted hos mange (Hanji: 29,20 ; Dahl: 01,02,57). Derudover kommer Niels med udtalelser i interviewet, hvor han uden at nævne begrebet, lægger op til samme forståelse af hvad der finder sted i folk psykologisk (Harrit: 21,00). Niels Harrit giver et eksempel som læner sig meget op af Bråtens eksempel på kognitiv dissonans, som noget der forekommer i videnskaben. Ifølge Niels er der ikke noget at gøre. Den officielle forklaring er i strid med helt fundamentale naturlove som for eksempel Newtons lov og kan derfor simpelthen ikke lade sige gøre. Men dette fornægtes ifølge Niels af mange af hans kollegaer. Han ser en tendens til at man ser det man gerne vil se og som stemmer overens med den kendte erfaringshorisont (Harrit: 21,24). Et teoretisk blik på en skeptikers verden Som tidligere beskrevet er begreberne udvalgt med inspiration fra de afholdte interviews. Formålet med at holde teoriforståelsen i en induktiv karakter, er at få en fyldestgørende forståelse af hvordan de udvalgte informanter oplever og forstår deres verden. Gennem de tre udvalgte begreber kan vores informanters oplevelser og konsekvenser anskues. Ved at sætte de tre teorier i spil opstår der en synergieffekt mellem dem, som både fremstiller deres syn på samfundets primitivitet gennem Durkheim, deres oplevelse af andre menneskers adfærd overfor skeptikerne gennem Bråten og til slut opridses nogle konsekvenser ved dette gennem Habermas. Efter udarbejdelsen af de teoretiske begreber, fandt vi dem en anelse mangelfulde i forhold til fænomenet og hvad vores informanter har udtalt sig om. Herfor har vi forsøgt at opfange nogle tendenser der ses i interviewene og forsøgt at få dem i samspil. Formålet med dette er at skabe en ny teoretisk ramme, som kan være behjælpelig når man arbejder med et fænomen som konspirationsteorier, kritisk teori eller generel skepsis. Tre tendenser Overordnet set kan der anes tre tendenser gennem den indsamlede empiri i forhold til informanternes oplevelse af at være en del af fænomenet og hvad fænomenet indeholder. Det mest interessante ved de tre tendenser er at der ikke er den store variation fra informant til informant, men at de udtrykker sig på forskellige måder, som alligevel kan tolkes som værende indenfor det samme verdensbillede. Det interessante ved dette studie er netop, at komme ned i dybet af skeptikernes verden og få en forståelse af deres verdensbillede og oplevelsen heraf, hvorfor det er interessant at de syv informanter, som alle stammer fra forskellige geografiske, aldersmæssige og uddannelsesmæssige områder, omfatter noget der kunne ligne en fælles forståelse. Den første tendens der anskues er at det teknologiske fremspring er blevet mere markant. Dette er ikke noget vores informanter direkte udtaler sig om, men det er en kendsgerning som der må tages højde for når vi har arbejdet med Durkheim, hvis teori stammer fra en anden tids kontekst. Det er nu muligt for det enkelte individ at sidde i hjemmet og kommunikere på tværs af dennes stamme. Noget tyder altså på at teknologien er blevet så stor, at det kan tolkes at vi alle lever under én stamme, eller noget der er tilnærmelsesvis det. Hertil foreskriver Durkheim at volumen af en stamme kan medføre et fejlagtigt fællesskab, hvilket er det vores informanter netop oplever som værende eksisterende. De oplever samtidig at blive udelukket fra dette fællesskab, ved at frembringe skepsis over de udlægninger, der ellers er gængse indenfor stammen. Fejlagtigheden ligger, ifølge vores informanter, i måden folk tager imod hinanden på i forbindelse med at det er større grupper der kan stemples. Tidligere var det kættere, handicappede og andre udstødte, hvor det i dag (i dette tilfælde) er de mennesker som er skeptiske overfor den samfundsmæssige autoritet. Det er derfor blevet lettere, eller mere normalt, at udstøde de mennesker, som ikke er af stammens holdning dem der er skeptiske overfor stammens autoriteter. Den anden tendens kan anses som en videreudvikling af Durkheims teori om symboler. Ifølge Durkheim er totempælen et religiøst samlingspunkt hos den primitive stamme, hvilket gør at stammen har et fællespunkt og et mødested. Vores informanter udtaler, at medierne i dag har samme effekt på befolkningen, hvorfor man kan tale om en ny form for totempæl opbygget omkring diverse medier, ipads, fjernsyn og mobiltelefoner. Anders beskriver størstedelen af de mennesker han møder på gaden som droner, der lader til at være blinde overfor virkeligheden, da stammen opnår en samlet forståelse for det medierne udlægger og ikke tænker kreativt der akkumuleres blot ubearbejdede informationer udsendt fra stammen. Dette kan til dels sammenlignes med Durkheims beskrivelse af hvad der sker med primitive, religiøse individer når de samles omkring totempælen, hvor der sker en forbindingsfølelse, der nærmest hiver dem væk fra virkeligheden. Der hvor vores informanter skiller sig ud fra stammen er netop ved at undgå mødet omkring totempælen, da flere af dem ikke har fjernsyn og resten kun har kritiske udtalelser omkring det. Yderligere omtalte de andre former for medier, som værende unødvendig forvirring og manipulation af befolkningen. Det eneste de egentlig har en positiv udtalelse omkring er internettet, som de mener stadigvæk har en mulighed for at give et bredt offentligt skue og hvor folk har mulighed for at selektere i informationer og dermed ikke er tvangsindlagt til en ensidig udlægning af virkeligheden. Den tredje og sidste tendens der udspiller sig gennem interviewene, er den adfærd der af informanterne omtales hos befolkningen, som teoretisk er beskrevet kognitiv dissonans. De fleste er bange for den psykiske udstødelse, som blandt andet vores informanter har oplevet og yderligere bange for at miste deres job, familie og sikkerhed. Ydermere er det svært for folk at fralægge sig det verdensbillede man har troet på og holdt fast ved så længe, hvilket vores informanter også fortæller at de havde svært ved i starten. Ethvert individ er godtroende, ifølge de interviewede, hvorfor man gerne vil blive i den tro at stammen bygger på nogle sunde principper, som man kan læne sig op ad 20/24