Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab September 2014

2 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i ortopædisk kirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Emneord: Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, ortopædisk kirurgi Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Versionsdato: September 2014 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 Forord I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelserne for de lægelige specialer udarbejdes i tæt samarbejde med de videnskabelige selskaber. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i ortopædisk kirurgi er udarbejdet i samarbejde med Dansk Ortopædisk Selskab. Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen September

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Overgang til ny målbeskrivelse Den generelle del Den specialespecifikke del Beskrivelse af specialet Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Forkortelser og definitioner Introduktionsuddannelse Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med specialets obligatoriske kompetencer Kurser Hoveduddannelsen Kompetencer Liste med specialets obligatoriske kompetencer Obligatoriske specialespecifikke kurser Obligatorisk forskningstræning Dokumentationsdel Logbog for introduktionsuddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser Attestation for godkendte ansættelser Logbog for hoveduddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser i hoveduddannelsen Attestation for gennemført forskningstræning Attestation for tidsmæssigt gennemførte ansættelser Nyttige links Generelle links Specialespecifikke links

5 1 Indledning I henhold til 2 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 (med senere tilføjelser) om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelserne for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. medicinsk ekspert / lægefaglig kommunikator samarbejder leder/administrator / organisator sundhedsfremmer akademiker / forsker og underviser professionel Der er i alt 42 hoveduddannelsen, hvoraf 5 er inden for forskningstræningen. 02 inden for De videnskabelige selskaber har en naturlig faglig interesse i at sikre, at kompetencerne i målbeskrivelserne er relevante og opdaterede, dels i forhold til den faglige udvikling i specialerne og dels baseret på den erfaring, der opnås under anvendelsen af målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer i uddannelsesforløbene. Regionerne skal planlægge uddannelsesforløbet, hvilket nødvendiggør et tæt samarbejde sygehusene imellem. phold. Ud fra dette program udformes af ansættelsesafdelingen ved ansættelsens start en individuel uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Uddannelsesplanen vil udgøre en del af porteføljen, der er grundlaget for dokumentation og evaluering af kompetenceudviklingen uddannelsen igennem. Porteføljen indeholder (for yderligere uddybelse se porteføljen, 1) Uddannelsesplan (specifik for den enkelte uddannelsessøgende læge), 2) Beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelsesstruktur 3) Notering af klinisk vejledning og supervision 4) Vurdering af det kliniske arbejde og udvalgte patientforløb 5) Beskrivelse af lærerprocesserne og deres betingelser 6) Læringsdagbog 7) Logbog 8) Skemaer til brug for struktureret kollegial bedømmelse (skema) og operations- og 5

6 procedureliste som bilag Der udarbejdes adskilte mål for specialespecifikke introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb. 1.1 Overgang til ny målbeskrivelse Som udgangspunkt anbefaler DanskOrtopædisk Selskab, den nye målbeskrivelse er gældende for alle uddannelsessøgende, der starter uddannelse i ortopædisk kirurgi i sidste halvdel af 2014 og frem. Læger påbegyndt hoveduddannelsen inden dette tidspunkt anvender tidligere målbeskrivelse og logbog, men kan vælge at overgå til den nye målbeskrivelse. 2 Den generelle del Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til speciallægeuddannelsen som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere. 3 Den specialespecifikke del Denne del af målbeskrivelsen beskriver specialet, de kompetencer der som minimum skal opnås samt specialets anbefalinger til læringsstrategier og fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Ligeledes beskrives de obligatoriske specialespecifikke kurser og forskningstræning. Denne del er udarbejdet af specialets videnskabelige selskab, som også er ansvarlig for revision i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelse. 3.1 Beskrivelse af specialet Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i bevægeapparatet af såvel traumatisk som ikke traumatisk oprindelse ved hvilke operative indgreb eller bandagering er et væsentlig led. Faget er centralt placeret i behandlingen af medfødte, traumatologiske, udviklingsbetingede, degenerative, infektiøse og neoplastiske lidelser i bevægeapparatet. Herudover spiller den ortopædkirurgiske speciallæge en central rolle ved behandling af den svært tilskadekomne patient. Faget har i de senere år gennemgået en betydelig udvikling med dannelse af 9 fagområder: håndkirurgi, børneortopædi, skulder- og albuekirurgi, rygkirurgi, idrætstraumatologi, knæ- og hoftealloplastik, traumatologi, fod- og ankelkirurgi samt tumorkirurgi. Ortopædisk kirurgi er det største kirurgiske speciale samt trediestørste medicinske i Danmark med en årlig registrering af ca operative indgreb i landspatientregistret. De senest år har der været en betydelig udvikling i sygehusstrukturen med sammenlægning af sygehuse og oprettelse af større funktionsbærende enheder samtidigt med etablering af elektive klinikker. Desuden har den af Sundhedsstyrelsen gennemførte specialeplanlægning medført at komplekse og sjældne 6

7 diagnoser/indgreb fremover placeres på færre kliniske enheder, for at sikre kommende patienter optimal behandling via forbedrede forhold for kvalitet, forskning, udvikling og uddannelse. Danske ortopædkirurger har siden 1945 været organiseret i Dansk Ortopædisk Selskab, der afholder et videnskabeligt møde årligt i oktober måned. Dertil kommer at de 9 fagområder alle har etableret sig i enten videnskabelige selskaber eller interessegrupper, der ligeledes årligt afvikler et eller flere faglige møder. Selskabet har ca aktive medlemmer, heraf ca. 600 speciallæger. Den ortopædiske forskningsaktivitet dækker bredt fra ulykkesprofylakse over klinisk forskning til eksperimentel ortopædi. Faget har professorer i København, Odense og Århus. Dansk ortopædisk grundforskning er placeret på verdenskortet inden for flere områder og igennem de seneste år er der etableret tværfagligt forskningssamarbejde både nationalt og internationalt. Der er etableret nationale kvalitetsdatabaser indenfor hofte-, knæ og skulderalloplastik samt rekonstruktion af forreste korsbånd. Faget står overfor en stor udvikling dels volumenmæssigt dels rent fagligt. De store befolkningsårgan y forvente at faget ekspanderer betydeligt. Indførelse af optimerede patient forløb med multimodale behandlingsstrategier har gjort, at mange ortopædiske indgreb kan foretages enten som dagkirurgi eller under kort indlæggelse med hurtig rehabilitering. Den bioteknologiske udvikling vil medføre øget fokus på regenerative behandlingsmetoder. Der ligger således en stor opgave i at doumentere nye behandlingsmuligheder før de tilbydes som standardbehandling. Selskabets Specialerapport, der blev udarbejdet til Sundhedsstyrelsen i 2008 i forbindelse med Specialeplanlægningen, giver uddybende information vedrørende specialet. Specialerapporten kan ses via link på 3.2 Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Speciallægeuddannelsen i ortopædisk kirurgi påbegyndes efter klinisk basis-uddannelse. Uddannelsen og består af introduktions- og hoveduddannelse. Introduktionsforløbet er på 12 måneder. Hoveduddannelsesforløbet varer i alt 48 måneder (se boks). Progressionen i kompetenceerhvervelsen vil almindeligvis medføre, at den uddannelsessøgende de sidste måneder af hoveduddannelsen vil kunne varetage bagvagtsfunktion, og desuden etablere selvstændigt ambulatorium og operationsprogram. 7

8 3.2.1 Forkortelser og definitioner DOL D j j. S kompetencevurderings p.12. GK G. S. 2. Kompetencekort - vurderer. uddannelsesdel. Efter introduktionsuddannelsen er det en del af grundlaget for vurderingen af egnetheden i specialet. Lægeroller Lægerollerne er inddelt i syv forskellige:, kommunikator, samarbejder, leder/administrator/organisator, sundhedsfremmer, akademiker/forsker og underviser og professionel. Læringsrammer afdeling og betinges af en række forhold. Undervisningsmiljøet og læreprocesserne der er t. j hele afdelingen og den uddannelsessøgende er en del heraf. Motivationen for det at være lærer (at undervise) og for at lære (at modtage undervisning) er væsentlig for at skabe et frugtbart miljø. Grundlag j. D. D j.. 8

9 Multiple Choice Questions (MCQ) Se kompetencevurderingsmetoder, afsn Mesterlæreprincippet Mesterlære y. D... D hvis adfærd og holdninger bliver imiteret eller kritisk bedømt. j. y ved udførelsen af de forskellige diagnostiske og terapeutiske procedurer samt ved interne afdelingskonferencer og andre undervisningssituationer. Portefølje Porteføljen bør indeholde: 1) uddannelsesplan (specifik for den enkelte uddannelsessøgende læge), 2) beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelses struktur, 3) notering af klinisk vejledning og supervision, 4) vurdering af det kliniske arbejde og udvalgte patientforløb, 5) beskrivelse af lærerprocesserne og deres betingelser, 6) læringsdagbog og 7) logbog. Selvstudier materiale inklusiv internettet. Den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine lærings resultaterne. Struktureret kollegial bedømmelse Se kompetencevurdetingsmetoder, afsn Stamafdelingen Den ortopædkirurgiske afdeling inden for hoveduddannelsesforløbet, der medvirker til erhvervelsen af den største mængde kompetencer og/eller er inddraget i den længste tid i forløbets uddannelsesprogram. Hovedvejleder er typisk ansat her. Uddannelsesprogram. j Uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal afspej y y. S skal uddannelsesplanen medføre at den uddannelsessøgende erhverver sig de kompetencer som m. Uddannelsessøgende læge Enhver læge i introduktions- eller i hoveduddannelse. Vejleder funktion j j end uddannelsessøgende læge. 9

10 3.3 Introduktionsuddannelse Kompetencer Formålet med introduktionsuddannelsen er at bibringe den uddannelsessøgende en generel indføring i faget ortopædisk kirurgi, samt at sikre, at der opnås tilstrækkelige kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige kvalifikationer til at lægen kan kvalificere sig til hoveduddannelsen. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig inden for alle 7 lægeroller. Det forventes, at den uddannelsessøgende ved udgangen af introduktionsuddannelsen, udover at få godkendt at kompetencerne er erhvervet, mindst har gennemført de antal procedurer, der fremgår porteføljens hjælpeskemaer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Læringsstrategien beskriver vejen til hvorledes en given kompetence kan opnås. Den inddeles i teoretiske, praktiske-kliniske strategier. Teoretisk viden Tilegnelsen af den teoretiske viden i introduktionsuddannelsen foregår ved møder, konferencer, formaliseret undervisning, deltagelse i kurser og kongresser og ved af relevante tidsskrifter, faglitteratur og IT baseret materiale inklusiv www. Referenceliste, der forventes bekendt og brugt i introduktionsuddannelsen, fremgår af bilag 1. K = kompetencekort se side 47. Praktiske-kliniske læringsstrategier Generelt vil de praktiske læringsstrategier bero på instruktion, vejledning og supervision, herunder anvendelse af mesterlærerprincippet. Eksempler: Teoretiske læringsstrategier Eksempler: Klinisk arbejde: Enhver form for klinisk arbejde skal betragtes som en mulig læringssituation: Skadestue, ambulatorium, operationsstue, sengeafsnit, varetagelse af vagtfunktion. Konferencer: Afdelings-, røntgenkonferencer, etc. Færdighedslaboratorium. Bør være udviklet i alle regioner. Mulighed for simulation i praktiske færdigheder herunder f.eks. patientmodtagelse. Færdighedskursus Teoretisk kursus: Specialespecifikke og tværfaglige Case-præsentation Litteraturopgave (MTV-opgave, litteratursøgning/kritisk vurdering af litteratur) Praktisk analyseopgave (ressourceforbrug, organisation, kommunikationsveje, kulturforskelle etc.) Udarbejdelse af skriftligt materiale (instruksbog, patientvejledninger, vejledning til 10

11 befolkningsgrupper) Undervisning af andre (planlægning, vejledning/undervisning og evaluering) Studiebesøg Kongresdeltagelse Tværfaglige projekter Forskningsprojekter Selvstudium: IT -baseret undervisning, lærebøger, tidsskrifter, afdelingsinstrukser, referenceprogrammer, etc. Selvstudier er væsentlige for erhvervelse af den teoretiske viden. K ompetencevurderingsmetoder Kompetencevurderingen skal sikre, at der er progression i uddannelsen og at de definerede mål nås efter de gennemførte uddannelsesdele, og at samtlige minimumskompetencer er erhvervet senest ved uddannelsesdelens afslutning. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal på baggrund af evalueringen være i stand til at godkende eller eventuelt afvise at godkende et uddannelsesforløb. Under uddannelsesforløbet skal der ske en stadig kompetencevurdering med henblik på at sikre progression i kompetenceudviklingen, herunder med mulighed for justering af læringsmetoderne inden for beskrevne alternative metoder. De anvendte kompetencevurderingsmetoder skal kunne afgøre alene eller i kombination med andre, om en given kompetence er opnået. Såfremt kompetencen ikke er erhvervet på forventet tidspunkt i uddannelsen, skal dette medføre tiltag med henblik på dette eller senest ved afslutningen af introduktionsforløbet medføre vurdering af den uddannelsessøgendes egnethed i specialet på baggrund af den manglende målopfyldelse. Struktureret kollegial bedømmelse Ved struktureret kollegial bedømmelse sker vurderingen af den uddannelsessøgende ved en direkte observation af en klinisk situation (Stuegang, skadestue, ambulatorium, operation, færdighedskursus etc.) understøttet af et standardiseret skema. Bedømmelsen kan også ske ud fra journalnotater, operationsbeskrivelser og konferencer. Herudover kan der indgå feedback fra kolleger. Kompetencer inden for alle roller kan vurderes ved struktureret kollegial bedømmelse. Vejleder og i sidste instans den uddannelsesansvarlige overlæge har ansvaret for struktureret kollegial bedømmelse. Alle med charge over den uddannelsessøgendes kan udføre struktureret kollegial bedømmelse og sætte dato og signatur herfor i logbogen. Dialog over porteføljeoptegnelser med vejleder (DOL) Punkt 3-7 i porteføljen er genstand for dialog mellem den uddannelsessøgende og vejleder: Notering af klinisk vejledning og supervision Vurdering af det kliniske arbejde og udvalgte patientforløb Beskrivelse af lærerprocesserne og deres betingelser Læringsdagbog Operations- og procedurelisten Logbog. Der foretages en løbende vurdering af logbogen og operations- og procedurelisten med henblik på progression i kompetenceudviklingen. Specielt færdighedsprægede kompetencer vurderes herved, men de øvrige roller kan også være genstand for dialog. 360 graders feedback Formålet er at give den uddannelsessøgende konstruktiv feedback i forhold 11

12 til kompetencer indenfor områderne kommunikator, samarbejder, professionel og leder/administrator. Der udpeges en gruppe på minimum 10 bedømmere der repræsenterer samarbejdende personalegrupper. Bedømmerne skal informeres om processen og skemaet i målbeskrivelsen anvendes. Den uddannelsesansvarlige overlæge indsamler/modtager og bearbejder data og gennemgår herefter besvarelserne med den uddannelsessøgende og evt. vejleder. Se i øvrigt hele vejledningen på MCQ Teoretiske områder kan med fordel evalueres med MCQ specielt i forbindelse med de teoretiske kurser. MCQ være et hjælpemiddel til godkendelse af kursusdeltagelse. Godkendelse af kursus Hver delkursusleder godkender den uddannelsessøgendes kursusforløb Liste med specialets obligatoriske kompetencer 12

13 Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) Generelt Læringsstrategi(er), anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) 1 Skal kunne aseptisk procedure, operationsafdækning, bandagerings- og sutur-teknik, eks. ved knæartroskopi og hofteosteosyntese Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, færdighedslaboratorium Struktureret klinisk observation. K1, K4 2 Behandling af akutte sår Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde Struktureret patientgennemgang, gennemgang af skadejournaler 3 Skal kunne redegøre for indikationer for billeddiagnostik: Rtg, CT, UL og MR Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, K7 Struktureret patientgennemgang K7

14 4 Redegøre for hyppigste postoperative komplikationer og iværksætte udredning og behandling Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Struktureret patientgennemgang K7 a. infektion i sår b. DVT c. kompartmentsyndrom d. blødning/shock/sepsis e. pareser 5 Skal kunne vurdere præoperative parakliniske undersøgelser med henblik på anæstesiologisk tilsyn Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Struktureret patientgennemgang K7 6 Skal kunne aspekter af smertebehandling Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, K7 Traumatologi 7 Alment: Skal kunne modtage og indlede primær behandling af den tilskadekomne patient, redegøre for primær og sekundær gennemgang, GCS score Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, færdighedslaboratorium, kursus, Struktureret klinisk observation K3 14

15 8 Skal kunne diagnosticere, primært behandle og visitere distorsioner, a.ligamentskader og b. luksationer Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus,, konference Struktureret patientgennemgang med fokus på behandlings strategier. K5, K7 a. MCL, ACL, ulnar collateral ligament, ankel b. skulder, AC-led, albue, fingerled, patella. 9 Skal kunne diagnosticere og behandle patienter med hoftenære femurfrakturer, f.eks. Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus,, konference Struktureret klinisk observation. K1,K8 a. collum femoris fraktur, garden1+2 b. pertrokantær fraktur, stabile typer til DHS c. osteosyntese af min. 5 hoftenære frakturer 10 Skal kunne redegøre for diagnostik og behandlings strategi for de hyppigst forekomne frakturer. a. collum chirurgicum fraktur Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus,, konference Gennemgang af rtg.billeder. (gennemgang af vagtdøgnets optagelser mhp læring og Dialog over logbogs- optegnelser K2, K7 15

16 b. antebrachium fraktur kvalitetskontrol) c. Colles fraktur d. os scaphoideum fraktur e. kompressionsfraktur. ryg f. hoftenær fraktur. g. malleol fraktur. h. olecranon fraktur i. clavikel fraktur j. finger fraktur 11 Skal kunne foretage konservativ behandling og lukket reponering af distal antebrachium fraktur (inkl. Colles) Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, Struktureret patientgennemgang K7 12 Skal kunne diagnosticere muskel-, sene-, kar- og nervelæsioner Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Struktureret patientgennemgang K7 a. differentialdiagnostik hos skadestuept. og redegørelse med baggrund i anatomisk gennemgang. b. ex: extensor og flexorsenelæsion fingre, rotatorcuff og akilles sener, a. 16

17 radialis, n. ulnaris/n. peroneus og følger efter luxationer. 13 Skal kunne modtage og iværksætte primær behandling og udredning af multitraumatiseret eller svært tilskadekommet patient (herunder patient med kranietraume) Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, færdighedslaboratorium, kursus, Struktureret patientgennemgang K3,K7 Infektioner og andre 14 Skal kunne diagnosticere de hyppigste ledinfektioner herunder kunne foretage ledpunktur Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Struktureret klinisk observation.. Dialog over logbogsoptegnelser. K4 a. ex: knæled (punktur, behandlingsstrategi, visitation) 15 Skal kunne diagnosticere infektioner i bløddele og Først, behandle subkutan absces, diskutere anvendelse af UL, Midt CT, RTG. Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Dialog over logbogsoptegnelser. Gennemgang af skadesjournaler. K7 16 Skal kunne diagnosticere de hyppigste, ikke-traumatisk betingede lidelser i bevægeapparatet: Bursit, traktionstendinit, akut Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Dialog over logbogsoptegnelser. K7 17

18 nervekompression ogekstremitets iskæmi 17 Skal kunne foretage diagnostisk del af knæledsartroskopi under supervision. Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Struktureret klinisk observation K4, K8 Kommunikator 18 Skal kunne etablere kontakt og kommunikere med patient og pårørende på et niveau og i en detaljeringsgrad som er tilpasset den enkelte patient kommunikator Klinisk arbejde, tværfagligt 360 graders feedback K6 19 Skal kunne informere patienter og pårørende om behandlings-procedurer vedrørende forventelig effekt, forløb, mulige bivirkninger/komplikationer kommunikator Klinisk arbejde, tværfagligt stuegang 360 graders feedback K6 20 Skal kunne informere pårørende om dødsfald, herunder regler for obduktion og om mulighed for organdonation kommunikator Klinisk arbejde, tværfagligt. Undervisning ved patologisk afd. 360 graders feedback K6 21 Skal kunne etablere kontakt med kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere, herunder kommunikation i team kommunikator Klinisk arbejde, afdelings- og tværfaglig konference, 360 graders feedback. K1, K6, K8 18

19 22 Skal kunne undervise og vejlede kolleger, andre personalegrupper og medicin-studerende kommunikator Mundtlig præsentation, morgenkonference, tutorfunktion, vejlederkursus, onsdagsmøder graders evaluering K6 360 graders feedback. K6, 23 Skal kunne fremlægge case, instruks el. lign.samt kunne afrapportere sufficient efter vagt kommunikator Mundtlig præsentation, konference Rapport over patientforløb K7 24 Skal kunne demonstrere entydig journalføring og Midt fyldestgørende epikrise kommunikator Klinisk arbejde, afdeling K6+K7 Samarbejder 25 Skal kunne samarbejde med patient med henblik på stuegang, og klinisk arbejde udfærdigelse og effektuering af behandlings- og optræningsplaner 26 Skal kunne samarbejde med kolleger og andet Midt stuegang, og klinisk arbejde sundhedspersonale/praktisere nde læger med henblik på udfærdigelse og effektuering af behandlingsplaner Samarbejder Dialog over logbogsoptegnelser 360 gr. feedback K6 samarbejder Dialog over logbogsoptegnelser 360 gr. feedback K6 19

20 Leder / administrator / organisator 27 Skal kunne prioritere egen tid og egne ressourcer Leder / administrator / organisator Klinisk arbejde, tværfagligt kursus, dialog over logbog, 360 graders feedback K6 28 Skal kunne varetage lederrollen i mindre behandlingsteams i skadestuen og på operationsgangen Leder / administrator / organisator Klinisk arbejde, tværfagligt kursus, 360 graders feedback K1,K8,K6 29 Skal kunne prioritere og administrere egen uddannelse Leder / administrator / organisator Tværfagligt kursus, dialog over logbog 30 Skal kunne udfærdige attester Simple forsikrings, sociale og politiattester Leder / administrator / organisator Klinisk arbejde, Kursus Dialog over logbogsoptegnelser Gennemgang af attester 31 Skal kunne redegøre for sundhedsvæsenets opbygning, økonomiske samarbejde styringsforhold og forvaltningsmæssige og Leder / administrator / organisator Kursus i ledelse, administration og det regionale politiske system, 20

21 organisatoriske forhold. Sundhedsfremmer 32 Skal kunne oplyse om profylakse i forhold til arbejds- og fritidsulykker Sundhedsfremmer Klinisk arbejde, Dialog over logbogsoptegnelser, Struktureret patientgennemgang K7 33 Skal kunne informere om profylaktiske tiltag (rygeophør, alkohol, osteoporose mm) Sundhedsfremmer Klinisk arbejde, K7 34 Skal kunne oplyse om risikofaktorer for komplikation ved operation, herunder infektion, blødning Kar/nerveskader, og deres relevans samt hyppighed sundhedsfremmer Klinisk arbejde,, kursus Struktureret patientgennemgang K7 Akademiker / forsker og underviser 35 Ved kunne erhverve seneste faglig viden, søge i databaser (PubMed) Akademiker / forsker og underviser Kursus Dialog over logbog og patientforløb 36 Skal under supervision kunne formulere videnskabelig baseret hypotese og udarbejde projektprotokol og evt. gennemføre Akademiker / forsker og underviser Veldefineret opgave (fx ud fra journalgennemgang) Gennemgang af artikel Kollegial bedømmelse, vurdering af gennemført opgave, journal audit 21

22 videnskabeligt studie 37 Skal kunne erkende kliniske problemstillinger og foreslå løsning herpå vedr. emner i målbeskrivelsen Akademiker / forsker og underviser Klinisk arbejde,, Dialog over logbogsoptegnelser 38 Skal kunne varetage uddannelsesfunktion overfor kolleger, andre faggrupper og patienter Akademiker / forsker og underviser Kursus,, tutorfunktion Dialog over logbogsoptegnelser, 360 graders feedback K6 Professionel 39 Skal kunne etablere, fastholde og afslutte en professionel relation til patienter og pårørende 40 Skal kunne praktisere lægelig adfærd i overensstemmelse med lægelovens faglige og etiske regelsæt Professionel Klinisk arbejde, 360 graders feedback. K6 Professonel Klinisk arbejde, 360 graders feedback. K6 41 Skal kunne udvise medicinsk ekspertise og omhu i medikolegale sager Professionel Klinisk arbejde, 360 gradersfeedback. K6 Gennemgang af evt. klagersager/procedure ved disse med vejleder 42 Skal kunne erkende egne personlige, faglige og etiske grænser Professionel Klinisk arbejde 360 graders feedback. K6 22

23 3.3.4 Kurser 1) Kursus i Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse (SOL 1) Der afsættes samlet 2 uger til det samlede kursusforløb. Den første del gennemføres i løbet af introduktionsuddannelsen, medens de øvrige kurser afvikles under hoveduddannelsen. Der etableres to decentrale (SOL 1 og 3) og et centralt kursus (SOL 2). 2) Kursus i Pædagogik (Modul 2 Vejledning) 3.4 Hoveduddannelsen Kompetencer Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside, under uddannelsesudvalg (http://www.ortopaedi.dk/index.php?id=53) Liste med specialets obligatoriske kompetencer Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen kan evt. inddeles i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau.

24 Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Generelt 1 Skal kunne vurdere patientens somatiske, sociale og psykiske tilstand og afveje disse faktorer i forbindelse med indikationsstilling, herunder lovgivning om informeret samtykke Klinisk arbejde, specialespecifikke kurser Dialog over porteføljeoptegnelser 2 Skal kunne modtage og vurdere patienten herunder vurdere og handle på parakliniske undersøgelser med henblik på intervention inden anæstesiologisk tilsyn før operation Klinisk arbejde, specialespecifikke kurser, Dialog over porteføljeoptegnelser 3 Skal kunne redegøre for indikation for billeddiagnostik (røntgen CT, UL- og MR scanning) ved traumer og andre lidelser Klinisk arbejde, specialespecifikke kurser, konference, Dialog over porteføljeoptegnelser 4 Skal kunne diagnosticere, behandle og/eller visitere almindeligt forekommende, posttraumatiske-, neuromuskulære-, degenerative- og reumatiske lidelser samt osteonekroser i bevægeapparatet Klinisk arbejde, specialespecifikke kurser, konference, Dialog over porteføljeoptegnelser

25 Traumatologi 5 Skal kunne modtage, foretage triage, primært behandle og visitere den multitraumatiserede eller svært tilskadekomne patient Klinisk arbejde, specialespecifikt kursus,, simulations-træning Kompetencekort H1 : Den svært tilskadekomne patient. Godkendt kursus. 6 Skal kunne vurdere akut abdomen inklusive abdominaltraumer og postoperative abdominale komplikationer, samt indlede initial behandling af disse Klinisk arbejde, specialespecifikt kursus Dialog over porteføljeoptegnelser. Kompetencekort (over patientforløb) 7 Skal kunne modtage, foretage primær behandling, udføre diagnostik, visitation og transport af patienter med kranie- eller columnatraumer (specielt hos den bevidsthedssvækkede patient) Klinisk arbejde, specialespecifikt kursus Kompetencekort (over patientforløb) Dialog over porteføljeoptegnelser 8 Skal kunne diagnosticere, behandle eller visitere almindeligt forekommende distorsioner, ligamentskader, ledskred, muskelog senelæsioner Klinisk arbejde, konference, Dialog over porteføljeoptegnelser 9 Skal kunne diagnosticere og visitere senfølger efter: frakturer (herunder pseudartrose), luksationer og ligamentlæsioner samt redegøre for indikationsområdet for behandlingen af knogledefekter og kronisk ledinstabilitet Klinisk arbejde, konference, specialespecifikt kursus, Dialog over porteføljeoptegnelser 25

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Maj 2011 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk kirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet... 4 2. Uddannelsens

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Herning Centralsygehus og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Herning Centralsygehus og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Herning Centralsygehus og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Her-2-2005 Her-4-2006 og Her-6-2008 3. jan. 2004 1.1 Indledning Specialet Ortopædisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Rds-3-2006 Rds-4-2007, Rds-7-2009 og Rds-8-2010 3. jan. 2004 1.1 Indledning Specialet

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Årh-1-2004 Årh-2-2005, Årh-3-2006, Årh-4-2007, Årh-5-2008 og Årh-6-2009 3.

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Silkeborg Centralsygehus og Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Silkeborg Centralsygehus og Århus Universitetshospital Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Silkeborg Centralsygehus og Århus Universitetshospital Region Nord Forløb Sil-1-2005 Sil-2-2005, Her-3-2006, Sil-4-2007, Sil-5-2008, Sil-6-2008

Læs mere

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor Hans Boie hansboie@rm.dk

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Århus Universitetshospital Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Århus Universitetshospital Region Nord Forløb Rds-1-2004 Rds-2-2005, Rds-5-2007 og Rds-6-2008 3. jan. 2004 1.1 Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi. Nykøbing Falster

Uddannelsesprogram for. Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi. Nykøbing Falster Uddannelsesprogram for Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi Nykøbing Falster Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Afdelingsbeskrivelse 3. Præsentation af uddannelsesforløbet 4. Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen og Dansk Ortopædisk Selskab Maj 2010 Indholdsfortegnelse Porteføljens formål s.3 Uddannelsesplan s.4 Beskrivelse af afdelingens

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Uddannelsessøgendes navn

Uddannelsessøgendes navn 3RUWHI OMH IRU+RYHGXGGDQQHOVHQ L 2UWRS GLVN.LUXUJL 6XQGKHGVVW\UHOVHQ RJ 'DQVN2UWRS GLVN6HOVNDE $SULO ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 3RUWHI OMHQVIRUPnOV 8GGDQQHOVHVSODQV %HVNULYHOVHDIDIGHOLQJHQVRYHURUGQHGHUDPPHURJXGGDQQHOVHVVWUXNWXUV

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i speciallægeuddannelsen er: at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. at anvendes

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Børneortopædi. Baggrund. Begrundelse. Afgrænsning af området

Beskrivelse af fagområdet Børneortopædi. Baggrund. Begrundelse. Afgrænsning af området Beskrivelse af fagområdet Børneortopædi Baggrund Børneortopædi er læren om børns ortopædiske sygdomme, som generelt er forskellig fra voksnes, primært pga. vækst og helingspotentialet, vævets egenskaber

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM INTRODUKTIONSSTILLING ORTOPÆDKIRURGI DET ORTOPÆDISKE CENTER ÅRHUS SYGEHUS ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

UDDANNELSESPROGRAM INTRODUKTIONSSTILLING ORTOPÆDKIRURGI DET ORTOPÆDISKE CENTER ÅRHUS SYGEHUS ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL UDDANNELSESPROGRAM INTRODUKTIONSSTILLING ORTOPÆDKIRURGI DET ORTOPÆDISKE CENTER ÅRHUS SYGEHUS ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL 1 INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I ORTOPÆDKIRURGI DET ORTOPÆDISKE CENTER, ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Juli 2012 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers

Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor Hans Boie hansboie@rm.dk Revideret

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakoli Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli April 2015 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk farmakoli Redaktion

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate

Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate Side 1 af 18 i medicinsk uddannelse Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate kliniske lektorer, den Pædagogisk Udviklende Funktion, Region Øst og Kbh. Universitet sept. 2008.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Målbeskrivelser og logbøger;

Målbeskrivelser og logbøger; ISBN nr. 87-9109-7-6 Retningslinier for udfærdigelse af: Målbeskrivelser og logbøger; Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier Sundhedsstyrelsen 2001 Forord Anbefalingerne

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Hvidovre Gynækologi og obstetrik

Hvidovre Gynækologi og obstetrik Hvidovre Gynækologi og obstetrik Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED

ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED SKEMATISK OVERSIGT OVER BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIENS ORGANISATION 1 OVERSIGT OVER DE ENKELTE ENHEDER (AFDELINGER/AFSNIT, TEAMS OG SPECIAL-TEAMS) I BØRNE- OG

Læs mere

De Intern Medicinske Specialer

De Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i De Intern Medicinske Specialer Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, Terje Erdal Knudsen, Medicinsk Afdeling,

Læs mere