Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab September 2014

2 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i ortopædisk kirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Emneord: Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, ortopædisk kirurgi Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Versionsdato: September 2014 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 Forord I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelserne for de lægelige specialer udarbejdes i tæt samarbejde med de videnskabelige selskaber. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i ortopædisk kirurgi er udarbejdet i samarbejde med Dansk Ortopædisk Selskab. Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen September

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Overgang til ny målbeskrivelse Den generelle del Den specialespecifikke del Beskrivelse af specialet Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Forkortelser og definitioner Introduktionsuddannelse Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med specialets obligatoriske kompetencer Kurser Hoveduddannelsen Kompetencer Liste med specialets obligatoriske kompetencer Obligatoriske specialespecifikke kurser Obligatorisk forskningstræning Dokumentationsdel Logbog for introduktionsuddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser Attestation for godkendte ansættelser Logbog for hoveduddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser i hoveduddannelsen Attestation for gennemført forskningstræning Attestation for tidsmæssigt gennemførte ansættelser Nyttige links Generelle links Specialespecifikke links

5 1 Indledning I henhold til 2 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 (med senere tilføjelser) om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelserne for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. medicinsk ekspert / lægefaglig kommunikator samarbejder leder/administrator / organisator sundhedsfremmer akademiker / forsker og underviser professionel Der er i alt 42 hoveduddannelsen, hvoraf 5 er inden for forskningstræningen. 02 inden for De videnskabelige selskaber har en naturlig faglig interesse i at sikre, at kompetencerne i målbeskrivelserne er relevante og opdaterede, dels i forhold til den faglige udvikling i specialerne og dels baseret på den erfaring, der opnås under anvendelsen af målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer i uddannelsesforløbene. Regionerne skal planlægge uddannelsesforløbet, hvilket nødvendiggør et tæt samarbejde sygehusene imellem. phold. Ud fra dette program udformes af ansættelsesafdelingen ved ansættelsens start en individuel uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Uddannelsesplanen vil udgøre en del af porteføljen, der er grundlaget for dokumentation og evaluering af kompetenceudviklingen uddannelsen igennem. Porteføljen indeholder (for yderligere uddybelse se porteføljen, 1) Uddannelsesplan (specifik for den enkelte uddannelsessøgende læge), 2) Beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelsesstruktur 3) Notering af klinisk vejledning og supervision 4) Vurdering af det kliniske arbejde og udvalgte patientforløb 5) Beskrivelse af lærerprocesserne og deres betingelser 6) Læringsdagbog 7) Logbog 8) Skemaer til brug for struktureret kollegial bedømmelse (skema) og operations- og 5

6 procedureliste som bilag Der udarbejdes adskilte mål for specialespecifikke introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb. 1.1 Overgang til ny målbeskrivelse Som udgangspunkt anbefaler DanskOrtopædisk Selskab, den nye målbeskrivelse er gældende for alle uddannelsessøgende, der starter uddannelse i ortopædisk kirurgi i sidste halvdel af 2014 og frem. Læger påbegyndt hoveduddannelsen inden dette tidspunkt anvender tidligere målbeskrivelse og logbog, men kan vælge at overgå til den nye målbeskrivelse. 2 Den generelle del Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til speciallægeuddannelsen som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere. 3 Den specialespecifikke del Denne del af målbeskrivelsen beskriver specialet, de kompetencer der som minimum skal opnås samt specialets anbefalinger til læringsstrategier og fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Ligeledes beskrives de obligatoriske specialespecifikke kurser og forskningstræning. Denne del er udarbejdet af specialets videnskabelige selskab, som også er ansvarlig for revision i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelse. 3.1 Beskrivelse af specialet Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i bevægeapparatet af såvel traumatisk som ikke traumatisk oprindelse ved hvilke operative indgreb eller bandagering er et væsentlig led. Faget er centralt placeret i behandlingen af medfødte, traumatologiske, udviklingsbetingede, degenerative, infektiøse og neoplastiske lidelser i bevægeapparatet. Herudover spiller den ortopædkirurgiske speciallæge en central rolle ved behandling af den svært tilskadekomne patient. Faget har i de senere år gennemgået en betydelig udvikling med dannelse af 9 fagområder: håndkirurgi, børneortopædi, skulder- og albuekirurgi, rygkirurgi, idrætstraumatologi, knæ- og hoftealloplastik, traumatologi, fod- og ankelkirurgi samt tumorkirurgi. Ortopædisk kirurgi er det største kirurgiske speciale samt trediestørste medicinske i Danmark med en årlig registrering af ca operative indgreb i landspatientregistret. De senest år har der været en betydelig udvikling i sygehusstrukturen med sammenlægning af sygehuse og oprettelse af større funktionsbærende enheder samtidigt med etablering af elektive klinikker. Desuden har den af Sundhedsstyrelsen gennemførte specialeplanlægning medført at komplekse og sjældne 6

7 diagnoser/indgreb fremover placeres på færre kliniske enheder, for at sikre kommende patienter optimal behandling via forbedrede forhold for kvalitet, forskning, udvikling og uddannelse. Danske ortopædkirurger har siden 1945 været organiseret i Dansk Ortopædisk Selskab, der afholder et videnskabeligt møde årligt i oktober måned. Dertil kommer at de 9 fagområder alle har etableret sig i enten videnskabelige selskaber eller interessegrupper, der ligeledes årligt afvikler et eller flere faglige møder. Selskabet har ca aktive medlemmer, heraf ca. 600 speciallæger. Den ortopædiske forskningsaktivitet dækker bredt fra ulykkesprofylakse over klinisk forskning til eksperimentel ortopædi. Faget har professorer i København, Odense og Århus. Dansk ortopædisk grundforskning er placeret på verdenskortet inden for flere områder og igennem de seneste år er der etableret tværfagligt forskningssamarbejde både nationalt og internationalt. Der er etableret nationale kvalitetsdatabaser indenfor hofte-, knæ og skulderalloplastik samt rekonstruktion af forreste korsbånd. Faget står overfor en stor udvikling dels volumenmæssigt dels rent fagligt. De store befolkningsårgan y forvente at faget ekspanderer betydeligt. Indførelse af optimerede patient forløb med multimodale behandlingsstrategier har gjort, at mange ortopædiske indgreb kan foretages enten som dagkirurgi eller under kort indlæggelse med hurtig rehabilitering. Den bioteknologiske udvikling vil medføre øget fokus på regenerative behandlingsmetoder. Der ligger således en stor opgave i at doumentere nye behandlingsmuligheder før de tilbydes som standardbehandling. Selskabets Specialerapport, der blev udarbejdet til Sundhedsstyrelsen i 2008 i forbindelse med Specialeplanlægningen, giver uddybende information vedrørende specialet. Specialerapporten kan ses via link på 3.2 Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Speciallægeuddannelsen i ortopædisk kirurgi påbegyndes efter klinisk basis-uddannelse. Uddannelsen og består af introduktions- og hoveduddannelse. Introduktionsforløbet er på 12 måneder. Hoveduddannelsesforløbet varer i alt 48 måneder (se boks). Progressionen i kompetenceerhvervelsen vil almindeligvis medføre, at den uddannelsessøgende de sidste måneder af hoveduddannelsen vil kunne varetage bagvagtsfunktion, og desuden etablere selvstændigt ambulatorium og operationsprogram. 7

8 3.2.1 Forkortelser og definitioner DOL D j j. S kompetencevurderings p.12. GK G. S. 2. Kompetencekort - vurderer. uddannelsesdel. Efter introduktionsuddannelsen er det en del af grundlaget for vurderingen af egnetheden i specialet. Lægeroller Lægerollerne er inddelt i syv forskellige:, kommunikator, samarbejder, leder/administrator/organisator, sundhedsfremmer, akademiker/forsker og underviser og professionel. Læringsrammer afdeling og betinges af en række forhold. Undervisningsmiljøet og læreprocesserne der er t. j hele afdelingen og den uddannelsessøgende er en del heraf. Motivationen for det at være lærer (at undervise) og for at lære (at modtage undervisning) er væsentlig for at skabe et frugtbart miljø. Grundlag j. D. D j.. 8

9 Multiple Choice Questions (MCQ) Se kompetencevurderingsmetoder, afsn Mesterlæreprincippet Mesterlære y. D... D hvis adfærd og holdninger bliver imiteret eller kritisk bedømt. j. y ved udførelsen af de forskellige diagnostiske og terapeutiske procedurer samt ved interne afdelingskonferencer og andre undervisningssituationer. Portefølje Porteføljen bør indeholde: 1) uddannelsesplan (specifik for den enkelte uddannelsessøgende læge), 2) beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelses struktur, 3) notering af klinisk vejledning og supervision, 4) vurdering af det kliniske arbejde og udvalgte patientforløb, 5) beskrivelse af lærerprocesserne og deres betingelser, 6) læringsdagbog og 7) logbog. Selvstudier materiale inklusiv internettet. Den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine lærings resultaterne. Struktureret kollegial bedømmelse Se kompetencevurdetingsmetoder, afsn Stamafdelingen Den ortopædkirurgiske afdeling inden for hoveduddannelsesforløbet, der medvirker til erhvervelsen af den største mængde kompetencer og/eller er inddraget i den længste tid i forløbets uddannelsesprogram. Hovedvejleder er typisk ansat her. Uddannelsesprogram. j Uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal afspej y y. S skal uddannelsesplanen medføre at den uddannelsessøgende erhverver sig de kompetencer som m. Uddannelsessøgende læge Enhver læge i introduktions- eller i hoveduddannelse. Vejleder funktion j j end uddannelsessøgende læge. 9

10 3.3 Introduktionsuddannelse Kompetencer Formålet med introduktionsuddannelsen er at bibringe den uddannelsessøgende en generel indføring i faget ortopædisk kirurgi, samt at sikre, at der opnås tilstrækkelige kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige kvalifikationer til at lægen kan kvalificere sig til hoveduddannelsen. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig inden for alle 7 lægeroller. Det forventes, at den uddannelsessøgende ved udgangen af introduktionsuddannelsen, udover at få godkendt at kompetencerne er erhvervet, mindst har gennemført de antal procedurer, der fremgår porteføljens hjælpeskemaer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Læringsstrategien beskriver vejen til hvorledes en given kompetence kan opnås. Den inddeles i teoretiske, praktiske-kliniske strategier. Teoretisk viden Tilegnelsen af den teoretiske viden i introduktionsuddannelsen foregår ved møder, konferencer, formaliseret undervisning, deltagelse i kurser og kongresser og ved af relevante tidsskrifter, faglitteratur og IT baseret materiale inklusiv www. Referenceliste, der forventes bekendt og brugt i introduktionsuddannelsen, fremgår af bilag 1. K = kompetencekort se side 47. Praktiske-kliniske læringsstrategier Generelt vil de praktiske læringsstrategier bero på instruktion, vejledning og supervision, herunder anvendelse af mesterlærerprincippet. Eksempler: Teoretiske læringsstrategier Eksempler: Klinisk arbejde: Enhver form for klinisk arbejde skal betragtes som en mulig læringssituation: Skadestue, ambulatorium, operationsstue, sengeafsnit, varetagelse af vagtfunktion. Konferencer: Afdelings-, røntgenkonferencer, etc. Færdighedslaboratorium. Bør være udviklet i alle regioner. Mulighed for simulation i praktiske færdigheder herunder f.eks. patientmodtagelse. Færdighedskursus Teoretisk kursus: Specialespecifikke og tværfaglige Case-præsentation Litteraturopgave (MTV-opgave, litteratursøgning/kritisk vurdering af litteratur) Praktisk analyseopgave (ressourceforbrug, organisation, kommunikationsveje, kulturforskelle etc.) Udarbejdelse af skriftligt materiale (instruksbog, patientvejledninger, vejledning til 10

11 befolkningsgrupper) Undervisning af andre (planlægning, vejledning/undervisning og evaluering) Studiebesøg Kongresdeltagelse Tværfaglige projekter Forskningsprojekter Selvstudium: IT -baseret undervisning, lærebøger, tidsskrifter, afdelingsinstrukser, referenceprogrammer, etc. Selvstudier er væsentlige for erhvervelse af den teoretiske viden. K ompetencevurderingsmetoder Kompetencevurderingen skal sikre, at der er progression i uddannelsen og at de definerede mål nås efter de gennemførte uddannelsesdele, og at samtlige minimumskompetencer er erhvervet senest ved uddannelsesdelens afslutning. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal på baggrund af evalueringen være i stand til at godkende eller eventuelt afvise at godkende et uddannelsesforløb. Under uddannelsesforløbet skal der ske en stadig kompetencevurdering med henblik på at sikre progression i kompetenceudviklingen, herunder med mulighed for justering af læringsmetoderne inden for beskrevne alternative metoder. De anvendte kompetencevurderingsmetoder skal kunne afgøre alene eller i kombination med andre, om en given kompetence er opnået. Såfremt kompetencen ikke er erhvervet på forventet tidspunkt i uddannelsen, skal dette medføre tiltag med henblik på dette eller senest ved afslutningen af introduktionsforløbet medføre vurdering af den uddannelsessøgendes egnethed i specialet på baggrund af den manglende målopfyldelse. Struktureret kollegial bedømmelse Ved struktureret kollegial bedømmelse sker vurderingen af den uddannelsessøgende ved en direkte observation af en klinisk situation (Stuegang, skadestue, ambulatorium, operation, færdighedskursus etc.) understøttet af et standardiseret skema. Bedømmelsen kan også ske ud fra journalnotater, operationsbeskrivelser og konferencer. Herudover kan der indgå feedback fra kolleger. Kompetencer inden for alle roller kan vurderes ved struktureret kollegial bedømmelse. Vejleder og i sidste instans den uddannelsesansvarlige overlæge har ansvaret for struktureret kollegial bedømmelse. Alle med charge over den uddannelsessøgendes kan udføre struktureret kollegial bedømmelse og sætte dato og signatur herfor i logbogen. Dialog over porteføljeoptegnelser med vejleder (DOL) Punkt 3-7 i porteføljen er genstand for dialog mellem den uddannelsessøgende og vejleder: Notering af klinisk vejledning og supervision Vurdering af det kliniske arbejde og udvalgte patientforløb Beskrivelse af lærerprocesserne og deres betingelser Læringsdagbog Operations- og procedurelisten Logbog. Der foretages en løbende vurdering af logbogen og operations- og procedurelisten med henblik på progression i kompetenceudviklingen. Specielt færdighedsprægede kompetencer vurderes herved, men de øvrige roller kan også være genstand for dialog. 360 graders feedback Formålet er at give den uddannelsessøgende konstruktiv feedback i forhold 11

12 til kompetencer indenfor områderne kommunikator, samarbejder, professionel og leder/administrator. Der udpeges en gruppe på minimum 10 bedømmere der repræsenterer samarbejdende personalegrupper. Bedømmerne skal informeres om processen og skemaet i målbeskrivelsen anvendes. Den uddannelsesansvarlige overlæge indsamler/modtager og bearbejder data og gennemgår herefter besvarelserne med den uddannelsessøgende og evt. vejleder. Se i øvrigt hele vejledningen på MCQ Teoretiske områder kan med fordel evalueres med MCQ specielt i forbindelse med de teoretiske kurser. MCQ være et hjælpemiddel til godkendelse af kursusdeltagelse. Godkendelse af kursus Hver delkursusleder godkender den uddannelsessøgendes kursusforløb Liste med specialets obligatoriske kompetencer 12

13 Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) Generelt Læringsstrategi(er), anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) 1 Skal kunne aseptisk procedure, operationsafdækning, bandagerings- og sutur-teknik, eks. ved knæartroskopi og hofteosteosyntese Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, færdighedslaboratorium Struktureret klinisk observation. K1, K4 2 Behandling af akutte sår Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde Struktureret patientgennemgang, gennemgang af skadejournaler 3 Skal kunne redegøre for indikationer for billeddiagnostik: Rtg, CT, UL og MR Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, K7 Struktureret patientgennemgang K7

14 4 Redegøre for hyppigste postoperative komplikationer og iværksætte udredning og behandling Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Struktureret patientgennemgang K7 a. infektion i sår b. DVT c. kompartmentsyndrom d. blødning/shock/sepsis e. pareser 5 Skal kunne vurdere præoperative parakliniske undersøgelser med henblik på anæstesiologisk tilsyn Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Struktureret patientgennemgang K7 6 Skal kunne aspekter af smertebehandling Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, K7 Traumatologi 7 Alment: Skal kunne modtage og indlede primær behandling af den tilskadekomne patient, redegøre for primær og sekundær gennemgang, GCS score Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, færdighedslaboratorium, kursus, Struktureret klinisk observation K3 14

15 8 Skal kunne diagnosticere, primært behandle og visitere distorsioner, a.ligamentskader og b. luksationer Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus,, konference Struktureret patientgennemgang med fokus på behandlings strategier. K5, K7 a. MCL, ACL, ulnar collateral ligament, ankel b. skulder, AC-led, albue, fingerled, patella. 9 Skal kunne diagnosticere og behandle patienter med hoftenære femurfrakturer, f.eks. Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus,, konference Struktureret klinisk observation. K1,K8 a. collum femoris fraktur, garden1+2 b. pertrokantær fraktur, stabile typer til DHS c. osteosyntese af min. 5 hoftenære frakturer 10 Skal kunne redegøre for diagnostik og behandlings strategi for de hyppigst forekomne frakturer. a. collum chirurgicum fraktur Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus,, konference Gennemgang af rtg.billeder. (gennemgang af vagtdøgnets optagelser mhp læring og Dialog over logbogs- optegnelser K2, K7 15

16 b. antebrachium fraktur kvalitetskontrol) c. Colles fraktur d. os scaphoideum fraktur e. kompressionsfraktur. ryg f. hoftenær fraktur. g. malleol fraktur. h. olecranon fraktur i. clavikel fraktur j. finger fraktur 11 Skal kunne foretage konservativ behandling og lukket reponering af distal antebrachium fraktur (inkl. Colles) Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, Struktureret patientgennemgang K7 12 Skal kunne diagnosticere muskel-, sene-, kar- og nervelæsioner Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Struktureret patientgennemgang K7 a. differentialdiagnostik hos skadestuept. og redegørelse med baggrund i anatomisk gennemgang. b. ex: extensor og flexorsenelæsion fingre, rotatorcuff og akilles sener, a. 16

17 radialis, n. ulnaris/n. peroneus og følger efter luxationer. 13 Skal kunne modtage og iværksætte primær behandling og udredning af multitraumatiseret eller svært tilskadekommet patient (herunder patient med kranietraume) Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, færdighedslaboratorium, kursus, Struktureret patientgennemgang K3,K7 Infektioner og andre 14 Skal kunne diagnosticere de hyppigste ledinfektioner herunder kunne foretage ledpunktur Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Struktureret klinisk observation.. Dialog over logbogsoptegnelser. K4 a. ex: knæled (punktur, behandlingsstrategi, visitation) 15 Skal kunne diagnosticere infektioner i bløddele og Først, behandle subkutan absces, diskutere anvendelse af UL, Midt CT, RTG. Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Dialog over logbogsoptegnelser. Gennemgang af skadesjournaler. K7 16 Skal kunne diagnosticere de hyppigste, ikke-traumatisk betingede lidelser i bevægeapparatet: Bursit, traktionstendinit, akut Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Dialog over logbogsoptegnelser. K7 17

18 nervekompression ogekstremitets iskæmi 17 Skal kunne foretage diagnostisk del af knæledsartroskopi under supervision. Medicinsk ekspert/lægefaglig Klinisk arbejde, kursus, Struktureret klinisk observation K4, K8 Kommunikator 18 Skal kunne etablere kontakt og kommunikere med patient og pårørende på et niveau og i en detaljeringsgrad som er tilpasset den enkelte patient kommunikator Klinisk arbejde, tværfagligt 360 graders feedback K6 19 Skal kunne informere patienter og pårørende om behandlings-procedurer vedrørende forventelig effekt, forløb, mulige bivirkninger/komplikationer kommunikator Klinisk arbejde, tværfagligt stuegang 360 graders feedback K6 20 Skal kunne informere pårørende om dødsfald, herunder regler for obduktion og om mulighed for organdonation kommunikator Klinisk arbejde, tværfagligt. Undervisning ved patologisk afd. 360 graders feedback K6 21 Skal kunne etablere kontakt med kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere, herunder kommunikation i team kommunikator Klinisk arbejde, afdelings- og tværfaglig konference, 360 graders feedback. K1, K6, K8 18

19 22 Skal kunne undervise og vejlede kolleger, andre personalegrupper og medicin-studerende kommunikator Mundtlig præsentation, morgenkonference, tutorfunktion, vejlederkursus, onsdagsmøder graders evaluering K6 360 graders feedback. K6, 23 Skal kunne fremlægge case, instruks el. lign.samt kunne afrapportere sufficient efter vagt kommunikator Mundtlig præsentation, konference Rapport over patientforløb K7 24 Skal kunne demonstrere entydig journalføring og Midt fyldestgørende epikrise kommunikator Klinisk arbejde, afdeling K6+K7 Samarbejder 25 Skal kunne samarbejde med patient med henblik på stuegang, og klinisk arbejde udfærdigelse og effektuering af behandlings- og optræningsplaner 26 Skal kunne samarbejde med kolleger og andet Midt stuegang, og klinisk arbejde sundhedspersonale/praktisere nde læger med henblik på udfærdigelse og effektuering af behandlingsplaner Samarbejder Dialog over logbogsoptegnelser 360 gr. feedback K6 samarbejder Dialog over logbogsoptegnelser 360 gr. feedback K6 19

20 Leder / administrator / organisator 27 Skal kunne prioritere egen tid og egne ressourcer Leder / administrator / organisator Klinisk arbejde, tværfagligt kursus, dialog over logbog, 360 graders feedback K6 28 Skal kunne varetage lederrollen i mindre behandlingsteams i skadestuen og på operationsgangen Leder / administrator / organisator Klinisk arbejde, tværfagligt kursus, 360 graders feedback K1,K8,K6 29 Skal kunne prioritere og administrere egen uddannelse Leder / administrator / organisator Tværfagligt kursus, dialog over logbog 30 Skal kunne udfærdige attester Simple forsikrings, sociale og politiattester Leder / administrator / organisator Klinisk arbejde, Kursus Dialog over logbogsoptegnelser Gennemgang af attester 31 Skal kunne redegøre for sundhedsvæsenets opbygning, økonomiske samarbejde styringsforhold og forvaltningsmæssige og Leder / administrator / organisator Kursus i ledelse, administration og det regionale politiske system, 20

21 organisatoriske forhold. Sundhedsfremmer 32 Skal kunne oplyse om profylakse i forhold til arbejds- og fritidsulykker Sundhedsfremmer Klinisk arbejde, Dialog over logbogsoptegnelser, Struktureret patientgennemgang K7 33 Skal kunne informere om profylaktiske tiltag (rygeophør, alkohol, osteoporose mm) Sundhedsfremmer Klinisk arbejde, K7 34 Skal kunne oplyse om risikofaktorer for komplikation ved operation, herunder infektion, blødning Kar/nerveskader, og deres relevans samt hyppighed sundhedsfremmer Klinisk arbejde,, kursus Struktureret patientgennemgang K7 Akademiker / forsker og underviser 35 Ved kunne erhverve seneste faglig viden, søge i databaser (PubMed) Akademiker / forsker og underviser Kursus Dialog over logbog og patientforløb 36 Skal under supervision kunne formulere videnskabelig baseret hypotese og udarbejde projektprotokol og evt. gennemføre Akademiker / forsker og underviser Veldefineret opgave (fx ud fra journalgennemgang) Gennemgang af artikel Kollegial bedømmelse, vurdering af gennemført opgave, journal audit 21

22 videnskabeligt studie 37 Skal kunne erkende kliniske problemstillinger og foreslå løsning herpå vedr. emner i målbeskrivelsen Akademiker / forsker og underviser Klinisk arbejde,, Dialog over logbogsoptegnelser 38 Skal kunne varetage uddannelsesfunktion overfor kolleger, andre faggrupper og patienter Akademiker / forsker og underviser Kursus,, tutorfunktion Dialog over logbogsoptegnelser, 360 graders feedback K6 Professionel 39 Skal kunne etablere, fastholde og afslutte en professionel relation til patienter og pårørende 40 Skal kunne praktisere lægelig adfærd i overensstemmelse med lægelovens faglige og etiske regelsæt Professionel Klinisk arbejde, 360 graders feedback. K6 Professonel Klinisk arbejde, 360 graders feedback. K6 41 Skal kunne udvise medicinsk ekspertise og omhu i medikolegale sager Professionel Klinisk arbejde, 360 gradersfeedback. K6 Gennemgang af evt. klagersager/procedure ved disse med vejleder 42 Skal kunne erkende egne personlige, faglige og etiske grænser Professionel Klinisk arbejde 360 graders feedback. K6 22

23 3.3.4 Kurser 1) Kursus i Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse (SOL 1) Der afsættes samlet 2 uger til det samlede kursusforløb. Den første del gennemføres i løbet af introduktionsuddannelsen, medens de øvrige kurser afvikles under hoveduddannelsen. Der etableres to decentrale (SOL 1 og 3) og et centralt kursus (SOL 2). 2) Kursus i Pædagogik (Modul 2 Vejledning) 3.4 Hoveduddannelsen Kompetencer Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside, under uddannelsesudvalg (http://www.ortopaedi.dk/index.php?id=53) Liste med specialets obligatoriske kompetencer Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen kan evt. inddeles i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau.

24 Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Generelt 1 Skal kunne vurdere patientens somatiske, sociale og psykiske tilstand og afveje disse faktorer i forbindelse med indikationsstilling, herunder lovgivning om informeret samtykke Klinisk arbejde, specialespecifikke kurser Dialog over porteføljeoptegnelser 2 Skal kunne modtage og vurdere patienten herunder vurdere og handle på parakliniske undersøgelser med henblik på intervention inden anæstesiologisk tilsyn før operation Klinisk arbejde, specialespecifikke kurser, Dialog over porteføljeoptegnelser 3 Skal kunne redegøre for indikation for billeddiagnostik (røntgen CT, UL- og MR scanning) ved traumer og andre lidelser Klinisk arbejde, specialespecifikke kurser, konference, Dialog over porteføljeoptegnelser 4 Skal kunne diagnosticere, behandle og/eller visitere almindeligt forekommende, posttraumatiske-, neuromuskulære-, degenerative- og reumatiske lidelser samt osteonekroser i bevægeapparatet Klinisk arbejde, specialespecifikke kurser, konference, Dialog over porteføljeoptegnelser

25 Traumatologi 5 Skal kunne modtage, foretage triage, primært behandle og visitere den multitraumatiserede eller svært tilskadekomne patient Klinisk arbejde, specialespecifikt kursus,, simulations-træning Kompetencekort H1 : Den svært tilskadekomne patient. Godkendt kursus. 6 Skal kunne vurdere akut abdomen inklusive abdominaltraumer og postoperative abdominale komplikationer, samt indlede initial behandling af disse Klinisk arbejde, specialespecifikt kursus Dialog over porteføljeoptegnelser. Kompetencekort (over patientforløb) 7 Skal kunne modtage, foretage primær behandling, udføre diagnostik, visitation og transport af patienter med kranie- eller columnatraumer (specielt hos den bevidsthedssvækkede patient) Klinisk arbejde, specialespecifikt kursus Kompetencekort (over patientforløb) Dialog over porteføljeoptegnelser 8 Skal kunne diagnosticere, behandle eller visitere almindeligt forekommende distorsioner, ligamentskader, ledskred, muskelog senelæsioner Klinisk arbejde, konference, Dialog over porteføljeoptegnelser 9 Skal kunne diagnosticere og visitere senfølger efter: frakturer (herunder pseudartrose), luksationer og ligamentlæsioner samt redegøre for indikationsområdet for behandlingen af knogledefekter og kronisk ledinstabilitet Klinisk arbejde, konference, specialespecifikt kursus, Dialog over porteføljeoptegnelser 25

Uddannelsesplan for hoveduddannelsen (Fase 2) Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH. Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder:

Uddannelsesplan for hoveduddannelsen (Fase 2) Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH. Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder: Uddannelsesplan for hoveduddannelsen (Fase 2) Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder: Uddannelsesforløb indtil nu (angiv stilling, afdeling og

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Maj 2011 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk kirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesplan for hoveduddannelsen Ortopædkirurgisk afdeling O, RHR. Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder:

Uddannelsesplan for hoveduddannelsen Ortopædkirurgisk afdeling O, RHR. Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder: Uddannelsesplan for hoveduddannelsen Ortopædkirurgisk afdeling O, RHR Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder: Uddannelsesforløb indtil nu (angiv stilling, afdeling og antal måneder):

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet... 4 2. Uddannelsens

Læs mere

3.januar 2004. Side 1 af 9

3.januar 2004. Side 1 af 9 3.januar 2004 Side 1 af 9 1 Indledning Beskrivelse af specialet: Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og columna. Faget er centralt placeret i

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLINGER

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLINGER UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLINGER ORTOPÆDISK KIRURGI PÅ RANDERS CENTRALSYGEHUS 1.1 Indledning Beskrivelse af specialet: Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

3. januar Side 1 af 9

3. januar Side 1 af 9 3. januar 2004 Side 1 af 9 1 Indledning Beskrivelse af specialet: Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og columna. Faget er centralt placeret

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling. i ortopædisk kirurgi Sygehus Vendsyssel, Hjørring

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling. i ortopædisk kirurgi Sygehus Vendsyssel, Hjørring Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i ortopædisk kirurgi Sygehus Vendsyssel, Hjørring 3. januar 2004 1.1 Indledning Beskrivelse af specialet Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Herning Centralsygehus og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Herning Centralsygehus og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Herning Centralsygehus og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Her-2-2005 Her-4-2006 og Her-6-2008 3. jan. 2004 1.1 Indledning Specialet Ortopædisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Viborg Sygehus og Klinik Aalborg, Ortopædkirurgi Nordjylland

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Viborg Sygehus og Klinik Aalborg, Ortopædkirurgi Nordjylland Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Viborg Sygehus og Klinik Aalborg, Ortopædkirurgi Nordjylland Region Nord Forløb Hjø-1-2004 Hjø-2-2005, Hjø-3-2006, Hjø-4-2007, Hjø-5-2008

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi.

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Dette dokument beskriver følgende: Den faglige profil for lægen, der vil søge hoveduddannelse indenfor ortopædkirurgien Kompetencer,

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Rds-3-2006 Rds-4-2007, Rds-7-2009 og Rds-8-2010 3. jan. 2004 1.1 Indledning Specialet

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Årh-1-2004 Årh-2-2005, Årh-3-2006, Årh-4-2007, Årh-5-2008 og Årh-6-2009 3.

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i Ortopædisk Kirurgi på Nykøbing/Thisted Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i Ortopædisk Kirurgi på Nykøbing/Thisted Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i Ortopædisk Kirurgi på Nykøbing/Thisted Sygehus 3. januar 2004 Side 1 af 9 1 Indledning 1.1 Beskrivelse af specialet Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse,

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor Hans Boie hansboie@rm.dk

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Ortopædisk kirurgi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Ortopædisk kirurgi Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Ortopædisk kirurgi Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers og Ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 11. juni

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Århus Universitetshospital Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Århus Universitetshospital Region Nord Forløb Rds-1-2004 Rds-2-2005, Rds-5-2007 og Rds-6-2008 3. jan. 2004 1.1 Indledning

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Indledning/baggrund Fod-ankelkirurgi er én af de klassiske discipliner inden for ortopædkirurgien. Efter at have været glemt i flere decennier eller sat i baggrunden

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Januar 2010 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk kirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Silkeborg Centralsygehus og Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Silkeborg Centralsygehus og Århus Universitetshospital Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Silkeborg Centralsygehus og Århus Universitetshospital Region Nord Forløb Sil-1-2005 Sil-2-2005, Her-3-2006, Sil-4-2007, Sil-5-2008, Sil-6-2008

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Holstebro Centralsygehus og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Holstebro Centralsygehus og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Holstebro Centralsygehus og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Hol-1-2005 Hol-3-2006, Hol-5-2008 og Hol-7-2009 3. jan. 2004 1.1 Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Ortopædisk kirurgi. Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Ortopædisk kirurgi. Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Ortopædisk kirurgi Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden og Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelsen 2014 Godkendt d. 07.01.2015

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen :

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen : Kompetencekort Oversigt kompetencekort Introduktionsuddannelsen :. Hoftenær fraktur 2. Colles fraktur. Traumepatienten 4. Artroskopi. Distorsio genus 6. 60 graders evaluering 7. Rapport over patientforløb

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer, afhængig

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling Ortopædkirurgisk afdeling SVS Revideret okt. 2012/TV 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af afdelingen side 4 3. Uddannelses forløb side

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi. Nykøbing Falster

Uddannelsesprogram for. Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi. Nykøbing Falster Uddannelsesprogram for Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi Nykøbing Falster Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Afdelingsbeskrivelse 3. Præsentation af uddannelsesforløbet 4. Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer.

Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer. Beskrivelse af fagområdet Knæalloplastik Indledning/baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer. Alloplastikkirurgien som omhandler behandlingen af

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Portefølje for Hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Portefølje for Hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Portefølje for Hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Dansk Ortopædisk Selskab Oktober 2014 PORTEFØLJENS FORMÅL... 4 UDDANNELSESPLAN... 5 Beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelsesstruktur...

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Beskrivelse fagområdet Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi

Beskrivelse fagområdet Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi Beskrivelse fagområdet Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi Indledning/baggrund Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi har gennemgået en kraftig udvikling de seneste 25 år, hvor behandlingstilbudene

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesstilling Ortopædkirurgi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesstilling Ortopædkirurgi Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesstilling Ortopædkirurgi Ortopædkirurgisk Klinik Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk afdeling E Universitetshospital, Sygehus Privathospitalet Skejby, Eira Version

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Uddannelsesprogram. For læger ansat i Hoveduddannelsesstilling i Almen Medicin. Ortopædkirurgisk afd. Slagelse Sygehus

Uddannelsesprogram. For læger ansat i Hoveduddannelsesstilling i Almen Medicin. Ortopædkirurgisk afd. Slagelse Sygehus Uddannelsesprogram For læger ansat i Hoveduddannelsesstilling i Almen Medicin Ortopædkirurgisk afd. Slagelse Sygehus Marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Afdelingsbeskrivelse 3. Præsentation

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Oversigt 1) Før ansættelsen 2) Introduktion til afdelingen 3) Uddannelsens elementer i henhold til

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder

Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder med fokus på lidelser indenfor et afgrænset anatomisk

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen og Dansk Ortopædisk Selskab Maj 2014 Indholdsfortegnelse Porteføljens formål... 5 Uddannelsesplan... 6 Følgende spørgsmål

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i ortopædkirurgi

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i ortopædkirurgi Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i ortopædkirurgi Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik for hånd-, hofte- og knækirurgi Målbeskrivelse 2014 Godkendt d. 07. januar 2015

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen og Dansk Ortopædisk Selskab Maj 2010 Indholdsfortegnelse Porteføljens formål s.3 Uddannelsesplan s.4 Beskrivelse af afdelingens

Læs mere

Uddannelsessøgendes navn

Uddannelsessøgendes navn 3RUWHI OMH IRU+RYHGXGGDQQHOVHQ L 2UWRS GLVN.LUXUJL 6XQGKHGVVW\UHOVHQ RJ 'DQVN2UWRS GLVN6HOVNDE $SULO ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 3RUWHI OMHQVIRUPnOV 8GGDQQHOVHVSODQV %HVNULYHOVHDIDIGHOLQJHQVRYHURUGQHGHUDPPHURJXGGDQQHOVHVVWUXNWXUV

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Holstebro SOR ID: 6081000016005 CVR: Geografisk lokalitet: 171000016912 P R: Kravopfyldelse for funktioner Formaliseret Placering

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal med dette brev anmode regioner og private sygehuse om at afgive statusrapport.

Sundhedsstyrelsen skal med dette brev anmode regioner og private sygehuse om at afgive statusrapport. E-POST BLF@SST.DK FØLGEBREV Statusrapporter i specialeplanlægningen for 2011 I følge Sundhedslovens 208 stk. 5 skal regioner og private sygehuse årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Uddannelsessøgendes navn

Uddannelsessøgendes navn 3RUWHI OMH IRU,QWURGXNWLRQVXGGDQQHOVHQ L 2UWRS GLVN.LUXUJL 6XQGKHGVVW\UHOVHQ RJ 'DQVN2UWRS GLVN6HOVNDE $SULO ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 3RUWHI OMHQVIRUPnOV 8GGDQQHOVHVSODQV %HVNULYHOVHDIDIGHOLQJHQVRYHURUGQHGHUDPPHURJXGGDQQHOVHVVWUXNWXUV

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin Uddannelsesprogram Region Syddanmark Almen medicin H-stilling i almen medicin - LOKALT UDDANNELSESPROGRAM for Parenkym kirurgisk afdeling Sydvestjysk Sygehus (SVS) Juli 2015 Herværende lokale uddannelsesprogram

Læs mere