Børnehuset Skattekisten Børnehuset Vesterskovvej Hadsten Skovbørnehave.

Transkript

1 Børnehuset Skattekisten Børnehuset Vesterskovvej Hadsten Skovbørnehave.

2 Indholdsfortegnelse: Fakta om området. Side 2 Dagtilbuddets vision, læringsforståelse og årshjul Side Læreplansgrundlag. Side Indsatsområder. Side Ressourcepersoner. Side Læreplanstemaerne: Alsidig personlig udvikling. Side Sociale kompetencer... Side Natur og naturfænomener. Side Kultur og kulturelle udtryksformer. Side Krop og bevægelse.. Side Sprog.. Side Børnemiljø. Side Pædagogisk værkstøjer Side Dokumentation.. Side Fakta om området. Dagtilbud Østervang består af tre enheder, der ligger i Favrskov Kommune. To enheder ligger i Hadsten by, en i Laurbjerg 10 km fra Hadsten by. Alle tre institutioner har hvert deres pædagogiske ståsted og profil. Dagtilbuddet dækker over et stort geografisk område, og grundet specielt den ene børnehavens pædagogik modtager vi børn fra et stort område helt fra Røved/Ødum i øst til Granslev i vest, nr. Galten i nord og Vitten i midten af kommunen. Beboelsen i området er en blanding af villakvarterer, gårde, bybeboelse og sociale byggerier. Dagtilbud Østervang dækker følgende skolers distrikt: Lilleåskolen, Østervangsskolen, Bavnehøjskolen, Hadsten Skole, Hadbjerg skole og derudover samarbejder vi med flere privatskoler i forbindelse med skolestart. Personalesammensætningen i området er fordelt med 70% pædagoger og 30% medhjælpere. Børnehuset Skattekisten er en børnehave normeret til 54 børn i alderen 3-6 år. Huset er opdelt efter alder og har som udgangspunkt en fast storebørnsgruppe og en til to basisgrupper afhængigt af børnetal. Huset er bygget i 2012 og indrettet efter læreplanstemaerne. Hver anden uge afholder dagplejen fra Laurbjerg, Bøstrup, Granslev og Houlbjerg heldagslegestue i Skattekisten, der geografisk er placeret i Laurbjerg i forbindelse med Lilleåskolen, hvor der er et udvidet samarbejde imellem. Børnehuset Vesterskovvej er en børnehave normeret til 101 børn. Af disse er de 6 pladser til børn med særlige behov, som visiteres gennem PPR (Pædagogisk psykologisk Rådgivning). Børnehaven er bygget i 2012 og er indrettet med seks grupperum til basisgrupper og minigruppe. Børnehaven er aldersintegreret, hvilket vil sige, at der er yngste, mellem og ældste børn på alle grupper. Dagplejen afholder hver anden uge legestue i huset. Huset er beliggende i den sydlige del af Hadsten by og arbejder primært sammen med Østervangsskolen. Hadsten Skovbørnehave er en børnehave normeret til 48 børn. PT. har børnehaven base i Pavillonen ved Bavnehøj skolen og tager derfra hver dag skolebusserne rundt forskellige steder i lokalmiljøet. Børnehaven er inddelt i 2-3 2

3 basishold og sammensætning skifter efter behov. Det vil sige, at nogle gange er der mini og maxi på alle hold. Andre gange er mini for sig og maxi for sig. Dagtilbuddets vision, læringsforståelse og årshjul. Dagtilbud Østervangs vision. I Dagtilbud Østervang har vi det grundsyn, at livet byder, at vi som mennesker må kunne navigere i en kompleks verden med modsatrettede krav. Vi må kunne balancere mellem: Hensynet til den enkelte/individet og hensynet til fællesskabet Strukturerede aktiviteter/opgaver og spontaniteten Opgaver der SKAL gøres og det lystbetonede At være fleksibel/forandringsparat og være vedholdende Det er vigtigt for os, at vores praksis og tilgang til børn og voksne derfor handler om både og frem for enten eller. At kunne balancere i disse krav og tage fat om livet, kræver at vi som mennesker oplever os robuste. Det er derfor vores vision, at vi gennem høj pædagogisk faglighed skaber robuste børn, der har mod på at tage fat om livet og har forudsætningerne til at skabe balance i livets modsatrettede krav. Dagtilbud Østervangs læringsforståelse. I Østervangsområdet har vi en bred læringsforståelse. Læring sker gennem barnets deltagelse i de mangfoldige aktiviteter i børnehaven, i vores kultur og gennem de relationer, der opstår børnene imellem og mellem børn og voksne. Læring er noget der sker i processer, hvor børnene medvirker aktivt. Gennem vores pædagogiske praksis skaber og understøtter vi situationer, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Igennem vores pædagogiske praksis er vi opmærksomme på børns forskellige måder at lære og gøre sig erfaringer på. Vi ønsker at skabe rum og rammer for de tilgange til læring/ læringsstile der kan være tale om: ved at høre, ved at se, gennem bevægelser og brug af kroppen og gennem berøring og egne eksperimenter. Vi arbejder med børns læring gennem vekselvirkning mellem den formelle og den uformelle læring: 1. Den voksenskabte læring, hvor vi planlægger aktiviteter med udgangspunkt i læreplanstemaerne. 2. Den voksenstøttede læring, hvor det er børnenes egne ideer, leg og det der optager dem i hverdagen, der former projektet, og hvor vi voksne guider og inspirerer. 3. Her er det leg og børnenes spontane oplevelser, der danner grundlag for læringen. Vi voksne kan være observerende i børnenes leg og læreprocesser eller aktivt deltagende. Vi voksne indgår i et aktivt samspil med barnet, hvor vi støtter, leder og udfordrer dets læring. Vi har barnets nærmeste udviklingszone (NUZO) for øje, så det bliver udfordret og får nye erfaringer, både som individ og i fællesskab med andre. 3

4 Pædagogisk handler det om at skabe de bedste rammer og muligheder for den aktive læringsproces for vi ved at børnene: Lærer ved at udfordre og blive udfordret i samspillet med omverdenen Lærer ved at få mulighed for at bruge noget kendt i nye sammenhænge Lærer ved at reflektere for sig selv og sammen med andre Lærer ved at få mulighed for at prøve og afprøve Lærer af det der lykkes for dem Lærer ved at få mulighed for at bruge og udvikle alle deres sanser. Dagtilbud Østervangs årshjul. Som dagtilbud under dagtilbudsloven er vi forpligtet til at arbejde systematisk med de seks formulerede læreplanstemaer. Temaerne vil blive uddybet længere nede. For at gøre det overskueligt og enkelt for medarbejderne at arbejde med temaerne har medarbejderudvalget (LMU) udarbejdet følgende årshjul, der efterfølgende har været i bestyrelsen: Hvert år er der et årligt tema og to halv årlige. På den måde sikre vi at alle børn i løbet af deres børnehavetid er igennem alle seks temaer. Lige år: årigt tema: alsidig personlig udvikling. ½ årlige temaer: krop og bevægelse, sprog. Ulige år: årligt tema: sociale kompetencer: ½ årlige temaer: natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Læreplansgrundlag: Regeringen indførte læreplaner i de danske daginstitutioner 1. august Læreplanen indeholder seks temaer Alsidig personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig udvikling. Krop og bevægelse. Natur og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Dagtilbud Østervangs læreplan tager overordnet udgangspunkt i kommunens børn og unge politik. Alle medarbejdere har sammen med ledelsen været med i udarbejdelsen af læreplanen. Læreplanen er også blevet behandlet i områdebestyrelsen. læreplanen evalueres hvert andet år ud fra medarbejdernes dokumentation af arbejdet og forvaltningens tilsynsrapport. Børnemiljø. I 2006 vedtog folketinget desuden, at alle dagtilbud skal arbejde med børnemiljøet (BMV). Der skal arbejdes med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. I vores læreplan er arbejdet med børnemiljøet blevet en integreret del af læreplanen. Børn med særlige behov. Vores mål er at børn med særlige behov skal have samme muligheder for udvikling, som alle andre børn. Vi er meget opmærksomme på, at børn med særlige behov har andre forudsætninger, som der skal tages hensyn til. 4

5 Tosprogede børn/børn med sproglige udfordringer. Vores mål er at tosprogede børn/børn med særlige udfordringer skal have samme muligheder for udvikling som alle andre børn. Vi er meget opmærksomme på, at tosprogede børn/børn med sproglige udfordringer har andre forudsætninger, som der skal tages hensyn til. Indsatsområdet for dagtilbud. Favrskov Kommunes Børne- og Skoleudvalg arbejder med indsatsområder for dagtilbud. Indsatsområderne strækker sig oftes over en to årig periode. Indsatserne har fx været sprog, overgange, inklusion og IT. Indsatsområderne kan ses på vores hjemmesider. Ressourcepersoner. Alle medarbejdere i området yder i hverdagen et stort stykke arbejde, hvad enten det er som medhjælper eller basispædagog med det store overblik og med fokus på læring og udvikling for det enkelte barn og fællesskabet. Til at understøtte dette arbejde har vi i området nogle ressourcepersoner, der kan trækkes på. Sprogansvarlig. Favrskov kommune har en sprogansvarlig i hver enhed. Den sprogansvarlige er en pædagog, der hr gennemgået et kursus omkring sprog. Deres rolle er at have et særligt fokus på og ansvar omkring sprogarbejdet i enheden. De er i netværk med andre sprogansvarlige både internt i området og fra kommunen og bliver løbende uddannet på deres felt. I efteråret 2014 bliver en af de sprogansvarlige videreuddannet i forhold til sprogtilegnelse og vil bruge denne uddannelse i hele området. Sundhedsambassadør. Favrskov kommune har en sundhedsambassadør i hver enhed. Sundhedsambassadørens rolle er at have et særligt fokus på og ansvar omkring sundhedsarbejdet i enheden. Ligesom de sprogansvarlige er sundhedsambassadørerne både i et internt netværk i området og med andre i kommunen. De bliver løbende uddannet på deres felt. Ressourcepædagog. Favrskov kommune har en ressourcepædagog i hvert område. I dagtilbud Østervang er Lene Rehmeier ansat som ressourcepædagog. Lene er omdrejningspunktet for arbejdet med inklusion i de tre enheder, hendes hovedopgave er at vejlede pædagogerne i det daglige arbejde med grupperne, og arbejdet med børn der har særlige behov. It inspirator. Favrskov kommune er ved at uddanne en It administrator i alle enheder i kommunen. Favrskovs grundholdning er, at It ikke er et mål i sig selv, men et middel i det pædagogiske arbejde. Der arbejdes med ipads og Xbox, i alle institutioner. Dagtilbud Østervang kommer med i processen ultimo 2014 i forhold til uddannelse af IT inspirator. 5

6 Læreplanstemaerne: Neden for vil du kunne læse en beskrivelse af, hvordan vi i området arbejder med hvert enkelt tema. Temaerne bliver gennemgået ud fra SMTTE-modellen, som er en mål- og evalueringsmodel, som Favrskov Kommunes dagtilbud har arbejdet med siden Alsidig personlig udvikling. Vores mål er: At alle børn oplever at have en værdi i sig selv, og samtidig oplever at høre til i børnehaven og har et ansvar i det sociale og kulturelle fællesskab. At alle børn har en fornemmelse af sig selv ind i det sociale fællesskab, og hvem er jeg i mig. Lære at kende og mærke egne og andres grænser, lære at håndtere de følelser der opstår i et fællesskab herunder impuls- og behovsstyring. Tiltag vi bruger for at nå målene: Vi har en høj grad af opmærksomhed på, at vi er rollemodeller i alt hvad vi gør og siger i relationen med børnene. Vi udviser ansvarlighed i forhold til at sikre at alle børn oplever og har mulighed for en tæt relation til minimum en voksen. Når barnet bliver set, hørt og forstået (anerkendt) styrkes selvværdet. Vi skaber store og små fællesskaber efter behov, så alle børn oplever at være aktivt deltagende og bidragende i et fællesskab og skabe mere end en relation. Vi understøtter børnene i at øve sig i at blive selvhjulpen og selvstændig. Vi støtter børnene i deres fantasi og nysgerrighed til at lære og differentierer tiltagene efter børnenes NUZO. Tegn vi kigger efter på vejen til målet: Vi ser børn, der stoler på sig selv og kender sig eget værd. Vi hører børn, der siger: jeg turde, jeg gjorde, jeg kunne. Vi ser børn, der tager initiativ og byder ind med det de kan i fællesskaberne. Vi ser børn, der øver sig i at løse konflikter uden voksenindblanding. Vi ser børn der hjælper hinanden. Vi ser børn, der rummer og respektere hinandens forskelligheder. Vi ser børn, der aktivt deltager i at gå i børnehave. Vi ser børn, der mestre mange nye ting, der trives, der viser livsglæde og har lyst til og mod på nye udfordringer. 6

7 Sociale kompetencer. Vores mål er: At alle børn skal opleve tillid og tryghed i deres relationer til andre børn og voksne. At børnene bliver robuste individer, der også kan indgå i sociale fællesskaber. At børnene tilegner sig sociale kompetencer herunder hensigtsmæssig kommunikation, impulsstyring og konflikthåndtering ved at de får mulighed for at indgå og føle sig betydningsfulde i fællesskaber. Tiltag vi bruger for at nå målene: Vi voksne arbejder ud fra en anerkendende, empatisk og respektfuld tilgang til børnene og er dermed rollemodeller i vores arbejde. Vi giver mulighed for at børn og voksne kan deltage i flere forskellige gruppesammenhænge (større og mindre grupper, grupper af samme køn/på tværs af køn, grupper af samme alder/på tværs af alder samt interessefællesskaber). Vi sætter målrettede pædagogiske aktiviteter i gang. Aktiviteter, der lægger op til samarbejde og tilgodeser, at hvert barn oplever sig betydningsfuld i aktiviteten. Vi skaber mulighed for at børnene har medbestemmelse og indflydelse på hverdagen. Tegn vi kigger efter på vejen til målet: Vi ser børn, der er nysgerrig og viser interesse i at deltage i fællesskaber sammen med nye børn og voksne. Vi ser børn og voksne, der er opsøgende på tværs af huset. Vi ser børn, der hjælper hinanden, viser hensyn og taler pænt til hinanden. Vi ser voksne, der er rollemodeller og guider børnene ud fra en anerkendende tilgang. 7

8 Natur og naturfænomener. Vores mål er: At give børnene kendskab til naturen: dyr, årstider, planter, de fire elementer: ild, jord, vand og luft, størrelser og mængder. At børnene får forståelse for naturen og miljøet og opnår viden om naturen og lærer at færdes i den gennem nærvær og fordybelse. At børnene får gode oplevelser med naturen. Vi vil jf vores vision skabe robuste børn, der bliver udfordret i deres NUZO med fokus på venskaber og fællesskaber. Tiltag vi bruger for at nå målene: Vi vil sikre at alle børn minimum en gang om ugen kommer uden for matriklen og opleve nærmiljøet og lære at begå sig i dette. Vi vil skabe sammenhæng mellem natur og naturfænomener ud og inde fx gennem indretning og temauger eller ved at tage naturens materialer med hjem og undersøge dem. Vi vil i dagligdagen have fokus på arbejdet med størrelser og mængder blandt andet når der laves mad/bages, dækkes bord, tælles til samling mm. Vi italesætter årets gang og dagens rytme i hverdagen. Tegn vi kigger efter på vejen til målet: Vi ser børn, der udviser begejstring og glæde ved naturen. Vi ser børn, der tager initiativ og deltager i naturrelaterede aktiviteter. Vi oplever børn, der udviser respekt for naturen. Vi ser børn, der bruger den viden de har tilegnet sig. Vi ser børn, der med naturen som læringsrum positionere sig anderledes i fællesskabet og fordyber sig og samarbejder. 8

9 Kultur og kulturelle udtryksformer. Vores mål er: At børnene skal udvikle sig i meningsfulde sammenhænge og deres legekultur skal prioriteres i balance med de voksenstyrede lege og aktiviteter. At børnene får stimuleret deres fantasi, da den er fundamentet for tankens udvikling. At børnene opnår viden og kendskab til deres kulturarv herunder traditioner og normer og opleve et spændende og inspirerende miljø, hvor æstetikken prioriteres ud fra et sansemæssigt perspektiv. At børnene udvikler færdigheder i håndtering af redskaber introduceres for forskellige redskaber, teknikker og håndværk/medier herunder IT. At børnene eksperimentere og afprøver ideer og derved får erfaring med, at de har medindflydelse på at påvirke og forandre verdenen. Tiltag vi bruger for at nå målene: Vi vil give børnene mulighed for at omsætte indtryk til eget udtryk gennem kreative og skabende processer. Vi vil deltage i kommunens kulturarrangementer og tilbud: teater, biblioteksbesøg, kunstudstillinger mm. Vi vil arbejde på at blive synlig som område i bybilledet fx ved at udstille børnenes kunst i kulturhuse mm. Tegn vi kigger efter på vejen til målet: Vi ser børn, der udviser begejstring og glæde ved naturen. Vi ser børn, der tager initiativ og deltager i naturrelaterede aktiviteter. Vi oplever børn, der udviser respekt for naturen. Vi ser børn, der bruger den viden de har tilegnet sig Vi ser børn, der med naturen som læringsrum positionere sig anderledes i fællesskabet og fordyber sig og samarbejder. 9

10 Krop og bevægelse. Vores mål er: At fremme børnenes fysiske aktivitet og bevægelsesglæde. At give børnene kropslig læring/bevidsthed. At børnene gennem forskellige kropslige og sanselige aktiviteter videreudvikler deres sociale kompetencer og selvopfattelse. At børnene får en bevidsthed for egen anatomi og kroppens signaler herunder kulde, varme, sult, tørst og træthed mm. Tiltag vi bruger for at nå målene: Vi vil i vores indretning sikre, at rekvisitter og redskaber bliver let tilgængelige for at fremme lysten til at gå i gang. Alle børn skal i en eller anden form gennem motorikforløb fx Rend og hop med Oliver. Vi vil sikre at alle børn får min. en dag om ugen uden for enheden for at opleve anderledes terræn. Vi italesætter kroppens signaler og guider i, hvordan det kan handles på dem. Vi italesætter følelser og guider i hvordan man kan håndtere dem. Vi motorisk screener vores børn inden SFO-start. Tegn vi kigger efter på vejen til målet: Vi ser glade børn, der selv tager initiativ til at bruge kroppen og tør. Også der hvor det bliver lidt farligt. Vi ser børn, der tager det tillærte fra temauger med sig i deres øvrige aktiviteter. Vi ser børn, der selv kan mærke deres behov og handle på dem. Vi oplever børn, der udvikler sig løbende og bliver bedre til at mestre fysiske udfordringer. Vi ser forældre, som støtter deres børn i at mestre ved at være med på sidelinjen og tilbyde hjælp, når barnet beder om den. 10

11 Sprog. Vores mål er: At skabe rammer for at alle børn møder et sprogstimulerende miljø i børnehaven. At give børnene mulighed for at udvikle et mangfoldigt sprog, gennem de menneskelige relationer og aktiviteter der er i dagligdagen. Vi vil udvikle børnene til at blive robuste individer, der formår at give udtryk for ønsker og behov, samt evnen til at sige til og fra. Vi vil udfordre børnenes sproglige kreativitet i alsidige aktiviteter, så de bliver rustet til at indgå i kommunikative relationer. At børnene stifter bekendtskab med et sprogstimulerende miljø både det talte sprog, det skrevne sprog og kommunikation fx kropssprog og mimik. At alle børn skal opleve dialogisk læsning i deres børnehavehverdag. At børnene inden de starter i SFO har et bogstavskendskab, så de som minimum kan skrive deres eget navn og har forståelse for bogstavslydene. Tiltag vi bruger for at nå målene: Vi er hele tiden bevidst om at være gode sprogmodeller, og tænke sprog ind i alle aktiviteter og gøremål, fra planlagte aktiviteter til påklædningssituationer i garderoben. Ord, ting og handling skal være i overensstemmelse. Fejl rettes ikke direkte men gentages så barnet hører den korrekte brug elle udtale. Vi har mange forskellige slags sprogstimulerende materialer, der understøtter de forskellige dele af sproget tilgængeligt i alle enheder, fx bøger, spil og IPad Barnets nærmeste voksne vurderer sammen om barnets sproglige udvikling er alderssvarende omkring 3 års alderen. Ved behov sprogvurderes barnet af institutionens sprogansvarlige. Tegn vi kigger efter på vejen til målet: Vi ser børn der viser interesse, nysgerrighed og begejstring ved at bruge, eksperimentere og lege med sproget i struktureret og ustruktureret aktiviteter. Hele personalegruppen i den enkelte enhed stifte bekendtskab med sprogpakken; De understøttende sprogstrategier; dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde. Vi hører rim og remser sat i gang af børnene selv. Børnene tør være midtpunkt, formulere sig og fortælle. Vi ser nysgerrighed hos børnene for tegn og symboler, samt en større bevidsthed omkring bogstavernes lyde. Vi ser at børnene får begyndende forståelse for bogstaver og øver at genkende og skrive eget navn. 11

12 Børnemiljø- som en del af læreplanen. Jf. vores vision vil vi skabe robuste børn, der kan tage fat om livet og balancere i de modsatrettede krav livet byder dem. Gennem børnemiljøet som består af 3 perspektiver, nemlig det fysisk, det psykiske og det æstetiske vil vi understøtte udviklingen af denne robusthed. I forhold til børnemiljøet er vi optaget af, hvad der skaber sundhedsfremmende processer. I den sundhedsfremmende tænkning ligger der en ide om, at vi skal ruste vores børn til på sigt at træffe sunde, fornuftige valg for deres eget liv. Dette griber langt ud over beslutninger om kost og motion, men drejer sig i højere grad om generelle valg i hverdagen og kendskab til egen formåen og grænser. I de processer, der understøtter disse sunde valg er der tre faktorer til stede. Vi skal som fagfolk omkring barnet, derfor altid overveje følgende i vores planlægning af hverdagen: Genkendelighed/forudsigelighed. I hvilken grad er der genkendelighed eller forudsigelighed i den valgte aktivitet for børnene, det kan f.eks. være en sang, en regelleg, maleprojekt, indsatsområde for ½ eller 1 år m.m. Belastningsgrad. Belastningsgraden handler om i hvilken grad den valgte aktivitet/tiltag belaster både børn og voksne. Er der meget nyt vi skal til, eller har vi nogle erfaringer at trække på? Hvor meget skal vi være på sammenlignet med normal praksis? Deltagelse. I hvilken grad er der mulighed for indflydelse for børnene. Er de deltagende i planlægning, i valg af aktiviteter/tiltag. Har de indflydelse på udførelsen eller målet med aktiviteten? Osv. Alsidig personlig udvikling. I forhold til robusthed er det at få oplevelser, kunne indleve og leve sig med i en afgørende faktor, som vi kan hjælpe børnene med at udvikle. Vi har fokus på at skabe mange fællesskaber, så børnene kan få mange venner og ikke bliver sårbare, som hvis de kun har en bedste ven. Det enkelte barn skal opleve et æstetisk miljø, som det selv er medskaber af og hvor det gør en forskel. Sociale kompetencer. Vi har en høj faglighed med fokus på, at alle børn lærer forskelligt og arbejder derfor i et vist omfang ud fra bevidstheden om læringsstile, for at understøtte fællesskaberne og de sunde læreprocesser heri. Natur og naturfænomener. Den psykiske robusthed understøttes gennem naturen og børn oplever til tider sig selv i andre positioner i forhold til dannelse af nye venskaber og fastholdelse af allerede eksisterende venskaber. Den fysiske robusthed kan udfordres gennem naturen på en anden måde end inden døre, ligesom det at begå sig inden døre ikke kan læres i naturen. Balancen er derfor vigtig. Æstetikken bliver inddraget gennem indsigt i naturens gang og børnenes kreativitet i forhold til materialerne og dyrene de finder. Kultur og kulturelle udtryksformer. Vi gør meget ud af at præsentere børnenes indtryk som er blevet omsat til udtryk. Dette sker enten gennem foto, der dokumentere processen, 12

13 som børnene har deltaget i eller gennem fremvisning af selve produktet, hvis et sådan er blevet til. Til tider er det dog den skabende proces, der vægtes frem for produktet, andre gange er det omvendt. Det at børnene oplever deres produkt som værdifuldt og at det er en fremvisning værd, giver dem styrket selvtillid og styrker det psykiske børnemiljø. Ofte tager processerne udgangspunkt i nysgerrighed/interesse fra børnenes side. Krop og bevægelse. I forhold til børnemiljø og krop og bevægelse ser vi det som en naturlig del at det hænger sammen med sundhed og hygiejne. Både den mentale sundhed, men også den fysiske sundhed. Vi støtter børnene i deres trivsel og sikre, at de føler sig veltilpas, så der er overskud til at indoptage indtryk og selv komme til udtryk og derigennem vokse og udvikle robusthed. Sprog. Sproget er den mest brugte kommunikationsform og fylder meget i hverdagen i vores område. Børnene har gennem sproget mulighed for at gøre deres medindflydelse gældende også selv om det er et sprog der er knap så udviklet. Vi arbejder efter at sikre at alle børn bliver set, hørt og forstået ud fra deres eget niveau. 13

14 Pædagogiske værktøjer. I det daglige pædagogiske arbejde i områdets institutioner bruger perso-nalet følgende værktøjer: ICDP: At arbejde ud fra ICDP vil sige, at vi som personale arbejder ud fra et menneskesyn som er baseret på at være positiv, anerkendende og nærværende. Der tages udgangs punkt i de 8 samspilstemaer som er: Den følelsesmæssige dialog Vis positive følelser, vis at du er glad for barnet. Juster dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ. Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at få gang i en følelsesmæssig samtale". Vis anerkendelse og ros barnet for det, det kan. Den meningsskabende dialog Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse i forhold til omgivelserne. Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive je-res fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet Den vejledende/guidende dialog Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser for det på en positiv måde - ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen. LP- læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen er en forskningsmæssigt dokumenteret indsats for at opnå bedre og mere inkluderende pædagogiske læringsmiljøer i institutionerne. Det centrale i modellen er, at personalet uddanner sig til at blive bedre til at analysere det, der foregår i hverdagen med det mål at skabe et læringsmiljø, som giver bedst mulige betingelser for børnenes personlige, sociale og faglige læring. Praktisk udførelse: Modellen indeholder en række pædagogiske grundtanker og principper, og en systematisk analysemodel, som pædagoger kan bruge i fællesskab til at løse pædagogiske, sociale og didaktiske udfordringer. Efterfølgende besluttes en række strategier og handlinger, og her tages meget udgangspunkt i omgivelserne og deres måde at agere på, som efterfølgende gennemføres og evalueres for at løse hverdagens udfordringer. LP har en implementeringsplan, som skal følges i tre år, før modellen kan siges at fungere som en integreret del af institutionens måde at arbejde på. I dagtilbud har vi arbejdet med LP siden januar Fordele: Gennem uddannelse og det konkrete arbejde i LP-grupperne etableres et fælles sprog for den pædagogiske beskrivelse af institutionens lærings-miljøer. LP-modellen sikrer en systematik i analysen af faktorer, der opretholder bestemte handlinger, adfærdsmåder og for forståelser i mødet med pædagogiske problemstillinger. 14

15 I vores arbejde med PPR er LP vores fælles sprog, det bruges af psykologer, talepædagoger og ressourcepædagoger. Hypotesedannelse. I dagtilbud Østervang arbejder vi desuden med hypotesebegrebet, hvor vi italesætter og tydeliggør, hvilke vanskeligheder vi som fagpersoner oplever. Derefter sætter vi korte konkrete mål for indsats og formulere den formodede/ønskede effekt af hypotesearbejdet. Hypoteserne deles både med kolleger og til tider forældre, hvor den kan udfordres og ændres i samarbejdet til barnets bedste. Fordele: hypotesen gør det nemt og håndgribeligt, hvad der skal gøres. Der sættes en dealine på, der gør det nemt at følge op. Hypotesen gør at medarbejdernes faglighed bliver udfordret og kan tale om forskellige hypoteser uafhængigt af det personlige aspekt. Hypotesearbejdet gør det med andre ord nemmere at bevare fokus på faglighed og understøtning af barnets udvikling. TRAS. TRAS står for tidlig registrering af sprogvanskeligheder og er et skema, der kan bruges til at vurdere den sproglige udvikling hos børn. Skemaet giver et overblik over barnets stærke og svage sider, og er en god måde at sikre, at man har gennemtænkt de væsentlige trin i den sproglige udvikling. Vi bruger det i samarbejdet med vores talepædagoger og i forældresamarbejdet. Det giver et fælles afsæt for at vurdere barnets sproglige kompetencer. 15

16 Dokumentation: Medarbejderne planlægger, dokumenterer og evaluerer arbejdet. Planlægningen sker især på stuemøder og til personalemøder, ud fra årshjulet. Medarbejderne dokumenterer deres arbejde i løbet af året, det kan være på tavlerne, med billeder, børnetegninger, nyhedsbreve og andet. Personalet bruger SMTTE-modellen i arbejdet, til planlægning, dokumentering og evaluering af aktiviteter, der arbejdes med sammenhænge mål tiltag tegn evaluering. De møder der er omdrejningspunktet for planlægning, dokumentation og evaluering er: Personalemøder. LP-møder. Stuemøder. Pædagogerne har 1 time om ugen til planlægning og skriftligt arbejde. Den måde vi formidler vores arbejde til forældregruppen: Dagligt ved at vi skriver på tavlerne eller i bogen. Når børnene laver kreative ting, som kan ses i institutionen, eller de får ting med hjem. Ved den daglige snak omkring børnene. Ved forældresamtaler. Nyhedsbreve. Den digitale formidling er under udvikling, vi lægger nyhedsbreve og billeder på vores hjemmeside. 16