Evaluering af Ankestyrelsens praksisundersøgelser

Transkript

1 Ankestyrelsens undersøgelser Evaluering af Ankestyrelsens praksisundersøgelser Januar 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Frrd 1 1 Sammenfatning Evalueringens hvedknklusin Frmelle krav til g prcedurer fr at behandle praksisundersøgelser Kmmunernes generelle tilfredshed med Ankestyrelsens praksisundersøgelser g dialgmøder Praksisundersøgelserne er et gdt redskab til at frbedre sagsbehandlingen i kmmunerne Tilfredshed med det faglige udbytte af dialgmøderne Få kmmuner erfaringsudveksler på dialgmøderne Kmmunerne er mtiveret fr at møde Ankestyrelsen g nævnet Praksisundersøgelsernes indvirkning på den kmmunale sagsbehandling Fuld implementering af praksisundersøgelsen, men mindre indvirkning på selve sagsbehandlingen Ønske m præciseringer af resultater g anbefalinger i praksisundersøgelserne samt dialgbaseret pfølgning Anbefalinger til Ankestyrelsen nye tilgange til knceptet fr frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet 9 2 Kmmunernes prcedurer fr at behandle praksisundersøgelserne Et flertal af kmmuner har behandlet praksisundersøgelserne på et kmmunalbestyrelsesmøde Få kmmuner har retningslinjer fr at behandle praksisundersøgelserne 13 3 Praksisundersøgelsernes indvirkning på sagsbehandlingen Næsten fuld implementering af praksisundersøgelserne Mere viden m retsreglerne En mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne Frbedret sagsbehandling 17 4 Kmmunernes tilfredshed med praksisundersøgelserne g dialgmøderne Praksisundersøgelsen et redskab til at frbedre sagsbehandlingen Kmmunerne er tilfredse med dialgmøderne Få kmmuner erfaringsudveksler på dialgmøderne 21 5 Kmmunernes mtivatin fr at møde Ankestyrelsen g nævnet En gensidig læringsprces Dialgmødet sætter dagsrdenen Et talerør fr kmmunerne Hvem bør deltage på dialgmødet? Nævnets vejledningsmøde g frankringsmøde Et sammenhængende g nuanceret frløb Vanens magt er svær at bryde En lang, men knstruktiv læringsprces 28

3 6 Kmmunernes faglige udbytte af møderne Hjælp til at frbedre sagsbehandlingen Ledelsestilsyn synliggørelse af det faglige udbytte af frløbet med praksisundersøgelsen Et pejlemærke - gdt på vej med sagsbehandlingen? Behv fr præciseringer g pfølgning på møderne T casebeskrivelser - Syddjurs g Kerteminde Kmmuner Nævnets vejledningsmøde prcent sikker på sagsbehandlingen! 37 7 Vurdering af mødernes frm g indhld Oplæggene g wrkshppen på dialgmøderne Præcisering af anbefalingerne i Ankestyrelsens plæg Wrkshppen mindre grupper g mere tid Den børnesagkyndige knsulent på dialgmøderne Nævnets frankringsmøde At blive fulgt til døren Et fyrtårn kmmunernes pfattelse af Ankestyrelsen 45 Bilag 1 Baggrund g metde 48 Bilag 2 Samlede tabeller 56 Bilag 3 Spørgeskema 65 Bilag 4 Interviewguides 70 Bilag 5 Begrebsafklaring 78 Bilag 6 Indkaldelsesbrev 84 Titel Evaluering af Ankestyrelsens praksisundersøgelser Udgiver Ankestyrelsen Januar 2012 ISBN nr Layut Identitet & Design AS Kntakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefn Hjemmeside ast@ast.dk

4 1 Frrd Ankestyrelsen har i efteråret 2011 gennemført en evaluering af egne praksisundersøgelser. Frmålet med evalueringen er at afdække kmmunernes tilfredshed med g faglige udbytte af Ankestyrelsens praksisundersøgelser i frhld til at frbedre sagsbehandlingen. Evalueringen skal ligeledes afdække kmmunernes pfattelse af g erfaringer med Ankestyrelsens dialgmøder i frlængelse af praksisundersøgelserne. Derfr indgår gså et frmidlingsprjekt gennemført af et nævn, hvr en praksisundersøgelse udarbejdet af Ankestyrelsen er blevet behandlet. Baggrunden fr evalueringen er, at Ankestyrelsen i henhld til 79a i retssikkerhedslven kan beslutte, at kmmunalbestyrelsen skal rientere styrelsen m kmmunalbestyrelsens behandling af praksisundersøgelser, herunder hvilke franstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til. Ankestyrelsen kan ligeledes fastsætte en frist fr denne rientering. Ankestyrelsen har endvidere i resultatkntrakten fr 2011 med Scialministeriet (det nuværende Scial- g Integratinsministerium) frpligtet sig til at etablere en ramme fr indhld g prcedurer i frbindelse med at systematisere tilbagemeldinger m praksisundersøgelsernes betydning fr den kmmunale sagsbehandling. Evalueringen er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse g kvalitative interview med fem kmmuner. Evalueringens datagrundlag tager udgangspunkt i ni tilfældigt udvalgte praksisundersøgelser fra periden 2008 til 2011 på det sciale g beskæftigelsesmæssige mråde. Således har evalueringens spørgeskemadel fkus på: Kmmunernes prcedurer fr behandling af praksisundersøgelsen Praksisundersøgelsens indvirkning på den kmmunale sagsbehandling Kmmunernes tilfredshed med praksisundersøgelsen g Ankestyrelsens dialgmøde Evalueringens spørgeskemadel er landsdækkende g frventes at give inspiratin til, hvrdan Ankestyrelsen systematisk kan dkumentere kmmunernes behandling g faglige udbytte af praksisundersøgelserne.

5 2 Den kvalitative del af evalueringen tager afsæt i Ankestyrelsens dialgmøder g et frmidlingsprjekt gennemført af et nævn 1, herunder et vejledningsmøde g et frankringsmøde. Denne del har fkus på: Kmmunernes mtivatin fr at deltage i møderne Kmmunernes faglige udbytte af møderne Kmmunernes vurdering af frm g indhld af møderne Kmmunernes frslag til frbedringer Evalueringens afdækning af Ankestyrelsens dialgmøder skal ses i lyset af en tilsvarende evaluering af praksisundersøgelser fra 2007, hvr det blev klart fr Ankestyrelsen, at kmmunerne i høj grad ønsker at deltage i et dialgmøde i frlængelse af en praksisundersøgelse. Resultaterne fra evalueringen vil blive anvendt fremadrettet i frbindelse med Ankestyrelsens praksiskrdinerende indsats g videreudvikling af knceptet fr praksisundersøgelserne. Der skal lyde en str tak til de kmmuner, der har taget sig tid til at udfylde spørgeskemaet i evalueringen samt deltaget i interviews med Ankestyrelsen. 1 Evalueringen mfatter kvalitative interview med fem kmmuner. Interviewene tager afsæt i tre dialgmøder med Ankestyrelsen i frlængelse af tre praksisundersøgelser. T af interviewkmmunerne har efterfølgende deltaget i et frmidlingsprjekt med et nævn. Således har de t kmmuner deltaget i samme frmidlingsprjekt med beskæftigelsesankenævnet Hvedstaden m Ankestyrelsens praksisundersøgelse m løbende frsørgelsesydelser efter lv m aktiv scialplitik 91 g 93 fra juni Frmidlingsprjektet bestd af et vejledningsmøde g et frankringsmøde. Det er disse t møder, sm bliver belyst i evalueringens kvalitative del sammen med Ankestyrelsens dialgmøder.

6 3 1 Sammenfatning Ankestyrelsen har i efteråret 2011 gennemført en evaluering af egne praksisundersøgelser. Frmålet med evalueringen er at afdække kmmunernes tilfredshed med g faglige udbytte af Ankestyrelsens praksisundersøgelser i frhld til at frbedre sagsbehandlingen. Evalueringen skal ligeledes afdække kmmunernes pfattelse af g erfaringer med Ankestyrelsens dialgmøder i frlængelse af praksisundersøgelserne. Derfr indgår gså et frmidlingsprjekt gennemført af et nævn, hvr en praksisundersøgelse udarbejdet af Ankestyrelsen er blevet behandlet. Evalueringen er baseret på ni tilfældigt udvalgte praksisundersøgelser på det sciale mråde g beskæftigelsesmrådet gennemført i periden 2008 til Kmmunerne i evalueringen er blevet bedt m at udfylde et spørgeskema på baggrund af den seneste praksisundersøgelse, sm den pågældende kmmune har deltaget i. I alt 92 kmmuner har deltaget i evalueringens spørgeskemadel. Der er fretaget interview med faglige ledere g knsulenter samt medarbejdere i fem kmmuner. Fkus i interviewene har primært været kmmunernes tilfredshed med g faglige udbytte af henhldsvis Ankestyrelsens dialgmøder g nævnenes frmidlingsprjekter. De fem kmmuneinterview tager afsæt i tre dialgmøder med Ankestyrelsen i frlængelse af tre praksisundersøgelser. T af interviewkmmunerne har efterfølgende deltaget i et frmidlingsprjekt med et nævn. De t kmmuner har således deltaget i samme frmidlingsprjekt med beskæftigelsesankenævnet Hvedstaden m Ankestyrelsens praksisundersøgelse m løbende frsørgelsesydelser efter lv m aktiv scialplitik 91 g 93. Frmidlingsprjektet bestd af et vejledningsmøde g et frankringsmøde. Det er disse t møder, sm bliver belyst i evalueringens kvalitative del sammen med Ankestyrelsens dialgmøder. I nærværende sammenfatning er spørgeskemadelen g de kvalitative interview skrevet sammen fr netp at nuancere g uddybe evalueringens væsentligste resultater. Fr en begrebsafklaring af Ankestyrelsens praksisundersøgelser, dialgmøder, nævnenes frmidlingsprjekter g de børnesagkyndige knsulenter henvises til bilag Evalueringens hvedknklusin Overrdnet set viser evalueringen, at et samlet frløb med en praksisundersøgelse, sm udgangspunkt, Ankestyrelsens dialgmøde g et frmidlingsprjekt med et nævn har et strt læringsptentiale i frhld til at frbedre sagsbehandlingen i kmmunerne.

7 4 Samtidig viser evalueringen, at der er et markant skisma mellem kmmunernes tilfredshed med g faglige udbytte af praksisundersøgelserne g kmmunernes knkrete erfaringer med at implementere det faglige udbytte i frhld til at frbedre sagsbehandlingen. Interviewkmmunerne giver en række frslag til initiativer, sm kan styrke det faglige udbytte af frløbet med praksisundersøgelserne g Ankestyrelsens dialgmøder. Initiativerne er især rettet md at nytænke knceptet fr dialgmødernes frm g indhld. Et nyt kncept fr dialgmøderne kan, ifølge kmmunerne, medvirke til at præcisere praksisundersøgelsernes resultater g anbefalinger med henblik på at gøre dem mere peratinelle g anvendelige i kmmunernes sagsbehandling. Derudver efterspørger kmmunerne en pfølgning på dialgmøderne, sm er baseret på dialg frem fr kntrl, fr eksempel nget der svarer til nævnets frankringsmøde. 1.2 Frmelle krav til g prcedurer fr at behandle praksisundersøgelser Flertallet af kmmunerne verhlder de frmelle krav til at behandle praksisundersøgelser Evalueringen viser, at et flertal af kmmunerne har behandlet praksisundersøgelsen på et kmmunalbestyrelsesmøde. Hermed verhlder kmmunerne de frmelle krav til behandlingen af praksisundersøgelsen i henhld til 79a i retssikkerhedslven. Et flertal af kmmunerne har ligeledes behandlet praksisundersøgelsen i et plitisk udvalg, fr eksempel scialudvalget eller beskæftigelsesudvalget. Strt set alle kmmuner har behandlet praksisundersøgelsen på et kmmunalbestyrelsesmøde inden fr en peride af seks måneder efter, den er mdtaget i kmmunen. Praksisundersøgelsen er enten brugt til generel rientering uden drøftelse eller er blevet drøftet/diskuteret på et kmmunalbestyrelsesmøde. Knap en tredjedel af kmmunerne har vedtaget retningslinjer fr at behandle praksisundersøgelser generelt. At kmmunen har vedtaget retningslinjer kan have betydning fr, at praksisundersøgelsen bliver behandlet på et kmmunalbestyrelsesmøde: 70 prcent af kmmunerne har behandlet praksisundersøgelsen på et kmmunalbestyrelsesmøde. Af disse kmmuner har 88 prcent gså behandlet praksisundersøgelsen i et udvalg

8 5 1.3 Kmmunernes generelle tilfredshed med Ankestyrelsens praksisundersøgelser g dialgmøder Praksisundersøgelserne er et gdt redskab til at frbedre sagsbehandlingen i kmmunerne Et flertal af kmmunerne plyser, at de er tilfredse eller meget tilfredse med praksisundersøgelsen sm et redskab til at frbedre sagsbehandlingen, det vil sige, i frhld til at pnå flere krrekte g ensartede afgørelser i kmmunen: 94 prcent af kmmunerne er tilfredse eller meget tilfredse med praksisundersøgelsen sm et redskab til at frbedre sagsbehandlingen Tilfredshed med det faglige udbytte af dialgmøderne Sm udgangspunkt får alle kmmuner et tilbud m at deltage i et dialgmøde med Ankestyrelsen i frlængelse af en praksisundersøgelse. I evalueringen plyser 47 kmmuner ud af 71 kmmuner, at de har taget imd tilbuddet. Hvedparten af kmmunerne er tilfredse eller meget tilfredse med det faglige udbytte af dialgmødet. Tre ud af fire kmmuner plyser, at dialgmødet i ngen grad eller i høj grad har medvirket til at frbedre sagsbehandlingen, det vil sige, i frhld til flere krrekte g ensartede afgørelser i kmmunen: 87 prcent af kmmunerne er tilfredse eller meget tilfredse med det faglige udbytte af dialgmødet 75 prcent af kmmunerne plyser, at dialgmødet i ngen eller i høj grad har medvirket til at frbedre sagsbehandlingen i kmmunen Få kmmuner erfaringsudveksler på dialgmøderne Et delfrmål med Ankestyrelsens dialgmøder er, at give kmmunerne mulighed fr at udveksle viden g erfaringer på baggrund af praksisundersøgelsen. Mindre end halvdelen af de 47 kmmuner, sm deltg på et dialgmøde, plyser, at dialgmødet i ngen grad eller i høj grad har givet anledning til erfaringsudveksling: 42 prcent af kmmunerne plyser, at dialgmødet i ngen grad eller i høj grad har givet anledning til erfaringsudveksling mellem de deltagende kmmuner

9 Kmmunerne er mtiveret fr at møde Ankestyrelsen g nævnet Interviewkmmunernes mtivatin g begrundelser fr at deltage på et dialgmøde i frlængelse af en praksisundersøgelse kan bidrage til at perspektivere kmmunernes besvarelser m tilfredshed med g faglige udbytte af Ankestyrelsens praksisundersøgelser g dialgmøder. Overrdnet set er alle interviewkmmunerne mtiveret fr at deltage på Ankestyrelsens dialgmøder. Det samme gør sig i øvrigt gældende fr de t kmmuner, sm deltg i et frmidlingsprjekt med et nævn. Læringsprcessen betyder allermest fr mtivatinen Interviewkmmunerne har især været mtiveret fr at deltage på et dialgmøde fr at få en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen. Kmmunerne frklarer, at ved at deltage i en praksisundersøgelse g på et dialgmøde, så sættes der en læringsprces i gang, sm har str betydning i frhld til at frbedre sagsbehandlingen. På baggrund af t praksisundersøgelser med efterfølgende dialgmøder har en kmmune fr eksempel frbedret sagsbehandlingen fra væsentlige faglige fejl g mangler til mindre administrative fejl g mangler. Ifølge kmmunerne er der tale m en ressurcekrævende prces - men det kan betale sig i frhld til at frbedre sagsbehandlingen. Behv fr et talerør, erfaringsudveksling g pririteringsliste Interviewkmmunerne nævner en række andre faktrer, sm mtiverer dem til at deltage i dialgmødet: Dialgmødet virker sm et talerør, hvr kmmunerne kan gå i dialg med Ankestyrelsen m resultaterne fra praksisundersøgelsen På dialgmødet kan kmmunerne få brugbar viden m, hvrdan andre kmmuner har brugt resultaterne fra praksisundersøgelsen Dialgmødet medvirker til at srtere i praksisundersøgelsens resultater, så kmmunen kan priritere rækkefølgen af ændringer i sagsbehandlingen Flere myndighedsniveauer bør deltage på møderne En væsentlig frudsætning fr at pnå størst mulig fagligt udbytte g læring frklarer kmmunerne er, at den enkelte kmmune er repræsenteret på dialgmødet på flere myndighedsniveauer g eventuelt på tværs af flere relevante frvaltninger. På den måde

10 7 sikres det, at ændringer i sagsbehandlingen i højere grad bliver accepteret g mere effektivt implementeret i kmmunen. Frmidlingsprjektet er et naturligt valg efter en praksisundersøgelse T interviewkmmuner fremhæver, at det giver en større sammenhæng g en mere nuanceret tilgang i frhld til at følge p på fejl g mangler i sagsbehandlingen, at der sker et samlet frløb i frbindelse med praksisundersøgelsen, herunder at kmmunen deltager på et dialgmøde efterfulgt af et vejledningsmøde g et frankringsmøde. En af kmmunerne frklarer, at både vejledningsmødet g frankringsmødet med nævnet har fungeret sm prikken ver i et g har medvirket til, at kmmunen har fået en endnu mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen. Kmmunen har især fået mere viden m, på hvilket grundlag henhldsvis Ankestyrelsen g nævnet træffer afgørelser. 1.4 Praksisundersøgelsernes indvirkning på den kmmunale sagsbehandling Fuld implementering af praksisundersøgelsen, men mindre indvirkning på selve sagsbehandlingen Så gdt sm alle kmmuner i evalueringen plyser, at praksisundersøgelsen i ngen grad eller i høj grad er implementeret, det vil sige, at praksisundersøgelsens resultater er indarbejdet i kmmunens sagsbehandling. Ikke helt så mange, men stadig et strt antal af kmmunerne plyser, at de på baggrund af praksisundersøgelsen har fået mere viden m retsreglerne, en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne g at en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne har medvirket til at frbedre sagsbehandlingen: 90 prcent af kmmunerne har i ngen grad eller i høj grad implementeret praksisundersøgelsens resultater i sagsbehandlingen 74 prcent af kmmunerne har i ngen grad eller i høj grad fået mere viden m retsreglerne i praksisundersøgelsen 64 prcent af kmmunerne har i ngen grad eller i høj grad fået en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen. Af disse kmmuner plyser 90 prcent, at sagsbehandlingen er blevet frbedret

11 8 Sagsbehandlingen er frbedret i halvdelen af kmmunerne På baggrund af en analyse på tværs af spørgsmålene m praksisundersøgelsens indvirkning på kmmunens sagsbehandling plyser 51 kmmuner, at praksisundersøgelsen i ngen eller i høj grad: Er implementeret blandt sagsbehandlerne, det vil sige, at praksisundersøgelsens resultater er indarbejdet i kmmunens sagsbehandling, har givet sagsbehandlerne mere viden m retsreglerne, har givet sagsbehandlerne en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne g har medvirket til at frbedre sagsbehandlingen på baggrund af, at sagsbehandlerne har pnået en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne Ønske m præciseringer af resultater g anbefalinger i praksisundersøgelserne samt dialgbaseret pfølgning Interviewkmmunerne giver en mulig frklaring på, hvrfr sagsbehandlingen i mindre mfang bliver frbedret på baggrund af frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet. Ifølge kmmunerne handler det først g fremmest m, at frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet skal være mere praksisnær. Interviewkmmunerne nævner flere gde erfaringer med, at praksisundersøgelsen g dialgmødet har medvirket til at frbedre sagsbehandlingen både i frhld til det faglige indhld g den mere administrative del. Kmmunerne nævner, at de bruger frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet sm en pejling i frhld til det faglige niveau i sagsbehandlingen. Kmmunerne gennemfører gså ledelsestilsyn i frm af årlige systematiske gennemgange af sager fr at kntrllere, at der i sagsbehandlingen bliver rettet p på de fejl g mangler, sm praksisundersøgelsen viste, g sm blev fremhævet på dialgmødet. Alligevel understreger kmmunerne, at de mangler en indsigt i, hvrdan resultaterne g anbefalingerne fra både praksisundersøgelsen g gennemgangen heraf på dialgmødet kan msættes direkte i den daglige sagsbehandling i frm af ændrede retningslinjer g prcedurer. Ifølge kmmunerne handler det m en præcisering af praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger på et såkaldt skrivebrdsniveau, således at de bliver mere peratinelle g anvendelige i sagsbehandlingen. Fr eksempel knkret praksis med dateringer i sager, frmuleringer af sætninger i breve til brgeren, antal breve sm skal sendes til brgeren, indhldet af den børnefaglige undersøgelse, frudsætninger fr en gd børnesamtale sv.

12 9 Kmmunerne efterspørger gså, at Ankestyrelsen følger p på, hvrvidt det er muligt fr kmmunerne at msætte praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger g en præcisering heraf i selve sagsbehandlingen. Opfølgningen må ifølge kmmunerne gerne være dialgbaseret. Kmmunerne understreger, at en præcisering af praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger i frhld til kmmunernes sagsbehandlingsprcedurer kan medvirke til, at kmmunernes faglige udbytte af praksisundersøgelsen g dialgmødet bliver endnu større i frhld til at frbedre sagsbehandlingen. Begge kmmuner, sm deltg på nævnets vejledningsmøde g frankringsmøde, nævner i kntrast til Ankestyrelsens dialgmøde, at nævnet netp frmåede at gå et spadestik dybere i frhld til at præcisere de sagsbehandlingsprcedurer, der bør ligge til grund fr en afgørelse. En af kmmunerne frklarer, at nævnet bevægede sig på et såkaldt skrivebrdsplan g gik nærmest ind i sagsbehandlerens jurnaler, breve, skabelner, undersøgelser mm. På den måde var især vejledningsmødet mere relevant fr både den faglige knsulent g sagsbehandlerne. Kmmunen plevede ligeledes frankringsmødet sm en faglig g dialgbaseret pfølgning på vejledningsmødets resultater i frhld til den videre implementering. 1.5 Anbefalinger til Ankestyrelsen nye tilgange til knceptet fr frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet I frlængelse af spørgeskemaresultaterne m praksisundersøgelsens indvirkning g kmmunernes tilfredshed med g faglige udbytte af dialgmødet giver interviewkmmunerne flere bud på, hvrdan Ankestyrelsen kan indtænke nye tilgange til knceptet fr frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet. Frmålet med de nye tilgange er ifølge kmmunerne at præcisere praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger i frhld til den kmmunale sagsbehandling, så frbedringsptentialet i sagsbehandlingen højnes: Fr det første efterlyser interviewkmmunerne en præcisering af frmålet med Ankestyrelsens dialgmøder, herunder hvilken rlle g funktin henhldsvis Ankestyrelsen g kmmunerne har på møderne. Ankestyrelsen bør endvidere påpege på selve dialgmødet, at en del af frmålet er, at kmmunerne erfaringsudveksler. Fr det andet bør præciseringen af praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger i frhld til den kmmunale sagsbehandling fylde allermest i Ankestyrelsens plæg på dialgmødet. Interviewkmmunerne frtæller, at de ikke er interesseret i en slavisk gennemgang af resultaterne, da de i frvejen har behandlet praksisundersøgelsen grundigt inden dialgmødet g har frberedt spørgsmål.

13 10 Fr det tredje bør såkaldte nul-fejls-kmmuner altså kmmuner, sm har klaret sig gdt i praksisundersøgelsen hlde plæg g hermed give inspiratin til, hvrdan sagsbehandlingen kan fregå på skrivebrdsplan. Fr det fjerde efterspørger kmmunerne generelt plæg med faglige eksperter, sm fr eksempel kan frtælle mere uddybende m målgruppen fr lvgivningen, så kmmunerne i højere grad kan præcisere frudsætningerne fr gd sagsbehandling. Ifølge interviewkmmune er ekspertplæggene et gdt bud på at perspektivere praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger. Fr det femte bør grupperne i wrkshppen være mindre, g der skal afsættes mere tid til selv wrkshppen. Knkret bør grupperne være på fem til seks persner g med adskillelse af stre g mindre kmmuner. Wrkshppen kan fr eksempel pdeles i t sessins på hver 45 minutter. Fr det sjette bør Ankestyrelsen sm nævnt venfr følge p på dialgmødet. Her efterspørger kmmunerne en pfølgning baseret på dialg frem fr kntrl fr at få implementeret resultaterne g anbefalingerne fra praksisundersøgelsen. Et brev til kmmunen fra Ankestyrelsen i frbindelse med at praksisundersøgelsen bliver ffentliggjrt er ikke tilstrækkeligt.

14 11 2 Kmmunernes prcedurer fr at behandle praksisundersøgelserne Et flertal af kmmuner har behandlet praksisundersøgelserne på et kmmunalbestyrelsesmøde Ud af de 92 kmmuner 2, sm har besvaret spørgeskemaet, plyser 64 kmmuner, at de har behandlet praksisundersøgelsen på et kmmunalbestyrelsesmøde. På undersøgelsestidspunktet har 26 kmmuner altså ikke behandlet praksisundersøgelsen, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Har kmmunalbestyrelsen behandlet den seneste praksisundersøgelse på et møde? Antal Pct. Ja Nej Uplyst 2 2 I alt Det er hvedsageligt kmmuner, sm har deltaget i en praksisundersøgelse i periden 2008 til 2010, sm ikke har behandlet praksisundersøgelsen på et kmmunalbestyrelsesmøde, jf. tabel i bilag kmmuner plyser, at praksisundersøgelsen er behandlet inden fr tre måneder efter, at den er mdtaget i kmmunen. 18 kmmuner har behandlet praksisundersøgelsen inden fr fire til seks måneder, jf. tabel En samlet versigt ver praksisundersøgelser, sm indgår i evalueringen, fremgår af tabel 1.1 i bilag 2.

15 12 Tabel 2.2 Hvr lang tid er der gået fra, at praksisundersøgelsen er mdtaget i kmmunen til, den er blevet behandlet på et møde i kmmunalbestyrelsen? Antal Pct. 1-3 måneder måneder måneder måneder 0 0 Mere end et år 0 0 Uplyst 3 5 I alt Nte: I tabellen indgår de 64 kmmuner, der har svaret, at kmmunalbestyrelsen har mødebehandlet praksisundersøgelsen Ankestyrelsen skal i denne sammenhæng bemærke, at kmmunerne efter retssikkerhedslven 79a har tre måneder til at behandle praksisundersøgelsen på et kmmunalbestyrelsesmøde. Fristen på tre måneder fremgår gså af brevet fra Ankestyrelsen, sm kmmunen mdtager i frbindelse med, at praksisundersøgelsen bliver ffentliggjrt. Praksisundersøgelsen er typisk brugt til generel rientering uden drøftelse på kmmunalbestyrelsesmødet, hvilket gør sig gældende i 42 prcent af kmmunerne. 39 prcent af kmmunerne plyser, at praksisundersøgelsen er blevet drøftet/diskuteret. I 13 prcent af kmmunerne, er praksisundersøgelsen anvendt sm grundlag fr ændringer i sagsbehandlingen i frlængelse af et kmmunalbestyrelsesmøde, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Hvrdan har kmmunalbestyrelsen behandlet praksisundersøgelsen på et møde? Antal Pct. Praksisundersøgelsen er brugt til generel rientering uden drøftelse Praksisundersøgelsen er drøftet/diskuteret Praksisundersøgelsen er brugt sm beslutningsgrundlag fr ændringer i sagsbehandlingen 8 13 Andet 2 3 Uplyst 2 3 I alt Nte: I tabellen indgår de 64 kmmuner, der har svaret, at kmmunalbestyrelsen har mødebehandlet praksisundersøgelsen

16 13 Blandt de 64 kmmuner, sm har behandlet praksisundersøgelsen på et kmmunalbestyrelsesmøde, har 56 kmmuner gså behandlet praksisundersøgelsen i enten scialudvalget, beskæftigelsesudvalget eller børn- g ungeudvalget, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 I hvilket andet udvalg har kmmunen eventuelt gså behandlet praksisundersøgelsen? Antal Pct. Scialudvalget Beskæftigelsesudvalget Børn- g ungeudvalget 5 8 Andet Ikke behandlet i et udvalg 7 11 Uplyst 1 2 I alt Nte: I tabellen indgår de 64 kmmuner, der har svaret, at kmmunalbestyrelsen har mødebehandlet praksisundersøgelsen Få kmmuner har retningslinjer fr at behandle praksisundersøgelserne Knap en tredjedel af de 92 kmmuner i evaluering har vedtaget retningslinjer fr at behandle praksisundersøgelser generelt, jf. tabel 2.5. Ud af de 29 kmmuner har 13 kmmuner skrevet de vedtagne retningslinjer ned, jf. tabel 2.7 i bilag 2. Evalueringens resultater tyder på, at vedtagne retningslinjer understøtter, at kmmunerne behandler praksisundersøgelsen på et kmmunalbestyrelsesmøde. Således viser evalueringen, at 25 kmmuner ud af de 29 kmmuner, sm har vedtaget retningslinjer fr behandling af praksisundersøgelser generelt, har behandlet den seneste praksisundersøgelse i kmmunalbestyrelsen, jf. tabel 2.5. Blandt de 61 kmmuner, sm ikke har vedtaget retningslinjer fr behandling af praksisundersøgelser, har 39 kmmuner behandlet den seneste praksisundersøgelse i kmmunalbestyrelsen.

17 14 Tabel 2.5 Har kmmunen vedtaget retningslinjer fr behandling af praksisundersøgelser generelt? Retningslinjer Ingen retningslinjer Uplyst I alt Den seneste praksisundersøgelse er behandlet af kmmunalbestyrelsen Den seneste praksisundersøgelse er ikke behandlet af kmmunalbestyrelsen Uplyst I alt

18 15 3 Praksisundersøgelsernes indvirkning på sagsbehandlingen Et væsentligt fkusmråde i evalueringen er praksisundersøgelsernes indvirkning på sagsbehandlingen i kmmunerne. I et følgebrev blev det frmuleret, at spørgeskemaet skulle besvares af den persn, sm enten er ansvarlig på det lvmråde, sm praksisundersøgelsen handler m, eller sm har en faglig tilknytning til lvmrådet. Det skulle ligeledes være en persn, sm har frmidlet praksisundersøgelsens resultater videre til sagsbehandlerne i kmmunen, g sm har kendskab til, hvilken indvirkning praksisundersøgelsen har haft på sagsbehandlingen i kmmunen Næsten fuld implementering af praksisundersøgelserne Så gdt sm alle kmmuner i evalueringen plyser, at praksisundersøgelsens resultater i ngen grad eller i høj grad er blevet implementeret blandt sagsbehandlerne i kmmunen, hvilket svarer til 90 prcent af kmmunerne, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Er praksisundersøgelsens resultater implementeret blandt sagsbehandlerne i kmmunen? Antal Pct. I høj grad I ngen grad I ringe grad 8 9 Nej 1 1 I alt Med implementering menes, at praksisundersøgelsens resultater er indarbejdet i sagsbehandlingen. Dette blev præciseret i spørgeskemaet Mere viden m retsreglerne 68 prcent af kmmunerne plyser, at de kmmunale sagsbehandlere i ngen grad eller i høj grad har fået mere viden m retsreglerne ved at blive præsenteret fr praksisundersøgelsen. 15 prcent af kmmunerne plyser, at sagsbehandlerne ikke har fået mere viden, frdi de i frvejen har den frnødne viden m det lvmråde, sm praksisundersøgelsen handler m, jf. figur 3.2.

19 16 Figur 3.2 Har de kmmunale sagsbehandlere fået mere viden m retsreglerne ved at blive præsenteret fr praksisundersøgelsen? Pct. af kmmunerne I høj grad I ngen grad I ringe grad Nej Nej, sagsbehandlerne i kmmunen har den frnødne viden Andet Nte: Figuren er baseret på besvarelser fra de 92 kmmuner, sm har deltaget i evalueringen En mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne 64 prcent af kmmunerne plyser, at praksisundersøgelsen i ngen grad eller i høj grad har givet de kmmunale sagsbehandlere en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen. 18 prcent af kmmunerne plyser, at sagsbehandlerne i frvejen har en sikker frståelse af retsreglerne i praksisundersøgelsen, mens 11 prcent af kmmunerne plyser, at sagsbehandlerne kun i ringe grad har fået en mere sikker frståelse af retsreglerne, jf. figur 3.3.

20 17 Figur 3.3 Har praksisundersøgelsen givet de kmmunale sagsbehandlere en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen? Pct. af kmmunerne I høj grad I ngen grad I ringe grad Nej Nej, sagsbehandlerne har i frvejen en sikker frståelse af retsreglerne Andet Nte: Figuren er baseret på besvarelser fra de 92 kmmuner, sm har deltaget i evalueringen Frbedret sagsbehandling Ud af de 59 kmmuner, svarende til 64 prcent, sm har svaret, at sagsbehandlerne i ngen grad eller i høj grad har fået en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen, svarer 53 kmmuner, svarende til 90 prcent, at det har medvirket til at frbedre sagsbehandlingen, jf. figur 3.4.

21 18 Figur 3.4 Hvis de kmmunale sagsbehandlere har pnået en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen, har det da medvirket til at frbedre sagsbehandlingen? Pct. af kmmunerne I høj grad I ngen grad I ringe grad Nej, sagsbehandlerne har i frvejen en sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne Andet Nte: Figuren er baseret på besvarelser fra de 59 kmmuner, hvr sagsbehandlerne i ngen grad eller i høj grad har fået en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne I denne sammenhæng betyder frbedret sagsbehandling flere krrekte g ensartede afgørelser i kmmunen. Dette blev præciseret i spørgeskemaet. Sagsbehandlingen er frbedret i halvdelen af kmmunerne En analyse på tværs af spørgsmålene m praksisundersøgelsens indvirkning på kmmunens sagsbehandling viser følgende: 51 kmmuner plyser, at praksisundersøgelsen i ngen eller i høj grad: Er implementeret blandt sagsbehandlerne, har givet sagsbehandlerne mere viden m retsreglerne har givet sagsbehandlerne en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne g har medvirket til at frbedre sagsbehandlingen på baggrund af, at sagsbehandlerne har pnået en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne.

22 19 4 Kmmunernes tilfredshed med praksisundersøgelserne g dialgmøderne Et tredje fkusmråde i evalueringens spørgeskemadel handler m kmmunernes samlede tilfredshed med praksisundersøgelserne g Ankestyrelsens dialgmøder sm et redskab til at frbedre sagsbehandlingen i frhld til flere krrekte g ensartede afgørelser i kmmunen Praksisundersøgelsen et redskab til at frbedre sagsbehandlingen 86 kmmuner er tilfredse eller meget tilfredse med praksisundersøgelsen sm et redskab til at frbedre sagsbehandlingen, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Hvr tilfreds er kmmunen med praksisundersøgelsen sm et redskab til at frbedre sagsbehandlingen? Antal Pct. Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds 3 3 Meget utilfreds 1 1 Uplyst 2 2 I alt Kmmunerne er tilfredse med dialgmøderne Sm udgangspunkt får alle kmmuner et tilbud m at deltage i et dialgmøde med Ankestyrelsen i frlængelse af en praksisundersøgelse med henblik på at drøfte praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger. 47 kmmuner plyser, at de har deltaget i et dialgmøde med Ankestyrelsen i frlængelse af en praksisundersøgelse, jf. tabel 4.3.

23 20 Tabel 4.3 Har kmmunen deltaget i et dialgmøde med Ankestyrelsen i frlængelse af praksisundersøgelsen? Antal Pct. Ja Nej Uplyst 1 1 I alt Nte: I tabellen indgår besvarelser fra de 71 kmmuner, sm har deltaget i evalueringen g har fået tilbud m at deltage på et dialgmøde i frlængelse af praksisundersøgelsen 87 prcent af de 47 kmmuner plyser, at de er tilfredse eller meget tilfredse med det faglige udbytte af dialgmødet, jf. tabel 4.4. Tabel 4.4 Hvr tilfreds er kmmunen med det faglige udbytte af dialgmødet? Antal Pct. Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds 3 6 Meget utilfreds 0 0 Uplyst 3 6 I alt Nte: I tabellen indgår besvarelser fra de 47 kmmuner, sm har deltaget i evalueringen, g sm har benyttet sig af tilbudet m at deltage i et dialgmøde i frlængelse af en praksisundersøgelse Ikke helt så mange, men stadig et strt antal kmmuner nemlig 75 prcent af kmmunerne plyser, at dialgmødet har medvirket til at frbedre sagsbehandlingen i kmmunen i frhld til flere krrekte g ensartede afgørelser, jf Tabel 4.5 Har dialgmødet medvirket til at frbedre sagsbehandlingen i kmmunen? Antal Pct. I høj grad I ngen grad I ringe grad Nej 2 4 I alt Nte: I tabellen indgår besvarelser fra de 47 kmmuner, sm har deltaget i evalueringen, g sm har benyttet sig af tilbudet m at deltage i et dialgmøde i frlængelse af en praksisundersøgelse

24 Få kmmuner erfaringsudveksler på dialgmøderne Et delfrmål med Ankestyrelsens dialgmøder er, at give kmmunerne mulighed fr at udveksle viden g erfaringer på baggrund af praksisundersøgelsen. Mindre end halvdelen af de 47 kmmuner, sm deltg på dialgmøderne, plyser, at dialgmødet i ngen grad eller i høj grad har givet anledning til erfaringsudveksling mellem de deltagende kmmuner, jf. tabel 4.6. Tabel 4.6 Har kmmunens deltagelse på dialgmødet givet anledning til erfaringsudveksling mellem de deltagende kmmuner? Antal Pct. I høj grad 3 6 I ngen grad I ringe grad 5 44 Nej I alt Nte: I tabellen indgår besvarelser fra de 47 kmmuner, sm har deltaget i evalueringen, g sm har benyttet sig af tilbudet m at deltage i et dialgmøde i frlængelse af en praksisundersøgelse

25 22 5 Kmmunernes mtivatin fr at møde Ankestyrelsen g nævnet Kapitlets fkus er: Kmmunernes mtivatin fr at deltage på Ankestyrelsens dialgmøde g i nævnets frmidlingsfrløb Kmmunernes erfaringer med Ankestyrelsens dialgmøde g nævnets frmidlingsfrløb sm en faglig læringsprces Kmmunernes plevelse af betydningen af Ankestyrelsens dialgmøde g nævnets frmidlingsfrløb i frhld til sagsbehandlingen Resumé Interviewkmmunerne nævner en række frhld, sm har virket mtiverende i frhld til at deltage på Ankestyrelsens dialgmøde g i nævnets frmidlingsprjekt, herunder vejledningsmødet g frankringsmødet. Kmmunernes mtivatin fr at deltage på møderne generelt handler primært m at pnå større læring i frhld til, hvrdan lvgivningen kan frtlkes g implementeres i kmmunens sagsbehandling. Ifølge kmmunerne er der ftest tale m en længerevarende læringsprces. Kmmunerne plever, at dialgmødet i mindre mfang handler m kntrl fra Ankestyrelsens side. En kmmune påpeger netp, at sagsbehandlingen er blevet frbedret med årene i takt med at læringsprcessen er blevet styrket. Fr at styrke læringsprcessen anbefaler kmmunerne, at der er flere repræsenteret på mødet fra den enkelte kmmune både på ledelses-, faglig knsulent- g sagsbehandlerniveau. Dette aspekt har især betydning i frhld til at sikre, at læringen fra praksisundersøgelsen, Ankestyrelsens dialgmøde g nævnets vejledningsmøde bliver accepteret på flere niveauer i kmmunen g hermed kan implementeres mere effektivt. Kmmunerne frklarer, at de på dialgmøderne har mulighed fr at få luftet mange af de arbejdsrelaterede udfrdringer g bekymringer, der kan være i frhld til at efterleve praksisundersøgelsens resultater g anbefalingerne. Her understreger kmmunerne, at møderne virker sm et såkaldt talerør.

26 23 De t kmmuner, sm både har deltaget i Ankestyrelsens dialgmøde g nævnets frmidlingsprjekt i frm af et vejledningsmøde g et frankringsmøde, frklarer, at der har været tale m et sammenhængende g nuanceret frløb. En af kmmunerne har blandt andet fået viden m, på hvilket grundlag henhldsvis Ankestyrelsen g nævnet træffer afgørelser. Ifølge kmmunen er denne viden netp anvendelig, når kmmunen selv skal træffe afgørelser. 5.1 En gensidig læringsprces Interviewkmmunerne har især været mtiveret fr at deltage i Ankestyrelsens dialgmøde g nævnets frmidlingsprjekt fr at få mere viden g en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen. Hvidvre Kmmune er et eksempel på dette. De seneste år har Hvidvre Kmmune gennemgået en læringsprces i frhld til at frbedre sagsbehandlingen på mrådet udsatte børn g unge. Kmmunen frklarer, at udviklingen blandt andet kan tilskrives Ankestyrelsens praksisundersøgelser g kmmunens deltagelse på dialgmøder. Udviklingen har dg ikke været helt nem, idet kmmunen i 2009 havde mange væsentlige fejl g mangler i sagsbehandlingen. I 2011 har dette ændret sig til få væsentlige fejl g mangler, det vil sige, såkaldte administrative fejl i frm af eksempelvis manglende tydelig markering af datrækkefølgen i udarbejdelsen af handleplanen. På dialgmødet i 2009 havde kmmunen en plevelse af, at blive hængt ud. På det seneste dialgmøde i 2011 plevede kmmunen en mere sber g imødekmmende stemning på mødet. Kmmunen frklarer, at sagsbehandlingen er blevet frbedret med årene i takt med at læringsprcessen er blevet styrket: Vres tidligere leder plevede det netp fr ngle år siden sm et gk i nøden g følte sig nødsaget til at skrive et skarpt svarbrev på direktørniveau til Ankestyrelsen. Selvm vi i dag stadig har fejl i sagerne, så er det blevet taget bedre imd. Her hjælper det gså, at der er kmmet en ekstra dimensin med nemlig den børnesagkyndige så på den måde er der i højere grad lagt p til en faglig dialg (Familierådgiver, Hvidvre Kmmune). Det kan gdt være, at kmmunerne har været mere på hælene tidligere g har tænkt, at Ankestyrelsen ikke skulle kmme her g spille smart - altså hvr Ankestyrelsen er kørt frem med en skarp retrik, g så har kmmunerne måttet værge fr sig. Men det har ændret sig. Der er en større imødekmmenhed mellem parterne. Der er heller ikke den samme ængstelse hs kmmunerne i frhld til at få kritik fra Ankestyrelsen. Ikke frdi at vi ikke tager kritikken alvrlig, men frdi vi nk tænker, hvad kan vi gøre ved det? I stedet fr at vi frsvarer s hele tiden! Hvis der er fejl i sagsbehandlingen, så er det måske bedre at vi retter ind i frhld til vres prcedurer, så den administrative praksis i

27 24 kmmunerne fr eksempel bliver mere hmgen (Faglig knsulent, Hvidvre Kmmune). Hvidvre Kmmune fremhæver i interviewet, at tnen på dialgmødet i dag matcher den måde, sm praksisundersøgelsen er frmidlet på. Det vil sige en bjektiv g nøgtern skriftlig udtryksfrm, sm ikke virker mraliserende: Selvm rapprten viser, at der er graverende fejl i sagsbehandlingen, så er de gengivet i en sber tne så man sidder ikke g krummer tæer. Frmuleringen er i rden! Det skal den gså være. Det nytter ikke nget, hvis Ankestyrelsen begynder at mralisere det vil de fleste kmmuner stritte på (Faglig knsulent, Hvidvre Kmmune) Dialgmødet sætter dagsrdenen Generelt har interviewkmmunerne den pfattelse, at praksisundersøgelsen sammen med dialgmøderne skærper kmmunens fkus på sagsbehandlingen både på det plitiske niveau g blandt ledere, faglige knsulenter g sagsbehandlere. Ifølge kmmunerne medvirker dialgmødet især til at fremhæve det i sagsbehandlingen, sm har allermest betydning, g hvr der måske i første mgang skal gøres en indsats fra kmmunens side: Praksisundersøgelsen viser rigtig mange ting! På dialgmødet bliver der ligesm srteret i resultaterne, så vi ved, hvad der er vigtigst at se på, fr det kan virke uverskueligt g vi kan ikke gøre nget ved det hele på en gang det er j et spørgsmål m tid g ressurcer (Familierådgiver, Hvidvre Kmmune) Et talerør fr kmmunerne Fr interviewkmmunerne virker dialgmødet med Ankestyrelsen sm et slags talerør. På mødet har kmmunerne mulighed fr, at redegøre fr de mange udfrdringer g bekymringer, sm kendetegner den daglige sagsbehandling gså på skrivebrdniveau. Ifølge kmmunerne kan Ankestyrelsen have str gavn af denne viden i relatin til at frstå den kmmunale virkelighed. Fr eksempel på mrådet udsatte børn g unge, hvr der ftest er tale m en kmpleksitet af parallelle prcesser i sagsbehandlingen i frhld til at sikre parthøring, indhente bevillinger af franstaltninger hs visitatinsudvalget, udarbejde handleplaner, børnefaglige undersøgelser mm. Fr kmmunerne kan det gså være en udfrdring at sikre kntinuiteten i sagsbehandlingen på grund af udskiftninger, ansættelsesstp g plæring af nye sagsbehandlere:

28 25 Ankestyrelsen fik en viden m nget, sm kunne frklare, hvrfr tingene frhlder sig på en bestemt måde. Dg ikke med den hensigt fra vres side, at så er det fint nk fr vi skal j stadig verhlde lven sådan er det j! Men Ankestyrelsen skal vide, at der er ngle vilkår ude i kmmunerne, sm man bør være pmærksm på. Og det er gså vres indtryk, at Ankestyrelsen ikke altid har denne indsigt, fr eksempel prcedurer fr sagsbehandlingen, g at sagsbehandlerne ikke kmpetencemæssigt sidder alene med hele sagen, men at der gså er et visitatinsudvalg ind ver, g at vi fte er nødt til at arbejde med parallelle prcedurer fr at fremskynde prcessen (Familierådgiver, Hvidvre Kmmune). Interviewkmmunerne er enige m, at dialgmødet har bidraget til at perspektivere praksisundersøgelsens resultater på tværs af de deltagende kmmuner. Kmmunerne er især interesseret i at vide, hvrdan de andre kmmuner har brugt resultaterne til at fretage ændringer i sagsbehandlingsprcedurerne. Ifølge interviewkmmunerne har Ankestyrelsen styr på, hvrdan lvgivningen skal udmøntes. Enkelte af kmmunerne pinterer, at det ikke har betydning fr kmmunens deltagelse på dialgmødet, m der var tale m en gd eller dårlig placering i praksisundersøgelsen. Fr kmmunerne vil det altid være relevant at deltage: Vi var taget af sted alligevel, m så vi havde klaret s gdt eller dårligt med hensyn til graden af fejl i sagerne. Jeg tænker stadig, at det er relevant. Vi tager det alvrligt, det sm Ankestyrelsen fretager sig g siger! Vi tænker da, at det er ngle klge mennesker, der sidder derinde, g sm har fuldstændig styr på, hvrdan lvgivningen skal udmøntes. Og det er vi selvfølgelig gså interesseret i at efterkmme. Så hvis vi kan gøre nget bedre, så vil vi gerne vide hvrdan. Vi fik nget ud af at se på fejlene, hvad der var rigtigt g frkert altså srt på hvidt men vi fik gså en faglig drøftelse af, hvrnår man taler med børn. Her gav Ankestyrelsen ngle knkrete retningslinjer. Så det handler ikke blt m at se på, hvad der er rigtigt eller frkert! (Familierådgiver, Hvidvre Kmmune). Lederen af ydelsescentret g den faglige knsulent i Gribskv Kmmune var begge i tvivl m, hvrvidt de skulle tage af sted, frdi kmmunen netp klarede sig gdt i praksisundersøgelsen: Det er egentligt nget man altid bør deltage i. Men en anden gang vil vi verveje at melde pas. Vi klarede s j gdt i undersøgelsen (Leder af ydelsescentret, Gribskv Kmmune). Hvis det havde været et andet mråde, hvr vi leverede et væsentligt ringere resultat, så kunne det være vigtigt at deltage på dialgmødet (Faglig knsulent, Gribskv Kmmune).

29 Hvem bør deltage på dialgmødet? Interviewkmmunerne anbefaler, at kmmunerne deltager med flere persner på både ledelses-, faglig knsulent g sagsbehandlerniveau. Dette er en væsentlig frudsætning fr den efterfølgende læringsprces i kmmunen. Kmmunerne frklarer, at ledelsen har det verrdnede ansvar fr, at fagligheden er i rden i frhld til brgerne, frvaltningen g det plitiske niveau. Den faglige knsulent skal sikre, at praksisundersøgelsens resultater implementeres i sagsbehandlingen, fr eksempel ved at udarbejde nye retningslinjer g prcedurer i sagsbehandlingen g løbende sparre med sagsbehandlerne. Sagsbehandlere - sm deltager på dialgmødet - kan understøtte den faglige knsulent i frhld til at viderefrmidle resultaterne fra praksisundersøgelsen g dialgmødet til de øvrige sagsbehandlere: Jeg tænker gså, at når der både er en leder g en sagsbehandler med, så er det nemmere at frmidle det faglige udbytte af dialgmødet videre til sagsbehandlerne i afdelingen. Typisk vil lederen gå tilbage g sige; gør sådan g sådan hvis der så gså er en sagsbehandler, der går tilbage g kan se frnuften i det, så bliver det bedre taget imd. Lederen hører en ting, g jeg sm sagsbehandler hører nget andet (Familierådgiver, Hvidvre Kmmune). Kerteminde Kmmune deltg på dialgmødet med t sagsbehandlere. Det havde en psitiv g mtiverende betydning både fagligt g scialt: Vi sidder i hver sit team til daglig, så det var rart at lave nget sammen igen. Også i frhld til at finde stedet i Odense, fr ingen af s havde været der før. Men vi sad ikke i samme gruppe på dialgmødet. Det fik vi faktisk rigtigt meget ud af bagefter, frdi vi j havde et sæt ører i hver gruppe. Så på den måde fik vi j nærmest det dbbelte ud af det, frdi kmmunerne j gør tingene på mange frskellige måder gså frdi det var kmmuner ud ver vres egen ERFA-gruppe. Jeg snakkede med en deltager fra Brnhlm i frkstpausen. Hun var kann! Hende ville jeg j ellers aldrig snakke med. Det var rigtigt fint at høre, hvrdan tingene bliver gjrt dervre! (Sagsbehandler, Kerteminde). Afdelingslederen i Syddjurs Kmmune frtryder, at hun deltg på dialgmødet alene. Hun frklarer, at man bør gøre sig ngle vervejelser, hvem det er mest relevant at sende af sted på dialgmødet gså i lyset af at iværksætte prjekter på baggrund af dialgmødet: Jeg valgte at tage af sted alene, hvilket, jeg tænker, var en fejl. Det var måske mere relevant, vi var t der tg af sted, fr eksempel en fagpersn fra henhldsvis jbcentret g ydelseskntret, frdi begge udgør en væsentlig part i frhld til en brgersag m sanktiner. På den måde er der gså et andet drive! Altså, vi har begge hørt det her g vi bliver nødt til at gøre nget! Alle andre har j gang i andre ting, sm de synes, er

30 27 vigtige. Tit hører man gså nget frskelligt, g man har måske gså et frskelligt syn på sagen i frhld til, hvad der er vigtigt fr ydelseskntret g jbcentret (Afdelingsleder, Syddjurs Kmmune). 5.2 Nævnets vejledningsmøde g frankringsmøde Et sammenhængende g nuanceret frløb I ktber 2011 deltg Brnhlms Reginskmmune på et vejledningsmøde m Ankestyrelsens praksisundersøgelse m løbende frsørgelsesydelser efter lv m aktiv scialplitik 91 g 93. Vejledningsmødet fandt sted i frbindelse med beskæftigelsesankenævnet Hvedstadens frmidlingsprjekt. Fr Brnhlms Reginskmmune var det et naturligt skridt at deltage på nævnets vejledningsmøde efter Ankestyrelsens dialgmøde netp fr at skabe et sammenhængende frløb. Hermed pnåede kmmunen et mere nuanceret g uddybende billede af det pågældende lvgivningsmråde i frhld til afgørelser truffet af henhldsvis Ankestyrelsen g nævnet: Vi deltg i Ankestyrelsens dialgmøde i Odense i maj måned 2011, hvr et udkast til praksisundersøgelsen blev præsenteret. Vi kunne se nødvendigheden i gså at følge p på praksisundersøgelsen på nævnets vejledningsmøde. De afgørelser, sm blev gennemgået på vejledningsmødet i frbindelse med wrkshppen, var fra nævnet selv. Det er afgørelser, sm nævnet har truffet på vegne af andre kmmuner g dem ser vi j aldrig. Vi ser kun dem, sm bliver behandlet principielt i Ankestyrelsen. Så det interessante var, at vi fik indsigt i andre kmmuners sager, sm var blevet behandlet i nævnet. Det vil sige en indsigt i, hvilke briller nævnet har på, når de træffer en afgørelse (Faglig knsulent, Brnhlms Reginskmmune) Vanens magt er svær at bryde Sådan kan sagsbehandlingen beskrives ifølge den faglige knsulent i Brnhlms Reginskmmune. I frlængelse heraf nævner hun t frudsætninger fr at skabe grbund fr en vedvarende læringsprces i frhld til at frbedre sagsbehandlingen. Fr det første handler det m at bearbejde sagsbehandlernes hldninger til g praksis i frhld til sagerne. Derfr understreger den faglige knsulent, at sagsbehandlerne selv bør være repræsenteret på både Ankestyrelsens dialgmøde g nævnets vejledningsmøde. Fr det andet virker det afsluttende frankringsmøde med nævnet på fagchefniveau sm en påmindelse m, hvrdan kmmunen vil handle fremadrettet på resultaterne fra hele frløbet det vil sige - henhldsvis dialgmødet g vejledningsmødet:

31 28 Jeg km hjem fra vejledningsfrløbet med rigtig meget g sagsbehandlerne km hjem med endnu mere. Jeg var ikke i tvivl m frskellen i lvgivningen, g jeg har j løbende haft en diskussin med sagsbehandlerne. Så fr mig var det rart at blive bekræftet i, at den måde sm jeg anskuede lvgivningen på, gså var den måde sm nævnet anskuede lvgivningen på. Derfr sidder jeg ikke alene i frhld til gruppen af sagsbehandlere, sm måske tænker, at jeg er helt gal på den, fr nu har nævnet bekræftet, at det faktisk er sådan man skal frstå lvgivningen. Derfr er det gså vigtigt, at der er flere sagsbehandlere med i vejledningsfrløbet, fr det kan være svært at kmme hjem g brede den nye viden ud g få lydhørhed hs de øvrige sagsbehandlere. Vanens magt er svær at bryde! Altså hvis vi én gang har gjrt det sådan her, så frtsætter vi bare med det (Faglig knsulent, Brnhlms Reginskmmune). Frankringsmødet fungerer sm et HALLO! Hvad har I så gjrt!? (Sagsbehandler, Brnhlms Reginskmmune). Jeg føler ikke, at jeg har spildt min tid tværtimd så har jeg fået viden på flere niveauer (Faglig knsulent, Brnhlms Reginskmmune) En lang, men knstruktiv læringsprces Den faglige knsulent fra Brnhlms Reginskmmunes beskriver de enkelte trin i Ankestyrelsens praksisundersøgelse, dialgmødet g nævnets frmidlingsprjekt, herunder vejlednings- g frankringsmøde, sm frhldsvis mange, men prcessen har været lærerig. Kmmunen frklarer, at læringsprcessen typisk g frmelt set består af ni arbejdsgange. I virkeligheden er der tale m en løbende implementeringsprces, idet der altid vil være behv fr at følge p sagsbehandlingsprcedurerne. Det kan skyldes fejl g mangler, sm pdages af den faglige knsulent i frbindelse med de årligt tilbagevende ledelsestilsyn. Nye sagsbehandlere i afdelingen kan gså være en årsag til at gentage de ændrede sagsbehandlingsprcedurer, jf. bks 1.

32 29 Bks 1: Arbejdsgange i læringsprcessen fr Brnhlm Reginskmmune i periden december 2010 til fråret 2012: Indsende sager til praksisundersøgelsen, få en tilbagemelding fra Ankestyrelsen på de indsendte sager, deltage i Ankestyrelsens dialgmøde, rientere ledelsen i kmmunen, behandle praksisundersøgelsen på et kmmunalbestyrelsesmøde, følge p med et tematiseret undervisningsfrløb fr kmmunens sagsbehandlere med deltagelse af den faglige knsulent g ledelsen, deltage i nævnets vejledningsfrløb, frankringsmøde med nævnet på fagchefniveau på baggrund af resultaterne fra vejledningsfrløbet g gennemgang af sager i frbindelse med ledelsestilsyn fr at dkumentere indvirkningen af det faglige udbytte af frløbet med praksisundersøgelsen på sagsbehandlingen. Kilde: Brgercenteret, Staben, Brnhlm Reginskmmune

33 30 6 Kmmunernes faglige udbytte af møderne Kapitlets fkus er: Indvirkningen af praksisundersøgelsen, Ankestyrelsens dialgmøde g nævnets frmidlingsfrløb på kmmunernes sagsbehandling Kmmunernes anvendelse af praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger i frbindelse med ledelsestilsyn Kmmunernes efterspørgsel på en præcisering af praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger i frhld til sagsbehandlingen Kmmunernes efterspørgsel på en dialgbaseret pfølgning på frløbet med praksisundersøgelsen g Ankestyrelsens dialgmøde Resumé Interviewkmmunerne frklarer, at de verrdnet set har fået en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i lvgivningen ved at deltage på dialgmødet i frlængelse af praksisundersøgelsen. Flere af kmmunerne har erfaret, at sagsbehandlingen er blevet frbedret både i frhld til faglige g administrative fejl g mangler i sagerne. Kmmunerne anvender ledelsestilsyn i frm af en eller flere årlige systematiske gennemgange af enten samtlige sager eller stikprøver til at kntrllere indvirkningen af resultaterne g anbefalingerne efter frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet. Kmmunerne nævner ligeledes, at de anvender gennemgangen af praksisundersøgelsen på dialgmødet til at vurdere kvaliteten af sagsbehandlingen, g m der er mråder i sagsbehandlingen, sm kmmunen skal have mere fkus på. Hvrvidt kmmunernes faglige udbytte fra dialgmødet på sigt betyder en frbedret sagsbehandling er ifølge kmmunerne mere tvivlsmt. Kmmunerne understreger, at de især mangler en indsigt i, hvrdan resultaterne g anbefalingerne fra både praksisundersøgelsen g gennemgangen heraf på dialgmødet kan msættes direkte i den daglige sagsbehandling i frm af ændrede retningslinjer g prcedurer. Ifølge kmmunerne handler det m præciseringer i sagsbehandlingen på et såkaldt skrivebrdsplan. Fr eksempel knkret praksis med dateringer i sager, frmuleringer af sætninger i breve til brgeren, antal breve sm skal sendes til brgeren, indhldet af den børnefaglige undersøgelse, frudsætninger fr en gd børnesamtale sv. Kmmunerne frklarer endvidere, at de gerne vil i dialg med Ankestyrelsen efter dialgmødet med

34 31 henblik på at følge p på den manglende indsigt g usikkerhed mkring praksis i sagsbehandlingen. Begge kmmuner, sm deltg på nævnets vejledningsmøde, erfarede, at nævnet netp bevægede sig på et skrivebrdsplan, hvilket medvirkede til, at gøre det mere klart fr kmmunerne, hvrdan sagsbehandlingen skal være i frhld til at træffe krrekte g ensartede afgørelser. En af kmmunerne pinterer, at hvis læringen ligger på dette niveau, så er det i høj grad relevant, at både sagsbehandlere g faglige knsulenter deltager på dialgmødet især i frhld til at frmidle resultaterne videre til de øvrige sagsbehandlere i kmmunen. 6.1 Hjælp til at frbedre sagsbehandlingen På baggrund af praksisundersøgelsen g dialgmødet fik Hvidvre Kmmune knkrete anvisninger til, hvrdan kmmunen kan rette p på fejl g mangler i sagsbehandlingen. Fr eksempel tydeligere dateringer på handleplaner g skærpet fkus på fristen fr den børnefaglige undersøgelse. Fr kmmunen har der hvedsageligt været tale m fejl g mangler af administrativ karakter, hvilket har været frhldsvist nemt fr kmmunen at rette p på. I frbindelse med en ny praksisundersøgelse på mrådet udsatte børn g unge frventer kmmunen, at sagsbehandlingen vil være frbedret: Tidligere var der ikke engang en dat! Men det er der kmmet en rubrik til nu, så prblematikken m datering er helt sikkert nget, sm vi er blevet mere pmærksmme på. En anden ting handler m den børnefaglige undersøgelse, sm i henhld til lvgivningen skal være afsluttet inden fr fire måneder. Hvis den pågældende sagsbehandler ikke kan imødekmme dette krav, har vi præciseret ver fr sagsbehandlerne, at de bør skrive en freløbig vurdering i frm af et ntat g lægge det i sagen, så vi på den måde er lvmedhldelige (Familierådgiver, Hvidvre Kmmune). Der var j kmmuner med på mødet med sager, hvr Ankestyrelsen vurderede, at børnene skulle være anbragt. Her tænker jeg, at der er mere arbejde i de kmmuner i frhld til at sikre fagligheden. Fr s har det været pmuntrende, at vi har været i stand til at rette p på fejlene ved at ændre ngle få prcedurer. Vi havde nk revet s i håret, hvis det handlede m det faglige indhld i sagerne (Familierådgiver, Hvidvre Kmmune). I Kerteminde Kmmune frklarer sagsbehandleren, at hun på baggrund af dialgmødet har fået en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen: Min pmærksmhed blev hvert fald skærpet i frhld til at frstå 91 m tilbagebetalingspligt. At der faktisk er så kæmpe str en frskel på stk. 1 g 2! Det materiale jeg fik på dialgmødet vil jeg være helt ærlig g indrømme at det har jeg brugt utrligt meget sm hjælp til at skærpe min bevidsthed m, at jeg skal frstå lvgivningen rigtigt. Nu er jeg mere skarp på, hvad der er hvad! Og i praksis er jeg

35 32 endnu mere grundig end tidligere inden jeg træffer en afgørelse. Det betyder, at min sagsbehandling er blevet bedre! Det giver gså en større sikkerhed, hvis brgeren vælger at klage (Sagsbehandler, Kerteminde Kmmune) Ledelsestilsyn synliggørelse af det faglige udbytte af frløbet med praksisundersøgelsen Alle interviewkmmunerne udfører ledelsestilsyn eller intern revisin i frm af en til flere årlige systematiske gennemgange af enten samtlige sager eller en stikprøve af sagerne i frvaltningen. Ifølge kmmunerne er der tre frmål med de årlige gennemgange af sager: Fr det første skal gennemgangen give et verblik ver antal sager i afdelingen frdelt på sagsbehandlerne. Kmmunerne pinterer, at det er vigtigt at følge p på alle verserende sager. Fr det andet arbejder kmmunerne temabaseret i gennemgangen af sagerne fr netp at pfange både svage g stærke sider i sagsbehandlingen. På mrådet udsatte børn g unge kan et tema fr eksempel være den børnefaglige undersøgelse. Fr det tredje skal gennemgangen sikre, at de enkelte sager er i rden. Det vil sige, at der ikke må være frhld i sagerne, sm er blevet verset, eller hvr der ikke er blevet fulgt p. Gennemgangen kan gså betyde, at der er sager, sm skal ppririteres. Kmmunerne frklarer, at det typisk er lederen fr sagsbehandlerne eller den faglige knsulent, sm er ansvarlig fr at udføre systematiske gennemgange af sager. Ifølge kmmunerne har gennemgangen af sager str betydning i frhld til at sikre, at den enkelte sagsbehandler arbejder kvalificeret g grundigt med sagerne. Sagsbehandlerne har gså mulighed fr at gå i dialg med den faglige knsulent, hvis der er sager, sm er svære at håndtere. Systematisk gennemgang af sager i Hvidvre Kmmune g Brnhlms Reginskmmune Hvidvre Kmmune gennemfører tre årlige gennemgange af samtlige sager på tværs af alle sagsbehandlerne g kan på den måde systematisk dkumentere, at sagsbehandlingen er blevet frbedret i frhld til at rette p på de fejl g mangler, sm praksisundersøgelsen viste, g sm blev drøftet på dialgmødet. Ifølge den faglige knsulent i Hvidvre Kmmune fungerer frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet sm en slags påmindelse m, hvr der eventuelt er behv fr at skærpe fkus i sagsbehandlingen:

36 33 Der må helst ikke være ngen sager, sm får lv at stå helt fr sig selv! Her følger vi p fr at kntrllere, i hvilket mfang vi har styr på den børnefaglige undersøgelse, handleplaner g samtaler med børnene. Det er de tre fkusmråder, sm vi kigger på i denne mgang på tværs af sagerne g sm resultat af hele frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet (Faglig knsulent, Hvidvre Kmmune). Den faglige knsulent fra Brnhlms Reginskmmune understreger, at frløbet med praksisundersøgelsen, Ankestyrelsens dialgmøde g nævnets vejledningsmøde sm udgangspunkt skal have en frbedrende indvirkning på sagsbehandlingen i kmmunen. Hun kntrllerer indvirkningen ved systematisk at gennemgå en stikprøve af sager før g efter frløbet med praksisundersøgelsen. Det faglige udbytte fra frløbet skal så vidt muligt være implementeret i sagsbehandlernes sagsbehandlingsprcedurer: Jeg vil frtælle nævnet på frankringsmødet m vres temadag, g hvrdan vi har implementeret ændringerne i sagsbehandlingen g at det selvfølgelig er en prces. Det er gså nget, sm jeg har gennemgået med vres ledelse, g der har vi gså aftalt at gennemføre det, sm vi kalder et serviceeftersyn i frbindelse med ledelsestilsynet, hvr vi gennemgår sagerne g kigger på, hvilke beslutninger sagsbehandlerne træffer. Frmålet er netp at få dkumenteret, at sagsbehandlerne gør, sm vi har aftalt på temadagen. Analysen går på, at jeg sammenhlder sager fra før hele frløbet med praksisundersøgelsen, hvr vi ved, at der er fejl g mangler, g udvælger nye sager igen i fråret 2012, fr at se m der er sket de nødvendige ændringer. Fr eksempel at begrundelsen fr at anvende en paragraf er tilstrækkelig i frhld til praksisundersøgelsens resultater, herunder den del der mhandler partshøring (Faglig knsulent, Brnhlms Reginskmmune). 6.2 Et pejlemærke - gdt på vej med sagsbehandlingen? Det er den pfattelse, sm Hvidvre Kmmune sidder tilbage med efter at have deltaget i praksisundersøgelsen g Ankestyrelsens dialgmøde. Kmmunen anerkender de fejl g mangler, sm Ankestyrelsen fremhæver i praksisundersøgelsen, g at der i frvaltningen er et behv fr at stramme p på prcedurerne i sagsbehandlingen. Alligevel blev kmmunen bekræftet i, at det faglige niveau i sagsbehandlingen ligger relativt højt, idet kmmunen hvedsageligt havde fejl g mangler i sagerne af administrativ karakter: Vi blev bekræftet i, at vi har et højt fagligt niveau, g at vi er bevidste m, hvrdan sagsbehandlingen skal være. Men af den ene eller den anden årsag kan der være fejl i sagsbehandlingen alligevel. Ankestyrelsen har dg ikke taget en anden beslutning i ngen af sagerne det bekræfter, at det faglige indhld er i rden, g at vurderingerne er krrekte! Fr vres vedkmmende har det primært været såkaldte tekniske fejl, fr eksempel hvr der ikke er angivet en tydelig dat fr partshøring eller en præcisering af barnets hldning til en franstaltning. Der har ikke været eksempler, hvr Ankestyrelsen

37 34 har vurderet, at i denne sag burde barnet være anbragt. Så vi havde ikke en plevelse af, at vi var helt gal på! (Familierådgiver, Hvidvre Kmmune). Hvidvre Kmmune bruger gså praksisundersøgelsens resultater g dialgmødet til at vurdere, hvr der rent ressurcemæssigt skal være større eller mindre fkus i sagsbehandlingen: Faktisk std der i praksisundersøgelsen, at vres børnefaglige undersøgelser med hensyn til plysninger var ven ud mfattende g detaljeret. Vi har gjrt mere ud af det, end der er grund til. Så her har vi sagt til vres sagsbehandlere, at de ikke behøver at være mere ambitiøse. Vi behøver ikke gøre tingene mere mfattende eller tidskrævende, end der er behv fr. Så er det bedre, at vi bruger tid på de mråder, hvr vi har været fr sløset (Faglig knsulent, Hvidvre Kmmune). 6.3 Behv fr præciseringer g pfølgning på møderne Flere af interviewkmmunerne nævner knkrete eksempler på situatiner i sagsbehandlingen, hvr de er tvivl m, hvrdan retsreglerne i den pågældende lvgivning bør efterleves mest krrekt. Kmmunerne understreger, at de især mangler en indsigt i, hvrdan resultaterne g anbefalingerne fra både praksisundersøgelsen g gennemgangen heraf på dialgmødet kan msættes direkte i den daglige sagsbehandling i frm af ændrede retningslinjer g prcedurer. Ifølge kmmunerne handler det m præciseringer i sagsbehandlingen på et såkaldt skrivebrdsplan. Fr eksempel knkret praksis med dateringer i sager, frmuleringer af sætninger i breve til brgeren, antal breve sm skal sendes til brgeren, indhldet af den børnefaglige undersøgelse, frudsætninger fr en gd børnesamtale sv. Kmmunerne efterspørger, at Ankestyrelsen både på dialgmødet g i brevet til kmmunerne i frbindelse med at praksisundersøgelsen bliver ffentliggjrt i større mfang giver råd g vejledning samt knkrete eksempler på sagsbehandlingsprcedurer, sm kmmunerne kan anvende direkte i sagsbehandlingen. Ifølge kmmunerne kan en præcisering i frhld til sagsbehandlingsprcedurerne medvirke til, at kmmunernes faglige udbytte af frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet bliver endnu større T casebeskrivelser - Syddjurs g Kerteminde Kmmuner Præcisering af sagsbehandlingsprcedurer Syddjurs Kmmune er et eksempel på en kmmune, sm meget klart beskriver behvet fr, at Ankestyrelsen på dialgmøderne i højere grad præciserer lvgivningen i relatin til kmmunernes sagsbehandlingsprcedurer.

38 35 I nvember 2011 valgte Syddjurs Kmmune at deltage på et dialgmøde m kntanthjælp g sanktiner. På det tidspunkt havde kmmunen meget få sager på mrådet. Ledelsestilsynet i frvaltningen viste gså, at de planlagte sanktiner fte ikke blev gennemført. Afdelingslederen, sm deltg på dialgmødet, havde derfr en frventning m at få gde erfaringsmæssige eksempler på sagsbehandlingsprcedurer både fra Ankestyrelsen g fra de deltagende kmmuner. Derudver var afdelingslederen interesseret i at vide mere m kmmunernes rganisering af mrådet g de udfrdringer, der eventuelt har været i frhld til at få sagsbehandlerne til at medtænke sanktiner på kntanthjælpsmrådet. Afdelingslederen frklarer, at hverken plæggene fra Ankestyrelsen g kmmunerne eller wrkshppen på dialgmødet gav det frventede faglige udbytte. Det var især en præcisering af Ankestyrelsens anbefalinger i praksisundersøgelsen i relatin til knkrete sagsbehandlingsprcedurer, sm afdelingslederen savnede: Jeg havde håbet på, at anbefalingerne blev mere præciseret på dialgmødet. Det skete bare ikke! Der mangler simpelt hen ngle eksempler på, hvrdan tingene kan gøres i praksis. I praksisundersøgelsen er der seks knkrete bud på, hvad der er gdt, mindre gdt g slet ikke gdt. Men hvad er så helt i rden, sm vi kan skrive ind i vres faglige frretningsgange? Fr eksempel hvrnår er plysningspligten i rden, så det hlder i beskæftigelsesankenævnet? Hvilke sætninger bruger kmmunerne knkret i jbplanen g i indkaldelsesbrevet til jbsamtalen? Og hvrdan hænger det sammen med rådighedsvurderingen? Det var det, sm jeg var nysgerrig at vide mere m. Hvis man kunne kmme på dialgmødet g få styr på det, så ville det være fantastisk! (Afdelingsleder, Syddjurs Kmmune). Et generelt bud på at frbedre dialgmødet fra afdelingslederens side handler m, at fregangskmmuner med lang anciennitet med sagsbehandlingserfaring på et givet lvmråde hlder plæg på dialgmødet. Hermed bliver kmmunens gde eksempler på en præcisering af sagsbehandlingsprcedurer frmidlet videre til de øvrige deltagende kmmuner: Jeg ville ønske, at der var plæg med en kmmune, sm var fantastisk dygtig til at gennemføre sanktiner, g hvr afgørelserne hlder i beskæftigelsesankenævnet. Fr eksempel Skive eller Ikast-Brande Kmmuner, sm gennemfører rigtig mange sanktiner årligt. Det er på skrivebrdsplan, jeg mener men gså hele prcessen i at iværksætte sanktiner, fr eksempel er der gså tale m en kulturændring, frdi sagsbehandlerne måske ikke har lyst til at sanktinere; da det går imd mit scialrådgiverhjerte! Der er j rigtig mange ting i det her, før der kmmer et rdentligt prdukt ud (Afdelingsleder, Syddjurs Kmmune). I det hele taget efterlyser afdelingslederen i Syddjurs Kmmune flere knkrete anvisninger til, hvrdan nye lve g regler kan frtlkes g implementeres i

39 36 kmmunernes sagsbehandling. I denne frbindelse spørger afdelingslederen m, hvad Ankestyrelsens rlle egentlig er: Giv s en kgebg! Det er j det vi alle higer efter. Hver gang flketinget laver nye lvændringer, så sidder der 98 kmmuner g bryder hvedet med, hvrdan får vi nu det her frtlket g implementeret g det ene g det andet g det tredje. Men hvrfr skal vi altid pfinde den dybe tallerken på 98 frskellige måder?! Er Ankestyrelsen tilbagehldende med at kmme med en decideret kgebg? Men det er vel gså et spørgsmål m, hvrvidt Ankestyrelsen kan stille sig p g være så præcis. Man kunne måske bare kalde det anbefalinger på flere niveauer på detaljeniveau, så har kmmunerne en idé m, hvrdan sagsbehandlingen skal fregå (Afdelingsleder, Syddjurs Kmmune). Fr netp at få mere viden m g en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne på lvmrådet m kntanthjælp g sanktiner har afdelingslederen på eget initiativ dels været på studiebesøg i Skive Kmmune, dels gennemført et undervisningsfrløb fr ledere g sagsbehandlere sammen med en ekstern scialfaglig jurist. Ifølge afdelingslederen har undervisningsfrløbet pkvalificeret indsatsen på sanktinsmrådet på leder- g medarbejderniveau. Sagsbehandlerne har fået klare faglige retningslinjer. I dag ved sagsbehandlerne fr eksempel, hvrnår der præcis er tale m enten et lvligt eller et ulvligt fravær i frbindelse med en brger, sm ikke dukker p til en jbsamtale. I fremtiden frventer afdelingslederen, at der vil ske en stigning i antallet af sanktiner i Syddjurs Kmmune: Vi udarbejdede et ntat på baggrund af praksisundersøgelsen, g man kan sige, at det vakte en undren, hvrfr vi ikke har så mange sager m at sanktinere. Jeg frklarede så, at der var behv fr, at pkvalificere medarbejderne, g at ngle af skrivelserne skulle revideres, hvis vi skulle pfylde frmalierne på mrådet. Så satte vi et prjekt i gang Prjekt sanktiner hvr jeg skulle undervise. Men da vi sanktinerer meget lidt, udvidede vi prjektet til, at vi tg til Skive Kmmune, frdi vi kunne se på tal fra Danmarks Statistik, at de sanktinerer meget. Skive Kmmune havde gså et gdt kncept med faglige retningslinjer fr sanktiner. Efter besøget gik vi selv videre med at få undervisning i sanktiner en hel dag af en scialfaglig jurist fra et privat knsulentfirma. På nuværende tidspunkt er vi ved at have et kncept klar til at sanktinere. Det vil sige, at vi i 2012 frventer at niveauet vil stige i antallet af sanktiner (Afdelingsleder, Syddjurs Kmmune). Opfølgning på dialgmødet med Ankestyrelsen Til trds fr at Kerteminde Kmmune på baggrund af dialgmødet har pnået en mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen, så er der dg en frvaltningsretlig udfrdring i frbindelse med lvgivningen, sm brgerservice- g ydelseschef i Kerteminde Kmmune ville ønske, at Ankestyrelsen handlede på.

40 37 På dialgmødet, sm Kerteminde Kmmune deltg på i 2011, blev det nemlig præciseret af Ankestyrelsen, at der i klagevejledningen skal stå en frist fr brgerens klage ver afgørelsen. Sætningen skal være indgivet inden kmmunens kntrtid phører er ifølge brgerservice- g ydelseschef i Kerteminde Kmmune en generel frvaltningsretlig regel, sm gør sig gældende uanset frvaltning g lvmråde. Hun påpeger, at Ankestyrelsen bør have en fast pfølgende prcedurer, når det handler m et frvaltningsretligt anliggende i frhld til at gøre samtlige kmmuner uanset frvaltningsmråde pmærksmme på reglen: I min butik har jeg sendt en mail ud med en frmulering, sm jeg gerne vil have, at den ser ud. Men der er bare frskel på, hvrdan de frskellige frvaltninger udarbejder en frmulering. Men sm kmmune bør det være den samme frmulering på tværs af frvaltninger g hermed lvmråder. Når praksisundersøgelsen berører nget frvaltningsretligt, så angår det hele kmmunen, men det kmmer kun til udtryk ét sted. Det plever jeg sm et missing link! En løsning kunne være, at Ankestyrelsen sendte en generel meddelelse ud til cheferne i kmmunerne m, at der altså er kmmet en skærpelse af det, der hedder partshøring g klagevejledning (Brgerservice- g ydelseschef, Kerteminde Kmmune). Et andet aspekt sm brgerservice- g ydelseschef i Kerteminde Kmmune fremhæver, er, i hvilket mfang Ankestyrelsen medtænker den rent praktiske del, sm kmmunerne ftest står ver fr i frhld til at implementere Ankestyrelsens anbefalinger. I denne sammenhæng efterlyser brgerservice- g ydelseschefen en pfølgning på den nye regel i klagevejledningen. Dels i brevet fra Ankestyrelsen i frbindelse med at praksisundersøgelsen blev ffentliggjrt. Dels i frm af en pfølgende dialg m knsekvenserne af den nye regel fr henhldsvis kmmunerne g brgerne. Ifølge en af sagsbehandlerne, sm deltg på dialgmødet, gav dialgmødet ikke anledning til, at få afklaret kmmunens bekymring: På selve dialgmødet frklarede vi, at vi syntes at det var et prblem med den nye regel, men hvis der ikke bliver meldt tilbage fra Ankestyrelsen, hvad gør man så? Vi fik bare praksisundersøgelsen tilbage g kunne se, at afsnittet var blevet skrevet mere udførligt (Sagsbehandler, Kerteminde Kmmune). 6.4 Nævnets vejledningsmøde prcent sikker på sagsbehandlingen! Ifølge den faglige knsulent fra Brnhlms Reginskmmune er det netp den pfattelse, sm en af sagsbehandlerne havde efter vejledningsmødet med nævnet. Den faglige knsulent frklarer, at vejledningsmødet i frlængelse af Ankestyrelsens dialgmøde har givet en endnu mere sikker frståelse af anvendelsen af retsreglerne i

41 38 praksisundersøgelsen. På vejledningsmødet gik nævnet nemlig et spadestik dybere i frhld til at præcisere de sagsbehandlingsprcedurer, der bør ligge til grund fr en krrekt afgørelse: Dialgmødet plevede jeg var mere en gennemgang af lvgivningen i frhld til at frstå rapprten. På vejledningsmødet plevede jeg, at der var mere tid til snak g frdybelse i frhld til at gennemgå de enkelte punkter i lvgivningen. Vi havde en diskussin m, hvrfr vi skal vælge den ene paragraf frem fr den anden. Her var nævnet gd til at præcisere de handlinger, sm brgeren fretager sig, g sm gør, at vi vælger, sm vi vælger. På vejledningsmødet gravede vi flere spadestik ned i resultaterne fra praksisundersøgelsen - altså hvrfr så resultaterne sådan ud? En sandsynliggørelse af, at når der står sådan g sådan i praksisundersøgelsen, hvrfr gør der så det? Hvilke afgørelser træffer vi frkert, når vi får sådan et resultat? Hvis du stadig skulle være i tvivl efter dialgmødet m, hvrvidt du har frstået lvgivningen rigtigt, så får vejledningsmødet sat det på plads! Det er gså det, sm sagsbehandleren sagde nu er jeg 100 prcent sikker på det her! (Faglig knsulent, Brnhlms Reginskmmune). Ifølge den faglige knsulent fra Brnhlms Reginskmmune har det massiv gennemslagskraft i frhld til at frbedre kmmunernes sagsbehandling, når nævnet på vejledningsmødet bevæger sig på et såkaldt skrivebrdsplan g nærmest går ind i den enkelte sagsbehandlers jurnaler, breve g skabelner i pc en. Ved at nævnet bevæger sig på dette plan fanger de ikke blt fagchefernes interesse, men gså sagsbehandlernes, sm er med på vejledningsmødet. Den faglige knsulent giver et knkret eksempel på, hvrdan nævnet understreger betydningen af g samtidig beskriver prcedurerne fr, hvrdan sagsbehandlerne skal dkumentere begrundelsen fr en afgørelse i kmmunens jurnalsystem: På vejledningsmødet brugte nævnet utrligt meget tid på jurnalntater g tydeliggøre begrundelsen fr at træffe en afgørelse. Det handler m, at inden du kan træffe en afgørelse, så skal du beskrive sagen altså lave et jurnalntat, hvr det fremgår, hvilke ting du har med fr at træffe en afgørelse. Fr eksempel ringer en brger g siger; jeg er kmmet i arbejde g får nu løn. Kmmunen handler ikke, g brgeren får stadig udbetalt sin kntanthjælp sammen med lønnen. Kmmunen mdtager et advis m, at en brger får både løn g kntanthjælp. Brgerne frtæller, at det har han meddelt kmmunen, g at det er sagsbehandlerens skyld, at det ikke er blevet dkumenteret. Her skal sagsbehandleren netp argumentere fr, at i aktivlvens 91 1,2 så har brgeren givet sine plysninger, men brgeren er gdt klar ver, at man ikke kan mdtage kntanthjælp g få løn samtidig, så derfr har brgeren handlet md bedre viden. Brgeren ved, at han ikke skal mdtage en ydelse, g det skal sagsbehandleren skrive i sagen. Når du skriver det i sagen, så ved du gså, hvr du bærer det hen. Sm sagsbehandler skal du begrunde afgørelsen, g huske at du har jurnalpligt! Det skal ikke kun fremgå af afgørelsen i brevet til brgeren, men at afgørelsen gså er bearbejdet hjemme i jurnalen! Jeg blev så glad, da nævnet fremhævede det på mødet. Fr det er

42 39 netp mit mantra; jurnal, jurnal, jurnal!! (Faglig knsulent, Brnhlms Reginskmmune). Ifølge lederen af ydelsescentret i Gribskv Kmmune har det faglige udbytte af vejledningsmødet med nævnet gså været større end på dialgmødet. Lederen frklarer, at hun pfatter frmålet med henhldsvis dialgmødet g vejledningsmødet frskelligt. Dialgmødet fungerer først g fremmest sm en slags verrdnet høring af praksisundersøgelsens resultater. I denne frbindelse påpeger lederen at det er en frdel fr de deltagende kmmuner, at de har mulighed fr, at give deres besyv med inden praksisundersøgelsen bliver ffentliggjrt. På tidspunktet fr vejledningsmødet frtæller lederen i Gribskv Kmmune er kmmunerne ftest stadig i gang med implementeringen af resultaterne g anbefalingerne fra frløbet med praksisundersøgelsen g dialgmødet. I denne sammenhæng giver det gd mening på vejledningsmødet, at gå endnu dybere ned i den daglige sagsbehandling ved at gennemgå sager både fra de deltagende kmmuner i praksisundersøgelsen, men gså sager fra reginskmmunerne. Netp denne pinte fremhæver den faglige knsulent fra Brnhlm Reginskmmune gså i versigten ver arbejdsgange i læringsprcessen i kapitel 5. Lederen fra Gribskv Kmmune frklarer ligeledes, at det var betydelig nemmere at kmme i dialg på wrkshppen på vejledningsmødet, idet grupperne var mindre, g der var en mere intime stemning. Det gjrde det faglige udbytte endnu større: På dialgmødet har vi mulighed fr taget tingene p inden den endelige praksisundersøgelse kmmer ud til vres plitikere. Det synes jeg er rigtigt gdt. Bliv endelig ved med det! På vejledningsmødet handler det mere m, at gå ned i materien g se på, hvrdan resultaterne fra praksisundersøgelsen er blevet implementeret. Det er gså ngle andre kmmuner, sm er med på vejledningsmødet end dialgmødet. På vejledningsmødet er det kmmunerne i reginen. Men nævnet har været bevidst m at invitere et bestemt antal af gangen, så der var tre møder i alt både kmmuner, sm har været med i praksisundersøgelsen, g sm ikke har. Det er en gd måde, at gøre det på (Leder af ydelsescentret, Gribskv Kmmune). Det var en gennemgang af paragraffer, men primært så arbejdede vi med sager i t mindre grupper. Det var ikke en knkurrence men lidt der hen af. Vi fik ngle rigtig gde dialger m, hvrdan vi vil behandle sagerne. Faktisk mere end på dialgmødet. Det var et mindre frum på ca. 16 til 18 persner frdelt på t grupper. På dialgmødet var der ca. 17 persner i hver af de tre wrkshps så ender det j lidt med, at man ikke rigtig følger med. På vejledningsmødet fik jeg helt sikkert mere ud af det. Altså mere faglighed. Dialgmødet var mere verrdnet. På vejledningsmødet kunne vi tage de frskellige sager g behandle dem (Leder af ydelsescentret, Gribskv Kmmune).

43 40 7 Vurdering af mødernes frm g indhld Kapitlets fkus er: Kmmunernes frslag til at frbedre Ankestyrelsens dialgmøder, herunder frm g indhld i frhld til plæggene g wrkshppen Kmmunernes erfaringer med nævnets frankringsmøde g den børnesagkyndige knsulent på Ankestyrelsens dialgmøde Kmmunernes syn på Ankestyrelsens image g funktin Resumé Sm fremhævet i kapitel 5 g 6 er kmmunerne tilfredse med dialgmøderne med hensyn til det faglige udbytte. Samtidig har kmmunerne en række knkrete frslag til, hvrdan dialgmøderne kan tilrettelægges med hensyn til frm g indhld fr netp at øge anvendeligheden af det faglige udbytte. Kmmunerne efterspørger især en præcisering af anbefalingerne i praksisundersøgelsen g gerne med en klar g direkte kbling til kmmunernes sagsbehandlingsprcedurer. Kmmunerne freslår, at de såkaldte nul-fejls-kmmuner hlder plæg på dialgmøderne fr at give inspiratin til, hvrdan sagsbehandlingen kan fregå på et såkaldt skrivebrdsplan. Kmmunerne freslår gså plæg med faglige eksperter, sm kan bidrage til at perspektivere praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger både i en større teretisk sammenhæng g i en kmmunal sagsbehandlingskntekst. Generelt savner kmmunerne en eller anden frm fr pfølgning på praksisundersøgelsen g dialgmødet fr at sikre, at resultaterne fra hele frløbet bliver implementeret krrekt. En pfølgning der kan fungere sm en slags pejling på, m kmmunen er på rette vej i frhld til at implementere frbedrende tiltag i sagsbehandlingen. En kmmune fremhæver kursusmaterialet fra dialgmødet sm en hjælp til at kvalificere den daglige sagsbehandling. Ifølge kmmunerne vil det dg være en større hjælp med en dialgbaseret pfølgning. Nævnets praksis med et frankringsmøde på fagchefniveau efter vejledningsmødet er ifølge en kmmune et knstruktivt bud på, hvrdan en dialgbaseret pfølgning i frhld til den videre implementering kan finde sted. Wrkshppen på dialgmødet anser kmmunerne sm en lejlighed til, at kmme i direkte dialg med Ankestyrelsens repræsentanter g de øvrige deltagende kmmuner. Men

44 41 kmmunerne er utilfredse med, hvrdan wrkshppen fungerer i dag. Grupperne i wrkshppen er fr stre, g der er ikke afsat nk tid til dialg. T kmmuner ud af ud de fem interviewkmmuner har været på et vejledningsmøde efterfulgt af et frankringsmøde. Begge kmmuner er verrdnet set meget begejstret fr møderækken i nævnet, hvilket blandt andet skal ses i lyset af et samlet frløbet med at deltage i praksisundersøgelsen g Ankestyrelsens dialgmøde. Flere af interviewkmmunerne har de seneste år fået et mere psitivt indtryk af Ankestyrelsen, hvilket kan relateres til kmmunernes erfaringer med Ankestyrelsen på dialgmøderne sm en vejledende g rådgivende frem fr en kntrllerende instans. Kmmunerne pfatter Ankestyrelsen sm et fyrtårn på det lvmæssige mråde. 7.1 Oplæggene g wrkshppen på dialgmøderne Den faglige knsulent fra Brnhlms Reginskmmune giver klart udtryk fr, at det kan betale sig fr en kmmune at deltage på et dialgmøde med Ankestyrelsen g et vejledningsmøde med nævnet. Hun frklarer, at der altid kan pstå en situatin i kmmunen, hvr det faglige indhld af møderne kan være brugbart. Samtidig giver møderne et verblik ver de lvmæssige mråder, hvr det eventuelt kunne være hensigtsmæssigt fr kmmunen at skærpe fkus. Følgende citat er sigende fr de øvrige interviewkmmuner: Det er rart lige at få et verblik ver, hvad der er blevet behandlet af paragraffer, g hvilke prblemer kmmunerne har. Det kunne j være, at man sad med samme prblem, men bare ikke var pmærksm på det, frdi man ikke har haft en sag i nævnet (Faglig knsulent, Brnhlms Reginskmmune) Præcisering af anbefalingerne i Ankestyrelsens plæg Interviewkmmunerne frtæller, at plægget fra Ankestyrelsen m praksisundersøgelsens resultater g anbefalinger udgør et relevant udgangspunkt fr dialgmødet. Flere af interviewkmmunerne frtæller samtidig, at de ikke ønsker en premsende g slavisk gennemgang af praksisundersøgelsens resultater, men at gennemgangen i højere grad bør være en præcisering af anbefalingerne i relatin til kmmunernes sagsbehandlingsprcedurer. Samtlige interviewkmmuner understreger, at de inden dialgmødet havde læst/genlæst praksisundersøgelsen grundigt, drøftet den med ledelsen g eventuelt sagsbehandlerne g frberedt spørgsmål. Derfr kan en gennemgang af praksisundersøgelsens resultater virke verflødig. Også set i lyset af, at tiden på dialgmøderne ifølge kmmunerne samlet set er knap:

45 42 Ankestyrelsen gjrde det udmærket. De gennemgik ngle udvalgte resultater slavisk hvilket jeg verhvedet ikke havde behv fr! Jeg havde j læst rapprten g frberedt mig. Man skulle nk have lavet et plæg, der handlede m nget andet ud ver resultaterne. Det vil sige en præcisering af anbefalingerne sm flødeskum på kagen! (Afdelingsleder, Syddjurs Kmmune). Interviewkmmunerne freslår, at plæg m kmmunernes erfaringer tager udgangspunkt i de kmmuner, sm har klaret sig gdt i praksisundersøgelsen. Det vil sige, de såkaldte nul-fejls-kmmuner sm interviewkmmunerne kalder dem. Interviewkmmunerne freslår gså plæg med relevante eksperter svarende til den børnesagkyndige. Derudver påpeger en interviewkmmune, at det var en hjælp at få udleveret en kursusmappe på dagen: Materialet vi fik udleveret var gdt altså plancherne m praksisundersøgelsen. Så kunne vi løbende skrive vres egne ntater ind (Sagsbehandler, Kerteminde Kmmune). Jeg tænker, at det er vigtigt, at man kan se hvilke arbejdsgange, tekniske prcedurer, standardbreve mm., sm kmmunen anvender i frhld til at sikre, at sagsbehandlingen bliver gd. På dialgmødet kunne man fr eksempel gennemgå knkrete sager fra en eller flere kmmuner, sm har klaret sig gdt i praksisundersøgelsen (Leder af ydelsescentret, Gribskv Kmmune) Wrkshppen mindre grupper g mere tid Ifølge interviewkmmunerne fungerer wrkshppen sm et gdt supplement til plæggene på dialgmødet. Kmmunerne har en frventning til wrkshppen m, at kmme i tættere dialg med både repræsentanterne fra Ankestyrelsen g de øvrige deltagende kmmuner. Kmmunerne er dg enige m, at grupperne i wrkshppen er fr stre. Fr eksempel 12 persner frdelt på frskellige kmmuner. Hvis grupperne er fr stre, så hæmmer det dialgen g udvekslingen af viden g erfaringer på tværs af kmmunerne. Den ideelle størrelse på en gruppe ville, ifølge kmmunerne, være fem til seks persner. Persnerne skal være fra frskellige kmmuner, g der bør tages hensyn til stre g mindre kmmuner. En interviewkmmune freslår, at strkmmunerne sidder sammen på wrkshppen, da de ftest har de samme rganisatriske g driftmæssige frudsætninger. En anden interviewkmmuner anbefaler, at der i sammensætningen af gruppen i wrkshppen tages højde fr både gegrafisk placering g eventuelt demgrafiske frhld, eksempelvis klyngekmmuner. Kmmunerne er ligeledes enige m, at én time til wrkshppen er fr krt tid. Kmmunerne freslår, at der fr eksempel afsættes 2 x 45 minutter til wrkshppen. Endelig bør det fremhæves i indbydelsen til dialgmødet, at en del af frmålet er, at de

46 43 deltagende kmmuner efterfølgende kan tage kntakt til hinanden i frhld til at arbejde videre med det faglige udbytte af dialgmødet: Jeg havde ikke en plevelse af, at vi verhvedet skulle være pmærksmme på at danne netværk netp den dag. Hvis jeg havde vidst det, så havde jeg nk prikket til min sidemand g spurgt m telefnnummer g eller fået fat i en kntaktliste på de andre kmmuner. Det kunne man måske gdt pfrdre mere til (Sagsbehandler, Kerteminde Kmmune). Wrkshppen fungerede gså gdt, men der var fr lidt tid. Vi mødte kl. 9 til mrgenmad g inden vi så s m, så skulle vi hjem. Altså - vi var så ivrige fr at kmme i gang, så derfr kunne man sagtens gå i gang samtidig med mrgenmaden. Eller møde kl. 8 i stedet fr. Det var lidt fedtet med tiden. Dagen må gerne fylde endnu mere! (Sagsbehandler, Kerteminde Kmmune). Grupperne var på ca. 12 persner g alt fr stre det tg fr lang tid at kmme rundt til hver enkelt kmmune, så alle fik mulighed fr at sige nget. Man km hurtigt til bare at snakke med den persn, sm sad nærmest, men så fik man ikke lige guldkrnene med fra den anden side. Der er gså altid ngen i stre grupper, sm ikke tør sige nget eller der er andre, sm er mere dminerende. Det er hele dialgdelen med de andre kmmuner, sm er vigtig g at Ankestyrelsen gså sidder der, hvis der er nget, sm vi ikke kan blive enige m hvad er så det rigtige? Det var gså interessant at høre, at de andre kmmuner havde de samme prblemstillinger, sm s (Sagsbehandler, Kerteminde Kmmune). Den faglige knsulent i Gribskv Kmmune frklarer, at erfaringsudvekslingen med de øvrige deltagende kmmuner bør være en mere integreret del af dialgmøderne. På selve dialgmødet bør Ankestyrelsen tage initiativ til at pfrdre kmmunerne til i højere grad at erfaringsudveksle, g der bør afsættes mere tid til dette frmål, fr eksempel en halv time efter dialgmødet eller ved at udvide frkstpausen: Det var mtiverende, at der var mulighed fr at erfaringsudveksle. En gang i mellem er det gdt at pleje et eller andet netværk med kmmunerne. Det kunne j være, at der var ngle kmmuner, sm har valgt at gøre tingene på en lidt mere smart måde, g sm vi kunne drage frdel af. Der var nget dialg på selve mødet, men der blev ikke taget initiativ til at skabe netværk. Det kunne gdt være et udviklingspunkt i frhld til dialgmøderne fremadrettet. At der bliver afsat en halv time på dagen efter mødet til at lave aftaler, hvis der er kmmuner, sm gerne vil i kntakt med hinanden. Eller frlænge frkstpausen med et kvarter, så der er tid til at summe lidt. Og så selvfølgelig pmuntre kmmunerne til mere dialg når dagen starter. Det kan vi sagtens selv tage initiativ til, men Ankestyrelsen må gerne tage det første spadestik til det g kmmunikere ud, at dette frum gså kan bruges til det (Faglig Knsulent, Gribskv Kmmune).

47 Den børnesagkyndige knsulent på dialgmøderne Sm et særligt g nyt indslag på dialgmøderne i frlængelse af praksisundersøgelser m udsatte børn g unge har Ankestyrelsen indført plæg med en børnesagkyndig knsulent 3. I marts 2011 deltg Hvidvre Kmmune på et dialgmøde m praksisundersøgelsen m inddragelse af børn g frældre i sager m frivillige franstaltninger. På netp dette dialgmøde deltg en børnesagkyndig knsulent med et plæg. Ifølge Hvidvre Kmmune medvirkede den børnesagkyndige knsulent verrdnet set til at skærpe kmmunernes fkus på barnets perspektiv i sagsbehandlingen. Kmmunen frklarer, at det fte kan være en vanskelig situatin at gennemføre børnesamtaler med meget små børn. Samtidig er kmmunen yderst bevist m vigtigheden af, at barnet invlveres i sagsbehandlingen g altså både bliver hørt g set: Hun (den børnesagkyndige knsulent) har givet anledning til, at vi skal se børnene! Det kan gdt være, at vi ikke kan snakke med dem, men vi skal altså se dem g selvfølgelig snakke med dem, hvis de har et sprg. Og så må man tilpasse samtalen til situatinen. Man kan ikke lave en regelret partshøring med et femårigt barn, men man kan gdt frsøge at få en dialg i gang fr netp at gøre sig et indtryk af barnet. Fr eksempel spørge indirekte til, hvrdan barnet plever sin dagligdag i plejefamilien. Sm regel kan børn gdt frtælle m, hvrdan de plever en bestemt situatin. Under alle mstændigheder skal der være en eller anden frm fr samtale med barnet. Desuden bliver alle sager gennemgået i visitatinsudvalget, g hvis det ikke fremgår, at der har været en børnesamtale, så bliver sagen afvist (Familierådgiver, Hvidvre Kmmune). Fr Hvidvre Kmmune var det psitivt med en anden frm fr indslag på dialgmødet ud ver det rent juridiske i frhld til lvgivningen. Det vil sige et mere terapeutisk g lægefagligt syn på, hvrdan sagsbehandlingen bør være med barnet i centrum: Hun fremstd sm en autritet, sm understregede, at det kan gdt være, at kmmunerne har en masse gde hensigter, men de skal først g fremmest msættes i et stykke knkret myndighedsarbejde i frhld til at inddrage barnet. Det at vi hlder s tilbage eller tænker, at det er synd fr barnet, det hlder ikke en meter! (Faglig knsulent, Hvidvre Kmmune) Nævnets frankringsmøde At blive fulgt til døren Inden frankringsmødet med nævnet fik den faglige knsulent i Brnhlms Reginskmmune tilsendt en psamling på bekymringer, prblemstillinger, udfrdringer 3 Følgende afsnit er baseret på erfaringer fra en interviewkmmune nemlig Hvidvre Kmmune. Der tages frbehld fr, at andre kmmuner, sm deltg på samme dialgmøde, kan have en anden plevelse af den børnesagkyndiges plæg.

48 45 g gde idéer drøftet i plenum g i grupperne på vejledningsmødet sm et slags arbejdspapir til brug på frankringsmødet, hvr fagcheferne fra de deltagende kmmuner skulle mødes. Det er den faglige knsulents pfattelse, at frankringsmødet først g fremmest har en psamlende funktin på baggrund af frløbet med praksisundersøgelsen g vejledningsmødet. Frankringsmødet skal sikre, at den faglige viden, sm fagcheferne har pnået på vejledningsmødet g eventuelt på dialgmødet bliver implementeret g frankret på sagsbehandlerniveau i kmmunen. Fr den faglige knsulent er frankringsmødet således ét led i en længerevarende prces i frhld til det praksiskrdinerende sagsbehandlingsarbejde i kmmunen. Det handler m ifølge den faglige knsulent at blive fulgt til døren. Sammen med vejledningsmødet har frankringsmødet gså betydet, at den faglige knsulent har pnået en mere frtrlig relatin til nævnet. I fremtiden har hun en frventning m, at hun i højere grad vil kntakte nævnet i tilfælde af lvmæssige tvivlspørgsmål: Det var gdt at få en påmindelse på dagen m nævnets vejledningsfrpligtelse ver fr kmmunerne. Det er måske nget, sm ikke alle er bevidste m eller bruger. Men nævnet har altså en htline, g den er tilgængelig fr alle med behv. Så nævnet fik gså slået fast, at de ikke bare er et nævn, men at de er tilgængelige g vil bruges! Det hjælper gså at få ansigt på ngen, så bliver det nemmere at gribe telefnen næste gang g vende en prblemstilling (Faglig knsulent, Brnhlms Reginskmmune). Samlet set er begejstringen fr nævnets vejledningsmøde g frankringsmøde str hs den faglige knsulent i Brnhlms Reginskmmune. Hun har ikke frslag til frbedringer af indhldet eller rammerne fr møderne, men vil gerne have, at nævnet afhlder endnu flere møder. Især på lvmråder, hvr kmmunen ikke er frpligtet til at give brgeren en ydelse, g hvr vurderingen af brgerens behv fr ydelsen kan være farvet af flere faktrer. Et eksempel er engangshjælp på kntanthjælpsmrådet. 7.2 Et fyrtårn kmmunernes pfattelse af Ankestyrelsen Selvm interviewkmmunerne nævner, at Ankestyrelsen i højere grad bør præcisere resultaterne g anbefalingerne i praksisundersøgelsen i frhld til kmmunernes sagsbehandlingsprcedurer, så har interviewkmmunerne en klar pfattelse af Ankestyrelsen sm vejledende g rådgivende i frhld til, hvrdan kmmunerne kan frvalte frskellige lvmråder. Interviewkmmunerne beskriver Ankestyrelsen sm et fyrtårn i frhld til at besidde en str faglig viden g klare hldninger, sm kmmunerne kan lade sig inspirere af, til dels anvende i praksis g ikke mindst rette sig efter på tværs af lvmråderne:

49 46 Ankestyrelsen er et uvildigt rgan, der ser på, m vi sm kmmune tlker lven krrekt. Vi trr vi gør det rigtigt, g det kan vi blive ved med at trr indtil, at der kmmer en afgørelse, der viser det mdsatte (Faglig knsulent, Brnhlms Reginskmmune). Det er ikke frdi, vi ikke har vidst, at vi skulle gennemføre samtalerne, men når Ankestyrelsen kmmer g slår s lidt ven i hvedet frdi vi ikke har gjrt det i rigtig mange sager så retter vi p! (Familierådgiver, Hvidvre Kmmune). Når Ankestyrelsen kmmer med anbefalinger, så tager kmmunerne det meget alvrligt, frdi de bliver indarbejdet i skriftlige frretningsgange i kmmunen (Afdelingsleder, Syddjurs Kmmune). Brgerservice- g ydelseschefen fra Kerteminde Kmmune frtæller, at Ankestyrelsens image har ændret sig gennem tiden. Tidligere havde hun en pfattelse af Ankestyrelsen sm kntrllerende, men i dag netp på grund af dialgmøderne pfatter hun mere Ankestyrelsen sm vejledende g rådgivende. Hun pinterer, at det ikke længere kun handler m at kmmunerne gang på gang har fejl g mangler i sagerne, men at der fra Ankestyrelsens side i lige så høj grad er fkus på at gå i dialg, finde løsninger g hjælpe kmmunerne på vej. Denne tilgang mtiverer gså kmmunen til at deltage i en ny praksisundersøgelse: Det er mit indtryk, at styrelserne g andre generelt har gdt af at kmme ned af elfenbenstårnet! Det er gdt fr begge parter. Jeg læste en artikel i Danske Kmmuner, hvr Ankestyrelsen i et interview frtæller, at det ikke handler m kntrl af kmmunerne, men lige så meget m at rådgive g vejlede. Det er det image, sm Ankestyrelsen efterhånden er begyndt at få! I stedet fr det der øv øv så lavede vi fejl igen i praksisundersøgelsen! Sådan havde jeg det lidt selv, da jeg så den. Men sådan vil jeg nk ikke tænke næste gang, frdi det har været en gd plevelse, g der har været dialg, g vi har fået viden med hjem. Vi kan j gså bringe vres viden m brgerne g deres spørgsmål videre til Ankestyrelsen (Brgerservice- g ydelseschef, Kerteminde Kmmune). En tilsvarende hldning giver lederen af ydelsescentret i Gribskv Kmmune udtryk fr: Ankestyrelsen bliver mere nærværende. Det handler ikke bare m flere fejl, men at få ny viden g vi bliver hørt. En større accept g respekt fr hinandens arbejde (Leder af ydelsescentret, Gribskv Kmmune). Sagsbehandleren fra Kerteminde Kmmune supplerer brgerservice- g ydelseschefen g frtæller, at det havde str betydning, at repræsentanterne fra Ankestyrelsen virkede både kmpetente g nærværende g frem fr alt lage p til dialg med kmmunerne på mødet:

50 47 Sagsbehandlerne fra Ankestyrelsen var gde, kmpetente g meget imødekmmende! Når man sidder der i salen, så tænker man Ankestyrelsen hld da p! Vi er bare en lille kmmune! Kan vi virkelig få lv til at spørge dem m nget? Men der var ingen frskel, g de vidste præcis, hvad vi snakkede m. Og vi kunne bare afbryde med spørgsmål under plægget (Sagsbehandler, Kerteminde Kmmune).

51 Ankestyrelsens undersøgelser Evaluering af Ankestyrelsens praksisundersøgelser Januar 2012 BILAG Bilag 1 Baggrund g metde 1.1 Baggrund I henhld til 79a i retssikkerhedslven kan Ankestyrelsen beslutte, at kmmunalbestyrelsen skal rientere styrelsen m kmmunalbestyrelsens behandling af praksisundersøgelser, herunder hvilke franstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til. Ankestyrelsen kan fastsætte en frist fr denne rientering. Ankestyrelsen har endvidere i resultatkntrakten med Scialministeriet (det nuværende Scial- g Integratinsministerium) fr 2011 frpligtet sig til, at etablere en ramme fr indhld g prcedurer i frbindelse med at systematisere tilbagemeldinger m praksisundersøgelsernes betydning fr den kmmunale sagsbehandling. På den baggrund gennemfører Ankestyrelsen i første mgang en kvantitativ g kvalitativ evalueringsbaseret undersøgelse med fkus på kmmunernes prcedurer fr behandling af praksisundersøgelser på et kmmunalbestyrelsesmøde samt indvirkningen af praksisundersøgelserne på den kmmunale sagsbehandling. Spørgeskemadelen er landsdækkende g skal fremver danne grundlag fr systematisk at indsamle grundplysninger m kmmunernes behandling g udbytte af praksisundersøgelserne. Nærværende evaluering skal ses i sammenhæng med Ankestyrelsens evaluering fra 2007 m praksisundersøgelsernes gennemslagskraft i kmmunerne. Evalueringen fra 2007 tegnede et relativt psitivt billede af kmmunernes pfattelse af g erfaringer med praksisundersøgelserne sm redskab til at frbedre sagsbehandlingen. Titel Evaluering af Ankestyrelsens praksisundersøgelser Udgiver Ankestyrelsen Januar 2012 ISBN nr Layut Identitet & Design AS Kntakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefn Hjemmeside ast@ast.dk