Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Specialet Klinisk Biokemi Beskrivelse af specialet Klinisk biokemi i patientbehandling Udvikling forskning Uddannelse rekruttering Kvalitetssikring Organisation af Klinisk Biokemi i fremtidens sundhedsvæsen Samarbejde - regionalt, nationalt internationalt Beskrivelse af uddannelsens opbygning inden for specialet Introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen Speciallægeuddannelsens formål, læringsstrategier Evalueringsstrategier Formål Rollen som medicinsk ekspert Rollen som kommunikator Rollen som samarbejder Rollen som leder administrator Rollen som sundhedsfremmer Rollen som akademiker Rollen som professionel Læringsstrategi Læringsmetoder Evalueringsstrategi Evalueringsmetoder Kurser i forbindelse med speciallægeuddannelsen Generelle tværfaglige kurser Specialespecifikke kurser Forskningstræningsmodul Mål, lærings- evalueringsmetoder i matrix Introduktionsuddannelsen Medicinsk ekspert - klinisk biokemi Kommunikator Samarbejder Sundhedsfremmer Akademiker Hoveduddannelsen Medicinsk ekspert klinisk biokemi Medicinsk ekspert kliniske kompetencer Kommunikator Samarbejder Leder / administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel

3 1. Indledning 1.1 Specialet Klinisk Biokemi Hovedparten af landets læger anvender dagligt blodprøver i forbindelse med udredning behandling. Klinisk Biokemi har ansvaret for, at der kan tilbydes relevante analyser af høj kvalitet. Klinisk biokemi er således et fag, der er centralt forankret i det danske sundhedsvæsen, hvis hovedformål er at bidrage til biokemisk forståelse af sygdom overføre viden herfra til klinisk anvendelse. Klinisk biokemi er et tværgående laboratoriemedicinsk speciale, der er repræsenteret på alle større sygehuse i alle amtskommuner. Specialet forestår undersøgelser af patienter i samarbejde med andre lægelige specialer ved sygehuse i primærsektoren. Undersøgelserne sigter mod at belyse biokemiske forstyrrelser ved sygdom. Undersøgelsesresultaterne indgår i forebyggelse, diagnostik behandlingskontrol ledsages i et vist omfang af lægelig rådgivning fortolkning. Specialets generelle del omfatter bl.a. organisation, kvalitetssikring af biokemisk laboratorievirksomhed, informatik, rationel brug fortolkning af laboratorieundersøgelser, samt undervisning uddannelse. Specialets specifikke del anvender metoder udviklet fra biokemi i videste forstand, specialet formidler viden fra den basale biokemi til de kliniske fag bidrager til den basale kliniske biomedicinske forskning. Ekspertområder inden for den kliniske biokemi er betinget af fagets forskning på en række områder, såsom molekylær genetik, farmakoli, neurobioli, endokrinoliske metaboliske sygdomme, koagulationsforstyrrelser, syre/base-forstyrrelser hæmatoli - dermed skabes dets centrale betydning for udviklingen af den molekylære medicin. Denne målbeskrivelse omfatter udelukkende minimumskompetencer som alle speciallæger i Klinisk Biokemi skal besidde, men det skal understreges at en speciallæge i Klinisk Biokemi bør tilstræbe en personlig profil udover minimumskompetencerne beherske 1-2 ekspertområder. Endvidere skal det understreges at rækkefølgen af de 7 roller, der beskrives i denne målbeskrivelse, ikke er et udtryk for prioritering rollerne er ligeværdige, men ikke af samme tyngde. 1.2 Beskrivelse af specialet Klinisk biokemi i patientbehandling Klinisk biokemi er en integreret del af behandlingssystemet både på basis-niveau på højt specialiseret niveau skal som et tværgående lægeligt speciale medvirke til at øge kvaliteten i sundhedsvæsenet: Høj professionel standard, minimal patientrisiko, effektiv ressourceudnyttelse, høj patienttilfredshed helhed i patientforløbet. Læger i klinisk biokemi skal have interesse for såvel klinik, forskning undervisning. Speciallæger i klinisk biokemi skal bevare udvikle deres kompetence for at kunne være involveret i det daglige arbejde med at stille diagnoser følge effekter af terapi. 3

4 1.2.3 Udvikling forskning Klinisk biokemi undergår i øjeblikket en hastig udvikling, idet forskningsgennembrud inden for fx. molekylær medicin muliggør en væsentlig bedre forståelse af de biokemiske mekanismer bag udvikling af fx. maligne, metaboliske kardiovaskulære lidelser, samt en mere præcis diagnostik af et stort antal medfødte sygdomme. Klinisk biokemi bidrager har bidraget med afgørende landvindinger inden for den basale biomedicinske forskning, som gradvist er blevet introduceret i via systematisk uviklingsarbejde. I dag foregår en stor del af det analytiske udviklingsarbejde i industrielt regi. Klinisk biokemi udgør her et nødvendigt, uafhængigt filter for kvalitets- teknolivurdering før implementering i. De højt specialiserede afdelinger - i særlig grad universitetsafdelingerne - spiller en vigtig rolle som drivkraft i forskningen dennes implementering i Uddannelse rekruttering Udviklingen stiller store uddannelsesmæssige krav til specialet, idet formidling af grundvidenskabelig information til kliniske samarbejdspartnere er en forudsætning for, at de forbedrede diagnostiske muligheder får positiv effekt på patientbehandlingen. I uddannelsen af speciallæger i klinisk biokemi lægges afgørende vægt på forskningsmæssig uddannelse selvstændigt videnskabeligt initiativ Kvalitetssikring Som det første lægevidenskabelige speciale etablerede klinisk biokemi allerede i 1960 erne kvalitetssikringsprrammer med henblik på opnåelse af mere ensartet analytisk kvalitet. Disse prrammer er gennem årene videreudviklet raffineret, således at de nu, bl.a. i samarbejde med de øvrige nordiske lande, omfatter hovedparten af specialets aktiviteter. Kvalitetssikrings- kvalitetsudviklingsprrammerne administreres gennem interesseorganisationen DEKS (Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring for Sygehuslaboratorier), der fysisk er placeret på Københavns Amts Sygehus i Herlev. Implementering af IFCC/IUPAC kodeskema, som i høj grad er kommet i stand på dansk initiativ, er gennemført de fleste steder vil lette den elektroniske rekvisition af laboratorieundersøgelser svarafgivelse af analyseresultater samt indeholde en entydig beskrivelse af analyserne. De senere års udvikling har været præget af en udbredning af kvalitetssikrings-arbejdet til alle aspekter af det klinisk biokemiske arbejde, fra prøverekvisition til svarafgivelse, fra analysespecifikationer til lægefaglig service. Flere laboratorier er, eller arbejder på at blive, formelt certificeret (ISO-standard) eller akkrediteret (EN-standard) Organisation af Klinisk Biokemi i fremtidens sundhedsvæsen Den teknoliske udvikling. Den teknoliske udvikling medfører, at en stadig større kvantitativ del af de klinisk biokemiske afdelingers produktion af analyseresultater baseres på centraliseret, automatiseret analyseudstyr, hvorved der opnås en bedre ressourceudnyttelse i laboratoriernes rutinemæssige ydelser. Samtidig muliggør den teknoliske udvikling en decentralisering af specialiseret analyseudstyr, der kan anvendes til at udføre begrænsede dele af analyse-produktionen i mindre enheder integreret i behandlingsfunktioner ved sygehuse i almen praksis. 4

5 Prioritering mellem disse to delvist modsatrettede tendenser vil kræve en løbende lægelig vurdering, der fokuserer på kvalitet i patientbehandlingen tager hensyn til organisatoriske, økonomiske analysekvalitetsmæssige forhold. Nye højt specialiserede funktioner. Den hastige udvikling inden for den kliniske biokemi, især betinget af øget klinisk anvendelse af molekylær bioli, har medført behov for høj specialisering af mange klinisk biokemiske funktioner. Varetagelse af disse funktioner - som ofte anvendes på begrænsede problem-stillinger, men som har afgørende klinisk værdi - vil kræve en stor faglig indsats, der kun delvist kompenseres via automatisering af fagets rutineydelser. De højt specialiserede funktioner kan opdeles i to kategorier, lands- lands-delsfunktioner ekspertområder. Lands- landsdelsfunktioner er karakteriseret ved at være funktioner, som er etableret på én eller få lands- landsdelssygehuse, hvor klinisk biokemi - på grundlag af aftaler - indgår i en direkte lægefaglig patientrettet vurdering/ undersøgelse. Lands- landsdelsfunktioner indebærer bl.a., at afdelingen/ sygehuset forpligter sig til at fastholde udvikle funktionen den nødvendige ekspertise, samt at stille denne til rådighed for patienter fra andre sygehus-kommuner. Ekspertområderne er karakteriseret ved at være funktioner, der fortrinsvist varetages på udviklings- forskningsniveau oftest i samarbejde med nære kliniske afdelinger. Funktionerne vil ofte være knyttet til enkeltpersoners videnskabelige interesseområde uden formel opretholdelsesforpligtigelse fra sygehuset uden formel anerkendelse af Sundhedsstyrelsen. Specialisering komplementaritet i det lægelige arbejde. Flertallet af de højtspecialiserede funktioner er udviklet på lands- landsdelssygehusene. Nle er opstået på grundlag af enkeltpersoners videnskabelige initiativer fremkommer derfor så på sygehuse uden egentlige lands- landsdelsfunktioner. De højt specialiserede afdelinger inden for klinisk biokemi vil ofte være placeret på sygehuse, hvor der på de kliniske afdelinger er placeret lands- landsdelsfunktioner, hvor der derfor stilles særlige krav til specialet. De særlige krav til forskning udvikling udspringer af behovet for videreudvikling af sygehusenes lands- landsdelsfunktioner samt udvikling af ekspertområder inden for specialet i samarbejde med de kliniske afdelinger. De klinisk biokemiske afdelinger er således en integreret del af sygehusenes kliniske lands- landsdelsfunktioner. Funktionsbærende enheder. Etablering af funktionsbærende enheder i klinisk biokemi øger harmonisering sikrer tilstrækkeligt volumen for vidensbaseret adfærd. Størrelsen af den funktionsbærende enhed defineres først fremmest af kravene til uddannelsesaktiviteter, nødvendige kompetenceområder sygehusets specialiseringsgrad på det kliniske område. Organiseringen af den funktionsbærende enhed vil afhænge af lokale forhold vil bl.a. være en afvejning af fordelene ved at samle de akademiske ressourcer på færre enheder fordelene ved nær tilknytning til de kliniske funktionsbærende enheder på det enkelte sygehus Samarbejde - regionalt, nationalt internationalt Regionalt. Specialet klinisk biokemi forudsætter et tæt samarbejde mellem læger, andre akademisk uddannede personalegrupper (biokemikere, ingeniører, farmaceuter) personalegrupper med mellemlange uddannelser (bioanalytikere, edb-teknikere, sekretærer, etc.), som hver især varetager såvel 5

6 rutinemæssige som udviklingsmæssige funktioner. Varetagelse af højt specialiserede funktioner forudsætter et tæt tværfagligt samarbejde med deltagelse af såvel lægeligt uddannede som naturvidenskabeligt teknisk uddannede personer. Nationalt. Den faglige udvikling de organisationsmæssige ændringer (centralisering/decentralisering, opbygning af funktionsbærende enheder) forudsætter udbygning af velfungerende samarbejdsrelationer mellem klinisk biokemiske afdelinger inden for på tværs af amter mellem forskellige specialer. Internationalt nordisk. Meget arbejde koordineres med de øvrige nordiske lande, således at den skandinaviske profil får størst muligt internationalt gennemslag. Denne har gennem årene været præget af to hovedelementer: Uafhængighed klinisk engagement. Klinisk Biokemi vil fortsat støtte fælles nordisk koordination arbejde for at forbedre relationen til de internationale organisationer. Industrien. Der er i de senere år kommet en større samarbejdsflade i stand mellem den diagnostiske industri de klinisk biokemiske afdelinger, bl.a. inden for molekylærgenetiske analyser, som kan være med til at frembringe bedre diagnostiske undersøgelser. Denne udvikling er glædelig hilses velkommen. Samtidig skal det understreges, at de klinisk biokemiske afdelinger er uafhængige af eksterne interesser, at denne objektivitet netop er en forudsætning for rationel implementering af nye teknolier analysemetoder. 1.3 Beskrivelse af uddannelsens opbygning inden for specialet Introduktionsuddannelsen Introduktionsuddannelsen varer et år forløbet foregår på en klinisk biokemisk afdeling eller den kan kombineres med ansættelse på forskningslaboratorium eller i tilgrænsende speciale. Det afgørende er, at de afdelinger, der indgår i forløbet tilsammen er i stand til at bibringe den uddannelsessøgende de kompetencer der er beskrevet som minimumskompetencer i introduktionsuddannelsen. Den uddannelsessøgende er egnet til fortsat uddannelse inden for specialet hvis samtlige mål er opfyldt ved afslutningen af introduktionsforløbet Hoveduddannelsen Hoveduddannelsen i Klinisk Biokemi er et samlet hele planlægges som forløb. For hvert forløb udfærdiges et uddannelsesprram af de regionale videreuddannelsesråd. Ved ansættelsens start på de afdelinger der indgår i forløbet udarbejdes en individuel uddannelsesplan for den enkelte uddannelsessøgende læge under en samtale mellem denne den uddannelsesansvarlige overlæge på afdelingen. Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Den pædagiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægning 6

7 gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge sikre prram for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Engagere instruerer daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. 7

8 Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. Anvende pædagiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 8

9 Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan - Sikrer at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet Introduktionsprram - Sikrer prram for introduktion i afdelingen Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Gennemfører fortløbende vejledersamtaler - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder

10 Hoveduddannelsen er 4-årig med én afdeling som stamafdeling. Hoveduddannelsen skal sammen med introduktionsuddannelsen sikre, at den uddannelsessøgende efter endt speciallægeuddannelse kan varetage funktioner på specialistniveau på såvel større sygehuse med basisfunktioner som på højt specialiserede universitetsafdelinger. Uddannelsesforløbet tilrettelægges således, at begge hensyn tilgodeses. Uddannelsen sammensættes af forskellige typer af moduler som beskrevet nedenfor. Herudover er der i hoveduddannelsen indlagt kortere teoretiske færdighedsorienterede kurser forskningstræningsmodul. 1. Klinisk biokemisk uddannelse Ansættelsen foregår på mindst to klinisk biokemiske afdelinger med én afdeling som stamafdeling. For at tilgodese, at den uddannelsessøgende efter endt speciallægeuddannelse kan varetage funktioner på såvel større sygehuse med basisfunktioner som på højt specialiserede universitetsafdelinger, skal uddannelsesforløbet indeholde ansættelse ved afdelinger, der kan tilgodese, at den uddannelsessøgende får indblik i såvel basisfunktioner som specialiserede funktioner. 2. Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse finder sted som ansættelse fokuserede ophold af en varighed som modsvarer de opstillede kliniske mål. Den kliniske uddannelse skal konsolidere videreudvikle de kompetencer, der er opnået gennem grunduddannelsen turnusuddannelsen. Ansættelsen foregår primært på en klinisk afdeling. Hvilke kliniske afdelinger der indgår i det enkelte forløb afgøres i den enkelte region på baggrund af målbeskrivelsens kliniske mål. 3. Klinisk biokemisk udviklingsarbejde Kompetencer inden for dette område erhverves under ansættelse i klinisk biokemisk afdeling Herudover kan forskningstræningsmodulet inddrages Der arbejdes systematisk projektorienteret med få, afgrænsede områder på højt fagligt akademisk niveau, sikret ved løbende tæt supervision af vejleder. Målet er at bidrage med ny viden inden for specialet, der udmønter sig i ændrede procedurer, ny teknoli, videnskabelige rapporter el.lign. Modulerne giver i udstrakt grad mulighed for etablering udvikling af eget ekspertområde. Hoveduddannelsesforløbets uddannelsesprram giver, når det udmøntes i individuelle uddannelsesplaner på den enkelte afdeling stor fleksibilitet mulighed for udvikling af eget ekspertområde. Dette afspejler fagets bredde i faglig rekrutteringsmæssig sammenhæng. Det forventes at den uddannelsessøgende efter endt uddannelse ud over klinisk biokemisk basisuddannelse har udviklet sin egen faglige profil, som yderligere udbygges i den individuelle ikke-formaliserede fase efter speciallægeanerkendelse. Det vil være særligt velegnet inden for klinisk biokemi at kombinerede speciallægeuddannelsesforløb ph.d.- forløb. 10

11 2. Speciallægeuddannelsens formål, læringsstrategier Evalueringsstrategier 2.1 Formål Den færdige speciallæge i klinisk biokemi skal i sin funktion som speciallæge integreret varetage en række funktioner (roller) Rollen som medicinsk ekspert Som medicinsk ekspert i klinisk biokemi kombinerer man generelle specifikke kliniske kompetencer med viden om beherskelse af metoder udviklet fra biokemi i videste forstand. Endvidere formidler man viden fra den basale biokemi til de kliniske specialer bidrager til den basale kliniske biomedicinske forskning. Historisk set er klinisk biokemi udsprunget fra den interne medicin en række målkompetencer som medicinsk ekspert er fælles for speciallægen i klinisk biokemi speciallægen inden for de medicinske specialer. Som medicinsk ekspert i klinisk biokemi skal opnås kompetence til at kunne agere i en klinisk hverdag på en medicinsk afdeling på et niveau med et erfaringsgrundlag der ligger ud over det, der kan opnås gennem turnusuddannelsen. Dette kunne være på et niveau svarende til, hvad der opnås gennem den fælles intern medicinsk introduktionsuddannelse, evt. kombineret med udvalgte elementer fra et eller flere af specialerne inden for intern medicin. Opnåelse af disse kompetencer kræver at den uddannelsessøgende varetager klinisk arbejde både på sengeafsnit i speciale-ambulatorier i forbindelse med akutfunktioner (vagt). Herudover sker kompetenceudviklingen gennem deltagelse i kliniske konferencer indgåelse i teams. Formålet er at den klinisk biokemiske speciallæge skal kunne indgå i en lægefaglig diskussion vedrørende optimering af patientforløb under hensyntagen til såvel et medicinsk lægefagligt som til et ressourcemæssigt aspekt. I kompetencerne lægges hovedvægten derfor på et betydeligt kompetenceniveau i relation til tidlig sygdomsopsporing, diagnosticering, behandlingsmonitorering prnosticering mens de praktisk procedurerelaterede kompetencer ikke vægtes i samme udstrækning (vaginal ultralyd, leverbiopsi, nyrebiopsi, finnåls biopsi fra fx gld. thyreoidea etc). Klinisk biokemi er en integreret del af de kliniske aktiviteter, hvorfor kompetencekravene til den nyuddannede speciallæge omfatter både evnen til anamneseoptagelse, færdighed i relevant objektiv undersøgelse viden om informationsværdien af et testresultat med henblik på rådgivning om optimal, evidensbaseret diagnostik. Klinisk biokemi er et forskningstungt speciale et betydende klinisk medicinsk kompetenceniveau vil være med til at fremme direkte patientrelateret forskning. Kompetencekravene til den nyuddannede speciallæge i klinisk biokemi omfatter således: Specialespecifikke klinisk biokemiske kompetencer som anført under pkt Kliniske kompetencer med et indhold svarende til f.eks. størstedelen af den fælles intern medicinske introduktionsuddannelse, idet kompetencer der ligger langt fra det klinisk biokemiske virkefelt er udeladt. Hertil kommer udvalgte elementer fra et eller flere medicinske specialer. Der lægges særlig vægt på generelle medicinske frem for procedurerelaterede kompetencer. Specialespecifikke tekniske kompetencer. 11

12 2.1.2 Rollen som kommunikator Som speciallæge i Klinisk Biokemi skal man kunne kommunikere mundtligt skriftligt med brugerne af laboratorieydelser (klinikere), bioanalytikere, producenter samt patienter. Undervisning af især medicinstuderende, men så bioanalytikere samt andet personale er en meget vigtig funktion i klinisk biokemi Rollen som samarbejder Klinisk biokemi forudsætter et tæt samarbejde mellem læger, andre akademisk uddannede personalegrupper (biokemikere, ingeniører, farmaceuter) personalegrupper med kortere uddannelser (bioanalytikere, IT-teknikere, sekretærer, etc.), som hver især varetager såvel driftsmæssige som udviklingsmæssige funktioner. Basis for specialets virke er et udtalt samarbejde med disse fag. Centralt står så formidlingen af videnskabelig information til kliniske samarbejdspartnere, som er en forudsætning for, at de forbedrede diagnostiske muligheder får positiv effekt på patientbehandlingen. Endvidere fordrer den faglige udvikling de organisationsmæssige ændringer (centralisering/ decentralisering, opbygning af funktionsbærende enheder) en udbygning af velfungerende samarbejdsrelationer mellem klinisk biokemiske afdelinger inden for på tværs af amter mellem forskellige specialer Rollen som leder administrator Rollen som leder administrator inden for klinisk biokemi kræver udvikling af kompetencer der gør den kommende speciallæge i stand til at anvende prioritere ressourcer effektivt afbalanceret ved patientundersøgelser, uddannelse andre prioriterede aktiviteter Rollen som sundhedsfremmer Rollen som sundhedsfremmer inden for klinisk biokemi refererer til en praktisk anvendelse af viden færdigheder inden for specialets medicinske akademiske kompetenceområder med følgende kommunikation heraf til relevante samarbejdspartnere, patienter/befolkningsgrupper myndigheder Rollen som akademiker Med akademisk kompetence forstås evnen til at tilegne sig bidrage til at skabe ny viden samt til at bearbejde, formidle anvende relevante konklusioner. I klinisk biokemi er det et mål at kunne kombinere biokemisk/molekylærbiolisk klinisk viden samt at validere anvende denne. Den nødvendige kompetence erhverves gennem undervisning/træning i forskningsmetodoli især ved gennemførelse af forskningsprojekter Rollen som professionel En profession er karakteriseret ved at have en fælles vidensbasis kompetence. Professionens særlige kendetegn kommer d først rigtig frem i forhold til personer, der henvender sig til, benytter eller er afhængige af professionens udøvere. 12

13 For en speciallæge vil professionalismen derfor træde i karakter i forhold til patienter. Men så i forhold til kolleger medarbejdere i andre dele af civilsamfundet kommer professionalismen - desværre så eventuel mangel herpå - til syne. Professionalismen for en speciallæge i klinisk biokemi er derfor dels summen af de kompetencer, der er listet op i de foregående 6 afsnit - dels nle kompetencer, der formentligt er fælles for alle speciallæger. Professionalismen synliggøres - gennem speciallægens personlighed - i forhold til patienter pårørende - i forhold til kolleger - i forhold til offentlige private instanser 2.2 Læringsstrategi Læringsmetoder For hvert af de i kapitel 4 opstillede mål er angivet, hvordan målet kan nås med én eller oftest flere af læringsmetoder (tabellens søjle 2), herunder: Afdelingsundervisning Opgave Kursus Læringsdagb Fokuseret klinisk ophold Deltagelse i videnskabeligt projekt Definition beskrivelse af læringsmetoder: : mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling i en specifik social struktur foregår over en længere periode. er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Afdelingsundervisning: er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer. Opgave: er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx internet, til belysning af et problem. : er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne. 13

14 Kursus: er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. Læringsdagb: er at skrive notater til eget brug om et klinisk forløb der på en eller anden måde afviger fra det forventede, med det formål at analysere vurdere situationen til egen læring. Sådanne notater kan være udgangspunkt i en vejledersamtale (gennemgang af læringsdagb). Fokuseret klinisk ophold: er korterevarende ophold på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse Deltagelse i videnskabeligt projekt: er at aktivt deltage i formulering af problemstilling, hypotesedannelse, design af studie, indsamling bearbejdelse af data skrive rapport. 2.3 Evalueringsstrategi Evalueringsmetoder For hvert af de i kapitel 4 opstillede mål er beskrevet, hvordan målet kan evalueres (tabellens søjle 3). 360 graders evaluering Audit af journaler Godkendt kursus Gennemgang af læringsdagb Definition beskrivelse af evalueringsmetoder: /laboratoriet: er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdighedsniveau. : er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der afhandler i forvejen definerede områder, men som ikke har præg af overhøring. 360-graders-evaluering: en evaluering der bliver udført over lang tid af flere sundhedsfaglige medarbejdere, mod i forvejen opstillede kriterier. Audit af arbejdspraksis: er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af analyseforskrifter rapporter mod i forvejen opstillede kriterier. : er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave. Godkendt kursus: er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Gennemgang af læringsdagb: er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge vejlederen med udgangspunkt i læringsdagben med henblik på at fastlægge hvor langt den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet planlægge det videre forløb. 14

15 Disse metoder anvendes i forbindelse med afgørelsen om hvorvidt en given kompetence er erhvervet (målet nået). Herudover vil der naturligt ske en løbende vurdering af den uddannelsessøgende i det kliniske arbejde med vurdering af prressionen i kompetence erhvervelsen i forbindelse med dial med vejledere, hvor den uddannelsessøgende efter eget ønske kan medinddrage selvvurdering refleksioner over praksis samt andre forhold beskrevet i læringsdagben. Der er for mange mål foretaget en konkretisering, dvs. en eksemplificering af hvad det pågældende mål blandt andet indeholder. Bemærk at det er målet som skal evalueres. Konkretiseringerne skal således kunnes, men et kompetencemål kan være opnået uden at samtlige punkter nævnt under konkretisering er særskilt evalueret. 3. Kurser i forbindelse med speciallægeuddannelsen De teoretiske kurser er obligatoriske omfatter generelle tværfaglige kurser, speciale-specifikke kurser samt eventuelt kursus i forskningsmetodoli i forbindelse med forskningstræningsmodulet. 3.1 Generelle tværfaglige kurser De tværfaglige kurser har til formål at understøtte den uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig den nødvendige minimumskompetence inden for de nævnte områder, hvilket kan finde sted, hvis den teoretiske uddannelse knyttes sammen med den kliniske hverdag. Derfor lægges stor vægt på, at den teoretiske uddannelse integreres i gennemgås sideløbende med den kliniske uddannelse. Det overordnede ansvar for de tværfaglige teoretiske kurser ligger hos Sundhedsstyrelsen, mens de tre regioner hver har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse gennemførelse af kurserne. Kursus i kommunikationstræning Et uges kursus fordelt på to perioder under turnusuddannelsen. Formål: At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer i kommunikation. Kurset skal: Øge deltagernes forståelse for, hvilken betydning kommunikation har for alle professionelle relationer - såvel til patienter pårørende som til kolleger. Øge deltagernes forståelse for psykoliske, sociale kulturelle faktorers betydning for kommunikation. Give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder i at kommunikere med patienter, pårørende samarbejdspartnere, herunder sikre at deltagerne: 1) kan indhente relevante oplysninger fra patienter, pårørende, kolleger andre samarbejdspartnere, 2) kan formidle information, der er tilpasset patienter, pårørende, kolleger andre samarbejdspartneres behov. Sætte deltagerne i stand til at forholde sig reflekterende til de følelsesmæssige reaktioner der opstår i samtaler med patienter, pårørende kolleger både hos deltageren selv samtalepartnerne. Styrke deltagernes bevidsthed om rammerne for samtalesituationen, herunder tidsdimensionen, de fysiske rammer samt asymmetrier i kommunikationen. 15

16 Kursus i pædagik For at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig den nødvendige pædagiske minimumskompetencer omfatter uddannelsen i pædagik : 1) kursus i læring 2) kursus i vejledning. I alt afsættes en uge hertil. Førstnævnte kursus gennemgås i løbet af turnusuddannelsen, medens sidstnævnte gennemgås i løbet af hoveduddannelsen. Overordnede formål: At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer i pædagik. Formålet med kursus i læring er at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne styrke videreudvikle egen læring herunder styrke deltagerne i skiftet fra teoretisk til praktisk læring. Kurset i læring skal: Give deltagerne en grundlæggende viden om læreprocesser, kompetenceudvikling samt hindrende fremmende faktorer for læring (læringsrammer). Træne deltagerne i at identificere kvalificere mulige læringssituationer i den kliniske hverdag. Udvikle deltagernes evne til at give modtage feedback. Formålet med kursus i vejledning er at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede supervisere andre. Kurset skal: Styrke deltagernes viden om, færdigheder i, pædagisk tilrettelæggelse herunder identificering af deltagerforudsætninger deltagerbehov. Bibringe deltagerne en basal viden om hvilke faktorer der fremmer hæmmer læringsprocesser med henblik på at fremme et godt læringsmiljø i en afdeling. Styrke deltagernes forudsætninger for at kunne varetage vejlederens rolle funktion herunder rådgivning, instruktion, supervision evaluering. Kursus i ledelse, administration samarbejde Der afsættes 2 uger til det samlede kursusforløb. Den første del gennemføres i løbet af introduktionsuddannelsen, medens de øvrige kurser afvikles under hoveduddannelsen. Der etableres to decentrale et centralt kursus. Overordnede formål: At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer inden for områderne ledelse, administration samarbejde. Kurset skal give deltagerne: En grundlæggende indføring i det danske sundhedsvæsens opbygning struktur på såvel decentralt som centralt niveau. Et kendskab til de væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen på såvel lokalt som nationalt plan. Et grundlæggende kendskab til de aftaler, regelsæt m.v., der er af betydning for det danske sundhedsvæsens funktion. Et kendskab til de forvaltningsmæssige- organisatoriske problemstillinger i det danske sundhedsvæsen. 16

17 En basal teoretisk viden inden for ledelse, organisation samarbejde samt basale færdigheder i at anvende denne viden i forbindelse med løsning af konkrete forvaltningsmæssige organisatoriske problemstillinger. 3.2 Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser har en samlet varighed op til 210 timer. Rationalet: Rationalet bag den speciale specifikke kursusrække er, at understøtte udbygge de kompetencer der læres under det daglige arbejde på de kliniske biokemiske afdelinger. Kurserne vil ofte give den teoretiske baggrund bag de kompetencer, der skal indlæres, men der vil blive lagt vægt på aktiv deltagelse samt anvendelse af de uddannelsessøgendes egne erfaringer/problemstillinger. Kurserne er derfor udvalgt med fokus på at uddanne de kommende klinisk biokemikere til at kunne forestå undersøgelser af patienter i samarbejde med andre lægelige specialer ved sygehuse i primærsektoren forstå, belyse forklare biokemiske forstyrrelser ved sygdom opstille anvende biokemiske analysemetoder give retningslinier for en rationel brug fortolkning af laboratorieresultater håndtere undersøgelsesresultaterne i forbindelse med forebyggelse, diagnostik behandlingskontrol kunne anvende nuværende fremtidige biokemiske analyser evidensbaseret give lægelig rådgivning i forbindelse med tolkning af analyseresultaterne kunne implementere ny viden nye analysemetoder i laboratoriet samt i Kursusrækken vil, gennem deltagelse af de uddannelsessøgende en række af specialets seniore fagprofessionelle fagprofessionelle fra relevante områder af sundhedsvæsen forskning, være identitetsskabende for de kommende speciallæger i klinisk biokemi. På sigt vil dette bidrage til en stadig udvikling af specialets profil relevans. Kurserne skal derfor tilrettelægges afvikles på en sådan måde at der stimuleres til holdnings- policyprægede diskussioner. Målet: Formålet med den specialespecifikke kursusrække er, at give en basal viden om molekylær genetik, farmakoli, neurobioli, endokrinoliske metaboliske sygdomme, koagulationsforstyrrelser, syre/base forstyrrelser samt hæmatoli (hver uddannelsessøgende bør have 1-2 af disse områder som ekspertområde, men kursusrækken stræber kun mod opfyldelse af minimumskompetencerne) vise hvordan forskningsresultater fra den basale, molekylærbioliske klinisk biomedicinske forskning overføres til daglig klinisk laboratorievirksomhed vise hvordan klinisk biokemi skal være et uafhængigt filter for kvalitets- teknolivurderingen før implementering af analyser i give indførsel i evidensbaseret medicin give bud på hvordan Klinisk Biokemi kan organiseres implementeres i fremtidens sundhedsvæsen med nær kobling til klinisk arbejde, forskning, udvikling undervisning 17

18 give teoretisk indførsel i forudsætningerne for centralisering automatisering af analyseproduktion give teoretisk indførsel i forudsætningerne for en decentralisering af specialiseret analyseudstyr (Point of Care testing) give den teoretiske baggrund for kvalitetssikring af biokemisk laboratorievirksomhed give indblik i forskellige ekspertområder give de uddannelsessøgende et fagligt netværk Indhold: Kardiovaskulære sygdomme Inflammation transplantation Reproduktion Cancer Koagulation Hæmatoli Metabolisme Klinisk farmakoli/toksikoli Endokrinoli Under kurserne vil følgende emner berøres: Genetisk rådgivning, molekylærbioli, kvalitetssikring. Evaluering: Evaluering foregår på 4 niveauer; 1. Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? 2. Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? 3. Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? 4. Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen bedre? Evaluering foregår enten skriftligt eller mundtligt i umiddelbar relation til det pågældende kursus. Organisation: Kursusrrækken planlægges godkendes af Dansk Selskab for Klinisk Biokemi. Organisationen er uddelegeret til Uddannelsesudvalg I (UUI). Det daglige ansvar for afholdelse af kurserne ligger i et udvalg under UUI. 3.3 Forskningstræningsmodul Forskningstræningen, der tidsmæssigt omfatter i alt 12 uger, tager sigte på at opøve en kompetence til at opsøge vurdere ny viden samt at overføre denne til praktisk klinisk brug. De 12 uger er ikke tænkt som et samlet forløb, men vil typisk strække sig over flere år af hoveduddannelsen. Forskningstræningen tager afsæt i en praktisk dagligdags problemstilling foregår under vejledning fra en eller flere vejledere, idet d en hovedvejleder sammen med den uddannelsessøgende udgør hovedaksen i selve uddannelsesforløbet. Dette understøttes dels af korte metodekurser, dels af seminarer/workshops, hvor der er lejlighed til at fremlægge diskutere projektet med uddannelsessøgende fra eget eller tilgrænsende speciale. Faserne i forskningstræningen er følgende: 18

19 Formulering af problemstilling Indsamling af viden datamateriale samt en efterfølgende analyse heraf på basis af relevante forskningsbaserede metoder Kritisk analyse af resultaterne en sammenstilling af en sammenfattende konklusion Afrapportering, dels mundtligt, dels skriftligt. I modulet indgår elementer som: Ansøgning om forskningsmidler Kendskab til Det Videnskabsetiske Komitésystem andre relevante instanser. Ved opnået ph.d. grad eller dr. med. grad kan forskningstræningsmodulet alternativt omfatte videnskabelig vejledningsfunktion, med aktiv deltagelse, for andre inden for emner med klinisk biokemisk relevans, eller gennemførelse af kvalitetssikrings- eller kvalitetsudviklingsprojekt inden for klinisk biokemi. 19

20 4. Mål, lærings- evalueringsmetoder i matrix 4.1 Introduktionsuddannelsen Medicinsk ekspert - klinisk biokemi Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den uddannelsessøgende læge ved afslutningen af introduktionsuddannelsen: Kunne anvende 2 basale principper bag almindelige kemiske, biokemiske, immunoliske molekylærbioliske laboratorieteknikker, herunder kunne redegøre for disse. Kunne anvende principperne for listikken i laboratoriet ved decentrale analyser, herunder rekvisition, prøveindsamling, prøveprocessering, fordeling opbevaring samt forsendelse regionalt nationalt. Læringstrategi Kursus Videnskabelige projekter /eller Undervisningsopgaver Kvalitetssikringsopgaver /eller Tildeling af afgrænsede specifikke opgaver eller videnskabeligt projekt Evalueringsstrategi laboratoriet Bedømmelse af gennemført opgave laboratoriet bedømmelse af gennemført opgave

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Rollen som akademiker

Rollen som akademiker Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Århus Sygehus Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Videreuddannelsesregion Nord 2010 Indhold

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Århus, 10. januar 2004 EN/lmn specialludd04.doc Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Faglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelse 1. Indledning Indstillingen omhandler det

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen April 2013 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd Koncern HR, Sundhedsuddannelser Den Lægelige Videreuddannelse Kontaktperson: Tine Boesen Larsen Tine.Boesen.Larsen@rsyd.dk Direkte tlf. 24600487 13. juli 2016 Side 1 / 5 Pædagogisk Udviklende Funktion

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000340 Afdelingsnavn Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital Hospitalsnavn Herlev-Gentofte Hospital

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002179 Afdelingsnavn Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002200 Afdelingsnavn Klinisk Farmakologisk afsnit Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Regionalt rådsmøde

Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Regionalt rådsmøde Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Oversigt over indkomne inspektorrapporter Indkommet i perioden 26.11.2009-01.03.2010 Indkommet Vedrørende: 14.12.09 Besøg d. 23. oktober 2009 på Patologisk Institut, Sygehus

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Herlev Hospital Anæstesiologisk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000074 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Hospitalsnavn Hvidovre Hospital Besøgsdato 12-10-2016

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere