Størfiskeri i Blue Rock 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Størfiskeri i Blue Rock 2015"

Transkript

1 Størfiskeri i Blue Rock års erfaringer med stør! -Denne stør-guide, er en opdateret udgave af første udgave fra 2010, men der er sket meget, så vi følte at en ny og forbedret udgave var på sin plads. Denne guide kan frit distribueres. Blue Rock startede, som pioner, størfiskeriet i Danmark tilbage i De første par år var fiskeriet ganske ukendt og interessen derefter. Først i 2011 begyndte interessen at melde sig for alvor og siden hen er antallet af størsøer i Danmark eksploderet. Ligeledes er antallet af arter og størrelsen på fiskene vokset voldsomt. De første 150 russiske stør, som blev udsat i Blue Rock havde en gennemsnitsvægt på under 1kg. Nu nærmer vi os en gennemsnitsvægt på ca. det 10-dobbelte og det er nu almindeligt at finde stør (Belugaer) på over 20kg i flere danske fiskevande. Størfiskeriet har dermed vundet sin popularitet og følger man med på YouTube, Facebook og andre medier, så er det tydeligt, at der er en stor interesse for dette spændende fiskeri. Der er dog stadig mange nye lyst- og sportsfiskere, som ønsker at prøve kræfter med de stærke fisk, så denne stør-guide er skrevet for at hjælpe øvede, som nybegynder med fiskeriet, men giver også en kort beskrivelse af arterne. God læselyst og knæk & bræk! Kort om starten, Specimen og søen hos Blue Rock Idéen til størfiskeri i Danmark opstod tilfældigt i Jeg var på forretningsrejse i Belgien og skulle godkende en chokoladefabrik. Jeg fik 4 timer til overs og Jan, ejeren af chokoladefabrikken, introducerede mig til et nærliggende stør-dambrug. Biologen på dambruget forklarede mig, at alle de gængse størarter, der anvendes i caviar produktionen fint kunne trives under danske forhold, da stør generelt er ekstremt temperaturtolerante arter. Jeg fik lov til at røre ved en beluga på ca. 50kg og så var jeg solgt, dersom jeg dengang kun havde fanget små torsk, fladfisk og ørreder mm. Det var meget imponerende og overvældende, så jeg tænkte dette vil jeg indføre til Danmark. Størene bliver store og skal have meget plads og da Blue Rock var godt undervejs, skulle det være her. Efter en lang godkendelses periode på knapt 2 år hos forskellige myndigheder fik Blue Rock, som første sø i Danmark, sin autorisation til udsætning af de forskellige størarter og i sommeren 2007 udsættes de første 50 russiske stør. Det var begyndelsen og sidenhen er der næsten årligt tilført nye stør. Dengang var Blue Rock en stor sø og den kunstige dæmning, som nu adskiller de to søer var under opførelse. I en årrække kunne man fiske både stør og ørred i begge søer, men fra 2013 valgte vi at skille disse to fiskekoncepter ad. Der var alt for mange ulemper ved at have put & take- og specimenfiskeri i samme sø. For at kunne udøve specimenfiskeriet fuldt ud, er det nødvendigt, at det er tilladt: at forfodre, at fiske om natten og at fiske med flere stænger. Forfodring og fiskeri om natten harmonerer ikke i en sø med ørred, hvorfor dette ikke er tilladt i p&t-søer! Belugaer på 20kg harmonerer slet ikke, da det er den voldsomste rovfisk af alle! De vil på kort tid gøre voldsomt indhug i ørredbestanden. En beluga på 20kg, der skal have ca. 5 % af sin vægt i fisk hver dag (ca. 1 % hvis det er tørfoder), vil altså spise ca. 1kg fisk per dag. På et år bliver det til ca. 250kg fisk, når der er taget højde for vinterperioden, hvor den kun indtager ca. 1-2 % af sin kropsvægt per døgn. Beluga kan gavne put & take søen ved at rydde op i skidtfiskene, men de vil hurtigt begynde at æde sløve ørreder, så det bliver rigtigt dyrt at have belugaer i put & take søen. I sidste ende er det ørredfiskerne, som betaler for gildet. Der er nok heller ikke noget mere irriterende for specimen-fiskeren, når der hele natten igennem går ørred på! Så koncepterne blev skilt ad og nu kan man kun fiske put & take i den lille sø og specimen i den store sø, hvilket vi er glade for i dag. I det efterfølgende vil vi derfor kun omtale den store sø eller specimen søen. Søen er godt 12hektarer (ca. hvad svare til 25 1

2 fodboldbaner). Søen er meget varieret med hensyn til dybde og bundforhold, i form af undersøiske øer med næsten lodrette vægge/skrænter, flere stenrev udlagt i store kampesten, og endelig er der flere halvøer ogrigtige øer. Søen er estimeret til at rumme ca m 3 vand. Vandet er helt rent/klart og der er kun meget få vandplanter. Støren, et levende fossil! Støren hører til de ældste nulevende fisk, som vi kender. Fossiler viser at støren kan dateres omkring 200 millioner år tilbage i tiden. De er i dag udbredt på hele den nordlige halvkugle, så sydligt som den 20ende breddegrad. Størfamilien udgøres af 23 arter, som har specialiseret til forskellige levesteder lige fra kolde sibiriske floder til lunt og meget salt indholdene vand i det Sorte hav og det Kaspiske hav. De fleste størarter lever det meste af deres liv i havet og trækker langt op i store floder for at gyde. Enkelte arter er dog udelukkende ferskvandsfisk. Støren tilhører en stor gruppe af bruskfisk, som bl.a. også omfatter alle hajer og rokker. Fælles for dem alle er at de har brusk skelet i stedet for et skelet af ben. Der er derfor ikke ben i stør, men til gengæld har den på ydersiden 5 rækker af pansrede bruskplader, som er meget tydelige og takkede hos små stør, som med alderen afrundes og udglattes. De 5 rækker med bruskplader udgør hvert hjørne i en 5- kant, således at fisken er flad på bugen med en række bruskplader på hver side. Ryggen udgøres af en brusplade række og endelig går der en række bruskplader langs siden af støren. Størens kropsform med bruskplader på hvert hjørne i en 5-kant. Støren er udover at være en fantastisk spisefisk (dog med en noget gummiagtig kød struktur), nok mest kendt for sin caviar. Caviar staves med c når den kommer fra stør og med k når der er tale om rognprodukter fra alle øvrige fisk, som f.eks. stenbider kaviar. På grund af størens meget kostbare caviar er den blevet overfisket i mange år, hvilket nu har ført til et totalt forbud mod salg af caviar fra vildfangede stør. Siden 1990 er støren blevet en ret almindelig dambrugsfisk. Støren har den store fordel at den tolererer et udvalg af foder og den vokser ekstremt hurtigt. Caviar produktionen efterlader en række biprodukter, såsom kød, skind, benmel og stør yngel, da støren gyder flere millioner æg ad gangen. Disse mange små stører har derfor også fundet vej til akvariums og specielt havedams entusiaster, hvor man i dag ser et bredt sortiment af stør. Det er derfor også i dag en stor glæde at kunne tilbyde lyst- og sportsfiskere at kunne prøve at fange disse imponerende fisk. Specielt uden at de vilde bestande af stør trues. Overblik over arterne! I Blue Rock har vi den største samling af størarter i Danmark og der kommer hele tiden nye spændende arter til. Der er meget store forskelle på stør arterne imellem og for os giver det ikke megen mening, når folk beretter om, at de har fanget en stør uden at berette hvilken art. Det vil svare til ornitologen, der stolt kommer tilbage til ornitologforeningen og beretter, at han har set en fugl!?! De fleste af de størarter, som vi i dag finder i danske søer kommer fra det Kaspiske hav og Sortehavet, bortset fra et par enkelte. F.eks. den Sibiriske stør, så lad os starte med den. 2

3 Sibirisk stør En perfekt sibirisk stør på 5kg, Sibirisk stør (A. baerii) hører til blandt de absolut mest hårdføre blandt størene. Af navnet fremgår det også, at den er hjemmehørende i Sibirien, hvor den i størstedelen af sit liv opholder sig under isen i store floder og søer. I Sibirien har den en meget langsom tilvækst, da dens vækstsæson kun varer ca. 3 måneder. Den sibiriske stør har dog vist imponerende vækstrater i europæiske dambrug og er nu den mest almindelige størart i de caviar producerende dambrug. Den er ligeledes blevet en populær havedamsfisk, selvom man må sige at ingen størart er velegnet til havedammen, idet de som små er meget sarte og efter få år vil vokse sig for store til dammen. Den sibiriske stør er ensfarvet, dog med en anelse lysere bug. Den varierer i farve fra grå til sort over i mørkebrune nuancer. Den har meget svage aftegninger af bruskpladerne på siden. Den sibiriske stør kan blive op til 2m og veje op til 200kg. Der er udsat 40 sibiriske stør i søen, sørekorden er på 7,0kg. Fisk på ca. 15kg forventes udsat forår Sterlet Sterlet udsat 2010 og albino sterlet th. Sterlet (A. ruthenus) er den mindste af de Kaspiske størarter og den kan kun blive op til 16kg og 1,2m. Dens naturlige levesteder er floder med udmunding i Sortehavet og i det Kaspiske hav, samt en del af de Sibiriske floder. Den er let genkendelig på sin tynde snude og sin chokoladebrune farve. Sterlet har kun svagt aftegnede bruskplader langs siden, som på afstand fremstår som en lys stribe ned langs siden. Bugen er lys hvid over i gullig nuancer. Sterlet er eneste størart, hvor man har avlet albinoer. Så ser du en albino stør, så ved du at det er en sterlet! Der er udsat 2 almindelige sterlet og 7 albino sterlet i søen. Sørekorden, som også er dansk rekord er på 2,7kg. 3

4 Sternhausen stør Kilde: Sternhausen stør eller stjerne stør (A. stellatus) hører til de mindre størarter, men kan da blive op til 70kg og 2,2m. Dens naturlige levesteder er floder med udmunding i Sortehavet og i det Kaspiske hav. Denne størart er meget lang og slank og den har ligeledes en meget lang og tynd næse. Sternhausen har utroligt smukke stjerneformede skjoldplader, specielt dem som sidder på hoved og nakke. Der er af den grund også nogle som kalder denne art for stjernestør. Sternhausens forventes udsat i Blue Rock i forår 2015 i størrelser fra 5-10kg. Russisk stør Russisk stør, her Ivan, ca. 26kg, september 2014 Russisk stør (A. gueldenstaedtii) eller diamant stør, som havedamsforhandlere også kalder den, på grund af dens meget tydelige og lystfarvede bruskplader, som ja, måske kan ligne er lang række diamanter. Den russiske stør er en utrolig smuk fisk og den er af den grund den mest talrige i Blue Rock. De russiske stør er udsat over en 7-årig periode i søen og fiskene vejer mellem 5 og godt 30kg. Den russiske stør er mest kendt for sin caviar, som kaldes osietra fra denne art og det er den art som leverer mest, godt 70 % af alt naturligt fanget caviar. Lige som den Sibiriske stør er den russiske stør også blevet importeret af Europæiske støropdrættere med caviarproduktion for øje. Den kan opdrættes, så den bliver kønsmoden mere end dobbelt så hurtigt som i naturen. Den er også blevet en utrolig populær havedamsfisk. Lige som den Sibiriske stør er den som lille meget sart, idet den har en meget takket og ru overflade, som gør at den let hænger fast i trådalger og vandplanter, som kan forårsage at den lille stør kvæles. Støren skal have 4

5 vand strømmende gennem dens gæller hele tiden. Støren står derfor sjældent stille, som andre fisk gør, men er i konstant bevægelse. Den russiske stør er en anelse slankere end den sibiriske stør og kan opnå en vægt på ca. 110kg og en længde på 2,3m. Den er hjemmehørende i stort set alle større floder med udløb i Sortehavet og det Kaspiske hav. Sørekorden, som også er dansk rekord er på 27,3kg. Der er udsat 175 russiske stør i søen Beluga stør Beluga. Her Claes med flot sølvblank beluga på 13kg. Beluga støren (A. Huso huso) er kongen af alle stør. Den er den mægtigste af dem alle og tilmed verdens største ferskvandsfisk og kan opnå en størrelse på over 8m og 1500kg. Belugaen (og Kalugaen) er de eneste af de 23 størarter, som er en udpræget rovfisk. Den lever derfor hovedsageligt af andre fisk og er ekstremt glubsk. Mindre beluga stør er endda kannibaler og de kan sluge fisk på næsten deres egen størrelse, lidt ligesom vores hjemmehørende gedder. Belugaen syntes at leve efter den tanke, at hvis fødeemner kan passe ind i dens imponerende gab, så kan det sluges. Hos store belugaer i det Kaspiske hav er større havpattedyr, som f.eks. sæler, en del af belugaens normale fødeemner. I dambrug kan belugaen opnå helt utrolige vækstrater. Belugaen vokser mere end fem gange så hurtigt end nogen anden størart! Den engelske havedams-hjemmeside hævder at belugaer i en havedam kan opnå en størrelse på knapt 2m og 40kg på blot 4 år. I naturen er belugaen ca. 20 år om at nå en vægt på 110kg. Belugaen varierer i farve fra helt lys sølvgrå til næsten sort. Den er altid lysest på bugen og mørkest på ryggen. Som den russiske stør er Beluga hjemmehørende i stort set alle større floder med udløb i Sortehavet og det Kaspiske hav. Caviar fra belugaen anses for at være den fineste caviar og beluga er af den grund blevet overfisket i mange år. Først ved lovligt og efterfølgende ved illegalt fiskeri. Belugaen er totalt fredet og de sidste år har flere lande tilsluttes sig et stort udsætningsprojekt, som forhåbentlig igen vil gøre belugaen talrig i dens hjemmehørende vande. I Blue Rock er der udsat 43 belugaer og sørekorden er på 13kg. Belugaer på kg forventes udsat i Blue Rock forår Bester stør Bester er en hybrid-stør, som er en blanding af beluga og sterlet, heraf det sammensatte navn Bester. Bester har tydelige gener fra begge arter, men ligner dog mest belugaen. Den har den samme brede mund og er grå i farven modsat sterlet som er brun. Dog har bester fået sterlettens lille spidse snude. Vi har udsat 10 bester på ca. 20cm. De har ikke været fanget endnu, men det sker vel før eller siden. Det vides ikke hvor stor denne hybrid bliver. 5

6 Europæisk stør Kilde: Den Europæiske stør (A. sturio) er faktisk en amerikaner, som er immigreret til Europa for flere tusinde år siden. Den kaldes derfor også Vestatlantisk stør. Denne stør er, hvis nogen, den hjemmehørende art i Danmark. De fanges dog kun ekstremt sjældent i vores vande, men oftere i havene omkring os end i de ferske vande. Den ynglede førhen i en lang række større europæiske floder, men nu er kun Gironde flodsystemet i Frankrig tilbage som ynglested. De seneste år er den forsøgt genudsat i Elben og Rhinen, hvor den tidligere har været meget talrig. Europæisk stør hører blandt de store stør og kan blive op til 6m og 600kg. Det er et stort ønske at få denne art til vores samling af stør i Blue Rock, men der vil nok gå et par år endnu før disse bliver tilgængelige for fiskesøer, da det fortsat er en meget truet art. Den hvide stør Kilde: Den hvide stør (A. transmontanus) er nok blandt de mest kendte arter. Den har i mange år kunne sportsfiskes i Canadiske floder som Columbia- og Fraser river. Det er en art som i modsætning til mange andre størarter ikke har været rigtigt truet af f.eks. overfiskeri efter caviar, forurening eller spærring med damme. Den hvide stør hører til blandt kæmperne og er størrelsesmæssigt kun overgået af beluga og kaluga. Den største kendte fisk målte hele 6,7m og vejede 810kg. I modsætning til beluga og kaluga er den hvide stør ikke en udpræget rovfisk. Dens naturlige fødeemner er føde fra bunden, såsom orme, skaldyr og mindre fisk. Det er velkendt at denne art er glad for ørred- og lakserogn, som udgør en stor del af dens fødeindtag i de måneder, hvor laksene gyder. En del af laksene (alt efter art) dør efter endt gydning og her nyder den hvide stør også perioder godt af de mange døde laks. Fisk på ca kg forventes udsat i Blue Rock forår

7 Adriatisk stør Kilde: Den Adriatiske stør (A. naccarii) lever som navnet antyder i Adriaterhavet (del af Middelhavet). Det er en mellemstor art, som kan vokse til ca. 2m og 150kg. Denne art er speciel ved næsten udelukkende at leve af hvirvelløse bunddyr og kendes let på den brede og flade snude. Fisk på ca. 5kg forventes udsat i Blue Rock forår Skestør Kilde: https://www.flickr.com/photos/ichthyography/ / Skestøren (Polydon spathula) er egentlig ikke en stør, men hører til en nært beslægtet familie kaldet paddel fisk. Den lever i Mississippi floden og dens sidefloder. Denne art er nok mest til pynt, lidt ligesom sølvkarper, idet de nok ikke bliver nemme at fange! De lever nemlig af dyreplankton, der ikke er større end 0,025mm, som den indfanger ved at svømme rundt med åben mund. Insekter og insektlarver står også på menukortet, så måske denne besynderlige fisk ville trives bedre i fluestrømmen? Skestøren har et besynderligt udseende med en lang flad næse som udgør 1/3 af fiskens totale længde, men det er jo også en del af specimen fiskeriet at fange de specielle arter. Skestøren kan blive op til 2,3m og veje 80kg. Fisk på ca. 5kg forventes udsat i Blue Rock forår

8 Størens fødeemner og agn som fanger Beluga: Beluga støren er en udpræget rovfisk, der spiser alt hvad den kan få fat i. I Blue Rock anbefaler vi store pellets eller skalle og brasen fra søen som agn. Bemærk det er ikke tilladt at bruge ferskvandsfisk fra fremmede søer pga. smittefare. Det er heller ikke tilladt at anvende fisk fra hav/saltvand, da dette kan betyde overførsel af VHS (Viral hæmorrhagisk septikæmi), som er en meget smitsom og dødelig ørredsygdom. Andre typer af agn kunne være: regnorm, rejer, krebs, krabbe, musling, blæksprutte, fiskeaffald fra rensebordet, boilies med højt proteinindhold (fiskemel) etc. 22mm agnpellet med højt indhold af olie og protein. De øvrige størarter: Disse størarter kan betragtes som fredsfisk og de søger alle deres føde nær bunden. De har alle en tragtagtig mund som den kan suge muslinger, orme og andre bunddyr op med, lidt som en karpes mund, bortset fra at den sidder et stykke inde og på undersiden af fisken. Størens tragtagtige mund. Deres fødeemner består hovedsageligt af bløddyr, skaldyr, mindre fisk, insekter og disses larver. I Blue Rock har følgende agn givet fisk: regnorm, rejer, ørredrogn, pellets og boilies. Andre typer af agn kunne være: rejer, krebs, krabbe, musling, blæksprutte, fiskeaffald fra rensebordet, boilies med højt proteinindhold (fiskemel) etc. Størene er specielt i sommerperioden evigt sultne, så den vil tage alle de nævnte typer af agn. Det er dog altid en god idé at kombinere flere typer af agn, specielt hvis der fiskes med pellets. Regnorm er meget effektive, men søernes store bestande af aborre kan drive en til vanvid, da de resultere i mange små fejl nap så man konstant skal tilse og skifte agn. Spørgsmålet om den rigtige agn er i virkeligheden nok mere et spørgsmål om at finde fisken end valget af agn. Finder man først et hot spot vil der blive ved med at komme stør ind på pladsen. Størene er i bevægelse det meste af tiden, for at få ilt til gællerne og flere grupper af størfiskere har rapporteret at størene i Blue Rock syntes at svømme i stimer. Hvilket resulterer i at der ofte går fisk på flere stænger samtidig, som let kan skabe panikagtigt fiskeri, specielt hvis man er alene. Blue Rock rekorden i størfiskeri blev sat i sommeren 2010 med hele 26 stør landet inden for 20 timer af to fiskere med tilsammen 4 stænger. Det er vigtigt at agnen til stør indeholder meget animalsk protein. Derfor vil frugt-boilies, majs, frø og kerner etc., som måske virker fint til karper, ikke have den ønskede effekt til støren. Det er en fordel at tilføre agn ekstra duft. Dette kan gøres på mange måder. Feeders og PVA-poser er en god måde at få ekstra foder og duft ud tæt på ens agn. Det er også meget udbredt at dyppe agnen i olier fra fede fisk (sardin, makrel, laks etc.), ligesom krill-olier også anvendes. Det nødvendige fiskegrej Undervurdér ikke størens kræfter! Hvis du tager på størfiskeri med grej, som ikke er opgaven voksen, kan du lige så godt blive hjemme! Det er både bedre for dig og ikke mindst for fiskenes sikkerhed. 8

9 Kraftige stænger, hjul, line, stangholder og bidmelder. Størene er meget store og kraftfulde fisk i forhold til de fisk vi normalt kan fange i put & take søer og de kræver af den grund det rigtige grej. Hvis man fiskede stør med almindelig stang og hjul til ørredfiskeri, ville dette uden tvivl før eller siden resultere i knækket line eller stang, som igen vil betyde at en stør svømmer rundt derude med en krog i munden som souvenir fra dumt fiskeri. Størfiskeriet kræver derfor kraftige stænger og hjul. Disse findes i et bredt udvalg og prisleje til karpefiskeriet og vil ikke blive uddybet yderligere her. Der er flere forhold, som man skal være opmærksom på, når man skal fiske stør i Blue Rock. Den store sø er en meget atypisk grusgravssø, idet store dele af søen er opgravet med, på det tidspunkt, Nordeuropas største dybdegraver. En imponerende maskine som har gravet lodret ned til 28m dybde i store områder af søerne. Ved den efterfølgende reetablering af området er skrænter (over vandet) blevet bulldozet ned i søen og derved opfyldt nogle af de dybeste huller. Men der er stadigvæk meget dybt og der er mange undersøiske lodrette skrænter som står tilbage i ler og skarpe sten. Vi har allerede nu oplevet mange mistede fisk på grund af overskårede liner og flere fisk er fanget med kroge fra tidligere. Derfor anbefales det at opgradere til kraftigere forfang og line i forhold til almindeligt karpefiskeri. Forfang: Forfangmaterialet bør som minimum ligge mellem 25-50lbs og det anbefales at lave forfanget på godt en meter. Grunden til det lange forfang skyldes at støren har det med at rulle kort efter krogning, ligesom en alligator som forsøger at rive en luns kød af sit bytte. Mindre stør er imidlertid rug som sandpapir på overfladen og deres store bruskplader kan være utroligt skarpe. Flere gange har dette resulteret i at line efter fangst af stør er raspet de første par meter og må skiftes. Det skal dog nævnes at der også er fiskere som mener at forfanget ikke må være meget længere end 30cm, da støren ellers har for frit spil til at pille pellets af krogen uden at det registreres af bidmelder Normalt boilierig med ca. en meters forfang. 9

10 Linen: Linen bør være en solid monofil-line i 0,40 0,50mm, de første 2m for at størene ikke skal skære sig på f.eks. fletliner. Herefter er valget frit og der er mange meninger om de forskellige typer af liner. Personligt, mener jeg at en fletline, som der ikke er meget elastik i er at foretrække. Fordi tilslag og krogning af fisken er bedre end ved elastiske monofile liner og endelig er kontakten mere direkte. Man kan mærke hver en bevægelse fisken udfører og det giver en mere nuanceret fight. Der kan også anvendes de robuste flourocarbon-liner, som er, som skabt til de kantede grusgrave, specielt hvis der fiskes fra de blokke hvor der store sten eller stenrev. Taklet: Selve taklet til størfiskeri er der meget delte meninger om, men normalt boilierig og KD-rig er nok de to mest anvendte. Se billede ovenfor, af normalt boilierig monteret med ca g lod og en god meters forfang. Gliderig eller boldrig? Størene hugger meget forsigtigt og det kan være svært at registrere huggene. Af den grund anbefaldes det at benytte gliderig og stille bidmelder så følsomt som muligt. Ophold dig tæt på dine stænger og kig på dem! Ellers vil man opleve alt for mange fisk som midstes. Bruger man boldtrig vil der være mange hug som ikke registreres og ofte vil man opleve at støren har spist ens agn uden at det blev opdaget. Boldrig kan dog med fordel anvendes til natfiskeri, hvor fiskeren ønsker at sove. Det giver færre fisk, men til gengæld bliver man kun vækket af bidmelderen, når fisken sidder der. Forfodring: Et af kodeordene til størfiskeri i Blue Rock er præcis forfodring. På grund af de meget varierede bundforhold, hvor dybden kan variere med over ti meter på få meters afstand, giver det sig selv at hvis du blot ligger 5m ved siden af din opfodrede plads, så kan du risikere at ligge helt galt, på en top af en undersøisk grund. F11 mm forfoder pellets. Det anbefales derfor at bruge PVA-poser eller method feeders, således at fodret kommer til at ligge helt tæt ved taklet. I modsætning til karper, så kan stør ikke fordøje kulhydrater og de er derfor ikke interesserede i disse fodertyper: majs, kikærter, hampfrø, tigernuts etc. Der skal derimod bruges foder med højt indhold af animalsk protein og fedt/olier, så størfoder, fiskemelsboilies og lignende er at fortrække. Krog: Bortset fra beluga, så har de øvrige stør arter en forholdsvis lille mund så brug karpekroge i størrelse 2-4. For ikke at skade fiskene unødvendigt bruges kroge uden modhager. Alternativt kan man med en lille tang klemme modhageren flad på en almindelig krog. Fangstnet: Det er nødvendigt med et stort og kraftigt fangstnet. Det behøver ikke at være knude frit, da størene ikke har samme type skæl og slimlag som f.eks. karper. Så de tager ikke skade af knuderne. Der findes fornuftige fangstnet til bl.a. laksefiskeri som har den nødvendige styrke. Løft i halen er ikke et godt alternativ til ikke at bruge fangstnet. Mindre fisk (under 5kg) må løftes i halen, når de samtidig styres/understøttes med anden hånd 10

11 under bugfinner. Vær altid forberedt på at fisken kan lave en pludselig bevægelse eller sprælle, for det gør de! Afkrogningsmåtte: Alle stør skal nænsomt genudsættes og det er vigtige at fisken på alle måder behandles mest nænsomt. Fiskens sikkerhed er altafgørende. Derfor skal alle fisk landes på en god stor afkrogningsmåtte. Fisk på over 10kg skal ligeledes løftes ud i vandet igen ved at bruge afkrogningsmåtten som båre. Størene er forholdsvis robuste på land, men sørg alligevel altid for hurtig afkrogning, fotografering og vejning, således at fisken hurtigt kan genudsættes. Alle fisk skal være genudsat inden for 5 minutter! Opbevaringsposer (sacking) er ikke tilladt. Billedet nedenfor var kun muligt fordi der var fisk på to stænger samtidig. Den obligatoriske afkrogningsmåtte. Her med to flotte russere, 2009! Husk, når du løfter fiskene, så gør det altid ind over en afkrogningsmåtte, så hvis fisken spræller og den tabes, så lander den blødt! Når fisken skal genudsættes, så sæt den på lave vand så hoved og gæller er under vand. Større fisk som er blevet fightet hårdt kan være op til 30 min om at komme sig igen. Det er ikke unormalt at fiskene skal ligge længe. Nogle folk bliver nervøse over dette, men så længe at gællerne kører, så har vi aldrig oplevet at en fisk døde. Det er vigtigt ikke at prøve at hjælpe fisken med at få vand igennem gællerne ved at sidde og skubbe den frem og tilbage i vandet. Det fører kun til at der kommer mudret vand ind i gællerne og hjælper ikke fisken. Hvis fisken tilter og ikke kan holde balancen, må man sidde og holde den til den pludseligt vil svømme. Får en fisk skader eller er man blot i tvivl og fiskens tilstand, så ring til os! Hellere en gang for meget end en gang for lidt! Chip-mærkningsprogrammet En stor del af størene bærer en chip (pit-tag), som er en ca. 1cm lang og 1mm bred chip indkapslet i glas. Det er samme type chip som hunde, katte og andre dyr mærkes med. Chippen kan lynhurtigt identificere fisken. Så vi kan kende dem fra hinanden. Årsagen til at vi mærker fiskene er for at lære mere om dem. Det er som sagt alle arter som er fremmed i vores vande. Vi kender ikke deres trivsel under danske forhold etc. og de har ikke været her længe nok til, at man kan udtale sig om hvordan de vil udvikle sig i Danmark. Med 11

12 chipmærkningen kan vi følge fiskenes vægt, længde etc. Men der er også megen anden vigtig information om, hvor fiskene færdes i søen. Hvor de opholder sig hhv. sommer og vinter, hvor meget de bevæger sig rundt i søen og hvor ofte de spiser og meget mere. Vi råder over to chip-aflæsere, som frit kan lånes. Så kan du selv skanne fisk og vi kan give dig en række informationer om den fisk, som du netop har fanget. Nogle fisk har navne! I stedet for at fiskenes ID skal være et kedeligt 18-cifferet nummer, så må den der fanger fisken første gang navngive den. Søens pt. 3 største fisk, som alle er russiske stør, hedder f.eks. Ivan, Olga og Agata. Der er navngivet 21 stør og en malle, så størstedelen mangler stadigt et godt navn. En del karper har også fået tildelt navne, men disse er ikke chipmærket, men kendes ud fra deres skæl mønstre. Blokfiskeriet Idéen til blokfiskeri kommer fra franske specimensøer. Ved de franske karpevande lejer man typisk en plads i en halv eller en hel uge. Pladserne er typisk placeret med god afstand i mellem hinanden, så fiskere ikke får kontakt med hinanden. Pladserne er opmærkede og typisk kun 5x5 meter, så der er plads til bivie og udstyr. I Blue Rock har vi valgt et lidt anderledes koncept, hvor vi definere en blok, som et opmærket stykke søbred. Blokkene varierer i størrelse fra m søbred, hvor man inden for blokken selv bestemmer hvor man vil fiske fra. Dette giver meget mere frihed til selv at undersøge og udvælge fiskepladsen. Blokkenes størrelse gør, at der er god plads til alle og fisker man vinkelret ud fra sin blok, så kommer man ikke i kontakt med fiskere i andre blokke. Blokkene bookes online via Blue Rocks hjemmeside. Trofæfoto: Trofæfotoet er en stor del af specimenfiskeriet og en god måde at huske sine store fisk på. Der findes mange opstillinger etc. Vi vil ikke afgøre hvad der er bedst men blot udstikke retningslinjer og gode tips til at få de perfekte trofæbilleder i kassen. Løft og fotografering af større fisk: Fisk løftes ikke i halen, men ved at holde hånden mellem fiskens to bugfinner og så kan den styres ved et greb om halen. Hvis du er i tvivl om du kan bære fisken, så lad være med at forsøge. Fine trofæ-billeder kan tages ved at sidde bag fisken og blot løfte fiskens hale lidt. Så undgår man at tabe fisken og man kan få et godt stabilt billede, specielt hvis man er alene og bruger selvudløser funktion på kameraet. Vand- eller badefoto er også blevet meget populært. Der er dog lige et par forholdsregler, som man skal tage højde for. Find et egnet sted, hvor der ikke bliver hurtigt dybt og der er fast bund. Tag altid en T-shirt på for stør er ru som sandpapir og man kan få alvorlige hudafskrabninger hvis man holder fisken mod bar hud. Fisken tages i afkrogningsmåtten ud i vandet og fisken kan så løftes op og måtten kan flyttes ud af billedet. Trofæbillede, hvor fisken ikke løftes og vandfoto. Begge billeder er af Agata, ca. 22kg, Knæk & bræk! Nyd fiskeriet og pas godt på vores fisk! Team Blue Rock 12

Størfiskeri i Blue Rock.

Størfiskeri i Blue Rock. Størfiskeri i Blue Rock. Størfiskeri er mildest talt ganske ukendt i Danmark. Det er umuligt at finde litteratur om emnet. Nok kan man læse om størfiskeri i Canada, men det er en anden størart, som fanges

Læs mere

Størfiskeri i Blue Rock 2017

Størfiskeri i Blue Rock 2017 Størfiskeri i Blue Rock 2017-9 års erfaringer med stør! -Denne stør-guide, er en opdateret udgave af første udgave fra 2010, men der er sket meget, så vi følte at en ny og forbedret udgave var på sin plads.

Læs mere

Et anderledes put & take eventyr

Et anderledes put & take eventyr Danmarks vildest Et anderledes put & take eventyr Med den rørformede mund på undersiden af hovedet støvsuger støren bunden for føde og i dette tilfælde vores agn. Størfiskeri i Canada og Rusland har de

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Blue Rock Fiskepark nyhedsbrev nr. 1 år 2017

Blue Rock Fiskepark nyhedsbrev nr. 1 år 2017 Blue Rock Fiskepark nyhedsbrev nr. 1 år 2017 Godt Nytår! -Og velkommen til Blue Rocks nyhedsbrev. Specielt velkommen til nye brugere. Nyhedsbrevet har til formål at fortælle om hvilke tiltag vi laver i

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN MED LEVENDE AGN:

UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN MED LEVENDE AGN: MED LEVENDE AGN: UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN Fiskeri med levende agn er effektivt, men det er ikke alle, der bryder sig om at stikke kroge i en levende agnfisk. Her får du opskriften på, hvordan du ved at

Læs mere

Tremare. det sidste nye indenfor moderne ørredfiskeri. magazine vol. 3. Af Per Korsgaard

Tremare. det sidste nye indenfor moderne ørredfiskeri. magazine vol. 3. Af Per Korsgaard Tremare det sidste nye indenfor moderne ørredfiskeri Af Per Korsgaard www.tremarella.net korsgaard@golfnet.dk 42 Fight magazine vol. 3 lla Fight magazine vol. 3 43 I gamle dage blev der primært fisket

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

STØR FISKERI I FRASER FLODEN

STØR FISKERI I FRASER FLODEN STØR FISKERI I FRASER FLODEN EVENTYRLIGT STØR FISKERI 8 eller 6 dages tur med 6 eller 5 guidede fiskedage på Fraser- og i Harrison floden efter den hvide stør. DER ER CANADISKE GUIDER MED HVER DAG. Der

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening Foreningens fiskevand og reglement 2016 Indhold A. Almindelige bestemmelser B. Særregler C. Fiskesøen i Drostrup D. Gels Å E. Anbefalinger til håndtering under

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme? Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

Hvis du kan få fingre i en kraftig spinnestang mellem 8 og 9 fod og et fiskehjul med 0,300,35 line, så er du godt i gang.

Hvis du kan få fingre i en kraftig spinnestang mellem 8 og 9 fod og et fiskehjul med 0,300,35 line, så er du godt i gang. G r e j o g a g n Huskeseddel til geddefiskeri: Et jagtgevær, en kasse patroner, en kasse dynamit... Nej det behøver du ikke, men der skal nu alligevel kraftigt grej til for at nedlægge en gedde. Hvis

Læs mere

Introduktionsmateriale

Introduktionsmateriale Introduktionsmateriale Velkommen til Vejle Sportsfiskerforening Ryd op efter dig selv Vi harmes alle over de mennesker der mishandler dyr, eller når vi i aviser eller på fjernsyn høre om tankskibe som

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

125 kg Stør hos Lystfiskergården.

125 kg Stør hos Lystfiskergården. 125 kg Stør hos Lystfiskergården. Det hele startede som det plejer at gøre. En aftale med min gode kammerat og fiskemakker, Henrik. Vi snakkede om, hvor turen skulle gå hen denne gang. Nu hvor vi har været

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene

Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene BILAG 1 Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene Gennem de sidste par år er der udviklet flere helt nye spinnefiskemetoder, som er optimeret til anvendelse af de mest skånsomme

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen.

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen. Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen. Gudenåen v/stevnstrup Indledning: Det er nu 7 år i træk, at der arrangeres Danish Spring Cup i Gudenåen. I

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 (Foto: Michael i hans Necky Chatham 18 - Februar 2010) Det var egentlig ikke fordi, jeg skulle have en ny kajak jeg var bare taget af sted sammen med

Læs mere

Mörrum september 2014

Mörrum september 2014 Endelig kom turen til Mörrum. 4 mand var tilmeldt. Kylling (Jesper), Jesper, Gustav og undertegnede. Som altid kørte vi fra Hørsholm kl. 04.00. Forventningerne til turen var høje. Der blev fanget fisk

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas

Læs mere

LAKSEFISKERI PÅ EGEN HÅND

LAKSEFISKERI PÅ EGEN HÅND LAKSEFISKERI PÅ EGEN HÅND LAKSEFISKERI PÅ EGEN HÅND 14, 9 eller 6 dage, hvor I er på egen hånd i Chilliwack og Fraser River systemet. Laksefiskeri på egen hånd er en grupperejse, hvor vi arrangerer turen

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser rev. okt. 2014 = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing

Læs mere

Knuder af Anders Toft Jensen

Knuder af Anders Toft Jensen Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

UDEN TILSAT FARVE. Stenbiderrogn fra Grønland - naturlig og delikat nydelse

UDEN TILSAT FARVE. Stenbiderrogn fra Grønland - naturlig og delikat nydelse UDEN TILSAT FARVE Stenbiderrogn fra Grønland - naturlig og delikat nydelse Frossen, frisk & naturlig - stenbiderrogn fra Royal Greenland Royal Greenland introducerer frossen, frisk stenbiderrogn fra Grønland

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

NJSK Foredrag. Intro: Trolling for begyndere. (og andre småbådstosser) Laksetrolling for begyndere og alle andre der er ramt af laksebacillen

NJSK Foredrag. Intro: Trolling for begyndere. (og andre småbådstosser) Laksetrolling for begyndere og alle andre der er ramt af laksebacillen Intro: NJSK Foredrag Trolling for begyndere (og andre småbådstosser) 2016 ADVARSEL!! Voldsomt provokerende udtalelser kan forekomme i deoe foredrag!! Så derfor: Er du af den gammelkloge og pisse irriterende

Læs mere

Pasningsvejledning Støre - til havedammen

Pasningsvejledning Støre - til havedammen Pasningsvejledning Støre - til havedammen Om støre Stør-ordenen (Acipenseriformes) omfatter i alt 28 nulevende arter fordelt på to familier: Acipenseridae (egentlige støre) og Polyodontidae (spadestøre).

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Lommeulken Hvem er vi?

Lommeulken Hvem er vi? Maj 2013 Lommeulken Hvem er vi? Baggrund Lommeulken Jysk Akademisk Lystfiskerforening er en lystfiskerforening for studerende på videregående uddannelser i Aarhus. Foreningen opstod i 1999 efter en biologisk

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Når der stilles fokus, drejer objektivets ende ikke med. Dvs. hvis der bruges pol-filter, så fastholdes indstillingen, når der fokuseres.

Når der stilles fokus, drejer objektivets ende ikke med. Dvs. hvis der bruges pol-filter, så fastholdes indstillingen, når der fokuseres. Generelt indtryk Sigma 28mm mini-wide II f/2,8 er et mindre objektiv; vejer ikke alverden, bruger 52mm filtre og rager blot mellem 5,1 og 5,7 cm ud foran dit kamera (med OM->4/3 adapter). Objektivet er

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: VSF Junior og senior årskort Regler for fiskeri på zone 1-4 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Fjord&Bælt. Danske hajer. En ekskursion på Fjord&Bælt - Danske hajer. Forberedelsesmateriale (til læreren)

Fjord&Bælt. Danske hajer. En ekskursion på Fjord&Bælt - Danske hajer. Forberedelsesmateriale (til læreren) En ekskursion på Fjord&Bælt - Nedenstående mål for materialet er fundet på EMU, Danmarks læringsportal, ved at klikke på linket Biologi - FFM jan2016.pdf under Relaterede filer. Målene kan også findes

Læs mere

KORT OG REGLER Foråret 2016

KORT OG REGLER Foråret 2016 KORT OG REGLER Foråret 2016 REVIDERET 19-03-2016 Regler for fiskeri Rev. d. 12. marts 2013 (uændret i 2015) 1. Regler for fiskeri a. Bestyrelsen fastsætter reglerne, som kan ændres løbende. b. Reglerne

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Fiske-uro Hækleopskrift Side 1 af 6 Materiale Nål: Til denne opskrift er nål 3.00 mm anvendt. Garnforbrug: Bomuldsgarn 8/4. Mængden af garn er opgivet ud fra nøgler af 50 g/160 m. Der er brugt: ½ nøgle

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.

Læs mere

Karup Å ved Karup Kirke

Karup Å ved Karup Kirke Karup Å ved Karup Kirke Fiskearter: havørred, bækørred, regnbueørred. Fisketid: fra 1. marts til og med 31. oktober. Fiskeret: Lystfiskerforeningen af 1926. Der må fiskes på den nordøstlige side af Karup

Læs mere

Scanbrown mink på tværs

Scanbrown mink på tværs Scanbrown mink på tværs Buntmager svendestykke Pia Christensen! " # $ % & '($ ) *+, -.. " EUC syd 2003 Læreplads: Nels Erichsen Min opgave Ud fra de 40 skind, som ses på forsiden, er det min opgave at

Læs mere

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1.

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1. ERGONOMSIK Om ergonomisk Når noget er ergonomisk designet betyder det at det er behageligt for kroppen at arbejde med. Det kan være et håndtag der er formet efter fingrene eller det kan være et par sko

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Fisketuren Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 INT. S BADEVÆRELSE DAY Vi ser et badekar, fyldt med vand og legetøj.

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere