Undervisningsformer på nettet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsformer på nettet."

Transkript

1 Undervisningsformer på nettet Simon B. Heilesen Roskilde Universitetscenter Helle Bækkelund Jensen Aalborg Universitet Simon B. Heilesen og Helle Bækkelund Jensen er temaredaktører på UNEV s onlinepublikation Undervisningsformer på nettet. Det første tema i UNEV-portalens Udviklingsforum handler om Undervisningsformer på Nettet. Det er et omfattende emne, som vi har valgt dels for at give nogle aktuelle og repræsentative eksempler på anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i universitetsundervisningen, dels for at bidrage til en begrebsafklaring. Vi arbejder i et felt med mange nye betegnelser, som ikke nødvendigvis opfattes ens af alle, fx netbaseret læring, netstøttet undervisning, computerstøttet kollaborativ læring (Computer-supported Collaborative Learning, CSCL), Web- og computerstøttet undervisning med mere. Det er næppe første eller sidste gang, at der optræder en vis begrebsforvirring i den pædagogiske diskurs. Men der er alligevel en pointe i at fokusere på de nye betegnelser inden for dette område. Målet er ikke at få ensrettet begrebsanvendelsen, men at skærpe opmærksomheden om, at undervisning på nettet praktiseres på mange forskellige måder, og at feltet er så bredt, at der er plads til forskellige typer af begreber. Undervisningsformer på Nettet repræsenterer forskellige varianter af e-læring (e-learning). Det er et begreb, der i disse år er meget udbredt, og som i praksis kan betyde hvad som helst, blot det involverer tilegnelse af viden eller færdigheder ved hjælp af en computer. Ordet elearning optræder ofte i kommercielle eller populære sammenhænge, og det er allerede ved at være en anelse slidt. Som slagvare blev e-learning promoveret som efterfølger for dotcom, der som bekendt var en boble, der brast. Endnu er det dog småt med iøjnefaldende økonomiske e-læring succeser. Men ordet e-læring har væsentligt i vores sammenhæng også fundet en tilsyneladende blivende plads i den pædagogiske begrebsverden, som det fremgår af bl.a. Bent B. Andresens, Jørgen Bangs og Jens Dørups bidrag til dette temanummer. E-læring kan således betragtes som den brede fællesnævner for dette temanummers kortlægning af forskellige netbaserede undervisningsformer, og indledningsvis vil vi derfor kort se på, hvad begrebet akademisk set står for. E hvad? E kan stå for elektronisk, extended (udvidet, udstrakt), elendig (Heilesen 2001) eller måske alle tre på én gang, nemlig: udvidelse af læring ved hjælp af computermedier på godt og ondt. E et markerer, at det handler om computer- og netmedier. Læringen skal således være medieret, men hvilken rolle skal selve mediet spille? Et godt og indflydelsesrigt bud kommer fra EU-Kommissionen, der fokuserer på det forhold, at computeren og nettet er redskaber, idet den beskriver e-læring som: 1

2 anvendelse af nye multimedieteknologier og Internet for at højne kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester og til udveksling af oplysninger og samarbejde via informations- og kommunikationsteknologi. (Kommissionen 2001). Det er en definition, som nok skaber klarhed, men som også er ret problematisk, fordi den lægger afgørende vægt på teknologien. Det er nemlig netop ikke mediet, som er budskabet. Hvis e-læring er ved at få en negativ klang i lighed med tidligere undervisningsteknologiske begreber som datamatstøttet/- formidlet undervisning, så er det blandt andet fordi, der ikke er noget vundet ved blot at forsøge at overføre eksisterende undervisningsformer til det nye medium i blind tillid til, at tingene så fungerer bedre. Det gør de nemlig tilsyneladende kun inden for nogle begrænsede områder, færdighedstræning og indøvelse af paratviden ikke mindst. På de områder, hvor læring skal forstås som reflekteret forståelse, skal der nytænkning til. Det er en erfaring, som afspejles i adskillige af temanummerets bidrag. Mediet skaber nye muligheder, men det sætter også nogle begrænsninger for de kommunikations- og interaktionsformer, der er tilgængelige for undervisere, studerende og andre aktører i e-læringsmiljøet. Som artiklerne i dette temanummer demonstrerer, handler det både om grundvilkår (bl.a. skriftlighed, tids- og stedbegreber samt fællesskab og tillid), som vi skal lære at forstå og beherske, og om tekniske forhold, der her og nu definerer rammerne for, hvad der er praktisk muligt. Det er alt sammen forhold, det ikke blot er hensigtsmæssigt men faktisk meget nødvendigt at medtænke, hvis man vil kaste sig ud i at føje et E- til undervisningen. Learning undervisningsformer Anden halvdel af det sammensatte begreb er ordet learning (læring). Læring er et ord, som vandt frem i anden halvdel af forrige århundrede, og som de sidste år i mange sammenhænge mere eller mindre har erstattet ordet undervisning. Udskiftningen afspejler klart nok den fremherskende konstruktivistiske pædagogiske tænkning: det er eleven, som selv tilegner sig og opbygger viden og ikke læreren, der overfører sine kundskaber til eleven. At tale om læring er i høj grad at anlægge den studerendes/elevens perspektiv, og det passer godt sammen med ord som fleksibel, frigørende, og effektiv, der jævnligt bruges til at fremhæve e-læringens fortræffeligheder. Lader man sig benove af alt det angiveligt nye, kan det ligefrem afstedkomme usikkerhed, ikke blot på det konceptuelle plan, men også på det helt praktiske, når man som underviser/lærer begiver sig ind i den nye praksisform, som nettet danner grundlag for. Det vender vi tilbage til nedenfor. Men det er her væsentligt at bemærke, at vi også i e-læringens tidsalder har med planlagte undervisningsaktiviteter og dermed med didaktiske og pædagogiske problemstillinger at gøre. Undervisning og læring skulle imidlertid gerne hænge uløseligt sammen (som allerede Dewey påpegede det). Undervisning er den aktivitet, der skaber rammerne for og gør de studerendes/elevernes læring mulig (Fibæk Laursen 2000; Dale 1999), og uanset hvor konstruktivistiske vi er, så er der altså stadig noget, der hedder undervisningsformer (Qvortrup 2001) og dermed undervisningsformer på nettet. I det aktuelle temanummer anlægger vi underviserens perspektiv på tingene, og, som det vil fremgå af artiklerne, repræsenterer de forskellige undervisningsformer forskellige typer af problemstillinger, når man planlægger og gennemfører sin undervisning. Det er en kendsgerning, der næppe kan overraske nogen med erfaring fra og 2

3 viden om pædagogik og undervisning. Det interessante er, hvordan de forskellige problemstillinger ser ud, når der er tale om undervisningsformer på nettet. Undervisningsformer og nettet Nettets undervisningsformer kan repræsenteres som et kontinuum, hvor yderpunkterne er kendetegnet ved et læringsteoretisk udgangspunkt, som enten er overvejende instruktivistisk (eller behavioristisk) eller overvejende konstruktivistisk (efter Heilesen 2001): Instruktivistisk Pædagogik Konstruktivistisk Øvelser Metode Problemorienteret projektarbejde Indlæring af færdigheder Mål Reflekteret forståelse Individuelt arbejde Social kontekst Samarbejde Informationssøgning, udfyldning Funktionalitet Diskussion Undervisningsprogram, Database Enkle applikationer Teknologi Konferencesystem, CSCL/CSCW- system Komplekse applikationer Skemaet antyder, at man på nettet mere eller mindre vil kunne genfinde velkendte, konventionelle undervisningsformer, og det er heller ikke helt forkert. Udviklingen af netbaseret undervisning har indtil videre været en evolution snarere end en revolution. Meget enkle undervisningsformer som fx terpeprogrammer lod sig tidligt overføre til computermediet og senere til netmediet, endda med indlysende praktiske fordele. Mere komplekse, dialogiske undervisningsformer kom til noget senere. De har krævet en højere grad af tilpasning til forholdene i cyberspace og byder endnu i dag på betydelige praktiske og pædagogiske udfordringer, som fx diskuteret i tema-bidragene fra Annelise Agertoft & Jørgen Lerche Nielsen og Marianne Georgsen. For nok er formerne ud fra en overordnet betragtning nogenlunde de samme som i klasseværelsets murstensomgivelser, men den praksis, der kommer ud af det, er anderledes, fordi grundvilkårene for kommunikation og interaktion er fundamentalt anderledes end dem, vi kender fra vores traditionelle ansigt-til-ansigt-kommunikation. Hele spektret af undervisningsformer er repræsenteret i de femten bidrag til dette første UNEV-temanummer. Jens Dørup har således indpasset egentlige tests i sin portal, og han skriver ligesom Helle Bækkelund Jensen om en IKT-anvendelse, der skaber nye rammer for og letter de praktiske opgaver forbundet med tilstedeværelsesundervisningen. Bo Fibiger og Turid Fennefoss & Jens Bennedsen arbejder med video for at forvandle konventionelle undervisningsaktiviteter såsom forelæsning og demonstration til distribuerede, interaktive læringsressourcer. Rikke Ørngreen giver eksempler på, hvad web et og multimedier kan bidrage med til udvikling af case-baseret undervisning. Annelise Agertoft & Jørgen Lerche Nielsen giver en velreflekteret gennemgang af anvendelsen af diskussionsfora, vel nok den mest udbredte undervisningsform i netbaseret undervisning. Også Anne Ejsing tager udgangspunkt i net-konferencer i sin diskussion af det populære begreb kollaborativ læring i teori og praksis. Marianne Georgsen og Simon Heilesen behandler det problemorienterede projektarbejde på nettet, og Annie Aarup Jensen & Kirsten Jæger diskuterer portfolio og dets anvendelse i en net-sammenhæng. I sin afdækning af en særlig dansk tilgang til netbaseret undervisning bemærker Jørgen Bang tørt, at næppe noget andet land lægger så megen vægt på fysisk tilstedeværelse på kurser, som angiveligt er netbaserede. Flertallet, om ikke alle artiklerne i dette temanummer handler da også i en eller anden udstrækning om blended learning, dvs. hybridformer mellem tilste- 3

4 deværelses- og netbaseret undervisning, en blanding der aktuelt synes at være mindst lige så lovende som den uforfalskede fjernundervisning på nettet (Reding 2003). Måske er vi i Danmark på dette område på forkant af udviklingen. Rent netbaseret undervisning tilbydes naturligvis også herhjemme, men på universitetsniveau er det ikke så nemt at finde kurser, som ikke i det mindste omfatter et indledende og et afsluttende fysisk møde. Ved udvælgelsen af eksempler har redaktionen derfor vægtet blended learning i forsøget på at illustrere interessante og typiske anvendelser/problemstillinger i universiteternes videre- og efteruddannelser og samtidig stille skarpt på IKT ens muligheder for på bedst mulig måde at understøtte undervisning og læreprocesser. Det er et valg, vi lægger op til diskussion af i denne udgave af Udviklingsforum. Pædagogikken skal med I sit bidrag til temanummeret tager Karin Levinsen universitetspædagogikken under behandling og viser oversigtligt og med et barsk eksempel på et ikke-så-vellykket kursus, hvor dårligt universiteternes undervisere er rustet, både når det gælder praktisk beherskelse af teknologien og en reflekteret anvendelse af den i en undervisning, som i stigende grad inddrager netmediet. Spørgsmålet er, om inddragelsen af IKT kræver en ny pædagogik eller måske bare en generelt bedre forståelse af kendte pædagogiske muligheder og udfordringer? Hanne Løngreen skildrer med lune og indsigt de kvaliteter, der skal til, for at undervisning og læring kan lykkes på nettet og i det hele taget. En række andre bidragydere belyser aspekter af det teoretiske grundlag for netbaseret undervisning (Bent B. Andresen, Anne Ejsing, Marianne Georgsen, Annelise Agertoft & Jørgen Lerche Nielsen m.fl.) og/eller videregiver praktiske erfaringer (Jens Dørup, Bo Fibiger, Simon Heilesen, Helle Bækkelund Jensen, Ole Lauridsen, Turid Fennefoss Nielsen & Jens Bennedsen og Rikke Ørngreen). Fælles for teksterne om såvel grundvilkår for at agere på nettet som de praktiske erfaringer med Nye Medier i undervisningen er, at undervisningsformer på nettet kalder på refleksion over de pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, der er behov for. Ole Lauridsen, Karin Levinsen og Hanne Løngreen berører disse kvalifikationer eksplicit og giver deres bud på, hvordan kvalifikationerne kan tage sig ud. Men alle artiklerne i dette temanummer kan læses som bud på eller fortællinger om, hvad det som underviser og undervisningsplanlægger er værd at være opmærksom på i sammenhæng med de forskellige varianter af undervisning på nettet. De studerendes perspektiv fremhæves i flere artikler (Jens Dørup, Anne Ejsing, Simon Heilesen, Turid Fennefoss Nielsen & Jens Bennedsen, Annelise Agertoft & Jørgen Lerche Nielsen), idet de inddrager evalueringer eller konkrete samarbejds- og læringsforløb på nettet. Her får man som underviser mulighed for et kig på den anden side og for at få et indblik i, hvordan den netbaserede undervisnings rammer er blevet udnyttet og udfoldet i de studerendes netbaserede læring. Det bringer os frem til selve formålet med det Udviklingsforum, som er en del af den nye UNEV-portal. Der er efterhånden gjort ganske mange erfaringer på de højere læreanstalter med anvendelse af computerstøttet og netbaseret/netstøttet undervisning. Det er erfaringer, som det er vigtigt at få udbredt og få diskuteret i et konstruktivt samarbejde i en tid, hvor landets universiteter i stigende grader satser på at tilbyde efter- og videreuddannelse, ofte med inddragelse af Nye Medier som en væsentlig ingrediens. UNEV tilbyder Udviklingsforum som et sted på nettet, hvor undervisere, administratorer, tidligere, nuværende og kommende studerende kan udveksle tanker og erfaringer og bidrage til at opbygge en vidensbank, som kan gavne, inspirere, måske endda nytænke undervisningen på de højere læreanstalter og dermed bidrage til at stille den stærkt både nationalt og internationalt, efterhånden som vi bevæger os ind i vidensamfundet. 4

5 Redaktionen af det første temanummer takker forfatterteamet for at være med til at sætte Udviklingsforum i gang. Det sker med en buket af spændende bidrag, og vi opfordrer læserne til at deltage i diskussionerne af de mange tanker, der lægges frem, og til at skrive til de kommende temanumre. Litteratur Dale, Erling Lars. Pædagogik og professionalitet. Århus: Forlaget Klim, 1999 Dewey, J. Erfaring og opdragelse. København: Chr. Ejlers forlag, Fibæk Laursen, Per. Didaktik og kognition. En grundbog. København: Gyldendal, Heilesen, Simon B. "E-læring lidt om form og materialer". I: Undervisningsministeriet (udg.): Uddannelse 2001,8. Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber. Handlingsplan for e-learning. Overvejelser om fremtidens uddannelse. KOM(2001)172, Bruxelles, Online: <www.europa.eu.int/eur-lex/da/com/cnc/2001/com2001_0172da01.pdf> (downloaded ). Qvortrup, Lars: Det lærende samfund læring, kompetence, uddannelse og IT i den hyperkomplekse samfund. Uddannelse, Læring og IT 26 forskere gør status på området. Undervisningsministeriet: København Reding, Viviane: "Is e-learning going mainstream?" Opening of the Learntec Forum, Karlsruhe, 4 February DN: SPEECH/03/48. Online: <http://europa.eu.int/rapid/start/cgi/guesten.ksh?p_action.gettxt=gt&doc=speech/03/4 8 0 RAPID&lg=EN&display= >(downloaded ) 5

E-læring lidt om form og materialer

E-læring lidt om form og materialer Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver

Læs mere

Tidsskrift for universiteternes UNEV.dk efter- og videreuddannelse

Tidsskrift for universiteternes UNEV.dk efter- og videreuddannelse Tidsskrift for universiteternes UNEV.dk efter- og videreuddannelse Undervisningsformer på nettet Red. Simon Heilesen og Helle Bækkelund Jensen Nr. 1 2003 ISSN 1603-5518 Tidsskrift for universiteternes

Læs mere

FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING

FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING Marianne Georgsen & Jens Bennedsen (red.) FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING - erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt ISBN 87-7307-715-1 Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag BOGEN ER UDGIVET

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester, efterår

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Didaktiske udfordringer & muligheder ved museernes digitale undervisningsmidler

Didaktiske udfordringer & muligheder ved museernes digitale undervisningsmidler // unge pædagoger // Nr. 1-2011 Side 71 Didaktiske udfordringer & muligheder ved museernes digitale undervisningsmidler Af: Karin Tweddell Levinsen og Rikke Ørngreen Museerne står over for to udfordringer:

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

KAPITEL 5 UNDERVISNING: DIDAKTISKE ASPEKTER I FJERNUNDERVISNING

KAPITEL 5 UNDERVISNING: DIDAKTISKE ASPEKTER I FJERNUNDERVISNING Simpson, O. (2000), Supporting Students in Open and Distance Learning, London, Kogan Page. Trindade, A.R. (1992), Distance Education for Europe, Lisbon, Universidade Aberta. Weinstein, C.E., & Mayer, R.

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

UCSJ Læring Konferencen

UCSJ Læring Konferencen Velkommen til UCSJ Læring Konferencen University College SJÆLLAND Velkommen til UCSJ Læring Konferencen Konferencen giver dig et indblik i de digitale læringsmediers verden med en række oplæg af førende

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Et tidssvarende læringsbegreb Samfundskrav studerendes og elevers krav Et nyt læringsrum baseret på interaktion og mulighed for kommunikation

Et tidssvarende læringsbegreb Samfundskrav studerendes og elevers krav Et nyt læringsrum baseret på interaktion og mulighed for kommunikation www.grevy.eu www.grevy.eu/bb.htm I-læring Et tidssvarende læringsbegreb Samfundskrav studerendes og elevers krav Et nyt læringsrum baseret på interaktion og mulighed for kommunikation Tese 1: Samvær en

Læs mere

Lars M nsted Nielsen. Mboard - et sms-softwaresystem i VIA

Lars M nsted Nielsen. Mboard - et sms-softwaresystem i VIA Lars M nsted Nielsen Mboard - et sms-softwaresystem i VIA 2012 Introduktion VIA University College har i 2011 implementeret det selvudviklede SMS-softwaresystem Mboard. Forfatteren til denne rapport har

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Overblik Introduktion til m-læring: Hvad er det? Definitioner Hvad kan det? Eksempler Hvad er relationen

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Andre e-handelsmodeller og anvendelser

Andre e-handelsmodeller og anvendelser Andre e-handelsmodeller og anvendelser Tidligere kapitlers koncepter holder stadig vand, hvor kapitler 10 og 11 fokuserer på specifikke anvendelser. Kap. 9 er udeladt. Udgangspunktet for anvendelsen af

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

E-læring i University College Sjælland

E-læring i University College Sjælland E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark,

Læs mere

Case: Mere salg med Blended Learning og mobil læring i Q8

Case: Mere salg med Blended Learning og mobil læring i Q8 Case: Mere salg med Blended Learning og mobil læring i Q8 Fra drift- til salgskultur Ambitionen for Q8 at foretage et fokusskifte fra en drift- til en salgskultur. Q8 er derfor startet med salgslederne,

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

SKIVE 18 / 19 NOVE MBE R 2014. Indhold FU -TORV. Fjernundervisning

SKIVE 18 / 19 NOVE MBE R 2014. Indhold FU -TORV. Fjernundervisning SKIE 18 / 19 NE MBE 2014 Indhold e m a d a g e jernundervisning S KI E 1 8/19 N EMBE 2 0 1 4 SA emadag 6 jernunder online møder og undervise vis i et virtuelt ning klasse værelse. ID SED INDHLD SA 3 nline

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Entreprenørskab og innovation - nye fag og nye læringsmål kræver nye undervisningskompetencer

Entreprenørskab og innovation - nye fag og nye læringsmål kræver nye undervisningskompetencer Entreprenørskab og innovation - nye fag og nye læringsmål kræver nye undervisningskompetencer - en belysning af behovet for kompetenceudvikling af undervisere Cecilia Krill Musiker og musikpædagog Stud.

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere