Undervisningsformer på nettet.
|
|
- Torben Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsformer på nettet Simon B. Heilesen Roskilde Universitetscenter Helle Bækkelund Jensen Aalborg Universitet Simon B. Heilesen og Helle Bækkelund Jensen er temaredaktører på UNEV s onlinepublikation Undervisningsformer på nettet. Det første tema i UNEV-portalens Udviklingsforum handler om Undervisningsformer på Nettet. Det er et omfattende emne, som vi har valgt dels for at give nogle aktuelle og repræsentative eksempler på anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i universitetsundervisningen, dels for at bidrage til en begrebsafklaring. Vi arbejder i et felt med mange nye betegnelser, som ikke nødvendigvis opfattes ens af alle, fx netbaseret læring, netstøttet undervisning, computerstøttet kollaborativ læring (Computer-supported Collaborative Learning, CSCL), Web- og computerstøttet undervisning med mere. Det er næppe første eller sidste gang, at der optræder en vis begrebsforvirring i den pædagogiske diskurs. Men der er alligevel en pointe i at fokusere på de nye betegnelser inden for dette område. Målet er ikke at få ensrettet begrebsanvendelsen, men at skærpe opmærksomheden om, at undervisning på nettet praktiseres på mange forskellige måder, og at feltet er så bredt, at der er plads til forskellige typer af begreber. Undervisningsformer på Nettet repræsenterer forskellige varianter af e-læring (e-learning). Det er et begreb, der i disse år er meget udbredt, og som i praksis kan betyde hvad som helst, blot det involverer tilegnelse af viden eller færdigheder ved hjælp af en computer. Ordet elearning optræder ofte i kommercielle eller populære sammenhænge, og det er allerede ved at være en anelse slidt. Som slagvare blev e-learning promoveret som efterfølger for dotcom, der som bekendt var en boble, der brast. Endnu er det dog småt med iøjnefaldende økonomiske e-læring succeser. Men ordet e-læring har væsentligt i vores sammenhæng også fundet en tilsyneladende blivende plads i den pædagogiske begrebsverden, som det fremgår af bl.a. Bent B. Andresens, Jørgen Bangs og Jens Dørups bidrag til dette temanummer. E-læring kan således betragtes som den brede fællesnævner for dette temanummers kortlægning af forskellige netbaserede undervisningsformer, og indledningsvis vil vi derfor kort se på, hvad begrebet akademisk set står for. E hvad? E kan stå for elektronisk, extended (udvidet, udstrakt), elendig (Heilesen 2001) eller måske alle tre på én gang, nemlig: udvidelse af læring ved hjælp af computermedier på godt og ondt. E et markerer, at det handler om computer- og netmedier. Læringen skal således være medieret, men hvilken rolle skal selve mediet spille? Et godt og indflydelsesrigt bud kommer fra EU-Kommissionen, der fokuserer på det forhold, at computeren og nettet er redskaber, idet den beskriver e-læring som: 1
2 anvendelse af nye multimedieteknologier og Internet for at højne kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester og til udveksling af oplysninger og samarbejde via informations- og kommunikationsteknologi. (Kommissionen 2001). Det er en definition, som nok skaber klarhed, men som også er ret problematisk, fordi den lægger afgørende vægt på teknologien. Det er nemlig netop ikke mediet, som er budskabet. Hvis e-læring er ved at få en negativ klang i lighed med tidligere undervisningsteknologiske begreber som datamatstøttet/- formidlet undervisning, så er det blandt andet fordi, der ikke er noget vundet ved blot at forsøge at overføre eksisterende undervisningsformer til det nye medium i blind tillid til, at tingene så fungerer bedre. Det gør de nemlig tilsyneladende kun inden for nogle begrænsede områder, færdighedstræning og indøvelse af paratviden ikke mindst. På de områder, hvor læring skal forstås som reflekteret forståelse, skal der nytænkning til. Det er en erfaring, som afspejles i adskillige af temanummerets bidrag. Mediet skaber nye muligheder, men det sætter også nogle begrænsninger for de kommunikations- og interaktionsformer, der er tilgængelige for undervisere, studerende og andre aktører i e-læringsmiljøet. Som artiklerne i dette temanummer demonstrerer, handler det både om grundvilkår (bl.a. skriftlighed, tids- og stedbegreber samt fællesskab og tillid), som vi skal lære at forstå og beherske, og om tekniske forhold, der her og nu definerer rammerne for, hvad der er praktisk muligt. Det er alt sammen forhold, det ikke blot er hensigtsmæssigt men faktisk meget nødvendigt at medtænke, hvis man vil kaste sig ud i at føje et E- til undervisningen. Learning undervisningsformer Anden halvdel af det sammensatte begreb er ordet learning (læring). Læring er et ord, som vandt frem i anden halvdel af forrige århundrede, og som de sidste år i mange sammenhænge mere eller mindre har erstattet ordet undervisning. Udskiftningen afspejler klart nok den fremherskende konstruktivistiske pædagogiske tænkning: det er eleven, som selv tilegner sig og opbygger viden og ikke læreren, der overfører sine kundskaber til eleven. At tale om læring er i høj grad at anlægge den studerendes/elevens perspektiv, og det passer godt sammen med ord som fleksibel, frigørende, og effektiv, der jævnligt bruges til at fremhæve e-læringens fortræffeligheder. Lader man sig benove af alt det angiveligt nye, kan det ligefrem afstedkomme usikkerhed, ikke blot på det konceptuelle plan, men også på det helt praktiske, når man som underviser/lærer begiver sig ind i den nye praksisform, som nettet danner grundlag for. Det vender vi tilbage til nedenfor. Men det er her væsentligt at bemærke, at vi også i e-læringens tidsalder har med planlagte undervisningsaktiviteter og dermed med didaktiske og pædagogiske problemstillinger at gøre. Undervisning og læring skulle imidlertid gerne hænge uløseligt sammen (som allerede Dewey påpegede det). Undervisning er den aktivitet, der skaber rammerne for og gør de studerendes/elevernes læring mulig (Fibæk Laursen 2000; Dale 1999), og uanset hvor konstruktivistiske vi er, så er der altså stadig noget, der hedder undervisningsformer (Qvortrup 2001) og dermed undervisningsformer på nettet. I det aktuelle temanummer anlægger vi underviserens perspektiv på tingene, og, som det vil fremgå af artiklerne, repræsenterer de forskellige undervisningsformer forskellige typer af problemstillinger, når man planlægger og gennemfører sin undervisning. Det er en kendsgerning, der næppe kan overraske nogen med erfaring fra og 2
3 viden om pædagogik og undervisning. Det interessante er, hvordan de forskellige problemstillinger ser ud, når der er tale om undervisningsformer på nettet. Undervisningsformer og nettet Nettets undervisningsformer kan repræsenteres som et kontinuum, hvor yderpunkterne er kendetegnet ved et læringsteoretisk udgangspunkt, som enten er overvejende instruktivistisk (eller behavioristisk) eller overvejende konstruktivistisk (efter Heilesen 2001): Instruktivistisk Pædagogik Konstruktivistisk Øvelser Metode Problemorienteret projektarbejde Indlæring af færdigheder Mål Reflekteret forståelse Individuelt arbejde Social kontekst Samarbejde Informationssøgning, udfyldning Funktionalitet Diskussion Undervisningsprogram, Database Enkle applikationer Teknologi Konferencesystem, CSCL/CSCW- system Komplekse applikationer Skemaet antyder, at man på nettet mere eller mindre vil kunne genfinde velkendte, konventionelle undervisningsformer, og det er heller ikke helt forkert. Udviklingen af netbaseret undervisning har indtil videre været en evolution snarere end en revolution. Meget enkle undervisningsformer som fx terpeprogrammer lod sig tidligt overføre til computermediet og senere til netmediet, endda med indlysende praktiske fordele. Mere komplekse, dialogiske undervisningsformer kom til noget senere. De har krævet en højere grad af tilpasning til forholdene i cyberspace og byder endnu i dag på betydelige praktiske og pædagogiske udfordringer, som fx diskuteret i tema-bidragene fra Annelise Agertoft & Jørgen Lerche Nielsen og Marianne Georgsen. For nok er formerne ud fra en overordnet betragtning nogenlunde de samme som i klasseværelsets murstensomgivelser, men den praksis, der kommer ud af det, er anderledes, fordi grundvilkårene for kommunikation og interaktion er fundamentalt anderledes end dem, vi kender fra vores traditionelle ansigt-til-ansigt-kommunikation. Hele spektret af undervisningsformer er repræsenteret i de femten bidrag til dette første UNEV-temanummer. Jens Dørup har således indpasset egentlige tests i sin portal, og han skriver ligesom Helle Bækkelund Jensen om en IKT-anvendelse, der skaber nye rammer for og letter de praktiske opgaver forbundet med tilstedeværelsesundervisningen. Bo Fibiger og Turid Fennefoss & Jens Bennedsen arbejder med video for at forvandle konventionelle undervisningsaktiviteter såsom forelæsning og demonstration til distribuerede, interaktive læringsressourcer. Rikke Ørngreen giver eksempler på, hvad web et og multimedier kan bidrage med til udvikling af case-baseret undervisning. Annelise Agertoft & Jørgen Lerche Nielsen giver en velreflekteret gennemgang af anvendelsen af diskussionsfora, vel nok den mest udbredte undervisningsform i netbaseret undervisning. Også Anne Ejsing tager udgangspunkt i net-konferencer i sin diskussion af det populære begreb kollaborativ læring i teori og praksis. Marianne Georgsen og Simon Heilesen behandler det problemorienterede projektarbejde på nettet, og Annie Aarup Jensen & Kirsten Jæger diskuterer portfolio og dets anvendelse i en net-sammenhæng. I sin afdækning af en særlig dansk tilgang til netbaseret undervisning bemærker Jørgen Bang tørt, at næppe noget andet land lægger så megen vægt på fysisk tilstedeværelse på kurser, som angiveligt er netbaserede. Flertallet, om ikke alle artiklerne i dette temanummer handler da også i en eller anden udstrækning om blended learning, dvs. hybridformer mellem tilste- 3
4 deværelses- og netbaseret undervisning, en blanding der aktuelt synes at være mindst lige så lovende som den uforfalskede fjernundervisning på nettet (Reding 2003). Måske er vi i Danmark på dette område på forkant af udviklingen. Rent netbaseret undervisning tilbydes naturligvis også herhjemme, men på universitetsniveau er det ikke så nemt at finde kurser, som ikke i det mindste omfatter et indledende og et afsluttende fysisk møde. Ved udvælgelsen af eksempler har redaktionen derfor vægtet blended learning i forsøget på at illustrere interessante og typiske anvendelser/problemstillinger i universiteternes videre- og efteruddannelser og samtidig stille skarpt på IKT ens muligheder for på bedst mulig måde at understøtte undervisning og læreprocesser. Det er et valg, vi lægger op til diskussion af i denne udgave af Udviklingsforum. Pædagogikken skal med I sit bidrag til temanummeret tager Karin Levinsen universitetspædagogikken under behandling og viser oversigtligt og med et barsk eksempel på et ikke-så-vellykket kursus, hvor dårligt universiteternes undervisere er rustet, både når det gælder praktisk beherskelse af teknologien og en reflekteret anvendelse af den i en undervisning, som i stigende grad inddrager netmediet. Spørgsmålet er, om inddragelsen af IKT kræver en ny pædagogik eller måske bare en generelt bedre forståelse af kendte pædagogiske muligheder og udfordringer? Hanne Løngreen skildrer med lune og indsigt de kvaliteter, der skal til, for at undervisning og læring kan lykkes på nettet og i det hele taget. En række andre bidragydere belyser aspekter af det teoretiske grundlag for netbaseret undervisning (Bent B. Andresen, Anne Ejsing, Marianne Georgsen, Annelise Agertoft & Jørgen Lerche Nielsen m.fl.) og/eller videregiver praktiske erfaringer (Jens Dørup, Bo Fibiger, Simon Heilesen, Helle Bækkelund Jensen, Ole Lauridsen, Turid Fennefoss Nielsen & Jens Bennedsen og Rikke Ørngreen). Fælles for teksterne om såvel grundvilkår for at agere på nettet som de praktiske erfaringer med Nye Medier i undervisningen er, at undervisningsformer på nettet kalder på refleksion over de pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, der er behov for. Ole Lauridsen, Karin Levinsen og Hanne Løngreen berører disse kvalifikationer eksplicit og giver deres bud på, hvordan kvalifikationerne kan tage sig ud. Men alle artiklerne i dette temanummer kan læses som bud på eller fortællinger om, hvad det som underviser og undervisningsplanlægger er værd at være opmærksom på i sammenhæng med de forskellige varianter af undervisning på nettet. De studerendes perspektiv fremhæves i flere artikler (Jens Dørup, Anne Ejsing, Simon Heilesen, Turid Fennefoss Nielsen & Jens Bennedsen, Annelise Agertoft & Jørgen Lerche Nielsen), idet de inddrager evalueringer eller konkrete samarbejds- og læringsforløb på nettet. Her får man som underviser mulighed for et kig på den anden side og for at få et indblik i, hvordan den netbaserede undervisnings rammer er blevet udnyttet og udfoldet i de studerendes netbaserede læring. Det bringer os frem til selve formålet med det Udviklingsforum, som er en del af den nye UNEV-portal. Der er efterhånden gjort ganske mange erfaringer på de højere læreanstalter med anvendelse af computerstøttet og netbaseret/netstøttet undervisning. Det er erfaringer, som det er vigtigt at få udbredt og få diskuteret i et konstruktivt samarbejde i en tid, hvor landets universiteter i stigende grader satser på at tilbyde efter- og videreuddannelse, ofte med inddragelse af Nye Medier som en væsentlig ingrediens. UNEV tilbyder Udviklingsforum som et sted på nettet, hvor undervisere, administratorer, tidligere, nuværende og kommende studerende kan udveksle tanker og erfaringer og bidrage til at opbygge en vidensbank, som kan gavne, inspirere, måske endda nytænke undervisningen på de højere læreanstalter og dermed bidrage til at stille den stærkt både nationalt og internationalt, efterhånden som vi bevæger os ind i vidensamfundet. 4
5 Redaktionen af det første temanummer takker forfatterteamet for at være med til at sætte Udviklingsforum i gang. Det sker med en buket af spændende bidrag, og vi opfordrer læserne til at deltage i diskussionerne af de mange tanker, der lægges frem, og til at skrive til de kommende temanumre. Litteratur Dale, Erling Lars. Pædagogik og professionalitet. Århus: Forlaget Klim, 1999 Dewey, J. Erfaring og opdragelse. København: Chr. Ejlers forlag, Fibæk Laursen, Per. Didaktik og kognition. En grundbog. København: Gyldendal, Heilesen, Simon B. "E-læring lidt om form og materialer". I: Undervisningsministeriet (udg.): Uddannelse 2001,8. Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber. Handlingsplan for e-learning. Overvejelser om fremtidens uddannelse. KOM(2001)172, Bruxelles, Online: < (downloaded ). Qvortrup, Lars: Det lærende samfund læring, kompetence, uddannelse og IT i den hyperkomplekse samfund. Uddannelse, Læring og IT 26 forskere gør status på området. Undervisningsministeriet: København Reding, Viviane: "Is e-learning going mainstream?" Opening of the Learntec Forum, Karlsruhe, 4 February DN: SPEECH/03/48. Online: < 8 0 RAPID&lg=EN&display= >(downloaded ) 5
E-læring lidt om form og materialer
Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereTidsskrift for universiteternes UNEV.dk efter- og videreuddannelse
Tidsskrift for universiteternes UNEV.dk efter- og videreuddannelse Undervisningsformer på nettet Red. Simon Heilesen og Helle Bækkelund Jensen Nr. 1 2003 ISSN 1603-5518 Tidsskrift for universiteternes
Læs mereIndledning HELLE MATHIASEN
Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereFLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING
Marianne Georgsen & Jens Bennedsen (red.) FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING - erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt ISBN 87-7307-715-1 Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag BOGEN ER UDGIVET
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereValgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst
Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereSidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X
Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs merePortfolio som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereIKT i kvalitetsudviklingen af højere uddannelser Et dansk eksempel. Lillehammer, 22. april 2013, Hanne Leth Andersen, Simon Heilesen, RUC
IKT i kvalitetsudviklingen af højere uddannelser Et dansk eksempel Lillehammer, 22. april 2013, Hanne Leth Andersen, Simon Heilesen, RUC Udviklingstvang vs udviklingsfrihed Mekanisk brug Hæmmer nytænkning
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereSteen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen
Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs merePædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring
Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3
Læs mereProjektstyring og projektledelse E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 25 14,9% erhvervsjura 16 9,5% erhvervsøkonomi 25 14,9% historie 10 6,0% Jura 28 16,7% samfundsøkonomi 7 4,2% socialrådgivning
Læs mereInnovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen
J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereUdgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereBilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147
Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke
Læs mereFLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016
FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 Baseret på min artikel med Dorina Gnaur. MIN BAGGRUND Lektor ved Institut for datalogi (siden 1995) Begyndte med flipped classroom
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs meretidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen
tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereLæringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund
Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh,
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereProjekt: Professionsuddannelse og læremidler
Projekt: Professionsuddannelse og læremidler Delprojekt: Udvikling af fælles elektronisk læringsplatform og e- port folie mellem studerende, underviser og klinisk vejleder. Projektbeskrivelse Baggrund:
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereBLENDED LEARNING I FORSVARSAKADEMIET. Martin Hans Jensen, skolelærer, cand.it og specialkonsulent i Forsvarsakademiet
BLENDED LEARNING I FORSVARSAKADEMIET Martin Hans Jensen, skolelærer, cand.it og specialkonsulent i Forsvarsakademiet Nr. 1 06-03-2018 BLENDED LEARNING Begrebet Blended Learning blev nævnt første gang i
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereLæringsplatforme. - hvis det skal give mening...
Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereEt naturligt redskab?
Et naturligt redskab? Om temaet Videndeling og samarbejde på nettet Simon B. Heilesen Lektor Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi Roskilde Universitetscenter simonhei@ruc.dk http://www.ruc.dk/~simonhei
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereDen e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereIt og læringsperspektiver. Redaktion: Helle Mathiasen. It og læringsperspektiver af Helle Mathiasen, Alinea, København
It og læringsperspektiver Redaktion: Helle Mathiasen It og læringsperspektiver indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Helle Mathiasen 2003 Alinea A/S, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Informationsvidenskab - København 4 respondenter 13 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 31% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereFORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME
FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereDen e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Læs mereKvalitet i m2 kort fortalt
KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereDialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret.
Dialogens betydning i Fjernundervisning Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret. Den 11. november 2015 Jørgen Lerche Nielsen RUC Disposition for oplægget Nye teknologier Læringssynet
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mere