Det Digitale Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Digitale Nordjylland"

Transkript

1

2 November 1999 Bag dette projekt står en række af interessenter i Nordjylland. Projektets styregruppe Amtsborgmester Orla Hav Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Borgmester Bent Brown, Hjørring Rektor Sven Caspersen, Aalborg Universitet Svend Erik Lang, LO/RAR Direktør Richard Byrdal, DA Direktør Esben Kold, DI Projektets redaktionsgruppe Amtsdirektør Per Okkels Universitetsdirektør Peter Plenge Vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen, Aalborg Det Digitale Nordjylland

3 I forbindelse med Aalborg Universitets 25 års jubilæum i efteråret 1999 opfordrede forskningsminister Birthe Weiss Nordjylland til at blive et IT fyrtårn. Vi har med glæde taget handsken op og har udarbejdet dette oplæg til, hvordan Nordjylland kan indgå i et fremtidigt dansk informationssamfund. Vi mener, grundlaget for at gennemføre IT-udviklingsprojekter er til stede i Nordjylland, eftersom såvel de erhvervs- og uddannelsespolitiske som de forskningsmæssige forudsætninger er til stede. I Nordjylland vil vi bruge det potentiale, vi allerede har, til at komme videre. Med udgangspunkt i Dybkjær/Lindegaard udvalgsrapporten om Det Digitale Danmark er det vores håb, at vores region bliver et IT-fyrtårn. Styregruppen

4 Det Digitale Nordjylland 1. IT- i dag og i morgen...1 C Informationsteknologien og de ny vilkår for en regional udviklingsstrategi...2 C Den offentlige sektor - IT som fornyer af demokrati og service...5 C Borgeren som bruger af informationsteknologi Status...10 Den offentlige sektor i Nordjylland...11 S IT i de nordjyske kommuner S IT i Nordjyllands Amt C Uddannelsesområdet...16 S Folkeskolen S Ungdomsuddannelser S Voksenuddannelser S Øvrige tilbud S Aalborg Universitet C IT-forskning på Aalborg Universitet...22 C Det nordjyske erhvervsliv...24 S Den nordjyske erhvervsstruktur S IT og erhvervslivet S Spydspidsvirksomheder/industrier S Erhvervslivet og universitetet samarbejder om IT - forskningsformidling S Øvrige samarbejdsstrukturer i regionen S Projekter gennemført via Strukturfonde S Medieområdet C Fritidsliv i Nordjylland...33 C E-handel Den nordjyske vision Nordjylland som netværkssamfund Organisering af arbejdet...47

5 IT - i dag og i morgen

6 Informationsteknologien og de ny vilkår for en regional udviklingsstrategi Evnen til omstilling og læring Informationsteknologien - IT - giver helt nye muligheder for virksomhederne og udfordrer deres evne til at holde sig ajour, omstille sig og udvikle og forny teknikker, servicetjenester, produkter og processer. I den offentlige sektor giver anvendelsen af IT mulighed for større fleksibilitet, overblik og gennemskuelighed og dermed for fortsat at øge produktiviteten og effektiviteten i sektoren. Disse ændringer i den lokale hverdag afspejler i et vist omfang ændringer i den globale økonomi og verdensomspændende politiske tendenser. Liberaliseringen af verdensøkonomien og større vægt på privatøkonomiske perspektiver på, hvad der foregår i den offentlige sektor, er noget, som påvirker alle vesteuropæiske lande i samme retning. Nye konkurrenter fra Syd- og Østasien træder ind på verdensmarkedet og konkurrerer med de vesteuropæiske lande, ikke mindst hvad angår produkter som bygger på anvendelse af informationsteknologi. Østeuropa begynder at udgøre en attraktiv lokalisering for virksomheder fra Vesteuropa. Tilsammen er disse ændringer med til at skrue omstillingstempoet op, og det er noget, der kan mærkes på alle samfundslivets områder. Den internationale konkurrence har størst direkte betydning for den private sektor. Derfor er indførelsen af og omstilling til ny teknik, organisation og markedsføring hjørnestenen i en strategi, der giver virksomheder de bedste og nødvendige forudsætninger for stadigt at forbedre deres position i den internationale konkurrence. Omstillings- og fornyelsesevne er ligeledes nøglebegreber, der giver mulighed for regional udvikling. Man kan sammenfatte mange af disse ændringer i begrebet den lærende økonomi. I denne type økonomi er det evnen til at lære, som afgør, hvordan individer, organisationer og regioner klarer sig. Tilegnelse af ny viden er således af central betydning i bestræbelserne på at udvikle og forbedre sine muligheder internationalt. Udvikling af nye kompetencer Set i et regionalt perspektiv er det vigtigt, at borgerne har både viljen og evnen til at tilegne sig nye færdigheder, at virksomhederne er indstillet på at organisere sig sådan, at de tilegner sig nye kompetencer og endelig, at skoler og universitet er åbne for at understøtte vidensopbygningen i regionen. Hvis man kan opnå dette samt skabe et arbejdsmarked, som kombinerer mobilitet med tryghed, er man nået langt i retning af at etablere sig som lærende region. Informations- teknologien optræder både som en faktor, der driver denne udvikling fremad med endnu større hast og som en faktor, der giver nye muligheder for at hamle op med den accelererende omstilling på det regionale niveau. lnformationsteknologien gør således indsamlingen, behandlingen og spredningen af information til en uendeligt meget hurtigere proces. Indenfor en del 2

7 områder - fx afprøvning af nye kemiske præparater - bruges den direkte til at afkorte den tid, det tager at udvikle nye produkter. Informations- og kommunikationsteknologien er måske den vigtigste af de faktorer, der driver de store forandringer, som opleves i den lokale hverdag. Aldrig tidligere har en teknisk ændring været med til at forandre hele samfundet så hurtigt. På arbejdspladsen er computeren blevet til hverdag for mange, stadig flere husholdninger gør brug af den - ikke kun som legetøj, men også som praktisk arbejdsredskab. Den offentlige sektor ville se helt anderledes ud i dag, hvis den ikke var intensiv bruger af IT. Endnu mere afgørende for de forandringer vi oplever end de enkeltstående computere, er de nye netværksteknologier, hvor internettet indtager en helt central rolle, og hvor de nye udviklinger indenfor multi-media åbner vidtgående nye muligheder. Samtidig har det vist sig, at produktivitetsgevinsterne ved at bruge informationsteknologi har været skuffende - dette går under betegnelsen Solow-paradokset (Nobelpristager i økonomi, Robert Solow: Vi kan se sporene af computere allevegne med undtagelse af i produktivitetsstatistikken ). En årsag er, at information ikke er det samme som kundskab eller kompetence. Når informationsstrømmene vokser, og når man indfører nye, mere komplekse teknikker, stilles der nye krav til kompetencer, som har at gøre med at sortere, anvende og udbrede information, og disse kompetencer kommer ikke af sig selv, men skal tilegnes. Undersøgelser udført af økonomer ved Aalborg Universitet har vist, at hvis man ikke kombinerer computeranvendelsen med kompetenceopbygning og inddragelse af brugerne, bliver resultatet faktisk en negativ effekt på produktiviteten. Derfor er det afgørende, at dette initiativ, som går ud på at stimulere en udvidet anvendelse og udvikling af informations- og kommunikationsteknologi, sætter fokus på kompetenceudvikling og læring. IT-anvendelse må ses som et middel til at virkeliggøre regionale målsætninger og ikke som et mål i sig selv. Formålet med dette projekt skal være at udnytte informations- og kommunikationsteknologi som løftestang for udvikling af Nordjylland som en lærende region. De forskellige delprojekter bør således også vurderes ud fra i hvilket omfang, de kan forventes at få en varig effekt i form af, at der skabes kompetence, som styrker demokratiet, giver en bedre offentlig service, giver større livskvalitet, fremmer en socialt og økologisk set holdbar udvikling samt fremmer de regionale virksomheders konkurrenceevne. Her foreligger mange perspektivrige anvendelser såvel økonomisk og politisk som socialt og kulturelt. Vækstpotentialer og faldgruber Helt nye industrier, som grupperer sig omkring anvendelsen af nye multimediateknologier og vidensproduktion, og som sigter mod markeder for uddannelse, rådgivning og underholdning (infotainment), er et meget perspektivrigt område med stort vækstpotentiale. Nye anvendelser af netværksteknologier og nye transaktionsformer i eksisterende industrier såsom turisme, finansielle tjenester og handel kan bidrage til en radikal fornyelse af disse industrier. l arbejdslivet giver forsøget muligheder for at finde frem til former for hjemmearbejdspladser, som fungerer rimeligt set både fra den ansattes og fra arbejdsgiverens synsvinkel. Man vil også kunne forenkle administrative procedurer i samspillet mellem 3

8 virksomhederne og det offentlige ved hjælp af nye netværksopkoblinger og systematiske afrapporteringer. Den enkelte borger vil også kunne lettes for administrative byrder ved en mere automatiseret og systematisk afrapportering til det offentlige. Set i forhold til miljø- og energiforbrug vil dette kunne kombineres med gensidig information og med incitamenter, som gør borgere og virksomheder mere miljøbevidste i deres praktiske handlen. Generelt giver nye netværksforbindelser muligheder for en mere aktiv inddragelse af borgerne i lokale, politiske processer. Et hovedproblem ved den forcerede omstilling i samfundet er, at alle ikke kan følge med i det hæsblæsende tempo. Dette afspejler sig i, at man i samtlige OECD-lande i løbet af det seneste tiår kan se en voksende polarisering på arbejdsmarkedet mellem de lærenemme og de øvrige. En udvidet anvendelse må forholde sig til dette problem. Særlige anstrengelser for at give pc-kørekort til de svage på arbejdsmarkedet og for at udvikle IT-baserede undervisningsprogrammer, som passer til disse grupper, må kombineres med at skabe mindre krævende og mere stabile jobs for dem blandt de ældre, som ikke har lyst til at gå ind i en sådan omskoling. Generelt ligger der store muligheder i at bruge IT i forbindelse med undervisning, forskning og kultur. Den ny teknologi giver helt nye muligheder for at kommunikere med kollegaer på den anden side af kloden. Udviklingen af forskellige media for kommunikation og ikke mindst af multimedia åbner op for radikalt nye muligheder i denne retning. Men uanset om vi taler om økonomi, politik, sociale forhold eller kultur er det afgørende, at de menneskelige ressourcer kan følge med. På alle områder vil der være brug for uddannelse og oplæring. Der vil også være brug for at gennemtænke de organisatoriske rammer for de forskellige forsøg, sådan at man konsekvent bruger IT-anvendelsen som instrument til at finde frem til tidssvarende organisationsformer. Målsætningen med hele forsøget må i al sin enkelhed være at give indsigt i, hvordan en anvendelse af IT kan bidrage til et bedre samfund og til at skabe en økonomi, hvor så mange som muligt blandt aktørerne er gode til at lære påny, når de bliver mødt af nye problemstillinger og udfordringer. 4

9 Den offentlige sektor - IT som fornyer af demokrati og service IT er et redskab til forbedring af den offentlige service i bred forstand og til en (gen)demokratisering af den politiske debat. Den offentlige sektor står overfor borgernes krav om bedre service uafhængig af tid og sted samt om mere gennemsigtighed i forvaltningen. Sammenholdt med en stramme re økonomi og vanskeligere rekrutteringsforhold har den offentlig sektor behov for at finde nye metoder til at strække ressourcerne yderligere. Øjebliksbilledet viser desuden, at interessen for det politiske arbejde er faldende, hvilket betyder, at den traditionelle lokale og regionale politiske debat langsomt devalueres. Den offentlige sektors rammebetingelser De grundlæggende rammebetingelser for den offentlige sektor i dag må antages for givne. En voldsom forøgelse af den offentlige sektors størrelse eller udvidelse af den offentlige sektors muligheder gennem markant øget skatteudskrivning er næppe realistisk. Det betyder, at en fortsat udvikling og forbedring af den offentlige sektor først og fremmest skal ske ved nytænkning med hensyn til indretning, servicetilbud til borgere og virksomheder, udnyttelse og omplacering af ressourcer. Der er i den offentlige sektor fra brugerne en stigende efterspørgsel og forventning om bedre og mere individuelt tilpassede ydelser. Sammenholdt med de grundlæggende rammebetingelser, betyder det, at den offentlige sektor til stadighed må være opmærksom på, om ressourceudnyttelsen kunne være bedre. Den demografiske udvikling med et markant stigende antal ældre og et stigende antal børn og unge om 10 år giver formentlig de største udfordringer med hensyn til anvendelse af ressourcer. De ældre vil til den tid - som resten af befolkningen - være kritiske forbrugere af den offentlige service og sammenligne og vælge ydelser på tværs af amts- og kommunegrænser. Det vil medføre en konkurrencesituation mellem de offentlige organisationer, ligesom det relativt lave antal borgere i den erhvervsaktive alder vil betyde kamp om arbejdskraften med deraf stigende krav til jobs med mening og gode betingelser for trivsel og udvikling. Fortsætter de nuværende tendenser for arbejds-, fritids- og familieliv vil der desuden fremover være krav fra borgerne - som borger - om anvendelse af den offentlige sektor, når det passer ham eller hende, og fra borgeren - som medarbejder ved det offentlige - om fleksible arbejdsvilkår, der i et vist omfang giver mulighed for at indpasse også arbejdslivet efter den enkeltes behov, afhængig af familie, bopæl osv. IT kan anvendes som et redskab til bedre udnyttelse af arbejdskraftressourcen gennem rationalisering af produktionen og omlægning af arbejdsgangene i den offentlige sektor. IT kan desuden anv endes som et redskab i bestræbelserne for at tiltrække arbejdskraften ved at give mulighed for at arbejde på andre tidspunkter end de traditionelle og andre steder end ved skrivebordet på arbejdspladsen. Den fleksible arbejdsplads kan ligeledes medvirke til, at de geografiske 5

10 barrierer for, hvor man kan bo i forhold til sit arbejde, til en vis grad kan elimineres. Derudover kan IT gennem oprettelsen af virtuelle samarbejder/organisa-tioner give muligheder for langt større interaktion mellem fysisk adskilte enheder. Særligt indenfor uddannelses-, sundheds- og det administrative område af den offentlige sektor bør IT kunne udnyttes til en imødegåelse af de strukturelle vanskeligheder, der vil være sektorens udfordring de kommende år. Den virtuelle demokratiske debat Jo mere nærværende og væsentligt borgerne oplever det demokratiske niveau, jo større valgdeltagelse. Mest markant var det ved den seneste afstemning til EU-parlamentet, hvor stemmeprocenten var på 50,5 på landsplan. Sammenligner man med seneste folketingsvalg lå stemmeprocenten her på 85,95. Stemmeprocenten ved amtskommunalvalget i 1997 lå på 71,4, men i Nordjylland var den helt nede på 68,4 som det laveste af amterne. Det lokale/regionale demokratiske niveau kan trænge til en saltvandsindsprøjtning - en fornyelse af de demokratiske rum - for igen at blive nærværende og væsentlig hos borgerne. Betragter man borgernes medieforbrug, viser det, at jo mere lokale nyhederne er, jo flere læsere, lyttere, seere. Mediebilledet i dag er dog - i hvert fald udenfor valgkampene - præget af enkelt-historier fremfor generelle debatter, så trods interessen for de nære nyheder, kan medierne ikke løfte opgaven med at levendegøre det lokale/regionale demokrati. Den demokratiske debat, der tidligere foregik i partiorganisationerne, fagbevægelsen og andre bredere foreninger og institutioner er på retur i takt med faldet i engagementet i disse bevægelser. I stedet ses græsrodsbevægelser eller foreninger, der meget stærkt involverer sig i enkeltsager. Der mangler i det nuværende samfund et mere kontinuerligt og generelt rum for den demokratiske debat. De digitale medier kan, når en tilstrækkelig mængde af borgere benytter dem intensivt som informations- og kommunikationsmedier, blive det nye mødested for borgere og politikere - et virtuelt forsamlingshus, hvor de politiske debatter kan finde sted, og hvor politikerne altid kan nås via e-post og chatfunktioner. En åben, tilgængelig og gennemskuelig sektor Åbenhed er et nøgleord for den offentlige sektor. I to betydninger: dels i form af tilgængelighed, dels i form af gennemskuelighed. De digitale medier kan med én samlet indgang til alle offentlige serviceydelser tilbyde de informationer, den kritiske forbruger behøver. Den digitale forvaltning giver desuden mulighed for adgang til personlige oplysninger og selvbetjening - uafhængigt af tid og sted. Selvbetjeningen giver mulighed for servicedifferentiering, idet de borgere, der betjener sig selv, frigør ressourcer, som kan målrettes mod de borgere, der har behov for en anden form for betjening. Den digitale borger skal til gengæld 6

11 have en række andre fordele som fx umiddelbar og udførlig information, hurtighed i ekspeditionerne og indberetning ét sted til alle offentlige instanser. Det digitale informationstilbud, hvor borgeren kan sammenligne ydelser, få indblik i det politiske og administrative arbejde samt egne sager og oplysninger, vil være med til at fjerne borgerens usikkerhed om det offentliges beslutningsgrundlag og skabe realistiske forventninger til tilbuddene. Den åbne, gennemskuelige og tilgængelige offentlige sektor vil desuden give den kritiske forbruger og samfundsborger indsigt i anvendelsen af det offentliges ressourcer og dermed fastholde og styrke den offentlige sektors troværdighed. Det vil give mulighed for en øget og mere kvalificeret debat og dialog om de politiske prioriteringer, men formentlig også øget forståelse for kompleksiteten heri. IT skal altså ses som et hjælpemiddel for den offentlige sektor - et middel til bedre ressourceudnyttelse, differentiering af servicetilbud, mere fleksible arbejdsformer samt en fornyelse af de demokratiske rum - tiltag der kan medvirke til en fortsat opbakning omkring velfærdssamfundet. 7

12 Borgeren som bruger af informationsteknologi Et projekt om bred, udvidet og kreativ anvendelse af informationsteknologien må have borgersynsvinklen centralt placeret. Det vil sige, at fokus skal være på udvikling af borgernes adgang til teknologi, barrierer herfor samt udvikling og tilgængelighed af offentlige og private tjenester, der er relevante for borgerne. Et særligt aspekt af dette er bestræbelsen på at knytte teknologiens udbredelse sammen med politiske/demokratiske projekter: IT som medie for den offentlige debat, som kilde til viden om den offentlige forvaltning i almindelighed og til forhold af stor relevans for borgeren selv osv. Borgernes brug af IT De seneste år er der sket en markant udvikling i borgernes brug af IT. Det gælder både for udbredelsen af pc er i de danske familier samt for familiernes adgang til internettet. Udbredelsen af pc er i de danske familier er på to år steget fra 48% i 1997 til 61% i 1999, mens der er sket en firedobling af andelen af familier, der har adgang til internet, fra 8% til 33%. Desuden er andelen af familier, der ikke har planer om at anskaffe sig pc, faldet markant. Figur 1. Udviklingen i familiernes besiddelse af pc og adgang til internettet i perioden Kilde: Danmarks Statistik, Pc ere og adgang til internettet. Der er store aldersforskelle, når man ser på hvilke borgere, der har adgang til pc og internet. Ifølge Danmarks Statistik har omkring 85% af personer under 56 år adgang til pc i hjemmet, på arbejdspladsen eller på uddannelsesstedet. Blandt de årige har 58% adgang til pc. Det skyldes bl.a., at en mindre andel af denne gruppe er i beskæftigelse. Med hensyn til borgernes adgang til 8

13 internettet ses det samme aldersmæssige mønster. På trods af, at over halvdelen af de årige har adgang til internettet, er det begrænset hvor stor en andel, der privat har bestilt varer via internettet. Ifølge Danske IT-billeder, Det Digitale Danmark er det kun tilfældet for 1,6% af befolkningen. Hvis man i stedet undersøger, hvor stor en andel af de personer, der har adgang til internettet, der har bestilt varer via dette medie, viser det sig, at hver femte har prøvet at bestille varer via internet. På nuværende tidspunkt findes der ikke regionale sammenligninger af borgernes brug af IT. Det er derfor uvist, om udviklingen i Nordjyllands Amt med hensyn til udbredelse af pc er i familierne og adgang til internettet har haft samme forløb som i hele landet. A- og B-hold I statusrapporten Danske IT-billeder, Det Digitale Danmark diskuteres problemet med A- og B-hold i forbindelse med IT. Problemet med A- og B-hold er baseret på frygten for, at ny teknologi kan gøre skellene i samfundet større. A-holdet bliver fortrolig med informationsteknologien via arbejde eller fritidsinteresse og bliver på den måde i stand til at udnytte dens muligheder. B-holdet vil derimod ikke få greb om teknologien og vil vige uden om den. Det vil bl.a. betyde, at B-holdets jobmuligheder indsnævres mere og mere. Danske IT-billeder, Det Digitale Danmark belyser sammenhængen mellem alder, indkomstforhold, uddannelsesniveau og anvendelsen af internettet. Resultaterne viser, at der kan være en tendens til, at befolkningen opdeles i et informationsteknologisk A- og B-hold. Lavindkomstgrupperne, gruppen af ældre samt personer uden uddannelse eller med en kortere uddannelse har markant lavere internetbrug sammenlignet med de øvrige grupper. A- og B-holdsproblematikken er således stadig aktuel, hvorfor det er vigtigt løbende at følge de forskellige samfundsgruppers anvendelse af IT. Desuden er det vigtigt, at der tages særlige hensyn til B-holdets muligheder for elektronisk kommunikation, så B-holdet i videst muligt omfang integreres og ikke isoleres i informationssamfundet. Det kan fx være tiltag, der modvirker, at handicappede bliver isolerede, fordi de som følge af deres handicap er afskåret fra at anvende teknologien. Eller tiltag, der giver flygtninge og indvandrere et bedre og mere målrettet informationsmateriale og yder en service, som understøtter princippet om hjælp til selvhjælp, aktivering og integrering i samfundet. 9

14 Status 10

15 Den offentlige sektor i Nordjylland Den offentlige sektor i Nordjylland er klart på omgangshøjde set i en landssammenhæng. Der er tale om en bred, varieret og dækkende buket af servicetilbud til borgere og erhvervsliv. Ydelserne bliver produceret og leveret med øje for potentielle samarbejdsmuligheder, såvel inden for den offentlige sektor som mellem offentlige og private virksomheder. IT i de nordjyske kommuner De nordjyske kommuner har stort set alle de grundlæggede forudsætninger for at sætte yderligere fokus på videreudvikling af demokrati, service, kommunikation og administration med brug af nye IT-muligheder. Kommunerne har visionerne for udstrakt udnyttelse af fx internet, intranet og elektronisk sagsstyring. Naturligvis er der tale om flere forskellige ambitionsniveauer, men der er generelt stor vilje og parathed til at sætte IT på den politiske og ledelsesmæssige dagsorden med nye initiativer og projekter. Stort set alle administrative medarbejdere har adgang til en pc med standard kontorværktøjer og relevante fagsystemer - og andre medarbejdergrupper har eller er på vej til at få adgang. Alle kommuner har gennemført eller er i gang med at planlægge sammenkobling af rådhus, institutioner, skoler og biblioteker. I flere kommuner har alle medarbejdere internetadgang, og flere skoler og biblioteker tilbyder internetadgang. En lang række kommuner har hjemmeside, mange er på vej, og nogle har grundige overvejelser om at gå på nettet. Kommunerne samarbejder med erhve rvslivet om fx bynet, og der er flere eksempler på samarbejde mellem kommunerne om nye tiltag på IT-området. Administration og kommunikation På det administrative område er der tale om en dækning med pc-arbejdspladser på tæt ved 100%. Medarbejderne har typisk adgang til standard kontorværktøjer, heraf mange med mulighed for elektronisk journalisering og ekstern mailkommunikation. Som en integreret del af dagligdagen benytter medarbejderne relevante fag-systemer. Flere og flere medarbejdere får direkte adgang til internettet, og i mange kommuner arbejdes der på at indarbejde mulighederne for informationssøgning på nettet. De fleste kommuner har overvejelser om at bruge et internt internet - et intranet - fx til personalehåndbøger og interne referater, men kun få har endnu for alvor indført intranet. Geografiske informationssystemer (GIS) samt elektronisk sags- og dokumentstyring, incl. indscanning af dokumenter, er desuden i støbeskeen hos en lang række kommuner, men også på disse områder har kun et mindre antal implementeret egentlige løsninger. På institutioner og skoler er der en fortsat udvikling i at udbrede pc-arbejdspladser. Adskillige biblioteker tilbyder borgerne adgang til internettet, ligesom der på flere skoler er adgang til internet. Der skelnes i flere kommuner klart mellem det administrative net med højsikkerhed - og net med adgang for 11

16 skoleelever, biblioteksbrugere m.v. En sammenhængende elektronisk infrastruktur er et vigtigt punkt på kommunernes IT-dagsorden. På rådhusene hænger pc-arbejdspladserne sammen i netværk og i mange kommuner er rådhus, institutioner, skoler og biblioteker koblet sammen med netforbindelser. En række kommuner er netop nu i gang med at planlægge eller færdiggøre opkoblingsprojekter. Elektronisk borger- og virksomhedsservice - internet De fleste kommuner har eller er lige på trapperne med en internet-hjemme side rettet imod borgere og erhvervsliv. I første omgang hovedsageligt med generel serviceinformation, men også med byrådsdagsordener/referater og enkelte med fx åbne postlister. Kommunerne gør sig mange strategiske overvejelser i forhold til internet - for de flestes vedkommende med helt klare visioner om at udvikle hjemmesiden til at rumme en bred vifte af funktioner til selvbetjening. Flere nævner økonomi, medarbejderudvikling og lovmæssige forhold (digital signatur) som de vigtigste forudsætninger for at udvikle dette område. I det strategiske arbejde med at udvikle muligheder - og leve op til efterspørgslen - på internetområdet er der en del kommuner, som arbejder i retning af at etablere egentlige bynet i tæt samarbejde med kommunens erhvervsliv og turistforeninger. Tanken om, at borgere og virksomheder skal kunne hente information om kommunen ud fra én byportal, er udbredt i de nordjyske kommuner. Hjemmearbejdspladser og politikerarbejdspladser De fleste kommuner har overvejelser om at indføre enkelte eller flere hjemmearbejdspladser. De kommuner, som er i gang på dette område, har typisk fået de første erfaringer med hjemmearbejdspladser til politikere, chefgrupper og ITmedarbejdere. Favorable hjemme-pc ordninger nævnes også af flere kommuner - i de fleste tilfælde kombineret med, at medarbejderne forpligter sig til at tage pc-kørekort. Erfaringerne med hjemmearbejdspladser er hovedsageligt gode. Initiativer og samarbejde På IT-området er der et veludviklet samarbejde på tværs af de nordjyske kommuner. Flere kommuner har fx været i fælles EU-udbud - der er løbende erfaringsudveksling og samarbejdsideer på tværs af kommunegrænserne. Enkelte kommuner har deltaget i Forskningsministeriets forsøg og initiativer (fx spydspids og forsøg med åbne postlister), og flere kommuner deltager i fælles IT-forsøg på ældreområdet. Flere skoler deltager i pædagogiske forsøg med ITaspekter, og datastuer for borgerne har også været på flere kommune rs dagsorden. Et par kommuner deltager i forsøgsprojekt om digital kommuneplan, og i det hele taget er der opmærksomhed på den virtuelle kommune - tværgående forsøgs- og samarbejdsmuligheder fx i forhold til at nyttiggøre de nyeste IT-muligheder. Flere steder har kommune, erhvervsliv, antenneforeninger og kabel-tv-leverandører samarbejdet om graveprojekter i forbindelse med etablering af høj- 12

17 hastighedsnet i kommunen til gavn for virksomheder, kommunen og borgerne. Generelt er der fokus på et tæt samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Organisation og ledelse Der er generelt parathed, såvel politisk som administrativt, til at sætte en ledelsesmæssig dagsorden, der retter opmærksomheden mod at udnytte ITmulighederne optimalt - ud fra både økonomiske og servicemæssige betragtninger. Et stort antal af kommunerne har et IT-koordinerende forum, som behandler ITrelaterede spørgsmål i kommunen - lige fra erfarings- og ideudveksling til udarbejdelse af strategier, planer og indstillinger. I forbindelse med indførelsen af kontorpakkerne er der investeret i brugeruddannelse, ofte i samarbejde med den lokale handelsskole. Stort set alle har, i større eller mindre målestok, egen IT-organisation med IT-koordinatorer, supportere mv. IT i Nordjyllands Amt Nordjyllands Amt har med stor succes gennemført en række store IT-projekter de seneste år, og har dermed fået standardiseret og ensartet IT-verdenen internt. Der er stort set implementeret standard kontorpakker på alle amtets administrative maskiner. De største institutioner i amtet har siden 1997 haft adgang til internet og amtets intranet, mens de mindre institutioner blev tilkoblet i løbet af Amtsgården er driftscentrum for hele amtet for al datakommunikation til internettet. Standardsystemer som økonomi- og lønsystem, elektronisk post og journalsystem bruger også Amtsgårdens faciliteter som centrum. Sygehusene har imidlertid en række systemer, som drives af sygehusene selv. Disse systemer anvender amtsnettet som motorvej og er omtalt nedenfor. Amtet har i godt fire år givet politikerne adgang til elektroniske services på Amtsgården, og fra medio 1997 fik alle adgang til internet. Nordjyllands Amts intra- og internet blev etableret samme år. Begge net tilbyder i dag store mængder af information - på internettet information til borgere, virksomheder og samarbejdspartnere - på intranettet information, som medarbejderne kan benytte i deres daglige arbejde. Både inter- og intranet tilbyder desuden interaktive muligheder. Amtets internetsider giver mulighed for on-line debat mellem borgere og politikere, bestilling af materiale, deltagelse i et naturovervågningsprojekt m.m. Intranettet giver bl.a. medarbejderne adgang til debatsider og on-line handelsplads. IT-på sundhedsområdet Det væsentligste IT-projekt på sundhedsområdet er etablering af den elektroniske patientjournal, hvilket som minimum skal forstås som et medie, der gør alle relevante data tilgængelige for personalet på en integreret og præsentabel form. 13

18 Udviklingen hæmmes i høj grad af mangel på standarder, og derfor bruger amtet primært kræfterne på forsøgsprojekter. Selv om enkelte amter på dette punkt har taget større initiativer, er udviklingen fortsat kun under opstart. Nordjyllands Amt har på flere områder markeret sig som front-figur, når det handler om IT og sundhedssystemer. Med hensyn til EDI-meddelelser mellem læger, apoteker og sygehuse har amtet i lang tid været frontfigur i forhold til de øvrige amtet. Amtets laboratoriesystem har desuden længe været bundet op på amtsnettet. Der er for nylig etableret et projekt, som skal styrke kommunikationen mellem de praktiserende læger og amtet. Der er placeret en webserver på et beskyttet område af amtets firewall, hvor alle amtets læger med tiden vil kunne sende og modtage meddelelser fra amtet. Amtet har i første omgang valgt en internetløsning for lægerne. Det skyldes primært, at amtets læger har et frit internetabonnement hos DADL (Den Almindelige Danske Lægeforening), og at det vil være meget omkostningsfuldt at etablere netløsninger i stil med de små institutioners ISDN-net, set i forhold til det kortsigtede behov. Når de praktiserende læger på et tidspunkt skal have adgang til en patients elektroniske journal på et sygehus, vil behovet for bedre netv ærksforbindelse end telefonmodem helt klart være til stede. Billednetprojektet mellem Århus, Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands Amt har længe været en stor succes. I dag sendes der fx dagligt røntgenbilleder mellem Nordjyllands Amt og Århus Amt. IT på Teknik- og Miljøområdet På Teknik- og Miljøområdet går IT-udviklingen i stigende grad mod at samle data i en GIS-database. Nordjyllands Amt har den tekniske viden til at gøre GIS-data tilgængelig for borgerne. Den nuværende vurdering er dog, at så længe borgerne bruger almindelige modemforbindelse, er IT-infrastrukturen ikke moden til at sprede de digitale geografiske data. Nettet er livsnerven Nordjyllands Amt har i dag et data-netværk, som forbinder Amtsgården med omkring 200 institutioner, alle politikerne og knap 80 hjemmearbejdspladser. Amtets nye net kan fra starten af år 2000 også håndtere intern telefoni i amtet. Denne integration af telefoni og data skaber betydelige besparelser. Nettet er en af hovednerverne i amtets IT-strategi og bruges til fx elektronisk post, internet-adgang til alle ansatte, elektronisk klient-journal på det sociale område, økonomi- og lønsystem samt en række mindre administrative systemer. Ud over adgang til de fælles administrative systemer bruges amtsnettet på Sundhedsområdet til Edifact-meddelelser, Blodbank-system, Laboratoriesystemer (Labka) og forsendelse af røntgenbilleder. Sidstnævn te sendes i visse tilfælde videre til vurdering hos eksperter i andre amter alt afhængig af, hvor den ønskede kompetence findes. Forsendelse af digitale billeder er stadig i sin spæde start, og en udvidelse vil kræve lidt mere kapacitet på amtsnettet. På undervisningsområdet valgte Nordjyllands Amt fra starten at lade alle 14

19 gymnasier og VUC er blive tilknyttet Sektornettet. Sektornettet er i Nordjyllands Amt den primære leverandør af internet-adgang på undervisningsområdet. Disse institutioner har samtidig adgang til amtets administrative systemer direkte gennem Sektornettets administrative ben og amtets firewall. Det nuværende net er tilstrækkeligt - indtil det skal transportere video, billeder og grafik De fleste administrative systemer på amtsnettet er i dag tegnbaserede, og dermed er en væsentlig del af kravene til nettets kapacitet dækket ind, som det er nu. En undtagelse fra denne regel er journalsystemet, som anvendes på Amtsgården og på op mod 50 sociale institutioner (ISDN-net). Journalsystemet kan også håndtere scannede dokumenter, men dermed forøges svartiderne kraftigt. Hvis nettet i fremtiden skal håndtere store scannede dokumenter som fx klientbreve og fakturaer eller EDI, digitale billeder og video, kræver det en betydelig opgradering af nettet. Der kan på 18 måneder etableres et komplet lysledernet for hele amtet Nordjyllands Amt har tidligere fået udarbejdet et tilbud på et lysledernet, som dækker alle større byer i Nordjylland. Nettet er ydermere designet således, at alle kommunale rådhuse i amtet blev dækket. Lyslederprojeket kan også være et centralt element i at forbedre adgangen til internet for både virksomheder og borgere. Projektet er endnu ikke gennemført, men analyserne og vurderingerne er stadig gældende. 15

20 Uddannelsesområdet I Nordjylland er der et bredt spektrum af uddannelser lige fra folkeskolen over ungdomsuddannelser, voksenuddannelser, erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser til mellemlange videregående uddannelser og længerevarende videregående uddannelser på universitetsniveau. Universitetet ligger geografisk placeret i Aalborg, men ellers er uddannelsestilbudene spredt over hele regionen. Det er kendetegnende, at IT indgår som en naturlig og væsentlig del af undervisningen på de forskellige institutioner. Samtidig er en stor del af uddannelses- og efteruddannelsestilbudene rettet mod IT på mange niveauer. Udover universitetet består uddannelsesbilledet af ca. 200 folkeskoler, 13 gymnasier/hf, fem handelsskoler, fem tekniske skoler, tre landbrugsskoler, en søfartsskole, en skipperskole, syv voksenuddannelsescentre (VUC) med satellitafdelinger, tre arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) med satellitafdelinger, to sygeplejeskoler - den ene med radiografskole, en jordemoderskole, en ergoterapeutskole, en fysioterapeutskole, tre pædagogseminarier, et lærerseminarium og et seminarium, der udbyder begge disse uddannelser, et seminarium for håndværk og design samt en række private udbydere. Uddannelsesområdet i Nordjylland er karakteriseret ved at være sammenhængende og samarbejdende. Folkeskolen IT som en integreret del af undervisningen i folkeskolen startede allerede tidligt i Nordjyllands Amt og har været systematisk støttet op gennem årene. Skolerne er i front med integration af IT i undervisningen. Det skyldes, at IT-anvendelsen har været kontinuerligt støttet via investeringer i udstyr og uddannelse af lærere. I dag har alle skolerne lokale netværk, der er koblet sammen og har forbindelse til Sektornet. Brugen af elektronisk post har udviklet sig i takt med etableringen af netværket, og i dag bruges post- og konferencesystemer intensivt. Et af de målrettede tiltag på at forbedre IT i folkeskolen er, at alle lærere på skolerne er ved at erhverve Det pædagogiske IT-kørekort over en tre-årig periode. I indeværende år deltager ca. 500 lærere i kursusaktiviteten, der afvikles som fjernundervisning. Desuden har tre skoler et forsøg kørende med opstilling af en hjemmearbejdsplads hos alle lærere med mulighed for netværksforbindelse. Der arbejdes også på at etablere et forsøg, hvor alle elever i en klasse får stillet udstyr med opkobling til skolens server til rådighed hjemme. Gennem mange år har der været et samarbejde med kabel-tv, så elevernes maskiner kan blive koblet til skolens servere via kabel-tv nettet. Administrativ IT 16

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Vil du kende nogen? ...som kender nogen... ...som kender nogen... ...som kender nogen...

Vil du kende nogen? ...som kender nogen... ...som kender nogen... ...som kender nogen... Vil du kende nogen?...som kender nogen......som kender nogen......som kender nogen... Netværk med omtanke BrainsBusiness ICTNORCOM er netværksforeningen, der samler virksomheder i Nord Danmark, som beskæftiger

Læs mere

VUC Koldings it-strategi

VUC Koldings it-strategi VUC Koldings it-strategi Vedtaget på SU den 4.9.2009 Side 1 Indhold 1. Generelt... 3 2. It infrastruktur... 3 Målsætninger:... 3 Brugerfokuseret infrastruktur... 3 Netværk fysisk... 3 Netværk trådløst...

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere