Kvalitativ og kvantitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ og kvantitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København"

Transkript

1 Kvalitativ og kvantitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København

2

3 Jan Frederiksen Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen Kvalitativ og kvantitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København Hvis der ikke havde været mulighed for e-learning, så havde vi bare fortsat i vores gamle job. (Studerende på e-læringsuddannelsen til bygningskonstruktør i Næstved) IMODUS University College Sjælland Januar 2013

4 Jan Frederiksen, Ove Christensen, Karsten Gynther & Trine Brun Petersen Kvalitativ og kvantitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København 1. udgave 2013 IMODUS/University College Sjælland Omslag: Vibeke Lihn Omslagsfoto: Jonas Hasle Tryk: Kopicentralen, RUC Sats: Vibeke Lihn ISBN Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indhold Forord... 9 DELRAPPORT 1: Kvalitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København Resumé konklusioner og anbefalinger Metode Design Based Research Principper for Design-Based Research projekter DBR er intervenerende i praksis Designprocessen er iterativ DBR er kollaborativ DBR er teoriorienteret Hvordan udføres et DBR projekt? Blended Learning Myter om blended learning Introduktion til blended Learning Begrundelser for blended learning Forskellige former for blended learning koncepter Pædagogisk grundsyn i blended learning IHK: Historie, rekrutteringsprofil og pædagogiske profil IHKs pædagogiske profil IHKs pædagogiske profil og rekrutteringsgrundlag Brugerundersøgelsen Analysestrategi Kategorier Rekrutteringsprofiler

6 Designprincipper Stilladsering og fleksibilitet Designprincipper for satellitmodel Designprincipper for fleksibel model Designprincipper og konkret rekruttering Lead-user og uddannelsesudvikling Konklusion og perspektiver for det videre arbejde Litteratur DELRAPPORT 2: Kvantitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København Undersøgelsens design og formål Overordnet formål Kvantitative analyseformål, design og designrevisioner Undersøgelsens produkt Rapportens opbygning Resume af fund Kohorterne variation i rekruttering Kønsvariation Variation mellem uddannelser udbudt på IHK Variation mellem kommunerne hvorfra der rekrutteres Metodiske og empiriske forhold Risikofaktorer Risikofaktorbegrebet Risikofaktorer lav uddannelse og frafald Dataudtræk De tre indeks Studenterpopulationen studiemæssig og demografisk karakteristik Køn, og uddannelse Familiesituation og demografi Beskæftigelse og indkomst

7 Familieforholdsindeks Socioøkonomisk baggrund og uddannelseskapital Uddannelseskapital Økonomisk kapital Samkørsler af de tre indeks Handlefrihed og Uddannelseskapital Økonomisk kapital og uddannelseskapital Handlefrihed og Økonomisk kapital Risikofaktorer og rekrutteringen til IHK Kohorterne Uddannelsesretninger og indeks Uddannelsesmæssig handlefrihed Uddannelseskapital Økonomisk kapital Køn og de tre indeks Handlefrihed og køn Økonomisk kapital og køn Uddannelseskapital og køn Rekrutteringskommunerne Kommuner og handlefrihedsindeks Kommuner og Uddannelseskapital Kommuner og økonomisk kapital Kommuner og rekrutteringspotentiale Rekrutteringsstrategiske overvejelser Litteratur

8

9 Forord Denne kortlægning indgår i et delprojekt under IMODUS-projektet, 1 hvor Ingeniørhøjskolen i København (IHK) i samarbejde med University College Sjællands forskning og udviklingsafdeling skal: 1. Udvikle et fleksibelt adgangsgivende kursus (AK) til ingeniøruddannelserne rettet mod unge mænd i Region Sjælland. 2. Kortlægge behovet for fleksible linjer i ingeniøruddannelserne rettet mod Region Sjællands unge med kompetencer til at begynde på en videregående uddannelse inden for det teknisk-, naturvidenskabelige felt. 3. Udvikle strategier til at øge de unges mobilitet i forbindelse med uddannelse herunder udvikling og afprøvning af fleksibelt tilrettelagte ingeniøruddannelser. Specifikt indgår uddannelserne: Stærkstrøm og Bæredygtig energiteknik samt Byggeri og Infrastruktur. 2 Denne rapport kortlægger behovet for at udvikle fleksible diplomingeniøruddannelser og et fleksibelt adgangskursus til Ingeniørhøjskolens uddannelser i Ballerup. Kortlægningen er delt i en kvantitativ undersøgelse, som kan fortælle, hvor mange studerende, der er i Region Sjælland af den type, som IHK allerede kender og rekrutterer, og en kvalitativ undersøgelse, som kan bidrage til at udpege nye brugerprofiler og heraf følgende designprincipper for, hvordan en blended learning uddannelse kan tilrettelægges i tid og rum, samt hvilke pædagogiske principper en sådan uddannelse kan bygges op omkring med henblik på at rekruttere nye typer af studerende til IHKs uddannelser. Rapporten er delt i to dele. Først præsenteres resultaterne af den kvalitative undersøgelse, som er foretaget af Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine Brun Petersen, Videncenteret Educationlab, Forskning og Udvikling, University College Sjælland. Dernæst præsenteres den 1 IMODUS: 2 Udvikling af fleksibelt adgangsgivende kursus til IHK (blended learning) 9

10 kvantitative undersøgelse, som er foretaget af Jan Frederiksen, Videncenteret CUPP, Forskning og Udvikling, University College Sjælland. Undersøgelserne kan læses af alle, som arbejder med udvikling af nye fleksible uddannelser og kan gennem sine metoder og analyser inspirere bredt til tilrettelæggelse af blended learning koncepter, der matcher nye brugergruppers behov og vilkår. Som sådan kan undersøgelsen læses som et casestudium med bred relevans for alle uddannelsestyper i den danske uddannelsessektor. Undersøgelsens analyser og anbefalinger er alene forfatternes. Rapporten er lagt i sin oprindelige form med farver på IMODUS-projektets hjemmeside (http://imodus.dk/), hvilket gør graferne i delrapport 2 lettere at læse. Venlig hilsen Karsten Gynther Forskningskoordinator for IHKs blended learning projekt Leder af Educationlab forskningsprogram for Teknologi, Uddannelse og Velfærd Forskning og Innovation University College Sjælland 10

11 Delrapport 1: Kvalitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learninguddannelser på Ingeniørhøjskolen i København Ove Christensen, Karsten Gynther, Trine Brun Petersen Resumé konklusioner og anbefalinger Den kvalitative undersøgelse er inspireret af antropologisk metode i den forstand, at den søger at afdække de studerende og potentielle studerendes forestillinger og værditilskrivninger omkring uddannelse, hverdagsliv og digitalisering. Denne bygger på et større, kvalitativt kortlægningsarbejde, hvor vi har kortlagt: Om der er et uudnyttet potentiale for at tiltrække flere studerende til IHK fra yderområderne i Sjælland Hvem disse studerende i givet fald måtte være Hvad der skal til for at tiltrække dem Udfordringen har været at undersøge en gruppe, der ikke er klart defineret. For at kunne beskrive gruppen af potentielle studerende er der foretaget 20 semi-strukturerede interviews med i alt ca. 60 informanter bestående af enkeltpersoner og fokusgrupper blandt følgende 7 typer af informanter: 1. Studerende og undervisere på IHKs tre involverede uddannelser, AK, Byggeri og infrastruktur og Stærkstrøm (de studerende fra Stærk- 11

12 strøm kom dog ikke til interviewet og er derfor ikke repræsenteret i undersøgelsen) 2. Studerende på IHK fra regionens yderkanter (dvs. med mere end 1 times transport hver vej) 3. Potentielle studerende, der selv har henvendt sig til IHK med spørgsmål om uddannelsen 4. Studerende på IHKs fødekædeuddannelser, nærmere bestemt CELF Nykøbing, hvor vi har interviewet HTX studerende på sidste år af deres uddannelse 5. Studerende og undervisere på e-uddannelsen til bygningskonstruktør på EASJ, Næstved 6. Studerende og undervisere på e-uddannelsen til el-installatør på CELF, Nykøbing 7. Arbejdsløse elektrikere i det tidligere Storstrøms Amt, rekrutteret gennem Dansk El-forbunds lokalafdeling På baggrund af undersøgelsen konkluderer rapporten, at der er muligheder for, at IHK kan rekruttere flere studerende fra yderområderne, end de i forvejen gør. Dette vil kræve udvikling af et eller flere uddannelsesdesigns, der i tilrettelæggelsesformen afviger fra IHKs nuværende model, som i høj grad bygger på tilstedeværelsesundervisning på IHKs lokalitet i Ballerup. Undersøgelsen konkluderer imidlertid, at nye uddannelsesdesigns kan bygges op omkring IHKs nuværende pædagogiske profil, idet det kun er tilrettelæggelsen i tid og rum, som skal ændres for at kunne tiltrække nye typer af studerende. De potentielle nye studerende kan opdeles i to grupper ud fra, hvilke behov de har for fleksibilitet og lærerstøtte i et uddannelsesforløb. Den første gruppe består af håndværkere, der er socialt etablerede med økonomiske og sociale forpligtelser. Personer i denne gruppe er karakteriseret ved, at de vil fastholde muligheden for en indtægt fra lønnet arbejde ved siden af studierne. Dette kræver et uddannelsesdesign, hvor uddannelse foregår uden for almindelig arbejdstid. Et meget fleksibelt blended learning-design vil kunne tiltrække denne gruppe. Det vurderes også, at mange i gruppen vil have gode muligheder for at gennemføre studierne, da de er meget stærkt (indre)-motiveret for uddannelse. Gruppen er ikke isoleret til yderområderne, men eksisterer uafhængig af urbanitet. 12

13 Vi vurderer derfor, at der vil være et stort forretningspotentiale i at udvikle et uddannelsesdesign, der er så fleksibelt, at man kan kombinere det med et arbejde af et vist omfang, idet IHK med et fleksibelt uddannelsesdesign vil kunne tiltrække studerende med sociale og økonomiske hverdagslivsforpligtigelser fra hele Sjælland inklusiv København samt også fra andre regioner i Danmark, idet IHK med et udbud af et fleksibelt uddannelsesdesign vil være markedsledende i Danmark. Den anden gruppe er mere heterogen og består af netop færdiguddannede fra de gymnasiale uddannelser, håndværkere og specialarbejdere. Denne gruppe foretrækker at uddanne sig i eller nær ved lokalområdet (som ikke er nærmere specificeret), idet denne gruppe har en positiv værditilskrivning af det lokale og regionale i modsætning til storbyen, som de gerne vil undgå at skulle flytte til Denne gruppe kan tiltrækkes ved at forlægge undervisningen eller dele af den til lokalområderne, hvor de studerende i dag bor. Parallelundervisning i satellitter er her et oplagt bud på et design, der tilgodeser denne gruppe. Det er klart, at det kræver flere satellitter at dække hele Sjællandsområdet. Det vurderes, at denne gruppe er mindre end den ovenfor nævnte, og med baggrund i denne undersøgelse er det ikke muligt at vurdere, om der er et egentligt forretningspotentiale i at udbyde AK og ingeniøruddannelserne i en satellitmodel. Rapporten anbefaler, at der arbejdes videre med udvikling af to forskellige uddannelsesdesign fleksibel uddannelse og satellituddannelse der bygger på to sæt af designprincipper. Designprincipper for fleksibel uddannelse: Maksimal fleksibilitet i tid og rum Kollaborativt Praksisorienteret Konkrete projekter der ligner virkeligheden Fagligt fokuseret Fælles synkrone studieaktiviteter uden for almindelig arbejdstid Synlige undervisere men ikke nødvendigvis fysisk Hurtig feedback Skarpe deadlines 13

14 Designprincipper for satellituddannelse: Fremmøde på fysisk lokalitet Kort afstand til hjemmet 3 Lærerstyring Praksisnær undervisning Ligne arbejdslivet (Projektorganisering) Faste rammer Nærhed til undervisere også fysisk Deadlines, der skal overholdes Kontrol Mødepligt Sociale aktiviteter Begge sæt af designprincipper er gældende både for AK og ingeniøruddannelserne. Vores undersøgelse viser, at der ikke er særlige krav i forhold til, om det er det adgangsgivende kursus, der skal gennemføres, eller om det er selve uddannelsen som ingeniør. Det er de samme livssituationer, der er afgørende for den potentielle studerendes uddannelsesvalg. Undersøgelsen viser, at der ikke er forskel på brugerbehov i gruppen med store sociale og økonomiske forpligtigelser, når vi ser på de potentielle nye studerende, som skal have AK, før de kan starte på ingeniøruddannelserne, og på dem som allerede har en adgangsgivende uddannelse. Dette betyder, at skal IHK gå ind i markedet for fleksible uddannelser skal dette ske både for AK og for ingeniøruddannelserne, idet flere informanter kun ser et fleksibelt uddannelsesdesign som en interessant mulighed, hvis de kan få en hel uddannelsesvej dækket med fleksibelt tilrettelagt undervisning. Derfor anbefales det at udbyde såvel AK som ingeniøruddannelserne som fleksible blended learning-forløb. Det anbefales, at der arbejdes videre med koncepterne fleksibel uddannelse og satellit/parallelundervis- 3 Det er ikke undersøgt, hvor lang transport eller hvor høj/lav grad af urbanitet, der er afgørende. Det afgørende er, at den studerende ikke føler, at det er nødvendigt at flytte til byen for at uddanne sig. 14

15 ning gennem inddragelse af underviserne på IHK i et workshop-baseret udviklingsforløb, hvor også andre interessenter løbende kan inddrages. Det anbefales videre, at der efter en diskussion af rapporten med relevante interessenter udarbejdes konkrete projektplaner for henholdsvis det videre udviklingsforløb og undervisernes kompetenceudvikling, og at disse forelægges ledelsen. Det vurderes, at et udviklingsarbejde af denne karakter kræver høj grad af ledelsesopbakning. Undersøgelsens primære resultat, at et fleksibelt tilrettelagt AK og fleksibel tilrettelagte ingeniørlinjer vil kunne tiltrække en helt ny målgruppe til IHK, adskiller sig ikke fra det, som en række andre uddannelsesinstitutioner i Danmark har opdaget og handlet efter. At der findes en ny målgruppe af betydelig størrelse til danske uddannelsesinstitutioner, hvor de potentielle studerende grundet deres livsfase (hverdagslivsforpligtigelser) ikke har haft mulighed for at videreuddanne sig, før uddannelsesinstitutionerne har udviklet og udbudt en model for et fleksibelt uddannelsesdesign. Om IHK vil følge denne uddannelsestrend med fleksible uddannelser og livslang læring må være et internt direktionsspørgsmål på IHK, idet undersøgelsen viser, at en sådan beslutning vil være en afvejning mellem institutionsstrategiske interesser, institutionskulturelle interesser, uddannelsesfaglige interesser og interesserne hos de studerende, som ønsker en ingeniøruddannelse, men som i dag ikke kan tage en sådan. Metode Imodus-projektet bygger på en antagelse om, at udviklingen af nye løsninger på uddannelsesområder har svært ved at slå igennem uden involvering af dem, der skal anvende de udviklede løsninger i praksis, nemlig de unge mænd. Uden indsigt i brugernes hverdagsliv (herunder de socio-økonomiske og kulturelle rammefaktorer), uddannelsesmotivation og -præferencer er risikoen for at udvikle noget, der ikke i praksis accepteres af brugerne, alt for stor. Dertil kommer, at brugerne i kraft af deres buttom-up perspektiv, ofte sidder inde med vigtig viden, som let kan blive overset i de politiske og økonomiske processer, der går forud for og er styrende for en udviklingsproces. Det er dog vigtigt, at 15

16 pointere, at brugerkategorien i et projekt som dette ikke kun omfatter slutbrugeren, nemlig de studerende, men også en række andre aktører; eksempelvis undervisere, der sidder inde med vigtig viden om IHKs nuværende studerende og pædagogiske og fagdidaktiske praksis, studievejledere på både IHK og andre uddannelsesinstitutioner, IHKs ledelse samt det omgivende samfund, hvis politiske rammesætning af uddannelse spiller en indirekte rolle for aktørenes forventninger og ageren. Den grundlæggende tanke i et brugerinvolverende udviklingsprojekt som IMODUS er således, at inddragelse af aktørernes perspektiver bidrager til et både realistisk, praktisk gennemførligt og robust uddannelsesdesign. Udviklingen af en blended learning model til IHKs AK kursus og de to deltagende ingeniørlinjerne har med dette udgangspunkt flere metodiske inspirationskilder, idet både teori og erfaringer fra brugerdrevne innovationsprojekter (Gynther 2010, aktionsforskning (Lewin 1946, Nielsen 2004) og Design Based Research (Brown 1992, Collins 1992, Barab & Squire 2004, Gravemeijer & Coob, 2006) er baggrund for IMODUS-projektets forsknings- og udviklingsdesign. Design Based Research har i særlig grad inspireret til udvikling af den innovationsmodel, som IMODUS projektet er bygget op omkring, hvilket er baggrunden for at denne tradition kort introduceres. Design Based Research Design-Based Research (også kaldet Design Research eller Design Eksperiment) er forskning, der som sit genstandsfelt har uddannelsesudvikling, og som samtidig er designbaseret. At forskningen er designbaseret betyder inden for DBR-tilgangen, at ny viden genereres gennem processer, som samtidig udvikler, afprøver og forbedrer et design. Den type af design, som DBR-projekter arbejder med, er uddannelsesdesign (Akker 2006), didaktisk design (Andreasen 2008) eller læringsdesign (Wenger 2004), og designprocessen karakteriserer den formgivningsproces, det er at udvikle, afprøve og forbedre et læringsmiljø. Designbegrebet i Design-Based Research kan i den forstand defineres som en systematisk, planlagt og gennemtænkt kolonisering af tid og rum i et foretagenes tjeneste (Wenger, 2004 s. 258), hvor dette foretagende i dette projekt 16

17 er Ingeniørhøjskolen i København, og koloniseringen af tid og rum er det konkrete blended learning koncept, som projektet skal udvikle. Principper for Design-Based Research projekter DBR-projekter er tilrettelagt ud fra en række forskningsprincipper, der både kan karakterisere og guide forsknings- og udviklingsprocessen (Amiel & Reeves, 2008). DBR er intervenerende i praksis DBR består af iterative processer i form af designafprøvning, evaluering, analyse og forbedring DBR er kollaborativ DBR er teoriorienteret DBR er intervenerende i praksis DBR intervenerer i praksis med nye designs, som afprøves i en konkret praksissituation. Designorienteringen betyder, at udvikling og afprøvning af prototyper bliver et centralt fokus i et DBR-projekt. Prototyping er den proces, hvor designs udvikles, evalueres og forbedres gennem en systematisk proces. Prototypeafprøvningen foregår altid i en praksiskontekst. De første prototyper til et nyt blended learning-koncept på IHK er blot et første udkast, som måske kun demonstrerer de grundlæggende principper i konceptet. Men jf. IHKs projektplan for projektet skal prototyperne udvikles til delvise eller fuldt udviklede designs i form af en konkret og anvendelige model for tilrettelæggelsen af såvel AK som de to deltagende ingeniørlinjer. Designprocessen er iterativ Design-eksperimenter handler ikke blot om at teste om noget virker selvom det selvfølgelig er en del af processen, hvilket allerede eksperimenterne på IHK i foråret 12 har vist. Design-eksperimenter består af iterative forløb, som tester og forbedrer designet i praksis med det formål, at de udviklede designs kan blive så robuste, at de kan anvendes i for- 17

18 skellige kontekster (disessa & Cobb, 2004) dvs. i forhold til forskellige hold studerende på IHK, samt at ikke kun særligt dedikerede (ildsjæle) af IHKs undervisere kan undervise på blended learning-uddannelsen. Et robust design understøtter derved en anderkendt (ny) praksis for, hvordan man kan tilrettelægge en ingeniøruddannelse eller AK. Udvikling af et blended learning koncept til IHK vil derfor forløbe som en serie af forløb i form af test og forbedringer. Det er vigtigt løbende at indsamle data med henblik på at kunne redefinere problemer, mulige løsninger og de principper, som ligger bag en foreslået løsning. Analyser og refleksion over data anvendes til at skabe nye designs, som efterfølgende igen afprøves, evalueres, analyseres og re-designes. Den løbende evaluering er derfor vigtig og handler om at undersøge om designet er gennemførligt i en hverdagspraksis, om det er relevant for deltagerne at bruge, om designet bevarer sin legitimitet i forhold til deltagernes artikulerede krav til designet, og om det er effektivt i forhold til tid, økonomi, oplæringstærskel mv. (Mckenney et al., 2006). Den løbende evaluering, som UCSJ og IHK vil lave sammen, handler på denne måde om at lukke gabet mellem det intenderede, det implementerede og det realiserede design hvor sidstnævnte er den oplevelse, som deltagerne (undervisere og studerende) har med det udviklede koncept. (Mckenney et al., 2006). DBR er kollaborativ Den grundlæggende antagelse, at deltagere fra praksis er værdifulde og nødvendige partnere i et DBR-projekt, får store konsekvenser for planlægning og gennemførelse af et DBR-projekt. Samarbejdet med deltagere fra praksis (studerende og undervisere) er nødvendigt med henblik på problemidentifikation, i arbejdet med at finde de karakteristiske træk ved en potentiel løsning, samt når man iterativt afprøver og forbedrer et koncept. DBR er teoriorienteret De designs, som udvikles i et DBR-projekt, er funderet på i hvert fald delvist nogle teoretiske positioner (designteorier), ligesom afprøvnin- 18

19 gen af et givet design bidrager til teoriudvikling. At et DBR-projekt skal være funderet på teoretisk indsigt, andre forskningsresultater mv. har også en pragmatisk begrundelse. DBR er udforskende og forsøger at være problemløsende. Et DBR projekt tager udgangspunkt i den grundlæggende forestilling, at en eksisterende praksis kan forbedres. DBR indeholder en innovationsdimension. Her må man balancere mellem et ønske om innovation og risikoen for at udvikle noget, som slet ikke fungerer eller er spild af ressourcer for deltagere fra praksis, forskere samt andre interessenter. Når man i et DBR-projekt udvikler designs på grundlag af eksisterende teori og anden forskning, handler det også om at minimere risikoen for spekulative projekter. Designs skal være funderet på teori og på en grundig analyse af praksis, idet det alt andet lige øger chancen for udvikling af realiserbare, legitime og effektive designs (Edelson, 2006). I IHK-projektet trækker vi derfor på nationale og internationale erfaringer og forskningsresultater om tilrettelæggelse og effekt af forskellige former for blended learning-modeller. En introduktion til både blended learning begrebet samt den forskning og erfaring, der ligger til grund for dette projekt, findes nedenfor. Hvordan udføres et DBR projekt? Da DBR er en bred forskningstilgang snarere end en egentlig metode, findes der mange forskellige fasemodeller og mere konkrete metodiske principper, man konkret kan anvende. Den DBR-fasemodel, som har inspireret til den udviklingsmodel, som er beskrevet i IMODUSprojektansøgningen er udarbejdet af Thomas Reeves (Reeves, 2006, Amiel & Reeves, 2008). Reeves model er en firfaset forskningsmodel med følgende faser: Fase 1: Problemidentifikation (foretaget af forskere og praksisdeltagere i fællesskab, som analyser af problemer i en given praksis) Fase 2: Udvikling af løsningsforslag (med udgangspunkt i valgte designprincipper og teknologiske innovationer) Fase 3: Iterative forløb (af test i praksis og forbedring af designs) 19

20 Fase 4: Refleksion (med henblik på at producere ny viden og forstærke implementeringsmulighederne) Med inspiration fra ovenstående firefasede model har vi i dette projekt udviklet en innovationsmodel, som strukturerer fire forskellige typer af forskningsopgaver i projektet. Hver type har et bestemt mål og en række tilknyttede metoder. Selvom forskningsprocessen er iterativ også mellem de forskellige opgavetyper indikerer modellen også en progression i et DBR-projekt. Som sådan er innovationsmodellen også en fasemodel. I modelform kan opgavetyper, mål og metoder illustreres på nedenstående måde. Figur 1: IMODUS innovationsmodel Fase 1 Konteksten: Kontekstanalyse og identifikation af innovationspotentiale Et DBR-projekt starter altid med en kortlægning og analyse af identificerbare problemer i en given læringskontekst, hvad enten den er formaliseret i et uddannelsessystem eller er en del af læringsmiljøet 20

21 på en arbejdsplads. I stedet for begrebet problemidentifikation, som anvendes i DBR-traditionen, har vi i IMODUS projektet anvendt termen identifikation af innovationspotentiale. Det er vores erfaring, at det at tale om innovationspotentialer i stedet for identifikation af problemer i højere grad motiverer deltagerne fra praksis til at deltage i et forskningsog udviklingsprojekt, som skal innovere deres praksis. Et DBR-projekter starter i fase 1 ofte med en deskresearch og suppleres med forskellige former for feltarbejde i konkrete kontekster bl.a. inspireret af etnografiske tilgange. Forskellige former for observation, interviews, dokumentanalyse og evt. videooptagelse anvendes til at få en domænespecifik viden om en konkret kontekst og samtidig identificere evt. problemer og udviklingsmuligheder i den eksisterende praksis. Fase 2 - Lab: Idegenerering I fase 2 arbejdes med forskellige metoder, som kan involvere deltagere fra praksis i validering af problemidentifikationen og understøtte alle i en fælles ide-generering af løsningsforslag. I Lab-fasen af et DBRprojekt formuleres med udgangspunkt i resultaterne fra fase 1 en række designprincipper for det koncept, som ønskes udviklet, hvilket danner baggrund for udvikling af den første prototype sammen med deltagere fra praksis. Fase 3 - Intervention: Afprøvning i praksis og evaluering, analyse og forbedring af designs Når den første prototype er udviklet i et lab dvs. på en eller flere typer af workshops, er fokus herefter på eksperimenter i virkelige kontekster med alle de variable, som kendetegner praksis. En første fase er her ofte en tilegnelsesfase, hvor deltagerne fra praksis lærer at håndtere såvel teknologi som nye arbejdsorganiserende principper gennem oplæring, sparing mv. Herefter kan designeksperimentet begynde. (I IHK projektet har vi her af tidsbesparende grunde sideløbende med kortlægningsundersøgelsen faciliteret de første eksperimenter med brugen af Adobe Connect.) Et designeksperiment foregår altid i en virkelig kontekst med alt, hvad det medfører. De overordnede faser er fælles i alle typer af designeksperimenter og foregår i det ovenfor beskrevne iterative forløb: Design afprøves i praksis, designet evalueres, designet analyseres og designet 21

22 redesignes (Mckenney, Susan et al., 2006) Eksperimentet dokumenteres løbende af både de deltagende undervisere og de tilknyttede forskere på projektet. Designet udvikler sig løbende, dvs. prototypen på et nyt blended learning koncept går fra at være en skitse til et koncept til at være en delvis løsning og efterhånden til et fuldt fungerende uddannelseskoncept. Eksperimentet følges løbende og evalueringen har øje for, om brugen af designet er realiserbart, legitimt og effektivt (Mckenney, Susan et al. 2006). Evalueringen må selvfølgelig have øje for alle de kontekstfaktorer, som har betydning for, om intentionerne i et design kan realiseres. Kontekst er aldrig uden aktører. Der er altid teknologier, lærere, administratorer, studenter og andre medlemmer af et uddannelsesmiljø, som skaber konteksten, og derfor skal alle disse aktører medtænkes i evalueringsdesignet. Evalueringen skal give de nødvendige input til analysen, som har fokus på, hvordan man kan mindske forskellen mellem det intenderede design, det implementerede design og det realiserede design. Denne analyse fører så frem til en designrevidering, og det iterative forløb gentages. Fase 4 - Refleksion: Generalisering Generalisering i et DBR-projekt handler om at afgøre, hvor robust designet er i forhold til forskellige typer af kontekster. Det betyder, at formålet med forskningsdelen ikke blot er at forstå, hvad der sker i en bestemt kontekst, men også er at vise relevansen af det udviklede koncept for andre kontekster dvs. for nye studerende og nye undervisere, som efterfølgende skal anvende det udviklede koncept uden selv at have deltaget i udviklingsfasen. En måde at løse dette problem på er at arbejde med skalering undervejs i projektet. I forhold til skalering kan man skelne mellem tre forskellige typer af afprøvninger (Mckenney et al. 2006): Alfa-afprøvning: Konteksten er ideel. De mest dedikerede undervisere fra IHK deltager i projektet og har fået den bedst mulige kompetenceudvikling og løbende tekniske og pædagogiske support. Undervisere og forskere arbejder tæt sammen om den løbende udvikling af konceptet. Beta-afprøvning: Konteksten er nøje udvalgt og tilbydes løbende teknisk support. Det udviklede koncept afprøves f.eks. af de samme undervisere, men med nye studerende og uden den samme løbende støtte fra forskerne, som dog fortsat følger projektet. 22

23 Gamma-afprøvning: Her er fokus på spredning i stor skala med minimal support. Det udviklede koncept er generelt implementeret, og alle (mange) undervisere skal kunne anvende det som en almindelig og naturlig del af det at undervise på IHK. DBR er primært orienteret mod formative evalueringer af designs med henblik på revision/forbedring, men ved afslutningen af et DBRprojekt er det vigtigt også at lave en summativ evaluering, der overvejer opskaleringsmulighederne og evaluering af, om et design kan transformeres til andre, men lignende kontekster. Det er her særligt vigtigt at reflektere over Hawthorne-effekten (Landsberger, 1958) og betydningen af, at forskeren har haft to forskellige roller, idet han/hun både har været forsker og designer. Som forskere vil vi i dette projekt både være interesserede i at udvikle vores forståelse af vilkår og muligheder for udviklingen af et nyt uddannelseskoncept på IHK (dvs. vidensperspektivet), men samtidig er vi som DBR forskere også dybt involverede i at designe det nye uddannelseskoncept, som efterfølgende skal implementeres på IHK (dvs. designperspektivet). Blended Learning Fjernundervisning, E-læring, fleksible uddannelser, parallelundervisning, netuddannelser, blended learning. Efter at have arbejdet over 20 år inden for det felt, som vi bredt kan karakterisere som digitalt understøttet uddannelse, ved vi, at dette fagfelt hverken blandt forskere, pædagogiske konsulenter, it-teknikere og slet ikke hos undervisere og uddannelsesledere har konstitueret sig med nogle grundbegreber, som kan karakterisere en bestemt måde at undervise på, og som et bredere felt har den samme opfattelse af, hvad betyder. Vi har fra et tidligere forskningsprojekt også den erfaring, at nogle af begreberne opfattes meget forskelligt af forskere og dagligdagens brugere (Krog, 2010) Dette gælder bl.a. begreber som fjernundervisning og e-læring, som i brede brugerkredse (studerende, undervisere, uddannelsesledere) konnoterer et ensomt studiearbejde, hvor man sidder alene bag en computer og svarer på spørgsmål, man kan hente på nettet, og efterfølgende sender til sin underviser. Fjern i fjernundervisning 23

Kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København

Kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København Kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København Hvis der ikke havde været mulighed for e-learning, så havde vi bare fortsat i vores

Læs mere

Design-Based Research en introduktion

Design-Based Research en introduktion Design-Based Research en introduktion Karsten Gynther, videncenterchef, Educationlab, www.educationlab.dk,ucsj Formålet med denne artikel er at introducere til principperne i Design-Based Research med

Læs mere

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS 1 www.imodus.dk oktober, 2012 Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS Projekttitel: IMODUS - Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland videregående uddannelse og veje dertil

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

E-læring i University College Sjælland

E-læring i University College Sjælland E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Den digitale patientmappe Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis

Den digitale patientmappe Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis Den digitale patientmappe Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis Udarbejdet af Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine Brun Petersen Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine

Læs mere

Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen. Den digitale. Brugerdrevet innovation og koblede kontekster. Redigeret af Anne-Mette Nortvig

Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen. Den digitale. Brugerdrevet innovation og koblede kontekster. Redigeret af Anne-Mette Nortvig Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine Brun Petersen Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen Den digitale Den digitale Patientmappe Brugerdrevet innovation og koblede kontekster Redigeret

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Læreruddannelse med PULS. Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland. Uddannelsessted: Læreruddannelsen i Roskilde

Læreruddannelse med PULS. Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland. Uddannelsessted: Læreruddannelsen i Roskilde Læreruddannelse med PULS Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland Uddannelsessted: Læreruddannelsen i Roskilde Intern tovholder Lektor Jørgen Haagen Petersen, Læreruddannelsen i Roskilde

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Erhvervsbroens sammenhæng til Kompetenceparat2020: Veluddannet arbejdskraft

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

UCSJ Kvalitet April 2015

UCSJ Kvalitet April 2015 1 1 INDLEDNING...3 1.1 E-læringsudbud i UCSJ...3 1.2 Behovet for en selvstændig kvalitetspolitik for e-læringsudbud...3 1.3 Kommissorium og involverede...4 2 INDSATSER OG KVALITETSMÅL...4 2.1 Fælles kvalitetsmål

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen 2014 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere