MICE-TURISME. - En undersøgelse af Hillerød som case. Projektrapport Geografi efterår Aflevering 20. december

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MICE-TURISME. - En undersøgelse af Hillerød som case. Projektrapport Geografi efterår 2006. Aflevering 20. december"

Transkript

1 MICE-TURISME - En undersøgelse af Hillerød som case Projektrapport Geografi efterår 2006 Aflevering 20. december Udarbejdet af Jakob Murning, Jes Pettersson, Casper Elkjær, Ditte Møller Munch og Trine Lærke Olesen

2 Forord Projektet er udsprunget som del af en udviklingsstrategi på erhvervsturismeområdet i Hillerød kommune. Herunder har vi haft et tæt samarbejde med C4 Hillerød, hvorfra vi har modtaget stor support i form af indblik i Hillerød som by, levering af relevant information, kontaktformidling til relevante informanter, åben og positiv dialog og imødekommenhed. Herfor takker vi C4, i særlig grad Peter Schwensen, Ole Mortensen, Ulrik Okkels Iversen, Tommy Egedal Kronborg og Henrik Sparre-Ulrich. C4 afholdte i december 2006 et MatchMaking event, hvor vi fik lov til at deltage. Herigennem fik vi kontakt til de MICE-turister, som gør brug af de faciliteter som projektet skulle omhandle. Vi takker for tiden de tog sig til at besvare vores spørgsmål. Af vores informanter; Katja Schlüter, Helge Andersen samt Lene Schade Poulsen, som repræsenter de private turismeudbydere i Hillerød, siger vi tak for det konstruktive input de har givet til vores forståelse af Hillerøds MICE-turismerum. Yderligere sender vi en tak til kongreschef hos Wonderful Copenhagen, Steen Jakobsen for den forståelse han gav os af MICE-turisme området inden for en regional kontekst med fokus på Hillerød og København. I forhold til det teoretiske og faglige felt i rapporten siger vi tak til vores vejleder, Claus Bjørn Billehøj for gode råd og vejledning. Hele projektforløbet er udarbejdet som en samlet rapport, hvor alle forfattere har været med i udarbejdelsen af de forskellige afsnit. Vi siger tak til hinanden

3 KAPITEL PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING Planlægning Destination METODE Casestudiet Casestudiet som læreproces HILLERØD SOM CASE UDVÆLGELSE OG KONSTRUERING AF EMPIRI BAGGRUND FOR EMPIRIUDVÆLGELSE INTERVIEWDESIGN Organisationsindblik Hillerøds konkurrencesituation Hillerøds turismestrategier Samarbejde INTERVIEWENES KONTEKST...18 KAPITEL HILLERØD OG FORSTÅELSEN AF RUMMET Ny Hillerød Kommune Hillerøds placering og tilgængelighed Strukturreformen Erhvervsudvikling og handel Holdningsændring Generel virksomheds- og byplanlægning To kommuneplaner Videncenter C RUMBEGREBET Rummets historie Brugen af Lefebvre i casen MICE-TURISMEPLANLÆGNING Turistproduktets udbud MICE-købernes efterspørgsel...35 KAPITEL HILLERØD SOM DESTINATION FOR MICE-TURISME Destination...38 FIGUR

4 3.1.2 Bykonkurrence og MICE-tendenser Byens placering, tilgængelighed og infrastruktur Markedsføring af en destination Delkonklusion...54 KAPITEL SAMARBEJDE OG DIALOG Betydning af samarbejde Forståelse for Hillerøds turismestrategier MICE-turismeudbydernes interne samarbejde Relationerne imellem C4, Hillerød kommune og Wonderful Copenhagen Samarbejde imellem regeringens aktører og MICE-turismeindustrien Delkonklusion...68 KAPITEL KONKLUSION PERSPEKTIVERING Projektets grænser Nye problemstillinger...71 LITTERATUR

5 Kapitel Problemfelt I de senere år har den globale turisme haft en solid vækst, og ifølge World Tourism Organisation (WTO) vil væksten fortsætte med en årlig vækst på fire procent, så der vil være en fordobling af omsætningen inden, der er gået tyve år (Lund m.fl. 2005:215). Denne vækst i rejser er skabt på faktorer såsom det moderne menneskes forbrug af oplevelser og en mindre verden, forstået som øget mobilitet. Årsagen til at oplevelser efterspørges mere skal ses ud fra samfundsudviklingen. Som følge af at velstanden er steget i den vestlige verden, har forbruget ændret karakter og tendensen peger hen imod, at der bliver brugt flere penge på fritidsaktiviteter såsom rejser, biograf og lignende. (Lund m.fl. 2005:10) Richard Florida skriver meget ligefremt i sin bog om Den kreative klasse (2001/2005) 1, at: den kreative klasses livsstil kan koges ned til en lidenskabelig jagt på oplevelser (Florida 2005:184). Denne jagt er inden for turisme blevet nemmere idet, der især i slutningen af det 20. århundrede og frem til nu, er set en bemærkelsesværdig tid-rum komprimering. Mobiliteten er øget i forhold til, at det er blevet billigere og hurtigere at komme fra et sted til et andet, men også fordi den sproglige barriere er blevet mindre. Den mobile faktor har stor betydning for turismens enorme vækst, idet turisme selvsagt kan betegnes som en form for mobilitet og derfor drager mange fordele heraf. En af de hurtigst voksende sektorer indefor turisme er MICE-turismen 2. Tager man denne faktor og samtidig holder det op imod, at MICE-turismen i meget høj grad hører inde under den kreative klasse, gør det det meget interessant for mange virksomheder og destinationer, at rette blikket mod netop denne rejseform. MICEturisme som begreb hører under erhvervsturisme, der igen hører under turisme. Det er i kraft af at erhvervsfolk benytter mange af de samme ydelser og produkter som ferieturisterne transport, overnatning, spisesteder og attraktioner - at de to 1 Den kreative klasse karakteriseres som folk der arbejder med design samt akademikere der beskæftiger sig med problemorienteret viden, og de betragtes som en vigtig faktor for økonomisk vækst, nu og endnu mere i fremtiden, hvilket forårsager en stor fokus på denne klasse. 2 MICE står for: Meetings (virksomhedsmøder), Incentives (Belønningsrejser), Conferences (Kongresser) og Exhibitions (Messer og udstillinger). 3

6 rejseformer ses som identiske i produktionsmæssigt øjemed, men at forskellen ligger i hvem der finansierer rejsen og opholdet. Hvis det er andre end en selv, der finansierer rejsen, hører det ind under erhvervsturisme. Igen kan erhvervsturisme deles op i personer, der rejser på grund af de løbende forretninger (forretningsturisme), og de der rejser på grund af enkeltstående begivenheder, såsom kongresser og messer (MICE-turisme). Produktionsmæssigt kan de to stilles meget skarpt op, idet forretningsturisme er en industri, der bevæger sig rundt alt efter, hvor forretningsforbindelserne ligger og ikke bliver påvirket direkte gennem turismeaktører. Det er derfor kun MICE-turismen, der kan påvirkes gennem selvstændig markedsføring. (Strunge 2001:9f) Men hvordan kan destinationer tiltrække dette turismesegment? Hvad er det der gør nogen steder mere interessante for afholdelse af MICE-relaterede begivenheder end andre? Der er ikke nogen grund til at tro jagten på oplevelser ikke er til stede når der skal vælges en destination for en kongres eller lignende. Ligesom med andre produkter, er det vigtigt at der sker noget anderledes, og at turisten får en følelse af at have en mere interessant identitet. Kigger vi igen på Floridas kreative klasse, kan stedskvalitet koges ned til tre dimensioner: Hvad er der? Det vil sige kombinationen af bygninger og det naturlige miljø Hvem er der? Det vil sige de forskellige grupper af mennesker, der interagerer, og som er så forskellige, at der er plads til alle. Hvad sker der? Er der gadeliv, caféer, kunst, musik og mennesker, der er engageret i udendørsaktiviteter? (Florida 2005:242) De tre dimensioner er derfor langt hen ad vejen også en del af det, der er udslagsgivende i valget af rejsedestination. Den anden del består typisk af de mere praktiske forhold, såsom overnatningssteder, mødelokaler og infrastruktur. Det er ting som grundlæggende skal være i orden før der kan afholdes et MICE-arrangement. Når dette er nævnt, er det for at gøre det klart, at stedet mere end nogensinde før, har en stor betydning for den økonomiske vækst. Derfor er det vigtigt at destinationer tilpasser sig de behov der efterspørges, og skaber udbudet alt efter hvilke trends der er 4

7 aktuelle. Man kan sige, at det er på selve destinationen, at de væsentlige effekter af turismen ses. Relationerne mellem turismeaktørerne på destinationen har derfor en central betydning for udviklingen af turismeproduktet. De forskellige aktører indgår i et komplekst samspil med hinanden, der skaber produktionssystemet i forhold til turisternes efterspørgsel. En destination er således et unikt produkt, der kan markedsføres overfor og tiltrække turister med konkrete præferencer. Men samtidig indeholder en destination en samling af aktører, der ikke altid arbejder for det samme mål, det være sig fordi der er uenighed, ikke er noget samarbejde eller ganske enkelt fordi aktørerne ikke planlægger mod turismeorienteret mål, hvilket er typisk for de fleste steder, idet turismen ofte kun udgør en lille del af det økonomiske grundlag. Planlægning er derfor vigtig i forhold til at skabe effektive strategier og få aktørerne til udvikle produktet i samme retning (Tyler m.fl. 1998:5). Planlægning i forhold til turisme kan ifølge C. Michael Hall defineres til at omfatte: social processes through which ways of thinking, ways of valuing and ways of acting are actively constructed by participants (Hall 2000:57). Et dyberegående kendskab til hvad der ligger bag involverede turismeaktørers opfattelser, værdisætninger og handlinger er dermed vigtigt at opnå. Udover en viden om hvordan forskellige aktører påvirker planlægningen, er det også relevant at undersøge, hvorvidt planlægningen tager udgangspunkt i demokratisk og velinformeret beslutningstagning (Hall & Page 2006:315f). Aktører såsom MICE-turismeudbydere, repræsentanter fra kommunen samt køberne af MICE-turismeproduktet er derfor vigtige at inddrage i planlægningsanalyser. En by der har haft stor succes med at tiltrække MICE-turisterne er København, der ofte betegnes som en af de mest populære mødebyer. Der bliver lagt mange ressourcer i at byen skal beholde denne position, idet tanken er, at hovedstadens attraktivitet kan fungere som vækstlokomotiv for de nærliggende byer. Men hvordan skal disse byer gribe muligheden for en kommende udvikling an? 5

8 1.2 Problemformulering I form af den øgede mobilitet, kan man populært sige at verden er blevet mindre, og turismen derfor har fået meget fordelagtige vilkår, hvilket i fremtiden vil øge branchens omsætning markant. Byer kan derfor investere strategisk i turismerelaterede erhverv for at skabe fundament for fremtidig vækst. Men det viser sig at der nogle byer der får succes, imens andre ikke formår at drage fordel af de vækstpotentialer. I forhold til MICE-turismeindustriens vækst, og set ud fra Københavns succes på dette felt, vil det derfor være interessant at se på en af hovedstadens omkringliggende byer. Rapportens problemformulering lyder derfor: Hvilke faktorer, er i en øget bykonkurrence vigtige, set i forhold til MICE-turismen i byen Hillerød, og hvilken betydning har byens offentlige instanser og private udbydere for selve destinationsudviklingen? Denne problemstilling søges besvaret ved brug af byen Hillerød som case. En afgrænsning af Hillerød som undersøgelsesfelt vil blive gjort i forbindelse med det følgende afsnit. 1.3 Afgrænsning Den ovenstående problemformulering indeholder elementer, der ligger op til at undersøge planlægningsforholdene på en destination. Derfor vil det være relevant for undersøgelsens forståelse, at definere hvad der menes med at undersøge planlægningsforholdene Planlægning Inden for turismeforskning har planlægning en rolle der typisk ligger inde for det geografiske felt, men også dækker andre videnskabsretninger. Getz (1987) har identificeret i alt fire brede traditionelle tilgange til turismeplanlægning og C. Michael Hall har efterfølgende introduceret en femte tilgang (Hall 2000:20-39): Boosterism; som er meget fokuseret på, hvordan der opnås mest økonomisk indtjening. Borgerne inddrages ikke og kultur- og naturressourcer betragtes som noget der skal udnyttes for turismens skyld. 6

9 Den økonomiske tradition: turisme som en industri; i denne tradition ses turismen som en branche, hvori det offentlige kan opnå økonomisk vækst gennem markedsføring, forskning og erhvervsstøtte i konkrete regioner. Den fysiske/rummelige/landskabelige tilgang; er den typiske geografiske tilgang, som primært arbejder med planlægningen af de naturlige ressourcer, men også med bedre udnyttelse af rummet. Orienteret turismeplanlægning; har fokus på turismens sociale konsekvenser i destinationsområdet. En bæredygtig tilgang til turismeplanlægning; er tilgangen som Hall selv har tilføjet. Den kan kort beskrives en sammenblanding af de andre tilgange, på nær boosterism, der netop ikke tager højde for andet end økonomisk bæredygtighed. Denne rapports fokus ligger imellem den økonomiske tradition og den fysiske/rummelige/landskabelige tilgang. Det betyder at den koncentrerer sig omkring offentlige og de rummelige forhold, hvilket også gerne skulle være kommet til udtryk i den stillede problemformulering. Det valg er taget ud fra en betragtning, at der i tilgangen ikke ønskes, at der skal arbejdes med en allerede veletableret turistdestination eller med konsekvenserne af turismeplanlægningen i forhold til naturressourcer og sociale/kulturelle forhold. Dette er modsat de andre tilgange, hvorfor rapporten lægger sig op ad hvad der kan kaldes en destinationsvurdering, der skal vise, om et område kan udvikle de værdier der skal til for at tiltrække MICEturister Destination Når der arbejdes med begrebet destination, er det også på sin plads, at definere hvad der menes med dette, idet begrebet i sig selv ikke indeholder en tydelig geografisk afgrænsning i turismelitteraturen. Destination kan til en hvis grad sammenlignes med stedsbegrebet, som i Hansen og Simonsen (2004) betegnes som: 7

10 en specifik lokaliseret artikulation af sociale praksisser, sociale relationer og sociale processer samt af de erfaringer og symbolske betydninger af stedet, der findes hos forskellige brugere (Hansen & Simonsen 2004:174). Denne definering af sted, ligger sig meget tæt op ad hvordan Wolfgang Framke (2002) definerer destinationsbegrebet, hvilken vi også tilslutter os: summen af interesser, aktiviteter, faciliteter, infrastruktur og attraktioner skaber identiteten af stedet destinationen (Framke 2002:105, egen oversættelse). Det skal ses som, at destinationen har både en statisk og dynamisk dimension, forstået på den måde, at en lokalitet ikke kan defineres endegyldigt som en destination, men at lokaliteten er en destination i kraft af at turisterne besøger. På samme måde kan en destination ikke blive opdaget, men den kan blive skabt, eller konstrueret om man vil, som en praktisk aktivitet. I denne sammenhæng skal det også bemærkes, at lokaliteter kan være destinationer på forskellige skalaniveauer samtidig. Lokaliteten kan fungere som en destination i samspil med mange andre lokaliteter. Malaga kan for eksempel betragtes ud fra et lokalt, regionalt og nationalt skalaniveau i form af henholdsvis byen Malaga, Andalusien og Spanien. Byen fungerer således som en destination i alle tre sammenhænge. Destinationsafgrænsningen afhænger grundlæggende af hvordan destinationen betragtes. Ud fra et udbudsperspektiv, vil en afgrænsning kunne finde sted ud fra hvorledes stedet markedsføres. Ser man det derimod ud fra efterspørgselsperspektivet formes destination ud fra individets opfattelse. I henhold til problemformuleringen, ligger fokus i rapporten på udbudssiden. Defineringen tager derfor også udgangspunkt i dette perspektiv. Det betyder dog ikke at efterspørgselssiden ikke tages med, men den fremstår sekundært i undersøgelsen. Framkes definering af destinationsbegrebet menes derfor at være dækkende for den måde destinationen undersøges i denne rapport. I forhold til casen betyder det, at Hillerød ses ud fra et lokalt skalaniveau. Der er dog alligevel indsamlet data på et regionalt niveau, for at kunne tage et bredere forhold i betragtning, men Hillerød bliver undersøgt som en destination, der er afgrænset i forhold til den offentlige instans, det vil sige kommunen, og de private aktører der er mest markante i forhold til MICE-turismen. Hvordan selve undersøgelsen af problemformuleringen gribes an, vil næste afsnit komme mere ind på. 8

11 1.4 Metode I dette afsnit stilles der skarpt på hvordan undersøgelsen vil blive grebet an metodisk og derved hvilke afgrænsninger der vil blive foretaget i forhold til undersøgelse af genstandsfeltet. Det er vigtigt for os at gøre det klart hvilke tanker der ligger bag vores fremgangsmåde ved besvarelsen af spørgsmålet, for at sikre kvaliteten af analyseresultatet, samt for at mindske misforståelser mellem os og læseren. Som nævnt bliver genstandsfeltet undersøgt ved at bruge Ny Hillerød kommune som case. Berettigelsen af casen, case som metode, stedsafgrænsningen og interviewmetode er noget som vil blive diskuteret i dette afsnit Casestudiet For at kunne besvare problemstillingen har vi valgt at undersøge den ud fra casestudiemetoden. Bent Flyvbjerg er nok den danske forfatter, der er refereret mest til i casestudielitteraturen. I Case studiet som forskningsmetode (1988:2) nævner Flyvbjerg Harald Enderud s (1979:3) tredeling af den samfundsvidenskabelige forskningsproces for at kunne kategorisere casestudiet inde for én af de tre: 1. En fase for teori-, model-, eller hypoteseudvikling. Her lægges teser om ny viden oven i, integreres med eller erstatter tidligere viden. 2. En fase for test af teorier, modeller og hypoteser, der konfronteres med data med henblik godtagelse eller forkastelse. 3. En fase for praksis eller handling. Denne fase vil ofte ses udeladt i forskningsprocessen, og hvor den er med, kan den som tilfældet er for fx aktionsforskning, i større eller mindre udstrækning virke som erstatning for fase 2. Fase 1 er typisk den, hvor casestudiet hører til og finder anvendelse i. Der kan dog godt være test af teser med henblik på godtagelse eller forkastelse i casestudiet, men metoden tager ikke alene sigte mod dette, og specielt ikke med de krav om repræsentativitet og generaliserbarhed ligesom den positivistiske samfundsforskning, som typisk hører under fase 2. 9

12 Trods væsentlige forskelle vedrørende genstand er et fællestræk ved udførte case studier, at de er helhedsprægede (holistiske), induktive, og aktørorienterede. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt er hermeneutikken, fænomenologien og dermed verstehen tradition (Flyvbjerg 1988:4). Casestudiet har mødt megen kritik ved brug inden for samfundsvidenskaberne, men har også vundet meget frem i de senere årtier. Grunden til kritikken er, at casestudiet ikke kan bruges til at generalisere med, da det kun bygger på en enkelt case. Studiet vil derfor ikke bidrage til videnskabens udvikling. Mange har den opfattelse at viden skal være kontekstuafhængig for at være god videnskab. Dette bygger ifølge Flyvbjerg (1991:55) på en opfattelse af en kontekstuafhængig idealteori 3, hvor det er muligt; at opstille hele systemer af teoretisk objektive principper, der som matematiske love kunne forsvares med rationelle argumenter og bruges til at forklare naturen og menneskets handlinger (Flyvbjerg 1991:141). Det er denne forældede tankegang, der sammen med naturvidenskabernes udmærkede formåen inde for idealet, der gør at den kontekstafhængige casemetode har haft det svært i lang tid. Men flere har fået øjnene op for at casestudiet giver en anderledes og mere dybdegående undersøgelse, som er vigtig i forståelsen af menneske og samfund. Tilhængere af casestudiemetoden afviser selvfølgelig, at det er et problem for casemetoden, at man ikke kan generalisere ud fra kontekstafhængig viden, og begrunder med at viden i samfundsvidenskabelig forskning aldrig kan generaliseres, men at det kan indgå i en kollektiv proces, der tilsammen øger muligheden for generalisering inden for et givet forskningsfelt (Johansen & Tetzschner 2006:82). Tilmed kan caseanalyser, der er baseret på induktive metoder, i sig selv have en værdi for udviklingen af nye vidensområder, idet der ved netop denne type analyse kan afdækkes samfundsvidenskabelige problemstillinger, der ikke er kendte inden for forskningsfeltet (Johansen & Tetzschner 2006:82f). Vi mener derfor, at vores valg af case som metode ikke er et valg, der giver et ringere videnskabeligt produkt, men 3 Forstået på den måde, at selvom det ikke er muligt at opnå idealet, må det alligevel tilstræbes at komme så tæt på det som muligt. 10

13 derimod er relevant som en metode, der kan give et supplement til en videre udvikling inden for det område, der bliver belyst Casestudiet som læreproces Ved at vælge casestudiet som metode, vælger vi ikke kun en metode for vores undersøgelse, men også hvilken type viden vi producerer. Casestudiet vil sætte os, som studerende, i forbindelse med virkeligheden, i den forstand, at forskningsforløbet vil være en vekselvirkning mellem lært teori og virkelig kontekst. Valget af casestudiemetode vil derfor også være prægende for vores læreproces, der sammen med vidensproduktionen ligeledes har en vigtig funktion i projektforløbet. Dreyfus-modellen opererer netop med læreprocessen, og deler denne op i fem trin (Flyvbjerg 1991:24f): 1. Nybegynder 2. Avanceret begynder 3. Kompetent udøver 4. Kyndig udøver 5. Ekspert Det har en stor betydning hvilket trin man er på i læreprocessen i forhold til hvordan man arbejder med viden og hvilken type viden der bliver produceret i sidste ende. Et individ på et givet trin vil klare sig bedre end andre, der befinder sig på trin under dette. Modellen skal ses i forhold til forfatternes læreproces, for at skabe en underbygning af valget af casemetoden som forskningsmodel. Som universitetsstuderende omkring bachelor-niveauet er der sket en udvikling som akademikere, hvor det erfarede kan begynde at overtage i beslutningstagningen i stedet for at den studerende skal være afhængig af generelle regler for handling. Det at lave case, er derfor en metode der gør, at vi kan skabe kontekstafhængig viden og derved forsøge at bevæge os op ad trinene. For at få et indblik i processen gennemgås her de fem trin: 11

14 1. Nybegynder: Nybegynderen er en person der oplever et givent problem og færdighedsområde for første gang. Via instruering bliver denne person lært at der findes forskellige fakta og karakteristika, der er relevante for at forstå færdighedsområdet, og derpå hvilke regler der findes for handling. Det er disse tre temaer; fakta, karakteristika og regler, som nybegynderen støtter sig op af i forståelsen af det nye færdighedsområde. Gennemgående er det, at temaerne præsenteres klart og objektivt, så de kan genkendes udenfor konkrete situationer, hvilket samtidig betyder, at de derfor kan generaliseres til brug i alle lignende situationer, som nybegynderen arbejder med. De tre temaer er derfor kontekstuafhængige på nybegynderniveauet. 2. Avanceret nybegynder: Ved at opnå erfaring fra virkelige situationer bevæger nybegynderen sig videre på næste trin. Det er den konkrete og kontekstafhængige genkendelse af relevante elementer i relevante situationer, der giver begynderen erfaring, og det er netop det at konteksten begynder at spille en rolle der er karakteristisk for den avancerede nybegynder. 3. Kompetent udøver: Med stigende erfaring vil personen opleve stadig flere situationer, hvor der vil være genkendelige elementer, men vil endnu mangle fornemmelsen for vigtigheden af de forskellige elementer. På dette trin vil personen lære at prioritere ved at organisere informationerne efter et mål og en plan og ved at afgrænse sig fra faktorer der ikke er relevante til at realisere mål og plan, hvilket bevirker at personen kun behøver at beskæftige sig med få vigtige faktorer frem for hele den samlede viden om situationen. Man kan sige at adfærden bliver mere tilpasset den konkrete kontekst. For en kompetent udøver bliver problemet hurtigt, at der ikke findes nogen objektiv procedure for valg af plan og at selve valget har omfattende konsekvenser for det senere resultat. Tvivlen om plan, kombineret med nødvendigheden for at have en plan gør, at personen bliver mere engageret i omgivelserne, fordi der nu følger et ansvar med, da valg af plan er subjektivt. 12

15 4. Kyndig udøver: Det er på dette trin, at udøverens beslutningstagning bliver mere flydende og der udvikles et perspektiv på grundlag af erfaringer. Nogen træk vil derfor stå frem og andre træde i baggrunden, hvilket betyder, at der ikke bliver taget en beslutning om plan på samme måde, men at valget snarere træffes på baggrund af tidligere erfaringer. Opgaver bliver derfor organiseret intuitivt, dog stadig med analytiske overvejelser indimellem. Den kyndige udøver får erfaring med fra forskellige situationer, der alle vedrører samme mål og perspektiv, men samtidig kræver at der tages forskellige taktiske beslutninger. 5. Ekspert: Eksperten genkender ikke blot situationer intuitivt, men også relevante beslutninger, strategier og handlinger, i en synkron helhed. Personen har bevæget sig væk fra at arbejde ud fra objektive regler og fakta til at arbejde intuitivt, holistisk og synkront. Der vil dog stadig være et overlæg, der går på, at reflektere kritisk over intuitionen som eksperten anvender. Vigtigheden af konkret erfaringsopsamling understreges i denne model, i forbindelse med udvikling fra den regelstyrede analytiske rationalitet i de første tre trin til den mere intuitiv, holistiske og synkrone problemopfattelse og problemløsning. Det fremgår også, at kontekstafhængig viden og erfaring er grundlæggende for at bevæge sig op på de sidste to trin i læreprocessen. I forhold til læreprocessen som studerende, er det derfor vigtigt at beskæftige sig med casestudiet som forskningsmetode, der netop tager udgangspunkt i noget konkret i stedet for et tænkt problem. Flyvbjerg argumentere for; at det kun er i kraft af cases, man overhovedet kan bevæge sig fra trin 3 i læreprocessen til trin 4 & 5 (Flyvbjerg 1991:142). I forhold til hvilken kontekst vores læringsproces tager udgangspunkt i, vil blive belyst i følgende afsnit. 1.5 Hillerød som case I dette afsnit vil der blive argumenteret på, hvorfor Hillerød er interessant som casen i forhold til den stillede problemformulering. Hvad er det, der legitimerer, at det lige præcis er Hillerød der bruges? 13

16 I forbindelse med vores interesse for MICE- turismeudvikling er Hillerød som case interessant, da kommunen oplever et behov for at identificere turismens styrker og svagheder med henblik på fremtidig markedsføring og udvikling af destinationen. Behovet for en sådan kortlægning er opstået som følge af kommunalreformen, der opererer fra år Reformen betyder, at turismen i Hillerød og Skævinge kommune skal koordineres og planlægges i forhold til den nye regionshovedstad, Ny Hillerød kommune. De to kommuner er i øjeblikket i gang med at videreudvikle de visioner, der blev aftalt i år 2005 (hillerod.dk:a). Hillerød som case er også interessant som udgangspunkt for en undersøgelse af MICE-turismen på grund af to andre forhold. For det første ligger byen som en inkluderet del af en af de mest populære MICEdestinationer i verden (Wonderful Copenhagen, 2005:11). Københavns bemærkelsesværdige tiltrækning af dette turismesegment gør det interessant at se på lokaliteter, der ligger i den rette afstand fra Københavns centrum. Hillerøds lokalitet ligger dermed både tæt nok til at blive inkluderet som en del af destinationen København, men også langt nok væk til at kunne skabe en destination inde i den større destination. Et andet eksempel kunne være Malaga, Andalusien i Spanien. Der ligger samtidig en antagelse om, at Hillerød netop vil kunne stå stærkere i denne sammenhæng, idet byen skal fungere som administrativ regionshovedstad fra Det andet forhold, som gør Hillerød interessant, er kommunens egen strategi, der nævner en interesse for netop at udvikle området i forhold til erhvervsturister: Turisme - Hillerød som varemærke Hillerød Kommune skal være attraktiv både for virksomheder, borgere og turister [...] Erhvervslivet efterspørger konferencefaciliteter og nye overnatningsmuligheder for erhvervsturister her skal kommunen medvirke til at de nye tilbud bliver spændende og passer ind i det eksisterende miljø (hillerod.dk: B). Som udplukket af Hillerøds erhvervs- og turismestrategi antyder, vil Hillerød kommune gerne skabe et turismeprodukt i fællesskab med de eksisterende udbydere, som er i balance med både virksomheder, borgere og turister. Således må det formodes, at der bag ved denne strategi befinder sig en vision, som vil føre Hillerød frem til det ønskede mål. Det er blandt andet ønsket om en forståelse for denne udvikling og dens potentiale, der især har vagt vores interesse, hvorfor den udgør udgangspunktet for vores problemformulering (se afsnit 1.2). 14

17 Ifølge Hall og Page (2006) er det afgørende for en passende turismeudvikling, at den integreres i den bredere planlægningsproces for at sikre en maksimering af promoverede økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. Således er det relevant at se nærmere på hvilken form for turismeplanlægning, der foregår i Hillerød for at forstå og kunne give anbefalinger til destinationens udvikling på MICE-området. Forståelse herfor vil derfor udgøre den teoretiske fundering for vores undersøgelsesdesign, hvilket vi vil komme nærmere ind på i afsnit 1.8 og Udvælgelse og konstruering af empiri Empiri er valgt med udgangspunkt i ovenstående tilgang til problemstillingen, hvor afgrænsning og casemetoden er ledende for valg af informanter, rapporter og dokumenter. Den grundlæggende empiri for rapporten er indsamlet igennem kvalitative interviews på primære aktører inde for MICE-turismen i Hillerød Kommune. Vægten i følgende afsnit vil derfor ligeledes ligge på at underbygge de kvalitative interview. 1.7 Baggrund for empiriudvælgelse Idet vi i rapporten interesserer os for, at undersøge hvorledes MICEturismeproduktionen i Hillerød fungerer og påvirkes af forvaltningens og udbydernes planlægning, er det relevant at fastslå, at menneskers måder at opfatte turismeplanlægning afhænger af en bestemt krydsning af faktorer på et givet tidspunkt samt deres tilstedeværelse i turismeplanlægningssystemet. Menneskets rolle i forhold til at påvirke planlægningen er derfor relationsbestemt, hvorfor planlægning altid er interaktivt og foregår i en social kontekst (Hall 2000:55). Dette argument kan ses i sammenhæng med rapportens forståelse af destination som værende en lokalitet med en social rummelighed. Turismeplanlægning indenfor geografien betyder med andre ord, at rummet, set som en socio-rumlig relation, eksisterer i kraft af aktørernes interne og sociale relationer. Aktører såsom MICE-turismeudbydere, repræsentanter fra kommunen samt køberne af MICE-turismeproduktet er derfor vigtige at inddrage i vores kvalitative empiri. 15

INDHOLDSFORTEGNELSE FOR BILAG

INDHOLDSFORTEGNELSE FOR BILAG INDHOLDSFORTEGNELSE FOR BILAG BILAG 1: EKSPLORATIVT INTERVIEW MED C4...2 BILAG 2: EKSPLORATIV INTERVIEWGUIDE: MATCHMAKING...4 BILAG 3: DYBDEINTERVIEWGUIDE: MICE-TURISMEUDBYDER...5 BILAG 3.1 MICE-UDBUDSINFORMANTER...

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Hillerød Nordsjællands vækstcentrum. Erhvervsstrategi 2013-2020

Hillerød Nordsjællands vækstcentrum. Erhvervsstrategi 2013-2020 Hillerød Nordsjællands vækstcentrum Erhvervsstrategi 2013-2020 Indhold Forord... 3 Hillerød - Nordsjællands vækstcentrum 2020... 4 Indledning... 5 Målsætning 1: En hurtig, effektiv og udviklingsorienteret

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. 1 1. Indledning Dette dokument indeholder kravspecifikation for indholdet i evalueringen

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Erhvervspolitik i Høring Opsamlingsnotat med forvaltningens kommentarer og konsekvens NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling og Kommunikation Sagsbehandler: Karen Brehm Sørensen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

En sammenbunden by 2035

En sammenbunden by 2035 En sammenbunden by 2035 Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg 2017-2020 Forord En sammenbunden by 2035 - en fælles strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg For at udvikle

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Ny VÆKST i turismen 2.0 - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Juni 2016 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Turisme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere