Altid plads til en til. Personlig udvikling. Det må man ikke. Reallønnen sikret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Altid plads til en til. Personlig udvikling. Det må man ikke. Reallønnen sikret"

Transkript

1 20. marts årgang Dansk Psykolog Forening 6 Altid plads til en til Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme. Det kan godt fungere, men ikke for alle. Side 4 Personlig udvikling Arbejde med personlig udvikling kan hjælpe dig til at sætte dine egne mål og grænser. SIDE 10 Reallønnen sikret Købekraften bliver højere og det er ikke ringe. OK15 betegnes som det bedst opnåelige. SIDE 16 Det må man ikke Andre faggrupper anvender test, som kun må bruges af psykologer. Hvad stiller man op? SIDE 18

2 20. marts årgang Dansk Psykolog Forening Arbejde med personlig udvikling kan hjælpe dig til at sætte dine egne mål og grænser. SIDE 10 Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme. Det kan godt fungere, men ikke for alle. SIDE 4 Købekraften bliver højere og det er ikke ringe. OK15 betegnes som det bedst opnåelige. SIDE 16 Andre faggrupper anvender test, som kun må bruges af psykologer. Hvad stiller man op? SIDE _PsyNyt indd 1 11/03/ LEDER Som forhandlere repræsenterer vi flere tusind medlemmer. Her gælder det om at stå fast, skubbe på, være rustet, argumentere, blive ved.personlig udvikling Altid plads til en til Reallønnen sikret Det må man ikke Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening En visionær aftale At indgå overenskomster er mere end noget andet en fagforenings kerneopgave. Det handler om løn, om vilkår og om at udvikle den offentlige sektor i fællesskab. Når man sidder med i maskinrummet og organisationernes repræsentanter igennem lang tid forhandler med arbejdsgiverne, er man ikke i tvivl om vigtigheden og den rigelige plads til forbedring. Som forhandlere repræsenterer vi flere tusind medlemmer. Her gælder det altså om at stå fast, skubbe på, være rustet, argumentere, blive ved. Undertiden også om at bøje af og acceptere de uundgåelige tabte slag. Om udfaldet af forhandlingerne under OK15 gældende psykologer ansat i kommuner, regioner og staten kan man læse andetsteds i Psykolog Nyt, i foreningens nyhedsbreve og mere fyldestgørende på vores hjemmeside. Efter meget vanskelige år er det rart omsider at have forhandlet et resultat hjem, der sikrer fastholdelse af reallønnen. Ved siden af, hvad der har med økonomi at gøre, ser vi det som en regulær sejr, at vi og Kommunernes Landsforening nåede til enighed om et projekt med at forbedre kommunernes kompetenceudvikling og brug af psykologer. Den endelige projektbeskrivelse aftales mellem parterne efter afstemningen om den samlede overenskomst, men som overskrift står det at indsamle erfaringer fra de PPR er, hvor psykologerne har særlig gode muligheder for at bruge deres kompetencer til gavn for børnene, og at indsamle viden fra relevant forskning. Dem kan kommunerne drage nytte af, så der bliver bedre rammer for den samlede professionsudøvelse i inklusionsarbejdet. En sådan aftale i tilknytning til overenskomsten er visionær og peger på, at begrebet modparter i en overenskomstforhandling er for snævert til at beskrive, hvad vi får ud af at mødes over forhandlingsbordet. I denne uge modtager alle de mere end 4000 offentligt ansatte psykologer et valgkort, som giver dem mulighed for at stemme om forhandlingsresultatet. Grib også denne demokratiske mulighed. Bestyrelsen anbefaler vores medlemmer at stemme ja. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Scanpix Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2015: kr. + moms. Deadline NY UDGAVE! Nr. Deadline Udgivelse marts 17.april april 8. maj maj 29. maj maj 12. juni Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 Catherine Lord, ph.d., Michael Rutter, M.D., FRS, Pamela C. DiLavore, ph.d., Susan Risi, ph.d., Katherine Gotham, ph.d., Somer L. Bishop, ph.d., Rhiannon J. Luyster, ph.d., Whitney Guthrie, M.S. KøbEnhAvn GöttinGEn bern WiEn PAriS OxfOrD PrAG toronto CAmbriDGE, ma AmStErDAm StOCKhOlm firenze REDAKTIONELT ADOS-2 Vejledning ADOS-2 Autism Diagnostic Observation Schedule, 2nd. Ed. Af Catherine Lord, Michael Rutter et.al. Vurdering af mulig autisme ADOS-2 er en semistruktureret, standardiseret observation af kommunikation, social interaktion, leg og kreativ brug af materialer for personer, hvor der er mistanke om autisme eller en autismespektrumsforstyrrelse. ADOS-2 kan bruges til personer på forskelligt udviklingsniveau fra småbørn til voksne. Den kan endvidere benyttes til personer uden talesprog, og er et velegnet instrument til alle skoler, klinikker eller hospitaler, der vurderer personer med udviklingsforstyrrelser. ADOS-2 har et nyt modul til børn helt ned til 12 måneder gamle. Hvert modul tager ca. 40 minutter at gennemføre. Hver testperson vurderes ud fra ét modul, afhængig af hans eller hendes ekspressive sprogniveau og kronologiske alder. Toddler Modul: til børn på et førsprogligt niveau Modul 1: til børn, der ikke på daglig basis har en kommunikativ brug af tale Modul 2: til børn med et kommunikativt talesprog bestående af simple sætninger Modul 3: til børn med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning Modul 4: til unge og voksne med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning. ADOS-2 er oversat til dansk af Lennart Pedersen og Mette Kyung fra Center for Autisme. Materialet bruges sammen med det amerikanske test kit. Opgraderingssæt JamesHickeyStudio.com Det er muligt at købe et opgraderingssæt, hvis man tidligere har købt ADOS. Opgraderingssættet indeholder den danske vejledning, 10 af hvert af de danske skemaer og det nye stimulusmateriale. Kongevejen 155 DK-2830 Virum Telefon PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 BØRNETRIVSEL Af Henning Due SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 foto: Colourbox Stort kan være godt Men ikke for udsatte børn. Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme, og i så store fysiske rammer risikerer udsatte børns behov at drukne i mængden, advarer eksperter. E lijah kigger op fra ipad en gennem et par sorte, tykke lokker pandehår. Det eftertænksomme blik afslører, at tandhjulene i hans hoved drejer rundt i højeste gear. - Man kan da godt sige, du er et fæ til nogen, kan man ikke? siger pædagogen Karla og ser spørgende på Elijah. Han tænker sig om en ekstra gang, inden han beslutter sig for at trykke på bogstaverne f og æ på ipad-skærmen. - Fæ point, siger en elektronisk stemme fra ipad en. Det afventende, alvorlige udtryk i Elijahs ansigt afløses af et smil, og han trykker sig hurtigt videre til næste ordleg i læringsspillet Læseuge 2, mens Karla rejser sig fra bordet og går videre ud i det store fællesrum til en anden gruppe børn. Det er tirsdag eftermiddag, og Psykolog Nyt er på besøg hos fritidsinstitutionen KKFO Melodien i Ørestad i København ledsaget af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen. Han har sagt ja til at deltage i rundvisningen og give sin ganske uvidenskabelige kvalitetsvurdering af Københavns Kommunes p.t. største fritidsinstitution, der rummer tæt på 500 børn på en typisk dag. Med os er Melodiens daglige leder, Henrik Nielsen. Han viser os rundt på etagerne i den kun tre år gamle bygning, som både huser Melodien og Ørestad Skole. Pædagogik og penge Umiddelbart ligner Per Schultz Jørgensen ikke en mand, der deler de bekymringer, københavnske forældre har udtrykt i flere artikler i Politiken de seneste måneder. Forældrene frygter, at pædagogikken, kvaliteten og nærheden i fritidsinstitutionerne forsvin- PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 der, når Københavns fritidsinstitutioner efter planen bliver samlet i enheder med op til 500 børn pr. institu tion. Men Per Schultz Jørgensen virker begejstret. - Det er da imponerende, udbryder han flere gange, mens vi slentrer ind og ud af Melodiens musikrum, gamer-rum og malerværksted. Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at Københavns Kommune har inviteret Psykolog Nyt på besøg hos netop Melodien. Institutionen ligner et præmieeksempel på de fritidstilbud, som Københavns Kommune har planer om at opføre. I lokalerne er der højt til loftet, masser af dagslys, og på en god dag kan børnene vælge mellem 18 forskellige workshops med alt fra musikundervisning til gøglerskole, fortæller Henrik Nielsen. Pædagogikken er der også tænkt over. Institutionens ipad s er blevet tømt for rene underholdningsspil og fyldt med mere læringsorienterede spil. Det er blot et af mange eksempler på, hvordan institutionens pædagoger forsøger at ramme den rigtige balance mellem læring og fritid. - Vi hjælper børnene lidt på vej og viser dem, at der findes andre sjove spil, som ikke kun er ren tidsfordriv. Men det skal jo helst være børnene, der selv vælger spillene, og hvad de ellers vil lave. Ellers er det jo ikke en rigtig fritidsklub, forklarer pædagog Rikke Kraglund Villadsen, som Psykolog Nyt møder på 5. etage i den bygning, Melodien deler med Ørestads Skole. Melodien drives for andre penge end Ørestads Skole, men da begge institutioner bor i samme lokaler, er der mange penge at spare. Skole og institution deles fx om klatrevæg og legeplads, ligesom også udgifterne til it. Netop behovet for at spare penge er Københavns Kommune forklaring på, at fremtidens fritidsinstitutioner i højere grad skal køres efter stordriftsprincipper. I et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen fremgår det, at skolereformen har betydet, at skolefritidsordningerne og andre fritidstilbud har mistet indtjening på grund af de længere skoledage, og at skolefritidstilbuddene derfor har måttet skære på timerne, hvad der betyder færre indtægter til kommunekassen. 34 nye institutioner i kommunen skal kunne rumme mellem 250 og 560 børn, og i forvejen huser kommunen 50 institutioner med plads til mellem 250 og 609 børn. Det svarer til cirka ti procent af fritidsinstitutionerne i Københavns Kommune. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil ikke sætte en nedre grænse for, hvor mange børn der må være pr. voksen i fritidsinstitutionerne. Forvaltningen arbejder i stedet med en såkaldt budgettildelingsmodel. - Hver institution får en pladspris pr. barn gange antallet af indmeldte børn. Derefter er det ledelsens ansvar i den enkelte institution at beslutte, hvor mange af pengene der skal bruges på pasning, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i en mail til Psykolog Nyt. Kommunen tillader op til 28 børn i en fritidshjemsgruppe, som dermed kan bestå af en hel skoleklasse, og der vil typisk være mellem to og tre pædagoger pr. gruppe, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i mailen. Fra skole til institution Hos KKFO Melodien er flere af kommunens tanker omsat til virkelighed. - På Ørestad Skole går der cirka 600 børn, og omkring 90 procent af dem sætter dagligt fødderne i Melodien. Den kombination giver andre fordele end de rent økonomiske, forklarer Henrik Nielsen. - Her i bygningen ser vi børnene mellem kl. 7 og 17, og vores pædagoger har øje for de børn, der har svært ved det sociale eller på andre måder er udsatte. Vi benytter os af de samme pædagoger i skole og KKFOregi, og det betyder, at børn og voksne kender hinanden. Melodiens personalestab består af i alt 45 pædagoger til cirka 450 børn. Heraf er 20 såkaldte primærpædagoger, som er fast tilknyttet til et af Melodiens basishold, der består af børn fra klasse fra Ørestads Skole. Melodien har derudover tilknyttet 12 såkaldte profilpædagoger blandt andet gøglere, konservatorieuddannede musikere og billedkunstnere, som arbejder i institutionens workshops. Profilpædagogerne indgår også løbende i undervisningen på Ørestads Skole. - Pædagogerne står for at tage børnene fra skolen og med over i fritidsinstitutionen, så overgangen bliver så gnidningsfri som muligt, siger Henrik Nielsen. Melodien har også tre supervisionspædagoger tilknyttet, der er ansvarlige for institutionens bud på såkaldt understøttende læring. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Fakta om fritidstilbud Københavns Kommune har planer om at samle de nuværende 144 fritidsinstitutioner til 72 nye. Heraf bliver 58 bliver til KKFO er, som er tilknyttet til almene folkeskoler, mens ni KKFO er skal tilknyttes specialskoler. Derudover er der 5 fritidshjem, der fortsætter uden folkeskoletilknytningen, men som dækker privatskolebørn. Ifølge planen skal 34 nye institutioner kunne rumme mellem 250 og 560 børn. I dag har 50 institutioner i Københavns Kommune kapacitet til at huse mellem 250 og 609 børn. Det svarer til 9 procent af den samlede institutionsmasse. (Kilde: Børneog Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune) En forskningsrapport Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose: Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner. En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Download: > Forskning > Publika tioner. Privatfotos - Vores lektiecafeer benyttes af børn, der fx kæmper med læsning, og de kan eksempelvis vælge at fortsætte om eftermiddagen i træværkstedet, hvor de måske kommer frivilligt i forvejen, og hvor pædagogen kan udnytte, at sløjd også handler om matematik. Det handler om at understøtte børn i at finde deres egen vej i ind i forskellige fag, siger Henrik Nielsen. Svært at overskue Vi bevæger os fra bygningens 3. etage til 4. etage og bliver næsten løbet over ende af et mindre hav af børn, der myldrer omkring vores ben og løber hen mod trapperne. Klokken er næsten fire, og råb, hyl og skrig skaber en stemning af opbrud i det store fællesrum. En gruppe drenge står ved et bordfodboldbord og banker løs til bolden med hver sin metalstang. - Du kan overtage fra Lukas! råber en af drengene ud i luften. Kom nu og spil med, råber han, men de andre tre drenge er allerede på vej væk. Få meter væk sidder en anden dreng på et bord med røde kinder. Der triller et par tårer ned ad hans kinder, og han hiver abrupt efter vejret et par gange uden at sige noget. Faderen står ved siden af og hjælper lillebroderen med at få flyverdragt på. En lind strøm af forældre har på få minutter fyldt godt ud i rummet. Netop fællesarealerne i Melodien vækker den største bekymring hos Per Schultz Jørgensen. - De virker store og grænseløse, men det er også imponerende, som ledelsen og pædagogerne forsøger at modvirke det gennem faste strukturer og grupper, siger han. Henrik Nielsen erkender, at især de store rum kan skabe problemer for pædagogerne, i takt med at Melodien får flere børn. Han fortæller også, at forældrene havde svært ved at overskue stedet i starten. - Melodien holder til på tre etager plus udendørsfaciliteterne (aktivitetsområde uden for bygningen, red.), og nogle forældre brugte 20 minutter på at finde deres barn, fortæller Henrik Nielsen. Melodien har forsøgt at løse problemet ved at indføre et digitalt system, som børnene nu bruger til at registrere, hvor de befinder sig henne i institutionen. På den måde kan forældrene finde deres barn via et fælles skærmsystem. Krav til kompetencer Efter dagens rundvisning har Per Schultz Jørgensen flest positive ting at sige om Melodien. Men han tvivler på, at de andre kommende fritidsinstitutioner i København vil kunne tilbyde lige så gode fysiske rammer. Han frygter også, at de nødvendige rammer for trivsel ikke er til stede. - De fleste andre fritidsinstitutioner har markant dårligere fysiske rammer end Melodien, og de institutioner vil få svært ved at leve op til de nødvendige kvalitetskrav, siger Per Schultz Jørgensen. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 - Selv en institution som Melodien, der nærmest har optimale fysiske rammer med masser af udfoldelsesmuligheder og et elektronisk informationssystem, står over for en stor opgave med at skabe overskuelige rammer for børnene, så de får opbygget tryghed og stabile relationer. Han roser Melodiens løsning med primærpædagoger og profilpædagoger, men påpeger, at institutionen samtidig stiller store krav til børnenes evner til at organisere sig selv. - Børnene skal selv huske at registre sig på computerskærme, og den slags løsninger kræver socialt kompetente børn, som kan overskue at navigere rundt blandt hundredvis af andre børn og blandt mange forskellige tilbud. Per Schultz Jørgensen vurderer, at procent af børnene kan have svært ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fritidsinstitutioner. - Børn, som er stille, fortrykte og hæmmede, eller børn som er udadreagerende og har svært ved at få venner. De er ikke socialt tilpassede, og det er et problem, fordi så store institutioner stiller særlige krav til selvadministration. Per Schultz Jørgensen anbefaler, at fritidsinstitutioner på størrelse med Melodien løbende gennemfører trivselsundersøgelser, som giver børnene mulighed for at fortælle, hvordan de oplever at komme dagligt i institutionerne procent af børnene kan have svært ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fritidsinstitutioner. Det kan derfor ikke anbefales Endnu større bekymring udtrykker professor, cand.pæd.psych. Charlotte Ringsmose, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Sammen med lektor Grethe Kragh-Müller har hun netop udgivet en større undersøgelse af børns trivsel og udvikling i 12 mindre og større dagsinstitutioner. Rapportens konklusion lyder kort og godt, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med 100 børn eller mere. Charlotte Ringsmose medgiver, at man ikke uden videre kan sammenligne børn i børnehavers behov for voksenkontakt og faste rammer med børn i fritidsinstitutioners, men hun ser alligevel parallelle problemer. - I takt med at børn bliver ældre, forventes de at kunne navigere med mindre voksenkontakt, men sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Især ikke for udsatte børn. Der går alt andet lige noget tabt i forhold til nærhed, venskab og relationer til andre børn og voksne, når man bygger så store institutioner, siger hun. De store dags- og fritidsinstitutioner er efter hendes vurdering baseret på en idealforestilling om, hvad børn kan og er i stand til rent socialt og udviklingsmæssigt. - Men den forestilling er langt fra virkeligheden for mange børn, viser vores undersøgelse. Faktum er, at det ikke er lige let for alle børn at skabe relationer til andre, og at nogle børn skal have lidt hjælp til det. Det er et grundlæggende vilkår, uanset om vi taler om børnehave eller fritidsinstitutioner, siger Charlotte Ringsmose. Hun efterlyser at se de konkrete resultater af det pædagogiske arbejde med børnene i store institutioner. - Vores undersøgelse viser, at pædagogerne i mindre institutioner er mere forpligtede til at indgå i det fælles pædagogiske arbejde, arbejdet med pædagogikken og arbejdet med børnenes trivsel. Der kender børn og voksne hinanden, og alt det kan ikke undgå at gå tabt i et eller andet omfang i større institutioner. 80 børn bør være loftet Heller ikke Grethe Kragh-Müller, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, har meget positivt at sige om Københavns Kommunes driftsplaner. - Fortalere for store institutioner siger, at store institutioner kan have mange tilbud, og at det er godt for børn, Selvfølgelig er det godt for børn at have tilbud om spændende ting, de kan lave. Jeg kan godt forstå, de voksne oplever, at der er god kontakt med børnene, hvis de sidder med en mindre gruppe børn. Men vores undersøgelse viser, at mange børn ikke deltager i tilbuddene, og de børn får for lidt voksenkontakt, når de har behov for det. Hun mener heller ikke, at pædagogerne kan lære alle børn at kende, og det går ud over den nære kontakt og omsorgen. - Ideelt set bør en institution ikke være større end 60 børn. Højst 80 børn. Fem- til syvårige børn er ikke i stand til at overskue større steder, og udviklingsmæssigt er det svært for dem at vælge mellem de mange tilbud, siger Grethe Kragh-Müller. - Vi har eksempler i undersøgelsen på børn, der siger, at de ikke ved, hvad de skal lave, og at de går og venter på deres far og mor, selv om der i princippet er værksteder til dem. Det er for stort for dem. Hun forklarer, at børn fra 2. klasse begynder at bruge meget tid på at udvælge, hvem der må være med, og hvem der ikke må være med til at lege. Med 500 børn har de voksne ikke en chance for at holde styr på konflikter, mobning og udelukkelse af nogle børn. Københavns Kommune forventer at kunne slå dørene op til de nye, større fritidsinstitutioner 1. august Henning Due, pressekonsulent, SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 MINDFUL COMPASSION Kursus & Retreat i Thailand med Dr. Chris Irons. I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte, skam og selvkritik vi skal også håndtere vores egen selvkritik og høje krav til lindringen af andres lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang mellem følsomhed overfor egen og andres smerte, og den robusthed, der er nødvendig for at kunne hjælpe med udvikling og forandring. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret Psykoterapi og integrationen af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse i os selv, for os selv og hos vores klienter. Se programmet på mindwork.dk og tilmeld dig en uges intensiv træning og personligt udviklingsarbejde med kursusleder Laura Bak Jepsen og Vibeke Lunding-Gregersen. Mindwork_ann210x140.indd 1 15/01/ Specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Der findes næppe terapeuter, der er så gode, at de ikke kan blive bedre. Et sted at blive det, er Mindworks specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi (CBT). Uddannelsen er først og fremmest færdighedstræning i de nyeste og mest effektive kognitive behandlingsstrategier, som trænes med skuespillere under ledelse af undervisere som Christian Møller Pedersen og Christian Frøkjær Thomsen. Undervejs vil deltagerne igennem 3 moduler både arbejde med de klassiske diagnoser og nyere tilgange på det kognitive felt. Ud over den konkrete læring kommer vi også til at skabe et sammentømret hold, hvor man trygt kan udveksle erfaringer under og efter studieforløbet. Læs mere om specialistuddannelsen på mindwork.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 POSITIVT Af Jørgen Filtenborg Personlig udvikling på arbejdspladsen Gennem bevidst arbejde med de menneskelige ressourcer kan arbejdspladser udvikles, så ledere og medarbejdere lettere får gode resultater, samtidig med at de er en del af et udviklende samarbejde. G ennem længere tid har der været interesse for personlig udvikling og positiv psykologi: Hvad det går ud på, og hvad det kan bruges til. En nyere anledning har været Svend Brinkmanns omdiskuterede bog Stå fast. Han mener, at den måde, det anvendes på, er udtryk for en udviklingstvang, og ønsker et opgør hermed. Mine egne erfaringer får mig til at se på det med mildere øjne, hvad de følgende historiske og aktuelle betragtninger vil underbygge. Inspirationen til at udvikle de personlige og sociale kompetencer kom fra USA i 1950 erne og 1960 erne gennem den humanistiske psykologi, repræsenteret af bl.a. Maslow og hans behovsteori. Inspireret heraf fik vi McGregors teori X og Y om ledelse og Herzbergs motivationsteori, der var det store emne på lederkurser i 1970 erne og i øvrigt er teorier, som også er kendte i dag. Her ses selvrealisering som ønskværdigt, og begrebet blev kendt. Det var begyndelsen til human ressource-tænkningen i arbejdslivet. Andre inspirationskilder var Kurt Lewin og Dewey med deres interesse for erfaringsbaseret læring. Det var i den kontekst, SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 foto: Colourbox man ved de teknologiske institutter i København og Århus begyndte at arbejde med sensitivitetstræning, gruppedynamik og organisationsudvikling i form af kursusaktiviteter, der fokuserede på personlig udvikling og forståelse af socialt samspil mellem mennesker. Metoder, der blev hentet i USA. Deltagerne var typisk ledere fra offentlige og private virksomheder. Ofte benyttedes betegnelsen laboratorietræning om disse arbejdsformer. Ideen var, at man lærte om sig selv og socialt samspil ved som i et laboratorium at bygge på studiet af, hvad der sker her og nu. Herved opleves personlige og sociale mekanismer i en konkret situation. Psykologiske begreber bliver levende og nærværende. På den måde er det muligt at indsamle erfaringer, som ikke så let gøres i hverdagen, og det at lære om sig selv og samarbejdsdynamik ved direkte at anvende egne og andres reaktioner opleves meningsfyldt af de fleste. Så arbejdet med personlig udvikling er bestemt ikke af nyere dato. Heller ikke de spørgsmål, der diskuteres. Nogle var i 1970 erne mest optaget af at få viden og færdigheder om social forandring og interpersonel kompetence. Fokus var ændring af systemer og organisationsudvikling. Andre var mere optaget af det intrapsykiske, dvs. den enkeltes personlige udvikling. Undertiden blev her benyttet betegnelsen terapi for normale. En del af debatten gik på, og går stadig på, hvorledes de to perspektiver kan forenes. Kritikere var der også i 1970 erne og 1980 erne. Der var psykiatere, der ud fra en diagnosetænkning ikke mente, at kursuslederne havde forstand på det psykiske, og specielt sensitivitetstræning blev udråbt som farligt, uden at der i øvrigt var ret meget hold i kritikken. En helt anden kritik kom fra universitetsmarxisterne, der mente, at vægtning af samarbejde og det personlige bortledte opmærksomheden fra de strukturelle konflikter og den forestående revolution. Den del af arbejdet, der primært rettede sig mod de sociale (interpersonelle) kompetencer, blev i løbet af 1980 erne inkorporeret i mere traditionelle uddannelser i ledelse og samarbejde. Nok noget af det, der i dag omtales under begrebet det per sonlige lederskab. Parallelt hermed fik vi gennem 1980 eren og frem en række terapiorienterede kursustilbud, der henvendte sig til både virksomheder og enkeltpersoner. Mest kendt fra den tid er kurser i gestaltterapi. Det er en ret konfronterende arbejdsform, hvor deltagerne tilskyndes til at involvere sig i selvopdagelse og selvaccept. Det var i den sammenhæng, at begrebet den varme stol blev kendt. Også de mere bløde encountergrupper baseret på Carl Rogers klientcentrerede tilgang vandt en vis indpas. Rogers er kendt for begrebet aktiv lytning. Og der var kursusforløb, der involverede fantasier, drømme og fysisk udfoldelse. Det var en periode med åbenhed for mange eksperimenter, undertiden også de mere vilde. Op til nutiden Kurser med fokus på personlig udvikling har vi stadig. Vi har de terapiorienterede kurser, der mest afholdes i psykoterapeutisk regi og ikke med speciel relation til arbejdslivet. Men tilbud rettet mod arbejdslivet er der stadig i stort omfang, de udbydes af en række konsulentfirmaer og andre med tilknytning til virksomheder. Her er ofte et mere konkret fokus, fx kommunikation og konfliktløsning, assertiv kommunikation, følelsesmæssig intelligens, personligt lederskab, mindfulness, positiv psykologi og samarbejde og personlig udvikling. Selv har jeg de sidste 20 år arbejdet med en række af den type kurser og benyttet forskellige teoretiske indfaldsvinkler, assertion og transaktionsanalyse samt socialpsykologi mere bredt. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 Parallelt hermed arbejdes der nu også med coaching, der er blevet kendt gennem de seneste 20 år. Coaching er en fokuseret samtale mellem to personer, hvor coachen gennem en række neutrale formuleringer giver den anden mulighed for at formulere sine problemer og udfordringer og finde frem til mulige løsninger. At coachen er i stand til at føre en hjælpsom samtale, er nok vigtigere end teoretisk referenceramme. I eget arbejde med coaching er udgangspunktet primært kognitiv coaching og en løsningsfokuseret tilgang. Desuden fx systemisk coaching og NLP. De teorivinkler, der er omtalt indtil nu, har i hovedtræk relation til humanistisk psykologi og anvendt socialpsykologi og har rødder tilbage til 1970 erne. Parallelt hermed er der kommet helt nye paradigmer og perspektiver. Her tænker jeg på den anerkendende tilgang, hvor der lægges vægt på det, som virker. Og overordnet hentes inspiration fra socialkonstruk tionismen, der er baseret på, at vi konstruerer virkeligheden gennem det samspil, vi har med hinanden, og at vi ved at fokusere på det, som virker, tager det bedste med ind i fremtiden. I konstruktionistisk perspektiv ses også det personlige som noget, der skabes i samspillet mellem mennesker, og ikke som konstante egenskaber ved personen. Ved at se det personlige som noget, der skabes i kommunikationen, undlader man derfor at opfatte personligheden som bestående af en fast kerne Det, der giver livskvalitet I relation til arbejdet med menneskelig vækst og selvudvikling er det positiv psykologi, der er den største nyskabelse. Det er et forskningsområde, der har rødder tilbage til Maslow, og som er vokset kraftigt gennem de senere år. Centralt i positiv psykologi er det, der giver livskvalitet, i stedet for at opmærksomheden rettes mod psykiske problemer og forstyrrelser, som hidtil har været dominerende i psykologien. Noget, der også på sigt kan medvirke til nye perspektiver i klinisk psykologi. Fra positiv psykologi har jeg især fundet flowteorien udviklet af Csikszentmihalay praktisk anvendelig. Den handler om at finde balancen mellem vækst og stabilitet, mellem løs og stram musik. Vi oplever flow på jobbet og i tilværelsen, når der er balance mellem udfordringer og kompetencer, for så er det hele sjovest, mest udviklende og motiverende. Hvis udfordringerne i længere tid er for store til det, vi kan, oplever vi stress og angst, og er de for små, keder vi os og går i stå. Opmærksomhed på faldgruber Der har gennem årene været rettet forskellig kritik af arbejdet med personlig udvikling og coaching. Og hvis man som kritiker er tilstrækkelig selektiv i kildevalg og citater, kan man i psykologisk videnskab nok finde bevis for stort set hvad som helst. Det er min erfaring, at de fleste, der arbejder professionelt med området, er opmærksomme på forskellige faldgruber, tager højde for dem og har en ordentlig etik. Men for at lykkes er der forhold, det man skal være opmærksom på, og som ellers kan give anledning til berettiget kritik. Lad os se på det. Der skal være opmærksomhed på de livsvilkår, den enkelte befinder sig i. Ellers kan man komme til at tilsløre undertrykkende forhold i virksomheden og i samfundet. Fx vil det ofte være strukturelle forhold og helt urimelige arbejdsbetingelser, der er årsag til stress, og ikke personlige forhold hos medarbejderen. Altså skal kvalificeret arbejde med personlig udvikling og coaching forholde sig til både ydre og indre faktorer og kunne arbejde med begge dele. Og tilsvarende, såfremt man som konsulent arbejder med den anerkendende metode, må det ikke ende med, at man gennem positive omformuleringer undertrykker og benægter vanskeligheder og konflikter. Det vil være falsk og uægte. Jeg finder det også vigtigt, at man som coach har en solid faglig viden om psykisk sundhed og psykiske forstyrrelser. At man fx ikke lader sig forblinde af den karismatiske leder med store vidtløftige planer uden at fornemme, hvis der bag facaden er psykopatiske træk eller indbildskhed med baggrund i narcissisme. Så kan det gå helt galt. Det er ligeledes vigtigt at have begrundede opfattelser af, hvad der kan udvikles, og hvad der er en mere uforanderlig del af personligheden. Endvidere må HRM-medarbejdere og konsulenter forholde sig til de mere generelle udviklinger i samfundet, så man ikke risikerer ukritisk at afspejle tidsånden, dens præstationspres, krav til perfektionisme og opskruet udviklingstempo. Kort sagt at kunne se egen funktion i et bredere perspektiv. Private og offentlige virksomheder bruger i dag mange penge på at udvikle de personlige og sociale kompetencer hos ledere og medarbejdere. Arbejdet hermed skal ske ud fra frivillighed det er ikke i orden, når ledere eller medarbejdere presses ud i kursusforløb eller coachingsamtaler, de ikke selv ønsker. Coaching helt konkret Principielle diskussioner bliver let teoretiske, overordnede og abstrakte. Her kan det være nyttigt at trække de situationer, det hele påstås at handle om, ind i billedet, og se, om synspunkterne så kan holde vand, eller om påstandene har løsrevet sig fra den virkelighed, de påstås at handle om. Jeg vil belyse dette i relation til coaching. I sin kritik heraf siger Brinkmann, at coaching risikerer blot at forstærke de vanskeligheder, den forsøger at løse. Så i det perspektiv er det jo meget forståeligt, at det gode råd er, at du skal fyre din coach. Men hvad er det da for spørgsmål, der arbejdes med ved coaching. Det vil jeg gerne vise gennem eksempler fra mit eget arbejde. En nyuddannet kandidat fra universitetet ansættes i en stor privat virksomhed og skal varetage formidlingsopgaver. Både kulturen og arbejdsformer er helt forskellige fra det, hun kender fra universitetet. Hun begynder at miste troen på sig selv, gemmer sig bag skrivebordet og undgår visse kolleger. En håndværker har succes med sin virksomhed. En dag er der 20 medarbejdere. Men han trives ikke med at være leder, gå til møder og sidde ved et skrivebord, han befandt sig bedre på gulvet SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Centralt i positiv psykologi er det, der giver livskvalitet, i stedet for at opmærksomheden rettes mod psykiske problemer og forstyrrelser, som hidtil har været dominerende i psykologien. blandt kolleger, overvejer derfor at sælge virksomheden og igen fokusere på det faglige. Han er usikker på omgivelsernes og familiens reaktioner. En bankrådgiver oplever, at han får flere og flere spændende opgaver, men har svært ved at prioritere og svært ved at uddelegere og finde ud af fremtidig karriere, og hvor vigtig den skal være i forhold til andre livsområder. En forretningsingeniør ser sig som faglig meget kompetent, men har det svært med nogle af de andre i projektgruppen. Er i tvivl om, hvor markant han skal føre sig frem, og hvad det kan give af konflikter, og om han så kan magte det. Overvejer, om han skal søge andet arbejde i stedet. Det er gennem typisk 5-15 samtaler, at de pågældende søger at få lidt mere hold på de situationer, der giver vanskeligheder og udfordringer. Eventuelt terapisamtaler, hvis de personlige problematikker er tungere og forløbet dækkes via virksomhedens sundhedsforsikring. Men udgangspunktet for det hele og de efterfølgende samtaler er de pågældendes opfattelse af situationen og ønskede mål. Så svært og så enkelt synes jeg, det er. Men ifølge Brinkmanns bog er jeg repræsentant for et nyt præsteskab og del af en mere omfattende verdensanskuelse. Der skal være tale om en nærmest religiøs besættelse for realisering af selvet. Det er selvets religion. Jeg kan trods alt ikke genkende dette. Og for en ordens skyld: Coaching og arbejde med personlig udvikling er i min optik ikke en proces, hvor man sidder og dyrker sin egen navle, indre følelser og fornemmelser samt indføring i selvets religion og dyrker uhæmmet positiv tænkning. Handle eller behandle Når vi ser på, hvordan mennesker befinder sig på jobbet, spiller mange forhold ind. Hvordan du trives og klarer dig, afhænger ofte mere af, hvordan du har det i forhold til dig selv, og hvordan du indgår i relationer og samarbejde med dine kolleger, end det handler om faglighed. Fagligheden skal være på plads, men den er sjældent nok i sig selv. Gennem bevidst arbejde med de menneskelige ressourcer kan arbejdspladser udvikles, så ledere og medarbejdere lettere får gode resultater, samtidig med at de er en del af et udviklende samarbejde. Den enkelte får bedre mulighed for at selv at kunne forholde sig til sin situation. Og jo mere du selv kan handle, des mindre er risikoen for, at du skal behandles. For at vælge retning i livet er det somme tider en god idé at tænke over, hvem man egentlig er. Arbejde med personlig udvikling kan hjælpe dig til at sætte dine egne mål og grænser. Vide, hvornår du vil involvere dig i innovation og kreativitet, og hvornår du vil sige fra over for omgivelsernes pres. Bevidst arbejde hermed kan hjælpe dig til at turde give dig i kast med nyt, og det kan hjælpe dig til at turde stå fast. Jørgen Filtenborg, cand.psych. PsykologCentret Herning PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 KLUMME Radikalisering eller deeskalering S å skete det, vi vidste kunne ske: terrorangrebet i København i februar. Vi er vel alle berørte heraf, og midt i de mange reaktioner og politiske udsagn om fordømmelse og krav om øget sikkerhed rammes vi af frygten for, at det kan ske igen, og ikke mindst ønsket om, at det netop ikke skal gentage sig. Efter begivenheden er der kommet mange kommentarer og analyser; herunder relevante individuelle og sociale forklaringer på, at marginalisering med manglende tilhørsforhold og forankring i fællesskaber kan føre til had. Sammen med nederlag og skuffelser kan det føre individer og grupper ud i ekstreme ideologier og desperate handlinger. Men der er et spørgsmål, der rækker langt ud over forklaringen på, hvordan sådanne situationer kan opstå: Hvordan undgår vi eskaleringen af de modsætningsforhold, der kan føre til det, ingen af os ønsker? Der bliver kæmpet for en ytringsfrihed (der i øvrigt aldrig har været total, men altid har været reguleret af injurie- og racismeparagraffer og af almenetik), men bliver der lagt lige så mange kræfter i spørgsmålet om at skabe forbindelser og tilhørsforhold? Et eksempel: Vores statsminister talte til jøderne og forsikrede dem om, at de udgør et værdifuldt bidrag til Danmark og dansk kultur. Jeg er enig, men kunne hun have sagt det samme til alle minoriteter og religioner? Og der er et spørgsmål, der trænger sig på langt i psykologers, psykiateres og andre professionelles virke: Hvad er vores bidrag til deeskaleringen? I det kor af stemmer, der har rejst sig efter den ulykkelige weekends begivenheder i København, er det kun få fagpersoner, der har blandet sig med viden om, hvordan der skabes forbindelser, og om hvordan vi undgår at skubbe moderate ud i radikalisering. Hvor bliver vi af med vores viden om processer, der skaber deeskalering og fred? Har vi ikke som fagpersoner en særlig forpligtelse til at bringe vores viden om menneskelige og sociale processer i spil? Sover vi som fagpersoner i timen og overlader scenen til politikere og skarpe holdninger? En aktiv handling Hvis vi ikke fokuserer på det, der skaber forbindelser og oplevelsen af at høre til bliver svaret på den frygtede eskalering kontrol, overvågning, isolation og forsøg på opdragelse. Ting, som mange oplever som nødvendige men som i sig selv ikke forbinder mennesker, og som i værste fald kan bidrage til øget eskalering. Kravet om øget kontrol drives af frygt og angst, men Angst essen Seele auf, som den tyske filmskaber Fassbinder kaldte sin film fra Udvikling af tilhørsforhold drives af noget helt andet, nemlig oplevelsen af at kunne leve og udvikle sig i sociale fællesskaber. Oplevelsen af sammenhænge og tilhørsforhold er dermed noget, vi fælles skal investere i, og det omfatter både holdninger og et fokus på uddannelse, arbejde og levevilkår i det hele taget. Da den franske Bror Rogers, grundlæggeren af klosteret i Taizé, i 2005 blev dræbt under en gudstjeneste af en forstyrret person, diskuterede brødrene øget sikkerhed og kontrol med kirkegængerne. Svaret var nej, da disse tiltag kunne skabe mere frygt og adskillelse end et våben kunne. Svaret var at give alle en oplevelse af at være velkommen. Et sådant svar er ikke en passiv tilkendegivelse af en blød holdning, men en aktiv handling for at skabe sammenhænge og sociale vilkår, der forankrer holdningen i praksis. Vi ved noget om de kontekster, der kan være med til at skabe mening i menneskers liv, og vi ved noget om de kulturer og værdier, der skaber samhørighed. Heldigvis har vi en stor frihed til at ytre os med denne viden som baggrund. Jørn Nielsen, psykolog, ph.d. KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 Generalforsamling 2015 Torsdag den 16. april 2015 kl i Tivoli Hotel & Congress Center, København Tilmeld dig på PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 OVERENSKOMST Reallønnen sikret Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område blev afsluttet i februar. Med resultatet er reallønnen sikret de kommende tre år. E n løn, der fastholder eller forbedrer købekraften. Det er det vigtigste resultat fra de overenskomstforhandlinger på det offentlige område, der har løbet hen over årsskiftet og blev afsluttet i februar. For sikring af reallønnen betyder kort og godt, at psykologer de næste tre år får en løn, der er mindst lige så meget værd i faste priser, som den de fik i går. Reelt hiver de lokale tillæg lønstigninger hjem, der forøger købekraften. Det samlede indtryk af overenskomsten må være, at det var det bedst opnåelige, men at der ikke er grund til egentlig jubel. Vi blev påtvunget et privatlønsværn (se nedenfor), fik ingen nye tillæg, der mangler fortsat overenskomst for timelærere og andre væsentlige forbedringer, der stod på ønskelisten. Disse mangler trækker helhedsindtrykket ned. Omvendt blev der en ekstra uge barsel til fædre, stillingsstruktur på universiteterne, projekter om det psykiske arbejdsmiljø og ikke mindst vores eget PPR- projekt i kommunerne resultater, der er med til at få en noget tynd overenskomst til at være tålelig, og en overenskomst, som medlemmerne ifølge Psykologforeningens forhandlere bør stemme hjem. Politiske signaler Traditionen tro blev overenskomsten forhandlet i tre hovedforløb med to etaper i hvert forløb. Først skulle overenskomsten for staten på plads, herefter kommunerne, og til sidst regionerne. På alle tre områder skulle der først afsluttes i fællesskab for alle offentlige ansatte på området, inden de akademiske grupper blev aftalt færdigt. Og endelig handlede det om de enkelte faggrupper. Noget utraditionelt spillede finansministeren denne gang en meget aktiv rolle i hele forløbet. Kommunerne og siden hen regionerne havde fået meget klare signaler for, hvad der måtte aftales, og hvad der ikke måtte aftales, og da samtidig den statslige aftale blev svær at hente hjem, var vilkårene for den samlede overenskomst yderst vanskelig. Den afgørende faktor for finansministeren har været, at der skulle være meget lave lønstigninger til de offentligt ansatte og, meget langt fra den virkelighed, vores medlemmer er i, et klart budskab om, om at de offentlige lønninger er steget for meget i forhold til de private ansatte. Derfor fik vi privatlønsværn og hensigtserklæring og lønsammenligning mellem offentlige og private ansatte som en del af reguleringsordningen. Privatlønsværnet betyder, at der vil ske en nedregulering af de offentlige lønninger, hvis de private lønninger udvikler sig mindre end de offentlige lønninger. Vi forventer ikke, at det sker, men der er en risiko. Urafstemning og ikrafttræden Alle stemmeberettigede psykologer modtager i disse dage en kuvert med et afstemningskort og en vejledning. Hermed åbnes der for urafstemningen om overenskomstresultatet. Fristen for at stemme er 8. april kl. 10. Stemmes der ja til overenskomsten, er den gældende, stemmes der nej, skal der forhandles igen. Overenskomsten løber fra 1. april 2015 til 31. marts Læs alt om OK15, om bestyrelsens anbefaling m.v. på > Fag & Politik. Bedre end inflationen Hvad reallønnen angår, viser prognoserne fra Økonomiministeriet, at inflationen vil være på 3,8 % i de kommende tre år. Alene de generelle lønstigninger og det forventede fra reguleringsordningen indebærer 4,45 % i staten, 5,39 % i regiofoto: scanpix SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 nerne og 5,42 % i kommunerne. At kommuner og regioner har en højere procent end staten, skyldes, at man i staten regner med hele 2,1 % i såkaldt reststigning mod kun 0,6 % i kommuner og regioner. Reststigning er den samlede lønudvikling, der sker på forfremmelser, anciennitet eller andre strukturelle stigninger. Disse stigninger rammer desværre meget skævt, og derfor er det vigtigt, at resultatet før disse stigninger ligger over inflationen sådan som det er tilfældet Ved siden af lønstigninger er der også i kommuner og re gioner blevet råd til pensionsforbedringer. Disse forbedringer kan den enkelte dog vælge som lønstigninger, hvis man vil. Tabel 1. Lønstigningerne i procent I alt Staten 0,45 % 0,80 % 3,20 % 4,45 % Regioner 1,60 % 1,50 % 2,32 % 5,42 % Kommuner 1,55 % 1,50 % 2,34 % 5,39 % Lønstigninger i staten udmøntes 1. april 2015, 2016, 2017 og 1. december I regioner og kommuner udmøntes 1. april og 1. oktober 2015, 1. januar og 1. oktober 2016, 1. januar og 1. oktober Herudover sættes pensionen op i kommuner og regioner 1. april 2016, med henholdsvis 0,47 % og 0,49 %. Psykisk arbejdsmiljø og andre elementer Ud over reallønssikringen fik vi andre resultater. Det vigtigste er fokus på det psykiske arbejdsmiljø. For det første er der enighed om, at dette emne er vigtigt i de kommende år. Det sker på grund af det stigende antal stress relaterede sygmeldinger, som skyldes en række af de omstillinger der sker i den offentlige sektor i disse år. Der vil blive gennemført en række fælles projekter om disse emner. Fx vil der på undervisningsområdet i staten være fokus på den gode underviser, og andre steder vil der blive etableret rejsehold eller lavet undersøgelser. På det kommunale og regionale område fik fædrene de syv uges øremærkede barsel, altså en uge mere end nu. Samtidig udvider man mulighederne for frihed til børns hospitalsindlæggelse. Derudover er der etableret fælles projekter om innovation, mobilitet i nogle af sektorerne dog ikke alle. PPR-projekt og fokus på lokalløn Mange af vores medlemmer har haft fokus på, at den lokale løndannelse ikke virker. Dette har været et væsentligt punkt på os i forhandlingerne. I staten og i Kommunernes Landsforening, KL, er der enighed om at arbejde med dette i perioden på forskellige måder, og dermed tror vi, at der er sat det nødvendige fokus på dette emne her. Men i forhold til regionerne, hvor vi har oplevet de største udfordringer, får vi med den ny overenskomst et decideret projekt. Nemlig et fælles projekt for alle lønmodtagere i regionerne og et projekt, hvor de fem regioner vil deltage aktivt. Vi håber, at dette projekt kan være det, der få ændret det lokale lønsystem markant. Men den største enkeltstående sejr til Psykologforeningen er aftalen om et større projekt med KL om PPR og de udfordringer, psykologerne skal møde i fremtiden. Vi har sammen sat 1,5 mio. kr. af til dette projekt og skal sammen med relevante interessenter i gang med at beskrive og igangsætte projektet. Det er aftalen at projektet løber de kommende to-tre år. Hvad vi ikke fik Psykologforeningen havde op til forhandlingerne satset på at få mere fokus på kompetenceudvikling i den kommende periode. Dette lykkedes ikke, men de projekter, der allerede er i gang, fortsætter og forlænges. Et andet væsentligt fokus var beskæftigelsen og især de mange nye kandidater, der mangler et arbejde. Der kom en lille smule i spørgsmålet om mobilitet, men slet ikke nok i en tid med alt for høj dimittendledighed for akademikere. Et væsentligt krav for os gjaldt alle de timelønnede på universiteterne. Her er en stor gruppe medarbejdere, som år ud og år ind bliver forlænget i ansættelser på et lavt timetal, uden at de er overenskomstdækket. Det lykkedes ikke at løse denne sag ved OK15, men vi har meddelt arbejdsgiverne, at vi vil rejse kravet om overenskomstdækning i perioden, hvad der er en af mulighederne i den danske model. Lidt ligesom de fagforeninger, der forsøger at få Ryanair med på en overenskomst i Københavns Lufthavn om end med andre metoder. Det er på tide, at denne store gruppe får ordnede forhold som fx pension. På det regionale område havde vi håbet at kunne få løst udfordringen med specialpsykologstuderende uden tillæg, og at ph.d. automatisk forlænges ved barsel. Det sidste gælder både dem, der er ansat i kommuner og regioner. Arbejdsgivernes svar er imidlertid, at det må løses lokalt, hvis der er fælles forståelse om, at det er et problem. På det kommunale område ville vi derudover gerne have skrevet en ret ind om, at der skal aftales tillæg ved ubekvemme arbejdstider. Det fik vi ikke denne gang, men vi mener stadig at ingen psykologer skal arbejde uden for normal arbejdstid fast uden tillæg. Niels Kjeldsen, chefkonsulent PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 TEST Misbrug af psykologiske Det hænder, at andre faggrupper anvender test, som kun må bruges af psykologer. Hvad stiller man op, når man på sin arbejdsplads støder på et sådant misbrug? V isse typer testmateriale skal man være psykolog for at måtte anvende. Som bekendt. Det gælder fx almindeligt anvendte test inden for det kliniske og pædagogisk-psykologiske område. Disse test forhandles for en meget stor dels vedkommende af et af tre forlag: Hogrefe Psykologisk Forlag, Pearson Assessment og Dansk Psykologisk Forlag. Psykologforeningen bliver imidlertid ofte kontaktet af medlemmer ikke mindst psykologer ansat i PPR om, at der er personale, der uretmæssigt anvender psykologiske test, som man skal være psykolog for at måtte anvende. Det kan fx være cand. pæd. er i pædagogisk psykologi, der anvender psykolog-klassificerede test. Det helt naturlige spørgsmål lyder: Hvad kan der gøres ved det? I sidste instans er testbrug et spørgsmål om borgernes retssikkerhed. Psykologforeningen tager derfor problemstillingen ganske alvorligt. Derfor har vi gennem mange år løbende haft kontakt til testforlagene for at gøre opmærksom på problemet. Testforlagene har i disse sammenhænge sagt, at hvis der er nogen, der henvender sig om misbrug af deres test, så kan foreningen henvise til forlagene. Foreningen er dog interesseret selv at høre direkte fra medlemmer, hvis de oplever misbrug af test. Vi har derfor oprettet en mailadresse til indberetning, jf. faktaboksen. Hvad kan man gøre? Hvad kan man konkret gøre, når man bliver bekendt med, at der er ikke-psykologer, der anvender psykologiske test klassificeret til psykologer? For det første bør man altid henvende sig til testforlaget, der har forhandlerretten til testen i Danmark. Er man i tvivl om, hvem der forhandler testen, er det meget nemt at google den. Herefter er det blot at sende en mail til forlaget og gøre opmærksom på misbruget, og hvordan det miskrediterer testen, at forkerte personer anvender den. Det er så op til forlaget, hvad det vil gøre i sagen. Selv om forlagene ikke har mulighed for at tage på tilsynsbesøg på de måske tusinde arbejdspladser, hvor deres test anvendes, kan de bruge henvendelserne til at styrke kontrollen ved selve salget af test og her sikre, at det er psykologer, der køber testene. Mere effektfuldt vil det for det andet være at tage sagen op på arbejdspladsen. Medarbejderne på den enkelte arbejdsplads ved præcis, hvem der anvender hvilke test. Og medarbejderne har som ansatte direkte adgang til at kunne påvirke testanvendelsen. Mange psykologer vil måske opfatte det som problematisk at tage sagen op med ledelsen og faggrupperne. Det er imidlertid værd at huske på, at man som ansat kan stilles til ansvar, hvis man er vidende om misbrug af test uden at gøre noget ved det. Og det især, hvis der også foretages ulovlig kopiering af testmateriale og dermed brud på copyright. Har man en tillidsrepræsentant, er det oplagt at gå til den pågældende, der så kan tage sagen op med ledelsen eller i MEDudvalget. Hvis ledelsen ikke vil gøre noget for at rette op på et eventuelt misbrug, har man i det mindste dokumentation for at have forsøgt at gribe ind, og man kan i så fald ikke stilles personligt til ansvar. For det tredje beder vi altså om, at man enten som enkeltperson eller som psykologgruppe kontakter Psykologforeningen, så snart man konstaterer misbrug af test. De henvendelser, vi får, giver os det fornødne viden til at kunne tage hånd om sagen over for forlag, arbejdsgivere og andre interessenter. Holdninger til problemstillingen Er dette et tema, der fylder i psykologers bevidsthed? I allerhøjeste grad. Dansk Psykolog Forening gennemførte i 2011 en omfattende undersøgelse af psykologers holdninger til test og testanvendelse. Undersøgelsen viste i relation til ovennævnte problemstilling, at der blandt psykologerne er et udtalt ønske om mere regulering af testbrug. Der blev udtrykt behov for lovgivning for at kontrollere alvorligere misbrug af test, og der bør være be- SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 test grænsninger for, hvem der må anvende psykologiske test. Desuden fandt mange, at standarder inden for området bør have retsvirkning. Regulering og kontrolforanstaltninger ses af psykologerne ikke som en hindring for udvikling på testområdet. Undersøgelsen viste også, at den største grad af bekymring blev udtrykt i forhold til fortolkning af testresultater, altså om testbrugere undlader at tjekke egne fortolkninger med andres fortolkninger, og om de foretager fortolkninger, som går videre end testens begrænsninger. Denne bekymring lå i klar forlængelse af, at det netop er kvalifikationerne til at kunne fortolke testresultater, som er helt central for, at visse test klassificeres til kun at måtte anvendes af psykologer. Det skal være psykologer for at sikre, at der vælges den rette testmetode til opgaven og udføres fortolkning og vurdering af resultater samt feedback på tilstrækkelig kvalificeret vis. Dansk Psykolog Forening har således et klart billede fra medlemmerne af, at der generelt er en bekymring om testanvendelsen i Danmark og stort ønske om, at der gøres noget ved det. Herunder sikrer, at det er korrekt uddannet personale, der gennemfører psykologisk testning. Lars Michaelsen, konsulent, Send os en mail Har du selv oplevet eller været tæt på problematikken om forkert brug for test? Så vil redaktionen på Psykolog Nyt gerne høre fra dig uanset hvor du er ansat. Send nogle linjer i en mail til os, og vi kontakter dig. Alle henvendelser behandles fortroligt. Skriv til: PSYKOLOG NYT NR SIDE 19 foto: Colourbox

20 Dansk Psykologisk Forskning Dansk Psykologisk Forskning Psykolog Nyt bringer i denne rubrik resumeer af originalartikler, systematiske review og metaanalyser, der er publiceret af danske forfattere i danske eller internationale peer-review tidsskrifter. Manuskriptvejledning mv.: > Psykolog Nyt > Om bladet > Forskningsstof. Indlæg sendes pr. til Redaktion: Fra Universitetssektionen: Ane Søndergaard Thomsen (AAU), Janni Niclasen (KU), Mimi Yung Mehlsen (AU), Nina Rottman (SDU) & Halfdan Skjerning (SDU). Desuden Jørgen Carl, Psykolog Nyt. Virkningen af De Utrolige Års forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer De sidste år har vi set en eksponentiel vækst i antallet børn, der diagnosticeres med ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) både i Danmark og internationalt. Ventetid og lange udredningsforløb kan koste tid i en kritisk udviklingsperiode. I retningslinjer vedrørende ADHD fra the National Institute for Health and Clinical Excellence fra 2008 foreslås, at formel diagnosticering af førskolebørn ikke bør være en forudsætning for at tilbyde relevant forældreorienteret intervention. En identifikation af børn med risiko for at udvikle ADHD kan være tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte familieorienteret hjælp. En nyere metaanalyse, der inkluderer 50 eksisterende studier, peger på en positiv effekt af De Utrolige Års (DUÅ) forældretræning i forhold til yngre børns problemadfærd generelt (Menting et al., 2013). Programmet er i ret begrænset omfang afprøvet specifikt i forhold til yngre børn med diagnosticeret ADHD, men et nyere randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) fandt god effekt på mål for såvel ADHD-symptomer, problemadfærd, forældrepraksis og belastning i familien (Webster- Stratton et al., 2011; 2012). Med denne baggrundsviden undersøgte vi i samarbejde med Center for ADHD, om RCT-studiets positive effekt kunne genfindes, når DUÅ-forældreprogram blev anvendt i en dansk klinisk sammenhæng som et lav-tærskel (præ-diagnostisk) tilbud til forældre til yngre børn med ADHDsymptomer, som selv henvendte sig til Center for ADHD. I den danske undersøgelse deltog 36 familier med et barn (3-8-år) med ADHD-symptomer. Familierne blev inkluderet i studiet via telefoninterview og hjemmebesøg, som sikrede målgruppen. Forældrene deltog i et 20 ugers forældretræningsprogram i gruppe med 2-timers sessioner ugentligt. Forældrene udfyldte spørgeskemaer før, efter og 6 måneder efter programmet. Forældrene ratede deres barns ADHDsymptomer, problemadfærd og socioemotionelle kompetence. Desuden vurderede forældrene egen opdragelsesmæssige praksis, forældrekompetence og stress. Resultaterne fra Center for ADHD s forældretræningsgrupper blev benchmarket med resultaterne fra behandlingsgruppen i det ovenfor nævnte RCT af Webster-Stratton et al. De indledende analyser viste, at populationen af børn og familier i det danske studie var sammenlignelig med populationen i det amerikanske RCT med hensyn til familiernes demografiske forhold og sværhedsgraden af ADHD-symptomer ved behandlingens start. Desuden var dosis af behandlingen, familiernes fuldførelse af behandlingen og familiernes anvendelse af anden behandling/rådgivning (herunder børneprogram) sammenlignelig eller mindre i det danske studie. Disse forhold gør lighed i effektstørrelse til et ambitiøst benchmarkingmål for det danske studie. I det danske studie fandt vi en signifikant behandlingseffekt fra før-til-efter forældretræningen på børnenes ADHDsymptomer og adfærdssymptomer. Der var ligeledes en signifikant forbedring af børnenes evne til social og emotionel regulering. Desuden rapporterede forældrene om ændringer i deres opdragelsesmåde med signifikant mere brug af belønning og ros såvel som mindre brug af negativitet. Alle de nævnte signifikante ændringer holdt niveau eller viste yderligere positiv ændring SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

BØRNETRIVSEL Af Henning Due

BØRNETRIVSEL Af Henning Due BØRNETRIVSEL Af Henning Due SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR. 6 2015 foto: Colourbox Stort kan være godt Men ikke for udsatte børn. Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme,

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

DP s OK-krav til overenskomstfornyelsen 2015

DP s OK-krav til overenskomstfornyelsen 2015 8. august 2014 DP s OK-krav til overenskomstfornyelsen 2015 På baggrund af tilbagemeldinger fra tillidsrepræsentanter og enkeltmedlemmer har DP s bestyrelse efter indstilling fra Løn- og stillingsstrukturudvalget

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

UDVIKLING LÆRING COACHING

UDVIKLING LÆRING COACHING BJ UDVIKLING LÆRING COACHING Eksempler på kurser Kursus nr. 0100 Kursus nr. 0200 Kursus nr. 0300 Kursus nr. 0400 Kursus nr. 0500 Kursus nr. 0600 Kursus nr. 0700 Kursus nr. 0800 Kursus nr. 0900 Kursus nr.

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra marts 2017 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener kræfterne

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere