Stationskapaciteten ved København H

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stationskapaciteten ved København H"

Transkript

1 Stationskapaciteten ved December 2013

2

3 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på Fjern- og regionaltog på i fremtiden Scenarier for den fremtidige drift 19 4 Rejsestrømme til København Store forskelle i togets markedsandel Nye betjeningskoncepter Konsekvenser for passagererne 25 5 Muligheder for at optimere driften på Reduktion af uplanlagte togvendinger Personaleskifte i tog på Procedurer ved tømning af tog på endestationer Kulturændring Optimering af depotanvendelse Planlægning af depotkørsel Kortere køretid mellem og Østerport Undlade køreplan mellem og Østerport 33 6 Muligheder for udbygning af kapaciteten ved Optimering af spor syd for Terminal ved Dybbølsbro Ny terminal ved Postterminalen Udvidelse af under Bernstorffsgade Undlade stop på Nørreport Ny tunnel mellem og Østerport Ny Ellebjerg som knudepunkt 57

4 4 Stationskapaciteten ved Indhold 7 Samfundsøkonomisk analyse Anbefalede løsninger Øvrige løsninger Samfundsøkonomisk metode 68 Bilag 1 Øvrige undersøgte løsninger 71 Bilag 2 Trafikale niveauer 97 Bilag 3 Om stationskapacitet 102

5 5 Stationskapaciteten ved Sammenfatning 1 Sammenfatning Med åbningen af den nye bane mellem København og Ringsted i 2018 og med timemodellen finansieret af Togfonden DK er det planlagt at udvide antallet af toglinjer til København fra Roskilde/Køge fra de nuværende 13 op til 17 linjer. Med ibrugtagningen af det nye signalsystem fra 2021 er der kapacitet til at afvikle 17 toglinjer på. Det er således ikke nødvendigt at udbygge kapaciteten på København for at afvikle trafikken forudsat i timemodellen. Før signalprogrammet er implementeret i 2021 rammer 17 toglinjer kapacitetsgrænsen for. Det er derfor nødvendigt at foretage optimeringer af den tekniske driftstilrettelæggelse for at være sikker på, at København- Ringstedbanens køreplan og timemodellen kan afvikles med god kvalitet. Hvis der er et ønske om at køre flere tog eller forbedre serviceniveauet kan det blive nødvendigt at udbygge kapaciteten i fremtiden. Nærværende analyse viser, at der ikke er nogen nemme løsninger for udvidelse af kapaciteten i direkte tilknytning til. Der er analyseret en række udbygningsløsninger, som alle har en dårlig samfundsøkonomisk forrentning, fordi de er dyre, giver store gener for trafikken i anlægsperioden og gør ikke altid passagerernes rejse lettere. Af udbygningsløsningerne er forslaget om perroner under Bernstorffsgade i direkte tilknytning til den eksisterende gangtunnel under den mulighed, der er bedst for passagererne. Forslaget er dog meget dyrt, og giver væsentlige gener i anlægsperioden. Denne analyse peger derfor på alternativer til en udbygning i direkte tilknytning til, som kan sikre kapaciteten fremover. Den samfundsøkonomisk mest rentable løsning er en udbygning af Ny Ellebjerg som nyt knudepunkt. Efter åbningen af Metrocityringen er det desuden muligt at øge kapaciteten ved at undlade stop af fjern- og regionaltog på Nørreport. Med Metrocityringen vil færre passagerer benytte Nørreport og dermed vil færre få en ulempe ved at togene ikke standser. Derudover vil gennemkørende passagerer mellem og Østerport få en tidsgevinst. Definition af stationskapacitet Kapacitet på jernbanestrækninger adskiller sig fra kapaciteten på stationer. Der er primært to forhold der har betydning for kapaciteten: Perronsporskapacitet er belægningen af perronsporene på stationen. Ind- og udkørselsforhold omhandler kapaciteten til og fra stationen. Især på større stationer hvor mange baner mødes og togene skal køre i forskellige retninger har sporlayoutet stor betydning for hvor mange tog der kan køre til og fra stationen. Derudover har kapaciteten på tilstødende strækninger, trafikafviklingen og øvrige aktiviteter på stationen betydning for kapaciteten.

6 6 Stationskapaciteten ved Sammenfatning Baggrund Baggrunden for denne rapport er Aftale om en grøn transportpolitik fra Her blev det besluttet at igangsætte strategiske analyser af den langsigtede udvikling af bane- og vejkapaciteten i Hovedstadsområdet. Heri indgår denne analyse af kapaciteten på Københavns Hovedbanegård. Kapacitetssituationen på Overordnet viser analysen, at kapaciteten på er tilstrækkelig for nuværende efter gennemførelsen af KØR-projektet. Kapaciteten på ind- og udkørslen af bruges op med åbningen af den nye bane mellem København og Ringsted i 2018 og med timemodellen finansieret af Togfonden DK. Trafikken kan dog rummes når Signalprogrammet er gennemført i For at sikre en tilfredsstillende afvikling af trafikken vil det dog være nødvendigt at foretage optimeringer af den tekniske driftstilrettelæggelse, jf. kapitel 5. I perioden mellem København-Ringsted og etableringen af Signalprogrammet forventes en indfasning af den planlagte køreplan med lidt færre tog end forudsat i København-Ringsted projektet, eller ske en optimering af driften på anden vis. Hvis der efter 2021 er et ønske om at køre flere tog end forudsat i København-Ringsted projektet og timemodellen eller forbedre serviceniveauet kan det blive nødvendigt at udbygge kapaciteten i fremtiden. Det vurderes samtidig, at den nuværende perronsporskapacitet på Københavns Hovedbanegård er tilstrækkelig til at afvikle trafikken i nogle år frem efter etablering af København-Ringsted. Det er således som før nævnt ind- og udkørselsforholdene der er særligt problematiske, hvilket især skyldes at Hovedbanegården ikke er bygget til at vende tog. Det kan derfor være nødvendigt at optimere driften på eller at indføre driftsrestriktioner for at afvikle den planlagte trafik efter København- Ringsted. En af restriktionerne kan være at udnytte kapaciteten mellem og Østerport bedre ved i myldretidstimerne at køre det maksimale antal tog der er kapacitet til på strækningen. Det er dog ikke altid muligt i dag på grund af den nuværende depotstruktur. De forskellige materieltyper skal til bestemte depoter, der ikke altid ligger ved togenes naturlige endestationer. Dette genererer kørsel med tomme tog og giver flere vendinger på. Derudover eksisterer der en række øvrige forbedringsmuligheder ift. driften. Der er optimeringsmuligheder specielt hvad angår ressourceanvendelse, trafikal planlægning og trafikstyring. For eksempel er trafikstyringen udfordret af mange ad-hoc ændringer og en lav grad af automatisering. Dertil kommer, at omkring halvdelen af togene holder længere ved perron end hvad der er nødvendigt af hensyn til passagerudveksling. Herudover foretages der lokomotivførerskifte på hovedbanegården, hvilket introducerer en ekstra indbyrdes afhængighed, der indebærer risiko for rettidigheden. Da der ikke er kapacitetsproblemer på for S-banen vil nærværende rapport fokusere på fjerntogsdelen af banegården. I rapporten er der opstillet tre scenarier for den fremtidige togtrafik til København: - Basisscenarium: 17 linjer mod København, samme køreplan som forudsættes for København-Ringstedbanen. Der forudsættes driftsoptimering. - Scenarium 1: 20 linjer mod København. Mellemsituation. - Scenarium 2: 23 linjer mod København. Det maksimale antal tog som de tilstødende strækninger har kapacitet til. Scenarium 1 og 2 vil kræve udvidelse af kapaciteten på. Kapacitetsudvidelsen kan foretages på flere måder. Rapporten har dels vurderet mulighederne for at bygge ud i tilknytning til den eksisterende, og har desuden analyseret rejsestrømmene i København, idet kapaciteten på også kan øges ved alternative køreplaner. Rejsestrømsanalyserne viser, at de fleste bilister og togpassagerer, der rejser til København, ikke har destination i Indre By, men i brokvartererne. Der er desuden ligeså mange med destination på Amager, som der er med destination i Indre By. Overflytningen fra bil til kollektiv trafik øges, hvis de rejsende kan tilbydes kollektiv trafik, der passer bedre til deres behov. For de, der allerede rejser kollektivt, er der væsentlige rejsetidsbesparelser at hente ved at

7 7 Stationskapaciteten ved Sammenfatning tilrettelægge trafikken, så flere passagerer kommer mere direkte til deres destination. Figur 1. Banestrækninger omkring København Muligheder for udvidelse af kapaciteten på Der er flere principielle måder at udbygge kapaciteten på hovedbanegården: a) optimere sporlayoutet, b) øge vendekapaciteten ved etablering af flere perronspor ved, c) øge gennemkørselskapaciteten eller d) køre tog direkte til Amager. Nedenfor listes de analyserede forslag og deres samfundsøkonomi. Det samfundsøkonomiske resultat skal ses relativt og kan bruges til at rangordne de forskellige forslag til udbygning af kapaciteten. Det skal desuden bemærkes, at udvidelser ved Lufthavnen ikke er medtaget i de samfundsøkonomiske vurderinger, da projektet afrapporteres selvstændigt af Banedanmark. Tabel 1. Muligheder for udbygning af kapaciteten ved (kapacitet: antal tog, pris: mio. kr., samfundsøkonomi: nettonutidsværdi i mio. kr.) Kapacitetsforbedring Kapacitet Pris Samfundsøko. a) Optimering af sporlayout Optimere eksisterende sporanlæg b) Øge vendekapacitet Terminal ved Dybbølsbro Terminal ved Postterminalen Perroner under Bernstorffsgade c) Øge gennemkørselskapaciteten Undlade fjerntogsstop på Nørreport Undlade fjerntogsstop på Nørreport ekskl. Øresundstog Ny tunnel mellem og Østerport d) Tog til Amager Ny Ellebjerg som knudepunkt Knudepunkt Ny Ellebjerg og to fjerntog udenom Kbh H Optimering af sporlayout Forslaget består i, at forbedre ind- og udkørselsforholdene ved København H. Forslaget giver kapacitet til at realisere scenarium 1 (20 linjer). Fordelen er, at forslaget er relativt billigt. Ulempen er at kapacitetsforbedringen ikke er særlig stor ift. prisen, og der er markante gener i anlægsfasen. Den samfundsøkonomiske vurdering er at forslaget ikke er fordelagtigt, idet resultatet giver en total på mio. kr.

8 8 Stationskapaciteten ved Sammenfatning Nye terminaler Forslagene består i enten en ny terminal ved Dybbølsbro eller en ny terminal ved Postterminalen. Fordelene ved at lave en ny terminal er, at det er en forholdsvis billig løsning i forhold til fx en tunnelløsning og at det giver kapacitet nok til at realisere scenarium 2 (23 linjer). Ulemperne er, at passagererne vil få et ekstra skift, og dermed forlængede rejsetider. Begge disse løsninger giver et dårligt samfundsøkonomisk resultat. Terminalen ved Dybbølsbro ligger på mio. kr. og terminalen ved Postterminalen giver et resultat på mio. kr. Perroner under Bernstorffsgade Forslaget består i at etablere nye perroner under Bernstorffsgade med adgang fra den eksisterende gangtunnel under. Fordelene er at denne løsning er en komplet løsning, der vil give kapacitet nok til at realisere scenarium 2 (23 linjer), og samtidig give fordele for passagererne i form af bedre adgangsforhold og lette skift. Ulemperne er at anlægget er meget dyrt og vil give markante gener i anlægsperioden. Samfundsøkonomisk er forslaget ikke rentabelt idet resultatet giver mio. kr. Undladelse af stop på Nørreport Forslaget består i en lille variant og en stor. Den lille går ud på at undlade stop på Nørreport, undtagen for Øresundstogene, der fortsat skal have stop. Den lille variant kan realisere scenarium 1 (20 linjer). Den store går ud på helt at undlade fjerntogsstop på Nørreport og kan realisere scenarium 2 (23 linjer). Fordelen er, at det er en meget billig måde at øge kapaciteten. Desuden vil gennemkørende passagerer i toget få rejsetidsgevinster, når rejsetiden mellem og Østerport forkortes. Ulempen er, at passagerer til Nørreport får et ekstra skift. Færre passagerer vil dog få denne ulempe, da åbningen af Metrocityringen reducerer Nørreports betydning som port til Nørrebro og Indre by. Løsningen er samfundsøkonomisk rentabel. Den lille variant ligger på en total på 402 mio. kr. og den store har en total på 475 mio. kr. Ny tunnel under København til Østerport Forslaget består i en ny fjerntogstunnel mellem og Østerport. Fordelen er at der skaffes meget kapacitet, og forslaget kan realisere scenarium 2 (23 linjer) og mere til. Ulempen er at den er meget dyr og generne i anlægsfasen vil være betydelige. Der er desuden ikke mulighed for at skalere projektet til kun at bygge den nødvendige kapacitet i stedet for at bygge overflødig kapacitet. Forslaget er ikke rentabelt, idet den samfundsøkonomiske vurdering giver et resultat på mio. kr. Udvikling af Ny Ellebjerg som knudepunkt Forslaget består i at udnytte Ny Ellebjergs placering og gøre stationen til et egentligt knudepunkt før. Der er en lille og en stor variant. Den lille består i at indsætte flere regionaltog, og køre dem direkte fra Roskilde til Amager. Denne vil realisere scenarium 1 (20 linjer). Den store variant består i, at aflastes ved at der i tillæg køres to fjerntog i timen direkte til Amager udenom. Dette vil give mulighed for at køre 2-3 tog mere til og dermed realisere scenarium 2 (23 linjer). Dette forslag er samfundsøkonomisk rentabelt særligt pga. kapacitetsgevinsten og besparelser på driftsomkostninger. Den lille variant giver en total på 121 mio. kr. og den store en total på 591 mio. kr. Det er en forudsætning for projektet, at kapaciteten ved Lufthavnen udbygges. For at få kapacitet til at køre tre tog fra Roskilde til Amager skal kapaciteten således udbygges svarende til en etablering af retningsdrift. Hvis kapaciteten kun udbygges i mindre grad, fx i form af en sporsluse ved Lufthavnen, vil det fortsat være muligt at udvikle Ny Ellebjerg som knudepunkt, men med færre tog fra Roskilde til Amager. Anlægsomkostningerne for udbygning af kapaciteten ved Lufthavnen er ikke inkluderet i den samfundsøkonomiske beregning, da projektet undersøges i regi af Banedanmark. De anbefalede løsninger Analysen konkluderer, at såfremt der skal køre flere tog end forudsat i København-Ringsted og Togfonden DK vil den bedste løsning for at udbygge kapaciteten, givet rejsestrømmene til og i København og de samfundsøkonomiske vurderinger, at udvikle Ny Ellebjerg som knudepunkt. Det kan være enten den lille eller den store variant, alt efter hvilket driftsscenarium der skal realiseres. København-Ringstedbanen giver bedre muligheder for at udnytte Ny Ellebjergs placering og gøre Ny Ellebjerg til et knudepunkt, der kan gøre

9 9 Stationskapaciteten ved Sammenfatning det lettere for passagererne at nå deres mål i brokvartererne eller på Amager. Fordelen for de mange passagerer til Amager er, at de vil kunne undgå, at tage omvejen indover. Hvis der køres direkte til Amager vil køretiden være væsentlig kortere og der undgås samtidig et stop på og en tidskrævende vending af toget. Passagererne til Amager kan således opnå rejsetidsgevinster på over 15 minutter. Dertil kommer betydelige kapacitetsgevinster på, når de meget kapacitetskrævende vendinger undgås, hvor der bl.a. skal køres mod ensretningen. Denne kapacitet kan bruges til at køre flere tog eller til at øge rettidigheden. Det skal bemærkes, at der vil være større gener i anlægsfasen og kan være større anlægsomkostninger, hvis en flyover ved Ny Ellebjerg etableres efter færdiggørelse af København-Ringsted projektet. Hvis flyoverløsningen vælges, er det derfor fordelagtigt at etablere denne i forbindelse med anlæg af København-Ringstedbanen. Analysen konkluderer desuden, at forslaget med at stoppe færre eller ingen fjerntog på Nørreport også er samfundsøkonomisk rentabel. Da der nærmest ikke er udgifter forbundet med forslaget, er det en billig måde hurtigt at opnå kapacitetsforøgelser. Forslaget skal ses i sammenhæng med åbningen af Metrocityringen, der vil gøre det lettere for passagererne at komme rundt i København uden at benytte Nørreport. Ingen stop på Nørreport vil desuden betyde, at gennemkørende passagerer mellem og Østerport får en rejsetidsbesparelse. Scenarium 1 (20 linjer) kan som nævnt realiseres enten ved den lille variant af Nørreport-løsningen eller ved den lille variant af Ny Ellebjergløsningen. Scenarium 2 (23 linjer) kan realiseres ved den store variant af Ny Ellebjergløsningen eller den store udbygning af Nørreport-løsningen. Udbygningen af Ny Ellebjerg kan også kombineres med undladelsen af stop på Nørreport. Hvis den lille variant af Ny Ellebjergløsningen kombineres med den lille variant af Nørreportløsningen, skabes der kapacitet nok til at realisere scenarium 2 (23 linjer). En meget langsigtet sikring af kapaciteten på kan opnås ved at kombinere en stor udbygning af Ny Ellebjerg med en stor variant af Nørreport. Det vil sige, at hvis man kører fjerntog udenom København H og undlader at stoppe fjerntog på Nørreport, vil man opnå en kapacitetsgevinst, der svarer, til at der kan køres 29 linjer mod København. Dette er udover hvad de tilstødende strækninger har kapacitet til (scenarium 2, 23 linjer), men kan være nyttigt i en fremtid, hvor denne kapacitet også må forøges. Tabel 2. Anbefalede løsninger (samfundsøkonomi: nettonutidsværdi i mio. kr.) Kapacitetsforbedring Scenarium Samfundsøko. Undlade fjerntogsstop på Nørreport ekskl. Øresundstog 20 linjer 475 Ny Ellebjerg som knudepunkt 20 linjer 121 Ny Ellebjerg som knudepunkt og to fjerntog udenom Kbh H 23 linjer 591 Undlade fjerntogsstop på Nørreport 23 linjer 402 Undlade fjerntogsstop på Nørreport ekskl. Øresundstog og Ny Ellebjerg som knudepunkt 23 linjer 252

10 10 Stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård i dag 2 Københavns Hovedbanegård i dag er Danmarks største station målt på antallet af fjerntogspassagerer. Medregnes S- togspassagerer er den Danmarks næststørste efter Nørreport. Københavns Hovedbanegård består i praksis af to separate banegårde: En for S-tog og en for fjern- og regionaltog (se Figur 2). S-banen og fjern- og regionaltog drives som to separate infrastruktur- og togsystemer, blandt andet med forskellige tekniske specifikationer. Derfor deler de to forskellige baner ikke infrastruktur på. Fjern- og regionaltog har de ni spor 1-8 og 26, mens S-tog har de fire spor Da ikke er begrænsende for kapaciteten på S- banen vil nærværende rapport fokusere på fjerntogsdelen af banegården. Det 13. perronspor, spor 26, er beliggende mellem spor 4 og 5 syd for Tietgensbroen og har derfor dårligere adgangsforhold for passagerer end de øvrige perroner. Alle perronspor på nær spor 26 er gennemgående. På vestsiden af banegården er der, udover et klargøringscenter, forskellige depotspor. Udover passagerudveksling fungerer stationen således også som klargørings- og parkeringsfacilitet for fjerntogene. Perronlængderne på en station er afgørende for, hvor lange tog der kan holde ved perronen, og dermed hvor stor passagerkapacitet togene kan have. Endvidere giver meget lange perroner mulighed for at have to tog ved samme perron. Nedenstående tabel viser perronlængderne på København H. Her ses det, at perronlængderne svinger mellem 300 meter og 340 meter for spor 1-8, mens spor 26 på 180 meter er noget kortere. Banedanmarks standardlængde for perroner er 320 meter for stationer med fjerntrafik. Perronlængden ved S-togssporene 9-12 er 188 meter. Planlægningen af togafviklingen på foregår i regi af Banedanmark i samarbejde med operatørerne, mens den daglige disponering af trafikken sker på to trafikstyringscentraler på Hovedbanegården: En for S-tog og en for fjern- og regionaltog. Tabel 3. Perronlængder på Københavns Hovedbanegård (Kilde: Banedanmark) Perron Togsystem Længde Spor 1 og 2 Fjern- og regionaltog 300 meter Spor 3 og 4 Fjern- og regionaltog 340 meter Spor 26 Fjern- og regionaltog 180 meter Spor 5 og 6 Fjern- og regionaltog 300 meter Spor 7 og 8 Fjern- og regionaltog 340 meter Spor 9 og 10 S-tog 188 meter Spor 11 og 12 S-tog 188 meter

11 11 Stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård i dag Figur 2. Skematisk sporplan over Fjernbane Udvidet fjernbane (KØR) S-bane Kastrup Ny Ellebjerg Klargøringscenter Nørreport 4 26 Til/fra Østerport 5 6 Depot Valby Til/fra Østerport Nørreport 10 Depot Dybbølsbro Køge Valby Passagerantal Københavns Hovedbanegård er Danmarks største station målt på antal tog. Målt på passagerer er den Danmarks næststørste station efter Nørreport. De har begge et passagertal i størrelsesordenen af af- og påstigere på hverdage og omkring 30 mio. af- og påstigere årligt (hertil kommer et betydeligt antal omstigere mellem S-tog og fjern- og regionaltog på ).

12 12 Stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård i dag På er passagererne nogenlunde ligeligt fordelt mellem S- bane og fjernbaneperronerne, mens de på Nørreport overvejende rejser med S-tog. Fra 2004 til 2008, hvor den seneste østtælling blev foretaget, ses det, at passagertallet synes stagnerende eller svagt stigende på og uændret på Nørreport. Passagertal måles gennem henholdsvis østtællinger og årsmatricer og begge er vist nedenfor. Tabel 4. Af- og påstigere pr hverdag på centrale stationer, Kilde: Østtælling Af- og påstigere per hverdag Middel heraf fjernbane heraf S-bane Vesterport Nørreport heraf fjernbane heraf S-bane Østerport heraf fjernbane heraf S-bane Tabel 5. Mio af- og påstigere pr år på centrale stationer, Kilde: DSB årsmatricer Mio. af- og påstigere per år Middel 26 26,1 26, ,4 27,3 Vesterport 6,4 6,4 6,1 5,9 5,9 6,1 Nørreport 27,4 27,9 27,6 27,5 27,8 27,6 Østerport 7,3 7,4 7,3 7,3 7,4 7,4

13 13 Stationskapaciteten ved Stationskapaciteten på 3 Stationskapaciteten på Det vurderes, at fjern- og regionaltogskapaciteten på Hovedbanegården er fuldt udnyttet i dag. Kapaciteten er øget med KØR-projektet, hvor muligheder for vending lettes og med Signalprogrammet forøges kapaciteten mellem og Østerport. Kapacitetsforbedringerne betyder, at den forventede trafik efter København-Ringsted projektet kan afvikles, hvis der samtidig sker en optimering af driften på København H. Der er en række forhold, der er afgørende for kapaciteten på en station: perronsporskapacitet, ind- og udkørselsforhold og kapaciteten på tilstødende strækninger. Derudover påvirkes kapaciteten af trafikafviklingen og øvrige aktiviteter på stationen. Det har især stor betydning, om et tog kører gennem stationen eller vender. Ud fra disse forhold er kapaciteten på vurderet (for en mere dybdegående teoretisk gennemgang af stationskapacitet se bilag 3). Ind- og udkørselsforhold Beskrivelsen af den nuværende 1 trafikafvikling på viser, at der er mange vendende tog på, hvilket giver mange togkonflikter, hvor togene kører i vejen for hinanden, ved ind- og udkørsel fra banegården. Togkonflikterne hænger sammen med sporudformningen på København H, hvor følgende tre strækninger mødes: 1. - Østerport 2. Kastrup 3. Valby Figur 3 viser, hvorledes trafikafviklingen foregår på de tre strækninger, der mødes på. Det ses, at der i flere kørerelationer er konflikter og især sporene ud for spor 26 er belastede. F.eks. vil et vendende tog fra Valby mod Kastrup (grøn) og et gennemkørende tog fra Kastrup mod Østerport (blå) køre i hver sin køreretning med risiko for at køre i vejen for hinanden. Generelt er tog, som kører igennem, f.eks. fra Kastrup mod Nørreport, trafikalt enkle at håndtere. Tog som vender, f.eks. fra Valby mod Kastrup, indebærer togkørsel i flere retninger, og der optages derfor mere kapacitet, da der skal køres imod strømmen. Desuden ses det, at kørsel til depot og Klargøringscentret (orange) indebærer kørsel på kryds og tværs på stationen. Tallene viser antallet af tog i den relevante relation. I situationen efter København-Ringsted, der illustreres på Figur 4, vil der være et lignende problem. Her ses det på det markerede område, at der køres tog i begge retninger på det samme spor over en væsentligt længere strækning (godt 1 km), end tilfældet er for vendende tog i dagens situation. Denne strækning vurderes at blive den væsentligste kapacitetsmæssige flaskehals i ind- og udkørslen på og vil medføre bindinger i køreplanen. Et forhold der forværrer kapacitetsbegrænsningerne i ind- og udkørselsforholdene er den nuværende depotstruktur. De forskellige materieltyper skal til bestemte depoter, der ikke altid ligger ved togenes naturlige endestationer. Dette genererer kørsel med tomme tog og giver flere vendinger på (se også afsnit 5.5). 1 Nuværende er K11 frem til 8. august 2011.

14 14 Stationskapaciteten ved Stationskapaciteten på Figur 3., sporbenyttelse torsdag, kl. 7-8, 2011 for fjern- og regionaltog (Kilde: Udtræk fra Pbase, Banedanmark). Tog til/fra Kastrup Tog til/fra Valby Tog til/fra depot Kastrup Depot Valby 10 10

15 15 Stationskapaciteten ved Stationskapaciteten på Figur 4. Skematisk sporbenyttelse af efter København-Ringsted. Den sorte cirkel viser det kapacitetsbelastede enkeltsporede stykke. Kastrup Tog til/fra Kastrup Tog til/fra Ny Ellebjerg Tog til/fra Valby 8 8 Ny Ellebjerg Tog til/fra depot Depot Valby

16 16 Stationskapaciteten ved Stationskapaciteten på Perronsporskapacitet Det vurderes, at den nuværende perronsporskapacitet på Københavns Hovedbanegård er tilstrækkelig til at afvikle trafikken i nogle år frem efter etableringen af København-Ringsted. Der er dog potentiale for optimering, da holdetiden ved perron er længere end den gængse tid for passagerudveksling og personaleskift. En optimering vil betyde en større overskudskapacitet i perronsporene, hvilket bl.a. medfører en større fleksibilitet i trafikafviklingen. Belægningsgraden af perronsporene opgøres ved at beregne, hvor lang tid de enkelte perronspor er i brug i en given tidsperiode. En opgørelse af kapaciteten for sporene 1-8 fra 2010 viser, at belægningen ligger mellem 36,2 % og 60,8 % med 47 % i gennemsnit, mens spor 26 benyttes sjældent. vendende tog udfordrer kapaciteten på, da banegården kun i begrænset omfang er indrettet til at håndtere denne type trafik. Materielkørsel, dvs. det at togene kører tomme, fordi de skal transporteres andetsteds hen fx til depot, belaster ligeledes kapaciteten og bør så vidt muligt begrænses. Det ses af nedenstående figur, at der foregår kørsel med materiel i alle driftstimer. Endvidere illustrerer figuren, at der i forbindelse med tilrettelæggelse af kapacitetsanvendelse i et vist omfang tildeles kapacitet til materielkørsel på tidspunkter, hvor belastning er størst (timerne 7 9 og 15 16). Det skal bemærkes, at figuren ikke indeholder alt kørsel til/fra depoterne på. Figur 5. Oversigt over vendende og gennemkørende tog for fjern- og regionaltog på en torsdag i 2011 i begge retninger (Kilde: Udtræk fra Pbase, Banedanmark). Strækningskapacitet Generelt set er strækningerne omkring tæt på deres kapacitetsgrænse eller har allerede overskredet den. Herunder er kapaciteten mod Østerport opbrugt, hvilket betyder, at flere tog må vende på København H. Der er stadig et stykke vej til kapacitetsgrænsen for strækningen mellem Valby og. Trafikafviklingens betydning for stationskapaciteten Togbelastning 2011, antal materieltog pr. time Trafikafviklingen er et udtryk for antallet af tog og deres destination, og hvorvidt de kører igennem eller skifter køreretning. Derudover er holdetiden ved perron også bestemt af trafikafviklingen og smitter af på perronsporskapaciteten. Trafikafviklingen har således betydning for, hvordan kapaciteten af infrastrukturen udnyttes. En hensigtsmæssig trafikafvikling vil betyde en bedre kapacitetsudnyttelse af infrastrukturen. Som før nævnt foretages mange togvendinger, hvilket til dels skyldes den opbrugte kapacitet mellem og Østerport. I nogle timer vender der dog tog selvom der er ledig kapacitet på denne strækning, hvilket nedsætter kapaciteten. Dette hænger blandt andet sammen med, at der er et ønske om at vende tog på, f.eks. for at tage hensyn til vedligehold af materiel, opfylde passagerbehov, produktionsbehov eller for at begrænse sårbarheden i trafikafviklingen. Ønsket om Øvrige forhold En række andre forhold end infrastrukturudformning, trafikomfang og trafikafvikling har betydning for kapaciteten og medvirker til at sænke rettidigheden på. Infrastrukturens robusthed Infrastrukturens robusthed over for forsinkelser har betydning for rettidigheden ved. Såfremt antallet af forsinkelser og reaktionstiden til at udbedre disse er for stor, vil det have indflydelse på driftsaf-

17 17 Stationskapaciteten ved Stationskapaciteten på viklingen og dermed rettidigheden. Interview med Trafikstyringen for fjern- og regionaltog indikerer, at signalfejl, fejl i skinnestød og sporisolationsproblemer er almindeligt forekommende. Klargøring og deponering Operatørernes mulighed for at klargøre tog og have tog i depot, herunder indretningen og størrelsen af de disponible arealer, har betydning for omfanget af materielkørsel og dermed kapacitetsbehovet på København H. I Københavnsområdet er der klargøringsmuligheder på, Østerport, Helgoland og i Kastrup. Hvis operatøren har tilrettelagt klargøring således, at bestemte togtyper kun kan håndteres på bestemte lokaliteter, kan det udløse ekstra materielkørsel og et øget antal tog, som skal vende på. Det er således ikke kun kapaciteten mod Østerport, som er afgørende for antallet af tog, der vendes på. Omkring klargøring peges på, at rangering mellem klargøringscenter og depot altid involverer et af perronsporene på. Hver formiddag og aften klargøres et internationalt nattog på København H, hvilket belaster perronsporskapaciteten, da toget holder meget længe ved perron. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvorvidt der forekommer øvrig tidskrævende klargøring af materiel ved perron på København H. Trafikafviklingen ved uregelmæssigheder I forbindelse med dagligt forekommende uregelmæssigheder kan der vælges at et gennemkørende tog til Østerport bringes til ekstraordinær vending på for at kunne nå returløb rettidigt. På den måde undgås daglang spredning af forsinkelser, men til gengæld udløser disse manøvrer et hårdt pres på Hovedbanegårdens kapacitet og komplicerer trafikstyringen. Ekstraordinære vendinger kan eksempelvis forekomme, hvis en operatør mangler materiel og derfor ikke har mulighed for at erstatte det forsinkede tog. I disse tilfælde vendes toget for at forhindre yderligere forsinkelser. Disponering Banedanmarks Trafikstyring har endvidere oplyst, at det ikke er muligt at foretage optimal håndtering af trafikken til og fra depot og klargøringscentret på, fordi sporbenyttelsen ikke er planlagt på forhånd. Dette medfører tab af kapacitet og nedsat rettidighed. Derudover komplicerer det trafikstyringen, som i forvejen er belastet af mange daglige ad hoc-ændringer ofte udløst af materielproblemer. Trafikstyringen er desuden kun hjulpet af en lav grad af automatisering. Når flere manuelle funktioner skal foretages samtidig af en eller få personer, kan det indebære nedsat kapacitet og forringet kvalitet. Med etableringen af Signalprogrammet vil der være en mulighed for en højere grad af automatisering. Personaleforhold Håndtering af personaleskift kan have betydning for togets rettidighed. Normalt vil skift af lokomotivfører kunne foregå inden for de typisk afsatte to minutter, men der kan være en risiko for, at den tiltrædende person ikke er til stede ved togets ankomst. Forholdets omfang er svært at identificere, idet årsagsforklaringen formentlig normalt vil være skjult under passagerudveksling. Skift af servicepersonale bør normalt ikke have indflydelse, men såfremt disse er påkrævet, f.eks. som sikkerhedsbemanding ved tunnelkørsel, kan dette ligeledes indebære risiko for svigt. Servicepersonalets afslutning af tog på kan være tidskrævende, hvis der skal foretages en gennemgang af togmateriel før bortkørsel. Catering Ved besøg hos trafikstyringen på oplystes, at catering, dvs. ind- og udlæsning af kioskvarer i togene, sker ved perron på ca. 20 tog dagligt. Såfremt dette ikke sker i klargøringssporene, skal det ske ved perron på. Dette indebærer som udgangspunkt at opholdstiden ved perron øges og perronsporskapaciteten vil dermed blive belastet. Desuden indebærer det, som ved personaleskift, en risiko for svigt, der forringer rettidigheden. 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden Kapaciteten på er tilstrækkelig for nuværende efter gennemførelsen af KØR-projektet. Kapaciteten på ind- og udkørslen af København H bruges op med åbningen af den nye bane mellem København og Ringsted i Trafikken kan dog rummes når Signalprogrammet er

18 18 Stationskapaciteten ved Stationskapaciteten på gennemført i 2021, hvis der optimeres på driften samtidig. I perioden mellem København-Ringsted og etableringen af Signalprogrammet forventes en indfasning af den planlagte køreplan med lidt færre tog end forudsat i København-Ringsted projektet. I nedenstående tabel er antallet af tog og den maksimale kapacitet for 2011 frem til 2021 opsummeret. Udnyttelsen i dag er opgjort på baggrund af køreplaner, mens kapaciteten er fastlagt ud fra Banedanmarks kapacitetsanalyser. Tabellen er opdelt mellem tog, der kører igennem Hovedbanegården, tog, der vender til opstilling og tog, der vender mellem strækninger. De to sidstnævnte kræver ekstra kapacitet, og der er derfor lavet et kapacitetstal og et belastningstal, der vægter kapacitetsbelastningen af vendende tog, så vendende tog og gennemkørende tog kan sammenlignes. Hvis belastningen er større end kapaciteten, betragtes Hovedbanegården som overudnyttet. Tabel 6. Kapacitet (tog per time) Udnyttelse (tog per time) Antal af tog, kapacitet og udnyttelsesgrad af i henholdsvis 2011, 2012 (inkl. KØR), 2018 og 2021 i en gennemsnitlig myldretidstime i begge retninger. 2011* ** Igennem Vende (depot) Vende (ml. baner) Total Kapacitetstal *** Igennem Vende (depot) Vende (ml. baner) Total Belastningstal *** * Kørsel viser en gennemsnitlig myldretime (kl. 7-9, 15-18, torsdag d , Kilde: Banedanmark) ** Forudsætter en optimering af driften på *** Kapacitets- og belastningsindeks er beregnet således: Igennem vægter 1, Vende vægter 3 Kapaciteten i KØR-projektet I forbindelse med KØR-projektet (mindre Kapacitetsudvidelse Østerport- Ringsted), der blev ibrugtaget i 2012, er sporbenyttelsen ved ind- og udkørsel fra den sydlige del af forandret. Mulighederne for at vende tog til opstillings- og depotområdet samt for kørsel mellem Øresundsbanen og Vestbanen er forbedret mærkbart. Projektet vurderes at have givet kapacitet til at afvikle op til to ekstra vendende tog på København H i timen. Såfremt der ikke samtidig sker driftsudvidelser, vil denne forbedring med en hensigtsmæssig udnyttelse kunne medføre en bedre trafikafvikling på Hovedbanegården med en positiv virkning på rettidigheden. I forbindelse med KØR-projektet, men i regi af København- Ringsted projektet, etableres der perroner på Ny Ellebjerg på banen mod. Kapaciteten i udbygning af Nordvestbanen Nordvestbanen skal udvides til dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød, og projektet forventes færdigt i Med dobbeltsporsudbygningen forventes trafikken forøget til fire tog per time i hver retning i dagtimer mod op til tre tog per time i dag. Det forventes dog at være tog fra, som ellers ender i Roskilde, der forlænges, hvormed udbygningen ikke medfører ekstra belastning af. Kapaciteten i Ny bane København-Ringsted via Køge I forbindelse med ibrugtagningen af den nye bane mellem København og Ringsted, planlægges trafikken udvidet fra omkring 39 til 48 tog i timen. Selv med ibrugtagningen af KØR-projektet vil der ikke helt være kapacitet nok til 48 tog i timen, og det forventes, at der vil blive afviklet et reduceret antal tog, indtil Signalprogrammet er blevet gennemført i Ovennævnte grundlag for trafikomfanget efter København-Ringsted er baseret på et køreplanseksempel fra København-Ringsted projektet. Der er således ikke tale om et vedtaget driftsoplæg og der kan ske ændringer inden ibrugtagningen af den nye bane i Endvidere kan en indkøringsperiode, hvor der gradvist bliver afviklet flere tog, blive relevant, også henset til at kapaciteten forøges med Signalprogrammet. Kapaciteten i Signalprogrammet Med Signalprogrammet i 2021 forventes en kortere togfølgetid, dvs. færre minutter mellem togene, og dermed bedre kapacitet mellem København H og Østerport. Med etableringen af Signalprogrammet forventes det, at der kan køreplanlægges med 18 tog i timen per retning. Det vurderes, at det med Signalprogrammet og KØR er muligt at afvikle det forventede trafikomfang efter København-Ringsted projektets ibrugtagning på 48 passagertog i timen såfremt driften på optimeres.

19 19 Stationskapaciteten ved Stationskapaciteten på 3.2 Scenarier for den fremtidige drift Der er udarbejdet tre scenarier for den fremtidige drift, og de mulige kapacitetstiltag vurderes i forhold til, hvilke driftsscenarier de kan realisere. Basisscenariet, tager udgangspunkt i køreplanen udarbejdet i forbindelse med København-Ringsted, som er 17 linjer mod København fra vest. Der forudsættes driftsoptimering på hovedbanegården i forhold til dagens situation. De øvrige to scenarier bygger på en fremtidig situation, hvor kapacitetsefterspørgslen stiger. I scenarium 1 vurderes en mellemsituation med 20 linjer mod København fra vest, hvilket er tre tog mere end forudsat i København-Ringsted projektet. I scenarium 2 forudsættes en stor stigning i kapacitetsefterspørgslen således, at det maksimale antal tog, som de tilstødende strækninger kan levere mod København vil være udnyttet, dvs. 23 linjer mod København fra vest. I dette scenarium vil der således skulle afvikles seks tog mere end forudsat i København-Ringstedkøreplanen. der er et ønske om at køre på den. Dette gælder i særdeleshed i tilfældet med Hovedbanegården, hvor mange baner mødes, og der er mange muligheder for forskellige køreplaner. Eksempelvis vil sportilslutningen af en ny terminal ved kunne udføres på mange forskellige måder afhængig af, hvilke tog terminalen skal betjene (regionaltog, fjerntog, Øresundstog osv.), da disse tog ankommer og afgår fra forskellige baner. Hvis den nye terminal tilpasses en type trafik, vil der være begrænsede muligheder for at implementere nye køreplaner. Ny infrastruktur skal således nøje tænkes sammen med den trafik, man ønsker at køre. Det er ikke denne analyses opgave at udarbejde og fastlægge fremtidens køreplaner og der kan således ikke tages stilling til den endelige udformning af anlæggene. Derfor vil de enkelte alternative muligheder for sportilslutninger m.v. blive beskrevet, hvoraf den løsning der vurderes at have størst potentiale vil være udgangspunkt for beregning af anlægs- og samfundsøkonomi. Denne løsning vil således være et eksempel på hvorledes infrastrukturen kan se ud, mens en eventuel senere analyse, herunder udarbejdelse af køreplaner, skal fastslå den konkrete udformning. I bilag 2 er der udarbejdet linjediagrammer, der illustrerer scenarierne. I fremtiden kan det være hensigtsmæssigt at trafikken ikke udelukkende fokuseres imod, hvorfor der er udarbejdet linjediagrammer for alternative driftsoplæg med tog direkte mod Amager. Baggrunden herfor er at de fleste rejser til København ikke har destination i Indre By. Dette beskrives nærmere i næste kapitel. Forholdet mellem køreplan og infrastruktur Det skal bemærkes, at udformning af ny infrastruktur hænger nøje sammen med den trafik, der skal køres. Det er derfor vigtigt at have for øje, at ingen af de to ting kan håndteres isoleret fra den anden. Såfremt der skal etableres ny infrastruktur skal det overvejes hvilken trafik, der forventes afviklet i fremtiden. Dette skyldes, at valget af hvilken infrastruktur der skal etableres i høj grad afhænger af hvilken trafik

20

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Bedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser Februar 2009 2 Bedre infrastruktur på S-banen Indholdsfortegnelse Indledning 4

Læs mere

Kapacitetsanalyse årsager + foranstaltninger Kapacitetsforbedringsplan handlingsplan

Kapacitetsanalyse årsager + foranstaltninger Kapacitetsforbedringsplan handlingsplan Hvis Banedanmark ikke kan imødekomme alle ansøgninger om infrastrukturkapacitet i næste køreplan eller i nær fremtid, erklæres infrastruktur overbelastet. Kapacitetsanalyse, inden ½ år: årsager + foranstaltninger

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 Dato: 20-03-2015 Udarbejdet af: LM/MBA Kontrol: JaH Filnavn: S:\2265181.Stog Roskilde\Notat\NOTAT S-tog

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

InterCity Oslo-Göteborg-København

InterCity Oslo-Göteborg-København The Scandinavian 8 Million City InterCity Oslo-Göteborg-København Supplement til wp1-analysen Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Køreplanerne Oslo-Göteborg-København... 5 3 Infrastruktur...

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Journal TS50400-00023 Dato

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet

25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet 25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet The New Line Copenhagen Ringsted Alignment and Railway Technology 2012-10-04 Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 1 of 14 25 kv kørestrømsforsyning

Læs mere

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002 Høringsnotat S-tog til Roskilde INDHOLD 1. KORT OM PROJEKTET Baggrund for den valgte S-togsløsning 4 4 2. BORGERNE ER BLEVET HØRT Høringsperioden Generelle

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Marts 2014

Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Marts 2014 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn Marts 2014 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn 4. Analyse af

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Jernbane til "take-off"

Jernbane til take-off Jernbane til "take-off" Civilingeniør Carsten Krogh Jensen Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Mail: ckj-teknik@aalborg.dk Civilingeniør Ida Litske Bennedsen Trafikselskabet MOVIA Mail: ibe@moviatrafik.dk

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. februar 2014 1-3-3-12 Frits Hedegaard fnh@midttrafik.dk 87 40 82 50 Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu. Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Rettidighedsorganisationen

Rettidighedsorganisationen Rettidighedsorganisationen g Oplæg til Banekonferencen Rettidighedsenheden Emner jeg vil fortælle om i dag 1. Baggrund 2. Organisering 3. Hvordan går det? o Generelt o Kystbanen o Holdetidssanalyse o Løvfald

Læs mere

Metro, letbane, nærbane og cykler

Metro, letbane, nærbane og cykler Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Metro, letbane, nærbane og cykler 12. juni 2014 1 Reservation til afgreningskammer

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima i Danmark

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima i Danmark Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima i Danmark Maj 2008 1 1. Indledning...3 Baggrund for Toget på Banen... 3 Realisering af Toget på Banen... 4 2. Det kan Toget på Banen...4 3. Det kan

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen

Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen BedreTrafik Tlf: 63450062 Hybenvænget 8 Mob: 26700788 5620 Glamsbjerg Email: Ole@bedretrafik.dk Glamsbjerg 4. april 2014 Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen Jeg vil hermed

Læs mere

Nye tider DSB s køreplan 2016

Nye tider DSB s køreplan 2016 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Gyldig fra 17. januar 2012

DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Gyldig fra 17. januar 2012 DSB Pendler Rejsetidsgaranti Gyldig fra 17. januar 2012 DSB Pendler Rejsetidsgaranti Er du pendler og rejser med DSB fjerntog, regionaltog eller S-tog med et togkort, som gælder i mindst 30 dage, så gælder

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Cityringen Udredning om en afgrening til Nordhavnen

Cityringen Udredning om en afgrening til Nordhavnen Oktober 2011 Cityringen Udredning om en afgrening til Nordhavnen Metroselskabet By & Havn Cityringen Udredning om en afgrening til Nordhavnen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 6 1.1 Undersøgelsens baggrund

Læs mere

KØBENHAVN MALMÖ ANALYSE AF JERNBANETRAFIKKEN ATKINS

KØBENHAVN MALMÖ ANALYSE AF JERNBANETRAFIKKEN ATKINS KØBENHAVN MALMÖ ANALYSE AF JERNBANETRAFIKKEN ATKINS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Udvikling af jernbanetrafikken over Øresundsbron Projektnummer: 1011340 Dato: 23.10.2012 Revideret: 14.01.2013 Udarbejdet

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Cityringen. Udredning om. Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet

Cityringen. Udredning om. Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet Udredning om Cityringen Marts 2007 Transport- og Energiministeriet Finansministeriet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Transport-

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

5A Vores bus Intelligente køreplaner og aktiv trafikstyring pa linje 5A

5A Vores bus Intelligente køreplaner og aktiv trafikstyring pa linje 5A Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

DSB Pendler Rejsetidsgaranti

DSB Pendler Rejsetidsgaranti DSB Pendler Rejsetidsgaranti Gyldig fra 19. januar 2014 DSB Pendler Rejsetidsgaranti Er du pendler og rejser med DSB fjerntog, regionaltog, Øresundstog eller S-tog med et togkort, som gælder i mindst 30

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet. Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia Kollektiv transport som én enhed v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia DOT - Din Offentlige Transport 2 Lov om trafikselskaber 7, stk. 3 - med virkning fra den 1. januar 2015 Trafikselskabet

Læs mere