Asfaltindustriens udvikling, -produktion, -miljøforhold og -miljøregulering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asfaltindustriens udvikling, -produktion, -miljøforhold og -miljøregulering"

Transkript

1 Asfaltindustriens udvikling, -produktion, -miljøforhold og -miljøregulering SPECIALE AF: Svend Mertz RAPPORTSERIEN NR. 71 OKT Institut for miljø, teknologi og samfund Department of Environment, Technology and Social Studies

2 Målet med rapporten er: 1. At analysere om Miljøstyrelsens brancheorientering for asfaltindustrien, er et tilstrækkeligt grundlag for regulering af asfaltfabrikker. 2. At analysere hvilken indflydelse orienteringen har haft på de meddelte vilkår vedrørende emissioner til luft. Konklusionen er at orienteringen på flere områder er utilstrækkelig som grundlag for miljøregulering af asfaltfabrikker, samt at vejledende emissionsgrænser tillægges stor betydning i miljøsagsbehandlingen. Hverken før eller efter udgivelsen af brancheorienteringen indeholder alle miljøgodkendelser vilkår til CO emissionen. Det anbefales, at amterne reviderer de godkendelser som ikke indeholder vilkår til CO emissionen. Rapporten omhandler: Hvordan udvikling i konkurrenceforholdene indvirker på produktionen. Denne undersøgelse udføres med udgangspunkt i Michael E. Porter's arbejder om konkurrencestrategier. Hvilke produktionsprocesser der anvendes på danske asfaltfabrikker. Hvilke miljøbelastninger som forekommer ved asfaltproduktion. Sammenfatning af resultater fra et stort antal luftforureningsmålinger, og statistiske tests på sammenhængen mellem en række parametre. Muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi. Amternes og Miljøstyrelsens regulering af asfaltindustrien. Rapporten henvender sig til medarbejdere hos miljømyndighederne og andre som interesserer sig for asfaltindustriens miljøforhold. TEK - SAM FORLAGET ISBN \ Roskilde University P.O. Box 260 DK Roskilde Denmark Phone (+45) Fax (+45)

3 Forord Denne rapport er skrevet som et led i det afsluttende speciale ved den Teknologiske Samfundsvidenskabelige Planlæggeruddannelse på Roskilde Universitetscenter. Jeg vil benytte lejligheden til at takke nogle af dem som har hjulpet mig i mit arbejde med asfaltindustriens miljøforhold og med specialet. Jeg vil begynde med at takke Niels Schrøder og Erling Bondesen fra Roskilde Universitetscenter, fordi de engang opmuntrede mig til at studere hydrogeologi. Det var lærerigt og via hydrogeologien kom jeg i kontakt med Arne Villumsen, Danmarks Tekniske Universitet, som jeg vil takke fordi han opfordrede mig til at undersøge risikoen for udvaskning fra opbrudt asfalt og faktisk startede mit arbejde med asfaltindustriens miljøforhold. En særlig stor tak rettes til Susanne Gerdes, Lars Holm og Christian Tønnesen fra Fyns Amt. Vores samarbejde og diskussioner om asfaltindustriens miljøforhold har været en uvurderlig hjælp. Jeg vil videre sige tak til de mange medarbejdere i de øvrige amter, som alle har bidraget med informationer, især tak til Karen Tamstorf fra Århus Amt. En række unavngivne personer fra Vejdirektoratet, fra virksomheder i asfaltindustrien og fra leverandører til industrien, skal takkes for at have bidraget med oplysninger. Uden deres medvirken havde det ikke været muligt at lave denne undersøgelse. Ole Hjelmar, VKI, takkes for altid venligt og interesseret at have svaret på mine spørgsmål om udvaskning fra affald. Søren Mertz, Tele Danmark og Flemming Madsen, Hvidovre Hospital, takkes for at have vejledt i regressionsanalyse. Mine vejledere på projektet, Bente Kjærgård og Niels Schrøder fra Roskilde Universitetscenter, takkes for deres gode råd og konstruktive kritik. Jeg vil endvidere takke alle på mit arbejde, V.S. Larsen koncernen, især Klaus Bonde Larsen, for de gode arbejdsbetingelser som har hjulpet mig i arbejdet med specialet. Endelig vil jeg takke min familie og venner for deres hjælp og store tålmodighed. Svend Mertz Frederiksberg, september 1997

4 Indholdsfortegnelse 0 Resume 1 1 Indledning Baggrund Problemformulering Formål Rapportens opbygning Metodeovervejelser 6 2 Introduktion til asfaltproduktion Brug af asfaltprodukter inden for vejbygning Varmblandede asfalttyper Fremstilling og udlægning af varmblandet asfalt Andre asfalttyper Asfaltindustriens fremkomst 25 3 Udviklingen i asfaltindustrien Mulige nye konkurrenter Konkurrencen i asfaltindustrien Efterspørgselen efter asfalt Virksomhederne i asfaltindustrien Konkurrenceparameterne Omkostningsstruktur Substitutter for varmblandet asfalt Overfladebehandling Genbrug på vejen Koldasfalt Emulsionsasfalt Beton Sammensatte vejbelægninger Kundeforhold Leverandørforhold Andre interessenter Sammenfatning om udviklingen i asfaltindustrien 59 4 Produktionen på asfaltfabrikker Procesforløb på batch anlæg Batch anlæg med genbrug "Kold" genbrug "Varm" genbrug Kombinationsanlæg 69

5 4.3 Tromleblandere Transportable asfaltanlæg Andre aktiviteter på asfaltfabrikker Sprøjteplads Vaskeplads Værksted Vejlaboratorie Knuse og sorteringsanlæg Bituminerede skærver Oplag af hjælpestoffer til udlægning Anden produktion Råvarer og hjælpestoffer Energiforbrug Sammenfatning om produktionen i asfaltindustrien 78 5 Miljøforhold so 5.1 Emissioner til luft Processen i tørretromlen Kuldioxid, CO Svovldioxid, SO Kvælstofilter, NO X Kulmonoxid, CO Total Organisk Kulstof, TOC Polycykliske Aromatiske Kulbrinter, PAH Mutagen aktivitet Lugt Luftoverskud og luftforurening Beregning og kontinuerlig måling af luftoverskud Støv Emission fra blanderen Diffus lugt Tromleblandere Støj Spildevand Udvaskning fra opbrudt og nedknust asfalt Udvaskning fra elektroovnsslagge Jord og grundvand Affald Driftsforstyrrelser og uheld Energiforbrug Sammenfatning om miljøforhold Oversigt over processer, miljøbelastning, forureningsbegrænsning og renere teknologi Miljøregulering af asfaltfabrikker Udviklingen i grundlaget for miljøsagsbehandlingen Cirkulæreskrivelse om opbrudt asfalt Asfaltundersøgelsen Luftvejledningen 122

6 6.1.4 FATCh rapport om udvaskning fra asfaltoplag Indkaldelsesbekendtgørelsen Amternes egne initiativer Afgørelser i ankesager Godkendelsespligt ved kold genbrug Oplagring af elektroovnsslagge ved Svogerslev Oplagring af elektroovnsslagge ved Fjeldsted Regulering før indkaldelsesbekendtgørelsen Brancheorientering for asfaltindustrien Om udarbejdelsen af brancheorienteringen Udviklingen i industrien Produktionen i industrien Miljøbelastninger Muligheder for forureningsbegrænsning Muligheder for renere teknologi Sammenfatning om brancheorienteringen Et forbedrings perspektiv Miljøgodkendelse af asfaltfabrikker Vilkår til støvemission og forbrændingskvalitet Krav til lugtbidrag Krav angående energiforbrug Sammenfatning om emissionskrav Fremme af miljøstyring og -rapportering i asfaltbranchen Sammenfatning om miljøregulering af asfaltfabrikker Diskussion af undersøgelsesmetoder 16o 8 Konklusion Referencer i65 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 4 Bilag 5 Bitumen Vilkår til luftemission i miljøgodkendelser Sammenfatning af emissionsmålinger Lineær regressionsanalyse Definition af total PAH ved emissionsmålinger på danske asfaltfabrikker. Formler og enheder anvendt ved emissions- og energiberegning

7 O Resume I denne rapport undersøges det om Orientering fra Miljøstyrelsen, nr.4, 1995, Brancheorientering for asfaltindustrien, er et tilstrækkeligt grundlag for regulering af asfaltfabrikker og det undersøges hvilken indflydelse orienteringen har haft på vilkår til luftforurening i de meddelte miljøgodkendelser. Det er undersøgt om orienteringen omfatter de teknologier, miljøbelastninger og muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi som findes i asfaltindustrien. Der er påvist en række fejl og mangler og konklusionen er at orienteringen på flere område er utilstrækkelig som grundlag for miljøregulering af asfaltfabrikker. De meddelte vilkår vedrørende emissioner til luft, og til styring af forbrændingskvaliteten, er kortlagt. Konklusionen er at vejledende emissionsgrænser tillægges stor betydning i miljøsagsbehandlingen. Vilkårene afviger sjældent fra vejledende værdier i Luftvejledningen og brancheorienteringen. Indflydelsen fra orienteringen undersøges imidlertid på et smalt område, eftersom den eneste nye anbefaling i orienteringen, i forhold til Miljøstyrelsens tidligere materiale om luftforurening fra asfaltfabrikker, handler om CO emissionen. Hverken før eller efter udgivelsen af brancheorienteringen indeholder alle miljøgodkendelser vilkår til CO emissionen. Det anbefales at amterne reviderer de godkendelser som ikke indeholder vilkår til CO emissionen. Som udgangspunkt for analysen af brancheorienteringen er der foretaget følgende undersøgelser, (i) hvordan udviklingen i asfaltindustriens konkurrenceforhold indvirker på produktionen i industrien; (ii) hvilke teknologier som anvendes ved fremstilling af varmblandet asfalt; og (iii) hvilke miljøbelastninger og muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi som findes i asfaltindustrien. Undersøgelsen af udviklingen i industriens konkurrenceforhold er foretaget med inspiration i Michael E. Porter's arbejder om konkurrencestrategier. Der er tale om en "modificeret Porter undersøgelse", hvor formålet er ændret fra at handle om formulering af konkurrencestrategier og til at handle om miljømæssige konsekvenser. Det har derfor været nødvendigt at foretage en supplerende fortolkning, så der fokuseres på konkurrenceforhold med miljømæssige konsekvenser. Undersøgelsen påpeger tendenser i den teknologiske udvikling som er miljømæssigt relevante og den fastslår at det offentlige, som dominerende kunde, har gode muligheder for at påvirke asfaltindustrien via grønne indkøb. En vigtig del af undersøgelsen af asfaltindustriens miljøbelastninger har været at sammenfatte emissionsmålinger udført på danske asfaltfabrikker. På baggrund af de samlede data konkluderes: At lugtmåling er dårlig egnet til at vurdere røggassens indhold af kulbrinter; at måling af luftoverskud er utilstrækkeligt som styreparameter for forbrændingskvaliteten; og at der er god sammenhæng mellem emission af CO og Total Organisk Kulstof. Måling af CO emissionen er derfor en god indikator for forbrændingskvaliteten og ved at holde CO emissionen så lav som mulig, så mindskes belastningen af miljøet med kulbrinter.

8 2

9 1 Indledning 1.1 Baggrund I første halvdel af 1990'erne er der kommet en række nye regler som vedrører virksomheder der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, de såkaldte listevirksomheder. Med revisionen af miljøbeskyttelsesloven, som trådte i kraft den 1. januar 1992, skete der omfattende ændringer i lovgivningen om listevirksomheder. En vigtig ændring var, at princippet om renere teknologi blev indført som det bærende element i miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 1991a). Reglerne om miljøgodkendelse af listevirksomheder har eksisteret siden 1974, hvor den første udgave af miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft. Men mange virksomheder er bestående listevirksomheder, dvs. de er etableret før loven trådte i kraft. Bestående listevirksomheder var i mange år kun godkendelsespligtige i forbindelse med nyanlæg eller ændringer, som medførte øget forurening. Det blev ændret med indkaldelsesbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 1992), som sætter tidsfrister for hvornår bestående listevirksomheder skal indsende ansøgning om miljøgodkendelse. I ansøgningen skal virksomhederne redegøre for anvendelse af den mindst forurenende teknologi og miljømyndighederne skal vurdere virksomhedernes materiale. Asfaltindustrien er en af de brancher som er omfattet af de ændrede regler. Asfaltfabrikker har været omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 siden loven trådte i kraft, men de fleste fabrikker er bestående listevirksomheder. Som følge af indkaldelsesbekendtgørelsen skulle asfaltvirksomheder søge om miljøgodkendelse, senest den 1. januar 1995, hvis ikke alle aktiviteter allerede var omfattet af en godkendelse. For at hjælpe virksomheder og miljømyndigheder i godkendelsesarbejdet, er der udarbejdet en såkaldt brancheorientering for asfaltindustrien. Den udkom i maj måned 1995 (Miljøstyrelsen, 1995). Brancheorienteringen erstatter ikke de generelle vejledninger, men supplerer disse ved at pege på løsningsmuligheder for miljøproblemer, der er typiske for asfaltindustrien. Brancheorienteringen er udarbejdet i et samarbejde med repræsentanter fra Asfaltindustrien, Amtsrådsforeningen og Miljøstyrelsen og er resultatet af forhandlinger mellem parterne og en høring i en begrænset kreds. I en sådan situation er det næppe alle forhold der kan opnås enighed om. Det er derfor relevant at undersøge om brancheorienteringen omfatter asfaltindustriens teknologi, miljøbelastning og muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi. Alle danske asfaltproducenter er medlem af brancheforeningen Asfaltindustrien, AI, der udformede den første fælles miljøpolitik i Branchens miljøpolitik blev i foråret 1992 udvidet med en tilslutning til det miljøcharter, som det internationale handelskammer, ICC, har offentliggjort (ICC, 1991). Som noget enestående i dansk industri, har alle virksomheder i asfaltindustrien et certificeret kvalitetsstyringssystem. Fordi der er mange fællestræk mellem standarder for kvalitetsstyring og miljøstyring, er det nærliggende at forvente at tilslutningen til ICC's miljøcharter følges op, ved at asfaltvirksomhederne indfører miljøstyringssystemer. En af virksomhederne i asfaltindustrien, Colas Danmark A/S, har

10 oplyst at den arbejder på at få et certificeret miljøstyringssystem (Krog, 1995). Indholdet af brancheorienteringen er også relevant i denne sammenhæng fordi den formentlig, på nogle områder, danner norm for de krav et certificeringsorgan vil stille til en asfaltvirksomheds miljøstyringssystem. 1.2 Problemformulering På baggrund af den beskrevne udvikling i miljømyndighedernes reguleringsgrundlag, skal projektet besvare følgende problemformulering: Er Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 4, 1995, Brancheorientering for asfaltindustrien, et tilstrækkeligt grundlag for regulering af asfaltfabrikker, og hvilken indflydelse har orienteringen haft på de meddelte vilkår til emissioner til luft. 1.3 Formål I tilknytning til problemformuleringen er der formuleret følgende formål med projektet: At undersøge asfaltindustriens konkurrenceforhold, teknologi, miljøbelastninger og muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi. At sammenligne brancheorienteringen med ovennævnte undersøgelse for at vurdere om den omfatter de teknologier, miljøbelastninger, samt muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi, som findes i forbindelse med produktion af varmblandet asfalt. At undersøge udviklingen i de meddelte vilkår vedrørende emissioner til luft, styring af tørreprocessen og minimering af energiforbrug, for at vurdere indvirkningen fra brancheorienteringen. Projektets målgruppe er medarbejdere hos miljømyndighederne, og andre som arbejder med asfaltindustriens miljøforhold.

11 1.4 Rapportens opbygning Den efterfølgende del af rapporten er opbygget således: Afsnit 1.5 indeholder en beskrivelse af de metodiske overvejelser, som er gjort i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Kapitel 2 er en kort introduktion til brugen af varme og kolde asfaltmaterialer inden for vejbygning og til hvordan de fremstilles. Dette kapitel kan springes over, hvis man allerede har kendskab til asfaltproduktion. Kapitel 3 er en undersøgelse af udviklingen i asfaltindustriens konkurrenceforhold. Undersøgelse foretages med udgangspunkt i Michael E. Porter's arbejder om konkurrencestrategier og er opbygget efter de fem konkurrencekræfter som ifølge Porter har afgørende indflydelse på konkurrencen i en branche. Undersøgelsen er modificeret, idet den ikke handler om hvordan konkurrenceforholdene kan indvirke på efterspørgsel og mulighed for fortjeneste, men om hvordan de kan få betydning for asfaltindustriens teknologi og dermed dens miljøbelastning. Det undersøges desuden hvordan andre interessenter, såsom naboer og miljømyndigheder, påvirker produktionen i asfaltindustrien. Kapitel 4 er en undersøgelse af produktionen på asfaltfabrikker. Udgangspunktet er de krav som stilles til en miljøteknisk beskrivelse, dvs. en kortlægning af procesforløb og de anvendte rå- og hjælpestoffer. Yderligere undersøges energiforbruget ved produktion af varmblandet asfalt. Kapitel 5 indeholder en undersøgelse af miljøbelastninger og muligheder for rensningsforanstaltninger og renere teknologi på asfaltfabrikker. Undersøgelsen af miljøbelastninger tager udgangspunkt i de krav der stilles til en miljøteknisk beskrivelse, dvs. den omfatter, art og mængde af emissioner til jord, vand og luft og dannelse af affald. Konklusioner om luftforurening fra asfaltfabrikker er hidtil foretaget på et spinkelt statistisk grundlag. Derfor består en væsentlig del af undersøgelsen i sammenfatning af emissionsmålinger, og på baggrund af det øgede datagrundlag, konkluderes om luftforureningen fra asfaltfabrikker. Kapitel 6 indeholder en undersøgelse af reguleringen af asfaltindustriens belastning af det ydre miljø. Undersøgelsen består af tre overordnede dele. I første del gennemgås udviklingen i grundlaget for amternes miljøsagsbehandling vedrørende asfaltindustrien, i form af vejledninger, rapporter m.m. som specifikt vedrører asfaltindustrien. I anden del vurderes om brancheorienteringen er et tilstrækkeligt grundlag for miljøregulering af asfaltfabrikker, kriterierne er om orienteringen omfatter de teknologier, miljøbelastninger og muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi, som findes i asfaltindustrien. I tredje del undersøges udviklingen i de meddelte vilkår vedrørende emissioner til luft, styring af tørreprocessen og minimering af energiforbrug. Kapitel 7 er en diskussion af undersøgelsesmetoder. Kapitel 8 indeholder konklusionen på undersøgelsen. Kapitel 9 indeholder referencer.

12

13 Virksomheden og omverdenen En virksomhed betragtes her i projektet som et åbent system, der påvirker og påvirkes af omverdenen. Sammenhængen mellem omverden, virksomhed og miljøbelastning kan illustreres med en simpel model, hvor der er in-put fra omverdenen til virksomheden og out-put fra den i form af økonomiske mål, produkter, påvirkning af ydre miljø og arbejdsmiljø m.m. Virksomhedens overlevelse er på lang sigt afhængig af dens evne til at opfatte og reagere på forholdene i dens omverden. I mange tilfælde er der tale om indirekte påvirkning fra omverdenen, idet signalerne først skal opfattes af nogen i virksomheden, og der skal reageres på dem. I enkelte tilfælde kan der ske direkte indgriben fra omverdenen, fx. et krav fra Told & Skat eller et påbud fra miljømyndighederne. Set fra en reguleringsmæssig synsvinkel er kendskab til processerne i en virksomhed derfor særligt relevant, når det drejer sig om brug af indirekte styringsmidler. Bemærk i øvrigt, at årsagskæden ikke kun går fra omverden, over virksomhed og til resultater, men at virksomheder kan påvirke deres omverden. Inden for miljøområdet er det ligefrem sat i system, idet forslag til love og vejledninger sendes til høring hos erhvervsorganisationerne. Når virksomheden betragtes som et åbent system, er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i interessentmodellen, jf. (Busch et al., 1993). I følge interessentmodellen kan flere forskellige interessenter, eller interessegrupper, deltage i og påvirke en organisation. Nogle vigtige interessenter er offentlige myndigheder, ejere, ansatte, kunder, leverandører og banker. Som figur 1.2 illustrerer står virksomheden midt i en sværm af krav fra interne og eksterne interessenter, som både kan have modstridende interesser og fælles interesser. I praksis sker påvirkningen af virksomheden i et netværk af relationer mellem virksomhed og interessenter (Hedaa, 1993). Modellen skelner ikke mellem personer/grupper indenfor og udenfor organisationen. De interessenter som påvirker organisationens formulering af mål, valg af løsninger m.m. er ikke kun dem inde i organisationen. Långivere, en dominerende kunde eller fagforeninger kan have stor indflydelse. Indflydelsen kan i tidens løb skifte fra én interessegruppe til en anden, fx. styrkes aktionærernes og långivernes indflydelse i en virksomhed som har dårlig økonomisk udvikling. I konflikt situationer ser man ofte virksomheder argumentere mod krav fra én gruppe, med henvisning til krav fra en anden gruppe. Der henvises for eksempel til begrænsninger i konkurrenceevnen dvs. kundernes interesse, enten for at dæmpe udviklingen i lønomkostninger dvs. ansattes interesse, eller for at dæmpe udviklingen i miljøomkostninger dvs. miljømyndighedernes interesse. Interessenterne har et bidrags-belønningsforhold til virksomheden. Et eksempel er de ansatte der bidrager med arbejdskraft og kvalifikationer til virksomheden og modtager løn, m.m. Et andet eksempel er det offentlige der bidrager med grunde, afløb, uddannelse m.m. og modtager arbejdspladser og skatter/afgifter. Virksomhedens eksistens afhænger af om interessenterne anser belønningerne så værdifulde, at de fortsat vil yde et bidrag. Det er en vigtig ledelsesopgave at fastholde de forskellige interessenters bidrag. For at varetage interessenternes behov, bliver der i større organisationer eventuelt opbygget afdelinger, eller ansat personer, med ansvar for at holde kontakt med bestemte interessegrupper.

14

15

16 Substitutter, dvs. i hvilken grad udvikling i aftagernes præferencer eller teknologi udvikling kan medføre, at industriens marked falder på en måde, som er uden for industriens indflydelse. Aftagernes forhandlingsstyrke, der påvirkes af om der er mange eller få aftagere af industriens produkter, og i hvilken grad de er i stand til samlet at lægge pres på industrien, for at accepterer givne vilkår angående pris, kvalitet, miljøforhold m.m. Leverandørernes forhandlingsstyrke, der påvirkes af om der er mange eller få leverandører til industrien, og i hvilken grad de er i stand til samlet at lægge pres på industrien, for at acceptere givne vilkår vedrørende pris, kvalitet, miljøegenskaber m.m., og i hvilken grad dette vil slå igennem på industriens konkurrenceforhold og indtjening. Alle fem konkurrencekræfter kan påvirkes af de offentlige myndigheder/institutioner, der kan optræde som både aftager og leverandør. Det offentlige kan også påvirke konkurrencen via støtteordninger, afgifter m.m. I følge Porter bør en analyse af industri strukturen derfor indeholde en vurdering af hvordan den nuværende og fremtidige, offentlige politik vil påvirke de fem konkurrencekræfter. Porter forsvarer i de to første arbejder det synspunkt, at det er mest givtigt at undersøge hvordan det offentlige påvirker konkurrencen gennem de fem konkurrencekræfter, og ikke betragte det offentlige som en selvstændig konkurrencekraft. Det skal her indskydes at det offentlige kan påvirke virksomheder på anden vis end gennem de fem konkurrence kræfter, nemlig gennem de såkaldte faktorbetingelser, se omtalen på side af Porter's tredje store arbejde "The Competetive Advantage of Nations". Konkurrencekræfterne udgør en række muligheder og begrænsninger for virksomhederne i en industri. For den enkelte virksomhed handler det om vælge en strategi, som positionerer virksomheden i forhold til konkurrenterne i industrien, for derved at opnå en konkurrencemæssig fordel. Der er to måder at opnå konkurrencemæssige fordele på. Ved omkostningsledelse, hvor man tilstræber at mindske omkostningerne for at være billigst, det kendes fx. fra mange fødevarer og stålproduktion. Den anden måde er differentiering, hvor man tilstræber at adskille sig fra konkurrenterne på fx. produktlevetid, service, leveringstid, driftsomkostninger, miljøegenskaber, lokaliseringen nær ved markedet m.m. Her er kun nævnt nogle af de konkurrenceparametre som kan komme på tale. Et kendt eksempel på differentiering er Bang & Olufsen der adskiller sig fra konkurrenterne ved sit design. En anden variabel er bredden af konkurrenceområdet, der kan være smalt eller bredt. Et smalt konkurrence område indebærer at der fokuseres på en afgrænset kundegruppe, et geografisk område, en produkttype eller anden form for afgrænsning, hvor der så konkurreres på enten prisen eller ved at differentiere sig fra konkurrenterne. På den måde ender man op med ialt 4 grundlæggende konkurrencestrategier, se figur 1.4. Sagt på almindeligt dansk, handler konkurrencestrategien om hvordan virksomheden vil konkurrere og hvilke markeder den vil betjene. 10

17

18

19

20

21 Endelig siger modellen, at tilfældigheder, fx. en oliekrise, også kan spille en rolle, ved at påvirke de fire determinanter. De tilfældige begivenheder har ikke noget at gøre med forholdene i regionen/nationen, og de er uden for virksomhedernes indflydelse, men de kan imidlertid bevirke fordele for industrier i visse regioner/nationer, men ikke i andre. Ovenstående er redegjort for nogle af hovedpointerne i Michael E. Porter's arbejder. Porter bygger på erfaringer fra 1970'erne og 80'erne, dvs. en periode, hvor hverken det offentlige eller andre interessenter, lagde samme vægt på miljøforhold som i dag. Det vurderes ikke at være en begrænsning for brug af modellerne, idet det antages, at øgede miljøkrav vil afspejler sig i modellerne. Det er dog ikke uden problemer at bruge Michael E. Porter's modeller. De bygger i vid udstrækning på erfaringer fra store amerikanske virksomheder og det kan give vanskeligheder, og behov for supplerende fortolkning, når modellerne og de skitserede sammenhænge, skal overføres til danske forhold. Tænk for eksempel på at bruge værdikæden på en typisk underleverandør med 10 ansatte. Det som er væsentligt i forbindelse med besvarelse af dette projekts problemformulering, er forhold i omverdenen som er fælles for virksomhederne i asfaltindustrien, og som kan få indflydelse på deres udvikling, og dermed på deres miljøbelastning. Som udgangspunkt er derfor valgt Porter's fem konkurrencekræfter. Men der er tale om en "modificeret Porter undersøgelse". Den handler ikke om formulering af konkurrence strategier. Formålet er at opstille en forventet fremtidig industri struktur, med vægt på forhold som kan få betydning for industriens miljøbelastning. Undersøgelsen går ikke i dybden med de enkelte virksomheders konkurrence strategier og den omhandler ikke industriens internationale konkurrenceevne. Det kræver en supplerende fortolkning af de fem konkurrencekræfters indflydelse, når undersøgelse ændres fra indvirkning på efterspørgsel og fortjeneste, og til at omhandle indvirkning på miljøbelastningen. Nedenfor gives tre korte eksempler. Det første eksempel er lokalisering. Ved formulering af konkurrencestrategier kan lokalisering være en konkurrenceparameter, fordi den kan være kilde til konkurrencemæssige fordele, ved enten omkostningsminimering, eller ved differentiering på grund af nærhed til markedet. Når det handler om miljøet er lokaliseringen relevant for belastningen af for eksempel grundvandsressourcer og mennesker. Det andet eksempel er substitutter. Ved formulering af konkurrencestrategier er substitutter vigtige, fordi de kan true fortjeneste og efterspørgsel på et produkt, og overvejelserne drejer det sig enten om hvordan man forsvarer sig mod substitution, eller om hvordan man fremmer substitution. Når det handler om miljøet er substitutter relevante, fordi de kan have både positive og negative konsekvenser for belastningen af miljøet. Det skal straks indskydes, at netop miljøegenskaber kan være en begrundelse for eller imod substituering. Det tredje eksempel er mulige nye konkurrenter i industrien. Ved formulering af konkurrencestrategier drejer det sig enten om at omgå eller hæve indgangsbarriererne. Når det handler om miljø kan man tage udgangspunkt i de to yderpunkter, en industri med høje indgangsbarrierer, hvor nye virksomheder sjældent etablerer sig, og en industri med lave indgangsbarrierer, hvor der er gennemtræk af virksomheder. De to yderpunkter illustrerer at miljømyndighedernes arbejde med en industri, i forskellig grad skal være indrettet til at miljøgodkende og føre tilsyn med nye eller eksisterende virksomheder. 15

22 Et forhold man skal være opmærksom på er, at der kan være interessenter som ikke er relevante, eller perifere, når det handler om konkurrence strategier, og derfor ikke er med i Porter's modeller. De samme interessenter kan imidlertid være drivkræfter i processen der bestemmer hvordan en virksomhed håndterer sin miljøbelastning. Et eksempel på en sådan interessent er naboer. Naboer er næppe relevant i forbindelse med konkurrence strategier, men de kan påvirke adfærden på miljøområdet, enten som følge af konflikter, eller ved at virksomheden bliver selvregulerende for at undgå konflikter. Derfor undersøges også hvordan interessenter som ikke er blandt de fem konkurrencekræfter, har påvirket, eller forventes at kunne påvirke asfaltindustrien udvikling, når det drejer sig om adfærden på miljøområdet. Den "modificerede" Porter undersøgelse af asfaltindustrien foretages i kapitel 3 og udføres på baggrund af skriftlige kilder og interviews med medarbejdere i Vejdirektoratet og virksomheder i asfaltindustrien. Dataindsamlingen er foretaget i perioden januar til maj Undersøgelsen er opbygget, så den følger de fem konkurrencekræfter, som ifølge Porter er bestemmende for konkurrencen i en industri. Virksomheden og dens produktion Til en overordnet beskrivelse af det indre af en virksomhed, er det valgt at tage udgangspunkt i Leawitts organisationsmodel, som er vist i figur 1.8. Modellen opdeler en organisation (her en virksomhed) i fire bestanddele: Opgaver, der omfatter de aktiviteter virksomheden udfører, hvilke produkter/ydelser den leverer til verdenen uden for, Struktur, dvs. hvordan arbejdsopgaverne fordeles og koordineres, Teknologi, dvs. den måde produktionsprocessen udføres på rent teknisk ved hjælp af maskiner og materialer samt fremgangsmåden ved anvendelse af maskinerne m.m. og endelig Aktører, dvs. menneskene som er ansat i virksomheden og som er karakteristiske ved have forskellige kvalifikationer, holdninger, motivation og interesser. Fordelen ved Leawitts model er, at den giver en enkel ramme til at beskrive en virksomhed, nemlig ved hjælp af fire bestanddele, og den viser desuden at de fire bestanddele hænger sammen. Forandres en af bestanddelene så kan det, på en og eller anden måde, påvirke de andre bestanddele. En anden fordel ved modellen er, at den indeholder en indirekte kobling til omverdenen, fordi det må formodes, at der ved formulering af virksomhedens strategi (opgaver/mål) tages hensyn til omverdensforholdene. Undersøgelsen af produktionen på asfaltfabrikker foretages med udgangspunkt i kravene til en miljøteknisk beskrivelse, det vil sige en kortlægning af procesforløb og af de anvendte rå- og hjælpestoffer, jf. (Miljøministeriet, 1991b og 1992) og (Miljøstyrelsen, 1993). Endvidere undersøges energiforbruget ved produktion af varmblandet asfalt. Undersøgelsen foretages i kapitel 4 på baggrund af litteraturstudier, herunder sagsakter fra amterne, virksomhedsbesøg, og en spørgeskema og interviewundersøgelse blandt amterne. Dataindsamlingen er foretaget i perioden juni 1996 til januar

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug Bæredygtig asfalt Genbrug Genbrug Genbrug Tendenser i samfundet I det moderne samfund tilstræber man i høj grad at spare på naturressourcerne. Genbrug af materialer og produkter er noget, der prioriteres

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1.

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1. Notat Miljøteknisk beskrivelse for Hammel Fjernvarme Plan- og virksomhedsområdet J.nr. Ref. Den (Indsendes til kommunen med kopi til Miljøministeriet, Miljøcenter Århus) Oplysningskrav ved ansøgning om

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Institut for miljø, teknologi og samfund

Institut for miljø, teknologi og samfund Kommunale miljømyndigheders mulighed for at påvirke virksomheder til at ændre adfærd i miljøinnovativ retning - med Albertslund kommune som case. Udarbejdet af: Karin Friberg Mette Søe Henriksen Jens Johansen

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Til Mortalin A/S Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, jf. 6, stk. 4 og stk. 6 Hvis ansøgningen er omfattet af bilaget

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

STRATEGI. i vindervirksomheder

STRATEGI. i vindervirksomheder STRATEGI i vindervirksomheder Appendiks 1 Værktøj til Michael Porters Five Forces-model Den anvendte skala anvendes systematisk, således at værdien 1 udtrykker en gunstig situation for virksomhederne i

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012. Side 1 af 7 sider. Virksomheden. Salling Plast AS, CVR 6997 6417, P-nr. 1.0002.310.994 Idrætsvej 22, 9681 Ranum, Daglig ledelse: Administrerende direktør Christian Holm Jensen. Regnskabsåret er 1. januar

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Undervisningsnote til emne 11:

Undervisningsnote til emne 11: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 11: Alternative regnskabsformer Valdemar Nygaard Alternative regnskabsformer: Indledning: Igennem en lang tidsperiode har det eksterne årsregnskab

Læs mere

Vision og mål for MSE mod 2020

Vision og mål for MSE mod 2020 M S E S t r a t e g i p r o c e s 2 0 1 3 Vision og mål for MSE mod 2020 Strategi i MSE Som nævnt på MSE dagen 2012 er vi på vej op i Superligaen! Vi er fortsat den største entreprenør på Lolland Falster,

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse

Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse Manual Udarbejdelse af Miljøredegørelse 2 FORORD I 2006 udgav Key2Green den første manual for miljøredegørelser. Manualen er anvendt hos mange virksomheder over hele landet. Udviklingen har gjort, at manualen

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere