Asfaltindustriens udvikling, -produktion, -miljøforhold og -miljøregulering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asfaltindustriens udvikling, -produktion, -miljøforhold og -miljøregulering"

Transkript

1 Asfaltindustriens udvikling, -produktion, -miljøforhold og -miljøregulering SPECIALE AF: Svend Mertz RAPPORTSERIEN NR. 71 OKT Institut for miljø, teknologi og samfund Department of Environment, Technology and Social Studies

2 Målet med rapporten er: 1. At analysere om Miljøstyrelsens brancheorientering for asfaltindustrien, er et tilstrækkeligt grundlag for regulering af asfaltfabrikker. 2. At analysere hvilken indflydelse orienteringen har haft på de meddelte vilkår vedrørende emissioner til luft. Konklusionen er at orienteringen på flere områder er utilstrækkelig som grundlag for miljøregulering af asfaltfabrikker, samt at vejledende emissionsgrænser tillægges stor betydning i miljøsagsbehandlingen. Hverken før eller efter udgivelsen af brancheorienteringen indeholder alle miljøgodkendelser vilkår til CO emissionen. Det anbefales, at amterne reviderer de godkendelser som ikke indeholder vilkår til CO emissionen. Rapporten omhandler: Hvordan udvikling i konkurrenceforholdene indvirker på produktionen. Denne undersøgelse udføres med udgangspunkt i Michael E. Porter's arbejder om konkurrencestrategier. Hvilke produktionsprocesser der anvendes på danske asfaltfabrikker. Hvilke miljøbelastninger som forekommer ved asfaltproduktion. Sammenfatning af resultater fra et stort antal luftforureningsmålinger, og statistiske tests på sammenhængen mellem en række parametre. Muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi. Amternes og Miljøstyrelsens regulering af asfaltindustrien. Rapporten henvender sig til medarbejdere hos miljømyndighederne og andre som interesserer sig for asfaltindustriens miljøforhold. TEK - SAM FORLAGET ISBN \ Roskilde University P.O. Box 260 DK Roskilde Denmark Phone (+45) Fax (+45)

3 Forord Denne rapport er skrevet som et led i det afsluttende speciale ved den Teknologiske Samfundsvidenskabelige Planlæggeruddannelse på Roskilde Universitetscenter. Jeg vil benytte lejligheden til at takke nogle af dem som har hjulpet mig i mit arbejde med asfaltindustriens miljøforhold og med specialet. Jeg vil begynde med at takke Niels Schrøder og Erling Bondesen fra Roskilde Universitetscenter, fordi de engang opmuntrede mig til at studere hydrogeologi. Det var lærerigt og via hydrogeologien kom jeg i kontakt med Arne Villumsen, Danmarks Tekniske Universitet, som jeg vil takke fordi han opfordrede mig til at undersøge risikoen for udvaskning fra opbrudt asfalt og faktisk startede mit arbejde med asfaltindustriens miljøforhold. En særlig stor tak rettes til Susanne Gerdes, Lars Holm og Christian Tønnesen fra Fyns Amt. Vores samarbejde og diskussioner om asfaltindustriens miljøforhold har været en uvurderlig hjælp. Jeg vil videre sige tak til de mange medarbejdere i de øvrige amter, som alle har bidraget med informationer, især tak til Karen Tamstorf fra Århus Amt. En række unavngivne personer fra Vejdirektoratet, fra virksomheder i asfaltindustrien og fra leverandører til industrien, skal takkes for at have bidraget med oplysninger. Uden deres medvirken havde det ikke været muligt at lave denne undersøgelse. Ole Hjelmar, VKI, takkes for altid venligt og interesseret at have svaret på mine spørgsmål om udvaskning fra affald. Søren Mertz, Tele Danmark og Flemming Madsen, Hvidovre Hospital, takkes for at have vejledt i regressionsanalyse. Mine vejledere på projektet, Bente Kjærgård og Niels Schrøder fra Roskilde Universitetscenter, takkes for deres gode råd og konstruktive kritik. Jeg vil endvidere takke alle på mit arbejde, V.S. Larsen koncernen, især Klaus Bonde Larsen, for de gode arbejdsbetingelser som har hjulpet mig i arbejdet med specialet. Endelig vil jeg takke min familie og venner for deres hjælp og store tålmodighed. Svend Mertz Frederiksberg, september 1997

4 Indholdsfortegnelse 0 Resume 1 1 Indledning Baggrund Problemformulering Formål Rapportens opbygning Metodeovervejelser 6 2 Introduktion til asfaltproduktion Brug af asfaltprodukter inden for vejbygning Varmblandede asfalttyper Fremstilling og udlægning af varmblandet asfalt Andre asfalttyper Asfaltindustriens fremkomst 25 3 Udviklingen i asfaltindustrien Mulige nye konkurrenter Konkurrencen i asfaltindustrien Efterspørgselen efter asfalt Virksomhederne i asfaltindustrien Konkurrenceparameterne Omkostningsstruktur Substitutter for varmblandet asfalt Overfladebehandling Genbrug på vejen Koldasfalt Emulsionsasfalt Beton Sammensatte vejbelægninger Kundeforhold Leverandørforhold Andre interessenter Sammenfatning om udviklingen i asfaltindustrien 59 4 Produktionen på asfaltfabrikker Procesforløb på batch anlæg Batch anlæg med genbrug "Kold" genbrug "Varm" genbrug Kombinationsanlæg 69

5 4.3 Tromleblandere Transportable asfaltanlæg Andre aktiviteter på asfaltfabrikker Sprøjteplads Vaskeplads Værksted Vejlaboratorie Knuse og sorteringsanlæg Bituminerede skærver Oplag af hjælpestoffer til udlægning Anden produktion Råvarer og hjælpestoffer Energiforbrug Sammenfatning om produktionen i asfaltindustrien 78 5 Miljøforhold so 5.1 Emissioner til luft Processen i tørretromlen Kuldioxid, CO Svovldioxid, SO Kvælstofilter, NO X Kulmonoxid, CO Total Organisk Kulstof, TOC Polycykliske Aromatiske Kulbrinter, PAH Mutagen aktivitet Lugt Luftoverskud og luftforurening Beregning og kontinuerlig måling af luftoverskud Støv Emission fra blanderen Diffus lugt Tromleblandere Støj Spildevand Udvaskning fra opbrudt og nedknust asfalt Udvaskning fra elektroovnsslagge Jord og grundvand Affald Driftsforstyrrelser og uheld Energiforbrug Sammenfatning om miljøforhold Oversigt over processer, miljøbelastning, forureningsbegrænsning og renere teknologi Miljøregulering af asfaltfabrikker Udviklingen i grundlaget for miljøsagsbehandlingen Cirkulæreskrivelse om opbrudt asfalt Asfaltundersøgelsen Luftvejledningen 122

6 6.1.4 FATCh rapport om udvaskning fra asfaltoplag Indkaldelsesbekendtgørelsen Amternes egne initiativer Afgørelser i ankesager Godkendelsespligt ved kold genbrug Oplagring af elektroovnsslagge ved Svogerslev Oplagring af elektroovnsslagge ved Fjeldsted Regulering før indkaldelsesbekendtgørelsen Brancheorientering for asfaltindustrien Om udarbejdelsen af brancheorienteringen Udviklingen i industrien Produktionen i industrien Miljøbelastninger Muligheder for forureningsbegrænsning Muligheder for renere teknologi Sammenfatning om brancheorienteringen Et forbedrings perspektiv Miljøgodkendelse af asfaltfabrikker Vilkår til støvemission og forbrændingskvalitet Krav til lugtbidrag Krav angående energiforbrug Sammenfatning om emissionskrav Fremme af miljøstyring og -rapportering i asfaltbranchen Sammenfatning om miljøregulering af asfaltfabrikker Diskussion af undersøgelsesmetoder 16o 8 Konklusion Referencer i65 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 4 Bilag 5 Bitumen Vilkår til luftemission i miljøgodkendelser Sammenfatning af emissionsmålinger Lineær regressionsanalyse Definition af total PAH ved emissionsmålinger på danske asfaltfabrikker. Formler og enheder anvendt ved emissions- og energiberegning

7 O Resume I denne rapport undersøges det om Orientering fra Miljøstyrelsen, nr.4, 1995, Brancheorientering for asfaltindustrien, er et tilstrækkeligt grundlag for regulering af asfaltfabrikker og det undersøges hvilken indflydelse orienteringen har haft på vilkår til luftforurening i de meddelte miljøgodkendelser. Det er undersøgt om orienteringen omfatter de teknologier, miljøbelastninger og muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi som findes i asfaltindustrien. Der er påvist en række fejl og mangler og konklusionen er at orienteringen på flere område er utilstrækkelig som grundlag for miljøregulering af asfaltfabrikker. De meddelte vilkår vedrørende emissioner til luft, og til styring af forbrændingskvaliteten, er kortlagt. Konklusionen er at vejledende emissionsgrænser tillægges stor betydning i miljøsagsbehandlingen. Vilkårene afviger sjældent fra vejledende værdier i Luftvejledningen og brancheorienteringen. Indflydelsen fra orienteringen undersøges imidlertid på et smalt område, eftersom den eneste nye anbefaling i orienteringen, i forhold til Miljøstyrelsens tidligere materiale om luftforurening fra asfaltfabrikker, handler om CO emissionen. Hverken før eller efter udgivelsen af brancheorienteringen indeholder alle miljøgodkendelser vilkår til CO emissionen. Det anbefales at amterne reviderer de godkendelser som ikke indeholder vilkår til CO emissionen. Som udgangspunkt for analysen af brancheorienteringen er der foretaget følgende undersøgelser, (i) hvordan udviklingen i asfaltindustriens konkurrenceforhold indvirker på produktionen i industrien; (ii) hvilke teknologier som anvendes ved fremstilling af varmblandet asfalt; og (iii) hvilke miljøbelastninger og muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi som findes i asfaltindustrien. Undersøgelsen af udviklingen i industriens konkurrenceforhold er foretaget med inspiration i Michael E. Porter's arbejder om konkurrencestrategier. Der er tale om en "modificeret Porter undersøgelse", hvor formålet er ændret fra at handle om formulering af konkurrencestrategier og til at handle om miljømæssige konsekvenser. Det har derfor været nødvendigt at foretage en supplerende fortolkning, så der fokuseres på konkurrenceforhold med miljømæssige konsekvenser. Undersøgelsen påpeger tendenser i den teknologiske udvikling som er miljømæssigt relevante og den fastslår at det offentlige, som dominerende kunde, har gode muligheder for at påvirke asfaltindustrien via grønne indkøb. En vigtig del af undersøgelsen af asfaltindustriens miljøbelastninger har været at sammenfatte emissionsmålinger udført på danske asfaltfabrikker. På baggrund af de samlede data konkluderes: At lugtmåling er dårlig egnet til at vurdere røggassens indhold af kulbrinter; at måling af luftoverskud er utilstrækkeligt som styreparameter for forbrændingskvaliteten; og at der er god sammenhæng mellem emission af CO og Total Organisk Kulstof. Måling af CO emissionen er derfor en god indikator for forbrændingskvaliteten og ved at holde CO emissionen så lav som mulig, så mindskes belastningen af miljøet med kulbrinter.

8 2

9 1 Indledning 1.1 Baggrund I første halvdel af 1990'erne er der kommet en række nye regler som vedrører virksomheder der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, de såkaldte listevirksomheder. Med revisionen af miljøbeskyttelsesloven, som trådte i kraft den 1. januar 1992, skete der omfattende ændringer i lovgivningen om listevirksomheder. En vigtig ændring var, at princippet om renere teknologi blev indført som det bærende element i miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 1991a). Reglerne om miljøgodkendelse af listevirksomheder har eksisteret siden 1974, hvor den første udgave af miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft. Men mange virksomheder er bestående listevirksomheder, dvs. de er etableret før loven trådte i kraft. Bestående listevirksomheder var i mange år kun godkendelsespligtige i forbindelse med nyanlæg eller ændringer, som medførte øget forurening. Det blev ændret med indkaldelsesbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 1992), som sætter tidsfrister for hvornår bestående listevirksomheder skal indsende ansøgning om miljøgodkendelse. I ansøgningen skal virksomhederne redegøre for anvendelse af den mindst forurenende teknologi og miljømyndighederne skal vurdere virksomhedernes materiale. Asfaltindustrien er en af de brancher som er omfattet af de ændrede regler. Asfaltfabrikker har været omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 siden loven trådte i kraft, men de fleste fabrikker er bestående listevirksomheder. Som følge af indkaldelsesbekendtgørelsen skulle asfaltvirksomheder søge om miljøgodkendelse, senest den 1. januar 1995, hvis ikke alle aktiviteter allerede var omfattet af en godkendelse. For at hjælpe virksomheder og miljømyndigheder i godkendelsesarbejdet, er der udarbejdet en såkaldt brancheorientering for asfaltindustrien. Den udkom i maj måned 1995 (Miljøstyrelsen, 1995). Brancheorienteringen erstatter ikke de generelle vejledninger, men supplerer disse ved at pege på løsningsmuligheder for miljøproblemer, der er typiske for asfaltindustrien. Brancheorienteringen er udarbejdet i et samarbejde med repræsentanter fra Asfaltindustrien, Amtsrådsforeningen og Miljøstyrelsen og er resultatet af forhandlinger mellem parterne og en høring i en begrænset kreds. I en sådan situation er det næppe alle forhold der kan opnås enighed om. Det er derfor relevant at undersøge om brancheorienteringen omfatter asfaltindustriens teknologi, miljøbelastning og muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi. Alle danske asfaltproducenter er medlem af brancheforeningen Asfaltindustrien, AI, der udformede den første fælles miljøpolitik i Branchens miljøpolitik blev i foråret 1992 udvidet med en tilslutning til det miljøcharter, som det internationale handelskammer, ICC, har offentliggjort (ICC, 1991). Som noget enestående i dansk industri, har alle virksomheder i asfaltindustrien et certificeret kvalitetsstyringssystem. Fordi der er mange fællestræk mellem standarder for kvalitetsstyring og miljøstyring, er det nærliggende at forvente at tilslutningen til ICC's miljøcharter følges op, ved at asfaltvirksomhederne indfører miljøstyringssystemer. En af virksomhederne i asfaltindustrien, Colas Danmark A/S, har

10 oplyst at den arbejder på at få et certificeret miljøstyringssystem (Krog, 1995). Indholdet af brancheorienteringen er også relevant i denne sammenhæng fordi den formentlig, på nogle områder, danner norm for de krav et certificeringsorgan vil stille til en asfaltvirksomheds miljøstyringssystem. 1.2 Problemformulering På baggrund af den beskrevne udvikling i miljømyndighedernes reguleringsgrundlag, skal projektet besvare følgende problemformulering: Er Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 4, 1995, Brancheorientering for asfaltindustrien, et tilstrækkeligt grundlag for regulering af asfaltfabrikker, og hvilken indflydelse har orienteringen haft på de meddelte vilkår til emissioner til luft. 1.3 Formål I tilknytning til problemformuleringen er der formuleret følgende formål med projektet: At undersøge asfaltindustriens konkurrenceforhold, teknologi, miljøbelastninger og muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi. At sammenligne brancheorienteringen med ovennævnte undersøgelse for at vurdere om den omfatter de teknologier, miljøbelastninger, samt muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi, som findes i forbindelse med produktion af varmblandet asfalt. At undersøge udviklingen i de meddelte vilkår vedrørende emissioner til luft, styring af tørreprocessen og minimering af energiforbrug, for at vurdere indvirkningen fra brancheorienteringen. Projektets målgruppe er medarbejdere hos miljømyndighederne, og andre som arbejder med asfaltindustriens miljøforhold.

11 1.4 Rapportens opbygning Den efterfølgende del af rapporten er opbygget således: Afsnit 1.5 indeholder en beskrivelse af de metodiske overvejelser, som er gjort i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Kapitel 2 er en kort introduktion til brugen af varme og kolde asfaltmaterialer inden for vejbygning og til hvordan de fremstilles. Dette kapitel kan springes over, hvis man allerede har kendskab til asfaltproduktion. Kapitel 3 er en undersøgelse af udviklingen i asfaltindustriens konkurrenceforhold. Undersøgelse foretages med udgangspunkt i Michael E. Porter's arbejder om konkurrencestrategier og er opbygget efter de fem konkurrencekræfter som ifølge Porter har afgørende indflydelse på konkurrencen i en branche. Undersøgelsen er modificeret, idet den ikke handler om hvordan konkurrenceforholdene kan indvirke på efterspørgsel og mulighed for fortjeneste, men om hvordan de kan få betydning for asfaltindustriens teknologi og dermed dens miljøbelastning. Det undersøges desuden hvordan andre interessenter, såsom naboer og miljømyndigheder, påvirker produktionen i asfaltindustrien. Kapitel 4 er en undersøgelse af produktionen på asfaltfabrikker. Udgangspunktet er de krav som stilles til en miljøteknisk beskrivelse, dvs. en kortlægning af procesforløb og de anvendte rå- og hjælpestoffer. Yderligere undersøges energiforbruget ved produktion af varmblandet asfalt. Kapitel 5 indeholder en undersøgelse af miljøbelastninger og muligheder for rensningsforanstaltninger og renere teknologi på asfaltfabrikker. Undersøgelsen af miljøbelastninger tager udgangspunkt i de krav der stilles til en miljøteknisk beskrivelse, dvs. den omfatter, art og mængde af emissioner til jord, vand og luft og dannelse af affald. Konklusioner om luftforurening fra asfaltfabrikker er hidtil foretaget på et spinkelt statistisk grundlag. Derfor består en væsentlig del af undersøgelsen i sammenfatning af emissionsmålinger, og på baggrund af det øgede datagrundlag, konkluderes om luftforureningen fra asfaltfabrikker. Kapitel 6 indeholder en undersøgelse af reguleringen af asfaltindustriens belastning af det ydre miljø. Undersøgelsen består af tre overordnede dele. I første del gennemgås udviklingen i grundlaget for amternes miljøsagsbehandling vedrørende asfaltindustrien, i form af vejledninger, rapporter m.m. som specifikt vedrører asfaltindustrien. I anden del vurderes om brancheorienteringen er et tilstrækkeligt grundlag for miljøregulering af asfaltfabrikker, kriterierne er om orienteringen omfatter de teknologier, miljøbelastninger og muligheder for forureningsbegrænsning og renere teknologi, som findes i asfaltindustrien. I tredje del undersøges udviklingen i de meddelte vilkår vedrørende emissioner til luft, styring af tørreprocessen og minimering af energiforbrug. Kapitel 7 er en diskussion af undersøgelsesmetoder. Kapitel 8 indeholder konklusionen på undersøgelsen. Kapitel 9 indeholder referencer.

12

13 Virksomheden og omverdenen En virksomhed betragtes her i projektet som et åbent system, der påvirker og påvirkes af omverdenen. Sammenhængen mellem omverden, virksomhed og miljøbelastning kan illustreres med en simpel model, hvor der er in-put fra omverdenen til virksomheden og out-put fra den i form af økonomiske mål, produkter, påvirkning af ydre miljø og arbejdsmiljø m.m. Virksomhedens overlevelse er på lang sigt afhængig af dens evne til at opfatte og reagere på forholdene i dens omverden. I mange tilfælde er der tale om indirekte påvirkning fra omverdenen, idet signalerne først skal opfattes af nogen i virksomheden, og der skal reageres på dem. I enkelte tilfælde kan der ske direkte indgriben fra omverdenen, fx. et krav fra Told & Skat eller et påbud fra miljømyndighederne. Set fra en reguleringsmæssig synsvinkel er kendskab til processerne i en virksomhed derfor særligt relevant, når det drejer sig om brug af indirekte styringsmidler. Bemærk i øvrigt, at årsagskæden ikke kun går fra omverden, over virksomhed og til resultater, men at virksomheder kan påvirke deres omverden. Inden for miljøområdet er det ligefrem sat i system, idet forslag til love og vejledninger sendes til høring hos erhvervsorganisationerne. Når virksomheden betragtes som et åbent system, er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i interessentmodellen, jf. (Busch et al., 1993). I følge interessentmodellen kan flere forskellige interessenter, eller interessegrupper, deltage i og påvirke en organisation. Nogle vigtige interessenter er offentlige myndigheder, ejere, ansatte, kunder, leverandører og banker. Som figur 1.2 illustrerer står virksomheden midt i en sværm af krav fra interne og eksterne interessenter, som både kan have modstridende interesser og fælles interesser. I praksis sker påvirkningen af virksomheden i et netværk af relationer mellem virksomhed og interessenter (Hedaa, 1993). Modellen skelner ikke mellem personer/grupper indenfor og udenfor organisationen. De interessenter som påvirker organisationens formulering af mål, valg af løsninger m.m. er ikke kun dem inde i organisationen. Långivere, en dominerende kunde eller fagforeninger kan have stor indflydelse. Indflydelsen kan i tidens løb skifte fra én interessegruppe til en anden, fx. styrkes aktionærernes og långivernes indflydelse i en virksomhed som har dårlig økonomisk udvikling. I konflikt situationer ser man ofte virksomheder argumentere mod krav fra én gruppe, med henvisning til krav fra en anden gruppe. Der henvises for eksempel til begrænsninger i konkurrenceevnen dvs. kundernes interesse, enten for at dæmpe udviklingen i lønomkostninger dvs. ansattes interesse, eller for at dæmpe udviklingen i miljøomkostninger dvs. miljømyndighedernes interesse. Interessenterne har et bidrags-belønningsforhold til virksomheden. Et eksempel er de ansatte der bidrager med arbejdskraft og kvalifikationer til virksomheden og modtager løn, m.m. Et andet eksempel er det offentlige der bidrager med grunde, afløb, uddannelse m.m. og modtager arbejdspladser og skatter/afgifter. Virksomhedens eksistens afhænger af om interessenterne anser belønningerne så værdifulde, at de fortsat vil yde et bidrag. Det er en vigtig ledelsesopgave at fastholde de forskellige interessenters bidrag. For at varetage interessenternes behov, bliver der i større organisationer eventuelt opbygget afdelinger, eller ansat personer, med ansvar for at holde kontakt med bestemte interessegrupper.

14

15

16 Substitutter, dvs. i hvilken grad udvikling i aftagernes præferencer eller teknologi udvikling kan medføre, at industriens marked falder på en måde, som er uden for industriens indflydelse. Aftagernes forhandlingsstyrke, der påvirkes af om der er mange eller få aftagere af industriens produkter, og i hvilken grad de er i stand til samlet at lægge pres på industrien, for at accepterer givne vilkår angående pris, kvalitet, miljøforhold m.m. Leverandørernes forhandlingsstyrke, der påvirkes af om der er mange eller få leverandører til industrien, og i hvilken grad de er i stand til samlet at lægge pres på industrien, for at acceptere givne vilkår vedrørende pris, kvalitet, miljøegenskaber m.m., og i hvilken grad dette vil slå igennem på industriens konkurrenceforhold og indtjening. Alle fem konkurrencekræfter kan påvirkes af de offentlige myndigheder/institutioner, der kan optræde som både aftager og leverandør. Det offentlige kan også påvirke konkurrencen via støtteordninger, afgifter m.m. I følge Porter bør en analyse af industri strukturen derfor indeholde en vurdering af hvordan den nuværende og fremtidige, offentlige politik vil påvirke de fem konkurrencekræfter. Porter forsvarer i de to første arbejder det synspunkt, at det er mest givtigt at undersøge hvordan det offentlige påvirker konkurrencen gennem de fem konkurrencekræfter, og ikke betragte det offentlige som en selvstændig konkurrencekraft. Det skal her indskydes at det offentlige kan påvirke virksomheder på anden vis end gennem de fem konkurrence kræfter, nemlig gennem de såkaldte faktorbetingelser, se omtalen på side af Porter's tredje store arbejde "The Competetive Advantage of Nations". Konkurrencekræfterne udgør en række muligheder og begrænsninger for virksomhederne i en industri. For den enkelte virksomhed handler det om vælge en strategi, som positionerer virksomheden i forhold til konkurrenterne i industrien, for derved at opnå en konkurrencemæssig fordel. Der er to måder at opnå konkurrencemæssige fordele på. Ved omkostningsledelse, hvor man tilstræber at mindske omkostningerne for at være billigst, det kendes fx. fra mange fødevarer og stålproduktion. Den anden måde er differentiering, hvor man tilstræber at adskille sig fra konkurrenterne på fx. produktlevetid, service, leveringstid, driftsomkostninger, miljøegenskaber, lokaliseringen nær ved markedet m.m. Her er kun nævnt nogle af de konkurrenceparametre som kan komme på tale. Et kendt eksempel på differentiering er Bang & Olufsen der adskiller sig fra konkurrenterne ved sit design. En anden variabel er bredden af konkurrenceområdet, der kan være smalt eller bredt. Et smalt konkurrence område indebærer at der fokuseres på en afgrænset kundegruppe, et geografisk område, en produkttype eller anden form for afgrænsning, hvor der så konkurreres på enten prisen eller ved at differentiere sig fra konkurrenterne. På den måde ender man op med ialt 4 grundlæggende konkurrencestrategier, se figur 1.4. Sagt på almindeligt dansk, handler konkurrencestrategien om hvordan virksomheden vil konkurrere og hvilke markeder den vil betjene. 10

17

18

19

20

21 Endelig siger modellen, at tilfældigheder, fx. en oliekrise, også kan spille en rolle, ved at påvirke de fire determinanter. De tilfældige begivenheder har ikke noget at gøre med forholdene i regionen/nationen, og de er uden for virksomhedernes indflydelse, men de kan imidlertid bevirke fordele for industrier i visse regioner/nationer, men ikke i andre. Ovenstående er redegjort for nogle af hovedpointerne i Michael E. Porter's arbejder. Porter bygger på erfaringer fra 1970'erne og 80'erne, dvs. en periode, hvor hverken det offentlige eller andre interessenter, lagde samme vægt på miljøforhold som i dag. Det vurderes ikke at være en begrænsning for brug af modellerne, idet det antages, at øgede miljøkrav vil afspejler sig i modellerne. Det er dog ikke uden problemer at bruge Michael E. Porter's modeller. De bygger i vid udstrækning på erfaringer fra store amerikanske virksomheder og det kan give vanskeligheder, og behov for supplerende fortolkning, når modellerne og de skitserede sammenhænge, skal overføres til danske forhold. Tænk for eksempel på at bruge værdikæden på en typisk underleverandør med 10 ansatte. Det som er væsentligt i forbindelse med besvarelse af dette projekts problemformulering, er forhold i omverdenen som er fælles for virksomhederne i asfaltindustrien, og som kan få indflydelse på deres udvikling, og dermed på deres miljøbelastning. Som udgangspunkt er derfor valgt Porter's fem konkurrencekræfter. Men der er tale om en "modificeret Porter undersøgelse". Den handler ikke om formulering af konkurrence strategier. Formålet er at opstille en forventet fremtidig industri struktur, med vægt på forhold som kan få betydning for industriens miljøbelastning. Undersøgelsen går ikke i dybden med de enkelte virksomheders konkurrence strategier og den omhandler ikke industriens internationale konkurrenceevne. Det kræver en supplerende fortolkning af de fem konkurrencekræfters indflydelse, når undersøgelse ændres fra indvirkning på efterspørgsel og fortjeneste, og til at omhandle indvirkning på miljøbelastningen. Nedenfor gives tre korte eksempler. Det første eksempel er lokalisering. Ved formulering af konkurrencestrategier kan lokalisering være en konkurrenceparameter, fordi den kan være kilde til konkurrencemæssige fordele, ved enten omkostningsminimering, eller ved differentiering på grund af nærhed til markedet. Når det handler om miljøet er lokaliseringen relevant for belastningen af for eksempel grundvandsressourcer og mennesker. Det andet eksempel er substitutter. Ved formulering af konkurrencestrategier er substitutter vigtige, fordi de kan true fortjeneste og efterspørgsel på et produkt, og overvejelserne drejer det sig enten om hvordan man forsvarer sig mod substitution, eller om hvordan man fremmer substitution. Når det handler om miljøet er substitutter relevante, fordi de kan have både positive og negative konsekvenser for belastningen af miljøet. Det skal straks indskydes, at netop miljøegenskaber kan være en begrundelse for eller imod substituering. Det tredje eksempel er mulige nye konkurrenter i industrien. Ved formulering af konkurrencestrategier drejer det sig enten om at omgå eller hæve indgangsbarriererne. Når det handler om miljø kan man tage udgangspunkt i de to yderpunkter, en industri med høje indgangsbarrierer, hvor nye virksomheder sjældent etablerer sig, og en industri med lave indgangsbarrierer, hvor der er gennemtræk af virksomheder. De to yderpunkter illustrerer at miljømyndighedernes arbejde med en industri, i forskellig grad skal være indrettet til at miljøgodkende og føre tilsyn med nye eller eksisterende virksomheder. 15

22 Et forhold man skal være opmærksom på er, at der kan være interessenter som ikke er relevante, eller perifere, når det handler om konkurrence strategier, og derfor ikke er med i Porter's modeller. De samme interessenter kan imidlertid være drivkræfter i processen der bestemmer hvordan en virksomhed håndterer sin miljøbelastning. Et eksempel på en sådan interessent er naboer. Naboer er næppe relevant i forbindelse med konkurrence strategier, men de kan påvirke adfærden på miljøområdet, enten som følge af konflikter, eller ved at virksomheden bliver selvregulerende for at undgå konflikter. Derfor undersøges også hvordan interessenter som ikke er blandt de fem konkurrencekræfter, har påvirket, eller forventes at kunne påvirke asfaltindustrien udvikling, når det drejer sig om adfærden på miljøområdet. Den "modificerede" Porter undersøgelse af asfaltindustrien foretages i kapitel 3 og udføres på baggrund af skriftlige kilder og interviews med medarbejdere i Vejdirektoratet og virksomheder i asfaltindustrien. Dataindsamlingen er foretaget i perioden januar til maj Undersøgelsen er opbygget, så den følger de fem konkurrencekræfter, som ifølge Porter er bestemmende for konkurrencen i en industri. Virksomheden og dens produktion Til en overordnet beskrivelse af det indre af en virksomhed, er det valgt at tage udgangspunkt i Leawitts organisationsmodel, som er vist i figur 1.8. Modellen opdeler en organisation (her en virksomhed) i fire bestanddele: Opgaver, der omfatter de aktiviteter virksomheden udfører, hvilke produkter/ydelser den leverer til verdenen uden for, Struktur, dvs. hvordan arbejdsopgaverne fordeles og koordineres, Teknologi, dvs. den måde produktionsprocessen udføres på rent teknisk ved hjælp af maskiner og materialer samt fremgangsmåden ved anvendelse af maskinerne m.m. og endelig Aktører, dvs. menneskene som er ansat i virksomheden og som er karakteristiske ved have forskellige kvalifikationer, holdninger, motivation og interesser. Fordelen ved Leawitts model er, at den giver en enkel ramme til at beskrive en virksomhed, nemlig ved hjælp af fire bestanddele, og den viser desuden at de fire bestanddele hænger sammen. Forandres en af bestanddelene så kan det, på en og eller anden måde, påvirke de andre bestanddele. En anden fordel ved modellen er, at den indeholder en indirekte kobling til omverdenen, fordi det må formodes, at der ved formulering af virksomhedens strategi (opgaver/mål) tages hensyn til omverdensforholdene. Undersøgelsen af produktionen på asfaltfabrikker foretages med udgangspunkt i kravene til en miljøteknisk beskrivelse, det vil sige en kortlægning af procesforløb og af de anvendte rå- og hjælpestoffer, jf. (Miljøministeriet, 1991b og 1992) og (Miljøstyrelsen, 1993). Endvidere undersøges energiforbruget ved produktion af varmblandet asfalt. Undersøgelsen foretages i kapitel 4 på baggrund af litteraturstudier, herunder sagsakter fra amterne, virksomhedsbesøg, og en spørgeskema og interviewundersøgelse blandt amterne. Dataindsamlingen er foretaget i perioden juni 1996 til januar

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 20. januar 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 20. januar 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 20. januar 2009 12. januar 2009. Nr. 20. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) (Ændringer som følge af REACH-forordningen)

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug Bæredygtig asfalt Genbrug Genbrug Genbrug Tendenser i samfundet I det moderne samfund tilstræber man i høj grad at spare på naturressourcerne. Genbrug af materialer og produkter er noget, der prioriteres

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag HOLBÆK KOMMUNE Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag VVM-redegørelse for Colas Danmark A/S, asfaltværk i Undløse Dato: 27. august 2015 Sagsb.: Jørgen Sandal Møller Sagsnr.:

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s Juni 2016 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret om

Læs mere

Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart

Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart Organisation Hvad er det for noget?? Modulplan Indhold mindre praksis-betonet Mere overordnet Højere ledelsesniveau(?) Forskel

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )

Læs mere

Ny produktion på Statens Serum Institut

Ny produktion på Statens Serum Institut Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune

Læs mere

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed? Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE NATUR OG MILJØ FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN 2017-2020 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 4 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse

Ansøgning om miljøgodkendelse Sendes til: Sønderborg Kommune Miljøafdelingen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Ansøgning om miljøgodkendelse Du må ikke anlægge eller påbegynde etableringen af en virksomhed, anlæg eller en indretning,

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

3. Anmeldevirksomheder inkl. 42 virksomheder

3. Anmeldevirksomheder inkl. 42 virksomheder 3. Anmeldevirksomheder inkl. 42 virksomheder Indledning Anmeldevirksomheder og 42 virksomheder er et bredt spekter af virksomheder, små som store, med vidt forskellig produktion. Ud over at de begge reguleres

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød Idéoplæg April 2013 Forslag til kommuneplantillæg Og VVM-redegørelse November 2013 Sammenfattende redegørelse Februar 2014 Kommuneplantillæg INDHOLD 1. Den sammenfattende

Læs mere

Indledning. for udvidelse af Aalborg Portland - Del 1: Indledning. Del 2: Ikke-teknisk resume (fra Miljøvurderingen)

Indledning. for udvidelse af Aalborg Portland - Del 1: Indledning. Del 2: Ikke-teknisk resume (fra Miljøvurderingen) Indledning VVM for udvidelse af Aalborg Portland Del 1: Indledning Del 2: Ikke-teknisk resume (fra Miljøvurderingen) Del 3: Forslag til kommuneplantillæg med VVMredegørelse for udvidelse af Aalborg Portland

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Miljøtilsynsplan. For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug

Miljøtilsynsplan. For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug Miljøtilsynsplan For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug Indledning Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, har på baggrund af den nye Miljøtilsynsbekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013, udarbejdet en

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00025 Ref. ulsee/lonha Dato: 23. september 2016 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 46076753 Virksomhedstype

Læs mere

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Public service-udvalget har i medfør af sit kommissorium en række konkrete opgaver. Udvalget ønsker i den sammenhæng

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

5. Godkendelsespligtige landbrug

5. Godkendelsespligtige landbrug 5. Godkendelsespligtige landbrug Indledning Godkendelsespligtige landbrug har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljøet. Landbrugene

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Ishøj Kommune Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Plan-, Bygge- og Miljøcenter Februar 2014 Indledning Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners

Læs mere

TB-k (tyndlagsbelægninger)

TB-k (tyndlagsbelægninger) TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020.

I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020. Bilag 2 Jord og Affald Ref. LGR Den 12. juli 2016 Kravspecifikationer for projekt om forekomst og udvaskning af problematiske stoffer i beton og tegl fra nedrivning eller renovering af danske bygninger

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Indkaldelse af Ideer og forslag

Indkaldelse af Ideer og forslag Indkaldelse af Ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals ApS Januar 2010 Indkaldelse af ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals

Læs mere

Modificering af asfalt, 15 års erfaringer

Modificering af asfalt, 15 års erfaringer Modificering af asfalt, 15 års erfaringer Produktchef Bjarne Bo Jensen, NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Modificeret bitumen har været kendt og anvendt gennem mange år på det danske vejnet. På små jobs kan det

Læs mere

Indhold... 2. Hvad er en tilsynsplan... 3. Hvilke virksomheder og landbrug fører kommunen miljøtilsyn med... 3. Hvilke miljøforhold er væsentlige...

Indhold... 2. Hvad er en tilsynsplan... 3. Hvilke virksomheder og landbrug fører kommunen miljøtilsyn med... 3. Hvilke miljøforhold er væsentlige... Miljøtilsynsplan 2013 landbrug og virksomheder Efter bekendtgørelse om miljøtilsyn, BEK nr. 497 af 15/05-2013 Holbæk Kommune [Vælg en dato] Indhold Indhold... 2 Hvad er en tilsynsplan... 3 Hvilke virksomheder

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013

MILJØTILSYNSPLAN 2013 MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan

Læs mere

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg 1 BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg Problemstillingen: Hvornår skal kommunen revidere en eksisterende miljøgodkendelse,

Læs mere

Frederikshavn Affald A/S Knivholtvej Frederikshavn Att.: Anne Dorthe Iversen

Frederikshavn Affald A/S Knivholtvej Frederikshavn Att.: Anne Dorthe Iversen Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Frederikshavn Affald A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Att.: Anne Dorthe Iversen E-mail: andi@forsyningen.dk Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. MST Ref. krrst Den 4. maj 2016

NOTAT. Erhverv J.nr. MST Ref. krrst Den 4. maj 2016 NOTAT Erhverv J.nr. MST-1220-00012 Ref. krrst Den 4. maj 2016 Høringsnotat vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter Miljøstyrelsen sendte 7. oktober 2015 udkast

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen Notat VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen Thorbjørn Kjær har den 11. august 2008 indgivet ansøgning om miljøgodkendelse til

Læs mere

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. oktober 2005 Med henblik på mødet

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere