(0 c(n. (0 (n0 (1) (I)

Transkript

1 c (0 c(n ol z () c (1) 0 Qo 0 0 (0 (n0 0 ø (D

2 årgang og SE-værdi på måske og højst men hvor hæsten Eller 2 DANSK VEJTDSSKRFT NR Dansk Vejtidsskrift SSN Nummer 8J95-72 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesbiad for Amtskommunemes vejvæsener, Vejdirektoratet, Trafikministeriet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv.) Bygaden 48, 9(100 Aalborg sg (aften). Fax Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, Carl Johan Hansrn, Vejdirektoratet. Direktør Per Nystntp. Pankas. aibliotekar, Lillian Olling, Vejdirektaratet. Civ. ing. 0. Christiansen, Dansk Vejhistorisk Selskab, Professor, civ. ing. H. H. Ravn. Afdelingsleder Hans Fanmp, Århus amt. Pmfessor aent Thagesen, DtU. Lokalredaktører i amterne: Roskilde Jørgen Tharsgaard Storstrøm Hans Chr. Pleidmp Ribe Mogens Fischer Viborg Søren Kølster Pedersen Bomholm Hardy Pedersen Århus Gen Disen Sønderjylland Bent Johnsen Fyn Helge ti. Jørgensen Frederiksberg FiTtn A. Olsen Ringkøbing Flemmhtg Wennike Nordjylland Svend Tøfting Vejle Jens Erik B, Pedersen Vestsjælland Frank Hagemp København Lars Egeblad Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design, Nørregade 8, 9640 Farsø Telf Fax nge Rasmussen: regnskab/abonnement. Annette Nielsen: annonrer. Abonnementspris: Kr. 300,- + moms. om året for numre. Kr, 375,- udland. Løssalg: Kr. 30,- + moms. Medlem af: tfå$esse JJMK Oplag: 1138 eksemplarer iflg. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1juli joni ndlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens op fattelse. NDHOLD: Månedens synspunkt: Råstnfmangel til Vensysselske motnrveje 2 nvisteringer i mindre anlæg på hovedlandevejene 3 Vejdirektoratets motorvejspmgram 6 Kvalitetsstyringsprogram i entreprenørafdeling 9 Er støjen oo undersøgt godt nok 9 13 Motnrvejsbyggeri ved Hjørring 14 nlemational konference om asfaltbefæstelser 16 Ministerielle afgørelser 16 Trafik og miljø i større byer 20 Nyt fra vejsektorens leverandører 21 AVF årsmøde 1995 i Skanderborg 23 Nye tralikanlæg far 4,4 mia. kr. ved Ørenund 26 Skilte har det udseende skilte skal ha 28 Nyt fra Vejdirektoratet 29 Ston dobbelt brolubilarum 31 Uheldsmodel for kryds i byområder 32 Kalenderen.34 Leverandørregister.39 Dansk Vejhistorisk Selskab 40 Jobilæer i AVF 40 Focusartiklerne er fremhævet Forsidefoto: Anlæg af motorvej syd for Frederikshavn Foto: Ove Søborg Jensen MÅNEDENS SYNSPUNKT: Råstofmangel til Vensysselske motorveje Af Afdelingsingeniør Erik Sørensen, NOVEJEA AS udbudet til de Vendsysselske motorveje står der eo pasus i betingelser og tilbudsliste som: Ændringspris for udførelse afbundsikring leveret som sømateriale. Det er endda sådan at et tilbud vil blive foretrukket, såfremt en eventuel mndringspris er et beskedent beløb større. Dette fik os til ved tilbudsfasen, at forvente at der var ssstyr på tingenes. Således det kun var en op ringning til de forskellige myndigheder, så var leve ringsmuligheden af ea m5 bundsikring på plads. Der var også en pris på mar kedet ude fra, på disse materialer, ved tilbudsfasen. Disse sømaterialer, der her er tale om, er oppumpe de sandmaterialer ved Hirtshals Havn. Men så let blev det ikke Materialerne kunne ikke komme på land - grundet manglende tilladelser og sstovtrtnkkeriss mellem for skellige myndigheder. Efter en del avisskriveri i majjuni 1994, kom der klare signaler fra miljøminister Svend Auken, om at disse forekomster skulle udnyt tes - at alle myndighedsfaser skulle bringes i or den. Vi kan her ijuli 1995 sige, at vi til de to nuværen de jordarbejder omkring Hjørring, har modtaget ca m3 bundsikringssand - dette er den ende lige mængde. Denne mængde har vi købt af et privat konsortium, der for tiden byggerny ydermole i Hirts hals Havn. De større mængder sand, som der i 1994 var tale om, tror vi aldrig, vil komme de Nordjyske motor veje til gode - grund af uransagelige politiske og myndighedsmæssige grunde, selv om de stadig er til stede ved Hirtshals Havn. Mens der fortsat så ud til at være mulighed for at anvende dette indpumpede/opgravede sand, blev der fra mange sider ansøgt om tilladelse til indvinding af råstoffer. Men det er vor opfattelse at myndigheder ne i denne periode - ikke afviste - ud bredte den opfattelse at der var bundsikring nok til de igangværende arbejder fra Hirtshals Havn. Dette standsede mange ansøgere om evt, undersøgelse og gravetilladelse i deres videre forløb. øjeblikket køres der bundsik.ring til motorvejen fra 4 forskellige lokaliteter, hvoraf de 2-3 er tømte ved disse arbejders afslutning. ngen grus i Vendsyssel Kvalitetskrav til bundsikring er DS 401, som er no minel max. komstørrelse 90 mm - 9% <0,075 mm sigte Når disse krav skal opfyldes er det specielt kravet højst 9% <0,075 mm, som er meget vanskelig at op fylde. Der findes meget sand i Vendsyssel, men det har ofte større gennemfald på 0,074 mm sigte end de 9%. Stenforekomster i opgravningsområderne er som at finde rav ved kysten - ingen. Et typisk boreprofil af et område med evt, anven delige forekomster er 4-5 m overjord, som ofte be står af moræneler - morænesand/leret. Herefter sand/siltet - sand/mellemsvagt gruset. Men der er ofte mellemlag i disse sand/mellemsvagt gruset, som indeholder meget siltede lag. Således at sortering for at opfylde kravet højst 9% <0,075 mm er totalt umuligt. Da det bedst anvendelige sand i et boreprofil ofte ligger på et gennemfald på 4-5 % på 0,074 mm sig ten, skal der meget små mængder af disse meget sil tede mellemlag, hvor gennemfald ofte er på 15-30% på 0,074 mm sigten til at ødelægge en komkurve, som kan anvendes som bundsikringsmateriale. Man må i bedste fald gennemgrave meget store områder for at frembringe en mængde, som er mulig at anvende. Da der ikke findes sten/gros til anden forarbejdning i disse forekomster, er grusgravsdrift meget kostbart. Man skal fjeme en stor mængde overjord- og mel lemlag for at finde kun et produkt nemlig bund- sik ring. Tykkelsen af overjord-mellemlag er ofte af en størrelse, således at det ikke står i forhold til den mængde bundsikring, som kan findes under disse. Alle disse forhold afholder ofte grusgravsentre prenører fra at opstarte, da man må opgrave meget store arealer, ofte under meget kostbare opgrav nings- og retableringsudgifter på en forholdsvis lille mængde som kan anvendes. Det er tillige svært at erhverve så store arealer til grusgravsformål. Dyrere motorveje? Vi må sige, at i Vendsyssel har vi en meget ssrodet<s geologisk undergrund - der befinder sig rimeli ge mængder af meget finkomet sand, som absolut ik ke er anvendelig til bundsikring. Man må frygte at med kravet på højst 9% <0,075 mm sigten, skal bundsikringen hentes i store afstan de fra de Vendsysselske motorveje. - man må gå i en virkelig dialog mellem bruger- og myndig heder om at løse denne situation, således at bundsik ring til det videre forløb af motorvejsarbejder i Vend syssel ikke løber ind i alt for store problemer.

3 er at DANSK VEJTDSSKRJFT NR nvesteringer i 111 incire Af Afdelingsingeniør Per Simonsen Vejofdelingen, Vejdirektoratet anlæg på hovedlandevejene Med beskæftigelsespakkens vedtagelse i 1993 blev der afsat flere penge til investeringer i mindre anlæg på det eksisterende hovedlandevejsnet. Bevæggrunden herfor var - ud over at gavne beskæftigelsen - forbedre trafiksikkerheden og reducere miljøbelastn ingen på vejenes omgivelser, Vejdirektoratet administrerer Vejafdelingen anlæg af cykelstier, bygennemkørsler, sortplefter, støjskærme samt udskiftningen af kabelautoværn. En så kraftig stigning i aktivitetsniveau et, som der blev lagt op til i beskæftigel sespakken i 1993, er ikke uproblematisk. modsætning til traditionelle drift- og vedligeholdelsesopgaver kræver de min dre anlægsarbejder længere tids forbere delse, inden projekterne kan gå i gang i marken, og det betyder, at større ændrin ger på finansloven i sidste øjeblik inden dens vedtagelse kan være vanskelige at efterleve i praksis. Da projekterne endvi dere i visse tilfælde også bliver forsinket bl.a. pga. indvendinger og klager til tra fikministeren fra borgerne, må der for at nå at bruge bevillingen arbejdes med en vis overbudgettering og med skuffepro jekter. Risikoen er selvfølgelig, at skuf feprojektet ikke kommer til udførelse eller er blevet forældet, hvorved pengene til projektering er spildt. Eksempelvis er der på finanslovsforslaget for 1996 kun afsat 5 mio. kr. til støjskærme mod finans lovens 30 mio. kr. i 1995, hvor finans lovsforslaget for 1995 var på 5 mio. kr. Da perioden fra planlægningsfase til støj skærmens færdiggørelse kan være op til 16 mdr., må der således ligge projekter på lager. Da der i regeringens trafikplan - Trafik påpeger, at sikkerhed og miljø er vigtige mål og satsnings områder, må det også forventes, at der fremover vil blive afsat rimelige midler til disse akti viteter. tages i år en 36 km lang rekreativ cykelsti mellem Herning og Viborg anlagt på et gammelt nedlagt jembanespor. Langs stien vil der blive opsat borde og bænke for de trætte cyklister, og stien vil blive navngivet»alhedestien«. På Bornholm gennemføres et noget anderledes cykelstiprojekt på ca. 22 km, også forhåbentlig til glæde for cyklister ne, men hvor tracéen ikke er givet på forhånd. det naturskønne landskab på Bornholms nordkyst mellem Tejn og Svaneke anlægges cykelstien som 2 meter brede asfalterede enkeltrettede cykelstier langs begge vejsider. Etableringen af separate cykelstier på strækningen fra Gudhjem til Kobbeåen pågår i øjeblikket og fortsætter på de øvrige strækninger inden for de nærme ste år. Cykelstierne følger den bornholm ske nordøstkyst og går gennem meget kuperede naturskønne områder med sær egne bornholmske landskaber, klippepar tier og naturfølsomme områder. Med baggrund i dette er anlægsarbej derne derfor meget krævende og kompli cerede, og der er mange interesseorgani sationer og enkeltpersoner, der tages med på råd, så cyklisterne kan få en mere sikker cykeltur og en endnu større naturoplevelse. Bygennemkørsler Med vedtagelsen i 1993 af regeringens beskæftigelsespakke blev der for alvor taget fat på at gøre noget ved de mere end 200 bygennemkørsler. hvor det ikke kan svare sig at opføre en ny hovedlan devej forbi byen. Der viii 9 byer i 1995 blive brugt ca. 65 mio. kr. på at forbedre trafiksikkerheden og vejmiljoet. Gennemfaristrafikken forår sager mange trafikulykker og giver utryg hed blandt fodgængere og cyklister i byer ne. Disse problemer kan reduceres ved at dæmpe bilemes hastighed, ombygge vej kryds og ved at etablere sikre krydsnings steder for fodgængere og cyklister. Det mest benyttede virkemiddel er midterheller, der tvinger bilisterne til at Cykelstier anvendes Ca. 50 mio. kr. til etab lering af cykelstier på hovedlandevejs nettet i Danmark. Beløbet har i de sene ste år været nogenlunde konstant, og de cykelstiprojekter, der ved cykelstipriori teringen i 80 erne blev programsat, vil være udført inden for de næste par år. Vejdirektoratet agter således inden for den nærmeste tid at iværksætte en ny landsdækkende prioritering af cykelstier. De nye cykelstier vil ofte være til stor glæde for cykelturisterne. Således ibrug Den 36 km lange»alhedesti anlagt på nedlagt jernhanespor mellem Herning og Viborg.

4 kunne 4 DANSK VEJTJDSSKRFT NR skifte retning og dermed reducere farten. Endvidere er der etableret en række små rundkørsler samt bedre stiforhold for cykl isterne. Vejdirektoratet tilstræber at gøre vejmiljoet smukkere og mere har monisk ved beplantning, pæne belægnin ger mm. Ombygningerne er planlagt i tæt samarbejde mellem vejmyndigheder ne, politiet og lokale repræsentanter fra skoler, borgerforeninger, handelsstands foreninger m.v. Vejdirektoratet vil i den kommende tid undersøge, om ombygningerne har den forventede effekt. Bilisternes hastighed vil blive målt og sammenlignet med målinger fra før trafiksaneringerne. Des uden vil eventuelle trafikulykker blive nøje undersøgt. Smukkere byer Ornbygningerne af bygennekørslerne er gennemført med varierende ambitionsni veau. Som en del af Vejdirektoratets»Smukke By«-projekt blev hovedlande vejen igennem Skagen åbnet i juni i år efter at være blevet totalt ombygget med stor vægt på funktion og æstetik. Et flot og dyrt projekt, som repræsenterer den ene yderlighed. andre byer har man søgt med få og billige virkemidler at etablere trafiksikkerhedsfremmende og tryghedsskabende foranstaltninger. Erfaringerne har indtil nu været, at når fqrst der tages fat på en by, skal den gøres færdig både m.h.t. belægninger. belys ning. beplantning og sikkerheds- og tryg hedsskabende foranstaltninger. Vejfor løbet gennem byen skal ses i en helhed, ellers vil modstanden mod projektet fra lokal side også være stor. nddragelsen af de lokale i projektforløbet har også stor betydning for, om projektet bliver en suc ces. Men man vil efterfølgende ofte kon statere, at disse projekter på kort sigt vil gå ud over nogle enkelte borgere - ofte handlende, som skaber en vis opmærk somhed i lokalpressen med deres kritik. rundkørsler. Dette problem vil for hålentlig være løst, når den vejregelfor beredende gruppe vedr. rundkørsler ud sender deres rapport efter sommerferien. Der rejses af og til ønske fra lokalt hold om udsmykning af nye rundkørsler med f.eks. skibsskruer. legoklodser, kastemaskiner eller skulpturer, udført af aner kendte kunstnere. Vejdirektoratet er i den forbindelse principielt positiv over for sådanne initiativer. Der skal dog i hvert enkelt tilfælde ske en vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige forhold - bili stens opmærksomhed, skulpturen skal være afskærmet af hensyn til påkørsel - og det mere æstetiske. En stor del af de alvorlige uheld sker ved påkørsel af faste genstande langs med vejene. En mulig foran staltning vil derfor være at fjerne, afskærme eller gøre de faste genstande påkørselsven lige. Ved gennemgang af nogle aktuelle strækninger er det blevet vurderet, at det giver en endog særdeleshøj forrentning at sanere strækningerne for faste gen stande. Der gennemføres således som et forsøg i 1995»faste genstande sanering«på et par vejstrækninger, og det vil - hvis resultatet bliver positivt - blive en fremtidig sortplet-aktivitet. Støjskærme Der har i de seneste r hvert år været opført for ca. 25 mio. 1cr. støjskærme. Hvor en støjskærm tidligere blot var en jordvold med eller uden beplantning eller en bræddebeklædt Rockwoolmåtte, har kreativitet m.h.t. udformning af nye støjskærme været betydelig. Ved de første licitationer for støjskærme oply stes i udbuds materialet, at bygherren gerne modtog alternativer til det udbudte projekt. Dette betød, at vi fik opsat og afprøvet en række helt forskellige støj- Sortpletter Stort set alle anlægsprojekter vil have et element af trafiksikkerhed i sig, hvad enten der er tale om en ny motorvej eller en buslomme, og det vil sige, at der af Vejdirektoratets budget investeres flere penge i trafiksikkerhed end de ca. 65 mio. kr., der i 1995 anvendes til bekæm pelse af sortpletter på hovedlandevejene. Flest penge investeres i nye rundkørs ler, hvor det største problem ofte har været at få fastlagt rundkørslens diame ter. Jo mindre diameter, jo mindre fart og dermed større sikkerhed. En større dia meter. jo bedre fremkommelighed. Altså to konfliktende ønsker. Specielt har større vogntog og specialtransporter haft problemer med at komme igennem visse Rundkørsel i Frederikshavn udsmvkket med skihsskrue.

5 amter og DANSK VEJTDSSKRFT NR Autoværn Efter den megen opmærksomhed i 1994 omkring kabelautoværnene på motorveje er Vejdirektoratet nu gået i gang med udskiftningen af de i alt 430 km kabelau toværn. Udskiftningen, der er påbegyndt ved Korsør, forventes at blive gennemført over en 8-årig periode, idet stræk ninger med smal midterrabat og største kabelhøjde (75 cm) er prioriteret først. Om overgangen fra kabelautoværn til stålautoværn vil være et æstetisk frem skridt, skal jeg ikke kommentere. Slutbemærkning Det, der i 1993 startede med en beskæfti gelsespakke, er nu endt i en situation, hvor Finansministeriet skal godkende Stø/skærm af glas opsat pa Lvngbyrnotori ejen led Gentofte Sø. skærme, i materialer spændende fra glas, træ, metal og til beton af helt forskellig udformning. Det er imidlertid af væsentlig betyd ning for vejbrugernes opfattelse af vejanlæggets kvalitet, at et så stort indgreb i vejbilledet, som en støjskærm jo er, bli ver tilpasset vejen og dens omgivelser på en harmonisk måde. Derfor vil der ved alle væsentlige støjskærmsprojekter bli ve inddraget landskabsarkitekter for at sikre den vejæstetiske side af sagen. Et vellykket eksempel herpå er støjskærmene på motorvejen ved Nyborg, som er udført i træ i 2 naturfarver og med varierende højde. udbud af alle projekter over 10 mio. kr. -»overophedningscirkulæret«- god kende prisstigninger på mere end 10%. Betyder dette nu, at ovennævnte aktivite ter i de nærmeste år vil gå i stå? Sandsynlig vis ikke, idet der iflg.»trafik 2005 x netop skal satses på miljø og sik kerhed. Det vil så være af stor betydning, at alle kommende forbedringer af det eksi sterende vejnet kommer til at foregå med skyldig hensyntagen til vejens samlede kvalitet. Det skal være slut med grimme veje. For god ordens skyld skal jeg til sidst nævne, at alle de nævnte mindre anlæg gennemføres i et tæt og fortrinligt samar bejde mellem Vejdirektoratet og de be rørte samarbejdspartnere - og kom muner samt rådgivere og entreprenører. 3M PRODUKTER SES OVERALT 3M er markedsførende inden for trafiksikker hedsprodukter - gennemtestede produkter, der anvendes overalt verden. 3M Trafiksikkerhed ScotchlaneTM Midlertidig vejafstribning StamarkTM Permanent vejafstribning 3M Færdselssøm 3M Vejtavler ScotchliteTM Refleksfolie til alle vejtavler 3M GVER PROFESSONEL VEJLEDNNG Skal en afmærkningsopgave løses professionelt, så kontakt 3M. Vores konsulenter og teknikere er klar til at rykke ud, rådgive og præsentere produkterne, feks. i form af en mørkedemon stration, som er den korrekte måde at demon strere produkternes refleksegenskaber på. 3M Køretøjsafmærkning ScotchliteTM Refleksplanker Reflekstrekanter Lastvognsafmærkning (Vehicle Conspicuity) 3M Personlig Sikkerhed ScotchliteTv Tekstilrefleks til beklædning 3M Sikkerhed til Søs ScotchliteTM Til redningsudstyr Til farvandsafmærkning 3M Dekoration ScotchliteTM Til firmaskilte & facadedekorationer 3M als Afd. for Trafiksikkerhedsprodukter Fabriksparken 15, 2600 Glostrup M

6 Holsted Kolding Frederikshavn Skads Vejen Bjergby Syvsten Brønderslev Hjorring 6 DANSK VEJTDSSKRFT NR Vejd irektoratets motorvejsprogram Af Anlægschef Niels Chr. Skov Nielsen Vejdirektoratet 1994 var året hvor Vejdirektoratet kunne åbne den sidste strækning af det store motorvejs-h, men dermed er anlæg at motorveje i Danmark ikke slut, Der skal således frem til år 2000 investeres oa. 4,5 mia, kr i motorvejene og andre store overordnede veje. Vejdirektoratet arbejder nu med projek tering og anlæg af de motorveje og andre overordnede veje der fører trafikken ind på det store H. samt med at udvide de mest belastede eksisterende motorveje fra 4 til 6 spor. Det samlede program er som vist på fig. hovedsageligt placeret i Jylland, bortset fra udvidelsen af Helsingørmotorvejen og Amagermotorvejen fra 4 til 6 spor, samt Tværvej der anlægges som rnotortrafikvej fra Høje Tåstrup til Holbækmotorvejen. Programmet er som følger: Fomdsætningerne for at ovennævnte pro gram kan gennemføres er, at de nødven dige bevillinger via de årlige finanslove er til stede. dette tilfælde er der taget udgangspunkt i finansloven for 1995 samt de efterfølgende budgetoverslagsår, sup pleret med anlægsloven fra maj måned 1995 vedr. Hovedstadsregionen. Vendsyssel Anlægsloven for Vendsyssel er fra 1990, og forudsætter at begge strækninger fra Vodskov til Frederikshavn og fra Nr. Sundby til Hirtshals kan være færdige senest i år 2000, idet de første etaper kan åbnes i Dette er indtil videre opfyldt idet de mellemliggende etaper dog er for skudt i h.t. anlægslovens forudsætninger. Dette skyldes hoved sageligt mange pro-, Strækning Åbning Pris Længde Vendsyssel Vodskov - Jyske As okt mio. kr. 15 km Jyske As - okt mio. kr. 18 km Syvsten - okt mio. kr. 10km Nr.Sundby - okt mio. kr. 21 km Brønderslev - okt mio. kr. 21 km - Hjørring okt mio. kr. 12 km Bjergby - Hirtshals okt mio. kr. 11 km Esbjerg - Kolding Esbjerg - jun mio. kr. 11 km Skads - jun mio. kr. 18 km Holsted - jun mio. kr. 19 km Vejen - okt mio. kr. 20 km Figur 2. Oversigtskort. blemer med fastlæggelse af linieføringer ne på strækningeme fra Vodskov til Jyske As, fra Nr. Sundby til Brønderslev og fra Brønderslev til Hjørring. Dette har betydet udsættelser på disse strækninger på 1-2 år, og samtidig medført at anlægsprogrammet for de strækninger der endnu ikke er igangsat er yderst presset i perioden fra 1997 til år De enkelte strækninger fremgår af fig. 3 Herning - Århus Herning: Bording okt mio. kr. 21 km Låsby - Arhus okt mio. kr. 17 km Rute 26, Århus - Hanstholm Rodkærsbro motortrafikvej jun mio. kr. 10 km Skive Fordelingsvej okt mio. kr. 8 km Viborg Syd okt mio. kr. 2 km Hovedstadsregionen Helsingørmotorvejen okt mio. kr. 7 km Amagermotorvejen okt mio. kr. 6 km Tværvej, motortrafikvej jun mio. kr. 3 km Figur]. nvesteringer i motorvejsanlæg og større overordnede veje frem til år 2000 Figur 3. Vendsyssel-motorvejene.

7 DANSK VEJTDSSKRFT NR Varbro Å ved Bjergby, nord foto: Lene Storm. Gadholt Buebro ved Frederihshavn. foto: Ove Søborg Jensen. Anlæg af rundkørsel hen over motorve jen Esbjerg-Kolding ved Esbjerg. Foto: Lene Storm. Figur 4. Motorvejski-yds ved Kolding. dt, 1 - Figur 5. Passage af Skive Ådal. 44$

8 Kolding Kolding 8 DANSK VEJTDSSKRFT NR. 8. i995 På strækningerne er der et par interes sante bygværker og strækninger. Passa gen af Jyske As på etapen fra Jyske As til Syvsten er et af stederne. Her kommer motorvejen til at løbe parallelt med den eksisterende hovedlandevej vest for den ne. Desuden bliver der udført en overført faunapassage midt i Jyske As over motorvejen. Af interessante bygværker kan nævnes faunapassagen ved Varbro A ved Bjerg by, der er vist på fotoet, samt Gadholt buebro, der ligeledes er vist på fotoet. Faunapassagen ved Varbro A er et dob belt bygværk, der udover faunapassage ligeledes benyttes til en dobbeltrettet cyklesti. Gadholt buebro er udført med hojstyrkebeton, og bliver»porten< til Frederikshavn. Esbjerg - Kolding Anlægsloven for denne motorvejsstræk ning er vedtaget i Folketinget i 1989, med forventet åbning af delstrækninger i perioden 1996 til 98. Dette vil blive fuldt ud opfyldt, idet strækningen fra Holsted til Esbjerg enddog er fremrykket fra 1998 til Også på denne strækning er der en del interessante strækninger. Bl.a. udføres to frakørsler som rundkørsler hen over motorvejen. På strækningen ved Esbjerg kommer der er jordoverskud på ca. mio. kbm. jord, som vil blive placeret tæt ved motorvejen i en stor»jordskulp tur«. Ved Forbindelsen mellem motorvejen Esbjerg - og motorvejen Græn sen - bliver etableret som et fuldt motorvejskryds i form af et 3/4 klø verblad. Retningen fra Esbjerg - Kolding mod nord er ført over (under) i en direk te rampe, idet denne rampe sammen med den modsatrettede fra nord mod Esbjerg udgør de to mest trafikerede retninger. Se figur 4. er vedtaget. Det mest interessante rent anlægsmæssigt ved disse strækninger er uden tvivl daibroen over Skive Adal, som vist på fig. 5. Broen er 440 m lang (og er dermed Danmarks længste dalbro over land), 15 m bred og mellem 8 og 10 m høj. Den bliver udfort i beton og koster i alt ca. 50 mio. kr. 1juli måned indviede vi en udstillingsplatform såle des at der er mulighed for at følge byggeriet, der udføres fra nu og frem til efteråret Hovedstadsregionen Med vedtagelsen af anlægsloven i Folke tinget i maj måned i år er der atter kom met anlægsaktiviteter på hovedlande vejsnettet i Hovedstadsregionen. Det dre jer sig om udvidelse fra 4 til 6 spor af Amagermotorvejen fra G. Køge Lande vej til øresundsmotorvejen og af Helsing ørmotorvejen fra Klampenborgvej til øverødvej. Derudover anlægges en 2 sporet motortrafikvej fra høje Tåstrup til Holbækmotorvejen. Udfordringen ved de to førstnævnte strækningers udvidelse er, at udvidelsen foregår samtidig med at trafikken skal kunne afvikles på et rimeligt nveau. Amagermotorvejens udvidelse foregår dels i midterrabatten (over Avedøre Hol me) og dels i yderrabatterne (på Ama gersiden). På broerne inddrages en del af nødsporet. Dette arbejde igangsættes i begyndelsen af august måned i år og for ventes færdigt medio oktober På Helsingørmotorvejen foregår udvi delsen som en sideudvidelse i begge sider på hele strækningen. Samtidig med udvidelsen foretages en længe tiltrængt renovering af belægningerne og broerne på strækningen. Dette arbejde forventes igangsat ca. 1. april 1996 med færdig gørelse til efteråret hele anlægs perioden forventes opretholdt 2 smalle spor i hver retning. Endvidere forventes etableret en række trafikinformatik-for anstaltninger (f.eks. køvarsling), der kan medvirke til en smidigere og mere trafiksikker trafikafvikling. Stabiliserer Forstærker Herning - Århus Der er vedtaget anlægslov for de to strækninger fra hhv. Herning til Bording og fra Låsby til Arhus, medens der end nu ikke er kommet nogen afklaring af forholdene på strækningen fra Bording til Låsby (passage af Silkeborg). Projek teringen af de to strækninger pågår plan mæssigt. og i 1996 forventes at kunne opstarte enkelte af broarbejderne. Rute 26, Århus - Hanstholm januar måned i år kunne omfartsvejen ved Thisted tages i brug og i vinteren er endvidere broerne ved Rødkærsbro igang sat, således at der nu arbejdes i marken både her og ved Skive. Endvidere indgik anlæg af Viborg Syd i anlægsloven for Hovedstadsregionen, således at denne nu Større sikkerhed med Fibertex tilasfaltrenovering Forlæng vejens levetid og opnå en økonomisk renta hel løsning ved at anvende Fibertex AM2 ved renove ring af beton- og asfaltveje: Færre gennemslags revner ngen udvaskning af bærelagene Bortledning af vand fra vejkassen Kontakt os for yderligere information eller rådgivning om din konkrete opgave. Byggros als har fuldt program af geotextiler, geonet, ero sionsprodukter, membraner, græsarmeringsblokke mm.

9 - Ansvar - Dokumentation - Dokumentation - ansvar - de - afregning - Varsling, - Hyppighed, - Materiel DANSK VEJTDSSKRFT NR Kva itetsstyringsprøgram i entreprenøratdeling Souschef i EntreP KVT (JR JJFis:NrJJ,.pR,S,. For at tilgodese bygherrens krav til kvalitetsstyring i forbindelse med indgåelse at kontrakt om drift og vedligeholdelse at hovedvejsnettet i Nordjyllands Amt har Entreprenørafdelingen udarbejdet en vedligeholdelseshånd bog. ;&,ss, O,» JNE;, 11N Vil til, *1 [(11 (,ri VV EN, lrr,,, 1t NORflJV N), ni i vinteren 1994 udbød Amtsvejvæsenet driftsentreprise 101, omfattende græs slåning, afvandingselementer samt renhold på hovedlandsvejsnettet for perio den i offentlig licitation. Amtets Entreprenørafdeling vandt licitationen, og skulle efter kontraktindgåelse i gang med at opbygge et kvalitetsstyringssystem, der kunne honorerer de krav, som var givet i udbudsmaterialet. Krav til system udbudsmaterialet var der stillet krav til et kvalitetstyringssystem indeholdende følgende: og opgavefordeling f.eks. i en organisationspian - Rutiner for indkøb, lagering og doku mentation af materialer af materiel af arbejder - Egenkontrol i form af proces- og slutkontrol deen med vedligeholdeseshåndbog og de tilhørende værktøjer, har foruden at tilgodese ovennævnte krav, været at frembringe et internt styringsinstrumen tet for entreprenørafdelings administrati ve personale samt instruerer folkene i marken om arbejdets udførelse samt den nødvendige papirgang. Opbygning af håndbog Håndbogen er inddelt i 3 hovedafsnit. 1. ndledende afsnit omfattende beskri velse af - organisation, og bemyndigelse, generelle principper for rekvi sition, - dagrapporter, - egenkontrol, og - byggemøder. 2. Skemalagt vedligeholdelse, hvor arbej det udføres af entreprenøren uden varsling fra bygherren, men efter en beskreven hyppighed varierende over året. Det drejer sig om driftsaktivite terne, græsslåning, renhold af grønne arealer (affaldsopsamling), renhold af toiletter samt renovation. 3. Varslet vedligeholdelse, hvor arbejdet udføres efter varsling fra bygherren, med fastlagte tidsfrister for påbegyn delse og færdiggørelse. Det drejer sig om driftsaktiviteterne, grøfteoprens ning, rabatprofilering, oprensning af brønde, fortovsarbejder, fejning, renhold af kantpæle samt maling af bor de og bænke. Beskrivelsen af de enkelte driftsakti viteter er i afsnit 2 og 3 opbygget som følgende: kun for varslet vedligehol delse - Arbejdsbeskrivelse kun for skemalagt vedli geholdelse og materialer - Dagrapport - Afregning - - : Organisation indledningen beskrives som udgangs punkt Entreprenørafdelingens organisati on, der for driftsentreprisen er som vist i figur 1. Med hensyn til arbejdet i marken har Entreprenørafdelingen organiseret hoved parten af arbejdet i kolonnedrift fordelt på bygherrens 3 ingeniørdistrikter. Til hver distrikt er desuden tilknyttet et maskinhold og et ambulancehold. Kolonneme, der består af 1 kolonnefører samt 1 medhjælper, udstyret med kolonnevogn samt diverse materiel samt Afdelin sleder Souschef Entrepr seleder Omr deleder Områdeleder Omr deleder distrikt Sæb distrikt Pandrup distrikt Klaru Kolonne Kolonne Kolonne Maskln- Arnbulan Kolonne Kolonne Kolonne Maskln. Ambulance- Kolonne Kolonne Kolonne Kolonne Maa)dn- Ambulance nr. 1.1 nr. 1.2 nr. 1.3 hold hold nr.2.1 nr. 2.2 nr. 2.3 hold hold nr, 3,1 nr.3.2 nr. 3.3 nr. 3.4 hold hold Figur]. Organisationspian for driftsentreprise JO].

10 Rekvirering 10 DANSK VEJTDSSKRFT NR Nordjyllands amt Amtsveivæsenet Rekvisition nr. af arbejde pvaherre: Nordjyllands amt. Amtsveivæsenet. Drifts- oa anlæasafdelinaen Entreprenør: Nordjyllands amt, Amtsvejvæsenet, Entreprenørafdelingen dentifikation Driftsentreprisenr.: lnaeniørdistnkt Sæby Vej nr. Fra km: Titel: Til km: NORDJYLLANDS AMi EN TR BP B END BA BO ELNGEN Leca! er KONTROLSKEMA FOR DRFTSENTREPRSE 101 i 9 B,. D,iBsektisjtet X Nr. loriftsaktisitet 2_6 Dtmss 3.r.ng 82 Fe!meg 6 Grofteeprensn:ng 8 3 Renhotd al gronrte arealer 62 Rabarprotder.eg 84 Reehold al ciletrer 63 Brande 8 5 Renhold al kanrpæ;, 64 Fc,nicvn 8 6 Renovetiee 8 7 Borde og broeke Keo al Sen 158 kl veinr Fra km 17.1 knt larfleidetudrertaf Arbe;det Lorden eemrorkr-rrr-e Beskrivelse at arbejde: Kontrol trifont el Dem / 189 kl Vejer Leka tel Fra kro l!!l i Arbe. i e... 1der cdfort at [lder Lorden kke lorden Tidsplan aanasætnina: Fædiaaørelse Afreaninqsform Tilbudslistens enhedsriser: Tillægsarbejde efter tilbudslistens enhedspriser: Regningsarbejde efter tilbudtslistens enhedspriser: Anden afrenina: Bemærkninger: Dato / 199 ko rro m,dlr taf Den / 199 k Ven Fr4 kro 138 kro Arbejder r.d orl al Arbejdet orde, kke iordr,n Lakeirrot Rernerrk,lnoer gerrrrol Lrrreo art flor, / 155 kr Vejrrr Fra kro Di kro Loka;;tel Anbe 1dei dion al 1o_._._.c Arbojdet orderr kke firden For ntreprenor For Bygherre Underskrift Figur 2. Udjàrrnning afrekvisitionsblok. materialer, udføre alt skemalagt vedlige holdelse samt dele af den varslede vedli geholdelse. Maskinholdene. der består af lastbiler, rendegravere, traktorer med diverse red skaber samt viberationsmateriel. det hele incl, fører udfører græsslåning, grøfteop rensning, rabatprofilering samt renhold af kantpæle. Ambulanceholdene, der består af min. 2 mænd med kolonnevogn og diverse småmateriel. udforer fortovsarbejder. Ansvar og bemyndigelse håndbogens afsnit om ansvar og be myndigelse er bla, beskrevet hvorledes den udførende del af organisationen er givet bemyndigelse til at udføre arbejdet efter udbudsmaterialets arbejdsbeskrivel ser. tidsfrister og hyppigheder. Områdelederen, som er organiseret med en i hver af Amtsvejvæsenets 3 ingeniqrdistrikter, har den daglige kon takt med folkene i marken samt bygher ren, når denne rekvirerer arbejde. Områ delederne planlægger de enkelte arbejder samtidig med at de indsamler dokumen tation for udført arbejde samt føre pro ces- og s]utkontrol. Entrepriselederen har ansvar for ind køb og distribution af materiel og materialer samt indgår i ledelsen når der skal træffes aftaler med bygherren om større ændringer i arbejdet. Rekvirering af arbejde Som værktøj for aftaler mellem bygherre og entreprenør er der udviklet et rekvisi tionssystem, hvor aftaleformularen er gengivet som figur 2. For alt varslet vedligeholdelse skal rekvisition udfyldes. hvor der foruden beskrivelse af arbejdet træffes aftale om tidsplan og afregningsform. Dagrapporler Figur 3. Kontrolskema for egenkon tro!. Som dokumentation for udført arbejde bliver der for alle dele af driftsentrepri sen udfyldt dagrapporter. Rapporterne udfyldes af folkene i marken med angi velse af udførte mængder opdelt på sam me niveau som poster i udbudsmateria lets tilbudsliste. Dagrapporteme indsamles af områdelederen og danner grundlag for afregning af entreprisen. Desuden anvendes rapporteme som kontrol enten ved at de medsendes når der foretages afregning eller ved at kopi, som opbevares af folkene i marken, fremvises for områdeleder som egen kontrol eller for bygherrens tilsyn. Egenkontrol Den i vedligeholdelseshåndbogen be skrevne egenkontrol foretages visuelt og med en frekvens afstemt efter hyppighed for arbejdets udfqrelse over året. Foruden egenkontrol ved check af dagrapporter udfyldelse kontrolskema som vist i figur 3. Kontrollen udføres som hovedregel af områdelederne. Afregning Der er i udbudsmaterialet for driftsentre prisen ikke stillet krav til hvilket system eller princip, der skal afregnes efter. Efter aftale mellem bygherre og entre prenør er der udarbejdet et acontosystem i det Windows-baseret regnearkssystem Quatro Pro, hvor udførte mængder for delt på tilbudslistens poster løbende opgøres hver måned. Acontobegæringer fremsendes til hver af bygherrens 3 ingeniørdistrikter. Foruden at fungere som afregningssy tern er acontobegæringerne et glimrende styringsværktøj for Økonomien samt plan lægningsredskab til brug ved vurdering af behov for mandskab og materiel. Byggemøder Efter aftale er der i håndbogen indbygget en pasus om afboldelse af min. 4 årlige

11 c. ( ASFALT FARVER Shell Mexphcilte C Velen til større sikkerhed Shell Bitumen

12 DANSK VEJTDSSKRFT NR Acontobegæring Afvandingselementer 1995 Hovedlandeveje Distrikt 2 Ost eprofilering og oprensning at grøfter. Tykkelse < 0,3 rrt Reprofilering og oprensning at grøfter. 0,3 m <tykkelse < 0,5 m plnering at oprenset matenale fsetrnatnspkrn, _._ öö i r öi r Dptagni nsætriin drendestek,/ ering af risle Vedliciehold c ering at dæksler i Vedligehold og høidejustering at nste i befæstet areal Vedligehold og hajdejustering at dæksler i befæstet areal pit sum stk , stk 160! stk Betaling i forrige måned j [ 0.00 Acontobetaling 0.00 Figur 4. Regneai ksbaseret acontosvstein - her J or afregning afafi andingselemente byggemtider, hvor der bl.a. gøres status for økonomi og teknik, fremdrages erfa ringer med arbejds udførelse i forhold til vedligeholdelseshåndbogen og udbllds materialet samt lægges tidsplan for arbej det frem til næste byggemøde. Skemalagt og varslet vedligeholdelse De dele af udbudsamterialet, som har betydning for udførelse af entreprisens forskellige driftsaktiviteter er samlet som en del af kvalitetsstyringsprogrammet, da håndbogen også har til hensigt at fun gere som instruks for folkene i marken samt som opslagsværk for det admini strative personale hos såvel entreprenør som bygherre. Derfor indledes de enkelte afsnit under skemalagt og varslet vedligeholdelse alle med en omstruktureret gengivelse af SAB for hver område, hvilket i prin cippet drejer sig om arbejdsbeskrivelser og hyppigheder/varslinger for udførelse. Hyppighed for eksempelvis græsslå ning er i Håndbogen gengivet i skemaform som på figur 5. P00 Grs3aaingkaaagori Foraommr. Eflarko. Ydorigor s14n6< O4rnng Osning, arnal 20 Skhn X X Raha,i,d.dnalkarvn X X RabO Rhnr,nnd oaknr OnOon X 2114 ll ond grn X 5 2 mngn Oonr.garnnlnr X 2 6 Rap]ndnn, X X 4 gange 2 2 Ydnrra6a, Mll lidannnbR. M70 5 Ron,npladnr, MO 5 5 gaogo Figur 5. Hvppighed for græssidning. Materiel og Materialer afsnittene om materiel oplistes entre prenørens forskellige maskiner samt deres evt, tilbehør. Under f.eks. græs slåning er traktorer samt tilbehør i form af diverse side- og frontmonteret klippe re af forskellige fabrikater listet. Mens der under afsnittet om grøfteoprensning er listet diverse lastbiler og rendegravere. afsnittene om materialer er indkøbs samt distributionsprincipper for de for skellige materialer beskrevet. Samtidig er materialerne listet med type og fabri kat, med henvisning til produktblad, som opbevares i en særlig produktmappe til driftsentreprisen. Dette gøres for at kun ne dokumenterer at feks, kravene til at rengøringsmidler skal være biologiske nedbrydelige er overholdt. Dagrapporter og afregning Til hver af entreprisens 11 driftsaktiviter er der udarbejdet en dagrapport, hvor dagrapporten for renholdelse af toiletter er gengivet i figur 6. Sammentælling af udført arbejde note ret på dagrapporteme er som tidligere DAGRAPPORT FOR RENHOLDELSE AF TOLETTER Figur 6. toilettet: KOLONNE NR. DEN 199 Dagrapport for renholdelse af, al nævnt basis for fremsendelse af måned lige acontobegæringer. de enkelte afsnit om afregning er desuden beskrevet hvil ke arbejder der udføres efter enhedspri ser og hvilke arbejder der udføres efter regning. Bilagsmappe Bilagsmappe indeholdende telefonlister, kort over kolonnedrift, samt udbuds mængder er under udarbejdelse. Bilags mappen skal med hensyn til mængder under de forskellige driftsaktiviteter lobende ajourføres hvis der feks, frem kommer uoverensstemmelser mellem de udførte mængder samt de udbudte eller hvis mængder ændres i kontraktperioden. Afrunding mplementeringen af vedligeholdelses håndbogen. og specielt de 3 hjømesten. rekvisitioner, dagsrapporter og acontobe gæringer, har hos både bygherre og entre prenør udvidet forståelse af samarbejdsre lationeme. Ethvert arbejde kræver, rekvi rering, hvor der ud over arbejds beskrivelse træffes aftale om tid og øko nomi. For Entreprenørafdelingen har håndbogen ligeledes synliggjort vigtigheden af at udført arbejde kræver registering for at kunne dokumenterer udførelsen over for bygherren, samt ikke mindst for at kunne sende en regning. Folkene i marken har accepteret dagrapport-systemet, til trods for, at be mærkningen, om at materiellet er blevet rullende kontorer har lydt. Afslutningsvis skal nævnes at håndbo gen langt fra er en stationær størrelse. Udbud af drift- og vedligeholdelsesopga ver er en ny forteelse, hvor erfaringer skal opsamles og analyseres, samt bruges til at optimerer såvel samhandel med bygherre som entreprenørafdelingens organisation. E

13 - Da - Støjmålingen - Der - Der - Hastigheden - JBA DANSK VEJTDSSKRFT NR Er støjen nu undersøgt godt nok Af senior forsker Hans Bendtsen, afdeling for Trafiksikkerhed og Miljø. 9 Vejdirektoratets DEBA Nye stø jred(jcerend belægnjnger til byomr 3 - Der stilles i dette indlæg kritiske spørgsmål til Jørn Bank Andersens artikel om støjreducerende belægninger til bygader i Vejtidskriffet nr. 4, Som projektieder for et dansk udvik lingsprojekt af støjreducerende vejbe lægninger kan jeg ikke afholde mig fra at kommentere Jørn Bank Andersens (JBA) fra Phønix artikel i april nummeret af Vejtidskriftet. Artiklen beskrev en nyud viklet belægning til bygader, kaldet SMA 6P. JBA s konklusion er, at SMA 6P belægningen har en støjreduktion på 2 db i forhold til en tæt asfaltbeton på bygader, hvor trafikken afvikles med 50 km/t. Mangelfuld dokumentation Det er jo umiddelbart et godt resultat, som burde give SMA 6P en lovende fremtid. Når jeg ser på artiklens doku mentationen for støjreduktionen, er den desværre noget mangelfuld: er kun målt støj på 3 udvalgte køretøjer, og således ikke på den blan dede bilpark, som faktisk færdes på vejene. Man følger ikke som et mini mum Miljøstyrelsen og Vejdirekto ratets vejledning»måling af vejtra fikstøj«. der er tale om målinger af relativt små forskelle i støjniveauet, er det nødvendigt at anvende en meget detal jeret og præcis støjmålemetode, som er udviklet i forbindelse med vore for søg og beskrevet i Vejdirektoratets rap porter. Metoden er nu blevet en SO standard målemetode. Denne metode er ikke anvendt. er foretaget da belægnin gen er 9 måneder gammel. Vore for søg har netop vist at støjreduktionen oftest aftager med stigende alder. Her ligger en usikkerhed på op til 4 db(a). Derfor må der måles gentagende gan ge over en længere årrække, for at kunne give en håndfast konklusion. er ikke redegjort for alderen af den anvendte referencebelægning. Da vore forsøg her vist at støjudsendelsen fra en sådan belægning også ændres med alderen, skal den belægning man vil teste have samme alder, som den referencebelægning, der anvendes, for - Der at forsøget giver mening støjmæssigt. Der ligger op til 2 db(a) i denne usik kerhed. værste fald kan den målte støjreduktion være et udtryk for, at belægningernes alder har været for skellig. er ikke redegjort for om måleste derne er akustisk identistiske, eller om der forekommer reflektioner fra nær liggende bygninger. Reflektioner kan i værste fald påvirke resultatet med op til 3 db(a). er formodentlig målt med de 3 anvendte bilers spedometer, og ikke med en kontrolleret radarmåling. Der er ikke redegjort for om bilernes køremønster (accleration/opbremsning) er ens på de to belægninger. Det kan betyde en usikkerhed på måske 2 til 4 db(a). delagtiggør ikke læserne i, hvor i københavnsområdet belægningen er ud lagt. Det vanskeliggør en selvstændig besigtigelse og vurdering af belægnin gerne og målestedet. Konklusion Den målte stojreduktion på 2 db(a) er af samme størrelsesorden, som flere af de usikre forhold der indgår i problematik ken og som der ikke er gjort rede for. bedste fald vil jeg karakterisere de af JBA omtalte støjmålinger, som foreløbi ge orienterende støjmåling, som man dårligt kan anvende til at trække nogle håndfaste konklusioner på støjudsendel sen fra SAM 6P belægningen. Samarbejde Jeg vil ikke afvise at SMA 6P er en støj mæssig fornuftig belægning på bygader. Jeg synes bare, at man bør levere en grundig dokumentation inden man kon kluderer dette. Derfor vil jeg foreslå JBA, at der foretages detaljerede støjmålinger efter den metode som er udvik let af DELTA Akustik og Vibration (tid ligere Lydteknisk nstitut) og som nu an vendes i Danmark og mange andre lan de, samt at belægningens støjudsendelse følges over en længere årrække. Jeg vil foreslå at forsøget gennemføres af den danske projektgruppe, der arbejder med udvikling af støjreducerende vejbelæg finger. projektgruppen sidder belæg ningstekniske og akustiske eksperter sam men med folk fra amter, kommuner og Miljøstyrelsen. JBA deltager allerede i gruppen, som repræsentant for Asfalt industrien. Svar til Hans Bendtsen Det er klart, at den korrekte metode til at eftervise et vejanlægs støjbelastning, er at undersøge støjmålinger i forhold til vejled ning»måling af vejtrafikstøj». En sådan måling er meget omkostnings krævende ( k :) specielt på en bygade som her med mange kryds, udkørsler og parkerede biler E,faringsmæssigt giver støjudmålinger udført efter vejledningen anledning til Stor usikkerhed når de gennem føres på svagt trafikerede veje, idet store for skelle i de enkelte køretøjers støjudsendelse ofte overskygger de opnåede forskelle mel lem de forskellige belægningst tper Vi har deifor valgt at anvende de samme køretøjer på begge strækninger for at elimi nere disse usikkerliede,: Vurdering af vejbelægningernes stojniveau ved måling på enkelfkøretøjer har før været benyttet, og det er en prisgunstig metode der giver et udmærket billede af forskellige belægningsoveifiaders indenbyrdes støjni veau. Ved PHØNX VEJ s målinger er anvisnin gerne i»måling af trafikstøj» fulgt således, at de to målesteder er identiske med hensyn til mikrofonopstilling, afstand til bygninger og haggrundsreflektion. Både SMA 6P og referencestrækningen AB 8t er udført juni 1994 og har således samme alde,: Hastigheden er målt med bilernes spedo meter, og køremønsteret er søgt gjort så ens som muligt på de to strækninger: Med den anvendte målemetode mener vi således at have påvist at SMA 6P har en støj reducerende effekt. Jeg vil gerne støtte Hans Bendtsens for slag om at enmet»støjreducerende tvndlags helægninger» tages op i projektgruppen for støjreducerende belægningei: Jørgen Bank Andersen

14 5,8 ialt 12,8 4 DANSK VEJTDSSKRTFT NR Motorvejsbyggeri Hjørring Af Afdelingsingeniør Erik Sørensen, NQVEJFA A/S foråret 1994 blev Novejfa A/S billigst ved licitation på udførelse afjordarbejdet på 2 motorvejsentrepriser - 13 km, samt udfletningsanlæg og skærende veje med tilhørende 3 km hovedlandevej. Hovedmængden for entrepriserne var: m jordarbejde m blødbund m bundgrus incl. kørestabilisering m stabilgrus m afvanding og dræn som skal udføres i tidsrummet indtil 1. november Der gives her et kort resumé af motor vejsarbejdernes fremdrift, samt specielle vejrmæssige-, udførelsesmæssige- samt lodsejer problemer. Entreprise Jordarbejde syd Strækning 0,7 - km. Denne stræknings terrænlængdeprofil udgør et rimeligt fladt område, med rå jordsplanum i overvejende afgravning. Jordarten på denne strækning har i det væsentlige bestået af ler, sandet silt, stækt siltet sand. Disse materialer er stækt vandfølsomme, men har kunnet indbygges i sommerhalvåret. Der har på visse delstrækninger - især i nedbørsrige perioder, været grund vandsspejl i eller over terræn. Dette har givet problemer med hensyn til færdsel med tungt materiel. Ved afvanding af entreprisen er der etableret specielle såkaldte»grædehul ler< i fonri af lodrette sandfyldte 0150 mm huller i et net med 7 m maskevidde, på en strækning af 1,3 km. Dette er etableret for at sikre lodret stabilitet. Jordarbejdet blev stoppet i eftersom meren 1994 på grund af usædvanlig meget nedbør, og er først genoptaget i foråret På en del af strækningen er arbejdet blevet vanskeliggjort og forsinket på grund af den før omtalte høje grund vandsstand. Det har her været nødvendig, at nedpløje interrimsdræn for at stablisere planum. Etapen omfattede også 3 km hovedlandevej, som forbinder Sæbyvej med Aalborgvej, en form for sydlig Ringvej om Hjørring. Denne vejstrækning blev for jordarbejdets vedkommende afleveret 1. november Entreprise Jordarbejde nord Strækning 5,8 - km. Denne stræknings terrænlængdeprofil er på de første 2 km rimelig fladt, for på det sidste stykke at gå over i et meget bakket område. Jordarten på denne strækning har i det væsentlige bestået af ler, sandet silt, stækt siltet sand og på den nordlige del af sandmaterialer. som kunne indbygges næsten uden problemer uanset årstiden. På en delstrækning af ca. 2 km s læng de grænsende til entreprise fore kom ligeledes grundvand i højde over planum. LÆNGDEPROFL

15 ., r.: både både DANSK VEJTTDSSKRFT NR ,f,. 7 i.,: :: VEJBYGNNGS MASKNER ANLÆG & TLBEHØR Her indledtes arbejdet med nedlæg ning af projekterede afskærende dræn - og afvandingsledninger i begge sider af motorvejen. Efter at drænene har været i funktion næsten år, er jorden anvendelig til ind bygning. Der er i Bjergbyområdet udført store udfietningsanlæg, som blev taget i brug i efteråret Hvor motorvejen glider over i motor trafikvejen ved Bjergby, er der udført en interrimsvej, hvortil trafikken er omlagt. dette område er der udført forbelast ning af et blødbundsområde med Ca m3 jord, som efter en belastnings periode på Ca. 1/2 år nu fjernes. Anlæggelsen af denne forbelastnings dæmning er udført på et fundament af to lag geonet med indbyrdes afstand på 40 cm, dette hulrum er udfyldt med bund sikringsgrus. hvori vand kan afledes. Effekten af geonettet gav - udover funktionen som stabilitetsarmering, sam tidig en forøgelse af bæreevnen af de befærdede arealer. Nye medarbejdere Allerede i tilbudsfasen var det klart, at skulle to så store arbejdsopgaver udføres inden for de angivne rammer, krævede det en forøgelse af vor kapacitet, fordi vi samtidig ville fastholde vore sædvanlige kunder og arbejdsområder. Efterfølgende er der ansat mange nye medarbejdere, hovedsagelig lokale, der er kommet med inspiration og nye ideér. Samtidig har medarbejdere med større anciennitet overbragt de nye med arbejdere på en, efter vor mening, god måde, det vi kalder»novejfa kultur«- personlig daglig planlægning, frihed i arbejdsformen, iderigdom samt forståel se for sociale forhold i dagligdagen. Et arbejde af den størrelse og en stram tidsplan, kræver en stor indsats, såvel fra bygherre som entreprenør. Man må sædvanligvis være fleksibel og hurtige til at træffe beslutninger, når et eller andet problem skal løses, for at der kan fortsættes. Hvis dette samspil ikke fungerer, vil der ofte opstå»flaskehalse«i arbejdet - som kræver ekstraomkostninger som føl ge af forcering af arbejdet. Man må sige, at dette samspil går på udmærket vis - vi har dog det samme mål, at arbejdet bliver udført kvalitets mæssigt korrekt og er færdig til tiden. Lodsejerproblemer Arbejdet har været meget præget af kla ger fra lodsejere, som mener sig beretti get til erstatning - for støv- og vandgener. og med at der udføres et stykke anlægsarbejde, åbnes der»sår«i land skabet - og når jorden er så finkornet som i Vendsyssel og landskabet er fladt, vil der uundgåelig opstå gener, selvom det søges begrænset. ved at der i tarre perioder hele tiden vandes på køreveje. Det er praktisk umuligt at nedvande hele anlægsarbejdet, så der ikke opstår støvgener. Den usædvanlige regnfulde eftersom mer i 1994 havde til følge, at der stod vand på nogle arealer langs motorvejen - hvilket også udløste krav om erstatnin ger. Vi har forståelse for, at lodsejere kan have aversion imod et anlæg, som de ikke selv har bedt om. - Men der er engang imellem et behov for lidt tålmo dighed og forståelse for samarbejde fra deres side - med bygherre og entre prenør i den, korte tid vi skal leve med hinanden. Det må være på sin plads, at der bliver igangsat anlægsopgaver af denne slags - specielt i en tid med arbejdsløshed. Her bliver skabt noget af blivende værdi, som kan give mange nye arbejds pladser, når infrastrukturen er udbygget. Virksomheder har herefter gode grun de til etablering eller udbygning i Vend syssel, og i tilgift vil de opdage, at her er himlen høj og horisonten vid. UDLÆGNNGSMASKNER ASFALTUDLÆGGERE GRUS & SK/ERVEUDLÆGGERE RABATU DLÆGG ER E SN EGLEUDLÆGGERE KOMPRMERNGSMATEREL VBRATONSSTAMPERE VBRATONSPLADER VBRATONSTROMLER GUMMHJU LSTROM LER VALS ETOG RÅJORDSKOMPAKTORER SPRØJTER & KOGERE EMULSONSSPRØJTER STØBEASFALTKOGERE PUMPEKOGERE BETONUDSTØBNNG BETONUDLÆGGERE SL PFORM PAV SRS KANTSTENSUDLÆGGERE BRYDNNG, SKÆRNG & FRÆSNNG HYDR-BETONHAMRE FUGESKÆREMASKNER TROMLE-SKÆREUDSTYR ASFALT/BETON FR?ESERE ANLÆG & KONSTRUKTONER ASFALTAN LÆG AS FALT-G E NB R UGSAN LÆG KUNSTSTOF FLEX-TANKANLÆG VEJ-STÀLTUNNELR0R STÅLSLOER SLDDELE KÆDEGRAVER-SLDDELE DAMANTSKÆRESKVER BETONHAMMER MEJSLER REPARATON & MLJØ AS FALT-FUG EBÅN D ASFALT-REPARATONSTAPE LAN 5 EB RÆN DER 5 SAM L NGSVARM ER E BO-ASFALTSLPMDLER FAA Lynge: Kolding:

16 - præsentere - understrege - danne - at - at - at - at Design, 16 DANSK VEJTDSSKRFT NR nternational konference om asfaltbefæstelser Den ottende internationale konference om asfaltbefæstelser vil blive afholdt i Seattle, Washington State, USA i Der skal indsendes»paper synopsisø senest 31. oktober 1995 til»asphalt Pavements - Construction and Performanceu Konferencen er en vigtig begivenhed for alle der beskæftiger sig med asfalt eller asfalt veje. Det er»nternational Society for Asphalt Pavements» (SAP) som organiserer disse konferencer. For mange vil konferencerne være bedre kendt under betegnelsen»ann Arbor<.konfe rencerne. De tidligere konferencer i den ne serie har været med til at: den nyeste udvikling inden for dimensionering af befæstel ser, mål ing af materialeegenskaber og vurdering af behovet for vedlige holdelse, betydningen af en sund teoretisk baggrund og praktiske me toder til forbedring af dimensione ringspraksis. og grundlag for bedre og mere Økonomiske veje, landingsbaner og industribelægninger. Oktober 1994: Første annoncering af konferencen og»call for papers«. Oktober 1995: Anden annoncering af konferencen. 31. oktober 1995: Frist for modtagelse af synopsis (1 side). 9. september 1996: Frist for modtagelse af udkast til manuskript. Januar 1997: Udsendelse af registrerings material. April 1997: Frist for modtagelse af endeligt manu skript. Maj 1997: Udsendelse af skriftlige indlæg til konfe rence deltagere august 1997: Konferencen afholdes i Seattle. Hvis man ønsker at modtage fremti digt materiale om konferencen skal man skrive eller telefaxe til: Joe P. Mahoney 8th nternational Conference Office UW Engineering Continuing Education 3201 Fremont Avenue North Seattle, WA USA Fax: 00 i Konferencen i 1997 vil fortsætte disse bestræbelser, men vil også få et lidt bre dere sigte. Den vil inkludere udførelses metoder som afspejler tendensen mod mere ingeniørmæssige metoder til erstat ning for tidligere tiders rent empiriske metoder. Der vil blive lagt vægt på: der er en rivende udviklingen inden for asfalt teknologi, nye specifikationer i stigende grad bliver baseret på funktionskrav, forbedrede metoder til vurdering af vejbefæstelser allerede er ved at blive taget i brug, og modificerede bindernidler, affalds produkter mm. vinder større og større udbredelse. Alle disse og mange andre emner vil blive diskuteret i et internationalt forum. Konferencen strækker sig over 5 dage og afholdes på University of Was hington. Mellem 85 og 100 skriftlige indlæg vil blive publiceret før konferen cen for at danne grundlag for diskussio ner i plenum. ved workshops og»poster sessions x. Konferencesproget er engelsk. Køreplanen op til konferencen er føl gende: Udlægning at lerstabil, genbrugsastalt, muldjord. 8 m3 udlægges på 4-10 minutter. Udlægningen udføres hurtigt og effektivt i bredde cm. Mindst 40% materialebesparelse i forhold til manuel udlægning. Undgår vandnedtrængning ved asfaltkanter. vi kan også tilbyde fræsn ing af rabatter. Vi har nu oprettet mere end 2500 km rabatter for amter og kommuner. Peder Grønne AS. Slagsiundevej Slangerup. Tlf ,

17 helst DANSK VEJTDSSKRFT NR Min isteriel le afgørelser Trafjkministeriets brev af 7. februar 1995 j. nr ) om flytning af ledninger i forbindelse med plantning af træer. brev af. februar 1995 har Horsens Kommune, teknisk forvaltning, rejst spørgsmålet om betaling af udgifterne til flytning af ledninger i forbindelse med plantning af træer, som udgør en del af et vejprojekt. Ministeriet kan herefter oplyse føl gende: Efter 106, stk. 1, i lov om offentlige veje skal ledningsejerne betale for nød vendig flytning af ledninger i offentlige veje i forbindelse med en vejs regulering eller omlægning. Bestemmelsen finder efter ministeriets opfattelse anvendelse ved alle former for ændringer af vejarealer, der har et vejmæssigt formål, herunder i forbindel se med etablering af enhver form for almindeligt anerkendt vejudstyr, herun der beplantning, der gennemføres af færdselsmæssige eller vejtekniske hen syn. Der kan herom henvises til, at be plantning i vidt omfang er anerkendt som almindelige vejudstyr, hvilket bl.a. har medført, at der i 43 i lov om offent lige veje er hjemmel til at ekspropriere til beplantning. Der henvises endvidere til vejregler for beplantning udsendt ved ministeriets cirkulære af 4. marts Hvis beplantning på offentlig vej ikke foretages af vejmæssige/trafikale hen syn, men alene af andre hensyn, må det efter ministeriets opfattelse derimod anses for tvivlsomt, om vejbestyrelsen kan kræve, at ledningsejerne skal afhol de udgifterne til flytning af ledninger. HUSK Artikler skal være redaktionen hænde senest den 25. i måneden før - både på papir og på diskette i WP eller ASC-format. cy roads? Safety for the road user thanks to the GFS 2000 ce Early Warning System and the TMS 2000 Thawing Agent Spray System: reliable, fast, effective and ecologically sound. The strong combination against winter road conditions. Safe jaurneys an motorways, roads and bridges. The patented active measuring system allows the early detection of the threat at ice formation. Thanks to the Baschung sensor technology the winter road maintenance services need nat rely on speculative forecast models; they recieve both actual measurements, and the resuits at the simulation at danger conditions. By install ing the TMS Thawing Agent Spray System they can deal with sudden and unexpected ice tormation faster than with any other tarm at treatment. Todays traffic control and intarmatian systems would only be haltway there withaut lce Early Warning System technalogy from Boschung. Uiii:i ecaronic Boschung Mecatronic Germany Tel Fax Switzcrland Tel Fax Tx France Tel, Fax

18 VESTJYLLAND SYDJYLLAND - Vi arbejder hårdt på at ingen skal lægge mærke til os e.\,,,[ d1 L. - NORDJYLLAND

19 Hvad kan man sige om et stykke vel udført arbejde? Forhåbentlig ikke meget. For en god vel mærkes ikke. Den skal bare være der, og helst leve sit liv i ubemærkethed mange sæsoner fremover. Holdbarhed og komfort handler primært om sikkerhed i materia levalg i forhold til den enkelte opgave. Asfalt er uden sammen ligning markedets mest fleksible vejbelægning. Og med godt 80 års erfaring med asfalt, er det næppe en tilfældighed, at Phønix Vel i dag råder over en af de bredeste vifter af specialprodukter og knowhow i Europa. YN SJÆLLAND SPECALAFDELNG PHØNX VEJ AS Phønix Contractors Vester Alle i 6600 Vejen Tlf

20 - byer. især 20 DANSK VEJTDSSKRTFT NR Trafik og miljø i større byer Af Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet NVF afholdt i marts måned et seminar om»handlingsplaner for trafik og miljø i større byern. Det var et vigtigt emne, som her blev drøftet på nordisk plan. Knap 100 nordiske vej-, trafik- og miljøfolk fra Danmark, Finland, Norge og Sverige var i dagene marts 1995 samlet i Eigtveds Pakhus i København. Det var NVFs ad hoc udvalg, Transport i stirre hïer, som havde arrangeret et seminar med titlen Handlingspianer for trafik og miljø i s!prre hve. : Udvalget beskæftiger sig, som titlen angiver, med trafikplanlægning, indivi duel og kollektiv persontransport, gods transport og parkering som led i trafikog byplanlægningen i større byer. Semi naret var led i udvalgets arbejde frem til NVF-kongressen næste år i Bergen. Ud valget har taget flere emner op. der be handles dels ved udvaigsmøder, dels ved afholdelse af seminarer. Formålet med seminaret om trafik- og miljøhandlings planer var at høre om de statslige myn digheders indsats og om lokale indsatser på området. de nordiske lande er der opstillet nationale mål og overordnede handlings programmer for den fremtidige indsats mod en forbedring af miljøet og sikker heden i trafikken. Disse overordnede mål er nu ved at blive omsat til lokale hand lingspianer i en række byer. På seminarets førstedag var hoved vægten lagt på de statslige myndigheders indsats. Der var bl.a. indlæg fra miljømi nisteriet i Danmark og Norge. Herhjem me er der oprettet en trafik- og miljøpulje, som kommuner kan få støtte fra til sikkerheds- og miljøprojekter. En forud sætning er, at kommunen har udarbejdet en lokal handlingspian for trafik og mil jø. Samarbejdet har bestået i metodeud vikling og vejledning. De økonomiske midler fra er dog kun Ca. mio. kr. hvor alene opfyldelsen af Færdseslsikkerhedskommissionen band lingspian ville kræve 10 mia. kr. Kom munen skal iøvrigt selv støtte med mindst 50%. På seminaret blev der også redegjort for de statslige puljer i Danmark til støtte af kollektiv trafik. Det drejer sig om investeringsstøtte, alternative betjenings former og handicaptransport. Endvidere blev der fortalt om»et mil Københavns stadsingeniør, Jens Rørhech. guidede på fortræffelig måde deltagerne i NVF-seminaret rundt i den indre by, /n or de hesigtigede igangværende og færdige projekter for at gøre Kôhenhavn smukkere, som her Ved St,-ande,, ud for Domus Techn ica. jøtilpasset transportsystem i øresundsre gionen«og»miljøprogram for trafikken i Gbteborg«. % Lokale e 0 h de Der er 7 elementer i trafikplanen for Arhus City. indsatser På andendagen blev der givet eksempler på lokale indsatser i danske og norske Det var først Sønderborg, som hav opstillet en handlingspian. Der blev især lagt vægt på, at både borgere og politikere skulle være med i hele processen. Det var også vigtigt med evaluering og opfølgning - på de projekter, der ikke er synlige. Et eksempel på en større by er Århus. Her er der opstillet 8 målsætninger om ---- Seminaret afsluttedes med en paneldebat, hvor forskelle og ligheder på området mel lem de nordiske lande blev drøftet