VietNam. Drages land. Agent Orange fortsætter Vietnam-krigen. Dansk Vietnamesisk Forening Nr 2 2 kvt årgang 30 kr.

Transkript

1 VietNam Dansk Vietnamesisk Forening Nr 2 2 kvt årgang 30 kr Foto: Jytte Zaar Rejsen til den opstigende Drages land Foto: Bui Buu Ha Agent Orange fortsætter Vietnam-krigen

2 VietNam Redaktion: Wilfred Gluud Peter Wulff Kåri (red) Morten Rasmussen Ingeborg Rasmussen Ole Riis (ansv) Redaktionen er afsluttet 23. maj 2005 Layout: Deadline nr. 3/2005: 27. juli 2005 Abonnement: 110 kr årligt Luftpost uden for Europa: 130 kr Giro Dansk Vietnamesisk Forening Nattergalevej 6, 1. sal 2400 København NV Kontortid: Tirs- og torsdag Tlf: (hele døgnet) mail: Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere Kontingent (inkl. abonnement) 195 kr årligt 140 kr for unge under uddannelse og andre ubemidlede. Yderligere medlemmer af samme husstand: 55 kr 600 kr for organisationer DVF modtager gerne større beløb Kontakt til DVF: Jørgen Prag (formand, ), Ole Riis ( ) Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm bagsiden og side 3: +1 kr, fast indrykning: -1 kr Tryk og repro: Lassen Offset A/S Oplag: Adresseændringer Til alle modtagere af VietNam Ajour! Husk venligst at give meddelelse til kontoret om adresseændring og også om ændring af adresse - enten skriftligt eller pr. davifo@get2net.dk eller pr. telefon På forhånd tak Dansk Vietnamesisk Forening Indhold: Rejsen til den opstigende Drages land 3 Udvikling før og nu 7 Rejsetips 9 30 års jubilæum 10 Agent Orange fortsætter Vietnam-krigen 12 Vietnam, hvad var det nu det var - digt af Erik Stinus 14 Vietnam kulturdag 16 Spændende samarbejde med Tandsundhed uden grænser 17 De første trin i arbejdet med Shelterpigerne 18 PACCOM tilladelse og perspektiver for nyt samarbejde 19 Formandsskifte - nyt fra indsamlingsudvalget 21 Årsrapport fra indsamlingsudvalget 21 Referat af Dansk Vietnamesisk Forenings generalforsamling 22 Kort nyt 26 Husk: Åbent møde med Preben Lysholt Hansen, Danmarks ambassadør i Vietnam 15. august Se side 16 ISSN Foto: Jytte Zaar Side 2 VietNam

3 Rejsen til den opstigende Drages land Rapport fra en rundrejse med Villy og rollator ( Rullemarie ) fra 24. september til 9. oktober 2004 Jeg ankommer til Københavns Lufthavn klokken 11,30. Venter på de andre, og lidt efter kommer Jørgen og Jane, så Lena og til sidst Karin og Villy. Så en dejlig flyvetur til Bangkok, hvor vi lander klokken 6 om morgenen, og herfra videre til Ho Chi Minh Byen klokken 10. Villy får en kørestol (hans rollator er sendt helt til Vietnam). Xin chaó, va chaó mung ban den Viet Nam (Hej og velkommen til Vietnam). Vi lander i Ho Chi Minh lufthavn til tiden. Det går hurtigt og smertefrit med at få visa, og så gennem toldkontrollen og ud Tekst og foto af Jytte Zaar, rejseguide i varmen. Vores lokale guide Phong er kommet for at hente os. Turen går til vores hotel. Det er altid sjovt at se folk, som for første gang ser den trafik, der er i Ho Chi Minh Byen. Eftermiddagen starter med en ordentlig regnbyge med lyn og torden, men heldigvis stopper regnvejret, da vi senere er på sejltur på Saigon-floden. Så er det søndag, og vi skal på bytur. Besøger Krigsmindemuseet og får en fornemmelse af, hvad der er sket i landet under diverse krige, især krigen mod USA. Så videre til den katolske Notre Dame Katedral fra Her er vi så heldige at se et par, der er blevet gift. Så over til det smukke posthus, hvor vi er inde at købe frimærker og klistre dem på, som man gør med pensel med lim. Så til Genforeningspaladset. Det er lidt svært for Villy, men han får set udsigten gennem vinduet og til porten hvor FNL brød igennem 30. april Drømmen om Vietnam Her er jeg nødt til at stoppe op og fortælle om baggrunden. Villy (som er 84 år og i 2003 havde en blodprop) havde en dag besøg af VietNam Side 3

4 sin ene datter Lena, og de snakkede om, at han var ked af, at han ikke kom ud at rejse. Hertil sagde Lena, Jamen far, jeg vil da godt rejse med dig - hvor vil du hen? (Hun troede, at han måske kunne strække det til en tur til Harzen). Dertil svarede Villy: Jeg vil godt en tur til Vietnam og se landet. Det overraskede Lena, men Villy inviterede sine to piger med, og derfor henvendte de sig til mig for at høre, om det kunne lade sig gøre. Villy havde 20. januar 1973 overrakt kr. til hjælp til bl.a. hospitalsudstyr i Vietnam til Le Van Nhut fra den sydvietnamesiske revolutionsregerings informationskontor i København. Derfor har Villy ønsket at se Børnehospital Nr. 1, som Dansk Vietnamesisk Forening nu støtter. Jeg havde hjemmefra, med hjælp fra foreningen, sørget for tilladelse til at besøge hospitalet. Så dagens program er ikke slut: Vi skal på hospitalet. Vi bliver flot modtaget. Vi er sammen med læger og oversygeplejersker og taler sammen om dagligdagen på hospitalet, og om hvor glade de er for den hjælp, de får fra Dansk Vietnamesisk Forening. Derefter får vi en flot rundvisning. Vi får bl.a. set deres nye kompressor, som er kommet fra Danmark. Den er blevet givet gennem indsamlingen, og de er superglade for den. Vi får vist den nye børnehave på hospitalet. Det er tydeligt, at der er rent og pænt og dufter af sæbe. Det er ikke ret tit man møder det i Østen, og det fortæller Lena til oversygeplejersken, som bliver meget glad for denne ros. Næste eftermiddag kommer oversygeplejersken til hotellet og overrækker en t-shirt til hver af os med hospitalets logo med ønske om, at jeg kommer tilbage til hospitalet næste gang jeg er i Vietnam. Senere skal der shoppes og findes butikker, hvor man kan få syet tøj. Lena og Karin skaffer en cyklo til Villy, og så går den vilde jagt. De finder en god butik, og her bliver der også bestilt nyt silkejakkesæt, ja selv silkeshorts og boxershorts, til Villy. Slangesnaps til plejehjemmet Mandag: Start kl. 7, hvor vi kører ud i menneskemylderet, der virkelig er blevet slemt. Man mener at der findes ca. 2 mio. motorcykler i Ho Chi Minh Byen, og der er også kommet flere biler. Vores chauffør kender nogle smutveje, og så går det mod Cu Chi tunnellerne, hvor vi bliver modtaget af en hel komite. Det er turistdag, så jeg får blomster, og alle får et lille emblem. Alle tager med undtagen Villy. Han og jeg går sammen - det er svært at gå rundt i terrænet med rullemarie. Men vi ser, hvad vi kan, og bevæger os så ned til forretningen, som bl.a. sælger slangesnaps. Villy skal have en Villy Faurskov var kasserer for den ubetingede Vietnamindsamling, Giro 1616, fra januar 1971 til efteråret Ved en demonstration lørdag 20. januar 1973 kunne Villy overrække kr. fra Giro 1616 til Le Van Nhut fra Sydvietnams Provisoriske Regerings Informationskontor i København. Samtidig fik en anden repræsentant for PRG overrakt kr. ved en demonstration i Århus. Giro 1616 havde indsamlet pengene siden nytår under indtryk af præsident Richard Nixons voldsomme bombardementer af Nordvietnam (for at få våbenhvilen forhandlet på plads, så USA kunne trække sig ud). Desuden havde det hjulpet at man fik lov til at indlægge girokort i hele oplaget af Information. Villy har været maskinarbejder, og var Villy i Vietnam anno 2004 Villy Faurskov Villy Faurskov overrækker kr. til Le Van Nhut med i Gladsaxe Vietnamkomite fra Vietnamarbejdet blev splittet i december 1968, hvor flertallet i De Danske Vietnamkomiteer fastholdt parolen Bekæmp USA imperialismen. Ledelsen i DKP trak sig ud og dannede året efter Vietnam 69 sammen med fagforeninger og Socialdemokratiet. Villy Faurskov blev ekskluderet af DKP for at forsætte arbejdet i De Danske Vietnamkomiteer. 85 år gammel tog Villy på sin første rejse til Vietnam sammen med sine to døtre Lena og Karin. Han bor nu på plejehjem i Bagsværd, hvor han er aktiv for beboernes vilkår. WG Læs mere i Vietnambevægelsen Hæfte med illustrationer. DVF 2004, 40 kr. Side 4 VietNam

5 flaske med hjem, den store, for der er jo mange på plejehjemmet, der skal smage. Så køres videre til Cao Dai Templet. Det er national helligdag dagen efter, så der er mange mennesker, der overnatter i busser, biler, hængekøjer og under åben himmel. Villy og jeg bliver ude, men det er også spændende - alle unge og gamle vietnamesere flokkes om Villy. Man har respekt for ældre mennesker i Vietnam, og det oplever vi her. Det er spændende, og ikke mindst fordi Villy har en t-shirt på med billede af Onkel Ho. Skole for fattige Jeg har fået tilrettelagt, at vi skal besøge nogle nonner, som driver en skole i en lille landsby for bl.a. fattige og handikappede børn. I denne landsby sidder kvinderne og syr til en forretning i Ho Chi Minh Byen. Mange kvinder i landsbyen kan leve af det, så de kan give deres børn en ordentlig uddannelse - en skolegang der kan bygges videre på. Vores held er, at vi har Lena med - hun underviser bl.a. døvstumme børn i Danmark, så hun får med det samme kontakt med et af børnene. Jeg har blyanter, kuglepenne, blokke, linealer og selvfølgelig slik med - det gør lykke. Så taler vi med nonnerne, som viser os rundt. I køkkenet står man og laver yoghurt til børnene. Man vil også hente præsten, som står for kirken og skolen. Her er kvinden fra landsbyen sammen med to af nonnerne, og vi har nu fået besøg af præsten, som vil vise mig skolen, som de har fået tilbage fra regeringen, og som nu skal sættes i stand. Den har ligget øde hen i mange år, og nu skal de indsamle penge til dette projekt. Jeg vil undersøge, hvad jeg kan gøre her fra Danmark. Så er det tirsdag, vi kører kl. 8,30 mod Mekong Deltaet. Vi ankommer til My Tho, hvor vi sejler over til nogle små halvøer med frugthaver. Efter frokost - fisk fra Mekong - går vi rundt, og til sidst sejler vi i sampaner tilbage til den store båd. Det skal fortælles, at det absolut ikke er nogen hindring at have stok og rollator med: Alle er søde og hjælpsomme, og Villy er 99% med til alt. Vi pakker stok og rullemarie i sampanen, og så sejler vi. Så tilbage til Ho Chi Minh Byen, hvor vi slutter dagen på toppen af Rex Hotel med en drink. Dejlige Hoi An Onsdag morgen: Vi forlader Ho Chi Minh Byen og flyver til Danang lufthavn, hvor vores bil venter. Vi kører så ad strandvejen til Hoi An. Endelig er vi på vores hotel, og udsigten til to dage med afslapning er super. Det viser sig dog hurtigt, at alle er grebet af alt det, som foregår i den dejlige by, som jeg selv holder utroligt meget af. Torsdag: Dagen går med afslapning og besøg på det lokale marked, hvor vi handler lidt. Om aftenen viser det sig, at alle har haft travlt, bestilt tøj, sko og kufferter, så det bliver spændende med vægten, når vi skal flyve til Hanoi. Fredag: Vi kører mod Danang, hvor vi stopper og ser på fremstilling af marmor. Senere skal vi besøge en skole for handikappede. Da vi ankommer, bliver vi som de andre steder budt indenfor med et smil. Den første klasse, vi er inde i, kigger lidt betuttet på os. Det er børn, der er hørehæmmede, men det løser Lena op for. Hun kan tegnsprog, og samtidig får de øje på, at Villy og Jørgen begge har høreapparater, ja, så kan det nok være, at stemningen bliver god. Børn med høreapparater, ikke som vores, men som dem, vi havde for mange år siden, med en lille ledning. Efter besøget videre over Hai Van passet til kejserbyen Hue. Vi skal ud at sejle på floden og se Tien Mu Pagoden. Så tilbage til hotellet, og igen i aften er der en overraskelse. Alle samles inden middagen, og så bliver vi hentet med musik og det hele. Selvfølgelig På rundvisning på Børnehospital Nr. 1. Det er sådan i Vietnam, at det oftest er moderen, som flytter med på hospitalet for at passe barnet. Resten af familien kommer så på besøg med mad og rent tøj. Man driver blandt andet hospitalet ved midler fra donationer, og selvfølgelig gav vi også en sum VietNam Side 5

6 bliver Villy valgt som kejser. Det var en super oplevelse for ham. Lørdag: I dag regner det, og vi skal i Cidatellet, men vi tager regntøj og sandaler på, og så går det. Så frokost og til lufthavnen for at flyve til Hanoi. Vel ankommet til Hanoi og installeret på hotellet tager vi på cyklotur rundt i det gamle kvarter. Bytur i Hanoi Søndag: Bytur til fods, vi finder en cyklo, så Villy kan få det samme ud af byturen som os. Vi går i dag rundt i det gamle kvarter, hvor man møder mange spændende typer mennesker, og alle er søde og smilende. Efter en dejlig formiddag skal vi forberede os på turen til Halong Bugten. På vej derud stopper vi ved et handikapcenter, og igen er Villy den mest opsigtsvækkende. Rullemarie var lige hvad man kunne bruge, så det er værd at undersøge, om det kan lade sig gøre. Vi ved jo her fra Danmark, hvad hjælpemidler kan gøre for at lette hverdagen for dem, som har et handikap. Dette center har vokset sig stort i de år jeg, er kommet her. Så videre til Halong Bugten, hvor vi skal bo i bungalow. Villy og pigerne må dog flytte op i hotellet, da der er for mange trapper. Så en tur i poole,n og så er det tid til at gå ud at spise. Igen en overraskelse, vi skal spise på en dejlig junke, og alle nyder det. Mandag: På en vidunderlig sejltur i Halong-bugten. Vi sejler rundt, besøger grotter og havbrug, bader og får en super frokost om bord på båden. Efter en dejlig tur kører vi tilbage mod Hanoi. Tirsdag: I dag skal vi til Halong-bugten på land, Ninh Binh. Det er et super flot område, hvor man sejler i små sampaner - vi sejler igennem tre grotter, og naturen er skøn. Så frokost og hjem til Hanoi. Om aftenen i vanddukketeater, hvor man opfører sagn fra gamle dage. VIP-besøg hos Ho Chi Minh Onsdag: Byrundtur - vi starter på Ho Chi Minhs Mausoleum, hvor der er kommet en security port som i lufthavnen, alle skal igennem, ingen håndtaske, fotoapparater m.m., før man skal i kø, og som følge deraf måtte Villy heller ikke have sin rullemarie med. Så tilbage igen og vente på en embedsmand, som kan finde en kørestol. Lena og jeg bliver tilbage, vores supersøde lokale guide Tien fulgte de andre, og han vil så møde dem ude på den anden side af Mausoleet. Endelig kommer de med en kørestol, og vi tror selvfølgelig, at vi selv skal køre Villy, men embedsmanden kører, og da vi skal til at gå hen til indgangen, stopper han køen bag os, beder dem foran om at fortsætte, så kommer fire soldater i hvide uniformer, de stiller sig to på hver side af kørestolen og bærer Villy op i mausoleet med Lena og mig gående bagved. Hold da op - alle tror vi er VIP er og venter, til vi er forbi Ho Chi Minh. Det er en kæmpe oplevelse, ikke kun for Villy, men også for Lena og mig, og vi ærgrer os over, at man ikke kan filme det. Vi fortsætter til Onkel Hos hus, den Etbenede Pagode samt Litteratur Museet. Efter frokost er dagen fri til indkøb. Torsdag: I dag er det store indkøbsdag, sidste chance, og alle vil mødes til frokost ved søen. Vi skal have afskedsmiddag i dag med Vietnam, i morgen går det til Bangkok. Fredag: Vi tjekker ud og flyver til Bangkok. Farvel Vietnam. Vi flyver som planlagt fra Bangkok og lander i København til tiden. Alle siger at de har haft en super tur med masser af oplevelser, så det er skønt. På snarligt gensyn! På besøg på hos nonnerne og skolen for handikappede Marmorværket på vejen mod Danang Kejseren og hans hof Side 6 VietNam

7 Udvikling før og nu Rejsen til Vietnam gennem 25 år fra isolation og dyb fattigdom til populært rejsemål for turister Af Inger V. Johansen Mit første indtryk fra Vietnam, som stammer tilbage fra et besøg med en delegation fra partiet Venstresocialisterne (VS) i vinteren 1980, var perlerækken af bombekratere omkring lufthavnen udenfor Hanoi. Efterladenskaber fra omfattende B-52 bombardementer under Vietnam-krigen. Ved det næste besøg i efteråret 1985 var de fleste bombekratere opfyldt eller blevet til fiskedamme. De kan stadig ses i Fra 1980 til 2005 Den store forandring fra 1980 til 2005 er fra en økonomi i krise til en økonomi med vækst, fra et samfund i nød til en relativt set rimelig levestandard for de fleste. Om end familierne stadig bor meget tæt, og flere generationer sammen, og der stadig er et lag af virkeligt fattige samt et mylder af småhandlende, der kæmper om kunder og turister, så er der også et nyt samfundslag af virkeligt rige vietnamesere. Nye boliger, veje og broer, ja skyskrabere (især i Ho Chi Minh-byen), viser fremgangen: I 1980 var boligerne udenfor bycentrene fortrinsvis hytter. I dag er de fleste også i landdistrikterne af mursten eller beton. De mange nye smalle huse i skrappe pastelfarver, som man begyndte at bygge som etplanshuse i sidste halvdel af 1980 erne, er nu bygget næsten faretruende i højden. Grundprisen er i dag presset skyhøjt i vejret. Derfor bygges der med en ekstra eller flere etager, når familien kommer til penge. En anden karakteristisk forandring er befordringsmidlerne. Fra overvejende cykeltrafik i 1980, til i 2005 scooter, knallert og motorcykel samt et stigende antal biler. Cykeltaxaerne er afløst af almindelig taxaer. Trafikkulturen er dog lige så halsbrækkende, som den altid har været. Overalt ser man kontrasten mellem gamle traditioner og det nye: Kvinder med deres varer på åget over skulderen, - gående foran en Internet café! Mærket af krigen Vietnam var i 1980 stadig dybt mærket af krigen, også fordi efterkrigsårene prægedes af trusler og militære angreb på Vietnam ind over grænsen fra Pol Pot-styret (Khmer Rouge) i det nye Kampuchea. I december 1978 valgte Vietnam at intervenere og afsætte Pol Pot-styret, og som svar på dette foretog Kina en straffe-invasion i det nordlige Vietnam i februar Kineserne led et forsmædeligt nederlag, men invasionen fastholdt Vietnam i frygt for nye angreb. Vesten med USA i spidsen valgte at lade Vietnam bøde for interventionen i Kampuchea ved at udsætte det for en omfattende økonomisk og diplomatisk embargo. Den danske regering fulgte trop og standsede officielt sin bistand til Vietnam i I efteråret 1979 stemte de vestlige lande sammen med et flertal af landene i FN s generalforsamling for, at Pol Pot-styret skulle beholde Kampuchea s plads i FN. De vestlige lande var med til at opbygge de såkaldte modstands styrker på grænsen mellem Thailand og Kampuchea, herunder også resterne af det afsatte Khmer Rouge. Dette lagde et pres på det kampucheanske styre og på Vietnam og vietnamesisk økonomi, fordi det fastholdt de vietnamesiske styrker i Kampuchea. Vietnam måtte fortsætte med en krigsøkonomi op igennem 1980 erne. Det generelle indtryk af vietnamesernes tilværelse i 1980 var af et hårdt liv, udbredt fattigdom, mennesker i slidt tøj og pjalter, men det var et mere ligeligt samfund. Børnehospital nr. 1 Den værste oplevelse i 1980 var sult og hungersnød, som vi oplevede på tæt hold under et besøg på Børnehospital nr. 1 i Ho Chi Minh-byen. Her blev børn fra såvel Ho Chi Minh-byen som de VietNam Foto: Inger V. Johansen Det berømte Hotel Continental omkringliggende provinser indlagt bl.a. med alvorlige underernærings- og fejlernæringssygdomme. Der var 600 senge. Især de medicinske afdelinger var overfyldte, og 800 blev dagligt behandlet ambulant. Hospitalet var nedslidt og manglede alt både udstyr og medicin. Man var nødt til at vælge blandt spædbørnene, hvem der havde flest chancer for at overleve og derfor skulle have medicin. Skønt de var lavtlønnede og arbejdspresset stort, var læger og andet personale entusiastiske over for deres opgave. Det var på denne tur, at Dansk Vietnamesisk Forening (DVF) fik tilladelse til at adoptere Børnehospital Nr. 1 af det vietnamesiske Sundhedsministerium. Dvs. til at lade Landsindsamlingen Hospitalsudstyr og Medicin til Vietnam, som DVF havde oprettet i 1978, indsamle specifikt til dette hospital. Det skete på baggrund af et besøg, som Kirsten Vagn Jensen fra DVF s hovedbestyrelse havde aflagt på hospitalet i november Hun vendte hjem dybt rystet over forholdene på hospitalet. Samarbejdet med Børnehospital Nr. 1 blev til et langvarigt og udvidet samarbejde for DVF, der har strakt sig op til i dag. Stadig med store problemer op igennem 1980 erne, hvor de statslige bevillinger knapt dækkede lønninger, mad og medicin. En vis fremgang Ved det andet besøg i 1985 med en delegation fra Dansk Vietnamesisk Forening (DVF) kunne vi se en vis bedring i situationen men nok især fordi det vietnamesiske styre havde iværksat flere økonomiske reformer, selv om de store reformer først skulle komme med doi moi - politikken fra Man var begyndt med spæde skridt i 1979 og fortsatte i starten af 1980 erne med reformer i landbruget, inspireret af de markedsorienterede reformer i det tidligere Sovjetunionen, Østeuropa og Kina. Der var tegn på en vis fremgang med en del byggeri af nye veje og på landet var murstenshuse begyndt at afløse de lerklinede hytter. Vi besøgte et byggeri af store boligblokke i beton, Thanh Xuan, i udkanten af Hanoi. Cowboybukser og t-shirts havde gjort deres indtog, og der hørtes vietnamesisk Side 7

8 Foto: Mette Sanderhage popmusik og rock, men stadig stod den økonomiske udvikling uhjælpeligt i stampe. Vietnam var ellers blevet selvforsynende med ris. Men tyfoner havde alligevel gjort det nødvendigt at importere udefra. Handelsembargoen gjorde det umuligt at skabe nogen afgørende bedring og tilstedeværelsen i Kampuchea drænede økonomien. Vietnam var stort set afhængigt af bistand fra Sovjetunionen. Hoang Thach Ligesom i 1980 besøgte vi i 1985 cementfabrikken Hoang Thach i nærheden af Haiphong i det nordlige Vietnam, som efter krigen blev opført af F.L. Schmidt med dansk bistand. Det var en teknologisk avanceret cementfabrik, som også stillede store krav til infrastruktur, service, uddannelse mm. Med optimismen i årene umiddelbart efter krigsafslutningen havde vietnameserne regnet med international hjælp til opbygning af industri- og landbrugsproduktion, og herunder også satset på avanceret industri som cementfabrikken. En prioritering, der naturligvis også var i tråd med den mere traditionelle socialistiske økonomiske tankegang, der dengang prægede den vietnamesiske ledelse. Men med standsningen af den danske Side 8 bistand til Vietnam i 1979, ophørte også bistanden til Hoang Thach bortset fra en efterbevilling med et mindre lån til reservedele. Produktionen af cement var gået i gang i 1984, men fabrikken måtte ofte ligge stille, bl.a. på grund af mangel på reservedele, som man var tvunget til købe dyrt i Danmark eller andre vestlige lande. Den danske embargopolitik over for Vietnam i 1980 erne var således med til både at forringe effekten af den danske u-landsbistand til Vietnam og til at fordyre og besværliggøre produktionen af cement på Hoang Thach for vietnameserne. Indgangen til en ny tid På besøget på cementfabrikken i 1991 fungerede fabrikken og cementproduktionen. Men vietnameserne har kun sig selv at takke for dette og ikke de danske myndigheder. Besøget i 1991 skete ved indgangen til en ny tid, samtidig med underskrivelsen af FN-aftalen om Cambodia, der ville ændre omverdenens holdning til Vietnam. Den danske bistand til Vietnam, og dermed også til Hoang Thach blev genoptaget i Men da dette først fik virkning fra 1992 og frem, og hjælpen fra Sovjetunionen allerede var bortfaldet, var der, bortset fra en markant opblomstring af gade- og VietNam markedshandel og anden privat aktivitet, også en situation af stilstand. Veje og anden infrastruktur lå nærmest i ruiner. Kemisk krigsførelse Vores sidste rejse til Vietnam her i 2005 var et privat turistbesøg. En af de ture, vi købte undervejs, gik til provinsen Quang Tri langs med den tidligere demarkationslinje, som havde været særligt hårdt ramt af amerikanernes brug af afløvningsmidler under krigen, samt til Vinh Moc-tunnellerne nord for demarkationslinjen, hvor befolkningen havde boet i 3 etager under jorden i ly for den amerikanske bomberegn. Den dag i dag står bjergskråningerne i Quang Tri, der er tidligere jungle, nøgne og bare, hvor det ikke er lykkedes at få beplantningen med eukalyptus, der er hurtigt voksende, til at slå rod. Både i 1980 og i 1985 søgte læger og andre at interessere os for ofrene for Agent Orange. Vi fik fremvist lysbilleder og så misdannede fostre udstillet i store glas. Problemet var altid, at vietnameserne manglede ressourcer og ekspertise til at kunne foretage de videnskabelige undersøgelser, som måtte ligge til grund for at kunne bevise, at årsagen til misdannelserne var Agent Orange. USA har netop

9 standset det videnskabelige samarbejde mellem Vietnam og USA, som for første gang skulle foretage en sådan undersøgelse. Turisme Vietnam er nu blevet et populært rejsemål for turister. Det er et glimrende land at rejse i både på egen hånd og i grupper. Vietnam har en smuk og spændende natur, badebyer, ældre historie og kultur, samt mindelser fra Vietnam-krigen. Derudover ikke mindst en venlig og imødekommende befolkning, der for de flestes vedkommende kan gøre sig forståelige på engelsk. Det er et sikkert land at rejse i: tyveri er ikke nær så udbredt som i mange andre lande, og det gør Vietnam meget attraktivt for turister. Dertil kommer en infrastruktur, der er blevet kraftigt udbygget siden vi sidst besøgte Vietnam i 1991: nye asfalterede veje, broer, forbedringer af tog- og bustrafik, mv.. Dertil kommer god service og nye og renoverede hoteller. Dette skyldes både imponerende vækstrater for vietnamesisk økonomi og optagelsen af internationale lån. På vores udflugt til Quang Tri, der gik til den tidligere amerikanske base Khe Sanh tæt ved Laos, gjorde vi holdt og så på byggeriet af en ny moderne vej, der følger den tidligere Ho Chi Minhsti, som under krigen blev brugt som forsyningsvej fra Nord til FNL-guerillaen i Syd, gennem bjergene. I området omkring Khe Sanh forbereder man etableringen af en fri økonomisk zone. Det er et led i bestræbelserne på at tiltrække investeringer udefra. Nye virksomheder baseret på udenlandske investeringer er skudt op i Vietnam især langs vejene til de større byer. Kapitalisme styret af kommunistpartiet Hvad skal man mene som udlænding om denne kapitalistiske udvikling i Vietnam styret og kontrolleret af kommunistpartiet? Der ikke er plads til en større diskussion her. Blot dette: Der er ingen tvivl om, at de økonomiske reformer har givet et stort flertal af befolkningen en bedre tilværelse. Men det er nok ikke mere fri markedsøkonomi, der vil løse problemerne for den ret store del af befolkningen, der synes låst fast i fattigdom tværtimod vil det nok snarere føre til større ulighed. Her kunne mere social sikkerhed gøre gavn. Betaling for basale nødvendigheder som skolegang og sundhed er et problem for mange vietnamesere. Dette hørte vi flere almindelige vietnamesere klage over. Et andet problem er omfanget af myndighedernes kontrol med befolkningen. Det var svært for os at få et klart indtryk af det på to uger. Men umiddelbart virkede samfundet betydeligt mere frit end under vores besøg i Foto: Mette Sanderhage En nylig ferierejse til Vietnam gik med C&C Travel, der arrangerer rejser til de fleste sydøstasiatiske lande (herunder Vietnam, Laos og Cambodia) og Kina, samt Central- og Latinamerika plus enkelte andre destinationer. C&C Travel har kontor i Boltens Gård i København, se (se oversigt over rejsebureauer på dk/vnrejsen.htm#rejsebureauer ) Individuelle pakkerejser C&C Travel udmærker sig ved at organisere individuelle pakkerejser. Dette er et nyt koncept, der sikkert vil kunne interessere mange, der både gerne vil rejse på egen hånd og samtidig gerne slippe for alt det besværlige med at skulle bruge tid på undervejs at organisere de interne rejser i Vietnam og finde hotel. C&C Travel har en lokal samarbejdspartner i Vietnam Indochina Ventures der ordner alt dette og afhenter de rejsende i lufthavne og på stationer, bringer dem til hotellet og afhenter dem igen når de skal videre. Til rejsen får man en oversigt over telefonnumre, adresser og adresser på hotellerne, hvor man skal bo, samt hvor man kan kontakte Indochina Ventures og bureauets lokale agenter, hvis der skulle opstå problemer undervejs. Det blev der ikke brug for. En anden fordel ved at hotelovernatning bestilles gennem et rejsebureau er, at man får hotelværelset billigere, når bureauet kan forhandle om prisen med hotellet på vegne af mange rejsende. Vi overnattede på 3 stjernede hoteller. I Ho Chi Minh-byen var det det berømte Hotel Continental (nyrenoveret i en smuk gul farve med brune striber) fra den franske kolonitid, hvor Graham Greene efter sigende skrev sin roman Den stilfærdige amerikaner. Lave priser Grundprisen for en 17 dages rejse til Vietnam i februar i år var kr. per person for flyrejse, interne tog- og busrejser i Vietnam, hotelovernatning mm. Rejsen omfattede Rejsetips Individuelle pakkerejser ophold i Hanoi, Hué, Hoi An, Nha Trang og Ho Chi Minh-byen. Dvs. en rejse fra nord til syd gennem hele Vietnam. Forsikringer og visum skal lægges oveni prisen. For rejser til Vietnam mindre end 15 dage er det nu ikke længere nødvendigt med visum. Det er også muligt at ændre i programmet for rejsen, men det betyder naturligvis en højere pris. Vi blev nødt til at udskyde vores rejse og afkorte den til 14 dage. Det betød udover et beløb for ændringen, bl.a. 500 kr. mere for at rejse med SAS (i stedet for Thai Air) hjem fra Bangkok. Vi droppede så opholdet i Nha Trang til fordel for en flyrejse fra Da Nang til Ho Chi Minh-byen for at afkorte rejsen. Det kom kun til at koste 336 kr. ekstra pr. person. Man kan købe individuelle ture lokalt hos Indochina Ventures lokale agenter. Det er behageligt at have egen chauffør og guide, men man kan selvfølgelig også vælge at tage med på en gruppe tur med et af de selskaber, der tilbyder dette. Det er noget billigere. Vi prøvede begge dele. Sammenlignet med danske og europæiske priser på sådanne ture, forekom alt dog meget billigt. Flyrejser For de, der kun vil købe flyrejsen, er det en god ide at gå online for finde det rigtige flyselskab, afgang og sammenligne priser, f.eks. hos Husk at når man køber flybillet, er service og komfort afhængig af prisen. Desuden er det vigtigt at undersøge den samlede rejsetid, inkl. mellemlandinger og ventetid i lufthavne. Inger V. Johansen og Niels Henrik Nielsen VietNam Side 9

10 30 års jubilæum Wilfred Gluud var, som aktiv i den gamle bevægelse under Vietnam-krigen og den nuværende venskabsforening, inviteret til festlighederne i Ho Chi Minh byen (Saigon) i anledning af 30-årsdagen for Vietnam-krigens slutning 30. april Jeg ankom fredag 29. april efter en lang nats flyvetur og blev modtaget i lufthavnen. Vi var kun ca. 20 internationale gæster, et blandet selskab, hvoraf kun fire fra Europa var med. Jan Otto Hauge fra Norge som var sekretær i den tidlige Vietnam bevægelse, Len Aldis som er sekretær i Britain-Vietnam Friendship Society, André Menras, som sad to år i sydvietnamesisk fængsel for at flage med FNL-befrielsesfrontens flag, foruden undertegnede. Der var fire generaler fra Rusland, Ukraine, Mongoliet og Polen, samt en sprogforsker fra Tjekkoslovakiet. Fra Australien deltog to kendte personer fra Labour, Jean Mc Lean, som har været formand for venskabsforeningen og Tom Uren, som har siddet i to Labour regeringer. Fra New Zealand deltog en aktivist fra NGO miljøet. Fra USA var der aktivister fra den alternative bevægelse. Ingen fra de etablerede Vietnam-organisationer i USA deltog. Det er stadig ikke velset, at man fejrer fjendens sejr, selv 30 år efter. Romesh Chandra fra World Peace Council var der også, samt en redaktør fra Filippinerne, tre personer fra Japan, og en fra Thailand som er søn af ex-preminerminster. Om aftenen var der et kæmpe show Den store parade foran Genforeningspaladset Tekst og foto: Wilfred Gluud foran operabygningen, som blev transmitteret i TV. 30 mand på trommer indledte, så tog et stort orkester over, og der fulgte forskellige dansenumre mm. Da vi gik hjem til hotellet, var gaderne fyldt med unge mennesker, og uden for hotellet var alleen fyldt op med unge på knallerter, der kørte rundt og rundt inde i centrum. Den store parade Lørdag 30. april startede paraden allerede kl. 7:30 på den store allé foran Genforeningspaladset. Først talte Nguyen Minh Triet, sekretær for Kommunistpartiet i General Nguyen Vo Giap, helten fra Dien Bien Phu Ho Chi Minh byen, derefter præsident Tran Duc Luong og premierminister Phan Van Khai. Desuden deltog Kommunistpartiets generalsekretær Nong Duc Manh, Raul Castro fra Cuba, samt repræsentanter fra Laos and Cambodia. På den anden side af alleen sad et par hundrede unge med skilte, der dannede billeder og slogans, som illustrerede talerne. Det var ret imponerende. Hundredvis af veteraner med mange medaljer så til, mens soldater og dansere passerede forbi, mange med røde nationalflag. Der var også en gruppe med kvindelige guerillaer, og en gruppe Side 10 VietNam

11 der bar FNL-flag. Jeg så alle mulige grupper på lastbiler: minoriteter, handicappede, folk fra Saigon Turisme og mange andre. General Nguyen Vo Giap på 94 år var også tilstede. Fra 1954 var han øverstkommanderende for de vietnamesiske styrker. Han er helten fra sejren ved Dien Bien Phu over Frankrig i 1954, forsvarsminister fra , samt vice-premierminister frem til De berømte tunneller Kl. 17 deltog jeg i en fin reception på Hotel Rex med repræsentanter for Ho Chi Minh byen og alle internationale gæster. Der var taler samt øl, vin og mad. Jeg sagde noget om at en hel generation i Vesteuropa lærte at støtte den tredje verden via kendskab til Vietnamkrigen. Jeg overrakte en original A1-plakat for Studenterrådenes Hanoi-uge i september 1969 lavet af Røde Mor, samt Røde Mors plakatbog og en HC Andersen kalender. Søndag formiddag besøgte vi Cu Chi tunnelerne som ligger times kørsel nordvest for byen. I disse tunneller gemte guerillaer sig for Sydvietnams hær og USA s soldater. Nogle steder er tunnellerne bygget i tre niveauer under jorden, og de strækker sig i alt 200 km. Nu er der bygget et museum, der viser det hårde liv i området. På vejen hjem i bussen sang vi først en sang om Ho Chi Minh. Så foreslog jeg Befri Syden, hvilket guiderne ikke var glade for. Jeg sang med på dansk, og undervejs kunne jeg godt høre at teksten er meget blodig og uforsonlig over for fjenden. Det var sikkert derfor man havde valgt, at den ikke indgik i de officielle festligheder. I bussen foreslog én fra USA, at vi samlede ind til ofrene for Agent Orange. Det resulterede i, at vi kunne overrække Madame Binh, deres æresformand, dollars. Medaljeoverrækkelser Søndag 1. maj om eftermiddagen mødtes vi i Genforeningspaladset. Det var samme sted som ledelsen af det gamle Saigon-styre sad 30.april, da paladset blev erobret. Vi mødes med repræsentanter for Ho Chi Minh byen, samt madame Nguyen Thi Binh tidligere FNleder, undervisningsminister og vice-præsident for Vietnam. Len Aldis fra England holdt en kort og fyndig tale om at fortsætte kampagnen, som støtter ofrene for Agent Orange. Også en aktivist fra New York holdt en god tale om, at man i USA vil fortsætte arbejdet for at støtte Agent Orange ofrene. Jan Otto Hauge fra Norge talte om at støtte Vietnam på den vej, som de nu finder bedst. Madame Nguyen Thi Binh talte sidst og sagde: Tak for alt I har gjort for Vietnam det vil vi aldrig glemme. Så var der uddeling af medaljer. En fra Tjekkoslovakiet og en fra Rusland fik en Ho Chi Minh medalje. Desuden var vi ca. 20 der fik medaljer for freds- og venskabsarbejde. Jeg er personligt ikke meget for medaljer, men modtog min Den originale Røde Mor plakat rulles ud som repræsentant for de mange aktive i den gamle Vietnambevægelse i Danmark, og det solidaritets- og venskabsarbejde som er forsat 30 år efter at krigen sluttede. Efter festlighederne blev jeg seks dage mere i Saigon, for at være turist og tage fotos. Vejrudsigten sagde 38 grader om dagen og 27 om natten. Jeg besøgte igen Genforeningspaladset med de to tanks, som kom først ind på området (en russisk og en kinesisk, vietnameserne er altid så diplomatiske). Jeg fik også tid til at besøge Børnehospital Nr. 1, men en artikel herom må vente til næste blad. Torsdag den 12. maj viste undertegnede billedshow på storskærm i Medborgerhuset Kapelvej. Der var mulighed for at få vietnamesisk mad først og ca. 40 deltog i det vellykkede arrangement. Der er flere fotos fra jubilæet på Efter medaljeuddeling: Fru Nguyen Thi My Tien fra Venskabsforeningen i Ho Chi Minh byen, Len Aldis, Madame Nguyen Thi Binh, Cath Kelly og Wilfred Gluud Guerilla forsvinder i tunnelhul, Cu Chi tunnelerne Wilfred i Medbogerhuset VietNam Side 11

12 Agent Orange fortsætter Vietnam-krigen De dødelige kemikalier, som USA s hær anvendte under Vietnam-krigen, fortsætter med at skade miljøet, og sygdomme rammer ikke alene krigsgenerationen, men nedarves i flere generationer. Kemisk krigsførelse fordømmes nu verden over, men ofrene for USA s omfattende brug af kemikalier i Vietnam får ingen erstatning Af Wilfred Gluud Et C-123 fly sprøjter kemikaliegiften Agent Orange på træer nær An Loc Under Vietnam-krigen eksperimenterede USA s hær med kemikalier, som kunne dræbe bladene på træerne, for at finde befrielsesbevægelsen FNL s guerillasoldater (kaldet Viet Cong) som skjulte sig i junglen. Ca. 10% af Sydvietnam blev oversprøjtet med kemikalier, og det medførte en miljøkatastrofe, der har ramt millioner af vietnamesere og hundredtusinder af USA s egne soldater. Tran Anh Kiet s fødder, hænder og lemmer er krogede og deforme. Han er 21 år, men i en krop der ser ud til at være 15 år og med en mental alder på 6. Han må mades med ske og vrider sig ofte i åbenbar frustration. Alle hans forsøg på tale er klagende grynt. I Kiet s kommune i Cu Chi distriktet, ca. 45 km nord for Ho Chi Minh byen i det sydlige Vietnam, er hans historie alt for almindelig - landsbyboerne kalder dem Agent Orange babyer. I dag har Vietnam ca børn som Kiet, hvis forældre siger, at børnenes fosterskader skyldes udsættelse for Agent Orange under krigen eller indtagelse af dioxin-forurenede fødevarer og vand efter Vietnams regering vurderer, at tre millioner vietnamesere var udsat for disse kemikalier under krigen, og at Side 12 mindst derfor i dag har alvorlige sundhedsproblemer. Mere end er døde af kræft og andre sygdomme, fordi de er blevet forgiftet med dioxin. Alvorlig gift Den første generation var krigsveteraner og bønder, der levede i områder, der blev udsat for kemisk sprøjtning under krigen. Den Tran Anh Kiet er født med misdannelser som menes at stamme fra Agent Orange VietNam anden generation af ofre er deres sønner og døtre, og den tredje generation deres børn, som også kan arve de samme sygdomme, som deres forældre og bedsteforældre. Dr. Arnold Schecter, en førende ekspert i dioxin-forgiftning i USA, tog i 2003 jordprøver i det sydlige Vietnam og fandt prøver, der indeholdt dioxin-forurening 180 millioner gange over den sikkerhedsgrænse som anvendes af USA s miljøagentur. Prøverne var fra et af de 30 alvorligt ramte områder som betragtes som miljøkatastrofe, og hvor der burde foretages afgiftning. Men her 30 år efter krigen sluttede, er der intet sket. Retssag i USA 30. januar 2004 blev der lagt sag an i New York af vietnamesiske ofre fra Vietnam Agent Orange Victims Association (VAVA). Tre vietnamesiske borgere står som sagsøgere, men retssagen gælder for alle vietnamesiske borgere, der er ofre for krigstidens sprøjtning med Agent Orange. Da man ikke kan sagsøge USA som stat, indstævner klagen 37 USA firmaer, bl.a. Dow Chemical og Monsanto, som fremstillede afløvningsmidler og Agent Orange anvendt af USA s hær under Vietnam-krigen. I starten af marts 2004 blev der taget

13 initiativ til en international underskriftindsamling til støtte for de vietnamesiske ofre for Agent Orange, af Britain-Vietnam Friendship Society og dets formand Len Aldis. Efter at man støttede initiativet i Vietnam, steg antallet voldsomt, og er nu oppe på over underskrifter. Madame Nguyen Thi Binh, tidligere medlem af FNL s ledelse og vicepræsident i Vietnam, som er ærespræsident for VAVA, udtalte 25. juli 2004 at: Vietnams anmodning er retfærdig, legitim og i overensstemmelse med international etik og love, og at Der er ingen retfærdighed i at anerkende de, som sprøjtede disse giftige kemikalier (USA s soldater), samtidig med at man benægter rettighederne for dem, der var ofre for det. Men 10. marts i år blev retssagen afvist af dommer Jack Weinstein, som i en 223-siders retskendelse skrev, at der ikke var basis for sagen i USA s nationale love eller internationale love. Han anførte, at han ikke var enig i at Agent Orange og lignende ukrudtsmidler kunne betragtes som gifte, der var forbudt under internationale regler for krig. Weinstein fandt, at klagerne ikke kunne bevise, at Agent Orange havde været årsag til deres sygdom, overvejende på grund af mangel på videnskabelige undersøgelser. Beviser for skader i sagen var blevet præsenteret i kort anekdotisk form, skrev dommeren, og fortsatte: Intet studie eller teknik præsenteret i retten har demonstreret hvordan det er muligt at forbinde ukrudtmidlerne leveret af de anklagede med nogen af sagsøgerne. Paris-konference støtter ofrene 300 deltagere ved en international konference i Paris arrangeret af Venskabsforeningen Frankrig-Vietnam marts om konsekvenserne af Agent Orange/dioxin, afviste New York domstolens beslutning. Alle deltagere var enige om, at det var nødvendigt at lægge pres på USA s regering for at påtage sig ansvar for katastrofen og dens konsekvenser. Deltagerne var officielle repræsentanter fra Vietnam, samt historikere, videnskabsmænd, journalister og politiske og sociale aktivister fra en lang række lande, og opfordrede til støtte til ofre for Agent Orange. Deltagerne opfordrede det internationale videnskabelige fællesskab til at fortsætte undersøgelserne af de giftige kemikalier, som USA s hær sprøjtede med i Vietnam, for at finde ud af deres virkning på menneskers helbred, arveegenskaber og miljøet samt at finde løsninger på problemet. Læs mere på og Foto: Mette Sanderhage USA s Operation Afløvningsmiddel USA s hær fik udviklet afløvningsmidler for at hindre fjenden i at søge dækning og gemme sig. Det blev anvendt langs veje og på områder hvor man mente fjenden skjulte sig. I mindre omfang blev det brugt til at ødelægge afgrøder i fjendtlige områder. Mellem 1962 og 1971 sprøjtede USA s hær 79 millioner liter ukrudts- og afløvningsmidler på 46% af al skov i Sydvietnam og over kvadratkilometer landbrugsarealer, næsten 10% af hele Sydvietnam. Størsteparten var Agent Orange, som viste sig at indeholde dioxin og blev anvendt frem til Dioxin er det mest giftige kemikalie, man kender, og nedbrydes meget langsomt. Kun 1 nanogram (1 milliardtedel af et gram) kan medføre kræft, deformiteter af alle slags og kan nedarves i flere generationer. Oprindeligt blev det skønnet, at omkring 170 kilo af ren TCDD dioxin blev hældt ud i det sydlige Vietnam. Det ansete tidsskrift Nature offentliggjorde 17. april 2003 en ny beregning. Det tal dr. Jeanne Mager Stellman fra Columbia University er kommet frem til ved at gennemgå samtlige gamle bilag, er at det totale volumen kan havde været så højt som 600 kilo eller mere. I 1978 anlagde ca Veteraner fra Vietnam-krigen i USA sag mod de firmaer, der havde fremstillet afløvningsmidlerne. De hævdede, at berøring med disse kemikalier havde medført en række alvorlige sygdomme, og fremlagde videnskabelige beviser til støtte for deres sag. Efter en lang retssag blev der i 1984 indgået et forlig hvor 9 kemikaliefirmaer accepterede at betale 180 millioner dollars i kompensation. For hvert år mellem 1971 og 1984 hvor en krigsveteran kunne bevise totalt handicap, modtog omkring veteraner en lille kompensation. Fra 1984 anerkendte den statslige veteranorganisation kompensation for sygdomme relateret til Agent Orange pådraget under militærtjeneste. Omkring Vietnam-veteraner i USA modtager nu handicaphjælp relateret til berøring med Agent Orange. USA s sundhedsstyrelse har listet 13 sygdomme som skyldes at man har været udsat for dioxin, bl.a. vævskræft, Hodgkins sygdom, ikke-hodgkin s lymfesvulst, lungekræft, hududslet, prostatakræft, nervesygdomme samt spina bifida (deform vækst hos fostre) hos børn af Vietnam-veteraner. Rehabiliteringscentret for udviklingshæmmede børn i Thuy An ved Hanoi tager sig af forsinkede ofre, hvis fædre under Vietnam-krigen kæmpede i områder der blev oversprøjtet med kemikalier VietNam Side 13

14 VIETNAM, HVAD VAR DET NU DET VAR? Vi vandt krigen, siger talsmanden i præsidenternes kontor, alle slagene vandt vi og kunne ha sejret hélt og holdent, havde dumme folk på gaden ikke nedstemt sønnernes dåd. Andre vinde blæste: Vietnam, hvad var det nu det var? En bro, en xylofon af svære planker, bøfler havde slæbt dem i Bøflens År, vu huong-træer, cho chi-træer, mænd havde fældet dem, skåret dem op til tømmer, femogtyve meter høje træer, slæbt og slæbt i Bøflens År. Vietnam, hvad var det nu det var? Et smalt land mellem den ét hundred og anden og ét hundred og elvte længedegrad øst for Greenwich, tidens midtpunkt, og udstrakt fra Krebsens Vendekreds til niende nordlige bredde. Og vinden, hvorfra blæser den? Og var det befrielsen præsidenterne vest for Greenwich ifølge syv-cifrede regnestykker, drab minus tab, med en øget indsats af sønner kunne ha forpurret? Her var det, et smalt land: et bælte af skov, vu huong-træer, cho chi-træer, banyan, nim, koraltræ, vild banan og figen; regn vaskede støvet af deres blade; tigre, elefanter, fugle og sommerfugle: de første flygtninge for giftforsøg. Lavland i syd og både der sejlede mellem rismarkerne eller stod stille, for her kunne pludselig tiden i stor tålmodighed stå stille; sorte røgindhyllede jernskrog skubbede sig op ad flodmundinger gennem rør og åkanders fletværk for at laste blandt andet teak, rosentræ, ibenholt, sukker og zink og det grædende træs tårer kautsjuk; egretter lettede, æterisk sølvhvidt, gribbe i årvågen glideflugt og fra himlen som i ét nu sluppet løs fra et tusindtal våbenvelsigneres rygge, styrtdykkende kors. Og vinden, stormen der væltede ind fra havet, diger som smuldrede, alle afgrøderne der skylledes væk, en mur af vand, og alle hytterne der splintredes, ilden. Efter hvert brag udvidede stilheden sit rige af olie og stål, brand, lammelse, kulde. Vietnam, i dine bjerge standsede stierne foran dybe kløfter så at broer måtte bygges, af bambus, af tungere bjælker, en bro over Song Koi, en bro over Song Ma, over Kong og San. VietNam Side

15 Af Erik Stinus Fra: BROKKER TIL EN BØN Forlaget Vindrose, 1985 Hvorfra blæser vinden? spurgte Hung sin kammerat Kien, og Kien kikkede op mod trætoppene, Kien lyttede, lagde øret til stammen og hørte vinden, de skulle hugge stammen tynd mod læsiden, lagde øret til bark og hørte tonen i træet, seksten trin godt og vel til en bro i et eneste træ, en tone at dele i seksten toner med øksens tonløse hugg; et træ i Vietnam, i vinden; mænd som hugger og sveder, slæber fra daggry og inden det mørkner planter ungtræer ud, stiklinger til fremtidige broer; og bøflen som slæber i Bøflens År; myggene, slangerne, den blomstrende kaktus, nattens springende øjne og ilden, børnenes øjne, vandet og vinden Så slog de bro over kløften, planke for planke: den skulle svaje, den skulle synge, fra denne side de dybe toner og når pigen gik over den med åg og solhat og højsålede sandaler lyde stadig lysere og de sidste trin før hun satte fødderne på den anden landsbys jord, og skrækken fortog sig, klinge klart og skært som en piges latter. Xylofon-broen i dine bjerge, Vietnam. Og vind og glemsel i verden. Vietnam, hvad var det nu det var? Et smalt land, et genstridigt folk på små rationer for præsidenterne vest for Greenwich at besejre med skovdød, eksploderende marker, en kappe af ild om børnenes kroppe, med totalkrig og indbydelser til flugt og belønning. VietNam For hvert manglende trin i broen: Skriget mod afgrunden, istedetfor Hung en soldat efter tredive års længsel endnu ti år på vagt, og dér hvor Kien lyttede til vinden i trætoppene, lagde øret til bark, er for et øjeblik at røre den jord en kvinde vendt tilbage over broens vu huong-træsplanker, dens mørkeste toner. Hun rejser sig på dette intetsteds, går videre. Mens giftsprederne, døende eller døde, får medhold mod uretten i tidens og verdens forrykkede midte, kæmper hun i dens udkant på to fronter med åg og gevær for sine børns ret til fredeligt arbejde, sundhed, synet af risplanternes soldrukne duske og grønne faner, af dige, båd, plov, løvklædte skove og lyst drømmende byer i det kommende Bøflens År, i dette intetland hvad er det nu det hedder og hvorfra blæser vinden? Side 15 Foto: Mette Sanderhage

16 Vietnam Kulturdag Lørdag den 26/2 på Rysensteen Gymnasium DIGTOPLÆSNING Erik Stinus læste sit digt Vietnam, hvad var det nu det var, som kan læses i sin helhed på midtersiderne Sæt x ved Åbent møde Mandag 15. august kl. 19:00 BUTIK Der var også butik med ulandsvarer fra Fair Trade og fotoudstilling om DVF s projekter i Vietnam og Vietnambevægelsen før Der deltog ca. 150 i arrangementet, og der blev afholdt foredrag. Der blev solgt 122 billetter - lidt flere end i 2004, hvor antallet lå på godt 100 Danmarks ambassadør i Hanoi Peter Lysholt Hansen vil fortælle om den seneste udvikling i Vietnam og det dansk-vietnamesiske samarbejde. Det bliver utvivlsomt en spændende aften med lejlighed til at stille spørgsmål direkte til ambassadøren. Mødested: Christianshavns Beboerhus Dronningensgade 34, 1420 København K, i lokalet Spisehuset på 1. sal Alle er velkomne Entre 30 kr. Arrangør: Dansk Vietnamesisk Forening MAD Man fornemmede en god og harmonisk stemning, og restaurantens dejlige vietnamesiske retter var igen en stor succes. Her ses Loan Thi Kim Do fra restaurant Saigon i Valby [ MALERIER Der var udstilling af malerier af de vietnamesiske kunstnere Le Thi Thu og Ta Thi Thanh Tam, og på indgangsbilletten blev udloddet lakmaleriet Kvinder med blomster af Ta Thi Thanh Tam. Formandens barnebarn Oliver har udtrukket vinderen, og her overrækker Jørgen Prag maleriet til Behzat Baskien, der siden har meldt sig ind i DVF Side 16 VietNam

17 Nyt spændende samarbejde med Tandsundhed uden Grænser I starten af året tog DVF s Sheltergruppe initiativ til at samarbejde med Tandsundhed uden Grænser (TuG). Den oprindelige ide var at TuG skulle yde tandlægehjælp til pigerne på Little Rose Warm Shelter, andre børn fra det fattige distrikt hvor shelteret befinder sig, samt gadedrengene fra Little Bamboo Warm Shelter. Vores partner Ho Chi Minh Child Welfare Foundation var meget positive over for initiativet, men mente, at det var en god ide at involvere Børnehospitalet i projektet, fordi de har bedre forudsætninger for at være med til at etablere sundhedsprojekter med så kort varsel. Det betød, at IMCI gruppens koordinator Freddy Karup Pedersen blev inddraget i processen, og efter kort tid fik vi accept fra Børnehospitalet om at TuG s indsats kunne blive til noget allerede her til sommer. DVF synes det er spændende på denne måde at arbejde sammen med andre NGO ere til gavn for børn i Vietnam, og vi forventer at denne indsats kan blive årligt tilbagevendende. TuG har nemlig planer om også at lave en forebyggende tandsundhedsindsats over for og med børnene i sheltrene, og det vil derfor være synd at gøre dette projekt til en engangsforeteelse. TuG er en forholdsvis ny rent dansk organisation, der dog allerede har en del erfaring med at arbejde frivilligt i udviklingslande så som Equador, Peru, Mauretanien og Phillippinerne. TuG har ligeledes tidligere arbejdet sammen med Axis som er en velrenommeret mindre NGO. TuG stiller med 8 tandlæger og sidsteårs-tandlægestuderende, og vil være i Vietnam i 2 uger, altså 10 arbejdsdage. De vil få lokaler stillet til rådighed på Børnehospital Nr. 1, som også vil være behjælpelige med at identificere øvrige målgrupper for denne indsats. De 5 af de 8 deltagere er vietnamesere, der taler sproget, hvilket forventes at gøre arbejdet med patienterne meget nemmere. Deltagerne betaler selv deres rejse og ophold og/eller får det sponsoreret af leverandører til tandlægebranchen. På den måde er TuG uafhængig af offentlig støtte og af støtte fra DVF. Vi kunne måske lære noget af TuG på dette punkt! Nærmere om dette projekt vil blive bragt i næste nummer af VietNam Ajour. Sæt ved Lørdag den 1. oktober 2005 kl Igen i år vil Dansk Vietnamesisk Forening afholde Midt-efterårs-festival for foreningens børnefamilier og alle andre interesserede, også denne gang på Marielyst Skole, Gladsaxevej 198, 2860 Søborg Traditionen tro byder programmet på underholdning for børnene herunder som et fast punkt på dagsordenen: Konstruktion af vietnamesiske lamper med præmier for de smukkeste og mest fantasifulde konstruktioner. Spisning ca. kl med vietnamesiske retter, der også i år leveres af Restaurant Saigon, Retortvej 56-58, 2500 Valby. En fast tradition er også afholdelse af lotteri til fordel for Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam Alle med interesse for vietnamesisk kultur vil være velkomne. x Têt Trung Thu Midt-efterårs-festival Gode transportmuligheder fra såvel Hovedbanegården som Rådhuspladsen. Arrangør: Dansk Vietnamesisk Forening Programmet vil løbende blive opdateret på foreningens hjemmeside: Se yderligere information om Tandsundhed uden Grænser på Ole Riis VietNam Side 17

18 I ugerne omkring påske rejste to medlemmer af den danske Shelterprojektgruppe, Ole Riis og undertegnede til Vietnam. I den første uge arbejdede vi i Hanoi, hvor det efter nogen usikkerhed lykkedes at få en tilladelse fra PACCOM (Peoples Aid Coordinating Commitee) til, at DVF kan arbejde i Vietnam. Vi har godt nok gjort det i mange år, men p.g.a. det nye Shelterprojekt og samarbejdet med en ny partner var vi nødt til at have formalia i orden. Derefter gik rejsen til Ho Chi Minh City, hvor Shelterprojektet formelt skulle begyndes. Ole, jeg og vores gruppemedlem Trine Glue Doan, der er bosiddende i Hanoi og medlem af DVF s bestyrelse, ankom til Ho Chi Minh City lørdag d. 26. marts og blev straks kastet ud det praktiske projektarbejde. Søndag formiddag var vi inviteret til at deltage i en workshop for børnene i Little Rose Warm Shelter, hvor også børn fra andre sheltere som Ho Chi Minh Child Welfare Foundation driver, deltog i. Børnene var alle teenagere og derfor ramte workshoppens emne plet, idet en psykolog udefra var hyret til at gennemføre et kursus i sexualundervisning. Børnene virkede interesserede i undervisningen og langsomt udfoldede snakken De første trin i arbejdet med Shelterpigerne Arbejdet med Shelterprojektet Little Rose Warm Shelter er nu for alvor gået i gang og Ole Riis og Rikke Alice Astrup besøgte projektet i foråret Af Rikke Alice Astrup, foto Ole Riis sig. Da børnene blev delt ind i grupper var de alle ivrige og arbejdede koncentreret med spørgsmålene. Flere var naturligvis generte, men det var vores indtryk at alle fik noget godt med sig fra denne dag. Tæt på dagligdagen Vi var naturligvis interesserede i at komme tættere ind på dagligdagen i Little Rose Warm Shelter og lære børnene bedre at kende. Trine og jeg benyttede derfor dagen til at tale med to af pigerne alene. Begge fortalte om deres oplevelser inden de kom til shelteret, og hvad de havde lært i løbet af workshoppen. En rundvisning til deres køjesenge og sparsomme ejendele blev det også til. Mandag formiddag tilbragte vi i Ho Chi Minh Child Welfare Foundations kontor, hvor vi blandt andet færdiggjorde vores Project Implementation Plan, som er en skematisk opstilling over samtlige aktiviteter for projektet i hele projektperioden. HCWF er en professionel organisation, som vi ved hvert besøg lærer meget af. Vi oplever at blive modtaget med åbenhed og oprigtig interesse for vores mange ideer, hvilket gør arbejdet med projektet endnu mere spændende. Mandag eftermiddag havde vi møde med de ansatte på shelteret. Vi gennemgik børnenes sagsmapper og fik et godt indblik i målgruppen og i, hvordan der bliver arbejdet med børnene i shelteret. Målgruppen er børn, som enten har været udsat for seksuelt misbrug, er i risiko for det, eller risikerer at ende i prostitution. Børnene er ofte forældreløse eller børn af eneforsøgere. De kommer typisk fra Ho Chi Minh City eller de sydlige provinser. Shelterets ansatte definerer seksuelt misbrug som det at være prostitueret på bordeller i Cambodia, som tilfældige seksuelle forhold i hjembyen som styres af nære slægtninge (typisk forældrene) eller som incest. Vores projekt går ikke ind og støtter de børn, der har været prostitueret på bordeller i Cambodia, idet HCWF har et samarbejde med IOM (International Organization for Migration) omkring disse. Målgruppen virker meget bred, og det er vores indtryk, at der er stor forskel på, hvor traumatiserede og omsorgssvigtede pigerne er. Den svære kontakt I øjeblikket bor der 20 børn på shelteret. Børnene bliver typisk fundet gennem opsøgende arbejde af de ansatte i byens parker, pladser og gader, gennem Womens Union, gennem de sociale myndigheder og gennem politiet. Pigerne får mad i køkkenet efter workshoppen Der diskuteres intenst i én af grupperne Side 18 VietNam

19 At grundlaget bogstavelig talt er hårdt forhindrer ikke koncentrationen - emnet er smerteligt tæt på for gruppedeltagerne De ansatte giver udtryk for, at det er vanskeligt at komme i kontakt med pigerne, og at de ønsker hjælp til dette arbejde. De ved, at mange har brug for den hjælp de kan tilbyde gennem shelteret, men det er vanskeligt at finde pigerne. Shelterets ansatte fortalte, at de har behov for hjælp til de svære sager. De oplever, at nogle af pigernes baggrund og nuværende situation er komplekse og svære at arbejde med. De har efterlyst hjælp til at skriftliggøre deres arbejde med pigerne, dels til internt brug, men også i forbindelse med arbejdet i forhold til myndighederne. De har desuden efterlyst hjælp til at arbejde med emotionelle læringsmetoder, hjælp til diagnosticering af børnenes evner og hjælp til arbejdet med børn med indlæringsvanskeligheder. Alt sammen emner vi har aftalt behandles på vores næste besøg som finder sted til sommer. Vi har aftalt, at lederen og en ansat skal deltage i et fem måneder langt kursus, afholdt af psykologforeningen i Vietnam. Dette kursus midtvejsevalueres i juli og der bliver samtidig udleveret læseplaner. interessant at opleve, hvor hurtigt de ansatte adopterede den og kunne anvende den i forhold til cases i deres daglige arbejde. Under vores næste besøg vil vi evaluere arbejdet med metoden og justere det i forhold til de erfaringer, de ansatte har gjort sig i forhold til deres daglige arbejde. Onsdag besøgte vi IOM og hørte om deres arbejde med Traficking i Sydøstasien og om deres aktiviteter i Litte Rose Warm Shelter. De forsøger i øjeblikket at etablere en lægeklinik på shelteret, som også skal fungere for lokalområdets øvrige børn. De er endvidere ved at søge penge til et nyt projekt i shelteret og vi aftalte, at de orienterer os, når projektet begynder, og at vi løbende er i kontakt med hinanden, så vores projekter ikke overlapper hinanden. Torsdag blev de sidste aftaler lavet med HCWF om det videre projektforløb, og fredag rejste vi hjem til Danmark, - trætte, men meget glade og tilfredse. Nye arbejdsmetoder Ved et møde med sheltermedarbejderne tirsdag formiddag introducerede vi Det reflekterende team som supervisionsmetode for de ansatte. Metoden går kort fortalt ud på at finde potentialer og muligheder i det vanskelige arbejde med udsatte børn og unge. Det er en metode, vi kender fra vores arbejde som lærere, og det var Drengen fra Little Green Bamboo Warm Shelter lytter opmærksomt VietNam Side 19

20 PACCOM tilladelse og perspektiver for nyt samarbejde Af Trine Glue Doan Artiklens forfatter med en beboer og en ansat fra Shelteret Foreningens repræsentanter får overrakt licensen Den 23. marts modtog Dansk Vietnamesisk Forening endelig den længe ventede officielle tilladelse til at udføre aktiviteter i Vietnam. Overrækkelsen fandt sted under et møde mellem Vietnam Union of Friendship Organisations (VUFO), People s Aid Coordinating Committee (PACCOM) og DVF. DVF var repræsenteret ved næstformand Ole Riis og bestyrelsesmedlemmer Trine Glue Doan og Rikke Alice Astrup, som i forbindelse med opstart af Shelter projektet afholdt en række officielle møder i Hanoi. Mødet foregik i en særdeles god ånd, hvor alle deltog i en konstruktiv dialog om DVFs udviklingsprojekter i Vietnam, hospitalsindsamlingen, samt perspektiver for udvikling af DVF s venskabsarbejde i Vietnam i samarbejde med VUFO s afdeling for europæiske anliggender, samt ikke mindst godkendelsesprocessen, i hvilken forbindelse præsidenten for VUFO, Vu Xuan Hong, undskyldte den lange ekspeditionstid af PACCOM-tilladelsen. Ambassadørens mellemkomst DVF startede ansøgningsproceduren for cirka halvandet år siden, da en ansøgning blev indleveret til UFO s provinsafdeling i Ho Chi Minh Byen. Siden da har DVF uden held gentagne gange forsøgt at opnå oplysninger fra PACCOM og sætte møder i stand for at diskutere status af ansøgningen. Da Ole Riis og Rikke A. Astrup ankom til Hanoi den 20. marts havde DVF endnu ikke modtaget en bekræftelse af det anmodede møde den 23. marts vedr. status af DVF s Side 20 ansøgning. Faktisk var det usikkert om DVF overhovedet ville opnå et møde og endvidere om en tilladelse var nært forestående. Derfor var det overraskende, da Ole Riis den 22. blev ringet op af præsidenten for VUFO, Vu Xuan Hong, som ikke alene kunne bekræfte mødet, men også at PACCOM havde godkendt DVF s ansøgning. Under samtalen nævnte Vu Xuan Hong også, at VUFO uger forinden havde modtaget et brev fra Vu Quang Diem, den tidligere vietnamesiske ambassadør i Danmark vedr. DVF s ansøgning. Da DVF længe har ventet forgæves på tilladelsen fra PACCOM, forekommer det rimeligt at tilskrive støtten fra ambassaden som væsentlig for modtagelsen af tilladelsen. Lovgivning om NGO-arbejde Der kan stilles spørgsmål tegn ved, hvorfor det er nødvendigt for DVF at opnå tilladelse til at gennemføre udviklingsarbejde i Vietnam, når foreningen allerede i mange år har gennemført sådanne aktiviteter. En del af forklaringen er, at der i 1996 blev etableret lovmæssige rammer til regulering af internationale NGO eres bistand og virke i Vietnam. Dette skete med etableringen af The Committee for NGO Affairs, hvilket i 2001 blev ændret til The Committee for Foreign NGO Affairs og vedtagelsen af et regulære (D. 340/TTg). VUFO er the executive member af komiteen, mens PACCOM er VUFO s funktionelle enhed. Lovginingen foreskriver, at alle INGO er (internationale NGO ere) skal ansøge PACCOM om en af de følgende tilladelser VietNam forud for gennemførelse af udviklingsaktiviteter: 1) Permit for Operation, 2) Permit for Establishment of Office, eller 3) Permit for Establishment of Project Office. Internationalt arbejde I praksis er der dog stadig INGO er som er aktive i Vietnam uden at have opnået tilladelse fra PACCOM. Selv uden tilladelser fra PACCOM er det muligt for INGO er at gennemføre udviklingsprojekter, hvis disse via den lokale vietnamesiske partner har opnået godkendelse af planlægningministeriet (MPI, Ministry of Planing and Investments) eller regeringen. PACCOM og MPI s overlappende mandat er også med til at forklare, hvorfor en INGO er istand til at virke i Vietnam uden tilladelse fra PACCOM. Jeg deler dog holdning med VUFO-Vietnam NGO Resource Centre, der opfordrer alle INGO er til at bakke op om den eksisterende lovgning, og desuden er tilladelsen fra PACCOM også en døråbner til VUFO. Efter mødet med VUFO og ikke mindst Vu Xuan Hong mener jeg det er oplagt og ser mange perspektiver i et samarbejde med VUFO, som arbejder for at promovere venskabsarbejde og folkelige relationer mellem Vietnam og resten af verdens lande. For yderligere information: VUFO og PACCOM: Hand-book of Foreign Non-Governmental Organizations in Vietnam (National Political Publisher, 2003) VUFO-NGO Resource Center: