BRANDVÆSEN. Klar til flere indsatser på vandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDVÆSEN. Klar til flere indsatser på vandet"

Transkript

1 NR. 4 april 2007 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Klar til flere indsatser på vandet Sikkerhed og redning på søer, i åer og ved kyster ja selv i svømmehaller er i fokus, og samtidig er redningsdykkere blevet en naturlig del af flere kommunale beredskaber. side 10-15

2 NR. 4 april ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Indhold Leder: Hvem har ansvaret i det kystnære område Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB... side 3 Odense planer om udvidelse af hjælpebrandstation... side 4 New York planer om GPS-chip i indsatsdragter... side 4 Firexpress er en dansk opfindelse... side 4 Forsvarsministerens svar beroliger ikke Af Ole Borch, bestyrelsesmedlem i FKB... side 5 Greve: Lars O. Sjelle slutter efter 25 år... side 6 Greve: Jan Funk Nielsen ny beredskabschef... side 6 Djursland: Ny beredskabschef har trukket sig... side 6 Ild i røven computerspil om brandsikkerhed... side 8 Sikkerhed på vandet... side 9 Københavns Brandvæsens Pionertjeneste... side 9 Bornholm valgte Falck redningsdykkere... side 10 Falcks erhvervsdykkere kan tilkaldes, hvis de er ledige... side omkomne ved katastrofen på Haderslev Dam... side 10 Greve: Udbud om redningsbåd... side 11 Branchevejledning om sikkerhed med redningsbåde... side 11 Projekt om sikkerhed i lystbådehavne... side 12 Forslag: Sikkerhed i svømmehaller hos redningsberedskaberne... side 13 FKB efterlyser regler for sikkerhed ved badestrande... side 13 Vejle: Havnen med til at betale redningsdykkere... side 14 Odense: Redningsdykkervagt døgnet rundt... side 14 Roskilde: Vandscootere og hurtig redningsbåd... side 15 Rumænien: Brandsprøjten kan køre 40 km/timen... side 16 Rumænien: Sponsor af brugt brandmateriel søges... side 16 Brugt materiel skal være fuldt funktionsdygtigt... side 17 Brandmandskonkurrencer i Hornslet... side 18 Gentofte: Man kan roame på Tetra netværket... side 19 Norge: Staten betaler Nødnettet... side 20 FKBs årsmøde 2007: Tilmelding til Brandpunkter... side 22 Fokus på København, Frederiksberg og Amager... side 24 København: 77 brandmænd på vagt døgnet rundt... side 24 København: Brandvæsenet dækker bredt... side 25 København: Beredskabskommissionen næsten lig et udvalg... side 26 København: Beredskabet er kommet i fokus... side 27 København: Ti scenarier, resten er hverdagshændelser... side 28 København: Brandvæsenet har egne fotografer... side 29 København: Ambulancer henter i hele landet... side 30 København: Baywatch livredning på Amager... side 31 København: Gule branddragter og superhjelme... side 32 København: Højde-indsats på Amagerværket... side 32 København: Tetra radioer til alle i side 33 Frederiksberg: Danmarks hurtigste responstid... side 34 Tårnby: Øvelser hvert år i lufthavnen eller på Øresundsbroen... side 36 Dragør: Lille kommune med 87 fredede bygninger... side 40 Samsø Redningskorps solgt... side 41 Deadline for annoncer og artikler til maj 2007 er 23. april 2007.

3 Leder Hvem har ansvaret i det kystnære område? Foreningen af Kommunale Beredskabschefer nedsatte i 1994 en arbejdsgruppe for at sætte fokus på personredning i det kystnære område. Den har bl.a. udarbejdet en vejledning til kommunerne om opbygning af et landbaseret beredskab og har været med til at etablere en redningsdykkeruddannelse for brandmandskab. Gennem årene har vi brugt mange kræfter på at styrke det kommunale beredskab til indsats ved ulykker i kystnære områder, så det er glædeligt at se, at der nu etableres nye dykkerberedskaber, at der sættes fokus på strandsikkerheden, og at der rejses spørgsmål om tilsyn med livreddere m.m. Senest har branchesikkerhedsudvalget for brand og redning udgivet en vejledning om sikkerhed ved sejlads med redningsbåde. En vejledning, som FKB har været med til at udarbejde, og som giver retningslinier for uddannelse, bådstørrelse, udstyr m.v. Yderligere holder Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i maj det første kursus for indsatsledere ved søredningsopgaver. Med andre ord: Der er kommet fokus på den kystnære personredning, men hvor skal man sætte ind, og hvem har ansvaret? Ved ulykker på havet har Søværnet ansvaret for indsatsen også nær kysten, men ved drukneulykker eller når vindsurfere kommer i nød i det kystnære område vil det ofte være hurtigere at sætte ind fra landsiden, hvis det nærmeste redningsberedskab har det nødvendige materiel og uddannelse! Når kommuner etablerer rekreative arealer i vådområder, marinaer, badefaciliteter m.m., bør det være naturligt at tænke på, hvordan man hjælper borgerne, hvis det går galt, og i øvrigt på, hvordan ulykker kan forebygges. Ikke mindst bør emnet tages op i forbindelse med den risikobaserede dimensionering. En del kommuner har da også etableret et søredningsberedskab eller indgået aftale med en entreprenør om at løse opgaven. Men der er stadig nogle uafklarede spørgsmål som, hvad er det kystnære område? Skal kommunerne planlægge for indsats i det kystnære område? Hvordan koordineres indsatsen? Hvordan forebygges ulykker? Hvem har ansvaret for livredderne? spørgsmålene er mange, men de er til at løse med fælles hjælp og vilje. FKB anbefaler, at foreningen i samspil med søværnet, politiet og Beredskabsstyrelsen udarbejder et koordineret forslag til en model for et landbaseret beredskab ved redningsberedskaberne, som kan indsættes i det kystnære område. Et sådant arbejde kan med fordel forankres i den allerede etablerede Operative Kontaktgruppe for Søredningstjeneste, hvor de forskellige aktører i søredningstjenesten er repræsenteret. Forslaget kan på sigt udmønte sig i et regelsæt for det kommunale redningsberedskab om etablering af et ensartet, landbaseret, supplerende beredskab, der umiddelbart kan indsættes i det kystnære område og assistere det permanente søredningsberedskab. På den måde vil de samlede ressourcer kunne udnyttes bedre til gavn for den enkelte borger, der kommer i nød i det kystnære område, og derigennem måske være medvirkende til at redde menneskeliv. Jesper Djurhuus beredskabschef næstformand i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

4 To gange døgnbemanding i Odense ok til udvidelse af hjælpebrandstation som følge af risikoanalysen Som en direkte følge af risikoanalysen har Odense Brandvæsen planer om at udvide sin hjælpebrandstation på Møllemarksvej i det vestlige Odense fra at have deltidsbrandmænd til døgnbemanding med fuldtidsansatte brandmænd. Beredskabskommissionen har sagt god for en udvidelse, der vil koste 3,2 mio. kr. i byggeudgifter og årlige omkostninger på et par mio. kr. ekstra, fordi der skal ansættes yderligere seks brandmænd og en brandinspektør. Ændringerne afventer en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen af den risikobaserede dimensionering, hvorefter den endelige beslutning kommer på byrådets dagsorden efter sommerferien. Baggrunden for planerne er den øgede trafik gennem byen, der kan forsinke en udrykning, samt de stærke stærke udbygningsplaner for bymidten, der vil betyde et større antal risikofyldte objekter og mange mennesker forsamlet. Dertil kommer trafikforanstaltninger, der gør midtbyen vanskeligt at passere med store udrykningskøretøjer. digital BRaNdslUKNiNG New Yorks brandvæsen FDNY arbejder stærkt på digitale løsninger som supplement til den fysiske indsats. En af ideerne er at placere en GPS-chip på skulderen af hver enkelt indsatsdragt, så indsatslederen fra sin computerskærm hele tiden kan følge indsatsen og samtidig sætte hurtigere ind, hvis en røgdykker har brug for hjælp. Tilsvarende arbejdes med 3-dimensionelle computerbilleder af bygninger, hvor røgdykkere position vises, så indsatslederen ud fra deres GPS-positioner kan hjælpe dem med at finde vej i røgfyldte lokaler. GPS-chippen, der er ved at blive udviklet, så den kan tåle både røg og vand, kan ligeledes bruges til kontrol af, hvor mange og hvilke brandmænd, der deltager ved store indsatser. I New York er det ikke ualmindeligt med to hundrede brandfolk på samme opgave, og efter sådanne aktioner har man hidtil skullet kalde alle ved navn for at sikre sig, at de kom med hjem. Ikke sjældent aner man ikke, om en bestemt brandmand er inde eller ude, men det skulle blive fortid med de nye chips. dansk mini-sluk Danmarks mindste brandbil, der som omtalt i sidste nummer af er blevet fast inventar på Bjørnø, er en ren dansk konstruktion, fortæller Steen Schou fra firmaet Firexpress i Frederikssund. Ligeledes er slukningsteknologien dansk patent. Kun navnet er engelsk af hensyn til salg på verdensmarkedet. Både den lille brandbil og højtryks-sprøjten, der ret præcist kan sende mikrodråber op til 15 meter væk, er ikke alene solgt til brandvæsener og industrier verden over. Også det danske politi bruger teknologien, der senest var i brug ved urolighederne på Nørrebro.

5 Ministerens svar beroliger ikke Ole Borch, beredskabschef i Vejle og medlem af bestyrelsen i FKB, svarer Forsvarsministeren og advarer mod at invitere en mulig entreprenør med i et politisk beslutningsorgan Ole Borch opfordrer til en risikobaseret vurdering af det statslige redningsberedskab. Forsvarsminister Søren Gade har i marts-nummeret af svaret på min leder. Jeg er glad for ministerens tilfredshed med kommunerne, men ministerens bemærkninger bør dog kommenteres, da disse netop viser forskellen i opfattelse alt efter, om sagen ses fra ministerens plads eller ude fra kommunerne. Jeg vil fortsat fastholde, at oplægget til forlig mangler sammenhæng. Ministeren mener godt nok, at der er tale om at trimme det nuværende og velfungerende beredskab, og at det er nødvendigt med et godt kommunalt redningsberedskab, så langt er vi enige, men ministeren mener så, at de øgede kommunale frihedsgrader på dimensioneringsområdet viser, at der et behov for det statslige redningsberedskab til at varetage de nationale interesser I en given indsatssituation er det ikke lokale, regionale og nationale interesser, men samfundsinteresser, der skal tilgodeses ved et sammenhængende, niveaudelt redningsberedskab, og det er her, ministerens oplæg ikke lægger op til at sikre den nødvendige dynamiske udvikling. Vi trænger grundigt til en risikobaseret vurdering af det statslige redningsberedskabs organisation og opgaver, så der skabes den nødvendige sammenhæng i forhold til samfundets samlede interesser. Ministeren nævner endvidere totalforsvarets betydning for det samlede beredskab, og her er naturligvis mange tilfælde af godt og frugtbart samarbejder mellem totalforsvarskomponenterne, men det ændrer ikke på det faktum, at især Hjemmeværnet har set en mulighed for at udvide sit opgaveområde. Dermed kan Hjemmeværnet få tilført opgaver, som kan berettige deres eksistens, nu hvor den militære situation ikke nødvendiggør et Hjemmeværn i den størrelse, som det har nu. Ministeren roser sammensætningen af beredskabskommissionen i Frederiksværk-Hundested Kommune, hvor man bl.a. har inviteret Falck med i kommissionen. Begrundelsen skulle være, at der er tale om en strategisk kommission, der skal tage stilling til hele det overordnede beredskab og ikke kun brandberedskabet. Det har nu altid været beredskabskommissionernes opgave at være ansvarlig for den samlede beredskabsplanlægning, og jeg må stærkt advare imod, at man inviterer en mulig entreprenør med i et politisk beslutningsorgan, ministeren ville vel ikke invitere NCC med i et Teknisk Udvalg, hvis ministeren var lokalpolitiker? Mine betænkeligheder går på, at det kommunale redningsberedskab, der jo er lokalt baseret, ikke har den nødvendige fokus, men at der i for stort omfang satses på andre områder på landsplan. Dette sker i vid udstrækning, fordi den landspolitiske interesse og viden synes begrænset. Ministerens svar har ikke beroliget mig!

6 NAVNE Skifte i Greve: lars o. sjelle slutter efter 25 år i Greve Redningsberedskab Måske var det en drengedrøm, der gik i opfyldelse, da Lars O. Sjelle i 1982 blev vicebrandinspektør. Han havde i hvert fald erfaring fra sine unge dage, hvor han var deltidsansat brandmand. Fire år senere blev han brandinspektør, og siden ja/nej til djursland Claus Rose Andresen, tidligere beredskabschef i Kolding, har trukket sig som ny beredskabschef på Djursland, inden han var tiltrådt. sammenlægningen af brandvæsen og civilforsvar den 1. januar 1993 har han været beredskabschef i Greve. Når han med udgangen af april går på pension, kan han se tilbage på 35 spændende år i Greve Kommune. Her har han bl.a. haft tilsyn med det udvidede, krigsmæssige beredskab, hvor Greve var forpligtet til i katastrofesituationer at kunne indkvartere og forpleje op til mennesker. Depotet med feltsenge, tæpper, vandpumper og feltkøkkener fra dengang befinder sig forøvrigt stadig på Gjeddesdal Gods, så Greve Redningsberedskab må siges at være parat til indkvartering i nødsituationer. Lars O. Sjelle i indsatslederbilen, som er udstyret med både mobilt kontor, digitalt kommunikationsudstyr og grønspættebog. Det mobile kontor i bilen er trådløst og sørger for, at indsatslederen altid kan skaffe de fornødne oplysninger, f.eks detaljerede kort over bygninger. Grønspættebogen er notesbog for alt det, der ikke lige står andre steder. Skifte i Greve: Ny BEREDSKABSchEf har VÆREt major I flyvevåbnet Den 1. maj hedder Greves beredskabschef Jan Funk Nielsen. Han kommer fra en stilling som vicedirektør for kommunens Børne- og Kulturforvaltningen gennem fem år og har forinden en operativ fortid som major i Flyvevåbnet. Jan Funk Nielsen er 43 år. Jobbet i Børne- og Kulturforvaltningen har været en spændende udfordring ikke mindst i lyset af kommunalreformen, og som beredskabschef er det en værdifuld bagage at have erfaring med det kommunale administrative og politiske system særligt i denne tid, hvor et nyt serviceniveau skal på plads fra Det er dog ønsket om tilbagevenden til et operativt miljø i det daglige, som har været afgørende i forbindelse beslutning om jobskiftet. Jan har indledt uddannelsen som beredskabsinspektør og har netop afsluttet funktionsuddannelsen Indsats ved Korsør Brandskole. Med i bagagen har han også erfaring fra det store arbejde med kommunens risikobaserede dimensionering, som han har lavet sammen med beredskabsinspektør Ole Qvist, og som blev afleveret til Beredskabsstyrelsen i februar. Det har været en utrolig gunstig situation for mig at have haft mulighed for at deltage i arbejdet med risikoanalysen og oplæg til det fremtidige serviceniveau for kommunens redningsberedskab. Der vil ske en række ændringer for at bringe redningsberedskabet på omgangshøjde med udviklingen i kommunen i øvrigt, og heldigvis er der udsigt til at byrådet i Greve fortsat prioriterer sikkerheden højt Jan Funk Nielsen får med udnævnelsen til beredskabschef opfyldt et ønske om at komme tilbage til det operative miljø. i forhold til erhvervsvirksomhederne og borgerne, siger Jan Funk Nielsen.

7

8 ild i RøveN Succes for nyt computerspil om brandsikkerhed - Mine unger er helt vilde med det. Ifølge min datter på 10 år er det sejt og så kan det ikke være bedre. Hun har sågar erstattet billedet af Johnny Depp i sin Messenger med et billede fra spillet, og ham troede jeg ellers ikke, nogen kunne udkonkurrere. Min drenge på 10 og 13 år siger ikke så meget de spiller bare, når de kan komme til det. Og så har deres far ellers fået at høre, for at han har glemt at sætte røgalarmen op igen, da den løb tør for batteri. Kort sagt det virker. Ordene kommer fra en forældre efter premieren på Beredskabscenter Aalborgs nye computerspil Ild i røven, og en tilsvarende melding lyder efter optakten til spillet en teaterforestilling på Aalborg Brandstation, opført af Det Hemlige Teater for egnens 4.- og 5. klasser: At dømme efter børnenes begejstrede udbrud undervejs og store engagement, når de i fuld fart flygter fra en eksplosion i kælderen, ja så må vi sige, at stykket går rent ind. De er koncentrerede og har alle sanser aktive. Dét alene er gode betingelser for at opnå succes. Ingen tvivl om, at både børn og skuespillere gik højt op i rollespillet på brandstationen. Forestillingen er en mobil forestilling, hvor tilskuerne bliver ført rundt på hele stationen og undervejs stifter bekendtskab med brandtrekanten og lærer lidt om, hvordan man skal forholde sig, hvis der opstår brand og hvordan man kan forebygge potentielt brandfarlige situationer. Selve computerspillet er et såkaldt læringsbaseret spil, hvor spilleren stilles overfor konkrete problemer, som skal løses. Ellers får det konsekvenser. Fx skal man placere en røgalarm korrekt for at blive advaret i tide, hvis en brand starter. Det gratis spil foregår i et ganske almindeligt hus hos en helt almindelig familie. Altså i en situation, som de fleste børn kan identificere sig med. I første runde skal spilleren på tid placere så mange røgalarmer og brandslukkere, som nødvendigt, og samtidig være opmærksom på brandfarlige situationer. I anden runde sover spilleren i sin seng, da en brand opstår, og så skal det gå stærkt, hvis spilleren skal redde sig selv og sin familie ud af huset og tilkalde brandvæsenet. Jo bedre spilleren klarede sig i første runde, jo bedre går det i anden runde. Computerspillet er åbent for spillere over hele landet. Det lanceres under mottoet Brandsikre børn bliver brandsikre voksne og henvender sig til børn i alderen 9-12 år. Modsat computerspillet er der i teaterstykket tale om ægte ild. Link:

9 SiKKErHEd Og VANd alle pionerer er uddannet redningsdykkere Pionererne i København tager sig af alt andet end brand Én ting er sikkert: man skal kunne lide vand, man skal kunne holde hoved under vand under alle former, og man skal ikke lide af klaustrofobi! Heldigvis er der mange, der opfylder disse betingelser, og Pionertjenesten under Københavns Brandvæsen har i dag ikke problemer med at finde egnede medarbejdere som for år siden, hvor man måtte tvinge folk til at blive dykkere. Nu er der søgning nok. Alle pionerer er uddannet helt ens til at tage sig af alt det, der ikke har med brandslukning at gøre: højderedning, redningsdykning, åbning af elevatorer, frigørelse og meget andet, fortæller overbrandmester Bent Eriksen, der er en af de mest erfarne i afdelingen. Da han i 1976 søgte ind til Københavns Brandvæsen, var det med det klare mål at blive pioner, som han gennem en ven kendte lidt til. Som færdiguddannet brandmand kom han til Pionertjenesten i 1980, og året efter blev han uddannet redningsdykker. I dag dykker han ikke længere aktivt i tjenesten, selv om han stadig har sit dykkerbevis, men for at kunne være dykkerleder på enhver opgave, skal han kende alt udstyret og opgaverne. Døgnvagt på 8 mand Pionertjenesten tæller 55 uddannede. Døgnet rundt er otte på vagt heraf to brandmestre og en overbrandmester parate til at rykke ud med et minuts varsel med en dykkervogn, en kranvogn Pionertjenesten er Københavns Brandvæsens spydspids til lands, til vands og i luften. eller pionervognen til indsats ved ildebrand. De to sidstnævnte har hver to mand, og eksempelvis ved boligbrande er det pionerernes opgave at lukke døre op, afbryde tekniske installationer, lægge lys ud, sørge for opskæring og lignende opgaver for brandmændene. Desuden råder man over en reserve-dykkervogn, der er fuldt pakket og helt identisk med den første, og som kan sættes ind med et ekstra hold pionerer, hvis der pludselig skulle blive behov for det. Kun ikke entreprenøropgaver I gennemsnit en gang i ugen er Pionertjenesten på en dykkeropgave, og det kan være alt fra en person, der er faldet i vandet eller selv sprunget i for at tage sit eget liv eller en bil, der skal hentes op, til en eftersøgningsopgave for politiet, en skibsulykke, en kæntret brætsejler eller måske hjælp til en fisker, der har fået garnet i skruen. Alt sammen redningsopgaver, for selv om Københavns Havn ikke længere har egne dykkere, udfører pionererne ikke egentlige entreprenøropgaver. Skal havnen have udført en opgave, bliver det hos private dykkerfirmaer, og så er pionererne naturligvis klar, hvis noget går galt. Det er sket, at en erhvervsdykker fik et ildebefindende og skulle have hjælp til at komme op. For hele tiden at sikre den nødvendige rutine, skal en redningsdykker have mindst to dyk om måneden. Dykkerne bærer helmasker, så de frit kan tale, og under indsats har de via et telefonkabel i livlinen konstant forbindelse til lineholderen på land, fortæller Bent Eriksen. Hvis der kun er én dykker nede, vil der som en sikkerhed altid være en reservedykker klar til indsætning, og dykkerbilen har desuden udstyr med til en tredje mand, hvis der skulle blive behov for det. Dykkerbilen er altid bemandet med fire pionerer. ikke mere Kobberhjelme Pionertjenesten under Københavns Brandvæsen er grundlagt omkring Fra 1946 har man haft dykkere, der frem til 1967 mere udførte bjergning end redning, fordi dykning dengang foregik med tunge kobberhjelme. Siden 1967 har dykkerne været uddannet svømmedykkere, der har helt andre muligheder for at udføre redning. Uddannelsen til redningsdykker kræver både en uddannelse til redder eller brandmand samt en otte ugers dykkeruddannelse (scuba svømmedykker). Derefter kan man uddanne sig til redningsdykker over 2-3 uger.

10 SiKKErHEd Og VANd først fik brandvæsenet dykkerberedskabet og så valgte Bornholms Regionskommune alligevel Falck Bornholms Brandvæsen skal alligevel ikke udvides med et fast dykkerberedskab. I sidste øjeblik efter at Bornholms Regionskommune havde bedt brandvæsenet begynde uddannelsen af redningsdykkere kom Falck med et nyt tilbud på et kombineret båd- og dykkerberedskab, som kommunen accepterede. I omkring 50 år har Falck haft dykkere på Bornholm uden at kræve betaling for det. I praksis blev dykkerne betalt af abonnenterne i øens store fiskerflåde, men i forhold til, at fiskerflåden er blevet mindre, ønskede Falck en kontrakt på kr. om året for at fortsætte dykkerberedskabet. Rønne Havn har egne dykkere, men de er ikke uddannet redningsdykkere, og der er ingen garanti for, at de når som helst kan afbryde andet arbejde og være fremme i løbet af fem minutter. Brandchef Steen Finne Jensen havde beregnet, at et beredskab af redningsdykkere i kommunalt regi ville koste 1,0 mio. kr. over en 5-årig periode og medregnet etableringsomkostninger, men uden lønudgifter til mandskabet i forbindelse med udkald og øvelser. I Falcks nye tilbud er prisen for fem år 1,2 mio. kr., men her er der tale om et fast beløb, som også omfatter udgifterne til de enkelte udrykninger, ligesom beløbet er inklusiv Falcks bådberedskab, og det er det tilbud, kommunen har accepteret. Til gengæld måtte Steen Finne Jensen aflyse uddannelsen af brandmænd til redningsdykkere på dykkerskolen i Helsingør, hvor han havde aftalt plads, da Udvalget for Teknik og Miljø så sent som den 29. januar overdrog ham opgaven. Bornholms Regionskommune mener ikke at kunne undvære et dykkerberedskab. Alene af hensyn til turisterne er det vigtigt at kunne vise et beredskab, også selv om det sjældent er i brug. De to sidste år har der således ikke været redningsopgaver for dykkere på Bornholm, fortæller Steen Finne Jensen. Derimod er der en del overfladeopgaver. Brandvæsenet har selv en ældre redningsbåd og har ti brandfolk uddannet til søredning, og hertil kommer Falcks redningsbåd. Hvis der er tale om hændelser ude på vandet, er det Farvandsvæsenet, der sejler ud fra Nexø fra en døgnbemandet redningsstation og klarer opgaven fra havsiden, men nu har Bornholm jo også en anderledes kyststrækning end resten af landet. Ulykken, der ikke burde ske 57 omkomne ved haderslev gav anledning til forbud mod benzinmotorer Den menneskelige faktor var dråben, der den 8. juli 1959 var årsag til en af de største danske skibskatastrofer i fredstid. Den fandt sted på en dejlig sommerdag på Haderslev Dam, hvor 57 børn, voksne, turister og lokale fra Haderslev omkom, mens 37 blev reddet, da udflugtsbåden P 840 Turisten brændte. Katastrofen, der omtales som den sorteste dag i Haderslevs historie, medførte et øjeblikkeligt forbud mod brug af benzinmotorer på mindre udflugtsbåde. En analyse viser et næsten typisk sammenfald af omstændigheder, der hver især havde betydning for ulykkens omfang. Udflugtsbåden havde sejlet flere ture frem og tilbage mellem Haderslev og Damende, og hen på eftermiddagen ville alle gerne hjem med første afgang, så selv om båden kun var godkendt til 35, var der 94 ombord. Næsten hjemme, blot en kilometer fra landgangsbroen, løb motoren tør for benzin, og med gummislange lavede man en nødforsyning fra en reservetank. Motoren blev startet, og kort efter gik slangen løs, så benzinen sprøjtede ind over den varme motor. På sekunder blev benzindampene antændt, og ilden bredte sig lynhurtigt til hele den overfyldte båd. Panikken forøgede katastrofen, da nogle passagerer forsøgte at svømme til modsatte bred, selv om de i virkeligheden ville have kunnet bunde, hvor ulykken skete. Første kontrakt til Falck om redningsdykning Korpsets erhvervsdykkere kan tilkaldes til redningsopgaver, hvis de er ledige Gennem årene har flere kommuner ønsket et beredskab af redningsdykkere, men det er kostbart at vedligeholde i forhold til de heldigvis få gange, dykkerne bliver tilkaldt. Falck har ganske vist omkring 50 dykkere fordelt på 8-10 stationer, men der er udelukkende tale om erhvervsdykkere, som i givet fald vil kunne tilkaldes til en redningsopgave. Erhvervsdykkeruddannelsen er længere og mere krævende end uddannelsen til redningsdykker, og de fleste af Falcks dykkere er samtidig reddere. Erhvervsdykkerne udfører først og fremmest opgaver for skibe og havne og bliver ind imellem også tilkaldt til eftersøgningsopgaver for politiet. Hvis der er behov for redningsdykning, kan Falcks erhvervsdykkere også blive tilkaldt, men der er ikke et egentlig dykkerberedskab med kort udkald, fortæller divisionsdirektør Ole Qvist Pedersen hos Falck. Hidtil har det kun været i Lyngby, hvor Falcks største 10

11 dykkerafdeling holder til, at korpset har kunnet tilbyde kommunerne et fast redningsdykkerberedskab, men ingen af kommunerne, har meldt positivt tilbage med et sådant ønske indtil i marts, hvor der blev indgået en 5-årig kontrakt med Bornholms Kommune om at have redningsdykkere på fem minutters tilkald. Fordelen for Falck ved at have erhvervsdykkerne er, at de fleste opgaver kan passes ind i andet redderarbejde, men det betyder så også, at man ikke kan være sikker på, at en erhvervsdykker, der har vagt, også er parat til at rykke ud til en redningsopgave eller at der overhovedet er en erhvervsdykker i nærheden. Men er der dét, rykker de naturligvis ud. Falck i Lyngby dækker således hele Sjælland. Derudover har Falck erhvervsdykkere i Nykøbing F, Fredericia, Odense, Rønne, Skive, Århus og Aalborg. SiKKErHEd Og VANd Udbud om redningsbåd to redningsbåde udskiftes måske med én I over 30 år har fem kommuner i det nordlige af Køge Bugt været fælles om to redningsbåde, stående på trailere hos Falck i henholdsvis Hvidovre og Hundige, men bådene er ikke tidssvarende, så nu forberedes en udskiftning til én moderne redningsbåd med fast plads i Hundige Havn. Endnu mangler en politisk stillingtagen til udskiftningen, fortæller beredskabsinspektør Ole Qvist i Greve. Planerne falder sammen med, at Greve har sendt sit beredskab i delt udbud herunder den kystnære redning, samt at Solrød Kommune har vist interesse for at gå med i samarbejdet. De fem nuværende kommuner er Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. De to nuværende redningsbåde, der tilsammen er i brug 2-5 gange om året, bemandes i dag af Falckstationer med døgnbemanding, og det kan derfor sagtens blive Falck i Greve, der fortsat skal have ansvaret for den nye redningsbåd, men andre har også mulighed for at byde på opgaven. Sidste frist for bud er den 23. april. Besætningen på redningsbåden består af en bådfører og en redder, der lige som indsatslederen skal have en særlig uddannelse i redning til søs, uden at der er tale om en dykkeruddannelse. Ordningen med de to redningsbåde har hidtil kostet de fem kommuner i alt kr. Prisen for en ny båd kendes ikke. Den skal i hvert fald opfylde minimumskravene i branchevejledningen. Det vil bl.a. sige, at båden skal være en kategori-d båd med en længde på mindst 6,5 meter og med to 75 hk motorer. Ud over redder og bådfører skal der være plads til seks mennesker. Båden skal desuden kunne benyttes til at lukke havne med flydespærringer ved forurening til søs. Krav til såvel båd som uddannelse af redningsfolk er nærmere præciseret i Sikkerhed ved sejlads med redningsbåd, der er på en halv snes sider. Sikkerhed ved sejlads med redningsbåde er en ny branchevejledning fra Planudvalget for brand og redning. Den henvender sig til redningsberedskaber og andre, der udfører personredning i søer, vandløb og kystnære områder, og den fortæller bl.a. om mindstekrav til materiel og uddannelse. Link: i søgefeltet øverst til venstre på redningsbåd. 11

12 sikkerhed og vand Stort projekt om sikkerhed i lystbådehavne Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne vil gerne have de kommunale beredskaber med på sidelinien Der findes ingen regler for sikkerhedsudstyr i lystbådehavne på samme måde, som der er på campingpladser, og generelt har sikkerhed ikke haft nogen høj prioriteret i de små havne. Mange steder er der ikke faste lejdere på broer, så folk, der falder i vandet, kan have svært ved at komme op. Heller ikke slukningsudstyr til brug ved brande er standard i lystbådehavne, så det kniber med materiel til en hurtig førsteindsats. Det er en barsk udmelding fra Jesper Højenvang, der er projektleder for projektet I Sikker Havn under Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark. Nu skal sikkerheden højnes i havnene, og som første del af projektet er der udarbejdet et sæt anbefalinger til det udstyr, enhver lystbådehavn bør have til redning, brandslukning, forureningsbekæmpelse og førstehjælp. Anbefalingerne spænder vidt lige fra hjertestarter til reflekser på de faste stiger, og fra redningsposter for hver 75 meter på broer og på land til olieabsorberende materiale til opsugning af olie på vandet. Disse anbefalinger blev her i foråret præsenteret for sejlklubber og havne rundt i hele landet sammen med en opfordring til også at lære at bruge udstyret og at lære førstehjælp generelt. Jesper Højenvang håber i den forbindelse, at der som Gult tovværk spændt ud mellem pælene under broerne kan redde liv, lyder en af anbefalingerne. i Korsør kan skabes et frugtbart samarbejde mellem andre lystbådehavne og lokale beredskaber og om at højne sikkerheden som fx at få lavet en beredskabsplan for en førsteindsats på havnen. Det kunne også være, at de lokale beredskaber eventuelt kunne presse lidt på, hvis nogle havne er lidt langsomme med at komme i gang. Projektet I Sikker Havn foregår i samarbejde med Slagelses kommunale beredskab, Korsør Sejlklub og Korsør Lystbådehavn, der som foregangshavn skal gøres til Danmarks mest sikre og miljørigtige. Havnen har i den forbindelse fået sin egen beredskabsplan for indsats ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både. Planen omfatter også vedligeholdelse og afprøvning af udstyr som brandpumpe, lænsepumpe, miljøkit, løse redningsstiger og telefonliste. Hvor sker ulykkerne Ulykker på havne sker både i vandet og på landsiden. På vinterpladserne sker der mange personulykker, som folk, der falder ned fra stiger, men også brande forekommer. For nylig udbrændte fem både på vinterpladsen i Hundige Havn, formentlig fordi der var kommet fygesne ind på et batteri, der ikke var afmonteret. Den slags brande er heldigvis sjældne, men fra USA kendes eksempler på, at der gik ild i 55 både, der lå ved siden af hinanden. Her gælder det om, at alle ved, at de skal trække den brændende båd ud på vandet eller redde andre både ved at trække dem væk. En anden årsag til bådbrande er brug af elektrisk varmeovn, hvor der er permanent landstrøm. Folk glemmer ovnen. På vandsiden kunne drukneulykker have været undgået med ordentlige og synlige redningsstiger. Der er tilfælde, hvor en, der sprang i for at redde en anden fra at drukne, selv omkom, fordi han ikke kunne komme op på molen. Redningsstiger er meget svære at se fra vandet, hvis ikke de er mærket specielt. Eller folk slår sig bevidstløse, hvis de falder og ramme noget på vej ned i vandet. Her mangler ofte redskaber til at bugsere dem op på land. Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne får i projektet støtte af Korsør Sejlklub, Slagelse Kommune, Codan, Friluftsrådet og Det Norske Veritas. Link: 12

13 sikkerhed og vand Ingen har ansvaret i svømmehaller Naturligt at tildele sikkerhedsansvaret til det kommunale beredskab En 9-årig dreng var i august sidste år meget tæt på at drukne i Dragsholm Svømmehal, fordi han fik et ildebefindende og sank livløs til bunden af bassinet. Heldigvis opdagede en årvågen svømmer drengen og fik ham bjerget op på bassinkanten, hvor han blev genoplivet med førstehjælp. Episoden afslørede et hul i loven, idet ingen myndighed i dag har ansvaret for sikkerheden i svømmehaller. Tidligere havde politiet ansvaret, og i Justitsministeriet overvejer man nu, om ansvaret igen skal lægges over til politiet, eller måske til det kommunale beredskab. Det forslag har beredskabschef Jens Larsen i Odsherred fået flere positive reaktioner på. De kommunale beredskaber tager sig i forvejen af sikkerhed mange andre steder, så det ville være en naturlig løsning, mener han. Som udgangspunkt kunne en sådan tilsynsopgave være at kontrollere livreddernes kvalifikationer, deres vagtplaner og om vagtplanerne overholdes. Det gælder om at sikre, at svømmehallerne har det fornødne opsyn, ikke mindst når det gælder børn. I ovennævnte tilfælde var der ingen livreddere til stede ved bassinet. Badestrande en gråzone FKB efterlyser krav til sikkerheden Sikkerheden ved de danske badestrande flyder. I hvert fald med hensyn til ansvaret. Ude på havet har søværnet ansvaret, men i kystbære områder skal søværnets redning kombineres med hjælp fra landjorden, og det mangler der regler for. Beredskabschef Jesper Djurhuus, nærtformand i FKB, efterlyser i den forbindelse regler for, hvad kommunerne skal gøre for sikkerheden i det kystnære område, det vil sige for trygheden for almindelige badegæster, surfere, fritidsfiskere og andre hobbyaktiviteter ved strandene. I den seneste opgørelse fra Rådet for Større Badesikkerhed havde kun 14 ud af 96 kommuner (gamle kommuner, men ikke alle besvarede undersøgelsen) livredder. Antallet af drukneulykker blandt badegæster er dog stærkt faldende og var i 2005 nede på ni, hvor det i 1982 var helt oppe på 77. Antallet af druknede badegæster svinger noget år for år og er stærkt påvirket af vejret i badesæsonen. En oversigt over badestrande med livreddere kan ses på rådets hjemmeside: 13

14 sikkerhed og vand Redningsdykkere i Vejle Vejle Havn med til at betale det nye beredskab Efter et års forberedelse har Vejle Brandvæsen den 15. februar indviet sit redningsdykkerberedskab, der i første omgang består af tre brandmænd. Yderligere to brandmænd skal uddannes til redningsdykkere, så der altid kan være én redningsdykker på vagt og en i reserve. Derudover skal seks brandmænd uddannes til dykkerassistenter til at assistere på land. Det er beredskabskommissionen, der har ønsket redningsdykkere, selv om et dykkerberedskab ikke er et lovmæssigt krav til det kommunale beredskab. Ordningen er blevet til i et samarbejde med den kommunale Vejle Havn, der via et årligt gebyr er med til at finansiere ordningen mod, at dykkerne udfører visse opgaver for havnen. Uddannelsen er gennemført af instruktører fra firmaet Safe Air Diving i Århus og en del af uddannelsen er foregået i havnen, hvor de nye dykkere bl.a. har arbejdet med bjergning af nødstedte. Alle redningsdykkere er fuldtidsansatte brandfolk, og målet er, at der altid er nogle på vagt. Indsatser vil altid som minimum omfatte en redningsdykker, en dykkerassistent og en chauffør/hjælper. Ordningen er samtidig et supplement til brandvæsnets overfladeredning, der udføres med en stor Zodiac RIB-båd. Vejle har taget springet til eget redningsdykkerberedskab. Ved siden af opgaverne for Vejle Havn vil dykkerberedskabet blive tilbudt som en abonnementsordning til omegnskommuner og kan ellers udføre opgaver efter regning. Nye redningsdykkere på arbejde Døgnberedskab af dykkere hos Odense Brandvæsen Alle nye brandmænd i Odense skal gennemgå en særligt helbredstest, så de eventuelt senere kan uddanne sig til redningsdykkere. Helbredet skal være perfekt, fysikken skal være god, og de nye brandmænd skal være dygtige svømmere. Sådan lyder det fra beredskabschef Peter Staunstrup, der i marts kunne sende de første otte redningsdykkere i vandet. Målet er 12 redningsdykkere for at kunne opretholde et 24 timers dykkerberedskab, og yderligere tre er nu under uddannelse. Den sidste er endnu ikke udvalgt. Alle redningsdykkerne er samtidig brandmænd, og når styrken er fuldtallig, vil der altid være to på vagt. To uger efter premieren havde dykkerne deres første alvorlige opgave, hvor de bjergede en omkommen person op af Odense Å. Ikke alt vand er lige indbydende. Redningsdykkere skal være klar til at gå ned hvorsomhelst og nårsomhelst, men så har de også en livline med telefonforbindelse til dykkerassistenten på land. 14

15 sikkerhed og vand Roskilde Brandvæsen har valgt en anden løsning end den gummibåd, som mange benytter som redningsbåd, men så skal der også en lastbil til at fragte den store redningsbåd til vandet. Sammen med de to vandscootere er det et utraditionelt og meget hurtigt beredskab til søredning. Flot løsning i Roskilde Ferierejse gav idé til vandscootere som en del af søredningen på fjorden af Carsten Iversen, beredskabschef i Roskilde Tilbage i 1998 lavede Roskilde Havn og Roskilde Brandvæsen en risikovurdering af Roskilde Fjord og de muligheder, der lå i en egentlig indsats på fjorden. Grundstammen i bådberedskabet på daværende tidspunkt var en frivillig ordning, hvor bådejere i havnen kunne deltage i eftersøgninger og redninger på fjorden. Beredskabet var langt fra effektivt, og sikkerheden i, at nogen dukkede op, var langt fra tilfredsstillende. Der blev derfor arbejdet med flere ideer, hvor det var tilladt at tænke videre end de traditionelle gummibåde. Ideen til bådberedskabet opstod under en ferie i Thailand, hvor man fra stranden kunne iagtage, at en fiskekutter på slæb blev trukket ned i vandet, og besætningen på fem mand røg i vandet uden redningsveste. Flere fiskerbåde satte kursen mod de nødstedte, men den suverænt hurtigste indsats kom fra udlejerne af vandscootere, som satte deres scootere i vandet, og inden for ganske få minutter var de fremme ved fiskerne i vandet, som blev reddet op på vandscooterne og bragt i land i god behold. Ideen til de hurtige responsenheder på vandet var fostret. Ideen med vandscootere blev indarbejdet i risikovurderingen, som blev forelagt Beredskabskommissionen, som fandt ideen god, og projektet blev gennemført. I dag afsendes vandscooterne med mandskab i et minuts udrykning, der straks sætter fartøjerne i vandet og påbegynder eftersøgningen, eller sejler direkte frem til de nødstedte. Fremme ved de nødstedte meldes tilbage til indsatslederen om behov for personel og materiel. Indsatslederen sørger derefter for, at båden afgår med de rekvirerede ressourcer. Fordelen ved et koncept med to vandscootere og en stor båd er, at der ved eftersøgninger er mindst tre fartøjer på vandet, som kan foretage eftersøgningen. Netop eftersøgninger tegner sig for langt størsteparten af indsatserne med bådberedskabet. Med hastigheder på mellem 40 og 60 knob er det besluttet at indrette et landingssted centralt placeret i forhold til aktiviteterne på fjorden. Hastighederne på vandet overstiger langt den hastighed, som redningskøretøjerne kommer frem med på land. Roskilde Brandvæsen har 6-8 indsatser på fjorden årligt, hvoraf en større del er eftersøgninger efter personer, som har valgt at tage sig af dage. Det er vigtigt at disse personer findes, inden de eventuelt bliver fundet af børn og skoleelever på tur. 15

16 Stigevognen er rustet sammen, og brandsprøjten kan bryde sammen igen Portræt af Baile Herculane Brandvæsen i Rumænien Det er flere år siden, stigebilen har været ude at køre. Nu er den blot et minde fra fortiden. Brandsprøjten har 40 år på bagen og er godt brugt. Motoren koger, hvis den kører hurtigere end 40 km/ timen, så udrykningstiden kan være op til en time, inden brandmændene i Baile Herculane i det sydvestlige Rumænien når ud til det fjerneste hus i slukningsområdet. Derfor står en ny eller mere realistisk: en nyere brugt brandsprøjte højt på ønskesedlen hos de ti kommunale brandmænd. Men det kniber med pengene, for budgettet på lei ( Dkr.) rækker hverken til store eller små investeringer. En brandmand får 390 lei om måneden (862 kr.), så lønningerne sluger ialt lei eller 72 % af budgettet. Baile Herculane har siden oldtiden været kendt for sine varme kilder og besøges stadig af mange turister. Derfor er der mange hoteller. Byen har indbyggere, og det lokale brandvæsen slukker også i omegnen, når ellers brandsprøjten vil køre. Det er Hvem har en brandsprøjte i overskud? Baile Herculane efterlyser sponsor af brugt, men godt brandmateriel Gennem 12 år har den danske forening Børn i Rumænien indsamlet både penge og udstyr til et område i det sydvestlige Rumænien, bl.a. Baile Herculane, og efterhånden er det blevet til 250 sættevogne fyldt med bl.a. brugt hospitalsudstyr, og også fire brugte ambulancer er sendt afsted, fortæller foreningens formand, Søren Christensen. Nu har han fået en forespørgsel på brugte slukningskøretøjer. Kan han også skaffe den slags? Og måske branddragter og andet udstyr? Brugt røgdykkerudstyr til seks brandmænd er netop skaffet fra firmaet Brühl og Kjær, men inden det sendes afsted, skal Søren Christensen have fundet en sponsor til at trykprøve flaskerne. lader efterlysningen gå videre, og skulle Børn i Rumænien blive tilbudt flere brandkøretøjer, ambulancer og andet udstyr, end der er behov for i Baile Herculane, har Søren Christensen kontakt til andre byen i området med tilsvarende behov. Foreningen kan kontaktes på: Søren Th. Christensen Løve Gl. Landevej 19, 4270 Høng Tlf: / Der er altid tre mand på vagt på brandstationen, og responstiden for udkørsel holdes gerne under ti minutter. 16

17 nemlig sket, at den brød sammen under en udrykning. I tilfælde af behov for hjælp, er der henholdsvis 40 og 80 km til de to nærmeste byer med egen brandbil. 3 mand på Døgnvagt De ti brandmænd er ansat på fuld tid og arbejder på skift, så der altid er tre mand på brandstationen. Ved alarm kører de tre vagthavende så hurtigt som muligt det vil sige inden for ti minutter mens brandkaptajnen (der har titel af officer for nødsituationer) tilkalder de andre brandmænd, der kører direkte til brandstedet i egne biler eller måske får en nabo med til til at køre for sig, fortæller en af holdlederne, Ionut Adamescu. Imidlertid er det ikke alle brandmænd, der har telefon, så alene tilkald er en svær opgave. Derfor har man et stort ønske om en walkietalkie løsning. model 1967 Brandsprøjten, der er bygget i Rumænien i 1967 og er af typen SR132 med en 1,8 liters motor, medbringer liter vand. Yderligere vand hentes fra byens brandhaner, idet den hverken har sugeslange eller er indrettet til at pumpe vand fra fx en sø. Ionut Adamescu har ikke meget materiel at gøre godt med, når brandalarmen lyder. Sprøjten har udtag til to slanger og medbringer 60 meter brandslanger. Pumpen yder op til 10 bar. Der er ingen højtryksslange. Det personlige udstyr, der består af en hjelm og en beskyttelsesmaske til hver brandmand, svarer i kvalitet til brandsprøjten. Brandstationen råder også over en stigevogn, men den er rustet sammen og har ikke været ude at køre i flere år, så det vil være noget af et problem, hvis der går ild i fx et hotel på flere etager. Ud over omkring 70 brandmeldinger om året laver brandfolkene også brandsyn og hjælper ved alle slags nødsituationer, herunder trafikulykker. Generelt har brandmænd en skoleuddannelse, svarende til HF, hvorefter de gennemgår en brandmandsuddannelse på op til tre måneder. Uddannelsen arrangeres af enten Arbejdsministeriet eller kommunen. Der er ingen problemer med at skaffe kvalificerede ansøgere, som også skal opfylde nogle moralske kriterier. De fleste har en militær baggrund, og alle skal som brandmænd hvert år deltage i kurser om regler og metoder for forebyggelse og brandslukning. Brugt og godt ikke godt brugt af Ole Borch, beredskabschef i Vejle Lad være med at forære udslidt og ubrugeligt materiel bort! Behovet i bl.a. Østeuropa er kæmpestort. Brandvæsnerne er ofte udsultet økonomisk og står med materiel, som de ikke kan stole på, og indsatsen bliver derefter. Mandskabet er ofte meget dygtige teknikere, men der er forhold, som de ikke kan klare. Vejle Brandvæsen har leveret materiel til Mostar på Balkan og har oplevet, at det virkeligt har gjort en forskel, men vi gjorde os nogle overvejelser forud, så: materiellet skal være fuldt funktionsdueligt. materiellet skal være klargjort, og nødvendige sikkerhedsmæssige checks gennemført. prøv, hvis det overhovedet er muligt, at pakke og medsende reservedele. sørg for vejledning på det rigtige sprog. sørg for at introducere materiellet (undervisning). følg op på det leverede. hold KontaKten Husk, at det kan være en langsommelig affære at få hele bureaukratiet på plads, inden gaverne er fremme hos modtagerne! 17

18 Brandmandskonkurrencer i Hornslet Det gælder forhindringsløb og hurtigste og mest fejlfri B/C-udlægning af Poul Laustsen De årlige brandmandskonkurrencer de 18. i rækken holdes den juni i rigtig gode rammer på Hornslet Stadion. Arrangementet er lagt i hænderne på Falck Hornslet, som i samarbejde med Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening tilrettelægger konkurrencerne. Der konkurreres i følgende discipliner: Et slukningsangreb som består af samling af sugeslanger, ansugning, B/C-udlægning med to C- angreb. Angrebet udføres tørt og gennemføres af ni mand. Et 400 m langt forhindringsstafetløb med otte mand. Begge discipliner skal udføres i nøje overensstemmelse med internationale konkurrenceregler og så hurtigt som muligt og ikke mindst fejlfrit. Fredag eftermiddag og aften opbygges banerne, hvorefter der er indkvartering på Hornslet Skole, samt kammeratskabsaften på Hornslet Brand- og Redningsstation. Lørdag formiddag er der træning, hvorefter Koncentration og beslutsomhed kendetegner denne situation fra slangeudlægningen ved konkurrencerne i 2000 i Viborg. Holdet er BRS Sydjylland. konkurrencerne gennemføres om eftermiddagen. Lørdag aften festmiddag og præmieoverrækkelse. Konkurrencerne er åbne for alle i redningsberedskabet, blot skal gruppen være medlem af konkurrenceforeningen, og vi ser meget gerne, at flere brandvæsner stiller hold og deltager i konkurrencerne. Så selv om det måske er lidt sent at få opstillet et hold, sat sig ind i reglerne og øvet, skal I ikke holde jer tilbage med tilmelding. Også i år har vi den glæde at have et norsk hold fra Karmoy med som gæster. Og for jer andre: Reserver lørdag den 9. juni til et besøg på Hornslet. Bestyrelsen for konkurrenceforeningen vil hele tiden være på stadion, klar til at svare på spørgsmål og hjælpe nye hold i gang så betids, at deltagelse i næste års konkurrencer er muligt. Yderligere oplysninger hos: Poul Laustsen, Billund Tlf Link: Brandteknik Sikring Risikostyring Regler og love Demonstrationer Velkommen til årets DBI-dag torsdag den 31. maj 2007 DBI-dagen finder i år sted på vores adresse, Jernholmen 12 i Hvidovre fra kl Vi har sammensat et spændende og varieret program med indlæg, demonstrationer og forplejning. I år kan du høre indlæg om bl.a. transportabel vandtåge, integration mellem sikringssystemer, alarmer over internettet, brandventilation og brandsikkerhed i boliger. Se hele programmet og tilmeld dig på vores hjemmeside eller ring på tlf og bestil materialet om DBI-dagen. 18

19 man kan roame på gentoftes tetra netværk vigtigt med åbne netværk, ikke mindst ved store hændelser, understreger brandchefen Gentofte Brandvæsens Tetra radionetværk er åbent og ikke lukket, som der stod i sidste nummer af. Der er dog ikke mulige samarbejdspartnere i nærheden, så i praksis er det Gentoftes eget net. Men ved valget af leverandør for tre år siden sikrede Gentofte Brandvæsen sig, at netværket kunne åbnes for andre, så der er mulighed for at roame til andre åbne Tetra systemer, fortæller brandchef Carl Suhr-Jessen. Roaming betyder, at en telefon/radio kan bruge fremmede netværk, hvis der ikke er dækning på eget net. Beredskabsmæssigt har det især betydning ved store hændelser, hvor man skal hente hjælp udefra. Det kunne være ved brug af ambulancer på tværs af landegrænser, nævner Carl Suhr-Jessen, der i princippet kan bruge sin Tetra radio på Fyn, hvor samme leverandør også har opbygget et net. Man skal blot kende de rette telefonnumre. Det er den enkelte netoperatør, der skal åbne nettet for roaming, og det burde være et krav fra beredskabet, mener brandchefen. Gentofte har leaset et komplet system, der også omfatter GPS med automatisk registrering af tidspunkter for kørsel, ankomst til skadested og status for de enkelte køretøjer. Tetra systemet giver mulighed for at sende visse datamængder, men endnu foregår telemedicin til hjertepatienter via mobiltelefon. I over et år har Gentoftes ambulancer kørt forsøg med via elektroder på kroppen af hjertepatienter at give lægerne vigtige forhåndsoplysninger, så patienten om nødvendigt kan komme direkte på operationsbordet. Hvis dette forsøg skal foregå via Tetra, vil det kræve, at også hospitalerne har Tetra til at modtage oplysningerne, og det har de ikke endnu. En af de store fordele ved Tetra er ifølge Carl Suhr-Jessen driftssikkerheden. Tetranettet bryder ikke sammen ved overbelastning, som mobilnettet kan gøre. Selv ved et strømsvigt vil Gentoftes Tetranet fungere, fordi de tre sendemaster har egen nødstrøm. Beslutning om vagtcentraler svæver Regionerne er endnu ikke klar til et udbud af vagtcentraler. Beslutningen om et eventuelt udbud afventer i første omgang beslutningen omkring det kommende radiokommunikationsnet for beredskabet. Hvorvidt vagtcentralerne skal i udbud, er derefter op til de enkelte regioner. 1

20 Den norske stat betaler for Nødnettet Kommunernes samlede driftsomkostninger til radiokommunikation må ikke blive væsentlig højere end i øjeblikket Nødnettet er en gave til brugeretaterne fra den norske stat. Værdi 3,6 mia. Nkr. I Stortingets godkendelse af nødnettet forudsættes det, at driftsudgiftene for det nye radiokommunikationsnet ikke vil fravige væsentligt fra de samlede udgifter, som etater og kommuner har i dag. I den 20-årige kontrakt er der således aftalt fast pris for den samlede drift. Sådan lyder den klare udmelding fra Tor Helge Lyngstøl, der er direktør i Nødnett organisationen og har ledet hele processen omkring etableringen af et norsk radiokommunikationsnet for beredskabet. Han har spillet en central rolle inden for Tetra, siden verdens første Tetra netværk blev taget i brug i Gardemoen lufthavnen i Oslo i 1998, og han kender både de teknologiske muligheder og de økonomiske løsninger. Han forklarer: Vi har regnet på alle ejerskabsmuligheder, også et privat-offentligt partnerskab, men den norske stat har en god likviditet, så Staten køber og betaler hele opbygningen af nettet, inklusiv basisstationer, nyt udstyr i samtlige kontrolrum i nød-etaterne og omkring terminaler. Ejerskabet for kontrolrumsudstyr og radioterminaler er planlagt overført til bruger-etaterne, der derefter selv skal betale den fremtidige vedligeholdelse. Nødnettet omfatter i første omgang brandvæsen, politi og sundhed. Til sundhedsområdet hører bl.a. lægevagten, men foreløbig ikke hjemmehjælpere, som kunne give op mod ekstra brugere. Selv om de enkelte brugere hver især skal betale deres del af driften, er det beregnet, at den samlede regning for at bruge Nødnettet ikke bliver væsentlig større, end regningen for at bruge de nuværende radiosystemer. Endnu mangler en fordelingsnøgle for driftsomkostningerne Etat En etat er i Norge en offentlig institution, enten statslig eller kommunal. Når der her tales om nød-etaterne, er det en fællesbetegnelse for de kommunale brandvæsener, politiet, der hører under Staten, og for den del af sundhedsvæsenet, der indgår i nød-beredskabet. mellem de enkelte brugere. Den planlagte betalingsmodel er beregnet at give sygehusene en besparelse, mens udgifterne vil stige for R ØDOVRE K OMMUNE Rødovre Kommune søger Beredskabsinspektør Rødovre Kommune søger snarest en ny beredskabsinspektør. Vores beredskabsinspektør gennem mange år har nemlig valgt at gå på pension. Stillingen er en fuldtidsstilling. Rødovre kommune har ca indbyggere. Brandslukningen varetages af Vestegnens Brandvæsen. Slukningsområdet omfatter Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre kommuner og har ca indbyggere. Dine primære arbejdsopgaver vil være Brandsyn, herunder brandteknisk byggesagsbehandling, midlertidige tilladelser mv. Deltage i indsatsledervagten i hele slukningsområdet. Implementerer plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, herunder forebyggende arbejde og intern undervisning. Samt medvirke i løsningen af afdelingens mange andre opgaver. Vi forventer, at du Har en bred beredskabsfaglig baggrund. Er uddannet brandteknisk byggesagsbehandler og indsatsleder. Er villig til at undervise også udenfor normal arbejdstid. Mere information Ring til beredskabsinspektør Steen Johannesen telefon , hvis du vil vide mere. Du kan også se mere på under punktet Job. Ansøgning Send din ansøgning til: Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre. Eller mail: Mrk. ansøgningen/skriv i emnefeltet: "Personaleafdelingen " Ansøgningsfrist den: 27. april I Rødovre Kommune ser vi mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge ledige jobs hos os. Rødovre Kommune Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 0

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved uheld på Ry Marina Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Indhold: 1. Formål 2. Alarmering 3. Brand 4. Drukneulykker 5. Personskader

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Beredskabsfaglige opgaver

Beredskabsfaglige opgaver Bilag 6 Beredskabsfaglige opgaver Udarbejdet af: Operationelt beredskab Tovholder: Jan Bruun Holbæk (JB) Jesper Christensen Kalundborg (JC) Søren Lundhild Lejre (SL) Lars Karlsen Odsherred (LK) Per S.

Læs mere

SOK operationer til Fritidsfolket 2010/2011

SOK operationer til Fritidsfolket 2010/2011 SOK operationer til Fritidsfolket 2010/2011 Dansk Søredningsselskab Vision Igennem frivilligt arbejde at redde værdier og liv til søs Forebygge at uheld bliver til ulykker og katastrofer - vi kalder det

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Denne sikkerhedspolitik beskriver hvorledes Strandby Sejlklub prioriterer sikkerhed såvel til lands og til

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen, Jesper

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen.

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen. Retningslinjer for skoler og institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune ifm. de nye sejladsregler fra Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har den 1. oktober 2012 udsendt

Læs mere

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Indholdsfortegnelse 001. Brandslukningsoverenskomsten efter 2009 3 002. Godkendelse af milepælsplan for revidering

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn BEREDSKABSNYT Nr. 114 december 2014 Ny tankvogn Nyt fra brandmænd og frivillige ved Herning Indhold mm. Indbydelse til nytårsparole for frivillige.... 3 3 Nyt fra ledelsen..................... 4 Indbydelse

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Godt i gang med Sine.

Godt i gang med Sine. Godt i gang med Sine. Ver.4.2 -JL Juni 2012 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Fredericia Vejle Kolding Billund Middelfart Ansvarlig

Fredericia Vejle Kolding Billund Middelfart Ansvarlig Administration og ledelse x x x x x Skal Operative opgaver, jf. beredskabslovgivning x x x x x Skal Myndighedsopgaver, jf. beredskabslovgivning x x x x x Skal Beredskabsplanlægning, jf. beredskabslovgivning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK SIKKERHEDSPOLITIK Gældende fra den 24. april 2008 I Sejlklubben Greve Strand (SGS) prioriterer vi sejlernes sikkerhed højt. En klar ansvarsfordeling under afvikling af uddannelse, træning og sejladser

Læs mere

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering.

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering. Horsens d. 27.6.2014 Referat af bestyrelsesmøde den 16.juni 2014 Fra klokken 19.00 til 21.30 På Sundbakken 10 Deltagere :Svend Smedegaard, Carl Erik Carlsen, Henrik Frederiksen, Ole Harby, Anne Skjerning,

Læs mere

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Regler for dimensioneringsprocessen...5 3 Sammenfattende

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

ÅRSMØDE 2013 I AALBORG

ÅRSMØDE 2013 I AALBORG FKB ÅRSMØDE 2013 BRANDVÆSEN Maj 2012 ÅRSMØDE 2013 I AALBORG Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i Aalborg. Det sker i dagene 21., 22. og 23. august med Aalborg Kongres & Kultur

Læs mere

ÅRSMØDE 2014 I HERNING

ÅRSMØDE 2014 I HERNING Velkommen til FKBs årsmøde i Herning 2014 FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN Maj 2014 ÅRSMØDE 2014 I HERNING Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører Indkaldelse til generalforsamling I henhold til

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015 Beredskabsplan for Solbjerg Vandværk 2015 1 Beredskabsplan for Solbjerg vandværk...4 Telefonliste...5 Kontaktperson...5 Alarmcentral/Beredskab...5 Blå blink/vagthavende...5 Politi...5 Kalundborg kommune...5

Læs mere

Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel

Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Af: Overingeniør Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF og Kulturchef Frederik Madsen, Falck 5. juni 2012 Introduktion til brandvæsnet i Danmark

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Invitation. - kun for kvinder

Invitation. - kun for kvinder Invitation Woman 2014 Torsdag d. 28. august 2014 - kun for kvinder Præstér, når det gælder! - og oplev suset fra saltvandsindsprøjtningen i mange aspekter af dit liv. Ikke mindst på jobbet! Energi, glæde,

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune september 2011 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND...3 2. RISIKOPROFIL AF RINGSTED KOMMUNE...4 3. FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR RINGSTED

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Niels

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Hvordan bliver jeg livredder?

Hvordan bliver jeg livredder? Hvordan bliver jeg livredder? Bliv livredder med Den Kompetencegivende Bassinprøve Hvordan vurderes din jobansøgning til livredderjobbet? Generelt får svømmehaller et hav af ansøgninger til livredderstillinger

Læs mere

SRØ. Info. Juni 2006. Så kan planlægningen for den kommene sæson komme i gang. Go arbejdslyst...

SRØ. Info. Juni 2006. Så kan planlægningen for den kommene sæson komme i gang. Go arbejdslyst... Info SRØ 3 2006 Juni 2006 Så kan planlægningen for den kommene sæson komme i gang. Go arbejdslyst... 16. ÅRG. NR. 3 JUNI 2006 Udgivet af Dansk Svømmeunion Region Øst Indhold Leder 3 Opslagstavlen 4 Adresseinformation

Læs mere

BRANDVÆSEN. 12-årig heltinde

BRANDVÆSEN. 12-årig heltinde NR. 8 septemberg 2007 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 12-årig heltinde Der var blomster, diplom, en check på 10.000 kr. og taktfast, stående bifald til 12-årige Michella ved FKBs årsmøde

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere