FUGLE, VILDT OG FLYVESIKKERHEDLÆS SIDE TEMA:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FUGLE, VILDT OG FLYVESIKKERHEDLÆS SIDE TEMA:"

Transkript

1 AUGUST 2011 TEMA: FUGLE, VILDT OG FLYVESIKKERHEDLÆS SIDE DYR OG FLY - EN FARLIG COCKTAIL FUGLENE SKAL SKRÆMMES VÆK FLYVESTATIONERNES VILDTKONSULENTER SVAMPEGRÆS HOLDER DYRENE VÆK 4

2 INDHOLD I DETTE NUMMER - LÆS BLANDT ANDET: 04 Tema: Fugle, vildt og flyvesikkerhed Mødet mellem dyr og fly kan have fatale konsekvenser. Derfor arbejdes der konstant på at mindske risikoen for sammenstød ved at gøre det mindst muligt attraktivt for dyrene at opholde sig i nærheden af startog landingsbaner. 04 Tema: Fugle, vildt og flyvesikkerhed 12 Alle mål i Libyen granskes grundigt I NATO s operationsrum i det nordlige Italien er et hold flyvere med at vurdere og sørge for, at danske præcisionsbomber kun bruges mod legitime mål. 16 Historie: De danske Thunderjet Det danske flyvevåben har aldrig haft så mange fly af samme type som i 1950 ernes og 60 ernes Thunderjet-æra. Den 28. august er det 60 år siden, de første blev leveret. 23 Med FN i Liberia Bladet Flyvevåbnet har været på besøg hos FN-udsendte flyvere i Liberia på Afrikas vestkyst. Læs om de mange udfordringer i det forarmede land. 31 CAOC en i Finnerup skal lukke I juni blev det besluttet at lukke CAOC en i Finnerup. Læs interview med chefen, hvis store opgave bliver at gøre medarbejdernes usikkerhed til sikkerhed. 33 Nyt fra Flyvevåbnets wings Denne gang om træning på i hangaren, MACC s forberedelser til Afghanistan, Hercules airdrop-træning og OMLT s uddannelse af den afghanske hær. 12 Alle mål i Libyen granskes grundigt 23 Med FN i Liberia SÅDAN BRUGER DU 2D-KODER: 32 CAOC en i Finnerup skal lukke Scan koden med et program som ScanLife Barcode Reader på din mobiltelefon. Husk, at der skal være mulighed for at få telefonen på nettet. Når 2D-koden er scannet korrekt, åbner din telefon automatisk den internetside eller det YouTube-videoklip, som koden henviser til. Programmet kan hentes gratis via f.eks. Android Market eller iphone App Store. Se evt. bagsiden af bladet Flyvevåbnet fra april 2011 for mere info. UDGIVER: 2 FLYVEVÅBNET Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J 8. ÅRGANG, 4. UDGAVE, AUGUST 2011 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Brigadegeneral Steen Harboe Hartov Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon , lokal 5101 REDAKTØR Thorbjørn Forsberg Flyvertaktisk Kommando, Telefon , lokal Mobil REDAKTION: Inge Borggaard, Rune Dyrholm, Katharina Kløve, Charlotte Basie POSTADRESSE Bladet Flyvevåbnet Flyvertaktisk Kommando Herningvej Karup LAYOUT OG TRYK GRC Graphic House Platanvej Herning OPLAG: FOTO: Alle billeder er taget af den enkelte artikels forfatter eller er arkivfoto med mindre andet er angivet. Bladet Flyvevåbnet er primært til Flyvevåbnets medarbejdere. Bladet udkommer seks gange om året - i februar, april, juni, august, oktober og december. Deadline for artikler er en måned før udgivelsesdato. Bladet kan læses online fra forsvaret.dk/ftk - følg 2D-koden nedenfor

3 FLYVESIKKERHED ER ET VIGTIGT OMRÅDE I Forsvaret er vi rigtig gode til at pleje den natur, der omgiver vores installationer som kaserner og flyvestationer. Der er mange steder et mangfoldigt plante- og dyreliv; men hvor det er ønskeligt at bevare dette rigt og varieret i øvelsesområder som for eksempel i Oksbøl - hvor blandt andet kronvildt færdes i store flokke - er vi bestemt ikke interesserede i for meget liv fra vildt og fugle omkring vores flyvestationer. Dyrene udgør nemlig her en risiko for kollisioner, havarier, materiel og personlig skade. Det arbejder Flyvevåbnets flyvesikkerhedsmedarbejdere på at undgå sammen med repræsentanter fra både internt i Forsvaret som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, mågejægere og jagtofficerer og eksterne vildtkonsulenter samt civile lufthavnsmyndigheder. Målet er samlet set at nedbringe risikoen for, at vores fly bliver ramt af fugle eller større dyr, og det er selvsagt et meget vigtigt arbejde. Du kan læse mere om det på tema-siderne i dette nummer. Libyen-missionen er stadig i gang, og jeg er godt tilfreds med den indsats, Flyvevåbnets folk leverer. I sidste udgave af bladet Flyvevåbnet havde temaet fokus på indsatsen på Sicilien og over Libyen, og denne gang bliver det suppleret med en historie om arbejdet i Operation Odyssey Dawn / Operation Unified Protectors operationsrum. Her arbejder et hold flyvere intenst med måludpegningsprocessen, og her er de med til at sikre, at de mål, vi kaster præcisionsbomber på, lever op til kravene i forhold til blandt andet FN Resolution 1973, Folketingets beslutning samt NATOs, Forsvarets og Flyvevåbnets regler for magtanvendelse. Det er gjort for i sidste ende så godt, som det overhovedet er muligt, at sikre, at vores præcisionsbomber kun rammer legitime, militære mål. Flyvevåbnet støtter i høj grad også andre internationale missioner. Vores personel deltager således også i missioner i FN-regi, hvor de som enkeltpersoner eller i ganske små teams indgår i missionernes ofte udfordrende multinationale konstellationer. En af de missioner er UNMIL United Nations Mission in Liberia hvor flyvevåben-folk deltager for tiden, og hvor i alt 40 personer fra Forsvaret har været udsendt til. Fra side 23 kan du læse om et besøg i Liberia og om det ofte frustrerende arbejde med at forsøge at få det forarmede land på benene igen efter års borgerkrig med børnesoldater, slaveri og analfabetisme. Også Flyvevåbnets CL-604 Challenger fly er så småt gået i gang med de indledende manøvrer til at kunne blive udsendt til at overvåge de pirat-inficerede farvande øst for Afrika. Kampen mod piraterne koster milliarder af kroner samlet set hvert år, og hvis politikerne ønsker, at vi skal være med til at dæmme op for problemet, er det en opgave, vi gerne vil løse. Som altid er vi klar, hvis der bliver kaldt! God fornøjelse med bladet! Generalmajor Henrik Røboe Dam Chef for Flyvertaktisk Kommando FLYVEVÅBNET 3

4 DYR OG FLY - EN FARLIG COCKTAIL FOTO: FLYVEVÂBNETS FOTOTJENESTE Vildt og fugle er søde, smukke og et tegn på en natur i balance. Men omkring flyvepladser kan de være dødsensfarlige i mødet med fly af enhver art. Som regel må dyrene lade livet. Men på grund af risikoen for alvorlige ulykker er der stor fokus på at minimere risikoen for en kollision mellem naturen på den ene side og flyene på den anden. AF THORBJØRN FORSBERG SE UDENLANDSKE VIDEOER OM BIRDSTRIKE PÅ YOUTUBE: Birdstrike C-130 Hercules F-16 Canopy bird impact test F-16 bird strike and eject F-16 hits bird Femten gram. Meget mere skal der ikke til for at sætte et fly ud af spillet. Og går det rigtig galt, kan det have fatale konsekvenser. Femten gram er nemlig cirka, hvad en spurv vejer, og sommetider er det alt, hvad der kræves for at tvinge Flyvevåbnets højteknologiske maskineri i knæ, med hvad der dertil hører af skader og ekstra eftersyn. Der skal heller ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor galt det kan gå, hvis et rådyr forvilder sig ud på en startbane, hvor en F-16 Fighting Falcon er ved at lette eller lande. Pilot Thomas Thue Hansen, oberstløjtnant og chef for Flyvesikkerheds- og Kvalitetsafdelingen i Flyvertaktisk Kommando, har som mange andre piloter selv prøvet at ramme en fugl. Allerede på sin anden solotur i træningsflyet Northrop T-38 Talon på Sheppard Air Force Base i USA kom en texansk spurv i karambolage med flyet. - Jeg er i gang med acceleration under touch-and-go, håndtagene er fremme, og jeg skal til at køre den checkliste igennem, der skal udføres efter take-off, da jeg hører et svagt pop. Motoren staller, men heldigvis har jeg procedurerne på rygraden, og de virker, så jeg bremser ned uden dramatik. Men det var nu alligevel noget, der fik gang i min adrenalinpumpe og gav lidt rysteknæ, da jeg skulle standse og lave shut-down, erindrer Thomas Thue Hansen, som dengang blot var pilotelev og altså et godt stykke fra at være færdiguddannet. Heldigvis er det ganske sjældent, at mødet med den vilde natur fører alvorlige ulykker med sig. Det skyldes ikke mindst, at der er stor fokus på forholdene omkring vildt og fugle på flyvestationerne fra flyvesikkerheds-medarbejdernes side. I Danmark har vi således i de forgangne år været forskånet for at opleve store ulykker som følge af kollisioner med fugle og vildt, mens der tilbage i 2009 var et spektakulært birdstrike (det engelske udtryk for at ramme en fugl) mod US Airways Flight 1549, der tvang piloterne til at nødlande et stort passagerfly på Hudson-floden i New York. - Jeg har flere gange siden mødt dyr af den fjerede slags, mens jeg har fløjet, og det har altid været meget værre for fuglen end for mig. Men det har typisk en pris på en eller anden måde, for eksempel aflyste missioner, ekstra eftersyn eller forsinkelser. Derfor er det også afgørende, at vi arbejder så effektivt som muligt på at forebygge kollisioner med dyr, påpeger Thomas Thue Hansen. I resten af temaet i denne udgave af bladet Flyvevåbnet vil vi belyse nogle af Flyvevåbnets indsatsområder over for truslen fra både bevingede og firbenede dyr. 4 FLYVEVÅBNET

5 TEMA: Fugle, vildt og flyvesikkerhed FUGLENE SKAL SKRÆMMES VÆK Kollisioner mellem fly og fugle birdstrikes er en konstant risiko for begge parter. Derfor er de såkaldte mågejægere fra Fire & Rescue (Brand og Redning) altid klar til at skræmme eller nedlægge fugle, som har slået sig ned et sted, hvor de er til fare for både sig selv og flyene. AF RUNE DYRHOLM Det irriterer mig voldsomt, at vi desværre også er nødt til at skyde for eksempel fredede fugle som musvåger og svaner en gang imellem, forklarer Torben M. Hansen, der arbejder i Helicopter Wing Karups flyvesikkerhedssektion. Her har han ansvaret for at lave forebyggende indsats imod fugle og dyr på Flyvestation Karup. I lufthavne dispenseres der fra Jagtloven, og derfor er det tilladt at skyde alt, som er til fare for flyvesikkerheden. For et par år siden var det ifølge Torben M. Hansen utænkeligt, at en musvåge ville blive nedlagt, men i takt med at de har haft generel fremgang i landet, rykker de også oftere ind på flyvestationens område og fordi de er territoriale dyr, slår de sig ned for at blive. - De lader sig desværre ikke sådan skræmme væk, og de reagerer ikke nævneværdigt på skræmmeskud eller døde artsfæller, som nogle af de andre fuglearter gør. Musvågerne har uheldigvis en særlig forkærlighed for et område lige ved indflyvningen til hovedbanen på Karup, og ligesom mange af de andre arter tilpasser de sig hurtigt til det støjfyldte miljø på en flyvestation. - Hvis fuglen står stille i luften og har fokus på jorden, reagerer den måske ikke engang på lyden af en flyvemaskine, der nærmer sig bagfra, fortæller Torben M. Hansen og viser et billede af en musvåge, der angiveligt er blevet kløvet af vingen fra et fly. Hvis den var røget ind i jetmotoren i stedet, kunne det have forårsaget store skader. Skyder ikke på alt, der rører sig. En vigtig del af arbejdet med at holde fugle og maskiner adskilt er at kende til de enkelte arters adfærd. - For eksempel lader vi bare de store flokke med stære sidde, hvis vi ved, at de har slået sig ned for en kort bemærkning, inden de skal videre på træk. Det nytter ikke at begynde at skyde på dem. I stedet holder vi selvfølgelig øje med, hvornår de flytter på sig og kan så advare flyene om nødvendigt, forklarer Torben M. Hansen. Han husker også engang, hvor omkring 250 sangsvaner havde slået sig ned i Kragsø, der ligger på Flyvestation Karups område. - Dem lod vi ligge, indtil morgenflyene fra den civile lufthavn var afviklet, og begyndte så at få svanerne i luften med skræmmeskud. De var nu ikke meget for det, for ude på vandet føler de sig med god grund ret trygge, fortæller han. Netop indsatsen mod det uheldige faktum, at flyvestationens grundlæggere anlagde den tæt på en stor sø og at vand tiltrækker fugle er en vigtig del af Torben M. Hansens og mågejægernes arbejde. Det handler om at forebygge, og især i den sammenhæng bliver viden om svanernes adfærd anvendt. - Vi lægger kunstige svaner ud om foråret for at signalere, at her er optaget som ynglested. Om efteråret bliver de taget ind igen for at signalere, at her er altså ikke noget føde at komme efter, slutter Torben M. Hansen. FAKTA I 2010 blev der nedlagt 93 fugle på Flyvestation Karup. Skræmmeskud eksploderer og giver lysglimt, men er ikke farlige for fuglene. Her viser en af Torben M. Hansens kolleger, hvordan man gør. (Foto: Rune Dyrholm) De nedlagte fugle går ikke til spilde, når de er blevet skudt. I stedet bliver de sendt til Naturhistorisk Museum i Århus, hvor de bliver undersøgt for sygdomme og brugt til forskning og undervisning. FLYVEVÅBNET VÅB 5

6 VILDTKONSULENTER ARBEJDER SAMMEN MED FLYVESTATIONERNE Alle tre danske flyvestationer har en vildtkonsulent fra Naturstyrelsen tilknyttet, som skal vejlede om blandt andet vildtbestande og områdeplanlægning. Målet er at minimere antallet af kollisioner mellem fly og dyr. AF THORBJØRN FORSBERG Op mod 90 procent af alle kollisioner mellem fly og dyr sker i en flyvehøjde på mellem 0 og 500 fod og altså ofte i forbindelse med start og landing. I det lys spiller det forebyggende arbejde på flyvestationerne med at holde dyrene væk en meget vigtig rolle. Til at vejlede sig har alle tre flyvestationer Aalborg, Karup og Skrydstrup deres egen vildtkonsulent tilknyttet, som ved en masse om jagt, vildt og naturpleje og om, hvordan man gør det uattraktivt for dyr at befinde sig i nærheden af flyfelterne. På Flyvestation Karup hedder den tilknyttede vildtkonsulent Steen Fjederholt. Minimum to gange om året mødes han med repræsentanter fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Brand og Redning, tårnet, jagtofficeren, flyvesikkerhedsfolk og personer fra den civile lufthavn. Sammen evaluerer de forholdene på flyvestationen. - Vi tager en tur rundt og ser på terrænet omkring landingsbanerne, og jeg noterer mig, hvad jeg ser af fugle og pattedyr. De sidste er dog som regel smuttet, når vi kommer, fortæller Steen Fjederholt. Under rundturen kan han udpege problemområder og komme med gode råd eller påbud. - Hvis der for eksempel er vokset noget krat op, som kunne give dyrene ekstra skjul i nærheden af startbanen, så er det min pligt at sige, at det er I nødt til at fjerne. Og jeg kan minde om, at man skal huske at slå gyvel-buskene. På Karup er man efterhånden blevet gode til at pleje arealerne, og vi er inde i en god gænge, så jeg behøver ikke at være bussemand, siger vildtkonsulenten. - Jeg har altid påtalt tilstedeværelsen af råvildt på flyvestationen. Det kan vi ikke acceptere, og de er fuldstændig uønskede, men de er svære at holde helt ude. Rådyr og kronvildt har en enorm springkraft og kan springe meget højt over hegn, og de kan også mave sig under, hvis der er en lavning eller en grøft. Så det er umuligt helt at undgå, at de kommer ind, siger Steen Fjederholt. Og det er der måske en god forklaring på: - Når der er et vakuum et sted med fred og ro, og hvor der ikke er stærke hanner, der hævder deres territorium, kan det virke tiltrækkende, hvis nu man er en lidt svagere han. Flyvestationen giver dem et frirum, hvor de kan være den stærke. Indtil videre har Flyvestation Karup dog ikke været plaget af kronvildt. Men både tårn og piloter har meldt om, at de har observeret råvildt passere start- og landingsbanen. - Hvis et fly rammer sådan et, og det måske sætter sig fast i landings- Må regulere hele året På flyvepladser som lufthavne og flyvestationer dispenseres der fra Jagtlovens fredningsbestemmelser af hensyn til flyvesikkerheden. Det er således tilladt at regulere dyrebestandene hele året, hvis man finder det nødvendigt. Sommetider foregår det i samråd med vildtkonsulenten, men hvis flyvestationernes mågejægere eller jagtofficeren er ude i situationer, hvor faren kan være overhængende, kan de frit regulere. Det gælder hele året og i forhold til alle slags dyr. 6 FLYVEVÅBNET

7 TEMA: Fugle, vildt og flyvesikkerhed stellet, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor galt det kan gå, påpeger Steen Fjederholt. Ud over truslen fra vildt som heldigvis sjældent fører til sammenstød er der en del fugle på Flyvestation Karup. Især vibe- og stæreflokke søger føde i det korte græs ved banerne, hvor de kan finde larver og orm. Der er også krager, men de er normalt så sky og forsigtige, at de ikke er en stor trussel. Det er derimod rovfuglene, der udgør den største trussel mod flyvesikkerheden. - Musvåger og tårnfalke er større problem-arter, fordi de kan stå nærmest stille i luften og kun har øje på, hvad der sker på jorden. Det korte græs passer dem godt i forhold til at få øje på mus, og specielt ungfuglene er nogle fjolser til at se sig for, forklarer Steen Fjederholt. Også rovfuglene, som normalt er fredet, må reguleres på flyvestationernes område. Stor sø på Flyvestation Karup Vildtkonsulenten rådgiver også i forhold til høringsprocessen, når private ansøger om lov til at anlægge en sø inden for en afstand af 13 kilometer fra flyvestationen. Normalt vil han anbefale, at der ikke bliver givet lov. - Jeg kan sagtens forstå borgernes vinkel, og at de bliver utilfredse med afslag. Men tvivlen er nødt til at komme flyvesikkerheden til gode, siger Steen Fjederholt. Det kan dog virke paradoksalt, at der på Flyvestation Karups område samtidig ligger en flere hektar stor sø, Kragsø. - Kragsø var her også, før flyvestationen blev anlagt, og den er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, så den kan vi ikke bare dræne. Vi fjerner jo heller ikke bare Karup Å. Men vi gør forskellige ting, så vi kan holde især svanerne væk, fortæller vildtkonsulenten og tilføjer: - De er store, så de skal jages væk. De skal ikke have fred til at slå sig ned, for sangsvaner kan komme i hundredvis og bruge søen som nattesæde, når de trækker om efteråret. Og om sommeren sætter vi store glasfiber-svaner ud på søen, så den ser ud til at være optaget som ynglested for knopsvanerne, som i yngletiden hævder deres territorium. - Det gælder om hele tiden at være på stikkerne, fastslår Steen Fjederholt. FAKTA BIRDSTRIKES 2010 I 2010 havde danske militære luftfartøjer i alt 32 birdstrikes. Fordelt på flytyper ser det således ud: C-130 Hercules 11 F-16 Fighting Falcon 10 EH101 6 AS-550 Fennec 2 CL-604 Challenger 1 T-17 Supporter 1 Lynx 1 BIRDSTRIKES SIDEN 2001 Det samlede antal adskiller sig ikke væsentligt fra andre år. Årene før så det sådan ud: Kilde: FTK FLYSIK NYT, april 2011 Resultater af mødet mellem F-16 Fighting Falcon og en fugl. (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste, Flyvestation Skrydstrup) En knopsvane i glasfiber viser artsfællerne, at Kragsø er optaget som yngleplads. Søen ligger på Flyvestation Karups område, og her vil man ikke have, at rigtige svaner slår sig ned. (Foto: Rune Dyrholm) FLYVEVÅBNET 7

8 SVAMPE- GRÆS KAN MINDSKE PROBLEMER MED FUGLESAMMENSTØD Svampeholdigt græs kan være med til at nedbringe antallet af fugle ved lufthavne og flyvestationer. På den måde mindskes risikoen for fatale sammenstød birdstrikes s mellem fugle og fly. Men trods positive resultater fra udlandet kan EU-regler gøre det umuligt for europæiske flyvepladser at benytte sig af græsset. AF THORBJØRN FORSBERG Som biolog i Københavns Lufthavn har Mogens Hansen problematikkerne omkring fuglesammenstød tæt inde på livet hver dag. Han tager sig af registrering, artsbestemmelser, statistikker, risikovurderinger og overvågning af bestandene omkring lufthavnen. Og så er det hans opgave at tænke fremad i forhold til nye og mere effektive foranstaltninger mod de uønskede fugle omkring start- og landingsbanerne. En af de foranstaltninger, man er ved at lave forsøg med på en halv hektar ved Københavns Lufthavn, er svampeholdige græsser. - Med græsserne angriber vi fuglenes fødekilde, fordi det tiltrækker langt færre insekter og mus, og gæs vil heller ikke vil spise det, fortæller Mogens Hansen. Græsserne af arterne strandsvingel og rajgræs har den egenskab, at de kan leve i symbiose med arter af endofyt-svampe af slægten Neotyphodium. Det betyder kort fortalt, at svampen får lov til at vokse på græsset mod til gengæld at producere nogle gift-stoffer alkaloider - som forhindrer, at for meget af græsset bliver ædt. Der er med andre ord tale om et gensidigt afhængighedsforhold. Denne konstellation forekommer helt naturligt rundt omkring i den danske flora og er altså hverken genmodificeret eller på anden måde kunstigt frembragt. Helt konkret gør svampe-græsset det sværere for mange fuglearter at finde føde. De insekter, der normalt lever i græsset, og som mange fugle spiser, dør af at indtage det. Mus holder sig væk, fordi det nedsætter ungernes chance for at overleve og forhaler deres kønsmodning. Det får rovfuglene til at søge føde andre steder. Og gæs, som lever af planter og er store fugle, som man ikke vil have i nærheden af fly, vender ikke tilbage til græs med endofytter, når de først én gang har mæsket sig i det. KLIMAFORANDRINGER BETYDER FLERE STORE FUGLE Antallet af især bramgæs og grågæs er steget støt omkring Københavns Lufthavn de senere år. Fugle af den størrelse kan selvsagt forrette stor skade ved kollision med et fly. Ifølge Mogens Hansen bærer den globale opvarmning en del af skylden for det stigende antal. - Grågæssene fløj tidligere helt til Spanien for at overvintre, men nu standser mange af dem allerede, når de når til for eksempel Holland. Det betyder, at der er langt flere, der overlever år efter år, fordi de ikke er udsat for jagt fra de franske og de spanske jægere. - Bramgæs er meget tilpasningsdygtige og gode til at reproducere sig. De har fået bedre overvintrings- og yngleforhold i Europa, og de yngler nu ikke kun i Arktis, som de gjorde tidligere. Derfor er antallet af dem også støt stigende. Derudover er ringduerne, som yngler i Københavnsområdet, også et stort problem omkring lufthavnen, især når de søger føde i juli og august. 8 FLYVEVÅBNET EU-regler kan forhindre brug Rundt omkring i verden er man så småt begyndt at benytte sig af svampegræs til at øge flyvesikkerheden. - Forsøg fra fire steder i New Zealand har vist et markant fald i antallet af fugle på det græs omkring lufthavnene, som var endofyt-holdigt. Manden bag har sågar fået en pris for ideen, mens det ser ud til, at vi ender med slet ikke at kunne bruge det herhjemme, fortæller Mogens Hansen. Problemet er, at lige så snart græsset bliver brugt som en direkte afværge-foranstaltning, som det er tilfældet, når formålet er at holde fuglebestandene nede, så kan det være at betegne som et biologisk bekæmpelsesmiddel - en biocid, som det hedder i fagsproget. Får græsset påklistret denne etiket, skal det optages på EU s positivliste over biocider, inden det må bruges til dette formål. Og for at dét er muligt, skal der laves et væld af undersøgelser, analyser og dokumentation fra græsfrø-firmaernes side, hvilket de allerede har meddelt Mogens Hansen, at de ikke agter at få lavet. Det vil nemlig koste et to-cifret millionbeløb og vil ikke kunne betale sig, da beplantning omkring lufthavne er et meget lille marked. Miljøstyrelsen er ifølge Mogens Hansen i gang med at undersøge, om denne betegnelse skal klæbes på det svampeholdige græs, og med skuffelse i stemmen fortæller han, at alt tyder på, at det ender med at blive betegnet som et biocid. - Så er det slut. Ikke kun med at bruge det i Danmark, men i hele EU. Det er ærgerligt, for græsset ville virkelig være et kvantespring for flyvesikkerheden omkring lufthavnene, siger Mogens Hansen og peger på de mod-

9 TEMA: Fugle, vildt og flyvesikkerhed FOTO: ARNE V. PETERSEN, KØBENHAVNS LUFTHAVN sætningsforhold, som han betegner som groteske i hele sagen: - Græsset forekommer allerede rigt i naturen. Man bruger det fuldt lovligt på golfbaner og på sportspladser. Men lige så snart det får karakter af en afværgeforanstaltning, så får vi efter alt at dømme et nej. Man kan bare håbe, at græsserne med tiden bliver undtaget fra lovgivningen, men det er ikke den vej, vinden blæser lige nu. Så det er sat på stand-by. Må nøjes med andre skræmmemidler Mogens Hansen, Københavns Lufthavn og resten af de danske flyvepladser må altså forberede sig på indtil videre at holde fast i de sædvanlige metoder for at dæmme op for det uønskede dyreliv på og omkring lufthavne og flyvestationer. Det drejer sig for eksempel om skræmmeskud med pyroteknik-patroner, som lidt i stil med fyrværkeri har en forsinket sprængladning. Fra fugle-kontrollens køretøjer kan man også udsende fuglenes angstskrig, så de ikke bryder sig om at være der og flyver væk. Og endelig er der mulighed for hele året rundt at nedskyde og på den måde regulere dyrebestandene på lufthavnens område. I alt tolv fuldtidsansatte arbejder som bird controllers i Københavns Lufthavn. - MED GRÆSSERNE ANGRIBER VI FUGLENES FØDEKILDE, FORDI DET TILTRÆKKER LANGT FÆRRE INSEKTER OG MUS, OG GÆS VIL HELLER IKKE VIL SPISE DET FLYVEVÅBNET 9

10 HOLD 2 PÅ SICILIEN SER TILBAGE Når natten falder på bliver det rigtigt mørkt. Ikke noget med lyse sommernætter her. (Foto: Kurt Hansen) Der er travlt på linen, når flyene kommer ind efter endt mission. Teknikerne skal hurtigst muligt have besked, hvis der er noget galt med flyene, så fejlene kan afhjælpes inden næste tur. (Foto: Kurt Hansen) DETCO er på plads så ofte som muligt, når flyene tager af, og når de kommer hjem igen. (Foto: Kurt Hansen) Modtagelse af sidste del af hovedstyrken til Hold 2. (Foto: Kurt Hansen) Stille aftenstund på flightlinen med vulkanen Etna i baggrunden. (Foto: Kurt Hansen) 10 FLYVEVÅBNET DETCO Hold 2 får her overrakt kommandofanen fra Hold 1. (Foto: Kurt Hansen) Hold 1 havde forberedt lækker grill-mad, da Hold 2 ankom. Dejlig modtagelse. (Foto: Kurt Hansen)

11 Se video fra Hold 2 på YouTube. Brug 2D-koden - se hvordan på side 2 Efter en lidt turbulent start kan Hold 2 nu se en ende på udsendelsen til Naval Air Station Sigonella på Sicilien. Holdet har været af sted i tre begivenhedsrige måneder. F-16 Sigonella Hold 2 AF KURT HANSEN, PRESSEOFFICER, F-16 SIGONELLA HOLD 2 Da chefen for Hold 2, oberst Lars Smedegaard Kjøller (MAR), briefede holdets personel kort inden afgang, var det med en overraskelse i ærmet: Udsendelsen ville blive på tre måneder og ikke på otte uger, som de fleste ellers havde indstillet sig på. Så der blev meget stille i salen. En ny situation skulle drøftes i de små hjem. Spørgsmålene var mange og blev besvaret efter bedste evne. Flere fik lovning på en fleksibel udskiftning, ferie ville blive erstattet efter gældende regler og så videre. Lang de fleste problemer blev løst kort efter, men enkelte hængepartier er først blevet løst under udsendelsen. Men 19. april kunne holdet så lette fra Billund med kurs mod Sicilien. Hold 1, som var blevet udsendt med ekstremt kort varsel, skulle afløses efter en meget travl periode. Hold 2 blev utrolig godt modtaget med dejlig grill-mad og relevante briefings og var derfor hurtigt klar til at overtage opgaven med at stille fire fly til rådighed for koalitionen. Arbejdsrutiner og indkvartering I princippet skal detachementet være klar døgnet rundt til at løse de opgaver, NATO stiller, og de fleste på holdet arbejder i 12-timers skift, hvor der så byttes efter 14 dage. Ved disse skift fremkommer der en dag, hvor der ikke flyves. Og det giver holdet mulighed for lidt adspredelse. Det kan være at komme lidt ud af lejren på en velfærdstur eller at tage ud og smage lidt af den lokale mad eller bare slappe af. Disse dage - som folkene så rigeligt fortjener - ser personellet frem til. Især når chefen dispenserer fra det generelle alkoholforbud og giver tilladelse til at smage det lokale øl eller vin, dog altid i meget begrænsede mængder. Indkvartering har også været et meget omtalt emne blandet personellet. Den hurtige afgang for Hold 1, hvor de første forlod Skrydstrup fredag den 18. marts om aftenen og - dengang - ikke kendte den endelige destination, var årsagen til, at der ikke var forberedt noget omkring de praktiske forhold. Heller ikke indkvartering. Så eneste mulighed var hoteller. Efterfølgende blev hele Hold 1 dog indkvarteret på basen, efterhånden som der blev plads, og Hold 2 kunne dermed overtage kvartererne efter dem. Personellet syntes godt nok, at der var knebent med plads med - for de flestes vedkommende - to mand på små værelser; men alle protester forstummede, da amerikanerne begyndte at bygge en teltlejr. Der gik rigtig mange rygter om det lille projekt. Det viste sig, at amerikanerne har planlagt en tiltrængt renovering af deres udlejningsfaciliteter, og med over 500 koalitions-soldater på basen er teltlejren den eneste alternative mulighed. Teltene er blevet fordelt mellem deltagerlandene. Resultatet er, at omkring 25 danskere skal flytte i telt på en dato, der endnu ikke er fastlagt. Formentlig i begyndelsen af juli. Det er ikke noget, der ses frem til, men heller ikke noget, detachementet kan ændre på. Og mange af de unge har allerede meldt sig frivilligt. Bedre arbejds- og velfærdsområder Hold 2 har i perioden udbedret arbejdsarealer og velfærdsområder betragteligt. Ved ankomst skulle feltpræsten, lægen, militærpolitiet, sikkerhedsofficeren og presseofficeren deles om tre stole og et par kasser i en 20-fods container. Det er nu meget bedre. Lægen har fået egen klinik, og præsten, sikkerhedsofficeren og presseofficeren er flyttet sammen med chefen, så nu har militærpolitiet containeren for sig selv. Der er også etableret køkken, som personellet kan benytte, hvis der ikke er mulighed for at frekventere enten det amerikanske eller det italienske cafeteria. Mange er blevet lidt trætte af cafeteriamad efter 8-10 uger, så vores eget køkken er et hit. Velfærdsområdet, som vi overtog fra Hold 1, var nærmest bygget op omkring nogle gamle missil-kasser i et gammelt værksted, men de er nu blevet fjernet, hvilket har givet mere plads. Så nu er der fjernsyn med danske kanaler, video-biograf, internet-cafe og flere forskellige spil i lokalet. Det bliver benyttet rigtig meget, da der ofte er mellem tre og fem timer fra take-off til landing og ikke nødvendigvis arbejde til hele perioden. Hjem igen Operationsmæssigt fandt holdet hurtigt ind i en rytme, men da frekvensen af diverse reparationer på flyene ikke kan forudses, kan arbejdsbyrden blive ulige fordelt mellem folkene på dag- og nathold. Det er en kendt problematik, som ledelsen forsøger at afhjælpe, men det vil nok aldrig helt lykkes. Personellet på Hold 2 er ved bladets udgivelsestidspunkt vendt hjem til familie, kærester og venner. Det kunne de gøre med oprejst pande og i visheden om, at de har været med til at gøre en forskel til gavn for Libyens civile befolkning. FLYVEVÅBNET 11

12 Det er ikke kun på Sicilien, udsendte flyvere deltager i Libyen-missionen. Også til missionens operationscenter er et hold danskere udsendt. Med en militærjurist og en såkaldt red card holder i spidsen er de med til at vurdere og sørge for, at danske præcisionsbomber kun bruges mod legitime mål. AF THORBJØRN FORSBERG FAKTA Ud over chefen, som også er red card holder, består holdet i CAOC5 af: To repræsentanter for F-16 enheden på Sicilien, som står for al koordination mellem CAOC en og F-16 Sigonella, f.eks. angående lufttankning og støtte fra specialfly. En efterretningsofficer, fficer, hvis opgave det er at samle efterretninger og under- støtte efterretningsfolkene hos F-16 enheden. En anden vigtig egenskab er at skabe personlige relationer til andre landes efterretningsfolk og dele oplysnin- ger med dem. En ATO-planner, der står for langsigtet planlægning og koordination med F-16 enheden. (ATO = Air Tasking Order) r En militærjurist, som er chefens vigtigste igst rådgiver og også skal kunne være djævelens advokat omkring vurdering af målene. e. Han skal også kende alle de relevante bestemmelser omkring magtanvendelse og mandat på rygraden. ALLE MÅL I LIBYEN GRANSKES GRUNDIGT 12 FLYVEVÅBNET

13 Da bilerne med de seks folk fra Flyvevåbnet når Ramstein Air Base i Tyskland den 20. marts klokken 7.15, er stemningen spændt. Kampagnen for at beskytte Libyens civilbefolkning er allerede i gang, og som kollegerne i F-16 enheden på Sicilien er også det lille team sendt af sted med ganske kort varsel uden at kende ret meget til opgaven. De ved blot, at de skal godkende Flyvevåbnets missioner over Libyen. - Ti minutter efter at vi ankom til Ramstein, stod vi i operationsrummet i 603 AOC (Air Operations Centre), som er bemandet af amerikanere, fortæller Michael med flyvernavnet BIT, der er oberstløjtnant og F-16 pilot, og som i de første tre måneder var chef for det lille danske hold. Han havde også rollen som red card holder. - Den første, jeg talte med, anede ikke, hvad en red card holder er, og måtte kalde på sin chef. Centerets mandskab var dygtigt og vant til at køre operationer, men de var ikke vant til at køre dem i NATO-regi med flere lande, som hver især har noget at sige. Derfor måtte vi udarbejde nogle procedurer for det i løbet af de første dage. I sin funktion som red card holder var det BIT s opgave at sætte sig ind i alle de mål, som danske fly kunne blive indsat imod i Libyen. Sammen med militærjuristen vurderede han, om det var legitime mål i forhold til krigens love, FN Resolution 1973, NATO s regler for magtanvendelse samt danske bestemmelser. Han vurderede også, hvorvidt det var nødvendige mål rent militær-strategisk. Endelig så han på risikoen for utilsigtede skadevirkninger, såkaldt collateral damage, på civile personer eller ejendom. Hvis den endelige vurdering stred imod et af kriterierne, kunne BIT smide det røde kort (red card = rødt kort) og forhindre, at danske fly blev indsat mod bestemte mål. Hvor mange gange, det er sket, vil han ikke ud med. Han fortæller dog, at han har været med til at analysere og vurdere et sted mellem 850 og 900 mål. To forskellige måltyper Da NATO overtog ledelsen af missionen fra amerikanerne, flyttede BIT og hans team arbejdet til CAOC5 (Combined Air Operations Centre 5) i norditalienske Poggio Renatico. Ud over en indkøringsperiode ændrede det dog ikke væsentligt på holdets arbejde. Generelt set har danske fly været indsat mod to typer mål: faste installationer som ammunitionsdepoter og kommando- og kontrolfaciliteter samt mobile mål som raketkastere, kampvogne og missilaffyringsramper. Uanset typen skulle BIT godkende hvert enkelt mål, og det betød, at han altid var til stede i operationsrummet sammen med sin vigtigste rådgiver, militærjuristen, når danske fly var på vingerne. Ofte i mange timer i træk. Hvis flyene søgte efter mobile mål eller deres mission blev ændret i sidste øjeblik skulle BIT være der for at godkende eller afvise eventuelle nye mål. - Især når det drejer sig om mobile mål, er der kontakt mellem operationsrummet og piloten i cockpittet, som kan se, hvad der sker på jorden. Piloten er også med til at vurdere, om en bombe kan kastes eller ej. Den proces er blevet meget effektiv, efterhånden som vi er kommet ind i missionen, og hvor det i begyndelsen tog et stykke tid at få identificere et mål med sikkerhed, tager det nu omkring fem minutter, fortæller BIT og understreger, at det skyldes mere effektive arbejdsgange og ikke kompromis med grundigheden. Anerkendelse og lobbyisme Under opholdene i de to operationsrum har BIT på Flyvevåbnets vegne høstet megen ros for den danske indsats fra både amerikanske generaler og repræsentanter fra andre bidragende lande. - I starten var vi bare endnu en nation, og ingen vidste rigtig, hvad danskerne kunne. Men vi fik hurtigt ry for at være både pålidelige, fleksible og effektive, fordi vi leverede varen, ikke kun som planlagt men også når der var ekstra behov for det, siger BIT, som også udtrykker stor beundring for folkenes arbejde på Sigonella-basen på Sicilien. At man fra operationsledelsens side fik øjnene op for danskernes kunnen, skyldes også et intenst lobby-arbejde i AOC ens og CAOC ens gange. - De personlige relationer til både cheferne og kollegerne fra de andre lande betyder utroligt meget. Ved at vise, at man repræsenterer en professionel enhed, har styr på sagerne, og ikke er bange for at stå ved sine holdninger, får man respekt og indflydelse, forklarer BIT, som heller ikke holdt sig fra venskabelig snak med den tre-stjernede general, der var chef for luftkampagnen og samtidig fremlagde sin dagsorden. - Man skal respektere hierarkiet, men ikke være bange for det. Man bliver mere respekteret ved at være fremme i skoene end ved at sidde og gemme sig, påpeger BIT. Et kæmpe ansvar BIT kom tilbage til Danmark den 27. juni og er ikke i tvivl om, at udsendelsen har været den mest udfordrende oplevelse, han har haft i Flyvevåbnet også inklusiv pilotuddannelsen og hans første F-16 tur. Der gik dog lige et døgn på Ramstein-basen, inden hans rolle gik helt op for ham. - På dag 2 gik det for alvor op for mig, at alt ansvaret for at godkende mål hvilede på mig. Ikke hjemme i Flyvertaktisk Kommando, ikke hos en gruppe, men på mig alene! Det fik lige min puls til at stige til 200, da jeg indså det, siger BIT med et alvorligt smil. Han tilføjer: - Operationstempoet har været ekstremt højt, og på to dage smed danske fly flere præcisionsbomber end under hele missionen på Balkan. Det er jo et kæmpe ansvar at træffe de beslutninger, og vi har virkelig gjort os umage for at leve op til det ansvar. Vi gør vores yderste for ikke at fejle. BIT skal efter sin ferie tilbage til Italien og afløse i en uge. Der er nemlig kun to danske officerer, der er udpegede til at holde det røde kort. Efter planen skal han igen bestride posten som red card holder fra slutningen af september indtil midten af december. FLYVEVÅBNET 13

14 CHALLENGER KØRES I STILLING TIL PIRATJAGT FOTO: SØVÆRNET Selvom Challenger-flyene primært gennemfører VIP-flyvninger, fiskeriinspektion og miljøovervågning, så ligger rollen som piratjæger lige til højrebenet. Opgaven som langtrækkende maritimt overvågningsfly kan nemlig uden de store krumspring udføres under varmere himmelstrøg, hvor enorme arealer skal overvåges for at sikre skibstrafikken. AF RUNE DYRHOLM Efterhånden som den piratplagede Adenbugt ved Afrikas Horn er dækket godt ind af både NATOs operation Ocean Shield og krigsskibe og fly fra en række andre nationer, rykker piraterne ud mod nye jagtmarker. Ud på Det Indiske Ocean, hvor der er meget langt imellem de beskyttende krigsskibe. En mulig løsning på den udvikling er at sende en CL-604 Challenger til Det Indiske Ocean. Her kan flyets rolle som maritimt overvågningsfly udnyttes til at øge effekten af de skibe og maritime helikoptere, som kæmper med at holde piraterne stangen. Platform til efterretningsindhentning De maritime overvågningsflys åbenlyse svaghed er, at de ikke umiddelbart er i stand til at afværge et igangværende angreb. Men flyet kan levere en effektiv overvågning og udpege interessante mål for de sejlende enheder, og det kan hurtigt levere opdaterede informationer om identificerede piraters aktiviteter. Challengers kameraer og øvrige sensorer er gode nok til, at det kan observere i sikker afstand i forhold til beskydning fra piraterne; en afstand, som også betyder, at piraterne ikke nødvendigvis er klar over, at de bliver observeret. kunne beskytte sig selv. Derfor er det slet ikke nok bare at kigge efter våben og brændstof. Men det er også netop dér, flyet har sin værdi. Fra fly har man i høj grad mulighed for at kigge ned på dækket, for at se om nogen af de mere karakteristiske værktøjer til pirateri er til stede. Det kan være tunge maskingeværer, raketstyr, entringsstiger eller ekstra småbåde. - Flyet kan hurtigt afsøge meget store arealer og undersøge mange både, og det har stor værdi i et område, som er flere gange større end hele Europa, forklarer Bent Jørgensen. - Langt hen ad vejen er det den samme opgave, der skal løses dernede, som besætningerne på vores tre Challenger-fly er vant til at udføre i især Nordatlanten, nemlig at holde øje med, hvad der sker på havet, og rapportere det hjem, forklarer seniorsergent Bent Jørgensen fra Air Transport Wing Aalborg. Egentlig er han specialist i havmiljøovervågning, men netop nu er han i gang med at planlægge, hvordan en Challenger kan operere som piratjæger. Men uagtet de højteknologiske hjælpemidler bliver en af de største udfordringer for besætningen på flyet alligevel at udskille piraterne fra alle de andre på havet, forklarer Bent Jørgensen; - Vi ved, at pirater typisk har tønder med ekstra brændstof og et par AK47 med ombord. Problemet er bare, at det har mange af dem med fredelige hensigter også. Normalbilledet i den region er, at man er bevæbnet for at FAKTA Hvis det bliver besluttet at sende en Challenger af sted på piratjagt, vil det formentlig skulle operere ud fra enten Indien eller Seychellerne i de perioder, hvor Søværnet ikke er til stede med et skib. På den måde vil Danmark kontinuerligt deltage i sikringen af skibstrafikken i de piratplagede områder. 14 FLYVEVÅBNET VÅBNET

15 Det er ikke kun i biograferne og hjemme i tv-stuerne, at billeder i tre dimensioner har vundet indpas. Også i Flyvertaktisk Kommandos fotorekognoscerings-tjeneste er indhentning af egne digitale luftfotos i 3D en relativt ny mulighed, som er meget nyttig. AF RUNE DYRHOLM DIGITALE Alting bliver nemmere at skelne, når det er i 3D. Ved luftfotos betyder det, at der er dybde i billedet, og at det er meget nemmere at overskue de store mængder information og at isolere de interessante objekter på det enkelte billede. Det fortæller Michael Larsen, som netop er kommet hjem efter en tur som fototyder i Afghanistan. Selvom 3D-billeder langt fra er en ny opfindelse, og slet ikke inden for fotorekognoscering, så betyder overgangen til digitale billeder frem for de nu skrottede vådfilm en række nye muligheder for elektronisk efterbehandling. - Netop fordi billederne er digitale og har en lang række data fra optagelsesøjeblikket indlejret de såkaldte metadata kan vi for eksempel få beregnet højdekurver og med ganske stor præcision få at vide, hvor høj en bygning, en mur eller et andet objekt er. Det er meget anvendeligt til at planlægge for eksempel ruter gennem terrænet og 3D-LUFTFOTOS GIVER NYE MULIGHEDER til at give det bedst mulige grundlag for, hvordan man skal angribe et givent mål, fortæller Michael Larsen. En anden stor fordel ved de digitale fotos er, at det praktiske arbejde og håndtering af billederne - sammenlignet med tidligere tiders analoge teknologi -er blevet markant kortere. Omvendt betyder de mange digitale muligheder og de store mængder tilgængelige data også, at det er vigtigt at kunne overskue informationsmængden og kun forholde sig til det nødvendige for den givne opgave. Ellers drukner man så at sige i data. Også muligheder for civile Selvom de danske foto-rekognoscerings-fly fra Fighter Wing Skrydstrup jævnligt leverer luftfotos til civile danske myndigheder og offentlige institutioner i forbindelse med for eksempel større anlægsarbejder eller arkæologiske udgravninger, så er 3D billeder ikke blevet efterspurgt i den sammenhæng endnu. - Det hænger muligvis sammen med, at vores civile kunder ikke nødvendigvis kender til eller har behov for mulighederne ved 3D endnu, vurderer Michael Larsen. Han regner med, at efterhånden som udstyret til at vise 3D-billederne bliver billigere og mere udbredt, vil muligheden for, at offentlige instanser kan rekvirere 3D-billeder til civile formål også blive udnyttet. De civile 3D-skærme til hjemmebiografen eller computeren kan nemlig uden videre bruges til at se 3D-billeder taget fra F-16. Dermed er det ikke længere forbundet med en meget kostbar investering at bruge mulighederne for at få en tredje dimension med i luftbillederne. FAKTA F-16 tager sine 3D billeder på en anden måde end de fleste andre systemer. Hvor det typisk er to let forskudte kameraer, der tager et billede samtidig, bruger F-16 kun et enkelt kamera. Det udnytter den omstændighed, at flyet bevæger sig enormt hurtigt til at få taget billeder af det samme område med den nødvendige forskydning i vinkel. Faktisk ville det slet ikke være muligt at bruge den normale teknik med to kameraer; for at opnå 3D virkning i luftfotos skal afstanden mellem punkterne, hvor de to billeder bliver taget, nemlig være så stor, at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre med almindelige 3D-kameraer, aer, som bruges til at optage f.eks. spillefilm. (Grafisk illustration) FLYVEVÅBNET 15

16 Thunderjet bragte Danmark ind i jetalderen Det danske flyvevåben har aldrig haft så mange fly af samme type at råde over som i 1950 ernes og 60 ernes Thunderjet-æra. I alt 244 Republic F-84 Thunderjet blev det til, og den 28. august er det 60 år siden, at de første af disse fly blev leveret til Danmark. AF BENT AALBÆK-NIELSEN, FLYVEVÅBNETS HISTORISKE SAMLING (FLYHIS) ordenjetten var ikke Flyvevåbnets første jettype, men det var helt klart den flytype, der for alvor bragte Danmark med ind i jetalderen. For hele Vesteuropa gjaldt det, at landenes forsvar fortsat led under virkningerne af anden verdenskrig, og at der manglede økonomi til en genopbygning. Korea-krigens udbrud i 1950 havde skabt uro i verden, og spændingen mellem Øst og Vest øgedes næsten dag for dag. Den Kolde Krig var en realitet. På den baggrund besluttede den amerikanske regering at træde til med en massiv våbenhjælp til de vesteuropæiske allierede. Og som ét blandt flere led i denne hjælp valgte man at levere et stort antal af en forholdsvis billig jagerbomber, som dengang netop var sat i produktion. Det betød, at stort set samtlige NATOlande kom til at flyve F-84 Thunderjet i 50 erne, og også andre amerikansksindede lande som Thailand og Taiwan benyttede Thunderjet til opstart af deres luftvåben. Det samme gjaldt i øvrigt Iran, der dengang var USA s allierede. Allerede i 1944 begyndte den amerikanske flyfabrik Republic Aviation Corp. på konstruktionen af den nye énsædede jetdrevne jagerbomber, som fik betegnelsen XP-84. I februar 1946 var man klar til den første flyvning, men de første produktionsudgaver vakte ikke udelt tilfredshed i det amerikanske flyvevåben. Det var først med G-udgaven, at der kunne leveres et virkelig anvendeligt fly, og da denne udgaves debut faldt nogenlunde sammen med udbruddet af Korea-krigen, var der grundlag for en masseproduktion. Netop F-84G blev da også amerikanernes vigtigste flytype under denne krig, hvor der blev fløjet mere end missioner med typen. Det var da også i rollen som Republic XP-84 blev grundlaget for Thunderjet/ Thunderstreak/Thunderflash-familien af jetdrevne jagerbomber- og rekognosceringsfly, som blev de nok mest betydningsfulde kampfly gennem de to første årtier efter anden verdenskrig. (Foto: FLYHIS) 2. Det amerikanske opvisningshold The Skyblazers gav en imponerende opvisning. (Foto: FLYHIS) 3. En stor del af de nye F-84G kom med skib til København og blev bugseret gennem gaderne til klargøring hos SAS i Kastrup. (Foto: FLYHIS) 4. Fra overdragelsen af de første F-84E i Kastrup Lufthavn den 28. august (Foto: FLYHIS) 5. Eskadrillens samlede mandskab. (Foto: FLYHIS) 6. F-84G kunne medføre flere forskellige former for bomber og raketter. (Foto: FLYHIS) FLYVEVÅBNET VÅB ET

17 bombefly, at F-84 høstede sine laurbær. I luftkamp kunne den ikke hamle op med modstandernes nyudviklede, sovjetiskbyggede MiG-15 jagere. Alt i alt blev der bygget ikke færre end F-84 ere, og af dem var de af G-udgaven. De danske Tordenjetter Der var feststemning i Kastrup Lufthavn den 28. august Et militært orkester og et æreskompagni var opstillet. En efter en ankom en stribe honoratiores samt den øverste chef for de allierede styrker i Europa, general Dwight D. Eisenhower. Den officielle overdragelse af de første F-84 ere til det danske flyvevåben blev foretaget af chefen for den amerikanske militærmission i Danmark, general Snavely. Det var 6 stk. F-84E, som nogle dage tidligere var sejlet til Glasgow og klargjort dér, inden de på rekordtid 74 minutter blev fløjet til Kastrup af amerikanske piloter. Som et højdepunkt i forbindelse med overdragelsesceremonien gav det amerikanske opvisningshold The Skyblazers en imponerende opvisning i formationsflyvning med F-84G Thunderjets. De 6 F-84E, som blev overdraget ved ceremonien i Kastrup, var de eneste, som det danske flyvevåben modtog af denne udgave. I de følgende år fra 1952 til 1957 fulgte i alt 238 fly, som alle var af G-udgaven. Af dem var de 138 nye, mens de øvrige var brugte. En stor del af flyene blev leveret ad søvejen og derefter klargjort hos SAS i Kastrup. Andre blev fløjet hertil af amerikanske færgepiloter via Grønland og Island. Endelig blev en del leveret fra Holland og Belgien i takt med, at de udgik af tjeneste i disse lande. De mange fly skabte naturligvis et behov for uddannelse af et stort antal piloter. Hovedparten af denne uddannelse foregik i USA som et led i våbenhjælpsprogrammet og altså uden udgift for de danske skatteydere. Og i takt med, at disse nyuddannede piloter kom tilbage til Danmark, blev der oprettet et større antal nye eskadriller: 725, 726, 727, 728, 729 og 730. Mange havarier Som nævnt fik Flyvevåbnet gennem årene leveret i alt 244 F-84E/G. Men på intet tidspunkt var der mere end 190 fly af typen i tjeneste samtidig. En af årsagerne til det var et meget stort antal havarier. I årene var Flyvevåbnet således udsat for 79 totalhavarier, som resulterede i 62 omkomne. Langt den overvejende del af disse ulykker var med F-84G. Men Tordenjetten havde mange fortrin. Den var let at flyve ved de fleste hastigheder, men kom den op i nærheden af dens max. hastighed på Mach 0.82, mistede rorfladerne dog meget af deres virkning. Den var også en stabil skydeplatform, og en praktisk anordning gjorde det muligt for piloten at tage ladegreb på maskingeværerne, hvis der opstod funktioneringsfejl under flyvning. Til det formål var F-84G forsynet med en hydraulisk luftkompressor oppe i dykbremsebrønden, som kunne levere trykluft til brug for et sådant ladegreb. Et mindre antal F-84G blev anvendt af fotoflighten på Flyvestation Karup under betegnelsen RF-84G. Til det formål blev de udstyret med kameraer dels i bunden af kroppen og dels i den venstre af to tiptanke, som egentlig var beregnet for T-33. Ni fly blev i modificeret til anvendelse som målfly i forbindelse med F-86D eskadrillernes interceptionstræning, og nogle få andre fik opgaven med målslæb. Bortset fra nogle få fly, som anvendtes i Stationsflighten på Flyvestation Karup indtil januar 1962, så udgik F-84G af Flyvevåbnet i løbet af 1961 og blev afløst af F-100 Super Sabre. I løbet af de cirka 10 år, hvor F-84E/G dermed havde været i tjeneste i Flyvevåbnet, blev der i alt fløjet timer. 7 FAKTA DATA FOR F-84E/G: (Tallene i parentes gælder for F-84E) Type: Jagerbomber Producent: Republic Aviation Corp., USA Motor: Allison J-35-A-29 ( A-17) på kg (2.270 kg) trykkraft Spændvidde: 11,09 m uden tiptanke Længde: 3,84 m Tomvægt: kg (5.200 kg) Fuldvægt: kg ( kg) Max hast. 974 km/t Mach 0,82 Marchhast: 777 km/t Rækkevidde: km Tophøjde: m Besætning: 1 Bevæbning: 6 stk. 12,7 mm Colt-Browning maskingeværer. Div. bomber og ustyrede raketter Tordenjettens motor hørte ikke til blandt de kraftigste. Derfor blev der eksperimenteret med muligheden for at anvende JATO (Jet Assistance Take Off). (Foto: FLYHIS) 8. Våbendemonstration i Jægerspris. Dengang benyttede man endnu napalm. (Foto: FLYHIS) 9. Der var rigtig mange havarier med F-84G. Alene på Flyvevåbnets såkaldte sorte lørdag den 25. januar 1958 var om formiddagen sendt 37 fly i luften fra FSN Karup, da en pludseligt opstået rimtåge gjorde visuel landing umulig, og landingsradaren blev eneste mulighed for at lande på Karup. Brændstofsituationen var kritisk, og inden for 40 minutter forulykkede 4 fly og det var billigt sluppet, for heldigvis kom ingen af piloterne til skade. (Foto: FLYHIS) FLYVEVÅBNET VÅ E 17

18 Krigen starter med papirflyverne Når en øvelse som AGOEX Air to Ground Operations Exercise - bliver gennemført, er det kulminationen på et planlægningsarbejde, der er startet lang tid i forvejen, og hvor ændringer opstår i sidste øjeblik. AF LOUISE JUEL BROCH I to uger i juni genlød den jyske himmel af jagerfly, helikoptere og transportfly, som trænede intensivt med Hæren i et scenarie, hvor store dele af Jylland skulle forestille Afghanistan, og hvor Taleban kontrollerede alt undtagen landsbyen Aars i Himmerland. Sammen med Hæren skulle Flyvevåbnet genvinde kontrollen over Jylland, og det gik ikke stille for sig. Træning i samarbejde Inden kampen gik i gang, foregik en helt anden krig, nemlig den, som papirflyveren udkæmper for at få tegnebrættet til at stå mål med virkeligheden. Papirflyveren er i dette tilfælde major Jon Sommer, der er overordnet ansvarlig for hele Flyvevåbnets del af AGOEX. Øvelsen skal træne samarbejdet mellem Hæren og Flyvevåbnet, for støtte fra luften er noget af det, soldaterne bruger meget på de internationale missioner. Støtten kan bestå af så forskellige ting som for eksempel ildstøtte, indsættelse af tropper, evakuering af sårede og observation fra luften. Alle områderne kræver, at kommunikationen fungerer, så alle er på plads på rette tid og sted. Flyvevåbnets eget udbytte For at få mest muligt ud af øvelsen starter Flyvertaktisk Kommando planlægningsarbejdet med at forfatte et dokument, som beskriver Flyvevåbnets overordnede mål for øvelsen. I år var et af disse mål at træne samspillet med NATO s kommandostruktur. - Samarbejdet med NATO og den kommandovej, som en indsættelse af fly skal følge, er ikke noget, som Flyvevåbnets medarbejdere støder på så tit. Derfor bliver selve flyvningen i øvelsen det kendte, mens papirdelen og alt det formelle er det nye og svære, fortæller Jon Sommer. Blandt dem, som særligt skulle have glæde af NATO-delen i øvelsen, var Air Control Wings mobile radar, MACC, som brugte øvelsen som forberedelse til dens planlagte udsendelse til Afghanistan i Tidligere på året havde den mobile radar været på vej til en lignende stor øvelse i Frankrig, som blev aflyst på grund af begivenhederne i Libyen, og AGOEX var dermed sidste chance for træning i et stort øvelses set-up inden afgang til Afghanistan. - Det er ikke sådan, at den mobile radar ikke ville blive sendt af sted, hvis ikke de fik NATOdelen med i øvelsen, men de ville være væsentligt dårligere forberedt, mener Jon Sommer. Læs mere om den mobile radar på side 34. Det muliges kunst Omtrent seks måneder før øvelsen går i gang, mødes alle involverede til en IPC Initial Planning Conference. - Her laver vi en forventningsafstemning i forhold til hinanden, fortæller Jon Sommer og forklarer, at planlægningen af sådan en øvelse tit er et spørgsmål om det muliges kunst hvor mange fly er der til rådighed? Hvor mange medarbejdere? Og hvordan hænger det sammen med, hvad man gerne vil træne? Herefter går alle hver til sit og planlægger inden for eget regi, inden de igen mødes til en MPC Main Planning Conference. Her bliver alting endeligt aftalt og sat på plads, og så er øvelsesplanlægningen faktisk færdig. Alligevel afholdes til allersidst en FCC - Final Coordination Conference. - Bare for at se, om alle nu faktisk mener det, de siger, smiler Jon Sommer lettere ironisk, for i år har der været massive ændringer i sidste øjeblik. Det skyldes i høj grad Libyen-missionen. Fighter Wing Skrydstrups deltagelse betød en reduktion i antallet af kampfly i øvelsen fra ti til seks, og NATO s CAOC (Combined Air Operations Centre) i Finderup var også pludselig ude af øvelsen. Det betød, at hele papirdelen, hvor Flyvevåbnet skulle træne i at gebærde sig inden for rammerne af NATO s struktur, pludselig var forsvundet. - Vi kunne godt gennemføre øvelsen rent flyvemæssigt uden CAOC en, men så ville Flyvevåbnets samlede udbytte af øvelsen være meget ringe, fortæller Jon Sommer, som derfor er lettet over, at det alligevel lykkedes at få kommandodelen med i øvelsen. Improvisationens kunst Det skete i bedste teaterstil ved hjælp af stand-ins. 18 FLYVEVÅBNET

19 Expeditionary Air Staff bemandede øvelsens operationscenter - og løste de opgaver, som ellers ville have ligget i CAOC Finderup. (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste) Expeditionary Air Staff med major Steen Rode- Møller i spidsen påtog sig nemlig NATO s rolle i øvelsen oven i stabens egne opgaver. Steen Rode-Møller har selv arbejdet i CAOC en tidligere og kender derfor opgaverne, som blandt andet er at forfatte de såkaldte SPINS, SPecial INStructions. SPINS fortæller ned til mindste detalje, hvordan man rekvirerer fly, hvordan missionerne udføres, hvilke radiofrekvenser der anvendes og mange andre ting, og det er et digert værk, som det tog Steen Rode-Møller ganske lang tid at lave. - Til gengæld har vi nu et materiale klar, som vi også kan bruge til øvelse Night Hawk senere på året, forklarer han. Blandt CAOC ens øvrige funktioner var at bemande det operationscenter, hvorfra blandt andet ATO (air tasking order) og ACO (air coordinations order) udgår. Den slags er arbejde for specialister, men Steen Rode-Møller kendte heldigvis en flok mennesker fra sin egen tid i CAOC en, som kunne disse ting. Udfordringen bestod i at få dem alle samlet igen, nu hvor de hver især var spredt i nye job rundt i Flyvevåbnet. - Der var ingen af dem, som ikke ville være med, men der var da lidt chefer rundt omkring, som slog sig i tøjret, og det er jo også fuldt forståeligt, siger Steen Rode-Møller, som alligevel fik overtalt de skeptiske chefer til at låne deres medarbejdere ud. Dermed lykkedes det trods alt at komme i mål med et af de vigtigste formål med øvelsen, og den endte med at være rigtig god, fortæller Jon Sommer. - Det er øvelsesledelsens indtryk, at vores enheder såvel som de enheder, vi har støttet, har fået et stort udbytte af øvelsen, fastslår han. AGOEX havde deltagelse af både Flyvevåbnet, forward air controllers fra Hæren, Jægerkorpset og Frømandskorpset. Se videoer fra AGOEX på YouTube. Brug 2D-koden - se hvordan på side 2 Der øves MERT (Medical Evacuation Response Team) Hercules laver airdrop AS-550 Fennec blev brugt til overvågning under AGOEX. Her ses helikopterens avancerede kameraudstyr. (Foto: Michael Christiansen) FLYVEVÅBNET 19

20 - DET HANDLER OM AT LÆRE Air Transport Wing er begyndt på et stort efteruddannelsesprogram med støtte fra statslige midler. Dem kan andre enheder også få del i. AF ANN LORETT FINCH, AIR TRANSPORT WING For at styrke den fleksible lufttransportkapacitet har Air Transport Wing (ATW) startet et stort efteruddannelsesprogram op. Programmet blev søsat sidste år på baggrund af en rapport, der fastslog, at wingen med fordel kunne give ledere og medarbejdere nye værktøjer til ledelse og samarbejde. Premiereløjtnant Lasse Bentsen fra C130 hangaren foran en af de tavler, han og medarbejderne bruger til at holde styr på de gode ideer, som kan gøre arbejdet nemmere, hurtigere og sjovere. (Foto: ATW) Chefsergent Morten Isaksen overvejer værdistrømmene på wingens forsyninger: Hvad tilfører værdi for kunderne? Forsyningens kunder er bl.a. de mange flymekanikere, som henter reservedele og forbrugsgods. (Foto: ATW) I Flyvevåbnet er der traditionelt fokus på ordentlighed og ryddelighed. Dette fokus fastholdes og videreudvikles ved uddannelserne. Her er det flymekaniker Benny Larsen fra C-130 motorværksted, som har orden på værktøjet. (Foto: ATW) - Foreløbig har vi i vores afdeling haft to medarbejdere af sted, og de har meldt positivt tilbage. Jeg synes, at folk er positive over for det her projekt, og de vil gerne tage imod. Så vi er startet i det små, vi øver os og kan altid forbedre det, siger Morten Isaksen, chefsergent i Maintenance-logistiksektionen. Programmet er sammensat af medarbejdere, organisationsrepræsentanter, ledelse og et eksternt konsulentfirma med økonomisk støtte fra wingen selv samt fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. Meningen er at give ATW s medarbejdere et løft inden for især de tekniske ledelsesmæssige færdigheder. Derfor faldt valget på at give efteruddannelse i LEAN. LEAN handler kort fortalt om hele tiden at finde på bedre måder at gøre tingene på; for eksempel at have de ting, man bruger, inden for rækkevidde og at rydde op, så ens arbejdsområde er overskueligt. Det handler også om at få øje på og fastholde de gode ideer, som gør arbejdet nemmere, hurtigere og sjovere. Det passer også ind i Flyvevåbnets principper om kvalitetsledelse. - Vi ser det ikke som en revolution, men som en evolution, forklarer Morten Isaksen, som fra begyndelsen har talt meget med sine medarbejdere om det. - Medarbejderne får kompetencerne, og de er med hele vejen. Det handler om at lære og tale om det, så vi bliver enige om, hvordan vi kan bruge det. Uddannelsen giver den fælles forståelse. Han peger også på det positive i, at ledelsen har overladt kvalitetsudviklingsprojekterne til medarbejderne. - Det er vigtigt, for LEAN er i høj grad styret fra bunden og op. Det er nok den rigtige måde at få og fastholde de gode og brugbare ideer på, siger Morten Isaksen. Foreløbig har 43 ledere og mellemledere fra ATW fået et otte-dages kursus i LEAN i praksis med efterfølgende eksamen, og 140 medarbejdere har fået et to dages kursus i systematisk problemløsning. FAKTA SØG SELV! Der kan stadig søges midler til lignende projekter ved Statens Center for Kompetenceudvikling. Specielt støttes projekter, som: gør arbejdspladsen bedre til at arbejde med kompetenceudvikling udvikler arbejdspladsens kreativitet og innovationsevne har fokus på, at arbejdspladsen udvikler gode rammer for læring og teamudvikling Har du ideer til nye projekter, er du velkommen til at kontakte Maria C. Ø. Pedersen fra HR-afdelingen i Flyvertaktisk Kommando. Hun er sagsbehandler på området. 20 FLYVEVÅBNET

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation? Får du nok ud

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?

Læs mere

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!!

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!! Sidst i maj spurgte HIS om jeg ville skrive et lille Flyvevåben indlæg til LISBON Association og jeg spurgte kækt hvad terminen var. Senest med udgangen af juni var svaret. Det var jo i så god tid, at

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Mødereferat. Mødeleder:

Mødereferat. Mødeleder: Mødereferat Mødeformål: Dansk Fuglekollisionskomité, møde 74 Sted: Trafikstyrelsen Mødedato og tid: Tirsdag den 24. maj 2011, kl. 10.15 Journal nr.: Deltagere: Mogens Hansen, KLH Kim Skriver, DANSAM Jens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen 1 Indholdsfortegnelse Introduktion: 3 Projekt- og produktmål: 3 Idé udvikling og brainstorm: 3 Afgrænsning: 3 Farver:

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Chipmunk T.Mk.21 OY-DHJ

Chipmunk T.Mk.21 OY-DHJ Chipmunk T.Mk. 21 OY-DHJ Information om flyvning med Strut Nordjyllands Chipmunk Indholdsfortegnelse Chipmunk 2 Flyets historie 2 Genopbygning 2 Krav til piloten 3 Reservation af flyveren 3 Operationelt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk

Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk Pressemeddelelse: torsdag den 18. december 2014 kl. 09.00. Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk Takket være en bevilling fra Innovationsfonden

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Draken Team Karup. DTK NYT 2012-1

Draken Team Karup. DTK NYT 2012-1 Draken Team Karup. DTK NYT 2012-1 NY SÆSON I DRAKEN TEAM KARUP Efter en alt for lang og kedelig vinter er foråret nu så småt på vej. Dagene længes, temperaturen stiger og solen får stadig mere magt, det

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Figur 1. Dette og de følgende billeder repræsenterer nogenlunde det materiale, der blev anvendt i undervisningen i luftkamp

Figur 1. Dette og de følgende billeder repræsenterer nogenlunde det materiale, der blev anvendt i undervisningen i luftkamp Træning i luftkamp Jo, der er stadig noget, vi kan lære ved at genopleve F84-G tiden. F84G årene, betød meget for FLV og betydningen rakte langt ud i det civile samfund. Vi unge, der oplevede at være i

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

eksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra

eksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra Der skal være ICAO-kort til rådighed ved løsningen af spørgsmålene. Derudover kan der være behov for andre hjælpemidler herunder adgang til internettet. Flyvningen forudsættes at foregå den 5.6.2015, og

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Evne beskrivelser: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet i det uddøde sprog.

Evne beskrivelser: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet i det uddøde sprog. Evne beskrivelser: Evner: +1-4 LP: Giver dig ekstra LP til din total LP pulje. +1-4 SP: Giver dig ekstra SP til din total SP Læse/skrive oldskrift: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet

Læs mere

Jeg tog derfor en sidste gang ud til ambassaden og fik det rigtige papir. Endelig var jeg klar til at tage af sted.

Jeg tog derfor en sidste gang ud til ambassaden og fik det rigtige papir. Endelig var jeg klar til at tage af sted. Den turbulente start Jeg havde official studiestart den 21. August med den løbende uge til introduktion, inden de første kurser startede d. 28. August. Alt var klar for mit vedkommende til at tage af sted,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt 2009 Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt Navn Af Jens C. Jakobsen Århus Svæveflyveklub 12-09-2009 Indledning Denne logbog er et tillæg til hæftet Til nye elever i ASvK, som det

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

DELER og GEMMER. guide. Sådan. du dine feriebilleder. Få styr på billederne Gode råd. sider. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

DELER og GEMMER. guide. Sådan. du dine feriebilleder. Få styr på billederne Gode råd. sider. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan DELER og GEMMER du dine feriebilleder Få styr på billederne Gode råd 14 sider Gem dine feriebilleder INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

DRAKEN TEAM KARUP DTK NYT 2014-01. 1 Keep them flying or at least running

DRAKEN TEAM KARUP DTK NYT 2014-01. 1 Keep them flying or at least running DRAKEN TEAM KARUP DTK NYT 2014-01 DRAKEN TEAM KARUP SÆSON 2014 SKUDT I GANG Sæson 2014 er nu godt i gang for Draken Team. Allerede den 11 januar løb vores første arrangement af stabelen. Michael van der

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE INDHOLD: Priskrig i luften...4 Priskrigen...8 GUIDE: Sådan

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil Rådgivning Grafisk hjælp Print og offset Efterbehandling Pakning og forsendelse Produktion i profil Hvidovre Kopi A/S Hvidovre Kopi A/S blev grundlagt i 1986. Startede som et traditionelt kopicenter. Er

Læs mere

LØRDAG 2. APRIL. Os og vores værter, Rachel og Mattias. Down-town Canberra, en mennesketom by!

LØRDAG 2. APRIL. Os og vores værter, Rachel og Mattias. Down-town Canberra, en mennesketom by! LØRDAG 2. APRIL I den her weekend skal vi til Canberra og besøge Rachel og Mattias, som jeg boede sammen med i Århus (se desuden 26. februar). De arbejder begge på Canberra Universitet Rachel som phd-studerende

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947

Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947 Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947 med svenske relationer På Djurslands Filatelistiske Højskole kom jeg med en appel til kursisterne om at udstille på DJURS 2013. For mit eget vedkomne ville jeg starte

Læs mere

Beretning for året 2014

Beretning for året 2014 Beretning for året 2014 Det har været et meget travlt år for bestyrelsen. Som vi nævnte på sidste generalforsamling, var vi på det tidspunkt allerede i fuld gang med forhandlingerne om en kommende leverandør

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager:

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager: Rejsebrev nr. 6 Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager: Jozsef Csikos, Jacob Steffensen, Stig Andersen Tanja Dinesen Skudstrup, Josefine de Roepstorff, Sabina Holstein,

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Forslag til træningsøvelser for U13 14

Forslag til træningsøvelser for U13 14 Forslag til træningsøvelser for U13 14 Inderside. Spillerantal: Alle 2 bolde pr. 3 spiller Banestørrelse: 20 x 20 meter Scoring: Ingen Rød spiller skal stoppe bolden med fodsålen inden den spilles tilbage

Læs mere