Med de venligste hilsener fra. 1>h s*. ^ O ler. RyVV\ (vyvv. Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter 1 3
|
|
- Laura Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Med de venligste hilsener fra 1>h s*. ^ O ler RyVV\ (vyvv Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter 1 3
2
3 Med de venligste hilsener fra Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter 1 3
4 "Med de venligste hilsener fra Steen Eiler Rasmussen" Dansk Byplanlaboratoriums "Byplanhistoriske noter", nr. 13. Redaktion: Vibeke Dalgas Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium i anledning af Steen Eiler Rasmussens 90-års fødselsdag a. 9. februar Copyright To artikler fra Politiken 1950 er trykt med tilladelse fra Steen Eiler Rasmussen og fra Politiken. Illustrationer: Axel Nygaard. Illustrationerne, der også findes i bogen "København 1950", af Steen Eiler Rasmussen, er gengivet med tilladelse fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck af arkitekt m.a.a. Ole Rømer Nygaard. Hæftet er trykt med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond Tryk: Tutein & Koch ISBN ISSN Dansk Byplanlaboratorium Peder Skrams Gade 2 B 1054 København K Tlf
5 Kære Steen Eiler Rasmussen! Med denne Byplanhistoriske Note nr. 13 ønsker vi dig tillykke på 90-årsdagen. Ukuelig er du. Stadig ung af sind og levende. Altid saglig og velovervejet. Vi har lært meget af dig og kan fortsat lære. Da vi inviterede dig til "Seminar om 20-ernes og 30-ernes byplanhistorie", kunne du desværre ikke magte at komme til stede. Men du gav ikke op og sendte os i stedet i juli 1987 to breve med følgende ord: STEEN EILER R A S M U S S E N Dreyersvej 9. DK 2960 Rungsted Kyst Telefon (02) Kære Vibeke Dalgas Jeg opfatter ikke tilsendelsen af hæftet med 2 o ' e m e s og 3o'ernes byplanhistorie som en afslutning, men som en indbydelse til fortsat debat. Med de venligste hilsener fra 2
6
7 Og nu tager vi dig på ordet og udsender de to breve, da de indeholder værdifulde kommentarer til 20'ernes og 30'ernes byplanhistorie. Værdifulde - fordi vi her får dine egne ord om hændelsesforløb og oplevelser. Desuden bringer vi - efter dit råd - to artik ler, som du skrev i 1950 til Politiken om København. Begge artikler er dine indlæg i dati tidens planlægningsdebat, men forbavsende aktuelle - vi drømmer stadig om byen, "hvor alting er sat på sin rette plads". Med hilsen og hyldest fra Byplanhistorisk Udvalg: - WA'lA'kci A u ø L M U a. " U s OG l- Kirsten Andersen Lisa la Cour Vibeke Dalgas Bo Grønlund d K Edmund Hansen v \ Niels Helberg k u n ( i f a d * Sven Allanvjensen Elith Juul Møller Stefan Ott Poul Strømstad V / f r - PS. Som i de øvrige noter, der hidtil er udkommet, gør vi opmærksom på, at formålet med udgivelsen er at bidrage til belysning af den danske byplanlægnings historie i vort århundrede. Det kan ske blandt andet ved, at plan-
8
9 læggere og andre, der har medvirket selv, fortæller med deres egne ord om den udvikling, de har deltaget i. / Der er således ikke tale om historiske afhandlinger eller om grundigt dokumenteret forskning, men alene om erindringer og personlige opfattelser af de begivenheder, der fandt sted. Det betyder naturligvis, at der kan være forskellige meninger om, hvad der egentlig skete, og skulle det være tilfældet, modtager Byplanhistorisk Udvalg gerne meddelelse herom. Det er udvalgets håb, at de "Byplanhistoriske noter" vil inspirere til, at andre griber pennen, samt at noterne vil kunne udgøre et værdifuldt baggrundsmateriale for eventuel senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at tilvejebringe. Vibeke Dalgas
10
11 INDHOLD Side 6 Brev af fra Steen Eiler Rasmussen til Byplanhistorisk Udvalg Side 17 Brev af fra Steen Eiler Rasmussen til Byplanhistorisk Udvalg Side 21 Kronik af Steen Eiler Rasmussen Politiken 1. januar 1950 Side 25 Artikel af Steen Eiler Rasmussen Politiken 2. januar 1950 Begge artikler er samme år i udvidet og bearbejdet form bragt i bogen "København 1950" med illustrationer af Axel Nygaard. Bagest i bogen findes noter og anmærkninger samt litteraturhenvisninger. Stadsingeniør Forchhammer besvarede samme år artiklerne i numrene 5 og 10 i tidsskriftet "Byplan".
12
13 Til Dansk Byplanlaboratorium Peder Skrainsgade 2 B 1054 København K 16. juli 1987 Jeg har med tak modtaget bogen 20ernes og 30ernes Byplanhistorie. Jeg finder, at den paa nogle punkter giver en mangelfuld eller skæv fremstilling af udviklingen. Efter fremlæggelsen af trafikliniebetænkningen af 1926 fandt jeg, at det var forkert at sætte Hovedstadsomraadets trafik og dens planlægning som et maal og ikke som et middel i Hovedstadsomraadets samlede planlægning. Da jeg ikke mente, at mine ord ville have nogen vægt i forhold til de store og almægtige in- - geniører, valgte jeg at faa spørgsmaalet drøf tet af en kreds af internationale sagkyndige. Jeg kan nu ikke huske detailler, og det undrer mig, hvordan det lykkedes for mig at faa saa mange udenlandske og danske eksperter til at udtale sig. Men allerede i februar 1927 kunne jeg bringe resultaterne i en enquete i et stort dobbelt-hæfte s af Arkitekten. Der kan man læse bidrag af danske, tyske, engelske, svenske og norske sagkyndige. (Egentlig en udmærket læsning for enhver begynder i byplanstudiet). Alle enquetens deltagere var enige om, at man ikke kunne eller burde foretage en planlægning udelukkende af trafiklinier, men maatte arbejde med dem som et led i en samlet planlægning. Med denne enquete i haanden rejste jeg i Byplanlaboratoriet spørgsmaalet om en alsidig planlægning af Københavnsegnen. 6
14
15 Det førte til nedsættelsen af Udvalget til Planlægning af Københavnsegnen i Det er pudsigt i "20ernes og 30ernes Byplanhistorie" at læse, at det første punkt i Udvalgets kommissorium var Trafiklinier... Det gjaldt jo netop om at faa en planlægning, der ikke havde trafikken som det første problem, men en alsidig byplanlægning, der tilgodesaa alle områdets problemer. Det gik ikke saa galt, som man kunne frygte. Det var saa heldigt, at de to ingeniører A. Bjerre og Olaf Forchhammer, som var med i Udvalget, og som senere blev stadsingeniører i København, ikke var kolde ingeniør-hjerner kun interesserede i teknik, men alsidige personligheder med stor interesse for "det grønne". Bjerre havde demonstreret det allerede i sit præmierede projekt i konkurrencen 1909 om en Storkøbenhavnsk Byplan. Og Forchhammer skulle faa lejlighed til at vise sin interesse for "det grønne", da han blev stadsingeniør. Det var let at faa vakt interessen for en Egnsplan, men saare vanskeligt at faa udarbejdet en saadan plan, der krævede specielt interesserede og uddannede mænds arbejde i mange, mange timer, hvilket til syvende og sidst betød et stort beløb af kroner, som Udvalgets og Byplanlaboratoriets formand ikke saa sig i stand til at tilvejebringe. Man maatte begynde smaat og arbejde med et fundamentalt problem - og det var ikke trafikken. Man valgte klogt "det grønne". Man 7
16
17 kan sige, at man begyndte byplanlægningen ved at fastlægge de omraader, hvor der ikke skulle være by. I dette valg ligger allerede Fingerplanen i svøb, den plan, der ville sikre grønne kiler nærmest muligt ind mod bymidten. En grøn betænkning kunne gennemføres uden større omkostninger for Laboratoriet, idet - så vidt jeg husker - Stadsingeniøren ydede sit bidrag ved at udlaane ingeniør Blixencrone Møller til Laboratoriet. Han gik op i arbejdet med liv og sjæl. Det blev for ham en livsopgave. Byplanlaboratoriets sekretær, ingeniør Vilhelm Malling, bidrog med forskellige studier. Jeg husker emnet Grønne Cykelstier uafhængige af det almindelige vejnet. Han fortalte om saadanne hollandske cykelstier. Det blev ikke bare til nogle ord i en betænkning, men til virkeliggørelsen af et helt system af cykelstier i Københavnsegnen. Havearkitekten C.Th. Sørensen ydede ogsaa sine bidrag lige som undertegnede. Derefter laa planlægningen af Københavnsegnen temmelig stille. Blixencrone Møller fortsatte sit arbejde med "det grønne", men der blev ikke gjort noget arbejde med at tage nye emner op inden for Københavnsegnens planlægning. Bogen om 20ernes og 30ernes Byplanhistorie omtaler ikke, at man i 1924 efter en større kommissionsbetænkning fik oprettet en lærestol i byplanlægning ved Kunstakademiet. Kommissionen havde foreslaaet et docentur, men det blev kun til et lille lektorat. Jeg blev 8
18
19 udnævnt til lektor. Ogsaa her maatte man begynde smaat, meget smaat. Lektorens aarlige honorar var 2000 kr.f der nogle aar efter blev nedsat til 1800 kr. og saa igen til 1620 kr. Derved blev det, indtil jeg i 1938 blev udnævnt til professor. Jeg begyndte med et lille kursus for alle studerende i Hovedskolens første klasse. I denne arbejdede man med boligbyggeri, i første semester projekt til et enfamilieshus, i andet et flerfamiliesetagehus. Inden de studerende arbejdede paa projektet "enfamilieshus", skulle de tegne en "byplan" for et enfamilieshus-kvarter, hvor deres hus kunne placeres. Vi foretog først cykeludflugter til boligkvarterer med haveboliger, noterede os, hvad vi ansaa for uheldigt ved dem, bl.a. reglen om, at alle gader og veje skulle kunne udvides til 30 alens bredde (18,9 m). Derefter tegnede alle en forbedret vej- og udstykningsplan, hvor der blev taget hensyn til trafikforhold og husenes sollysorientering o.s.v., alt det, som man hidtil havde ladet ligge. Vi diskuterede fordelene ved bebyggelse ved blinde veje o.s.v. En aften i efteraaret 1935 fik jeg besøg af en ung mand, der havde gaaet i den klasse, og som hellere ville være tegner hos mig end fortsætte paa arkitektskolen. Jeg maatte meddele ham, at jeg var ansat paa byplanafdelingen, der sorterede under Stadsarkitekten og Stadsingeniøren i København, og var beskæftiget der kl og derudover havde lektoratet på Akademiet, saa jeg havde ikke og kunne ikke have nogen tegnestue, hvor jeg kunne anansætte ham. Straks efter, at han skuffet var
20
21 gaaet igen, ærgrede jeg mig over, at jeg havde ladet ham slippe mig af hænde. Hans navn var Peter Bredsdorff. Jeg havde lagt mærke til ham i klassen, ikke som noget tegnetalent, men som en særlig igangsætter inden for en gruppe af kammeraterne. Vores første kursus i planlægning af villakvarterer var ikke bare besigtigelse af eksisterende kvarterer og tegning af projektet, men bestod ogsaa af forelæsninger og diskussioner, og dér var det, at jeg havde bemærket ham. Det lykkedes mig at finde ham. Han boede vist dengang hos sine forældre i Hillerød. Jeg fik et fond (Carlsberg?) til at yde penge til studier af Københavns bygnings- og byplan-historie. Med dem kunne jeg lønne ham for at foretage biblioteks- og arkivforskning (hedder det vist nu?), som jeg kunne bruge til en bog, jeg havde planlagt om København som en pendant til min bog om London. Det var lige noget for ham. Vi havde inddelt emnet København i ti afsnit. Han var en glimrende sporhund. Naar han ikke var paa biblioteket, sad han i mit hjem og renskrev sine ulæselige notater. Han blev som en søn af huset, en børneven der ogsaa i en snæver vending kunne tage sig af vores nyfødte datter. Hvis jeg ikke var paa Akademiet efter kontortid, saa mødtes vi om eftermiddagen og drøftede det materiale, han havde fremskaffet - og som jeg først gjorde brug af meget senere, nemlig ved mine afskedsforelæsninger og den derefter følgende bog om København. Da jeg i 1938 blev professor og kunne for- 10
22
23 lade Raadhuset, forandredes forholdene. Jeg fik arkitekt- og byplan-arbejder, hvor han var en fortræffelig medarbejder. Det ærgrede mig, at der ikke blev gjort noget ved Københavns-egnens Planlægning. I 1942 gik Kai Hendriksen af som formand for Byplanlaboratoriet og Egnsudvalget, og jeg overtog de hverv. Det blev igen en periode med megen fremtidsplanlægning for ingeniører. Man frygtede, at der, naar Krigen var slut, ville blive stor arbejdsløshed. Ingeniørerne fik penge til at projektere nye veje og broer og andre ingeniørarbejder til et København med et par millioner indbyggere. Det forekom mig helt forrykt uden en stor overordnet planlægning. Peter Bredsdorff, der var medlem af modstandsbevægelsen, fik gennem engelske kontakter oplysninger om, at man i England var i gang med en regionplanlægning for London, som kunne staa parat, naar Krigen var forbi og genopbygningen skulle begynde, en plan der bl.a. gik ud paa etablering af en række New Towns som ideale havebyer udenfor et grønt bælte om London. Det forekom mig mere nødvendigt end nogensinde at faa en samlet planlægning for hele Københavns-egnen. Men den ville koste penge, mange penge. Vi levede i en ministerløs tid uden nogen lovlig regering, der kunne bevillige økonomisk støtte. Hvordan skulle det være 11
24
25 muligt at få finansiel støtte til et saadant arbejde? Jeg gik til nationalbankdirektør Bramsnæs, der var en gammel socialdemokratisk politiker, tidligere finansminister. Han forstod straks, hvor vigtigt det var at faa en samlet planlægning for Københavns-egnen, inden man kom for vidt med enkeltplanlægning og ingeniørprojekter. Han anbefalede til Finansministeriet, Socialministeriet og Arbejdsministeriet, at man imødekom min anmodning om økonomisk støtte til en københavnsk egnsplan. Jeg fik arrangeret et møde med departementscheferne H.H. Koch i Socialministeriet og Højrup i Arbejdsministeriet. Det gik mere smertefrit og hurtigt, end det havde kunnet under normale forhold med politisk ansvarlige ministre. De blev enige om, at den sag maatte sortere under Arbejdsministeriet, der paa det tidspunkt administrerede pengene til de mange beskæftigelsesprojekter. Departementschefen tilsagde Ministeriets støtte til projektet, forudsat at de berørte kommuner ogsaa ville komme med bevillinger til formaalet. I det tilfælde ville Ministeriet paa forventet efterbevilling give en økonomisk støtte af samme størrelse som kommunernes tilsammen. Det næste skridt var, at jeg som formand for Dansk Byplanlaboratorium 14. marts 1945 indkaldte til et stort møde. Egnsplanudvalget med repræsentanter for 22 kommuner, tre amter samt en lang række interesserede organer og institutioner. Jeg forelagde og forklarede i et større foredrag idéen om en samlet egnsplan for Københavnsegnen. Det blev meget vel modtaget og omgaaende vedtaget. Man skulle 12
26
27 begynde så hurtigt som muligt. Repræsentanter for de store kommuner gav paa staaende fod tilsagn om økonomisk støtte. Det lettede. Endelig havde vi fast grund at arbejde paa. Hidtil var egnsplanarbejdet foregaaet i en underafdeling under Stadsingeniøren i København. Stadsingeniør Forchhammer ville fortsat gerne huse egnsplanudvalget og også støtte med mandskab. Men jeg mente, det var vigtigt, at planlægningen foregik så uafhængigt som muligt, uafhængigt af alle lokalpolitiske interesser og intriger. Det lykkedes at finde gode centralt placerede kontorlokaler. Kontoret skulle have en leder, som også skulle være mest muligt uafhængig af lokale interesser. Jeg valgte Peter Bredsdorff, som i sin tid havde søgt til mig for uddannelse og været min private elev i en aarrække. En mand, som jeg kendte ud og ind, og som ogsaa kendte mig meget godt, kendte mine synspunkter og metoder. Jeg gav ham størst mulig frihed til arbejdet, fuld frihed til at vælge de medarbejdere, han havde brug for. Det blev fra begyndelsen en ganske lille stab, der efterhaanden voksede i antal og alsidighed. Paa det tidspunkt lige efter Krigen og Besættelsen var Sir Ebenezer Howards havebyer med modifikationer de raadende i engelsk byplanlægning. Men hvor bæredygtige de var, havde man ikke nogen erfaring for. De to eneste gennemførte havebyer Letchworth og Welwyn Garden City fra før Krigen var aldrig blevet fuldt udviklet og dannede derfor ikke noget 13
28
29 værdifuldt erfaringsgrundlag. I virkeligheden var haveby-principperne fuldstændig aflægs. Dette ideal: den lille by, der ikke maatte have mere end indbyggere, der skulle modtage sine landbrugsprodukter fra den nærmeste omegn, var jo fuldstændig middelalderlig. I min bog om København har jeg skrevet: "Det er Bredsdorffs store fortjeneste, at han ikke slugte det raat men tog selvstændig stilling til, hvordan... København burde planlægges". Jeg ved ikke, om der i den stab af medarbejdere, han samlede om sig, var nogen, om jeg saa maa sige, professionelle byplanlæggere. Jeg har det indtryk, at de alle mødte uden forudfattede meninger om byplanlægning, og at ingen af dem slugte de dengang saa populære byplanidéer raat. Vi arbejdede meget paa at finde ud af, om man kunne opstille nogen idealer for byplanlægningen, for bydannelsernes optimale størrelse og form, Satellitby-systemer i forskellige dimensioner, baandbyer og mange andre former. Der gik maaneder med disse grundlæggende studier. Jeg tror, det var en stor fordel, at Breds- dorff og hans gruppe ikke var rutinerede byplanlæggere. Jeg har senere hørt mange diskussioner om, hvem der var den egentlige ophavsmand til Fingerplanen, og jeg har hørt forskellige navne nævnt. Jeg mener ikke, den er opstaaet som en genial tanke hos en bestemt person, der har sagt: vi skal have en fingerplan, og saa har alle sagt hurra, og saa var det blevet vedtaget. 14
30
31 Det at tegne en egnsplan for en storby er noget meget ansvarsfuldt. Er den først fastlagt og gennemført, vil dens fejl og mangler plage tusinder af mennesker gennem hundrede aar, og det vil blive lappeværk at rette på den. Derfor er jeg glad for, at jeg til arbejdet havde en saa alsidig stab og en saa ansvarsfuld leder af et fuldendt gruppearbejde som Bredsdorff. Man kan sige, at vi gik frem efter udelukkelses-metoden. Der blev i tegning udarbejdet hele bymodeller, som man derefter analyserede paa kryds og tværs: økonomi, trivsel, arbejdsforhold, trafik, fritidsliv, o.s.v. Derefter udskød man de bymønstre, der var utilfredsstillende af den ene eller den anden grund Bredsdorff var - som jeg allerede havde faaet færten af under hans korte Akademi-tid - den fødte gruppeleder og inspirator og heldigvis ikke den geniale mand, der pludselig faar en idé, som man derefter er bundet til. Jeg har ikke erindring om, at jeg blandede mig i gruppens arbejde, men drøftede alt med Peter Bredsdorff. Han holdt mig stadigt underrettet om arbejdets fremadskriden, og vi havde et gnidningsløst samarbejde. Naar jeg fandt, at der var svage punkter i planlægningen, tog han dem op til behandling. Vi havde et "arbejdsudvalg", tror jeg, det blev kaldt, som bestod af lutter upolitiske fagfolk i høje stillinger, sporvejsdirektør, banechef, stadsingeniør, havnedirektør o.s.v. Jeg husker ikke listen. Den interesserede vil kunne finde den i Byplanlaboratoriets arkiv. 15
32
33 I perioder holdt vi ugentlige møder, hvor jeg gjorde rede for planernes fremgang og kunne faa kommentarer og raad fra denne kreds af fagfolk. De indgik i vores arbejde, men blev ikke automatisk fulgt, da de kunne blive modsagt af andre mødedeltagere. Man har fra nogle sider kritiseret, at jeg ikke kunne fremsætte en endelig plan, som de alle kunne underskrive. Men det har jeg aldrig tilstræbt og heller ikke fundet muligt. Efter at have ledet en stor mængde af disse møder kan jeg oplyse, at alle disse sagkyndige tjenestemænd var saa uenige, ligefrem fjendtligt indstillet over for hinanden, at en plan som alle kunne enes om ikke kunne indeholde ret meget. Fra Arbejdsministeriet fik vi støtte i tre aar, og i løbet af den tid lykkedes det os at faa den plan færdig, som ikke var vedtaget noget sted, men var et uvildigt, sagligt forslag, som kun jeg var ansvarlig for. Gennemførelsen helt eller delvis var politikernes opgave og laa helt uden for vores kommissorium. Steen Eiler Rasmussen 16
34
35 27. juli 1987 Nogle notater til Lisbet Balslev Jørgensens artikel: SOL OG LUFT VAR IKKE NOK Naar jeg læser Lisbet Balslev Jørgensens opsats i Byplanlaboratoriets lille bog om 20'ernes og 30'ernes byplanhistorie, føler jeg trang til at protestere. Naar "Stationsbyen" paa Aarhus-udstillingen kaldes en "nostalgisk idyl", der skulle blive et mønster for fremtidens byggeri, maa jeg sige, at den blev et mønster for byggeriet, men ikke som en "nostalgisk idyl". Den viste, hvad man kunne opnaa ved at bruge byggeriets danske materialer uden udsmykning. Jeg har oplevet at gaa i Udstillingens særdeles realistiske stationsby. Man vil maaske sige: "Det er løgn. I 1909 var Steen Eiler knap nok født". Jeg var 11 aar og havde et par aar før sagt til min far, at jeg ville være arkitekt. Jeg tiggede mine forældre om at tage mig med til Aarhus for at se Udstillingen. Jeg havde et klart indtryk af, hvordan byggeriet i en almindelig stationsby saa ud, havde oplevet det, naar vi "tog paa landet". Trist, umaadelig trist. Husene var ofte opført af røde mursten, men nogle mærkeligt graanede maskintegl muret op med karakterløse graa fuger. Der var som oftest nogen udsmykning støbt i cement. Husene var farveløse fra den graa betonsokkel til den ligesaa graa gesims. Derudover kom saa skifertaget i en noget mørkere nuance. Husene i Udstillingens Stationsby var tegnet af Landets mest ansete arkitekter og var en 17
36
37 fantasi i rødt og hvidt. Nogle huse havde mure af haandstrøgne røde mursten med hvidkalkede murede gesimser, andre var helt hvidkalkede fra sokkel til tag, der for samtlige bygninger var dækket med røde vingetegl. Det lignede godt, gedigent dansk haandværk, men var i virkeligheden et rent illusionsnummer opført for en enkelt udstillingssommer. Husene bestod af spinkle træskeletter dækket af halvstens mure og rigtige teglsten. Jeg lille dreng opfattede ikke noget nostalgisk ved husene, al den stund jeg ikke kendte det mærkelige ord. Jeg, der ikke anede, at husene var kulisser, opfattede det hele som en glad opsang til i fremtiden at bygge smaabyer op af de forhaanden-værende rene danske materialer. Om det var nostalgisk eller fremtidsdrømmeri, kan jo være ligegyldigt. Vigtigt er det, at denne lille kulisseby sammen med Bedre Byggeskik-bevægelsen samt haandværker-højskoler førte til, at Landets murermesterhuse helt skiftede karakter. Hvis man pr. flyvemaskine har besøgt andre landes storstæder og kørt gennem trøstesløse forstæder for at naa ind til byens hjerte, bliver man helt rørt, naar man fra Københavns Lufthavn kører ind igennem Amagers pæne bebyggelse af parcelhuse med deres røde tegltage. Jeg er ogsaa uenig, naar det videre hedder, at Charles I. Schous to bøger "Om Bygningskunst" "i dag er nøglen til forstaaelsen af den danske evolutionære holdning". Lige inden staar der, at det Schou skrev, var sort tale for de fleste. I min ukyndighed maa jeg tilstaa, at jeg hører til gruppen "de fleste". Jeg prøvede ærligt paa at læse Schous to 18
38
39 bøger, men maatte give op, og jeg har i øvrigt ikke truffet noget menneske, der har paastaaet at kunne forstaa dem. Det undrer mig, at netop de to bøger i dag skulle være nøglen til forstaaelse af noget som helst, og allermindst "den danske evolutionære holdning", som jeg slet ikke ved hvad er. Jeg mener ikke, at Jernbaneterræn-projekterne fik stor indflydelse på boligkarréerne som Baumanns Struenseegade-bebyggelse eller Fiskers Hornbækhus. Baumann og Bentsen havde i fællesskab nogle aar tidligere sammen tegnet et konkurrenceprojekt til Teknologisk Institut som et monotont pille-vindue projekt. Middelalderens Trelleborge, bindingsværkshusene, Nyboders huse og Københavns Universitets lange fløj i Nørregade er alle fagdelings-bygninger. Det særlige ved Ivar Bentsens Filharmonibygning er ikke monotonien i vinduesrækkerne, men vindueshøjdernes højdeforskel fra gesims til sokkel efter en proportionsrække 5, 8, 13, 21, hvor hvert led er summen af de to foregaaende, og nærmer sig derved mere og mere "det gyldne snits forhold". Boligbebyggelsen i tyverne adskiller sig stærkt fra grundspekulations-byggeriet før Første Verdenskrig ved sine store lyse gaarde helt uden sidebygninger og bagbygninger. Før Første Verdenskrig var grundene relativt dyre, mens arbejdsløn var billig. Efter Krigen var det omvendt. Efter borgmester Borups store grundkøb af landbrugsjord ved og uden for den daværende kommunegrænse kunne kommunen tilbyde billige grunde. Hver afvigelse fra det simpleste facade-skema kostede penge. 19
40
41 Jeg kan godt oplyse, at Povl Baumann ikke gav Struenseegade-karréerne deres monotone inddeling ud fra sociale eller politiske grunde. Det var ikke en særlig bebyggelse for underklassen. Han boede selv i den ene af karréerne. Formaalet var ganske simpelt at skaffe boliger i en bolignødsperiode. Artiklens billeder viser kun gadefacader. Men Hornbækhus udmærker sig ved sig gaardinteriør, der er en mægtig have. Det viser klart det store fremskridt i Københavns boligbyggeri. I de følgende aar skaber man bedre og bedre karrébebyggelser. Man lukker op for solen, og kronen paa værket bliver Classens Have, der aabner sig mod syd. Jeg kan iøvrigt henvise til min artikel: TI AARS BOLIGBYGGERI I KØBENHAVN i Arkitekten 1926, side Bemærk specielt planerne side 85. Steen Eiler Rasmussen 20
42
43 1900 København 1950 Ved århundredets midte STEEN EILER RASMUSSEN betragter ved indgangen til det nye aar byen Københavns stilling i dag og konstaterer,»t alle planlægningsteorier til trods, stfiar Storkøbenhavn meget daarligere rustet med hensyn til fremtidsplaner nu i 1950 end det stod i aaret I en efterfølgende artikel vil Steen Eller Rasmussen fremsætte sit syn paa de muligheder. fremtiden indebærer. NAR man fra i ret 1950 ser tilbage, stir Aret 1900 i en mærkelig stråleglans af optimisme. Man ser for sig den nye tids monument, Raadhuset, der var skudt op uden for den gamle by og ventede på at blive taget i brug, og neden for det Raadhuspladsen, dette centrum for den nye tids ttafik, de sammensluttede sporvognslinier, hvis elektrificering var påbegyndt. Det var indgangen til et nyt århundrede, en ny by. Hvor er vi dårligt forberedt på alt nu i 1950 sammenlignet med dengang! Man havde planer fæ rdig«til indlem m elser, der fav m uligheder for en byplanm æssig udvikling af hovedstaden langt ud i frem tiden. Nu e r byen for læ ngst groet ud over Københavns kom m unes græ nser, og m an ved hverken ud eller ind om. hvordan den {remtidige adm inistrative ordning for Storkøbenhavn skal væ re. Det var ikke spor for tidligt, da m an i 1939 nedsatte en H ovedsladskom m iuion. der skulle tage stilling til spørgsm ilet. Men da den om sider i 1948 nedkom med sin betæ nkning, gav den, sine 426 sider til trods, dog ikke nogen låsning p i problem et. Man havd«kæ m pet sig frem til et flertalsforslag. form uleret i 232 omsuendelige p a ra graffer. De tager alle m ulige hensyn til, hvad der er opportunt, m en ikke spor til en sund planm æ ssig vækst af d et store bysam fund, ganske sim pelt fordi der ikke eksisterede nogen plan. P i side 54 s tir en lille b em æ rkning om, at hvis m an fra regeringens side skulle beslutte sig til a t gennem føre en system atisk planlæ gning af helheden vil der m isk e væ r«an ledning til a t overveje, om d er vil kunne forventes opniet adm inistrative fordele ved al foretage æ ndringer i den foreslåede kom m unale inddeling... Eller sagt med andre ord: G ræ der ikke børnlille, det turde væ re løgn altsam m en! A rbejds- og Boligm inisteriet hor nemlig taget skridt til at sikre i hvert fald en vis sam let planlæ gning gennem Loven om regulering af bym æ s sige bebyggelser af 23. ap ril Efter den skal der fastlægges græ nser for de ojnråder. der i de næ ste 15 i r m i indt?ges til bymæssig bebyggelse. A rbejdet er for K øbenhavns vedkom mende allerede g ie t i gang. og græ n serne dr?ges nu uafhængigt b id e af kom m uneinddelinger og af H ovedstadskom m issionens betænkning. Det privat nedsatte Egnsplanudvalg har udarbejdet en skitse til en sam let plan. en egnfplan, for K øbenhavns udvikling, og d<*n danner det gru nd lag. som byudvikiingsudvalget starter med. Mon der er i dag ikke noget organ, der h ar pligt til eller myndiehed til al planlæ tge byens store linjer i sam m enhæng. Vender man sig mod trafik p ro b lemet. ser man, a t'd e t ikke s ti r meget bedre til her. Dengang i r 1300 havde man jernbar.eplanem e 1 orden for en længere li emtid, dem m an stadig følger og nu! I ja n u a r 1944 nedsatte kom m unen en Trafikkom m ission. E fter sigende skal den afslutte sit arbejde i en næ r frem tid. Ligesom Hovedstadskommis-»ionen vil den sikkert føje mange try k te sider til de betæ nkninger, der allerede behandler problem et. Men om den vil kom m e til m ere afgørende resu ltater om de store linier en d H ovedstadskom m issionen e r m ere end tvivu om t M eningerne om K øbenhavn«trafikproblem er er i dag delte, også indenfor K om m issionens m edlem m er. H er som i andre byplan- spørgsm ål m angler m an en sam lende idé. A t det e r svæ rt a t få planlagt en storby, d er vokser ud over en snes kom m uner, n i r der m angler e t sam lende adm inistrativt organ, e r ikke m æ rkeligt. Men betragter m an byens indre udvikling, er uklarheden ikke m indre her. D engang a lts i i r 1900 va$ byens sejrrige væ kst mod vest g>'nske klar. Nu h yld er K øbenhavns stadsingeniør den teori, at byens m idte m i ligge, hvor den l i p i Absalons tid. og følgelig skal den gam le bys gader udvides til 15 m s bredde. Og sam tidig bliver alle store nyanlæ g dog lagt ud vest for den* gam le b y d el og trafikken viser også en stigende tendens til a t gå vest på. D et giver en u sikkerhed 1 alle dispositioner. Ledelsens centralisering og splittelse VESTERBROGADE Hvis du nu e r flittig i skolen i dag. m in dreng, da skal du om G ud vil få pandekager til m iddag", sagde en far til sin søn. M en sønnen sv a rede: J a, m en hvis m or ikke vil f i r vi alligevel ingen pandekager.** B o rgerrepræ sentationen v ar lige si SE VINDUERNE 21
44
45 realistisk H ta drengen, dengang da den (26. feb ru ar 1942) vedlog en forlæ ngelse af Set. Annae P lads h elt til den vestlige side af A delgade med den forsigtige tilføjelse s å f r e m t der derom opnås enighed m ellem O verborgm c»le.er.s afdeling og m ag istratens 4. afd elin g " V edtagelsens ordlyd er m i m an sige forsigtig, m en ikke for forsigtig. Hvis der ikke o p n is enighed mellem afd e lingerne, får vi alligevel ingen p an d e kager. Og i denne sag, som i n ange an d re, opnåede m an ingen enighed. Ved borgm ester Borups grundkøb og ved indlem m elserne om kring år 1900, blev det m uligt lor kom m unen at planlæ gge bebyggelsen over ct stort om råde, d er før v ar delt i flere kom m unale enheder. Men denne ce n tralisering e r Igen blevet slået i stykker v ed adm inistratio nen s opdeling i a f delinger, hvis uenighed til tider h ar gjort en satnm echæ ngende planlæ g ning m ere vanskelig, end en opdeling i adm inistrative o m rid e r ville. K om m unens afdelinger h ar nu. i Da H afinlorrtt blev tu raadnuiplad«. m odsæ tning lil i det 19. århundrede, hver sit eget regnskab. Del lyder ret og rim elig. B orgerrepræ sentationen o* offentligheden h ar et naturligt krav p i af det sam lede regnskab at kunne te. hvad de forskellige foretagender koster, h vo rd an de forskellige afdelinger adm in istreres, og hv ordan budgetterne holder. Men d et m odvirker noget væ sentligt. Ved at dele helheden op i m indre afdelinger, der hver har deres selvstæ ndige regnskab, giver man nok hver enkelt et an sv ar for den lille kasse, d er er ham b e troet. men m an gør ham også m indre ansvarlig for. hvordan helheden b liver. ling. hvorunder kommunens ejendom me sorterede, og P. J. P edersen var borgmester fi-r den te k n isk e '4. afdeling, hvorunder byplan arb ejd et sorterød«, hed det sig, a t vanskelighed ern e bestod i, a t de to m æ nd ikke kunne arbejde sam m en. Man ventede a t ved et personskifte ville a lt bliv«fry d og gam m en. Men det kom Ikke til a t slå til L ad os derfor vælge a t tro lidt bedre om m enneskene og» n a r:re tvivle om telve system et: op delingen i afdelinger og d irek to rater. D et e r»vært at skabe helhed, n år m an fa rst h ar søndret det hele i lutte r» m i budgetter og kasser. H vla m an skal fare en sporvognsllnle Igennem en sm al gade, bliver det stadsingeniørens sag a t sørge for gadens udvidelse, og det kommer altså på hans budget og bliver en 4. afdelings sag. Også ejendomsdircktorate t og dermed Overborgmesterens afdeling bliver blandet ind i det. S p o r vejene m å lægge skinner og sorge for luftledninger og vognmateriel, og det b liv er en 5. afdelings sag. Det hele Mange mennesker mener, at splittelsen og.-enigheden indentor Kobenhavns administiation stammer fra borgmestres og direktorers lyst til at hævde sig Mens Peder Hedebol var borgmester for magistratens 2. afdebliver fordelt, og bagefter kan intet m enneske af regnskabet se, om det overhovedet kunne betale sig at fore en sporvogn gennerr* den smalle gade. Hver afdeling er interesseret i med flid a t tilsløre forholdet og må med alle midler bekrige de foranstaltninger, d er kan komme til at tynge a f delingens eget budget og søge ut give S o rteper videre. Må det ikke fore til en vi* skal vl sige kølighed m ellem dem, d er»kulle arb ejd e saglig t»ammen? Jordpolitik og planlægning maa forenes P lanlæ g ning ei og m i i m ange tilfæ lde v æ re aldeles afhæ ngigt af kom m unens jordpolitik. Men jordpolitiken afhæ nger også af planlæ gningen. H avde de nu væ ret under een sam lende hånd, havde m an k u n n et nå det utrolige. Og på den an d en side, n i r de er under to forskellige afdelinger, der ved, a t de hver for sig har et afgørende ord, er de i stand til a t sæ tte en prop for al udvikling. D et e r næ sten um uligt at undgå små gnidninger, og da m an ved årets afslutning skal gøre rede for. hvad der hører til det ene budget, og hvad der hø rer til det andet, m å alting gå skriftligt. F å m ennesk er gør sig begreb om. hvad splittelsen i små regeringer på rådhuset h a r kostet byen i tid og penge og forspildte chancer. N år m an kender forholdene, m i m an næ rm est beundre, hvad de* er blevet anlagt og bygget i det forløbr.e 50 i r. Sam m enligner m an f. eks. Københavns boligbyggeri med, hv.-d der finde* i andre storbyer, står det, til trods for alt, på et højt stade. Men frem sk ridtene p i d ette som p i m ange an d re o m rid e r e r næ rm est opnået uden om de afdelinger, d er er sat til a t lægge planerne og sørge for deres gennem førelse. Kom m unen har afhæ ndet sin jord til boligselskaber, der h a r form et bebyggelsesplaner, der ofte h a r v æ ret m eget m ere frem skredne end dem, d e r blev tegnet af byplanafdelingen. De parkbebyggelser med deres haveanlæ g og legepladser,»om vi m ed rette e r stolte af, er skabt på boligselskabernes initiativ og efter p rivate ark itek te rs og havehos Weslerby som i gamle Dage fra Mandag Morgen KL 9 22
Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.
Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n
Læs merelandinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører
landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:
Læs mereSalme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.
Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør
Læs mereNo. 5 I'm An Ordinary Man
Voice Keyoard MD Bass Clarinet in B 0 & & solo No 5 I'm An Ordinary Man Moderato q = 108 "jeg' en ganske enkel mand clarinet Moderato jeg or - lan - ger kun så lidt mit krav er li - ge- til at kun - ne
Læs mereTre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ
re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er
Læs merem D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?
1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om
Læs mereAabent Brev til Mussolini
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereD Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b
Læs mereDebat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog
Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO
Læs mere3 Sange med tekst af H. C. Andersen
Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereBryd frem mit hjertes trang at lindre
Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereBILLEDER AF LORENZ FRØLICH
BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereSkagen kommunale skolevæsen
Skagen kommunale skolevæsen Beretning for året 1970-71 KJPFpn Beretning om Skagen kommunale skolevasen for 1970-71 v ed stadsskoleinspektør Svend Biskjær Sk ole væ senets t ilsyn, ledelse og råd Skolekom
Læs mereREGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.
REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSønderjyllands Prinsesse
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Plan og Miljøudvalget 22. september 2005 Side 1 af 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SKRIFT Plan og Miljøudvalget torsdag den 22. september 2005 kl. 14.00 i mødelokale udvalgsværelset Mødedeltagere: F inn V
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mereKort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.
Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereRegister. I. Forholdet til kunderne
Register I. Forholdet til kunderne B efo rd rin g a f d a g b la d e, re g le m e n t V, a fs n it 3.1.5... 225 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t.... 113, 143, 195 B re v p o s tta k s t, re tte
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereTak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.
Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDer var engang Et eventyr om et ungt pars lykke
Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang
Læs merePrædiken til 3. S. i Fasten
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mere1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord
KORTENRØG Leggiero = 60 1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord yn - de - lig A yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min T yn - de - lig dri - ver min yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min - skor
Læs mereDansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDe Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereGarbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed
E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N
Læs mereDen Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.
Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs mereKristendom og Krig: Kaj Munks Svar
Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereÅrsberetning. Skoleåret
Årsberetning * ak fra SKAGEN SKOLE Skoleåret 1949 50 V ed skoleinspektør A age Sørensen Årsberetning f r a SKAGEN SKOLE Skoleåret 1949 50 V ed skoleinspektør A age Sørensen S k a g e n s k o l e k o m
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereDEBATOPLÆG 8GYLGHOVHDIHQYLQGP OOHJUXSSHYHG+DGUXS
Side 1 af 5 DEBATOPLÆG 8GYLGHOVHDIHQYLQGP OOHJUXSSHYHG+DGUXS,QGKROG %DJJUXQG 3URMHNWHW +HQV\QLSODQO JQLQJHQ 'HWYLGHUHIRUO E Sydvest for landsbyen Hadrup i Odder Kom m une står der i dag 3 vindm øller.
Læs mereVoksen Tourette Træf den September 2017
Voksen Tourette Træf den 15. - 17. September 2017 Fredag: Denne weekend er vi lidt spændte, da de gamle ejere af Treldenæs Camping har solgt, og nye er kommet til. Vi er en lille gruppe på 10 pers. Denne
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereGram Skole 2018 (Haderslev)
GRAM SKOLE 2018 (HADERSLEV) / 10. DECEMBER 2018 Gram Skole 2018 (Haderslev) Gram Skole har udviklet Gramblomsten, der g ennem samarbejde og struktur har formået at skabe en alsidig og succesfuld holddeling,
Læs mereSkæring Skole 2018 (Aarhus)
SKÆRING SKOLE 2018 (AARHUS) / 10. DECEMBER 2018 Skæring Skole 2018 (Aarhus) ForældreForum er en ny praksis, der åbner mulig hed for at alle kan bidrag e til udvikling en på Skæring Skole. Skolens personale
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.
2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for
Læs mereFader, du har skapt meg
ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereStøverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs mereAlle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at
Tale: Hans Halvorsen Anledning: LO s klimakonference 3. dec. i København Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at nå frem til en forpligtende aftale her i København.
Læs mereLO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005
LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereEt bud på en soldatersalme
Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,
Læs mereKirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00
1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Det sociale udvalg d. 9. maj 2001 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Onsdag den 9. maj kl. 18.30 i mødelokale 3 Mødedeltagere: Grethe Olsen, D ann Eland, K urt Jensen, K
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereen drøm om udviklingssamarbejde
udvikling OG en drøm om udviklingssamarbejde EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DE 116 MAJ 2003 OG en drøm om udviklingssamarbejde Denne lille bog indeholder en historie som dem jeg selv plejede at fortælle mine
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mereÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen
ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereBRUG AF DRONER I BYGGEBRANCHEN ELLER
BRUG AF DRONER I BYGGEBRANCHEN ELLER DEN GENERELLE UDFORDRING I BYGGEBRANCHEN MED BRUG AF DRONER OG NYE TEKNOLOGIER, UDVIKLINGSCHEF, INGENIØRHØJSKOLEN UNIVERSIT ET INGENIØRHØJSKOLEN BRUG AF DRONER I BYGGEBRANCHEN
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs mereU nd ervis n i ng sma teriale - elev
EUROpAMESTEREN U nd ervis n i ng sma teriale - elev Dansk, Samfundsfag, Drama, Billedkunst, Idræt Fra 10 år P roduce re t af Te at e r O i s a m a r b e jd e m e d Nør r e g a a r d s Te a t e r Medvi
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereLandinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon
Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg telefon 38 86 10 70 e-mail: ddl @ddl.org. Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør
Læs mere5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset.
5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset. 5. Kreds (Viborg) stiftedes den 29. Maj 1919 paa Foranledning af,,viborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mere