Med de venligste hilsener fra. 1>h s*. ^ O ler. RyVV\ (vyvv. Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter 1 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med de venligste hilsener fra. 1>h s*. ^ O ler. RyVV\ (vyvv. Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter 1 3"

Transkript

1 Med de venligste hilsener fra 1>h s*. ^ O ler RyVV\ (vyvv Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter 1 3

2

3 Med de venligste hilsener fra Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter 1 3

4 "Med de venligste hilsener fra Steen Eiler Rasmussen" Dansk Byplanlaboratoriums "Byplanhistoriske noter", nr. 13. Redaktion: Vibeke Dalgas Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium i anledning af Steen Eiler Rasmussens 90-års fødselsdag a. 9. februar Copyright To artikler fra Politiken 1950 er trykt med tilladelse fra Steen Eiler Rasmussen og fra Politiken. Illustrationer: Axel Nygaard. Illustrationerne, der også findes i bogen "København 1950", af Steen Eiler Rasmussen, er gengivet med tilladelse fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck af arkitekt m.a.a. Ole Rømer Nygaard. Hæftet er trykt med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond Tryk: Tutein & Koch ISBN ISSN Dansk Byplanlaboratorium Peder Skrams Gade 2 B 1054 København K Tlf

5 Kære Steen Eiler Rasmussen! Med denne Byplanhistoriske Note nr. 13 ønsker vi dig tillykke på 90-årsdagen. Ukuelig er du. Stadig ung af sind og levende. Altid saglig og velovervejet. Vi har lært meget af dig og kan fortsat lære. Da vi inviterede dig til "Seminar om 20-ernes og 30-ernes byplanhistorie", kunne du desværre ikke magte at komme til stede. Men du gav ikke op og sendte os i stedet i juli 1987 to breve med følgende ord: STEEN EILER R A S M U S S E N Dreyersvej 9. DK 2960 Rungsted Kyst Telefon (02) Kære Vibeke Dalgas Jeg opfatter ikke tilsendelsen af hæftet med 2 o ' e m e s og 3o'ernes byplanhistorie som en afslutning, men som en indbydelse til fortsat debat. Med de venligste hilsener fra 2

6

7 Og nu tager vi dig på ordet og udsender de to breve, da de indeholder værdifulde kommentarer til 20'ernes og 30'ernes byplanhistorie. Værdifulde - fordi vi her får dine egne ord om hændelsesforløb og oplevelser. Desuden bringer vi - efter dit råd - to artik ler, som du skrev i 1950 til Politiken om København. Begge artikler er dine indlæg i dati tidens planlægningsdebat, men forbavsende aktuelle - vi drømmer stadig om byen, "hvor alting er sat på sin rette plads". Med hilsen og hyldest fra Byplanhistorisk Udvalg: - WA'lA'kci A u ø L M U a. " U s OG l- Kirsten Andersen Lisa la Cour Vibeke Dalgas Bo Grønlund d K Edmund Hansen v \ Niels Helberg k u n ( i f a d * Sven Allanvjensen Elith Juul Møller Stefan Ott Poul Strømstad V / f r - PS. Som i de øvrige noter, der hidtil er udkommet, gør vi opmærksom på, at formålet med udgivelsen er at bidrage til belysning af den danske byplanlægnings historie i vort århundrede. Det kan ske blandt andet ved, at plan-

8

9 læggere og andre, der har medvirket selv, fortæller med deres egne ord om den udvikling, de har deltaget i. / Der er således ikke tale om historiske afhandlinger eller om grundigt dokumenteret forskning, men alene om erindringer og personlige opfattelser af de begivenheder, der fandt sted. Det betyder naturligvis, at der kan være forskellige meninger om, hvad der egentlig skete, og skulle det være tilfældet, modtager Byplanhistorisk Udvalg gerne meddelelse herom. Det er udvalgets håb, at de "Byplanhistoriske noter" vil inspirere til, at andre griber pennen, samt at noterne vil kunne udgøre et værdifuldt baggrundsmateriale for eventuel senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at tilvejebringe. Vibeke Dalgas

10

11 INDHOLD Side 6 Brev af fra Steen Eiler Rasmussen til Byplanhistorisk Udvalg Side 17 Brev af fra Steen Eiler Rasmussen til Byplanhistorisk Udvalg Side 21 Kronik af Steen Eiler Rasmussen Politiken 1. januar 1950 Side 25 Artikel af Steen Eiler Rasmussen Politiken 2. januar 1950 Begge artikler er samme år i udvidet og bearbejdet form bragt i bogen "København 1950" med illustrationer af Axel Nygaard. Bagest i bogen findes noter og anmærkninger samt litteraturhenvisninger. Stadsingeniør Forchhammer besvarede samme år artiklerne i numrene 5 og 10 i tidsskriftet "Byplan".

12

13 Til Dansk Byplanlaboratorium Peder Skrainsgade 2 B 1054 København K 16. juli 1987 Jeg har med tak modtaget bogen 20ernes og 30ernes Byplanhistorie. Jeg finder, at den paa nogle punkter giver en mangelfuld eller skæv fremstilling af udviklingen. Efter fremlæggelsen af trafikliniebetænkningen af 1926 fandt jeg, at det var forkert at sætte Hovedstadsomraadets trafik og dens planlægning som et maal og ikke som et middel i Hovedstadsomraadets samlede planlægning. Da jeg ikke mente, at mine ord ville have nogen vægt i forhold til de store og almægtige in- - geniører, valgte jeg at faa spørgsmaalet drøf tet af en kreds af internationale sagkyndige. Jeg kan nu ikke huske detailler, og det undrer mig, hvordan det lykkedes for mig at faa saa mange udenlandske og danske eksperter til at udtale sig. Men allerede i februar 1927 kunne jeg bringe resultaterne i en enquete i et stort dobbelt-hæfte s af Arkitekten. Der kan man læse bidrag af danske, tyske, engelske, svenske og norske sagkyndige. (Egentlig en udmærket læsning for enhver begynder i byplanstudiet). Alle enquetens deltagere var enige om, at man ikke kunne eller burde foretage en planlægning udelukkende af trafiklinier, men maatte arbejde med dem som et led i en samlet planlægning. Med denne enquete i haanden rejste jeg i Byplanlaboratoriet spørgsmaalet om en alsidig planlægning af Københavnsegnen. 6

14

15 Det førte til nedsættelsen af Udvalget til Planlægning af Københavnsegnen i Det er pudsigt i "20ernes og 30ernes Byplanhistorie" at læse, at det første punkt i Udvalgets kommissorium var Trafiklinier... Det gjaldt jo netop om at faa en planlægning, der ikke havde trafikken som det første problem, men en alsidig byplanlægning, der tilgodesaa alle områdets problemer. Det gik ikke saa galt, som man kunne frygte. Det var saa heldigt, at de to ingeniører A. Bjerre og Olaf Forchhammer, som var med i Udvalget, og som senere blev stadsingeniører i København, ikke var kolde ingeniør-hjerner kun interesserede i teknik, men alsidige personligheder med stor interesse for "det grønne". Bjerre havde demonstreret det allerede i sit præmierede projekt i konkurrencen 1909 om en Storkøbenhavnsk Byplan. Og Forchhammer skulle faa lejlighed til at vise sin interesse for "det grønne", da han blev stadsingeniør. Det var let at faa vakt interessen for en Egnsplan, men saare vanskeligt at faa udarbejdet en saadan plan, der krævede specielt interesserede og uddannede mænds arbejde i mange, mange timer, hvilket til syvende og sidst betød et stort beløb af kroner, som Udvalgets og Byplanlaboratoriets formand ikke saa sig i stand til at tilvejebringe. Man maatte begynde smaat og arbejde med et fundamentalt problem - og det var ikke trafikken. Man valgte klogt "det grønne". Man 7

16

17 kan sige, at man begyndte byplanlægningen ved at fastlægge de omraader, hvor der ikke skulle være by. I dette valg ligger allerede Fingerplanen i svøb, den plan, der ville sikre grønne kiler nærmest muligt ind mod bymidten. En grøn betænkning kunne gennemføres uden større omkostninger for Laboratoriet, idet - så vidt jeg husker - Stadsingeniøren ydede sit bidrag ved at udlaane ingeniør Blixencrone Møller til Laboratoriet. Han gik op i arbejdet med liv og sjæl. Det blev for ham en livsopgave. Byplanlaboratoriets sekretær, ingeniør Vilhelm Malling, bidrog med forskellige studier. Jeg husker emnet Grønne Cykelstier uafhængige af det almindelige vejnet. Han fortalte om saadanne hollandske cykelstier. Det blev ikke bare til nogle ord i en betænkning, men til virkeliggørelsen af et helt system af cykelstier i Københavnsegnen. Havearkitekten C.Th. Sørensen ydede ogsaa sine bidrag lige som undertegnede. Derefter laa planlægningen af Københavnsegnen temmelig stille. Blixencrone Møller fortsatte sit arbejde med "det grønne", men der blev ikke gjort noget arbejde med at tage nye emner op inden for Københavnsegnens planlægning. Bogen om 20ernes og 30ernes Byplanhistorie omtaler ikke, at man i 1924 efter en større kommissionsbetænkning fik oprettet en lærestol i byplanlægning ved Kunstakademiet. Kommissionen havde foreslaaet et docentur, men det blev kun til et lille lektorat. Jeg blev 8

18

19 udnævnt til lektor. Ogsaa her maatte man begynde smaat, meget smaat. Lektorens aarlige honorar var 2000 kr.f der nogle aar efter blev nedsat til 1800 kr. og saa igen til 1620 kr. Derved blev det, indtil jeg i 1938 blev udnævnt til professor. Jeg begyndte med et lille kursus for alle studerende i Hovedskolens første klasse. I denne arbejdede man med boligbyggeri, i første semester projekt til et enfamilieshus, i andet et flerfamiliesetagehus. Inden de studerende arbejdede paa projektet "enfamilieshus", skulle de tegne en "byplan" for et enfamilieshus-kvarter, hvor deres hus kunne placeres. Vi foretog først cykeludflugter til boligkvarterer med haveboliger, noterede os, hvad vi ansaa for uheldigt ved dem, bl.a. reglen om, at alle gader og veje skulle kunne udvides til 30 alens bredde (18,9 m). Derefter tegnede alle en forbedret vej- og udstykningsplan, hvor der blev taget hensyn til trafikforhold og husenes sollysorientering o.s.v., alt det, som man hidtil havde ladet ligge. Vi diskuterede fordelene ved bebyggelse ved blinde veje o.s.v. En aften i efteraaret 1935 fik jeg besøg af en ung mand, der havde gaaet i den klasse, og som hellere ville være tegner hos mig end fortsætte paa arkitektskolen. Jeg maatte meddele ham, at jeg var ansat paa byplanafdelingen, der sorterede under Stadsarkitekten og Stadsingeniøren i København, og var beskæftiget der kl og derudover havde lektoratet på Akademiet, saa jeg havde ikke og kunne ikke have nogen tegnestue, hvor jeg kunne anansætte ham. Straks efter, at han skuffet var

20

21 gaaet igen, ærgrede jeg mig over, at jeg havde ladet ham slippe mig af hænde. Hans navn var Peter Bredsdorff. Jeg havde lagt mærke til ham i klassen, ikke som noget tegnetalent, men som en særlig igangsætter inden for en gruppe af kammeraterne. Vores første kursus i planlægning af villakvarterer var ikke bare besigtigelse af eksisterende kvarterer og tegning af projektet, men bestod ogsaa af forelæsninger og diskussioner, og dér var det, at jeg havde bemærket ham. Det lykkedes mig at finde ham. Han boede vist dengang hos sine forældre i Hillerød. Jeg fik et fond (Carlsberg?) til at yde penge til studier af Københavns bygnings- og byplan-historie. Med dem kunne jeg lønne ham for at foretage biblioteks- og arkivforskning (hedder det vist nu?), som jeg kunne bruge til en bog, jeg havde planlagt om København som en pendant til min bog om London. Det var lige noget for ham. Vi havde inddelt emnet København i ti afsnit. Han var en glimrende sporhund. Naar han ikke var paa biblioteket, sad han i mit hjem og renskrev sine ulæselige notater. Han blev som en søn af huset, en børneven der ogsaa i en snæver vending kunne tage sig af vores nyfødte datter. Hvis jeg ikke var paa Akademiet efter kontortid, saa mødtes vi om eftermiddagen og drøftede det materiale, han havde fremskaffet - og som jeg først gjorde brug af meget senere, nemlig ved mine afskedsforelæsninger og den derefter følgende bog om København. Da jeg i 1938 blev professor og kunne for- 10

22

23 lade Raadhuset, forandredes forholdene. Jeg fik arkitekt- og byplan-arbejder, hvor han var en fortræffelig medarbejder. Det ærgrede mig, at der ikke blev gjort noget ved Københavns-egnens Planlægning. I 1942 gik Kai Hendriksen af som formand for Byplanlaboratoriet og Egnsudvalget, og jeg overtog de hverv. Det blev igen en periode med megen fremtidsplanlægning for ingeniører. Man frygtede, at der, naar Krigen var slut, ville blive stor arbejdsløshed. Ingeniørerne fik penge til at projektere nye veje og broer og andre ingeniørarbejder til et København med et par millioner indbyggere. Det forekom mig helt forrykt uden en stor overordnet planlægning. Peter Bredsdorff, der var medlem af modstandsbevægelsen, fik gennem engelske kontakter oplysninger om, at man i England var i gang med en regionplanlægning for London, som kunne staa parat, naar Krigen var forbi og genopbygningen skulle begynde, en plan der bl.a. gik ud paa etablering af en række New Towns som ideale havebyer udenfor et grønt bælte om London. Det forekom mig mere nødvendigt end nogensinde at faa en samlet planlægning for hele Københavns-egnen. Men den ville koste penge, mange penge. Vi levede i en ministerløs tid uden nogen lovlig regering, der kunne bevillige økonomisk støtte. Hvordan skulle det være 11

24

25 muligt at få finansiel støtte til et saadant arbejde? Jeg gik til nationalbankdirektør Bramsnæs, der var en gammel socialdemokratisk politiker, tidligere finansminister. Han forstod straks, hvor vigtigt det var at faa en samlet planlægning for Københavns-egnen, inden man kom for vidt med enkeltplanlægning og ingeniørprojekter. Han anbefalede til Finansministeriet, Socialministeriet og Arbejdsministeriet, at man imødekom min anmodning om økonomisk støtte til en københavnsk egnsplan. Jeg fik arrangeret et møde med departementscheferne H.H. Koch i Socialministeriet og Højrup i Arbejdsministeriet. Det gik mere smertefrit og hurtigt, end det havde kunnet under normale forhold med politisk ansvarlige ministre. De blev enige om, at den sag maatte sortere under Arbejdsministeriet, der paa det tidspunkt administrerede pengene til de mange beskæftigelsesprojekter. Departementschefen tilsagde Ministeriets støtte til projektet, forudsat at de berørte kommuner ogsaa ville komme med bevillinger til formaalet. I det tilfælde ville Ministeriet paa forventet efterbevilling give en økonomisk støtte af samme størrelse som kommunernes tilsammen. Det næste skridt var, at jeg som formand for Dansk Byplanlaboratorium 14. marts 1945 indkaldte til et stort møde. Egnsplanudvalget med repræsentanter for 22 kommuner, tre amter samt en lang række interesserede organer og institutioner. Jeg forelagde og forklarede i et større foredrag idéen om en samlet egnsplan for Københavnsegnen. Det blev meget vel modtaget og omgaaende vedtaget. Man skulle 12

26

27 begynde så hurtigt som muligt. Repræsentanter for de store kommuner gav paa staaende fod tilsagn om økonomisk støtte. Det lettede. Endelig havde vi fast grund at arbejde paa. Hidtil var egnsplanarbejdet foregaaet i en underafdeling under Stadsingeniøren i København. Stadsingeniør Forchhammer ville fortsat gerne huse egnsplanudvalget og også støtte med mandskab. Men jeg mente, det var vigtigt, at planlægningen foregik så uafhængigt som muligt, uafhængigt af alle lokalpolitiske interesser og intriger. Det lykkedes at finde gode centralt placerede kontorlokaler. Kontoret skulle have en leder, som også skulle være mest muligt uafhængig af lokale interesser. Jeg valgte Peter Bredsdorff, som i sin tid havde søgt til mig for uddannelse og været min private elev i en aarrække. En mand, som jeg kendte ud og ind, og som ogsaa kendte mig meget godt, kendte mine synspunkter og metoder. Jeg gav ham størst mulig frihed til arbejdet, fuld frihed til at vælge de medarbejdere, han havde brug for. Det blev fra begyndelsen en ganske lille stab, der efterhaanden voksede i antal og alsidighed. Paa det tidspunkt lige efter Krigen og Besættelsen var Sir Ebenezer Howards havebyer med modifikationer de raadende i engelsk byplanlægning. Men hvor bæredygtige de var, havde man ikke nogen erfaring for. De to eneste gennemførte havebyer Letchworth og Welwyn Garden City fra før Krigen var aldrig blevet fuldt udviklet og dannede derfor ikke noget 13

28

29 værdifuldt erfaringsgrundlag. I virkeligheden var haveby-principperne fuldstændig aflægs. Dette ideal: den lille by, der ikke maatte have mere end indbyggere, der skulle modtage sine landbrugsprodukter fra den nærmeste omegn, var jo fuldstændig middelalderlig. I min bog om København har jeg skrevet: "Det er Bredsdorffs store fortjeneste, at han ikke slugte det raat men tog selvstændig stilling til, hvordan... København burde planlægges". Jeg ved ikke, om der i den stab af medarbejdere, han samlede om sig, var nogen, om jeg saa maa sige, professionelle byplanlæggere. Jeg har det indtryk, at de alle mødte uden forudfattede meninger om byplanlægning, og at ingen af dem slugte de dengang saa populære byplanidéer raat. Vi arbejdede meget paa at finde ud af, om man kunne opstille nogen idealer for byplanlægningen, for bydannelsernes optimale størrelse og form, Satellitby-systemer i forskellige dimensioner, baandbyer og mange andre former. Der gik maaneder med disse grundlæggende studier. Jeg tror, det var en stor fordel, at Breds- dorff og hans gruppe ikke var rutinerede byplanlæggere. Jeg har senere hørt mange diskussioner om, hvem der var den egentlige ophavsmand til Fingerplanen, og jeg har hørt forskellige navne nævnt. Jeg mener ikke, den er opstaaet som en genial tanke hos en bestemt person, der har sagt: vi skal have en fingerplan, og saa har alle sagt hurra, og saa var det blevet vedtaget. 14

30

31 Det at tegne en egnsplan for en storby er noget meget ansvarsfuldt. Er den først fastlagt og gennemført, vil dens fejl og mangler plage tusinder af mennesker gennem hundrede aar, og det vil blive lappeværk at rette på den. Derfor er jeg glad for, at jeg til arbejdet havde en saa alsidig stab og en saa ansvarsfuld leder af et fuldendt gruppearbejde som Bredsdorff. Man kan sige, at vi gik frem efter udelukkelses-metoden. Der blev i tegning udarbejdet hele bymodeller, som man derefter analyserede paa kryds og tværs: økonomi, trivsel, arbejdsforhold, trafik, fritidsliv, o.s.v. Derefter udskød man de bymønstre, der var utilfredsstillende af den ene eller den anden grund Bredsdorff var - som jeg allerede havde faaet færten af under hans korte Akademi-tid - den fødte gruppeleder og inspirator og heldigvis ikke den geniale mand, der pludselig faar en idé, som man derefter er bundet til. Jeg har ikke erindring om, at jeg blandede mig i gruppens arbejde, men drøftede alt med Peter Bredsdorff. Han holdt mig stadigt underrettet om arbejdets fremadskriden, og vi havde et gnidningsløst samarbejde. Naar jeg fandt, at der var svage punkter i planlægningen, tog han dem op til behandling. Vi havde et "arbejdsudvalg", tror jeg, det blev kaldt, som bestod af lutter upolitiske fagfolk i høje stillinger, sporvejsdirektør, banechef, stadsingeniør, havnedirektør o.s.v. Jeg husker ikke listen. Den interesserede vil kunne finde den i Byplanlaboratoriets arkiv. 15

32

33 I perioder holdt vi ugentlige møder, hvor jeg gjorde rede for planernes fremgang og kunne faa kommentarer og raad fra denne kreds af fagfolk. De indgik i vores arbejde, men blev ikke automatisk fulgt, da de kunne blive modsagt af andre mødedeltagere. Man har fra nogle sider kritiseret, at jeg ikke kunne fremsætte en endelig plan, som de alle kunne underskrive. Men det har jeg aldrig tilstræbt og heller ikke fundet muligt. Efter at have ledet en stor mængde af disse møder kan jeg oplyse, at alle disse sagkyndige tjenestemænd var saa uenige, ligefrem fjendtligt indstillet over for hinanden, at en plan som alle kunne enes om ikke kunne indeholde ret meget. Fra Arbejdsministeriet fik vi støtte i tre aar, og i løbet af den tid lykkedes det os at faa den plan færdig, som ikke var vedtaget noget sted, men var et uvildigt, sagligt forslag, som kun jeg var ansvarlig for. Gennemførelsen helt eller delvis var politikernes opgave og laa helt uden for vores kommissorium. Steen Eiler Rasmussen 16

34

35 27. juli 1987 Nogle notater til Lisbet Balslev Jørgensens artikel: SOL OG LUFT VAR IKKE NOK Naar jeg læser Lisbet Balslev Jørgensens opsats i Byplanlaboratoriets lille bog om 20'ernes og 30'ernes byplanhistorie, føler jeg trang til at protestere. Naar "Stationsbyen" paa Aarhus-udstillingen kaldes en "nostalgisk idyl", der skulle blive et mønster for fremtidens byggeri, maa jeg sige, at den blev et mønster for byggeriet, men ikke som en "nostalgisk idyl". Den viste, hvad man kunne opnaa ved at bruge byggeriets danske materialer uden udsmykning. Jeg har oplevet at gaa i Udstillingens særdeles realistiske stationsby. Man vil maaske sige: "Det er løgn. I 1909 var Steen Eiler knap nok født". Jeg var 11 aar og havde et par aar før sagt til min far, at jeg ville være arkitekt. Jeg tiggede mine forældre om at tage mig med til Aarhus for at se Udstillingen. Jeg havde et klart indtryk af, hvordan byggeriet i en almindelig stationsby saa ud, havde oplevet det, naar vi "tog paa landet". Trist, umaadelig trist. Husene var ofte opført af røde mursten, men nogle mærkeligt graanede maskintegl muret op med karakterløse graa fuger. Der var som oftest nogen udsmykning støbt i cement. Husene var farveløse fra den graa betonsokkel til den ligesaa graa gesims. Derudover kom saa skifertaget i en noget mørkere nuance. Husene i Udstillingens Stationsby var tegnet af Landets mest ansete arkitekter og var en 17

36

37 fantasi i rødt og hvidt. Nogle huse havde mure af haandstrøgne røde mursten med hvidkalkede murede gesimser, andre var helt hvidkalkede fra sokkel til tag, der for samtlige bygninger var dækket med røde vingetegl. Det lignede godt, gedigent dansk haandværk, men var i virkeligheden et rent illusionsnummer opført for en enkelt udstillingssommer. Husene bestod af spinkle træskeletter dækket af halvstens mure og rigtige teglsten. Jeg lille dreng opfattede ikke noget nostalgisk ved husene, al den stund jeg ikke kendte det mærkelige ord. Jeg, der ikke anede, at husene var kulisser, opfattede det hele som en glad opsang til i fremtiden at bygge smaabyer op af de forhaanden-værende rene danske materialer. Om det var nostalgisk eller fremtidsdrømmeri, kan jo være ligegyldigt. Vigtigt er det, at denne lille kulisseby sammen med Bedre Byggeskik-bevægelsen samt haandværker-højskoler førte til, at Landets murermesterhuse helt skiftede karakter. Hvis man pr. flyvemaskine har besøgt andre landes storstæder og kørt gennem trøstesløse forstæder for at naa ind til byens hjerte, bliver man helt rørt, naar man fra Københavns Lufthavn kører ind igennem Amagers pæne bebyggelse af parcelhuse med deres røde tegltage. Jeg er ogsaa uenig, naar det videre hedder, at Charles I. Schous to bøger "Om Bygningskunst" "i dag er nøglen til forstaaelsen af den danske evolutionære holdning". Lige inden staar der, at det Schou skrev, var sort tale for de fleste. I min ukyndighed maa jeg tilstaa, at jeg hører til gruppen "de fleste". Jeg prøvede ærligt paa at læse Schous to 18

38

39 bøger, men maatte give op, og jeg har i øvrigt ikke truffet noget menneske, der har paastaaet at kunne forstaa dem. Det undrer mig, at netop de to bøger i dag skulle være nøglen til forstaaelse af noget som helst, og allermindst "den danske evolutionære holdning", som jeg slet ikke ved hvad er. Jeg mener ikke, at Jernbaneterræn-projekterne fik stor indflydelse på boligkarréerne som Baumanns Struenseegade-bebyggelse eller Fiskers Hornbækhus. Baumann og Bentsen havde i fællesskab nogle aar tidligere sammen tegnet et konkurrenceprojekt til Teknologisk Institut som et monotont pille-vindue projekt. Middelalderens Trelleborge, bindingsværkshusene, Nyboders huse og Københavns Universitets lange fløj i Nørregade er alle fagdelings-bygninger. Det særlige ved Ivar Bentsens Filharmonibygning er ikke monotonien i vinduesrækkerne, men vindueshøjdernes højdeforskel fra gesims til sokkel efter en proportionsrække 5, 8, 13, 21, hvor hvert led er summen af de to foregaaende, og nærmer sig derved mere og mere "det gyldne snits forhold". Boligbebyggelsen i tyverne adskiller sig stærkt fra grundspekulations-byggeriet før Første Verdenskrig ved sine store lyse gaarde helt uden sidebygninger og bagbygninger. Før Første Verdenskrig var grundene relativt dyre, mens arbejdsløn var billig. Efter Krigen var det omvendt. Efter borgmester Borups store grundkøb af landbrugsjord ved og uden for den daværende kommunegrænse kunne kommunen tilbyde billige grunde. Hver afvigelse fra det simpleste facade-skema kostede penge. 19

40

41 Jeg kan godt oplyse, at Povl Baumann ikke gav Struenseegade-karréerne deres monotone inddeling ud fra sociale eller politiske grunde. Det var ikke en særlig bebyggelse for underklassen. Han boede selv i den ene af karréerne. Formaalet var ganske simpelt at skaffe boliger i en bolignødsperiode. Artiklens billeder viser kun gadefacader. Men Hornbækhus udmærker sig ved sig gaardinteriør, der er en mægtig have. Det viser klart det store fremskridt i Københavns boligbyggeri. I de følgende aar skaber man bedre og bedre karrébebyggelser. Man lukker op for solen, og kronen paa værket bliver Classens Have, der aabner sig mod syd. Jeg kan iøvrigt henvise til min artikel: TI AARS BOLIGBYGGERI I KØBENHAVN i Arkitekten 1926, side Bemærk specielt planerne side 85. Steen Eiler Rasmussen 20

42

43 1900 København 1950 Ved århundredets midte STEEN EILER RASMUSSEN betragter ved indgangen til det nye aar byen Københavns stilling i dag og konstaterer,»t alle planlægningsteorier til trods, stfiar Storkøbenhavn meget daarligere rustet med hensyn til fremtidsplaner nu i 1950 end det stod i aaret I en efterfølgende artikel vil Steen Eller Rasmussen fremsætte sit syn paa de muligheder. fremtiden indebærer. NAR man fra i ret 1950 ser tilbage, stir Aret 1900 i en mærkelig stråleglans af optimisme. Man ser for sig den nye tids monument, Raadhuset, der var skudt op uden for den gamle by og ventede på at blive taget i brug, og neden for det Raadhuspladsen, dette centrum for den nye tids ttafik, de sammensluttede sporvognslinier, hvis elektrificering var påbegyndt. Det var indgangen til et nyt århundrede, en ny by. Hvor er vi dårligt forberedt på alt nu i 1950 sammenlignet med dengang! Man havde planer fæ rdig«til indlem m elser, der fav m uligheder for en byplanm æssig udvikling af hovedstaden langt ud i frem tiden. Nu e r byen for læ ngst groet ud over Københavns kom m unes græ nser, og m an ved hverken ud eller ind om. hvordan den {remtidige adm inistrative ordning for Storkøbenhavn skal væ re. Det var ikke spor for tidligt, da m an i 1939 nedsatte en H ovedsladskom m iuion. der skulle tage stilling til spørgsm ilet. Men da den om sider i 1948 nedkom med sin betæ nkning, gav den, sine 426 sider til trods, dog ikke nogen låsning p i problem et. Man havd«kæ m pet sig frem til et flertalsforslag. form uleret i 232 omsuendelige p a ra graffer. De tager alle m ulige hensyn til, hvad der er opportunt, m en ikke spor til en sund planm æ ssig vækst af d et store bysam fund, ganske sim pelt fordi der ikke eksisterede nogen plan. P i side 54 s tir en lille b em æ rkning om, at hvis m an fra regeringens side skulle beslutte sig til a t gennem føre en system atisk planlæ gning af helheden vil der m isk e væ r«an ledning til a t overveje, om d er vil kunne forventes opniet adm inistrative fordele ved al foretage æ ndringer i den foreslåede kom m unale inddeling... Eller sagt med andre ord: G ræ der ikke børnlille, det turde væ re løgn altsam m en! A rbejds- og Boligm inisteriet hor nemlig taget skridt til at sikre i hvert fald en vis sam let planlæ gning gennem Loven om regulering af bym æ s sige bebyggelser af 23. ap ril Efter den skal der fastlægges græ nser for de ojnråder. der i de næ ste 15 i r m i indt?ges til bymæssig bebyggelse. A rbejdet er for K øbenhavns vedkom mende allerede g ie t i gang. og græ n serne dr?ges nu uafhængigt b id e af kom m uneinddelinger og af H ovedstadskom m issionens betænkning. Det privat nedsatte Egnsplanudvalg har udarbejdet en skitse til en sam let plan. en egnfplan, for K øbenhavns udvikling, og d<*n danner det gru nd lag. som byudvikiingsudvalget starter med. Mon der er i dag ikke noget organ, der h ar pligt til eller myndiehed til al planlæ tge byens store linjer i sam m enhæng. Vender man sig mod trafik p ro b lemet. ser man, a t'd e t ikke s ti r meget bedre til her. Dengang i r 1300 havde man jernbar.eplanem e 1 orden for en længere li emtid, dem m an stadig følger og nu! I ja n u a r 1944 nedsatte kom m unen en Trafikkom m ission. E fter sigende skal den afslutte sit arbejde i en næ r frem tid. Ligesom Hovedstadskommis-»ionen vil den sikkert føje mange try k te sider til de betæ nkninger, der allerede behandler problem et. Men om den vil kom m e til m ere afgørende resu ltater om de store linier en d H ovedstadskom m issionen e r m ere end tvivu om t M eningerne om K øbenhavn«trafikproblem er er i dag delte, også indenfor K om m issionens m edlem m er. H er som i andre byplan- spørgsm ål m angler m an en sam lende idé. A t det e r svæ rt a t få planlagt en storby, d er vokser ud over en snes kom m uner, n i r der m angler e t sam lende adm inistrativt organ, e r ikke m æ rkeligt. Men betragter m an byens indre udvikling, er uklarheden ikke m indre her. D engang a lts i i r 1900 va$ byens sejrrige væ kst mod vest g>'nske klar. Nu h yld er K øbenhavns stadsingeniør den teori, at byens m idte m i ligge, hvor den l i p i Absalons tid. og følgelig skal den gam le bys gader udvides til 15 m s bredde. Og sam tidig bliver alle store nyanlæ g dog lagt ud vest for den* gam le b y d el og trafikken viser også en stigende tendens til a t gå vest på. D et giver en u sikkerhed 1 alle dispositioner. Ledelsens centralisering og splittelse VESTERBROGADE Hvis du nu e r flittig i skolen i dag. m in dreng, da skal du om G ud vil få pandekager til m iddag", sagde en far til sin søn. M en sønnen sv a rede: J a, m en hvis m or ikke vil f i r vi alligevel ingen pandekager.** B o rgerrepræ sentationen v ar lige si SE VINDUERNE 21

44

45 realistisk H ta drengen, dengang da den (26. feb ru ar 1942) vedlog en forlæ ngelse af Set. Annae P lads h elt til den vestlige side af A delgade med den forsigtige tilføjelse s å f r e m t der derom opnås enighed m ellem O verborgm c»le.er.s afdeling og m ag istratens 4. afd elin g " V edtagelsens ordlyd er m i m an sige forsigtig, m en ikke for forsigtig. Hvis der ikke o p n is enighed mellem afd e lingerne, får vi alligevel ingen p an d e kager. Og i denne sag, som i n ange an d re, opnåede m an ingen enighed. Ved borgm ester Borups grundkøb og ved indlem m elserne om kring år 1900, blev det m uligt lor kom m unen at planlæ gge bebyggelsen over ct stort om råde, d er før v ar delt i flere kom m unale enheder. Men denne ce n tralisering e r Igen blevet slået i stykker v ed adm inistratio nen s opdeling i a f delinger, hvis uenighed til tider h ar gjort en satnm echæ ngende planlæ g ning m ere vanskelig, end en opdeling i adm inistrative o m rid e r ville. K om m unens afdelinger h ar nu. i Da H afinlorrtt blev tu raadnuiplad«. m odsæ tning lil i det 19. århundrede, hver sit eget regnskab. Del lyder ret og rim elig. B orgerrepræ sentationen o* offentligheden h ar et naturligt krav p i af det sam lede regnskab at kunne te. hvad de forskellige foretagender koster, h vo rd an de forskellige afdelinger adm in istreres, og hv ordan budgetterne holder. Men d et m odvirker noget væ sentligt. Ved at dele helheden op i m indre afdelinger, der hver har deres selvstæ ndige regnskab, giver man nok hver enkelt et an sv ar for den lille kasse, d er er ham b e troet. men m an gør ham også m indre ansvarlig for. hvordan helheden b liver. ling. hvorunder kommunens ejendom me sorterede, og P. J. P edersen var borgmester fi-r den te k n isk e '4. afdeling, hvorunder byplan arb ejd et sorterød«, hed det sig, a t vanskelighed ern e bestod i, a t de to m æ nd ikke kunne arbejde sam m en. Man ventede a t ved et personskifte ville a lt bliv«fry d og gam m en. Men det kom Ikke til a t slå til L ad os derfor vælge a t tro lidt bedre om m enneskene og» n a r:re tvivle om telve system et: op delingen i afdelinger og d irek to rater. D et e r»vært at skabe helhed, n år m an fa rst h ar søndret det hele i lutte r» m i budgetter og kasser. H vla m an skal fare en sporvognsllnle Igennem en sm al gade, bliver det stadsingeniørens sag a t sørge for gadens udvidelse, og det kommer altså på hans budget og bliver en 4. afdelings sag. Også ejendomsdircktorate t og dermed Overborgmesterens afdeling bliver blandet ind i det. S p o r vejene m å lægge skinner og sorge for luftledninger og vognmateriel, og det b liv er en 5. afdelings sag. Det hele Mange mennesker mener, at splittelsen og.-enigheden indentor Kobenhavns administiation stammer fra borgmestres og direktorers lyst til at hævde sig Mens Peder Hedebol var borgmester for magistratens 2. afdebliver fordelt, og bagefter kan intet m enneske af regnskabet se, om det overhovedet kunne betale sig at fore en sporvogn gennerr* den smalle gade. Hver afdeling er interesseret i med flid a t tilsløre forholdet og må med alle midler bekrige de foranstaltninger, d er kan komme til at tynge a f delingens eget budget og søge ut give S o rteper videre. Må det ikke fore til en vi* skal vl sige kølighed m ellem dem, d er»kulle arb ejd e saglig t»ammen? Jordpolitik og planlægning maa forenes P lanlæ g ning ei og m i i m ange tilfæ lde v æ re aldeles afhæ ngigt af kom m unens jordpolitik. Men jordpolitiken afhæ nger også af planlæ gningen. H avde de nu væ ret under een sam lende hånd, havde m an k u n n et nå det utrolige. Og på den an d en side, n i r de er under to forskellige afdelinger, der ved, a t de hver for sig har et afgørende ord, er de i stand til a t sæ tte en prop for al udvikling. D et e r næ sten um uligt at undgå små gnidninger, og da m an ved årets afslutning skal gøre rede for. hvad der hører til det ene budget, og hvad der hø rer til det andet, m å alting gå skriftligt. F å m ennesk er gør sig begreb om. hvad splittelsen i små regeringer på rådhuset h a r kostet byen i tid og penge og forspildte chancer. N år m an kender forholdene, m i m an næ rm est beundre, hvad de* er blevet anlagt og bygget i det forløbr.e 50 i r. Sam m enligner m an f. eks. Københavns boligbyggeri med, hv.-d der finde* i andre storbyer, står det, til trods for alt, på et højt stade. Men frem sk ridtene p i d ette som p i m ange an d re o m rid e r e r næ rm est opnået uden om de afdelinger, d er er sat til a t lægge planerne og sørge for deres gennem førelse. Kom m unen har afhæ ndet sin jord til boligselskaber, der h a r form et bebyggelsesplaner, der ofte h a r v æ ret m eget m ere frem skredne end dem, d e r blev tegnet af byplanafdelingen. De parkbebyggelser med deres haveanlæ g og legepladser,»om vi m ed rette e r stolte af, er skabt på boligselskabernes initiativ og efter p rivate ark itek te rs og havehos Weslerby som i gamle Dage fra Mandag Morgen KL 9 22

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Jens Kristiansen Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene 1) Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 F o ro rd... 13 In

Læs mere

Processer, logistik, standardisering og containere

Processer, logistik, standardisering og containere Fælles Akutmodtagelse, FAM Processer, logistik, standardisering og containere 11. januar 2013 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Odense University Hospital FAM Vi skal forholde os til 1. Overcrowding

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

Fra slot til skrot. Fremstillinger af betonboligbyggeri i dansk film. A f Tina Brændgaard Nissen

Fra slot til skrot. Fremstillinger af betonboligbyggeri i dansk film. A f Tina Brændgaard Nissen Jesper Christensen som drankerkongen Kaj med barnebarnet Jonas (Marius Sonne Janischefska) i Bænken (Per Fly, 2000). Foto: Ole Kragh-Jacobsen. Zentropa Entertainments. Fra slot til skrot Fremstillinger

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

C ongo... 01 Forenede Arabiske E m irater... 77 G rø n land... 23 New Z ealand... 105

C ongo... 01 Forenede Arabiske E m irater... 77 G rø n land... 23 New Z ealand... 105 Register I. Forholdet til kunderne B eta lin g s o v e rs ig te r, G ir o... 235 B e te g n e ls e n P o stlin ien æ n d r e s til P o s tv æ s e n e t... 1 7 9 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t...

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. JUNI 1956 JULI

FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. JUNI 1956 JULI FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. JUNI 1956 JULI DAGGRY udkommer om Gud vil i Begyndelsen af hver Maaned eller hveranden. Det udgives af nogle Brødre i København og bæres økonomisk af gamle Sandheds-Venner.

Læs mere

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER å under p d l a n k visn e r e ing m en Få Yin ngh a gb Yan TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER KÆ R E L Æ R E R E KÆ R E F O RÆ L D R E Der er meget at glæde sig til... Sommeren de lange lyse som meraftner,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Register. I. Udsendelser. Tjenestedokumenter. Rettelser til tjenestedokumenter. Cirkulæreskrivelser m. v.

Register. I. Udsendelser. Tjenestedokumenter. Rettelser til tjenestedokumenter. Cirkulæreskrivelser m. v. Register I. Udsendelser Tjenestedokumenter. R e g le m e n t I, n o t e r t i l... 15 R e g le m e n t X I I... 4 5 V e jle d n in g v e d k o n tro lle r in g a f b r e v b æ r e r d is t r i k t e r...

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAMØDE OM UDEAREALER - 1.MØDE 26. FEBRUAR DAGSORDEN KL. 19.30 KL. 19.45 KL. 19.55 KL. 20.20 KL. 20.35 KL. 20.40 KL. 21.15 KL. 21.45 VELKOMST PRÆSENTATIONSRUNDE

Læs mere

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten ,QYHVWHULQJ %HJUHEHU Kalkulationsrente: Virksomhedens subjektive tidspræferencerate. Typisk er dette alternativrenten, fx kassekreditrenten. Det er den rente virksomheden PLQGVW skal have i afkast ved

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs.

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Inden selve delegeretmødet blev Kaj Mortensen mindet. 1. Valg af dirige n t, dirige n tse k re tæ r o g m ø de se

Læs mere

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914 18

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914 18 D. S. K. Aarbog 1952 Udgivet af: Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914 18 v e d Johs. Clausen A. P. Møller J. Andersen H. Hunger Eftertryk kun med D. S. K. s Tilladelse HEJMDALS BOGTRYKKERI.

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Eftertryk kun med D.S.K. s Tilladelse

Eftertryk kun med D.S.K. s Tilladelse D. S. K. Aarbog 1954 Udgivet af: Foreningen af dansksindede sønderjydske K rigsdeltagere 1914 IS ved Johs. Clausen A. P. Møller J. Andersen H. Hunger Eftertryk kun med D.S.K. s Tilladelse ' ' V Peter Chr.

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 2 0. a pril 1 9 9 7 kl. 1 1.0 0 i Ha de rs le v

Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 2 0. a pril 1 9 9 7 kl. 1 1.0 0 i Ha de rs le v Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 2 0. a pril 1 9 9 7 kl. 1 1.0 0 i Ha de rs le v Poul Petersen indledte mødet med at takke Haderslev Akvarieforening for et godt og flot arrangement.

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2 Infofolder ,QIRIROGHUHQ Med denne folder vil vi gerne byde nye beboere velkomne og kort redegøre for de forskellige fællesfaciliteter, der er til rådighed og hvad der er kutyme i vores ejendom. $GUHVVH

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Dekoration Modul 9. Side 2 Dekorations Kursus Modul 9 2011 Che Bello Design

Dekoration Modul 9. Side 2 Dekorations Kursus Modul 9 2011 Che Bello Design Dekoration Modul 9 Velkommen til det niende og sidste modul i dit dekorationskursus. Du har nu været igennem en bred vifte af grundlæggende dekorations viden. Med den viden du nu har samt de opgaver du

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d 1 7-1 1-2 0 1 0 Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune har ved brev af 20. september

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Odense Kommune besluttede i 2008 at udbyde opføre l- sen af det samlede ca. 32.000 m2 store Musik- og Teaterhus

Odense Kommune besluttede i 2008 at udbyde opføre l- sen af det samlede ca. 32.000 m2 store Musik- og Teaterhus Statsforvaltningens afgørelse af 31. maj 2013 til en kommune: 31-05- 2 0 1 3 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E Odense Kommune har den 22. maj 2013 anmodet Stat s- forvaltningen Syddanmark, det

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL

REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL En analyse fra virksomhedslokaler.dk REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL Kan du rekruttere ansatte til dit nye kontor? Analysen viser befolkningens forling i forskellige erhvervsgrupper

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune:

Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune: Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune: Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, anmodede den 17. september 2008 Sønderborg Kommune om at indsende oplysninger vedrørende

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ BYPLANVEDTÆGT FOR DEL AF HVALSØ STATIONSBY. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det

Læs mere

Alm. Brand A/S Å rs rap p o rt 2 0 0 6 - P re s s e Alm. Brand Koncernen Alm. Brand A/S Alm. Brand Bank Alm. Brand F o rs i k ri ng Alm. Brand L i v o g P e ns i o n K j ø b e nh av ns k e R e De fem mål

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

SportHouse. Maj, 2007

SportHouse. Maj, 2007 SportHouse Maj, 2007 Økonomisk Strategi Fundraising Vi kigger frem mod den Store finale SportHouse input til, hvad en økonomisk strategi kan indeholde herunder hvad er det for et ansvar bestyrelsen har

Læs mere